Masser af succes og udfordring

Transkript

1 Beretning 2013

2

3 Indhold 1 Forord 2 2 Dyrenes Beskyttelse i tal 4 3 Udgifter 6 4 Indtægter 6 5 Dyrenes Vagtcentral 10 6 Lokalt dyreværn 12 7 Familiedyr Landbrugsdyr kvæg Landbrugsdyr fjerkræ Landbrugsdyr svin Landbrugsdyr Udviklingscentret Landbrugsdyr Velfærdsdelikatesser Forbrugerdreven dyrevelfærd Mink Heste Forsøgsdyr Fauna Elefantprojekt i Thailand Politisk indsats Kommunikation Årets dyreven Resultatopgørelse og balance Personale Bestyrelse Udvalg Kredsformænd Internater Vildtplejestationer 63 indhold 1

4 1 FORORD 2 BERETNING 2013

5 FORORD 1 Masser af succes og udfordring Året 2013 blev et spændende år med megen opmærksomhed i medierne og en række succeser for Dyrenes Beskyttelse, der vil føre til øget dyrevelfærd. Men også med et faldende antal medlemmer. Det blev et år med stigende indtægter, men desværre endnu kraftigere stigende udgifter Året 2013 blev et spændende år med megen opmærksomhed i medierne og en række succeser for Dyrenes Beskyttelse, der vil føre til øget dyrevelfærd. Men også med et faldende antal medlemmer. Det blev et år med stigende indtægter, men desværre endnu kraftigere stigende udgifter. Dyrevelfærden er kommet højere op på den politiske dagsorden. I 2013 blev der taget politisk hul på en række områder, hvor Dyrenes Beskyttelse længe har ønsket tiltag, f.eks. Lov om Mark- og vejfred, ændring af hundeloven og forbedringer for de danske svin. Det er ikke alle foreningens ønsker, der bliver opfyldt, men vi glædes også over de små fremskridt. Der er endelig en realistisk mulighed for, at brug af dyr til forsøg på sigt kan afskaffes, idet det efter flere års indsats fra Dyrenes Beskyttelses side lykkedes at få etableret et dansk 3R-center. På dyreværnsområdet fastholdes det høje antal henvendelser om dyr i nød både til Dyrenes Vagtcentral/1812 og til foreningens frivillige. Kredsformænd, kredsassistenter og vildtplejere har ydet et kæmpe arbejde med det store antal henvendelser om dyr i nød. Internater har haft travlt på grund af det store antal svigtede dyr. Dumpede dyr, især killinger, viser behovet for markante tiltag for at øge kattens status og få flere kattejere til at neutralisere og mærke deres kat. Det store behov for hjælp til dyr i nød lægger et pres på foreningens økonomi, hvor omkostninger til dyreværnsarbejdet er steget markant. En række tiltag er igangsat for at reducere omkostningerne bl.a. omkostningerne til dyrlæger. Dyrenes Beskyttelse møder fortsat en stor støtte hos befolkningen, både i forbindelse med opbakning til kampagner og tilgangen af nye medlemmer. Foreningen optræder hyppigt i medierne og får derigennem sat fokus på de mange dyrevelfærdsmæssige problemer i Danmark. Antallet af medlemmer er svagt faldende trods flere store succesfulde kampagner, som har tiltrukket mange nye medlemmer. Testamentarisk arv er fortsat et vigtigt fundament for foreningens arbejde og har i år vist en lille stigning. Interessen for at tegne nye testamenter er fortsat til stede. Sammenfattende har året været præget af høj travlhed, men også mange succeser, der gavner dyrevelfærden, samt støtte til foreningens arbejde. Per Jensen Præsident Britta Riis Direktør FORORD 3

6 2 DYRENES BESKYTTELSE I TAL Dyrenes Beskyttelse i tal Hvad gør vi? Dyrenes Beskyttelse arbejder for harmonisk samhørighed mellem dyr, mennesker og natur. Det gør vi ved at hjælpe dyr i akut nød, arbejde for bedre vilkår for dyr og udbrede viden om dyrs behov. Alt arbejde udføres i respekt for værdierne: Faglighed, engagement, respekt, åbenhed og loyalitet. I 2013 fik kredsformændene henvendelser om dyr i nød omfattende i alt dyr dyreværnssager, hvor et menneske er ansvarligt for dyr i nød dyreredningssager, hvor der ikke er et menneske, der er ansvarligt grundløse sager 141 sager blev meldt til politiet 467 sager skyldtes sociale forhold hos dyreejeren 946 sager handlede om dum-- pede dyr 125 sager, hvor ejer er flyttet og har efterladt sig dyr I 2013 fik kredsformændene henvendelser om KATTE i nød omfattende i alt KATTE dyreværnssager (= 52 % af alle dyreværnssager) dyreredningssager (= 80 % af alle dyreredningssager) grundløse sager (= 45 % af alle grundløse sager) 735 af sagerne handlede om dumpede katte og omfattede i alt katte DYRENES VAGTCENTRAL FIK I GENNEMSNIT PR. DAG I % handlede om svaner og 296 OPRINGNINGER om dyr i nød faunafugle (13.645) 29% handlede om katte (12.879) 16% handlede om hjorte (7.271) omfattende i alt dyr kørsler med dyreambulancerne (Falcks og Dyrenes Beskyttelses) aktioner fra Schweisshunde ved påkørte dyr i 2013 sikrede Internaterne nye hjem til HUNDE, KATTE OG SMÅDYR 918 hunde katte 335 marsvin, kaniner, chinchillaer o.l. Det svarer til, at hver dag fik 13 dyr et nyt hjem. 4 BERETNING 2013

7 DYRENES BESKYTTELSE I TAL 2 Hvad bruger vi pengene til? Dyrenes Beskyttelses samlede omkostninger i 2013 var på 83,8 mio. kr. 53,0 mio. kr. til dyreværnsarbejde, heraf: 30,2 mio. kr. til lokalt dyreværn, herunder drift af Dyrenes Vagtcentral 10,1 mio. kr. til fauna, herunder betaling for landsdækkende net af dyreambulancer 7,2 mio. kr. til drift af 13 internater og familiedyr 10,7 mio. kr. til betaling af dyrlægeregninger 12,1 mio. kr. til oplysningsarbejde om dyrs behov og velfærd 1 1, 1 mio. kr. til drift af Dyrenes Vagtcentral Hvor får vi pengene fra? Dyrenes Beskyttelses samlede indtægter i 2013 var på 76,7 mio. kr. 43,2 mio. kr. kom fra testamentariske gaver 22,7 mio. kr. kom fra medlemmer og støtter 2,0 mio. kr. kom fra dyrevelfærdspulje (øremærket dyrlægeregninger). Dækker 19 % af udgiften til dyrlæger 2,0 mio. kr. kom fra finansloven (øremærket Dyrenes Vagtcentral). Dækker 18 % af driften til Dyrenes.Vagtcentral 3,5 mio. kr. kom fra indsamlinger og fonde Dyrenes Beskyttelse har en formue på 59,4 mio. kr., hvoraf 60 % er bundet i fast ejendom mv. Formuen skal sikre, at driften af bl.a. internater og vagtcentral ikke er afhængig af udsving i indtægter. Hvem er vi? Dyrenes Beskyttelse er en forening med medlemmer og støtter. Strategier og retningslinjerne for foreningens arbejde besluttes af det årlige repræsentantskab, som kredsformændene udgør, som også vælger bestyrelsen. Bestyrelsen består af præsidenten, 7 faglige medarbejdere og de 13 områdeformænd. Forretningsudvalget består af præsident, vicepræsident og 5 bestyrelsesmedlemmer. 200 kredsformænd og 49 kredsassistenter fordelt over hele landet arbejder frivilligt for at redde dyr i nød. Kredsformændene er organiseret i 13 områder med hver 1 områdeformand, der også er kredsformand. 44 ansatte i sekretariatet. Det er blandet andet: 12 i Dyrenes Vagtcentral, der er døgnbemandet alle ugens dage 3 dyreværnsinspektører og 1 dyreværnschef, der støtter de frivillige kredsformænd i deres arbejde 10 faglige medarbejdere (hvoraf 3 også er dyreværnsinspektører), der har dybtgående kendskab til dyrevelfærd indenfor hver deres dyrearter og fagområder 8 medarbejdere indenfor presse, fundraising og oplysningsarbejde 2 kontrollanter for mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse". Den daglige ledelse varetages af direktøren med ledergruppen (dyreværnschefen, chefen for vagtcentralen, økonomichefen og kommunikationschefen). DYRENES BESKYTTELSE I TAL 5

8 3 UDGIFTER Sådan brugte vi pengene i 2013 Forsøgsdyr 1 % Indtægtsskabende aktiviteter 8 % Lokalt dyreværnsarbejde 36 % Landbrugsdyr 6 % Familiedyr og internater 9 % Politisk arbejde/samarbejdspartnere 5 % Administrationsomkostninger 9 % Fauna 12 % Informationsvirksomhed 14 % udgifter til at hjælpe dyr i nød Vildtplejestationer 4 % Dyrenes Vagtcentral 28 % Internater 41 % Dyrlæger 27 % udgifter til dyrebeskyttelse 70 mio. 65 mio. 60 mio. 55 mio. 50 mio. 45 mio. 40 mio BERETNING 2013

9 UDGIFTER 3 Mange dyr i nød giver stigende omkostninger Dyrenes Beskyttelse havde i 2013 et underskud på 7,1 mio. kr. Det skyldes øgede omkostninger til dyreværnsarbejdet i form af lokalt dyreværn, internater og dyreambulance. Samlet set steg omkostningerne fra 2012 til 2013 med 3 % Målet for Dyrenes Beskyttelse er at hjælpe dyr i nød. Det stigende antal dyreværnssager betyder også øgede omkostninger til dyreværnsarbejdet. Dyrenes Beskyttelse hjælper alle dyr, som vi får henvendelser om, der er i nød. Og derfor kan udgiftsniveauet til praktisk dyreværn være svært at budgettere. Udgifterne til dyreværn er samlet set steget med 9 % fra 2012 til Det skyldes primært øgede omkostninger til det akutte dyreværnsarbejde i form af lokalt dyreværnsarbejde, internater og udgifter til den landsdækkende dyreambulance. Udgifter til informationsvirksomhed omfatter bl.a. kampagner, udstillinger, vedligeholdelse af website samt information til medlemmer og andre i form af blade, nyhedsbreve, foldere og pasningsvejledninger. Omkostninger hertil er faldet med 20 % fra Udgifter til indtægtsskabende aktiviteter steg med 17 %, hvilket primært skyldes to større kampagner og brug af ekstern telemarketing. Udgifterne modsvares af øgede indsamlingsindtægter og tilgang af nye medlemmer En stor økonomisk post er dyrlægehjælp på internaterne. Således betalte Dyrenes Beskyttelse i mio. kr. til dyrlægehjælp på internaterne. Der foregår derfor lige nu forhandlinger efter forskellige modeller med dyrlæger ansat på timeløn for om muligt at nedbringe udgiften til dyrlægehjælp, så der bliver råd til at redde endnu flere dyr. udgifter til dyrlæger mio. 4 mio. 6 mio. 8 mio. 10 mio. 12 mio. UDGIFTER 7

10 4 INDTÆGTER Indtægter fra arv KR. 60 mio. 50 mio. 40 mio. 30 mio. 20 mio Udviklingen i antal medlemmer og støtter Antallet af medlemmer udgør samlet set et mindre fald på 1,3 %. Dette på trods af en stor tilstrømning efter Ægtivist-kampagnen og kampagnen for ændring af det nye forslag til Hundelov. Foreningen har fokus på fastholdelse af medlemmer gennem forbedret kommunikation, blandt andet bydes alle nye medlemmer velkommen med en række informationsmails, der orienterer om foreningens mangeartede opgaver. Geografisk fordeling af medlemmer Område Viborg 3 % Område Nordjylland 7 % Område Aarhus 11 % Område Ringkøbing 3 % Område Vejle 7 % Område Frederiksborg 10 % Område Ribe 3 % Område Sønderjylland 3 % Område Vestsjælland 7 % Område Fyn 10 % Område København 23 % Område Roskilde 6 % Område Storstrøm 6 % Bornholm 1 % 8 BERETNING 2013

11 INDTÆGTER 4 Private danskere sikrer, at der kan gives hjælp til dyr Det er økonomisk støtte fra en stor gruppe danske dyrevenner, der sikrer, at Dyrenes Beskyttelse kan hjælpe dyr, der har brug for hjælp. Dyrenes Beskyttelse er stort set udelukkende finansieret af medlemmer, støtter og arv Samlet set steg Dyrenes Beskyttelses indtægter med 11 %, hvilket primært kan tilskrives en stigning i indtægter fra arv og indsamlinger. Kontingentindtægterne fra medlemmer og faste støtter forblev uforandrede trods et svagt faldende medlemstal og viser, at foreningens støtter er villige til at give ekstra for at hjælpe de mange dyr i nød. Selvom Dyrenes Beskyttelse løfter en stor samfundsmæssig opgave ved med bl.a. Dyrenes Vagtcentral at sikre et landsdækkende sikkerhedsnet for, at dyr i nød kan få hjælp, så modtog Dyrenes Beskyttelse kun godt 5 mio. kr. i statsstøtte, svarende til 6,6 % af foreningens indtægter, heraf er 2 mio. øremærket til driften af Dyrenes Vagtcentral. Dette tilskud udgør kun 18 % af omkostningerne til drift af en døgnbemandet vagtcentral med i alt 12 ansatte og et landsdækkende net af dyreambulancer gennem samarbejdet med Falck. Dertil kommer omkostninger til de frivillige kredsformænds indsats samt drift af internater og vildtplejestationer, som skal finansieres gennem privat fundraising. Dyrenes Beskyttelse er oppe imod en opfattelse blandt nogle personer, at foreningen har mange midler til rådighed. Det er langtfra sandheden, da fakta er, at foreningen i disse år trækker på reserverne for at kunne sikre hjælp til dyrene. Arv er stadig den væsentligste kilde til at skabe tryghed for dyrene. Arv er dog en faktor, der kan svinge markant fra år til år. Arveindtægten steg fra 2012 til 2013 med 10 % til knap 39 mio. kr. I 2013 var arven kendetegnet ved lidt færre sager end i 2012, men gennemsnitlig var beløbene lidt større end året før. Indtægtsfordeling Øvrige indtægter 0,6 % Momskompensation 2,3 % Statsstøtte 6,6 % Indsamlinger, fonde mv. 4,5 % Kontingenter 29,6 % Gaver og rettigheder 5,3 % Arv 51,1 % INDTÆGTER 9

12 5 DYRENES VAGTCENTRAL Henvendelser til 1812 fordelt på antal dyr Eksotiske dyr Katte Faunadyr Landbrugsdyr og heste Svaner og faunafugle Hunde Hjorte Gnavere 693 Antal assistancer Rådgivning Assistancer med egen dyreambulance Assistancer med Falck Assistancer via kredsformænd Assistancer med Schweisshundeførere Assistancer med træklatrere BERETNING 2013

13 DYRENES VAGTCENTRAL 5 Mange opkald om dyr i nød til 1812 Dyrenes Vagtcentral tager i døgndrift imod henvendelser fra borgere om dyr i nød. Kredsformænd, internater og vildtplejestationer sikrer sammen med et godt netværk af samarbejdspartnere, at den rigtige assistance kan ydes i det konkrete tilfælde Når en borger henvender sig om et dyr i nød, så er den første opgave at finde frem til, om der skal ydes hjælp og hvilken hjælp, der er den bedste. I nogle tilfælde kan henvender selv hjælpe dyret under vejledning fra vagtcentralen. Det giver den hurtigste hjælp, hvilket er vigtigt for at undgå, at dyret lider længere end højst nødvendigt. I de øvrige tilfælde kanaliseres henvendelsen hurtigt videre til rette enhed, bl.a. via et SMS-kort, hvoraf det fremgår, hvem der er nærmeste hjælper. Dyrenes Vagtcentral har en samarbejdsaftale med Falck, der betyder, at Dyrenes Beskyttelse betaler for Falcks assistancer. Falck har nu fem dedikerede dyreambulancer med 1812 og Dyrenes Beskyttelses logo på siden. Derudover samarbejder vagtcentralen med de frivillige Schweiss-hundeførere, som kan opspore påkørte dyr, typisk hjorte. Dyrenes Vagtcentral fik henvendelser om påkørte dyr, heraf er (55 %) påkørte hjorte. Som noget nyt har vagtcentralen fået kontakt til en række træklatrere, som kan bistå, f.eks. hvis en kat ikke kan komme ned fra et træ. I forhold til f.eks. en kranvogn kan en træklatrer oftest lettere og med mindre stress for katten komme op og hente den ned. Dyrenes Vagtcentral yder i videst muligt omfang hjælp til hunde og hittedyr, selvom disse lovgivningsmæssigt hører under politiets opgaver. Sæler hører ind under Naturstyrelsens ansvarsområde, hvor der desværre har været tilfælde af meget langsommelig reaktion. Dyrenes Vagtcentral forsøger at komme i dialog med Naturstyrelsen for at få løst dette problem. DYRENES VAGTCENTRAL 11

14 6 LOKALT DYREVÆRN Henvendelser til kredsformænd Dyreværnssager Dyreredningssager Grundløse sager Politianmeldelser Dyreværnssager er sager, hvor et menneske er ansvarligt for, at dyret er i nød. I dyreredningssager er der ikke en person, der er ansvarlig. Grundløse sager skyldes ofte uvidenhed eller chikane. Henvendelser til frivillige kredsformænd fordelt på antal dyr Gnavere Faunadyr 969 Hunde Maritime dyr 237 Eksotiske dyr 998 Får/geder Heste Katte Svin 261 Kvæg Andre landbrugsdyr Ialt dyr 12 BERETNING 2013

15 LOKALT DYREVÆRN 6 Dyrenes Beskyttelses lokale forankring og involvering Godt kendskab til dyr og lokale forhold sætter Dyrenes Beskyttelses 200 frivillige kredsformænd i stand til at løse henvendelser om dyr i nød. Henvendelserne klares med rådgivning og praktisk hjælp til gavn for både dyr og mennesker Det er meget forskelligartede opgaver, som Dyrenes Beskyttelses frivillige løser i det lokale dyreværnsarbejde, om end kattene fylder rigtig meget. 62 % af alle henvendelserne omhandlede katte, ligesom katte udgjorde 21 % af alle de dyr, der var henvendelser om. Meget tyder fortsat på, at nogle personer bruger dyr som et køb-og-smid-væk-produkt og ikke tager ansvar for dyret, når de er trætte af det. I 2013 var der 946 sager, der kan relateres til dumpede dyr. Altså familiedyr der efterlades i situationer, som der ikke kan være tvivl om, at de ikke selv har bragt sig i. Det store antal dumpede killinger viser behovet for en mere slagkraftig indsats for at få neutraliseret katte. Det er primært antallet af dyreværnssager, der er steget. Dyrenes Beskyttelses frivillige kredsformænd løste dyreværnssager, hvilket er en stigning på 28 % i forhold til Der blev indgivet 141 politianmeldelser, hvilket relativt set er på niveau med de forrige år. Socialt arbejde I knap 18 % af henvendelserne er sociale forhold årsagen til, at en dyreejer ikke længere magtede at tage sig af sine dyr Dyr kan være et vigtigt holdepunkt for deres ejere, men økonomiske, psykiske eller misbrugsproblemer kan betyde, at ejeren ikke giver dyret den nødvendige omsorg. Dyrenes Beskyttelse må i disse tilfælde finde løsninger, der både tilgodeser dyrenes ejer og dyrene. Det kræver god menneskeindsigt og konduite. En tidlig indsats kan i mange tilfælde sikre en bedre løsning. Derfor har Dyrenes Beskyttelse prioriteret et større samarbejde med de fagpersoner, der i det daglige er i kontakt med personer med risiko for at svigte deres dyr på grund af sociale forhold. Som den første kommune i en forhåbentlig lang række har Brønderslev Kommune indgået en samarbejdsaftale med Dyrenes Beskyttelse om gensidig orientering af mulige sociale sager. LOKALT DYREVÆRN 13

16 6 LOKALT DYREVÆRN Antal henvendelser til de frivillige kredsformænd fordelt på områder Område Viborg 499 Område Nordjylland 685 Område Ringkøbing 876 Område Aarhus 997 Område Vejle 737 Område Frederiksborg 589 Område Ribe 492 Område Sønderjylland 396 Område Vestsjælland 849 Område Fyn 838 Område København 606 Område Roskilde 260 Område Storstrøm 870 Bornholm BERETNING 2013

17 LOKALT DYREVÆRN 6 53 hunde reddet fra kennel på Sydsjælland En af årets største dyreværnssager var sagen om en hundekennel på Sydsjælland, hvor Dyrenes Beskyttelse fik overdraget i alt 53 hunde. Myndighederne har i denne sag været meget træge til at gribe ind, trods adskillige politianmeldelser fra Dyrenes Beskyttelse. Sagen er desværre endnu ikke afsluttet Hvalpe og voksne avlshunde af racerne golden retriever og hovawart lå i kolde stalde med hårde betongulve og med en sundhedsskadelig høj koncentration af ammoniakdampe. De havde ingen mulighed for at komme udenfor og var kun i begrænset kontakt med mennesker. Dertil kom indavl, der betød, at hundene led af bl.a. hofte- og skulderproblemer, der gav dem stærke smerter. Det var forholdene på en kennel på Sydsjælland, hvor ejerne havde en lang række politianmeldelser bag sig. Efter i flere år at have fulgt kennelen tæt og været i dialog med kennelens ejere om at forbedre forholdene for hundene, lykkedes det Dyrenes Beskyttelses frivillige kredsformand i området at indgå en aftale om overdragelse af 23 af hundene. Efterfølgende lykkedes det at få overdraget yderligere 30 hunde. Ved ankomsten til Roskilde Internat blev hundene undersøgt af en dyrlæge, og her blev det desværre klart, at en del af især de voksne hunde var i meget dårlig stand og hurtigt måtte udfries fra deres smerter, som bl.a. skyldtes ødelagte tænder og kæber af, at hundene har gnavet i burenes tremmer, og misdannede poter af at gå på kolde betongulve i ikke opvarmede staldbygninger. Hundene, heriblandt mange hvalpe, var tillidsfulde overfor mennesker trods deres dårlige start på livet, og er nu ude i nye og kærlige hjem. Sagen er et eksempel i rækken af sager, hvor myndighederne efter Dyrenes Beskyttelses opfattelse er alt for langsommelige til at gribe ind, og hvor dyrene derfor unødigt må lide. Problemet opstår særligt, når der er tale om større dyrehold. DYREVÆRN 15

18 LOKALT DYREVÆRN antal Formidlede dyr fra internaterne FORMIDLEDE DYR PR. INTERNAT I Internat Hund Kat Andet Katte Hunde Bornholms Internat Brande Internat Falsters Kattehjem 318 Fuglebjerg Kattehjem 368 Fyns Kattehjem 186 Lollands Internat 23 Odder Kattehjem Randers Internat 10 2 Roskilde Internat Spøttrup Internat Tøstrup Kattehjem Vestsjællands Internat Nordjyllands Internat 58 2 Total BERETNING 2013

19 LOKALT DYREVÆRN 6 Ny chance for svigtede dyr Lykken er, når et svigtet dyr får en ny chance for et godt liv. I 2013 fik familiedyr et nyt liv, fordi det lykkedes Dyrenes Beskyttelses internater at finde nye hjem til dem. Det er over 13 dyr om dagen. Antallet af dyr, som foreningen kan hjælpe, stiger år for år Når Dyrenes Vagtcentral og de lokale frivillige har travlt, så smitter travlheden af på foreningens 13 internater. For familiedyrene, som foreningen overtager eller samler op, bliver typisk overdraget til nærmeste internat. Her bliver dyret tjekket og dyrlægebehandlet. Ca. 1/3 af de dyr, som internaterne får ind, er desværre i en tilstand, hvor den største hjælp er at udfri dem for smerte og lidelse med aflivning. Aflivningen foretages af dyrlæger. Men alle de dyr, der med behandling og pleje er formidlingsegnede, kommer ind på internatet. Her bliver de passet og plejet af internatets erfarne medarbejdere. Dyrets adfærd bliver vurderet, således at det sikres, at den nye familie kan tilgodese dets adfærd og behov. Udover dyr fra dyreværnssager overtager internaterne også dyr fra ejere, der af forskellige årsager, f.eks. sygdom, skilsmisse eller flytning, ikke længere kan have dyret. Plads til 10 % flere dyr De seneste års store antal dyreværnssager har betydet, at Dyrenes Beskyttelse har set på mulighederne for at udvide kapaciteten, for at foreningen kan tage imod endnu flere dyr over hele landet. I 2013 blev arbejdet med udvidelse af kapaciteten igangsat. Roskilde Internat er gået i gang med en ombygning, der moderniserer forholdene og giver flere pladser. Samarbejdet med Frederikshavn Kattehjem er ophørt. Til gengæld har foreningen bygget et nyt internat i Hjallerup, nemlig Nordjyllands Internat, med kapacitet til både hunde, katte og andre familiedyr. Og på Fyn er byggeriet af Fyns Internat igangsat og forventes at kunne modtage de første dyr i starten af Byggerier og udvidelser vil føre til en øget samlet kapacitet på Dyrenes Beskyttelses internater på 10 %. Samtidig er der igangsat en række tiltag, der skal medvirke til, at dyrene fra internaterne kommer hurtigere ud i nye familier. LOKALT DYREVÆRN 17

20 7 FAMILIEDYR Danmarks problem med katte Katte udgør et stort dyrevelfærdsmæssigt problem, som dyreværnsorganisationerne bruger mange ressourcer på at afhjælpe. Ca. 20 % af alle Dyrenes Beskyttelses udgifter går til at hjælpe katte i nød. Obligatorisk mærkning er et af de tiltag, der kan hjælpe kattene Dyrenes Beskyttelse står sammen med en række andre dyreværnsorganisationer bag en underskriftsindsamling for at få obligatorisk mærkning af katte. Indtil videre er der samlet over underskrifter. En obligatorisk mærkning af katte vil sikre, at alle katte får et officielt tilhørsforhold. Ejere/besiddere af katte skal således leve op til deres moralske ansvar over for katten. Ydermere sikrer en obligatorisk mærkning, at det er muligt at identificere katte, der er bortkommet eller findes tilskadekomne. Mærkningen vil også tjene som værn mod, at indfangede katte fejlagtigt aflives som herreløse katte. Dyrenes Beskyttelse håber, at katteejerne vil vælge at få deres kat neutraliseret samtidig med mærkningen, således at antallet af dumpede killinger mindskes. Foreningerne bag underskriftsindsamlingen håber på, at en tvungen mærkning og registrering vil medvirke til, at kattens status i samfundet i almindelighed styrkes. 18 BERETNING 2013

21 FAMILIEDYR 7 Små fremskridt for hundene Fødevareministeriet kom med en samlet hundepakke, der indeholdt forslag til ændring af hundeloven og ændring af Mark- og vejfredsloven. Med i hundepakken var også ændring af fyrværkeriloven og servicetjek af lovgivningen om hundekenneler og registrering af hunde. Endelig udkom den længe ventede rapport om avl for familiedyr Som ventet kom hundeloven til revision i 2013, som det var fastlagt ved lovens vedtagelse i Der var stort fokus på loven efter en række episoder, hvor hunde var blevet aflivet som følge af den såkaldte skambidningsparagraf, hvor hunde, der i naturligt forsvar markerer eller bider en anden hund eller menneske, bliver aflivet uden nogen form for kompetent adfærdsmæssig vurdering eller mulighed for ejerne for at gøre indsigelser. Ved revisionen er skambidningsparagraffen foreslået ændret. Desværre blev forbuddet mod de 13 hunderacer fastholdt på trods af, at Dyrenes Beskyttelse indsamlede ca underskrifter, som blev overgivet til daværende fødevareminister Karen Hækkerup. I 2012 indsamlede Dyrenes Beskyttelse underskrifter for at få en ændring af Mark- og vejfredloven. Det lykkedes, så nu foreslår Fødevareministeriet, at al lovtekst samles i Hundeloven, hvor det skal være ulovligt at skyde en strejfende hund, uanset om ejeren har fået advarsel og henstilling om at holde den på egen matrikel. Lovændringen kommer også til at gælde katte og tamkaniner. Hunde må dog fortsat skydes, hvis de angriber andre husdyr eller skaber fare for personer eller ejendom. Dyrenes Beskyttelse har deltaget i udarbejdelsen af Rapport om avl af familiedyr, som dog lod vente på sig. I rapporten fremgår det tydeligt, at avl for at opnå f.eks. flade næser, store øjne, lang pels mv. er årsag til især mange hundes lidelser. Rapporten indeholder forslag til ændring af lovgivningen og andre anbefalinger til konkrete tiltag, der skal sikre, at avlerne har fokus på sunde og velfungerende hunde fremfor skønhedsmæssige idealer. Fødevareminister Karen Hækkerup tager imod underskrifter om ophævelse af raceforbuddet i Hundeloven fra projektleder for familiedyr Jens Jokumsen. FAMILIEDYR 19

22 8 LANDBRUGSDYR KVÆG Køer på græs er snart et sjældent syn Man skal lede længe, før man finder grønne græsenge med malkekøer. For under ti år siden kom 77 % af det danske kvæg på græs, det tal er nu faldet til kun ca. 30 %. Dyrenes Beskyttelse frygter, at antallet vil falde yderligere Det er snart kun økologiske køer, der kommer på græs. Og fjernelse af mælkekvoterne kan betyde, at nogle økologiske mælkeproducenter vil omlægge til konventionel produktion, da en øget økologisk produktion stiller krav til øgede græsningsarealer. Samtidig er salget af økologisk mælk i den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik faldet med 13 % i danske supermarkeder. Forbrugerne er tilsyneladende ikke bevidste om behovet for, at malkekøer kommer på græs for at sikre dem en god dyrevelfærd. En ko på stald bevæger sig kun meter på en dag, mens en ko på græs tilbagelægger mellem 2,5-6 kilometer dagligt. Ligeledes er konkurrencen om foderet mindre på friland. Der er bedre plads til at rejse og lægge sig, og svage dyr kan søge væk fra dominerende flokfæller. Hvis kvæget kommer på græs, vil det også kunne afhjælpe en stor del af klovproblemerne, der opstår, når dyrene udelukkende færdes i stalde, hvor gulvene er hårde og ikke mindst fugtige på grund af gylle. 20 BERETNING 2013

23 LANDBRUGSDYR KVÆG 8 Vækst i umoralsk kalveeksport skal stoppes Eksporten af spædkalve fortsætter med at stige. Fra 2012 til 2013 steg antallet af kalve, der blev eksporteret, med 20 %. Helt ned til 10 dage gamle kalve sendes på lange transporter, primært til Holland Kalve under 2 måneder eksporteres i stigende antal til opfedning under forhold med så dårlig dyrevelfærd, at det er forbudt i Danmark. I løbet af de seneste 8 år er eksporten 8-doblet. Kalvene er på transportvognen i op til 9 timer ad gangen med 1 times pause og uden adgang til vand, da kalvene er for små til at benytte transportvognenes vandingssystemer. I Holland kommer kalvene til golde stalde uden halm eller anden strøelse, hvor de går direkte på gulve med træ- eller betonspalter. Kalvene opfodres med mindre grovfoder, end de skal have i Danmark, hvormed deres drøvtyggerfunktion i mange tilfælde ikke udvikles tilstrækkeligt. Det giver diarré, mavesår, blodmangel og risiko for leverbylder. Alt sammen for at producenten kan opnå lyst rosa kalvekød, som betragtes som en delikatesse. Trods fokus på problemet i TV-udsendelsen Bitz og Frisk er det ikke lykkedes at få landbruget til stoppe denne umoralske eksport af spædkalve. Der er ellers nogle ret simple løsninger: Forbrugere, restauranter og supermarkedskæder kan informeres om sandheden bag det lyse kalvekød, så dansk produceret kalvekød bliver mere attraktivt. Tyrekalvene kan bruges i kødproduktionen herhjemme. Under Velfærdsdelikatesse-konceptet produceres Jersey Græskalve, hvor tyrekalve går hos ammetanter. Det kommer der meget velsmagende kalvekød ud af. Mejerierne kan stille krav til producenterne, sådan som f.eks. Arla gør i Sverige. Dette punkt er desværre udgået af Arlas danske etiske regler, som ellers er meget identiske med Arlas svenske etiske regler. Politisk kan man bibeholde handyrspræmien, så det økonomiske incitament for opvækst af tyrekalvene i Danmark øges. Ligesom der kan indføres lovgivning om maksimalt 8 timers transport af levende dyr i Europa. Eksport af spædkalve op til 2 måneder gamle LANDBRUGSDYR 21

24 8 LANDBRUGSDYR FJERKRÆ Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det Buræg Frilandsæg Dyrenes Beskyttelse har nu udgivet 4 forbrugerguider, der hjælper forbrugerne til at vælge produkter med høj dyrevelfærd i supermarkedet. TEKST: LARS MADSEN Hønsene går i bure, hvor de har 750 cm² pr. høne. Det svarer til et A4-ark plus et postkort eller 13 høns pr. m². Burene har et hældende netgulv samt sider og lofter af net eller metaltremmer, og de står typisk i rækker i op til tre etager. Hønsene har ikke adgang til en hønsegård. De har ikke plads til at gå, løbe eller strække vingerne. Inden kyllingerne indgår i produktionen, opdrættes de uden siddepinde, uden adgang til fri luft og uden adgang til at sandbade. Flokstørrelse Der er max. 10 høns i et bur Adgang til udeareal Nej Strøelse Ja Reder Ja Siddepinde Ja Krav om dagslys i stalden Nej Andre betegnelser for buræg Danske æg, Jumboæg, Morgenæg Skrabeæg Hønsene går i flokke på op til cirka pr. flok. Der må gå op til ni høns pr. m². De har reder og siddepinde, og mindst en tredjedel af gulvarealet skal være dækket af sand, halm eller anden strøelse. Hønsene har ikke adgang til en hønsegård. De får trimmet deres næb. Inden kyllingerne indgår i produktionen, opdrættes de uden siddepinde, uden adgang til fri luft og uden adgang til at sandbade. Flokstørrelse Adgang til udeareal Nej Strøelse Ja Reder Ja Siddepinde Ja Krav om dagslys i stalden Nej Andre betegnelser for skrabeæg Brunchæg (findes også som frilandsæg), Hørblomst, Gårdæg Biodynamiske æg Den biodynamiske æggeproduktion har samme regler for dyrevelfærd som den økologiske. Andeguide Hønsene går i staldforhold som skrabehønsene, men de har adgang til et udendørsareal på mindst fire m² pr. høne. Hønsene får også trimmet næbbene. Inden kyllingerne indgår i produktionen, opdrættes de uden siddepinde, uden adgang til fri luft og uden adgang til at sandbade. Flokstørrelse Adgang til udeareal Ja Strøelse Ja Reder Ja Siddepinde Ja Krav om dagslys i stalden Nej Andre betegnelser for frilandsæg Brunchæg (findes også som skrabeæg) Krav Næb- Krav om adgang til klo- trans- og Maks. Krav om M2 Maks. om adgang pr. and svømkupering slagte- til Det mener Min. port Ænder flokstrfoder? fri? dørs vand? tilladt? alder slagteri Dyrenes Beskyttelse Bedømmelse grov- til det udenme- Producent Forhandler Race pr. m2 Procanar / Celtys SuperBest, Spar, Kiwi, Føtex og Bilka (i de to sidstnævnte under navnet Bertrand ) dage næbkupering trækker kraftigt ned For lidt plads, går indendørs hele livet. Rutinemæssig Berberi Nej Nej Nej Ja 130 km (Frankrig) Gastronome* For lidt plads, går indendørs hele livet. Rutinemæssig COOP,¹ Kiwi, Super Spar, Euro Spar og SuperBest Berberi Nej Nej Nej Ja 150 km (Frankrig) dage næbkupering trækker kraftigt ned Ronsard Lidt bedre plads, går indendørs hele livet. Rutinemæssig næbkupering trækker kraftigt ned COOP¹ Berberi Nej Nej Nej Ja 84 dage 100 km (Frankrig) Fläminger Store flokke går indendørs hele livet, lang transport til Kiwi og Kwik Spar (under navnet Julius ) Peking Nej Nej Nej Nej 42 dage 400 km (Tyskland) slagteri Wichmann* Føtex og Bilka (under navnet Victors ), SuperBest og Lidt store flokke går indendørs hele livet, lang transport til slagteri Peking Nej Nej Nej Nej 42 dage 400 km (Tyskland) Spar (nogle gange under navnet Julius ) samt Netto VSE* LIDL Peking 7, Nej Nej Nej Nej 45 dage 3 timer Store flokke, går ret tæt indendørs hele livet (Holland) Hungerit* COOP¹ (under navnet Grønnemark Landand) Kiwi, Peking Nej Nej Nej Nej 80 km Udmærket plads og flokstørrelse (Ungarn) Spar og SuperBest (under navnet Anton Landand ) dage Soulard* Føtex og Bilka (under navnet Oscar fransk berberiand ) samt Netto næbkupering trækker kraftigt ned Krav til udearealer er stort plus, men går ret tæt og Berberi Ja Ja 0,5 m2 Nej Ja 91 dage 50 km (Frankrig) Dansk And* Føtex og Bilka (under navnet Oscar dansk traditionel 56 eller God plads, men lidt store flokke og meget lang transport til slagteri Peking Nej Nej Nej Nej 744 km konventionel and ) samt Netto 98 dage Cherry Valley COOP¹ Peking Nej Nej Ja Nej 90 km Krav om svømmevand trækker op (England) dage Gressingham Cirka Kiwi, Grøn Spar, Euro Spar og SuperBest Peking 4, Nej Nej Ja Nej 80 km Krav om svømmevand trækker op standard* 50 dage Hungerit Rigtig god plads og adgang til udearealer, men næbkupering trækker kraftigt ned fritgående SuperBest (under navnet Anton Berberi fritgående ) Berberi Ja Ja 2 m2 Nej Ja 84 dage 80 km (Ungarn) Celtys Går ret tæt. Adgang til svømmevand ville være en klar Nature and respect SuperBest og Spar Peking Ja Ja 2,2 m2 Nej Nej 49 dage 100 km forbedring (Frankrig) Dansk And 56 eller Rigtig god plads og gode forhold både inde og ude, COOP¹ Peking Ja Ja 5 m2 Ja Nej 744 km fritgående 98 dage men den meget lange transport trækker ned Dansk And 56 eller Rigtig god plads og gode forhold både inde og ude, COOP¹, Rema1000, Føtex og Bilka Peking Ja Ja 20 m2 Ja Nej 744 km økologisk 98 dage men den meget lange transport trækker ned Gressingham Føtex og Bilka (under navnet Oscar fritgående ), fritgående* COOP¹ (under navnet Grønnemark fritgående ) og Peking 4,5 500 Ja Ja 4 m2 Ja Nej 80 km Små flokke og rigtig gode forhold både inde og ude dage (England) SuperBest (under navnet Anton fritgående ) Slagtes Små flokke, masser af plads og ingen transport til Lindbjerggård Irma samt en enkelt SuperBest i København Mulard Ja Ja 10 m2 Ja Nej 90 dage på slagtning gården Økologiske æg Hønsene går i flokke på op til eller høns pr. hus afhængigt af staldens alder. Der går op til seks høns pr. m² i hønsehuset, hvor de har adgang til redekasser og siddepind samt strøelse på mindst en tredjedel af gulvarealet. De har også adgang til udendørsareal på mindst fire m² pr. høne. Det er forbudt at trimme næb på økologiske høns. Foderet er økologisk. Inden kyllingerne indgår i produktionen, skal de have siddepinde, adgang til fri luft og adgang til at sandbade. Flokstørrelse (4.500) Adgang til udeareal Ja Strøelse Ja Reder Ja Siddepinde Ja Krav om dagslys i stalden Ja Andre betegnelser for økoæg Plantageæg Dyrenes Beskyttelse anbefaler: KØB ØKOÆG ELLER BIODYNAMISKE ÆG * sælges også som udskæringer Berberiand Revideret december 2013 ¹ COOP dækker over Kvickly, SuperBrugsen, Dagli Brugsen, Irma og Fakta. Sortimentet varierer fra butik til butik Opdrættet udgave af den vildtlevende moskusand. Har mere brystkød og lidt mindre fedtlag end pekinganden. Pekingand Nedstammer fra vild gråand og kommer oprindeligt fra Kina. Mindre end berberianden, men med lidt større fedtlag. Mulardand En krydsning mellem pekingand og moskusand. Kødfuld and med ganske magert kød. Tommelfingerregel Fritgående og økologiske ænder kommer udenfor og har typisk adgang til grovfoder og svømmevand det er god dyrevelfærd. Ænder kan kun holde næb, næsebor og hoved ordentligt rent, hvis de har mulighed for at dyppe hovedet i vand. Adgangen til vand gør det også muligt for dem at soignere deres fjerdragt og dermed holde den vandtæt. Derfor er adgang til svømmevand et vigtigt velfærdsparameter for dem. Tommelfingerregel Berberiænder får kuperet næb og kløer, det gør pekingog mulardænder ikke. Derfor har de grundlæggende en bedre dyrevelfærd. Berberiænderne næb- og klokuperes rutinemæssigt, fordi deres temperament ikke egner sig til at gå i store flokke. Dyrenes Beskyttelse finder det helt forkert at holde dyr under så unaturlige forhold, at producenterne fysisk ændrer på dyrene for at få dem til at passe ind Dyrlæge og projektleder for fjerkræ Yvonne Johanssen fra Dyrenes Beskyttelse forklarer, hvilke forhold ænder produceres under, ved optagelse af TV-programmet Bitz og Frisk. 22 BERETNING 2013

25 LANDBRUGSDYR FJERKRÆ 8 Mere fokus på forholdene for fjerkræ Dyrenes Beskyttelse har øget fokus på forholdene for det danske fjerkræ blev året, hvor der blev rykket ved danskernes holdning til buræg takket være Ægtivisterne, ligesom der blev sat fokus på forholdene for både ænder og foie gras Ægtivist-kampagnen (som er beskrevet på side 35) skabte stor opmærksomhed om forholdene for burhønsene og viste, at rigtig mange forbrugere ikke ved, hvilke forhold som æg produceres under. Forbrugerguiden om æg blev delt rigtig mange gange på Facebook og gengivet i flere aviser. Den har været med til at viderebringe budskabet om, at også skrabeæg produceres under utilfredsstillende forhold. Endnu ikke offentliggjorte tal viser, at detailsalget af økologiske æg er steget. Også fokus på ænder I efteråret udgav Dyrenes Beskyttelse sin andeguide med oversigt over dyrevelfærden hos en række andeproducenter. Arbejdet med guiden viste tydeligt, at navne og mærker i detailhandlen medvirker til at gøre området uigennemskueligt for forbrugerne. Guiden anbefaler, at man ikke spiser berberiænder, da disse ofte både næb- og tå-kuperes. Og at man ge- nerelt skal gå efter fritgående og økologiske ænder. Guiden blev lanceret samtidig med, at forbrugerprogrammet Bitz og Frisk på DR1 havde fokus på ænder op til mortensaften og fik ligesom de øvrige forbrugerguider stor opmærksomhed. Foie gras Der produceres ikke foie gras i Danmark, da tvangsfodring er forbudt for at beskytte dyrene. Alligevel importerer Danmark over 30 ton foie gras om året. Dyrenes Beskyttelse kontakter jævnligt restauranter og supermarkeder, der reklamerer med salg af foie gras for at gøre dem opmærksom på den meget dårlige dyrevelfærd i produktionen. Videooptagelser af forholdene hos en fransk foie gras-producent fik flere førende restauranter til at meddele, at de stopper med brugen af foie gras. Dyrenes Beskyttelse håber, at dette vil være med til at skabe forståelse for, at foie gras er dyremishandling og ikke en delikatesse. LANDBRUGSDYR 23

26 8 LANDBRUGSDYR SVIN Små skridt fremad, men stadig langt endnu Fremlæggelsen af den såkaldte svinepakke var et tiltrængt fremskridt for de 30 mio. svin, der årligt produceres. Den tager de første skridt til at sætte søerne fri af bøjlerne. Men der er stadig store velfærdsproblemer for de danske svin, som mangler tiltag til løsning Rodematerialer Grise er fra naturens side nysgerrige og intelligente dyr, der bruger meget tid på fødesøgning og undersøgende adfærd med trynen. Som industrigris er der ikke meget at tage sig til, dyrene har så godt som intet at beskæftige sig med, og flere af velfærdsproblemerne hænger tæt sammen med manglen på relevante rodematerialer, bl.a. halekupering. Pattegrisedødelighed Der dør godt pattegrise hver dag, fordi man har avlet efter at få unaturligt store kuld. Søerne kan få op til 28 pattegrise på trods af, at den typisk kun har patter til 14. Overskydende pattegrise kuldudjævnes eller lægges til hos ammesøer, men alligevel dør alt for mange. Halekupering Mere end 95 % af alle danske pattegrise får halen klippet af uden bedøvelse for at undgå problemer med halebid, selvom forskning viser, at man med rode- og beskæftigelsesmaterialer, bedre plads og andre tiltag mod stress kan dæmme op for halebid (læs også s. 27). 24 BERETNING 2013

27 LANDBRUGSDYR SVIN 8 Slagskader Mavesår Tidsforbrug I 2010 indgav Fødevarestyrelsen 57 politianmeldelser og 96 indskærpelser om slagskader, hvor mere end 700 grise havde slagskader, formentlig som følge af at de skal drives hurtigt ind og ud af transportbilerne til slagteriet. Fødevarestyrelsen lovede en redegørelse i 2011, som ikke kom, og så igen i Den er endnu ikke udkommet. Svin har brug for groft foder/strukturfoder, men af hensyn til økonomi fodres svinene med meget fint forarbejdet foder, som de optager meget effektivt. Det betyder, at hver anden so og godt hvert tredje slagtesvin får mavesår, inden de når slagteriet. Derudover dør et ukendt antal dyr af blødende mavesår i stalden. Næst efter USA er Danmark det land, hvor der bruges mindst arbejdstid pr. produceret svin, nemlig kun godt en halv time i grisens samlede levetid. Fiksering I 2013 lykkedes det at få en politisk aftale på plads, der betyder, at søerne fremover er løse 80 % af deres voksne liv mod ca. halvdelen i dag. Desværre skal dette først være fuldt implementeret i Når søer er fikserede, er de forhindrede i at få opfyldt så godt som ethvert adfærdsmæssigt behov. De får adfærdsforstyrrelser og fysiske skader som sår og hudskader. Det vil fortsat være tilladt at fiksere søer under faring og diegivning. Sodødelighed: Livet som so er så hårdt, at næsten hver fjerde so bukker under og dør eller må aflives før planlagt slagtetidspunkt. Antibiotika Dansk svineproduktion tegner sig for langt størstedelen af den antibiotika, der gives til produktionsdyr. Det skyldes, at grisene lever et liv, der presser dem udover deres biologiske formåen, og der bruges antibiotika til at kompensere for det. Et særligt problem er, at de små pattegrise alt for tidligt fjernes fra soen. Deres tarmsystem er ikke klar til fast føde så tidligt, og immunsystemet er umodent. Derfor får mange diarré. LANDBRUGSDYR 25

28 8 LANDBRUGSDYR SVIN Månegrisen Regeringen med daværende fødevareminister Mette Gjerskov i spidsen lancerede ved årsskiftet 2012/2013 månegrisprojektet, som har til formål at gentænke den industrielle slagtesvineproduktion. Dyrenes Beskyttelse valgte at gå med i partnerskabet for derigennem at påvirke til højest mulig dyrevelfærd. Månegrisen har fået sit navn, fordi ambitionerne er lige så høje, og løsningerne lige så løst beskrevet, som da amerikanerne i starten af 1960 erne besluttede at tage til Månen. TV-serien Borgen Den populære TV-serie Borgen satte i januar fokus på den danske svineproduktion. TV-serien gengav en række af de kritikpunkter af dyrevelfærden i den industrielle svineproduktion, som Dyrenes Beskyttelse så ofte har fremhævet. Dyrenes Beskyttelses liste over sandt og falsk blev brugt til at vise, at der var tale om faktabaseret fiktion. 26 BERETNING 2013 I dette afsnit af Borgen var der fokus på den industrielle danske svineproduktion. Men hvad er sandt og falsk? Dansk svineproduktion er en storindustri Sandt. Hvert år producerer Danmark næsten 30 millioner svin. Penicillinallergikere kan blive syge af at spise dansk svinekød Hverken sandt eller falsk. Der er i hvert fald ingen kendte fortilfælde, og der er sjældent medicinrester i kødet. Antibiotika til grise kan være farligt for mennesker Sandt. Den måde, man holder grisene på, betyder, at de bliver stressede og udsat for sygdom. Derfor bruges antibiotika forebyggende med udvikling af antibiotiakresistente bakterier til følge. Hvert år stiger antallet af tilfælde, hvor mennesker er blevet smittet med resistente svinebakterier, der kan være meget svære at behandle. Hver dag dør der pattegrise Sandt. Hver dag dør pattegrise lige før, under eller i dagene efter fødsel. Det svarer til ni millioner døde pattegrise om året. Det betyder, at Danmark har verdens højeste pattegrisedødelighed. Danske grise er spændt fast i metalbøjler Sandt. Indtil i år var det lovligt at fiksere søer nonstop hele deres voksenliv. Fra i år skal søerne være løse under en del af drægtigheden, men de fikseres resten af tiden. Søer i den industrielle produktion er derfor stadig fikseret næsten halvdelen af deres voksenliv. Danske grise kommer aldrig udenfor Sandt. I den industrielle produktion lever grise hele deres liv i en stald. Økologiske og frilandsgrise kommer udenfor. Danske grise er blevet for lange til at være i boksene Sandt. Danske grise er blevet avlet meget større, og Fødevarestyrelsens kontrol har fundet stalde med så små bokse, at jerntremmerne maste sig ind i søernes kroppe med mærker og sår til følge. Fødevarestyrelsen kalder det rullepølsesøer. Danske grise får klippet halerne af Sandt. 99% af alle danske griser får klippet halerne af. Endda selvom det er ulovligt at klippe grisenes haler af rutinemæssigt. Ikke alle syge grise bliver taget ud af den normale stald og sat i sygesti Sandt. En af de hyppigste indskærpelser ved myndighedskontrol af svinestalde har i årevis været, at syge dyr ikke tages hånd om eller at de kommer i for dårlige sygestier der ikke lever op til lovgivningen.

29 LANDBRUGSDYR SVIN 8 Halekupering af svin på dagsordenen i EU I det industrielle landbrug klipper man halen af grise for at undgå halebid. Forskning viser, at risikoen for halebid kan mindskes betydeligt, hvis grisene bl.a. får ordentlige rode- og beskæftigelsesmaterialer, for de bider hinanden i halerne af frustration og stress. Så hvis grisene får ordentlige forhold, er der ingen grund til at halekupere Halekuperingen er smertefuld for pattegrisen både på kort sigt og lang sigt, da halestumpen bliver ekstra følsom og grisene kan få fantomsmerter i stumpen. Det helt store problem er dog, at halekupering gør det muligt at holde grisene under forhold, hvor der slet ikke tages hensyn til deres behov, fordi de stressudløste halebid undgås gennem afklipning af halen i stedet for afhjælpning af grisenes stress. Rutinemæssig halekupering er ulovligt efter både dansk og EU-lov. Halekupering er kun tilladt, hvor der er et dokumenteret halebidsproblem, og der skal ifølge lovgivningen være gjort tiltag til at rette op på problemerne ved at forbedre grisenes miljø og pasning, inden der må halekuperes. Alligevel halekupe- res mere end 95 % af alle svin i Danmark, og sådan har det været i mange år. Alt tyder på, at Fødevarestyrelsens kontrollanter ikke ved velfærdskontrol undersøger, om der er lovlig grund til, at den enkelte landmand halekuperer. EU-Kommisionen har ved en inspektion i Danmark bekræftet dette. Dyrenes Beskyttelse mener, at halekuperingen sker rutinemæssigt, og at der er tale om en ulovlig praksis. Dyrenes Beskyttelse er derfor gået til EU og søger gennem en lang klageproces at få sikret grisene den beskyttelse, som var meningen med lovgivningen. Grisene skal selvfølgelig beholde deres haler og leve i stalde, hvor det kan ske, uden at de på grund af stress bider hinandens haler til blods. langsommelig proces Juni 2011 Dyrenes Beskyt- Februar 2012 Dyrenes Beskyt- Marts 2012 Dyrenes Beskyt- Juli 2012 Kommissionen Marts 2013 Dyrenes Beskyttelse har foretræde telse klager til den danske justitsminister og den danske fødevareminister, men uden resultat. telse klager til EU-Kommissionen over den rutinemæssige halekupering i Danmark. telse henvender sig til Europa-Parlamentets udvalg for andragender med anmodning om at få sagen taget op i udvalget. Udvalget behandler udvalgte klager fra borgere og foreninger i EU. anerkender, at der halekuperes rutinemæssigt i Danmark, og at det er i strid med reglerne. Men da Kommissionen ikke kan se praktiske løsninger på problemet, vælger den ikke at indlede traktatbrudsprocedure. for Europa-Parlamentets udvalg for andragender og præsenterer fakta om, at stort set alle industrielle svin rutinemæssigt halekuperes, og at myndigheder ikke kontrollerer lovgivnings overholdelse og/eller ikke skrider ind. Den efterfølgende drøftelse viste, at udvalget var enigt med Dyrenes Beskyttelse, og udvalgets formand gav en opsang til Kommissionen, som også var til stede, med indstilling om, at der skrides ind overfor Danmark. LANDBRUGSDYR 27

30 11 LANDBRUGSDYR UDVIKLINGSCENTRET FOR HUSDYR PÅ FRILAND Pattegrisevelfærd på friland Pattegrise på friland tilbringer op mod dobbelt så lang tid med soen i forhold til pattegrise i den industrielle produktion. Men pattegrisedødeligheden er 33 % for friland mod 25 % i den industrielle produktion. Det skyldes flere forhold: Frilandsproduktionen er for lille til eget avlsarbejde. Producenter af frilands- og økologiske grise er derfor afhængige af avlsdyr fra den industrielle svineproduktion, hvor der er avlet efter, at søerne får så mange pattegrise som muligt fremfor efter gode moderegenskaber. Et stort antal pattegrise pr. so betyder, at en del af pattegrisene er små og meget svagelige med ringe overlevelseschancer. Frilandssoen er ikke spændt fast, hvilket kan øge risikoen for, at den lægger sig på pattegrisene. Desuden har en del besætninger problemer med rovdyr som f.eks. ræve og ravne, der æder pattegrise, hvis de kan komme til det. På friland er det essentielt, at soen kan tage sig af sine egne pattegrise, men soen får flere grise, end den har patter til. 28 BERETNING 2013