SOS CYKELSTI MALLING - SOLBJERG

Transkript

1 Aarhus Kommune November 2016 SOS CYKELSTI MALLING - SOLBJERG Strækningsgennemgang

2 PROJEKT SOS, Cykelsti, Malling-Solbjerg Aarhus Kommune Strækning Projektbeskrivelse Kommentar Generelt Delstrækning 1, st På næsten hele strækning er grøfterne meget tæt beplantet, både af træer, siv osv. Der er meget smalt i Astrup, der er blandt andet en bygning(billedet nederst til venstre), der er 1,1 m fra kørebanekanten. Dette er et problem i forhold til at få plads til cykelstien. Der etableres derfor en 2-1 vej gennem Astrup. Delstrækning 2, st Her bliver man nødt til at krydse vejen, da den både fører til Mårslet og Ballen/Odder. Delstrækning 3, st vejen vil ophøre tæt ved byporten, hvor der eksisterende belysning. Cykelstien forsætter herefter som en cykelsti langs eksisterende vej. Billedet er set fra øst i retning mod vest. NIRAS A/S CVR-nr T: D: Åboulevarden 80 Tilsluttet FRI F: M: Postboks 615 E: aarhus@niras.dk E: sty@niras.dk 8000 Aarhus C

3 Delstrækning 4, st Delstrækning 5, st På strækningen kort før Ask, er der en række huse på nordsiden. Der vil der blive fældet nogen træ og noget hæk, og der skal fjernes noget stakit. Den eneste bygning man vil komme tæt på, er en garage ved hus nr. 216, dog er der ikke placeret nogen åbning mod vejen. Ved Østergaardsvej 214 er placeret et jordvarmeanlæg. Her undlades grøften. Umiddelbart er der to løsninger for hvordan cykelstien skal føres gennem Ask: Løsning 1: Cykelstien kan føres gennem højskolegrunden, hvor den føres langs trægrænsen, som kan ses et eksempel på billedet til højre. Til venstre kan man se en grov skitse af den tænkelige rute, hvor den blå streg er cykelstien, og den gule er SOS-forslaget. Linjeføringen for denne løsning, skal undersøges nærmere, i samarbejde med berørte interessenter. Delstrækning 6, st Løsning 2: Lave en 2-1 vej gennem Ask, hvor den følger den eksisterende vej. Ask vandværk har en pumpestation placeres på højskolegrunden, med adgang fra Østergaardsvej 196. Løsning 3: Bysanering med nedklassificering af eksisterende vej til 30 km/t zone gennem Ask. NIRAS A/S CVR-nr T: D: Åboulevarden 80 Tilsluttet FRI F: M: Postboks 615 E: aarhus@niras.dk E: sty@niras.dk 8000 Aarhus C

4 Delstrækning 7, st Her føres cykelstien langs eksisterende vej. Der er efter Ask placeret et brønddæksel i rabatten på nordsiden. Delstrækning 8, st Ved nr. 194 skal der flyttes på hegn, og der bliver også nogle træer, der skal fældes. For at mindske påvirkningen på ejendommen, vælges der et minimumstværsnit. Delstrækning 9, st Ved denne strækning skal der fjernes nogle træer, sten og hække. Stien tværsnit indsnævres mest muligt ved ejendomme, hvor grøfter udelades af hensyn til arealbehovet. Der er på strækningen registeret brønddæksler i rabatarealet, som sandsynligvis samler eksisterende drænledninger på strækningen. Delstrækning 10, st Her skal et firebenet kryds passeres. NIRAS A/S CVR-nr T: D: Åboulevarden 80 Tilsluttet FRI F: M: Postboks 615 E: aarhus@niras.dk E: sty@niras.dk 8000 Aarhus C

5 Delstrækning 11, st Ved denne strækning skal der flyttes nogle træer. Der er i dette område også et beskyttet vandløb med rørunderføring under Østergårdsvej på Ø400 mm fra brønd Ø800 mm. Delstrækning 12, st På denne strækning bliver cykelstien ført i eget trace, hvor den følger det eksisterende terræn. Dette foretages, da der er stor niveauforskel på eksisterende vej og terræn. Der er et T-kryds ved Hinnedrupvej, som skal krydses. Delstrækning 13, st På strækningen er der åbne marker, hvor der er vådområder forskellige steder på strækningen. Der er også områder med beskyttet diger på denne strækning. Her tilkobles cykelstien igen eksisterende vej. Som tidligere beskrevet er der åbne marker, hvor der er vådområder forskellige steder på strækningen. Der er også områder med beskyttet diger på denne strækning. NIRAS A/S CVR-nr T: D: Åboulevarden 80 Tilsluttet FRI F: M: Postboks 615 E: aarhus@niras.dk E: sty@niras.dk 8000 Aarhus C

6 Delstrækning 14, st Cykelstien føres langs eksisterende vej, dog hvor grøften højt sandsynligt bliver rørlagt. Der kan forekomme nogle træer, der skal fjernes. Her skal cykelstien krydse fra sydside til nordsiden, hvilket der også er fint plads til, Nordside af delstrækning 14. Delstrækning 15, st Denne strækning er på højre side af hus nr. 99 og venstre side er der en meget brede grøft. Denne sti vil muliggøre det for cykelstien at komme bag den store grøft, og føres videre mod tunnelen ved Malling. Stien er placeret i en fredet skov. På denne strækning er der et lille vandløb med stenkiste. Stenkisten skal derfor undersøges, om den kan holde til de maskiner, der skal anlægge cykelstien. Stenkisten kan ses på billedet på næste side. NIRAS A/S CVR-nr T: D: Åboulevarden 80 Tilsluttet FRI F: M: Postboks 615 E: aarhus@niras.dk E: sty@niras.dk 8000 Aarhus C

7 Delstrækning 16, st Ved strækningen er der store grøfter, men det vil stadig være fordelagtigt med sydsiden som cykelsti placering, for at mindske påvirkning af beboer. Cykelstien bliver ført bagom grøfterne. Derudover er der også placeret et måleskab på nordside. Delstrækning 17, st Der er masser af plads til at etablere en cykelsti på sydsiden. Så der skal laves et nyt skråningsanlæg. NIRAS A/S CVR-nr T: D: Åboulevarden 80 Tilsluttet FRI F: M: Postboks 615 E: E: 8000 Aarhus C

8 Delstrækning 18, st Tunnel ved Malling Er strækningen der forbinder den kommende SOS-cykelsti med Malling. Ved tunnelen er det nødvendigt med fejning og nyt asfalt. Det kan også være fordelagtigt at sænke rabatten en smule, så der kommer nemmere afvanding mod grøft. Ellers er afvandingen fint etableret. Dæksel ved grøft på Malling-siden For mere detaljeret gennemgang og beskrivelse af forudsætninger, se bilag 1. NIRAS A/S CVR-nr T: D: Åboulevarden 80 Tilsluttet FRI F: M: Postboks 615 E: E: 8000 Aarhus C

9 Projekt nr Version 5 Dokument nr Projekt nr Dokument nr. Version 3 Udarbejdet af FBA Kontrolleret af STY Godkendt af PTK BILAG 1 Programmeringsnotat Figur 1 - Billede af strækningen NIRAS A/S CVR-nr T: D: Åboulevarden 80 Tilsluttet FRI F: M: Postboks 615 E: aarhus@niras.dk E: sty@niras.dk 8000 Aarhus C

10 INDHOLD 1 INDLEDNING BAGGRUND FOR PROJEKTET Beskrivelse af eksisterende forhold LØSNINGSFORSLAG Overordnet beskrivelse af løsning Linjeføring Tværprofil Arealerhvervelse, generelt Trafiksikkerhedsrevision Nedslagspunkter (kritiske forhold) Nedslagspunkt # Nedslagspunkt # Nedslagspunkt # Nedslagspunkt # Nedslagspunkt # Nedslagspunkt # Nedslagspunkt # Nedslagspunkt # Nedslagspunkt # Nedslagspunkt # Nedslagspunkt # Nedslagspunkt # Nedslagspunkt # Nedslagspunkt # Nedslagspunkt # Ledningsforhold Natur- og miljøforhold Grundvandsbeskyttelse Bygge- og beskyttelseslinier Fredninger Beskyttede vandløb Fund og fortidsminder Jordbundsforhold Jordforurening...17

11 1 INDLEDNING Dette programmeringsnotat omhandler projekt for etablering af dobbeltrettet cykelsti mellem Malling og Solbjerg. Formålet med notatet er: at bearbejde det foreliggende projektgrundlag i en sådan grad at projektets principielle tekniske udformning fremstår tydeligt for Aarhus Kommune og lokalbefolkningen mellem Malling og Solbjerg. at identificere særlige problemstillinger i projektet og angive principielle løsningsforslag, evt. med alternativer, som kommunen skal forholde sig til. Notatet indeholder en kort redegørelse for projektets baggrund samt de eksisterende forhold. en beskrivelse af den påtænkte principielle stiudformning. principielle løsninger for en række nedslagspunkter, hvor særlige stedlige forhold kræver overvejelse af afvigelse fra det overordnede princip. en beskrivelse af de eksisterende natur- og miljøforhold omkring stitracéet med henblik på at identificere eventuelle konflikter. 1

12 2 BAGGRUND FOR PROJEKTET Lokalbefolkningen i og mellem Solbjerg og Malling har udarbejdet en hjemmeside, som blandt andet indeholder en projektbeskrivelse. Fra denne projektbeskrivelse er der medtaget forskellige oplysninger. Cykelstien skal føres langs Østergårdsvej, hvor den skal forbinde Solbjerg skole med Malling skole, samt gøre det sikkert for cykelister at færdes på strækningen. Cykelstien kaldes i lokalbefolkningen for SOS-cykelsti, som står for smuk og sikker. SOS-cykelstien går, når den er færdig, fra Malling skole til Solbjerg skole og bliver ca. 8,4 km lang. Heraf eksisterer allerede ca. 1,3 km i Solbjerg og ca. 1 km i Malling. Trafikdata: Vejnr.: Trafiktal ÅDT Trafikuheld: Østergårdsvej, Km til ca Østergårdsvej sø.f. Solbjerg Hovedgade: 3000 i 2010 Østergårdsvej sø.f. Kærgårdsvej: 4200 i 2008 Østergårdsvej ø.f. Drammelstrupvej: 1200 i 2007 Østergårdsvej v.f. Askgårdsvej: 1100 i 2012 Østergårdsvej s.f. Tisetvej: 1100 i 2007 Tabel 1: Kilde: Aarhus Kommunes hjemmeside Ingen data. 2.1 Beskrivelse af eksisterende forhold Strækningen langs Østergårdsvej varierer i hverdagstrafikken fra køretøjer. Der køres hurtigt på strækningen, og det føles utrygt for lette trafikanter, samtidig er der flere steder dårlig oversigt når lokalbeboere skal ud fra deres ejendomme. Der findes i dag ingen kantbane langs Østergårdsvej. Størstedelen af vejforløbet er i åbent land, kun enkelte steder er der bebyggelser tæt på vejen. Vejafvandingen sker til åbne grøfter, som visse steder er meget dybe. 2

13 Figur 2 Eksisterende forhold langs Østergårdsvej 3

14 3 LØSNINGSFORSLAG 3.1 Overordnet beskrivelse af løsning Projektet starter i Solbjerg lige efter Lystenlund, hvor der anlægges en 2-1-vej frem mod byporten til Astrup. Herefter forsætter stianlægget som dobbeltrettet cykelsti frem til Malling ved tunnelen, hvor eksisterende cykelsti ophører. Stianlægget er ca. 5.9 km. langt og udføres som dobbeltrettet cykelsti på hovedparten af strækningen Linjeføring Linjeføringen kan på strækningen både optræde som en del af vejen og i eget trace. Minimumsradien for horisontalkurverne vil være på 17 m 1. Det kan dog sket, at der ikke er tilstrækkelig oversigt, så derfor bliver nødt til at bruge en større radius. Her tages der udgangspunkt i figur Tværprofil Principielt er der lagt op til, at udføre stien med dette tværprofil: Figur 3 Normaltværprofil indsat på foto Altså et generelt tværprofil med 1,5 m skillerabat, 2,5 m cykelsti, 1 m rabat og grøft. Dette profil lægger op til, at grøfter/afvanding udføres bag den nye cykelsti, dvs. nyt grøfteanlæg. Det nuværende afvandingssystem er etableret som en kombination af grøfter og vådområder. 1 Håndbog i cykeltrafik afsnit side Håndbog i cykeltrafik afsnit side 27 4

15 Figur 4: Normalt tværsnit inkl. grøfteanlæg Der er på strækningen steder hvor det kan være vanskeligt/uhensigtsmæssigt at fastholde normaltværprofilet. Derfor er der udarbejdet et minimumsprofil. Det vil være muligt med en skillerabat på 1 m, hvor der er placeret ekstra kantpæle 3, som skal have en afstand fra cykelstikant på mindst 0,3 m 4. Mindstebredden for cykelstien kan være 2 m. Hvis cykelstien er afgrænset af træ eller lignende faste genstande, skal der være et breddetillæg på mindst 0,3 m 5. Yderrabatten skal have en bredde så vejudstyr kan placeres 0,3 m fra stiens belægningskant 6. Basistværprofilet har minimum 0,5 m rabat, hvis der skal placeres brønde er det 0,7 m Belægningsmaterialer der anvendes i tværsnittet Der anvendes i udgangspunktet grus materialer, der er alment kendt til indbygning i veje og sti opbygninger, dvs. af typen stabilgrus og bundsikring i kvalitetsklasse II. I forbindelse med planlægningen, vil der blive undersøgt muligheden for, at erstatte disse standard belægningstyper med andre egnede genbrugsmaterialer, som typen knust beton og tegl samt slagger. Dette vil kræve en særskilt ansøgning ved miljømyndigheden, for at opnå en tilladelse til indbygning af disse materialer. 3 Cirkulære om etablering af dobbeltrettede cykelstier langs vej a. 2) 4 Kant- og baggrundsafmærkning afsnit 2.1 side 9 5 Cirkulære om etablering af dobbeltrettede cykelstier langs vej a. 5) 6 Tværprofiler i åbent land afsnit side 44 7 Tværprofiler i åbent land afsnit side 78 5

16 3.3 Arealerhvervelse, generelt Stianlægget vil med det foreslåede tværprofil generelt kræve arealerhvervelse, arealbehovet vil være variere afhængigt af eksisterende terrænforhold, og reduceret mest muligt, hvor stien krydser forbi eksisterende ejendomme lang vejen. 3.4 Trafiksikkerhedsrevision Trafiksikkerhedsrevision er ikke udført. 3.5 Nedslagspunkter (kritiske forhold) Strækningen er besigtiget onsdag d. 24. august Der er fundet et antal kritiske passager i forhold til det ønskede tværprofil. Disse er uddybet nedenfor. De kritiske passager er typisk ved passage af eksisterende bygninger, vejkrydsninger, store højdeforskelle, fredskov og vådområder. I forhold til linjeføring, er der lavet et skitseforslag, der tager udgangspunkt i én løsning. På tegningen er skitseforslagets linjeføring lavet med BLÅ farve. På tegningen er nedslagspunkterne markeret Nedslagspunkt #01 Skitseforslag: Østergårdsvej 234 Figur 5 Østergårdsvej 234 På nordsiden er der placeret en bygning, hvor afstanden fra kørebanekant til bygning er 1,1 m. Her vil det blive et stort problem at føre en cykelsti. 6

17 3.5.2 Nedslagspunkt #02 Skitseforslag: firebenet kryds Drammelstrupvej / Østergårdsvej / Mustrupvej Figur 6 Kryds i Ask I Astrup skal det firebenede kryds passeres. Der skal etableres en sikker passage, hvor der skal skiltes godt, for at tilgodese cyklisterne Nedslagspunkt #03 Skitseforslag: Ved Astrup Figur 7 Fra strækning lige inden Ask Vejbredde for Østergårdsvej i Astrup opmålt til ca. 6,3 m, der er 1,5 m bredt fortov, belysningsstandere står i umiddelbart bagkanten af fortovet. Der er etableret 5 sæt chikaner gennem Astrup. Ved byporten til Astrup, er kirken og præsteboligen placeret på venstre hånd. Præsteboligen bliver ofte benyttet, blandt andet til konfirmandforberedelse og minikonfirmander. Der kan etableres en sikker krydsning af vejen, i form af vej forsætning eller en indsnævring til et kørespor. 7

18 3.5.4 Nedslagspunkt #04 Skitseforslag: Østergårdsvej Figur 8 Østergårdsvej nr På strækningen ved Østergårdsvej nr. 210 til nr. 216 er der træer, hække osv, der skal flyttes. Cykelstien kommer lidt tæt på en bygning ved 216. Umiddelbart ligner bygningen en garage/værksted, og der var ingen vinduer eller døre på den gavl der vender ud mod cykelstien. Ved Østergaardvej nr. 214 er der nedgravet et jordvarmeanlæg, som også rørføringer beliggende ud i forhaven ved ejendommen Nedslagspunkt #05 Skitseforslag: Ask Figur 9 Skitseforslag i Ask 8

19 Ved skitseforslaget føres cykelstien i gennem Ask ved Ask Højskole, hvor den føres igennem et par matrikler. Denne linjeføring medfører også en krydsning af Nordgårdsvej, men på en strækning hvor til- og frakørsel er samlet. Ind ad indkørslen til højskolegrunden nær Østergaardvej 196, har Ask vandværk et teknikhus til vandboring placeret. Skitseforslaget undersøges yderligere, før at den endelige linjeføring kan fastlåses i den videre projektering Nedslagspunkt #06 SOS-forslag: Ask Figur 10 SOS forslag gennem Ask Der er lavet et andet forslag gennem Ask, som stammer fra SOS-forslaget, der fører cykelstien langs vejen i gennem Ask. Her vil man lave en 2-1 vej. Denne type vej er ikke altid lige trygt for lette trafikanter. I Ask er et lille område klassificeret jordforurening V2. Et tredje alternativ til løsningsforslaget gennem Ask, er at nedklassificere hastigheden på strækningen gennem byen til 30 km/t, ved etablering af en zone indenfor byporten Nedslagspunkt #07 Skitseforslag: Brønddæksel for byport til Ask 9

20 Figur 11 Lige før Ask på strækningen Der er placeret et brønddæksel i rabat på nordsiden af vejen før byport til Ask Nedslagspunkt #08 Skitseforslag: Østergårdsvej 194 Figur 12 Østergårdsvej 194 Ved nr. 194 skal der flyttes hegn og fældes træer. Afstand mellem kørebanekant og bygning ca. 7-8 m, afstand mellem kørebanekant og eksisterende træer 2,4 m. Der er desuden registeret et tankanlæg meget tæt på vejen, hvilket vil være en stor omkostning at flytte Nedslagspunkt #09 Skitseforslag: Østergårdsvej 10

21 Figur 13 Fra strækningen Her skal der flyttes noget hæk, sten, træ osv Nedslagspunkt #10 Skitseforslag: firebenet kryds Østergårdsvej / Mårslet / Tulstrup Her skal det firebenede kryds passeres. Der skal etableres en sikker passage, hvor der skal skiltes godt, for at tilgodese cyklisterne Nedslagspunkt #11 Skitseforslag: Østergårdsvej v. skovområde 11

22 Figur 14 Fra strækning Figur 15 Brønd på sydsiden Der skal tages højde for, at der i dette område er et beskyttet vandløb. Det fredet vandløb er med rørunderføring under Østergaardsvej på Ø400 fra brønd Ø Nedslagspunkt #12 Skitseforslag: T-kryds v. Hinnedrupvej Figur 16 Ved Hinnedrupvej Cykelstien skal krydse Hinnedrupvej, dog er trafikken på Hinnedrupvej overskuelig. I 2008 er der målt en ÅDT på 30 sø. for Tandergårdsvej Nedslagspunkt #13 Skitseforslag: Beskyttet/fredet dige 12

23 Figur 17 På strækning De beskyttet diger kan ses på tegningen, hvor de markeret med en orange streg. Der er også en del træer langs Østergårdsvej på begge sider, der er målt en afstand på 1,6 m 2,2 m fra kørebanekant til træer Nedslagspunkt #14 Skitseforslag: Krydsning fra sydside til nordside Figur 18 Fra strækning Der kommer en krydsning fra sydside til nordside ved Østergårdsvej

24 Nedslagspunkt #15 Skitseforslag: Fra Østergårdsvej 99 til nuværende cykelstis ophør Figur 19 Adgang gennem skov over vandløb Figur 20 Fra strækning En mulighed er at lade cykelstien gå bag om det fredede skovstykke, ud på marken og benytte den eksisterende adgang til at komme tilbage til vejen. Den eksisterende sti har en bredde på 3 m. Under adgangen løber der et lille vandløb der passerer i en stenkiste. Det lille skovstykke mellem vej og mark er fredskov, så området og passage skal undersøges nærmere, ligesom passage af vandløb skal undersøges. Efter stien er der opmålt en rabatbredde på 2 m og et grøftprofil på 2 m foran Østergårdsvej Ledningsforhold Oplysninger skal trækkes i LER. 3.7 Natur- og miljøforhold Flg. er undersøgt via Arealinformation: Grundvandsbeskyttelse Cykelstien anlægges i områder hvor der både findes OSD (Område med Særlige Drikkevandsinteresser) og OD(Område med Drikkevandsinteresser) Bygge- og beskyttelseslinier Der er både sten- og jorddiger, kirkebyggelinjer og skovbyggelinjer i området, hvor cykelstien skal anlægges. I detailprojekteringen skal placering af digerne undersøges nærmere og anlæg afklares med myndighederne. 14

25 Figur 21 Bygge- og beskyttelseslinjer Figur 22 Skovbeskyttelseslinjer Figur 23 Område med fredskov Fredninger Der findes et fredet område tæt på Astrup. 15

26 Figur 24 Fredningsområde Beskyttede vandløb Tæt på Tulstrup findes et vandløb, som er klassificeret som beskyttet vandløb. Figur 25 Beskyttet vandløb Fund og fortidsminder Ingen fredede fortidsminder eller beskyttelsesarealer berøres. 16

27 3.7.6 Jordbundsforhold Figur 26 Jordbundsforhold Jordforurening Figur 27 Område med jordforurening klasse V2 17