FORMÅL OG UNDERSØGELSESMETODE

Transkript

1 HTX Aabenraa UNDERSØGELSE AF IT-PÆDAGOGIK I UNDERVISNINGEN, FORÅR 2013 FORMÅL OG UNDERSØGELSESMETODE I anledning af projektet <XX-it> pegede EUC Syd på et behov for at optimere brugen af it i undervisningen, nærmere betegnet som it-pædagogik. Her menes anvendelse af medier til støtte af den faglige og almene undervisning i hele sin bredde: Fra underviserens formidling af det faglige indhold over elevernes selvstændige arbejde og indbyrdes samarbejde om læringsprodukter hen til evalueringsprocesser. Overvejelserne er inspireret af mellemresultater i <XX-it>, der bl.a. beskriver pigers behov for trivsel, læring og brug af it 1. Afdelingen HTX Aabenraa gennemførte en undersøgelse i form af peer review i kollegiet for at afdække, hvordan underviserne bruger it-pædagogik i undervisningen. Man ville dels kunne konkludere på tiltag til videreudvikling af it-pædagogik, dels på de forcer man allerede har på skolen og som man med fordel ville kunne bruge mere aktivt. I løbet af forår 2013 observerede afdelingens faste undervisere parvist hinandens undervisning og noterede observationerne i et grid. Observationsgrid et er tilpasset ud fra Edudemic s matrix for at integrere it i undervisningen 2, og den didaktiske inspiration er hentet fra Gynther 3. Det er væsentligt at påpege, at denne form for undersøgelse kun kan foretages med en tillidsbaseret tilgang, hvor observation opleves som en berigelse med mulighed for fremtidig udvikling. En kontrolbaseret tilgang vil kunne fremkalde åben eller skjult modstand og aktivere uhensigtsmæssige mekanismer 4. En tillidsbaseret tilgang derimod kan afdække ressourcer og kreative tiltag. Undersøgelsen er suppleret med en opsamling af undervisernes refleksioner, på baggrund af et oplæg ved et pædagogisk lærermøde 5. Selvom den samlede undersøgelse i udgangspunktet relaterer til pigers læringsbehov, vurderes det, at de overordnede konklusioner har almengyldig karakter og vil således gavne undervisning og elevers udvikling generelt. RESULTATER Indledende refleksioner Samtlige af afdelingens undervisere og den pædagogiske koordinator bidrog med indledende refleksioner om deres praksis i forhold til pigernes læringspræferencer og trivselsbehov: 1 Forundersøgelse med 92 folkeskolepiger Didaktik 2.0, red. Karsten Gynther, 2010, Akademisk Forlag 4 Hildebrandt/Brandi om modstand mod forandring i Ledelse af forandring, 2009, Børsens Forlag 5 Aabenraa, 19. feb. 13 1

2 Hvad gør man allerede i afdelingen Anerkendelse (flere besvarelser) Mangfoldighed (flere besvarelser) Udfordringer (flere besvarelser) Social trivsel Se et formål Giver mulighed for medindflydelse Hvad burde optimeres i afdelingen Bruge medier (flere besvarelser) Se et formål (flere besvarelser) Elever som meddesignere af undervisningen Instruktion Koordinering og organisering Målrettede læsningsaktiviteter Peer reviews 7 af afdelingens 9 faste undervisere deltog i peer reviews, imens 2 undervisere var fraværende pga. sygdom. Her gengives de samlede observationer som et simplificeret sammendrag 6 i ét grid. Flerdobbelte besvarelser er sammenfattet. Farvesætning illustrerer groft antal og variation af besvarelserne i de enkelte felter. "Hvor og hvordan bruges it / bruges it netop ikke?" Eleverne formidler til hinanden It-kommunikation (?) Kommunikation via Dropbox og lectio, Facebook ppt s stilladsering støtter eleverne i selvstændigt at planlægge, gennemføre og evaluere hele læringsforløb vejleder eleven, mens eleven arbejder selvstændigt instruerer (viser individuelt eller i grupper hvordan eleven skal gøre) præsenterer Lectio spørgeundersøgelser Opgaver via Lectio Word, e-bøger, virtuelle lab-forsøg, dataopsamling, informationssøgning på internet, underviseren vejleder individuelt elever, der arbejder med e-bog, animerede øvelser Eleverne bruger deres pc, opgaver på Lectio, Maple, interaktiv tavle, demonstrerer eksempel på opstilling som i lab, animeret øvelse på hjemmeside Interaktiv tavle, ppt, tekst og tegninger/ diagrammer/eksempler, kendskab til Youtube, e-bog Anvendelsesorienteret formål og læringsmål Eleverne bruger deres pc, informationssøgning på internet, underviseren vejleder individuelt elever, der arbejder med e-bog, vejledning i udregning af opgaver i Maple, Facebook, spørgsmål via Lectio Eleverne bruger egen pc, hentning af stof fra e-bog, instruktion i opgaver og funktioner i Maple, opgaver på Lectio, interaktiv tavle Interaktiv tavle, ppt, animationer, videoer, Lectio, klassediskussion ud fra ppt, præsentation af Maple, link til hjemmesider med film Eleverne bruger egen pc, rapporter med smartphone billeder, Word, regneark, elektroniske noter, støtte i at arbejde med Maple Eleverne bruger egen pc, støtte i at arbejde med Maple, øvelser i lab, øvelser i I-bog og mathcad Analyser via e-bog, arbejde i Maple Kendskab til vidensøgning på internet / youtube / frividen.dk Elevernes adgang til viden Elevernes vidensprodukter Lectio, Word Evalueringer Didaktiske felter 6 Kildematerialer hos EUC Syd s afdelingsledelse, Aabenraa 2

3 Generelt ser det ud til, at der er it-læremidler i pædagogisk anvendelse på de fleste områder, både hvad angår almene medier 7, undervisningsspecifikke medier 8 og fagspecifikke medier 9. Der kan dog konstateres en stærk vægtning i den lærerformidlende del af undervisningen, samt i den del af underisningen, hvor eleven tilegner sig viden. Dermed indikeres, at der er udviklingsbehov i den del af undervisningen, hvor elever arbejder selvstændigt og hvor elever formidler til hinanden. Det samme gælder den del af undervisningen, hvor eleverne selv fremstiller deres læringsprodukter. Det er øjensynligt generelt et uopdyrket land, hvad angår inddragelse af medier i undervisernes evaluering af elevernes præstationer, hhv. elevernes selvevalueringer. Kildekritik Den indsamlede datamængde er selvsagt ikke fyldestgørende, idet 2 af underviserne var fraværende. Desuden forekommer givet mediebrug i andre fag og på andre tidspunkter i undervisningen end i den givne undersøgelsesperiode. Derfor skal undersøgelsesresultaterne mere opfattes som en generel indikator, der skal verificeres yderligere i kollegiet og i ledelsen. KONKLUSIONER De indledende refleksioner peger på, at afdelingen har værdifulde ressourcer, hvad angår et anerkendende læringsmiljø og social trivsel med plads til forskellighed. HTX kan nemt byde på faglige udfordringer, hvilket matcher unge pigers generelt høje faglige ambitionsniveau 10. Enkelte undervisere praktiserer naturligt et for pigerne vigtigt læringsbehov, nemlig at kunne formidle formålet med det faglige stof, der skal læres 11. Underviserne påpeger på den anden side, at der er et efterslæb i brug af medier i undervisningen samt at kunne formidle formål med deres faglige stof. Elever bør i højere grad inddrages som meddesignere af undervisningen. Enkelte undervisere ønsker at blive bedre til professionelle instruktioner hvilket piger synes at være glade for 12. De efterfølgende observationer viste dog, at der faktisk er ekspertise i afdelingen lige på dette felt. Desuden mener man, at undervisningen bør planlægges mere målrettet og velkoordineret. Dette er formodentligt et ledelsesanliggende. Resultaterne fra peer reviews udviser en bred vifte af medier i anvendelse, dog med en skæv didaktisk fordeling. Der er klart mulighed for at optimere indsatsen af medier, når elever arbejder selvstændigt og når de fremstiller 7 Fx Office pakke, internetsøgning, Facebook 8 Fx Lectio, smartboard 9 Fx Maple 10 Ifølge forundersøgelse I projektets partnergymnasier har dette vist sig som et af de mest vanskelige kriterier for underviserne at opnå. Kilde: Interview med lærere og elever fra læringsforløb, forår 2013, <XX-it> 12 Ifølge forundersøgelse - 3

4 egne læringsprodukter. Desuden er det noget begrænset, hvad elever benytter sig af, når de formidler læringsprodukter til hinanden. Og endelig peger resultaterne på, at man mangler at udforske, om og hvordan underviserne kunne bruge medier i evaluering af elevernes præstationer, hhv. i at rammesætte deres selvevalueringer. En fornyelse her kan medføre positive virkninger, da unge i hvert fald piger 13 har stærkt brug for løbende tilbagemeldinger. Afdelingens undervisere er ifølge ledelsen erfarne og fagligt kompetente. Således har afdelingen et godt grundlag og vækstpotentiale. ANBEFALINGER 1) Profilering HTX Aabenraa kan med fordel profilere sig udadtil med et positivt anerkendende læringsmiljø med god social trivsel og plads til mangfoldighed, hvor fagligheden er stærk og udfordrende. Dette bør visualiseres og kommunikeres stringent omkring HTX. 2) Formål med det faglige indhold Ligesom på de øvrige projektgymnasier fra <XX-it>, er der noget der tyder på, at mange undervisere mangler at perspektivere det faglige stof med konkrete eksempler på formål i praksis eller i den kommende videreuddannelse. På HTX-Aabenraa ville underviserne fx via spørgeteknikker kunne fremprovokere eksempler og illustrationer til fagene. 3) Et tillidsbaseret undersøgelsesrum På HTX Aabenraa har man igennem de seneste år fokuseret på tryghed og tillid i arbejdsmiljøet, ved bevidst at arbejde med en anerkendende og ressourceorienteret tilgang. Det anbefales at bygge undersøgelser af nærværende type på denne tilgang 14, der afføder motivation og engagement, så længe den praktiseres autentisk. Desuden er det væsentligt at de organisatoriske rammer for undersøgelsen er afklaret og stillet til rådighed af ledelsen. Der skal følges op på undersøgelsen, ved at give plads til undervisernes medindflydelse på beslutninger og den endelige omsætning af undersøgelsesresultaterne. 4) It-pædagogisk videreudvikling Moderne pædagogik er bevidst om, at en høj aktivitetsgrad hos eleven understøtter læringseffekten. Yderligere kræver elevernes forskellige forudsætninger og de individuelle foretrukne læringsmåder, at underviseren i høj grad kan differentiere sin undervisning. Medier kan i denne sammenhæng både aflaste underviseren og motivere de unge digital natives. Medier kan også fremkalde helt nye, innovative vinkler på det faglige stof i elevernes læringsprodukter. 13 Ifølge forundersøgelse Se evt. Axel Honneth om behov for anerkendelse og diverse former for anerkendelse. Samtelementer fra teori U (Scharmer) 4

5 Alligevel viste undersøgelsen, at underviserne kun i begrænset grad inddrager medier i den mere elevcentrede og den mere elevaktive del af undervisningen. Det kan undre, da jo netop de unge er født ind i en naturlig brug af medier på stort set alle livets områder. Muligvis er der her både læringseffekter at hente og tid at spare. Man kan forestille sig at underviserne i højere grad faciliterer, at eleverne bruger deres egne sociale platforme til interaktion eleverne imellem (Facebook, Dropbox, Skype, Flickr etc.). Se resultater fra forundersøgelsen med unge piger, hvor en lang række medier 15 er angivet - smalle såvel som renommerede produkter, open source såvel som licensbaseret programmel, avanceret mærkevare hardware lige såvel som mindre bekosteligt udstyr. Elevformidling kunne udvides til udover at benytte power point, også at bruge nyere præsentationsformer som Prezi, Screencast, egne lyd- eller videoproduktioner eller medieformidlinger af anden karakter. Hvad angår evaluering, findes der andetsteds positive erfaringer med at få eleverne til at føre fælles elektroniske dagbøger (wiki), hvor underviserne også kan bidrage undervejs. Dermed øges fokus på proces, og underviserne formår at fange elevers afgørende beslutninger undervejs. E-portfolio kan være et velegnet værktøj til at dokumentere elevens læreproces og de faglige slutprodukter. I undersøgelsen er der ikke blevet spurgt efter multimodalitet, altså anvendelse af en portefølje af digitale og analoge medier, der spiller sammen. Dette kunne være et fremtidigt undersøgelsesemne. 5) Kompetenceudvikling Underviserne kan evt. gennemgå grid et med hinanden og udfylde det i forhold til den enkelte undervisers faglige undervisning med forslag til medier og deres anvendelse på det givne didaktiske område. Sammenlagt bør underviserne inddrages i, hvilke punkter der kan gøres til indsatsområder og hvordan man ønsker at opnå kompetenceudvikling (kurser, selvstudier, observationer på andre skoler, peer learning, etc.). a) Eksempel peer learning Afdelingen har øjensynligt et værdifuldt grundlag i, at HTX-underviserne gerne giver og modtager fra hinanden. En positiv spiral, med vækst baseret på tillid, haves altså. Ledelsen kan stille ressourcer til rådighed, hvor peer learning iværksættes og hvor underviserne kan videregive deres succesrige erfaringer. Fx i form af: Oplæg af undervisere på pædagogiske møder: Hvordan identificeres og formidles formål til det faglige læringsindhold? Hvordan giver jeg elever medindflydelse på design af undervisning? Co-teaching: To undervisere udvikler og afprøver i fællesskab elevernes aktive inddragelse af medier til støtte af den samlede læreproces. Den parvise konstellation behøver ikke være bundet til samme fag se også bilag 5

6 6