Juridiske og økonomiske aspekter af leasing

Transkript

1 Juridiske og økonomiske aspekter af leasing Skrevet af: Elvan Alici og Pia Holm Jensen HA (jur.) Afleveringsdato: 3. maj 2010 Vejledere: René Franz Henschel Erhvervsjuridisk Institut og Peder Harbjerg Nielsen Erhvervsøkonomisk Institut

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Metode Teori og begreber Lovgrundlaget Gæld Leasing Forbrugerbegrebet Leasing Jura Erhvervsleasing Brugsret Levering Misligholdelse Opsigelse Tilbagelevering Privatleasing Brugsret Levering Misligholdelse Opsigelse Tilbagelevering Delkonklusion Økonomi Erhvervsleasing Nutidsværdiberegning Serviceaftale Ydelsen Registreringsafgift Totalskade Tilbagelevering...29 Side 2 af 112

3 3.2.2 Privatleasing Nutidsværdiberegning Ydelsen Registreringsafgift Totalskade Opsigelse Tilbagelevering Delkonklusion Delkonklusion Køb Jura Forhandler finansieret køb Ejendomsforbehold Levering Misligholdelse Opsigelse Bankfinansieret køb Pant Levering Misligholdelse Opsigelse Delkonklusion Økonomi Forhandlerfinansieret Nutidsberegning Rente Salgspris Opsigelse Bankfinansieret køb Nutidsberegning Rente Salgspris Delkonklusion Delkonklusion...57 Side 3 af 112

4 5. Sammenfatning Konklusion Summary Litteraturliste...61 Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Side 4 af 112

5 1. Indledning I forbindelse med anskaffelse af bil er der øget opmærksomhed på leasing som alternativ til lån. Dette kan skyldes, at bankerne er tilbageholdende med at låne penge ud på grund af de økonomiske problemer forbundet med finanskrisen. Derfor er der en tendens til, at flere forbrugere viser interesse for leasing, da lånemulighederne er blevet mindre. Bilsalget er stagneret på grund af krisen, og for at få salget i gang igen kan enten salgsprinsen eller prisen på biler, som sælges til leasingselskaber, sænkes. Det sidste giver ikke kunderne det samme indtryk af, at bilen er blevet billigere, og leasingkunderne føler, at de får mere for pengene, fordi bilens salgspris stadigvæk er den samme. I den forbindelse er antallet af leasingudbydere steget, og dermed er der større konkurrence på markedet. Det kan være interessant, om markedet har udviklet sig sådan, at leasing generelt er billigere end at købe, og derfor også meget attraktivt for dem, som kan låne. 1.1 Problemformulering Vi vil i denne opgave redegøre for forskellige former for leasing og køb af bil med udgangspunkt i en konstrueret case om Niels Hansen. Han er selvstændig erhvervsdrivende og har en konsulentvirksomhed uden ansatte. I den forbindelse har han brug for en bil, som han kan bruge til både erhverv og privat. Han forventer, at han hovedsagelig vil bruge bilen privat, og at hans samlede kørsel ikke vil overstige km per år. Derudover har hans kone indimellem brug for bilen. I den forbindelse vil vi først fastlægge, hvad det juridiske grundlag for opgaven er. Desuden vil vi kigge på de teoretiske konsekvenser af gæld i en virksomhed. Vi vil redegøre for de forskellige typer af leasing og for forbrugerbegrebet og i den forbindelse fastlægge, om Niels Hansen er omfattet heraf. Herefter vil vi analysere de juridiske og økonomiske aspekter af erhvervs- og privatleasing. Efterfølgende gennemgås de juridiske og økonomiske aspekter af køb finansieret ved henholdsvis forhandler og bank. Endeligt vurderes den bedste løsning af casen ud fra analysen, og vi vil forsøge at drage en generel konklusion om problemstillingen. Denne opgave vil ikke beskæftige sig med skattelovgivningen samt erstatningsret og de økonomiske følger heraf. Dog behandles retten til skattefradrag for renteudgifter. Der vil ikke blive inddraget forsikring og omkostninger til kørsel, fordi disse omkostninger vil blive afholdt uanset, hvilken finansieringsform der Side 5 af 112

6 vælges. Desuden behandler opgaven hverken momsreglerne udfyldende eller de regnskabsmæssige følger af leasing og køb. 1.2 Metode I følgende fremstilling benyttes som udgangspunkt en retsdogmatisk fremgangsmåde. Denne fremgangsmåde indebærer en undersøgelse af, hvad der er gældende ret på området. Altså at give et bud på, hvordan domstolene vil behandle og fortolke de aftalevilkår, som aftaleparterne stiller over for hinanden. Retsdogmatisk arbejde består i at løse juridiske problemstillinger ved at stille spørgsmålet: Hvad er gældende ret, og besvare spørgsmålet ved hjælp af retskilderne. 1 En retsdogmatisk fremstillingen søger altså, at beskrive den gældende retstilstand. Dette gøres ved at bruge den samme metode, som domstolene ville gøre brug af, hvis de skulle behandle og fortolke tvister ved aftalen. Det vil sige, at man benytter de samme retskilder, og benytter disse ud fra deres hierarkiske rangorden. I en retdogmatisk fremstilling vil man altid først og fremmest søge at besvare tvisten ud fra lovreguleringen og herefter bruge andre retskilder som retspraksis, sædvaner og ikke mindst forholdets natur. Prioriteringen af retskilderne følger af principperne om lex superior, lex specialis og lex posterior. Princippet om lex superior indebærer, at en trinhøjere norm går forud for en trinlavere. 2 Derfor vil Domstolene som udgangspunkt altid starte med at benytte sig af lovregler, inden de går videre til andre retskilder. Principperne om lex specialis og lex posterior vil benyttes, når Domstolene skal vælge, hvilke lovregler, der skal tages i brug. Lex specialis princippet går ud på, at en specialregel går forud for en generel regel, og ifølge lex posterier princippet går den yngste regel af to i øvrigt ligeværdige regler forud for den ældste. Da denne opgave også behandler de økonomiske aspekter af henholdsvis leasing og køb, er der anvendt en teoretisk fremgangsmåde til belysning af dette. Problemstillingerne belyses med udgangspunkt i den konstruerede case om Niels Hansen. Der ses nærmere på de finansieringsmuligheder, Niels Hansen har, og på baggrund af disse laves en investeringsberegning. Herefter belyses, hvilke økonomiske risici der bør medtages i vurderingen af de forskellige finansieringsformer. Der vil ikke blive foretaget en empirisk undersøgelse. Konklusionerne er derfor baseret udelukkende på casen, den relevante teori og logik. 1 Ruth Nielsen m.fl.: Retskilder og Retsteorier, 2008, side 29 2 Ruth Nielsen m.fl.: Retskilder og Retsteorier, 2008, side 223 Side 6 af 112

7 2. Teori og begreber 2.1 Lovgrundlaget Dansk jura er delt op i to hovedområder, det er offentligret og privatret. Da der her er tale om aftaler mellem to private parter, så er vi inden for privatrettens område. Denne er så igen delt op i formueret og personret. 3 De her behandlede emner hører under formueretten, da en bil indgår i ejerens formue. Denne opgave vil under formueretten hovedsageligt beskæftige sig med obligationsretten, og den vil også komme ind omkring lidt af tingsretten. Fra obligationsretten vil aftaleloven, 4 kreditaftaleloven 5 og købeloven 6 blive behandlet. Fra tingsretten vil panteret blive behandlet, og i denne sammenhæng også lidt omkring tinglysning. Der er ingen love som decideret omhandler leasing, og derfor tages der udgangspunkt i aftaleloven. Det er et almindeligt retligt princip, at der er aftalefrihed, 7 det vil sige, at parterne kan aftale, hvad de ønsker. Derfor omhandler de fleste regler i aftaleloven ikke, hvad parterne kan aftale, men hvornår parterne af hensyn til hinanden skal fortage sig noget for at sikre sig selv eller den anden part. Et eksempel herpå er pligtmæssig reklamation. En sådan reklamation er nødvendig ifølge aftalelovens 28, stk. 2, såfremt den ene aftalepart har indgået aftalen på grund af tvang fra en tredjemands side, og den anden aftalepart er i god tro om aftalen. Aftalelovens regler om aftaleindgåelse gælder kun, hvis ikke andet fremgår af tilbuddet eller af sædvane, jævnfør aftalelovens 1, 2. pkt. En aftale kommer i stand ved, at den ene part afgiver et tilbud, som den anden part accepterer. Når det afgivne tilbud er kommet til tilbudsmodtagers kundskab, så er tilbudsgiver bundet af dette. Derfor er det en god ide at fastsætte en acceptfrist i tilbuddet. Dette gør, at såfremt tilbudsmodtageren ikke accepterer inden fristens udløb, så er tilbudsgiver ikke længere bundet af tilbuddet. Hvis ikke aftalen angiver en acceptfrist, følger det af aftalelovens 3, stk. 1, at accepten skal være fremme ved tilbudsgiver, når der er gået så lang tid, at tilbuddet er kommet frem til modtageren, og denne har haft en rimelig betænkningstid, og at accepten har mulighed for at komme frem til tilbudsgiver med samme befordring, som er brugt til tilbuddets 3 Ruth Nielsen m.fl.: Retskilder og Retsteorier, 2008, side 31 4 Bekendtgørelse af lov nr. 781 af 26/08/1996 om aftaler og andre retshandler på formuerettens område, herefter kaldt aftaleloven 5 Bekendtgørelse af lov nr. 157 af 25/02/2009 om kreditaftaler, herefter kaldt kreditaftaleloven 6 Bekendtgørelse af lov nr. 237 af 28/03/2003 om køb, herefter kaldt købeloven 7 Lennart Lynge Andersen m.fl.: Aftaler og mellemmænd, 2006, side 22 Side 7 af 112

8 fremsendelse. Hvor lang denne frist er, afhænger af befordringsmiddel, og hvor stor en beslutning aftalen handler om. Jo større beslutning jo længere betænkningstid anses for at være rimelig. Kreditaftaleloven kan ikke fraviges til skade for en forbruger, jævnfør kreditaftalelovens 7, stk. 1. Det vil sige, at en forbruger som minimum skal være stillet, som loven foreskriver. Der er altså ikke samme råderum for parterne til frit at indgå en kreditaftale, som aftaleloven ellers giver aftaleparterne. Dette skyldes, at kreditaftaleloven er lavet for at beskytte forbrugeren, når denne indgår aftaler med erhvervsdrivende. Aftaleloven indeholder også i kapitel 4 særlige regler om forbrugeraftaler for at beskytte denne. Købeloven finder som udgangspunkt kun anvendelse, såfremt andet ikke er aftalt eller følger af sædvane, jævnfør købelovens 1, stk. 1. Ifølge købelovens 1, stk. 2 er visse bestemmelser gjort forbrugerpræceptive, det vil sige, at de ikke kan afviges til skade for forbrugeren. Dermed er der også her taget særlige hensyn for at beskytte forbrugeren. 2.2 Gæld Miller og Modigliani har opstillet teorier om, hvordan gæld påvirker virksomheden. Deres første proportion tager udgangspunkt i en verden uden skat og i et velfungerende kapitalmarked. I denne situation ændres værdien af virksomheden ikke ved at ændre på kapitalstrukturen. Dette skyldes, at ejerne skal have en større rente, fordi de påtager sig en større risiko ved, at virksomheden har gæld. Til gengæld skal kreditorer ikke have en ligeså stor forrentning, som ejerne skulle have i en gældfri virksomhed. Miller og Modiglianis proportion 2 fortæller, at det ejerne kræver i afkast vil stige samtidig med gearingen. Dette kan beregnes ud fra følgende formel: r equity = r assets + D/E * (r assets r debt ) 8 I en verden med skat, forholder det sig anderledes. Dette skyldes, at der er et fradrag for renteudgifter. Det vil sige, at den del af overskuddet, der skal betales i skat, bliver mindre. Dermed bliver der en større del til ejerne. Proportion 1 gælder dog stadig, såfremt hele virksomhedens værdi indeholder den del, som staten skal have i skat. Dermed er den samlede værdi lige stor, men det er fordelingen mellem ejer, gæld og staten, der er anderledes. Virksomhedens værdi stiger med nutidsværdien af det fremtidige skatteskjold. Såfremt der permanent bruges gæld, kan skatteskjoldets nutidsværdi beregnes som 8 Brealey m.fl.: Fundamentals of Corporate Finance, 2007, side 403 Side 8 af 112

9 skattesatsen gange gælden. 9 Ud fra dette ville den optimale gældsandel være der, hvor skatteskjoldets værdi er lig med virksomhedens indtægt. Men da der er store omkostninger forbundet med financial distress, er den optimale gældsandel ud fra Trade-off teorien der, hvor den yderligere værdi af skatteskjoldet er lig med omkostninger forbundet med financial distress. 10 Eksempler på disse omkostninger er betaling til advokater og andre i forbindelse med en konkursopgørelse. Såfremt virksomheden ikke står over for en konkurs, er der stadigvæk omkostninger forbundet med financial distress, da ejerne kan blive fristet til ikke at tænke på virksomhedens bedste, men kun deres eget. 11 I sådant et tilfælde kan de finde på at investere på kreditorernes bekostning. Dette kan være ved at vælge risikable investeringer, som de ellers ikke ville have gjort, da det værste, der kan ske for ejerne er, at virksomheden går konkurs, hvilket den i forvejen er på vej til. Da ejerne kun hæfter med deres indskud, bliver dette på kreditorernes bekostning. Et andet problem kan være, at ejerne ikke vil indskyde flere penge i virksomheden på trods af, at de skal bruges til et profitabelt projekt, da profitten vil gå til kreditorerne. 12 Omkostningerne ved financial distress afhænger af, hvilken type aktiver virksomheden har. For eksempel er det nemmere for kreditorerne at få del i værdien af fast ejendom, end det er, hvis virksomhedens værdi ligger i forskning og dens ansatte. 13 Trade-off teorien forklarer ikke ret godt de finansielle valg, virksomheder i praksis tager. Det, den kan forklare, er forskellen i finansiel struktur mellem forskellige industrier. Men den kan ikke forklare, hvorfor nogen af de mest succesfulde virksomheder vælger at bruge en lille gældsandel. 14 For virksomheder, som i forvejen har stor gæld, og som ikke ønsker større på grund af omkostningerne forbundet med financial distress, kan leasing være et alternativt, da det ikke på samme måde påvirker virksomhedens gældsandel. Dette afhænger af, hvorvidt leasingen må anses som et køb på kredit, da dette så ikke gælder. 2.3 Leasing Leasing svarer til at leje, da man ikke har ejendomsretten over aktivet, men kun brugsretten. Der findes to former for leasing, finansiel og operationel. Der er dog ikke enighed om, hvad 9 Brealey m.fl.: Fundamentals of Corporate Finance, 2007, side Brealey m.fl.: Fundamentals of Corporate Finance, 2007, side Brealey m.fl.: Fundamentals of Corporate Finance, 2007, side Brealey m.fl.: Fundamentals of Corporate Finance, 2007, side Brealey m.fl.: Fundamentals of Corporate Finance, 2007, side Brealey m.fl.: Fundamentals of Corporate Finance, 2007, side 414 Side 9 af 112

10 forskellen på de to former er. I denne opgave defineres de to på følgende måde. Finansiel leasing minder mere om køb med ejendomsforbehold, her er det leasingtager, der bærer risikoen for aktivet og skal vedligeholde det. 15 Mange gange vil leasingtager også skulle købe aktivet efter leasingperiodens udløb eller finde en køber til det. Der vil i et sådant tilfælde være aftalt en købspris ved aftalens indgåelse. Hvis leasingtager skal købe aktivet, og den aftalte pris ligger under, hvad aktivets værdi må skønnes at være, vil det ofte blive anset for lejekøb. Det stiller leasinggiver meget anderledes, hvis aftalen bliver misligholdt, da erstatning så ikke skal beregnes efter leasingaftalens bestemmelser, men efter kreditaftalelovens regler. Det vil sige, at erstatningskravet gøres mindre, fordi leasingtager ikke har brugt hele kredittiden, der gives altså rabat for den ubrugte tid. Det, der bliver det afgørende for, om der er tale om et køb eller leasing er, om aftalen er skruet sådan sammen, at det kan opfattes som værende meningen, at leasingtager skal blive ejer af aktivet. 16 Operationel leasing minder derimod mere om leje, da det er leasinggiver, der står for vedligeholdelse og servicen, og der ikke er mulighed for at købe aktivet efter leasingperiodens udløb. Det vil også sige, at der ikke er risiko for, at aftalen kan anses for at være et køb, og dermed er leasingselskabet bedre beskyttet i tilfælde af misligholdelse. Selskabet vil få den erstatning, som er aftalt i kontrakten, hvilket typisk for leasing er den positive opfyldelsesinteresse. 17 Det vil sige, at leasingselskabet skal stilles, som om aftalen var blevet opfyldt. Ved operationel leasing vil der også være større mulighed for at udskifte leasingaktivet, efterhånden som teknologien udvikler sig, da aktivet under alle omstændigheder forbliver leasingselskabets. Udskiftningen kan gøres ved, at aftalen ikke løber så længe, eksempelvist to år, så kan kunden efter aftalens udløb indgå en ny aftale om et aktiv med ny teknologi. 18 I andre tilfælde kan det være aftalt, at aktivet kan udskiftes til et nyere mod ændring af aftalen, så den passer med det nye aktivs værdi, altså så leasingselskabet får dækket udgifterne til det nye og bedre aktiv. Operationel leasing indebærer færre risici for leasingtager, da det, som sagt, er leasingselskabet, som står for vedligeholdelsen af aktivet. Altså er forskellen i bund og grund, om det er leasingselskabet eller leasingtager, som skal stå for vedligeholdelsen af aktivet, og så er det kun ved finansiel leasing, at leasingtager skal købe leasingaktivet efter aftaleperiodens udløb. Andre steder 15 Lennart Lynge Andersen: Kreditretten, 2005, side Lennart Lynge Andersen: Kreditretten, 2005, side Lennart Lynge Andersen: Kreditretten, 2005, side Lennart Lynge Andersen: Kreditretten, 2005, side 257 Side 10 af 112

11 anses forskellen at være, hvorvidt leasingtager kan købe aktivet efter aftalens udløb, eller om det er leasingselskabet, som står for både vedligeholdelse og forsikring af aktivet Forbrugerbegrebet Et forbrugerkøb er, når køberen hovedsageligt handler uden for sit erhverv, mens sælger handler inden for sit, jævnfør købelovens 4 a, stk. 1. Dette forbrugerbegreb går igen i renteloven 20, forbrugeraftaleloven 21 og kreditaftaleloven. 22 I betænkningen om forbrugerkøb, Bek. 845/1978 beskæftiger købelovsudvalget sig meget med forbrugerbegrebet. Det anføres i betænkningen, at køb med videresalg for øje som udgangspunkt anses for at have et erhvervsmæssigt sigte, og dermed kan der som udgangspunkt ikke være tale om forbrugerkøb. Derimod vil der som udgangspunkt være tale om forbrugerkøb, hvis det er en lønmodtager, der fortager købet, også selv om det købte skal bruges i forbindelse med dennes arbejde. Hvis det købte skal bruges i et selvstændigt bierhverv, vil der ikke være tale om forbrugerkøb. Sidst men ikke mindst så vil det, hvis det købte både skal bruges erhvervsmæssigt og privat, afhænge af, hvor det hovedsageligt skal bruges. 23 Dette er, hvad der lå i forbrugerbegrebet i lovene omkring Spørgsmålet er, om det også gælder i dag, da der er ændret i loven og også på ordlyden af de paragraffer, som omhandler forbrugerbegrebet. I købeloven 24 fra 1980 lød 4 a, stk. 1 således: Ved forbrugerkøb forstås et køb, som en køber (forbruger) foretager hos en erhvervsdrivende, der handler som led i sit erhverv, når det købte hovedsagelig er bestemt til ikke-erhvervsmæssig anvendelse for køberen, og sælgeren vidste eller burde vide dette. Sælgeren har bevisbyrden for, at købet ikke er et forbrugerkøb. Mens samme paragraf i den nugældende købelov fra 2003 lyder således: Ved forbrugerkøb forstås et køb, som en køber (forbruger) foretager hos en erhvervsdrivende, der handler som led i sit erhverv, når køberen hovedsagelig handler uden for sit erhverv. Sælgeren har bevisbyrden for, at købet ikke er et forbrugerkøb. Denne 19 Knud Erik Bang m.fl.: Grundlæggende finansiering, 2006, side Bekendtgørelse af lov nr. 743 af 04/09/2002 om renter ved forsinket betaling m.v., herefter kaldt renteloven 21 Lov om visse forbrugeraftaler nr. 451 af 09/06/2004, herefter kaldt forbrugeraftaleloven 22 Henrik Rothe: Det civilretlige forbrugerbegreb, Ugeskrifts for Retsvæsen, 1988 (U 1988B.254), side 1 første spalt 23 Henrik Rothe: Det civilretlige forbrugerbegreb, Ugeskrifts for Retsvæsen, 1988 (U 1988B.254), side 2 første spalt 24 Bekendtgørelse om Lov nr. 28 af 21/01/1980 af køb Side 11 af 112

12 ændring af ordlyden skyldes gennemførelsen af EF-direktivet nr. 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler. Den nye definition af forbrugerbegrebet har givet følgende problemer. Før var det nok, at det aftalen angik hovedsageligt blev anvendt til ikke erhvervsmæssige formål. Den nye definition siger ikke noget om, hvordan blandede forhold afgøres. Det vil sige om aftaler, der angår både privat og erhvervsmæssig udnyttelse, er en forbrugeraftale eller ej. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget står der, at kommissionen og ministerrådet har fastlagt en fællesholdning, som går ud på, at hvis der bliver handlet delvist erhvervsmæssigt og delvist privat, er der kun tale om en forbrugeraftale, såfremt der hovedsageligt er handlet privat. 25 I forarbejderne hedder det sig også, at der ikke er nogen realitetsændring i det danske forbrugerbegreb med undtagelse af, at der ikke længere ved afgørelsen om, hvorvidt der er tale om en forbrugeraftale, lægges vægt på, om den erhvervsdrivende vidste eller burde vide, at der var tale om en forbruger. Det betyder dog ikke, at der ikke skal tages højde for, om den erhvervsdrivende ved aftalens indgåelse er blevet vildledt til at tro, at der var tale om en anden erhvervsdrivende og ikke en forbruger. 26 Dette betyder, at det for Niels Hansens tilfælde afhænger af, om han skal bruge bilen mest i forbindelse med sit erhverv eller privat. Hvis den hovedsageligt skal bruges privat, så vil han være beskyttet af forbrugerlovgivningen, mens han ikke vil være det, hvis det modsatte er tilfældet. Da han forventer hovedsageligt at bruge bilen privat, er han forbruger og nyder derfor beskyttelse. 3. Leasing Der findes, som tidligere nævnt, to former for leasing, det er finansiel og operationel. Privatleasingsaftaler er som udgangspunkt altid operationelle, da der i aftalen indgår en serviceaftale. Dette gælder også for den privataftale, som behandles her. Erhvervsleasingaftaler er som udgangspunkt finansielle, da der ikke er service med i dem. Dette gælder dog ikke den erhvervsaftale, som bliver brugt i denne opgave, da der som et led i aftaleindgåelsen også er aftalt, at leasingkontrakten skal indeholde en serviceaftale. Dermed går erhvervsleasingaftalen fra at være af finansiel type til at være operationel. Niels Hansen er, som tidligere nævnt, forbruger, fordi han forventer hovedsageligt at bruge bilen privat. Han nyder altså beskyttelse og kan dermed ikke indgå en erhvervsleasingaftale på 25 Lennart Lynge Andersen: Aftaleloven med kommentarer, 2005, side Lennart Lynge Andersen: Aftaleloven med kommentarer, 2005, side 286 Side 12 af 112

13 sammen vilkår som en, der ikke er forbruger. Derfor er han nødt til at vildlede leasingselskabet, såfremt han ønsker at indgå en erhvervsleasingaftale på de vilkår, som behandles i denne opgave. Hvis han vildleder leasingselskabet, må det antages, at han ikke senere vil kunne påberåbe sig, at han er forbruger, og dermed formodes det, at han mister forbrugerbeskyttelsen. Der står i forarbejderne til aftaleloven, at der ikke uden videre skal ses bort fra, hvad den erhvervsdrivende vidste om den anden parts formål med indgåelsen af aftalen. Således, at hvis den erhvervsdrivende er blevet vildledt til at tro, at den anden handlede inden for sit erhverv, så vil aftalelovens kapitel 4 om særlige regler om forbrugeraftaler næppe finde anvendelse. 27 Da forbrugerbegrebet, som tidligere nævnt, er det samme, vil de anførte bemærkninger også gælde for forbrugerbeskyttelsesreglerne i de andre love Jura Erhvervsleasing Brugsret Som nævnt overlader leasingselskabet brugsretten, men ikke ejendomsretten til et aktiv til leasingtageren. Det kan være problematisk at kende grænsen mellem erhvervs- og privatbrug af den leasede bil, når Niels Hansen er ejer af en enkeltmandsvirksomhed. Aftalen fastslår, at leasingtager har ret til at bruge bilen i sin erhvervsvirksomhed. 28 Betyder det da, at Niels Hansen ikke må bruge bilen privat? Da der ikke er lovgrundlag på området, må det bero på en fortolkning af parternes aftale. Det fremgår ikke direkte af aftalens 3, stk. 1, at privatkørsel skulle være udelukket. Koncipistreglen hævder, at en aftale, som den ene part har udformet på egen hånd, hvorefter den anden part har skrevet under, må fortolkes mod koncipisten i tilfælde af tvivl. 29 Det vil altså sige, at bestemmelsen må fortolkes imod leasingselskabet, som har formuleret ordlyden, og som burde have forhindret uklarheden. I forlængelse heraf kan det altså sluttes, at Niels Hansen kan bruge bilen privat, eftersom det ikke tydeligt fremgår af aftalen, at privatbrug er udelukket. For eksempel kunne der ikke være tvivl om det, hvis der havde stået, at bilen alene var til erhvervsbrug. Men når der står, at leasingtager har ret til at anvende bilen i sin erhvervsvirksomhed, kan privatbrug på baggrund af koncipistreglen ikke udelukkes. 27 Lennart Lynge Andersen: Aftaleloven med kommentarer, 2005, side Volkswagen bilfinans bil-leasingaftale, herefter kaldt erhvervsleasingaftalen, 3, stk. 1, se bilag 1 29 Lennart Lynge Andersen m.fl.: Aftaler og mellemmænd, 2006, side 404 Side 13 af 112

14 Brugen af bilen må kun overlades til ansatte, men leasingtager skal forinden påse, at brugeren har gyldigt kørekort jf. 3, stk. 2. Det vil sige, at medmindre medlemmerne af familien Hansen er ansatte hos Niels Hansens virksomhed, kan de ikke lovligt benytte bilen. Det er ifølge ordlyden af aftalens vilkår kun Niels Hansen, leasingtageren, og de ansatte i virksomheden, der må køre bilen. Umiddelbart er der ekstreme tilfælde, hvor der kan sættes spørgsmålstegn ved disse begrænsninger. Et eksempel kunne være, hvis hr. og fru Hansen tog på familiebesøg. Fru Hansen er ikke ansat i Niels Hansens virksomhed, men har dog et gyldigt kørekort. Niels Hansen bliver i løbet af aftenen ude af stand til at køre, fordi han får det dårligt, men behøver dog ikke at komme på sygehuset. Spørgsmålet bliver da, om fru Hansen kan køre bilen hjem. Som udgangspunkt vil dette ikke være tilfældet ud fra aftalens 3, skt. 2, men denne og andre mere ekstreme situationer kan diskuteres. I forlængelse heraf kan det konkluderes, at det kan være særligt hensigtsmæssigt at sætte sig ind i vilkårene, inden der skrives under på en leasingkontrakt. Da der desuden er forskel på vilkårene i leasingaftalen alt efter hvilket leasingselskab, der udsteder dem, bør det komme an på en nøje overvejelse af, om de gældende vilkår dækker eller begrænser ens behov. Da det har særligt betydning for Niels Hansen, at den leasede bil også skal kunne benyttes af hustruen, vil bestemmelsen i 3, stk. 2 om at overlade brugen af bilen til tredjemand gøre denne erhvervsleasingaftale uinteressant Levering Ved levering af bilen har leasingtager pligt til straks at undersøge bilen for fejl eller mangler, og herefter i tilfælde af, at der skulle være nogle, straks reklamere overfor leverandøren. 30 Køberen er nemlig i handelskøb forpligtet til at foretage en undersøgelse af salgsgenstanden, når den leveres, jævnfør købelovens 51. Viser det sig da, at genstanden skulle lide af en mangel, følger det af købelovens 52, at såfremt køber vil påberåbe sig en mangel ved varen, skal han ved handelskøb straks og uden ugrundet ophold meddele sælger herom. Ved handelskøb forstås køb indgået mellem handlende i eller for deres bedrift, jævnfør købelovens 4. Det vil sige i et aftaleforhold, hvor begge parter er ligeværdige og har lige god indsigt i love og vilkår. Eftersom købet bliver indgået mellem leasinggiver, køber, og leverandøren af biler, sælger, er dette køb omfattet af handelskøb, da begge parter handler i deres bedrift. 30 Erhvervsleasingaftalens 5, stk. 1 Side 14 af 112

15 Leasingtager overtager med leasingaftalen nogle af leasinggivers pligter over for leverandøren. Derfor er her tale om en trepartrelation mellem leasingtager, leasinggiver og leverandøren. Selvom købets parter egentlig er leasinggiver og leverandøren, har leasinggiver overdraget en del af ansvaret til leasingtager. Hvorefter leasingselskabet fraskriver sig alt ansvaret, der er forbundet med leveringen. Leasingtager skal ved levering før leasingperiodens begyndelse betale forholdsmæssige ydelser til leasinggiver for tiden indtil da. 31 Det antages dog som udgangspunkt, at der kan betales forholdsmæssige ydelser maksimalt for én måned, idet en leasingperiode vil tilstræbes begyndt per den første i måneden. Ved levering senere end den aftalte leasingperiodes begyndelse, udskydes perioden til den første ordinære betalingstermin efter, at leveringen er sket. Der erlægges, som nævnt, ydelser fra leveringsdatoen til den betalingstermin, hvor leasingperioden påbegyndes Misligholdelse Misligholdelse er, når én af aftaleparterne ikke opfylder det, som de har forpligtet sig til ved indgåelsen af aftalen. 32 Der kan være tale om misligholdelse med hovedforpligtelsen, det vil her i denne leasingaftale sige, at leasinggiver ikke stiller bilen til leasingtagers rådighed, eller at leasingtager ikke betaler leasingydelsen. Derudover kan der være misligholdelse med biforpligtelserne. Det kunne her eksempelvis være serviceaftalen, at leasinggiver ikke udfører servicen ordentligt, eller at leasingtager ikke tegner en kaskoforsikring for bilen. Der kan være tale om flere forskellige retsfølger som følge af det faktum, at aftalen ikke er blevet opfyldt efter sin ordlyd. Der er tale om tre overordnede typer af misligholdelse. Det er forsinkelse, faktiske mangler og retsmangler. 33 Forsinkelse vil sige, at en af aftaleparterne ikke levere den aftalte ydelse til det fastsatte tidspunkt , stk. 1 i erhvervsleasingaftalen er et eksempel på misligholdelsestypen forsinkelse. Den tager fat på det problem, der kan opstå, såfremt leasingtager ikke betaler leasingydelsen eller andre skyldige beløb. Under dette hører omkostninger, som ikke direkte opkræves af leasinggiver, men som leasinggiver hæfter for, såfremt leasingtager ikke betaler. Et andet eksempel på forsinkelse er manglende levering. 31 Erhvervsleasingaftalens 5, stk Mads Bryde Andersen: Grundlæggende Aftaleret, 2008, side Mads Bryde Andersen: Grundlæggende Aftaleret, 2008, side Mads Bryde Andersen: Grundlæggende Aftaleret, 2008, side 105 Side 15 af 112

16 Det vil sige, at leasingbilen ikke bliver leveret til leasingtager som aftalt. Der foreligger faktiske mangler ved ydelsen, hvis genstanden ikke har den beskaffenhed, som er aftalt, eller hvis mængden eller kvaliteten ikke opfylder kravene i aftalen. 35 Eksempler på en misligholdelse af denne karakter, kan være mangler ved leasingbilen. I 7, stk. 2 overdrager leasinggiver sine misligholdelsesbeføjelser over for leverandøren til leasingtageren samtidig med, at leasinggiver fraskriver sig hæftelsen for manglerne ved bilen. Retsmangler foreligger såfremt den part, der skal levere en ydelse, ikke har den fulde rådighed over ydelsen. Eksempelvis hvis det viser sig, at det ikke er leasingselskabet, der har ejendomsretten over leasingbilen, men at den derimod tilhører en tredjeperson, eller hvis en sådan har en rettighed, som begrænser brugen af bilen. Misligholdelsesbestemmelsen i erhvervsaftalen tager udgangspunkt i de former for misligholdelse, som leasingtager kan forårsage. Aftalen indeholder ikke deciderede vilkår om leasinggivers misligholdelse. Leasinggivers misligholdelse vil hovedsageligt ligge i leveringen af leasingbilen og mangler ved denne. Leasingbilen bliver leveret direkte til leasingtageren fra leverandøren. Dette betyder, at leasingselskabet aldrig ser leasingbilen og dermed heller ikke kan kontrollere, om den er i kontraktmæssig stand. Derfor er det naturligt, at leasinggiver ikke vil hæfte for eventuelle mangler ved bilen og derfor overdrager rettigheder og ansvaret for at gøre mangler gældende over for leverandøren til leasingtager Opsigelse En aftale ophører hyppigst med at eksistere, når dens formål er udtjent. Dette forekommer enten ved, at de gensidige løfter er præsteret, eller ved at aftalen efter sit eget indhold falder bort. En anden måde at bringe en aftale til ophør på er gennem opsigelse. Opsigelse af aftalen er kun relevant, hvor aftalen er vedvarende. Hvis der ikke foreligger en vedvarende aftale, så vil der ikke være tale om en opsigelse, men afbestilling af det aftalen omhandler. 37 Her er der nemlig ikke tale om, som ved udløb og opfyldelse, at aftalen har udspillet den rolle, parterne fra starten af havde tiltænkt. Opsigelsen kendetegnes ved, at den ene part ikke ønsker, at aftalen skal forsætte. Denne giver derfor den anden meddelelse herom, og aftalen ophører dermed. Ofte vil der være et opsigelsesvarsel, det vil sige, at aftalen ikke ophører, 35 Mads Bryde Andersen: Grundlæggende Aftaleret, 2008, side Erhvervsleasingaftalens 7, stk Mads Bryde Andersen: Grundlæggende Aftaleret, 2008, s. 119 Side 16 af 112

17 før der er gået en nærmere aftalt periode, efter meddelelsen er givet. Denne type ophør sker ikke som konsekvens af en misligholdelse eller andet retsbrud fra den anden parts side. Erhvervsleasingaftalen fra Volkswagen er uopsigelse i hele aftaleperioden, jf Som udgangspunkt er der ingen juridiske begrænsninger for, hvad erhvervsdrivende kan aftale. Derfor kan parterne som hovedregel sagtens aftale, at kontrakten er uopsigelig. Dog kan der være tilfælde, hvor dette vilkår i aftalen anses for at være urimeligt, så det tilsidesættes. I aftaler, hvor varigheden netop gør det muligt at levere ydelsen til et lavt vederlag, anses vilkåret ikke som urimeligt, da modparten for at kunne levere sin ydelse er nødt til at erlægge en stor startomkostning. 39 Det vil sige, at en aftale, der er uopsigelig for en længere periode eller måske ligefrem uden tidsbegrænsning, ikke er urimelig, når modparten skal afholde en stor startomkostning. Ved billeasing fastsætter leasingselskabet leasingydelsen på baggrund af bilens nypris, og hvor lang tid aftalen løber over. Bilprisen har stor betydning for leasingydelsen, da det er den pris, leasingselskabet har betalt og skal have forrentet og betalt af leasingtager i løbet af den aftalte leasingperiode. Derfor spiller det også en særlig rolle i forhold til leasingydelsens omfang, hvor lang leasingperioden aftales til at være. Da leasingselskabet har erlagt en stor startomkostning ved at købe bilen, og leasingydelsen netop er sat således, at leasingselskabet kan få dækket sine omkostninger over tre år, er det i overensstemmelse med retspraksis 40, at leasingaftalen indeholder et vilkår om uopsigelighed i leasingperioden. Leasingaftalen sætter dog undtagelser i 6, stk. 2 og 3 til hovedreglen om, at aftalen er uopsigelig i hele den aftalte leasingperiode. Begge parter kan opsige aftalen uden varsel, såfremt det er umuligt at levere genstanden, eller såfremt leverandøren af biler til leasingselskabet ikke har leveret bilen senest seks måneder efter det aftalte tidspunkt, da leasingselskabet herefter kan opsige købsaftalen. 41 Leasingselskabet kan opsige aftalen uden varsel ved særlige forhold hos leasingtager jævnfør 6, stk. 3. Hvis leasingtager er en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab, hvor den personligt ansvarlige indehaver eller en af disse dør, kan leasinggiver opsige aftalen. Baggrunden for dette er netop, at leasingtager i disse tilfælde hæfter personligt, hvorfor leasinggiver mister sikkerheden i aftalen. Desuden kan leasinggiver ophæve aftalen ved overgang af en bestemmende del af 38 Erhvervsleasingaftalens side 3 39 Mads Bryde Andersen: Grundlæggende Aftaleret, 2008, side U Ø, hvor uopsigeligheden havde været genstand for langvarige forhandlinger med sagkyndig bistand. 41 Erhvervsleasingaftalens 6, stk. 2 Side 17 af 112

18 aktie- eller anpartskapitalen, hvor leasingtager er et aktie- eller anpartsselskab. ved en bestemmende del forstås mere end 50 %. Endelig kan leasinggiver hæve aftalen, såfremt leasingtager afhænder væsentlige dele af sine erhvervsaktiver, eller leasingtagers kapitalgrundlag reduceres betydeligt i leasingperioden, hvilket indebærer, at leasingtager ikke længere har den samme kreditværdi Tilbagelevering Ved leasingperiodens udløb eller som følge af leasingaftalens ophør, skal leasingtager tilbagelevere aktivet på en adresse inden for Danmarks grænser, som leasinggiver har angivet, jf. 16. Derudover er det leasingtager selv, der skal stå for alle omkostninger, der er i forbindelse hermed. Endelig kan leasingtager ikke udøve tilbageholdelsesret i den leasede bil. Det fremgår ikke af aftalen, i hvilken stand bilen skal afleveres. I aftalen er der sat regler for, hvordan bilen skal vedligeholdes under leasingperioden. Det formodes med udgangspunkt heri, at bilen skal tilbageleveres i en sådan stand, som fremgår af betingelserne i 9. Bilen skal i overensstemmelse hermed være sådan, at den til enhver tid er i god og brugbar stand og ikke udviser anden forringelse end, hvad der følger af almindelig slid og ælde. Dog er udtrykket ikke nærmere præciseret, og derfor er det diffust, hvad det helt præcis indebærer. Umiddelbart kan der være stor afvigelse mellem på den ene side leasingtagers forståelse af udtrykket almindelig slitage og på den anden side leasinggivers. Desuden er der ifølge artiklen hvad koster det at aflevere en leaset bil? uenighed mellem leasingselskaberne om, hvad almindeligt slid og ælde betyder. 42 Mens et stenslag hos Toyota Finans godt betragtes som almindeligt slid, afvises dette hos Mercedes Finans. Selvom artiklen handler om privatleasede biler, må det formodes at fortolkning af slid og ælde også gælder for erhvervsleasing. Derfor må det nøje undersøges, om vilkårene i aftalen afdækker ens behov, inden aftalen indgås med leasingselskabet Privatleasing Privatleasingaftalen er ikke udformet helt tydeligt, hvad angår stiftelsesomkostningerne. Enten kan stiftelsesomkostninger indgå i den månedlige ydelse, eller de kan betales kontant 42 Pernille Bonne: Hvad koster det at aflevere en leaset bil? Se bilag 2 Side 18 af 112

19 ved aftalens indgåelse. 43 I privatleasingaftalen står der ikke noget om, hvorvidt den månedlige ydelse, der fremgår af aftalen, indeholder disse omkostninger eller ej. Aftalen skal dog ifølge leasingselskabet forstås på den måde, at disse omkostninger indgår i den angivne månedlige ydelse. Derudover er det uheldigt, at det, der står under punkt F og 9 i aftalen, kan opfattes, som om serviceaftalen er et tilvalg, når der udtrykkeligt under punkt I står, at den ikke kan fravælges Brugsret I modsætning til erhvervsleasing er der i den private leasingaftale givet adgang til, at medlemmer af leasingtagers husstand samt udeboende børn, stedbørn og svigerbørn kan køre den leasede bil. Her er altså en bredere vifte af brugere, der i overensstemmelse med aftalen, har ret til at køre bilen. Desuden er der under brugsretten ingen begrænsninger om, hvad bilen må bruges til. Det vil sige, at der ud fra bestemmelsen 44 kan konkluderes, at der er adgang til, at leasingtageren kan bruge bilen også erhvervsmæssigt. Derudover sætter leasinggiver det simple krav, at leasingtager skal sikre, at føreren af leasingbilen har et gyldigt kørekort. Endelig må bilen ikke permanent anvendes uden for Danmarks grænser, og bilen må ikke ændres, omdannes eller udskiftes Levering Leasingtager overtager nogle af leasinggivers, altså købers rettigheder og pligter over for leverandøren, altså sælgeren. I privatleasingaftalen, skal leasingtager inden rimelig tid foretage en gennemgang af bilen. Såfremt der er konstateret synlige fejl eller mangler, skal leasingtager skriftligt reklamere inden rimelig tid over for leverandøren. 45 Leasinggiver hæfter over for leasingtager for mangel- og forsinkelseskrav vedrørende bilen svarende til de ufravigelige regler i købeloven, ligesom hvis leasingtager havde købt bilen hos leverandøren. 46 Dette understøtter, at en leasingtager, der ellers ville have foretaget et køb, men i stedet for privatleaser en bil, er omfattet af reglerne om forbrugerkøb. 43 Volkswagen Bilfinans Privatleasingaftale, herefter kaldt privatleasingaftalen, side 2, afsnit C, se bilag 3 44 Privatleasingaftalens 3 45 Privatleasingaftalens 5 46 Privatleasingaftalens 7, stk. 2 Side 19 af 112

20 Misligholdelse Misligholdelse er som tidligere nævnt, når den ene part ikke leverer den ydelse, som kræves ifølge kontrakten. I privatleasing kan der opstilles de samme eksempler på misligholdelse som ved erhvervsleasingaftalen. Det vil sige, at det, der typisk bliver aktuelt, er reguleret af misligholdelsesvilkåret i aftalen. Dette er problemer omkring rettidig betaling og problemer med sikkerheden omkring betalingen. Det følger nemlig af 13, stk. 2 og stk. 3, at leasingselskabet skal have stillet sikkerhed for fremtidige ydelser, såfremt leasingtager går i betalingsstandsning eller kommer under konkursbehandling. Samme bestemmelse giver tilsynet og konkursboet otte dage til at tiltræde leasingaftalen og stille fornøden sikkerhed for denne. Såfremt leasingtager kører flere kilometer end aftalt, skal der betales 2,00 kr. per overkørt kilometer. Leasinggiver kan stille krav til leasingtager om, at denne betaler et depositum til sikkerhed for betalingen af antal overkørte kilometer. Såfremt leasingtager ikke stiller dette depositum, kan leasinggiver hæve leasingkontrakten otte dage efter have sendt påkrav om betaling af depositummet. 47 Leasinggiver hæfter for mangler og forsinkelse, men leasingtager skal dog først forsøge at gøre eventuelle krav gældende overfor leverandøren på baggrund af de rettigheder, som er blevet transporteret til leasingtager fra leasinggiver. 48 Det vil sige, at leasingtager i sidste ende kan hæve aftalen med leasinggiver, såfremt bilen ikke bliver leveret, eller den lider af væsentlige mangler. Bilen vil lide af en mangel, såfremt den ikke opfylder de krav, der er stillet i kontrakten, eller såfremt den ikke opfylder, hvad der med rette kan forventes af en bil. Hvorvidt en mangel er væsentligt afhænger af, om sælger vidste eller burde vide, at det var væsentligt for den anden part. Da det ikke entydig kan defineres, hvad der må forstås ved en væsentlig mangel, kan hævelsesbeføjelsen derfor ikke gøres gældende, hvis manglen vurderes at være uvæsentlig, jævnfør købelovens 21, stk. 2. I forlængelse heraf skal leasingtager også ifølge købelovens 81 give både sælger og leasinggiver meddelelse, hvis han vil påberåbe sig en mangel, inden for rimelig tid efter, at leasingtager har opdaget mangelen. I modsat fald taber leasingtageren sin ret til at påberåbe sig mangelen. Såfremt meddelelsen gives inden to måneder efter, at leasingtageren har opdaget mangelen, vil reklamationen altid være rettidigt. 47 Privatleasingaftalens 13, stk Privatleasingaftalens 7, stk. 2 og stk. 3 Side 20 af 112