Juridiske og økonomiske aspekter af leasing

Transkript

1 Juridiske og økonomiske aspekter af leasing Skrevet af: Elvan Alici og Pia Holm Jensen HA (jur.) Afleveringsdato: 3. maj 2010 Vejledere: René Franz Henschel Erhvervsjuridisk Institut og Peder Harbjerg Nielsen Erhvervsøkonomisk Institut

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Metode Teori og begreber Lovgrundlaget Gæld Leasing Forbrugerbegrebet Leasing Jura Erhvervsleasing Brugsret Levering Misligholdelse Opsigelse Tilbagelevering Privatleasing Brugsret Levering Misligholdelse Opsigelse Tilbagelevering Delkonklusion Økonomi Erhvervsleasing Nutidsværdiberegning Serviceaftale Ydelsen Registreringsafgift Totalskade Tilbagelevering...29 Side 2 af 112

3 3.2.2 Privatleasing Nutidsværdiberegning Ydelsen Registreringsafgift Totalskade Opsigelse Tilbagelevering Delkonklusion Delkonklusion Køb Jura Forhandler finansieret køb Ejendomsforbehold Levering Misligholdelse Opsigelse Bankfinansieret køb Pant Levering Misligholdelse Opsigelse Delkonklusion Økonomi Forhandlerfinansieret Nutidsberegning Rente Salgspris Opsigelse Bankfinansieret køb Nutidsberegning Rente Salgspris Delkonklusion Delkonklusion...57 Side 3 af 112

4 5. Sammenfatning Konklusion Summary Litteraturliste...61 Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Side 4 af 112

5 1. Indledning I forbindelse med anskaffelse af bil er der øget opmærksomhed på leasing som alternativ til lån. Dette kan skyldes, at bankerne er tilbageholdende med at låne penge ud på grund af de økonomiske problemer forbundet med finanskrisen. Derfor er der en tendens til, at flere forbrugere viser interesse for leasing, da lånemulighederne er blevet mindre. Bilsalget er stagneret på grund af krisen, og for at få salget i gang igen kan enten salgsprinsen eller prisen på biler, som sælges til leasingselskaber, sænkes. Det sidste giver ikke kunderne det samme indtryk af, at bilen er blevet billigere, og leasingkunderne føler, at de får mere for pengene, fordi bilens salgspris stadigvæk er den samme. I den forbindelse er antallet af leasingudbydere steget, og dermed er der større konkurrence på markedet. Det kan være interessant, om markedet har udviklet sig sådan, at leasing generelt er billigere end at købe, og derfor også meget attraktivt for dem, som kan låne. 1.1 Problemformulering Vi vil i denne opgave redegøre for forskellige former for leasing og køb af bil med udgangspunkt i en konstrueret case om Niels Hansen. Han er selvstændig erhvervsdrivende og har en konsulentvirksomhed uden ansatte. I den forbindelse har han brug for en bil, som han kan bruge til både erhverv og privat. Han forventer, at han hovedsagelig vil bruge bilen privat, og at hans samlede kørsel ikke vil overstige km per år. Derudover har hans kone indimellem brug for bilen. I den forbindelse vil vi først fastlægge, hvad det juridiske grundlag for opgaven er. Desuden vil vi kigge på de teoretiske konsekvenser af gæld i en virksomhed. Vi vil redegøre for de forskellige typer af leasing og for forbrugerbegrebet og i den forbindelse fastlægge, om Niels Hansen er omfattet heraf. Herefter vil vi analysere de juridiske og økonomiske aspekter af erhvervs- og privatleasing. Efterfølgende gennemgås de juridiske og økonomiske aspekter af køb finansieret ved henholdsvis forhandler og bank. Endeligt vurderes den bedste løsning af casen ud fra analysen, og vi vil forsøge at drage en generel konklusion om problemstillingen. Denne opgave vil ikke beskæftige sig med skattelovgivningen samt erstatningsret og de økonomiske følger heraf. Dog behandles retten til skattefradrag for renteudgifter. Der vil ikke blive inddraget forsikring og omkostninger til kørsel, fordi disse omkostninger vil blive afholdt uanset, hvilken finansieringsform der Side 5 af 112

6 vælges. Desuden behandler opgaven hverken momsreglerne udfyldende eller de regnskabsmæssige følger af leasing og køb. 1.2 Metode I følgende fremstilling benyttes som udgangspunkt en retsdogmatisk fremgangsmåde. Denne fremgangsmåde indebærer en undersøgelse af, hvad der er gældende ret på området. Altså at give et bud på, hvordan domstolene vil behandle og fortolke de aftalevilkår, som aftaleparterne stiller over for hinanden. Retsdogmatisk arbejde består i at løse juridiske problemstillinger ved at stille spørgsmålet: Hvad er gældende ret, og besvare spørgsmålet ved hjælp af retskilderne. 1 En retsdogmatisk fremstillingen søger altså, at beskrive den gældende retstilstand. Dette gøres ved at bruge den samme metode, som domstolene ville gøre brug af, hvis de skulle behandle og fortolke tvister ved aftalen. Det vil sige, at man benytter de samme retskilder, og benytter disse ud fra deres hierarkiske rangorden. I en retdogmatisk fremstilling vil man altid først og fremmest søge at besvare tvisten ud fra lovreguleringen og herefter bruge andre retskilder som retspraksis, sædvaner og ikke mindst forholdets natur. Prioriteringen af retskilderne følger af principperne om lex superior, lex specialis og lex posterior. Princippet om lex superior indebærer, at en trinhøjere norm går forud for en trinlavere. 2 Derfor vil Domstolene som udgangspunkt altid starte med at benytte sig af lovregler, inden de går videre til andre retskilder. Principperne om lex specialis og lex posterior vil benyttes, når Domstolene skal vælge, hvilke lovregler, der skal tages i brug. Lex specialis princippet går ud på, at en specialregel går forud for en generel regel, og ifølge lex posterier princippet går den yngste regel af to i øvrigt ligeværdige regler forud for den ældste. Da denne opgave også behandler de økonomiske aspekter af henholdsvis leasing og køb, er der anvendt en teoretisk fremgangsmåde til belysning af dette. Problemstillingerne belyses med udgangspunkt i den konstruerede case om Niels Hansen. Der ses nærmere på de finansieringsmuligheder, Niels Hansen har, og på baggrund af disse laves en investeringsberegning. Herefter belyses, hvilke økonomiske risici der bør medtages i vurderingen af de forskellige finansieringsformer. Der vil ikke blive foretaget en empirisk undersøgelse. Konklusionerne er derfor baseret udelukkende på casen, den relevante teori og logik. 1 Ruth Nielsen m.fl.: Retskilder og Retsteorier, 2008, side 29 2 Ruth Nielsen m.fl.: Retskilder og Retsteorier, 2008, side 223 Side 6 af 112

7 2. Teori og begreber 2.1 Lovgrundlaget Dansk jura er delt op i to hovedområder, det er offentligret og privatret. Da der her er tale om aftaler mellem to private parter, så er vi inden for privatrettens område. Denne er så igen delt op i formueret og personret. 3 De her behandlede emner hører under formueretten, da en bil indgår i ejerens formue. Denne opgave vil under formueretten hovedsageligt beskæftige sig med obligationsretten, og den vil også komme ind omkring lidt af tingsretten. Fra obligationsretten vil aftaleloven, 4 kreditaftaleloven 5 og købeloven 6 blive behandlet. Fra tingsretten vil panteret blive behandlet, og i denne sammenhæng også lidt omkring tinglysning. Der er ingen love som decideret omhandler leasing, og derfor tages der udgangspunkt i aftaleloven. Det er et almindeligt retligt princip, at der er aftalefrihed, 7 det vil sige, at parterne kan aftale, hvad de ønsker. Derfor omhandler de fleste regler i aftaleloven ikke, hvad parterne kan aftale, men hvornår parterne af hensyn til hinanden skal fortage sig noget for at sikre sig selv eller den anden part. Et eksempel herpå er pligtmæssig reklamation. En sådan reklamation er nødvendig ifølge aftalelovens 28, stk. 2, såfremt den ene aftalepart har indgået aftalen på grund af tvang fra en tredjemands side, og den anden aftalepart er i god tro om aftalen. Aftalelovens regler om aftaleindgåelse gælder kun, hvis ikke andet fremgår af tilbuddet eller af sædvane, jævnfør aftalelovens 1, 2. pkt. En aftale kommer i stand ved, at den ene part afgiver et tilbud, som den anden part accepterer. Når det afgivne tilbud er kommet til tilbudsmodtagers kundskab, så er tilbudsgiver bundet af dette. Derfor er det en god ide at fastsætte en acceptfrist i tilbuddet. Dette gør, at såfremt tilbudsmodtageren ikke accepterer inden fristens udløb, så er tilbudsgiver ikke længere bundet af tilbuddet. Hvis ikke aftalen angiver en acceptfrist, følger det af aftalelovens 3, stk. 1, at accepten skal være fremme ved tilbudsgiver, når der er gået så lang tid, at tilbuddet er kommet frem til modtageren, og denne har haft en rimelig betænkningstid, og at accepten har mulighed for at komme frem til tilbudsgiver med samme befordring, som er brugt til tilbuddets 3 Ruth Nielsen m.fl.: Retskilder og Retsteorier, 2008, side 31 4 Bekendtgørelse af lov nr. 781 af 26/08/1996 om aftaler og andre retshandler på formuerettens område, herefter kaldt aftaleloven 5 Bekendtgørelse af lov nr. 157 af 25/02/2009 om kreditaftaler, herefter kaldt kreditaftaleloven 6 Bekendtgørelse af lov nr. 237 af 28/03/2003 om køb, herefter kaldt købeloven 7 Lennart Lynge Andersen m.fl.: Aftaler og mellemmænd, 2006, side 22 Side 7 af 112

8 fremsendelse. Hvor lang denne frist er, afhænger af befordringsmiddel, og hvor stor en beslutning aftalen handler om. Jo større beslutning jo længere betænkningstid anses for at være rimelig. Kreditaftaleloven kan ikke fraviges til skade for en forbruger, jævnfør kreditaftalelovens 7, stk. 1. Det vil sige, at en forbruger som minimum skal være stillet, som loven foreskriver. Der er altså ikke samme råderum for parterne til frit at indgå en kreditaftale, som aftaleloven ellers giver aftaleparterne. Dette skyldes, at kreditaftaleloven er lavet for at beskytte forbrugeren, når denne indgår aftaler med erhvervsdrivende. Aftaleloven indeholder også i kapitel 4 særlige regler om forbrugeraftaler for at beskytte denne. Købeloven finder som udgangspunkt kun anvendelse, såfremt andet ikke er aftalt eller følger af sædvane, jævnfør købelovens 1, stk. 1. Ifølge købelovens 1, stk. 2 er visse bestemmelser gjort forbrugerpræceptive, det vil sige, at de ikke kan afviges til skade for forbrugeren. Dermed er der også her taget særlige hensyn for at beskytte forbrugeren. 2.2 Gæld Miller og Modigliani har opstillet teorier om, hvordan gæld påvirker virksomheden. Deres første proportion tager udgangspunkt i en verden uden skat og i et velfungerende kapitalmarked. I denne situation ændres værdien af virksomheden ikke ved at ændre på kapitalstrukturen. Dette skyldes, at ejerne skal have en større rente, fordi de påtager sig en større risiko ved, at virksomheden har gæld. Til gengæld skal kreditorer ikke have en ligeså stor forrentning, som ejerne skulle have i en gældfri virksomhed. Miller og Modiglianis proportion 2 fortæller, at det ejerne kræver i afkast vil stige samtidig med gearingen. Dette kan beregnes ud fra følgende formel: r equity = r assets + D/E * (r assets r debt ) 8 I en verden med skat, forholder det sig anderledes. Dette skyldes, at der er et fradrag for renteudgifter. Det vil sige, at den del af overskuddet, der skal betales i skat, bliver mindre. Dermed bliver der en større del til ejerne. Proportion 1 gælder dog stadig, såfremt hele virksomhedens værdi indeholder den del, som staten skal have i skat. Dermed er den samlede værdi lige stor, men det er fordelingen mellem ejer, gæld og staten, der er anderledes. Virksomhedens værdi stiger med nutidsværdien af det fremtidige skatteskjold. Såfremt der permanent bruges gæld, kan skatteskjoldets nutidsværdi beregnes som 8 Brealey m.fl.: Fundamentals of Corporate Finance, 2007, side 403 Side 8 af 112

9 skattesatsen gange gælden. 9 Ud fra dette ville den optimale gældsandel være der, hvor skatteskjoldets værdi er lig med virksomhedens indtægt. Men da der er store omkostninger forbundet med financial distress, er den optimale gældsandel ud fra Trade-off teorien der, hvor den yderligere værdi af skatteskjoldet er lig med omkostninger forbundet med financial distress. 10 Eksempler på disse omkostninger er betaling til advokater og andre i forbindelse med en konkursopgørelse. Såfremt virksomheden ikke står over for en konkurs, er der stadigvæk omkostninger forbundet med financial distress, da ejerne kan blive fristet til ikke at tænke på virksomhedens bedste, men kun deres eget. 11 I sådant et tilfælde kan de finde på at investere på kreditorernes bekostning. Dette kan være ved at vælge risikable investeringer, som de ellers ikke ville have gjort, da det værste, der kan ske for ejerne er, at virksomheden går konkurs, hvilket den i forvejen er på vej til. Da ejerne kun hæfter med deres indskud, bliver dette på kreditorernes bekostning. Et andet problem kan være, at ejerne ikke vil indskyde flere penge i virksomheden på trods af, at de skal bruges til et profitabelt projekt, da profitten vil gå til kreditorerne. 12 Omkostningerne ved financial distress afhænger af, hvilken type aktiver virksomheden har. For eksempel er det nemmere for kreditorerne at få del i værdien af fast ejendom, end det er, hvis virksomhedens værdi ligger i forskning og dens ansatte. 13 Trade-off teorien forklarer ikke ret godt de finansielle valg, virksomheder i praksis tager. Det, den kan forklare, er forskellen i finansiel struktur mellem forskellige industrier. Men den kan ikke forklare, hvorfor nogen af de mest succesfulde virksomheder vælger at bruge en lille gældsandel. 14 For virksomheder, som i forvejen har stor gæld, og som ikke ønsker større på grund af omkostningerne forbundet med financial distress, kan leasing være et alternativt, da det ikke på samme måde påvirker virksomhedens gældsandel. Dette afhænger af, hvorvidt leasingen må anses som et køb på kredit, da dette så ikke gælder. 2.3 Leasing Leasing svarer til at leje, da man ikke har ejendomsretten over aktivet, men kun brugsretten. Der findes to former for leasing, finansiel og operationel. Der er dog ikke enighed om, hvad 9 Brealey m.fl.: Fundamentals of Corporate Finance, 2007, side Brealey m.fl.: Fundamentals of Corporate Finance, 2007, side Brealey m.fl.: Fundamentals of Corporate Finance, 2007, side Brealey m.fl.: Fundamentals of Corporate Finance, 2007, side Brealey m.fl.: Fundamentals of Corporate Finance, 2007, side Brealey m.fl.: Fundamentals of Corporate Finance, 2007, side 414 Side 9 af 112

10 forskellen på de to former er. I denne opgave defineres de to på følgende måde. Finansiel leasing minder mere om køb med ejendomsforbehold, her er det leasingtager, der bærer risikoen for aktivet og skal vedligeholde det. 15 Mange gange vil leasingtager også skulle købe aktivet efter leasingperiodens udløb eller finde en køber til det. Der vil i et sådant tilfælde være aftalt en købspris ved aftalens indgåelse. Hvis leasingtager skal købe aktivet, og den aftalte pris ligger under, hvad aktivets værdi må skønnes at være, vil det ofte blive anset for lejekøb. Det stiller leasinggiver meget anderledes, hvis aftalen bliver misligholdt, da erstatning så ikke skal beregnes efter leasingaftalens bestemmelser, men efter kreditaftalelovens regler. Det vil sige, at erstatningskravet gøres mindre, fordi leasingtager ikke har brugt hele kredittiden, der gives altså rabat for den ubrugte tid. Det, der bliver det afgørende for, om der er tale om et køb eller leasing er, om aftalen er skruet sådan sammen, at det kan opfattes som værende meningen, at leasingtager skal blive ejer af aktivet. 16 Operationel leasing minder derimod mere om leje, da det er leasinggiver, der står for vedligeholdelse og servicen, og der ikke er mulighed for at købe aktivet efter leasingperiodens udløb. Det vil også sige, at der ikke er risiko for, at aftalen kan anses for at være et køb, og dermed er leasingselskabet bedre beskyttet i tilfælde af misligholdelse. Selskabet vil få den erstatning, som er aftalt i kontrakten, hvilket typisk for leasing er den positive opfyldelsesinteresse. 17 Det vil sige, at leasingselskabet skal stilles, som om aftalen var blevet opfyldt. Ved operationel leasing vil der også være større mulighed for at udskifte leasingaktivet, efterhånden som teknologien udvikler sig, da aktivet under alle omstændigheder forbliver leasingselskabets. Udskiftningen kan gøres ved, at aftalen ikke løber så længe, eksempelvist to år, så kan kunden efter aftalens udløb indgå en ny aftale om et aktiv med ny teknologi. 18 I andre tilfælde kan det være aftalt, at aktivet kan udskiftes til et nyere mod ændring af aftalen, så den passer med det nye aktivs værdi, altså så leasingselskabet får dækket udgifterne til det nye og bedre aktiv. Operationel leasing indebærer færre risici for leasingtager, da det, som sagt, er leasingselskabet, som står for vedligeholdelsen af aktivet. Altså er forskellen i bund og grund, om det er leasingselskabet eller leasingtager, som skal stå for vedligeholdelsen af aktivet, og så er det kun ved finansiel leasing, at leasingtager skal købe leasingaktivet efter aftaleperiodens udløb. Andre steder 15 Lennart Lynge Andersen: Kreditretten, 2005, side Lennart Lynge Andersen: Kreditretten, 2005, side Lennart Lynge Andersen: Kreditretten, 2005, side Lennart Lynge Andersen: Kreditretten, 2005, side 257 Side 10 af 112

11 anses forskellen at være, hvorvidt leasingtager kan købe aktivet efter aftalens udløb, eller om det er leasingselskabet, som står for både vedligeholdelse og forsikring af aktivet Forbrugerbegrebet Et forbrugerkøb er, når køberen hovedsageligt handler uden for sit erhverv, mens sælger handler inden for sit, jævnfør købelovens 4 a, stk. 1. Dette forbrugerbegreb går igen i renteloven 20, forbrugeraftaleloven 21 og kreditaftaleloven. 22 I betænkningen om forbrugerkøb, Bek. 845/1978 beskæftiger købelovsudvalget sig meget med forbrugerbegrebet. Det anføres i betænkningen, at køb med videresalg for øje som udgangspunkt anses for at have et erhvervsmæssigt sigte, og dermed kan der som udgangspunkt ikke være tale om forbrugerkøb. Derimod vil der som udgangspunkt være tale om forbrugerkøb, hvis det er en lønmodtager, der fortager købet, også selv om det købte skal bruges i forbindelse med dennes arbejde. Hvis det købte skal bruges i et selvstændigt bierhverv, vil der ikke være tale om forbrugerkøb. Sidst men ikke mindst så vil det, hvis det købte både skal bruges erhvervsmæssigt og privat, afhænge af, hvor det hovedsageligt skal bruges. 23 Dette er, hvad der lå i forbrugerbegrebet i lovene omkring Spørgsmålet er, om det også gælder i dag, da der er ændret i loven og også på ordlyden af de paragraffer, som omhandler forbrugerbegrebet. I købeloven 24 fra 1980 lød 4 a, stk. 1 således: Ved forbrugerkøb forstås et køb, som en køber (forbruger) foretager hos en erhvervsdrivende, der handler som led i sit erhverv, når det købte hovedsagelig er bestemt til ikke-erhvervsmæssig anvendelse for køberen, og sælgeren vidste eller burde vide dette. Sælgeren har bevisbyrden for, at købet ikke er et forbrugerkøb. Mens samme paragraf i den nugældende købelov fra 2003 lyder således: Ved forbrugerkøb forstås et køb, som en køber (forbruger) foretager hos en erhvervsdrivende, der handler som led i sit erhverv, når køberen hovedsagelig handler uden for sit erhverv. Sælgeren har bevisbyrden for, at købet ikke er et forbrugerkøb. Denne 19 Knud Erik Bang m.fl.: Grundlæggende finansiering, 2006, side Bekendtgørelse af lov nr. 743 af 04/09/2002 om renter ved forsinket betaling m.v., herefter kaldt renteloven 21 Lov om visse forbrugeraftaler nr. 451 af 09/06/2004, herefter kaldt forbrugeraftaleloven 22 Henrik Rothe: Det civilretlige forbrugerbegreb, Ugeskrifts for Retsvæsen, 1988 (U 1988B.254), side 1 første spalt 23 Henrik Rothe: Det civilretlige forbrugerbegreb, Ugeskrifts for Retsvæsen, 1988 (U 1988B.254), side 2 første spalt 24 Bekendtgørelse om Lov nr. 28 af 21/01/1980 af køb Side 11 af 112

12 ændring af ordlyden skyldes gennemførelsen af EF-direktivet nr. 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler. Den nye definition af forbrugerbegrebet har givet følgende problemer. Før var det nok, at det aftalen angik hovedsageligt blev anvendt til ikke erhvervsmæssige formål. Den nye definition siger ikke noget om, hvordan blandede forhold afgøres. Det vil sige om aftaler, der angår både privat og erhvervsmæssig udnyttelse, er en forbrugeraftale eller ej. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget står der, at kommissionen og ministerrådet har fastlagt en fællesholdning, som går ud på, at hvis der bliver handlet delvist erhvervsmæssigt og delvist privat, er der kun tale om en forbrugeraftale, såfremt der hovedsageligt er handlet privat. 25 I forarbejderne hedder det sig også, at der ikke er nogen realitetsændring i det danske forbrugerbegreb med undtagelse af, at der ikke længere ved afgørelsen om, hvorvidt der er tale om en forbrugeraftale, lægges vægt på, om den erhvervsdrivende vidste eller burde vide, at der var tale om en forbruger. Det betyder dog ikke, at der ikke skal tages højde for, om den erhvervsdrivende ved aftalens indgåelse er blevet vildledt til at tro, at der var tale om en anden erhvervsdrivende og ikke en forbruger. 26 Dette betyder, at det for Niels Hansens tilfælde afhænger af, om han skal bruge bilen mest i forbindelse med sit erhverv eller privat. Hvis den hovedsageligt skal bruges privat, så vil han være beskyttet af forbrugerlovgivningen, mens han ikke vil være det, hvis det modsatte er tilfældet. Da han forventer hovedsageligt at bruge bilen privat, er han forbruger og nyder derfor beskyttelse. 3. Leasing Der findes, som tidligere nævnt, to former for leasing, det er finansiel og operationel. Privatleasingsaftaler er som udgangspunkt altid operationelle, da der i aftalen indgår en serviceaftale. Dette gælder også for den privataftale, som behandles her. Erhvervsleasingaftaler er som udgangspunkt finansielle, da der ikke er service med i dem. Dette gælder dog ikke den erhvervsaftale, som bliver brugt i denne opgave, da der som et led i aftaleindgåelsen også er aftalt, at leasingkontrakten skal indeholde en serviceaftale. Dermed går erhvervsleasingaftalen fra at være af finansiel type til at være operationel. Niels Hansen er, som tidligere nævnt, forbruger, fordi han forventer hovedsageligt at bruge bilen privat. Han nyder altså beskyttelse og kan dermed ikke indgå en erhvervsleasingaftale på 25 Lennart Lynge Andersen: Aftaleloven med kommentarer, 2005, side Lennart Lynge Andersen: Aftaleloven med kommentarer, 2005, side 286 Side 12 af 112

13 sammen vilkår som en, der ikke er forbruger. Derfor er han nødt til at vildlede leasingselskabet, såfremt han ønsker at indgå en erhvervsleasingaftale på de vilkår, som behandles i denne opgave. Hvis han vildleder leasingselskabet, må det antages, at han ikke senere vil kunne påberåbe sig, at han er forbruger, og dermed formodes det, at han mister forbrugerbeskyttelsen. Der står i forarbejderne til aftaleloven, at der ikke uden videre skal ses bort fra, hvad den erhvervsdrivende vidste om den anden parts formål med indgåelsen af aftalen. Således, at hvis den erhvervsdrivende er blevet vildledt til at tro, at den anden handlede inden for sit erhverv, så vil aftalelovens kapitel 4 om særlige regler om forbrugeraftaler næppe finde anvendelse. 27 Da forbrugerbegrebet, som tidligere nævnt, er det samme, vil de anførte bemærkninger også gælde for forbrugerbeskyttelsesreglerne i de andre love Jura Erhvervsleasing Brugsret Som nævnt overlader leasingselskabet brugsretten, men ikke ejendomsretten til et aktiv til leasingtageren. Det kan være problematisk at kende grænsen mellem erhvervs- og privatbrug af den leasede bil, når Niels Hansen er ejer af en enkeltmandsvirksomhed. Aftalen fastslår, at leasingtager har ret til at bruge bilen i sin erhvervsvirksomhed. 28 Betyder det da, at Niels Hansen ikke må bruge bilen privat? Da der ikke er lovgrundlag på området, må det bero på en fortolkning af parternes aftale. Det fremgår ikke direkte af aftalens 3, stk. 1, at privatkørsel skulle være udelukket. Koncipistreglen hævder, at en aftale, som den ene part har udformet på egen hånd, hvorefter den anden part har skrevet under, må fortolkes mod koncipisten i tilfælde af tvivl. 29 Det vil altså sige, at bestemmelsen må fortolkes imod leasingselskabet, som har formuleret ordlyden, og som burde have forhindret uklarheden. I forlængelse heraf kan det altså sluttes, at Niels Hansen kan bruge bilen privat, eftersom det ikke tydeligt fremgår af aftalen, at privatbrug er udelukket. For eksempel kunne der ikke være tvivl om det, hvis der havde stået, at bilen alene var til erhvervsbrug. Men når der står, at leasingtager har ret til at anvende bilen i sin erhvervsvirksomhed, kan privatbrug på baggrund af koncipistreglen ikke udelukkes. 27 Lennart Lynge Andersen: Aftaleloven med kommentarer, 2005, side Volkswagen bilfinans bil-leasingaftale, herefter kaldt erhvervsleasingaftalen, 3, stk. 1, se bilag 1 29 Lennart Lynge Andersen m.fl.: Aftaler og mellemmænd, 2006, side 404 Side 13 af 112

14 Brugen af bilen må kun overlades til ansatte, men leasingtager skal forinden påse, at brugeren har gyldigt kørekort jf. 3, stk. 2. Det vil sige, at medmindre medlemmerne af familien Hansen er ansatte hos Niels Hansens virksomhed, kan de ikke lovligt benytte bilen. Det er ifølge ordlyden af aftalens vilkår kun Niels Hansen, leasingtageren, og de ansatte i virksomheden, der må køre bilen. Umiddelbart er der ekstreme tilfælde, hvor der kan sættes spørgsmålstegn ved disse begrænsninger. Et eksempel kunne være, hvis hr. og fru Hansen tog på familiebesøg. Fru Hansen er ikke ansat i Niels Hansens virksomhed, men har dog et gyldigt kørekort. Niels Hansen bliver i løbet af aftenen ude af stand til at køre, fordi han får det dårligt, men behøver dog ikke at komme på sygehuset. Spørgsmålet bliver da, om fru Hansen kan køre bilen hjem. Som udgangspunkt vil dette ikke være tilfældet ud fra aftalens 3, skt. 2, men denne og andre mere ekstreme situationer kan diskuteres. I forlængelse heraf kan det konkluderes, at det kan være særligt hensigtsmæssigt at sætte sig ind i vilkårene, inden der skrives under på en leasingkontrakt. Da der desuden er forskel på vilkårene i leasingaftalen alt efter hvilket leasingselskab, der udsteder dem, bør det komme an på en nøje overvejelse af, om de gældende vilkår dækker eller begrænser ens behov. Da det har særligt betydning for Niels Hansen, at den leasede bil også skal kunne benyttes af hustruen, vil bestemmelsen i 3, stk. 2 om at overlade brugen af bilen til tredjemand gøre denne erhvervsleasingaftale uinteressant Levering Ved levering af bilen har leasingtager pligt til straks at undersøge bilen for fejl eller mangler, og herefter i tilfælde af, at der skulle være nogle, straks reklamere overfor leverandøren. 30 Køberen er nemlig i handelskøb forpligtet til at foretage en undersøgelse af salgsgenstanden, når den leveres, jævnfør købelovens 51. Viser det sig da, at genstanden skulle lide af en mangel, følger det af købelovens 52, at såfremt køber vil påberåbe sig en mangel ved varen, skal han ved handelskøb straks og uden ugrundet ophold meddele sælger herom. Ved handelskøb forstås køb indgået mellem handlende i eller for deres bedrift, jævnfør købelovens 4. Det vil sige i et aftaleforhold, hvor begge parter er ligeværdige og har lige god indsigt i love og vilkår. Eftersom købet bliver indgået mellem leasinggiver, køber, og leverandøren af biler, sælger, er dette køb omfattet af handelskøb, da begge parter handler i deres bedrift. 30 Erhvervsleasingaftalens 5, stk. 1 Side 14 af 112

15 Leasingtager overtager med leasingaftalen nogle af leasinggivers pligter over for leverandøren. Derfor er her tale om en trepartrelation mellem leasingtager, leasinggiver og leverandøren. Selvom købets parter egentlig er leasinggiver og leverandøren, har leasinggiver overdraget en del af ansvaret til leasingtager. Hvorefter leasingselskabet fraskriver sig alt ansvaret, der er forbundet med leveringen. Leasingtager skal ved levering før leasingperiodens begyndelse betale forholdsmæssige ydelser til leasinggiver for tiden indtil da. 31 Det antages dog som udgangspunkt, at der kan betales forholdsmæssige ydelser maksimalt for én måned, idet en leasingperiode vil tilstræbes begyndt per den første i måneden. Ved levering senere end den aftalte leasingperiodes begyndelse, udskydes perioden til den første ordinære betalingstermin efter, at leveringen er sket. Der erlægges, som nævnt, ydelser fra leveringsdatoen til den betalingstermin, hvor leasingperioden påbegyndes Misligholdelse Misligholdelse er, når én af aftaleparterne ikke opfylder det, som de har forpligtet sig til ved indgåelsen af aftalen. 32 Der kan være tale om misligholdelse med hovedforpligtelsen, det vil her i denne leasingaftale sige, at leasinggiver ikke stiller bilen til leasingtagers rådighed, eller at leasingtager ikke betaler leasingydelsen. Derudover kan der være misligholdelse med biforpligtelserne. Det kunne her eksempelvis være serviceaftalen, at leasinggiver ikke udfører servicen ordentligt, eller at leasingtager ikke tegner en kaskoforsikring for bilen. Der kan være tale om flere forskellige retsfølger som følge af det faktum, at aftalen ikke er blevet opfyldt efter sin ordlyd. Der er tale om tre overordnede typer af misligholdelse. Det er forsinkelse, faktiske mangler og retsmangler. 33 Forsinkelse vil sige, at en af aftaleparterne ikke levere den aftalte ydelse til det fastsatte tidspunkt , stk. 1 i erhvervsleasingaftalen er et eksempel på misligholdelsestypen forsinkelse. Den tager fat på det problem, der kan opstå, såfremt leasingtager ikke betaler leasingydelsen eller andre skyldige beløb. Under dette hører omkostninger, som ikke direkte opkræves af leasinggiver, men som leasinggiver hæfter for, såfremt leasingtager ikke betaler. Et andet eksempel på forsinkelse er manglende levering. 31 Erhvervsleasingaftalens 5, stk Mads Bryde Andersen: Grundlæggende Aftaleret, 2008, side Mads Bryde Andersen: Grundlæggende Aftaleret, 2008, side Mads Bryde Andersen: Grundlæggende Aftaleret, 2008, side 105 Side 15 af 112

16 Det vil sige, at leasingbilen ikke bliver leveret til leasingtager som aftalt. Der foreligger faktiske mangler ved ydelsen, hvis genstanden ikke har den beskaffenhed, som er aftalt, eller hvis mængden eller kvaliteten ikke opfylder kravene i aftalen. 35 Eksempler på en misligholdelse af denne karakter, kan være mangler ved leasingbilen. I 7, stk. 2 overdrager leasinggiver sine misligholdelsesbeføjelser over for leverandøren til leasingtageren samtidig med, at leasinggiver fraskriver sig hæftelsen for manglerne ved bilen. Retsmangler foreligger såfremt den part, der skal levere en ydelse, ikke har den fulde rådighed over ydelsen. Eksempelvis hvis det viser sig, at det ikke er leasingselskabet, der har ejendomsretten over leasingbilen, men at den derimod tilhører en tredjeperson, eller hvis en sådan har en rettighed, som begrænser brugen af bilen. Misligholdelsesbestemmelsen i erhvervsaftalen tager udgangspunkt i de former for misligholdelse, som leasingtager kan forårsage. Aftalen indeholder ikke deciderede vilkår om leasinggivers misligholdelse. Leasinggivers misligholdelse vil hovedsageligt ligge i leveringen af leasingbilen og mangler ved denne. Leasingbilen bliver leveret direkte til leasingtageren fra leverandøren. Dette betyder, at leasingselskabet aldrig ser leasingbilen og dermed heller ikke kan kontrollere, om den er i kontraktmæssig stand. Derfor er det naturligt, at leasinggiver ikke vil hæfte for eventuelle mangler ved bilen og derfor overdrager rettigheder og ansvaret for at gøre mangler gældende over for leverandøren til leasingtager Opsigelse En aftale ophører hyppigst med at eksistere, når dens formål er udtjent. Dette forekommer enten ved, at de gensidige løfter er præsteret, eller ved at aftalen efter sit eget indhold falder bort. En anden måde at bringe en aftale til ophør på er gennem opsigelse. Opsigelse af aftalen er kun relevant, hvor aftalen er vedvarende. Hvis der ikke foreligger en vedvarende aftale, så vil der ikke være tale om en opsigelse, men afbestilling af det aftalen omhandler. 37 Her er der nemlig ikke tale om, som ved udløb og opfyldelse, at aftalen har udspillet den rolle, parterne fra starten af havde tiltænkt. Opsigelsen kendetegnes ved, at den ene part ikke ønsker, at aftalen skal forsætte. Denne giver derfor den anden meddelelse herom, og aftalen ophører dermed. Ofte vil der være et opsigelsesvarsel, det vil sige, at aftalen ikke ophører, 35 Mads Bryde Andersen: Grundlæggende Aftaleret, 2008, side Erhvervsleasingaftalens 7, stk Mads Bryde Andersen: Grundlæggende Aftaleret, 2008, s. 119 Side 16 af 112

17 før der er gået en nærmere aftalt periode, efter meddelelsen er givet. Denne type ophør sker ikke som konsekvens af en misligholdelse eller andet retsbrud fra den anden parts side. Erhvervsleasingaftalen fra Volkswagen er uopsigelse i hele aftaleperioden, jf Som udgangspunkt er der ingen juridiske begrænsninger for, hvad erhvervsdrivende kan aftale. Derfor kan parterne som hovedregel sagtens aftale, at kontrakten er uopsigelig. Dog kan der være tilfælde, hvor dette vilkår i aftalen anses for at være urimeligt, så det tilsidesættes. I aftaler, hvor varigheden netop gør det muligt at levere ydelsen til et lavt vederlag, anses vilkåret ikke som urimeligt, da modparten for at kunne levere sin ydelse er nødt til at erlægge en stor startomkostning. 39 Det vil sige, at en aftale, der er uopsigelig for en længere periode eller måske ligefrem uden tidsbegrænsning, ikke er urimelig, når modparten skal afholde en stor startomkostning. Ved billeasing fastsætter leasingselskabet leasingydelsen på baggrund af bilens nypris, og hvor lang tid aftalen løber over. Bilprisen har stor betydning for leasingydelsen, da det er den pris, leasingselskabet har betalt og skal have forrentet og betalt af leasingtager i løbet af den aftalte leasingperiode. Derfor spiller det også en særlig rolle i forhold til leasingydelsens omfang, hvor lang leasingperioden aftales til at være. Da leasingselskabet har erlagt en stor startomkostning ved at købe bilen, og leasingydelsen netop er sat således, at leasingselskabet kan få dækket sine omkostninger over tre år, er det i overensstemmelse med retspraksis 40, at leasingaftalen indeholder et vilkår om uopsigelighed i leasingperioden. Leasingaftalen sætter dog undtagelser i 6, stk. 2 og 3 til hovedreglen om, at aftalen er uopsigelig i hele den aftalte leasingperiode. Begge parter kan opsige aftalen uden varsel, såfremt det er umuligt at levere genstanden, eller såfremt leverandøren af biler til leasingselskabet ikke har leveret bilen senest seks måneder efter det aftalte tidspunkt, da leasingselskabet herefter kan opsige købsaftalen. 41 Leasingselskabet kan opsige aftalen uden varsel ved særlige forhold hos leasingtager jævnfør 6, stk. 3. Hvis leasingtager er en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab, hvor den personligt ansvarlige indehaver eller en af disse dør, kan leasinggiver opsige aftalen. Baggrunden for dette er netop, at leasingtager i disse tilfælde hæfter personligt, hvorfor leasinggiver mister sikkerheden i aftalen. Desuden kan leasinggiver ophæve aftalen ved overgang af en bestemmende del af 38 Erhvervsleasingaftalens side 3 39 Mads Bryde Andersen: Grundlæggende Aftaleret, 2008, side U Ø, hvor uopsigeligheden havde været genstand for langvarige forhandlinger med sagkyndig bistand. 41 Erhvervsleasingaftalens 6, stk. 2 Side 17 af 112

18 aktie- eller anpartskapitalen, hvor leasingtager er et aktie- eller anpartsselskab. ved en bestemmende del forstås mere end 50 %. Endelig kan leasinggiver hæve aftalen, såfremt leasingtager afhænder væsentlige dele af sine erhvervsaktiver, eller leasingtagers kapitalgrundlag reduceres betydeligt i leasingperioden, hvilket indebærer, at leasingtager ikke længere har den samme kreditværdi Tilbagelevering Ved leasingperiodens udløb eller som følge af leasingaftalens ophør, skal leasingtager tilbagelevere aktivet på en adresse inden for Danmarks grænser, som leasinggiver har angivet, jf. 16. Derudover er det leasingtager selv, der skal stå for alle omkostninger, der er i forbindelse hermed. Endelig kan leasingtager ikke udøve tilbageholdelsesret i den leasede bil. Det fremgår ikke af aftalen, i hvilken stand bilen skal afleveres. I aftalen er der sat regler for, hvordan bilen skal vedligeholdes under leasingperioden. Det formodes med udgangspunkt heri, at bilen skal tilbageleveres i en sådan stand, som fremgår af betingelserne i 9. Bilen skal i overensstemmelse hermed være sådan, at den til enhver tid er i god og brugbar stand og ikke udviser anden forringelse end, hvad der følger af almindelig slid og ælde. Dog er udtrykket ikke nærmere præciseret, og derfor er det diffust, hvad det helt præcis indebærer. Umiddelbart kan der være stor afvigelse mellem på den ene side leasingtagers forståelse af udtrykket almindelig slitage og på den anden side leasinggivers. Desuden er der ifølge artiklen hvad koster det at aflevere en leaset bil? uenighed mellem leasingselskaberne om, hvad almindeligt slid og ælde betyder. 42 Mens et stenslag hos Toyota Finans godt betragtes som almindeligt slid, afvises dette hos Mercedes Finans. Selvom artiklen handler om privatleasede biler, må det formodes at fortolkning af slid og ælde også gælder for erhvervsleasing. Derfor må det nøje undersøges, om vilkårene i aftalen afdækker ens behov, inden aftalen indgås med leasingselskabet Privatleasing Privatleasingaftalen er ikke udformet helt tydeligt, hvad angår stiftelsesomkostningerne. Enten kan stiftelsesomkostninger indgå i den månedlige ydelse, eller de kan betales kontant 42 Pernille Bonne: Hvad koster det at aflevere en leaset bil? Se bilag 2 Side 18 af 112

19 ved aftalens indgåelse. 43 I privatleasingaftalen står der ikke noget om, hvorvidt den månedlige ydelse, der fremgår af aftalen, indeholder disse omkostninger eller ej. Aftalen skal dog ifølge leasingselskabet forstås på den måde, at disse omkostninger indgår i den angivne månedlige ydelse. Derudover er det uheldigt, at det, der står under punkt F og 9 i aftalen, kan opfattes, som om serviceaftalen er et tilvalg, når der udtrykkeligt under punkt I står, at den ikke kan fravælges Brugsret I modsætning til erhvervsleasing er der i den private leasingaftale givet adgang til, at medlemmer af leasingtagers husstand samt udeboende børn, stedbørn og svigerbørn kan køre den leasede bil. Her er altså en bredere vifte af brugere, der i overensstemmelse med aftalen, har ret til at køre bilen. Desuden er der under brugsretten ingen begrænsninger om, hvad bilen må bruges til. Det vil sige, at der ud fra bestemmelsen 44 kan konkluderes, at der er adgang til, at leasingtageren kan bruge bilen også erhvervsmæssigt. Derudover sætter leasinggiver det simple krav, at leasingtager skal sikre, at føreren af leasingbilen har et gyldigt kørekort. Endelig må bilen ikke permanent anvendes uden for Danmarks grænser, og bilen må ikke ændres, omdannes eller udskiftes Levering Leasingtager overtager nogle af leasinggivers, altså købers rettigheder og pligter over for leverandøren, altså sælgeren. I privatleasingaftalen, skal leasingtager inden rimelig tid foretage en gennemgang af bilen. Såfremt der er konstateret synlige fejl eller mangler, skal leasingtager skriftligt reklamere inden rimelig tid over for leverandøren. 45 Leasinggiver hæfter over for leasingtager for mangel- og forsinkelseskrav vedrørende bilen svarende til de ufravigelige regler i købeloven, ligesom hvis leasingtager havde købt bilen hos leverandøren. 46 Dette understøtter, at en leasingtager, der ellers ville have foretaget et køb, men i stedet for privatleaser en bil, er omfattet af reglerne om forbrugerkøb. 43 Volkswagen Bilfinans Privatleasingaftale, herefter kaldt privatleasingaftalen, side 2, afsnit C, se bilag 3 44 Privatleasingaftalens 3 45 Privatleasingaftalens 5 46 Privatleasingaftalens 7, stk. 2 Side 19 af 112

20 Misligholdelse Misligholdelse er som tidligere nævnt, når den ene part ikke leverer den ydelse, som kræves ifølge kontrakten. I privatleasing kan der opstilles de samme eksempler på misligholdelse som ved erhvervsleasingaftalen. Det vil sige, at det, der typisk bliver aktuelt, er reguleret af misligholdelsesvilkåret i aftalen. Dette er problemer omkring rettidig betaling og problemer med sikkerheden omkring betalingen. Det følger nemlig af 13, stk. 2 og stk. 3, at leasingselskabet skal have stillet sikkerhed for fremtidige ydelser, såfremt leasingtager går i betalingsstandsning eller kommer under konkursbehandling. Samme bestemmelse giver tilsynet og konkursboet otte dage til at tiltræde leasingaftalen og stille fornøden sikkerhed for denne. Såfremt leasingtager kører flere kilometer end aftalt, skal der betales 2,00 kr. per overkørt kilometer. Leasinggiver kan stille krav til leasingtager om, at denne betaler et depositum til sikkerhed for betalingen af antal overkørte kilometer. Såfremt leasingtager ikke stiller dette depositum, kan leasinggiver hæve leasingkontrakten otte dage efter have sendt påkrav om betaling af depositummet. 47 Leasinggiver hæfter for mangler og forsinkelse, men leasingtager skal dog først forsøge at gøre eventuelle krav gældende overfor leverandøren på baggrund af de rettigheder, som er blevet transporteret til leasingtager fra leasinggiver. 48 Det vil sige, at leasingtager i sidste ende kan hæve aftalen med leasinggiver, såfremt bilen ikke bliver leveret, eller den lider af væsentlige mangler. Bilen vil lide af en mangel, såfremt den ikke opfylder de krav, der er stillet i kontrakten, eller såfremt den ikke opfylder, hvad der med rette kan forventes af en bil. Hvorvidt en mangel er væsentligt afhænger af, om sælger vidste eller burde vide, at det var væsentligt for den anden part. Da det ikke entydig kan defineres, hvad der må forstås ved en væsentlig mangel, kan hævelsesbeføjelsen derfor ikke gøres gældende, hvis manglen vurderes at være uvæsentlig, jævnfør købelovens 21, stk. 2. I forlængelse heraf skal leasingtager også ifølge købelovens 81 give både sælger og leasinggiver meddelelse, hvis han vil påberåbe sig en mangel, inden for rimelig tid efter, at leasingtager har opdaget mangelen. I modsat fald taber leasingtageren sin ret til at påberåbe sig mangelen. Såfremt meddelelsen gives inden to måneder efter, at leasingtageren har opdaget mangelen, vil reklamationen altid være rettidigt. 47 Privatleasingaftalens 13, stk Privatleasingaftalens 7, stk. 2 og stk. 3 Side 20 af 112

21 Opsigelse Opsigelse er noget, som parterne som udgangspunkt selv aftaler. Som nævnt ovenfor er der ikke noget til hinder for, at en aftale er uopsigelig, så længe grunden til uopsigelighed er, at ydelserne kun kan leveres mod den aftalte betaling, såfremt aftalen løber hele perioden. På en række områder har lovgivningen dog givet hjemmel til, at en aftalepart kan opsige et vedvarende aftaleforhold. Eksempelvis giver forbrugeraftaleloven ret til at opsige aftaler om løbende tjenesteforhold, hvor den ene part er en forbruger. 49 Denne lovregulerede opsigelsesadgang skyldes ønsket om at beskytte en formodet svagere part mod en vedvarende aftale, da det ikke forventes, at en forbruger kan vurdere konsekvenserne af at indgå længerevarende aftaler. Her er altså tale om en beskyttelse fra lovgivers side af den svage parts vedvarende vilje til at opfylde sit løfte. Det er med udgangspunkt i dette viljeshensyn, at opsigelsesregler, der bæres af sådanne beskyttelseshensyn, er gjort forbrugerpræceptive. Det vil sige, at det ikke kan afviges til skade for forbrugeren, men gerne til gavn for denne. 25, stk. 1 i forbrugeraftaleloven fastslår, at en forbruger kan opsige en aftale om løbende levering af varer eller tjenester med én måneds varsel til udgangen af en måned, når der er gået fem måneder efter aftalens indgåelse. Dog står der nærmere i 25, stk. 4 om en aftale om løbende levering af varer eller tjenesteydelser, at forbrugeren først kan opsige aftalen med én måneds varsel til udgangen af en måned, når der er gået 11 måneder efter aftalens indgåelse. Dette kræver, at den samlede pris, der skal betales, overstiger kr. årligt, og at påbegyndelse af levering opfylder en af de to følgende ting. Enten at den erhvervsdrivende afholder engangsomkostninger, der overstiger den gennemsnitlige pris, der efter aftalen skal betales for seks måneders løbende levering, eller at det medfører en værdiforringelse af tilsvarende størrelse for den erhvervsdrivende. Det kan for det første konstateres, at den samlede pris, der skal betales efter denne aftale, overstiger kr. Desuden afholder den erhvervsdrivende en engangsomkostning, der overstiger den gennemsnitlige pris, der efter aftalen skal betales for seks måneder, idet den erhvervsdrivende skal investere i en bil, for herefter at kunne lease den til kunderne. Den samlede sum af leasingydelserne for seks måneder er ,02 kr., og det koster den 49 Mads Bryde Andersen: Grundlæggende Aftaleret, 2008, side 119 Side 21 af 112

22 erhvervsdrivende ,75 kr. 50 at anskaffe bilen. Endelig medfører aftalen en værdiforringelse af tilsvarende størrelse, da biler taber forholdsvis meget værdi til at starte med. Derfor er leasingaftalen omfattet af denne bestemmelse. Leasingaftalen opstiller vilkårene i overensstemmelse med loven. 6, stk. 1 i privatleasingaftalen angiver, at uanset om leasingaftalen er indgået for en længere periode, kan leasingaftalen efter forløbet af 12 måneder opsiges af leasingtager til enhver tid med én måneds forudgående skriftlig varsel til den første i en måned. Det skal tydeligt understreges, at selvom ordlyden af reglen kan misforstås som, at aftalen først kan opsiges efter 12 måneder, er reglens indhold altså i overensstemmelse med loven, idet den skal forstås som, at aftaleparterne er bundet de første 12 måneder, for aftalen kan tidligst opsiges til udgangen af 12. måned. Yderligere skal leasingtager betale et udtrædelsesgebyr til leasinggiver, som svarer til én måneds leasingydelse inklusiv moms, jf. 6. Altså kan denne leasingaftale ophøre enten ved opsigelse, aftaleperiodens udløb eller ved ophævelse på grund af misligholdelse Tilbagelevering I privatleasingaftalen gælder de samme regler for tilbagelevering som ved erhvervsleasingaftalen. Leasingtager skal ved udløb eller ved ophør af leasingaftalen tilbagelevere leasingbilen på et sted i Danmark, som leasinggiver nærmere angiver. Desuden er der til gode for leasingtageren tilføjet det hensyn, at det dog maksimalt må være inden for en radius af 100 km fra det sted, hvor leasingtager har afhentet bilen. Her må leasingtager også betale for alle omkostninger, der er forbundet med tilbagelevering. Til vilkårene for, hvordan den privatleasede bil skal tilbageleveres, følger et bilag A, der angiver, i hvilken stand leasingbilen mindst skal være ved tilbagelevering. Leasingbilen skal inden tilbageleveringen gennemgå en check-in kontrol hos FDM test og bilsyn. 51 Ved almindelig slid og ælde forstås ifølge bilaget, at dæk ikke må være ulovlige ved tilbagelevering. Personog varevognsdæk skal i Danmark, i henhold til bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyrs 52 1, stk. 1, bilag 1 nr dæk stk. 2 litra a, have mindst 1,6 mm mønsterdybde for at være lovlige. Det vil sige, at dækkene er ulovlige, når 50 Beregnet som bilens pris plus leveringsomkostninger plus moms, disse tal undtagen momsen er fundet på Volkswagen Bilfinans finansieringsrapport, herefter kaldt finansieringsrapporten, se bilag Privataftalens bilag A 52 Bekendtgørelse nr. 351 af 11/03/2010 Side 22 af 112

23 mønstret på dækkene er under 1,6 mm. Desuden er overfladiske ridser og beskadigelser almindelig slid og ælde ifølge bilaget, så snart de kan poleres væk. Indvendigt accepterer leasingiver kun pletter og snavs i det omfang, det kan renses af. Andre pletter, som ikke kan renses af, må leasingtager betale for, ligesom hvis der er huller og andre beskadigelser. Leasinggiver har som tidligere nævnt ejendomsretten over leasingbilen. I forlængelse af dette falder alt ekstraudstyr, der i aftale med leasinggiver bliver sat på bilen eller erstatter dele af leasingbilen, ind under leasinggivers ejendomsret. Derfor må disse ikke fjernes, men skal efterlades i brugbar stand ved tilbageleveringen. Leasingtager kan uden at indgå en skriftlig aftale med leasinggiver installere nyt udstyr eller erstatte dele af leasingbilen. I dette tilfælde vil ejendomsretten over disse indføjelser eller installeret udstyr som udgangspunkt tilhøre leasingtageren, såfremt leasingtager for egen regning inden FDM check-in et reetablerer bilen til original udseende og med originalt udstyr, jævnfør bilaget. I modsat fald er leasinggiver berettiget til at overtage leasingtagers ejendomsret til udstyret, eller leasinggiver kan kræve udstyret fjernet og en reetablering gennemført for leasingtagers regning. Endeligt skal leasingbilen være i køredygtig og lovlig stand ved tilbageleveringen, jævnfør bilaget. Som følge af det ovenstående bør leasingtager grundigt overveje, hvor meget det eventuelt vil komme til at koste at tilbagelevere leasingbilen Delkonklusion Uanset hvilken type leasing, der vælges, kan leasingtager ud fra de gennemgåede kontrakter bruge bilen både privat- og erhvervsmæssigt. Niels Hansen kan derfor som udgangspunkt bruge begge aftaler, men det er vigtigt, at han tager stilling til, hvem brugsretten skal omfatte. Ved erhvervsleasing kan hans familiemedlemmer kun bruge bilen, såfremt de er ansatte, mens det ved privatleasing kun er de nærmere præciserede familiemedlemmerne, der må bruge bilen, og altså ikke ansatte i virksomheden. Det vil sige, at såfremt alle familiemedlemmerne er ansatte og omvendt alle ansatte er familiemedlemmer, er brugsretten ikke væsentlig for beslutningen om hvilken type leasing, der skal vælges. Eftersom Niels Hansen ingen ansatte har, må familiemedlemmerne kun bruge bilen, såfremt der er tale om en privatleasingaftale. Dette betyder, at privatleasingaftalen er mere attraktiv for ham, da den afdækker hans og familiens behov bedre. Noget andet der taler for at vælge privatleasing er, at leasingtager har længere tid til at tjekke bilen ved levering, da leasingtager skal tjekke bilen inden for rimelig tid ved privatleasing, mens dette skal gøres Side 23 af 112

24 straks ved erhvervsleasing. Det samme gælder ved reklamation i tilfælde af fejl og mangler ved bilen. Her kan en privatleasingtager reklamere rettidigt inden for to måneder efter, at manglen er konstateret. Hvorimod en erhvervsleasingtager skal reklamere straks. Hvis leasingtager misligholder aftalen ved ikke at betale leasingydelsen til tiden, kan leasinggiver hæve aftalen. Ved erhvervsleasing kan aftalen ophæves, så snart misligholdelsen har fundet sted, mens en privatleasingtager har otte dage til at betale, efter han har modtaget påkrav fra leasinggiver om betaling. Endvidere har leasingtager en fordel ved at vælge en privatleasingaftale, såfremt hans forhold ændrer sig under leasingperioden, da privatleasingaftalen kan opsiges med en måneds varsel efter 11 måneder. Derimod er erhvervsleasingaftalen uopsigelig i hele leasingperioden, og leasingtager kan dermed kun komme ud af aftalen ved at misligholde den. Dette vil koste erhvervsleasingtageren nutidsværdien af alle fremtidige ubetalte leasingydelser, da leasingtager skal stille leasinggiver, som om aftalen var opfyldt. Endelig er der ikke den store forskel mellem de to leasingaftaler, hvad angår tilbagelevering af bilen. Det er dog mere præciseret i privatleasingaftalen, hvilken stand bilen skal have, men det må være de samme kriterier, der gælder ved erhvervsleasing. På baggrund af ovenstående er der helt klart fordele ved at vælge privatleasing frem for erhverv. Dette skyldes til dels, at en forbruger ofte er mere beskyttet over for den anden aftalepart end en erhvervsdrivende vil være i et aftaleforhold. 3.2 Økonomi Leasing af en bil er en form for investering. Det er dog ikke den slags, der giver en forrentning af de penge, der investeres. Vurderingen af hvilken investering der er bedst, kan gøres på forskellige måder eks. Kapitalværdimetoden og den interne rentes metode. Her bruges kapitalværdimetoden, også kaldt nutidsværdimetoden, da den er nemmere at håndtere end den interne rentes metode. 53 Ved denne tages nemlig alle fremtidige betalinger og konteres tilbage til nutiden, så man får en samlet nutidsværdi for hele investeringen. Det er derfor metoden også kaldes nutidsværdimetoden. Til at kontere de fremtidige betalinger tilbage, skal der bruges en rente. Denne rente vil ofte være en alternativ rente, altså den rente, der kunne fås, hvis pengene blev investeret i noget andet. Da der her er tale om en investering i en bil, vil alternativrenten være det, man ellers skulle betale for at få et køb 53 Ove Hedegaard: Grundlæggende investeringsteori, 2004, side 69 Side 24 af 112

25 finansieret. Leasing er et alternativ til at købe, derfor må alternativrenten være en lånerente. I disse beregninger vil der blive brugt en månedlig rente på 0,5 %, hvilket svarer til er årlig rente på 6,17 %. 54 For at lave en nutidsværdiberegning forudsættes det, at renten ikke ændrer sig i leasingperioden. I virkeligheden ændrer markedsrenten sig hele tiden, for den afhænger af udbuddet og efterspørgslen på penge. Den valgte rente har en betydning for nutidsværdien, da en høj rente gør, at de penge, der skal betales nu, får større betydning end de penge, der skal betales i fremtiden. Hvis der i stedet for var valgt en meget lav rente eller en rente på 0 %, så kommer de fremtidige betalinger til at vægte næsten lige så meget som de nutidige. En rente på 0 % vil i de fleste samfund være et forkert valg, da de fleste samfund har en inflation. Det vil sige, at man ikke kan købe det samme for en krone om et år, som man kan i dag. Inflationen er en del af renten, da en kreditor, som minimum vil have tilbage, hvad der svarer til den samme værdi, som denne kunne have fået ved selv at bruge pengene Erhvervsleasing Ved erhvervsleasing kan den erhvervsdrivende trække momsen af leasingydelsen fra i momsregnskabet, men da Niels Hansen skal bruge bilen til både erhverv og privat, er beregningerne lavet med moms. Hvis momsen derimod trækkes fra, vil det gøre erhvervsleasing lidt billigere end, hvad beregningerne i denne afhandling viser. Grunden til at denne afhandling ikke trækker momsen fra er, som sagt, at bilen både skal bruges til erhverv og privat, og der kun er godtgørelse for moms på erhvervsleasing, hvis bilen alene bruges til erhverv. Erhvervsleasing af en Golf 1,4 TSI Comfortline indebærer en månedlig leasingydelse på 3.804,00 kr. eksklusiv moms i tre år og en engangsydelse på ,00 kr. eksklusiv moms. 55 For at få ydelserne inklusiv moms skal denne lægges til. Momsen er i Danmark på 25 %, så bliver den månedlig leasingydelse på 4.755,00 kr., og engangsydelsen bliver på ,25 kr. Niels Hansen skal, hvis han erhvervsleaser denne bil, med det samme betale engangsydelsen. Den kommende første skal han så betale leasingydelsen, men da denne betales forud, skal han også betale forholdsmæssigt for perioden indtil dette tidspunkt. 56 Herefter skal han hver den første betale leasingydelsen. I denne leasingaftale 54 Beregnet således: (1+0,5 %) 12-1=0, Erhvervsleasingaftalen, side 1 56 Erhvervsleasingaftalens 5, stk. 2 Side 25 af 112

26 bliver bilen leveret den 1. april, og der skal altså første gang betales den 1. maj. 57 Dermed bliver den første leasingydelse dobbelt så stor som de efterfølgende, da der skal betales for to måneder en bagud og en forud Nutidsværdiberegning Beregningen af nutidsværdien er foregået på følgende måde. Leasingydelserne fra den 1. juni år et og frem er først ført tilbage til 1. maj år et. Dette er herefter lagt sammen med ydelsen, som skal betales 1. maj, og det er så ført tilbage til 1. april, altså til nutiden. Til sidst er engangsydelsen lagt til. Denne skal ikke konteres tilbage, da den betales med det samme og dermed er i nutidsværdi. Alt dette giver en nutidsværdi på ,13 kr., 58 og derudover skal der også betales for serviceaftalen. Den koster 430,84 kr. per måned, 59 hvis der ingen erstatningsbil er med, og 514,17 kr. per måned, 60 hvis der er en erstatningsbil med. Serviceaftalen skal betales bagud hver måned, første betaling er den 1. maj. Her tages alle de fremtidige ydelser til service og konteres tilbage til nutid, altså 1. april. Dette bliver ,15 kr. 61 uden erstatningsbil og ,29 kr. 62 med erstatningsbil. Altså koster det alt i alt i nutidsværdi med service ,28 kr. 63 uden erstatningsbil og ,42 kr. 64 med erstatningsbil. Skattefradraget ved erhvervsleasing er som udgangspunkt hele leasingydelsen, da erhvervsvirksomheder kan trække alle driftsomkostninger fra, inden der betales skat. Men da bilen her skal bruges til både erhverv og privat, så kan det hele ikke trækkes fra. Hvor stor en del, der kan give fradrag, afhænger af, hvor stor en del af tiden bilen bruges til erhvervskørsel. Da skattereglerne på dette punkt er meget omfattende, og det ikke er skat, som er fokusset i denne opgave, bliver der ikke lavet beregninger på, hvad det vil koste at bruge bilen efter skat Serviceaftale Erhvervsleasingaftalen indeholder en serviceaftale uden erstatningsbil, og derfor er de ,28 kr. det, som den konkrete leasingaftale koster i nutidsværdi. Men da 57 Erhvervsleasingaftalen, side 1 58 Se nr. 2 i Excel-beregningerne, se bilag 5 59 Erhvervsleasingaftalen, side se bilag 6 61 Se nr. 3 i Excel-beregningerne 62 Se nr. 4 i Excel-beregningerne 63 Se nr. 5 i Excel-beregningerne 64 Se nr. 6 i Excel-beregningerne Side 26 af 112

27 privatleasingaftalen indeholder en serviceaftale med erstatningsbil, bliver de ,42 kr. relevant for sammenligningen, da det er mest retvisende at sammenligne to aftaler, hvor der betales for helt det samme. I nutidsværdi koster det 2.739,14 kr. ekstra for en erstatningsbil, når den leasede bil skal på værksted i de tre år. Det er forholdsvis meget at betale. Når der er tale om en fabriksny bil, skulle den helst ikke på værksted ud over de almindelig serviceeftersyn, og dermed er det begrænset, hvor meget glæde leasingtager har af erstatningsbilen. Det, der hovedsageligt betales for, er sikkerheden. Det vil sige, at leasingtager er sikret mod at skulle undvære bilen. Dette giver en driftssikkerhed, som nogle erhvervsdrivende vægter meget højt. Om det kan betale sig at have en erstatningsbil med i aftalen afhænger af leasingtagers forhold. Hvis bilen er vigtig for at kunne udføre erhvervet, så kan det være fornuftigt at vælge erstatningsbilen. Dette vil for eksempel være tilfældet for de fleste håndværkere, for hvis ikke de kan komme rundt til kunderne, så kan de heller ikke udføre deres arbejde, og dermed taber de penge. Bilen er ikke det dyreste i den sammenhæng, det koster meget at have en eller to medarbejdere gående, som ikke kan lave noget. De skal have deres løn, uanset om de kan komme ud til kunderne eller ej, så længe de ikke er skyld i den manglende udførelse af arbejdet. Niels Hansen, som derimod kan udføre en del af sit konsulentarbejde uden at tage ud til kunderne, har måske ikke samme glæde af erstatningsbilen Ydelsen Leasingydelsen i denne erhvervsleasingaftale reguleres efter CIBOR tre måneder. 65 Det vil sige, at hvis CIBOR tre måneder stiger, så vil leasingydelsen også stige. Altså er leasingydelsen i denne aftale variabel, den varierer med renteniveauet. Dermed er leasingtager ikke sikker på, hvad ydelsen bliver i fremtiden. Danmark er i øjeblikket i en økonomisk situation, hvor renten er rekord lav. Altså ville der være en fordel i at vælge en fast ydelse, da der på sigt vil være større sandsynlighed for, at rente vil stige end falde. Spørgsmålet er, hvor lang tid der går, inden renten begynder at stige. De sidste par gange Nationalbanken har ændret på deres rente, har Danmark konstateret, at selvom renten allerede var rekord lav, så kunne den altså godt blive lavere. Hvis renten det næste stykke tid bliver på det nuværende niveau eller falder yderligere, vil det være en fordel med en variabel ydelse, da denne er baseret på en variabel rente. Leasingydelsen afspejler til dels 65 Erhvervsleasingaftalen, side 1 Side 27 af 112

28 leasingselskabets refinansieringsrente. Leasingselskabet har enten selv lånt pengene til købet af bilen, eller også kunne de have investeret pengene i noget andet, og fået dem forrentet med markedsrenten. Om det er en fordel eller en ulempe med en variabel ydelse, kan kun fremtiden vise, men en ting er sikkert, der ligger en risiko i, at ydelsen kan ændre sig. Hvis leasingaftalen i stedet var med fast ydelse, så ville leasingydelsen også have været højere, da leasingselskabet skal have en betaling for at påtage sig denne risiko. Leasingtageren skal derfor overveje, om der ønskes sikkerhed ved en lidt dyrere ydelse med fast rente, eller om han er villig til at løbe risikoen ved den umiddelbare billigere, men variable rente. Denne overvejelse bør baseres på, hvordan han forventer at renteudviklingen vil blive i leasingperioden. Der kan dog være nogle leasingselskaber, som kun har enten variabel eller fast ydelse. Dermed kan leasingtager være afskåret fra beslutningen ved deres valg af leasingselskab Registreringsafgift Biler, som i en tidsbegrænset periode bruges til leasing i Danmark, kan søges fritaget fra den almindelige registreringsafgift, såfremt der foreligger en leasingaftale, hvor leasingperioden nøjagtigt er aftalt, jævnfør registreringsafgiftsloven 66 3 b, stk. 1. Der skal så i stedet for betales en vis procent af registreringsafgiften hver måned, ifølge registreringsafgiftsloven 3 b, stk. 2, og rest-registreringsafgiften skal forrentes med Nationalbankens officielle udlånsrente plus 2,3 procentpoint pro anno, jævnfør registreringsafgiftsloven 3 b, stk I den her omtalte erhvervsleasingaftale indgår både den forholdsmæssig registreringsafgift og forrentningen af rest-registreringsafgiften i leasingydelsen. Dette gør også, at ydelsen vil variere alt efter udviklingen i Nationalbankens udlånsrente. Om dette også vil være gældende i en aftale med fast leasingydelsen afhænger af, hvad der står i aftalen. Dermed er det ikke sikkert, at leasingtager kan komme af med denne risiko ved at indgå en leasingaftale med fast ydelse. Altså kan det være, at risikoen fra forrentningen af restregistreringsafgiften er uundgåelig. Det ændrer dog ikke ved, at den samlede risiko vil være lavere ved en fast leasingydelse. Men det gør til gengæld, at en ændring i renteniveauet vil slå igennem to gange på en variabel leasingydelse. 66 Lov nr af 19/ Lov om ændring af registreringsafgiften, herefter kaldt registreringsafgiftsloven 67 Erhvervsleasingaftalen, side 2 Side 28 af 112

29 Totalskade Hvis leasingtager er blandet ind i et uheld, og bilen totalskades, så vil leasingselskabet få udbetalt forsikringssummen. Såfremt denne ikke dækker nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser og nutidsværdien af det, som leasingselskabet kunne regne med at få ind ved et salg af bilen efter leasingperiodens udløb, så skal leasingtager betale differencen. 68 Leasingtager risikerer ud over at stå uden en bil at skulle betale en del af de fremtidige ydelser på trods af, at bilen ikke er til leasingtagers rådighed. Leasingtager skal også starte helt forfra, altså hvis der skal leases en ny bil, så skal der igen betales en engangsydelse, og leasingtager har ikke fået noget af den første tilbage. Hvor stor en belastning dette er afhænger af, hvornår bilen bliver totalskadet. Hvis det sker sidst i leasingperioden, bliver det ikke så stor en belastning, som hvis det sker først, da leasingtager dermed har fået mere for den betalte engangsydelse. Hvis leasingtager er meget uheldig, kan det ske dagen efter, bilen er blev leveret, og så er som minimum hele engangsydelsen tabt. På baggrund af ovenstående er det, at bilen bliver totalskadet nok den største økonomiske risiko ved at lease Tilbagelevering Ved leasingperiodens ophør skal leasingbilen leveres tilbage til leasingselskabet. Eventuelle fejl og mangler ved tilbagelevering registreres i en tilstandsrapport og udbedres for leasingtagers regning. 69 Leasingbilen skal i hele leasingperioden være i en stand, som svarer til dens alder og det antal kilometer, den har kørt. 70 Den mekaniske stand skulle ikke være noget problem her, da der er indgået en serviceaftale, og værkstedet dermed skal sørge for det, hvorimod den kosmetiske stand kan være et problem. Her tænkes på skader som buler, ridser og stenslag. Leasingaftalen indeholder ingen beskrivelse af, hvad almindelige stand uden anden forringelse end normal slid og ælde anses for at være. Det er derfor meget svært at sige noget om, hvorvidt leasingtager vil skulle betale for udbedringer ved tilbagelevering. Det skal dog siges, at eventuelle udbedringer kan blive meget dyrt, især hvis hele bilen eller dele heraf skal omlakeres. Et problem i denne sammenhæng kan være såkaldte Bilka-buler. Altså er der også stor risiko forbundet med tilbagelevering, og det kan gøre det meget dyrere end beregnet at lease en erhvervsbil. 68 Erhvervsleasingaftalens 15, stk. 1, nr. 2 og 3 og stk Erhvervsleasingaftalen, side 2, C 70 Erhvervsleasingaftalens 9, stk. 1 Side 29 af 112

30 3.2.2 Privatleasing Ved privatleasing er ydelsen altid inklusiv moms, og det er ikke muligt at få momsen godtgjort, selv om bilen bruges til erhverv. Hvis Niels Hansen privatleaser en Golf 1,4 TSI Comfortline, skal han betale en månedlig leasingydelse på 5.196,67 kr. inklusiv moms og en engangsydelse på ,75 kr. inklusiv moms. 71 Engangsydelsen skal betales med det samme, mens den første leasingydelse skal betales den 1. maj. Leasingydelsen betales forud, på nær det stykke tid, der forløber fra levering til den første, for denne tid betales der forholdsmæssigt sammen med den første ordinære leasingydelse. 72 Dette betyder, at Niels Hansen den 1. maj skal betale ,08 kr., 73 da han får bilen leveret den 1. april Nutidsværdiberegning Nutidsværdien beregnes, som nævnt tidligere, ud fra en månedlig rente på 0,5 %. Først tages alle ydelserne fra 1. juni år et og frem. Disse konteres tilbage til 1. maj år et. Derefter konteres de sammen med ydelsen, der betales i maj, tilbage til nutiden, altså til 1. april år et. Hertil lægges engangsydelsen, som er i nutidsværdi. Dette giver en nutidsværdi på ,53 kr. 74 Da det er en privataftale, skal der ikke tillægges service, da det allerede indgår i leasingydelsen. 75 Til gengæld skal leasingtager betale 500 kr. til et FDM check-in, når bilen skal leveres tilbage. 76 De 500 kr. er ført tilbage til 1. april år et ved at gange det med én plus renten på den halve procent opløftede i minus 36, da de skal føres 36 måneder tilbage i tiden: 500 * (1 + 0,5 %) -36 Dette giver en nutidsværdi på 417,82 kr. 77 Disse skal lægges til den tidligere beregnede nutidsværdi på ,53 kr. Så kommer det i alt i nutidsværdi til at koste ,35 kr. 78 at privatlease denne Golf. Der er for private ikke noget skattefradrag for leasingydelsen, da private ikke kan trække deres omkostninger fra, men kun renteudgifter. Men igen da bilen her bruges til både erhvervs- og privatkørsel, så vil en del af leasingydelsen kunne trækkes 71 Privatleasingaftalen, side 2 72 Privatleasingaftalen, side 2 73 Privatleasingaftalen, side 2 74 Se nr. 8 i Excel-beregningerne 75 Privatleasingaftalen, side 4 76 Privatleasingaftalens bilag A og Privatleasingaftalen, side 2 afsnit C 77 Se nr. 9 i Excel-beregningerne 78 Se nr. 10 i Excel-beregningerne Side 30 af 112

31 fra. Størrelsen af denne del afhænger af, hvor meget bilen kører privat- og erhvervsmæssigt. En udregning af dette kræver meget indsigt i skattereglerne, og da det, som nævnt, ikke er fokusset i denne opgave, vil der ikke være sådanne beregninger Ydelsen CIBOR tre måneder regulerer leasingydelsen, 79 så hvis CIBOR tre måneder falder, falder ydelsen også. Dette betyder, at betalingerne varierer med markedsrenteniveauet. Det giver ikke leasingtager samme sikkerhed for, hvad det vil koste at have bilen i fremtiden, som hvis leasingydelsen havde været fast. En fast ydelse vil være lidt dyrere, da leasingselskabet skal påtage sig renterisikoen. Når en privatleasingtager skal beslutte sig for, om ydelsen skal være fast eller variabel, er det de samme overvejelser, som en erhvervsleasingtager gør sig. Et godt udgangspunkt er, hvad man forventer, markedsrenten vil være i fremtiden. Ved leasing er det kun relevant at se på forventningerne til udviklingen indenfor leasingperioden. Så hvis leasingtager forventer, at renten vil stige inden for de næste tre år, vil det tale for at vælge en leasingaftale med fast ydelse. Det er dog ikke sikkert, at det kan lade sig gøre at få en fast leasingydelse med det ønskede leasingselskab, og at leasingtager er villig til at betale prisen for, at leasingselskabet løber risikoen. Med andre ord er der mange ting, som leasingtager skal tage i betragtning, inden der tages et valg om, hvorvidt leasingydelsen skal være fast eller variabel Registreringsafgift En del af leasingydelsen i privataftalen går til forrentningen af rest-registreringsafgiften. 80 Forrentningen sker ligesom ved erhvervsleasing med Nationalbankens udlånsrente plus et tillæg på 2,3 procentpoint, jævnfør registreringsafgiftsloven 3 b, stk Dette gør, at forrentningen og dermed leasingydelserne varierer, og leasingtager kan altså ikke være sikker på, hvad der skal betales i ydelse i fremtiden. Den forudsigelighed, som skulle forestille at ligge i leasing, er attraktiv for mange mennesker. Den betyder, at der ikke kommer uforudsete omkostninger, hvilket gør leasing mere sikkert for brugeren, end hvis bilen var købt. Leasingtager skal altså være opmærksom på, at leasingydelsen ikke nødvendigvis er kendt i hele leasingperioden. Nogle leasingkontrakter kan være skruet sådan 79 Privatleasingaftalen, side 2 80 Privatleasingaftalen, side 2 81 Privatleasingaftalen, side 2 Side 31 af 112

32 sammen, at leasingselskabet løber risikoen for ændringer i Nationalbankens rente. Men dette vil i sig selv gøre ydelsen dyrere, da selskaber normalt tager sig betalt for at overtage risiko. Der skal kun betales for forrentningen af rest-registreringsafgiften, såfremt der ved bilens køb ikke er betalt registreringsafgift, fordi Told og skatteforvaltningen har meddelt tilladelse til, at der i stedet betales en hvis procentsats om måneden i leasingperioden, jævnfør registreringsafgiftsloven 3 b, stk. 1 og stk. 2. Denne procentsats afhænger af bilens alder Totalskade Såfremt den leasede bil bliver totalskadet, får leasingselskabet forsikringssummen. Dette skyldes, at det er leasingselskabet, der er ejer af bilen, og dermed er det selskabet, som skal have erstattet tabet. Når bilen totalskades, ophører leasingaftalen, 82 og leasingtager står herefter uden bil. Leasingtager får ligesom ved erhvervsleasingsaftalen, ikke refunderet engangsydelsen eller en del heraf. 83 Derudover skal leasingtager, såfremt leasingselskabet har lidt et tab, erstatte dette. 84 Privatleasingtagere løber en stor risiko, da de aldrig kan vide, hvornår der sker et uheld, hvor bilen bliver beskadiget. Leasingtager risikerer som minimum at miste engangsydelsen, der er på ,75 kr., hvis bilen totalskades. Dette kan gøre leasing meget dyrere, end leasingtager havde regnet med, da leasingtager kan risikere kort tid efter aftalens indgåelse at stå uden en bil og med færre penge til at indgå en ny aftale Opsigelse Leasingtager kan opsige leasingaftalen, hvis hans forhold ændrer sig, så der ikke længere er behov for bilen, eller så der ikke længere er råd til bilen. I så fald skal leasingtager betale leasingydelsen i opsigelsesperioden og en måneds ydelse for at opsige. 85 Det vil sige, at da opsigelsesperioden er på en måned, skal der betales to måneders ydelse i alt ,34 kr. Derudover skal leasingtager betale forskellen mellem, hvad leasingselskabet har betalt til skat i forbindelse med den forholdsvise registreringsafgift, og hvad leasingtager har betalt til dette via leasingydelserne. 86 Denne forskel skyldes, at der de første tre måneder skal betales to procent i registreringsafgift, mens der i de næste 33 måneder kun skal betales en procent, jævnfør registreringsafgiftsloven 3 b stk. 2 nr. 1 og nr. 2. Samt at leasingydelsen ikke er 82 Privatleasingaftalens 10, stk. 2, 3. pkt. 83 Privatleasingaftalens 14, stk Privatleasingaftalens 14, stk Privatleasingaftalens 6, stk Privatleasingaftalen, side 3, G, 3. afsnit Side 32 af 112

33 højere i de første tre måneder, på trods af at leasingselskabet skal betale mere her. Størrelsen af dette tillæg afhænger af, hvornår leasingaftalen opsiges, jo senere dette sker, desto mindre bliver tillægget. I leasingkontrakten er der et beregningseksempel på, hvor meget leasingtager skal betale udover udtrædelsesgebyret på en måneds leasingydelse, hvis leasingaftalen opsiges efter henholdsvis 13 og 18 måneder. 87 Denne beregning er baseret på en ny bil, som med fuld registreringsafgift koster ca kr., og her fremgår det, at leasingtager skal betale kr., hvis aftalen opsiges efter 13 måneder, og kr. hvis den opsiges efter 18 måneder. 88 Så hvis aftalen opsiges meget sent i perioden, vil det, leasingtager skal betale, være meget lidt og i teorien nul. Altså må det ud fra disse beregninger konkluderes, at leasingtager vil skulle betale et sted mellem 0 og ca kr. ud over udtrædelsesgebyret, hvis aftalen opsiges. Så vil det alt i alt komme til at koste leasingtager et sted mellem kr. og kr. at udtræde af leasingaftalen. Det skal dog siges, at der i dette beløb er betalt for brugen af bilen i en måned, nemlig opsigelsesperioden Tilbagelevering Leasingbilen skal ved tilbagelevering, som tidligere nævnt, gennem et check-in ved FDM. 89 Her tjekker FDM, om bilen er i kontraktmæssig stand, det vil sige, om der er nogle ting, som skal udbedres for leasingtagers regning. De udbedringer, som leasingtager skal betale for er, hvad der ikke svarer til almindelig slid og ælde. 90 Ifølge leasingaftalen anses almindeligt slid og ælde at være, når bilen kun har overfladiske ridser og skader, som kan poleres væk, når interiøret kun har pletter og snavs, som kan renses af, og når dækkene er i lovligstand. 91 Dette betyder, at hvis bilen har fået Bilka-buler, som ikke kan poleres væk, så skal leasingtager betale for, at de udbedres, og det kan blive meget dyrt. For leasingtager ligger der en sikkerhed i, at det er FDM, som tjekker bilen, da de betragtes som uvildige. FDM er en interesseorganisation for bilejere og varetager dermed bilejernes interesse, derfor er de ikke helt uvildige. Men her er det ikke til leasingtagers ulempe. FDM har ingen interesse i, at leasingtager skal betale for udbedringerne, det har leasingselskabet derimod. Leasingselskabet vil gerne have bilen tilbage i en så god en stand som muligt, og dermed vil 87 Privatleasingaftalen, side 3, G, 3. afsnit 88 Privatleasingaftalen, side 3, G, 3. afsnit 89 Privatleasingaftalens bilag A 90 Privatleasingaftalens bilag A 91 Privatleasingaftalens bilag A Side 33 af 112

34 de også gerne have udbedret eventuelle skader og skrammer uden selv at skulle betale for det. Derfor er det en stor fordel for leasingtager, at det ikke er selskabet selv, der tjekker bilen, når den leveres tilbage. Om det kommer til at koste leasingtager noget, når bilen skal leveres tilbage, og hvor meget i så fald, er uvist. Hvis bilen eller en del af den skal omlakeres, så kan det blive rigtigt dyrt, altså adskillige tusinde kroner, og hvis der bare er tale om nogle stenslag, kan der være tale om et par tusinde kroner. Centerleder ved FDM i Taastrup Jon Stub Nielsen fortalte Motor, at en regning på ca kr. ved tilbagelevering af en leaset bil er meget normalt. 92 Der er altså også risiko ved at levere den leasede bil tilbage, og det kan komme til at koste mange penge for leasingtager Delkonklusion Når Niels Hansen skal beslutte, om han vil erhvervs- eller privatlease, må det umiddelbart konkluderes ud fra et rent pengemæssigt synspunkt, at erhvervsleasingaftalen er billigst. Da den koster ,42 kr. i nutidsværdi, mens privataftalen koster ,35 kr. Men da der er andre hensyn, som også skal tages i betragtning, er erhvervsaftalen ikke nødvendigvis den mest sikre beslutning økonomisk. Der er større risiko forbundet med erhvervsleasingaftalen, da leasingtager ikke har mulighed for at opsige aftalen, hvis hans forhold ændres, så aftalen ikke længere er fordelagtig for ham. I kroner og ører er der kun en forskel på 5.240,93 kr. Dette er ikke ret meget, når der er tale om en investering, hvis nutidsværdi er på omkring kr. Fordelen ved privatleasingaftalen er hovedsageligt, at den kan opsiges mod betaling af et beløb på et sted mellem og kr. Erhvervsleasingaftalen kan, som sagt, ikke opsiges, men såfremt leasingtager ikke ønsker at betale, vil aftalen blive hævet, men leasingtager skal stadigvæk betale nutidsværdien af de manglende ydelser. Dermed er privatleasingaftalen meget mere fleksibel, og derfor er der mindre risiko forbundet med den. Hvis bilen bliver totalskadet, vil det leasingtager som minimum kommer til at miste være mere ved privatleasingaftalen, da engangsydelsen er 6.727,75 kr. højere. Men ved totalskade af erhvervsbilen, vil leasingtager også skulle betale nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser og salgsprisen, som leasingselskabet ville have fået for bilen efter leasingperioden, såfremt forsikringssummen ikke dækker alt dette. Altså er der igen en større risiko forbundet med erhvervsleasingaftalen. Når der kigges på tilbagelevering af 92 Når bilen skal afleveres. Motor nr , side 46 Side 34 af 112

35 bilen efter leasingperioden, må det antages, at der er tale om samme risiko for udgifter til eventuelle reparationer af bilen. Derfor er det uden særlig betydning med hensyn til tilbagelevering, om der vælges en erhvervs- eller privatleasingaftale. Den eneste forskel er, at den privatleasede bil med sikkerhed bliver tjekket af FDM. Erhvervsaftalen siger intet om, hvem der står for tjekket af bilen. Ud fra disse økonomiske betragtninger vil privatleasingaftalen være det bedste valg. 3.3 Delkonklusion Juridisk set er privatleasing bedst, da leasingtager har længere tid til at tjekke bilen ved levering, da det skal gøres inden rimelig tid. Derudover kan leasingtager også reklamere rettidigt optil to måneder efter manglen er konstateret, da det anses for at være inden for rimelig tid. Hvis leasingtager misligholder aftalen ved ikke at betale til tiden, kan leasinggiver først benytte sig af hævelsesbeføjelsen efter at have sendt påkrav til leasingtager, og denne har haft otte dage yderlige til at betale. Såfremt leasingtagers forhold ændrer sig, kan leasingtager opsige aftalen med en måneds varsel, når aftale har løbet i 11 måneder. Derudover er privatleasingaftalen bedst for Niels Hansen, da dens brugsret bedst opfylder de behov, som han og hans familie har til leasingbilen. Økonomisk set er det ikke helt så entydigt hvilken aftale, der er bedst, da erhvervsaftalen er billigst, men der er mindre risiko forbundet med privatleasing. Som ovenfor nævnt er der ikke den store forskel i nutidsværdien, og derfor vægtes den mindre risiko højest. Altså er privatleasingsaftalen bedst økonomisk, da leasingtager kan opsige aftalen mod betaling af et opsigelsesgebyr på et sted mellem og kr. Derudover er der ikke den samme risiko for meget store omkostninger, hvis bilen totalskades. En privatleasingtager vil som udgangspunkt kun tabe engangsydelsen. Ved tilbagelevering er der en fordel i privatleasingaftalen ved, at FDM tjekker bilen for skader, som ikke skyldes almindelig slid og ælde. Altså kan det konkluderes, at privatleasing er bedste ud fra både et juridiske og økonomisk synspunkt. 4. Køb Der findes tre forskellige måder at købe på. Det er køb ved kontant betaling, køb på kredit ved sælger eller køb ved lån i bank. Der er mange fællestræk for disse tre typer af køb, så som levering og købesum. Men der er også en del forskelle, eksempelvis skal der kun laves én kontrakt ved kontant betaling, mens der skal lave to ved lån i en bank, en til indgåelsen af Side 35 af 112

36 købet og en til indgåelsen af lånet. Køb på kredit vil som regel være en kontrakt, som indgås samlet, men den kan godt være delt op ligesom ved lån. Denne opgave vil kigge nærmere på køb på kredit og køb ved lån i bank, da det er de mest hyppigt brugte, når der tales om køb af bil, da det er de færreste købere, som har pengene til at købe bilen kontant. Herudover er det vigtigt at sondre mellem forbrugerkøb og ikke forbrugerkøb, da der er større beskyttelse af en forbruger, og det giver udslag både juridisk og økonomisk. Som tidligere nævnt er Niels Hansen forbruger, da han regner med at skulle bruge bilen mest privat. Derfor vil der i det følgende kun blive set på forbrugeraftaler om køb og finansiering af det. Dette giver en hel del flere krav til aftalerne, da der er visse ting, som skal være opfyldt i forbrugeraftaler, hvorimod der i aftaler mellem erhvervsdrivende som udgangspunkt kan aftales, hvad parterne ønsker. 4.1 Jura Forhandler finansieret køb Ejendomsforbehold Når en forhandler finansierer et køb, skal køber ikke betale hele købesummen med det samme, altså er der tale om et kreditkøb, jævnfør kreditaftalelovens 5, nr. 1, og aftalen er ud over købeloven reguleret af kreditaftaleloven. Denne lov er for hoveddelens vedkommende en forbrugerbeskyttelseslov, og lovens bestemmelser er forbrugerpræceptive, jævnfør kreditaftalelovens 7, stk. 1. Det vil sige, at de ikke kan afviges til skade for forbrugeren. Altså må aftalen gerne stille forbrugeren bedre end loven, men ikke dårligere. Når der ses på om forbrugeren er stillet, som loven siger eller bedre, ses der ikke på hele aftalen, men på hver enkelt bestemmelse. Så forbrugeren kan ikke blive stillet bedre på et punkt mod at være dårligere stillet, end loven foreskriver, på et andet. For at sikre sig betaling af købesummen, kan sælger tage et ejendomsforbehold. Det betyder, at ejendomsretten ikke på samme måde overgår til køber som ved et køb uden ejendomsforbehold. Sælger forbeholder sig retten til at tage den solgte genstand tilbage, hvis køber ikke betaler efter aftalen. 93 Den kreditaftale, der vil blive indgået ved købet af en Golf 1,4 TSI Comfortline, er finansieret af Jyske finans, og dermed er det ikke forhandleren, som yder kreditten. Men der er stadigvæk tale om en kreditaftale, da aftalen med finansieringsselskabet er indgået på grundlag af en aftale mellem forhandleren og dette, jævnfør kreditaftalelovens 5, nr. 2. Det 93 Anders Ørgeerd: Sikkerhed i løsøre, 2010, side 125 Side 36 af 112

37 er nok, at finansieringsselskabet har tilkendegivet at ville yde kredit til forhandlerens kunder, såfremt finansieringsselskabet efter en almindelig kreditvurdering ellers ville yde dem kredit. 94 Altså er der her tale om et oprindeligt trepartsforhold, hvor sælger giver finansieringsselskabet transport på deres sikkerhed, altså sælgers rettighed som følger af købekontrakten med ejendomsforbehold. Det vil sige, at køber kan gøre alle indsigelser gældende overfor kreditor, og at kreditor som udgangspunkt kun kan få sit tilgodehavende gennem den købte genstand og ikke andre af købers værdier. Når der er tale om et oprindeligt trepartsforhold, sætter man lighedstegn mellem sælger og finansieringsselskabet. Det betyder, at køber kan gøre alle de samme krav gældende overfor kreditor, som køber ville kunne have gjort gældende overfor sælger. 95 Altså kan køber også få de penge tilbage, som er betalt til kreditor, hvis køber kan godtgøre, at sælger ikke opfylder sine forpligtelser. Dette gælder ifølge kreditaftalelovens 33, stk. 2, som stiller forbrugeren bedre end, hvad der følger af normale rettighedsoverførelser. Disse giver ikke erhververen flere rettigheder end overdrageren, jævnfør gældsbrevslovens Det vil sige, at køber kan gøre misligholdelserne gældende, men da det kun er rettigheder og ikke også sælgers pligter, der er overdraget, så kan køber ikke få allerede erlagte ydelser tilbage. I kreditaftalelovens 21, stk. 1 er der et forbud mod, at kreditgiver får sikkerhed i form af pant i det solgte. Dette er for at sikre, at reglerne ikke omgås, så forbrugerne får den rigtige beskyttelse. Det er kun kreditgivere, der er omfattet af denne bestemmelse, og dermed kan der godt tages pant i det solgte, hvis det gøres af en, som yder et fritstående lån. 97 Det vil sige, en långiver, som indgår aftalen om at yde lånet til køber uden, at denne aftale er formidlet gennem sælger, får heller ikke sikkerhed ved transport i sælgers rettigheder. Forbuddet i kreditaftalelovens 21, stk. 1 gør, at kreditgiver kun kan få sikkerhed ved hjælp af et ejendomsforbehold. For at der er taget et gyldigt ejendomsforbehold, skal følgende betingelser være opfyldt. Ejendomsforbeholdet skal være aftalt senest ved levering, jævnfør kreditaftalelovens 34, stk. 1, nr. 1, da alle rettigheder ellers her overgår til køber. Dette kan give nogle problemer, hvis køber har haft købsgenstanden på prøve inden købet. Her bliver det afgørende om ejendomsforbeholdet er aftalt senest ved konverteringen af aftalen til en købsaftale. Her kigges der også på, hvornår udbetalingen er erlagt. Den samlede sum, der 94 U H 95 Anders Ørgaard: sikkerhed i løsøre, 2010, side Bekendtgørelse af lov nr. 669 af 23/09/1986 om gældsbreve, herefter kaldt gældsbrevsloven 97 Anders Ørgraad: Sikkerhed i løsøre, 2010, side 143 Side 37 af 112

38 skal betales ifølge kreditaftalen skal overstige kr., jævnfør kreditaftalelovens 34, stk. 1, nr. 2. Dette er for at sikre, at der ikke tages ejendomsforbehold for små køb. Det volder ikke de store problemer, da den samlede sum skal fremgå af kreditaftalen, jævnfør kreditaftalelovens 9, stk. 1, nr. 5. Kreditaftalen må ikke omhandle et variabelt lånebeløb, jævnfør kreditaftalelovens 34, stk. 1, nr. 3. Dette skyldes, at kreditten så ikke angår en bestemt genstand. Derudover skal køber senest ved levering have betalt 20 % af kontantprisen, jævnfør kreditaftalelovens 34, stk. 1, nr. 4. Dette har givet anledning til en del restsager, da konsekvensen af en for lille udbetaling er, at der ikke er et gyldigt ejendomsforbehold, og sælger eller kreditor dermed ikke kan tage genstanden tilbage, hvis køber ikke betaler. Selv en lille forregnelse fra sælgers side gør, at der ikke er taget gyldigt ejendomsforbehold. 98 Betalingen kan godt ske med andet end kontanter eller bankoverførelser, men hvis det viser sig, at der ikke er dækning, så skal sælger reagere hurtigt og tage det købte tilbage, ellers mistes ejendomsforbeholdet. Da der her er tale om køb med ejendomsforbehold af en bil, skal ejendomsforbeholdet også tinglyses i bilbogen for at være gyldigt, jævnfør tinglysningslovens d, stk. 1, 1. pkt. Dette er en undtagelse fra den almindelige regel om, at kun underpant i løsøre skal tinglyses. Kreditgiver kan først gøre misligholdelsesbeføjelserne gældende, såfremt køber ikke har betalt ydelsen senest 30 dage efter forfaldstidspunktet, jævnfør kreditaftalelovens 29, stk. 1. Men det kræves dog også, at det beløb, som ikke er blevet betalt til tiden, udgør mindst en tiendedel af det samlede beløb, eller hvis det ubetalte består af flere afdrag, at det så udgør mindst en tyvendedel, eller at det, der skulle betales, er hele restgælden, jævnfør kreditaftalelovens 29, stk. 2. Dette gør, at kreditgiver som regel først kan tage købsgenstanden tilbage, når køber ikke har betalt to ydelser. 100 Hvis køber betaler en ydelse eller flere før tid enten af egen fri vilje eller på grund af krav fra kreditgiver, så skal køber ikke betale omkostningerne for den del af kredittiden, som ikke benyttes på grund af, at betalingen endnu ikke er et forfaldet krav, jævnfør kreditaftalelovens 27. Dette gælder også, hvis kreditgiver tager købsgenstanden tilbage på grund af misligholdelse fra købers side. Såfremt køber ikke betaler efter aftalen, og der er gået mindst 30 dage fra forfaldstidspunktet, og beløbet opfylder de før nævnte betingelser, så kan kreditgiver ved umiddelbar fogedforretning tage genstanden tilbage, der er solgt med ejendomsforbehold. 98 U H 99 Bekendtgørelse af lov nr. 158 af 09/03/2006 om tinglysning, herefter kaldt tinglysningsloven 100 Anders Ørgaard: Sikkerhed i løsøre, 2010, side 139 Side 38 af 112

39 Fogedretten kan dog udsætte tilbagetagelsen i op til fire måneder, hvis der er tale om forbigående økonomiske vanskeligheder, jævnfør kreditaftalelovens 46. Køber kan også få lov til at beholde genstanden, såfremt denne betaler de forfalden beløb, renten samt de omkostninger, som kreditgiver har haft i forbindelse med tilbagetagelsesforsøget, jævnfør kreditaftalelovens 37. Kreditgiver skal søge sig fyldestgjort ved tilbagetagelse og kan altså som udgangspunkt ikke gøre udlæg i købers anden formue, jævnfør kreditaftalelovens 35. Dette følger også af, at kreditgiver som hovedregel ikke har et yderligere krav på køber, såfremt værdien af købsgenstanden er mindre end restgælden, jævnfør kreditaftalelovens 41. Denne regel opfordrer kreditgiver til ikke at sælge aktiver med ejendomsforbehold ved at beskytte forbrugeren mod yderlige gældskrav, hvor det solgte taber sin værdi hurtigere end der afdrages på gælden. 101 Herudover er forbrugeren også beskyttet ved, at kreditgiver skal betale forskellen mellem det solgtes værdi og restgælden på tilbagetagelsestidspunktet til køber samtidig med tilbagetagelsen for at kunne gøre brug af denne ret, jævnfør kreditaftalelovens 40. De to sidstnævnte beskyttelser gør det muligt for køber at levere det købte tilbage til kreditgiver, såfremt køber ikke længere ønsker at eje det og dermed komme af med restgælden. Såfremt det købte har en større værdi end restgælden, kan køber vælge at sælge det til anden side og indfri gælden til kreditor. Køber kan alternativt aflevere det købte til kreditor, hvis restgælden er størst og dermed komme af med hele restgælden på trods af, at kreditor ikke får hele sit krav dækket. Det er ikke sikkert, at køber kan aflevere det købte tilbage til kreditor og få udbetalt merværdien, da reglen er lavet for at beskytte køber, hvis kreditor vil gøre brug af ejendomsforbeholdet og ikke for at sikre, at køber kan komme af med det købte. Reglen siger altså, at kreditor skal betale forskelle til køber for at kunne tilbagetage genstanden. Det vil i praksis ikke give de store problemer, da køber bare kan sælge til en anden og indfri restgælden. Kort sagt giver kreditaftalelovens 41 adgang til, at køber kan levere det købte tilbage og være fritstillet fra restgælden uanset, at denne har den største værdi. Derfor er det også til kreditors fordel med en udbetaling på 20 %, da det mindsker risikoen for, at det solgte har en værdi, der er mindre end den til enhver tid værende restgæld. 101 Anders Ørgaard: Sikkerhed i løsøre, 2010, side 151 Side 39 af 112

40 Levering Bilen skal leveres på det sted, parterne har aftalt levering. Såfremt parterne ikke har aftalt et leveringssted, reguleres forholdet af de deklaratoriske regler i købeloven. Det vil sige, at hvis aftalen er indgået på sælgers forretningssted, vil leveringsstedet være dette ifølge købelovens 9. Hvis den derimod skal forsendes, vil levering finde sted, så snart bilen er overgivet til en uafhængig fragtfører, jævnfør købelovens 10. Det normale for bilkøb er, at køber afhenter bilen hos sælgeren. Derfor bruges købelovens regler ikke, da der er en sædvane i branchen Misligholdelse Misligholdelse vil sige, at en af parternes ydelse fraviger det aftalte. Da der, som tidligere nævnt, er tale om et oprindeligt trepartsforhold, kan køber gøre alle mangler og forsinkelser gældende over for kreditor, også selvom denne ikke nødvendigvis er sælger. Det vil sige, at køber kan tilbageholde betaling og kan kræve afslag af kreditor, såfremt misligholdelsen giver adgang til disse beføjelser. Ligesom ved leasing skal køber levere ydelsen rettidigt. Såfremt køber ikke gør dette, er der tale om misligholdelse af aftalen Opsigelse Det er tidligere fastlagt, hvilke former for ophævelse af en aftale, der kan gøres gældende. Ophævelse kan forekomme ved en parts opsigelse, men også når parternes løfter er opfyldt. I tilfælde, hvor køber får finansieret den købte genstand hos forhandleren, skal køber via ydelserne betale den gæld, som han får finansieret. Det vil sige, at køber skal betale afdrag på gælden samt de renter, som påløber gælden frem til betalingen. Køber kan til enhver tid komme ud af aftalen ved at betale den samlede restgæld. På den måde vil han kun komme til at betale renter for tiden, indtil han indbetaler hele restgælden. Kreditaftalelovens 26 siger herom, at en forbruger til enhver tid kan betale sin gæld i henhold til en kreditaftale, uanset om den helt eller delvis er forfalden. Det vil sige, at man ved et forhandlerfinansieret køb til enhver tid kan indbetale den resterende gæld. Som tidligere nævnt kan køber desuden komme ud af aftalen ved at aflevere aktivet tilbage til forhandleren og dermed betale restgælden. Disse to måder, at komme ud af en købsaftale med ejendomsforbehold på, er begge en form for opsigelse, da der ikke er tale om, at aftalen er opfyldt efter sin ordlyd, og da der er heller ikke tale om, at den er ophørt som konsekvens af misligholdelse. Side 40 af 112

41 4.1.2 Bankfinansieret køb Pant Når en bank yder et lån, kan banken sikre lånet ved at få pant i det købte. Alternativt kan der også stilles kaution som sikkerhed. Ved bilkøb er det mest almindelige, at banken får pant i bilen. Det gør, at banken har ret til at få deres tilgodehavende dækket af bilens værdi, såfremt køber ikke betaler det, som er aftalt i lånedokumentet. Der er altså her tale om pant, som er stiftet på baggrund af en aftale mellem i dette tilfælde banken og kunden, til sikkerhed for det lån, der er ydet. Der findes to forskellige former for pant, det er underpant og håndpant. Underpant vil sige, at pantsætter, i dette tilfælde køber, har det pantsatte aktiv i sin varetægt og har det dermed også til rådighed. Ved håndpant har panthaver, i dette tilfælde banken, aktivet i sin varetægt, og pantsætter kan dermed ikke råde over det. 102 Hvilken type pant der tages afhænger af, hvilket aktiv der er tale om. Hvis der er tale om pant i fast ejendom, vil det være underpant, og når der er tale om pant i fordringer, så vil det være håndpant. Når der ses på løsøre, kan der være tale om både underpant og håndpant, alt efter hvilken type løsøre det er, og hvorvidt pantsætter ønsker at have rådighed over det pantsatte. Sikringsakten er ved underpant tinglysning, 103 altså registrering i et register, så andre kreditorer og eventuelle fremtidige købere kan se, at andre udover ejeren har rettigheder i aktivet. Ved håndpant er sikringsakten derimod rådighedsberøvelse. 104 Dette sikrer, at pantsætter ikke kan sælge det til en godtroende køber, da pantsætter ikke har aktivet. Kreditorer kan heller ikke gøre udlæg i det uden at være klar over tredjemands panteret, da aktivet ikke står hos ejeren. Da der her er tale om pant til sikring af et lån, som er brugt til købet af en Golf 1,4 TSI Comfortline, som banken skal have pant i, vil det ikke være særligt hensigtsmæssigt at bruge håndpant, da køber så ikke kan bruge bilen. Derfor ses på reglerne om underpant. Da der her er tale om køb af en bil, skal det tinglyses i bilbogen, jævnfør tinglysningslovens 42 c. Kapitel 6 a i tinglysningsloven om tinglysning i bilbogen er anderledes end udgangspunktet for løsøre. Udgangspunktet for løsøre er, at det kun er underpant, der skal tinglyses og ikke andre former for rettigheder, men for at beskytte bilkøbere mod skjult gæld, som eksempelvis et ejendomsforbehold, skal dette og 102 Paul Krüger Andersen m.fl.: Dansk privatret, 2008, side Paul Krüger Andersen m.fl.: Dansk privatret, 2008, side Paul Krüger Andersen m.fl.: Dansk privatret, 2008, side 439 Side 41 af 112

42 retsforfølgninger ligeledes tinglyses for at opnå beskyttelse, jævnfør tinglysningslovens 42 d, stk. 1. Der findes tre slags dokumenter, som kan give pant i et aktiv, det er almindeligt pantebrev, ejerpantebrev og skadesløsbrev. Et almindeligt pantebrev er et gældsbrev, hvor det fremgår, hvad det samlede lån er på, og hvornår de enkelte ydelser skal betales. Denne type bruges i praksis ikke ret meget. Pengeinstitutter og andre professionelle finansieringsinstitutter bruger i stedet ejerpantebreve. 105 Denne type pantebreve er et gældsbrev, hvor ejeren erklærer at skylde sig selv et vist beløb, pantebrevets hovedstol. Det giver i sig selv ikke ret stor mening at erklære at skylde sig selv penge, men ejerpantebrevet kan pantsættes til sikkerhed for andre, eksempelvis pengeinstitutter, og dermed giver et ejerpantebrev mening. Et skadesløsbrev er ikke et gældsbrev, men giver sikkerhed i det pantsatte for krav, som panthaver måtte få på pantsætter. Der skal i skadesløsbrevet være angivet et maksimum, som panthaver kan have sikkerhed for. Dermed indikerer skadesløsbrevet, at der er sikkerhed for noget andet end pantet 106 og er dermed meget velegnet til pant for en fordring, men det benyttes ikke i samme grad som pant i ejerpantebreve. Der ses kun på ejerpantebrev i det følgende, da låneaftalen bruger pant i et ejerpantebrev som sikkerhed. 107 Derudover er de fleste af reglerne de samme, at få pant i et ejerpantebrev i en løsøre svarer til at få underpant i løsøret. 108 Som reglerne er nu, skal panthaver, der har sikkerhed i et ejerpantebrev, sikrer sig, at pantebrevet er tinglyst, og så skal det håndpantsættes, altså skal banken have ejerpantebrevet til at ligge som sikkerhed. Når den digitale tinglysning også kommer til at gælde for pant i løsøre, hvilket forventes at ske i sommeren 2010, 109 vil der ikke længere være et fysisk pantebrev at tilbageholde. Derfor skal det tinglyses, at der er pant i ejerpantebrevet og hvilken prioritet panthaver har, jævnfør tinglysningslovens 42 d, stk. 3, svarende til pant i et ejerpantebrev i fast ejendom. Såfremt der er andre panthavere, som har foranstående pant i pantebrevet, skal der også gives meddelelse til disse for at sikre sig mod udvidelsen af foranstående krav, jævnfør tinglysningslovens 42 d, stk. 5. Det følger af punkt 6 i pantebrevsformularen bil, at panthaver ud over at have pant for hovedstolen, renter og andre lignende ydelser også har 105 Anders Ørgaard: Sikkerhed i løsøre, 2010, side Anders Ørgaard: Sikkerhed i løsøre, 2010, side Nordea gældsbrev side 2, se bilag Anders Ørgaard: Sikkerhed i løsøre, 2010, side Anders Ørgaard: Sikkerhed i løsøre, 2010, side 37 Side 42 af 112

43 pant for morarenter, gebyr for forsinket betaling og omkostninger forbundet med inddrivelsen og opsigelse. 110 I de almindelige tilfælde, hvor pantsætter har givet panthaver sikkerhed i form af pant for den gæld, som pantsætter har til panthaver, vil der være formodning om, at pantsætter ikke kun hæfter med det pantsatte, men også personligt. 111 Det betyder, at hvis ikke panthaver kan få dækket hele sit tilgodehavende af det pantsatte, så vil denne kunne rette et krav mod pantsætter personligt. Altså vil pantsætter hæfte for restgælden med hele sin formue, og panthaver kan dermed gøre udlæg i et af pantsætters aktiver eller også, hvis pantsætter er under konkurs, få dividende på samme måde som alle andre kreditorer, som ikke er separatister. Panthaver har interesse i at kunne anmelde hele kravet til konkursboet og ikke kun det, der ikke er blevet dækket af pantet. Panthaver kan dog maksimalt få dækket 100 procent af sit tilgodehavende, men ved at kunne anmelde det hele er der større sandsynlighed for, at den udbetalte dividende samt pantet dækker hele gælden. Der er dog et almindeligt gældende princip om, at en kreditor kun kan anmelde et tilgodehavende en gang til konkursboet, 112 men derudover tager konkursloven problemstilling med pant op. Den siger, at panthaver kun kan anmelde den del af gælden, som ikke bliver dækket af pantet. Dette gælder kun, såfremt der er tale om pant for egen gæld. Hvis panthaver kunne anmelde hele gælden, ville det også stride mod princippet om, at en fordring kun kan belaste skyldners formue en gang. 114 Var pantet derimod stillet af en anden end den, som panthaver har en fordring på, så kan panthaver anmelde hele sit krav i konkursboet, mens pantsætter ikke kan anmelde sit regreskrav, jævnfør konkurslovens 47, stk. 1 nr. 1. Såfremt dividenden dækker mere end panthavers krav efter inddrivelsen af pantet, skal resten gå til pantsætter. Altså anmelder panthaver kravet på både egen og pantsætters vegne, jævnfør konkurslovens 49. Panthaver har denne fordel, da pantet er stillet som sikkerhed for, at panthaver kan få dækket sit tilgodehavende, og dermed er det dennes krav, som først skal tilgodeses. Der er ved pant stillet for en andens gæld tale om solidarisk hæftelse, 115 og dette er for at sikre kreditor bedst muligt. Altså kan kreditor få sit tilgodehavende fra hvilken som helst af de solidarisk hæftende personer, dog med de eventuelle begrænsninger, som er taget 110 Bent Iversen m.fl.: Panteret, 2008, side Bent Iversen m.fl.: Panteret, 2008, side Bent Iversen m.fl.: Panteret, 2008, side Bekendtgørelse af konkursloven nr af 23/10/2007, herefter kaldt konkursloven 114 Bent Iversen m.fl.: Panteret, 2008, side Bent Iversen m.fl.: Panteret, 2008, side 61 Side 43 af 112

44 ved hæftelsen. Eksempelvis vil den, som stiller pant for en andens gæld, kun hæfte med det pantsatte og ikke med hele sin formue. Det pantsatte skal beskrives, så det kan genkendes, hvilket ikke volder de store problemer, når der her er tale om en bil. Den kan beskrives entydigt ved hjælp af stelnummer og registreringsnummer, såfremt den er indregistreret. Typisk vil også farven, modellen og årgangen være en del af beskrivelsen. Beskrivelsen er vigtig, da det er på baggrund af denne, pantet skal identificeres, hvis der bliver behov for at inddrive det. Fogeden skal på baggrund af beskrivelsen kunne finde frem til det pantsatte aktiv. Det kan forekomme, at det pantsatte var godt nok beskrevet på tidspunktet for pantsætningen, men at det viser sig, når fogeden skal ud og inddrive pantet, at det så er blevet blandet sammen med lignende genstande og ikke længere kan identificeres ved hjælp af beskrivelsen. Hvis dette sker, så mister panthaver sin ret til det pantsatte. 116 En panteret har beskyttelse fra det tidspunkt, hvor tinglysningen har modtaget dokumentet. Når det bliver registeret i bilbogen, og det sker ikke nødvendigvis med det samme, og der er udsendt meddelelse, så er dokumentet tinglyst. 117 Alle de rettigheder, som er fremkommet til tinglysningen før dette dokument, kan have prioritet før. Såfremt det sker, at to dokumenter modtages hos tinglysningen på samme tid og ønsker rettigheder over den samme bil, uden at det ene respekterer det andet, så vil de få samme prioritet. Hvis der i et dokument er angivet en prioritet, som ikke respekterer allerede tinglyste rettigheder, så tinglyses dokumentet med en anmærkning om dette. 118 På den måde ved panthaver, at den ønskede prioritet ikke kan opnås på nuværende tidspunkt. Dette er ikke ret sandsynligt, når der som her er tale om pant i forbindelse med et lån, som ydes for at kunne købe bilen, som der ønskes pant i. Der kan dog være tale om andre anmærkninger, eksempelvis hvis oplysningerne om ejer ikke stemmer overens med, hvad der er registreret i Centralregisteret for Motorkøretøjer Levering Som allerede nævnt er udgangspunktet ved levering, at det skal ske det sted, parterne har aftalt. Såfremt parterne ikke har aftalt noget, bruges branchens sædvane, det vil sige, at der ved bilkøb sker levering ved forhandlerens forretningssted. Da der er en sædvane på 116 Anders Ørgaard: Sikkerhed i løsøre, 2010, side Bent Iversen m.fl.: Panteret, 2008, side Bent Iversen m.fl.: Panteret, 2008, side Bent Iversen m.fl.: Panteret, 2008, side 330 Side 44 af 112

45 området, bliver købelovens deklaratoriske regler om levering ikke relevante. Det skal dog bemærkes, at sædvanen i denne branche er overensstemmende med købelovens 9 om levering Misligholdelse Ved køb finansieret ved et banklån, er der tale om to af hinanden uafhængige aftaler, derfor er køber forpligtet over for to forskellige parter. Dette betyder også, at køber ikke har mulighed for at tilbageholde betalinger, indtil sælger har udbedret fejl og mangler, som han ville kunne gøre ved et forhandlerfinansieret køb. Dette skyldes, at banken ikke har en aftale med sælger og derfor ikke overtager dennes forpligtelser. De samme typer misligholdelse er gældende her, det vil sige, at der kan være tale om forsinkelse, faktiske mangler og retslige mangler. Såfremt der er tale om misligholdelse, vil det være de samme misligholdelsesbeføjelser som ved leasing og køb finansieret ved forhandleren, der kan gøres gældende overfor forhandleren. Det vil sige, at køber kan kræve udbedring af manglen, afslag i prisen eller køber kan hæve købet, såfremt der er tale om en væsentlig mangel Opsigelse En aftale om lån er også omfattet af kreditaftaleloven, da der er tale om en kreditaftale, jævnfør kreditaftalelovens 4, stk. 1. Derfor kan en forbruger komme ud af en låneaftale på en af de måder, som gælder for en forbruger, der har indgået en købsaftale med ejendomsforbehold. Den opsigelse, som bunder i ejendomsforbeholdet, kan ikke bruges ved et lån, da der ikke er et ejendomsforbehold. Dette kan som tidligere nævnt kun tages af sælger. Men reglen om, at en forbruger til enhver tid kan betale restgælden og dermed slippe for de omkostninger, der er forbundet med den uudnyttede kredittid, jævnfør kreditaftalelovens 26, gælder for alle kreditaftaler. Derfor kan låntageren på ethvert tidspunkt komme ud af kreditaftalen ved at indbetale restgælden. Der er ved denne form for opsigelse ikke et opsigelsesvarsel, som skal overholdes, og låntager kan derfor i princippet komme ud af aftalen fra den ene dag til den anden. Side 45 af 112

46 4.1.3 Delkonklusion Der er ikke de store forskelle når der ses på købsdelen af aftalerne. Med hensyn til levering vil det afhænge af, hvad parterne har aftalt, og såfremt de ikke har aftalt noget, vil den samme sædvane blive brugt, altså at levering er ved sælgers forretningssted. Der, hvor forskellen ligger, er, hvordan misligholdelse kan gøres gældende. Ved forhandlerfinansieret køb kan alle misligholdelser gøres gældende direkte overfor kreditor, da der sættes lighedstegn mellem kreditor og sælger. Mens ved køb finansieret gennem et banklån kan sælgers misligholdelse ikke gøres gældende over for kreditor, da der er tale om to selvstændige aftaler. Endnu en fordel ved at vælge et forhandlerfinansieret køb er, at køber kan komme ud af aftalen ved at levere bilen tilbage til forhandleren og samtidig komme af med gælden. Ved et banklån har køber kun den mulighed at sælge bilen og betale gælden til banken, dermed er køber afhængig af markedsprisen på biler. Hvis ikke salgsprisen dækker hele restgælden, bliver køber ikke fritstillet fra gælden. Dette bunder i, at køber ved et banklån ikke kun hæfter med pantet i bilen, men også med hele sin formue. Når der er ydet kredit med ejendomsforbehold i bilen, kan kreditor som udgangspunkt kun søge sig fyldestgjort i bilen og kan ikke rette et yderligere krav mod resten af købers formue. Ud fra dette er der flest fordele ved at vælge et forhandlerfinansieret køb. 4.2 Økonomi For at kunne vurdere, om det er bedst at lade forhandleren eller banken finansiere et køb, beregnes nutidsværdien af de to forskellige finansieringsformer. Med nutidsværdimetoden konteres alle fremtidige betalinger tilbage til nutiden, og dermed kan summen af betalingerne sammenlignes. For at kunne lave denne tilbagekontering, skal der bruges en rente. Normalt vil lånerenten blive brugt, men da den er forskellig for de to finansieringsformer, vil den beregnede nutidsværdi ikke kunne sammenlignes. Derfor skal der bruges én rente, og den skal svare til en lånerente. I afsnittet om leasing er brugt en alternativ lånerente på 0,5 % om måneden, hvilket svarer til en årlig rente på 6,17 %. Den vil også blive brugt her. Ved at vælge den samme rente, som er brugt ved leasingberegningerne, kan alle beregningerne sammenlignes, uanset om der er tale om leasing eller køb, og uanset hvordan et eventuelt køb er finansieret. Det antages i beregningerne, at køberen sælger bilen efter tre år uanset, hvordan den er finansieret. Dette gøres for, at bilen har samme stand, uanset om den leases eller købes. Dette er gjort på baggrund af, at nye biler har større værdi Side 46 af 112

47 end ældre, og sammenligningen bliver derfor mere reel, hvis bilen i alle tilfælde skiftes efter det samme antal år. Så da leasingkontrakterne løber over tre år, skal bilen, hvis den købes, sælges igen efter også tre år. Beregningerne er ligesom ved leasing lavet med en antagelse om, at renten ikke ændrer sig i den periode, lånet løber over. Dette er, som tidligere nævnt, en urealistisk antagelse, men det er en nødvendighed for at kunne lave beregningerne. Hvis renten stiger, får fremtidige betalinger ikke den samme effekt på nutidsværdien, som antaget i beregningerne. Altså bliver nutidsværdien mindre. Modsat hvis renten falder, så får fremtidige betalinger en større effekt på nutidsværdien, og den vil altså stige i forhold til det beregnede. For at betalingerne skal indeholde helt det samme, vil der også skulle indgås en serviceaftale ved køb for bilen, som varer i tre år Forhandlerfinansieret Når en forhandler skal finansiere et køb, bliver der tale om et køb med ejendomsforbehold. For at der skal være tale om et ejendomsforbehold skal visse betingelser være opfyldt. Disse betingelser er nærmere gennemgået ovenfor. En af dem er af økonomisk betydning, da der er krav om, at køber skal betale mindst 20 % af kontantprisen, jævnfør kreditaftalelovens 34, stk. 1, nr. 4. Ved et køb af en Golf 1,4 TSI Comfortline med metallak, som koster kr. inklusiv alle leveringsomkostninger og moms, 120 betyder kravet, at køber ved bilens levering skal betale mindst ,80 kr. I den finansieringsberegning, som bruges i de følgende beregninger, er der en udbetaling på kr., 121 så her er kravet på de 20 % opfyldt. Momsen kan ikke trækkes fra, da der ikke er tale om en gulpladebil, og da den skal bruges til både erhvervskørsel og privat. Hvis momsen skal kunne trækkes fra, skal der være tale om en erhvervsbil på guleplader, som kun bruges til erhverv. Det er derfor, vi i Danmark nu har fået papegøjeplader. De fortæller, at det er en gulpladebil, hvor der er betalt moms, og dermed må bilen gerne bruges til privatkørsel. Før de nye nummerplader fik ejeren en mærkat, som skulle sidde bag på bilen, så det var tydeligt, at der var betalt moms Nutidsberegning Nutidsberegningen er lavet ved, at ydelserne for de første tre år er konteret tilbage til nutiden, hvorefter udbetaling er lagt til. Den beregnede restgæld bliver trukket fra det, bilen 120 Finansieringsrapporten 121 Finansieringsrapporten Side 47 af 112

48 forventes at kunne sælges til efter tre år. Dette er konteret tilbage til nutiden og trukket fra nutidsværdien af ydelserne og udbetalingen. Herefter er nutidsværdien af serviceaftalen lagt til. Den første ydelse er på 4.365,08 kr. og skal betales den 1. juni år et. Herefter skal der hver måned betales kr. i ydelse. 122 Først føres ydelserne på de kr. tilbage til 1. juni år et, derefter lægges den første ydelse på 4.365,08 kr. til, og det hele konteres tilbage til 1. april. Hertil lægges udbetalingen på de kr., da disse allerede er i nutidsværdi, fordi de betales ved bilens levering. Dette giver en nutidsværdi på ,56 kr. 123 Restgælden efter de tre år beregnes ved at beregne renten af restgælden hver måned og trække det fra ydelsen, så fås afdraget, og dermed kan det regnes ud, hvor meget af lånet der er tilbage. For at dette kan gøres, skal den månedlige rente, som tilskrives lånet, beregnes ud fra den årlige. Dette gøres ved at tage den årlige rente på 4,95 % 124 og dele den med 12. Så bliver den månedlige rente på 0,4125 %. Dette er ikke den korrekte måde at beregne den månedlige rente på, men det er den, finansieringsselskaber bruger, og derfor er den også brugt her. Den beregnede rente ganges herefter med restgælden for at få, hvor meget der skal betales i rente. Eksempelvis bliver der den 1. maj tilskrevet renter på 0,4125 % af kr. altså 984,57 kr. Disse bliver tilskrevet, da der ikke betales en ydelse den 1. maj. Den 1. juni bliver der, som sagt, betalt en ydelse på 4.365,08 kr. Af dem går der 988,63 kr. til rente for maj måned, og restgælden nedskrives så med 3.376,45 kr. Sådan fortsættes beregningerne, og restgælden efter tre år vil da være ,13 kr. 125 Dette skal trækkes fra det, bilen kan sælges for, når den har kørt km. Det vurderes, at den vil kunne indbringe kr., når bilen sælges til en Volkswagen forhandler, og der ikke samtidig købes en anden. 126 Salgsprisen vil ofte være højere, hvis der ved samme forhandler købes en anden bil. Salget giver altså køber 6.216,87 kr. 127 i overskud efter, at restgælden er betalt. Overskuddet konteres tilbage til nutiden ved at gange det med én plus rente opløftet i minus 36. Dette trækkes fra den allerede fundne nutidsværdi på ,56 kr., og så er nutidsværdien af at have bilen i tre år ,46 kr. 128 Hertil skal lægges nutidsværdien af serviceaftalen, og lige som ved erhvervsleasing er det mest retvisende at vælge serviceaftalen med erstatningsbil, da den 122 Finansieringsrapporten 123 Se nr. 12 i Excel-beregningerne 124 Finansieringsrapporten 125 Se nr. 13 i Excel-beregningerne se bilag Se nr. 14 i Excel-beregningerne 128 Se nr. 16 i Excel-beregningerne Side 48 af 112

49 indgår i privatleasingsaftalen. Denne koster 514,17 kr. om måneden 129 og har en nutidsværdi på ,29 kr. 130 Altså koster det ,75 kr. 131 i nutidsværdi at have bilen og serviceaftalen med erstatningsbil i tre år. I Danmark er der et skattefradrag på 33 % for renteudgifter. Det betyder, at 33 % af renteudgifterne skal trækkes fra i beregningerne her. Det er beregnet ved at tage de enkelte måneders rente og gange dem med fradragsprocenten. Eksempelvis er der i maj et skattefradrag på 984,57 kr. gange med 33 %, altså 324,91 kr. Sådan beregnes alle fradragene for de tre år, lånet løber over. Alle disse fradrag konteres tilbage til nutiden, hvor de har en værdi på 8.878,40 kr., 132 og det trækkes fra nutidsværdien for at have bilen, som var ,75 kr. Såfremt køberen har en indtægt, hvor hele fradraget kan bruges, så vil det koste ,35 kr. 133 i nutidsværdi at købe bilen og få den serviceret med erstatningsbil for så at sælge den igen om tre år Rente Finansiering gennem forhandleren er lavet med en fast rente. 134 Det betyder, at ydelserne forbliver de samme uanset, hvordan renteudviklingen er i lånets løbetid. Dette gør, at køber ved præcis, hvad der skal betales i ydelse gennem hele lånets løbetid. Køber skal altså ikke bekymre sig om, at renten stiger, for det får ikke hans ydelse til at stige, til gengæld vil ydelsen heller ikke falde, hvis renten falder. Om det er bedst med en fast eller variabel rente kan ikke vides, før hele perioden er afviklet. Så kan det regnes ud, hvad der havde været billigst med den givne renteudvikling. Men en ting er sikkert, fast rente giver et sikkert budget Salgspris Det mest usikre ved disse beregninger er bilens salgspris efter de tre år. Den er fundet ved hjælp af hjemmesiden bilpriser.dk, der giver ejere en fornemmelse af, hvad de kan få for deres bil, hvis de vil sælge den. Men den giver ikke det helt rigtige resultat. For at få det skal Se afsnittet om erhvervsleasing for nærmere beskrivelse af, hvordan det er beregnet. 131 Se nr. 18 i Excel-beregningerne 132 Se nr. 19 i Excel-beregningerne 133 Se nr. 20 i Excel-beregningerne 134 Finansieringsrapporten Side 49 af 112

50 ejeren tage rundt til forskellige forhandlere og forhøre sig om, hvad de vil give for bilen. 135 Hjemmesidens beregninger er dog ikke helt forkerte, og da det er svært at tage rundt til forhandlere og spørge dem, hvad de vil give for en bestemt bil om tre år, så er hjemmesidens bud nok det bedste. Udover usikkerheden, som ligger i selve vurderingen, er der mange andre ting, som kan ændre sig og påvirke salgsprisen. Eksempelvis vil en ændring af det danske afgiftssystem påvirke bilpriserne. Dette gælder både prisen på en ny bil og prisen på brugte biler. Hvis afgiften på biler sættes ned, vil prisen på nye biler falde. Så vil prisen på brugte biler også falde, da den pris en køber vil betale for en brugt bil afhænger af, hvad en ny bil vil koste. Hvis forskellen ikke er ret stor, vil køberen hellere have en ny bil end en brugt. Omvendt vil en stigning i afgiften få priserne på både nye og brugte biler til at stige. I øjeblikket overvejes det, om afgiftssystemet skal ændres, så afgiften ved køb bliver mindre, mens der kommer en ny afgift, hvis størrelse afhænger af, hvor mange kilometer bilen kører. Sådan en ændring vil umiddelbart få brugtvognspriserne til at falde, da prisen på nye biler vil falde. Men hvis den nye afgift per kørt kilometer kun gælder de nye biler, så vil denne ændring også kunne få priserne på brugte biler til at stige, eller i hvert fald forblive på det samme niveau som nu. Da personer, som kører mange kilometer, kunne være interesserede i at købe en brugt bil, som ikke har denne kilometerafgift, da der dermed kan spares penge i afgift. Altså er det meget usikkert, hvordan en ændring i afgiftssystemet vil påvirke brugtvognspriserne. En anden ting, som også påvirker prisen på brugte biler, er producentens prispolitik. Hvis producenten beslutter sig for at ændre på prispolitikken, vil det ændre nyvognsprisen, og den vil så påvirke prisen på brugte biler samme vej. Et godt eksempel på dette er Mercedes. De har næsten lige ændret deres prispolitik i Danmark ved at sænke prisen. 136 Dette gør, at Mercedes købere ikke vil betale så meget for en brugt, som de før har gjort, da en ny Mercedes er blevet billigere. De almindelige prisstigninger og inflationen i samfundet spiller også ind på en brugt bils pris. Den pris, som beregningerne bruger, er baseret på blandt andet forventningerne til inflationen de næste tre år. Hvis det viser sig, at inflationen ikke bliver som forventet, vil brugtprisen blive noget andet. Større inflation vil give en højere pris, og mindre vil give en lavere. Ligesådan er det med prisstigningerne, hvis bilpriserne generelt stiger mere end forventet, så vil brugtvognsprisen også blive højere, og 135 Karsten Meyland Lemche: Hvad er din bil værd? Motor nr , side se bilag 9 Side 50 af 112

51 såfremt bilpriserne ikke stiger så meget som forventet, vil den brugte bils pris blive lavere. Kort sagt er det uvisse ved at købe en bil, hvad den er værd, når den engang skal sælges. Den store risiko ved køb er altså, hvor stort et værditab bilen har Opsigelse Købekontrakten kan som nævnt under det juridiske afsnit opsiges på to måder. Køber kan sælge bilen og betale restgælden, eller køber kan aflevere bilen hos forhandleren og dermed komme af med restgælden. Det sidste vil som regel blive aktuelt, såfremt markedsprisen på bilen ikke kan dække restgælden. Hvis køber vælger at sælge bilen og betale restgælden, vil køber stadigvæk have gæld fra den solgte bil, såfremt salgsprisen ikke dækker hele restgælden. Salget vil også kun kunne lade sig gøre, såfremt kreditor accepterer salget på trods af, at hele restgælden ikke bliver betalt. For når bilen bliver solgt med kreditors accept, så har denne ikke længere sikkerhed i bilen i form af ejendomsforbeholdet Bankfinansieret køb En bank er ikke bundet af at skulle tage ejendomsforbehold, da de har deres sikkerhed ved pant i bilen, og ved at de kender kunden. Dermed er der ikke et krav om, at der skal være en udbetaling på 20 %. Den kan altså reguleres alt efter, hvad kunden ønsker, og hvor mange penge kunden har. Bankerne har dog ofte en udbetaling, som er af cirka samme størrelse, såfremt kunden kan betale det, da det giver større sikkerhed, og da bilen taber forholdsvis meget i værdi det første stykke tid. Det er også til gavn for kunden, for ellers risikerer kunden at stå med en restgæld, der er større end bilens værdi, når den skal sælges. I det lån, som de følgende beregninger laves på, er der også en udbetaling på 20 %. Den er baseret på en pris med metallak, levering og moms på kr., og udbetalingen er så ,60 kr. Forskellen i prisen på bilen ved finansiering gennem forhandler og gennem banken skyldes, at prisen til bankfinansieringen er fundet i listeprisen på nettet, 137 og det er tydeligvis ikke helt den samme, som den forhandleren bruger, når de skal komme med et finansieringsforslag. Bilens pris er inklusiv moms, da der som før nævnt er tale om en bil på hvideplader, og den skal bruges til både erhvervs- og privatkørsel. Der betales hver måned nt.aspx, se bilag 10 Side 51 af 112

52 en ydelse på kr., og den skal betales første gang den 1. april. 138 Beregningerne er igen lavet på lånet ved, at der betales for de første tre år, hvorefter bilen sælges, og restgælden betales Nutidsberegning Nutidsværdiberegningerne er lavet på følgende måde. Først er betalingerne fra 1. maj og resten af de tre år konteret tilbage til 1. april, altså nutiden. Hertil er så lagt den første ydelse og udbetalingen. Dette giver en nutidsværdi på ,55 kr. 139 Så er restgælden beregnet, og til dette skal bruges en kvartalvis rente, da renten tilskrives kvartalvis. Den årlige rente er på 6,5 %, 140 og den kvartalsvise rente er fundet ved at dele den årlige rente med fire. Det giver en kvartalvisrente på 1,63 %. Dette er ikke den korrekte måde, men det er den, finansieringsselskaberne bruger. Da det første kvartal slutter den 1. april, skal der allerede betales renter her, og derfor er der behov for en rente, som dækker denne måned. Til det beregnes dagsrenten, der er fundet ved at dele den årlige rente med 365, som er antallet af dage i året. Dette giver en daglig rente på 0,02 %. Restgælden er så fundet ved at trække det, der skal betales i rente i de forskellige måneder fra ydelsen. Det tilbageværende er så afdragene i de enkelte måneder, og disse trækkes månedsvis fra gælden. Da renten betales kvartalsvis, vil renten i en del af månederne være nul, og så afdrages der altså med hele ydelsen. Første rente og afdrag er beregnet således, at den daglige rente på 0,02 % ganges med gælden på ,08 kr. 141, som så ganges med 27 rentedage. Altså skal der betales 1.144,20 kr. i rente første gang. Dette trækkes fra ydelsen på de kr., og det giver et afdrag på 2.383,80 kr., og restgælden er dermed nede på ,28 kr. I de følgende to måneder afdrages der med hele ydelsen, da der ikke tilskrives renter. Herefter beregnes renterne, som den kvartalsvise rente på 1,63 % gange restgælden på ,28 kr. Så der skal betales 3.713,58 kr., hvilket trækkes fra ydelsen på kr., og giver et afdrag på - 185,58 kr. Altså stiger restgælden her til ,87 kr. Dette skyldes, at renterne er større end ydelsen. Efterhånden som der bliver afdraget på lånet, vil der også være et positivt afdrag i de måneder, hvor der bliver tilskrevet renter. På den ovenfor beskrevne måde 138 Nordea gældsbrev, side Se nr. 21 i Excel-beregningerne 140 Nordea gældsbrev, side Nordea gældsbrev, side 2 Side 52 af 112

53 forsættes beregningerne, så restgælden efter tre år bliver ,67 kr. 142 Denne trækkes så fra salgsprisen på kr., 143 og det giver et overskud på 9.043,33 kr., 144 som konteres tilbage til nutidsværdi. De 7.557,01 kr. 145 i nutidsværdi trækkes så fra nutidsværdien af ydelserne på ,55 kr., og det giver en ny nutidsværdi for at have bilen i tre år på ,53 kr. 146 Hertil skal lægges nutidsværdien af serviceaftalen med erstatningsbil, som er indgået for de tre år bilen ejes. Den koster 514,17 kr. om måneden, 147 hvilket giver en nutidsværdi på ,29 kr. 148 Det skal være en serviceaftale med erstatningsbil, for at det, som tidligere nævnt, er sammenligneligt med privatleasing, hvor dette indgår i leasingydelsen. Så bliver nutidsværdien for at have bilen og en serviceaftale med erstatningsbil i tre år ,82 kr. 149 Ligesom ved forhandlerfinansieret køb er der også skattefradrag for renteudgifterne ved banklån. Det betyder, som sagt, at der er 33 % fradrag for renterne. Fradraget er beregnet ved at tage renteudgifterne for hver måned og gange dem med fradragsprocenten. Alle disse fradrag er så konteret tilbage til nutidsværdi ved hjælp af den månedlige rente på 0,5 %. Eksempelvis er der i april et fradrag på 1.144,20 kr. gange 33 %, hvilket giver 377,59 kr. De næste to måneder er der intet fradrag, da der ingen rente tilskrives. Altså er der kun et fradrag hver tredje måned. Til sammen giver disse fradrag en nutidsværdi på ,43 kr., 150 og det trækkes fra nutidsværdien på ,82 kr., som er prisen for at have bilen og serviceaftalen med erstatningsbil i tre år. Altså kommer det i nutidsværdi til at koste ,40 kr. 151 at have bil med videre i tre år, såfremt hele skattefradraget kan bruges Rente Banklånet er baseret på en variabel rente, det vil sige, at hvis renten ændres, så vil rentetilskrivningerne også ændres. Ydelsen vil dog ved små renteændringer forblive den samme, derfor bliver ændringen her i lånets løbetid, det vil sige, i hvor mange år køber skal 142 Se nr. 22 i Excel-beregningerne bilag Se nr. 23 i Excel-beregningerne 145 Se nr. 24 i Excel-beregningerne 146 Se nr. 25 i Excel-beregningerne Se afsnittet om erhvervsleasingaftalen for nærmere beskrivelse af disse beregninger. 149 Se nr. 26 i Excel-beregningerne 150 Se nr. 28 i Excel-beregningerne 151 Se nr. 29 i Excel-beregningerne Side 53 af 112

54 betale ydelsen. Hvis der sker en stor renteændring, så vil ydelsen blive ændret, da løbetiden ellers vil ændre sig meget, og det kan give banken en større risiko. Så hvis renten stiger lidt, så stiger rentetilskrivningerne også, og køber skal dermed betale af på lånet lidt længere end først aftale. Hvis renten stiger meget, vil ydelsen blive større, mens lånets løbetid forbliver uændret. Modsat hvis renten falder, vil enten løbetiden eller ydelsen falde alt efter, om der er tale om et stort eller lille fald i renten. Altså kan der ved banklån blive ændret på enten ydelsen eller løbetiden alt efter, hvor store renteændringer, der er tale om. Var der derimod valgt en fast rente, så ville både ydelsen og løbetiden ligge fast, men til gengæld ville renten til at starte med være højere, da det er banken, der løber risikoen på renteudviklingen. Om den over hele perioden vil være højere afhænger af, hvordan renten udvikler sig. Det kunne være en ide i at vælge et fast forrentet lån nu, da renten er lav, og den derfor på sigt vil forventes at stige. Der er dog ingen, som ved, hvornår renten begynder at stige, og det er derfor ikke sikkert, at det vil være billigst med et fast forrentet lån. Men, hvad der er billigst, kan ikke vides før lånet er betalt tilbage. Derfor er det bedst at vælge ud fra, hvad ens forventninger til renteudviklingen er Salgspris Salgsprisen på bilen er, ligesom ved forhandlerfinansiering, meget usikker, og der er forbundet en stor risiko ved den. Salgsprisen er den samme uanset, hvordan bilen er finansieret, så derfor er den også her kun et kvalificeret bud på, hvad Golfen er værd efter tre år. Den rigtige pris kan først findes om tre år ved at besøge nogle forhandlere. Der kan i sig selv være stor forskel på, hvad de vil give. Det afhænger af, hvor mange biler de har i samme klasse, her tænkes på om det er en lille, mellem eller stor bil, af samme mærke, og hvor meget salg de mener, der er i dem. En anden faktor er, hvor meget profit de vil have på salget. Den pris, som bruges i beregningerne her, er baseret på et rent salg. Hvis bilen i stedet sælges som en del af et nyt køb, vil mange forhandlere give en højere pris. Det skyldes, at de tjener på salget af den anden bil. Der er, som tidligere nævnt, valgt rent salg, da det er nemmest at sammenligne med leasing. Så står køber/leasingtager efter tre år uden en bil og skal finde ud af, hvad der så skal ske. Det danske afgiftssystem har stor betydning for priserne på biler. Hvis det ændres, vil både nye og brugte bilers priser ændre sig. Brugte bilers priser afhænger af, hvad en ny bil af samme type koster, da en køber afpasser den pris, vedkommende er villig til at give for en Side 54 af 112

55 bestemt bil ud fra, hvad bilen som ny ville koste, hvor gammel den er, og hvor langt den har kørt. Så hvis afgiftssystemet ændres for nye biler, vil det også påvirke prisen på de brugte. Hvis afgiftssystemet går over til, at en del af afgiften i stedet skal være mere differentieret alt efter, hvor meget bilen kører, så vil det kunne få brugtvognspriserne til at stige, som nævnt før. Dette skyldes, at personer, som kører meget, vil kunne have fordel i at købe en brugt bil, som ikke bliver påvirket af de nye afgiftsregler. En stigning i brugtvognspriserne vil ikke være det, der umiddelbart kunne forventes, hvis en del af afgiften blev lagt over på kørslen, da priserne på nye biler så vil falde, og det burde trække prisen på brugte biler med ned. Prisstigningerne vil så skyldes, at der er større efterspørgsel efter brugte biler. Det er heller ikke sikkert, at en sådan ændring vil få brugtvognspriserne til at stige, det kan også være, at de forbliver på samme niveau som før afgiftsændringen. Det er heller ikke sikkert, at det vil gælde alle biler. Det kan godt være, at det kun er en bestemt gruppe af brugte biler, som vil opleve en større efterspørgsel. På samme måde, som nævnt under afsnittet om forhandlerfinansieret køb, vil en ændring i producentens prispolitik også ændre prisen på denne producents brugte biler. Det kan være, at producenten sænker priserne, fordi produktionsomkostningerne er blevet lavere, og bilen dermed er blevet billigere at producere. Eller det kan skyldes, at produkterne rettes mod et andet segment, som har en anden følsomhed overfor pris. Dette kan også være grunden til prisstigninger, hvis produktet skal fremstå som mere eksklusivt og skal henvende sig til personer, hvor prisen er et udtryk for kvalitet. Det kan også tænkes, at producenten venter med at sætte en helt ny model på markedet eller nøjes med at give den gamle model et facelift, hvilket ikke koster så meget, og dermed bliver bilen ikke helt så dyr. Der kan være mange grunde til en ændret prispolitik fra producentens side, men uanset hvorfor politikken ændres, så vil ændringen også kunne ses på de brugte biler. Igen har inflationen og den almindelige prisudvikling indflydelse på salgsprisen efter tre år. Dette skyldes, at vurderingen er baseret på en bestemt forventet udvikling, og hvis det viser sig, at den reale udvikling er anderledes, så vil salgsprisen også blive det. Denne usikkerhed hænger sammen med, at salgsprisen er et bud på, hvad køber kan forvente at kunne sælge bilen for om tre år. Køber kan, som tidligere nævnt, ikke vide, hvilken pris en forhandler vil give for bilen, når den tid kommer. Derfor vil udviklingen i samfundet få betydning for, om de beregninger, som er lavet her, holder. I sidste ende er det et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Hvis der er større efterspørgsel end udbud på en bil, så vil prisen stige, og hvis omvendt så vil Side 55 af 112

56 prisen falde. Derfor kan der være en fordel i at købe bil på et tidspunkt, hvor størstedelen af køberne ikke køber, da bilen så, når den skal sælges, tilhører en lille årgang. En ny bil købt under finanskrisen vil være en ud af et færre antal end, hvis den var købt før krisen. Dermed vil der være færre brugte biler af årgangene 2008 og 2009, og dermed et mindre udbud. Så hvis efterspørgslen på brugte biler, der er tre år gamle, kommer op på et niveau, som svarer til det, der var før krisen, og der er færre biler, som har denne alder på grund af den manglende købelyst under krisen, så vil prisen på disse biler stige. Det er dog ikke sikkert, at der vil være en gevinst i det, hvis der er tale om udskiftning af bilen, for så skal den nye bil købes, mens der er stor aktivitet. Det kan måske modsvare den gevinst, der kunne opnås ved at have købt bil på det rigtige tidspunkt gangen før. Alt i alt må der siges at være rigtig mange ting, som spiller ind på salgsprisen på en brugt bil, og dermed er der, som før nævnt, stor risiko forbundet med denne del af et køb. Det er her, der er stor usikkerhed, og dermed her, der kan tabes og vindes penge Delkonklusion Der er ikke den store forskel i kroner og øre på om køber får bilkøbet finansieret ved forhandleren eller hos banken. Forskellen er på 5.839,04 kr., og dette er ikke meget set i forhold til hele investeringen. Men hvis der skal tages et valg ud fra dette, vil det mest økonomisk hensigtsmæssige valg være, at få bilkøbet finansieret gennem forhandleren, da det koster ,63 kr., mens et banklån koster ,67 kr. Der er dog også andre faktorer, som er relevante at se på, når der vælges finansieringsform for købet. Da der her er tale om samme bil, vil salgsprisen efter tre års brug være den samme uanset finansieringsform, og derfor er det ikke en relevant faktor, når valget står mellem forskellige købsfinansieringer. Derimod er renten relevant. Forhandleren bruger en fast rente, mens banken bruger en variabel. Dette gør, at der for køber er mindre risiko forbundet med forhandlerfinansiering end banklån. Forhandlerfinansiering har herudover en anden stor fordel nemlig, at køber kan komme af med restgælden ved at aflevere bilen hos forhandleren. Dette gør, at køber ikke er så afhængig af, hvad brugtprisen er på bilen, hvis hans økonomi bliver dårlig, og det dermed er nødvendigt at afhænde bilen hurtigt. Alle disse hensyn taler for, at køberen skal vælge at bruge forhandleren, når bilkøbet skal finansieres. Banken har dog visse omkostninger, som de kan regulere på for at blive mere konkurrencedygtige. Det kan eksempelvis være, at banken, fordi der er tale om en god Side 56 af 112

57 kunde, vælger ikke at skulle have pant i bilen eller vælger at kunne nøjes med pant for en del af gælden. Det kan også være, at banken ikke tager omkostninger for oprettelsen af gældsbrevet. Men det hjælper dog ikke på den store fordel, der ligger i at kunne aflevere bilen mod restgælden. Derfor skal banklånet blive meget billigere, før der vil være en økonomisk fordel i det. 4.3 Delkonklusion Juridisk set er forhandlerfinansieret køb bedst, da køber kan gøre alle indsigelser gældende overfor kreditor, fordi kreditor og sælger anses for at være den samme aftalepart. Det vil sige, at køber kan tilbageholde betalinger overfor kreditor, såfremt sælger ikke opfylder sine forpligtigelser. Derudover kan kreditor som udgangspunkt ikke søge sig fyldestgjort i andet end bilen, hvis køber misligholder aftalen. Sidst men ikke mindst kan køber komme ud af aftalen ved at tilbagelevere bilen til forhandleren, dermed ophører købers gæld til kreditor også. Kreditor har altså ikke længere noget krav på køber. Økonomisk set er et forhandlerfinansieret køb også bedst, da det for det første har en lavere nutidsværdi af betalingerne end ved banklånet. Derudover er køber som følge af, at køber kan levere bilen tilbage og komme ud af alle forpligtelser også stillet bedre økonomisk. Der er mindre risiko forbundet ved et forhandlerfinansieret køb, da køber ikke behøver at bekymre sig om, at salgsprisen skal dække hele restgælden. Der er også større sikkerhed i denne type finansiering, da den er fast forrentet. Altså kan det konkluderes, at et forhandlerfinansieret køb er bedst ud fra både en juridisk og en økonomisk vurdering. 5. Sammenfatning Juridisk set er der ikke den store forskel ved levering på privatleasing og et forhandlerfinansieret køb. Ved begge aftaler skal bilen tjekkes inden for rimelig tid. Såfremt der er mangler, kan der reklameres rettidigt i optil to måneder efter, at manglen er konstateret. Dette skyldes, at der i begge tilfælde er tale om aftaler, hvor den ene part er en forbruger. Der er en lille forskel såfremt misligholdelse skal gøre gældende over for modparten. Leasingtager kan kun gøre misligholdelseskrav vedrørende leasingbilen gældende over for leasinggiver, såfremt leverandøren ikke overholder sine forpligtelser. En køber kan til gengæld uanset hvad gøre misligholdelse gældende over for kreditor, da kreditor og sælger anses for at være den samme. Det er en fordel ved køb, da Side 57 af 112

58 misligholdelsen kun skal gøres gældende ét sted. Hvad angår brugsretten er der ved køb ingen begrænsning om, hvem der må køre bilen. Ved privatleasing er det kun de nærmeste familiemedlemmer, der har ret til at bruge bilen. Det er en ulempe ved leasingaftalen, og derfor skal leasingtager være opmærksom på dette, da bilen ikke kan lånes ud til hvem som helst. Endelig er der forskel på opsigelsesmulighederne. En privatleasingtager kan kun opsige aftalen med en måneds varsel efter 11 måneder, hvorimod en køber til enhver tid kan opsige finansieringen ved enten at indbetale restgælden eller ved at tilbagelevere bilen til forhandleren. Økonomisk er der rimelig stor forskel på, hvad det koster i nutidsværdi at henholdsvis privatlease og få et køb finansieret gennem en forhandler. Privatleasing koster ,35 kr. i nutidsværdi, hvorimod et køb finansieret hos forhandleren koster ,35 kr. i nutidsværdi. Der er tale om en forskel på kr., og det er herudfra fra billigst at købe bilen. Derudover ligger der en fordel i, at det forhandlerfinansierede køb er fast forrentet, hvorimod leasingaftalen har en variabel ydelse. Dette taler igen for at vælge et forhandlerfinansieret køb frem for at privatlease bilen. Såfremt bilen totalskades, vil det være en fordel at have købt bilen, da køber selv får udbetalt forsikringssummen. Derimod er det i privatleasing leasinggiver, der modtager forsikringssummen. Dette betyder, at leasingtager står uden bil og uden penge til erstatning for den. Hvis leasingtager vil opsige aftalen efter de førnævnte regler, vil det komme til at koste ham et sted mellem og kr., mens en køber kan sælge bilen og betale restgælden til kreditor. Såfremt et salg af bilen ikke dækker restgælden, kan køber, der har fået finansieret købet gennem forhandleren, aflevere bilen og få afsluttet mellemværendet uden at skulle betale for det. Den største ulempe ved at vælge et køb er, at der er stor risiko forbundet med salget af bilen. Det er ikke på forhånd muligt at vide præcis, hvad bilen er værd. Denne risiko påtager leasinggiver sig ved en leasingaftale. Samlet set er det bedst både juridisk og økonomisk at købe bilen ved hjælp af forhandlerfinansiering frem for at privatlease den. Berlingske Media har i samarbejde med Bilbasen.dk undersøgt 25 forskellige biler og er kommet frem til, at 20 ud af disse er billigere at lease. 152 De har i deres undersøgelse blandt andet kigget på en Volkswagen Golf 1.6 TDI BlueMotion og er kommet frem til, at den er kr. billigere at købe end at lease. Eftersom de tre Volkswagen biler, der er 152 Berlingske Media og Bilpriser.dk: Denne rabat kræver købebiler hvis deres kilometerpris skal konkurrere med en tilsvarende leasingbil, Århus Stiftidende d. 23. marts 2010, se bilag 11 Side 58 af 112

59 undersøgt, er billigere at købe, kunne det tyde på, at Volkswagen ikke er specielt interesseret i leasingmarkedet. Derfor kan det ikke generelt konkluderes, hvorvidt det er leasing eller køb, der er billigst. De juridiske betragtninger er lavet ud fra de konkrete leasingaftaler, som kan være forskellige fra andre aftaler, da der er forskel på leasingaftalers vilkår. Disse vilkår kan dog kun stille leasingtager bedre, end hvad der følger af de forbrugerpræceptive regler. 6. Konklusion Det følger af ovenstående, at der ikke kan siges noget generelt om, hvorvidt det er bedst at købe eller lease en bil. En beslutning må derfor bygge på nøje overvejelser om, hvad der opfylder ens behov bedst og samtidig er billigst. Af de kontrakter, der er behandlet i opgaven, er køb finansieret ved en forhandler bedst. Såfremt der kigges på en anden bil, er det ikke sikkert, at konklusionen vil være den samme. Hvis Niels Hansen vil køre i en Golf 1.4 TSI Comfortline, vil den løsning, der dækker hans behov bedst, være køb finansieret gennem forhandleren. 7. Summary There is more focus on leasing as an alternative to loans because of the financial crisis. It is therefore interesting to see if the leasing market has changed so that it is also attractive for those who are able to get a loan. We have created a case to illustrate different ways of financing a car. The case is about Niels Hansen, who is self employed. Hence, he needs a car to use both privately and professionally. He believes that he will mostly use the car privately and that he will not drive more than km per year. His wife will also be using the car occasionally. We will analyze the economic and legal aspects of commercial leasing, private leasing and purchase financed by a car dealer or the bank. The legal framework is based on the Danish Contract Act, Credit Contract Act and Sale of Goods Act. This paper will not include aspects of taxes as well as compensation and the economic effects of it. Furthermore insurance and cost of using the car are not parts of this thesis, as well as accounting implications of leasing and purchasing. Miller and Modigliani s theories deal with how debt affects the value of a company. Their first proportion says that the firm s value is not affected by debt in a world without taxes. It can also be used in a world with taxes, but then the state s part of the firm s value has to be included in the total firm value. If a company establishes too much debt, then the Side 59 af 112

60 firm will experience financial distress. In theory the optimum debt ratio will be there, where the present value of the interest tax shield equals the cost of financial distress. Leasing can be an alternative if a company has a big debt ratio and it will therefore be expensive to get a new loan. There are two types of leasing, these are financial and operational. The difference between these two is that in operational leasing the lessor pays for maintenance while in financial it is lessee. In Danish law a consumer is defined as someone who mostly acts outside his profession. Niels Hansen is a consumer in this context because he will mostly use the car privately. Private leasing is better than commercial leasing both economical and legal because it is more flexible and it is possible to terminate the contract. The lessee also has more time to check the car and to complain about shortages. In addition to this the private leasing contract best fulfils the family Hansen s user needs. The private leasing car is cheaper when the economic risk is considered. Purchase financed by a car dealer is better than purchase financed by the bank. This is because the buyer can make all objections effective against the creditor, since creditor equals seller. For example the buyer can hold back payments if the seller does not fulfil his obligations. If buyer does not meet the requirements then the creditor can only take the car back and cannot achieve more than that. It is also cheaper than getting a bank loan, because it has a lower present value of the payments, furthermore the fixed rate is not as risky as the variable rate. Buyer can always return the car and thereby terminate the debt. The buyer does, therefore, not need to worry so much about the sales price of the car. When comparing private leasing and purchase financed by a car dealer the conclusion is that the purchase is the best option, because it is easier to object and there is no restrictions regarding who can use the car. You can always terminate the contract by paying the debt or by returning the car. In private leasing you can only terminate the contract after 12 months. The purchase is cheaper than the private leasing contract. There is less risk concerning the purchase, because the rate is fixed and if the car is totally damaged the buyer gets the insurance payment, while in leasing it benefits the lessor. These conclusions cannot be generalized since they are based on specific contracts and because other car leasing contracts are cheaper than buying. Therefore, the best choice regarding financing of a car depends on which brand and model you want to get. Based on all of the above it is best for Niels Hansen to buy the car financed by the car dealer if he wants a Golf 1.4 TSI Comfortline. Side 60 af 112

61 8. Litteraturliste Andersen, Lennart Lynge med flere: Aftaler og Mellemmænd, 5. udgave, 1. oplag, Forlaget Thomson, 2006 Andersen, Lennart Lynge: Aftaleloven med kommentarer, 4. reviderede udgave, 1. oplag, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag, 2005 Andersen, Lennart Lynge: Kredit retten, 4. udgave, 1. oplag, Forlaget Thomson, 2005 Andersen, Mads Bryde: Grundlæggende aftaleret, 3. udgave, Gjellerup, 2008 Andersen, Paul Krüger med flere: Dansk privat ret, 15. udgave, 1. oplag, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2008 Bang, Knud Erik med flere: Grundlæggende finansiering, 1. udgave, 1. oplag, Systime, 2006 Berlingske Media og Bilpriser.dk: Denne rabat kræver købebiler hvis deres kilometerpris skal konkurrere med en tilsvarende leasingbil, Århus Stiftidende d. 23. marts 2010 Bonne, Pernille: Hvad koster det at aflevere en leaset bil? Forbrug På Nettet, d. 14. maj 2008 Brealey med flere: Fundamentals of corporate finance, 5. Udgave, McGraw-Hill/Irwin, 2007 Hedegaard, Ove: Grund læggende investerings teori, 4. udgave, 1. oplag, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2004 Iversen, Bent med flere: Panteret, 2. udgave, 1. oplag, Forlaget Thomson, 2008 Lemche, Karsen Meyland: Biløkonomi Hvad er din bil værd? Motor nr Nielsen, Ruth m.fl.: Retskilder og retsteorier, 2. udgave, 1. oplag, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag, 2008 Nordea gældsbrev, 2010 Rothe, Henrik: Det civilretlige forbrugerbegreb, Ugeskrifts for Retsvæsen, 1988 (U 1988B.254) Ukendt forfatter: Når bilen skal afleveres, Motor nr Volkswagen Bilfinans Bil-leasingaftale, erhvervsleasingaftalen, 2010 Volkswagen Bilfinans Privatleasingaftale, privatleasingaftalen, 2010 Volkswagen Bilfinans Finansieringsrapport, finansieringsrapporten, 2010 Ørgaard, Anders: Sikkerhed i løsøre, 7. udgave, 1. oplag, Thomson Reuters, 2010 Side 61 af 112

62 Hjemmesider: set den 21/4/2010: brugt til vurdering af salgsprisen set den 30/4/2010: belysning af ændring i prispolitik set den 8/3/2010: serviceaftale med erstatningsbil pdfcontent.aspx, set den 21/4/2010: Volkswagens prisliste Side 62 af 112