HJORTSHØJ CARE Skovhusvej 9, 8240 Risskov Tlf DK. Årsberetning for kommunale tilsynsbesøg 2013.

Transkript

1 HJORTSHØJ CARE Skovhusvej 9, 8240 Risskov Tlf DK Årsberetning for kommunale tilsynsbesøg 2013 Randers Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Samlet konklusion på de kommunale tilsyn i Randers Kommune Baggrund - tilsynets form og metode Tilsynet har haft fokus på følgende forhold ved beboerne Beboersammensætning Beboernes liv på plejecentrene Beboere og pårørendes oplevelse af samarbejdet med personalet Tilsynet har haft fokus på følgende forhold ved ledelse og personale Ledelsen Personalet Ledelse og personale siden sidst Udviklingsområder Administrative funktioner / dokumentation Medicinhåndtering... 9 Bilag 1. Uanmeldt tilsyn med de kommunale plejeboliger i 2013 Randers Kommune

3 1.0 Samlet konklusion på de kommunale tilsyn i Randers Kommune 2013 Der er aflagt 23 uanmeldte kommunale tilsyn. Ved tilsynene (bilag 1) er der givet: Anbefalinger til 19 plejecentre. Bemærkninger til 3 plejecentre. Betydende mangler til 1 plejecenter. I 2012 gav tilsynet Bemærkninger til 7 plejecentre og Betydende mangler til 1 plejecenter. Plejecentrene viser i 2013 en betydelig forbedring, som det fremgår af ovenstående. De fleste Anbefalinger, Bemærkninger og Betydende mangler, der blev givet i 2012, var efterkommet ved tilsynsbesøget i I 2013 har tilsynet haft fokus på de borgerrettede, bløde værdier ud fra Ældre Kommissionens rapport: At beboeren skal have indflydelse på eget liv. At beboernes forskellighed respekteres. At beboerne skal have gode oplevelser i hverdagen. Tilsynet har haft fokus på ledere og personale hvad angår: Den sundhedsfremmende tilgang personalet har hos beboerne. Mål ledere og personale arbejder med i hverdagen. Introduktion af nyt personale. Møder og udbytte af disse. Tilsynets samlede Anbefalinger og Bemærkninger 2013: På alle plejecentre indgår nedenstående i den daglige pleje. Tilsynet vurderer, at det er så væsentlige områder: At personalet fortsat opmuntrer beboerne til at være aktive og deltage i forskellige aktiviteter, så de får gode oplevelser i hverdagen. At personalet fortsat arbejder sundhedsfremmende i forbindelse med beboernes personlige pleje og opmuntrer beboerne til at udføre det, de selv er i stand til. At personalet fortsat skal tilbyde beboerne mellemmåltid og drikkevarer. Anbefalinger / bemærkninger herunder er givet til forskellige plejecentre: At beboernes livshistorie bliver brugt i den daglige pleje. At frivillige/personale tilbyder beboerne gå- og skubbeture efter behov og ønske. At der skal gøres rent og ryddes op efter behov i beboernes boliger og fælles arealer. At beboerens døgnrytmeplaner skal være mere overskuelige og fyldestgørende med beskrivelse af, hvilke funktioner beboeren mestrer / skal have hjælp til. At beboerne får en skriftlig ydelsestildeling med klagevejledning At beboerens forflytningsvejledninger revideres, signeres og dateres. Bemærkninger og Betydende mangler er givet ud fra en helhedsvurdering af det enkelte plejecenter, som er beskrevet i de enkelte tilsynsrapporter. Der er på baggrund af de givne Bemærkninger og Betydende mangler indkommet tids - og handleplaner fra de 4 plejecentre. 3

4 2.0 Baggrund - tilsynets form og metode Randers Kommune har pligt til at føre tilsyn med de sociale og sundhedsmæssige forhold på plejecentrene efter lov om social service 151. Tilsynene skal tage udgangspunkt i Socialministeriets Bekendtgørelsen og i de af Randers Kommunes vedtagne kvalitets standarder for personlig pleje og praktisk hjælp. Der skal gennemføres et årligt kommunalt tilsyn på Randers Kommunes plejecentre. De kommunale tilsyn er foretaget af sundhedsfaglig konsulent Inge Hjortshøj og sygeplejefaglig konsulent Anne- Marie Skovsgaard Frederiksen. Formålet med de kommunale tilsyn er: At myndigheden blandt andet via de ældres oplysninger kan sikre sig, at de ældre får den hjælp, de er visiteret til, og at hjælpen udføres på en ordentlig måde med fokus på personlig pleje/omsorg, praktisk bistand, genoptræning og vedligeholdelsestræning. At tilsynene skaber mulighed for læring og fremadrettet udvikling. At der føres tilsyn med en række aspekter vedr. fysiske ressourcer, organisation og trivsel. Tilsynet har talt med 2-3 beboere på hvert plejecenter samt med personale og ledelse. Centerlederne eller assisterende centerleder har været til stede ved de 23 tilsyn. Tilsynet oplevede, at der blev givet en meget tilfredsstillende orientering på alle tilsynsbesøg. Tilsynsbesøgene er foregået i tidsrummet fra kl og af en varighed på ca. 3 timer. Efter tilsynsbesøgene er der udarbejdet en tilsynsrapport, som er afsluttet med en samlet konklusion: Ingen bemærkninger, Bemærkninger og Betydende mangler (bilag 1). Tilsynene har været udbytterige. Fra beboere, pårørende, personale og ledelse er der vist tilsynet imødekommenhed og åbenhed. 3.0 Tilsynet har haft fokus på følgende forhold ved beboerne 3.1 Beboersammensætning Ved tilsynsbesøgene i 2013 har det været tydeligt, at beboersammensætningen er ændret til et stigende antal yngre beboere med frontallap hjerneskade grundet alkohol demens, beboere der tidligere har været misbrugere og nu i metadon behandling. Desuden er mange ældre beboeres tilstand blevet mere kompleks. Det medfører ændrede krav til plejen. Ledere og personale har fokus på de forskellige faggruppers kompetencer med undervisning lokalt og tilbud om efteruddannelse. Beboere med komplekse lidelser / diagnoser kræver et personale, der er uddannet til specialopgaver, og som har mulighed for at indhente viden fra forskellige specialer: Beboere med alderdomssvækkelse, kroniske - og psykiske lidelser, beboere med demens, senhjerneskadede beboere, beboere med skizofreni. Beboere med kronisk obstruktiv lungelidelse, diabetes m.m. Yngre beboere der er frontallapskadet grundet alkohol demens, beboere der tidligere har været misbrugere og nu i metadon behandling m.m. Alvorligt syge og dødende beboer. 3.2 Beboernes liv på plejecentrene Tilsynet oplevede generelt, at beboerne var trygge, og levede et liv så tæt på egne ønsker som muligt. Beboerne havde social kontakt med nogle af de øvrige beboere og personalet. Beboernes selvbestemmelse bliver respekteret, og de har indflydelse på eget liv, f.eks.: 4

5 På nogle plejecentre tilbydes hjemmebesøg hos beboere, der skal indflytte. Der afholdes opfølgningssamtale med beboere/ pårørende 2-3 måneder efter beboeren er indflyttet. Dette for at beboernes rytmer, vaner, interesser og forventninger bliver tilgodeset bedst mulig. Beboerne medinddrages i beslutninger i det omfang, det er muligt. Der er nedsat et beboer- og pårørenderåd, og der er et godt samarbejde mellem beboere/pårørende, personale og ledelsen. Beboerne gav generelt udtryk for: At de var tilfredse med deres bolig og det daglige liv på centrene. At de følte sig trygge. At de selv bestemte, hvornår de ønskede at stå op og gå i seng. Mange beboere valgte at opholde sig i deres egen private bolig først på dagen og om aftenen. De valgte fællesskabet til middag og eftermiddagskaffen. Tilsynet anbefaler: At personalet fortsat opmuntrer beboerne til at være aktiv og deltage i forskellige aktiviteter, så de får gode oplevelser i hverdagen. 3.3 Beboere og pårørendes oplevelse af samarbejdet med personalet. Tilsynet oplevede, at personalet virkede imødekommende og engageret og havde fornemmelse for, hvad den enkelte beboer havde behov for. Der var en ligeværdig dialog mellem beboere og personale, og personalet udviste respekt for beboernes forskellighed. På nogle plejecentre anvender personalet kontaktpersonprincippet, hvilket kan være medvirkende til et godt grundlag for samarbejde med beboerne og de pårørende. Beboerne gav generelt udtryk for: At de var meget tilfredse med personalet, der var søde og flinke. Tilsynet anbefaler nogle plejecentre: At beboernes livshistorie bliver brugt i den daglige pleje. 4.0 Pleje, omsorg og praktisk hjælp 4.1. Personlig pleje På alle plejecentrene tilsynet besøgte var beboerne velsoignerede. De får hjælp til bad og påklædning efter ønske og behov, minimum 1 gang om ugen. Personalet arbejder med, at plejen bliver udført, så beboerne vedligeholder så mange færdigheder som mulig. Personalet bruger uniform. De bar ikke ure og smykker. Der bliver anvendt engangshandsker, engangsvaskeklude og hånddesinficerende sprit. På plejecentrene er der sæbe, desinficerende sprit og papirhåndklæder på toilet og de fleste steder også i personalerummet. Tilsynet anbefaler: At personalet fortsat arbejder sundhedsfremmende i forbindelse med beboernes personlige pleje og opmuntrer beboerne til at udføre det, de selv er i stand til. 5

6 4.2 Kost og ernæring På plejecentrene er der nu et etableret samarbejde med en tilknyttet ernæringsspecialist, som underviser og superviserer personalet i ernæringsrigtig kost. Personalet er bevidst om, at måltiderne foregår i et godt socialt miljø for de beboere, der ønsker at spise i fællesrummet. Generelt er der fokus på beboernes måltider og ernæring. Beboerne vejes ved indflytningen og som regel hvert halve år samt ved behov de fleste steder. Proteinrige drikke og mellemmåltider serveres / tilbydes beboerne. Ved beboere med ernæringsproblemer udarbejdes ernæringsplaner. BMI måles ved behov, og ernæringsplaner udarbejdes i samarbejde med beboere. Tilsynet anbefaler nogle plejecentre: At personalet fortsat skal tilbyde beboerne mellemmåltid og drikkevarer. 4.3 Aktiviteter, træning og genoptræning På plejecentrene er der tilbud om individuelle og fælles aktiviteter, der planlægges og afvikles i et samarbejde med beboerne, personalet og de frivillige. Beboerne får vedligeholdelsestræning i forbindelse med de daglige gøremål. På de fleste plejecentre udarbejder personale, beboere og frivillige en månedlig aktivitetsoversigt med aktivitetstilbud. På nogle plejecentre har beboerne mulighed for at gå i motionscenter flere gange om ugen. Visitering af genoptræning: Ved behov bliver beboerne visiteret via egen læge til vederlagsfri træning ved en fysioterapeut efter Servicelovens 86. Tilsynet anbefaler nogle plejecentre: At frivillige/personale tilbyder beboerne gå- og skubbeture efter behov og ønske. 4.4 Praktisk hjælp Ved tilsynsbesøgene var beboerne generelt tilfredse med rengøring og oprydning. Med få undtagelser levede rengøringen af beboernes bolig og fælles arealer op til bekendtgørelsen. Kvaliteten af rengøringen var i orden. På nogle få plejecentre var badeværelserne ikke helt rene, og det lugtede af urin. Et par steder stod bleer fremme i beboernes boliger, hvilket er med til at give stedet et uheldigt institutionspræg. Tilsynet anbefaler nogle plejecentre: At der skal gøres rent og ryddes op efter behov i beboernes boliger og fælles arealer. 5.0 Tilsynet har haft fokus på følgende forhold ved ledelse og personale. Ved besøgene talte tilsynet med ledelse og medarbejdere, som var meget engagerede. I samtalen svarede de bl.a. på spørgsmål vedrørende introduktion, mål og møder Ledelsen Lederne arbejdede med følgende mål, eks.: De overordnede politiske godkendt mål på Ældreområdet Randers Kommune. Rummelighed i forhold til beboerne. 6

7 Nedbringe og fastholde et lavt sygefravær. Overholde de økonomiske rammer for centeret, og justere personaleressourcer i forhold til økonomien. At få implementeret det nye KMD- Care. At personalet holdes faglig ajour med specifikke kompetencer. At få personaletrivsel og frivilligheden til at vokse. Møder på det enkelte plejecenter: Hyppige møder i mindre grupper. F.eks. daglig planlægningsmøde, trivselsmøde ca. 10 minutters varighed, teammøder med faglig sparring. Møder for større grupper. F.eks. assistent- sygeplejerskemøde 1½ times varighed 1 gang månedlig, stort fælles personalemøde 2-4 gange årligt. Møder i området: Distriktsleder og nattevagter mødes hver 14. dag. Centersygeplejerskegruppen i områderne mødes 1 gang om måneden. Centerledermøder hver tirsdag. Møderne opleves udbytterige med udveksling af viden, faglige input, sparring med hinanden og orientering. På de fleste plejecentre udsender centerlederen et nyhedsbrev ca. hver 2. måned. 5.2 Personalet Introduktion Nye medarbejdere får introduktion. Nogle centre havde et fyldestgørende introduktionsprogram. Andre steder var de i gang med at revidere introduktionsmaterialet. De fleste plejecentre har en mentorordning, hvor nyansatte bliver introduceret af en erfaren kollega. Som regel bliver der undervist i medicinadministration, hygiejniske principper m.m. afhængig af de nyansattes kompetencer. Personalet arbejdede med følgende mål, eks.: At beboerne er i centrum, og der ydes en individuel pleje/ omsorg/ aktivering med respekt for beboernes beslutninger. At beboerne skal have det bedst muligt ud fra hverdagen. Beboerne skal være aktør i eget liv, og de skal gøre det, de selv kan, dvs. arbejde med den rehabiliterende tankegang. At beboerne får gode oplevelser i hverdagen gennem individuelle og fælles aktiviteter. Møder på det enkelte plejecenter: Hyppige møder i mindre grupper. F.eks. daglig planlægningsmøde, trivselsmøde ca. 10 minutters varighed, teammøder med faglig sparring. Møder for større grupper. F.eks. assistent- sygeplejerskemøde 1½ times varighed 1 gang månedlig, stort fælles personalemøde 2-4 gange årligt. Tværfaglige møder med pleje- og terapeutgruppen hver 3.uge med evaluering af beboernes træning og aktivering Teammøder med centersygeplejerske, SSA / SSH / og terapeuter deltager ved behov, afholdes hver 2.mdr a 1 time med beboerrelaterede problemstillinger og 1 time med kollegialt sparring. Plejepersonalet på demensafdelingerne tilbydes supervision hver 3. måned. 7

8 Møder i området: Distriktsleder og nattevagter mødes hver 14. dag. Centersygeplejerske og SSA møder 1 x om mdr. Møder med aftenvagter hver 3. mdr. Centersygeplejerskegruppen i områderne mødes 1 x om måneden. Møderne opleves som udbytterige møder med god information og mulighed for kollegial sparring. 5.3 Ledelse og personale siden sidst I det forløbne år har der været: En stor udskiftning af centerledere med i alt 8 nye centerledere. Der er blevet etableret en natordning i de 3 områder. Der er i hvert område SSA dækning og mulighed for at sparre med hinanden. Natordning har været med til at give et fagligt kompetenceløft, øget kvalitet af plejen om natten. Personalesammensætningen er tilpasset beboernes behov. Der arbejdes med personalets kompetence profiler. Flere ansatte ønsker en rotationsaftale for at blive opkvalificeret til SSH, SSA eller sygeplejestuderende. Der ansættes flere SSA, og på samtlige plejecentre er der ansat / tilknyttet sygeplejefaglig ekspertise. På mange plejecentre er der et godt og udbytterigt tværfaglig samarbejde med terapeutgruppen. Der er flere ansatte i en specialistfunktion eks. kontinenssygeplejerske, sår specialister, demenskoordinatorer, frivillighedskoordinator m.m. 5.4 Udviklingsområder Grundet den nævnte komplekse beboersammensætningen har ledelse og personale fokus på de forskellige faggruppers kompetencer med undervisning lokalt og tilbud om efteruddannelse. Rotationsprojekt, der påbegyndte i 2012 med 6 ugers efteruddannelse for social- og sundhedshjælper og 8 ugers efteruddannelse for social- og sundhedsassistenter, projektet fortsætter ind i Personalet arbejder med TOBS: Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom. Når personalet observerer ændringer i beboeren tilstand, måles respiration, B.T., puls, temperatur, urinen stikses. Der bliver arbejdet med utilsigtede hændelser på alle plejecentre med speciel fokus på medicinhåndtering og fald. På nogle plejecentre har personale/ leder været på SAKA internatkursus i 2 døgn.kurser med forskellig indhold/ formål. Kurser i Marte Meo, magtanvendelsesregler, neuropædagogik, kollegial sparring, Flyt i Flok, Søvn og ældre, forflytningskurser, praktikvejlederkurser. 5.5 Administrative funktioner / dokumentation Beboernes data bliver dokumenteret i det nye KMD- Care. På flere plejecentre var oplevelsen, at det er en god proces, der sætter refleksioner i gang hos plejepersonalet. Der var gennemsyn af dokumentation i KMD- Care og beboernes samarbejdsbog hos de beboere, tilsynet besøgte. Tilsynet oplevede, at personalet ønskede at få samarbejdsbøger og dokumentationen i KMD- Care på plads inden jul. 8

9 Tilsynet anbefaler nogle plejecentre: At beboerens døgnrytmeplaner skal være mere overskuelige og fyldestgørende med beskrivelse af, hvilke funktioner beboeren mestrer / skal have hjælp til. At beboerne får en skriftlig ydelsestildeling med klagevejledning At beboerens forflytningsvejledninger revideres, signeres og dateres. 5.6 Medicinhåndtering Der blev i år aftalt, at tilsynet skulle tjekke medicinhåndteringen på de plejecentre, hvor der ikke er Embedslægetilsyn. Det vil sige: Møllebo, Aldershvile, Bakkegården, Thorsbakke og Dragonparken. Ved tilsynsbesøgene var der gennemgang af medicinen hos 2-3 beboere. Der er udarbejdet medicinskemaer, og mange beboere får dosisdispenseret medicin. Tilsynet anbefaler de ovennævnte plejecentre: At beboernes doseringsæsker er rengjorte og korrekt mærket med Dymo- tape, navn og cpr. At medicinskema og den ophældte medicin skal altid følges ad. At medicinen og medicinskema skal placeres samme sted i beboerens bolig, der ikke er tilgængelig for uvedkommende (at dette naturligvis sker i samarbejde med beboeren) At medicinen skal opbevares i beboerens hjem, så det ikke er frit tilgængeligt for uvedkommende. At der skal være overensstemmelse med den medicin, der er hældt op og det, der står på beboerens medicinskema. At personalet tilstræber at forebygge utilsigtede hændelser, og der sker indberetning, når der opstår UTH. 9

10 Bilag 1. Uanmeldt tilsyn med de kommunale plejeboliger i 2013 Randers Kommune. Bakkegården, Lodsejervej 8A, 8900 Randers Rosenvænget, P. Knudsens Vej 6, 8930 Randers NØ Vorup Plejehjem, Bøsbrovej 70, 8940 Randers SV Lindevænget, Vestergade 62, 8900 Randers Spentrup Ældrecenter, Præstevænget 2, 8981 Spentrup Aldershvile, Kirkevej 2A, 8970 Havndal Dragonparken, Thorsgade 24, 8900 Randers Thors Bakke, Biografgade, 8900 Randers Kollektivhuset, Parkboulevarden 71, 8920 Randers NV Borupvænget GL. Hobrovej 136, 8920 Randers NV Kristrupcenteret, Byvænget 12, 8960 Randers SØ Gudenåcenteret, GL. Stationsvej 11, 8940 Randers SV Asferg Ældrecenter, Ternevej 8, Asferg 8990 Fårup Fårup Ældrecenter, Stadion Alle 3, 8990 Fårup Kildevang, Randersvej 23, 8870 Langå Randers Kloster Blegdammen 1-5, 8900 Randers Åbakken, Bakkevænget 1, Øster Tørslev, 8983 Gjerlev Møllebo Infanterivej 35, 8930 Randers NØ Møllevang, Garnisonsvej 6, 8930 Randers NØ Dronningborg, Egholmsvej 4, 8930 Randers NØ Svaleparken, Svalevej 11, Assentoft 8960 Randers SØ Tirsdalen, R. Hougårds Vej 42, 8960 Randers SØ Solbakken, Frederiksborg Alle 23, 8920 Randers NV 10

11 Signaturforklaring Ingen bemærkninger Dette betyder, at det observerede lever op til lovgivning, forvaltningens regler, instruktioner, rutiner, værdier, kvalitetsstandarder og almen faglig standard. Bemærkninger Dette betyder, at det observerede på flere områder ikke lever op til lovgivning, forvaltningens regler, instruktioner, værdier, rutiner, kvalitetsstandarder eller almen faglig standard. Der er uhensigtsmæssige forhold, som områdelederen skal handle på. Der skal udarbejdes en handleplan inden for 1 mdr., der sendes til Senior Service chef og den tilsynsførende. Der sker effektmåling af de udarbejdede handleplaner ved næste tilsynsbesøg. Betydende mangler Dette betyder, at det observerede på mange områder ikke lever op til lovgivning, forvaltningens regler, instruktioner, værdier, rutiner, kvalitetsstandarder og almen faglig standard. Områdelederen udarbejder inden for (10 dage skriv antal) dage en tids- og handleplan for de tiltag, der skal iværksættes for at rette op på de påpegede mangler. Planen sendes til: Senior Service chef og den tilsynsførende. Kritisable forhold Dette betyder, at det observerede er kritisabelt og ikke lever op til lovgivning, forvaltningens regler, instruktioner, værdier, rutiner, kvalitetsstandarder eller almen faglig standard. Områdelederen udarbejder inden, for (4 dage skriv antal) dage en tids - og handleplan for de tiltag, der skal iværksættes for at få rettet op på påpegede mangler. Planen sendes til: Senior Service chef og den tilsynsførende. 11