Handlingsplan Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi. Eftertryk med kildeangivelse er tilladt

Transkript

1 Handlingsplan 2006

2 Handlingsplan 2006

3 Handlingsplan 2006 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger. Bestilles hos: Danmarks Evalueringsinstitut Østbanegade 55, København Ø T F E eva@eva.dk H

4 Indhold 1 Indledning 5 2 Evalueringer Grundskoleområdet Ungdomsuddannelsesområdet Området for videregående uddannelser De korte videregående uddannelser De mellemlange videregående uddannelser De lange videregående uddannelser Området for voksen- og efteruddannelse Tværgående evalueringer 9 3 Videnscenterprojekter Grundskoleområdet Ungdomsuddannelsesområdet Området for videregående uddannelser De mellemlange videregående uddannelser De lange videregående uddannelser Området for voksen- og efteruddannelse Tværgående projekter 12 4 Indtægtsdækket virksomhed 13 5 Bilag 14 6 Udgivelser fra EVA 16

5 1 Indledning Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, præsenterer i denne publikation sin handlingsplan for Efter behandling i EVA s bestyrelse og repræsentantskab er handlingsplanen blevet godkendt af undervisningsministeren. Hensigten med Handlingsplan 2006 er at give EVA s interessenter, skoler, uddannelsesinstitutioner og andre et indblik i vores kommende evalueringer og projekter og den sammenhæng de indgår i. Som med de forrige handlingsplaner sætter vi med handlingsplanen for 2006 evalueringer i gang på alle uddannelsesområder fra grundskole over ungdomsuddannelser og videregående uddannelser til voksen- og efteruddannelse. Projekterne i handlingsplanen rummer både nye initiativer og evalueringer, og projekter der bygger videre på projekter fra tidligere handlings-planer. EVA skelner mellem videnscenterprojekter, evalueringer og projekter under området for indtægtsdækket virksomhed. EVA s aktiviteter på de tre områder indgår i et tæt samspil. De supplerer hinanden og understøtter formålet om at opnå en så høj dækningsgrad som muligt. Bagest i publikationen findes en oversigt over evaluerings- og videnscenterprojekter fra denne og den forrige handlingsplan. Yderligere oplysninger om tidligere evalueringer, projekter og publikationer findes på vores hjemmeside, Ane Arnth Jensen Bestyrelsesformand Christian Thune Direktør Handlingsplan

6 2 Evalueringer Det er EVA s opgave at gennemføre systematiske evalueringer af undervisning og uddannelse i alle dele af uddannelsessektoren fra børnehaveklasse over ungdomsuddannelse og videregående uddannelse til voksen- og efteruddannelse. Ved systematiske evalueringer forstår vi først og fremmest at vi arbejder hen imod at opnå en så høj dækningsgrad på uddannelsesområderne som muligt, og at der anvendes systematiske metoder. Derfor skal den årlige handlingsplan tage højde for: at der hvert år planlægges evalueringer inden for hvert af områderne grundskole, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og voksen- og efteruddannelser at evalueringerne i handlingsplanen supplerer evalueringerne i de foregående handlingsplaner eller ligger i forlængelse af dem at vi altid anvender systematiske metoder der inkluderer forundersøgelse, herunder udarbejdelse af kommissorium og nedsættelse af evalueringsgruppe, dokumentationsindsamling, herunder selvevaluering og brugerundersøgelser, og udarbejdelse af en rapport der indeholder analyser, konklusioner og anbefalinger at vi sørger for en så stor spredning som muligt når vi udvælger de skoler og institutioner der skal deltage i en evaluering. Som led i indsatsen for at opnå en høj dækningsgrad vil vi i 2006 fortsætte de akkrediteringer af professionsbacheloruddannelserne og af University College som blev sat i gang i henholdsvis 2004 og Derudover vil vi fortsætte med systematiske akkrediteringer på KVU-området og som noget nyt iværksætte et større antal evalueringer af enkeltskoler på grundskoleområdet. 2.1 Grundskoleområdet Følgende evalueringer blev sat i gang på grundskoleområdet med Handlingsplan 2005: Skoleledelse Matematikkompetencer Samspillet mellem læringssyn, organisering og fysiske rammer. Skoleevalueringer på folkeskoleområdet EVA vil gennemføre et pilotprojekt der har til formål at udvikle og iværksætte en ny type evalueringer på folkeskoleområdet. Den nye evalueringstype skal kunne: gennemføres på mange skoler samtidig og dermed bidrage til at øge EVA s dækningsgrad på folkeskoleområdet give en direkte tilbagemelding til de skoler der deltager, både med en vurdering af status og med fremadrettede anbefalinger bidrage med værktøjer som kan anvendes til at danne overblik over hvordan skoler arbejder med at efterleve centrale krav i folkeskoleloven. Pilotprojektet gennemføres i form af skoleevalueringer der fokuserer på centrale rammebetingelser og kerneaktiviteter knyttet til undervisningens organisering, tilrettelæggelse og gennemførelse. Evalueringerne bygger på kriterier som udformes med udgangspunkt i folkeskoleloven og på baggrund af EVA s evalueringsbaserede viden om skolens stærke og svage sider. Konceptet for skoleevalueringen er udviklet i 2005 og justeres i 2006 som led i dette pilotprojekt, blandt andet på baggrund af input fra de involverede skoler. Handlingsplan

7 Tosprogede elever i folkeskolen De nyeste PISA-undersøgelser viser at en meget stor del af de unge tosprogede ikke har de minimumsfærdigheder i læsning som er nødvendige for at de efter 9. klasse kan gennemføre en uddannelse. I undersøgelserne sammenlignes tosprogede og danske elevers profiler for at identificere væsentlige socioøkonomiske forskelle. Fx sættes der fokus på de markante forskelle mellem indvandrerforældres og danske forældres uddannelsesniveau og deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Sammenligningerne giver dog ikke indblik i den kompleksitet og mangfoldighed der nødvendigvis karakteriserer begge elevgruppers uddannelsesmæssige forudsætninger og potentialer. EVA vil gennemføre en evaluering af undervisningen af tosprogede elever i folkeskolen. Formålet er at afdække de strategier kommuner og skoler anvender for at sikre at undervisningen organiseres, tilrettelægges og gennemføres under hensyntagen til tosprogede elevers forskellige forudsætninger og potentialer. Specialundervisning i folkeskolen I disse år arbejder mange skoler og kommuner med at udvikle deres specialundervisningstilbud i et samspil med normalundervisningen. Nye undersøgelser viser at en del skoler har bevæget sig væk fra at følge de traditionelle procedurer hvor eleverne blev indstillet til en pædagogiskpsykologisk undersøgelse og efterfølgende henvist til specialundervisning. I stedet tildeler skolerne ekstra ressourcer til enkelte elever eller klasser, men uden at registrere det som specialundervisning. EVA vil gennemføre en evaluering af hvordan kommuner og skoler konkret prioriterer, organiserer og tilrettelægger specialundervisning efter folkeskolelovens 20, stk.1. Evalueringen vil blandt andet fokusere på: samarbejdsformer omkring specialundervisning inden for kommunen og på den enkelte skole, blandt andet støttecenterets rolle som ressourcecenter, visitationsarbejdet og den konsultation som Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og skolerne sammen varetager koblingen mellem organisering og tilrettelæggelse af normalundervisning og specialundervisning, fx i forhold til fastsættelse af mål og handleplan for den enkelte elev, undervisningsdifferentiering og dokumentation af elevernes progression gennem løbende evaluering. 2.2 Ungdomsuddannelsesområdet Følgende evalueringer blev sat i gang på ungdomsuddannelsesområdet med Handlingsplan 2005: Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Tiltag i forhold til tosprogede elever på det gymnasiale område Pædagogikum i det almene gymnasium. Den naturvidenskabelige faggruppe på hf Som led i gymnasiereformen der er trådt i kraft i august 2005, er der kommet en ny bekendtgørelse om uddannelsen til toårigt hf. Med den nye bekendtgørelse er der lagt øget vægt på det naturvidenskabelige aspekt. Kursisterne skal nu have tre obligatoriske naturvidenskabelige fag i stedet for to. De tre fag, geografi, kemi og biologi, skal sammen danne en naturvidenskabelig faggruppe. Undervisningen skal organiseres med udgangspunkt i fællesfaglige emner og projekter som undervejs veksler med kursusperioder hvor særfaglig grundviden indarbejdes. Evalueringen skal belyse undervisningspraksis i gruppen af naturvidenskabelige fag, herunder brugen af evalueringsformer. Desuden skal den belyse hvordan den naturvidenskabelige faggruppe bidrager til at udvikle kompetencer og naturvidenskabelig dannelse hos kursisterne. Ungdommens Uddannelsesvejledning og Studievalg Med udgangspunkt i ungdomsuddannelsesområdet gennemfører EVA en evaluering af vejledningsreformen. Evalueringen er beskrevet under afsnittet om tværgående evalueringer. Handlingsplan

8 2.3 Området for videregående uddannelser Følgende evalueringer blev sat i gang på området for videregående uddannelser med Handlingsplan 2005: Akkreditering af professionsbacheloruddannelser Auditering af Syddansk Universitet Auditering af Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet Evaluering af kemi på universitetet Tildeling af betegnelsen University College De korte videregående uddannelser Evaluering på KVU-området EVA gennemfører en evaluering på KVU-området. Fokus for denne evaluering er ikke endeligt fastlagt De mellemlange videregående uddannelser Akkrediteringer af professionsbacheloruddannelserne Som beskrevet i Handlingsplan 2004 gennemfører EVA i løbet af de kommende år (frem til 2009) systematiske akkrediteringer af samtlige professionsbacheloruddannelser på udbyderniveau. Det drejer sig om ca. 30 uddannelser på ca. 130 institutioner. I 2006 gennemfører vi akkrediteringer af: skov- og landskabsingeniør, erhvervssprog og markedskommunikation, bioanalytiker, procesøkonomi og værdikædeledelse, og diplomingeniøruddannelserne (elektronik, by- og byg, kemi, maskin, stærkstrøm, eksport, integreret design, interaktivt design og mekatronik). University College-akkrediteringer EVA vil i de kommende år gennemføre akkrediteringer af Centre for Videregående Uddannelse (CVU er) der ansøger om at få tildelt kvalitetsbetegnelsen University College. Akkrediteringerne vil blive foretaget på baggrund af kriterier for University CoIlege. I 2005 blev de første University College-akkrediteringer gennemført. Dette arbejde fortsætter i De lange videregående uddannelser Auditeringer på universitetsområdet EVA gennemførte som led i Handlingsplan 2003 de første to auditeringer af universitetsområdet (Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet). På baggrund af erfaringerne herfra igangsatte vi i 2005 auditeringer af Syddansk Universitet og af Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet. I 2006 vil vi gennemføre endnu to auditeringer. Institutionerne vil blive udvalgt i samarbejde med Rektorkollegiet ud fra institutionernes egne ønsker om at deltage. Evaluering af sociologi-uddannelsen I forlængelse af strategiplanen for vil EVA sætte en uddannelsesevaluering i gang på tværs af universiteterne i lighed med turnusevalueringerne. EVA vil gennemføre en evaluering af sociologi-uddannelsen. Sociologi udbydes på Aalborg Universitet og Københavns Universitet. Evalueringen vil eventuelt også omfatte socialvidenskab der udbydes på RUC, og som omfatter en række fag og elementer fra sociologi-uddannelsen. Evalueringen vil som udgangspunkt omfatte følgende temaer der ligger i forlængelse af kravene i universitetsloven: dimittendernes kompetencer og arbejdsmarkedstilknytning uddannelsernes sigte og implementering af bachelor- og kandidatuddannelsesstrukturen uddannelsernes arbejde med kvalitetssikring og -udvikling. 2.4 Området for voksen- og efteruddannelse Følgende evaluering blev sat i gang på området for voksen- og efteruddannelse med Handlingsplan 2005: Evaluering af naturvidenskabelige eller teknologiske masteruddannelser. Handlingsplan

9 Grunduddannelse for voksne Grunduddannelse for voksne (GVU) er en del af videreuddannelsessystemet for voksne fra Uddannelserne har samme mål og niveau som de tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelser og afsluttes med de samme prøver, uddannelsesbeviser og betegnelser. Uddannelsesinstitutioner der udbyder GVU, foretager en vurdering af ansøgernes realkompetencer for at fastlægge en uddannelsesplan for deres GVU-forløb. Som led i denne vurdering kan der tilbydes et kompetenceafklarende forløb. Evalueringen vil fokusere på erfaringerne med at gennemføre og anvende vurderinger af realkompetencer. Desuden vil den vurdere GVU i forhold til de sammenlignelige erhvervsuddannelser. Diplomuddannelser i ledelse og organisation Diplomuddannelserne er en del af videreuddannelsessystemet for voksne fra 2000 og befinder sig niveaumæssigt mellem videregående voksenuddannelse (VVU) og masteruddannelserne. EVA har ikke tidligere evalueret diplomuddannelser, men begyndte i 2005 et videnscenterprojekt der kortlægger udbuddet af og efterspørgslen efter diplomuddannelser i Danmark. I 2006 vil EVA evaluere to til tre diplomuddannelser i ledelse og organisation. Evalueringen vil fokusere på sammenligneligheden med professionsbacheloruddannelserne med hensyn til fagligt niveau og på placeringen mellem VVU på den ene side og masteruddannelserne på den anden side. Evalueringen vil desuden fokusere på aftageres vurdering af uddannelsernes brugbarhed. Endelig skal evalueringen skabe grundlag for at udvikle et koncept for kommende evalueringer af diplomuddannelser. 2.5 Tværgående evalueringer Vejledning om valg af uddannelse og erhverv 1. august 2004 trådte vejledningsreformen i kraft. Reformen, der især retter sig mod vejledningen til unge, skal blandt andet sikre bedre kvalitet i vejledningen om valg af uddannelse og erhverv og skabe klarhed og enkelhed i ansvaret for og ledelsen af vejledningen. Vejledning er fortsat et tilbud til alle unge, men skal især målrettes unge med særlige behov for vejledning. Der er sat nationale mål for vejledningen i forbindelse med reformen. Der er også oprettet to nye vejledningsenheder der skal tage sig af overgangsvejledningen. Den ene vejledningsenhed er Ungdommens Uddannelsesvejledning, der vejleder om valg af ungdomsuddannelse, og som er forankret i 46 kommunale enheder. Den anden er Studievalg, der vejleder om valg af videregående uddannelse, og som er forankret i syv regionale centre under Undervisningsministeriet. Vejledning om gennemførelse af en påbegyndt uddannelse er fortsat forankret på den enkelte uddannelsesinstitution. Der er desuden etableret en national vejledningsportal på internettet, en fælles vejlederuddannelse, Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning og VidensCenter for Vejledning. EVA vil gennemføre en evaluering som omfatter alle vejledningsreformens elementer, herunder de nationale mål for vejledningen. Evalueringen skal vurdere vejledningsenhedernes arbejde og den vejledning der foregår via den nationale vejledningsportal. Den skal desuden vurdere de organisatoriske rammer, herunder det samarbejde som de nye vejledningsenheder indgår i, Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, VidensCenter for Vejledning og den fælles vejlederuddannelse. Evalueringen skal inddrage de unges oplevelse af vejledningen. Handlingsplan

10 3 Videnscenterprojekter Videnscenterprojekterne skal opfylde to formål: Det første er at indsamle, bearbejde og formidle viden om kvalitetssikring af uddannelser. Det er viden som er tilvejebragt gennem vores aktivt opsøgende rolle i forhold til national og international erfaringsudveksling og gennem de aktiviteter som vi selv tager initiativ til. Det andet formål er at udvikle redskaber og metoder der kan bidrage til at udvikle kvaliteten af det danske uddannelsessystem. Det sker på baggrund af resultaterne af vores evalueringer og af selvstændige undersøgelser der danner udgangspunkt for kommende evalueringer eller samler op på allerede gennemførte aktiviteter. Videnscenterprojekterne spænder fra metodeudvikling over kortlægninger til undersøgelser. EVA s videnscenter- og evalueringsprojekter indgår i et tæt samspil. Det betyder at vi anvender vores erfaringer fra evalueringsprojekter i det interne arbejde med at udvikle metoder og koncepter, som vi senere anvender i nye evalueringsprojekter. 3.1 Grundskoleområdet Skole-hjem-samarbejde om den enkelte elev Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme. Sådan indledes folkeskoleloven, og den slår hermed fast at samarbejdet mellem skole og hjem er et af den danske folkeskoles særlige kendetegn. Projektet fokuserer på det samarbejde som handler om den enkelte elev. Ifølge 13 i loven skal elever og forældre regelmæssigt underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af skolegangen. Skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet og for underretningen til hjemmet, og skolens lærere og ledelse har ansvaret for den daglige praksis. Samarbejdet kommer især til udtryk i samtaler mellem forældre, elev og lærere (skole-hjem-samtaler). Projektet belyser og vurderer både principper fastsat af skolebestyrelserne og skolernes praksis. Det sker i forhold til lovens krav og intentioner om formål, gennemførelse og opfølgning. 3.2 Ungdomsuddannelsesområdet Studieforberedende forløb i de treårige gymnasiale uddannelser Med gymnasiereformen er der i de treårige gymnasiale uddannelser indført nye selvstændige forløb der blandt andet har til hensigt at styrke uddannelsernes studieforberedende sigte. Det drejer sig om henholdsvis almen studieforberedelse på stx og studieområdet på hhx og htx. Forløbene falder i tre faser. Første fase ligger som en del af det halvårige grundforløb, anden fase løber til og med afslutningen af 2. g, mens tredje fase løber til og med afslutningen af 3. g. Projektet vil følge hvordan et udvalg af gymnasieskoler udmønter henholdsvis almen studieforberedelse og studieområdet over de næste tre år. Projektet vil fokusere på de pædagogiske overvejelser bag planlægningen af forløbet, de konkrete aktiviteter i forløbene og progressionen mellem faserne i forløbet. Et centralt perspektiv i projektet vil være sammenhængen mellem aktiviteterne i de nye studieforberedende forløb, herunder de tilknyttede prøveformer og den løbende undervisning i fagene. Projektet vil vurdere styrker og svagheder i forskellige indholds- og tilrettelæggelsesmodeller på baggrund af de erfaringer som skolernes ledelser, lærere og elever gør sig. Handlingsplan

11 3.3 Området for videregående uddannelser De mellemlange videregående uddannelser Forskningstilknytning på MVU-området I 2005 besluttede EVA at gennemføre videnscenterprojekter der udnytter den viden og erfaring der opsamles i forbindelse med EVA s akkrediteringer på området for mellemlange videregående uddannelser (MVU). Projekterne skal videregive eksempler på god praksis inden for et afgrænset tema. I 2006 vil EVA gennemføre et videnscenterprojekt om MVU-institutioners forskningstilknytning. Af professionsbachelorbekendtgørelsen fremgår det at uddannelserne blandt andet skal være karakteriseret ved forskningstilknytning. Forskningstilknytningen består i at der skal inddrages resultater fra national og international forskning i undervisningen. Selvejeloven for CVU erne nævner forskningstilknytning, men definerer ikke nærmere hvad den indebærer. Af bemærkningerne til loven fremgår det dog at forskningstilknytning indebærer at den nyeste viden inden for de fagområder hvor institutionen udbyder uddannelse, tilvejebringes gennem samarbejdsaftaler med relevante forskningsinstitutioner. EVA vil foretage en systematisk kortlægning af de nuværende samarbejdsaftaler mellem MVUinstitutioner (både uddannelser og CVU er) og forskningsinstitutioner og på den baggrund udarbejde en typologi for samarbejdsaftalernes omfang og karakter. Projektet skal kvalificere indholdet af samarbejdsaftalerne og fungere som inspiration for kommende samarbejdsaftaler med henblik på at identificere god praksis. Projektet skal ligge i forlængelse af MVU-rådets rapport fra 2003 uden at det dog forpligter til at bruge samme metode De lange videregående uddannelser Forskningsbaseret undervisning og uddannelse Universitetslovens 2 fastlægger at universiteternes formål er at drive forskning og give forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau. Loven eller lovens bemærkninger fastlægger dog ikke nærmere hvad der kan eller skal forstås ved begrebet forskningsbaseret. EVA vil gennemføre en undersøgelse der ligesom projektet om forskningstilknytning på MVUområdet skal skabe klarhed over begrebet forskningsbasering. Formålet med projektet er at belyse hvilke forståelser af forskningsbaseret uddannelse og undervisning universiteterne opererer med, og på hvilken måde forskningen i praksis integreres i uddannelserne på bachelor- og kandidatniveau. Katalog over auditeringskriterier Evalueringer af universiteternes kvalitetsarbejde auditeringer er blevet en vigtig del af EVA s virke på universitetsområdet. EVA gennemførte med Handlingsplan 2003 de første to auditeringer, og de metodiske erfaringer herfra blev anvendt i to auditeringer under Handlingsplan Formålet med dette projekt er at udarbejde et katalog over auditeringskriterier som tager højde for dels de nye fælles europæiske kvalitetsstandarder, dels de erfaringer EVA har gjort i forbindelse med tidligere auditeringer på universitetsområdet. Efter at kataloget er udarbejdet, får universiteterne mulighed for at kommentere det. Kataloget skal herefter anvendes første gang i forbindelse med de auditeringer der gennemføres som led i denne handlingsplan. 3.4 Området for voksen- og efteruddannelse Koncept for evaluering af masteruddannelser EVA har gennemført evalueringer af masteruddannelser på tre forskellige områder. Formålet med dette projekt er at sammenfatte erfaringerne fra evalueringerne og på den baggrund udvikle et koncept for evaluering af fremtidige masteruddannelser. Handlingsplan

12 Undersøgelse af erfaringer med fjernundervisning Fjernundervisning er en undervisningsform som vinder frem i Danmark. Den adskiller sig fra traditionelle undervisningsformer i rammer, form og indhold, og det medfører at traditionelle kvalitetssikringssystemer ikke er umiddelbart mulige at overføre. Formålet med dette projekt er at skabe grundlag for at udvikle et koncept for kvalitetssikring af fjernundervisning. Projektet tager afsæt i erfaringer med fjernundervisning fra Danmark, blandt andet resultaterne fra EVA s videnscenterprojekt om e-læring fra Handlingsplan 2005, og erfaringer fra udlandet, blandt andet Norge og USA. 3.5 Tværgående projekter Bibliografi over evalueringslitteratur på dansk Det store fokus på institutionernes egen forpligtelse til at evaluere har især på grundskoleområdet skabt et behov for en tilgængelig oversigt over egnet evalueringslitteratur. Med projektet vil EVA give de institutioner der skal i gang med evalueringsarbejdet, et værktøj til at finde relevant litteratur. Projektet skal munde ud i en annoteret bibliografi der kortlægger og beskriver dansksprogede værktøjs- og metodeudgivelser siden årtusindskiftet, målrettet grundskole- og ungdomsuddannelsesområdet. Nordiske evalueringsinstitutters uafhængighed, kvalitetssikring og opfølgning Det daværende evalueringscenter tog i 1992 initiativ til et netværk mellem de nordiske evalueringsorganisationer på det videregående uddannelsesområde (NOQA). Netværket gennemfører hvert år et fælles projekt med et metodeudviklende eller vidensgenererende sigte. EVA har ansvaret for netværkets projekt 2005/2006 som skal analysere evalueringsorganisationernes uafhængighed af ministerier og institutioner, deres interne kvalitetssikringsmekanismer og deres procedurer for opfølgning på gennemførte evalueringer. Projektet vil dels give grundlag for indbyrdes vidensdeling og læring, dels medvirke til at fortolke de europæiske standarder for eksterne evalueringsorganisationer som ministrene med ansvar for videregående uddannelser netop har vedtaget i Bergen som led i Bologna-processen. Handlingsplan

13 4 Indtægtsdækket virksomhed EVA har mulighed for at gennemføre rekvirerede opgaver som indtægtsdækket virksomhed. En af de vigtigste målsætninger for aktiviteter under indtægtsdækket virksomhed er at de sammen med aktiviteterne på vores handlingsplan skal involvere et stigende antal institutioner på de forskellige uddannelsesområder for at opnå en så høj dækningsgrad som muligt. Derudover er det vores mål at aktiviteterne skal fremme en systematisk og stærk evalueringskultur på alle uddannelsesområderne. Opgaverne under indtægtsdækket virksomhed består dels af en række opgaver som udbydes fast, dels af opgaver som rekvireres løbende. De faste opgaver omfatter SU-vurderinger af private uddannelser, løbende vurdering af de obligatoriske uddannelser for sikkerhedsrepræsentanter under Arbejdstilsynet og evaluering af de private psykoterapeutuddannelser. Derudover udbyder vi aktivt en række ydelser som indtægtsdækket virksomhed. Det drejer sig om projekter som kan støtte udviklingen af evalueringsaktiviteterne på de forskellige uddannelsesområder, fx evalueringer, oplæg og undersøgelser. Efterhånden har vi også et vist omfang af opgaver udbudt som kursusvirksomhed. De løbende opgaver påtager vi os efter rekvisition hvis de ligger inden for vores kernekompetencer, dvs. evaluering og kvalitetsudvikling af uddannelse, uddannelsesforløb, undervisning og institutionsudvikling. Handlingsplan

14 5 Bilag Tabel 1 Oversigt over evalueringsprojekter i Område og projekt Handlingsplan Planlagt afslutning Grundskolen: Skoleledelse kvartal 2006 Matematikkompetencer kvartal 2006 Samspillet mellem læringssyn, organisering og fysiske kvartal 2006 rammer Skoleevalueringer på folkeskoleområdet 2006 Tosprogede elever i folkeskolen 2006 Specialundervisning i folkeskolen 2006 Ungdomsuddannelserne: Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler kvartal 2006 Tiltag i forhold til tosprogede elever på det gymnasiale kvartal 2006 område Pædagogikum i det almene gymnasium kvartal 2006 Den naturvidenskabelige faggruppe på hf 2006 De videregående uddannelser: Akkreditering af professionsbacheloruddannelser kvartal 2005 Auditering af Syddansk Universitet kvartal 2005 Auditering af Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet kvartal 2005 Evaluering af kemi på universitetet kvartal 2006 Tildeling af betegnelsen University College kvartal 2005 Evaluering på KVU-området 2006 Akkrediteringer af professionsbacheloruddannelserne 2006 University College-akkrediteringer 2006 Auditeringer på universitetsområdet 2006 Evaluering af sociologi-uddannelsen 2006 Voksen- og efteruddannelse: Evaluering af naturvidenskabelige eller teknologiske kvartal 2006 masteruddannelser Grunduddannelse for voksne 2006 Diplomuddannelser i ledelse og organisation 2006 Tværgående Vejledning om valg af uddannelse og erhverv 2006 Handlingsplan

15 Tabel 2 Oversigt over videnscenterprojekter i 2006 Område og projekt Grundskolen: Skole-hjem-samarbejde om den enkelte elev Ungdomsuddannelserne: Studieforberedende forløb i de treårige gymnasiale uddannelser De videregående uddannelser: Forskningstilknytning på MVU-området Forskningsbaseret undervisning og uddannelse Katalog over auditeringskriterier Voksen- og efteruddannelse: Koncept for evaluering af masteruddannelser Undersøgelse af erfaringer med fjernundervisning Tværgående projekter: Bibliografi over evalueringslitteratur på dansk Nordiske evalueringsinstitutters uafhængighed, kvalitetssikring og opfølgning Handlingsplan

16 6 Udgivelser fra EVA Evalueringsrapporter Auditering af Syddansk Universitet, 76 s., december 2005, ISBN Engelsk i det danske uddannelsessystem: overgange og sammenhænge, 104., s december 2005, ISBN Videregående engelskuddannelser: kompetencer, undervisnings- og eksamensformer, 96 s., december 2005, ISBN Læsning i folkeskolen: indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder, 128 s., oktober 2005, ISBN It på de gymnasiale uddannelser, 114 s., oktober 2005, ISBN Studie- og erhvervsvejledning på universiteterne, 108 s., september 2005, ISBN Kvalitetssikring på erhvervsakademiuddannelserne: erfaringer fra fire institutioner, 88 s., august 2005, ISBN VUC: AVU og enkeltfags-hf, 140 s., juni 2005, ISBN Kommunernes kvalitetssikring af folkeskolen, 104 s., juni 2005, ISBN Forberedende voksenundervisning, 112 s., februar 2005, ISBN Undervisningsdifferentiering i folkeskolen, 98 s., december 2004, ISBN Auditering af DTU, 96 s., december 2004, ISBN Audit of University of Copenhagen, 55 s., december 2004, ISBN Engelsk i gymnasiale uddannelser, 112 s., november 2004, ISBN Idræt i folkeskolen, 126 s., november 2004, ISBN Master of Public Health, 100 s., oktober 2004, ISBN Skriftlighed i gymnasiet, 108 s., oktober 2004, ISBN Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af erhvervsuddannelserne, 96 s., juni 2004, ISBN Journalistuddannelserne, 78 s., april 2004, ISBN Specialundervisning for voksne, 146 s., december 2003, ISBN Vidtgående specialundervisning: den ændrede opgavefordeling og KVIS-programmet, 126 s., december 2003, ISBN Den internationale dimension i folkeskolen, 124 s., november 2003, ISBN Læreruddannelsen, 106 s., oktober 2003, ISBN Tysk på universitetet: evaluering af de humanistiske tyskuddannelser, 130 s., oktober 2003, ISBN Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser, 96 s., oktober 2003, ISBN Engelsk i grundskolen: om indhold, organisering og vilkår, 136 s., oktober 2003, ISBN Vilkår for pædagogisk udviklingsarbejde: evaluering af de pædagogiske enheder på DTU og CBS, 76 s., september 2003, ISBN Eksamensformer i det almene gymnasium, 84 s., juni 2003, ISBN Pædagoguddannelsen, 192 s., april 2003, ISBN Efter- og videreuddannelse af undervisere på mellemlange videregående uddannelser, 126 s., februar 2003, ISBN Datamatikeruddannelsen, 87 s., november 2002, ISBN Folkeskolens afgangsprøver: prøvernes betydning og sammenhæng med undervisningen, 123 s., november 2002, ISBN Handlingsplan

17 Masteruddannelser: evaluering af Master of Public Administration, Master of Public Management og Master of Public Policy, 189 s., september 2002, ISBN Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet, 77 s., september 2002, ISBN Børnehaveklassen: pædagogisk tænkning og praksis, 133 s., september 2002, ISBN Profiler på hhx og htx: evaluering af økonomifag på hhx og teknologi og teknikfag på htx, 153 s., september 2002, ISBN Efteruddannelse af lærere på erhvervsskoler og AMU-centre, 161 s., juni 2002, ISBN Det pædagogiske fagområde i to diplomuddannelser, 50 s., april 2002, ISBN Undervisning i pædagogik: i pædagoguddannelsen og læreruddannelsen, 175 s., april 2002, ISBN Agricultural Science: International Comparative Evaluation of Agricultural Science related BSc Programmes, 149 s., november 2002, ISBN Overgange fra hhx og htx til videregående uddannelse, 85 s., oktober 2001, ISBN Fysik i skolen: skolen i fysik, 293 s., september 2001, ISBN Historie med samfundskundskab i det almene gymnasium, 207 s., september 2001, ISBN Basisuddannelserne: ved Aalborg Universitet og Roskilde Universitetscenter, 189 s., september 2001, ISBN Samarbejde og sammenhænge: en pilotevaluering af skolevæsenet i Middelfart, 187 s., juni 2001, ISBN Sammenhænge og samspil: en pilotevaluering af skolevæsenet i Hirtshals, 193 s., juni 2001, ISBN Socialrådgiver- og socialformidleruddannelserne, 103 s., juni 2001, ISBN Social- og sundhedshjælperuddannelsen: undersøgelse af en uddannelse i forandring, 101 s., april 2001, ISBN Design: evaluering af designuddannelserne under Kulturministeriet, 126 s., juni 2000, ISBN Videnscenterrapporter Skolefritidsordninger: mellem skole- og fritidspædagogik, 70 s., januar 2006, ISBN Læsning i folkeskolen: styrk indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder, 12 s., oktober 2005, ISBN Folkeskolelærernes efteruddannelse: en undersøgelse af udbuddet, 47 s., september 2005, ISBN Universiteternes danskkurser for udenlandske studerende, 33 s., september 2005, ISBN Set på tværs: EVA's evalueringer og undersøgelser inden for treårige gymnasiale uddannelser, 41 s., august 2005, ISBN Fokus på læring: gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering, 6 s., august 2005, FVU: avu og enkeltfags-hf, resultater fra EVA's evalueringer, 34 s., august 2005, ISBN Køn, karakterer og karriere: drenges og pigers præstationer i uddannelse, 116 s., juni 2005, ISBN Kvalitetsarbejde i det almene gymnasium, 34 s., marts 2005, ISBN Læsning: en forundersøgelse til evalueringen, 31 s., februar 2005, ISBN Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen, 61 s., december 2004, ISBN Løbende evaluering af elevernes udbytte på hhx, htx og stx, 53 s., december 2004, ISBN Efteruddannelse: praksis i offentlige og private virksomheder, 36 s., oktober 2004, ISBN Erfaringer fra New York, 25 s., juni 2004, ISBN Handlingsplan

18 Fremmedsprog på universitetet, 48 s., april 2004 Pædagogisk ledelse og ledelsesredskaber i det almene gymnasium, 43 s., april 2004, ISBN System i kvaliteten: kvalitet i systemet, 18 s., januar 2004, Opsamling fra konference 28. november 2003 Skoleudvikling i Chicago: danske perspektiver, 96 s., januar 2004, ISBN Educational Evaluation around the World: an International Anthology, 181 s., december 2003, ISBN Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser: inspiration til udvikling, 14 s., december 2003, ISBN Engelsk i grundskolen: indhold, læring, resultater, 32 s., oktober 2003, ISBN Engelsk i grundskolen: mål og resultater, 27 s., oktober 2003, ISBN Undervisningsevaluering: fem spørgsmål, fem råd, fem metoder, 24 s., maj 2003, ISBN Hhx: htx og videregående uddannelse, 35 s., december 2001, ISBN Mutual Recognition: the Danish report, 31 s., 2002, ISBN Manual for quality assurance aimed at mutual recognition of quality assurance agencies, 12 s., december 2002, ISBN Fakultetsevaluering: metodeopsamling på baggrund af evalueringen af Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet, 13 s., november 2002, ISBN Undervisning i pædagogik: en genvej til evalueringsrapporten, 25 s., september 2002, ISBN Selvevaluering i praksis, 124 s., september 2002, ISBN Teknik og naturvidenskab: kortlægning af initiativer der skal fremme interessen for teknik og naturviden, 141 s., november 2001, ISBN Nøgler til forandring: om skoleudvikling der integrerer evaluering, 36 s., november 2001, ISBN Den gode socialrådgiver og socialformidler: opsamling på konferencen, 16 s., september 2001 Skriftlige opgaver og vejledning, 155 s., 2000, ISBN Handlingsplan