ramt af ludomani Sygelig trang til at spille poker og andre spil på internettet koster flere ansatte i finanssektoren jobbet

Transkript

1 Finansforbundets magasin nr. 1, 2008 ramt af ludomani Sygelig trang til at spille poker og andre spil på internettet koster flere ansatte i finanssektoren jobbet Læs side 10

2 FSP Pension ønsker alle et godt nytår I 2007 har vi passet og plejet din pension resultatet er 6 % i depotrente Med en depotrente på 6 % efter skat i 2007 placerer FSP Pension sig fortsat i toppen af markedet til gavn for dig som kunde hos FSP Pension. FSP Pension er kundeejet, og vi har derfor ingen aktionærer, der skal have udbytte. Pensionsformuen tilhører vores kunder, og overskuddet kommer kun dig og vores andre kunder til gode. I 2008 vil vi fortsat passe og pleje din pension, så du kan få en attraktiv forrentning, og vi kan leve op til vores løfte til kunderne om bedre råd, bedre liv. Det er jo din fremtid, det handler om! Godt nytår og velkommen til 2008 uanset om du er kunde hos FSP Pension eller bare gerne vil være det. Læs mere om fordelene på www. fsp.dk

3 indhold Nyheder Bankrådgivere er i høj kurs Leder Kundetilfredsheden med bankrådgivere skal endnu højere op Besat af gambling Bankmand gamblede for tusindvis af kroner 5 skarpe Poul Nyrup Rasmussen om kapitalfonde Er det normalt at søge rådgivning hos sin fagforening? Rapport fra landsretten Globalt Mobil-banking vinder frem i Afrika Tusind års kamp for tryghed Ny bog om forsikringshistorie Læserbrev Klage over beregning af pension Flere tillidsmænd skal i bestyrelserne Det styrker medarbejderne Spørgehjørnet Plejeorlov til pasning af døende Feriehuse Bestil din sommerferiebolig nu Medlemsservice Guide til bedre jobsøgning Medlemsservice Indkaldelse til kredsgeneralforsamlinger Medlemsservice FTF-A's kontingent- og dagpengesatser Finansjob Få gode og gratis råd om din karriere Tema: Islamisk finans English is my best Café-stil trækker kunder til banken Tusindvis af danske finansfolk taler engelsk på deres arbejdsplads Reportage fra Jyske Banks afdeling i Esbjerg, som har fordoblet kundetilvæksten det seneste år. Om kort tid åbner finansieringsinstituttet Amanah, som tilbyder tusindvis af danske muslimer mulighed for at optage boliglån uden at betale renter. Finans januar

4 Nyheder Banker bag ny pengetank En ny forening under Finansrådet har oprettet et privat beredskab, der skal træde til med penge, hvis en bank er nødlidende. Det nye tiltag er en konsekvens af ændrede EU-regler, der har sat en stopper for en tidligere model, der betød, at staten kunne gå ind og yde hjælp. Navnet på foreningen bliver Det Private Beredskab til Afvikling af Nødlidende Banker, Sparekasser og andelskasser og får en garanti fra bankerne på 750 millioner kroner om året med mulighed for en udvidelse til det dobbelte. Få sygedage Danske finansansattes sygefravær er i bund i sammenligning med finansansatte fra Sverige, Norge og Finland. Sygefraværet er på ca. 2,5 procent af arbejdstiden, mens Norge har et sygefravær, der er dobbelt så højt ifølge Nordisk Bank Statistik fra Europamestre i pension En ny rapport fra European Pensions Barometer 2007 viser, at Danmark er det land i EU, som står bedst rustet til fremtidens udfordringer, hvor en stadig større del af befolkningen bliver pensionister. Danmarks placering som nummer et skyldes i høj grad, at langt de fleste danskere har en arbejdsmarkedspension, hvor de sammen med bidrag fra arbejdsgiveren selv sparer op til deres pension. I gennemsnit har danskerne 75 procent af deres lønindkomst at leve for, når de går på pension. Det er markant over EU-gennemsnittet, hvor tallet er 58,7 procent. Danmarks topplacering er dog i risiko for at smuldre, hvis ikke den danske velfærdsreform bliver gennemført effektivt, og pensionsalderen bliver justeret, påpeger rapporten. Danmark og de øvrige EU-lande er i undersøgelsen blevet sammenlignet på parametrene: Udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner, levestandarden for pensionister, der kun har pension fra det offentlige, landets offentlige udgifter til pension nu og fremover samt befolkningssammensætning. (Kilde: European Pensions Barometer 2006, Aon Consulting) Foto: Scanpix Foto: Scanpix Rekordlav ledighedom tobak Ledigheden rasler ned i finanssektoren. Ifølge den nyeste opgørelse fra FTF-A, som er a-kasse for Finansforbundets medlemmer, var blot 193 mænd og 446 kvinder berørt af ledighed 1. oktober Det er 16 procent færre end 1. august 2007, hvor 739 personer var berørt af ledighed. Ledighedsprocenten på 1,45 har aldrig været lavere. For to år siden i 2005 var den således over tre procent. Tallene viser, at der er stor efterspørgsel efter arbejdskraft i finanssektoren. Det er glædeligt, hvis de sidste ledige også kunne komme i job, siger Kent Petersen, formand for FTF-A. Opgørelsen fra FTF-A viser, at det fortsat er de ældste medarbejdergrupper, som er hårdest ramt af ledighed. 71 procent af de ledige medlemmer af Finansforbundet 1. oktober var således mellem 50 og 60 år. Den gennemsnitlige ledighed for finansfolk i oktober var knap 17 måneder, men også her er der markante forskelle mellem yngre og ældre. For personer over 55 år var den gennemsnitlige ledighed 24,5 måned, mens den for personer under 55 år lå på 14,5 måned. 4 Finans januar 2008

5 nyheder Foto: Lene Esthave Bankrådgivere er i høj kurs 77 procent af kunderne er tilfredse eller meget tilfredse med den rådgivning, de får i deres bank eller sparekasse, viser en undersøgelse blandt kunder, som Zapera har foretaget for Finansrådet Danskernes tillid til deres bankrådgiver er stor, viser en ny spørgeundersøgelse blandt kunder, som analyseinstituttet Zapera har gennemført for Finansrådet. 91 procent af de adspurgte opfatter deres primære bankrådgiver som kvalificeret i høj grad eller i nogen grad, mens blot fem procent svarer enten slet ikke eller i mindre grad til spørgsmålet. Og når det gælder tilfredsheden med den rådgivning, man får i sin bank eller i sin sparekasse, svarer 33 procent, at de er meget tilfredse. 44 procent er tilfredse, 15 procent hverken tilfredse eller utilfredse, tre procent utilfredse, og tre procent meget utilfredse. Resultaterne af undersøgelsen finder jeg meget tilfredsstillende på medlemmernes vegne, for de viser jo, at kunderne værdsætter deres bankrådgivere. Rådgiveren er bankens daglige ansigt udadtil i forhold til kunderne, og det at være kunde i en bank handler meget om tillid til sin rådgiver, siger Finansforbundets formand, Allan Bang. Svarene fra de repræsentativt udvalgte bankkunder harmonerer ikke alt for godt med en række artikler i dagbladene de seneste par år, hvor bankrådgivere over en bred kam anklages for kun at tænke på at sælge så mange som muligt af bankens produkter til kunderne i stedet for at yde dem kvalificeret rådgivning. På spørgsmålet, I hvilken grad fortæller din primære bankrådgiver om fordele og ulemper ved forskellige løsninger/produkter?, svarer 43 procent i høj grad, og 40 procent i nogen grad. 10 procent svarer i mindre grad, og fra blot fire procent er svaret slet ikke. Det er vigtigt, at kunderne kommer derfra med det, de har brug for. De produkter, bankrådgiveren afsætter til kunden, skal være en win-win-situation, og derfor er det vigtigt, at man yder god rådgivning. Vi er som forbund imod kanonsalg, og hvis det er det, man som pengeinstitut satser på, vil man næppe have langvarige kundeforhold. Hvis man kun kører med slagtilbud eller ikke giver kunderne det, de har brug for, får man ikke folk til at blive som kunder i mange år, mener Allan Bang. I et andet spørgsmål i undersøgelsen skal kunderne vurdere, hvilken rolle, deres primære bankrådgiver har? Her svarer 56 procent, at bankrådgiveren både er sælger og rådgiver. Ifølge 20 procent er deres bankrådgiver overvejende rådgiver. 12 procent svarer overvejende sælger, syv procent svarer udelukkende rådgiver, og blot to procent udelukkende sælger. Kontorchef Jeanne Blyt fra Finansrådet er glad for, at et markant flertal af de adspurgte vurderer, at deres bankrådgiver ikke bare er sælger. Undersøgelsen bekræfter det, vi dybest set selv har vidst hele tiden, nemlig at bankerne har masser af tilfredse kunder. Og tilfredse kunder får man kun, hvis man leverer en ordentlig vare. I bankerne er en ordentlig vare dels et bredt produktsortiment, dels en god rådgivning. Begge dele skal tilpasses den enkelte kundes behov, siger hun. /CJO Hele undersøgelsen kan læses på finansraadet.dk. Finans januar

6 nyheder Klar til OK-forhandlinger De indledende arbejdsgrupper med FA om konkrete emner i den nye overenskomst har afsløret stor uenighed om kravene om kompetenceudvikling men velvilje til at opnå resultater på andre områder. De centrale forhandlinger indledes mandag den 14. januar. Foto: Jakob Mark Siden 29. oktober har tre arbejdsgrupper med repræsentanter fra Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) behandlet en række konkrete emner om blandt andet løn, arbejdstid, kompetenceudvikling og sociale ordninger og en særskilt gruppe har beskæftiget sig med assurandørområdet. Arbejdsgrupperne sluttede deres arbejde mandag den 20. december, hvorefter næste skridt i processen mod en ny overenskomst bliver centrale forhandlinger mellem FA og finansforbundet fra mandag den 14. januar. På nogle områder er der i arbejdsgrupperne udvist en stor velvilje til at nå frem til resultater, men man kan også konstatere, at vi står meget langt fra hinanden på et emne som kompetenceudvikling, vurderer Kent Petersen, næstformand i Finansforbundet. På dette område har Finansforbundet to overordnede krav: Medlemmerne skal have ret til individuel kompetenceafklaring, og medlemmerne skal have ret til selv at vælge kompetencegivende uddannelser, som tages i arbejdstiden og betales af virksomhederne. Møderne i arbejdsgrupperne har ikke kredset synderligt om lønstigninger, hvilket heller ikke har været forventet. Arbejdsgiverne har brugt en del tid på at beskrive, hvorfor det er meget svært at give reelle lønstigninger. Hertil kan siges, at de sidste tre års regnskaber ikke lyver. Der har som bekendt været en rekordhøj indtjening i sektoren, siger Kent Petersen, som ikke kan forestille sig, at medarbejderne i finanssektoren skal have mindre lønstigninger end dem, privatansatte på LO-området forhandlede sig til i foråret Her landede man på fire procent om året. Der skal bøjes lidt af hos arbejdsgiverne for at opnå et resultat, men jeg håber, at vi får en god dialog under de direkte forhandlinger med FA fra den 14. januar, siger Kent Petersen. Du kan læse nyt om overenskomstforhandlingerne på finansforbundet.dk /CJO 86 procent får årlig bonus Hvis du er ansat i en finansiel virksomhed, har du med stor sandsynlighed en bonusordning udover din løn. Ifølge en undersøgelse fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), hvor ni forsikringsselskaber og 35 penge- og realkreditinstitutter har medvirket, er 86 procent af medarbejderne omfattet af nye lønformer. De mest brugte nye lønformer er medarbejderobligationer eller medarbejderaktier til alle medarbejdere samt bonusordninger rettet mod den enkeltes eller gruppens præstation. Ifølge FA udgør udgifterne til de nye lønformer 6,7 procent af den samlede lønsum. Selvom finanssektoren kun udgør to procent af samtlige virksomheder i Danmark, udbetaler den 11 procent af den samlede bonusmasse. Et kvindefag 53,5 procent af medarbejderne i den danske finanssektor er kvinder, men i sammenligning med de øvrige nordiske lande er det få. I Finland er godt 79 procent af de ansatte i bankerne kvinder, I Sverige 58 procent, mens kvindelige finansansatte i Norge udgør 54,5 procent ifølge Nordisk Bankstatistik for Provisionsløn fredes Kunderne skal ikke have assurandørernes provision oplyst, når de indgår en forsikringshandel, men i stedet de generelle salgsomkostninger. Det blev konklusionen på arbejdet med en indstilling til Økonomi- og Erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) i forbindelse med en revidering af lov om forsikringsselskabers oplysningspligt. Ifølge Carsten Nielsen, der har repræsenteret Finansforbundet i arbejdsgruppen, og som er formand for assurandørerne i SEB Pension, har udfaldet af den endelige indstilling stor betydning for assurandørerne, fordi en provisionsoplysning kan være med til at give et forkert sammenligningsgrundlag i vurderingen af flere assurandører, da de er aflønnet meget forskelligt. 6 Finans januar 2008

7 leder Tilfredsheden skal endnu højere op Kunderne i de danske banker og sparekasser er bevidste, kritiske og i høj grad tilfredse. Det fremgår af en undersøgelse om kunde/rådgiverforholdet, som Finansrådet offentliggjorde i december, og som omtales andetsteds her i bladet. Bankrådgiverne har i de senere år stået model til en del. De har været udsat for en urimelig og ofte usaglig kritik. Ikke mindst Forbrugerrådet har igennem medierne gang på gang angrebet rådgiverne for at tænke mere på salg af produkter end på at give kunden en god rådgivning. Det er kommet så vidt, at nogle aviser er begyndt at sætte rådgiver i anførselstegn. Derfor skal Finansrådet have ros for at tage fat om kritikkens rod og spørge dem, det handler om, nemlig kunderne, hvad de mener. I Finansforbundet er vi meget tilfredse med, at undersøgelsen slår fast, at 77 procent af kunderne enten er tilfredse eller meget tilfredse med rådgivningen. Bankrådgivning handler om at give de bedste forudsætninger for at træffe de rigtige valg i nogle af livets vigtigste forhold: nnår familien skal købe bolig, når opsparingen skal investeres, eller pensionen sikres. Derfor er kundeforholdene langvarige, og gensidig tillid nødvendig. Det handler også om salg. Salg bliver ind i mellem gjort til noget odiøst. Det er noget vrøvl. Salg er en naturlig og nødvendig del af rådgivningen, for eksempel når pensionsopsparingen skal investeres. Det er rådgiverens ansvar at rådgive økonomisk forsvarligt og etisk korrekt samt ikke at oversælge virksomhedens produkter. Det er en balancegang, som i de fleste tilfælde ikke giver skyggen af problemer. Tre ud af fire kunder er da også tilfredse. Og det er godt. Men det er ikke godt nok. Tilfredsheden skal endnu højere op. Vi ved, at der er virksomheder, hvor balancen tipper, hvor det bliver vigtigere at tjene på produkterne end at varetage kundens interesser. Her er bonus ofte en alt for stor del af lønnen, og konkurrence vigtigere end etikken og loyaliteten over for kunderne. En sådan forretningsmoral, eller mangel på samme, vil vi ikke acceptere. Hverken hos virksomhederne eller rådgiverne. Det er ikke bare dårlig behandling af kunderne. Det giver også hele sektoren et dårligt ry. Derfor har vi sat en undersøgelse af sælger/rådgiverproblemstillingen i gang. Når den er færdig, vil vi beslutte, hvad vi så skal gøre. Vi ser også gerne, at Finansrådet følger sit udmærkede initiativ til en undersøgelse op med konkrete handlinger. Så kan vi måske i fællesskab få hævet tilfredsheden og give sektoren det ry, som den fortjener. Næstformand Kent Petersen, formand Allan Bang og næstformand Michael Budolfsen Finans januar

8 nyheder sharialån kan fremme integrationen Når finansieringsinstituttet Amanah, der specialiserer sig i islamisk långivning, om kort tid åbner i København, vil mange herboende muslimer ifølge en fremtrædende imam få mulighed for at optage lån til køb af ejerbolig uden at betale renter, som er i strid med sharia-lovgivningen Muligheden for at finansiere et boligkøb med et boliglån, som er i overensstemmelse med islam, kan ifølge den danske imam Abdul Wahid Pedersen betyde en forbedret integration. Flere muslimer får ikke købt fast ejendom, men bliver i ghettoerne, fordi de er bange for den skyld, der ligger i at handle med renter. Det er et helt reelt problem. De er bange for at gå ind og lave noget, der religiøst set er forkert, ved at købe en rentebelagt bolig. Hvis de får en mulighed for at købe en bolig på vilkår, der gør, at de religiøst set føler sig godt tilpas med det, tror jeg også, de vil gøre det. Og det vil være en styrkelse af spredningen af indvandrere ud i større områder i Danmark og dermed en styrkelse af integrationen, påpeger Abdul Wahid Pedersen, som selv har problematikken tæt inde på livet: Jeg har ikke fast ejendom, fordi jeg ikke vil tage rentebelagte lån. Og jeg tvivler på, at jeg nogensinde får fast ejendom, da jeg er ved at være oppe i årerne. Men havde jeg haft muligheden for et rentefrit lån, ville jeg for flere år siden have købt en lejlighed eller et hus og ville i dag have haft en friværdi, der ville have givet mig et råderum, jeg ikke har. Professor i offentlig politik Peter Nannestad, som blandt andet forsker i integrationspolitik på Aarhus Universitet, stiller spørgsmålstegn ved, om islamisk finansiering kan fremme integrationen. At flytte ind i et dansk parcelhuskvarter med anden etnisk baggrund betyder ikke nødvendigvis, at man får kontakter og bliver integreret. Det kan også virke modsat, at man bliver yderligere isoleret, fordi man ikke har et netværk til at støtte op omkring en. Undersøgelser viser, at en god kontakt med folk med ens egen etniske baggrund generelt er afgørende for sociale relationer og netværk med danskere, siger Peter Nannestad. Ifølge professoren viser erfaringer fra USA, at integration er en tosidet proces. Her er ejendomsværdierne i flere rent hvide boligkvarterer faldet, som følge af at der er flyttet sorte amerikanere ind i kvarteret, og flere hvide amerikanere valgte efterfølgende at flytte væk. Det handler i høj grad også om lav social status, og det ændrer sig ikke ved, at indvandrerne får råd til at købe et hus, men i stedet mere uddannelse. Alle undersøgelser viser, at jo bedre uddannet folk med anden etnisk baggrund end dansk er, jo bedre bliver de accepteret blandt etniske danskere. Så hvis man sætter ind på flere fronter, kan islamisk finansiering måske være et skridt på vejen, påpeger Peter Nannestad. /BV Læs tema side Abdul Wahid Pedersen Finans, Finansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening ISSN Nr. 1, januar 2008, 17. årgang Næste nummer 1. februar 2008 Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5 Postboks 1960, 1411 Kbh. K telefon telefax Redaktion: Yvonne Schantz (DJ), ansvarshavende, ys@finansforbundet.dk Carsten Jørgensen (DJ), redaktionsleder, cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@finansforbundet.dk Mads Anker (DJ), mda@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon , fax , Læserindlæg: Senest 14. januar. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning. Oplag: Design og tryk: Datagraf Forsidefoto: Territorium 8 Finans januar 2008

9 Hvad med en tv-reklame for Bankpension? Der er to grunde til, at du ikke ser tv-reklamer for Bankpension. For det første synes de fleste, at pensionsreklamer er mere kedelige end at se maling tørre. Og for det andet koster selv kedelige reklamer penge. Derfor sparer vi på reklamebudgettet. Så vi stadig kan holde en af branchens laveste omkostningsprocenter. Det giver flere penge til vores medlemmers pension. Og det er i virkeligheden sjovere end en tv-reklame. Vi tager os af det kedelige, så din pension bliver sjovere

10 ludomani af Besat gambling Inderst inde vidste Rasmus godt, at han brugte for mange penge på spil. Men det var, som om det ikke var ham, der gamblede for tusindvis af kroner i poker på nettet. Han gjorde det bare Af Henrik Stanek, freelancejournalist Foto: Territorium Rasmus havde ingen anelse om, hvad der stod på dagsordenen, da han blev kaldt til møde med personalechefen og sin tillidsrepræsentant. Først da han blev præsenteret for en opgørelse over, hvor mange penge han havde brugt på netpoker, gik det op for ham, hvad det handlede om. Og så alligevel ikke. Jeg syntes ikke, det var så slemt. Jeg så poker som en hobby, men banken havde gjort op, hvor meget jeg havde spillet for. Den havde ganske vist ikke taget gevinsterne med, men der var et samlet underskud, erkender Rasmus, der er elev i banktrelleborg. Han førte ikke selv regnskab over sit forbrug på poker. Det gør man ikke, især ikke når man taber, som han siger. Jeg havde spillet for flere tusinde kroner. Jeg husker ikke beløbet præcist. Jeg har sikkert fortrængt det, siger Rasmus med et skævt grin. Med sit korte hår, pæne lyse skjorte og venlige fremtoning ligner han enhver anden bankelev. Han er dygtig og kan se frem til at gøre karriere i banken, så da personalechefen stillede ham et ultimatum om at gå i behandling, kunne han ikke afslå. Lige på det tidspunkt følte jeg ikke, at jeg havde et problem. Jeg forstod ikke, hvorfor banken skulle blande sig i mit privatliv. Hvorfor skulle den bestemme, hvad jeg brugte mine penge til? Men inderst inde vidste jeg, at personalechefen havde ret. Rasmus har netop afsluttet seks ugers behandling for ludomani. Tre gange om ugen har han været til samtaler og foredrag med andre ludomaner, om hvad de kan sætte i stedet for deres spillelidenskab. Min trang til at spille er aftaget. Jeg kan godt se, at jeg både har brugt for mange penge og for megen tid på poker. En turnering tager fem-seks timer, hvis man når langt. Nu er jeg glad for, at banken blandede sig i mit privatliv, siger bankeleven. Spilledjævlen svarede igen Rasmus fik øje på poker for omkring tre år siden, da TV2 Zulu begyndte at sende fra store turneringer. Jeg mødtes med mine venner og spillede om en 50 er, men så opdagede vi, at vi kunne spille på nettet. Jeg vandt lidt, og så blev 50'eren skiftet ud med 500 kroner. Som de fleste andre drømte Rasmus om den store gevinst. Jeg spillede for at vinde en stor turnering. Poker er en blanding af penge og macho. Nettet er fyldt med ranglister. Man kan skabe sig et navn i den verden, men i dag spørger jeg: 10 Finans januar 2008

11 ludomani Jeg mødtes med mine venner og spillede om en 50 er, men så opdagede vi, at vi kunne spille på nettet. Jeg vandt lidt, og så blev 50'eren skiftet ud med 500 kroner. Finans januar

12 ludomani Hvor fedt er det? Ud over at man kan tjene kassen, vinder man en masse tom respekt. Jo, man er god til at trykke på musen og spille kort, lyder det hånligt fra Rasmus. Inderst inde sagde hans fornuft: Lad nu være. Men spilledjævlen svarede igen med et, Du kan godt. Men hvad er det, der er så fascinerende ved poker? Det er jo det, jeg ikke skal tale om, griner Rasmus. Jeg prøver jo at komme væk fra det. I poker skal man være heldig, men man har stadig indflydelse, og hvis man er god, kan man slå de andre. En hjælp at miste Visakortet Banken sendte ikke kun Rasmus i behandling. Den tog også Visa/Dankortet fra ham for at forhindre ham i at overføre penge til spillekonsoller. Det er nok det, jeg blev mest ked af, men det har været en hjælp for mig, for i begyndelsen havde jeg vildt lyst til at spille. Jeg kan anbefale andre banker at tage Visakortet, selv om det er irriterende, at jeg altid skal have penge på mig. Det er kun dårlige kunder, der ikke har Visa, så det er mærkeligt, at jeg ikke har det som bankmand. Men jeg får det nok tilbage om et års tid, trøster Rasmus sig. Forældrene vidste godt, at han spillede. De havde flere gange spurgt, om det ikke var for meget, men Rasmus sagde bare, at det skulle de ikke tænke på. Derfor blev de glade, da de hørte, at banken ville hjælpe ham ud af det. Også kollegerne i hans afdeling har støttet ham. Folk bliver imponeret, når en ryger har holdt sig fra smøger i ti dage, men de færreste bliver imponeret over, at jeg ikke har spillet. Derfor har det været godt, at kollegerne har spurgt interesseret til, hvad behandlingen gik ud på. Rasmus er overrasket over, at han ikke indså, at han ikke kunne styre sit forbrug. Jeg kan lide at have kontrol, derfor er det skræmmende at opdage, at der var noget, jeg ikke havde kontrol over. Rasmus har valgt at være anonym og hedder i virkeligheden noget andet. n Bank afslører fire unge ludomaner På blot 14 måneder har banktrelleborg opdaget fire unge medarbejdere, der gamblede deres løn væk. Nu holder banken særligt øje med, hvad mandlige kolleger under 30 år bruger deres penge til, for at beskytte dem mod dårlig økonomi og kriminalitet Af Henrik Stanek, freelancejournalist Foto: Stig Stasig Nå ja, så har vi også prøvet det, tænkte personalechef Annette Bach Laursen, da kreditchefen for nogle år siden opdagede en ludoman blandt medarbejderne i banktrelleborg. Manden kom i behandling og er stadig i banken. I dag har Annette Bach Laursen et andet syn på ludomani. På blot 14 måneder har banket afsløret fire ansatte under 25 år, som har brugt store summer på poker og Oddset. To har banken i Slagelse været nødt til at skille sig af med, mens to andre har indvilliget i at gå i behandling. I ingen af tilfældene har vi tænkt fejlrekruttering. Det er dygtige unge kolleger, som vi gerne vil udvikle i banken. De er hurtige til at lære og tror måske, at de kan regne spillesystemerne ud, siger personalechefen. Den første ludoman afdækkede banken i sommeren For at finansiere sin gambling for flere hundrede tusind kroner havde han begået kriminalitet. Banken fik øje på ham, da han kom i et mindre overtræk. Da to andre senere skulle have bevilget overtræk, var bankens kreditchef i alarmberedskab. Han scrollede ned over deres konti og så næsten daglige 12 Finans januar 2008

13 ludomani "Det er dygtige unge kolleger, som vi gerne vil udvikle i banken. De er hurtige til at lære og tror måske, at de kan regne spillesystemerne ud Personalechef Annette Bach Laursen overførsler til en udenlandsk spillekonsol. Selvfølgelig vandt de også en gang imellem, men de tabte langt mere, fortæller Annette Bach Laursen. Afsløringen af endnu to ludomaner fik revisionen til at gennemgå konti med Visa/Dankort hos alle mandlige kolleger under 30 år. Her dukkede endnu én op uden overtræk, men med et stort spilleforbrug. Selvfølgelig må de købe en lottokupon, men de skal holde indsatserne på et rimeligt niveau, uden at vi vil definere, hvad det præcist er. Men hvis de bruger halvdelen af deres nettoløn på at spille, har de vist et misbrug, siger Annette Bach Laursen. En elev havde spillet for kroner på ti måneder. Ud af en månedlig bruttoløn på kroner, vel at mærke. Gevinster giver prestige Personalechefen og lederne taler løbende med de unge om, at banken følger med i deres adfærd. De kan sagtens forstå det, men de opfatter sig ikke selv som ludomaner. De spiller poker og Oddset på nettet og ser ned på folk, der spiller på enarmede tyveknægte. Det er som alkoholikeren, der drikker derhjemme. Han betragter heller ikke sig selv som alkoholiker, for han sidder jo ikke nede på bænken sammen med de andre, siger Annette Bach Laursen. Tre af de fire vedkendte sig deres forbrug, da hun konfronterede dem med kontoudtoget. Den fjerde kom længere og længere ud i sine løgnehistorier. Til sidst var vi nødt til at afskedige ham, for vi kunne ikke længere stole på ham, siger Annette Bach Laursen. Så længe de hverken lyver eller har begået kriminalitet, er banken parat til at hjælpe. Og pakken ligger klar: De skal aflevere deres Visa/Dankort, de skal fortælle det til deres forældre, og de skal gå i behandling. De kan ikke lide noget af det, men det er betingelsen for at blive i jobbet. Jeg siger til dem, at de ikke behøver være enige med mig, og at de gerne må synes, at jeg er både urimelig, og at jeg overreagerer. Så griner de, for det er det, de tænker, siger Annette Bach Laursen. Kolleger får besked Forældrene skal på banen, fordi de unge ludomaner har brug for opbakning. Også afdelingen skal have besked. Blandt andet fordi behandlingen foregår i arbejdstiden. Ludomani må ikke være tabu, for så bliver det sværere for misbrugeren. Desuden kan man ikke forlade jobbet tre gange om ugen i seks uger uden at fortælle, hvad man er væk til. Fællestillidsmand Gitte Demant bakker op om bankens kurs over for de unge ludomaner. Det gør jeg, fordi banken er villig til at hjælpe dem. Det er selvfølgelig deres egne penge, men det kan gå over gevind, og det er bedre at forebygge end at skulle behandle, siger hun. De fleste synker en klump, når de får at vide, at kollegerne skal have det at vide. Det er hård kost, men det kommer kun ud i afdelingen, ikke i hele banken. Åbenhed over for de nærmeste kolleger gør det nemmere at afhjælpe problemet, siger Gitte Demant. Annette Bach Laursen tror ikke, bankfolk er særligt udsatte for ludomani. Men der kan være en særlig risiko for, at de beriger sig på en kundes konto. Vi skal sørge for, at de ikke kommer derud, for konsekvensen af kriminalitet er meget større i vores branche end i mange andre fag, siger personalechefen. Ud af 260 ansatte i banktrelleborg er 35 unge mænd under 30 år. n Personalechef Annette Bach Laursen (th.) tror ikke, bankfolk er særligt udsatte for ludomani. Fællestillidsmand Gitte Demant (tv.): Åbenhed over for de nærmeste kolleger gør det nemmere at afhjælpe problemet. Finans januar

14 ludomani Nu er det snart min tur til at vinde Ludomaner bliver ved med at spille, fordi de har en meget stærk tro på, at før eller siden vender lykken. Men der findes ingen retfærdighed i spil Af Henrik Stanek, freelancejournalist Ludomaner begynder med at spille, fordi det er sjovt. De bliver grebet af det og ender med at spille for langt flere penge, end de har råd til at tabe. Men tabe gør de, og så spiller de videre for at vinde pengene ind igen. De er overbeviste om, at der er en større retfærdighed i spil, så i takt med at de taber, vokser troen på, at det snart er deres tur til at vinde. Samtidig anser de sig selv for at være lidt bedre end andre gamblere, og de er formidable til at bilde sig selv ind, at ganske vist har de tabt, men de var tæt på at vinde, siger Michael Bay Jørsel, leder af Center for Ludomani. Ludomanen satser måske på nummer 14 på rouletten. Men kuglen lander langt derfra i nummer 24. Alligevel fastholder han, at han var lige ved at vinde. Forklaring: Begge tal ender på fire. Hvert år behandler centret 800 mennesker med ustyrlig spilletrang. Det er ikke udsædvanligt, at der er bankfolk iblandt, men de er ikke mere udsatte end andre mennesker. Ludomani foregår i alle miljøer, og internettet har øget omfanget. Spil på nettet har åbent 24 timer i døgnet, og du behøver hverken børste tænder eller frisere håret, for du kan spille i dit eget selskab derhjemme. Tidligere skulle man forlade sit hus. Nu kommer spillekonsollerne til os. Der er over spillesteder på nettet, og der kommer hele tiden flere til. Samtidig bliver poker lanceret på tv som et trendy spil, siger Michael Bay Jørsel. Den typiske pokerspiller er en intelligent, talentfuld og veluddannet mand mellem 21 og 29 år. Nogle få kan leve af det, men det sker på bekostning af de mange, der taber. Og de bliver ikke interviewet og kommer på tv. 80 procent kureres i første hug Center for Ludomani ligger i Odense og har filialer i København og Århus. Alle tre steder kan ludomanerne komme i behandling. Metoderne varierer fra telefonisk rådgivning over intensive forløb på 14 dage til otte strukturerede samtaler med opfølgningsmøder i det følgende knap halve år. Test dig selv Du kan finde ud af, om du er ludoman eller i fare for at blive det ved at svare på disse ti spørgsmål fra Center for Ludomani. Husk at være ærlig: Er du stærkt optaget af spil. Bliver du fraværende, når du spiller eller tænker på spil? Har du behov for at øge indsatsen for at opnå spænding? Bliver du rastløs eller irriteret, når du er nødt til at forlade spillet? Spiller du for at slippe for at tænke på dagligdagens problemer? Vender du tilbage til spillestedet for at vinde det tabte tilbage? Lyver du over for familie og omgangskreds for at skjule din deltagelse i spil? Har du begået kriminalitet, for eksempel checkrytteri, tyveri eller underslæb for at kunne spille? Har du mistet eller bragt venskaber, job eller uddannelse i fare på grund af spil? Har du overladt det til andre, familie eller institutioner at redde dig ud af økonomiske problemer, som du ude lukkende er havnet i på grund af spil? Har du gentagne gange forsøgt at bringe din spillelidenskab under kontrol eller forsøgt helt at stoppe dit spil uden held? Se resultatet af testen på side Finans januar 2008