Initiativer vedrørende rygning, alkohol, kost og fysisk inaktivitet (Hovedformål 3)

Transkript

1 Projektoplysninger Projektets hovedformål: Initiativer vedrørende rygning, alkohol, kost og fysisk inaktivitet (Hovedformål 3) Projektets navn Bli' sund, mand! Sundere mænd i norddjurs kommune Starttidspunkt Sluttidspunkt Støttebeløb P-nummer Ansøger Virksomhedsnavn: Rådhuset Grenå Kontaktoplysninger Titel Leder af Sundhedsafdelingen Fornavn Pia Mellemnavn Efternavn Moldt Telefon pm@norddjurs.dk

2 Resumé Målgruppe: Virksomheder med op til 50 medarbejdere, hvor størstedelen er mænd. Pilotprojekt med Grenå Havn, som har 12 mænd ansat. I hovedprojektet indgår 5-8 virksomheder og ansatte mænd. Projektets baggrund: Der er behov for nytænkning af den sundhedsmæssige kommunikation og de sundhedsfremmende aktiviteter, da kun få mænd tager imod de eksisterende tilbud. Arbejdspladsens rammer giver mulighed for social opbakning, positiv gruppepres og vil have en positiv effekt på arbejdsmiljøet. Projektets formål/succeskriterier: Formålet med projektet er at generere viden og erfaringer om rekruttering af virksomheder med mandlige ansatte samt udvikling af sundhedsfremmende aktiviteter, der appellerer til mænd. Desuden ønskes en forbedring af mændenes sundhedstilstand. Succeskriterier: - Udvikling af en rekrutteringsmodel - Rekruttering af 5-8 virksomheder og mænd - Udvikling af sundhedsfremmende aktiviteter, der appellerer til mænd - 80 % af de ansatte mænd på en virksomhed deltager i min. 2 sundhedsfremmende aktiviteter - En mere hensigtsmæssig BMI - Forbedring af konditionstal - Færre rygere eller nedsat tobaksforbrug - 70 % af mændene oplever større velvære og et bedre arbejdsmiljø Projektets aktiviteter og metoder: Projektets teoretiske ramme er social marketing og en deltagerorienteret sundhedspædagogisk tilgang. Aktivitetspakken skal som udgangspunkt styrke mændenes sundhed i forhold til KRAM-faktorerne samt de positive dimensioner relateret til velvære og arbejdsmiljøet. Begrundelse for valg af aktiviteter og metode: Social marketing har været anvendt med succes i udlandet, og kan bruges til at generere viden om rekruttering og sundhedsfremmende tilbud for mænd. Sikring af målgruppens deltagelse: Social marketing er funderet i en inddragelse af brugerne. Derved sikres virksomhedernes og de ansatte mænds deltagelse og medbestemmelse, og der opnås et ejerskab ift. aktiviteterne. Nytænkning: Der brydes med den gængse tænkning til fordel for en bottum-up tilgang. Projektets indhold er ikke foruddefineret, men skabes i selve processen. Forankring efter projektperiodens udløb: Anvendelse af social marketing og den deltagerorienterede tilgang skal sikre, at resultaterne fastholdes af både virksomhed og de ansatte efter projektets afslutning. Projektets organisering: Projektet organiseres i Sundhedsafdelingen i NK. Der nedsættes en projektgruppe med repræsentanter fra sundhedsafdelingen, virksomhederne og ambassadører i virksomhederne. Evaluering: Projektet evalueres både kvantitativt og kvalitativt iforhold til succeskriterierne.

3 Projektbeskrivelse Hvem er projektets målgruppe og hvor mange er omfattet?: Projektet har to målgrupper: mindre virksomheder med op til 50 medarbejdere, hvor størstedelen er mænd. Begrundelsen herfor er, at mange større virksomheder allerede har en sundhedspolitik og fokus på sundhed (Sundhedsfremme på arbejdspladsen 2007 SST). Desuden de ansatte mænd på virksomhederne, som primært er ufaglærte og lavt uddannede, da det er velkendt, at der er en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og sundhedstilstand. Det særlige fokus på mænd begrundes i baggrundsafsnittet. Pilotprojekt med 1 virksomhed. Der er indgået aftale med Grenå Havn med 12 mænd ansat. I hovedprojektet indgår 5-8 virksomheder og ansatte mænd. Hvilke konkrete problemer skal projektet løse og/eller forebygge opstår? Hvordan er forholdene nu, hvad er årsagen hertil og er der evt. afprøvet andre løsninger tidligere?: Region Midtjyllands sundhedsprofilundersøgelse viser, at borgerne i Norddjurs Kommune (NK) generelt har en dårlig sundhedstilstand sammenlignet med resten af regionen (Hvordan har du det? 2006 Center for Folkesundhed). Der er kønsforskelle i mænds og kvinders livsstils- og sundhedsvaner samt i forhold til sundhed og sygdom. Mænd reagerer senere på symptomer og sygdom, de forebygger ikke i så høj grad som kvinder og lever i gennemsnit kortere end kvinder (Kruse & Helweg-Larsen 2004 Kønsforskelle i sygdom og sundhed). Sundhedsafdelingen i NK har iværksat en række aktiviteter relateret til KRAMfaktorerne, hvori kvinderne er overrepræsenterede. En af forklaringerne på mænds manglende motivation for tilbuddene kan være, at de formidles på en måde, som primært appellerer til kvinder. En anden årsag kan være, at temaerne ikke opleves som relevante af mændene. Der er behov for nytænkning af den sundhedsmæssige kommunikation og de sundhedsfremmende aktiviteter. Social marketing kan udfordre den traditionelle én-dimensionelle tilgang i den sundhedsmæssige kommunikation, hvor oplysninger transporteres top-down til forbrugerne. Social marketing går ud på, at der anvendes og udvikles marketingsmetoder til at fremme sociale mål gennem holdnings- eller livstilsændringer, hvilket kan overføres til sundhedsområdet, i forhold til optimering af mændenes sundhed. Det centrale princip er, at udbydere af sundhedstilbud, lytter til målgruppen og opbygger sundhedstilbud herudfra. Det handler om at undersøge, hvilke behov for sundhedstiltag mændene har, snarere end at forsøge at overtale dem til at 'købe', hvad kommunen tilfældigvis producerer. I social marketing anerkendes det, at 'kunderne' er eksperter i, hvad der virker bedst for dem ( Det tyder således på, at denne metode kan bruges til at undersøge, hvordan virksomheder og mænd rekrutteres, og hvordan sundhedsfremmende tilbud målrettes mænd. Forudsætningen for social marketing er at få mændene i tale. Arbejdspladsen er en oplagt arena, da mændene tilbringer en stor del af dagen her. De arbejdsmæssige rammer giver mulighed for social opbakning og positiv gruppepres. Arbejdsmiljøet ændres positivt via sundhedsfremmende aktiviteter eksempelvis er fysisk aktive mennesker bedre til at slappe af og til at tackle stress i hverdagen set ift. inaktive. Endelig har de strukturelle rammer på arbejdspladsen en vigtig betydning ud fra det brede sundhedsbegreb, så der ikke kun ses på livsstil men der inddrages levevilkår. Som udgangspunkt refererer sundhedsfremme til det brede og positive sundhedsbegreb, eksempelvis WHO's, som NK's sundhedspolitik tager afsæt i ( Hvilke resultater skal projektet opnå, for at det er en succes? Hvilke målbare resultater ønsker I at opnå med projektet?: Formålet med projektet er at generere viden og erfaringer om rekruttering af virksomheder med mandlige ansatte samt udvikling af sundhedsfremmende aktiviteter, der appellerer til mænd. Dernæst at forbedre mændenes sundhedstilstand, målt i forhold til KRAM-faktorerne og mændenes oplevelse af velvære samt et godt arbejdsmiljø. Rekruttering: Udvikling af en rekrutteringsmodel Rekruttering af 5-8 virksomheder Rekruttering af mænd Sundhedsfremmende aktiviteter: Udvikling af sundhedsfremmende aktiviteter, der appellerer til mænd 80% af de ansatte mænd på en virksomhed deltager i min. 2 sundhedsfremmende aktiviteter Forbedring af sundhedstilstand: BMI: De mænd som har et BMI uden for normalområdet skal efter projektet havde opnået et mere hensigtsmæssigt BMI Konditionstal: De mænd med et lavt eller meget lavt konditionstal skal efter projektet have opnået en forbedring heraf Rygning: Færre rygere eller nedsat tobaksforbrug 70% af mændene oplever større velvære og et bedre arbejdsmiljø Forankring: Virksomhederne har udarbejdet og implementeret en sundhedspolitik

4 Hvilke metoder benyttes og hvilke aktiviteter indgår i projektet?: I pilotprojektet arbejdes med udvikling af ideer til aktiviteter, og hele processen afprøves inden hovedprojektet startes op. Det er en dynamisk proces således, at aktiviteterne kan ændres og justeres undervejs i hovedprojektet. Projektets teoretiske ramme er social marketing og en deltagerorienteret sundhedspædagogisk tilgang. Den deltagerorienterede tilgang er gennemgående i alle projektets faser, dvs. at virksomheder og ansatte mænd deltager både i udvikling, afholdelse og evaluering af aktiviteterne. Den sociale marketing anvendes på to niveauer, da de to forskellige målgrupper kræver hver sin marketingsstrategi. I social marketing indgår der fem centrale marketingsprincipper: 1. Product 2. Price 3. Place 4. Promotion 5. Partnerships: Product Produktet, der skal markedsføres, er sundhed. Et produkt af denne art kan være svært at sælge, fordi det involverer virksomhedslederens og de ansattes holdninger samt livsstil. Price Prisen for at arbejde med sundhed opgøres både i penge, tid, ressourcer mv. Derfor er det afgørende at gå i dialog med både virksomhedslederen og de ansatte om, hvilke sundhedstilbud de ønsker at deltage i. For virksomhedslederen kan sundhedstilbud i arbejdstiden ses som en barriere, og det er derfor vigtigt at få formidlet de positive sider af sundhedsfremmende tilbud på arbejdspladsen. Studier har vist, at medarbejdere, der tager imod sundhedsfremmende tilbud på arbejdspladsen, oplever bedre trivsel og fysisk overskud i hverdagen (Sjøgaard G. Motion på arbejdspladsen). I forlængelse heraf kan mindre sygefravær og stress, tilfredse medarbejdere samt fastholdelse af medarbejdere være oplagte gevinster for virksomheden. Dette kan have stor betydning for virksomhedens image og arbejdsmiljø. Konkret kan virksomheden få opstillet et sundhedsbarometer, som måler sundheden på virksomheden. Hos de ansatte i pilotprojektet handler det om at få en dialog om, hvad sundhed er for dem, herunder hvilke værdier og ønsker de har i forhold til sundhedsfremmende aktiviteter. I dialogen er det vigtigt at observere de ansattes jargon og sociale relationer, da de sundhedsfremmende tilbud skal udvikles med afsæt i mændenes subjektive verden. På baggrund af dialogen er det hensigten at skræddersy en aktivitetspakke til mænd, som efterfølgende kan tilbydes andre virksomheder i hovedprojektet. Aktivitetspakken skal som udgangspunkt styrke mændenes sundhed i forhold til KRAM-faktorerne samt de positive dimensioner relateret til velvære og arbejdsmiljøet. I princippet er kreativiteten omkring udbuddet af aktiviteterne ubegrænset, det kan eksempelvis være armstrækkere, herregod madlavning, løbeklub, kajak, firmafodbold, få taget (blod)trykket, hvem er det bedste knald (ballon lungefunktionstest). Det centrale er, at det er mændene, der definerer hvilke aktiviteter, der giver mening at deltage i, samt at de integreres med de daglige vaner og rutiner i virksomheden. Så vidt muligt tages udgangspunkt i evidensbaseret viden i forhold til aktiviteter. Place Arbejdspladsen og dennes rammer. Promotion Promotion vedrører brug af reklamer, annoncer mv. Der er kontakt med reklamebureauet Nørgaard Design og Kommunikation for at bidrage til rekruttering af virksomheder og mænd. Derudover skal reklamebureauet sikre kontinuerlig efterspørgsel på aktivitetspakken. Konkret skal reklamebureauet udvikle en kommunikationsstrategi af de sundhedsfremmende tilbud på baggrund af dialogen med virksomhedslederen og de ansatte i pilotprojektet. Tilbuddene skal gøres attraktive og skabe følelsesmæssig appeal ved at matche de behov, der er givet udtryk for i dialogen. Derved kan der udføres en systematisk produktpositionering. Reklamebureauet skal også lave PR for projektet, f.eks. en hjemmeside hvor virksomhederne kan profilere sig, og hvor sundhedsbarometeret synliggøres for virksomhederne og de ansatte. Hjemmesiden kan således understøtte konkurrenceelementet og brande virksomhederne. Partnerships Sociale og sundhedsmæssige forandringer er komplekse og for at fremme succesraten, skal der indgås partnerskaber med både virksomhedslederen og de ansatte. Der skal udpeges sundhedsambassadører blandt de ansatte, som skal være kontaktpersoner både internt på arbejdspladsen samt til Sundhedsafdelingen i NK. Deres opgaver er at være med til at motivere kollegaerne til at deltage i de sundhedsfremmende aktiviteter, og senere hen være med til at forankre aktiviteterne på arbejdspladsen. Hver virksomhed får tilknyttet en konsulent fra sundhedsafdelingen, der kan give faglig sparring, udarbejde og afholde sundhedsfremmende tilbud samt udarbejde sundhedspolitikker i samarbejde med de enkelte virksomheder. Begrund valg af aktiviteter og metode. Hvorfor forventes projektet at have effekt? Begrund evt. ud fra tidligere forsøg, projekter mv.: Social marketing har været anvendt med succes i udlandet (Wistof K Sundhedspædagogik). Ved at anvende metoden med en tostrenget tilgang, som er rettet mod hhv. virksomheden og de ansatte, vil det være muligt at generere viden om rekruttering og sundhedsfremmende tilbud for mænd. Denne viden vil være særdeles vigtig for andre virksomheder, sundhedsafdelingen og andre kommunale aktører. Projektets erfaringer og resultater videreformidles til andre via virksomhederne, kommuner og Sund By netværket. Beskriv hvordan deltagelse sikres. Hvordan involveres målgruppen i projektet, og hvordan sikres deres aktive deltagelse i de konkrete projektaktiviteter?: Social marketing inddrager brugerne, derved sikres virksomhedernes og de ansatte mænds deltagelse og medbestemmelse. Dette vil alt andet lige øge chancerne for, at målgruppen får ejerskab til aktiviteterne, og dermed sikre en vellykket implementering og forankring (Kotter JP I spidsen for forandring).

5 Beskriv det nytænkende i projektet. Hvordan bidrager projektet med ny viden på området? Afprøves nye metoder/aktiviteter eller anvendes kendte metoder på en ny måde/område?: Traditionelt er planlægningsprocessen omkring sundhedsfremmende tilbud kendetegnet ved en top-down tilgang. Ved at anvende social marketing brydes med den gængse tænkning til fordel for en bottum-up tilgang. Derved sker der en forskydning i forhold til projektdesignet, da indholdet og formen i de sundhedsfremmende tilbud genereres i projektets pilotfase og i dialog med målgruppen frem for at være foruddefineret. Hvordan fastholdes positive resultater hos målgruppe og virksomhed/kommune efter projektets afslutning?: Den tostrengede anvendelse af social marketing og den deltagerorienterede tilgang skal sikre, at resultaterne fastholdes af både virksomhed og de ansatte efter projektets afslutning. Konkret bidrager alle led i den sociale markting til at forankre tiltagene gennem en systematisk deltagelse. Dette understøttes af sundhedspolitikker på virksomhederne og udpegning af sundhedsambassadører. Hvordan organiseres/styres/ledes projektet? Hvilke faglige kvalifikationer har den ansvarlige projektleder for at gennemføre projektet?: Projektet organiseres i Sundhedsafdelingen i NK, som varetager projektlederfunktionen. Sundhedsafdelingens konsulenter har stor erfaring med at gennemføre projekter og besidder en bred vifte af faglige kompetencer. Der nedsættes en projektgruppe med repræsentanter fra sundhedsafdelingen, virksomhederne og ambassadører i virksomhederne. Beskriv konkret hvordan projektets effekt måles. Hvordan vil I måle om succeskriterierne er opfyldt? Hvilke kvantitative og/eller kvalitative mål anvendes?: Rekruttering: Vurdering af rekrutteringsmodel på baggrund af fokusgruppeinterview med virksomhedsledere og mænd samt kvantitativ registrering af antal rekrutterede virksomheder og mænd Sundhedsfremmende aktiviteter: Vurdering af sundhedsfremmende aktiviteter til mænd på baggrund af fokusgruppeinterview med de ansatte mænd og kvantitativ registrering af antal deltagende mænd i aktiviteterne Forbedring af sundhedstilstand: Kvalitative før og efter målinger af mændenes oplevelse af velvære og arbejdsmiljø Før og efter målinger af mændenes fysiske sundhedstilstand målt ved BMI og konditionstest Forankring: Kvantitativ registrering af virksomheder der har udarbejdet og implementeret en sundhedspolitik Kvalitativ vurdering af indholdet i sundhedspolitikker Kvantitativ opgørelse af antal udpegede ambassadører på virksomhederne, samt deres funktion i praksis

6 Tidsplan Aktivitet 1: Konkretisering af projektet. Etablering af styre- og arbejdsgrupper og opstart af samarbejdet med reklamebureauet Nørgaards Ide og Design Aktivitet 2: Pilotprojekt med Grenaa Havn Aktivitet 3: Evaluering af pilotprojekt - udvikling af rekrutteringsmodel - udvikling af sundhedsfremmende aktiviteter Aktivitet 4: Rekruttering af virksomheder og ansatte mænd til hovedprojektet samt udpegning af sundhedsnøglepersonerne på virksomhederne Aktivitet 5: Opstart af hovedprojekt - implementering af sundhedsfremmende aktiviteter - udarbejdelse af sundhedspolitikker Aktivitet 6: Evaluering Aktivitet 7: Aktivitet 8: Aktivitet 9: Aktivitet 10:

7 Budget I alt Evt. medfinanciering Note Løn Eksterne konsulenter Transport - kørselsgodtgørelse Administration Materialer Udstyr Evaluering Revision Kurser Formidling Øvrige udgifter Bruttoudgifter Evt. tilskud fra andre tilskudsgivere 0 14 Eventuelle indtægter i projektet 0 15 Nettoudgifter Medfinansiering Ansøgningssum Note - 1: 2010: 1 projektleder(pl) i 888 timer a 270 kr., 2 sundhedskonsulenter(sk) i 280 timer af 237,1 kr., 1 sekretær(s) i 125 timer a 188 kr. Egenfinansiering: 1 SK i 220 timer af 237 kr. 2011: 1 PL i 1924 timer a 281 kr., 2 SK i 770 timer af 246,6 kr. 1 S i 250 timer a 195 kr. Egenfinansiering: 2 SK i 200 timer af 246,6 kr. 2012: 1 PL i 1924 timer a 292,5 kr., 2 SK i 770 timer af 256,5 kr., 1 S i 250 timer a 203,6kr. Egenfinansiering: 2 SK i 200 timer af 256,5 kr. 2013: 1 PL i 888 timer a 304 kr., evaluator i 296 timer a 304kr., 1 S i 125 timer a 211,7kr. Egenfinansiering: 2 SK i 160 timer af 266,7 kr. Lønnen er fremskrevet med 4%. Note - 2: 2010: 2 konsulenter fra Nørgaard ide og kommunikation 50 timer á 700kr. 2011: 2 konsulenter fra Nørgaard ide og kommunikation 125 timer á 700kr. 2012: 2 konsulenter fra Nørgaard ide og kommunikation 50 timer á 700kr. 2013: 2 konsulenter fra Nørgaard ide og kommunikation 50 timer á 700kr.

8 Bilag Note - 3: 2010: Kørsel fra Allingåbro til Grenå Havn 42 km a 1,90 for 3 sundhedskonsulenter 5 gange. Kørsel til Nørgaard ide og kommunikation 40 km a 1,90 for 3 konsulenter 5 gange. 2011: Kørsel fra Allingåbro til 8 virksomheder, 42 km a 1,90 for 3 konsulenter ca. 10 gange. Kørsel til Nørgaard ide og kommunikation 40 km a 1,90 for 3 konsulenter 10 gange. 2012: Kørsel fra Allingåbro til 8 virksomheder, 42 km a 1,90 for 3 konsulenter ca. 10 gange. Kørsel til Nørgaard ide og kommunikation 40 km a 1,90 for 3 konsulenter 10 gange. 2013: Kørsel fra Allingåbro til 8 virksomheder, 42 km a 1,90 for 3 konsulenter ca. 5 gange. Kørsel til Nørgaard ide og kommunikation 40 km a 1,90 for 3 konsulenter 5 gange. Note - 4: 2010: Anslåede udgifter til telefoner 2700kr. 2011: Anslåede udgifter til telefoner 5400kr. 2012: Anslåede udgifter til telefoner 5400kr. 2013: Anslåede udgifter til telefoner 2700kr. Note - 5: 2010: Materialepakke til pilotvirksomhed a 3000 kr. 2011: Materialepakke til 8 virksomheder a 3000 kr. Note - 6: 2010: Udstyrspakke efter virksomhedens valg værdi Køb af 3 stk pc, af kr. 2011: Udstyrspakke efter virksomhedens valg værdi 5.000, til de 8 virksomheder. Note - 8: 2013: Revisor i 16 timer a kr. Note - 9: 2010: Kursuspakke til en pilot virksomhed a kr : Kursuspakke til 8 virksomheder a kr. Note - 11: 2010: hjemmeside køb og drift pris kr. 2011: uforudsete udgifter kr. 2012: uforudsete udgifter kr. 2013: uforudsete udgifter kr. Samarbejdspartnere Er ansøgeren juridisk og øknomisk ansvarlig: Ja Samarbejdspartnere: Grenå Havn Overordnet projektplan Overordnet projektplan: Eksterne konsulenter Ekstern konsulent: Nørgaard Design og Kommunikation Ekstern konsulent: Eglu Trustrup

9 Er der mulighed for vedhæftninger ved det valgte forløb/formål?: Nej Er der behov for vedhæftning af tegning?: Nej Er der vedhæftet filer?: Nej Antal filer vedhæftet: Filnavn: Fil størrelse: Fil type: