Moder Jord. Tour de Virksomhed. Test og kultur. Sorggrupper med effekt

Transkript

1 6. februar årgang Dansk Psykolog Forening 3 Moder Jord Hvad hindrer folk i at ændre adfærd og tænke klimarigtigt, når de køber ind, vasker tøj og bruger løs af elektriciteten på arbejdspladsen. Side 4 Tour de Virksomhed En gruppe psykologistuderende har været på karriereafsøgningstur ud i konsulentlandskabet. SIDE 8 Sorggrupper med effekt Far eller mor dør efter et liv med alkoholmisbrug. Der skal særlige tilbud til at hjælpe børnene. SIDE 16 Test og kultur Man anvender danske test i Grønland. Det er usikkert, om resultatet bliver retvisende. SIDE 20

2 6. februar årgang Dansk Psykolog Forening En gruppe psykologistuderende har været på karriereafsøgningstur ud i konsulentlandskabet. SIDE 8 Hvad hindrer folk i at ændre adfærd og tænke klimarigtigt, når de køber ind, vasker tøj og bruger løs af elektriciteten på arbejdspladsen. SIDE 4 Far eller mor dør efter et liv med alkoholmisbrug. Der skal særlige tilbud til at hjælpe børnene. SIDE 16 3 Man anvender danske test i Grønland. Det er usikkert, om resultatet bliver retvisende. SIDE 20 LEDER Forældreansvarsloven skal sikre barnets tarv, og det kan ikke måles på, om bopælsforældrene fordeler sig 50/50 på køn.tour de Virksomhed Moder Jord Sorggrupper med effekt Test og kultur Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Lad os tale om børnene F orældreansvarsloven skal revideres. Lige nu fokuserer politikere og presse på en ligestillingsdagsorden baseret på forældrenes køn, og mange er parate til at byde ind på den. For det endelige resultats skyld håber vi på en proces, der bringer emnet på skinnerne efter den indledende afsporing. Der skal gøres op med mødres traditionelle dominans over fædre, når de to går fra hinanden, hedder det. Forældrene skal have ligelig magt over børnenes liv. I over 90 procent af tilfældene er det kvinden, der bliver bopælsforælder, og hende, der får børnepengene udbetalt. Farmand må nøjes med rollen som samværsforælder. Og så er det, jeg begynder forfra. Forældreansvarsloven handler nemlig ikke om forældrene, men om børnene. Den handler ikke om kønspolitik og en matematisk fordeling af skilsmissebørn på mor og far. Loven skal sikre barnets tarv, og det kan ikke måles på, om bopælsforældrene fordeler sig 50/50 på køn. Ni ud af ti par, der skilles, kan godt finde ud af tingene. Der er ikke brug for meget revision her. Hvis de fleste børn kommer til at bo hos mor, er det, fordi familierne selv har valgt det. At kønsfordelingen er symptom på, at noget andet er galt, er evident, men ikke centralt i denne sammenhæng. Her handler det om børnene, om deres tarv, og ikke om et samfund, der trænger til visioner om ligestilling mellem kønnene. I den reform, der vitterlig er brug for, skal vi primært hindre de konflikter, vi støder på i ti procent af tilfældene. Vi skal ikke som i dag vente med at sætte ind, til forældrene ikke længere kan samarbejde, men forebygge, at vi overhovedet kommer dertil. Rammerne om forældrerådgivning og konfliktmægling trænger kraftigt til forbedring. Vi skal altid have børnene i centrum, lyder socialministerens kommentar til debatten. Det er klogt sagt. Når man i sin tid omdøbte loven fra noget med forældremyndighed til noget med forældreansvar, var det for at henlede tankerne på, at der skal tages udgangspunkt i barnets bedste frem for forældrenes rettigheder. Det bliver også vores budskab, når vi nu henvender os til partiernes socialordførere. Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax: dp@dp.dk Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf p-nyt@dp.dk Redaktion: Claus Wennermark, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 9943 ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forsidefoto: Colourbox Annoncer 2015 Job- og tekstsideannoncer mv.: DG Media, tlf , epost@dgmedia.dk Anfør Psykolog Nyt i emnefeltet Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, p-nyt@dp.dk, tlf > Psykolog Nyt > Annoncer Abonnement/2015: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 5 17/2 7/3 6 2/3 20/3 7 16/3 10/4 Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening

3 I KORT FORM Samtale om døden Reaktionerne spænder lige så vidt, som man kunne forestille sig: Nogle mener, at det er godt at få skubbet til tabuiseringerne omkring døden. Andre, at forslaget er endnu et angreb på danskernes ret til at tage vare på deres eget liv. Hvad Det Etiske Råds næstformand, overlæge Gorm Greisen, har foreslået, er, at man hvert femte år giver danskere over 65 år og op tilbud om en profylaktisk samtale om døden med den praktiserende læge. Mere konkret forestiller han sig, at ældre fx bør tage stilling til genoplivning, hvis de får et slagtilfælde, og at realistiske scenarier knyttet til døden kan tages op. Ideen bakkes op af Det Etiske Råds formand, Jacob Birkler, der netop har udgivet debatbogen Døden i et professionelt perspektiv om de valg, den døende eller de pårørende kan komme til at stå over for, og som man bør forholde sig til, inden situationen bliver aktuel. Han understreger, at samtalerne ikke må kunne opfattes som påtrængende, men at det vil være godt at få sat lidt tanker på livets afslutning. Større skepsis møder man hos Lise Møller, formand for Etisk Udvalg i Lægeforeningen, som peger på, at det i givet fald ikke nødvendigvis skulle være læger, der stod for samtalerne, men at nogle ville foretrække at tale om døden med deres præst eller psykolog i stedet. Og ikke først fra 65 år og op. jc God medlemsservice I øjeblikket skruer Psykologforeningen op for Projekt medlemsservice, som man kunne læse i lederen i det seneste Psykolog Nyt. Initiativer i tilknytning hertil vil man kunne se afspejlet på foreningens medieplatforme ikke blot som modtagere af information, men som debattører og holdningsskabere. Følg fx med gennem foreningens lukkede gruppe på Facebook, hvor du kan gå i dialog om, hvad god medlemsservice er. Du tilmelder dig den lukkede gruppe på com > groups > danskpsykologforening. mlp Djøfs medlemmer stresser Op, op, op. Sådan går stresskurven blandt jurister og økonomer. Ifølge undersøgelser fra fagforbundet Djøf har man syv år i træk kunnet måle stigende stress i faggruppen, idet nu hele 41 procent af de offentligt og privat ansatte djøf ere beskriver sig selv som stressede i hverdagen, lider af søvnproblemer, har et dårligt alment velbefindende osv. I en kommentar til den seneste undersøgelse peger arbejdsmiljø- og stressekspert Tage Søndergaard Kristensen på, at ikke mindst de stadige forandringsdagsordener i det offentlige har skubbet på udviklingen. Til Politiken (25. jan. 2015) siger han: Næste alle områder inden for det offent- lige har i de senere år gennemgået en stadig strøm af organisationsændringer, som er meget belastende for de ansatte. ( ) Set fra de ansattes synspunkt er der tale om en uendelig række forandringer, som ofte forekommer meningsløse, og som under alle omstændigheder koster rigtig mange ressourcer, som sjældent er til stede. Vilkårene følges af stigende fokus på resultatmåling, kontrol og dokumentation af indsatsen blandt de offentligt ansatte, lyder det til yderligere forklaring og til mulig påpegning af, hvad også andre faggrupper oplever som problematisk. jc PSYKOLOG NYT NR SIDE 3

4 BÆREDYGTIGHED Af Henning Due Når verden skal reddes Hvad hindrer folk i at ændre adfærd og tænke klimarigtigt, når de køber ind, vasker tøj og bruger løs af elektriciteten på arbejdspladsen. Psykologers faglighed bruges for lidt, selv om klodens fremtid i høj grad burde trække på den. M alaika Thomsen blev ansporet af sin dårlige samvittighed. I brusekabinen om morgenen, hvor hun brugte litervis af rent, varmt vand, der blev hældt direkte ned i afløbet. På børneværelset, når hun stillede dukker derind uden at vide, hvilke giftstoffer hendes børn blev udsat for, når de legede med dem. - Jeg er opdraget med en stærk ressourcebevidsthed, fordi min mor var tanzanier, og da jeg fik mine børn, begyndte jeg at tænke meget over, hvad det var for en verden, de skulle vokse op i, og hvilke værdier jeg ønskede at give videre til dem. Jeg besluttede mig for, at det ikke kunne passe, at jeg skulle have dårlig samvittighed over at tage et varmt bad, og der faldt tiøren, fortæller hun. Malaika Thomsen er en af landets få psykologer, der arbejder professionelt med bæredygtig adfærd. I denne sammenhæng ud fra vinklen: Hvordan kan psykologi bidrage til at finde bæredygtige samfundsløsninger, der sikrer vores daglige behov. - Jeg er stadig den eneste psykolog til stede, når jeg deltager i konferencer om bæredygtig omstilling. Men jeg oplever stor tørst efter psykologviden fra andre faggrupper, som har brug for at blive klogere på, hvad det er for psykologiske mekanismer og barrierer, der forhindrer folk i at ændre adfærd og tænke mere bæredygtigt, når de køber ind, vasker tøj og bruger løs af elektriciteten på arbejdspladsen. En case: Under bruseren For Malaika Thomsen er det intet mindre end vores arts overlevelse, der står på spil. - Det videnskabelige samfund har gang på gang påpeget, at den sikre zone for biologisk livsudfoldelse er under alvorligt pres. Det problem skal løses så hurtigt som muligt. - Jeg ser flere områder, hvor psykologien kan gøre en forskel. Først og fremmest skal vi bidrage til at ændre den kommunikation, der i dag bruges af myndigheder og medier til at forsøge at regulere menneskers adfærd. - Hvis fx Miljøstyrelsen lancerer en oplysningskampagne med overskriften Du har hele dit liv taget bad i 20 minutter. Det skal du reducere til fem, vil den blive mødt med stor modstand. Det kan sammenlignes med en terapisession. Hvis jeg definerer dig negativt i en terapeutisk sammenhæng, har du svært ved at ændre dig. Der forsvarer du dig som menneske helt automatisk. - Det samme fænomen ser jeg udspille sig på samfundsplan, når myndigheder og nyhedsmedier slår borgerne oven i hovedet for at gøre opmærksom på deres CO2-skadelige bilkørsel, ferierejser og kødforbrug. - Faktum er bare, at ingen har undersøgt, hvorfor så mange mennesker bruger lang tid på at bade. For forældre er det måske dagens eneste frirum fra skrigende børn og stressede kolleger, og for den gruppe ville en sådan adfærdsændring betyde en markant livsforringelse. Her kan psykologer bidrage med vigtig viden. Desuden har et varmt bad en masse afledte positive effekter, der ikke medregnes i CO2-regnskaber. - Et varmt bad øger serotinin-produktionen, giver øget velvære, skaber bedre humør hos den badende, der så bliver en bedre arbejdskraft den dag. De afledte menneskelige faktorer glemmer økonomer og ingeniører at indregne, når de skal beregne en handlings effekt på miljø og klima. Spænder ben for omstillingen Det store problem med traditionelle oplysningskampagner er ifølge Malaika Thomsen, at de beder folk om at ændre adfærd, uden at fremlægge bevis for, at handlingen gør en forskel. Her trykker skoen for alvor. Forskningen viser nemlig, at ændret forbrugerad- SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

5 Blå bog Malaika Thomsen er 36 år og psykolog fra Ud over sin private praksis i Næstved arbejder hun i konsulentvirksomheden HR7 som erhvervspsykolog med speciale i at fremme bæredygtig adfærd i virksomheder og organisationer. Se mere på færd i praksis ikke har nogen nævneværdig effekt på det globale CO2-regnskab. Vi tror som forbrugere, at vi køber bæredygtige produkter, men har ingen garanti for, at det rent faktisk er tilfældet. - Såkaldt bæredygtigt producerede varer er ikke altid det, de udgiver sig for at være. Det skyldes, at der i dag ikke stilles krav til producenterne om at deklarere så detaljeret, at forbrugerne på øjemål kan læse sig til, om det, de putter i indkøbskurven, er bæredygtigt produceret. Den manglende gennemsigtighed er endnu et eksempel på de mange sten på vejen, som politisk engagerede forbrugere snubler over i forsøget på at ændre adfærd. - Mennesker er psykologisk set informationsvæsener, og vi bliver skøre i hovedet af at få forkerte informationer, fordi vi korrigerer vores virkelighed ud fra de informationer, vi har rådighed. Samtidig er vi blevet meget mere bevidste om, at vi skader miljøet, uanset hvad vi gør. Blandt andet på grund af oplysningskampagnerne. Fænomenet kaldes øko-fatique, men Malaika Thomsen peger også på andre psykologiske faktorer, der i dag spænder ben for en bæredygtig omstilling af samfundsproduktionen. Illustrationer: Colourbox PSYKOLOG NYT NR SIDE 5

6 Når verden skal reddes... - Fx viser rebound-effekten, at hvis vi sparer penge på elregningen, bruger vi dem i stedet på en tur til Thailand. Og så er der den såkaldte moral licensing-effekt, der også er med til at male det globale CO2- og miljøregnskab mere sort end grønt. - Den handler om, at hvis jeg tager tre korte bade i træk, føler jeg, at jeg har gjort mig fortjent til at belønne mig selv med et langt, forklarer Malaika Thomsen. Skolen, arbejdspladsen og hjemmet Trods disse benspænd er hun alligevel ganske optimistisk på vegne af mennesket og dets overlevelse. Folk ændrer gerne adfærd, hvis de selv får ideen, fastslår hun. De skal blot have nogle reelle valgmuligheder, og de skal præsenteres for en mere nuanceret viden og nogle konkrete pejlemærker i stedet for den ene dommedagsprofeti efter den anden. Løsningen er med andre ord ikke at frarøve mennesker muligheden for at tænde for den varme hane i brusekabinen. Malaika Thomsen mener, at den findes, der hvor mennesker er mest modtagelige overfor ny viden. - Lige fra folkeskolen skal vi undervises i bæredygtig adfærd og produktion, og det skal fortsætte hele vejen ud på arbejdsmarkedet. Altså i situationer, hvor vi i forvejen har smøget ærmerne op og er indstillet på at lære nyt. Hvis børn undervises ti minutter hver dag i bæredygtighed i skolen, koster det ikke så meget af deres daglige opmærksomhed. Den er en mangelvare i dag og bliver mere og mere slidt på grund af det stigende informationspres. Den sidste bastion er derfor i hjemmet, siger Malaika Thomsen. - I fritiden bliver vi bombarderet med alle mulige reklamer og andre ligegyldigheder, og der har vi konstant et informa tionsfilter oppe, som betyder, at vi ikke er villige til at ændre adfærd på samme måde som i skolen eller på arbejdspladsen. Menneskers opmærksomhed fungerer som en økonomi, og når der kun er begrænsede ressourcer til rådighed, bliver vi stressede af for mange input og mister lysten og overskuddet til at ændre adfærd. En god gerning gør godt Den gode nyhed er, at folk får det bedre af at gøre en positiv forskel for miljøet. Malaika Thomsen peger på stoleproducenten Herman Miller som eksempel. - Virksomheden ændrede sin produktionsgang og hev frisk luft ind i produktionshallen og brugte bæredygtigt produceret varme. De producerede stole kan skilles af på to minutter, og delkomponenterne kan genbruges. Det viste sig, at en miljøpsykolog havde analyseret arbejdspladsen og fundet ud af, at produktiviteten steg markant, fordi arbejdsmiljøet var blevet forbedret, og fordi folk havde det bedre med, at de ikke svinede miljøet til, når de producerede stolene. - Vi ved ikke hvorfor, men faktum er, at mennesker bliver tiltrukket af ved bæredygtighed. Der ligger endnu en opgave for psykologer at arbejde med, mener hun. Omvendt er en stor hæmsko for den bæredygtige samfundsomstilling, at mennesker i sidste ende gør meget af det, de gør, per automatik. - Neuropsykologien fortæller os for eksempel, at det kan være langt mere effektivt at flytte en skraldespand tre meter frem for at blive undervist i, hvorfor man bør bruge skraldespanden. Vaneændringer kan sagtens foregå på overfladen hos mennesker og i det fysiske rum frem for i dybden, hvor forandringsrefleksion finder sted. Den vekselvirkning er vigtig at forstå, og det har psykologer også blik for. En anden vigtig rolle for psykologien er ifølge Malaika Thomsen at undersøge, hvordan folk trives bedst muligt i den kontekst, de befinder sig. - Når en tænketank opstiller fremtidsscenarier for et mere bæredygtigt samfund, går de til økonomer, ingeniører og arkitekter. Men de glemmer at inddrage forestillinger om, hvordan fx hverdagen ser ud for fremtidens børnefamilier. Er familierne stressede om morgenen, oplever de en anden form for mentalt pres i løbet af et livsforløb, ændrer stressniveauet sig over et livsforløb, investerer samfundet i familiernes trivsel? Den slags spørgsmål stilles ikke, og i det hele taget tænkes det mentale sundhedsfelt overhovedet ikke ind i den slags fremtidsscenarier. Her gemmer sig endnu et vigtigt job for psykologer, forudser Malaika Thomsen. Henning Due, pressekonsulent hed@dp.dk SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 KLUMME En mor er en mor D et Frie Forskningsråd blev mødt med en overvældende interesse, da det såkaldte YDUN-program, målrettet mod yngre, kvindelige forskere, blev lanceret. Rådet modtog i alt 527 ansøgninger og havde midler til at støtte 17 projekter. Selv om midlerne var få, har programmet fået en del kritiske bemærkninger fra typisk mandlige forskere, der ser tiltaget som undergravende for almindelige kvalitetskriterier. Principielt er jeg enig. Jeg så også gerne, at programmer som YDUN var unødvendige, da konkurrence om forskningsmidler bør inkludere alle, så de bedste uanset køn får de attraktive bevillinger. Når jeg alligevel synes, at programmet kan forsvares, skyldes det, at der er så mange kønsstereotyper og -uligheder i forskningsverden, der virker på en så subtil måde, at de undgår at påkalde sig opmærksomhed. Lad mig give et par nylige eksempler fra min egen virkelighed. Jeg undskylder på forhånd til både arbejdsplads og kolleger, da vores virkelighed statistisk set er en af de mere ligestillede, hvorfor det kan virke urimeligt at hente eksempler herfra. Sagen er bare den, at det nu engang er min virkelighed. Forsker og mor For nylig fik jeg tilsendt reklamemateriale om en uddannelse, jeg underviser på. I magasinet møder vi et par af uddannelsens studerende, en mand og en kvinde. Kvinden afbilledes konsekvent kønsstereotypt i sin sygeplejerskeuniform, og hun smiler til fotografen; manden, som man kan forstå er økonom, bærer sit almindelige tøj, har briller og ser tænksom ud. I et andet tilfælde møder man i et videomateriale altovervejende mandlige undervisere, selv om uddannelsen har mange kvindelige undervisere, der oven i købet har højere titler end de mænd, der naturligt er udvalgte til at repræsentere uddannelsen. Det øverste ledelsesniveau på min arbejdsplads er kun repræsenteret ved mænd, og da der for nylig skulle genansættes, var der mange gode forklaringer på, hvorfor topledelsen forblev maskulin. Når jeg har søgt stillinger gennem min karriere, har jeg stødt på rene mandlige udvalg skønt mit forskningsområde har masser af kvalificerede kvinder. Endelig som en kvindelig kollega gjorde opmærksom på har Det Frie Forskningsråd valgt at portrættere en af de heldige 17 kvinder, der modtog de udskældte YDUN-midler, ved at fokusere på hendes moderrolle. Filmens fokus er, hvordan hun får livet som topforsker og småbørnsmor til at hænge sammen. I filmen ser vi kvinden bære rundt på sine småbørn, sidde i sandkassen, og vi følger hende selvfølgelig også ind på laboratoriet, om end fokus ret entydigt er hendes moderrolle og så det krævende forskerarbejde. Kvindelige topforskere har børn, men det har deres mandlige kolleger også, og jeg tvivler på, at man ville fokusere på rollen som far, hvis det var en mandlig topforsker, der skulle berette om sin bevilling. Studerende på efteruddannelser er også sygeplejersker, men det forekommer alligevel interessant, at en så kønsstereotyp fremstilling automatisk synes at være den mest oplagte. Universitetsledelser kan huse kvinder, men det virker usandsynligt, at en universitetsledelse udelukkende kunne bestå af kvinder. Gad vidst om der er nogen af mine mandlige kolleger, der forsker inden for et område, hvor der findes masser af kvalificerede mænd, men som alligevel er stødt på ansættelsesudvalg udelukkende bestående af kvinder. Så længe kvindekønnet enten naturligt udgrænses eller repræsenteres på en meget kønsstereotyp måde, og så længe der ikke er grund til at formode, at denne meget observerbare kønsulighed skyldes en bevidst strategi om at spænde ben for kvinder, vil det måske være en god idé at fortsætte med initiativer a la YDUN. Nanna Mik-Meyer, antropolog Professor mso, Institut for Organisation,CBS KLUMMEN (lat. columna) Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

8 Illustration: Colourbox SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

9 REPORTAGE Af Ditte Marie Darkó På tur ud i jobmarkedet Broen mellem universitetslivet og arbejdsmarkedet blev udforsket, da Psykologforeningen sammen med karrierevejledningen på Københavns Universitet inviterede en gruppe psykologistuderende på tur ud i konsulentlandskabet. K lokken er I et lokale på Københavns Universitet ligger æsker med Ga-Jol er. De skal give 30 forventningsfulde psykologistuderende frisk ånde, på en dag hvor talegaverne skal være i orden. Duften af kaffe og friskbagt brød fylder rummet, og snakken går. Monica Lorenzo Pugholm, udviklingskonsulent i Psykologforeningen, og Maibritt Jensen fra det Samfundsvidenskabelige Fakultets karrierevejledning byder velkommen til to dages virk somhedstour. Listen med virksomheder vidner om, at tourens første etape fører direkte ind i prestigefulde performancekulturer, hvor ordet psykolog ikke altid er noget, man siger højt, men mere er en form for X-factor, som skaber værdi og respekt, når den kombineres med en blå skjorte og god forretningsforståelse. Adspurgt om hvorfor Dansk Psykolog Forening har valgt at sponsorere en virksomhedstour for psykologistuderende, svarer Monica Lorenzo Pugholm, at det ikke er for at være hverken søde eller venlige men fordi det er nødvendigt, at foreningen skærper de studerendes indblik i det arbejdsmarked, som de står over for. - I en travl studietid kan det være svært at få tid til at kigge op og til siden ud over bøgerne. En tur som denne er en let tilgængelig måde for de studerende at få et kig på arbejdslivet. - Hvad kan jeg blive, når jeg bliver stor? Det er sådan et spørgs- mål, de fleste har leget med som små. Det nærliggende svar er: Jeg vil være psykolog. Derefter kommer det svære spørgsmål: Hvad vil du være, når du bliver psykolog? En virksomhedstour som denne kan forhåbentlig give inspiration til at komme et svar nærmere, siger Monica Lorenzo Pugholm. Fra universitetets side er karrierevejleder Maibritt Jensen glad for samarbejdet om en fælles virksomhedstour, da der ellers ikke findes midler specifikt for psykologistuderende. - Vi har allerede et rigtig godt samarbejde med foreningen og er glade for at kunne tilbyde en aktivitet, som understøtter de studerendes behov i højere grad. Det giver nogle større muligheder, fx at besøge virksomheder over to dage i stedet for en enkelt dag. - Vi kan se, at de studerende, der deltager på vores arrangementer, har nemmere ved at finde praktik, studiejob eller fast job efter uddannelsen. Derfor er det en god idé, at studerende opsøger og bruger de tilbud, der udbydes af Projekt- og Karrierevejledningen og Dansk Psykolog Forening for at blive klogere på arbejdsmarkedet for psykologer, siger Maibritt Jensen. Nogle måske ville mene, at Københavns Universitet stadig væk halter bagefter, når det kommer til at ruste de studerende til at bygge bro mellem studierne og arbejdslivet. Men Maibritt Jensen påpeger, at meget har ændret sig de sidste par år. PSYKOLOG NYT NR SIDE 9

10 - Vi har nogle yderst målrettede tilbud til vores studerende, der giver konkret viden om arbejdsmarkedet. Det er også op til de studerende selv at prioritere, for der er rigtig mange gode aktiviteter på SAMF. - Generelt opfordrer vi de studerende til at vælge kurser med aktiv virksomhedsinddragelse og casebaseret undervisning. Vi tilbyder vejledning om valg af virksomhedsrettede kurser, når de henvender sig i Projekt- og Karrierevejledningen. Mere praksis, tak! Udrustet med navneskilte og masser af nysgerrighed drager vi mod Nordsjælland for at besøge Novo Nordisk samt konsulentvirksomhederne Implement og Mannaz. I bussen sidder blandt andet 24-årige Maria Stahmer Humlum. Hun er psykologistuderende på første semester af kandidat- Listen med virksomheder vidner om, at tourens første etape fører direkte ind i prestigefulde performancekulturer, hvor ordet psykolog ikke altid er noget, man siger højt uddannelsen på Københavns Universitet. Ved siden af studiet arbejder hun som frivillig i et rådgivningscenter for unge. Her fungerer hun som samtalerådgiver og er koordinator på en del organisatorisk arbejde. Maria ser det som en af de største udfordringer for studerende, at psykologistudiet giver teorier og en stærk fagidentitet, men i mindre grad forankres i praksis. - Jeg oplever selv absolut ingen idé at have om, hvordan jeg kan og skal varetage et job i fx arbejds- og organisationspsykologien efter studiet. I rigtig mange sammenhænge mangler jeg en viden om, hvordan psykologfunktioner og det praktiske arbejde overhovedet ser ud og fungerer. - Studiet forbereder i mindre grad de studerende på, hvordan man konkret anvender det brede, teoretiske fundament. Broen mellem studie- og arbejdsliv mangler altså en kobling mellem teori og praksis. Netop derfor er hun taget med på tur. Først og fremmest for at få et større kendskab til Novo Nordisk, hvor hun overvejer at søge praktik og ønsker at få en fornemmelse af kultur, værdier og arbejdsformer. Derudover er hun i gang med et studieprojekt, der undersøger, hvilke strategier psykologistuderende bruger for at kvalificere sig til arbejdsmarkedet efter studiet. - Virksomhedstouren er en god mulighed for at være fluen på væggen og få et indblik i, hvilke motiver vi har for at tage med på en virksomhedstour, samt at snuse til nogle eksempler på, hvilke tiltag psykologistuderende gør sig i deres studiepraksis for at kvalificere sig. - Viden om kvalifikationer og kompetencer er væsentlig at opsøge, mener karrievejleder Maibritt Jensen. Udfordringen for psykologistuderende er nemlig i høj grad, at de ligner hinanden og skal finde en måde at skille sig ud på. Jobsøgningen kan blive lettere, når man er bevidst om personlige og faglige kompetencer. At afprøve forskellige ting under studiet samt at tænke strategisk kan fremme mulighederne betydeligt, forklarer hun. SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

11 jobmarkedet fotos: Privatfotos Lad tiden arbejde for dig Kl parkerer bussen foran konsulentvirksomheden Implement i Hellerup. Alle summer ud af bussen, parate til at blive klogere på, om rollen som konsulent indeholder mere end de 110 % performance, rygtet er løbet med? Mellem hvide vægge og widescreens sidder deltagerne blødt plantet i læderstole og lytter til Jacob Theilgaard. Han er psykolog og Leadership Development Consultant med spændende opgaver, kunder og ja, en pæn løn. Han forklarer om sin vej ind i den konsulentbranche, som ikke er noget for alle. Det er en branche, hvor de grå hår tæller, og hvor der lægges mange arbejdstimer. Så mange, at det ofte er børnene, der må gå tur med hunden alene. Jacob Theilgaard trives i jobbet og tegner et billede af, hvordan man som psykolog også har noget at skulle have sagt i en udpræget performancekultur, hvor mange af kollegerne er CBS ere. Talen falder også på de fordomme, der findes om psykologer: at vi skulle være en særlig art primadonnaer, der skal passe på med ikke at lukke sig om os selv. Lad tiden arbejde for dig, lyder det gode råd derfor fra Jacob Theilgaard. Han finder det vigtigt, at psykologistuderende og nyuddannede psykologer tillader sig selv lov at give sig tid. Tid til at afprøve, hvad man kan, udforske, hvad titlen cand.psych. rummer, og undgå at blive alt for specialiseret alt for hurtigt. Farvel til psykologsproget Og tiden flyver. Heldigvis bliver der plads til en lille pause, inden vi ankommer til Novo Nordisk, 2880 Bagsværd. Vi træder ind i en imponerende bygning, med højt til loftet og lækker frokostordning. Heidi Dahl byder velkommen og fortæller om, hvordan hun ved tilfældighedernes spil og netværkets kraft landede i sin nuværende stilling som CVP HR-businesspartner. Der er ingen primadonnafornemmelser, men masser af pondus over hende. Dette kombineret med respekt for andre er grundstammen, når hun navigerer mellem corporate vice presidents og organisationsdiagrammer The Novo Nordisk Way. Iklædt kjole, blazer og ID-kort forklarer Heidi Dahl, at hun er glad for at være psykolog, men har aflagt sig psykologsproget for at fungere i jobbet. - Jeg siger ikke, at jeg er psykolog, men CVP HR-businesspartner. Din psykologidentitet er ikke den, der står forrest her, men det menneske, du er. Du belønnes for, hvordan du forvalter din viden i praksis. Man skal være handlingsorienteret og pragmatisk. Og så skal man kunne sin excel, sin data- og forretningsforståelse. Derfor anbefaler Heidi Dahl, at man som studerende og nyuddannet skruer lidt ned for fagidentiteten og i stedet lader sig inspirere af Pippi Langstrømpe, der er kendt for at kaste sig ud i livet. For én ting er sikkert der er plads til psykologer i Novo Nordisk, herunder i rekrutteringsafdelingen, som HR-partner eller inden for træning og kompetenceudvikling. Det er godt nyt, for mange. Fremtidens generation Kl er vi mætte af viden og nye kontakter og drejer efter dagens sidste besøg hjulene mod Københavns Universitet. Virksomhedstourens første etape er veloverstået og har sat tankerne i gang. Også hos Maria Stahmer Humlum: - Jeg har fået både af- og bekræftet nogle fordomme og forventninger, jeg havde om konsulentbranchen og større virksomheder. Disse fordomme og forventninger relaterede sig blandt andet til, hvilke primære mål der er i højsædet for en konsulentvirk- PSYKOLOG NYT NR SIDE 11

12 Virksomhedstouren Touren giver studerende et bredt indblik i jobmarkedet. De møder erfarne psykologer, stiller spørgsmål og skaber kontakter på tværs af studie- og arbejdsliv. Ordningen er udviklet af Projekt- & Karriererådgivningen på Københavns Universitet og sponsoreret af Dansk Psykolog Forening som led i foreningens fokus på lancering af nye serviceydelser for medlemmer. somhed, og hvordan man kan forene psykologien med arbejdsgangen i en større virksomhed. - Samtidig har jeg fået et billede af, hvilke arbejdsopgaver man som psykolog kan møde i store virksomheder. Dette giver mig et bedre grundlag for at vurdere, om jeg ønsker at søge i den retning efter studiet. Jeg føler mig bedre rustet til at vurdere, hvilken branche jeg kan se mig selv i. Uanset hvilken branche man som psykologistuderende vælger Din psykologidentitet er ikke den, der står forrest her, men det menneske, du er. Du belønnes for, hvordan du forvalter din viden i praksis. at spore sig ind på, vil Dansk Psykolog Forening gerne vise de studerende, at deres forening favner dem i deres studieliv og forestående arbejdsliv, siger Monica Lorenzo Pugholm. Hun understreger, at en virksomhedstour blandt private virksomheder med høj performancekultur også kan hjælpe den studerende til at finde ud af, hvor man absolut ikke vil arbejde. - Det er fortsat vigtigt at værne om den klassiske og professionsorienterede psykologfaglighed. Samtidig er vi som forening forpligtet til at vise de studerende, at psykologfaget er omsiggribende på både et lokalt og globalt plan. - Vi kan konstatere, at man på universitetet er omringet af kliniske aftryk og ekspertise, så det er måske ikke der, vores studerende savner mest viden. Som psykologfagets og profes sionens Siden artiklen er blevet forfattet, er der etableret en dialog med andre universiteter, og en virksomhedstour er i januar afholdt for psykologistuderende på Syddansk Universitet. Det er foreningens ønske at tilpasse konceptet, så det kan blive et landsdækkende tilbud. forening har vi en forpligtelse til at se fremad og foregribe de beskæftigelsesudfordringer, vi står over for. - Vi skelner fortsat mellem mere eller mindre traditionelle psykologjob. Men der er ikke nogen tvivl om, at vi sammen er i gang med at skabe en kollektiv historie om, hvad psykologfaget og psykologfaglighed også er. Det er endnu en alternativ historie, med en tilpas forstyrrelse af den mere dominerende fortælling om psykologfaglighed og psykologarbejdspladser. - Det er efterhånden et par år siden, vi for alvor gik i gang med at fortælle alternative historier om psykologer på arbejdsmarkedet. Med de tendenser, vi ser på arbejdsmarkedet, vil proportionerne ændre sig gradvis, og den alternative historie om psykologen på det private arbejdsmarked vil være knap så alternativ om ti år, hvis den overhovedet vil gøre sig gældende. Det er nemt at konstatere, at virksomhedstouren har trukket lange ventelister og er et tilbud, der rammer plet blandt de psykologistuderende i København. Samtidig er de studerende en efterspurgt arbejdskraft, fx hos Mercuri Urval og Mannaz, hvor man meget gerne modtager praktikanter. I et parløb med SAMF s karrierevejledning vil Dansk Psykolog Forening derfor se på, hvordan et tværgående samarbejde kan sikre virksomhedstours også til de psykologistuderende i Odense, Århus og Aalborg. Ditte Marie Darkó, cand.psych., fagjournalist SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

13 NYE BØGER Kit Lisbeth Jensen: Fra offline til online. Henvender sig til psykologen, der ønsker at udvide sin kliniske praksis og tilbyde rådgivning og terapi på nettet. Internetbaseret terapi er et supplement til traditionel terapi, der gør det muligt at tilbyde samtaler over store afstande, på skæve tidspunkter eller som hjemmebesøg, der foregår via computerskærm, tablet eller smartphone. Bogen er praksisrettet og gennemgår de overordnede overvejelser om internetbaseret rådgivning og terapi både fra behandler- og klientperspektiv. Dansk Psykologisk Forlag, 2014, 196 sider, 299 kr. John Teasdale; Mark Williams; Zindel Segal: Mindfulness. Arbejdsbog. Beskriver et 8-ugers forløb, der kan hjælpe til at bryde negative tankemønstre som fx stress, angst og modløshed, så du kan møde livets udfordringer med større overskud. Det kan ifølge forfatterne gøres ved at lære nye måder at forholde dig til dine egne tanker og følelser. Arbejdsbogen guider dig skridt for skridt igennem et program med øvelser og refleksionsspørgsmål og giver redskaber til at fastholde processen. Akademisk Forlag, 2014, 265 sider, 399 kr. inkl. cd. Finn Korsaa: Ikke alle haner galer. Skildrer den moderne mands identitetsproblem gennem flere forskellige mænds skæbne. I et forsøg på at finde betingelserne og mulighederne for udviklingen af en maskulin identitet afsøger bogen tidens overgangsritualer, polterabend, bryllup, sokkeklipning, film, litteratur og fodbold, der markerer de symbolske forståelsesrammer for den moderne mands rolle i familien og i samfundet. Bogens tese er, at en dreng bliver voksen ved, at det drengede underordnes det modne. Books on Demand, 2014, 316 sider, 279 kr. Maiken Bjerg; Charlotte Jensen: Smerter hos børn. Indfører i den psykologiske og neurofysiologiske forståelse af smerter og opstiller redskaber til håndtering af barnets smerter, således at de kommer til at fylde mindst muligt. Den ser på forældres møde med sygehusvæsenet, på problematikker vedrørende børn i narkose, på kroniske smerter, når behandlingen giver smerter, musikterapi, mindfulness, massage mv. Ligeledes tages der hånd om nogle af de dilemmaer, fagfolk kan komme i, når de i forbindelse med en procedure påfører barnet smerte. Frydenlund, 2014, 350 sider, 299 kr. Maja Loua Haslebo: Organisatorisk medlemskab. Bud på, hvordan vi kan skabe bedre liv i de organisationer, vi er en del af. Ved at se os selv som organisatoriske medlemmer med de rettigheder og forpligtelser, der følger med kan vi styre uden om det, der slører vores fokus på organisationens kerneopgave. Mange steder drukner hensynet til kerneopgaven i udviklingsindsatser uden relevans. Hvordan prioriterer vi klogere, så den intensive og ufokuserede summen erstattes af arbejdsro og et klart fælles fokus? Dansk Psykologisk Forlag, 2014, 152 sider, 229 kr. Carolyn Webster-Stratton: De utrolige babyer. Viser, hvordan man kan forstå og styrke sit barns fysiske, sociale, følelsesmæssige og sproglige udvikling. Bogen indeholder gode råd om barnets sikkerhed og gør rede for børns generelle udvikling det første år. Bogen er en del af forældretræningsprogrammet De Utrolige År, som bliver anvendt i mange kommuner. Dansk Psykologisk Forlag, 2014, 235 sider, 249 kr. NYE BØGER præsenterer de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende. PSYKOLOG NYT NR SIDE 13

14 BEHANDLING Penge til psykiatrien i Region H Region H investerer et tocifret millionbeløb i behandling af lettere psykiske lidelser. Arbejdspladserne går især til psykiatrien, mens Psykologforeningen efterlyser flere penge til behandling hos praktiserende psykologer. O p mod 30 nye, faste psykologstillinger bliver slået op i en nær fremtid i Region Hovedstadens Psykiatri. Det er det foreløbige resultat af en beslutning i Regionsrådet i Region Hovedstaden om at tilføre området en større pengeindsprøjtning. Regionsrådet har på 2015-budgettet afsat 20 mio. kroner til såkaldt varige kapacitetsudvidelser af behandlingstilbud til ikkepsykotiske lidelser, og den opgave skal først og fremmest løftes af psykologer, lyder meldingen fra Region Hovedstadens Psykiatri til Psykolog Nyt. Den politiske beslutning blev truffet før nytår i Psykiatriudvalget i Region Hovedstaden, og pengene skal bruges på det, som formand for Psykiatriudvalget i Region Hovedstaden, Karsten Skawbo- Jensen (K), kalder et historisk efterslæb. - Traditionelt har psykiatrien fokuseret på de tungeste patienter, men vi har fået øje på, at en stor gruppe borgere går rundt med psykiske problemer uden at være psykotiske. Det er mennesker, der har svært ved at fungere i hverdagen med nedsat funktionsduelighed og problemer med at gennemføre uddannelse eller blive i arbejde. De skal selvfølgelig også have den hjælp, de har brug for. Ventetiden til første behandling i voksenpsykiatrien ligger i dag på mere end 7 uger i regionen, og de ekstra penge skal ifølge Karsten Skawbo-Jensen sættes ind der, hvor der er de største flaskehalse. Angstbehandling i højsædet 15 mio. kroner skal ifølge regionens budget for 2015 primært bruges på at udbygge de psykoterapeutiske ambulatorier. Det bliver især behandlingen af patienter med angst og personlighedsforstyrrelser, som opprioriteres. Også de eksisterende regionale tilbud til traumatiserede flygtninge får en saltvandsindsprøjtning på 3,2 mio. kr., og endelig får Sexologisk Klinik et ekstra tilskud på 1,2 mio. kr. Økonomichef Sven Knudsen oplyser, at andre patientgrupper også dækkes af den udvidede behandling. - Vi har planer om at bruge en del af pengene på at øge behandlingskapaciteten for voksne med autisme, patienter med de- buterende bipolar lidelse og patienter med OCD. Men pengene er ikke øremærket, og der er mulighed for omstille efter behov, fortæller Sven Knudsen. Han tør ikke sætte præcise tal på, hvor mange ekstra faste arbejdspladser de 20 millioner kroner resulterer, men vurderingen lyder foreløbig på mellem 20 og 30 nye stillinger, hvoraf en stor del forventes at være psykologer. - Det skyldes, at det både rent sundsfagligt er oplagt, men også fordi der er en generel mangel på speciallæger, siger Sven Knudsen. Beslutningen om flere psykologer på ambulatoriegangene flugter med Regionsrådets mål for psykiatrien. - Det er vores ønske, at der skabes en mere moderne og helhedsorienteret psykiatri, hvor medicin og psykiatere fylder lidt mindre. Vi ser gerne, at psykiatrien i højere grad bliver sammensat af en bred, faglig gruppe behandlere, herunder flere psykologer, siger Karsten Skawbo-Jensen. Hos Dansk Psykolog Forening kvitterer formand Eva Secher Mathiasen for de nye psykologjob. - Behovet er stort, og det er positivt, at der lægges op til en moderne løsning, da forskningen viser, at psykologbehandling er den mest effektive behandling over for flere ikke-psykotiske lidelser. Desuden virker psykologsamtaler forebyggende og reducerer forekomsten af tilbagefald, siger Eva Secher Mathiasen. Hun undrer sig dog over, at Regionsrådet har fundet penge til mere angstbehandling i psykiatrien, når meldingen fra Re gionsrådet samtidig lyder, at der ikke kan findes flere penge til behandling af samme lidelser hos privatpraktiserende psykologer. - De privatpraktiserende psykologer er specialister i behandlingen af let og moderat angst og depression, og mange patienter foretrækker denne model, fordi de oplever, at behandlingen er mindre stigmatiserende end i hospitalsregi. Desuden er denne løsning ofte en langt billigere end behandling i den regionale psykiatri, siger Eva Secher Mathiasen. Henning Due, pressekonsulent hed@dp.dk SIDE 14 PSYKOLOG NYT NR

15 PSYKOLOG NYT NR SIDE 15 foto: scanpix

16 modelfotos: scanpix SIDE 16 PSYKOLOG NYT NR

17 BØRN OG UNGE Af Preben Engelbrekt Sorggrupper med stor effekt Børn og unge, der mister en forælder, som havde et alkoholmisbrug, risikerer at udvikle en kompliceret sorg. Erfaringer fra Børn, Unge & Sorg viser, at sorggrupper for denne målgruppe har positiv betydning. S org og fortvivlelse over tabet af forælderen kompliceres ofte af modsatrettede følelser som vrede, skyld og skam; følelser som kendetegner en opvækst med en alkoholiseret forælder. Derfor har Børn, Unge & Sorg siden 2008 tilbudt disse unge et særligt gruppeterapeutisk forløb (A-grupper). Terapien har til formål at bearbejde traumer og svigt under opvæksten og derudover at bearbejde den komplicerede sorg, disse unge er ramt af efter forælderens død. Betydningen af et særligt tilbud blev fint beskrevet af en 25-årig kvinde, som udtrykte det sådan umiddelbart efter gruppeterapeutisk forløb: Gruppen har virkelig hjulpet mig igennem en svær tid, det har været rigtig rart at komme der en gang om ugen og få talt ud om det, der rører sig i mit liv, og gennemarbejde det traume, det har været at vokse op med en misbruger og være vidne til, at denne døde. Det har været rigtig rart at være i gruppe med andre, som har oplevet nogenlunde det samme, og som har kunnet relatere til det jeg har oplevet. At der er tale om en åben gruppe, har betydet, at da jeg selv begyndte, kunne jeg se, hvor langt nogle af de andre var kommet i deres sorgproces. Det gav mig en følelse af, at der var håb forude. Som kvinden i fortæller, var det vigtigt at møde andre unge i nogenlunde samme situation i en gruppe, hvor de kunne genkende hinandens reaktioner og oplevelser, både opvæksten med misbrug i familien og med hensyn til at miste den mor eller far, som havde et alkoholmisbrug. Netop denne genkendelse er en helt central mekanisme i gruppeforløbet. Næsten alle deltagere beskriver, hvor befriende og virkningsfuldt dette møde med ligestillede er som udgangspunkt for terapien. Baggrund for A-grupperne Der var to grunde til, at Børn, Unge & Sorg i 2008 oprettede den første A-gruppe. Inden da fik unge med denne problemstilling hjælp i de almindelige terapeutiske grupper for unge, der har mistet en eller begge forældre. Men det fungerede ikke optimalt. De unge fra alkoholiserede hjem tav, når de andre græd ved tanken om, hvordan de skulle komme igennem den første jul uden mor. De tav, når andre unge så tilbage på et utal af gode minder med den afdøde forælder. Tabuiseringen og hemmeligholdelsen som de var vokset op med, blev fastholdt, og forstærkede i virkeligheden følelsen af at være udenfor og anderledes (Guldberg, 2010). I andre organisationer, især TUBA, kunne de komme i grupper med unge, hvis alkoholiserede forælder stadig levede. Men sorgen over forælderens død betød, at de heller ikke her mødte den genkendelse, der er så afgørende. Derfor oprettede vi det specialiserede tilbud A-gruppen med støtte fra Helsefonden, og siden er i alt 124 unge begyndt i et A- gruppeforløb. Et forløb varer i gennemsnit lidt under et år. International forskning Mens vi har meget begrænset forskningsbaseret viden om, hvad der kendetegner en sorgproces efter et forældretab, når forælderen havde et alkoholmisbrug, findes der en del viden om konsekvenserne af at vokse op med en alkoholiseret forælder. PSYKOLOG NYT NR SIDE 17

18 Rapport og baggrund Evalueringsrapporten: Effekt og udbytte af tilbud i Børn, Unge & Sorg findes på > om-boern-unge-og-sorg > udgivelser. Ud fra tal fra Sundhedsstyrelsen og Danmarks Statistik estimeres det, at der årligt er 420 unge i aldersgruppen år, som mister en forælder, der havde et alkoholmisbrug. En stor del af disse unge vil være i risiko for at udvikle kompliceret sorg, hvis de ikke får hjælp. Behandlingsgaranti fra 2016 I juni 2014 vedtog Folketinget en behandlingsgaranti gældende børn og unge, der vokser op med alkohol- og stofmisbrug i familien. Siden er det lykkedes at få behandlingsgarantien til også at omfatte gruppen af efterladte børn og unge. Der er afsat i alt 127 mio. kr. til området. Ikrafttrædelsestidspunktet er januar I litteraturen beskrives det, at voksne børn af alkoholikere har øget forekomst af depression, angst, lavt selvværd, udad reagerende adfærd, større tilbøjelighed til alkohol- eller stofmisbrug og generel mistrivsel (Bush, Ballard & Fremouw, 1995; Lindgaard, 2002; Fewell, 2006; Peiponen et al., 2006; Langlois & Garner 2013; Fuller- Thomson et al. 2013). Andre sætter spørgsmålstegn ved disse resultater (Seefeldt & Lyon, 1992; Velleman and Orford, 1999) eller argumenterer for, at problematikkerne ikke er unikke for børn af alkoholikere, men kendetegner dysfunktionelle familier generelt (Harter, 2000) ,17 Før A-gruppe (baseline) 7,91 Efter A-gruppe 5,26 6 mdr. efter A-gruppe Diagram 1: Gennemsnitlig udvikling i depressionssymptomer (målt ved BDI) for A-gruppen En grundig gennemgang af forskningen i 2008 konkluderede, at cirka halvdelen af børn, der er vokset op i familier med alkoholmisbrug, udvikler vanskeligheder af alvorlig karakter, mens den anden halvdel udvikler større modstandsdygtighed og ikke i udgangspunktet har behov for hjælp (Lindgaard, 2008). Der er almindeligvis modsatrettede følelser i sorgforløb, men de modsatrettede følelser er oftest særligt udtalte for et barn eller en ung af en alkoholiker, fordi opvæksten har været præget af omsorgssvigt, hemmeligholdelse, uforudsigelighed og brudte løfter inden dødsfaldet (Guldberg, 2010). Vrede blander sig med savn efter forælderens død, hvilket skaber forvirring, når sorgen skal bearbejdes. Mens forælderen levede, fik eller påtog de fleste af disse unge sig et alt for stort ansvar i hjemmet, og de mangler erfaring med og lyst til at dele de svære tanker og følelser med andre. Derfor møder de ofte ikke den genkendelse hos andre, men udgør en udsat gruppe, som kræver særlig opmærksomhed fra omgivelserne. Forskningen peger på, at sorg bliver kompliceret for % af alle børn og unge, som mister en forælder (Melham, 2011; Worden, 1996). Sorgen bliver fx kompliceret, når intensiteten og varigheden af sorgsymptomerne ikke aftager med tiden (mere end seks måneder) og derved forhindrer den sorgramte i at deltage i hverdagslivet på samme måde som før (Mogensen og Engelbrekt, 2013). Evalueringsresultater I Børn, Unge & Sorg evaluerer vi alle behandlingsforløb systematisk. Derfor er unge, som er begyndt i et A-gruppeforløb, blevet SIDE 18 PSYKOLOG NYT NR

19 bedt om at besvare tre evalueringsspørgeskemaer. Skemaerne udfyldes umiddelbart før interventionsstart, kort efter afslutningen på et forløb, og en opfølgende måling, seks måneder efter at forløbet er afsluttet. Evalueringens resultater viser som forventet, at de unges opvækst har været præget af misbruget. De 91 deltagere, som har besvaret førmålingen, vurderer i gennemsnit, at deres forældre havde et alkoholmisbrug i 17 år af den unges liv. 64 % svarer, at deres forælder var fuld hver dag eller en eller flere dage om ugen. Halvdelen (52 %) var meget ofte eller ofte bange for, hvordan deres mor eller far havde det, når de kom hjem fra skole. Terapien i A-gruppen skal blandt andet styrke selvværdet og modarbejde depressive symptomer hos de unge. I vores evaluering er begge symptomer medtaget. De depressive symptomer er målt med Becks Depressions Inventory. Den amerikanske norm indikerer medicinsk behandling, når scoren er 17 eller derover. Skønt amerikansk standard ikke ukritisk kan overføres til danske forhold, kan den give et fingerpeg om, i hvilken udstrækning de unge er belastet før gruppestart, og testen kan under alle omstændigheder vise, om der sker ændringer i de unges scoring over tid. Som det ses af Diagram 1, er de unge tydeligt depressivt belastede før gruppestart. Efter terapiforløbet er der sket en markant positiv og statistisk signifikant udvikling i belastningsgraden. Denne positive udvikling forstærkes, seks måneder efter at den unge er stoppet i et forløb, hvilket indikerer, at effekten er bæredygtig også på sigt. En lignende positiv udvikling ses med hensyn til scoren for selvværd, som er målt med Rosenbergs Self-esteem Scale. De unge oplever en signifikant bedring mellem alle tre spørgeskemaer og ender således gennemsnitligt set med at have det højeste selvværd, seks måneder efter at de er stoppet i en gruppe i Børn, Unge & Sorg. Det skal også nævnes, at tilfredsheden med grupperne er bemærkelsesværdig høj. Samtlige 38 deltagere, der indtil videre har udfyldt skemaet efter gruppeforløbet, angiver, at de har fået et meget stort eller stort udbytte af at deltage i gruppen, og 95 % svarer, at de har det bedre eller meget bedre, end da de begyndte i gruppen. Endelig svarer 97 %, at de i meget høj grad eller i høj grad har været tilfredse med at deltage i gruppen. Den meget høje grad af selvvurderet udbytte og tilfredshed har gjort sig gældende lige fra starten i 2008, hvad der har bekræftet os i, at tilbuddet er nødvendigt og rammer rigtigt i forhold til målgruppens behov. Mange af deltagerne beskriver, hvad de især oplever at have fået hjælp til i gruppen: Der har været rigtig mange forskellige og vigtige ting, jeg har fået ud af gruppen. Hvis jeg skal fremhæve en, er det nok en ændret grundopfattelse af mig selv. Jeg har været meget selvkritisk, især i forhold til mine egne handlinger i forbindelse med min mors misbrug. Nu er jeg blevet mere tolerant og ser ikke de handlinger som udtryk for min dårlige person, men som udtryk for den situation, jeg var i, og de påvirkninger, jeg blev udsat for. Og at mine handlinger var ok. Det betyder, at jeg også accepterer og stoler mere på mine egne følelser jeg spekulerer ikke længere på, om de er rigtige eller berettigede, men tager i stedet udgangspunkt i, at det nu engang er sådan jeg føler og at det også er i orden. (Kvinde 21 år, umiddelbart efter gruppeterapeutisk forløb). Referencer Preben Engelbrekt, direktør i Børn, Unge & Sorg Bush, S.L.; Ballard, M.E. & Fremouw, W. Attributional style, depressive features and self-esteem: Adult children of alcoholic and nonalcoholic parents. Journal of Youth and Adolescence, no. 24 (1995): Fewell, C.H. Attachment, reflective function, family dysfunction and psychological distress among college students with alcoholic parents. New York: New York University (2006). Fuller-Thomson, E. et al. The Long Arm of Parental Addictions: The Association with Adult Children s Depression in a Population-Based Study. Psychiatry Research 210, no. 1 (2013): Guldberg, A. Når Sorg Er Kompliceret. Psykolog Nyt 1 (2010). Harter, S.L. Psychosocial adjustment of Adult Children of Alcoholics: A Review of the Recent Empirical Literature. Clinical Psychology Review 20:3 (2000). Langlois, K.A.; Garner, R. Trajectories of Psychological Distress among Canadian Adults Who Experienced Parental Addiction in Childhood. Health Reports 24:3 (2013): Lindgaard, H. Voksne børn fra familier med alkoholproblemer mestring og modstandsdygtighed. Aarhus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet (2002). Lindgaard, H. Familier Med Alkoholproblemer Og Deres Børn En Sammenfatning. TUBA, Melham, Nadine M.; Giovanna Porta; Wael Shamseddeen; Monica W. Payne & David A. Brent Grief in Children and Adolescents Bereaved by Sudden Parental Death. Archives of General Psychiatry 68(9): Mogensen, J.R. & Engelbrekt, P. At forstå sorg. Teoretiske og praktiske perspektiver. Samfundslitteratur, Peiponen et al. The Association of Parental Alcohol Abuse and Depression with Severe Emotional and Behavioural Problems in Adolescents: A Clinical Study. International Journal of Social Psychiatry 52:5 (2006). Seefeldt, R.W. & Lyon, M.A. Personality characteristics of adult children of alcoholics. Journal of Counseling & Development. 70 (1992): Velleman, R.; Orford, J. Risk and resilience: Adults who were the children of problem drinkers. Amsterdam: Harwood Academic Publishers (1999). Worden, A.W. & Silverman, P.R. Parental Death and the Adjustment of School-Age Children. Omega nr. 33 (1996). PSYKOLOG NYT NR SIDE 19