Driftsdokument Banedanmark. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departement. mellem

Transkript

1 Driftsdokument 2018 mellem Banedanmark og Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departement

2 1 Tilsynsområde Resultater: Opfølgning på mål- og resultatplanen 1.1 Grøn-gul-rød indikator Der følges løbende op på målopfyldelse ved kvartalsrapportering fra Banedanmark til Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departement. For alle mål er der indsat indikatorgrænser, der angiver, hvorvidt der er fuld målopfyldelse, delvis målopfyldelse eller ingen målopfyldelse. 1.2 Resultatløn Det er aftalt, at udgangspunktet for den maksimalt beregnede resultatløn udgør 10 af direktørens lønrammeløn. Den beregnede resultatløn afhænger af graden af målopfyldelse i mål- og resultatplanen. Hvis særlige forhold taler herfor kan den beregnede resultatløn forhøjes. Nedsættelse af den beregnede resultatløn vil kunne forekomme i særlige tilfælde, hvor direktøren ikke konkret har håndteret væsentlige opgaver og ansvarsområder. Mål 1: Kundepunktlighed Vægtning: 30 point Delmål: I 2018 skal kundepunktligheden for DSB Fjern- & Regionaltog være mindst 82,9 % målt ved 2:59 min. Delmål: I 2018 skal kundepunktligheden for Arriva være mindst 93,0 % målt ved 2:59 min. Delmål: I 2018 skal kundepunktligheden for S- tog være mindst 92,3 % målt ved 2:59 min. Målopfyldelse: Grøn: 82,9 % Gul: 77,9 % - 82,8 % Rød: < 77,9 % Grøn: > 93,0 % Gul: 88,0 % - 92,9 % Rød: < 88,0 % Grøn: > 92,3 % Gul: 87,3 % - 92,2 % Rød: < 87,3 % Fuld målopfyldelse 30 point Alle delmål er grønne. Delvis målopfyldelse 15 point Mindst to af delmålene er grønne, og ingen af delmålene er røde. Ingen målopfyldelse 0 point Ét eller ingen af de tre delmål er grønne.

3 Mål 2: Anlæg Økonomi Vægtning: 10 point Målopfyldelse: Fuld målopfyldelse 10 point Begge delmål er opfyldt. Delvis målopfyldelse 5 point Ét delmål opfyldt er opfyldt. Ingen målopfyldelse 0 point Ingen delmål er opfyldt. Mål 3: Anlæg Tid Vægtning: 5 point Målopfyldelse: Fuld målopfyldelse 5 point Ingen projekter ændrer åbningsår i forhold til det på FL18 angivne åbningsår eller i forhold til politiske aftaler. Delvis målopfyldelse 2,5 point Højst to projekter ændrer åbningsår i forhold til det på FL18 angivne åbningsår eller i forhold til politiske aftaler. Ingen målopfyldelse 0 point Tre projekter eller derover ændrer åbningsår i forhold til det på FL18 angivne åbningsår eller i forhold til politiske aftaler. Mål 4: Projektmilepæle Vægtning: 35 point Målopfyldelse: Fuld målopfyldelse 35 point Alle de opstillede milepæle er opfyldt. Delvis målopfyldelse 17,5 point Mindst halvdelen af de opstillede milepæle er opfyldt. Ingen målopfyldelse 0 point Mindre end halvdelen af de opstillede milepæle er opfyldt.

4 Mål 5: CSM-proces Vægtning: 5 point Målopfyldelse: Fuld målopfyldelse 5 point Alle delmål er opfyldt. Delvis målopfyldelse 2,5 point Mindst halvdelen af de opstillede delmål er opfyldt. Ingen målopfyldelse 0 point Mindre end halvdelen af de opstillede delmål er opfyldt Mål 6: Outsourcingsstrategi Vægtning: 5 point Målopfyldelse: Fuld målopfyldelse 5 point Begge delmål er opfyldt. Delvis målopfyldelse 2,5 point Èt delmål er opfyldt. Ingen målopfyldelse 0 point Ingen delmål er opfyldt. Mål 7: Kvalitet i myndighedsafgørelser Vægtning: 5 point Målopfyldelse: Fuld målopfyldelse 5 point Højst 5 % af Banedanmarks samlede myndighedsafgørelser i 2018 hjemvises til fornyet behandling i Banedanmark af departementet. Delvis målopfyldelse 2,5 point Mellem 5 % og 7 % af Banedanmarks samlede myndighedsafgørelser i 2018 hjemvises til fornyet behandling i Banedanmark af departementet. Ingen målopfyldelse 0 point Over 7 % af Banedanmarks samlede myndighedsafgørelser i 2018 hjemvises til fornyet behandling i Banedanmark af departementet.

5 Mål 8: Ministerbetjening Vægtning: 5 point Målopfyldelse: Fuld målopfyldelse 5 point Både rettidigheden for Banedanmarks ministerbetjeningssager og deres skønnede anvendelighed > 95 %. Delvis målopfyldelse 2,5 point Enten rettidigheden for Banedanmarks ministerbetjeningssager eller deres skønnede anvendelighed > 95 %. Ingen målopfyldelse 0 point Hverken rettidigheden for Banedanmarks ministerbetjeningssager eller deres skønnede anvendelighed > 95 %. 1.3 Uuddybende metode- og tidsseriebeskrivelser Mål 1: Kundepunktlighed Kundepunktlighed omfatter følgende tre delmål: Fjernbanen DSBs tog Fjernbane Arrivas tog S-banen Fjernbanen DSB og Arriva Fjernbane DSBs tog: I 2018 skal kundepunktligheden for DSB Fjern- & Regionaltog være mindst 82,9 % målt ved 2:59 min. Fjernbane Arrivas tog: I 2018 skal kundepunktligheden for Arriva være mindst 93,0 % målt ved 2:59 min. Kundepunktlighed er defineret ved andelen af kunder, der er ankommet med mindre end 3 minutters forsinkelse til sin ankomststation. Aflysninger vægtes som forsinkede ankomster på samtlige registreringsstationer, hvor et givent tog, har en aflyst køreplanlagt ankomst. Der måles på registreringsstationer i henhold til Bekendtgørelsen om infrastrukturafgifter m.v. for statens jernbanenet. Afrapportering af kundepunktlighed for de enkelte jernbanevirksomheder sker månedsvis i form af tabel for årets foregående måneder, pågældende måned samt år til dato.

6 Kundepunktlighed for DSB Fjern- & Regionaltog og Arriva opgøres således: ( Faktiske antal kunder for den aktuelle jernbanevirksomhed forsinkede afstigende kunder for den aktuelle jernbanevirksomhed) *100 % / Faktiske antal kunder for den aktuelle jernbanevirksomhed. Definitionen af faktiske antal kunder varierer for hver jernbanevirksomhed. Dette er beskrevet i separate afsnit nedenfor. Årsagsforklaring og ansvarsplacering til kundepunktlighed Tog som ankommer senere end 2:59 minutter til en registreringsstation på fjernbanen registreres som forsinkede i Banedanmarks Regularitets- og Driftstatistik System (RDS), som udgør grundlaget for beregning for kundepunktlighed. Tog, der aflyses mindre end 72 timer før planlagt ankomst, tæller som akut aflyste og indgår i beregningen af kundepunktlighed som beskrevet under den enkelte jernbanevirksomhed. Togets dato for planlagt ankomst på en given station i køreplanen afgør hvilket døgn den aktuelle ankomst tilhører. Det vil sige, at et enkelt tog kan have ankomster, der tæller med i forskellige døgn. I Banedanmarks Regularitets- og DriftstatistikSystem (RDS) opereres med en række årsagskoder, der tildeles en forsinket eller aflyst ankomst. Alle forsinkede- og akutaflyste ankomster tilknyttes en driftsrapport (DRAP), som beskriver årsag og organisatorisk ansvar. Årsagskodesystemet har været anvendt, siden Banedanmark begyndte at måle regulariteten, og er alment accepteret af jernbanevirksomhederne. Årsagskoderne bruges til at klassificere årsager til irregularitet, dvs. om årsagerne kan henføres til Banedanmark eller jernbanevirksomhederne, eller om påvirkning af trafikken har andre årsager, f.eks. løvfald, personpåkørsel eller andet udefrakommende. Banedanmark foretager de overordnede registreringer af årsager til forsinkelsen med fastlagte koder, hvorefter den ansvarlige aktør har mulighed for yderligere at detaljere årsagen. I tilfælde af flere tilknyttede årsagskoder til et forsinket/aflyst tog, er der en kontraktuel aftale mellem Banedanmark og jernbanevirksomhederne, at det altid er den sidste driftsrapport/årsagskode, der er gældende for ansvarsplaceringen. Opgørelsesmetoder og principper pr. jernbanevirksomhed For DSB Fjern- & Regionaltog gælder det, at der ikke opgøres kundepunktlighed på Østerport og i opgørelsen indgår ikke tillyste tog med togkategori EP (ekstra produktion). Kundepunktlighed er defineret ved andelen af kunder, der er ankommet med mindre end 3 minutters forsinkelse til sin ankomststation. En forsinket ankomst defineres som en ankomst til en registreringsstation, der er mere end 3 minutter forsinket. Et aflyst tog tæller som forsinket, hvis det aflyses mindre end 72 timer før afgang. Et forsinket/aflyst tog opgøres i forhold til ankomstregistreringen i RDS systemet. Datagrundlag ved opgørelse af kundepunktlighed for DSB Fjern- & Regionaltog: Til opgørelse af kundepunktlighed modtager Banedanmark løbende to dataleverancer fra DSB. Dels modtages KIT-tal (Kunder I Tog) og dels modtages afstigningsprocenter opgjort pr. dag, pr. tog og

7 pr. station. Banedanmark har behov for disse dataleverancer fra DSB, da de alene kender og opgør antal afstigende kunder. DSB har beskrevet følgende vedr. opgørelse af antal afstigende kunder: DSB fremstiller KIT-tal på basis af passagertællinger. På baggrund af KIT-tallene for de seneste 5 uger, estimerer DSB antallet af kunder i det enkelte tog på en given station på en given dag. Estimerede kunder sammenholdes derefter med en historisk funderet afstigningsprocent gældende for tog pr. station pr. dag, hvorved de afstigende kunder opgøres. Opgørelsen af antal faktiske kunder er derfor: Faktiske antal kunder = et estimeret antal afstigende kunder på registreringsstationer. Det fulde datagrundlag der anvendes til opgørelse af punktlighed er: KIT-tal (Kunder I Tog) Estimerede afstigningsprocenter pr. station, pr. tog, pr. dag RDS (Regularitets- og DriftstatistikSystem) Datagrundlag ved opgørelse af kundepunktlighed for Arriva: I forhold til Arriva er kundepunktlighed defineret ved andelen af kunder, der er ankommet med mindre end 3 minutters forsinkelse til sin ankomststation. En forsinket ankomst defineres som en ankomst til en registreringsstation, der er mere end 3 minutter forsinket. Denne forsinkelse beregnes i forhold til ankomstregistreringen i RDS systemet. Aflyste tog indgår ikke i beregningen, da der ikke forefindes passagerdata for aflyste tog. Til opgørelse af kundepunktlighed modtager Banedanmark løbende en dataleverance fra Arriva. Leverancen indeholder det målte antal afstigende kunder pr. registreringsstation. Opgørelsen af antal faktiske kunder er derfor: Faktiske antal kunder = et automatisk optalt antal afstigende kunder på registreringsstationer. Det fulde datagrundlag der anvendes til opgørelse af kundepunktlighed er: Automatiske optalte antal afstigende kunder pr. station, pr. tog, pr. dag RDS (Regularitets- og DriftstatistikSystem) S-banen I 2018 skal kundepunktligheden på S-banen være mindst 92,3 % for S-tog målt ved 2:59. min. Kundepunktlighed beregnes som andelen af rettidige rejser i forhold til antal rejser, som er afviklet med en rejsetid, hvor rejsetiden er mindre end 3 min. i forhold til den planlagte rejsetid. Alle stationer på S-banen indgår i beregningen af kundepunktlighed som registreringsstationer.

8 Afrapportering af kundepunktlighed for S-banen sker månedsvis i form af tabel for årets foregående måneder, pågældende måned samt år til dato. Der arbejdes på, at Banedanmark vil kunne opgøre kundepunktlighed på S-banen i løbet af Indtil da vil kundepunktlighed på S-banen være opgjort af DSB S-tog. Kundepunktlighed på S-banen opgøres således: Antal rettidige rejser *100 % / antal rejser i afviklet drift Antal rettidighed rejser = antal rejser, som afvikles med en rejsetid mindre end planlagt rejsetid + 3 min.) Antal rejser i afviklet drift = antal rejser, som faktisk kan afvikles Desuden indgår der en rutevalgsmodel som del af opgørelsesmetoden. Den sikrer, at der tages forbehold for, at kunder i det centrale afsnit på S-banen (f.eks. mellem Svanemøllen og København H.) har mange alternative ruter at vælge imellem i tilfælde af, at et tog bliver aflyst. Mål 2: Anlæg Økonomi Banedanmark skal overholde projektbevillingerne på igangværende anlægsprojekter på Anlægsprojekter på jernbanen og budgettere retvisende. Følgende delmål indgår i opførelsen: 1. Overholdelse af projektbevillingen sker ved at der maksimalt må disponeres et træk på den centrale anlægsreserve på 3 % af projektets bidrag til den centrale anlægsreserve Delmålet opgøres i forbindelse med Anlægsstatus for 2. halvår Retvisende budgettering opgøres ved at årets forbrugstal på kontoen skal holdes inden for en merudgift på 6 % i forhold til grundbudgettet og en mindreudgift på 10 % i forhold til grundbudgettet, idet der dog i forhold til overholdelsen ses bort fra billiggørelser, politisk vedtagne projektændringer eller andre særlige forhold.* Delmålet opgøres i forbindelse med årsregnskabet, når endelige forbrugstal foreligger. * For så vidt angår andre særlige forhold kan der eksempelvis være tale om specifikke forhold i tilknytning til et givent projekt, hvor en eventuel afvigelse fra det fastsatte mål kan være meningsfuld med henblik på at fremme den mest hensigtsmæssige gennemførelse. Det er departementets afgørelse, om et givent forhold kan karakteriseres som et særligt forhold, der kan korrigeres for i sammenhæng med opgørelse af resultatmålet. Mål 3: Anlæg Tid Banedanmark skal gennemføre projekter til aftalt tid.

9 For fuld målopfyldelse må ingen projekter forårsaget af Banedanmark ændre åbningsår i forhold til det på FL18 angivne åbningsår eller i forhold til politiske aftaler. Målet opgøres i forbindelse med udgivelse af Anlægsstatus. I opgørelsen indgår følgende projekter på FL18 med åbningsår og projekter i henhold til anlægsplan sendt til Folketinget i november Åbningsåret kan afvige fra det økonomiske slutår på FL18:

10 Projekt Åbningsår Signalprogrammet i alt 2021/ København-Ringsted 2019 Aalborg Lufthavn 2020 Hastighedsopgradering Hobro-Aalborg Elektrificering Køge Nord-Næstved Årsskiftet 2020/ Elektrificering Fredericia-Aarhus Elektrificering Aarhus-Lindholm Hastighedsopgradering Østerport-Helsingør Sat i bero Hastighedsopgradering Køge Nord-Næstved Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg Ny station i Jerne (Esbjerg øst) Ny station Kalundborg Øst 2018 Internet i tog 2019 Kapacitetsudvidelse Vendsyssel 2020/2024 Elektrificering Roskilde-Holbæk (Holbæk)-Kalundborg Vinge station Banedanmark fremlagde den 15. november 2017 en ny strategi for implementering af nyt signalsystem på jernbanen. Den ny strategi bevirker en revidering af slutåret for implementering af nyt signalsystem på de planlagte strækninger. På S-banen er slutåret fortsat 2021, mens nyt signalsystem på F-banen med den nye strategi bl.a. er afhængig af levering af fremtidens tog, hvorfor de sidste strækninger kan blive leveret så sent som Sluttidspunktet vil løbende blive revurderet, næste gang i efteråret Hastighedsopgraderingen udføres sammen med fornyelse i 2020, men hastigheden kan først hæves til 200 km/t. i forbindelse med etablering af ERTMS på strækningen i Dette som følge af ny strategi for installation af nyt signalsystem. 3 Ny strategi for installation af signalsystem påvirker ibrugtagningstidspunktet for elektrificeringen. Ny strategi og forhandling med leverandør af elektrificering kan ændre på ovenfornævnte ibrugtagningstidspunkter. 4 Hastighedsopgraderingen Køge Nord-Næstved er gennemført, men kan først realiseres efter signalsystemet og elektrificeringen er installeret (Q2 2021). 5 Ifølge anlægsloven skal det banetekniske anlæg over Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg være driftsklar medio Forudsat at der afsættes midler på Finansloven 2018 til igangsættelse af projektet i programfase 2018.

11 Mål 4: Projektmilepæle Banedanmark skal i 2018 nå en række kritiske milepæle i de store anlægs- og fornyelsesprojekter: Elektrificering Signalprogrammet København-Ringsted Ringsted-Femern Sporfornyelse Elektrificering Elektrificeringsprogrammet skal nå følgende to milepæle i 2018: 1. EP installation på Den nye Bane København-Ringsted afsluttes i 2. kvartal Milepælen opfyldes ved at kørestrømsanlægget er klargjort til test, eksklusive transitionszoner i Vigerslev og Ringsted, senest d. 31. maj Ibrugtagningstilladelse for Køge Nord-Næstved anlægsarbejde er modtaget fra Trafik-, Byggeog Boligstyrelsen senest i 3. kvartal Milepælen opfyldes, når der foreligger ibrugtagningstilladelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen senest d. 31. august Signalprogrammet Signalprogrammet skal nå følgende milepæle i 2018: 1. Ibrugtagning af EDL nord på Fjernbane Øst i 4. kvartal Milepælen opfyldes, når strækningen er overgået fra ATC til ERTMS senest d. 21. december Dette sker på baggrund af opnået ibrugtagningstilladelse (APIS) samt beslutning i commissioneringsboardet om, at alle parter er klar til at tage det nye system i brug. 2. Ibrugtagning af EDL nord på Fjernbane Vest i 4. kvartal Milepælen opfyldes, når strækningen er overgået fra ATC til ERTMS senest d. 21. december Dette sker på baggrund af opnået ibrugtagningstilladelse (APIS) samt beslutning i commissioneringsboardet om, at alle parter er klar til at tage det nye system i brug. 3. Udrulning af RO2 på S-banen ibrugtaget i 4. kvartal Milepælen opfyldes, når strækningen er overgået fra HKT til CBCT senest d. 21. december Dette sker

12 på baggrund af opnået ibrugtagningstilladelse (APIS) samt beslutning i commissioneringsboardet om, at alle parter er klar til at tage det nye system i brug. 4. Afsluttet seriefitment på Nordjyskes Desiro tog i 2. kvartal Milepælen opfyldes, når alle Nordjyskes Desiro tog er udstyret med ECTS ombordenheder senest d. 30. juni Godkendelse for Arrivas Lint tog og DSBs IC3 tog i hhv. 1. kvartal og 2. kvartal Milepælen opfyldes, når der er opnået ibrugtagningstilladelse (APIS) for første tog (FoC) af typerne Arrivas Lint tog og DSBs IC3 tog. APIS for Arrivas Lint tog skal være modtaget fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen senest d. 31. marts APIS for DSB s IC3 tog skal være modtaget af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen senest d. 30. juni København-Ringsted København-Ringsted projektet skal nå følgende milepæl i 2018: 1. Den nye Bane København-Ringsted åbnes for Signalprogrammets og Elektrificeringsprogrammets højhastighedstestkørsler i 4. kvartal Milepælen opfyldes, når banen åbner, inklusive tilslutninger i Vigerslev og Ringsted, for Signalprogrammets og Elektrificeringsprogrammets højhastighedstestkørsler senest d. 1. november Ringsted-Femern Ringsted-Femern Banen skal nå følgende fire milepæle i 2018: 1. Broen ved Ny Næstvedvej i Vordingborg (Bropakke 2-4) åbnes som planlagt for vejtrafik i 1. kvartal Milepælen opfyldes, når der åbnes for vejtrafik d. 23. februar Forårs/sommerspærringen hæves som planlagt i 2. kvartal 2018 på hhv. Falster og Lolland efter 2,5 måneders spærring af al togtrafik syd for Orehoved. Milepælen er opfyldt, når der åbnes for togtrafik d. 11. juni Eskilstrup genåbnes som krydsningsstation i 3. kvartal 2018 således at togafviklingen kan ske som forudsat i køreplanen for 2019.

13 Milepælen opfyldes, når togtrafikken kan afvikles fra d. 12. august Rampen i Næstved åbnes for vejtrafik i 4. kvartal 2018 således at Ringsted-Femern Banen s arbejde samt Næstved Kommunes udbygning i stationsområdet kan færdiggøres som planlagt. Milepælen opfyldes, når der åbnes for vejtrafik d. 4. november Fornyelse Vedrørende fornyelsesarbejder er der milepæle for følgende projekter: Valby-Frederikssund Kystbanen Langå-Hobro Roskilde-Kalundborg 1. Valby-Frederikssund: Sommerens spærring (inkl. broer) hæves som planlagt i 3. kvartal 2018 således at der genoptages togdrift mandag d. 27. august Milepælen opfyldes, når spærringen hæves som planlagt d. 27. august 2018, og sporet overdrages til operatøren uden behov for hastighedsnedsættelser. 2. Kystbanen: Sommerens spærring (inkl. broer) hæves som planlagt i 3. kvartal 2018 således at der genoptages togdrift mandag d. 13. august Milepælen opfyldes, når spærringen hæves som planlagt d. 13. august 2018, og sporet overdrages til operatøren uden behov for hastighedsnedsættelser. 3. Langå-Hobro: Sommerens spærring (inkl. broer) hæves som planlagt i 3. kvartal 2018 således at der genoptages togdrift søndag d. 26. august Milepælen opfyldes, når spærringen hæves som planlagt d. 26. august 2018, og sporet overdrages til operatøren uden behov for hastighedsnedsættelser. 4. Roskilde-Kalundborg: Spærringen (inkl. broer) hæves som planlagt i 4. kvartal 2018 således at der genoptages togdrift d. 22. oktober Milepælen opfyldes, når spærringen hæves som planlagt d. 22. oktober 2018, og sporet overdrages til operatøren uden behov for hastighedsnedsættelser. Mål 5: CSM-proces Vedrørende optimering af den danske model for Common Safety Method Risk Assessment (CSM- RA) skal Banedanmark nå følgende delmål i 2018:

14 1. Banedanmark har i 2. kvartal 2018 implementeret et centralt fareregister i Banedanmark. Delmålet er opfyldt, når et centralt fareregister er implementeret i Banedanmark inden d. 30. juni Implementeringen indebærer, at registret er taget i brug til mindst ét anlægs- eller fornyelsesprojekt, at relevante brugere er uddannede i registreret, samt at fareregistret er understøttet af processer i ledelsessystemet. 2. Banedanmark har i 3. kvartal 2018 implementeret et måleregime, der gør det muligt at følge omkostninger og tid forbundet med godkendelser og dokumentation i forbindelse med udvalgte anlægsprojekter. Delmålet er opfyldt, når der inden d. 30. september 2018 er implementeret et målregime for omkostningerne forbundet med de enkelte dele af CSM-processen, samt at målregimet er anvendt på minimum ét anlægs- eller fornyelsesprojekt. 3. Banedanmark har i 2. kvartal 2018 implementeret et regime for central opfølgning på leverancer og deadlines for alle signifikante og ikke-signifikante ændringer. Delmålet er opfyldt, når der inden d. 30. april 2018 er implementeret et system, der skaber overblik over leverancer og deadlines for alle signifikante og ikke-signifikante ændringer. 4. Banedanmark har i 1. kvartal 2018 formuleret et koncept for styring af assessor. Delmålet er opfyldt, når der inden d. 28. februar 2018 er formuleret en proces for styring af assessor fra plan for assessering til den færdige rapport. Mål 6: Outsourcingsstrategi Vedrørende implementering af outsourcingsstrategien skal Banedanmark nå følgende to delmål i 2018: 1. Forst: Banedanmark har i 2. kvartal 2018 indgået kontrakt på fremføringsprofil. Delmålet er opfyldt, når kontrakt med leverandør er underskrevet senest d. 9. april Landsdækkende spor: Banedanmark har i 3. kvartal 2018 indgået kontrakt på strækningsjustering.

15 Delmålet er opfyldt, når kontrakt med leverandør er underskrevet senest d. 30. september Mål 7: Kvalitet i myndighedsafgørelser Ud af Banedanmarks samlede myndighedsafgørelser, herunder aktindsigtssager, må højst 5 % blive hjemvist til fornyet behandling i Banedanmark af departementet. Ved Banedanmarks samlede myndighedsafgørelser forstås de myndighedsafgørelser, hvor der er klageadgang til Transport- Bygnings- og Boligministeriets departement, dvs.: Banedanmarks afgørelser i henhold til lov nr. 527 af 26. maj 2010 om anlæg af en jernbanestrækning København-Ringsted over Køge, Banedanmarks afgørelser i henhold til lov nr. 232 af 17. marts 2010 om anlæg af en udbygning af Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød, Banedanmarks afgørelser i henhold til lov nr. 552 af 6. juni 2007 om en Cityring, Banedanmarks afgørelser i henhold til lov nr. 218 af 28. april 1993 om udbygning af banestrækningen mellem Vamdrup og Padborg, som ændret ved lov nr. 447 af 23. maj 2012, Banedanmarks afgørelser i henhold til lov nr. 432 af 16. maj 2012 om Aarhus Letbane, Banedanmarks afgørelser i henhold til lov nr. 498 af 22. maj 2013 om nedlæggelse af overkørsler m.v. på jernbanestrækningen mellem Hobro og Aalborg, Banedanmarks afgørelser i henhold til lov nr. 609 af 12. juni 2013 om elektrificering af jernbanen, dog ikke afgørelser truffet i henhold til lovens 11, Banedanmarks afgørelser i henhold til lov nr. 165 af 26. februar 2014 om letbane på Ring 3, dog ikke afgørelser truffet i henhold til lovens 22, Banedanmarks afgørelser i henhold til lov nr. 719 af 25. juni 2014 om projektering af nyanlæg og hastighedsopgraderinger af en række jernbanestrækninger på hovedbanen og regionalbanerne, dog ikke afgørelser truffet i henhold til lovens 2 d, Banedanmarks afgørelser i henhold til bek. nr. 985 af 11. oktober 2011 om certificering af lokomotivførere, hvor Transport- Bygnings- og Boligministeriet jf. bekendtgørelsens 51, stk. 1 er sidste klageinstans, Banedanmarks afgørelser i forbindelse med anmodninger om aktindsigt, Andre forvaltningsretlige afgørelser, som Banedanmark har myndighed til at træffe, herunder sager uden specifik klageadgang, hvor Transport- Bygnings- og Boligministeriet kan vælge at påse sådanne sager som overordnet myndighed for Banedanmark. De af Banedanmarks myndighedsafgørelser, hvor der er klageadgang til Trafik- Bygge-, og Boligstyrelsen, Jernbanenævnet eller anden tredjepart, er ikke omfattet af målet. Målet opgøres i forbindelse med udarbejdelsen af Banedanmarks årsrapport. Banedanmark kan vælge at opgøre målet internt, f.eks. månedligt eller kvartalsvis, med henblik på at iværksætte korrigerende handlinger.

16 Mål 8: Ministerbetjening Rettidigheden og den skønnede anvendelighed for ministerbetjening skal begge være mindst 95 %. For ministerbetjening er metodebeskrivelsen som følger: Antallet af ministerbetjeningssager opgøres af Banedanmarks direktionssekretariat, hvor mails sendt fra direktionssekretariatet til Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departement indgår. Ministerbetjeningssager defineres som alle de sager, som direktionssekretariatet har sendt svar, notater, rapporter eller lignende til. Ved flere svar i samme sag tæller kun ekstra besvarelser, hvis der gives signifikant ny information, eller hvis der har været en længere pause mellem svarerne. Registreringer af målinger vedr. ministerbetjening foregår i et samspil mellem Banedanmark og fagkontoret i departementet. Ministerbetjeningssager defineres som: Borgerhenvendelser Taler eller talepunkter Svar på 20-spørgsmål Svar på spørgsmål fra Folketingets Udvalg Notater (ordførernotater, mødemateriale til ministeren etc.) Pressemateriale (artikler, pressemeddelelser etc.) EU-sager (arbejde med den danske EU beslutningsprocedure, herunder instruktioner til arbejdsgruppen og COREPER herunder trilog-forhandlinger, materiale til brug for orientering af Folketingets Europaudvalg, materiale til brug for ministerrådsmøder (TTE transportdelen), materiale til den danske beslutningsprocedure i forbindelse med komitésager af væsentlig karakter mv.) Materiale til ministerens internationale møder og rejser Bidrag til interne regeringsprocedurer Rettidighed af ministerbesvarelser Rettidigheden af ministerbetjeningssager måles ud fra, hvorvidt fristen på bestillinger er blevet overholdt, enten den i bestillingen angivne eller for øvrige faste leverancer den aftalte tidsfrist (f.eks. for rettidighedsopgørelser). De svar, notater mv. der sendes uden en bestilling vurderes ud fra, hvorvidt de er sendt tids nok til, at departementet har mulighed for om nødvendigt at reagere. I forhold til rettidighed sker egentlige registreringer løbende. Banedanmark og fagkontor aftaler opgavesplittet i forhold til dette. Anvendelighed af ministerbesvarelser Anvendeligheden af ministerbetjeningssager vurderes på baggrund af, der ikke er faktuelt forkerte eller forældede oplysninger i besvarelserne, samt at slutprodukterne i sin helhed henvender sig til målgruppen, hvilket f.eks. indebærer, at meget tekniske fagudtryk ikke anvendes eller er forklaret i besvarelserne eller der bliver skrevet om i svaret flere gange med direkte henvisning til manglende anvendelighed, set i forhold til ordlyden i den fremsendte bestilling I forhold til skønnet anvendelighed drøftes og vurderes kvaliteten/anvendeligheden af

17 ministerbetjeningssagerne som minimum i en dialog på kvartalsbasis, f.eks. på et tilsynsmøde (månedsmøde) mellem Banedanmark og fagkontor. Den løbende dialog gennem året munder ud i en egentlig vurdering, når året er gået, som fagkontoret foretager, og som danner grundlag for den endelige opgørelse af resultatmålet. Banedanmark og fagkontor kan i tillæg til dette aftale yderligere procedurer.

18 2 Tilsynsområderne Økonomi og HR: KPI er 2.1 Oversigt over kvartalsvise KPI er En del af resultatstyringskonceptet i Transport, Bygnings- og Boligministeriet er afrapporteringen af en række nøgletal (KPI er) indenfor de to øvrige tilsynsområder; Økonomi og HR. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet opdaterer hvert år nedenstående oversigt over de KPI er, som styrelserne skal indrapportere i forbindelse med kvartalsopfølgningen til topledermødet. Der udarbejdes desuden særskilt rapporteringsvejledning til brug for denne kvartalsopfølgning. Første kvartal Økonomi Budgetloft TRM Budgetloft hovedkonto Udenfor loft TRM Udenfor loft hovedkonto Budgetsikkerhed delloft drift Budgetsikkerhed udenfor loft Prognosepræcision delloft drift (Modst., DC-vurd) Formål 0 TRM (Modst.) HR Lønniveau Basis Grøn Gul Rød Pct. Pct. Sml. med stat Merudgift mindre end 2 og mindreudgift under -6 Merudgift mindre end 3 og mindreudgift under -8 Merudgift ml. 2-6 og mindreudgift ml. -6 og - 10 Merudgift ml. 3-6 mindreudgift ml. -8 og - 12 Merudgift over 6 og mindreudgift under -10 Merudgift over 6 mindreudgift under -12 Pct Under ½ point Ml. ½-1½ point Over 1½ point Andet kvartal Basis Grøn Gul Rød Økonomi Budgetloft TRM

19 Budgetloft hovedkonto Udenfor loft TRM Udenfor loft hovedkonto Budgetsikkerhed delloft drift Budgetsikkerhed udenfor loft Prognosepræcision delloft drift (Modst., DCvurd.) HR Sygefravær (dag) Sygefravær (døgn) Kvindelige ansøgere til lederstillinger Kvindelige samtalekandidater til lederstillinger Tredje kvartal Økonomi Budgetloft TRM Budgetloft hovedkonto Udenfor loft TRM Pct. Pct. Merudgift mindre end 2 og mindreudgift under -6 Merudgift mindre end 3 og mindreudgift under -8 Merudgift ml. 2-6 og mindreudgift ml. -6 og - 10 Merudgift ml. 3-6 mindreudgift ml. -8 og - 12 Merudgift over 6 og mindreudgift under -10 Merudgift over 6 mindreudgift under -12 Pct Dage Under 6 Ml. 6-8 Over 8 Dage Under 9 Ml Over 11 Antal/ Antal/ Basis Grøn Gul Rød

20 Udenfor loft hovedkonto Budgetsikkerhed delloft drift Budgetsikkerhed udenfor loft Prognosepræcision delloft drift (Modst., DCvurd.) HR Lønniveau Fjerde kvartal Økonomi Budgetloft TRM Budgetloft hovedkonto Udenfor loft TRM Udenfor loft hovedkonto Budgetsikkerhed delloft drift Budgetsikkerhed udenfor loft Prognosepræcision delloft drift Pct. Pct. Sml. med stat Merudgift mindre end 2 og mindreudgift under -4 Merudgift mindre end 2 og mindreudgift under -6 Merudgift ml. 2-4 mindreudgift ml. -4 og - 8 Merudgift ml. 2-5 mindreudgift ml. -6 og - 10 Merudgift over 4 mindreudgift under -8 Merudgift over 5 mindreudgift under -10 Pct Under ½ point Ml. ½-1½ point Over 1½ point Basis Grøn Gul Rød Pct. Pct. Merudgift mindre end 1 og mindreudgift under -3 Merudgift mindre end 1 og mindreudgift under -4 Merudgift ml. 1-3 mindreudgift ml. -3 og - 7 Merudgift ml. 1-4 mindreudgift ml. -4 og - 8 Merudgift over 3 mindreudgift under -7 Merudgift over 4 mindreudgift under -8 Pct

21 (Modst., DCvurd.) HR Sygefravær (dag) Sygefravær (døgn) Etnisk ligestilling Kvindelige ansøgere til lederstillinger Kvindelige samtalekandidater til lederstillinger Dage Under 6 Ml. 6-8 Over 8 Dage Under 9 Ml Over 11 Sml. med forrige Øget over ½ Øget ml. 0-½ Ikke øget år point point Antal/ Antal/ - - -

22 2.2 Oversigt over årlige KPI er (afrapporteres i forbindelse med fjerde kvartal) Økonomi Soliditetsgrad (Årsrapport) Prognosepræcision (Modst., DC-vurd.) HR Sygefravær (Modst., DC-vurd.) Husleje pr. årsværk (Modst., DC-vurd.) Personaleoms. Kvinder i ledelse (pr. 31/12) Etnisk ligestilling Årsværkspris (Årsrapport) Basis Grøn Gul Rød Pct Dage Pct Pct Pct KPI: Budgetoverholdelse Som led i det fortsatte arbejde med implementering af Moderniseringsstyrelsens målbillede for god økonomistyring i staten, indgår det tidligere koncernfælles mål vedr. styrelsernes økonomiske prognosesikkerhed fremover som en del af vurderingen af direktørens performance i forbindelse med opgørelsens af årets resultatløn. Styrelserne måles løbende hen over året i departementets kvartalsopfølgning til topledermødekredsen i forhold til, i hvor høj grad grundbudgettet/den senest afgivne prognose overholdes, jf. ovenstående punkt 2.1. KPI en, som indgår i opgørelsen af årets resultatløn, er den KPI, der forholder sig til forskellen mellem det endelige regnskab og årsprognosen afgivet ved 3. kvartal, som beskrevet ovenstående i punkt 2.1. KPI en omfatter som hidtil kun driftsområdet (ikke anlæg).