11. maj 2017 TReNDS JEMC. Test af YSI Professional Plus Nitratsensor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "11. maj 2017 TReNDS JEMC. Test af YSI Professional Plus Nitratsensor"

Transkript

1 11. maj 17 TReNDS JEMC Test af YSI Professional Plus Nitratsensor 1

2 11. maj 17 TReNDS JEMC 1 Resume... 3 Formål Specifikke formål... 3 Materialer og metoder Om YSI professional Plus nitrat sensor Fremgangsmåde... 5 Resultater og diskussion af nitratmålinger Målinger på standardopløsninger Holder stabiliteten af kalibreringen over tid? Temperaturpåvirkning Stillestående vand versus rindende vand mg/l og 11 kalibrering sammenligning Sammenligning 115 mg/l og 11 kalibrering In vitro NO 3 målinger in situ 115 mg/l kalibrering Vindrum In situ målinger Test af sensitivity funktion Konklusion og anbefalinger Uafklarede spørgsmål Bilag Samlede måleresultater Forudgående resultater...

3 11. maj 17 TReNDS JEMC 1 Resume I denne afrapportering er målekvaliteten af YSI Professional Plus nitratsensor testes ved adskillige målinger i drænvand fra diverse lokaliteter. Denne sensor er tiltænkt brug i felten til screening af drænvand af landbrugsrådgivere, landmænd med videre i forhold til placering drænvirkemidler. Tidligere har sensoren vist sig at måle tilfredsstillende med undtagelse af visse lokaliteter hvor afvigelserne var uacceptable store, og disse erfaringer er afsættet til denne rapport. Målekvaliteten er forsøgt optimeret ved anvendelse af et bredere kalibreringsinterval og ved systematisk indsamling af erfaringer omkring diverse måleparametre såsom tid, drænvandstemperatur, nitratsensorens levetid og vandbevægelse. Ved kalibrering i hhv. 1 og 15 mg/l standardnitratvæske er målekvaliteten væsentligt forbedret til et acceptabelt niveau for drænvand med nitratindhold på 8 mg nitratn/l og derover, hvor kalibrering i 1 og 1 mg/l tidligere har målt utilfredsstillende. Dog er målingerne foretaget i drænvand med nitratindhold omkring mg/l med kalibrering i 1 og 1 mg/l tilfredsstillende. Derfor anbefales det for målinger i drænvand med relativt højt nitratindhold at kalibrere i 1 og 15 mg/l standardvæske. Der er ikke fundet forskel i målekvaliteten i rindende vand ift. stillestående vand og tidsforbruget for en tilfredsstillende målekvalitet er vurderet til mellem og 5 minutter. Desuden er det vigtigt at teste målekvaliteten inden brug enten ved at kalibrere på ny eller ved verificering af kalibrering ved måling i standardnitratopløsning. Samlet set er YSI nitratsensoren fundet velegnet til screening af drænvand såfremt denne anvendes korrekt. For tilfredsstillende måleresultat må der dog forventes en vis grad af øvelse hos brugeren, specielt med henblik på bedømmelsen af målingens stabilitet og kalibreringen. Formål Formålet med denne rapport er at dokumentere hvorvidt YSI Professional Plus NO 3 sensor er tilstrækkelig præcis og praktisk brugbar til at foretage screeninger af drænvand, vandløbsvand mm. for indhold af nitrat med henblik på placering af drænvirkemidler. Denne rapport tager afsæt i tidligere erfaringer hvor YSI Professional Plus NO 3 sensor i laboratoriemålinger blev vurderet som den mest velegnede feltsensor ud af flere. På trods af dette er der efterfølgende oplevet betydelige udsving i målekvaliteten for målinger foretaget i felten. Derfor er der i perioden 117 til foretaget diverse tests og undersøgelser for at vurdere sensorens præcision, troværdighed og general optimering af målekvaliteten. Sensoren er påtænkt til brug i felten af oplandskonsulenter, landbrugskonsulenter samt landmænd for at få en øjeblikkelig viden om NO 3 indholdet i forbindelse med den kollektive indsats til placering af minivådområder og senere den målrettede regulering. Endvidere vil dette notat også kunne anvendes som en vejledning i brugen af instrumentet som et supplement til manualen. 3

4 11. maj 17 TReNDS JEMC.1 Specifikke formål Det overordnede formål er at undersøge hvorvidt sensoren er egnet som screeningsværktøj, herunder at undersøge følgende specifikke formål: Betydning af kalibrering, herunder betydning af kalibreringsvæskers koncentrationsniveauer hyppighed for kalibrering Sensitivitetsindstilling på YSI instrumentet Vurdering af optimal målingsvarighed Vurdering af tidligere usikre feltmålinger Betydning af temperatur Betydning af rindende vand vs stillestående vand 3 Materialer og metoder 3.1 Om YSI professional Plus nitrat sensor Nitratsensoren består af en elektrokemisk aktiv ion selektiv elektrode (ISE) med en semipermeabel membran af PVC som kun tillader diffusion af visse ioner baseret bl.a. på størrelse og ladning af disse. Inde i sensoren er der en elektrolytopløsning som fungerer som reference i målingen. YSI konverterer det målte elektrokemiske potentiale til den tilsvarende ionkoncentration via Nernstligningen. For yderligere information om princippet i ISE sensorer: Sensorhoved Termometer Figur 1. YSI Professional Plus sensor med den påmonterede grå nitratsensor

5 11. maj 17 TReNDS JEMC Det er meget vigtigt at sensoren ikke tørrer ud og skal derfor altid opbevares i et fugtigt miljø. Jf. manualen lover producenten en maksimal afvigelse på 1% eller 1 mg/l. For gode og konsistente målinger skal sensoren kalibreres hver dag den anvendes og må ikke anvendes i vand med en salinitet på mere end ppt. Jf. følgende citat fra YSI manualen For highest accuracy, perform a two point calibration with 1 and 1 mg/l standards within 1 C of your sample temperature. Desuden er det vigtigt at pointere at sensoren ikke holder for evigt, da slitage over tid fører til afvigende måleresultater og stabilitet. Jf. følgende citat fra manualen: Typical working life for nitrate sensors is approximately 36 months depending on use, storage and maintenance. Proper storage and maintenance generally extends the sensor s working life. 3. Fremgangsmåde Sensoren er i alle nedenstående målinger punktskalibreret i 11 og 115 NO 3 N/L standardnitratopløsninger. In situ angiver målinger foretaget direkte i felten. Beskyttelseskappen af metal er påskruet forud for måling for at beskytte sensorhovedet mod knubs som det fremgår af Figur nedenfor. Beskyttelseskappen bør være monteret hele tiden under brug. Efter endt måling fjernes beskyttelseskappen og plastikopbevaringsbeholderen monteres igen. Ved afslutning af feltturen eller umiddelbart efter hjemkomst bør sensoren og opbevaringsbeholderen renses ved skylning med demineraliseret vand og opbevares i plastikbeskyttelseskappen. Ved længere tids opbevaring anbefales det at opbevare i den medfølgende lille flaske med en fugtet svamp i for at undgå udtørring. Figur. Eksempel på In situ måling i indløb til det konstruerede minivådområde ved Fillerup. In vitro angiver målinger foretaget på SEGES laboratorium af hjemmebragte vandprøver, hvor nitratsensoren nedsænkes i vandprøven i et bægerglas. Efter nedsænkning er der forsigtigt blevet rørt rundt i væsken evt. flere gange i løbet af den samme måling. Sensoren skal helst iføres 5

6 11. maj 17 TReNDS JEMC metalbeskyttelseskappen for ikke at beskadige den følsomme membran i spidsen af sensoren ved målingen, se Figur 1. Efter brug skylles med demineraliseret vand og plastikkappen monteres. Figur 3. In Vitro måling på SEGES plantelaboratorium. Sensoren er i stort set alle målinger kalibreret ved starten af hver dag hvor målingerne er blevet foretaget, hvilket også anbefales i manualen. Dog er sensoren ikke kalibreret indenfor et 1 o C interval som det anbefales i manualen, se ovenfor. Desuden er sensoren også testet i standardnitratopløsninger inden brug. Der er så vidt muligt foretaget tre målinger på hvert instrument for hver vandprøve for at minimere usikkerheden på målingen og vurdere sensorens evne til at genfinde en måling på det samme drænvand. Ved de fleste målinger er der indsendt en vandprøve til AUFoulum til laboratoriemåling af det korrekte NO 3 indhold som YSI sensorens målinger bliver sammenlignet med. Der er ikke anvendt den indbyggede autostable funktion som kan slås til og viser om målingen er stabil grundet manglende tillid til funktion. I stedet er målingen vurderet som værende korrekt når denne indfinder et stabilt niveau og ikke fluktuerer signifikant. 6

7 mg NO 3 N/L 11. maj 17 TReNDS JEMC Resultater og diskussion af nitratmålinger.1 Målinger på standardopløsninger For at teste YSI Professional Plus nitratsensorens konsistens fra måling til måling under kontrollerede forhold er der foretaget målinger på 1 mg NO 3 N/L og 1 mg NO 3 N/L standard nitratopløsninger. 1, Målinger på 1 mg NO 3 N/L standardopløsning 1, 1,8,6,, YSI1 YSI YSI3 Figur. Målinger på 1 mg/l standardopløsninger med alle tre instrumenter Målingerne ligger generelt pænt og indenfor den 1 % afvigelse som loves af producenten. Nedenfor er angivet målinger p 1 mg/l standardopløsningen Målinger på 1 mg NO 3 N/L standardopløsning 1,51 1,3 9,65 9,89 9,7 1,3 1,15 9,75 8, 8, YSI nr. Figur 5. Målinger på 1 mg standardopløsning i laboratoriet. Kalibrereringsinterval: 11 mg/l 7

8 mg NO3 N/L 11. maj 17 TReNDS JEMC Generelt er måleresultaterne tilfredsstillende, men der er dog større afvigelser på YSI1, hvor 1/ af målingerne ligger uden for 1% afvigelse. Dog er. måling på YSI en afstikker, dette skyldes dog sandsynligvis en fejlvurdering af stabilitet af målingen. Hvis der ses bort fra at sensoren kan være påvirket af at være brug siden foråret 16, så er resultaterne for sensorerne målt på kalibreringsvæske konsistente og inden for den angivne usikkerhed på 1%. Holder stabiliteten af kalibreringen over tid? For at teste om kalibreringen stadig holder efter et par dage er der målt på samme 1 og 1 mg/l standardopløsninger som beskrevet ovenfor. Imellem disse målinger er der foretaget andre målinger. 1, 1, 1,8,6,, Test af kalibrering over tid i 1 mg/l standardopløsning YSI1 YSI YSI3 1. måling formiddag måling eftermiddag måling formiddag måling formiddag 3 17 Figur 6. Test af kalibreringens stabilitet over tid i 1 mg/l standardopløsning. 8

9 mg NO3 N/L 11. maj 17 TReNDS JEMC Test af kalibrering over tid i 1 mg/l standardopløsning YSI1 YSI YSI3 1. måling formiddag måling eftermiddag måling formiddag måling formiddag 3 17 Figur 7. Test af kaliberingen over tid i 1mg/L standardopløsning. Målingerne ligger relativt pænt og de fleste indenfor 1% afvigelse af 1 mg/l. Der observeres ikke nogen tendens for måleværdien over tid. Mærkværdigt nok udviser målingerne for 1 og 1 mg/l tilnærmelsesvist samme mønster, specielt for YSI1 og. Afvigelserne skal derfor formentligt tages som et udtryk for en generel måleusikkerhed både grundet udstyret og brugeren. På trods af nogle få afstikkere indikerer resultaterne at kaliberingen holder over et par dage, dog anbefales det alligevel at kalibrere hver dag sensoren anvendes eller teste præcisionen i standardvæske inden brug..3 Temperaturpåvirkning For at teste en eventuel påvirkning af vandtemperaturen på målepræcision er der blevet udført målinger på drænvand fra dalen mellem Lisbjerg og Skejby, umiddelbart nord for Agro Food Park. Der er målt i vand ved køleskabstemperatur og stuetemperatur og forskellen vurderes. De målte værdier sammenlignes med nitratanalysen udført af AUFoulum. Hypotesen er at temperaturen påvirker måleresultat da kalibreringen helst skal foretages indenfor 1 C. af prøvernes temperatur. Citat fra manual: Greatest accuracy is achieved if the actual samples to be measured are within 1 C of the calibration solutions. Det forventes derfor at prøverne ved køleskabstemperatur er lettere afvigende ift. den faktiske koncentration. NO 3 er målt i laboratoriet ved køleskabstemperatur og ved stuetemperatur. Det lykkedes dog ikke at måle på 5 gr koldt drænvand da vandet hurtigt stiger i temperatur og den faktiske temperatur var derfor 81 o C. 9

10 mg NO3 N /L 11. maj 17 TReNDS JEMC 7 Skejby drænvand in vitro NO 3 måling YSI 1 YSI YSI 3 Foulum YSI 1 YSI YSI 3 Foulum Køleskabstemperatur Stuetemperatur Figur 8. Nitratmålinger foretaget i laboratoriet af drænvandsprøver fra Skejby ved henholdsvis køleskabstemperatur og stuetemperatur. Fejllinjer angiver standardafvigelsen på de tre målinger udført på hvert instrument. Kalibreret i 11 mg/l væske. YSI og YSI3 ligger rigtigt pænt og måler indenfor 1% af det sande nitratindhold, som lovet af producenten. YSI1 derimod er tilsyneladende i høj grad påvirket af temperaturen, og måler væsentligt højere ved stuetemperatur end køleskabstemperatur. Afvigelserne kan dog også skyldes den generelt store måleusikkerhed for YSI1. Generelt om det måletekniske er YSI1 mere ustabil end YSI og YSI3 der er mere stabile og tilsyneladende hurtigere finder et stabilt niveau. Det er i det hele taget svært at vurdere stabiliteten og tiden for stabilitet synes lettere subjektivt og tilsyneladende også afhænger af omrøring i bægerglasset. Der synes ikke at være nogen påvirkning af måletemperaturen på måleresultatet, hverken på måleværdien eller afvigelsen målingerne imellem. Dog synes der at være en tendens til mindre tidsforbrug for måling ved køleskabstemperatur, som i gennemsnit var minutter hvor stuetemperaturmålinger tog 3 minutter. Det kan undre da der umiddelbart må forventes mere effektiv diffusion ved højere temperaturer.. Stillestående vand versus rindende vand For at vurdere NO 3 sensorens præcision i felten er der foretaget målinger på samme lokalitet som ovenstående. Der er målt i både stillestående og rindende vand for at vurdere om dette påvirker måleresultatet. YSI1 indgår ikke i målingerne da der var blevet skiftet batteri umiddelbart inden afgang til felten og derfor ikke kalibreret ved ankomst i felten. 1

11 mg NO 3 N/L 11. maj 17 TReNDS JEMC,5 3,5 3,5 1,5 1,5 Skejby drænvand in situ NO 3 måling Rindende og stillestående vand Foulum YSI YSI 3 Foulum YSI YSI 3 Rindende Stillestående Figur 9. Nitratmålinger i felten i rindende og stillestående vand. YSI1 indgår ikke i målingerne. Røde søjler angiver nitratmåling fra AUFoulum. Fejllinjer angiver standardafvigelsen på de tre målinger udført på hvert instrument. Kalibreret i 11 mg/l væske. Måleresultaterne ser pæne ud og ligger relativt tæt på hinanden både målingerne og instrumenterne imellem med afvigelser indenfor 1 % af det korrekte nitratindhold. Specielt ligger målingerne meget tæt i stillestående vand, men ligger lidt mere spredt i rindende vand som forventeligt, resulterende i en højere standardafvigelse. Bemærk at sensoren er kalibreret ved stuetemperatur og ikke indenfor et 1 C Interval af det målte vands temperatur. Men som det fremgår af ovenstående har dette umiddelbart ingen indvirkning på måleresultatet mg/l og 11 kalibrering sammenligning Ved tidligere målinger både in situ og in vitro i det konstruerede minivådområde og mættede randzone ved Fillerup med 11 mg/l kalibrering er der konstateret en uacceptabelt høj afvigelse ift. Foulum målinger med afvigelser på i langt de fleste tilfælde langt over 1% med YSI1 som særligt afvigende i alle tilfælde. Disse målinger har konsekvent været højere end Foulum målingen. Men som det fremgår af ovenstående målinger i Skejby drænvand er dette kalibreringsinterval i stand til at give god målekvalitet i drænvandet med et NO 3 indhold på omkring mg NO 3 N/L. Mistanken går derfor på kalibreringen i intervallet 11 mg/l ikke er anvendeligt til målinger på koncentrationer på omkring 1 mg/l eller derover. Derfor er der foretaget kalibreringer i intervallet 1 15 mg/l som er blevet anvendt til målinger i både felten og i bægerglas på SEGES plantelaboratorium og sammenlignet med målinger i samme drænvand med 11 kalibrering. 11

12 mg NO 3 N/L 11. maj 17 TReNDS JEMC.5.1 Sammenligning 115 mg/l og 11 kalibrering In vitro Der er målt på både indløbs og udløbsvandet, hvor udløbsvandet må forventes at ligge lidt lavere pga. N retention i vådområdet. Nedenfor i Figur 1 er vist sammenligning mellem målinger med de to kalibreringsintervaller 11 og Fillerup minivådområde 11 og 115 mg/l kalibrering in vitro Foulum YSI 1 YSI YSI 3 Foulum YSI 1 YSI YSI 3 Indløb Udløb "11" Gennemsnit af NO3N [mg/l] "115" Gennemsnit af NO3N [mg/l] "115" Gennemsnit af NO3 Foulum Figur 1. In vitro nitratmålinger fra indløbs og udløbsvand fra Fillerup minivådområde målt 7. og 9. marts. Lilla søjle angiver Foulum nitratmåling, som kun er blevet udført for ndløb. Blå angiver kalibrering i 1 og 1 mg/l, og grøn 1 og 15 mg/l. Fejllinjer repræsenterer standardafvigelsen imellem gentagelserne. Det observeres at 115 mg/l kalibrering giver lavere måleværdier som er tættere på den sande værdi jf. Foulummålingen. YSI og YSI3 måler tilfredsstillende ved 115 kalibreringen med en afvigelse på henholdsvis 1 og 11 % i indløbet. Derimod giver 11 mg/l kalibreringen for høje måleværdier, alle med en afvigelse på 5 % og derover ift. Foulummålingen, altså langt over det acceptable niveau. Ydermere er der tendens til mindre standardafvigelse for målingerne med 115 mg/lkalibrering ift. 11 mg/l. Der foreligger desværre ikke Foulummåling på udløbsvandet men ved eftersyn af vejrdata på vejrarkivet på DMI viser der sig at have været nogenlunde samme temperatur og nedbørsmængde op til prøveudtagning som ved tidligere målinger i Fillerup hvor NO 3 retention var 13%. Derfor vurderes det rimeligt at estimere samme retention i ovenstående hvilket giver 8,35 mg NO 3 N /L og dermed ligger YSI og YSI3 på under 1% afvigelse i Figur 1 og måler dermed tilfredsstillende. Tidsforbruget for opnåelse af stabilitet varierede mellem 7 minutter og kalibreringen havde ingen indflydelse på tiden. 1

13 mg NO3 N/L 11. maj 17 TReNDS JEMC På det samme drænvand som anvendt til målingerne angivet i Figur 1 er der efterfølgende foretaget målinger kalibreret i 115 mg/l med forskellige sensitivityindstillinger, som dog ikke er fokus i denne sektion, men beskrevet afsnittet.7 Test af sensitivity funktion nedenfor. Grunden er i stedet at resultaterne er uacceptabelt høje, se Figur 11 nedenfor. 16 Fillerup minivådområde in vitro Gennemsnit af NO3 Foulum (tom) Gennemsnit af NO3N [mg/l],5 Gennemsnit af NO3N [mg/l],75 Foulum YSI YSI 3 Figur 11. Laboratoriemålinger af drævand fra indløbet til Fillerup minivådområde. Fejllinjer angiver standardafvigelsen mellem gentagne målinger. Alle målingerne ligger konsekvent for højt med en afvigelse ift. Foulumnitratmålingen på mellem 3 og 35%. Denne afvigelse kan næppe tilskrives sensitivityindstilling da denne ikke vekselvirker med målingen, men må højest sandsynligt tilskrives kalibreringen som tilsyneladende ikke er tilstrækkeligt præcis. Yderligere evidens for at kalibreringen er årsag hertil er at målinger foretaget samme dage inden ovenstående i Figur 11 med samme kalibrering ligeledes har afviget med langt mere end 1% med en måleværdi på næsten 1 mg nitratn/l. Tilsyneladende er YSIsensoren kalibreret omtrent lige upræcis for begge instrumenter da måleværdierne ligge lige meget forskudt..5. NO3 målinger in situ 115 mg/l kalibrering 1317 er der blevet udført nitratmålinger i felten i Fillerup minivådområde med alle tre YSI nitratsensorer. Der er også tidligere udført NO 3 feltmålinger på stedet men med meget store udsving på helt op i mod 1%. Til forskel fra tidligere sensoren denne gang kalibreret i 1 og 15 ppm NO 3 standardopløsninger. Resultaterne fremgår af Figur 1. Der er målt i selve indløb og udløb, og på stillestående indløbsvand ved udtagning af vandprøve i en beholder. 13

14 mg NO 3 N/L 11. maj 17 TReNDS JEMC 18 Fillerup minivådområde 115 mg/l kalibrering in situ Foulum YSI 1 YSI YSI 3 Foulum YSI 1 YSI YSI 3 Indløb Udløb Figur 1. Fillerup NO3 målinger in situ. Målt på drænvandet ved indløbet og udløbet. Kalibreret med 1 og 15 mg/l opløsninger. Fejllinjer repræsentere at standardafvigelse imellem gentagelserne. Afvigelsen mellem gentagelserne imellem var forholdsvist små for YSI og YSI3 med en standardafvigelse på,15, mg/l. For YSI1 er afvigelserne dog betydeligt større på,51,6 og tiden for opnåelse af stabilitet varierede mellem,5 til 6 minutter, hvilket interessant nok er væsentligt mindre end ved in vitro målinger også fra Fillerup, som er beskrevet i sektionen ovenfor. Vandbevægelse dvs. stillestående eller rindende vand havde ikke indflydelse på måleværdierne hvilket stemmer overens med målingerne i Skejby Dræn. Ydermere var tidsforbruget lidt mindre for stillestående vand end rindende vand, som måske også kunne forventes. YSI og 3 ligger ret pænt i udløbet ift. Foulum måling med henholdsvis 7 og 1 % afvigelse fra Foulummålingen og for alle målingerne gælder det at udløbsmålingen er lavere end indløb, som må forventes. Desværre foreligger ikke NO 3 målinger fra Foulum på indløbsvandet. Ved eftersyn af vejrdata viser der sig ikke at være store afvigelser for temperatur og nedbør ift. tidligere Foulum NO 3 målinger fra Fillerup hvor N retention var estimeret til 13 % baseret på koncentrationsforskellen mellem indløb og udløb. Ved genbrug af denne Nretention ender estimatet i indløbet på 1 mg NO 3 N/L hvorved målingerne er noget nært tilfredsstillende i indløbet med afvigelser på henholdsvis 11% og 18% på YSI og YSI3..6 Vindrum In situ målinger Fredag d er der udført nitratmålinger med YSI i felten i drænvand ved Vindrum ved Bjerringbro udført af Sebastian Piet Zacho. Der er kun udført én måling pr. sted. Kalibreret i 1 og 15 mg/l dagen forinden. 1

15 mg NO3 N/L 11. maj 17 TReNDS JEMC Vindrum in situ 115 mg/l kalibrering 1,17 1,5 7,8 5,1 Foulum YSI Foulum YSI Vindrum 1 Vindrum Figur 13. Vindrum nitratmålinger i drænvand. Målt kalibreret i 1 og 15 mg/l standardopløsning. Kun én måling per sted. I Vindrum er der målt den bedste måling hidtil, næsten præcist det samme som Foulum nitratmålingen, se Figur 13. Desværre afviger Vindrum 1 uacceptabelt meget og det er bemærkelsesværdigt at se så stor en afvigelse på en relativt lav nitratkoncentration, hvor YSI sensoren hidtil har målt konsistent og tilfredsstillende, se ovenstående måleresultater fra Skejby. En mulig forklaring på den store afvigelse på Vindrum 1 er at sensoren kalibreret ved 115 mg/l egner sig godt til målinger i vand med omkring 1 mg/l eller derover, men ikke ved lavere nitratkoncentrationer. Det er dog et relativt spinkelt grundlag at drage konklusioner ud fra i betragtning af at der kun er udført én måling per lokalitet og af en uerfaren prøvetager. Dette bør undersøges nærmere og en 3punktskalibrering kunne også overvejes..7 Test af sensitivity funktion Vi havde en hypotese om at sensitivityfunktionen kunne have en indvirkning på måleresultatet. Alle ovenstående målinger er foretaget med en sensitivity værdi på,5, som er standardindstilling på YSI instrumentet. I nedenstående måling i Figur 1 er der testet med de to yderpunkter,5 og,75 i sensitivity og resultatet vurderes på baggrund af nitratmålingen og standardafvigelsen på nitratmålingen. Sensorerne er kalibreret i intervallet 115 mg/l 15

16 mg NO 3 N/L 11. maj 17 TReNDS JEMC 16 1 Test af sensitivityfunktion på YSI nitratsensor ,5,75 YSI YSI 3 Figur 1. Test af sensitivity indstillet på,5 og,75 på YSI1 og YSI ved NO3 målinger, NO3 målingen og standardafgivelsen på NO3 er angivet. Der observeres ikke noget mønster for standardafvigelsen. For NO 3 målingerne ses dog en lille tendens til højere målinger ved,75 sensitivitet, men er næppe signifikant. På baggrund af data i Figur 1 og gennemgang af manualen til sensoren kan det konkluderes at sensitivitet funktionen kun er til brug til Autostable funktion som angiveligt skulle informere brugeren om hvorvidt målingen har antaget et stabilt niveau og derfor ikke vekselvirker med selve måleværdien. Jf. citat fra manual: The Auto Stable system works by examining the previous 5 readings, computing the percent change in the data and comparing that change against a % threshold value. The % threshold value is determined by the Sensitivity bar setting. The following chart can be used as a guide when setting the Sensitivity bar. 5 Konklusion og anbefalinger Sensorerne kalibreret med hhv. 1 og 15 mg/l standardopløsning afviger på drænvandsmålinger med mellem 7 og 1 % i forhold til det rigtige nitratindhold, dog er der oplevet nogle få afvigende målinger med langt højere afvigelse. Sensoren der hermed fundet egnet til screening, men med et vis forbehold grundet de bekymrende afstikkere. Kalibrering med hhv. 1 og 1 mg/l standardopløsning, som var anvendt indledningsvist og i de i bilaget første undersøgelser, har vist sig at øge usikkerheden på drænvand med omkring 8, mg NO 3 N/L og derover og her må det anbefales at anvende hhv. 1 og 15 mg/l standardopløsning Der er ikke observeret væsentlige forskelle i målekvaliteten mellem stillestående vand og rindende vand Tidsforbruget for en måling må forventes at være mellem og 5 minutter. Feltmålinger må foretrækkes fremfor laboratoriemålinger da både standardafvigelsen og tidsforbruget var betydeligt mindre end for laboratoriemålinger og målekvaliteten er omtrent ens.. 16

17 11. maj 17 TReNDS JEMC NO 3 sensoren mister præcision ved brug og må udskiftes med jævne mellemrum; YSI 1 sensoren har været i brug siden foråret 16 og måler utilfredsstillende. Den må betragtes som værende uegnet til nitratmålinger. Sensitivity indstillingen har ikke nogen indvirkning på selve målekvaliteten eller tiden for stabilitet af målingen men er kun et redskab i forbindelse med Auto stable funktionen. Der er ikke fundet nogen indvirkning af drænvandets temperaturvariation på målekvaliteten. Det anbefales at sensoren kalibreres hver gang inden brug eller alternativt verificeres kalibreringen ved at måle i standardvæske inden brug. Test har dog vist at de kan holde kalibrering flere dage. 6 Uafklarede spørgsmål Er det muligt at optimere kalibreringen så afstikkere undgås? Betydning af kalibreringstemperaturen; giver det anledning til signifikante afvigelser at sensoren generelt ikke er kalibreret indenfor et 1 C interval ift. det målte vands temperatur? Hvordan måler nitratsensoren kalibreret ved hhv. 1 og 15 mg/l standardopløsning i vand med nitratindhold på 5 mg NO 3 N/L og derunder? Kalibreringsintervallet: Vi har udelukkende kalibreret i intervallerne 11 og 115 mg/l dog anbefaler producenten en kalibrering i 1 og 1 mg/l bør dette overvejes? 3 punktskalibrering: Jf. manualen er det ikke nødvendigt, men kan det forøge målekvaliteten? 17

18 11. maj 17 TReNDS JEMC 7 Bilag 7.1 Samlede måleresultater I Figur 15 er samtlige nitratmålinger foretaget i perioden 117 til vist. Medmindre andet angivet, er der kalibreret i 1 og 1 mg/l nitratstandardvæske IND: Indløb til vådområde UD: Udløb til vådområde FELT: In situ nitratmåling LAB: In Vitro malinger SENS: Sensitivity test 15: Kalibrering i 1 og 15 mg/l standardnitratopløsning RIND: Rindende vand STILLE: Stillestående vand Køl_Temp: Køleskabstemperatur Rum_Temp: stuetemperatur 18

19 mg NO 3 N/L 11. maj 17 TReNDS JEMC 5 YSI nitratsensor samlede resultater af undersøgelse Gennemsnit af NO3N [mg/l] YSI 1 Gennemsnit af NO3N [mg/l] YSI Gennemsnit af NO3N [mg/l] YSI 3 Gennemsnit af NO3 Foulum Foulum Figur 15. Samtlige målinger fra målinger i februar og marts 17. Fejllinjer angiver standardafvigelsen mellem gentagne målinger. 19

20 Forudgående resultater I nedenstående er vist måleresultater der er gået forud for undersøgelserne foretaget i rapporten og som danner grundlaget for denne. 3 Forudgående resultater 5 mg nitrat N/L YSI 1 YSI YSI 3 Foulum

21 Måling (mg nitratn pr. liter) 9317 Test i drænvand spiket med nitratstandardopløsning Sensor YSI, 35, 3, 5,, 15, 1, 5,, 1 3 Standard (mg nitratn pr. liter) Serie1 Serie Serie3 Udført af Christoffer Pilli 1

Nitrat sticks AquaChek 0-50 Bilag 3 Nitrat sticks

Nitrat sticks AquaChek 0-50 Bilag 3 Nitrat sticks Notat SEGES P/S SEGES Planter & Miljø Test af måleudstyr til måling af nitrat i drænvand Ansvarlig KRP Oprettet 12-10-2016 Projekt: [3687, TReNDS] Side 1 af 5 Test af måleudstyr til måling af nitrat i

Læs mere

Betjeningsvejledning. SensoLyt 700 IQ. IQ SENSOR NET ph/orp sensor

Betjeningsvejledning. SensoLyt 700 IQ. IQ SENSOR NET ph/orp sensor Betjeningsvejledning SensoLyt 700 IQ IQ SENSOR NET ph/orp sensor ba15324e01 09/2001 SensoLyt 700 IQ SensoLyt 700 IQ Indholdsfortegnelse 1 Indkøring.................................... 1-1 1.1 Indkøring

Læs mere

Name: FW 846003-001. Quick guide for Oxix kalibrering

Name: FW 846003-001. Quick guide for Oxix kalibrering Ny kalibreringsmenu.... 2 Nulpunkts kalibrering.... 3 Span kalibrering... 4 Saltindholdskorrektions faktor... 5 Genskab fabrikskalibrering... 6 Iltfri opløsning til check af D.O. sensor 0-punkt... 7 Metode...

Læs mere

Kalibrering i praksis.

Kalibrering i praksis. Kalibrering i praksis Kalibrering i praksis Agenda Onsdag 15/3 14.30-15.15 Kalibrering hvorfor? Hvad er en kalibrering? Torsdag 16/3 11.00-12.00 - Reference / sporbarhed - Måleevne - Præcision og Nøjagtighed

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016

Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016 27. februar 2016 Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016 Titel. Økonomisk kvælstofoptimum samt indhold af nitrat i bladstængler i stivelseskartofler. Projektansvarlig og deltagere. SEGES, Landbrug

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Ledningsevne - Måling og kalibrering i farmaceutiske vandsystemer. Jeanett N. Sørensen Martin Madsen. Novo Nordisk

Ledningsevne - Måling og kalibrering i farmaceutiske vandsystemer. Jeanett N. Sørensen Martin Madsen. Novo Nordisk 1 Ledningsevne - Måling og kalibrering i farmaceutiske vandsystemer Jeanett N. Sørensen Martin Madsen Novo Nordisk 2 Novo Nordisk en farmaceutisk virksomhed Novo Nordisk produces: Insulins, hormones and

Læs mere

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Kemiøvelse 2 1. Puffere Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006 Miljøstyrelsen Rapport April 2006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af

Læs mere

Måleusikkerhed. Laboratoriedag 9. juni 2011

Måleusikkerhed. Laboratoriedag 9. juni 2011 Måleusikkerhed..alle usikkerhedskomponenter af betydning for den foreliggende situation tages i betragtning ved, at der foretages en passende analyse (ISO 17025, pkt 5.4.6.3) Laboratoriedag 9. juni 2011

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: Styringsgruppen for By- og Landskabsstyrelsen Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 31. oktober 2007 Emne:

Læs mere

Måling af ph i syrer og baser

Måling af ph i syrer og baser Kemiøvelse 1 1.1 Måling af ph i syrer og baser Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 1 ved bioanalytikeruddannelsen. Øvelsen skal betragtes som en

Læs mere

Kalibrering og modtagekontrol. ved Erik Øhlenschlæger

Kalibrering og modtagekontrol. ved Erik Øhlenschlæger Kalibrering og modtagekontrol ved Erik Øhlenschlæger 4.6 Eksterne ydelser og leverancer Laboratoriet skal have en beskrevet procedure for valg og indkøb af eksterne ydelser,, der kan påvirke kvaliteten

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen

Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen 2013/14 Side 2 Præsentation af udstyr Side 3 Prøvetagning fra drænudløb Side 4 Prøvetagning fra drænbrønd Side 6 Prøvetagning fra vandløb eller afvandingskanal/-grøft

Læs mere

Fysik- kalorimetri Roskilde Tekniske Gymnasium 30. oktober Flammetemperatur. Klasse 1.5 Filip Olsen. Indledning Materialer...

Fysik- kalorimetri Roskilde Tekniske Gymnasium 30. oktober Flammetemperatur. Klasse 1.5 Filip Olsen. Indledning Materialer... Flammetemperatur Klasse 1.5 Filip Olsen Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Materialer... 3 Metode... 3 Resultater... 4 Diskussion... 4 Konklusion... 5 Kilder... Error! Bookmark not defined. 1 Indledning

Læs mere

Bilag 6: Bootstrapping

Bilag 6: Bootstrapping Bilag 6: Bootstrapping Bilaget indeholder en gennemgang af bootstrapping og anvendelsen af bootstrapping til at bestemme den konkurrencepressede front. FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2013 INDLEDNING...

Læs mere

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 25. november 2014

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.

Læs mere

Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering

Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet syrebaseteori

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 9. november 2015

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid. Vordingborg kommune. 1 Baggrund

Indholdsfortegnelse. Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid. Vordingborg kommune. 1 Baggrund Vordingborg kommune Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Præstationsprøvning 2013 Undertitel

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Præstationsprøvning 2013 Undertitel Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel NO X, CO og O 2 i strømmende gas Forfatter(e) Arne Oxbøl, Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2013 Udgivelsesdato 14. november 2013

Læs mere

Kalibrering og modtagekontrol. ved Erik Øhlenschlæger

Kalibrering og modtagekontrol. ved Erik Øhlenschlæger Kalibrering og modtagekontrol ved Erik Øhlenschlæger 4.6 Eksterne ydelser og leverancer 4.6.2 Laboratoriet skal sikre, at indkøbte kalibreringer, ikke anvendes, før det er blevet kontrolleret, eller det

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

Brugen af RiBAY er typisk en iterativ proces, hvor trin 4-6 gentages et antal gange for at kortlægge og forstå risiko.

Brugen af RiBAY er typisk en iterativ proces, hvor trin 4-6 gentages et antal gange for at kortlægge og forstå risiko. Kom godt i gang med RiBAY Risikostyring ved hjælp af RiBAY består af følgende seks trin: 1. Indtastning af systemvariable og budgettal 2. Indtastning af Køb og salg 3. Kalibrering af udgangspunktet for

Læs mere

Statistik og beregningsudredning

Statistik og beregningsudredning Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk

Læs mere

Ensidet eller tosidet alternativ. Hypoteser. tosidet alternativ. nul hypotese testes mod en alternativ hypotese

Ensidet eller tosidet alternativ. Hypoteser. tosidet alternativ. nul hypotese testes mod en alternativ hypotese Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 6: Kapitel 7: Hypotesetest for gennemsnit (one-sample setup). 7.4-7.6 Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik Bygning 305/324 Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

At vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet.

At vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet. Rapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion NitFom til måling af fedtkvalitet i svineslagtekroppe Chris Claudi-Magnussen, DMRI og Mette Christensen, Carometec 23. maj 2014 Projektnr. 2001474 CCM Indledning

Læs mere

Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet

Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. august 216 Jacob Carstensen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 21

Læs mere

Rapport 23. november 2018

Rapport 23. november 2018 Rapport 23. november 2018 Proj.nr. 2004280 Version 1 EVO/MT Principper for og forslag til repræsentative stikprøveplaner til analyse af konsekvensen af produktionsændringer for værdi- og kvalitetsvurdering

Læs mere

Tak fordi du valgte en Keepower NXT batterilader, et valg som afspejler din tekniske viden og evne til at værdsætte kvalitetsprodukter.

Tak fordi du valgte en Keepower NXT batterilader, et valg som afspejler din tekniske viden og evne til at værdsætte kvalitetsprodukter. Dansk Dansk Keepower Lader Tak fordi du valgte en Keepower NXT batterilader, et valg som afspejler din tekniske viden og evne til at værdsætte kvalitetsprodukter. Læs betjeningsvejledningen inden opladning.

Læs mere

PHEP 4. Vandtæt ph- og temperaturmåler

PHEP 4. Vandtæt ph- og temperaturmåler PHEP 4 Vandtæt ph- og temperaturmåler PHEP 4 er enkel at anvende. Alligevel anbefales det at gennemlæse denne instruktion nøje, før instrumentet tages i brug. Nærværende instruktion vil forsyne Dem med

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Uafhængighedstestet Eksempel: Bissau data Data kommer fra Guinea-Bissau i Vestafrika: 5273 børn blev undersøgt da de var yngre end 7 mdr og blev

Læs mere

Empirisk Miniprojekt 2

Empirisk Miniprojekt 2 Empirisk Miniprojekt 2 Michael Bejer-Andersen, Thomas Thulesen og Emil Holmegaard Gruppe 5 26. November 2010 Indhold 1 Introduktion 2 1.1 Bane og Robot..................................... 2 1.2 Counter

Læs mere

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets. Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 6. juni 2016 QA: Emne: Maj-Britt

Læs mere

Præstationsprøvning 2006

Præstationsprøvning 2006 Rapport nr. 36-006 Præstationsprøvning 006 NO x, CO, UHC og O i strømmende gas Arne Oxbøl 10. juli 006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé 345, DK-605 Brøndby

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Interferens fra chlorid ved bestemmelse af COD med analysekit

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Interferens fra chlorid ved bestemmelse af COD med analysekit By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Interferens fra chlorid ved bestemmelse af COD med analysekit By- og Landskabsstyrelsen Rapport Februar 2008 Interferens fra chlorid ved bestemmelse af

Læs mere

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 28. november 2014

Læs mere

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige

Læs mere

Værd at vide om Gasdetektion

Værd at vide om Gasdetektion Indhold: Brug & vedligehold af gasalarmer Forfatter: STM Dato: 03-01-2011 Henvisninger vedrørende kalibrering og bump test af håndholdte gasdetektorer. I det følgende betyder GD: Gasdetect s egne fortolkninger

Læs mere

KRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I

KRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I KRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I PRÆSTATIONSPRØVNING - SAMMENLIGNING MELLEM BKG. 866 OG FORSLAG TIL REVIDERET BEKENDTGØRELSE 1 Baggrund Ved høring af revideret bekendtgørelse om analysekvalitet

Læs mere

Næringssaltenes betydning for primærproduktionen

Næringssaltenes betydning for primærproduktionen Bearbejdning af ØkoFyn gruppens tilsvarende eksperiment og tilpasning af dette til brug af PASCO datafangst nitratelektrode og spektrofotometer Introduktion Når en landmand høster sine afgrøder, fjerner

Læs mere

IN-LINE NIR OG VEJEDATA FRA FULDFODERVOGNE HVOR LANGT ER DEN DIGITALE FODERSTYRING? Niels Bastian Kristensen, HusdyrInnovation 5.

IN-LINE NIR OG VEJEDATA FRA FULDFODERVOGNE HVOR LANGT ER DEN DIGITALE FODERSTYRING? Niels Bastian Kristensen, HusdyrInnovation 5. IN-LINE NIR OG VEJEDATA FRA FULDFODERVOGNE HVOR LANGT ER DEN DIGITALE FODERSTYRING? Niels Bastian Kristensen, HusdyrInnovation 5. September 2017 FODRINGSBIOLOGISK OPTIMERING AF FREMTIDENS MÆLKEPRODUKTION

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Stine Kjær Ottsen Dato: 30. oktober 2014 QA:

Læs mere

2 X 2 = gennemsnitligt indhold af aktivt stof i én tablet fra et glas med 200 tabletter

2 X 2 = gennemsnitligt indhold af aktivt stof i én tablet fra et glas med 200 tabletter Opgave I I mange statistiske undersøgelser benytter man binomialfordelingen til at beskrive den tilfældige variation. Spørgsmål I.1 (1): For hvilken af følgende 5 stokastiske variable kunne binomialfordelingen

Læs mere

Brugsanvisning, oversættelse

Brugsanvisning, oversættelse Brugsanvisning, oversættelse Funktionsbeskrivelse Top 1. Display (LCD) 2. Read =tryk for Aflæsning 3. Zero =Nulstil 4. ON/Off Tænd/ sluk 5. Primær display 6. Sekundær display 7. Rustfri stål brønd til

Læs mere

Project in Statistics MB

Project in Statistics MB Project in Statistics MB Marianne, Ditte, Stine, Gitte Niels Richard Hansen January 21, 2008 1. Besynderlig formulering. Vi kan bruge t-testet fordi vi skal sammenligne to grupper. Den hypotese vi vil

Læs mere

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKTER I MATEMATIK-KEMI OM KVANTITATIV KEMISK ANALYSE OG STATISTISKE MODELLER

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKTER I MATEMATIK-KEMI OM KVANTITATIV KEMISK ANALYSE OG STATISTISKE MODELLER OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKTER I MATEMATIK-KEMI OM KVANTITATIV KEMISK ANALYSE OG STATISTISKE MODELLER Indledning Ved en kvantitativ kemisk analyse forstår man en tilbundsgående undersøgelse af et kemisk

Læs mere

On site teknikker Kalibrering af korte følere

On site teknikker Kalibrering af korte følere Måletekniske Dage d. 31-05-2012 On site teknikker Kalibrering af korte følere Abstract og problematik: I forbindelse med procesanlæg inden for specielt den farmaceutiske og fødevareindustri, er det en

Læs mere

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Hvad har vi hørt? Drænvandskoncentrationen

Læs mere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Klima- og Energiministeriet Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Data fra perioden 15. december 2009-15. oktober 2010 Peter Riddersholm Wang www.dmi.dk/dmi/tr10-16 København 2010

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Analyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund

Analyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund NYT FRA 2007/3 ISSN: 1901-5437 Analyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund Kemikaliet, som anvendes til farvereaktion ved bestemmelse af chlor, har vist sig at have begrænset holdbarhed. Dette

Læs mere

look at Calibration

look at Calibration Take a look at Calibration Kalibrering er en samling af handlinger som, under specifikke betingelser, etablerer forholdet mellem værdier fra et måleinstrument eller målesystem, eller værdier fra et referencemateriale

Læs mere

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO

Læs mere

Analyse af måledata II

Analyse af måledata II Analyse af måledata II Usikkerhedsberegning og grafisk repræsentation af måleusikkerhed Af Michael Brix Pedersen, Birkerød Gymnasium Forfatteren gennemgår grundlæggende begreber om måleusikkerhed på fysiske

Læs mere

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget. MIKE 11 model til beskrivelse af iltvariation i Østerå Formål Formålet med denne model er at blive i stand til at beskrive den naturlige iltvariation over døgnet i Østerå. Til beskrivelse af denne er der

Læs mere

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven. PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve

Læs mere

QC DW4 ALYSE BATCH: VKI Beskrivelse. Anvendelse. certifikat er ens. Analyse. anbefalet.

QC DW4 ALYSE BATCH: VKI Beskrivelse. Anvendelse. certifikat er ens. Analyse. anbefalet. Eurofins Miljø A/S Smedeskovvej 38 DK-8464 Galten CERTIFIKAT FOR QC DW4 IKKE-FLYGTIGT ORGANISK KULSTOFF (TOC/NVOC) FOR VANDANAV ALYSE BATCH: VKI-29-1-0602 ANVENDELSE AF REFERENCEMATERIALET Beskrivelse

Læs mere

Residualer i grundforløbet

Residualer i grundforløbet Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 1 Residualer i grundforløbet I dette lille tillæg til grundforløbet, skal vi kigge på begreberne residualer, residualplot samt residualspredning. Vi vil se, hvad

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads

Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads Rende Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. november 2018 Gitte Blicher-Mathiesen og Helle Holm Institut

Læs mere

Notat vedrørende projektet EFP06 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen

Notat vedrørende projektet EFP06 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen Notat vedrørende projektet EFP6 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen Baggrund Et af projektets grundelementer er, at der skal foretages en subjektiv

Læs mere

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Intern projekt rapport udarbejdet af Per Bjerager og Marina Bergen Jensen KU-Science, nov. 2014 Introduktion SorbiCell er et porøst engangsmodul til analyse

Læs mere

Hvilken kop holder min kaffe varm? - En hverdagstest af termokopper. Gry Ransdal Hansen & Jesper Wøhlk Bøttcher (jesperwb89@gmail.

Hvilken kop holder min kaffe varm? - En hverdagstest af termokopper. Gry Ransdal Hansen & Jesper Wøhlk Bøttcher (jesperwb89@gmail. Hvilken kop holder min kaffe varm? - En hverdagstest af termokopper Gry Ransdal Hansen & Jesper Wøhlk Bøttcher (jesperwb89@gmail.com) 09-03-2015 Indledning I en travl hverdag med mange gøremål er kaffe

Læs mere

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?

Læs mere

Måleteknisk direktiv (Vejledning) FJERNVARMEMÅLERE. Kontrolsystem for målere i drift. MDIR 07.01-01, udg. 3

Måleteknisk direktiv (Vejledning) FJERNVARMEMÅLERE. Kontrolsystem for målere i drift. MDIR 07.01-01, udg. 3 Den fulde tekst Måleteknisk direktiv (Vejledning) FJERNVARMEMÅLERE. Kontrolsystem for målere i drift. MDIR 07.01-01, udg. 3 Minimumskrav/Vejledning I henhold til Erhvervsfremme Styrelsens bekendtgørelse

Læs mere

Optimer værdien af dine analystiske instrumenter. Lone Vejgaard, Q-Interline

Optimer værdien af dine analystiske instrumenter. Lone Vejgaard, Q-Interline Optimer værdien af dine analystiske instrumenter Lone Vejgaard, Q-Interline Agenda Indledning AnalyticTrust Praktisk eksempel Værdi for virksomhed Afslutning Situationer fra dagligdagen Analyseudstyret

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

Hvordan reagerer short sellere i danske aktier på ny information?

Hvordan reagerer short sellere i danske aktier på ny information? Finanstilsynet 6. december 18 Hvordan reagerer short sellere i danske aktier på ny information? Markedsværdien af væsentlige korte nettopositioner i danske børsnoterede aktier var i midten af 18 ca. 3

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

RAW SpeedSonic.dk. www.speedsonic.dk START / STOP RESET / EL NEXT / SAVE MODE / SET

RAW SpeedSonic.dk. www.speedsonic.dk START / STOP RESET / EL NEXT / SAVE MODE / SET RAW SpeedSonic.dk RESET / EL START / STOP MODE / SET NEXT / SAVE Tillykke med dit nye Speed Sonic RAW UR. Speed Sonic uret er designet til at motivere og guide dig til bedre resultater. Vi håber du vil

Læs mere

Sikkerhedsark Print dato: SDS-ID:

Sikkerhedsark Print dato: SDS-ID: 1. Identifikation af stoffet/blandingen samt af selskabet/virksomheden Produkt navn: See It Red/See It Blue Produktanvendelse: Producent: Oral Karies detector Diafarm A/S Flegmade 1E DK-711 Vejle Danmark

Læs mere

Rapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand

Rapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand Rapport December 2000 Miljøstyrelsen BOD 5 på lavt niveau Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tel: 4516 9200 Fax: 4516 9292 E-mail:

Læs mere

look at Calibration

look at Calibration Take a look at Calibration Kalibrering er en samling af handlinger som, under specifikke betingelser, etablerer forholdet mellem værdier fra et måleinstrument eller målesystem, eller værdier fra et referencemateriale

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Aggressiv carbondioxid. By- og Landskabsstyrelsen. Vurdering af analysemetodens detektionsgrænse

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Aggressiv carbondioxid. By- og Landskabsstyrelsen. Vurdering af analysemetodens detektionsgrænse By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Aggressiv carbondioxid Vurdering af analysemetodens detektionsgrænse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni 2010 Aggressiv carbondioxid Vurdering af analysemetodens

Læs mere

Kombineret ph-elektrode type 160015. Gevind (PG 13) Evt. påfyldning af KCl. Ag/AgCl-referenceelement. Membran. Intern bufferopløsning

Kombineret ph-elektrode type 160015. Gevind (PG 13) Evt. påfyldning af KCl. Ag/AgCl-referenceelement. Membran. Intern bufferopløsning Kombineret ph-elektrode type 160015 Komponenter Top af elektrode med stikforbindelse og O-ringstætning Gevind (PG 13) Evt. påfyldning af KCl Ag/AgCl-referenceelement Kaliumchloridopløsning - 3,5 mol/l

Læs mere

Gyldig fra: Sider: 5 Sidst ændret: L02. Prøvetagning af drænvand i landovervågningen: stikprøvetagning

Gyldig fra: Sider: 5 Sidst ændret: L02. Prøvetagning af drænvand i landovervågningen: stikprøvetagning Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Ruth Grant, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: Oprettet: L03 1.0 07.09.2011 Gyldig fra: 01.01.2011 Sider: 5 Sidst

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

MELT indstilling Optagelse på Miljøstyrelsens Teknologiliste

MELT indstilling Optagelse på Miljøstyrelsens Teknologiliste MELT indstilling Optagelse på Miljøstyrelsens Teknologiliste Ansøger Kontaktperson SEGES P/S Axeltorv 3 DK 1609 København V Michael Holm, SEGES, telefon 3339 4387, mail miho@seges.dk Ansøgningsdato 2017-06-15

Læs mere

BILAG 9. DataHub- og markedsrapportering. 1. Markedsoverblik. 1.1 Leverandørskift. 1.2 Fejlagtige leverandørskift. Direktørgruppen. 14.

BILAG 9. DataHub- og markedsrapportering. 1. Markedsoverblik. 1.1 Leverandørskift. 1.2 Fejlagtige leverandørskift. Direktørgruppen. 14. BILAG 9 Til Direktørgruppen DataHub- og markedsrapportering 14. oktober 2014 Dette notat udgør statusrapporteringen for DataHub drift til Direktørgruppen i oktober 2014. Notatet indeholder et generelt

Læs mere

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

De nationale tests måleegenskaber

De nationale tests måleegenskaber De nationale tests måleegenskaber September 2016 De nationale tests måleegenskaber BAGGRUND De nationale test blev indført i 2010 for at forbedre evalueringskulturen i folkeskolen. Hensigten var bl.a.

Læs mere

Kalibreringscertifikat

Kalibreringscertifikat ÌÇkK[Â"ÈqkkÎ Certifikat dato 2017-07-14 Kalibreret af Jesper Allan Sørensen Godkendt af Claus Clemensen 1 (5) KUNDE: SAXE HANSEN A/S WALGERHOLM 17 3500 VÆRLØSE KALIBRERINGSOBJEKT: YDELSE: KALIBRERINGENS

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Lars Møller Jensen og Stine Kjær Ottsen Dato:

Læs mere

C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b2.

C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b2. C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b. 5.000 4.800 4.600 4.400 4.00 4.000 3.800 3.600 3.400 3.00 3.000 1.19% 14.9% 7.38% 40.48% 53.57% 66.67% 79.76% 9.86% 010 011

Læs mere

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser.

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser. NOTAT Dato: 2. marts 2016 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Muligheder for optimering af bringeordninger (kuber) 1 Indledning Dette notat beskriver overordnet resultaterne af forsøgsprojektet med

Læs mere

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

VENTILERING I UMÆTTET ZONE VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of

Læs mere

Anvendelse af bladanalyser i praksis. Rapport 2015 og 2016

Anvendelse af bladanalyser i praksis. Rapport 2015 og 2016 Anvendelse af bladanalyser i praksis Rapport 2015 og 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen, Svend Bøgh Larsen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål

Læs mere

Na + -selektiv elektrode

Na + -selektiv elektrode C.11.1 Na + -selektiv elektrode Formål: Øvelsens formål er at kalibrere en Na + -ISE (ionselektiv elektrode) finde elektrodens linearitetsområde anvende elektroden til koncentrationsbestemmelse belyse

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Undersøgelse af konserveringsmetoder for kviksølv i spildevand

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Undersøgelse af konserveringsmetoder for kviksølv i spildevand Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Undersøgelse af konserveringsmetoder for kviksølv i spildevand Miljøstyrelsen Rapport September 2005 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Undersøgelse af konserveringsmetoder

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 75 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Sammenligning af følsomhedsfaktorer anvendt ved lugttærskelbestemmelser Undertitel Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført,

Læs mere