Landsby Nærvarme. Rapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landsby Nærvarme. Rapport"

Transkript

1 Landsby Nærvarme Rapport Kogebog for kollektive varmeløsninger i landsbyer NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel Fax MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel Fax SJÆLLAND Forskerparken CAT Universitetsparken Roskilde Tel.: Udkast den 28. juni planenergi@planenergi.dk CVR:

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund Hvilke landsbyer egner sig Hvad er fjernvarme Generelle erfaringer Nødvendigt med stor opbakning Fordele og ulemper ved fjernvarme Energi og miljø Konceptet Landsby Nærvarme Hvordan fremtidssikres fjernvarmen Faser i opstart af et fjernvarmeprojekt Borgermøde, inspiration Arbejdsgruppe Tilmeldingsfase Ejerskab, stiftelse af selskab Myndighedsbehandling Projektering og udbud Etablering Driftsfasen Forslag til tidsplan Planlægningsfasens økonomi Forbrugerbetaling og finansiering Betaling for tilslutning og varme Finansiering af kollektiv varmeforsyning Teknik og brændsler Ledningsnet Hus- installationer Varmecentral / værk Brændsler Halm Biogas Træpiller Træflis Varmepumper eller overskudsvarme Sol og vind Eksempel fra landsbyen Føns Varmegrundlag Anlægsinvesteringer Driftsbudget Sammenligning med individuelle løsninger Bilag 1: Skema fra Føns vedrørende forbrugerberegning Bilag 2. Ændringer hos forbrugeren Rekvirent EUDP projekt nr Landsby Nærvarme Administreret af Aalborg Univer- sitet, Vestre Havnepromenade 9, 9000 Aalborg Kontaktperson: Carsten Bojesen, Tlf e- mail: cbo@et.aau.dk Rapport udarbejdet af PlanEnergi, Nordjylland Jakob Worm Tlf.: e- mail: jw@planenergi.dk Kvalitetssikret af Per Alex Sørensen Tlf.: Mob: e- mail: pas@planenergi.dk Projekt ref. 735 Side 2 af 27

3 1 Indledning Gennem de seneste år er der udarbejdet en række planer og scenarier for fremtidens energistruktur i Danmark. Fælles for alle planer er, at den fremtidige forsyning af varme i høj grad baseres på fjernvar- me. Der er samtidig brug for at fremme udfasningen af oliefyr i de ca bygninger, der i dag opvarmes med oliefyr, og som ligger i områder uden fjernvarme eller naturgas. I den seneste energiaftale i Folke- tinget fra marts 2012 indgår: at der fra 2013 indføres et stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger og - at det fra 2016 ikke længere skal være muligt at installere oliefyr i eksisterende bygninger i områder med fjernvarme eller naturgas som alternativ. Det er således tydeligt at der ikke er en frem- tid for fyring med olie, men at det samtidig er en stor udfordring at få disse mange huse konverteret til en anden varmeforsyning. Når det gælder de landsbyer, som ligger lang fra nuværende fjernvarme, har det foreløbige svar på ud- fordringen været individuelle varmepumper. For mange vil denne løsning være problematisk, enten på grund af begrænset areal til jordslanger mv. og/eller på grund af uoverkommelige investeringer. En løs- ning med jordvarme koster således kr. Der er dog ved at blive udviklet forretningsmodeller med en slags leasingordning for varmepumper, som måske kan løse en del af den økonomiske udfor- dring for dem, der ønsker at skifte til varmepumpe. Mange landsbyer kunne dog være egnet til et lokalt fjernvarmesystem, og det bør indgå hvis/når kommuner eller landsbyråd vil belyse landsbyernes energi- fremtid. Der sker allerede i dag en udvikling i landsbyerne. De beboere, der har økonomisk og mentalt overskud, har allerede overvejet eller har udskiftet deres oliefyr med noget andet. Mange har valgt en træpilleløs- ning og mange andre jordvarme eller en luft/vand varmepumpe. Det kan, for så vidt, være udmærket for disse borgere, men det gør det sværere for en kollektiv løsning hvis mange i landsbyen allerede har fundet deres egen løsning. Dem der står tilbage med oliefyrene kan således være ældre eller borgere som ikke kan få en finansiering / lån til for eksempel jordvarme. En kollektiv løsning for hele landsbyen vil tage hånd om at alle ejendommene får en meget bedre løsning end oliefyringen. Det er således også et kapløb med tiden, at få analyseret og udpeget de landsbyer, hvor lokal fjernvarme er relevant inden alt for mange af beboerne har skiftet til alternativer. Hvis en stor del af landsbyen har skiftet oliefyret ud, bliver det endnu sværere for resten af byen at få økonomi i et fjernvarmesystem. Landsbyer med individuel naturgas er i en lidt anden situation end dem uden naturgas. Der er godt nok en politisk holdning til at individuel naturgas ikke skal udbredes og gerne må udfases. Imidlertid er pri- sen på naturgas ikke steget så meget som på olie, og det gør, at den økonomiske fordel ved at skifte fra naturgas til fjernvarme er mindre.. Samtidig gør myndighedsbehandlingen med udregning af samfunds økonomi og gasselskabernes krav på erstatning det vanskeligere at etablere fjernvarme i naturgasområ- der end i oliefyrs- områder. Derfor har denne kogebog fokus på landsbyer med oliefyr, men det skal dog ikke holde naturgas- landsbyer tilbage med planer om fjernvarme, hvis der er et ønske i byen om dette. Målgruppen for denne rapport er således borgere og landsbyråd i landsbyer, som gerne vil diskutere energi og varme, og som kan se de udviklingsmuligheder der ligger i at få udarbejdet en samlet løsning for landsbyen. Desuden er målgruppen kommuner, hvor man gerne vil gøre noget for at hjælpe de landsbyer, hvor borgerne sidder tilbage med høje varmeudgifter. I de landsbyer risikere udviklingen også at gå i stå, når husene med oliefyr bliver meget svære at sælge, og ny- tilflyttere ikke tiltrækkes i samme grad. Desuden passer initiativer overfor disse landsbyer fint ind arbejdet med strategisk energiplanlæg- ning, og det klima- arbejde som mange kommuner heldigvis har sat højt på dagsordenen. Samtidig skal Side 3 af 27

4 man huske, at der kan være en del håndværks- arbejdspladser i denne type projekter. Der er således også et erhvervspolitisk aspekt i dette emne. 1.1 Baggrund Denne rapport er udarbejdet i regi af projektet Landsby Nærvarme. Projektet er støttet af EUDP og har været et samarbejde mellem Aalborg Universitet og PlanEnergi. Projektet har også haft en styregruppe med Dansk Fjernvarme, Logstor og Energitjenesten som deltagere. Projektets oprindelige ide var at lave en fjernvarmerør- forbindelse rundt i en landsby, men at undgå en dyr varmecentral ved at bibeholde en række af de eksisterende fyr i byen. Ideen er blevet undersøgt, men har vist sig svær at praktisere. Dels skal der en del fyr til at skaffe kapacitet nok til hele byen. Dels har der været en modvilje ved at være afhængig af at skulle fyre i sit eget fyr for naboerne. Dels kan en varmecentral bedre udnytte billigere brændsler og med bedre virkningsgrader end i små fyr. Derfor har denne Kogebog fået det primære sigte at dreje sig om etablering af den mere traditionelle form for ud- bredelse af fjernvarme. Den oprindelige idé i Landsby Nærvarme projektet er dog nærmere beskrevet i afsnit Hvilke landsbyer egner sig Følgende karakteristika for en landsby er fremmende for gå i gang med lokal fjernvarme: Tæt beliggende huse; som et parcelhuskvarter i en by. Fælles ønske og interesse for at undersøge om et fælles varmeforsyningssystem kan bliver en økonomisk og miljømæssig fordel for beboerne. Aktiv lokal borgergruppe som kan medvirke ved de indledende aktiviteter og også gerne den or- ganisatoriske etablering af lokal fjernvarme. Hvis der er en eller flere større varmeforbrugere er det en fordel; eksempelvis skole, virksom- hed, plejehjem eller lignende. En storforbruger, som en højskole, kan måske også gå foran i de indledende undersøgelser og eventuelt senere stå for drift af en lokal varmeforsyning. Hvis der ligger en fjernvarme- by inden for få km fra landsbyen, bør det undersøges om det er mere økonomisk med en fjernvarmeforsyning derfra. Der er i princippet ikke nogen nedre grænse for antallet af deltagere. For eksempel kan en landmand eller en skole således godt levere varme til de nærmeste naboer. Side 4 af 27

5 2 Hvad er fjernvarme 2.1 Generelle erfaringer Der er i Danmark en lang tradition for fjernvarme. Over 60 % af vore boliger er forsynet med fjernvarme. Der er også en række små varmeværker, som gennem en årrække har vist, at fjernvarme er en teknisk stabil varmeforsyning i mindre byer. Økonomisk er fjernvarme også attraktivt for langt de fleste hus- stande. Der er dog en række naturgasfyrede fjernvarmeværker som har en dårlig økonomi. Brancefor- eningen Dansk Fjernvarme har udarbejdet nedenstående statistik for økonomien i de danske værker, med forskellige typer brændsler. I statistikken anvender man et standard- hus på 130 m 2 og et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh. Figur 1. Fjernvarmepriser for en standard- forbruger ved forskellige typer værker og brændsler. Kilde: Dansk Fjernvarme. På figuren ovenfor ses at fjernvarmeprisen fra Barmark, KV er højst. Barmark KV er naturgasfyrede kraftvarmeværker, der siden de blev bygget har været bundet til kun at måtte fyre med naturgas. 2.2 Nødvendigt med stor opbakning For at få den nødvendige succes med et nyt fjernvarmeprojekt er det vigtigt med en stor opbakning til projektet fra starten. Der tages normalt udgangspunkt i, at 80 % af husstandene er med. Der kommer som oftest flere med lige til sidst når rørene graves ned, og man kan se at projektet virkelig bliver til noget. For at kunne sætte projektet i gang er det vigtigt med bindende tilmeldinger, når grundlaget er lagt klart frem for borgerne. Det er store investeringer der skal foretages i varmecentral, fjernvarmenet mv., så man skal være sikker på opbakningen inden der skrives under på kontrakter med leverandørerne. Side 5 af 27

6 2.3 Fordele og ulemper ved fjernvarme Den nok vigtigste fordel ved fjernvarme er, at det er billigere end den olie- og naturgasfyring, som de fleste i landsbyerne har i dag. Hvis borgeren fyrer med træ, er det sværere at slå på det økonomiske argument alene. Den anden fordel er, at fjernvarme er nemt og driftssikkert. Man skal som forbruger ikke tænke på at bestille brændsel eller fyre. Der er stort set ingen vedligehold på en fjernvarmeinstallation, og fjernvar- meværket sørger for at der er varme i rørene. Med hensyn til oliefyr og olietanke er der løbende kommet stramninger til anvendelsen af olietanke, og dét behøver man heller ikke bekymre sig om med fjernvarme. Miljømæssigt er det en fordel; dels i forhold til CO 2 udledningen når man skifter fossil olie eller naturgas ud med CO 2 - neutralt biobrændsel e.l.. Dels kan der være mulighed for at lokal luftforurening fra dårlige træfyr og brændeovne bliver mindsket markant. Et fjernvarmeprojekt med en god økonomi kan også være med til at udvikle en landsby, da der bliver et argument mere for at få tilflyttere til byen. Projektet kan skabe et fælles ejerskab, og være det lokale bidrag til løsning af den nationale energi- udfordring, der skaber stolthed og engagement i lokalsamfundet. Eneste binding er, at når man først har meldt sig på fjernvarme melder man sig i praksis ikke ud igen. Men med de rigtige varmepriser er der heller ikke grund til det. Som forbrugere og medejere af fjern- varmenettet står man sammen med de øvrige i byen bag projektet. 2.4 Energi og miljø Miljømæssigt er det en klar fordel at få erstattet de nuværende oliefyr med varme fra et fælles anlæg. Når et hus med et olieforbrug på for eksempel l/år skifter til fjernvarme på halm, svarer det til en CO 2 - reduktionen på 5 ton/år. Om halm og træ virkelig er CO 2 neutrale, som man oftest går ud fra, bliver diskuteret både i den offent- lige debat og på akademisk plan. I forhold til træ vil der gå måske 30 år, inden et nyt træ er vokset op til erstatning, for det træ der bliver brændt af. Så i det lys afbrændes opmagasineret CO 2. I forhold til halm er opmagasineringen kun på 1 år, og den frigjorte CO 2 vil i princippet optages af det nye korn, der vokser op på marken. Der er således tale om en afvejning; hvor anvendelsen af biomasse skal holdes op imod brug af olie, gas eller el. Med hensyn til el bliver det for en stor del produceret på kul i dag. Kul vil dog blive udfaset over en år- række og på den måde vil el i elnettet med tiden blive mindre CO 2 belastende. I det forberedende arbej- de i arbejdsgruppen kan det vurderes, om der kan gøres mere med anvendelse af solvarme eller lignen- de for at nedbringe forbruget af halm eller træ. Overgang til nærvarme vil også betyde mindre luftforurening med os og partikler. Det er især brændefyr og brændeovne, som er de værste lokale syndere. Ud over spørgsmålet om luftforurening vil overgang til nærvarme også forbedre miljøet ved at en række olietanke fjernes og dermed en latent risiko for olie- forurening. 2.5 Konceptet Landsby Nærvarme Ideen med nærvarme- konceptet er at billiggøre små lokale fjernvarme projekter ved at bygge på eksi- sterende varmeforsyningsanlæg. Det kunne typisk være lokale landmænds halmfyr, men andre kilder kunne være forskellige træfyr, jordvarme eller solvarmeanlæg. Det skulle således være muligt at etable- Side 6 af 27

7 re en form for fjernvarme- ringledning i en landsby, hvor forskellige varmeforsyningskilder kan lede ind på nettet i takt med varmebehov og prisen på de enkelte varmekilder. Man kan derved spare en egentlig fjernvarmecentral med fælles fyr. Dog er der brug for en lille central med pumper og vandbehandlings- anlæg. Tegning af Carsten Bojesen, AAU Fordele og ulemper er angivet nedenfor: Fordele: Ingen/lille investering i produktionsudstyr Kan være første skridt mod egentlig fjernvarme Kan give mulighed for øget sammenhold i byen Fordele: Kendt teknologi Lidt lavere varmetab (pga. mindre rørnet) Forsyningssikkerhed ikke så afhængig af en- keltpersoner Koncept Landsby nærvarme Ulemper: Traditionel fjernvarme Mere kompliceret styring både af de decen- trale forsyninger samt pumper Flere decentrale forsyninger (kedler) skal hol- des vedlige og standby Organisationen er kompliceret Ulemper: Lidt større investering Styringsmæssigt er der med denne decentrale varmeforsyning en udfordring som skal løses. Der skal udarbejdes en simpel model for styring, kommunikation og afregning af de decentrale varmeenheder. Ideen har vist sig svær at praktisere. Dels skal der en del fyr til at skaffe kapacitet nok til hele byen. Dels har der været en modvilje ved at være afhængig af at skulle fyre i sit eget fyr for naboerne. Dels kan en varmecentral bedre udnytte billigere brændsler og med bedre virkningsgrader end i små fyr. Derfor har Side 7 af 27

8 denne Kogebog fået det primær sigte at dreje sig om etablering af den mere traditionelle form for ud- bredelse af fjernvarme. 2.6 Hvordan fremtidssikres fjernvarmen Den basale fjernvarme For at sikre skiftet væk fra olie og naturgas, og over til vedvarende energi, er det vigtigt, at de første løsninger er driftssikre og attraktive for forbrugerne. Det er de basale forhold, der skal være i orden. Ledningsnettet med fjernvarmerør skal etableres, så det dækker de områder af byerne, som er fornufti- ge at have med. Husinstallationerne skal sikre en god afkøling af fjernvarmevandet, og hvis man kan forudse eventuelle problemer med rørinstallationerne i enkelte huse bør de rettes fra starten. På selve værket skal der benyttes kendt teknologi. Man kan altid gøre det mere avanceret på et senere tids- punkt. For ny- opførte huse skal det også være attraktivt at blive tilsluttet fjernvarmen. Selv om der i Bygnings- reglementet stilles strenge krav til energiforbrug i nye huse, kan det dog stadig være fornuftigt at vælge fjernvarme frem for eksempelvis et jordvarmeanlæg. Fremtidens energiforsyning Fremtidens varme skal komme fra de vedvarende energikilder. Sol og vind er de umiddelbart reneste kilder, men har begrænsninger på hvornår de er til rådighed. Halm og træ kan gemmes fra den ene års- tid til den anden, og kan dermed give et fjernvarmeværk en fleksibilitet til at spille sammen med for eksempel solvarme. I fremtiden kan det vise sig, at der bliver begrænsede mængder af halm og flis, da der vil blive rift om biomasse til at lave både varme, el og transportbrændsler. Solvarme er en af fremti- dens teknologier til fjernvarme. En række byer og fjernvarmeværker har i dag gode erfaringer med sol- varme, og der er projekter i gang med en årsdækning på op til 50 %. I de tilfælde skal man have store lagre for at kunne gemme varmen fra sommer til hen på vinteren. Marstal, Brædstrup og Dronninglund Fjernvarmeselskaber er i gang med sådanne projekter. Biogas har en stor bevågenhed, både på grund af energiudnyttelsen samt de øvrige positive effekter i landbruget. Det forventes at denne teknologi vil udbygges og udvikles i de kommende år. I fremtidens energisystem vil der i høj grad være behov for fleksibilitet. I både Klimakommissionens rap- port og Regeringens Energiaftale arbejdes der med en markant udbygning med vindmøller. Det vil bety- de en meget større mængde el på tidspunkter hvor et normalt elforbrug ikke kan nå at anvende den producerede el. Derfor har nogle varmeværker allerede etableret elpatroner for at kunne udnytte denne overskudsel. I fremtiden vil der dog være andre, der også kan udnytte det varierende eludbud. Varmepumper, industrien og elbiler vil kunne være fleksible forbrugere. Fjernvarmesystemer vil i fremtiden også få en rolle i elsystemet, hvor blandt andet varmepumper kan være med til at stabilisere elsystemet både i forhold til effekt og frekvens. Side 8 af 27

9 3 Faser i opstart af et fjernvarmeprojekt Hvis man vil undersøge mulighederne for fjernvarme i en landsby kan man gå frem efter følgende plan; 3.1 Borgermøde, inspiration Der er lang fra de første tanker om en mulig kollektiv løsning til beslutning og endelig realisering. Og det giver ikke så meget mening, at spørge borgerne om de siger ja eller nej til lokal fjernvarme, inden de har fået ordentlig information om projektet. Derfor skal der startes med inspiration; det kunne være et op- læg på et borgermøde fra en konsulent, Dansk Fjernvarme eller en landsby hvor man har gennemført et lokalt fjernvarmeprojekt. Man kunne også arrangere en ekskursion til en by der har noget at vise frem. En tur til Samsø, hvor de har flere små varmeværker, kunne være en ide. 3.2 Arbejdsgruppe Der skal etableres en arbejdsgruppe med 5-7 borgere fra byen. Det er vigtigt at få nogle gode perso- ner med i denne gruppe, og der bør, på et tidligt tidspunkt, gøres en indsats for at gøre dem interesse- rede i at gå med i arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen skal se nærmere på de lokale forhold der gør sig gældende, og være med til at diskutere forudsætningerne for beregningerne sammen med en rådgiver. Det kunne være et firma som PlanEnergi eller tilsvarende, der beregner og beskriver mulige alternativer. Den eller de mulige løsninger fremlæg- ges i en rapport og præsenteres på et borgermøde, hvor stemningen derefter kan loddes for, om der er interesse for at gå videre med ideerne. 3.3 Tilmeldingsfase Hvis der stadig er en positiv stemning for projektet, skal der udarbejdes et materiale, der beskriver be- tingelserne for tilmelding. Forbrugerne skal have mulighed for at kunne rådføre sig med en person fra arbejdsgruppen, for at få regnet, på hvad det kan betyde i deres individuelle situation. Her kan der even- tuelt også trækkes på den rådgivende ingeniør og andre, så alle kan få tilfredsstillende svar på deres spørgsmål. Forbrugerne der vil med, skal skrive under på en bindende tilmelding, som skal indeholde nogle hovedforudsætninger. Den vigtigste betingelse kan være et loft for varmeprisen med de forud- sætninger, der foreligger lige inden kontrakterne med entreprenørerne skrives under. Det er de forud- sætninger, der skal arbejdes videre med når der skal projekteres, indhentes tilbud og de endelige bud- getter udarbejdes. 3.4 Ejerskab, stiftelse af selskab Hvis der etableres et selvstændigt varmeværk skal der dannes et selskab. Organisationsformen kan væ- re: Andelsselskab med begrænset ansvar ; A.m.b.a., som er en kendt selskabsform fra mange andre sammenhænge. Det er ejerne af de tilmeldte ejendomme, der bliver andelshaverne i selskabet. Der afholdes en stiftende generalforsamling og der vælges en bestyrelse, som skal arbejde videre med pla- nerne. Man kan få hjælp og standard- vedtægter fra Dansk Fjernvarme. Hvis der er en privat, der ønsker at etablere et lille fjernvarmeprojekt for eksempel en landmand der vil forsyne naboerne kan det godt realiseres med en enkelt ejer. En selvstændig landmand vil have en fordel i at betragte nabovarmeprojektet som en selvstændig virksomhed. Regnskabsmæssigt kan det betragtes som en tilknyttet virksomhed med et selvstændigt regnskab. Man har typisk et rådgivende ingeniørfirma og en revisor med til at hjælpe med det videre arbejde. Side 9 af 27

10 3.5 Myndighedsbehandling Nye varmeværker eller væsentlige ændringer på et eksisterende varmeværk skal godkendes af kommu- nen i henhold til Lov om Varmeforsyning. Dette gælder for anlæg over 250 kw (kedlens varmeeffekt), og den grænse når man ved tilslutning af omkring 30 almindelige huse. Der skal udarbejdes et såkaldt pro- jektforslag, hvor blandt andet beregning af samfundsøkonomien er en vigtig bestanddel. Det er typisk et ingeniørfirma der udarbejder projektforslaget, som også indeholder beskrivelser af projektet og de overordnede beregninger. Læs eventuelt mere her: forsyning/el- naturgas- varmeforsyning/forsyning- varme/regulering/projektforslag- ansogning Der bør ikke være særlige problemer i denne projektgodkendelse. Men det kan være en udfordring at beregne samfundsøkonomien, og især på det punkt skal man gøre brug af erfaren bistand. Det er nødvendigt, at godkendelser er indhentet inden arbejdet med den egentlige etablering af projek- tet påbegyndes. Sideløbende med projektansøgningen kan der søges om byggetilladelse til varmecen- tralen, gravetilladelse til fjernvarmenettet samt eventuel miljøgodkendelse og godkendelse I henhold til Planloven (lokalplan eller zonelovstilladelse). Kommunen skal også ansøges om lånegaranti hvis der skal kan optages lån i KommuneKredit. 3.6 Projektering og udbud Ledningsnet og værk dimensioneres når varmebehovet i byen er kendt, brændslet er valgt og bygge- grunden til værket er fundet m.m. Når hovedlinjerne for værk og ledningsnet er lagt fast, kan de beskri- ves i udbudsmaterialer og sendes ud til de firmaer, der skal give tilbud. Ud fra de indkomne tilbud væl- ges de bedste og billigste til at udføre arbejdet. Kontrakter med entreprenørerne underskrives. 3.7 Etablering Arbejdet kan sættes i gang så det forløber parallelt. Værket etableres, og ledningsnettet påbegyndes, således at værket er klar til at levere varme, når de første forbrugere sluttes på. Eventuelt kan de første forbrugere forsynes fra en midlertidig kedel. Se også bilag 2 om ændringer hos forbrugerne. Kvalitet og fremdriften i arbejdet skal følges med tilsyn, og der bør afholdes jævnlige byggemøder med de involverede entreprenører, så eventuelle problemer eller misforståelser afklares hurtigst muligt. Når anlæggene er færdige, afholdes afleveringsforretning, mangler udbedres og anlæggene overdrages til ejeren. Det er normalt at fjernvarmenettet termograferes i løbet af den første vinter. Det kan afslører varmetab og dårlige samlinger i nettet. De øvrige anlæg gås igennem 1 år efter afleveringen, for at tjekke at alt stadig fungerer som det skal. Hvis der viser sig mangler, som entreprenørerne er ansvarlige for, skal de udbedres uden beregning. 3.8 Driftsfasen Til pasning af varmecentralen kan man lave en aftale med en landmand eller en efterlønner. Hvis det er et simpelt anlæg, for eksempel et træpille- anlæg, kan pasningen måske klares af et par fra bestyrelsen. Det er ikke meget mere kompliceret end pasning af et vandværk. Side 10 af 27

11 Til servicering af husinstallationerne og fjernvarmnettet kan man indgå en aftale med en lokal smed / VVS- installatør. Der er normalt ikke de store opgaver i dette, men der kan opstå situationer, hvor det er vigtigt at kunne tilkalde en fagmand hurtigt. Bogholderi og afregning kan eventuelt klares af en lokal kyndig i landsbyen på timebasis. Alternativt kan et andet lokalt forsyningsselskab hyres til opgaven. Et samarbejde med et andet lokalt forsyningsselskab kunne også omfatte andre opgaver i etablerings- og drifts- fasen. Når man driver et varmeværk med en effekt over 250 kw, er der en række lovgivningsmæssige forpligti- gelser: Takster og budgetter skal anmeldes til Energitilsynet, der er statens myndighed på området. De skriver på deres hjemmeside: På varmeområdet er både produktion og net monopolselskaber. Disse selskaber er underlagt et princip om non- profit. Energitilsynet fører tilsyn med værkernes priser og leveringsbetin- gelser og griber ind, hvis priser og leveringsbetingelser afspejler mere end de nødvendige omkostninger eller på anden måde er urimelig. Læs eventuelt mere på: Et varmeværk er også forpligtet til at finde og dokumentere energibesparelser overfor Energistyrelsen. Her kan Dansk Fjernvarme og et eventuelt samarbejde med et andet fjernvarmeselskab hjælpe. Dansk Fjernvarme kan også hjælpe ved tegning af forsikringer mv. 3.9 Forslag til tidsplan Borgermøde /ekskursion 1. måned Arbejdsgruppe 1. måned Borgermøde 3. måned Tilmeldingsfase måned Stiftelse af selskab 5. måned Projektering og udbud måned Myndighedsbehandling måned Etablering måned Drift 14. måned og mange år frem 3.10 Planlægningsfasens økonomi I de første faser med arbejdsgruppen og indtil der er etableret et egentligt selskab og en bestyrelse, er det normalt at et rådgivende ingeniørfirma er tilknyttet. Desuden kan der blive brug for en revisor i for- bindelse med opstilling af budgetter. Denne fase kan koste kr. i rådgivning mv. I forhold til den økonomi der er i at etablere et fjernvarmeværk med ledningsnet og husinstallationer, vil de indle- dende udgifter ikke være mange penge, men de skal findes på et tidspunkt hvor man endnu ikke ved om projektet kan realiseres. Der kan eventuelt være mulighed for at få støtte fra den lokale LAG, der støtter udvikling i landdistrik- terne. En anden mulighed kunne være at Kommunen måske vil bidrage. Enkelte elselskaber har også puljer, der støtter lokale aktiviteter. Støtte til afholdelse af borgermøder og ekskursioner kan søges via: Der ydes normalt op til kr. i støtte pr. arrangement. De efterfølgende faser er projektering, udbud og myndighedsbehandling. Dertil kommer tilsyn med ar- bejdets udførelse og afleveringsforretninger mv. Denne rådgivning skønnes at koste ca. 5% af anlægs- summen, men kan variere meget i forhold til hvor meget der lægges ud til entreprenørerne i forhold til detailprojektering, kontakt til myndigheder og borgerne mv. Side 11 af 27

12 4 Forbrugerbetaling og finansiering Når andelsselskabet er dannet, kan der optages lån til det videre arbejde. Der er dog en række overve- jelser, der skal gøres omkring betalinger fra andelshaverne og detaljer i lånefinansieringen. 4.1 Betaling for tilslutning og varme Spørgsmålet, om hvad der skal betales for at komme med på fjernvarmen, er et emne til debat i ar- bejdsgruppen. På Samsø og andre steder, hvor der er etableret fjernvarme indenfor de senere år, har man tilbudt tilkobling til fjernvarme inkl. hus- installationer gratis eller til næsten ingen penge. Årsagen er, at det er vigtigt, at få så mange med fra starten som muligt. Det betyder, at det er værket, der her skal lånefinansiere alle investeringerne. Det kan gøres lidt billigere end hvis de enkelte skal låne til til- slutningen. Andelshaverne får dog ikke skattemæssigt rentefradrag for renteudgifterne i selskabet. Det vigtigste argument for en billig/gratis tilslutning er dog, at det skal være nemt for forbrugerne at komme med. For at gøre det nemt kan installationerne i husene købes hjem samlet og at det installeres på varmeværkets regning. Ligeledes kan man eventuelt tilbyde at overjordiske olietanke fjernes og at nedgravede renses og afblændes uden beregning. Et indskud på for eksempel 500 eller kr./hus kan indgå i forbindelse med dækning af de indleden- de undersøgelser. Når der skal betales for varmen, vil regningen til forbrugerne blive opdelt i en fast betaling og en varia- bel varmepris på baggrund af det målte varmeforbrug. Den faste betaling skal i princippet ligge på ni- veau med de faste omkostninger, som selskabet har. Det er typisk til renter og afskrivninger samt andre faste aftaler. Denne del er omkring halvdelen af udgifterne, og dermed skulle indtægterne også fordeles således. Imidlertid er der også vigtigt, at forbrugerne har mulighed for at spare på varmeregningen ved efterisolering mv. Det er således en afvejning mellem at sikre en stabil økonomi for værket og en rimelig fordeling for forbrugerne. Den faste afgift bør desuden afspejle forbrugerens mulighed for at trække på værkets varmekapasitet. Det mest udbredte er at gøre den faste afgift afhængig af husets størrelse. Der kan man lægge sig op ad det opvarmede areal, som det er angivet i BBR. Man kan dog også måle huset op hvis der skulle være tvivl om BBR- tallene er rigtige. Energitilsynet behandler tvivlsspørgsmål på dette område og det er også til dem at selskabets priser skal anmeldes hvert år. 4.2 Finansiering af kollektiv varmeforsyning Til investeringen optages der typisk lån i KommuneKredit. Det er et særligt realinstitut, som er ejet af kommunerne og som kun låner ud til offentlige formål bl.a. fjernvarmeværker, hvor der er stillet en kommunal garanti for lånet. Fordelen ved KommuneKredit er, at der ingen omkostninger er til oprettel- se og administration af lånet samt at renterne er relativt lave. Det er dog et krav at kommunen yder en lånegaranti på hele lånet. Denne sikkerhedsstillelse er dog ikke synderlig risikabel for kommunen, da det i praksis altid er varmekunderne der skal betale udgifterne i værket over varmeregningen. Imidlertid er nogle kommuner desværre begyndt at indregne et vederlag for garantistillelse. Det er typisk KommuneKredit der yder lån til denne type projekter. På deres hjemmeside kan man ud- regne ydelsen på et lån (amortisering af et obligationslån). Juni 2013 ydes der lån med en effektiv rente- niveau på 3,16% p.a. Se mere: (nye)- lån.aspx (Obligationslån med 25 års løbetid). Hvis der optages et annuitetslån betyder det at ydelsen er fast i kr. Lånetypen svarer til traditionelle obligationslån, som kendes ved ejendomsbelåning. Side 12 af 27

13 5 Teknik og brændsler 5.1 Ledningsnet Når der skal etableres fjernvarme i en landsby eller en ny bydel, er det afgørende at der ikke er for langt mellem husene. Dels fordi det koster mange penge at lægge rørene i jorden, og dels fordi der er et kon- stant varmetab fra rørene, som skal dækkes af værket, og dermed betales af forbrugerne. For at under- søge hvor meget varme der skal leveres rundt i byen, tegner man det forventede fjernvarmenet og ud- regner dimensioner, varmetab og etableringsomkostninger. Man skal regne med at ca. 80% af de muli- ge ejendomme i landsbyen skal tilslutte sig projektet. Ved den første vurdering om en landsby er egnet kan man tage udgangspunkt i, at der i gennemsnit skal være max m gadeledning for hvert hus og i de yderste ender må der max være m til de fjerneste der kan være med. Fra gadeledningen føres der et såkaldt fjernvarme- stik ind til selve huset. Denne stikledning gennem haven vil i gennemsnit typisk være m. Ved enkelte ejendomme hvor huset ligger langt fra vejen kan stikket blive noget længere. I de tilfælde bør man overveje en egenbeta- ling. 5.2 Hus- installationer Med de erfaringer der er for etablering af ny fjernvarme i andre byer, projekteres der med optimale husinstallationer, som indbefatter at fjernvarmen kobles direkte til ejendommenes centralvarmeanlæg. Desuden regnes der med at disse centralvarmeanlæg er indrettet med en god afkøling af vandet og pas- sende store radiatorer. Til produktion af varmt brugsvand regnes med effektive vekslere og eventuelt beholder på de steder, hvor der er behov. Alt i alt vil det sammen med en fornuftig dimensionering af fjernvarmenettet give en rigtig god afkøling af fjernvarmevandet. Danske fjernvarmenet dimensioneres som regel med 80 C til fremløb og 40 C i returledningerne. I et nyt projekt kan man godt gå ned til 65 C/35 C. Se også beskrivelserne i bilag 2. Installationen består af en rør- gennemføring i husets fundament eller ydervæg. Her afsluttes stikket med et sæt ventiler. Derfra føres rør til en fjernvarmeunit med brugsvandsinstallation. Ved siden af uni- ten opsættes en energimåler. Denne måler bruges i forbindelse med afregning af den varmeenergi, som der er leveret til huset. 5.3 Varmecentral / værk Varmecentralen kan for små anlæg være i en container. For eksempel kan et flisfyret anlæg opbygges med et lille flislager i den ene ende af containeren og kedel og andet teknisk udstyr i den anden ende. Hvis det er et halmfyret anlæg, skal der afsættes plads til et halmlager. Ved mindre anlæg vil det være nemmest at finde en eksisterende bygning, som egner sig til formålet. Kedlen kan placeres i bygningen eller i en container udenfor bygningen. Man skal påregne omkostninger således at brandkrav mv. kan opfyldes. Halmanlæg kan deles op i to typer: Ved portions- fyrede anlæg fyldes brændkammeret med bigballer med en traktor med frontlæsser. Ved større og mere avancerede anlæg lægges halmballerne på et transportbånd (en halmbane). Halmen snittes og blæses ind i kedlen. Det giver en bedre forbræn- ding og en nemmere pasning, men det er noget dyrere i investering. Efter biomassekedler skal der være udstyr til håndtering af aske og røgrensning samt en skorsten. Ved biomasse- fyrede anlæg er det en god ide med en akkumuleringstank med vand. Det giver bedre driftsforhold for kedlen og udjævner forholdet mellem varmebehov fra byen og kedlens produktion. Side 13 af 27

14 Hvis varmeforsyningen skal klares med en eldrevet varmepumpe, skal varmecentralen indeholde kom- pressoranlæg og den primære kølekreds i varmepumpen. Hvis varmekilden for eksempel er grundvand, skal der etableres eller findes en vandboring i nærheden, hvorfra grundvandet hentes ind omkring veks- lerne på varmecentralen. Derefter ledes grundvandet tilbage til et nedsivningsanlæg, hvor grundvandet ledes tilbage til jorden. Hvis der er solvarme tilknyttet centralen, vil de tekniske installationer som varmevekslere mv. samt en stor akkumuleringsbeholder typisk være ved varmecentralen. Ved ny- anlæg placeres solfanger- feltet normalt ved siden af varmecentralen. Fælles for alle varmecentraler er at de skal indeholde fjernvarmepumper, som sørger for cirkulation af fjernvarmevandet rundt i byen, og holder det nødvendige tryk. Desuden skal der være en ekspansions- beholder lige som i et almindeligt hus med centralvarme. Der ud over skal der være et vandbehand- lingsanlæg som renser og blødgører vandet, der ledes ind fjernvarmesystemet. Varmecentralen bør også indeholde et styringssystem, som kan holde øje med driftsforhold i nettet, kedlens drift og opsamle data, så man kan gå tilbage og se hvad der er sket på bestemte dage. Desuden skal man have en varmemåler på den samlede produktion, der leveres ud fra varmecentralen. Desuden bør man måle varmeproduktionen fra de enkelte varmekilder, hvis man har flere anlæg på centralen. 5.4 Brændsler Valg af brændsel på nye varmeværker afhænger af flere forhold. Umiddelbart kan man se på hvad prisen på brændslet er i dag. Desuden må man se i krystalkuglen ; hvordan man forventer prisen vil udvikle sig fremover. Desuden spiller prisen på værket ind hvor kompliceret et anlæg der skal etableres. Der- udover kan spørgsmålet om hvor mange mandetimer, der går til at drive værket med det pågældende brændsel samt andre driftsudgifter, spille ind. Figur 2. Prisstatistik fra EMD viser, hvordan priserne på fossile brændsler har udviklet sig gennem årerne. Priserne er ekskl. moms. men inkl. afgifter, bortset fra NOx- afgift. Seneste data er fra 4. kvartal Gennemsnitsprisen for 2. kvartal 2012 på Side 14 af 27

Energi i Hjarbæk. Rapport

Energi i Hjarbæk. Rapport Energi i Hjarbæk Rapport NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 Den 1. maj 2015 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400 Fax +45

Læs mere

Energi i Knudby-Borup

Energi i Knudby-Borup Energi i Knudby-Borup Rapport NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 Den 1. maj 2015 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400 Fax

Læs mere

Energi i Gullev. Rapport

Energi i Gullev. Rapport Energi i Gullev Rapport Den 1. maj 2015. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Projektet er gennemført i regi af LAG-Viborg

Læs mere

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd 1 Dagsorden Bestyrelsesformand Thorkild Løkke for Hadsund By's Fjernvarmeværk byder velkommen Præsentation af Hadsund

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Informationsmøde om udrulningen af fjernvarmen

Informationsmøde om udrulningen af fjernvarmen Informationsmøde om udrulningen af fjernvarmen Selskabsform og ejerforhold Fjernvarme Horsens A.m.b.a. er ejet af forbrugerne Som ny forbruger bliver man andelshaver Fjernvarme er non profit Overskud betales

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

Muligheder for solvarme Føns Nærvarme

Muligheder for solvarme Føns Nærvarme Muligheder for solvarme Føns Nærvarme Rapport NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400 Fax

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Fjernvarme fra SK Varme A/S

Fjernvarme fra SK Varme A/S GRUNDEJERFORENINGEN SKOVSØPARKEN www.skovsoeparken.dk bestyrelsen@skovsoeparken.dk Dato: 18. april 2011 Fjernvarme fra SK Varme A/S På sidste års generalforsamling blev omlægning til mere miljøvenlige

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Fjernvarme til Norring og Foldby? Informationsmøde d. 23/11

Fjernvarme til Norring og Foldby? Informationsmøde d. 23/11 Fjernvarme til Norring og Foldby? Informationsmøde d. 23/11 Agenda 23/11 2015. Hvad er Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Tilbud om fjernvarme til Norring & Foldby. Er fjernvarme noget for mig? Beslutningsgrundlag

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Anholt Nærvarme. Projekt: Anholt Nærvarme 26. januar 2015

Anholt Nærvarme. Projekt: Anholt Nærvarme 26. januar 2015 Anholt Nærvarme Resume I forlængelse af projekt: Naturpleje på Anholt, opstår der en mulighed for, at udnytte den uønskede bevoksning til biomasse, som ressource til vedvarende energi og et alternativ

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Ingen penge op af lommen Nu kan du få billig og klimavenlig fjernvarme baseret på overskudsvarme fra CPKelco

Ingen penge op af lommen Nu kan du få billig og klimavenlig fjernvarme baseret på overskudsvarme fra CPKelco Ingen penge op af lommen Nu kan du få billig og klimavenlig fjernvarme baseret på overskudsvarme fra CPKelco Læs mere her og få svar på, hvordan du kan sikre dig selv og dine naboer både billigere og grønnere

Læs mere

PRAKTISK ERFARINGER MED DATAINDSAMLING OG PROJEKTGODKENDELSE

PRAKTISK ERFARINGER MED DATAINDSAMLING OG PROJEKTGODKENDELSE TEMADAG OM FJERNVARMEPROJEKTER OG KONKURRENCEFORHOLDET TIL INDIVIDUEL FORSYNING PRAKTISK ERFARINGER MED DATAINDSAMLING OG PROJEKTGODKENDELSE 13. juni 2018 Christian Niederbockstruck, Fjernvarme Horsens

Læs mere

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar. KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder

Læs mere

Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Næstved Varmeværk A.m.b.a. 1 2 Formand Lindy Nymark Christensen 3 Vision Næstved Varmeværk vil være Næstved bys fortrukne leverandør af varme. 4 Bestyrelsens motto Åbenhed Demokrati Billig og miljøvenlig fjernvarme 5 Varmeværkets

Læs mere

Et lunt tilbud. er på vei. til dig... PIÅ Nordby - Mårup Wft LOKALVARME

Et lunt tilbud. er på vei. til dig... PIÅ Nordby - Mårup Wft LOKALVARME Et lunt tilbud er på vei til dig... w PIÅ Nordby - Mårup Wft ^ T Vil du give 100 kr. for at få uarmen nemmere og billigere P Muligheden er ikke så fjern som den lyder! Vi kalder den... Lokalvarme i Nordby

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Håstrup Udviklingsråd. Fjernvarme i Håstrup. Frands Kjær Jepsen, Energiplanlægger FEBRUARY 27, 2013 COWI POWERPOINT PRESENTATION

Håstrup Udviklingsråd. Fjernvarme i Håstrup. Frands Kjær Jepsen, Energiplanlægger FEBRUARY 27, 2013 COWI POWERPOINT PRESENTATION Håstrup Udviklingsråd Fjernvarme i Håstrup Frands Kjær Jepsen, Energiplanlægger 1 Forsyningsområdet for Håstrup Fjernvarme 2 Ledningsnettet og forbrugerne 3 Placering af varmecentralen som fyres med træpiller

Læs mere

Tilbud. Vare Antal Enhedspris Beløb Moms Beløb i alt

Tilbud. Vare Antal Enhedspris Beløb Moms Beløb i alt Ebeltoft Fjernvarmeværk a.m.b.a. Hans Winthers Vej 9 8400 Ebeltoft CVR 22 70 37 14 Carl Th. Dreyers Vej 0 8400 Ebeltoft Ebeltoft, 09-06-2017 Tilbud Forbrugernr.: 82083 Vedr. ejendommen: Carl Th. Dreyers

Læs mere

Fjernvarmen er tæt på dig

Fjernvarmen er tæt på dig Fjernvarmen er tæt på dig Vordingborg Forsynings fjernvarmeanlæg kan snart levere miljørigtig fjernvarme til husejere i Kastrup og Neder Vindinge. fjernvarme for fremtiden 2 Vordingborg Kommune er klimakommune

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

Notat 16. oktober 2006. Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 2006

Notat 16. oktober 2006. Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 2006 Notat 16. oktober 26 Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 26 Indledning Dansk Fjernvarmes undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark viser, at priserne generelt er steget i

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Juni 2007 Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler

Læs mere

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato februar 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Revision V01 Dato 2012-02-28

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Få den fulde værdi af jeres næste projekt. DFP Varmeværkernes eget rådgivende ingeniørfirma

Få den fulde værdi af jeres næste projekt. DFP Varmeværkernes eget rådgivende ingeniørfirma Få den fulde værdi af jeres næste projekt DFP Varmeværkernes eget rådgivende ingeniørfirma I sikrer hverdagens drift. Vi giver råd om fremtiden Overvejer I, hvordan I kan fremtidssikre værket i forhold

Læs mere

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 21. marts 2018.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 21. marts 2018. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 21. marts 2018. Bestyrelsens beretning Indledning 2017 blev desværre året, hvor vi måtte komme til en erkendelse af, at det heller ikke i

Læs mere

ER DET TID TIL AT SKIFTE OLIEFYRET? - Vi hjælper dig med en billigere varmeregning

ER DET TID TIL AT SKIFTE OLIEFYRET? - Vi hjælper dig med en billigere varmeregning ER DET TID TIL AT SKIFTE OLIEFYRET? - Vi hjælper dig med en billigere varmeregning F2120 Luft/vand varmepumpe Stor effektivitet selv ved lave udetemperaturer En luft/vand varmepumpe er både et billigt

Læs mere

Program for ny varmekilde

Program for ny varmekilde Program for ny varmekilde Hvilke muligheder er der for at udskifte olie- og naturgasfyr Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen Uvildigt

Læs mere

Solenergi kræver forholdsvist megen plads til opstilling, hvilket ikke er muligt på værkets nuværende grund midt i Karup.

Solenergi kræver forholdsvist megen plads til opstilling, hvilket ikke er muligt på værkets nuværende grund midt i Karup. NOTAT Projekt Planlægning for solvarmeanlæg i Karup Kunde Karup Varmeværk Notat nr. Dato 2011-09-30 Til Fra Kopi til Viborg Kommune Flemming Ulbjerg [Name] 1. Indledning. Karup Varmeværk, der udelukkende

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Projektforslag. Ørslev Terslev Kraftvarme Etablering af Bio-kedelanlæg. E.ON Produktion Danmark A/S 03.11. 2015

Projektforslag. Ørslev Terslev Kraftvarme Etablering af Bio-kedelanlæg. E.ON Produktion Danmark A/S 03.11. 2015 Projektforslag Ørslev Terslev Kraftvarme Etablering af Bio-kedelanlæg E.ON Produktion Danmark A/S 03.11. 2015 Industrivarme A/S Landholmvej 12 9280 Storvorde Tlf.: 98 31 62 44 E-mail: info@industrivarme.dk

Læs mere

Tilslutningsprojekt. vedrørende. udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Marts 2015 Version 5

Tilslutningsprojekt. vedrørende. udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Marts 2015 Version 5 Tilslutningsprojekt vedrørende udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND

Læs mere

Fritagelse for tilslutningspligt til fjernvarme

Fritagelse for tilslutningspligt til fjernvarme #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. februar 2012 Fritagelse for tilslutningspligt til fjernvarme Silkeborg Kommune har besluttet, at din ejendom skal fritages for tilslutningspligt

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER

FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER Halmgruppen Temadag om udvikling i fjernvarmen FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. februar 2018 ENERGIKOMMISSIONEN Har perspektiv

Læs mere

Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A

Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A Side 1 af 6 Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A Projektforslag for udvidelse af solvarmeanlæg, etape 2. April 2013 Formål. På vegne af bygherren, Hejnsvig Varmeværk, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor.

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor. Til: Anonymiseret Sendes pr. e-mail til [XXX] og ikke også pr. brevpost Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk

Læs mere

Projekt Landsby nærvarme

Projekt Landsby nærvarme Projekt Landsby nærvarme Muligheder for fjernvarme i landsbyer som Hjeds Marts 2012 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Notat. : Vurdering af mulighed for fælles varmeforsyning i Ørslevkloster,

Notat. : Vurdering af mulighed for fælles varmeforsyning i Ørslevkloster, Notat Til Kopi til : Garry Keyes, Ørslev Kloster : Karl Krogshede, Skive Kommune Dato : 26. marts 2013 Udarbejdet af : Finn Yde Vedrørende : Vurdering af mulighed for fælles varmeforsyning i Ørslevkloster,

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata

Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata Frederik Nørgaard Hansen, Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 4. august 2014 1. Introduktion

Læs mere

Individuel varmeforsyning

Individuel varmeforsyning Individuel varmeforsyning Transport Køretøjer på Ærø Færgerne De energimæssige udfordringer fremover Energibesparelser i slutforbruget Omlægning af den individuelle varmeforsyning / udbygning af den kollektive

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

Velkommen til informationsmøde

Velkommen til informationsmøde Velkommen til informationsmøde Fjernvarme til Dråby Dagsorden 1. Velkommen 2. Ebeltoft Fjernvarme 3. Hvad er fjernvarme 4. Hvorfor vælge fjernvarme 5. Pause 6. Hvad koster det 7. Tidsplan 8. Evt. 1. Informationsmøde

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 CO 2 opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 Dato: 28082015 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel.

Læs mere

- alternativer til oliefyr

- alternativer til oliefyr Energistyrelsen - alternativer til oliefyr - Energimærkning Jeg er: Anne Svendsen Bygningsingeniør, Energikonsulent +25 år erfaring med energiområdet Rådgiver på SparEnergi.dk Jeg vil tale om: SparEnergi.dk

Læs mere

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN KOM GODT I GANG VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN i forbindelse med varmeprojekter og varmeplanlægning lokalt Udgiver: Dansk Fjernvarme Dato: Oktober 2015 Fire hæfter KOM GODT I GANG i

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30

Læs mere

Vurdering af projektforslag - Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområdet Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Vurdering af projektforslag - Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområdet Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad MEMO TITEL Vurdering af projektforslag - Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområdet Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad DATO 2. april 2014 TIL Egedal Kommune (Carsten Nøhr)

Læs mere

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Projektforslag Metso m.fl.

Projektforslag Metso m.fl. Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...

Læs mere

Nemt, fleksibelt og sikkert Hvis I vælger tidssvarende, grøn og fleksibel fjernvarme spares bekymringer om fremtidens opvarmning

Nemt, fleksibelt og sikkert Hvis I vælger tidssvarende, grøn og fleksibel fjernvarme spares bekymringer om fremtidens opvarmning Nemt, fleksibelt og sikkert Hvis I vælger tidssvarende, grøn og fleksibel fjernvarme spares bekymringer om fremtidens opvarmning Fjernvarme - fremtidssikret varme til jeres ejendom Gennem årene har vi

Læs mere

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Favrskov Kommunes afgørelse af 8. juli 2015.

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Favrskov Kommunes afgørelse af 8. juli 2015. Til: [XXX] Favrskov Kommune Hinnerup Fjernvarme Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Sendes pr.

Læs mere

Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen

Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen Indledning Den undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark, som DFF netop har gennemført, viser ikke overraskende, at der er en meget stor

Læs mere

Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg

Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg Vejledning om tilslutningspligt Indhold Varmeplanen... 3 Hovedprincipper for tilslutningspligt... 3 Tilslutningspligt og forblivelsespligt...

Læs mere

Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk

Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Skagen Varmeværk Amba Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Maj 2005 Skagen Varmeværk Amba Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Maj

Læs mere

Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme

Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK

Læs mere

Udviklingstendenser. i dansk fjernvarme

Udviklingstendenser. i dansk fjernvarme Udviklingstendenser i dansk fjernvarme Årsstatistik 2011 Udviklingstendenser 2. årgang ISSN 2245-1129 Udgiver: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk Design

Læs mere

Tillæg til. Projektforslag ifølge Varmeforsyningsloven for etablering af nyt varmeværk for Lemvig Varmeværk

Tillæg til. Projektforslag ifølge Varmeforsyningsloven for etablering af nyt varmeværk for Lemvig Varmeværk Tillæg til Projektforslag ifølge Varmeforsyningsloven for etablering af nyt varmeværk for Lemvig Varmeværk NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

GLAMSBJERG FJERNVARME OG HAARBY KRAFTVARME. VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE.

GLAMSBJERG FJERNVARME OG HAARBY KRAFTVARME. VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE. GLAMSBJERG FJERNVARME OG HAARBY KRAFTVARME. VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE. GLAMSBJERG FJERNVARME, HAARBY KRAFTVARME. Andelsselskaber med begrænset ansvar. 2 Generalforsamlinger. 2 Bestyrelser. 2 Formænd.

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Velkommen til generalforsamling i Brædstrup Fjernvarme 10. april 2019

Velkommen til generalforsamling i Brædstrup Fjernvarme 10. april 2019 Velkommen til generalforsamling i Brædstrup Fjernvarme 10. april 2019 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Beretning for det forløbne regnskabsår 3. Den reviderede årsrapport fremlægges til godkendelse 4.

Læs mere

PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL.

PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL. PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL. 16. juli 2013 Indholdsfortegnelse: Side: 1.0 Indledning:... 3 2.0 Redegørelse

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere