Energi i Gullev. Rapport

Transkript

1 Energi i Gullev Rapport Den 1. maj Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Projektet er gennemført i regi af LAG-Viborg og støttet med midler fra EU og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Viborg Kommune.

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Spørgeskema undersøgelsen Muligheder for nærvarme Nærvarme eller fjernvarme Beregning af nærvarme Økonomi for nærvarme Forbruger økonomi De næste skridt Arbejdsgruppe Kommunen og myndighedsbehandling Rådgivere Fjernvarmeværker i omegnen Lokal landmand eller maskinstation Tilmeldingsfase Stiftelse af selskab Projektering og udbud Etablering Forslag til tidsplan Planlægningsfasens økonomi Kort i denne rapport; Copyright, Kort & Matrikelstyrelsen. Rekvirent LAG Viborg Kontaktperson: Kirsten Malling Olsen tlf Mail: kirsten@mallingo.dk 1 Indledning LAG Viborg og Viborg Kommune har gennemført et projekt med energiplaner for landsbyer udenfor de egentlige områder med fjernvarme og naturgas. I den forbindelse blev der afholdt et borgermøde i Gullev den 2. februar 2015 hvor der blev holdt oplæg om landsbyens muligheder for at få lavet en energiplan. Desuden blev der orienteret om fjernvarme fra Bjerringbro og om de større planer for energi og fjernvarme omkring Bjerringbro. Der er udført en spørgeskemaundersøgelse for dels at finde ud af hvordan boligerne i Gullev er opvarmet og dels om interessen for energibesparelser og eventuelt interesse for fjernvarme eller nærvarme. Resultat af undersøgelsen og konklusionen på møde i energigruppen er at der allerede er en udbredt anvendelse af biomasse i Gullev og en gruppe borgere organisere fælles indkøb af træpiller. Der er derfor ikke interesse Rapport udarbejdet af PlanEnergi, Nordjylland Jakob Worm Tlf.: jw@planenergi.dk Kvalitetssikret af Jens Birch Jensen Tlf.: Mob: jbj@planenergi.dk Projekt ref. 810 Side 2 af 12

3 nok for et fælles varmesystem og heller ikke interesse for fælles energispareinitiativer. På længere sigt kan det måske blive muligt at modtage fjernvarme fra en eventuel fjernvarmeledning mellem Bjerringbro og Thorsø eller Bjerringbro og Ulstrup. I rapporten her er der undersøgt forskellige muligheder for nærvarme. 2 Spørgeskema undersøgelsen Spørgeskema undersøgelsen blev udført I februar Der blev dels spurgt ind til de faktiske forhold omkring opvarmning, samt holdningen til varmebesparelser og fjernvarme. Der er indsamlet 25 besvarelser ud af 35 husstande i byen. Spørgsmål om varme: Radiatorer 11 Gulvarme 7 Elvarme 2 Primær opvarmning Olie 9 Brændefyr 6 Træpillefyr 9 Brændeovn 1 Jordvarme 0 Varmepumpe (luft/vand) 0 Andet Alder på fyr/kedel/varmepumpe 1-3 år år år år år 1 Eventuel supplerende opvarmning: Brændeovn 5 Elvarme 1 Solvarme 1 Elvandvarmer 3 Tabel 1. Data fra spørgeskemaundersøgelsen. Fakta omkring opvarmning Det ses i tabellen ses at der er flere i byen der fyrer med træ end der fyrer med olie. Der er også meget nem og gratis adgang til træ for mange i byen. Har du overvejelser om at skifte fyr eller opvarmningsform? 9 ja 15 nej 1 måske Kunne du måske være interesseret i fjernvarme? 7 ja 14 nej 4 måske Har du overvejelser om efterisolering, nye vinduer eller ander varmebesparende? 6 ja 11 nej 8 ubesvarede Tabel 2. Data fra spørgeskemaundersøgelsen. Holdninger til skift af opvarmning og varmebesparelser. Der er en vis interesse for at skifte opvarmningsform, men der er ikke overvældende tilslutning til fjernevarme. Der er 6 der har svaret ja til overvejelser om varmebesparelser, det drejer sig bl.a. om nye vinduer og efterisolering. Desuden er der 4 der har sagt ja til overvejelse om solceller. Besvarelserne vedrørende fjernvarme er blevet diskuteret i energigruppen, og årsagerne menes at være at nogle i byen er utrygge ved fjernvarme fra Bjerringbro, samt at mange af naboerne i byen har erfaringer med fyring med træ, enten som brænde eller træpiller. Desuden kan det ses, at der trods alt er 7 der på det nuværende grundlag har sagt ja til fjernvarme. 3 Muligheder for nærvarme Det er undersøgt om det kunne være en fordel med et lokalt nærvarme system hvor der i første omgang er regnet på følgende fire alternativer: 1. Varme fra et par af lokale større kedler i byen 2. Varme fra en ny lille varmecentral fyret med træflis Side 3 af 12

4 3. Varme fra et halmfyr på gården, Gullevbyvej Fjernvarme fra Bjerringbro Rapporten er et grundlag for eventuelt at gå videre med disse forslag om nærvarme og om det er realistisk at gennemfører og om der er opbakning i byen til det. Alternativ 1 kræver at ejerne af de pågældende kedel er interesserede i at levere varmen. En første forespørgsel har tilkendegivet at det er der ikke interesse for. Ejerne af kedlerne ønsker ikke at være afhængige af at skulle fyre for naboerne. I alternativ 2 opsættes en container der er fuld udrustet med kedel og et lille brændselslager samt diverse udstyr. Denne containerløsning kan forsyne byen med fælles varme. Alternativ 3 kræver at ledningsnettet forlænges ud til gården. Ejeren er endnu ikke sagt ok til at levere varme, og derfor er dette alternativ også kun et eksempel. I alternativ 4 er det Bjerringbro Fjernvarme der står for hele projektet og de indregnede priser svarer til det borgere i Bjerringbro skal betale for at blive tilsluttet. Denne løsning kræver lige som de 3 foregående at der er en markant opbakning i byen til at være med. I nedenstående figur er økonomien for de 4 nævnte alternativer angivet for en gennemsnits forbruger, og der kan sammenlignes med individuelle løsninger. Figur 1 udgifter til opvarmning for et standard hus på 130 m 2 ved forskellige varmekilder. Det ses i figuren at hvis de forskellige forudsætninger for nærvarmen kan opfyldes, vil det blive den billigste opvarmningsform når der sammenlignes med ny-installationer. Den billigste af nærvarmeløsningerne er den, hvor man benyttet de eksisterende fyr i byen, men det kræver som nævnt at ejerne er interesserede. Af de individuelle løsninger ses at eget træpillefyr er en udmærket løsning, og det er også den, som en række af borgerne har nævnt i spørgeskemaundersøgelsen. Hvis man selv har træ og ikke regner med løn til de timer man bruger til at skaffe brændet og fyre, kan ingen anden løsning konkurrere økonomisk med det. Men det kræver en god fysik eller gode venner der kan sørge for at der er kløvet træ til brændeovn eller trækedel. Side 4 af 12

5 3.1 Nærvarme eller fjernvarme I forbrugerøkonomien i afsnit 6, kan man se at fjernvarme fra Bjerringbro ligge økonomisk på niveau med omkostninger ved at skifte fra olie til et nyt træpillefyr. De foreløbige beregninger af et lokalt nærvarmesystem viser dog at det for forbrugerne kan blive en lidt billigere løsning. I energigruppen har den lokale løsning været diskuteret og det er holdningen at det på et tidspunkt kan undersøges om en af de lokale løsning kan lade sig gøre og om borgerne er interesserede. På nedenstående kort kan man se et forslag til placering af varmerør gennem byen. Figur 1 og 2: Kort over Gullev med angivelse af placering af varmerør i gaderne. Der er opmål at skulle lægges m rør i byen samt stikledninger til de ejendomme, der ønsker at være med. Ved alternativ 1 er der 3 af gårdene i byen, som har store kedler til fyring med træ (eller eventuelt halm). I dette nærvarme koncept handler det om at ejerne af de store kedler kan hjælpe de naboer, der i dag sidder med en dyr varmeregning eller ikke ønsker at fyre selv. En vigtig faktor er, at dem med fyringsanlæggene, skal være villige til at gøre en indsats for at passe fyret, og sælge varmen til naboerne relativt billigt. Brændefyr Salg af varme 558 MWh a 200 kr kr./år Driftsudgifter 558 MWh a 40 kr kr./år Udgift til køb af nærvarme kr./år "Indtægt" kr./år Træ, mængde ved 3,5 MWh/ton og 70% virk.gr. 228 ton/år Mængde på en sommerdag: 200 kg/dag Mængde på en gennemsnits dag: 600 kg/dag Mængde på den koldeste dag: kg/dag Tabel 3: Beregning af økonomi og træmængder hvis varmen i Gullev kun leveres fra en gård. Som des ses, er det forudsat i beregningerne at den pågældende varmeleverandør leverer al den producerede varme til nærvarmennettet, og derefter køber varme til eget forbrug på linje med de andre på nettet. Hvis der er flere i byen, der ønske at levere varme, må man aftale hvornår der skal fyres i de pågældende kedler. Desuden skal der være overblik over kapaciteterne, så byen kan forsynes også den koldeste dag. Ved alternativ 3 kan der etableres en ledning fra Højholt til Gullev: Side 5 af 12

6 Figur 2. Ledning på m ud til et muligt halmfyringsanlæg på gården Højholt, Gullev Byvej 61. En løsning, der ikke er undersøgt, er muligheden for at etablere et eget anlæg, enten med træflis eller halm, og så levere en del af varme til Bjerringbro. Med de nuværende priser, ville det kunne blive en fornuftig forretning for de borgere der vil etablere selskabet. Det forudsætter selvfølgelig at Bjerringbro Fjernvarme er interesseret i at købe varmen til en for begge parter fornuftig pris. Hvis der skulle komme billigere varme fra det nye Apple-center ved Foulum er denne løsning nok ikke relevant. På et tidspunkt indenfor de næste 5-10 år kan man forestille sig at der kunne komme en varmeledning mellem Bjerringbro og Ulstrup, og i den forbindelse ville det være naturligt at tilbyde Gullev fjernvarme. Det kunne måske også blive til lavere priser end de varmepriser, som Bjerringbro Varmeværk tilbyder i dag. 3.2 Beregning af nærvarme Nærvarme i Gullev Alternativ nr Huse Nærvarme, nuværende Nærvarme, ny fælles Nærvarme, ialt Tilslutning trækedler trækedel halm Boliger med olie 18 MWh/hus NVB 9 90% MWh/år Boliger med el % MWh/år Boliger med brændefyr % MWh/år Boliger med træpillefyr % MWh/år Boliger ikke oplyst % MWh/år Salg af varme til Bjerringbro 25% af spidseffekt MWh/år Netto varmebehov MWh/år Antal ejendomme tilsluttet stk. Længde af gadeledningsnet: m gadenet Længde af ledning til Gullevbyvej 61: m gadenet Tilsluttede stik 25 m på grund/stik m stik Varmetab, stik, 3,6 W/m ved MWh/år Varmetab, net, 9,4 W/m ved MWh/år Brutto varmebehov MWh/år Tabel 4: Forudsætninger vedrørende tilslutning af forbrugere samt produktion af varme til forbrugerne samt varmetab i rørene. I beregningerne er det forudsat at 25 af de 35 ejendomme i byen tilslutter sig nærvarmen. Om det er realistisk kan først rigtig afgøres når borgerne præsenteres for fordele og betingelser samt de økonomiske besparelser ved at skifte til nærvarme. Fastlæggelsen af det nødvendige varmebehov i ejendommene er afgørende for de efterfølgende beregninger. Der er udregnet et gennemsnit på 18 MWh pr. ejendom som er et normalt og gennemsnitligt varmeforbrug for en bolig. Side 6 af 12

7 Nettovarmebehovet er varmeforbruget i husene, også kaldet varmesalget. Bruttovarmebehovet er den årlige varmemængde som skal produceres for at dække alles behov samt tabene i fjernvarmerørene. Disse rørtab er udregnet fra tabelværdier fra en leverandør af fjernvarmerør. Tabet er angivet som en effekt(w/m). Denne er ganget med længen af ledningerne samt omregnet til en årlig varmemængde. Længderne af ledningerne er målt på kort. 3.3 Økonomi for nærvarme Produktions og driftsomkostninger består dels af udgiften til køb af varme fra leverandørerne og dels diverse omkostning til at drive nærvarmeprojektet. Dertil lægges kapitalomkostningerne så man kommer frem til de samlede årlige omkostninger. Det er disse omkostninger, der deles ud på faste afgifter og varmesalget. Nærvarme i Gullev Alternativ nr Huse Nærvarme, nuværende Nærvarme, ny fælles Nærvarme, ialt Tilslutning trækedler trækedel halm Produktions- og driftsomkostninger Halm 550 kr/ton kr./år Træflis 180 kr/mwh kr./år Olie 9,1 kr/l kr./år Drift og vedligehold, halmanlæg 32 kr/mwh BVB kr./år Bemanding, halmanlæg 0,5 time/dag á 250 kr/time kr./år Drift og vedligehold, flisanlæg 15 kr/mwh BVB kr./år Bemanding, flisanlæg 0,3 time/dag á 250 kr/time kr./år Askehåndtering, vandafled.mv. 6 kr/mwh BVB kr./år Køb af varme fra lokale fyr 200 kr/mwh kr./år El til fjernvarmepumper mv. 28 kr/mwh BVB kr./år Bemanding, net og husinst. 30 kr/mwh NVB kr./år Forsikring og revisor kr./år Administration 20 kr/mwh NVB kr./år Kapitalomkostninger kr./år Årlige omkostninger i alt kr./år Indtægter Faste afgifter kr./hus kr./år Salg af varme kr./år Indtægter i alt kr./år Varmepris til forbrugerne kr. /MWh Tabel 5. Budget for drift af nærvarme selskabet. Bemærk af beløbene er ekskl. moms. Side 7 af 12

8 Fjernvarmenet kr/m kr. Fjernvarmenet i alt kr. Tilkobling af lokale fyr / værk kr. Stikledninger kr/m kr. Husinstallationer og indføring kr/stik kr. Uforudsigelige udgifter 5% kr. Projektering og tilsyn 8% kr. Evn. Egenfinansiering kr/stik kr. I alt 1, kr. Tabel 6: Investeringer og omkostninger til lån Nærvarme, nuværende trækedler Nærvarme, ny fælles trækedel Investeringer Alternativ nr Enhedsudgift Nærvarme, nuværende trækedler Nærvarme, ny fælles trækedel Nærvarme, halm Kapitalomkostninger Afskrivning, år Rente: Nærvarme, halm Tilkobling af lokale fyr / værk 15 3,35% kr./år Fjernvarmenet i alt 30 3,35% kr./år Stikledninger 30 3,35% kr./år Husinstallationer og indføring 25 3,35% kr./år Uforudsigelige udgifter 20 3,35% kr./år Projektering og tilsyn 20 3,35% kr./år Evn. Egenfinansiering 20 3,35% kr./år Kapitalomkostninger i alt 1, kr./år Ved prissætning af fjernvarmeledningerne er der taget udgangspunkt i erfaringsdata fra andre projekter, hvor de fleste rør graves ned i rabatter ved siden af vej og en mindre del lægges i veje med asfalt eller fortove. Det er forudsat at installationerne i husene købes hjem samlet og at de installeres på nærvarmeværkets regning. Til investeringen optages der typisk lån i KommuneKredit. Der er regnet med et renteniveau på 3,35% p.a. Ydelsen er regnet som 1. års ydelse på et annuitetslån. Det betyder at ydelsen er fast i kr. men vil blive mindre med inflationen. I beregningerne er der også taget udgangspunkt i at afskrivningerne følger løbetiden på lånet. Der er regnet med forskellige afskrivningsperioder, som er sat i forhold til den forventede levetid af den pågældende type af anlæg. I beregningerne er der således i princippet tale om lån med forskellige løbetider til de forskellige afskrivninger. 3.4 Forbruger økonomi Det ses i figur 1 at med de nuværende beregninger er nærvarme det billigste alternativ blandt nye installationer. I skemaet nedenfor kan man se mere om forudsætninger for beregningerne. Side 8 af 12

9 Nyt jordvarmeanlæg Ny nærvarme 100% årsvirkningsgrad 290% årsvirkningsgrad Køb af energi 18 MWh á kr kwh á kr 1, kr./år Fastafgift 1 á kr kr./år Drift og vedligehold kr./år Lån til investering % % kr./år Årlig udgift incl. moms kr./år Fjernvarme fra Bjerringbro Nyt oliefyr 100% årsvirkningsgrad 98% årsvirkningsgrad Køb af energi 18,1 Mwh á kr l olie á kr. 9, kr./år Fastafgift 1 á kr kr./år Drift og vedligehold kr./år Lån til investering % % kr./år Årlig udgift incl. moms kr./år Nuværende ældre oliefyr Nuværende nyere oliefyr 75% årsvirkningsgrad 90% årsvirkningsgrad Køb af energi l olie á kr. 9, l olie á kr. 9, kr./år Drift og vedligehold kr./år Årlig udgift incl. moms kr./år Nuværende træpillefyr Nyt træpillefyr 75% årsvirkningsgrad 90% årsvirkningsgrad Køb af energi kg piller a kr. 2, kg piller a 2,75 kr kr./år Drift og vedligehold kr./år Lån til investering % kr./år Årlig udgift incl. moms kr./år Nuværende elopvarmning Ny nærvarme + centralvarme 100% årsvirkningsgrad 100% årsvirkningsgrad Køb af energi kwh á kr 1, MWh á kr kr./år Fastafgift 1 á kr kr./år Drift og vedligehold kr./år Tilslutning / Investering % kr./år Årlig udgift incl. moms kr./år Tabel 7. Økonomi for forbrugerne ved forskellige opvarmningsformer. Bemærk at beløbene er afrundede og inkl. moms. Der er regnet med at forbrugerne betaler et tilslutningsbidrag på kr. Det kan lyde meget billigt, når man sammenligner med Bjerringbro Fjernvarme, hvor det koster ca kr. i bidrag og betaling for stikledning og installationerne på ejendommen. Der er ved tilslutning til et etableret værk tale om, at man skal betale noget for de gamle investeringer og de andre forbrugere allerede har betalt gennem årerne. Det indbefatter jo ofte en billig varmepris. I dette tilfælde er det lave bidrag på kr sat efter at det skal være meget attraktivt at melde sig til projektet fra starten og at der ikke må være nogen, der ikke kommer med fordi de ikke lige har råd til tilslutningen. Resten af anlægsinvesteringen betales via det fælles lån som normalt er billiger end hvad man som privat person kan låne til. Det skyldes bl.a. at kommunen stiller garanti for det fælles lån. 4 De næste skridt Når der skal etableres nærvarme i en landsby er det en fordel at overveje den kommende proces og de aktører, der kan komme til at spille en væsentlig rolle. Side 9 af 12

10 4.1 Arbejdsgruppe Arbejdsgruppen ser nærmere på de lokale forhold der gør sig gældende og kan være med til at diskutere forudsætningerne for beregningerne således at der bliver tilvejebragt et grundlag, som kan præsenteres overfor forbrugerne. Den eller de mulige løsninger skal præsenteres på et borgermøde hvor stemningen kan loddes for om det er interesse for at gå videre med ideerne. 4.2 Kommunen og myndighedsbehandling Kommunen kan bakke et muligt projekt op ved at tilmelde kommunale ejendomme i byen. Nye varmeværker eller væsentlige ændringer på et eksisterende varmeværk skal godkendes af kommunen i henhold til Lov om Varmeforsyning. Det er ingen særlige problemer i dette, men det skal gennemføres inden arbejdet med den egentlige etablering af værkerne kan påbegyndes. I dette tilfælde er projektet så lille at det falder udenfor Lov om Varmeforsyning, og det kræver derfor ikke den helt samme sagsbehandling. Kommunen skal også ansøges om lånegaranti så der kan optages lån i KommuneKredit. 4.3 Rådgivere Det er ikke helt ukompliceret at etablere et nærvarme eller fjernvarme projekt. Der er en række tekniske økonomiske og organisatoriske forhold som skal beregnes og beskrives. Derfor vil der oftest være tilknyttet en rådgivende ingeniør i processen. Han/hun skal have erfaring fra tidligere tilsvarende projekter og kan hjælpe arbejdsgruppen gennem hele processen. Når der på et tidspunkt skal etableres et egentligt selskab og en bestyrelse vil der også blive brug for en revisor. Fjernvarmeværkerne har en brancheorganisation; Dansk Fjernvarme, som også kan være behjælpelig med råd og vejledning i opstartfasen. 4.4 Fjernvarmeværker i omegnen Fjernvarmeværker i nabobyerne er ofte startet på samme måde som nye værker i dag. Mange eksisterende varmeværker har 50 års jubilæum i disse år og har opbygget gode fjernvarmeanlæg og en grundig erfaring med drift af fjernvarmeanlæg. Det kan således være en hjælp for nye borgergrupper, der vil undersøge muligheden for fjernvarme at få støtte og råd fra Bjerringbro Fjernvarme eller andre eksisterende værker. Man skal dog være opmærksom på at disse værker har basis i deres egne byer, og ikke nødvendigvis vil støtte nye værker økonomisk. Hvis der skal etableres et samarbejde om for eksempel pasning af en varmecentral i landsbyen, vil det sikkert kun kunne lade sig gøre hvis det bliver en fordel for begge parter. 4.5 Lokal landmand eller maskinstation Hvis der er en lokal landmand i nærheden af byen som kunne være interesseret i at levere halm og drive en varmecentral, kunne det måske blive et frugtbart samarbejde. Der er flere eksempler på denne type samarbejder. Det kan være et løsere samarbejde hvor landmanden leverer halm på kontrakt men der er også eksempler hvor en landmand eller maskinstation ejer og driver et totalt fjernvarmeanlæg. Der er Side 10 af 12

11 også halmleverandør foreninger som har vist interesse for at opfører halm-varmecentraler der sælger varme til landsbyens nærvarmenet. 4.6 Tilmeldingsfase Hvis der er en positiv stemning for ideerne skal der udarbejdes et materiale der beskriver betingelserne for tilmelding. Forbrugerne skal have mulighed for at kunne rådføre sig for at få regnet på hvad det kan betyde i deres individuelle situation. Her skal der trækkes på både medlemmer af arbejdsgruppen, den rådgivende ingeniør og eventuelt andre, så alle kan få tilfredsstillende svar på deres spørgsmål. Forbrugerne der vil med, skal skrive under på en bindende tilmelding, som skal indeholde nogle hovedforudsætninger. Det er de rammer der skal arbejdes videre med når der skal projekteres, indhentes tilbud og de endelige budgetter udarbejdes. 4.7 Stiftelse af selskab Hvis der etableres et selvstændigt værk skal der dannes et eget selskab for eksempel et AMBA som er en kendt selskabsform fra mange andre sammenhænge. Der afholdes en stiftende generalforsamling og der vælges en bestyrelse, som skal arbejde videre med planerne. Man har typisk et rådgivende ingeniørfirma og en revisor med til at hjælpe med det videre arbejde. 4.8 Projektering og udbud Ledningsnet og varmeforsyning dimensioneres når varmebehov i byen er kendt, brændslet er valgt m.m. Når hovedlinjerne for ledningsnet mv. er lagt fast kan de beskrives i diverse udbudsmaterialer og sendes ud til de firmaer der skal give tilbud. Ud fra de indkomne tilbud vælges de bedste og billigste til at udføre arbejdet. 4.9 Etablering Arbejdet sættes i gang så det forløber sideløbende. Varmeforsyning gøres klar og ledningsnettet påbegyndes således at der kan leveres varme når de første forbrugere sluttes på. Kvalitet og fremdriften i arbejdet skal følges og der afholdes jævnlige byggemøder med de involverede entreprenører så eventuelle problemer eller misforståelser afklares hurtigst muligt. Når anlæggene er færdige afholdes afleveringsforretning og anlæggene overdrages til ejerne/selskabet Forslag til tidsplan Arbejdsgruppe 1. måned Borgermøder 2-4. måned Tilmeldingsfase måned Stiftelse af selskab 6. måned Projektering og udbud måned Myndighedsbehandling måned Etablering måned Side 11 af 12

12 4.11 Planlægningsfasens økonomi I de første faser med arbejdsgruppen og indtil der er etableret et egentligt selskab og en bestyrelse er det normalt at et rådgivende ingeniørfirma er tilknyttet. Desuden kan der blive brug for en revisor i forbindelse med opstilling af budgetter. De efterfølgende faser er projektering, udbud og myndighedsbehandling. Dertil kommer tilsyn med arbejdets udførelse og afleveringsforretninger mv. Denne rådgivning skønnes at koste ca. 5% af anlægssummen, men kan variere meget i forhold til hvor meget der lægges ud til entreprenørerne i forhold til detailprojektering, kontakt til myndigheder og borgerne mv. I forhold til den økonomi der er i at etablere et fjernvarmeværk med ledningsnet og husinstallationer vil de indledende udgifter ikke være store, men de skal findes på et tidspunkt hvor man endnu ikke ved om et fjernvarmeprojekt kan realiseres. Der kan eventuelt være mulighed for at kommunen vil bidrage. Side 12 af 12