Henrik Lundbak: Nordværk en tysk rustningsfabrik i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Henrik Lundbak: Nordværk en tysk rustningsfabrik i Danmark 1943-44"

Transkript

1 Henrik Lundbak: Nordværk en tysk rustningsfabrik i Danmark En forårsdag i 1993 blev jeg på mit arbejde på Frihedsmuseet ringet op af en dame, som fortalte, at der i nærheden af det sted, hvor hun boede, tæt ved Østre Anlæg i København, var sat en lejlighed til salg. Lejligheden havde under besættelsen været beboet af en jødisk familie, og damen havde nu fra ejendomsmægleren hørt, at den var indrettet med to hemmelige rum, hvor familien havde kunnet gemme sig, såfremt de hørte tyskerne på trappen. Hun mente, at det måtte være af interesse for Frihedsmuseet at fotografere disse rum, inden en ny ejer evt. lod dem fjerne. Det kunne jeg jo kun være enig i, og via en beboer på den pågældende adresse, som samtidig viste sig at være ejer af ejendommen, fik jeg lejlighed til at se de hemmelige rum og fotografere dem. Det ene af rummene var bygget ind i sidepillen til en trappe, der førte til loftsetagen ovenover. Et voksent menneske kunne stå oprejst inde i det og lukke det med en aftagelig plade, der havde håndtag på indersiden. Når pladen sad på, ville ingen tænke på, at der var et rum inde bagved. Det andet rum var inde under samme trappe, bag et indbygget skab, hvis bagstykke var hængslet i den ene side, så det kunne svinge bagud med hylder og det hele. Pladsen bagved var trang. Umiddelbart opfattede jeg det som skjulested for børn, men som det vil fremgå nedenfor, var det nok forkert. Der var nemlig noget ved historien, der ikke passede. Da jødeforfølgelserne kom i 1943, flygtede de jøder, der undgik arrestation, som bekendt til Sverige, hvilket også gav en langt større sikkerhed, end man kunne have opnået ved at forblive i skjul i Danmark. En undersøgelse via folkeregistret og telefonsamtaler med nogle af de tidligere beboere af lejligheden afslørede da også, at den jødiske familie, der havde boet på adressen, først var flyttet ind i Fra marts 1944 havde den derimod været beboet af en sagfører, der var den ene af ejerne bag værnemagervirksomheden Nordværk. 1 Hvad formålet med de hemmelige rum var, fremgår indirekte af sagførerens forklaring til politiet, efter at han var blevet anholdt i forbindelse med retsopgøret: "Den 4. september 1944, kort efter at jeg var mødt på kontoret om morgenen, henvendte to unge mænd sig på forkontoret, idet de angav at ville tale med mig om en ejendomshandel. Da den ene trak en pistol frem og sigtede på mig, sprang jeg på ham og under den påfølgende kamp 'holdt den anden personalet op'. Det lykkedes mig at vælte dem over mod hinanden og selv at slippe ind på fuldmægtigens kontor, trække en bogreol for døren, slå en stor spejlglasrude til gaden itu og råbe om hjælp, hvorefter de to mænd løb deres vej... Sagen blev anmeldt til politiet, og da de to unge mænd havde efterladt en mappe på 1

2 mit kontor indeholdende bl.a. en plan over alle kontorlokalerne med mit navn indtegnet tilligemed navnet på en ung mand, som formentlig også skulle likvideres, rådede kriminalassistent A. mig til at 'gå under jorden', og min familie flyttede derefter til Ribe... I november 1944 skulle attentatet have været gentaget, men da de pågældende opdagede, at det var en forkert person, de havde for sig - en overassistent M., der kom ud fra ejendommen jeg boede i - lod de ham gå." 2 Det store rum i lejligheden har været et skjulested, sagføreren kunne benytte, hvis modstandsfolk trængte ind i lejligheden for at likvidere ham. Trappen til loftsetagen var blevet bygget som en flugtvej. Og pludselig passede også en oplysning, jeg havde fået ude på adressen: At entredøren engang havde været pansret. At foranstaltningerne ikke var overdrevne, godtgøres ikke kun af sagførerens egen forklaring. Hans kompagnon, en direktør Due Petersen, slap nemlig ikke med skrækken. I det illegale Information for d. 25. november 1944 kan man læse: "Som omtalt i INF i går fandt nogle arbejdere fra et nærliggende snedkerværksted ved 9-tiden om formiddagen en bil, der stod på tværs af kørevejen ved hjørnet af Hvidovrevej og Køgevej. I første omgang troede man, der var sket en ulykke, da bilen var tørnet mod en lysmast, men en nærmere undersøgelse viste dog hurtigt, at passagererne i bilen var blevet beskudt. En var dræbt, 2 såret og en dreng på ca. 13 år var blevet såret let af glassplinter og havde fået et chok. Det viser sig nu, at den dræbte, der var vognens fører, var direktør Due Petersen... medens de to hårdtsårede var ingeniør Dill... og direktør Due Petersens chauffør Jens R.... Drengen var Due Petersens søn." At værnemagere i den sidste krigsvinter kunne have grund til at frygte ikke alene for deres eget liv, men også for deres families, var nyt for mig. 3 Jeg måtte vide mere om, hvad Nordværk var for en virksomhed. Fra gasgeneratorer til Grossreparaturwerk BMW 801 Historien om Nordværk handler om udviklingen fra beskeden baggårdsindustri til en af besættelsestidens højest profilerede værnemagervirksomheder med 700 ansatte. 4 Det er samtidig historien om, hvordan de særlige muligheder under besættelsen forøgede hastigheden såvel som risikoen i en proces, som under normale omstændigheder kunne være forblevet en almindelig succeshistorie om to iværksætteres vej opad i erhvervslivet. De kontakter, der skulle føre frem til Nordværk, gik tilbage til virksomheden Jeko - eller Jeko Gen, som den oprindeligt hed - på Godthåbsvej på Frederiksberg. Jeko var blevet startet i 1940 af en 2

3 ingeniør Mørch og Due Petersen på sidstnævntes initiativ. Due Petersen var sønderjyde, og hans kone var tyskfødt, fra Duisburg, men opdraget hos adoptivforældre i Sønderjylland. Han havde haft arbejde i værktøjs- og maskinvirksomheden Schuchardt & Schütte indtil begyndelsen af 1932, hvorefter han havde gået arbejdsløs et års tid. Derefter havde han fået ansættelse i firmaet Nordisk Radio Industri, hvor han havde arbejdet sig op til en stilling som formand. Han havde her opfundet et trykknapsystem, som han havde fået patenteret, men dog tilsyneladende ikke opnået nogen væsentlig indkomst af. I 1940 var han 36 år gammel. Bekendtskabet med Mørch begrænsede sig til, at denne engang havde købt en radio af ham. Jeko skulle producere gasgeneratorer til biler efter en konstruktion, som Due Petersens svoger, en ingeniør Jeppesen i Kolding, var opfinder af. Jeko var egentlig navnet på Jeppesens firma, en sammentrækning af Jeppesen Kolding. De to stiftere havde ikke tilstrækkelig kapital, men fik en apoteker Møller til at skyde penge i produktionen. Det var her, sagføreren kom ind i billedet, idet han varetog apoteker Møllers interesser. 5 Sagføreren var 41 år gammel i Han havde som Due Petersen selv måttet arbejde sig frem. Han var startet som elev ved Statsbanerne og havde arbejdet her i 18 år samtidig med, at han gennemførte jurastudiet. Efter et år som sagførerfuldmægtig havde han etableret selvstændig forretning i En væsentlig del af sin indtægt fik han fra handel med og administration af ejendomme. 6 Allerede i løbet af foråret 1941 begyndte markedet for generatorer at stagnere, og for at kompensere herfor oprettede Jeko maskinværksted med produktion af presse-, stanse- og skæreværktøj. Due Petersen opsøgte den danske repræsentant for flymotorfabrikken BMW, ingeniør Elmar Dill, i kontorbygningen Vesterport for at forhøre sig om muligheden for at få tyske ordrer. De kom, og fra efteråret 1941 udgjorde de grundlaget for en ekspansion af skæreværktøjsafdelingen, således at virksomheden måtte leje yderligere lokaler i Smallegade. 7 Og det var endda kun begyndelsen. Efter nogen tid blev Due Petersen via ingeniør Dill opmærksom på en anden virksomhed: maskinfabrikken Nordropa på Finsensvej, 8 der havde BMW og en anden flymotorfabrik, Niederbarnimer Flugmotorenwerke, som sine største kunder. På Nordropa fremstilledes der bl.a. skovlhjul til flymotorer og møtrikker i stor stil. 9 Nordropa havde langt bedre lokaler end Jeko, der på begge sine adresser havde karakter af baggårdsindustri i ældre beboelseskvarterer. Nordropa derimod havde lejemål i en moderne fleretagers fabriksbygning, Industrigården, og desuden en filial i en ligeledes moderne bygning på Solbjergvej. 3

4 Nordropa var til salg, men Due Petersen havde ikke selv kapital til at finansiere en overtagelse. Han henvendte sig til sagføreren, som på sin side inddrog sin fuldmægtig, D., der var søn af en kollega fra sagførerens tid i Statsbanerne. Sammen stiftede de tre i marts 1943 aktieselskabet Nordværk med det formål at købe Nordropa. Aktiekapitalen var på kr., fordelt med til Due Petersen, til sagføreren og til sagførerfuldmægtigen. 10 Due Petersen blev direktør for den nye virksomhed. Ved samme tid blev ingeniør Mørch koblet ud af Jeko. Mørch overdrog sine aktier til Due Petersen og fik af Jeko overladt lokalerne på Godthåbsvej, hvor han indrettede automobilværksted. Sagføreren indtrådte i bestyrelsen af Jeko uden dog at erhverve aktier i virksomheden. 11 Det kunne tage sig ud som oplægget til en sammenlægning af de to virksomheder, som på produktsiden supplerede hinanden. Foreløbig udnyttede Due Petersen den dispositionsfrihed, han opnåede som eneindehaver af Jeko, til at flytte maskinerne fra Smallegade til de bedre lokaler på Finsensvej, hvor de to virksomheder imidlertid fungerede som adskilte enheder. 12 Men Nordværk skulle snart få en uventet chance for at ekspandere. De tyske industriordrer i Danmark blev placeret via myndigheden Rüstungsstab, som blev ledet af Kapitän zur See Walter Forstmann. 13 I Rüstungsstab havde man længe ønsket at inddrage firmaet General Motors i kredsen af leverandører til Værnemagten, specielt fordi det rådede over en nybygget og som følge af krigen uudnyttet montagehal mellem Rovsingsgade og Aldersrogade på Nørrebro. I marts 1943 blev General Motors stillet over for et ultimativt krav fra Rüstungsstab om enten selv at påtage sig at reparere flymotorer eller at udleje hallen til samme formål. 14 Da General Motors stillede sig afvisende, blev det den sidste mulighed, Rüstungsstab måtte arbejde videre med, og interessen samledes hurtigt om at få Nordropa til at påtage sig arbejdet. Under de indledende drøftelser i Rüstungsstab var man ikke klar over, at firmaet var blevet solgt til konsortiet bag Nordværk. Det blev først oplyst på et efterfølgende møde. I dette deltog også repræsentanter for BMW, som oplyste, at de påtænkte ordrer ville omfatte reparation af to forskellige motortyper: en, som ville kræve timer pr. stk., og en, som ville kræve timer. Man måtte regne med at skulle beskæftige ca mand. Montørerne mente man kunne skaffes blandt arbejdsløse bilmekanikere. Til arbejdet ville kræves ca. 30 værktøjsmaskiner, heraf nogle specialmaskiner, men den maskinelle bearbejdning ville være af mindre betydning end skylning og rensning med alkaliske rensemidler. 15 4

5 Due Petersen synes at have hilst det uventede tilbud velkomment, mens hans to nye kompagnoner var mere betænkelige. Tilsyneladende anså de satsningen for at være økonomisk risikabel. Da sagførerfuldmægtig D. nogle måneder senere trak sig helt ud af Nordværk, fik han dikteret til generalforsamlingsprotokollen, at han mente, at overenskomsten med BMW indebar for stor en økonomisk risiko, ligesom han fremførte, at "faren for sabotage og luftangreb måtte siges at være overhængende for en virksomhed som den i overenskomsten forudsatte". Endvidere hævdede han, at overenskomsten gik betydeligt ud over selskabets oprindelige formål. Due Petersen på sin side holdt på sin ret til som direktør at træffe sådanne dispositioner og truede med via ingeniør Dill at få BMW til at trække de specialmaskiner hjem, der allerede var udstationeret på det tidligere Nordropa. Desuden anførte han, at tyskerne ikke ville finde sig i, at aftalen blev væltet af "et par københavnske jurister". 16 Den 21. juni 1943 blev der så, efter afsluttende forhandlinger i München, som Due Petersen og sagføreren deltog i, skrevet kontrakt med BMW i henhold til bestemmelserne om "Auftragsverlagerung". 17 En sådan 'forlægning' af opgaverne var i overensstemmelse med den tyske rustningsminister Speers strategi for at øge rustningsproduktionen ved at lade udenlandske faglærte arbejdere producere i deres hjemlande frem for at hente arbejdskraften til Tyskland. 18 Ambitionerne fejlede ikke noget. Det endelige mål for samarbejdet var reparation af 500 motorer om måneden. Nordværk forpligtede sig til at leje GM's lokaler, som BMW så ville finansiere indretningen af. Nordværk skulle gradvist overtage disse indretningsudgifter i takt med afskrivningen af dem. Hver gang afskrivningskontoen nåede op på kr., skulle beløbet fratrækkes BMW's betalinger til Nordværk for reparationer. Maskiner og specialværktøj blev stillet til rådighed af BMW, ligesom BMW leverede de nødvendige reservedele. Nordværk skulle med andre ord først og fremmest stille med arbejdskraften. Konstruktionen gjorde det muligt for partnerne bag Nordværk at opbygge en produktion, der lå langt ud over, hvad deres eget kapitalindskud gav grundlag for. En bestemmelse, som meget vel kan have bidraget til sagførerens og sagførerfuldmægtig D.'s betænkeligheder, fastsatte, at BMW havde ret til at annullere samarbejdet i tilfælde af "force majeure eller anvisning fra tyske myndigheder". Så totalt afhængig af samarbejdet med BMW, som Nordværk var ved at gøre sig, kunne en pludselig afbrydelse af dette dårligt undgå at slå benene væk under virksomheden, og i den situation ville aktiekapitalen formentlig gå tabt. Kontrakten med BMW gav mulighed for at tjene penge, så længe samarbejdet varede, men om nogen fremtidssikret investering var der ikke tale. 5

6 I Udenrigsministeriet blev initiativet opfattet som nævenyttigt, for det gik helt på tværs af den linie, man fra dansk side søgte at føre m.h.t. industrileverancer til Tyskland. At der skulle leveres til Tyskland for at få råvarer stillet til rådighed, var en selvfølge. Men fra dansk side blev der lagt vægt på, at ordrerne blev placeret efter forhandling mellem Udenrigsministeriets Kommitterede i Industrisager, Axel Odel, og Rüstungsstab, fordi man derved kunne sikre, at de tyske ordrer bidrog til at holde eksisterende virksomheder beskæftiget samt modvirke, at der fandt en forvridning sted af det danske produktionssystem for at tilgodese tyske interesser. 19 Nordværks kontrakt med BMW repræsenterede præcis det modsatte. For danske penge, stillet til rådighed for BMW over Nationalbankens clearingkonto, og med danske arbejdere opbyggedes en helt ny produktion, udelukkende i tysk interesse. Udenrigsministeriets negative holdning blev udtrykt ligeud af kontorchef Wassard på et møde i foråret 1944, hvor også repræsentanter for BMW var til stede, idet han da tilkendegav, "at det ikke var med glæde og ikke frivilligt, at man i sin tid var gået med til at financiere etableringen af fabrikken Nordværk, som han betragtede som en ren tysk krigsforanstaltning". 20 Tidligere i processen var et forslag fra sagføreren om, at den kommitterede kunne udpege en dansk ingeniør til at føre tilsyn med indretningen af GM's lokaler, kort blevet afvist af Odel med bemærkningen: "Den kontrol må De så selv påtage Dem og så indsende de specificerede regninger hertil til efterkalkulation." 21 Med lejemålet i General Motors' kompleks skulle det gå alt andet end glat. Da sagføreren mødte op til den første forhandling d. 9. april 1943, indledte GM's administrerende direktør Albin Madsen med at sige, at det ikke var frivilligt, man var gået med til at udleje en del af virksomheden, "men at det skete efter en henstilling fra Handelsministeriet, som man ikke kunne sidde overhørig". 22 Forhandlingerne foregik dog ellers i en høflig og saglig atmosfære, og en måneds tid senere var man nået frem til en detaljeret aftale om vilkårene for udlejning af den sydlige halvdel af montagehallen omfattende i alt m 2 inkl. gårdareal for en samlet årlig leje af kr. Der var kun ét problem tilbage: GM ville ikke afslutte kontrakten, med mindre de fik ryggen fri gennem et pålæg fra Udenrigsministeriet. 23 Et sådant pålæg følte Udenrigsministeriet, i betragtning af sin egen modvilje mod projektet, næppe nogen større trang til at give, men nu var Rüstungsstab ved at tabe tålmodigheden. Den 11. maj fremsendte kaptajn Forstmann en erklæring til GM om de vilkår, man var parat til at garantere for udlejningen af lokalerne. De svarede punkt for punkt til den allerede færdigforhandlede lejekontrakt. Hvis det ikke var godt nok for GM, så Rüstungsstab sig tvunget til at udvirke en tysk 6

7 beslaglæggelse. Forstmann forventede svar på sit brev ved et besøg hos GM samme eftermiddag. Forstmanns irritation er sikkert ikke blevet mindre af, at to af BMW's direktører samme dag var i København for at slutte kontrakt med Nordværk. 24 GM's direktion lod sig dog ikke kyse. De sendte sagen videre til Udenrigsministeriet, som et par uger senere efter forhandling med den tyske Rigsbefuldmægtigede kunne meddele, at man fra tysk side afviste at afstå fra den planlagte benyttelse af GM's lokaler. Udenrigsministeriets henvisning til tysk ubøjelighed var så tæt på et påbud fra en dansk myndighed, som GM kunne komme. GM gav sig og stillede lokalerne til rådighed, men ikke uden at spille bolden tilbage til Udenrigsministeriet. Nu ønskede man ikke længere at indgå en lejekontrakt og dermed blive part i sagen. Udenrigsministeriet måtte selv fastsætte det vederlag, som GM skulle have for at afstå sine lokaler - og som jo dårligt kunne tænkes at afvige meget fra den af GM selv forhandlede leje - og i øvrigt varetage GM's interesser over for Rüstungsstab. 25 Hvad angik samarbejdet mellem de tre partnere bag Nordværk blev skårene søgt klinket på den måde, at de d. 23. august 1943 stiftede et helt nyt aktieselskab, Teknoskan, som skulle overtage det tidligere Nordropas afdelinger på Finsensvej og Solbjergvej, sådan at Nordværk udelukkende ville komme til at beskæftige sig med reparation af flymotorer i GM's lokaler. Due Petersen skulle så købe sine to kompagnoner ud af Nordværk, og de ville overføre deres investering til Teknoskan, hvis aktiekapital ligeledes skulle være på kr. 26 Det var en udtrykkelig betingelse i overtagelsespapirerne, at Teknoskan fortsat skulle kunne råde over de maskiner, der var udlånt af BMW, så der kan ikke i stiftelsen af det nye selskab læses nogen hensigt om at afskære sig fra tyske ordrer. Men en juridisk udskillelse af den økonomisk risikable motorreparation fra firmaets øvrige aktiviteter har formentlig kunnet begrundes også ud fra forretningsmæssige overvejelser. Teknoskan blev imidlertid aldrig realiseret. Forholdet mellem Due Petersen og sagførerfuldmægtig D. var blevet så dårligt, at der allerede i oktober blev indgået aftale om, at Due Petersen skulle købe D. ud også af Teknoskan. 27 Men igen havde Due Petersen ikke den kapital, der skulle til for først at købe sine partnere ud og dernæst indskyde penge i et nyt selskab. Derfor blev det i første omgang ikke Due Petersen, men sagføreren, der kom til at overtage D.'s aktier i Nordværk, således at han og Due Petersen kom til at eje hver halvdelen af virksomheden. 28 Ydermere blev Due Petersens del af aktiekapitalen i Teknoskan ikke indbetalt, og i maj 1944 opgav man at få firmaet registreret. 29 Juridisk forblev det oprindelige Nordropa således en del af Nordværk, men reelt blev det drevet som en selvstændig virksomhed. 7

8 Disse trakasserier har primært interesse, fordi Due Petersens to partnere ved politiafhøringerne efter befrielsen hævdede, at denne havde lovet i forbindelse med oprettelsen af Teknoskan at indfri et løfte afgivet allerede i forbindelse med overtagelsen af Nordropa om at afvikle de tyske ordrer og optage en produktion af køleskabe. Umiddelbart tager dette sig ud som et noget søgt defensorat, men det blev efter befrielsen bekræftet af medarbejdere fra virksomheden - bl.a. Due Petersens svoger, den tidligere omtalte ingeniør Jeppesen, der var idemanden bag konstruktionen af skabene - at der i 1943 var blevet oprettet tegnestue og fremstillet ti prøveskabe af stål. Så sent som i sommeren 1944 var der blevet opstillet kalkulationer. De samme personer erklærede dog, at det ikke ville have været muligt under krigen at få materialer, bl.a. kobber, til en egentlig produktion. 30 Planlægningen af køleskabsproduktionen giver således adskilligt bedre mening, hvis den fandt sted som forberedelse til en omstilling af virksomheden i forbindelse med overgangen fra krig til fred, hvor ordrerne fra den tyske flyvemaskineindustri selvfølgelig ville falde væk. Men netop derfor er den interessant, dels fordi det forhold, at man allerede i 1943 foretog en sådan planlægning, afspejler en forventning om, at krigen ville slutte hurtigere, end den faktisk gjorde, men også fordi den indikerer, at man, skønt den almindelige forventning i stigende grad gik i retning af en allieret sejr, ikke forestillede sig et retsopgør med kriminalisering af det økonomiske samarbejde og inddragelse af fortjenester. Nordværks lejemål i GM's monteringshal kom til at gælde fra d. 1. juli 1943, men der forestod en del klargøringsarbejde af lokalerne, før produktionen kunne sættes i gang. Sagføreren påtog sig at være tilsynsførende ved indretningsarbejdet, og da han tilbragte mere tid dagligt på fabrikken end Due Petersen, opnåede han snart en uofficiel status som administrativ leder af virksomheden. BMW indsatte en tysk ingeniør, Wilhelm Hartmann, som teknisk tilsynsførende med produktionen. 31 Ud over indretningen af GM's fabrikslokaler skulle der opføres et antal prøvestande uden for byen, hvor de færdigreparerede motorer kunne startes og bremseprøves. Valget endte med at falde på den militære flyveplads ved Avedøre, hvor der blev opført ti prøvestande. 32 De samlede indretningsudgifter, inkl. opførelsen af prøvestandene, kom til at beløbe sig til knap 2,9 mill. kr. 33 Efter at 5 ingeniører og 22 mestre og undermestre havde gennemgået en 10 ugers uddannelse hos BMW i München, 34 synes man hen mod slutningen af 1943 at have været klar til at påbegynde den egentlige reparationsvirksomhed, 35 og formentlig i den anledning ansattes grev Harald Holstein pr. 15. november som direktør for virksomheden. Holstein havde en bred international erfaring som 8

9 ingeniør, men samarbejdet med Due Petersen, der af stort set alle involverede beskrives som meget egenrådig, gik ikke, og allerede efter ca. 2 måneders forløb blev grev Holstein fyret. 36 Kontroverserne omkring virksomhedens ledelse var formentlig en af de "tekniske og forvaltningsmæssige vanskeligheder", der udgjorde baggrunden for, at BMW i begyndelsen af 1944 forlangte en genforhandling af kontrakten. I et tillæg underskrevet i København d. 27. januar 1944 efter forhandling mellem Due Petersen og sagføreren på den ene side og tre direktører fra BMW blev Due Petersen reelt tvunget til at afgive den tekniske ledelse til ingeniør Hartmann. Due Petersen bevarede dog titel af direktør og skulle yde driftsledelsen, dvs. Hartmann, "støtte ved ordning af vanskelige forretningstilfælde, i særdeleshed ved samkvem med danske myndigheder og kontorer". Med det formål at sikre "dannelsen af en efter danske og tyske grundsætninger reglementeret administration" overgik den merkantile ledelse af firmaet til sagføreren, som på sin side ville modtage "understøttelse" af lederen af BMW's nyoprettede Verbindungsstelle på virksomheden, revisor Oscar Kolk. 37 Det var en kraftig begmand til Due Petersen, som bl.a. havde sin baggrund i, at han i september uden at informere hverken sagføreren eller ingeniør Hartmann - havde lånt kr. af Nordværks kasse til finansiering af købet af en ny ejendom i Ryesgade til sin egen virksomhed Jeko. 38 Den ro om ledelsen, der hermed var opnået, holdt dog kun kort. Den 13. marts 1944 sendte sagføreren et brev til Due Petersen, som tydeligt genspejlede, at han havde mistet både tilliden til og tålmodigheden med sin kompagnon. Der fremførtes en lang række kritikpunkter rækkende fra tvivl om hæderligheden af Due Petersens økonomiske dispositioner via irritation over hans trang til selv at træffe alle afgørende beslutninger, skønt han kun i minimalt omfang orienterede sig om virksomhedens forhold, til hans private brug af firmaets personbil, i hvilken forbindelse sagføreren angav at ville betragte det som "en god spøg", når Due Petersen henviste til sin "fredelige natur" i forbindelse med en påstand om ikke at ville skabe strid. Essensen i sagførerens standpunkt sammenfattedes i en erklæring om, at han ikke ønskede "at have prokura i noget selskab, som du er direktør for". Han havde desuden arrangeret formalia med henblik på at udtræde af bestyrelsen for Due Petersens eget selskab Jeko. I sit svar en uge senere foreslog Due Petersen - ikke overraskende - at de ophævede deres forretningsfællesskab. 39 Stillet over for denne nye situation ønskede BMW selv at overtage driften af Nordværk som Frontreparaturbetrieb. 40 Det ville have indebåret, at arbejderne blev ansat direkte af Værnemagten og samtidig unddraget de danske bestemmelser om lønkontrol og begrænsning af overarbejde. 9

10 Bedriftsledelsen ville således blive fri for såvel de danske myndigheders som fagforeningernes indblanding, og man ville kunne motivere arbejderstyrken til en forøget arbejdsindsats gennem betaling for overarbejde. 41 Ingeniør- og mesterstillingerne skulle besættes med BMW's egne folk fra München. Af BMW's direktør Brenner fik sagføreren i fortrolighed forelagt en erklæring, som det månedslønnede personale skulle underskrive, hvorved de blev underlagt tysk jurisdiktion. Sagføreren valgte imidlertid at gøre personalet bekendt med erklæringen og anbefalede Due Petersen straks at opsige det månedslønnede personale kollektivt, efter sammenhængen for at friholde Nordværk fra de økonomiske konsekvenser af den personaleflugt, der måtte forventes. Den følgende dag blev han afhentet af Hartmann til et møde med en meget ophidset direktør Brenner, der truede med krigsret, eller som det udtrykkes i sagførerens beretning efter krigen: "Direktør Brenner var ganske urimelig og slet ikke til at have med at gøre." 42 Vigtigere end sagførerens modstand var det dog utvivlsomt, at også Udenrigsministeriet strittede voldsomt imod. Planerne havde tilstrækkelig principiel betydning til, at de blev inddraget i de kvartalsmæssige dansk-tyske regeringsudvalgsforhandlinger d april Bekymringen på dansk side var, at håndhævelsen af lønkontrolloven og overarbejdsloven i forhold til andre virksomheder ville blive illusorisk, hvis en stor virksomhed som Nordværk uhindret af disse begrænsninger kunne tiltrække arbejdskraft ved at tilbyde bedre akkorder og betalt overarbejde, og at fagforeningernes indflydelse tilsvarende ville blive generelt svækket, hvis arbejdsstyrken på Nordværk om ikke formelt så dog i realiteten blev gjort til Wehrmachtsangehörige. Fra dansk side signaleredes, at man var ligeglade med, om den reelle ledelse overgik til BMW s repræsentanter, når blot Nordværk formelt forblev et dansk aktieselskab underlagt dansk lovgivning. Spørgsmålet blev foreløbig sendt til intern tysk drøftelse hos den Rigsbefuldmægtigede. Kontorchef Wassard rundede den langstrakte og noget ophidsede drøftelse af med at minde om, at der leveredes betydelige varemængder fra Danmark til Tyskland af virksomheder, der ifølge sagens natur ikke kunne ledes efter de skematiske principper, som kunne anvendes i egentlige værnemagtsvirksomheder, og den tyske delegationsleder Dr. Walter udtalte udglattende, at han var klar over, at det erfaringsmæssigt også set fra tysk synspunkt var at foretrække, at de danske myndigheder og organisationer medvirkede ved løsningen af de foreliggende opgaver. I regeringsudvalgsforhandlingerne havde Rüstungsstab fremført BMW s synspunkter, men muligvis uden det store ønske om at se dem imødekommet. Da det tyske Luftfartsministerium d

11 april, utvivlsomt inspireret af BMW, udstedte en befaling om oprettelse af en Frontreparaturbetrieb i Danmark, kunne Forstmann afparere denne med henvisning til sagens politiske implikationer, der havde nødvendiggjort en drøftelse med den Rigsbefuldmægtigede, og Dr. Best havde fundet indretningen af en sådan virksomhed uønsket med henvisning til den hidtidige praksis. 44 I stedet aftaltes en forretningsorden for Nordværk, som endegyldigt lagde ansvaret for driften i hænderne på BMW. 45 Som den tekniske ledelse tidligere var blevet overdraget til ingeniør Hartmann, overgik ansvaret for økonomien nu til revisor Kolk. For at ingen skulle være i tvivl, hed det udtrykkeligt i aftalen: "BMW udøver dermed på vegne af Verbindungsstelle Generalluftzeugmeister og på vegne af Rüstungsstab den absolutte kontrol i alle driftsmæssige og kommercielle forhold." Der skulle ganske vist ansættes en ny direktør i Due Petersens sted, men denne ville blive "tilforordnet" bedriftsledelsen, dvs. ingeniør Hartmann. "Virksomheden som sådan ledes udelukkende af bedriftsledelsen, hr. Hartmann." Oven i dette opnåede BMW s Verbindungsstelle på Nordværk gennem den Rigsbefuldmægtigede tilladelse til en kraftig udvidelse af den tilladte overarbejdskvote: Fra 16 timer pr. mand pr. måned til 20 timer pr. mand pr. uge. 46 Indtrykket af den nye forretningsgang blev dog blødt lidt op ved en efterfølgende drøftelse i Rüstungsstab, idet det blev fastslået, at den danske ledelse skulle være alene om at repræsentere Nordværk i arbejderspørgsmål og forhandlinger med danske myndigheder, "for at der ikke skabes indtryk af, at det drejer sig om en tyske virksomhed". 47 Men om en helt almindelig dansk virksomhed drejede det sig på den anden side heller ikke. Jeg har set en fæstning "Jeg var vildt imponeret! Med egne øjne havde jeg set en fæstning - fra inderst til yderst - en armeret fabrik omgivet af elektriske pigtrådshegn, bevogtet af tavse mænd med maskinpistoler - lige parat til kamp mod enhver, der vovede sig frem til angreb. Jeg havde stået i kommandotårnet højt over fabrikkens tage og set ud over dette mægtige areal, hvor hundreder af mennesker hamrede og larmede, skrev og telefonerede, regnede og spekulerede, for at tyske flyvemaskiner i tusindvis hurtigst muligt kunne blive lappede efter det sidste havari og sendes ud igen til død og ødelæggelse, til sejr eller nederlag i den forbandede krig." 48 Ordene er den pacifistiske overretssagfører og antisabotageagitator Ejnar Krenchels, 49 og muligvis er Krenchels lyriske åre løbet af med ham. Det er i det mindste ikke bevidnet fra anden side, at hegnet omkring Nordværk skulle have været strømførende. Men fabrikken var stærkere bevogtet end normalt for værnemagervirksomheder. 11

12 Bevæbnede sabotagevagter havde eksisteret siden foråret 1943, men længe var reglen, at vagterne var nødtørftigt uddannede, dårligt udrustede og relativt umotiverede. 50 På Nordværk blev tingene fra starten grebet anderledes an. Da sabotagebevogtningen skulle opbygges i eftersommeren 1943, rettede sagføreren henvendelse til tyske myndigheder med det formål at få en navngiven dansk SS-frivillig frigjort fra fronttjeneste for at overtage ledelsen af vagtkorpset 51 - om end forgæves - og en baggrund som SS-frivillig synes at have været så hyppigt forekommende blandt vagterne, at de i den almindelige bevidsthed fremstod som SS'ere 52 - til trods for at de ikke synes at have båret nogen egentlig uniform. 53 Væsentligere end uniformeringen var dog naturligvis også, at eventuelle sabotører måtte regne med at stå over for en modstander, der var såvel motiveret for som i stand til at tage kampen op. Nordværk havde da også straks gjort ophævelser over det danske politis restriktive linie mht. bevæbning af sabotagevagterne, som konkret gav sig udslag i, at hver vagt havde fået udleveret én pistol af ældre konstruktion samt 6 patroner, hvilket - ikke urimeligt - blev anset for utilstrækkeligt i tilfælde af ildkamp. Humlen var jo nok, at politiet - ligesom ved bankrøverier i mere moderne tid - var mere interesseret i at hindre en optrapning af konfliktniveauet end i for enhver pris at forhindre sabotage. På Nordværk anmodede man imidlertid Rüstungsstab om at stille automatpistoler og tilstrækkelige mængder ammunition til rådighed, ligesom man bad om 4 maskinpistoler til hver af firmaets tre afdelinger: i GM's kompleks, på Finsensvej og på Solbjergvej. 54 Nordværks forhold til politiet synes hurtigt at være blevet mere end køligt. Politiinspektør Dahl-Jensen fremførte således i september 1943 over for Rüstungsstab klager over, at sabotagevagtkorpset på Nordværk ikke rettede sig efter politiets anvisninger, samt at vagtlederen, ingeniør Mathiesen, over for ham havde nægtet at give oplysning om bevæbningen. 55 På Nordværk følte man sig til gengæld udsat for en til chikane grænsende ligegyldighed fra politiets side. En bombe kastet ind over hegnet havde vagterne selv måttet demontere, efter at politiet to gange forgæves var søgt tilkaldt. Ved en anden lejlighed havde 7 mænd stillet sig op uden for fabrikken og provokeret vagterne med tilråb. Vagterne havde pågrebet en af mændene, hvilket havde ført til, at der samlede sig et opløb på ca. 100 mennesker, og da politiet dukkede op, havde betjentene optrådt studst og uvilligt. Mathiesen havde efterfølgende ringet til politiinspektør Mellerup for at klage over det passerede, men denne havde smækket røret på. Endelig havde en politibil en nat kørt langsomt forbi fabrikken og eksponeret de enkelte vagtposter ved at belyse dem med projektør

13 Den professionelle bevogtning stillede tydeligvis sabotørerne over for et problem - uden at det dog lykkedes for Nordværk at undgå sabotage. Først gik det ud over det tidligere Nordropas afdeling på Solbjergvej, som sabotører fra Holger Danske sprængte d. 17. juli De var egentlig på vej mod et andet sabotagemål, en ubevogtet fabrik, men udnyttede en pludseligt opstået chance for at holde en vægter op og tvinge ham til at låse sig ind i bygningen på Solbjergvej, der husede forskellige lejemål. Vægteren kunne ikke selv låse sig ind på den etage, hvor Nordværks afdeling var beliggende, men ved at true med at skyde ham, fik sabotørerne ham til at lokke Nordværks to vagter til at åbne døren, hvorefter disse blev overmandet. Hovedfabrikken i GM's lokaler blev saboteret d. 29. januar 1944, da den transformatorstation på fabriksområdet, der forsynede såvel GM som Nordværk, om morgenen blev sprængt af sabotører fra BOPA. 58 Men sabotørerne havde så megen respekt for SS-vagterne, at de valgte at trænge ind via GM's del af komplekset, hvor bevogtningen var langt ringere, og hvor de ydermere stod i ledtog med en af vagterne. 59 Efter at have overmandet GM's vagter kunne sabotørerne fra GM's gamle administrationsbygning via en underjordisk reparationsgang føre sprængstoffet frem til en placering nede under kraftcentralen. Den psykologiske virkning af denne sabotage blev forstærket ved, at den fandt sted, mens de tre direktører fra BMW endnu var i København i forbindelse med genforhandlingen af kontrakten. 60 I Rüstungsstab reagerede man ved at forlange, at Nordværks vagter skulle overtage bevogtningen af hele komplekset, inklusive GM's del, idet GM's egen bevogtning blev anset for at være "altfor ringe". I den forbindelse udtryktes der forventning om, at GM ville give sit personale besked med henblik på at sikre, "at disse folk, der som sabotagevagter udsætter sig for livsfare, ikke risikerer at blive smædet eller udskældt på grund af deres arbejde som sabotagevagter". Direktør Madsen fra GM forlangte parallelt til sagen om udlejning af bygningen at modtage eventuelle direktiver via det danske politi. Han erklærede sig indforstået med, at vagterne var "beskyttere og venner", men han "kunne på den anden side ikke være ansvarlig for udenforstående folk, hvad de mener eller gør i forholdet til sabotagevagterne". Desuden anførte han - formentlig helt på politiets linie - at "ingen nok så sikker og god afspærring og bevogtning kan give 100 % sikkerhed". 61 Optrapningen af konfliktniveauet bevægede sig imidlertid videre med sin egen ubønhørlige logik. BOPA havde i december 1943 for første gang likvideret en sabotagevagt, som med held havde sat sig til modværge under en aktion og herunder såret en af sabotørerne med maskinpistolskud, 62 og i foråret 1944 rettede organisationen en målrettet terrorkampagne mod 13

14 vagtkorpset på Jeko i Ryesgade. Man havde haft held til at infiltrere en mand i vagtkorpset og kunne således udvælge sig ofre, der skønnedes at være særligt frastødende eller farlige. En af de udvalgte var en tidligere SS-frivillig, der angiveligt skulle have deltaget i sabotagebekæmpelse i Holland. "Der havde de omringet en villa, hvor der var hollandske sabotører med deres familier. Sabotørerne derinde havde bedt om frit lejde for kvinder og børn, og det var de gået med til - dem, der havde omringet dem. Da kvinder og børn kom ud, blev de bare mejet ned. Sådan en historie sad han og diskede op med." 63 Den pågældende sabotagevagt blev passet op om morgenen ved den ejendom i Willemoesgade, hvor han boede sammen med sine forældre, og skudt i gården. 64 "Så holdt de begravelse ude på Bispebjerg, og så gik vi ud og skulle have lederen. Han stod med 'Heil Hitler' og hils, inde på krematoriet, og: 'R.D., vi skal hævne dig!' råbte han. Så havde de kaffemøde bagefter derovre. Så gik vi derover og fik ham udpeget og kørte efter sporvognen, han tog, og der tog vi ham og skød ham inde på Nørrebrogade.... Det var en af de farlige for os, når vi går ind og laver sabotage." 65 Likvideringskampagnen havde allerede tidligere ramt endnu en sabotagevagt på Jeko 66 samt Due Petersens bror, der arbejdede som ingeniør på virksomheden og i den egenskab meget tænkeligt kan have haft en funktion også i forhold til sabotagebevogtningen. Han blev skudt om morgenen d. 21. marts 1944, da han kom cyklende, på hjørnet af Falkoner Allé og Aagade. 67 Endelig blev en vagtleder på virksomheden Ambi, som også lå i Ryesgade, og som BOPA planlagde at sabotere samtidig med Jeko, skudt. "Jeg havde inddraget en maskinpistol, jeg havde fået fat i... Jeg havde aldrig prøvet at skyde med sådan en, men skulle jo prøve den et sted - og gik over til Ambi... Vi havde også en dækningsgruppe med ude på gaden, til hvis der kom nogen og ville tage os bagfra, for der var et vagttårn.... Vi skulle jo lige lave noget ballade derinde. Så tænder de projektøren, og vi havde en lille trekant at stå i mellem vagttårnet og cykelskurene, i skyggen. Så kom de ud, sabotagevagtlederen og en mand, og hen mod os. Vi stillede os op skudklare, og lige som jeg blev blændet, så trykker jeg af og rammer ham lige i panden. Det var et held, for jeg kunne ikke se noget. Først da jeg fik øjne, kunne jeg se en hæl. Det var den anden mand, der løb. Jeg sprang efter ham, men nåede det ikke, inden han var inde i fabrikken igen. Så tog jeg hans våben, og så stak vi af." 68 Det helt præcise formål med denne likvideringskampagne kan umiddelbart være svært at få øje på, men der har sikkert været mere end et. I et interview med en af de deltagende sabotører antydes, at man er gået målrettet efter nøglepersoner i sabotagebevogtningen, og det kan stemme med nedskydningen af vagtlederen fra Jeko, men næppe med aktionen ved Ambi, hvor man reelt 14

15 ikke kunne vide, hvem der ville komme ud. Sammesteds tales der om at føle modstanderen på tænderne, hvilket kan passe med den direkte provokation ved Ambi. Derimod kan det næppe have haft gyldighed for aktioner, hvor vagter er blevet overrasket og nedskudt enkeltvis uden for arbejdspladsen, da det ikke kunne give sabotørerne noget indtryk af vagtstyrkens årvågenhed og kampberedthed. Formålet har snarere været at skræmme og demoralisere vagtkorpsene, og hvorvidt det lykkedes, kunne man, i hvert fald for Jekos vedkommende, bedømme via den spion, det var lykkedes at infiltrere blandt vagterne. Endelig - og ikke mindst - har formålet vel været at statuere, at det etablerede samfunds regler var blevet erstattet af sabotørernes, sådan at sabotagevagter, der tog deres arbejde for alvorligt, måtte indkalkulere risikoen for at blive dræbt. Likvideringskampagnen skulle vise sig at være et tveægget sværd. Allerede inden sabotagen mod GM's transformatorstation havde Rüstungsstab forgæves forsøgt at få etableret tysk militær bevogtning af Nordværks afdelinger i GM's kompleks og på Finsensvej samt prøvestandene i Avedøre. 69 Efter sabotagen var der på tysk forlangende blevet etableret midlertidig bevogtning ved det danske politi. 70 Da antallet af drab på sabotagevagter var nået op på 6, stillede tyskerne på tilsvarende måde krav om, at politiet øjeblikkeligt skulle overtage bevogtningen af Jeko i Ryesgade, 71 hvortil også den del af Nordværks produktion, der tidligere havde haft til huse på Solbjergvej, var blevet henlagt. 72 Kravet kom særdeles ubekvemt for de danske myndigheder, som sideløbende førte mere principielle drøftelser med den tyske Rigsbefuldmægtigede, Dr. Best, om dansk politis overtagelse af bevogtningen af en række særligt sabotagetruede virksomheder. 73 Udenrigsministeriets direktør Svenningsen gjorde over for Best gældende, at Nordværk "var et særligt grelt eksempel på de tilfælde, i hvilke det ville være odiøst for politiet at overtage sabotagebevogtningen". Man det hjalp ikke. Politiet måtte overtage bevogtningen af Jeko "som en rent midlertidig nødhjælp". 74 Da BOPA søndag d. 25. juni 1944 klokken lidt i 5 om morgenen gennemførte en dobbeltaktion mod Jeko og Ambi, var det på Jeko således ikke de forhadte sabotagevagter, men dansk politi, sabotørerne stod over for - ikke blot på selve virksomheden, men også i form af en udrykningsstyrke fra Politigården, som afskar flugtvejen over Dronning Louises Bro samtidig med, at en tilfældigt opdukket tysk patrulje spærrede Fredensgade ved Blegdamsvej. To af sabotørerne undgik kun arrestation ved at tiltvinge sig adgang til en lejlighed, hvor de truede en kvinde med et lille barn til, såfremt der kom husundersøgelse - hvilket ikke skete - at sige, at de var henholdsvis hendes mand og en slægtning

16 Begge sabotager lykkedes, men aktionslederen Bøgh var forbitret over den iver, som i hvert fald udrykningsstyrken fra Politigården havde udvist, specielt fordi sabotørerne på deres side havde undladt at beskyde betjentene så effektivt, som de havde haft mulighed for. Han understregede i den samtidige aktionsrapport, at der i fremtiden uden tøven ville "blive gjort brug af både håndbomber og maskinpistoler, dersom en dansk udrykning ikke aldeles øjeblikkelig gør holdt, når den bliver opfordret til det". 76 Om tjenstiveren havde været lige så stor hos de 11 betjente, der udgjorde bevogtningsstyrken inde på virksomheden, kan være svært at gennemskue. Iflg. betjentenes forklaringer til politirapporten blev halvdelen af styrken, som havde frivagt, sammen med vagtlederen fanget af sabotørernes beskydning i den bygning, hvor vagtstuen lå, og måtte overgive sig tilligemed 3 betjente, der havde været posteret ude i gårdene, men havde måttet trække sig tilbage til bygningen for sabotørernes beskydning. 77 En fjerde betjent, der havde været posteret på taget af en lav bygning bagerst i komplekset, havde held til at flygte fra virksomheden. Den femte vagthavende betjent havde trukket sig tilbage til portnerlogen men blev tvunget til at overgive sig under trussel om, at 3 af hans tilfangetagne kolleger ellers ville blive skudt. Trods denne formentlig tomme trussel fik den pågældende betjent lov til at gå frit rundt i gården et stykke tid, inden to af sabotørerne krævede hans pistol udleveret, og to af de andre betjente glemte sabotørerne helt at afvæbne. Skønt betjentene skulle synes at have haft rig lejlighed til at iagttage sabotørerne, erklærede de samstemmende, at de ikke ville kunne genkende nogen af dem. Det samme gjorde angiveligt en af virksomhedens portnere, der ellers beskrev en af sabotørerne ret så livfuldt som en yngre, lille grim fyr, lignede en Vesterbrodreng. Politiets manglende vilje til at bidrage til opklaringen kan formentlig dels forklares med ønsket om ikke at bringe kollegers liv i fare under tilsvarende konfrontationer med modstandsbevægelsen og vel også med den holdning, at det danske politis arbejde stoppede ved bevogtningen, mens opklaringen måtte blive Gestapos sag. Det var for så vidt paradoksalt, at politiet var blevet presset til at overtage bevogtningen af Jeko, da hverken denne virksomhed eller Nordværk havde figureret på den liste over truede virksomheder, som Dr. Best havde afleveret som udgangspunkt for forhandlingerne. Senere i forløbet tilkendegav Best, at sådanne deciderede rustningsfabrikker skulle undtages fra politiets bevogtning og stilles under tysk militær vagt, 78 og allerede tidligere kan det vel have spillet ind, at de egentlige rustningsfabrikker var de bedst bevogtede, således at de stedlige vagtkorps skønnedes at være i stand til selv at løse opgaven. Men BOPA's skræmmekampagne over for vagterne på Jeko 16

17 havde haft den tilsigtede virkning. Drabene "havde i den grad påvirket de andre sabotagevægtere, at disse ikke umiddelbart ønskede at fortsætte deres virksomhed". 79 Det kan måske undre, at man fra tysk side knyttede forhåbninger til, at en bevogtning ved det danske politi ville vise sig mere effektiv. Umiddelbart var betjentene med deres bevæbning af pistoler og karabiner underlegne over for sabotører bevæbnet med maskinpistoler et punkt, som bestemt ikke blev underspillet i politirapporterne. Men i hvert fald udrykningsstyrkens optræden demonstrerede, at politiets tilstedeværelse havde mere end rent kosmetisk betydning. Ydermere kunne konfrontationen med politiet nok være vanskeligere at håndtere for sabotørerne i forhold til den offentlige mening. I BOPA kunne man nok tillade sig at gå ud fra, at likvideringen af nogle sabotagevagter ville blive mødt om ikke ligefrem med forståelse, så dog med ligegyldighed. Ganske anderledes ville det forholde sig, hvis man skulle til at gøre alvor af truslerne om at dræbe politifolk, idet disse var repræsentanter for en respekteret samfundsinstitution. Det er muligt at få et vist indtryk af langtidsvirkningen af sabotagen mod Jeko gennem firmaets korrespondance med en af sine mindre kunder, Norddeutsche Elektro Akkustik (NEAG) i Berlin. 80 Umiddelbart efter sabotagen forsikrede Rüstungsstab, formentlig som et ekko af Jekos egen optimisme, NEAG om, at sabotagen kun ville medføre en arbejdsstandsning på 14 dage, som endda faldt sammen med industriferien. I begyndelsen af november måtte Rüstungsstab dog konstatere, at Jeko kun havde været i stand til at levere godt en fjerdedel af en samlet ordre til godt en million kr. Som årsag hertil angaves, at kun 1 af 5 værktøjsslibemaskiner var funktionsdygtig efter sabotagen. Det skinner desuden igennem, at ordrerne til BMW har første prioritet. På den baggrund anbefaler Rüstungsstab NEAG at lade ordren overgå til et andet firma uden dog at være i stand til at pege på en alternativ leverandør. NEAG på sin side anfører, at "en placering af værktøjsordrerne her i Tyskland er så godt som udelukket, og flaskehalsproblemerne er uhyre store". Jeko føjer imidlertid senere på måneden endnu et moment til forklaringen af vanskelighederne, nemlig problemer med hærdningen, idet "størstedelen af hærderierne i København ligger stille som følge af sabotage, hvorfor hærdningen af værktøjet indebærer de største besværligheder for os". Derfor havde Jeko besluttet selv at indrette hærderi, men ikke desto mindre anbefalede man NEAG at annullere fire ikke påbegyndte ordrer. Sabotørernes sidste konfrontation med Nordværk skulle bekræfte, at professionelle sabotagevagter stillede dem over for problemer. Natten mellem d. 28. og 29. september 1944 forsøgte sabotageorganisationen Holger Danske et stort anlagt angreb på Nordværk i General 17

18 Motors' kompleks. 81 Angiveligt deltog op mod 100 mand eller endog flere. 82 Formålet med at gøre sig til herrer over virksomheden skal alene have været at erobrere vagternes våbenbeholdning, 83 hvilket måske kan hænge sammen med, at produktionen - som der vil blive redegjort for senere - allerede var under afvikling. Efter pres fra Rüstungsstab var bevogtningen fra midt i juni blevet forstærket ved, at der på bygningens tag var blevet bygget tre platforme til antiluftskyts, bemandet med tyske soldater, der også kunne belyse området med projektører. Desuden patruljerede tyske soldater på gaderne uden om fabrikken. 84 Planen var at starte med afvæbning af en post bestående af fire sabotagevagter i krydset Aldersrogade/Vermundsgade. Den ene vagt var sammensvoren med sabotørerne. Herefter skulle sabotørerne forklædt med vagternes kapper overrumple de betonstøbte maskingeværstillinger langs bygningens yderside en efter en. Når facaden mod Rovsingsgade var sikret, skulle en større styrke, der lå i dækning i nogle kolonihaver over for fabrikken, lukkes ind tillige med 3 lastbiler til bortkørsel af de erobrede våben. Aktionen gik imidlertid galt allerede ved afvæbningen af de første 4 vagter, idet en af disse satte sig til modværge og fik afgivet nogle skud, der alarmerede en tysk gadepatrulje. 85 Kort efter kom dækningsgruppen i kolonihaverne under beskydning, bl.a. af antiluftskytset på fabrikkens tag, og sabotørerne måtte trække sig tilbage. Ved eftersøgning i kolonihaverne den følgende dag fandt vagterne 1 dansk maskinpistol, yderligere 2 pistoler, 3 magasiner til engelske maskinpistoler, 1 dansk håndgranat samt "en herresko str. ca. 40". Vagterne havde alarmeret det tyske hovedkvarter på Dagmarhus samt SS-politiet, der nåede frem på den ikke just imponerende tid af henholdsvis 40 og 75 minutter. 86 Det forlød i samtiden, at den sabotagevagt, der havde sat sig til modværge, var død af et skud i hovedet. 87 Det var ikke rigtigt. Måske har den falske nyhed skullet beskytte ham mod hævnaktioner fra modstandsbevægelsens side. Afvikling og efterspil Bruddet mellem sagføreren og Due Petersen i marts 1944 betød, at Due Petersen skulle opfylde sit aldrig indfriede løfte om at købe sagførerens egen og hans fra sagførerfuldmægtig D. overtagne aktieposter i Nordværk på sammenlagt kr. Den indbyrdes opgørelse indbefattede en kontant betaling på kr., som Due Petersen skaffede fra Nordværks kasse som et lån til Jeko. Sagføreren indestod, efter krav fra BMW's revisor Kolk, for dette lån, og da han således kunne 18

19 risikere at skulle betale pengene tilbage, hvis Due Petersen viste sig ude af stand til at honorere sin forpligtelse, beholdt han foreløbig aktierne i Nordværk. 88 Ligeledes godtgjorde Due Petersen sagføreren for hans investering i det aldrig registrerede selskab Teknoskan, hvorved Due Petersen blev eneejer af det oprindelige Nordropa, som han lagde sammen med Jeko, der i den anledning fik sin aktiekapital forhøjet med kr. 89 I forbindelse med en generalforsamling i Nordværk d. 13. maj 1944 tiltrådte en ny direktør, L., som samtidig overtog sagførerens plads i bestyrelsen. Direktør L. blev symbolsk gjort til medejer af virksomheden ved, at Due Petersen og sagføreren hver overlod ham én aktie til kr. - dette til trods for, at sagføreren jo ellers havde afhændet sine aktier til Due Petersen. 90 Rent bortset fra, at Due Petersen trods sin formelle tilbagetræden fortsatte med at blande sig i den daglige drift, fik direktør L. ikke lang tid til at sætte sit præg på virksomheden. I midten af september standsede BMW nemlig tilgangen af motorer og begyndte at føre maskiner og værktøj tilbage til Tyskland. 91 En likvidation af aktieselskabet Nordværk var den uundgåelige konsekvens, og ved skæbnens ironi blev indkaldelsen til den generalforsamling, der skulle træffe beslutning herom, udsendt d. 29. september - dagen efter Holger Danskes storstilede angreb på virksomheden. 92 Den først berammede generalforsamling måtte dog opgives, da sagføreren, der levede under jorden efter drabsforsøget mod ham tidligere på måneden, ikke var til stede, og indkaldelsen i øvrigt også var sket med for kort varsel. Trods sin formelle afståelse af sine aktier til Due Petersen regnedes sagføreren altså fortsat som aktionær. Den 18. oktober besluttedes så likvidationen. Sagføreren holdt sig fortsat borte, men havde givet fuldmagt til direktør L., og dennes 2 aktier fik pludselig betydning, da de sammen med sagførerens aktiepost blev brugt til at forhindre Due Petersens forsøg på at få indsat først sin prokurist fra Jeko og i næste omgang sig selv som likvidator. 93 Virksomhedens likvidation affødte et revisionsarbejde for såvel likvidator som Udenrigsministeriets kommitterede, og da BMW foruden værktøj og maskiner også havde medtaget Nordværks regnskabsbilag for perioden maj-september 1944, 94 bød det på visse vanskeligheder. Revisorerne gennemførte en række samtaler med ansatte i Nordværks administration, og disse giver et underholdende indblik i såvel den generelle mangelsituation som de vanskeligheder, Nordværk som ugleset værnemagervirksomhed måtte slås med. En af de ansatte i indkøbsafdelingen havde således i vid udstrækning indkøbt i eget navn, for "hvis man ringer ud i byen efter varer og siger, at det er til Nordværk, så kan man intet købe". 95 En anden ansat havde faste forbindelser til folk, der 19

20 skaffede ham varer, der var vanskelige at få. En af disse leverandører "havde vist ikke noget firma. Det var en mand, der kom op engang imellem og havde varerne med. Når vi havde spurgt, om han havde et eller andet, kom han som regel med varerne 8-14 dage efter." Og det var sælgers marked: "Hvis J. ikke fik pengene straks, tog han varerne med igen, og man blev sat i karantæne og kunne måske ikke få varer det første halve år." Revisorerne spurgte efter muligheden for at rekvirere fakturakopier fra leverandørerne eller i det mindste få oplyst disses adresse, men: "Når folk kommer og gør den slags forretninger, er de ikke glade for at opgive deres navne." Handlerne var mange gange til mulatpriser hvormed antydes, at de officielle bestemmelser til regulering af priser og avancer ikke blev taget så nøje. Regningen blev skrevet ud på en lille regningsblok, og hvad adresserne angik, så var "det højeste, man kunne få dem til at opgive, telefonnummeret på en eller anden beværtning". 96 Trods denne blomstrende skildring lykkedes det faktisk revisorerne at få en samtale med to af de nævnte leverandører, som fortalte, at de efterspurgte varer blev indkøbt hos detailhandlere rundt om i byen, eksempelvis hos isenkræmmere, og når der var samlet en række småregninger, blev der afregnet, og indkøberne fik deres fortjeneste udbetalt, beregnet på timebasis eller efter, hvor svære de enkelte ting havde været at skaffe. Hvis det var lykkedes at skaffe en vare billigt, kunne de desuden få udbetalt differencen som en art bonus. 97 Megen energi blev ofret på at komme til bunds i en udgiftspost på mellem og kr. til indkøb af rensevæske hos en J. Jensen fra Rødovre eller Hvidovre. Karakteristisk nok lykkedes det aldrig revisorerne at få en person i tale, der havde truffet den mystiske hr. Jensen. Indkøbsafdelingen henviste til direktør L., men denne hævdede, at det havde været tyskerne, der havde haft forbindelsen med Jensen. Der blev tilbudt forskellige forklaringer på, hvad der i virkeligheden skjulte sig bag betegnelsen rensevæske : Benzin stjålet fra tyske lagre til direktør L.'s personbil eller til videresalg på den sorte børs eller simpelthen en samlebetegnelse for sortbørsindkøb til fabrikkens drift. Direktør L. hævdede naturligt nok, at der virkelig var tale om væske til at rense flymotordele i. Oprindeligt havde man fået noget, der hed P.3, fra Tyskland, som man supplerede med det danske Jacol. Men Jacol gav arbejderne eksem, og P.3 udeblev, og man skulle bruge ca. 200 l. rensevæske pr. dag. 98 I betragtning af, at det allerede i Rüstungsstabs indledende samtaler med repræsentanterne for BMW var blevet betonet, at rensningen af motorerne var væsentligere end den maskinelle behandling, lyder forklaringen jo i og for sig ikke urimelig. Men med det stærke islæt af undergrundsøkonomi i Nordværks drift var det på den anden side 20

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Inge Grandt Virum Torv 7, st. tv. 2830 Virum Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 10. juni 2014 blev der i sag 232 2013 AA og BB mod Ejendomsmægler CC og Ejendomsmæglervirksomhed DD afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 19. august 2013 har AA og BB indbragt ejendomsmægler CC og

Læs mere

I Lundtoftegade blev der undervist i fremstilling af brandbomber

I Lundtoftegade blev der undervist i fremstilling af brandbomber I Lundtoftegade blev der undervist i fremstilling af brandbomber Efter en aktion i Bjelkes Allé blev den første sabotør dømt til døden. Tyskernes biograf på Jagtvejen, Colosseum blev udsat for sabotage.

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

2.1 Selskabet har til formål at eje og drive Rungsted Havn med tilknyttede arealer, og at sikre

2.1 Selskabet har til formål at eje og drive Rungsted Havn med tilknyttede arealer, og at sikre 1 Navn og hjemsted 1.1 Selskabets navn er Rungsted Havn A/S. 1.2 Selskabets hjemsted er Hørsholm Kommune. 2 Formål 2.1 Selskabet har til formål at eje og drive Rungsted Havn med tilknyttede arealer, og

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling.

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Kendelse af 10. august 1995. 95-1.650. En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Aktieselskabslovens

Læs mere

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Landsskatteretten tiltrådte

Læs mere

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø.

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. 1 af 6 Østre Landsret Bredgade 59 1260 Kbh. K. Tlf. 57 83 22 78 arne@unilink.dk Sagsnr. BS 99-82/2011 ANKESTÆVNING Jeg anker hermed dommen af 13. august 2012 til

Læs mere

Klagerne. København, den 3. marts 2010 KENDELSE. ctr. Statsaut. Ejendomsmægler MDE Hans Eigil Jensen Storegade 33 4780 Stege

Klagerne. København, den 3. marts 2010 KENDELSE. ctr. Statsaut. Ejendomsmægler MDE Hans Eigil Jensen Storegade 33 4780 Stege 1 København, den 3. marts 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. Ejendomsmægler MDE Hans Eigil Jensen Storegade 33 4780 Stege Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har krav betaling af salær og dokumentationsomkostninger,

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende:

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende: Kendelse af 21. november 2007 (J.nr. 2007-0013002). Klage afvist, da Finanstilsynets skrivelse ikke kunne anses som en afgørelse i forhold til klager. 12 i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006

Læs mere

Klager. J.nr. 2010-0120 aq. København, den 25. januar 2011 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler Søren Bregnhøj Borgergade 14 8600 Silkeborg

Klager. J.nr. 2010-0120 aq. København, den 25. januar 2011 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler Søren Bregnhøj Borgergade 14 8600 Silkeborg 1 København, den 25. januar 2011 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler Søren Bregnhøj Borgergade 14 8600 Silkeborg Nævnet har modtaget klagen den 20. maj 2010. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår endvidere spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag som krævet.

KENDELSE. Klagen angår endvidere spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag som krævet. 1 København, den 3. januar 2013 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Jørgen Klug Jernbanegade 1 9460 Brovst Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og henvendte sig i den forbindelse til indklagede.

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og henvendte sig i den forbindelse til indklagede. 1 København, den 8. juni 2009 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler Henrik Møller Andersen Hovedgaden 21 4270 Høng Sagen angår spørgsmålet, om den mellem indklagede og klagerne indgåede formidlingsaftale

Læs mere

Klager. J.nr. 2011-0171 aq. København, den 17. januar 2012 KENDELSE. ctr. Ejendomsmæglerfirmaet Strandfelt A/S Bytorvet 31 2620 Albertslund

Klager. J.nr. 2011-0171 aq. København, den 17. januar 2012 KENDELSE. ctr. Ejendomsmæglerfirmaet Strandfelt A/S Bytorvet 31 2620 Albertslund 1 København, den 17. januar 2012 KENDELSE Klager ctr. Ejendomsmæglerfirmaet Strandfelt A/S Bytorvet 31 2620 Albertslund Nævnet har modtaget klagen den 26. august 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 2010-0183

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 2010-0183 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2010-0183 Klager: Annette Klausen Sydtoften 34 8260 Viby J Indklagede: Jesper Riff Poulsen Kvistskovvej 5 4632 Bjæverskov Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR-nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. 1. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Codan A/S. CVR-nr. 56 77 12 12. (2015-udgave)

VEDTÆGTER. for. Codan A/S. CVR-nr. 56 77 12 12. (2015-udgave) VEDTÆGTER for Codan A/S CVR-nr. 56 77 12 12 (2015-udgave) CODAN A/S 1 I. Almindelige bestemmelser 1. Selskabets navn er Codan A/S. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnet Codan Limited A/S.

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2012-0233 UL/bib. København, den 22. april 2013 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2012-0233 UL/bib. København, den 22. april 2013 KENDELSE. ctr. 1 København, den 22. april 2013 KENDELSE Klagerne ctr. Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen A/S Harald Jensens Plads 1A 8000 Århus C Nævnet har modtaget klagen den 13. november 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

K E N D E L S E: Revisornævnet lægger til grund, at klager ønsker følgende punkter behandlet:

K E N D E L S E: Revisornævnet lægger til grund, at klager ønsker følgende punkter behandlet: Den 19. september 2014 blev der i sag nr. 137/2013 A mod registreret revisor B afsagt sålydende K E N D E L S E: Ved skrivelse af 25. november 2013 har A klaget over registreret revisor B. Revisornævnet

Læs mere

D O M. afsagt den 26. maj 2014

D O M. afsagt den 26. maj 2014 D O M afsagt den 26. maj 2014 Rettens nr. 18A-6340/2012 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 (T1) Tiltalte 2 (T2) Tiltalte 3 (T3) Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er

Læs mere

Civilproces Reeksamen sommer 2011. Opgave 1

Civilproces Reeksamen sommer 2011. Opgave 1 Opgave 1 Fritz og Olga Schmidt, der boede i Tyskland, købte i 2010 et helårshus i Sønderborg. Baggrunden herfor var, at Olga Schmidt gennem nogle år havde arbejdet på Als, og familien ville nu flytte dertil.

Læs mere

Klager. J.nr. 2010-0190 UL/aq. København, den 30. juni 2011 KENDELSE. ctr. Statsaut. ejendomsmægler Fritz Bredvig Søndergade 27 9480 Løkken

Klager. J.nr. 2010-0190 UL/aq. København, den 30. juni 2011 KENDELSE. ctr. Statsaut. ejendomsmægler Fritz Bredvig Søndergade 27 9480 Løkken 1 København, den 30. juni 2011 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Fritz Bredvig Søndergade 27 9480 Løkken Nævnet har modtaget klagen den 17. august 2010. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 10. marts 2010 blev der i sag 96-2009 KK mod ejendomsmægler MM og Ejendomsmæglervirksomheden DD under konkurs afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 27. juli 2009 har advokat BB på vegne af KK indbragt

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Klager. J.nr. 2012-0127 UL/li. København, den 14. marts 2013 KENDELSE. ctr.

Klager. J.nr. 2012-0127 UL/li. København, den 14. marts 2013 KENDELSE. ctr. 1 København, den 14. marts 2013 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Kristian Ørtoft Geisler og Martin Rønne Øster Farimagsgade 95 2100 København Ø Nævnet har modtaget klagen den 29. juni

Læs mere

Vedtægter. for. Danfoss A/S

Vedtægter. for. Danfoss A/S J. nr. 205-20945-8 Vedtægter for Danfoss A/S CVR-nr. 20165715 1/9 2014.04.25 1 Selskabets navn er Danfoss A/S, og dets hjemsted er DK-6430 Nordborg, Sønderborg Kommune. 2 Selskabets formål er at drive

Læs mere

LEVERINGSBETINGELSER RECREAHOME B.V. ETABLERET I ASTEN

LEVERINGSBETINGELSER RECREAHOME B.V. ETABLERET I ASTEN LEVERINGSBETINGELSER RECREAHOME B.V. ETABLERET I ASTEN 1. DEFINITIONER I efterfølgende kaldes Recreahome B.V. for sælger. I efterfølgende kaldes alle fysiske personer eller juridiske enheder der aftager

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 19. marts 1997. J.nr. 96-86.232. Nærmere bestemt virksomhed krævede tilladelse som fondsmæglerselskab. Lov om værdipapirhandel 4, stk. 2. Lov om fondsmæglerselskaber 1. Bekendtgørelse nr. 721

Læs mere

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. - 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 16. juni 2009 blev der i sag nr. 40-2008 KK mod Ejendomsmægler YY afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 29. februar 2008 har KK v/advokat BB indbragt ejendomsmægler YY for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne.

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og leveringsbestemmelser for Compfitt A/S 1. Indledning. Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og

Læs mere

Ved lejeaftaler, der indgås på en dato senere end 6 uger før planlagt ankomstdato, forfalder lejen til betaling i fuldt omfang med det samme.

Ved lejeaftaler, der indgås på en dato senere end 6 uger før planlagt ankomstdato, forfalder lejen til betaling i fuldt omfang med det samme. Flytransport Du skal selv arrangere din transport til og fra Kreta og siden informere os om, hvornår du ankommer / rejser. For information om flyselskaber m.v. se vores sider med links. Vi påtager os intet

Læs mere

1) at der ikke i virksomheden har været eller er en lokalaftale om aflønning for rejse og udearbejde, jf. Elektrikeroverenskomstens 14, stk.

1) at der ikke i virksomheden har været eller er en lokalaftale om aflønning for rejse og udearbejde, jf. Elektrikeroverenskomstens 14, stk. Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2013.0026 Dansk El Forbund (advokat Jeppe Wahl Brink) mod Tekniq for Insta A/S, Næstved (konsulent Jesper Elan Ahrenst) Uoverensstemmelsen angår, om virksomheden

Læs mere

VEDTÆGTER NRW II A/S

VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er NRW II A/S. 2. HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er i Gentofte Kommune. 3. FORMÅL 3.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte

Læs mere

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S VEDTÆGTER For Access Small Cap A/S K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S K R O M A N N R E U M E R T, A D V O K A T F I R M A SUNDKROGSGADE 5, D K - 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø, T E

Læs mere

Vedtægter for Vækst & Viden Helsingør A/S et offentligt-privat selskab

Vedtægter for Vækst & Viden Helsingør A/S et offentligt-privat selskab Vedtægter for Vækst & Viden Helsingør A/S et offentligt-privat selskab SELSKABETS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1 Selskabet navn er Vækst & Viden Helsingør A/S. Selskabets hjemsted er Helsingør Kommune. 2

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

X Byråd. Køberet for Y.

X Byråd. Køberet for Y. X Byråd Køberet for Y. 16. december 2008 Statsforvaltningen besluttede i forbindelse med behandling af en anden sag, at foretage en nærmere undersøgelse af X Kommunes ydelse af en køberet over ejendommen

Læs mere

Karakteropslag dato:

Karakteropslag dato: Opgaven udleveres til følgende EKA er: EKA 4210720001 Prøvens navn: Civilproces Opgavetype: Alm. opgave Antal sider i opgavesættet (inkl. forsiden): 5 Hovedområde: BSS/Jura Eksamensdato: 19. februar 2015

Læs mere

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere. 1 København, den 3. januar 2012 KENDELSE Klager ctr. Mette Lykken Bolig ApS v/ advokat Henrik Løbger Valkendorfsgade 16 1151 København K Nævnet har modtaget klagen den 9. juli 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Karakteropslag dato:

Karakteropslag dato: Opgaven udleveres til følgende EKA er: EKA 4210720001 Prøvens navn: Civilproces Opgavetype: Alm. opgave Antal sider i opgavesættet (inkl. forsiden): 5 Hovedområde: BSS /Jura Eksamensdato: 17. august 2015

Læs mere

Den 15. april 2014 blev i sag 51/2013. mod. Statsautoriseret revisor A. B Statsautoriseret Revisionsaktieselskab. truffet sålydende.

Den 15. april 2014 blev i sag 51/2013. mod. Statsautoriseret revisor A. B Statsautoriseret Revisionsaktieselskab. truffet sålydende. Den 15. april 2014 blev i sag 51/2013 C mod Statsautoriseret revisor A og B Statsautoriseret Revisionsaktieselskab truffet sålydende beslutning: Ved brev af 8. april 2013 har C klaget over statsautoriseret

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for rejse uden billet. Samt klage over kontrollørens. Bjarne Lindberg Bak (2 stemmer) Lise Bjørg Pedersen Torben Steenberg

Kontrolafgift på 750 kr. for rejse uden billet. Samt klage over kontrollørens. Bjarne Lindberg Bak (2 stemmer) Lise Bjørg Pedersen Torben Steenberg AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2012-0286 Klageren: Indklagede: XX på vegne af ægtefællen YY 6000 Kolding Midttrafik Klagen vedrører: Ankenævnets sammensætning: Kontrolafgift

Læs mere

REFERAT FRA EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING i AB Ålholmhus

REFERAT FRA EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING i AB Ålholmhus Sven Westergaards Ejendomsadministration A/S St. Kongensgade 24 B 1264 København K Journal nr. 585 29. januar 2007 REFERAT FRA EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING i AB Ålholmhus År 2007, tirsdag, den 23. januar,

Læs mere

" Dispensationen søges på 3 erhvervede udlejningsejendomme: 2 Ejendommen (adressen på ejendommen i X-by)

 Dispensationen søges på 3 erhvervede udlejningsejendomme: 2 Ejendommen (adressen på ejendommen i X-by) Kendelse af 6. oktober 1997. J.nr. 97-24.703. Nærmere bestemt udlejningsvirksomhed i strid med forbudet om udøvelse af anden virksomhed end revisionsvirksomhed. Lov om statsautoriserede revisorer 10. Suzanne

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 2. marts 2010 blev der i sag 92-2009 KK og BB mod Ejendomsmægler CC og Ejendomsmægler DD og Ejendomsmæglervirksomheden MM afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 19. maj 2009 har KK og BB indbragt ejendomsmægler

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt køberbudget og som følge heraf skal betale erstatning til klagerne.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt køberbudget og som følge heraf skal betale erstatning til klagerne. 1 København, den 10. juli 2008 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Jan Rasmussen Skomagergade 21 4000 Roskilde Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt køberbudget

Læs mere

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE.

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Mindesten ved modtagepladsen for våben YVONNE på Groest Hede nord for Rørbæk Sø. Mindesten over våbenmodtagelse under besættelsen. Gamle modstandsfolk rejste stenen

Læs mere

Den ekstraordinære generalforsamling blev i dag gennemført og samtlige forslag vedtaget.

Den ekstraordinære generalforsamling blev i dag gennemført og samtlige forslag vedtaget. Selskabsmeddelelse 31/2007 Silkeborg, den 3. december 2007 Protokollat fra ekstraordinær generalforsamling Den ekstraordinære generalforsamling blev i dag gennemført og samtlige forslag vedtaget. Protokollatet

Læs mere

V E D T Æ G T E R FOR VATTENFALL VINDKRAFT KLIM P/S

V E D T Æ G T E R FOR VATTENFALL VINDKRAFT KLIM P/S BILAG 1 København Sagsnr. 908404-0037 jkr/tkr/hpj V E D T Æ G T E R FOR VATTENFALL VINDKRAFT KLIM P/S København Langelinie Allé 35 2100 København Ø Danmark Aarhus Værkmestergade 2 8000 Aarhus C Danmark

Læs mere

Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S

Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S Svendborg Rudkøbing Tlf. 6221 0101 post@borch advokater.dk Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S 1. NAVN 1.1 Interessentskabets navn er Aagaard Vindmøllelaug I/S. 1.2 Interessentskabets hjemsted er Kalundborg

Læs mere

1 h FEB. 20tt ANDERSEN PARTNERS INDGÅET. Aabenraa Kommune. Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa. 10. februar 2014

1 h FEB. 20tt ANDERSEN PARTNERS INDGÅET. Aabenraa Kommune. Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa. 10. februar 2014 DSKLMKHXNC fb skan 17 02 2014 1100 SEPBARCODE OU319 Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Aabenraa Kommune 1 h FEB. 20tt INDGÅET 10. februar 2014 Forskerparken Syd A/S, Aision 2, 6400 Sønderborg

Læs mere

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003 Holdingselskabet virksomhedens pengetank Indhold Holdingselskaber er ikke kun forbeholdt store koncerner! Hvorfor etablere et

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Danica Pension, Livsforsikringsaktieselskab (CVR nr. 24 25 61 46) ----ooooo----

VEDTÆGTER. for. Danica Pension, Livsforsikringsaktieselskab (CVR nr. 24 25 61 46) ----ooooo---- VEDTÆGTER for Danica Pension, Livsforsikringsaktieselskab (CVR nr. 24 25 61 46) ----ooooo---- 1.1. Selskabets navn er Danica Pension, Livsforsikringsaktieselskab. 1.2. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 Opgave nr. 1 Efter at have kendt hinanden i et års tid, blev Mads og Helle, der begge var studerende, gift den 27. maj 2005. Helle var tre måneder inden brylluppet flyttet

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S VEDTÆGTER For EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S CVR-nr. 30557751 K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S K R O M A N N R E U M E R T, A D V O K A T F I R M A SUNDKROGSGADE 5, D K - 2

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at erhverve.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at erhverve. 1 København, den 8. marts 2010 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler Palle Reimer v/advokat Ivar Hviid Gl. Torv 2 5800 Nyborg Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale et af klagerne deponeret

Læs mere

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø 7. oktober 2009 Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Påbud om offentliggørelse af oplysninger som følge af Det Finansielle

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 10. juni 2014 blev der i sag 208-2013 AA og BB mod CC og Ejendomsmægler Camilla Jønsson og Ejendomsmæglervirksomheden DD afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 30. januar 2013 har AA og BB indbragt

Læs mere

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 27. april 2006 (sag nr. 4-2005-R)

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 27. april 2006 (sag nr. 4-2005-R) Side 1 af 5 Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 27. april 2006 (sag nr. 4-2005-R) K mod Registreret revisor R Ved brev af 4. februar 2005 har advokat NN som kurator

Læs mere

TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S

TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S VEDTÆGTER TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S Grafisk produktion: hv-grafisk tlf. 86 28 35 55 2 T E G L G Å R D S P A R K E N S Selskabets navn og hjemsted 1. Stk. 1) Selskabet, der er stiftet den 1. januar

Læs mere

Indeks. 1 Navn, hjemsted og formål. 2 Optagelses kriterier. 3 Medlems forpligtigelser. 4 Eksklusion. 5 Bestyrelsen. 6 Sekretariatet.

Indeks. 1 Navn, hjemsted og formål. 2 Optagelses kriterier. 3 Medlems forpligtigelser. 4 Eksklusion. 5 Bestyrelsen. 6 Sekretariatet. Vedtægter for Indeks 1 Navn, hjemsted og formål 2 Optagelses kriterier 3 Medlems forpligtigelser 4 Eksklusion 5 Bestyrelsen 6 Sekretariatet 7 Møder 8 Foreningens forpligtigelser 9 Generalforsamlingens

Læs mere

Stk. 2. Foreningen har adresse hos den af foreningens bestyrelse til enhver tid valgte administrator uden henvisning til eventuel tilknyttet firma.

Stk. 2. Foreningen har adresse hos den af foreningens bestyrelse til enhver tid valgte administrator uden henvisning til eventuel tilknyttet firma. 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er "Foreningen Vestas Shareholders". Stk. 2. Foreningen har adresse hos den af foreningens bestyrelse til enhver tid valgte administrator uden henvisning til

Læs mere

Fuldstændige forslag til fremsættelse på den ordinære generalforsamling i Netop Solutions A/S. tirsdag den 27. april 2010 kl. 14.

Fuldstændige forslag til fremsættelse på den ordinære generalforsamling i Netop Solutions A/S. tirsdag den 27. april 2010 kl. 14. Fuldstændige forslag til fremsættelse på den ordinære generalforsamling i Netop Solutions A/S tirsdag den 27. april 2010 kl. 14.00 Ad 3: Ad 6.a: Bestyrelsen foreslår, at der ikke udbetales udbytte til

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal tåle en salærreduktion på grund af dårligt mæglerarbejde.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal tåle en salærreduktion på grund af dårligt mæglerarbejde. 1 København, den 23. december 2009 KENDELSE Klager ctr. EDC Mæglerne Westermann A/S Labæk 10 4300 Holbæk Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal tåle en salærreduktion på grund af dårligt mæglerarbejde.

Læs mere

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005.

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 16. august 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen på Station Amager. I rapporten anmodede jeg Politidirektøren i København,

Læs mere

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed.

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed. Kendelse af 18. oktober 2004. (j.nr. 03-242.069) Påtænkt ændring af selskabs formålsbestemmelse ville indebære erhvervsmæssig sikkerhedsstillelse, som kun må udøves af pengeinstitutter og skades-forsikringsselskaber,

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 29. januar 2014 I sag 202-2012 KK mod Ejendomsmægler PP og Ejendomsmæglervirksomheden AA afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 3. december 2012 har KK indbragt ejendomsmægler PP og ejendomsmæglervirksomheden

Læs mere

Klager. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. Danbolig Pandrup ApS Bredgade 10 9490 Pandrup

Klager. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. Danbolig Pandrup ApS Bredgade 10 9490 Pandrup 1 København, den 3. maj 2010 KENDELSE Klager ctr. Danbolig Pandrup ApS Bredgade 10 9490 Pandrup Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har handlet i strid med forbuddet mod dobbeltrepræsentation ved i

Læs mere

VEDTÆGTER. for ANDERSEN & MARTINI A/S

VEDTÆGTER. for ANDERSEN & MARTINI A/S VEDTÆGTER for ANDERSEN & MARTINI A/S Navn, hjemsted og formål 1. Selskabets navn er "ANDERSEN & MARTINI A/S". Selskabet driver tillige virksomhed under navnene "AUTO-ISLEV A/S (ANDERSEN & MARTINI A/S)",

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FENSTEN VANDVÆRK. Interessentskabet, der er stiftet den 30. oktober 1963, er et interessentskab.

VEDTÆGTER FOR FENSTEN VANDVÆRK. Interessentskabet, der er stiftet den 30. oktober 1963, er et interessentskab. Advokat P. Højgaard Nielsen Sønderbrogade 3, 2.th. 8700 Horsens J. nr. 16-83870 VEDTÆGTER FOR FENSTEN VANDVÆRK Interessentskabet, der er stiftet den 30. oktober 1963, er et interessentskab. Interessentskabets

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2011-0075 li. København, den 11. april 2012 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2011-0075 li. København, den 11. april 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 11. april 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Rune Klarskov Amagerbrogade 196 2300 København S Nævnet har modtaget klagen den 27. april 2011. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Erhvervsstyrelsens j.nr. 12-12.612 (Rungsted Havn A/S) og 2012-0026388 (Generel fortolkningssag)

Erhvervsstyrelsens j.nr. 12-12.612 (Rungsted Havn A/S) og 2012-0026388 (Generel fortolkningssag) Erhvervsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V Lett Advokatfirma Rådhuspladsen 4 1550 København V Tlf. 33 34 00 00 Fax 33 34 00 01 lett@lett.dk www.lett.dk Erhvervsstyrelsens j.nr. 12-12.612 (Rungsted

Læs mere

Kendelse af 4. november 1994. 92-54.508.

Kendelse af 4. november 1994. 92-54.508. Side 1 af 6 Kendelse af 4. november 1994. 92-54.508. Et medlem af en pensionskasse var ikke klageberettiget med hensyn til Finanstilsynets godkendelse af kassens regler for beregning af udtrædelsesgodtgørelse.

Læs mere

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet)

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet) 28. april 2011 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet) Selskabets bestyrelse indkalder hermed til ekstraordinær

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Stiftelsesdokument. for. Bulgarian Investment Company A/S. Bulgarian Investment Company A/S

Stiftelsesdokument. for. Bulgarian Investment Company A/S. Bulgarian Investment Company A/S Advokat Mogens Flagstad Flagstad Advokaterne Rønhave Strand Immortellevej 13A 2950 Vedbæk tlf.: 77 300 400 fax: 77 300 600 e-mail:mf@flagstadlaw.com Stiftelsesdokument for Bulgarian Investment Company

Læs mere

Klagerne. København, den 21. juli 2009 KENDELSE. ctr. Place2live Høegh Bolig A/S Kongevejen 15 3000 Helsingør

Klagerne. København, den 21. juli 2009 KENDELSE. ctr. Place2live Høegh Bolig A/S Kongevejen 15 3000 Helsingør 1 København, den 21. juli 2009 KENDELSE Klagerne ctr. Place2live Høegh Bolig A/S Kongevejen 15 3000 Helsingør Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har givet mangelfulde og ukorrekte oplysninger om den

Læs mere

Nyhedsbrev. Bank & Finans. September 2012

Nyhedsbrev. Bank & Finans. September 2012 September 2012 Nyhedsbrev Rettens tilsidesættelse af et pengeinstituts pant Ved en dom af 21. juni 2012 tilsidesatte Sø- og Handelsretten et pant efter selskabslovgivningen, stillet af et pantsættende

Læs mere

beslutning: Klagen drejer sig om for sent indsendelse af selvangivelse for 3 anpartsselskaber.

beslutning: Klagen drejer sig om for sent indsendelse af selvangivelse for 3 anpartsselskaber. Den 14. oktober 2014 blev der i sag nr. 129/2013 A og B på vegne af selskaberne C ApS, D ApS og E ApS mod registreret revisor F afsagt sålydende beslutning: Ved skrivelse af 6. november 2013 har A og B

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2010.0035): Fagligt Fælles Forbund for A, B, C og D

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2010.0035): Fagligt Fælles Forbund for A, B, C og D Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2010.0035): Fagligt Fælles Forbund for A, B, C og D (Advokat Ulrik Mayland) mod Dansk Byggeri for Hans Jørgensen & Søn A/S (Afdelingschef Thorsten Wilstrup) Voldgiftsretten

Læs mere

Vedtægter for SALUS. Boligadministration A.m.b.a.

Vedtægter for SALUS. Boligadministration A.m.b.a. Vedtægter for SALUS Boligadministration A.m.b.a. Juni 2013 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Selskabets navn er SALUS Boligadministration A.m.b.a. Stk. 2. Selskabet er et alment andelsselskab med begrænset

Læs mere

KENDELSE. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard, Jens Saugstrup, Lars Nissen og Michael Hammerbak Amagerbrogade 252 2300 København S

KENDELSE. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard, Jens Saugstrup, Lars Nissen og Michael Hammerbak Amagerbrogade 252 2300 København S 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard, Jens Saugstrup, Lars Nissen og Michael Hammerbak Amagerbrogade 252 2300 København S Nævnet har

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SKOVBY VANDVÆRK a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR SKOVBY VANDVÆRK a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR SKOVBY VANDVÆRK a.m.b.a. 1 navn og hjemsted Selskabet er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Skovby Vandværk A.m.b.a. Skovby Vanværk er stiftet i 1934 og den 27/10-2010 omdannet

Læs mere

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 - 1 Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten tiltrådte ved en kendelse af 6/11

Læs mere

Forretningsorden for Grundejerforeningen Buresø Senest opdateret d. 07.10.2013 (Kan opdateres løbende og efter behov) Vedtaget den: 07.10.

Forretningsorden for Grundejerforeningen Buresø Senest opdateret d. 07.10.2013 (Kan opdateres løbende og efter behov) Vedtaget den: 07.10. Forretningsorden for Grundejerforeningen Buresø Senest opdateret d. 07.10.2013 (Kan opdateres løbende og efter behov) Vedtaget den: 07.10.2013 Retningslinjer 1: Forretningsordenens hjemmel og formål Stk.

Læs mere

Vedtægter. FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06. 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S).

Vedtægter. FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06. 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S). Vedtægter FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06 Navn 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S). Hjemsted 2. Selskabet er hjemmehørende i Danmark. Formål 3.

Læs mere

Klager. København, den 28. juli 2010 KENDELSE. ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Robert Børnum Frederiksberg Allé 66 1820 Frederiksberg C

Klager. København, den 28. juli 2010 KENDELSE. ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Robert Børnum Frederiksberg Allé 66 1820 Frederiksberg C 1 København, den 28. juli 2010 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Robert Børnum Frederiksberg Allé 66 1820 Frederiksberg C Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har handlet i strid gældende

Læs mere

Vedtægter for Vibenshusbeboernes Antenneforening

Vedtægter for Vibenshusbeboernes Antenneforening Navn og hjemsted 1, stk 1. Foreningens navn er Vibenshusbeboerne`s Antenneforening 1, stk. 2. Foreningens hjemsted er bebyggelsen Vibenshus, beliggende på Buddinge Hovedgade 283-299 og Vibevænget 4-54

Læs mere

Vedtægter for nyt vindmøllelaug. 1 Navn og hjemsted. 2 - Formål. 3 - Interessenterne

Vedtægter for nyt vindmøllelaug. 1 Navn og hjemsted. 2 - Formål. 3 - Interessenterne VEJLEDENDE EKSEMPEL Vedtægter for nyt vindmøllelaug 1 Navn og hjemsted Interessentskabets navn er I/S. Interessentskabets hjemsted er Slagelse kommune. 2 - Formål Interessentskabets formål er at eje og

Læs mere

VEDTÆGTER. CVR-nr. 29 19 56 92 BERLIN HIGH END A/S 61.137/TWE 08.01.2013 1

VEDTÆGTER. CVR-nr. 29 19 56 92 BERLIN HIGH END A/S 61.137/TWE 08.01.2013 1 VEDTÆGTER BERLIN HIGH END A/S CVR-nr. 29 19 56 92 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Navn... 3 2. Formål... 3 3. Selskabets kapital... 3 4. Selskabets aktier... 4 5. Generalforsamling, kompetence, sted og indkaldelse...

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0023297 (Michael Kistrup, Michael Jacobsen, Kent Petersen) 17. januar 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0023297 (Michael Kistrup, Michael Jacobsen, Kent Petersen) 17. januar 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0023297 (Michael Kistrup, Michael Jacobsen, Kent Petersen) 17. januar 2012 K E N D E L S E Grusterminalen.DK ApS (advokat Niels Tiedemann, København) mod Fredericia Kommune

Læs mere