KRITIK: FRI PROCES ER ET LOTTERI ADVOKATERNES UDGIVET AF ADVOKATSAMFUNDET. Retssikkerhed er et spørgsmål om penge, mener Jeppe Søndergaard

Transkript

1 BØRN GRUNDLÆGGENDE REGLER OVERTRÆDES BESTYRELSER NYE REGLER FOR ADVOKATERS ARBEJDE GRUPPESØGSMÅL ERSTATNING EFTER UDLÆNDINGESERVICES RÅDGIVNING ADVOKATERNES SERVIC UDGIVET AF ADVOKATSAMFUNDET KRITIK: FRI PROCES ER ET LOTTERI Retssikkerhed er et spørgsmål om penge, mener Jeppe Søndergaard

2 Indhold Advokaten 87. årgang LEDER Høsttid SIDE 5 NOTER SIDE 6 ANAKRONISME Let adgangen til elektroniske hjælpemidler i retten SIDE 42 NYT OM NAVNE SIDE 52 Direkte kommunikationsorgan for ca advokater og advokatfuldmægtige. Bladet tilgår endvidere Folketinget, domstolene, anklagemyndigheden, centraladministrationen og en række abonnenter fra det private erhvervsliv. Udgiver/Redaktion: Advokatrådet Kronprinsessegade København K Telefon Fax samfund@advokatsamfundet.dk REDAKTIONSPANEL Morten Broberg, lektor, Københavns Universitet og projektforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Ole Dybdahl, landsdommer, København Thomas Elholm, lektor, Syddansk Universitet Carsten Fode, advokat Henrik Stagetorn, advokat Lars Hjortnæs, afdelingschef, Justitsministeriet Trine Binett Jørgensen, advokat Allan Ohms, advokat Birgitte Kofod Olsen,vicedirektør, Institut for Menneskerettigheder Peter Pagh, professor, dr.jur., Københavns Universitet Karsten Havkrog Pedersen, advokat Birgitte Holmberg Pedersen, retspræsident, Helsingør Lars Lindencrone Petersen, advokat Hellen Thorup, advokat Peter Volkers, advokat Ansvarshavende redaktør: Henrik Rothe hro@advokatsamfundet.dk Redaktør: Rasmus Lindboe rli@advokatsamfundet.dk Redaktionel sekretær: Bente Busck bbu@advokatsamfundet.dk Annoncer: JUNGERSTED MEDIA Frederiksberg Runddel Frederiksberg Telefon info@jungersted.com Layout: Adman Kommunikation ApS Studiestræde 14A 1455 København K Telefon info@ad-man.dk Tryk: Jørn Thomsen Offset Essen Kolding Telefon jto@jto.dk Artikler ADVOKATER KRITISERER FRI PROCES Én af grundsøjlerne i retsvæsenet smuldrer, fordi afgørelserne om fri proces er for dårlige, mener advokater. SIDE 8 KONFLIKTFYLDT PARLØB Forholdet mellem religion og retsstat er højspændt, efter at regeringen har bebudet lovindgreb mod religiøse symboler. Vi har set på den historiske forbindelse mellem religion og retsstat. SIDE 14 ADVOKATER SLÅR ALARM I BØRNESAGER Skilsmisseramte og deres børn risikerer ragnarok på grund af nye regler og reformer. Grundlæggende etiske og juridiske regler bliver overtrådt, advarer advokater. SIDE 18 EN DISPUTATS BLIVER TIL Hvordan bærer menneskeretsdomstolen sig ad med at tolke så mange rettigheder ind i en diffus tekst? SIDE 22 Retspolitik TEMA: GRUPPESØGSMÅL Herhjemme vil domstolene indledningsvis være varsomme med at give los for gruppesøgsmål. Imens er EU-Kommissionen på vej med ny lovgivning, som alvorligt rokker ved danske retstraditioner. SIDE 26 DOMSTOLENE SLØSER MED VARETÆGT Det reducerer retssikkerheden for de sigtede, hvis de varetægtsfængsles uden en ordentlig begrundelse. Folketinget strammer reglerne. SIDE 32 DNA-BEVISER I STRAFFESAGER Når der på gerningsstedet bliver fundet DNA-spor fra mere end én person, bliver domstolene særlig påpasselige. SIDE 36 UDLÆNDINGESERVICE OG EU-RETTEN I den aktuelle sag om Udlændingeservice ser Morten Broberg på reglerne for erstatning. SIDE 38 Fagligt SPILLEREGLER FOR BESTYRELSER Advokatrådet introducerer for første gang et sæt anbefalinger for advokaters bestyrelsesarbejde. SIDE 44 REGERINGEN SKÆRPER LOV OM HVIDVASK Advokaters pligt til at indhente oplysninger om klienterne bliver skærpet. SIDE 46 ADVOKATBRANCHENS UDVIKLING Lad Danske Advokater tage sig af at udvikle branchens brand og sørge for gode forhold for de ansatte advokater, mens Advokatsamfundet fungerer som retspolitisk talerør. SIDE 48 VILDLEDT OM ARV? De nye arveregler giver helt klart mulighed for frit at testamentere helt op til 7/8 del af formuen til papirløse samlevere, hvis den afdøde efterlader sig børn. SIDE 50 Advokaten er tilmeldt Dansk Oplagskontrol Artikler bragt i Advokaten bliver som hovedregel offentliggjort på Advokatsamfundets hjemmeside og Advokatnet. Signerede artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Redaktionen hæfter ikke for artikelmanuskripter, som er blevet tilsendt uopfordret. For enkelte illustrationer i dette blad har det været umuligt at finde frem til eller komme i kontakt med den retmæssige indehaver af ophavsrettighederne. Såfremt redaktionen på denne måde måtte have krænket ophavsretten, er dette sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil selvfølgelig blive honoreret, som havde vi indhentet tilladelsen i forvejen. Medlem af Dansk Fagpresse ISSN ISSN (online) 2 ADVOKATEN nr 06/08

3 Second opinion? Investering er ikke nogen let disciplin. Har De eller Deres klient brug for en second opinion på investering eller skat, er De velkommen til at kontakte Formuepleje. Vi tilbyder gerne en vurdering af Deres klienters muligheder for optimal formuesammensætning uforbindende og altid uden honorar. Formueplejes nyeste koncept er 20 år gammelt og bygger på den Nobelprisbelønnede porteføljeteori, som sikrer den optimale sammensætning af aktier og obligationer. Siden 1988 har vi skabt afkast på i alt 1.200%. Vores forretningsmodel bygger på at minimere enhver form for konflikt mellem investor og rådgiver. Vi er således primært resultat aflønnede og har dermed et unikt interessefællesskab med vores investorer. Kontakt vores formuerådgivere på tlf eller besøg os på formuepleje.dk Formuepleje er Danmarks største uafhængige investeringshus, stiftet 1986, med hjemsted i Århus og rådgivnings kontor i København. Vi tilbyder investering i obligationer og aktier efter Nobelprisbelønnede investeringsmodeller gennem syv børsnoterede Formueplejeselskaber, ejet af aktionærer og med en samlet portefølje på 60 mia. kr. Læs mere på formuepleje.dk. ADVOKATEN nr 06/08 3

4 Xxxxxxxxx AF XXXXXXX XXXXXXXxX RETSRETORIK Af Maria Louise Staffe Advokater med sans for retorik vinder retssager over advokater, som kun kan snakke jura. Det viser Danmarks første afhandling om den sproglige kamp i retssalene. Intentionen med Retsretorik er at vise, hvordan retorik på en værdifuld og relevant måde sætter spørgsmålstegn ved den indarbejdede forestilling om, at det i juridisk procedure kun drejer sig om at sammenholde fakta med retskilderne. Bogen analyserer en række danske retssager både civile sager og straffesager fra Retten i Roskilde, Sø- og Handelsretten og Østre Landsret. Bogen vedrører både den skriftlige forberedelse af retssager og selve hovedforhandlingen, og er den første danske analyse af, hvordan advokaters ord og argumenter påvirker udfaldet af en retssag. NYHED PRIS: kr. 596,- ekskl. moms ISBN.NR.: UDGAVE: 1/2008 SIDER: 343 FAMILIE- OG ARVERET Af Anitta Godsk Pedersen og Hans Viggo Godsk Pedersen Få indblik i civilrettens fundamentale regler om formueforholdet mellem ægtefæller, registrerede partnere og samlevende. Bogen belyser også de særlige regler om børns formueretlige stilling. NYHED Derudover behandles arveretten. Bogen giver en introduktion til de skifteretlige regler, og danner derfor et godt grundlag for at foretage velovervejede økonomiske dispositioner, når formuen skal placeres mellem en families medlemmer. Reglerne ses både i forhold til de civilretlige samt skatte- og afgiftsretlige regler og de internationale privatretlige regler. Bogens omfattende litteraturhenvisninger og henvisninger til domspraksis gør den let at søge i. Desuden er den forsynet med sags-, doms-, og lovregister. PRIS: kr. 496,- ekskl. moms ISBN.NR.: UDGAVE: 6/2008 SIDER: 301 Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Best. under kr ,- tillægges kr. 47,- i eksp. gebyr. 4 ADVOKATEN nr 06/08

5 leder Høsttid Det har været et travlt forår i Advokatsamfundet. Ved årsskiftet stod vi med en lang række nye bekendtgørelser, som skulle implementeres. Advokatnævnets arbejdsgange i sagsforberedelsen skal lægges helt om, og offentliggørelsespraksis skal ændres. Sekretariatets arbejdsopgaver bliver med den nye ordning væsentligt forøgede, så samtidig med omlægningen har vi iværksat et lean-projekt for at øge kvaliteten og produktiviteten i sekretariatet. Arbejdet med tilsynet er også blevet forøget. Det var lovgivers klare udmelding, at tilsynet med de brodne kar skulle intensiveres, og at det i øvrigt var Advokatsamfundets pligt at føre et tæt og intensivt tilsyn for at beskytte borgernes retssikkerhed. Hertil kommer, at der er øget politisk fokus på vores håndtering af tilsynet med overholdelse af hvidvasklovgivningen. Endelig får vi en ny og ganske byrdefuld opgave med at føre kontrol med overholdelse af reglerne om obligatorisk efteruddannelse. Vi er derfor også på tilsynsområdet i gang med at justere eksisterende arbejdsgange og tilrettelægge rutiner for de nye opgaver. Advokatuddannelsen er under omlægning fra en bred juridisk uddannelse til en mere målrettet uddannelse i de discipliner og regler, som enhver advokat skal beherske. Hertil kommer, at der nu er introduceret en retssagsprøve, som skal tilrettelægges og afvikles fra sekretariatet. Det er et stykke svært logistisk arbejde at skulle sørge for, at systemet fungerer, når vi i løbet af kort tid kommer op på flere hundrede retssagsprøver om året spredt ud over alle landets retskredse. Folketinget har i forarbejderne til ændringen af retsplejeloven slået fast, at Advokatsamfundet stadig skal virke til gavn for det danske retssamfund og medvirke i lovforberedelsen på et parti- og fordelingspolitisk neutralt grundlag. Advokatrådet har bistået af de mange aktive kolleger i vores fagudvalg og lovudvalgets ekspertpaneler fortsat et aktivt og vigtigt arbejde med at afgive høringssvar og medvirke i udvalgsarbejder, når vi bliver bedt om det. Der står stor respekt om det arbejde, som i samspil med vores andre opgaver er med til at sikre professionens og den enkelte advokats anseelse i det omgivende samfund. I forberedelsen af loven om et hooliganregister var Advokatrådet stærkt medvirkende til at sikre domstolskontrol med en eventuel registrering. I sagen om administrative udvisninger af terrormistænkte var Advokatrådets intervention med til at sikre, at der blev nedsat et udvalg, som skal vurdere de retssikkerhedsmæssige aspekter af den eksisterende lovgivning. Og i forberedelsen af den ny lov om jobklausuler spillede Advokatrådets meget grundige høringssvar en væsentlig rolle under Folketingets behandling af sagen, blandt andet fordi politikerne kan stole på, at et høringssvar om et sådant emne, som jo også berører driften af advokatvirksomhederne, ikke forfølger branchepolitiske hensyn. I foråret afholdt vi som led i forberedelsen af et nyt retssikkerhedsprogram fra Advokatrådet en konference om retssikkerhed med repræsentanter for domstolene, anklagemyndigheden, Amnesty, retssikkerhedschefen hos SKAT, Ombudsmanden, universiteterne, Forbrugerrådet, DI og pressen for at afklare, hvorledes disse så på Advokatrådets fremtidige rolle i den retspolitiske debat. Resultatet var en opmuntrende og helt entydig opbakning til, at Advokatrådet fortsat skal være en aktiv spiller i den retspolitiske debat og i det lovforberedende arbejde. Foråret resulterede også i et salg af Advokaternes Serviceselskab A/S til Danske Advokater. Af hensyn til dem der ikke er, eller kan blive, medlemmer af Danske Advokater, måtte salget for at være lovligt ske på markedsvilkår. Sådan blev det, men prisen blev rimelig, og vi er i rådet glade for, at selskabet og dets aktiviteter forbliver i branchen. Vi havde en lidt turbulent ekstraordinær generalforsamling om en ny vedtægt. Rådet valgte at sætte forslaget til debat og ikke til afstemning. Efterfølgende nedsatte vi et bredt sammensat debatforum og opfordrede alle advokater til at deltage i debatten på nettet. Debatforumet har nu afsluttet sit arbejde, og jeg opfordrer alle med interesse for denne sag til at gå ind på det lukkede afsnit og læse materialet, ikke mindst referatet fra det afsluttende møde, som resulterede i meget bred enighed i dette forum om, hvordan en ny vedtægt bør se ud. Denne enighed vil danne grundlag for Advokatrådets videre arbejde med vedtægten, og det er derfor min forventning, at en ny vedtægt i bred enighed vil kunne vedtages i løbet af efteråret. Mange frø er lagt i jorden i løbet af foråret. Langt de fleste er spiret og er ved at udvikle sig til smukke vækster. Nu nærmer tiden sig, hvor vi i fællesskab skal høste frugterne af forårets store arbejde til gavn for alle advokater. AF SYS ROVSING, FORMAND FOR ADVOKATRÅDET ADVOKATEN nr 06/08 5

6 aktuel information AF XXXXXXX XXXXXXXxX Indbundet udgave af advokaten Tidligere numre af Advokaten og dets forløber, bladet Sagføreren, kan erhverves i en indbunden udgave ved henvendelse til redaktionssekretær Bente Busck, bbu@advokatsamfundet.dk. Det drejer sig om bladet årgang 1922 til 1931 og årgang 1937 til Den indbundne udgave stammer fra Østre Landsret og gives væk gratis. Advokater bør hjælpe studerende Advokatkontorerne bør i større omfang indgå samarbejde om ph.d.-projekter med de jurastuderende. Det mener nyudnævnt professor ved Aarhus Universitet, Kim Sommer Jensen, der har en fortid som bl.a. landsdommer. Han opfordrer til at skabe stærkere sammenhæng mellem uddannelsen og aftagerne af de nyuddannede jurister. Det juridiske arbejdsmarked efterspørger i højere grad specialister, og derfor bør bl.a. advokatkontorerne også tage deres del af ansvaret og tilbyde at samarbejde med universiteterne om erhvervsrettede ph.d.- projekter, mener Kim Sommer Jensen. Europæiske advokater kritiserer EU-Kommissionen På vegne af europæiske advokater har organisationen CCBE, sammenslutningen af europæiske advokatsamfund, hævet stemmen og kritiseret EU-Kommissionen. Det skete på det første møde i det såkaldte Justice Forum, hvor Kommissionen har samlet aktører på retsområdet til en debat om den retlige udvikling i EU, herunder regulering af advokatbranchen. Kritikken fra CCBE går på, at Kommissionen har valgt at placere sikkerhed og retlige anliggender i samme direktorat. CCBE påpeger, at sikkerhed og retssikkerhed har vist sig at gå dårligt i spand i en tid præget af terrorfrygt og anbefaler derfor, at Kommissionen opretter et rent justitsdirektorat. Yderligere oplysninger kan findes på eu. Konference om familieret Advokater i EU-register Europa-Parlamentet har netop valgt at følge i EU-Kommissionens fodspor og oprette et frivilligt register over lobbyister. Definitionen på lobbyister var i første omgang så bred, at Advokatrådet og den europæiske sammenslutning af advokatsamfund, CCBE, advarede mod, at registret ville komme til at omfatte stort set alle advokater, der kommer i kontakt med Europa-Parlamentet. I sidste øjeblik CCBE (sammenslutningen af advokatsamfund i Europa) og ERA (Academy of European Law) afholder den 11. og 12. december 2008 en konference i Bruxelles om de komplekse problemstillinger, familieretsadvokater møder som følge af, at flere og flere stifter familie på tværs af landegrænserne, f.eks. skilsmisse, forældremyndighed, underholdsbidrag og eksekveringen af afgørelser herom i udlandet. Konferencen er arrangeret af familieretseksperter for familieretseksperter. Torsdag eftermiddag vil der være rundbordssamtaler, hvor man vil få grundig information om eksisterende og kommende europæisk ret på området. Fredag giver mulighed for deltagelse i workshops med henblik på indgående drøftelser af konkrete sager og vidensdeling. På grund af det danske retsforbehold er en stor del af reglerne på området ikke gældende i Danmark. For nærmere information, program og tilmelding se CCBE s hjemmeside >events. Samme sted kan man under activities >CCBE committees & working groups læse mere vedrørende CCBE s Family Law working group. Advokatrådet er repræsenteret i arbejdsgruppen ved advokat Maryla Rytter Wroblewski. lykkedes det at få ændret rammerne for registret, så der nu trækkes et skel mellem advokater, som groft sagt arbejder med politisk lobbyisme og advokater, der giver almindelig juridisk rådgivning. Kun førstnævnte gruppe falder nu inden for rammerne af registret. Mere information om CCBE s synspunkter kan findes på 6 ADVOKATEN NR 06/08

7 Nå dine mål! Ram plet med EDB Gruppen A/S - din fokuserede samarbejdspartner Kontakt Lotte Juul Key Account Manager telefon lju@edbgruppen.dk Dorte Baltzer Johannessen Produktchef telefon dbj@edbgruppen.dk May-Britt Buchardt Projektleder telefon mbb@edbgruppen.dk Mere information Læs mere på ADVOKATEN NR 06/08 7

8 økonomi Af Rasmus Lindboe, pressechef, Advokatsamfundet foto: henrik frydkjær Én af grundsøjlerne i retsvæsenet smuldrer, fordi afgørelserne om fri proces er for dårlige, mener advokater. Procesbevillingsnævnet afviser kritikken. FRI PROCES Reglerne om fri proces blev ændret for ét år siden. Tidligere startede ansøgningen i statsamterne og kunne påklages til Civilstyrelsen. Nu begynder ansøgningerne i Civilstyrelsen og kan påklages til Procesbevillingsnævnet. Nævnet modtog i sager og afgjorde 633 sager. 8 ADVOKATEN nr 06/08

9 ADVOKATER KRITISERER AFGØRELSER OM FRI PROCES Danskere, der ikke har pengepungen i orden, kan ende som tabere i en sag, alene fordi pengene ikke tillader en retssag. Det mener flere advokater, som retter en alvorlig kritik af afgørelserne om fri proces. Fri proces er med til at sikre én af grundsøjlerne i det danske retsvæsen nemlig lighed for loven uanset økonomisk formåen. - Retssikkerhed kan ende med at handle om penge: Hvis du ikke har penge, så hjælper reglerne dig ikke, konstaterer advokat Jeppe Søndergaard fra Advokatrådet. I lighed med andre advokater mener han, at afgørelserne om fri proces ofte er for dårlige: folk, der står med en god mulighed for at vinde en sag, bliver nægtet fri proces. Andre gange får folk med helt udsigtsløse sager fri proces. Og det er umuligt at se hvorfor, fordi begrundelserne er intetsigende, lyder kritikken. Ifølge advokaterne er årsagen til den ringe kvalitet af afgørelserne, at de jurister, som behandler sagerne om fri proces, simpelt hen ikke har den fornødne erfaring med og indsigt i at føre retssager. - Det betyder, at nogle gange ender det med, at der bliver dømt nogle mennesker, ADVOKATEN nr 06/08 9

10 økonomi som aldrig burde være blevet dømt. Det betyder, at der bliver afsagt forkerte afgørelser, fordi man ikke havde råd til advokatbistand til at føre sagen, mener Jeppe Søndergaard. Folketinget har ellers forsøgt at rette op på den skrantende ordning med fri proces. Med virkning fra den 1. januar, 2007, blev reglerne ændret. Målet var at forbedre borgernes retssikkerhed gennem hurtigere afgørelser, mere ensartede afgørelser, samt at give borgerne nemmere adgang til at prøve visse typer af sager. Nu skal først Civilstyrelsen afgøre anmodningerne. Afgørelserne herfra kan indklages for Procesbevillingsnævnet. Og her afviser formand for afdelingen for fri proces, landsdommer Elisabeth Mejnertz, kritikken: - Jeg må melde hus forbi, hvis det antydes, at der i Procesbevillingsnævnet foregår en lavjuridisk behandling af sagerne. Vi har en indgående og kvalificeret juridisk sagsbehandling, siger hun. FOLK PRESSES TIL FORLIG Meningen med de nye regler for fri proces var blandt andet, at borgerne skulle have mere lempelig adgang til fri proces i sager mod myndighederne og i sager om personskader f.eks. ved færdselsuheld. Det fremgår direkte af forarbejderne til loven. Men advokat Karsten Høj, der er ekspert i sager om personskader, mener, at de nye regler nærmest har haft den modsatte effekt. Han kritiserer på linje med Jeppe Søndergaard afgørelserne om fri proces for at være for vilkårlige: - De nye regler rummer en lang række uhensigtsmæssigheder og usikkerheder. Jeg kan godt tilslutte mig kritikken af, at afgørelserne kan virke tilfældige, siger han. Advokat Karsten Høj mener, at problemerne med fri proces går ud over borgernes retssikkerhed: - Et nødvendigt udgangspunkt for at have retssikkerhed er jo adgang til domstolene. Og her handler det om økonomi om muligheden for overhovedet at føre en sag. For folk, som f.eks. har været ude for et færdselsuheld og har tabt deres evne til at arbejde, der er det helt afgørende at få fri proces, siger han. - Der er mange sager, som i dag ikke bliver ført, selv om de burde føres. Og der er mange borgere, som ender med at indgå et forlig, som er dårligere end det, de ville have accepteret, hvis de havde haft adgang til at føre sagen, lyder Karsten Højs vurdering. Advokat Jeppe Søndergaard peger på, at problemet ligger i, at sagsbehandlerne hos Civilstyrelsen og hos Procesbevillingsnævnet ikke har samme lange praktiske erfaring med retssager, som mange advokater har: - Som advokater sidder vi med vores erfaring og har hørt på den slags sager masser af gange før. Vi har ret hurtigt fingeren på pulsen og ved, hvor sådan en sag skal ende henne. Men hvis man ingen erfaring har med at føre sager og høre på folks historier, så sidder man med sådan en sag og ved ikke rigtig, hvad der er op og ned, forklarer han. - De mennesker, der træffer afgørelserne, har ingen erfaring med retssager selv. Det er typisk nye jurister, siger Jeppe Søndergaard. GRUNDIG VURDERING Det er Procesbevillingsnævnet, som er sidste instans, når det skal afklares, om en borger skal have fri proces til sin sag. Systemet blev lavet om i forbindelse med ændringerne af retsplejeloven pr. 1. januar Førhen var det statsamterne, der be- MANDEN, KONEN OG ARVEN En konkret sag, der netop er afsluttet, kan illustrere problemet med at få fri proces: Et ældre par boede ude på landet i det sydlige Sjælland. De var aldrig blevet gift, men boede sammen som mand og kone. Som så mange andre ældre folk stod huset og de fleste værdier i mandens navn. Den ældre kvinde havde dog lånt sin mand nogle større beløb gennem årene, og det havde de skrevet en seddel på, så de kunne huske det. I alt var det blevet til kroner. Nu skete det, at manden døde, og en bobestyrer kom ind for at gøre boet op, så arvingerne kunne få deres, og den efterladte kone kunne få sit. Men arvingerne mente ikke, at mandens kone havde ret til noget som helst. De var jo ikke gift. Og det regnskab, parret havde lavet mellem sig, kunne man ikke regne for noget, mente de. Den ældre dame fik sig derfor en advokat, og hans svar var klart: - Det er ikke noget problem, for det hele står jo i regnskabet. Vi kan søge fri proces, fordi du er helt ubemidlet, lød svaret fra advokaten. Men han troede forkert. For den efterladte kvinde fik et blankt afslag på fri proces fra først Civilstyrelsen og siden Procesbevillingsnævnet. Der var jo ingen chance for at vinde sagen, lød begrundelsen. Arvingernes advokat vidste dog godt, at der var noget at komme efter. For sagen endte med et forlig, hvor den efterladte kvinde fik kroner. Havde hun haft penge på kontoen til at lade advokaten føre sagen ved retten, havde hun formentlig fået alle sine penge retur, vurderer Jeppe Søndergaard, der var advokat for kvinden. 10 ADVOKATEN nr 06/08

11 handlede ansøgninger med mulighed for at anke til Civilstyrelsen. Den gamle ordning blev kritiseret, blandt andet fordi der var stor forskel på, hvor flinke statsamterne var til at give fri proces. Retssikkerheden for borgerne var altså afhængig af, hvor i landet man boede. Ansøgninger får nu en første behandling i Civilstyrelsen under Justitsministeriet. Det koster ikke noget at indbringe et afslag til Procesbevillingsnævnet, så det siger sig selv, at de fleste går videre med deres ansøgning, hvis de får nej i første omgang. Overgangen betød til at begynde med, at der kom rod i systemet: Civilstyrelsen, som overtog de uafsluttede sager fra statsamterne, begyndte pludselig at behandle de gamle sager. Desuden behandlede Civilstyrelsen de sager, styrelsen havde modtaget som klagesager. De klagesager, som styrelsen ikke havde nået at behandle inden 1. januar 2007, kunne derfor få behandling i tre instanser statsamt, Civilstyrelse og Procesbevillingsnævn. Mange advokater kunne ikke finde rundt i de nye regler. Og samtidig manglede Procesbevillingsnævnets sekretariat ressourcer til at følge med strømmen af klager. Og sagsbehandlingstiderne steg til seks-syv måneder. Sagsbehandlingstiden er nu reduceret væsentligt. - Advokater har selvfølgelig også været frustrerede over den overgang, siger landsdommer Elisabeth Mejnertz, Procesbevillingsnævnet. Men ikke bare systemets opbygning blev ændret. Også betingelserne for fri proces blev ændret. Hvis en borger har en retshjælpsforsikring, så kan vedkommende som hovedregel ikke få fri proces til sagen. Hvilket igen overraskede nogle advokater, som nærmest mente, at deres klienter fortjente at få fri proces, fortæller Elisabeth Mejnertz. En af årsagerne til frustrationer hos advokater ligger i, at Procesbevillingsnævnet alene begrunder sine afgørelser med en henvisning til indholdet i de bestemmelser, der giver hjemmel for meddelelse af fri proces. Det fremgår af nævnets forretningsorden. Hun gør opmærksom på, at det simpelt hen fremgår af forarbejderne til retsplejeloven, hvordan nævnet skal begrunde sine afgørelser: - Det, der nok giver anledning til kritik, er, at det fremgår af retsplejeloven, at vi alene begrunder med henvisning til bestemmelserne. Vi tager den relevante paragraf frem og konstaterer måske, at betingelserne for at få fri proces ikke er opfyldt, siger landsdommeren. Politisk har man ikke ønsket, at Procesbevillingsnævnet i sine begrundelser så at sige tog forskud på retssagerne og begyndte at veje beviser op mod hinanden. Det ville ikke være hensigtsmæssigt, hvis sagen, når den efterfølgende endte i retten, allerede indeholdt noget, der lignede en halvfærdig dom fra nævnet. Det betyder imidlertid ikke, at nævnet ikke går ind og vurderer beviserne og det juridiske i selve sagerne, fortæller Elisabeth Mejnertz. Den forklaring er advokat Karsten Høj ikke ubetinget glad for: - Det kan godt være forklaringen, men det ADVOKATEN nr 06/08 11

12 økonomi gør bare, at det efterfølgende er vanskeligt at vurdere, om lovens forarbejder er overholdt, siger han. Spørgsmålet om, hvorvidt sagen kan vindes, indgår i den samlede afvejning af, om der skal gives fri proces. Men reglerne sigter ikke mod at belønne folk for at have en god sag. I afvejningen indgår også, om ansøgeren ville have ført sagen for egne penge, hvis det havde været muligt. DOMMER INGEN GARANTI Men skyldes advokaternes utilfredshed ikke bare, at de af og til får nej til nogle sager, som de ellers gerne ville have ført? - Man kan meget vel komme med den kritik, at jeg bare har bidt mig for meget fast i en sag, hvor min klient ikke fik medhold. Det er en situation, hvor man ikke rigtig kan fremlægge beviser. Men hvis man spørger advokater rundt omkring, så vil man se, at det er et generelt problem, siger Jeppe Søndergaard. Hvorfor er det stadig ikke godt nok? I Procesbevillingsnævnet er det trods alt en dommer, der er formand. - Det er ikke godt nok, fordi der stadig sidder nogle sagsbehandlere, som laver en indstilling. Men dommeren kan vel bare omgøre indstillingen, hvis den ikke er i orden? - Nej, det sker ikke. Man er tilbøjelig til at følge indstillingerne. Det kender man andre steder fra, siger Jeppe Søndergaard. Det afviser formanden for Procesbevillingsnævnets fri proces afdeling: - Det er erfarne og juridisk højt kvalificerede chefer, som kigger de juridiske fuldmægtiges indstillinger igennem. Desuden sker det flere gange på hvert møde, at nævnet ikke følger en indstilling eller beslutter sig til at indhente flere oplysninger. Kvaliteten er høj. Der finder bestemt en realitetsbehandling sted, siger Elisabeth Mejnertz. DINE OG MINE PENGE Et andet eksempel kan vise, hvordan reglerne om fri proces nogle gange kan virke molbo-agtige: Igen handler historien om et par, som lever i et papirløst forhold ude på landet. De holder heste og har plejebørn. En gang imellem skriver de lidt op om, hvem der skylder hvem penge. Parret går på et tidspunkt fra hinanden, og på det tidspunkt skylder manden kroner til kvinden. Men det er også hende, som har ført deres fælles regnskab. Og efter at parret er gået fra hinanden, så mener hun, at han skylder hende kroner. - Sådan et krav kommer man ikke langt med ved en retssag. Men hun har fået fri proces, for man skønner, at hun har udsigt til at vinde, forklarer advokat Jeppe Søndergaard, advokat for manden. Det i hans øjne forkerte skøn rammer så manden, som har lige så få penge som sin tidligere samlever, men som ikke kan få bevilget fri proces for nu har Civilstyrelsen jo skønnet, at kvinden har udsigt til at vinde. 12 ADVOKATEN nr 06/08

13 DESIGN: HVAMHVAM.COM ADVOKATEN nr 06/08 13

14 tro Af Thorsten Asbjørn Lauritsen og Peter Borberg, journalister RELIGION OG RETSSTAT ER ET KONFLIKTFYLDT PARLØB Forholdet mellem religion og retsstat er højspændt, efter at regeringen har bebudet lovindgreb mod religiøse symboler. Vi har set på den historiske forbindelse mellem religion og retsstat. Et diskret, men alligevel iøjnefaldende kors hænger om dommerens hals. Eller gjorde. Med regeringens bebudede lovindgreb mod religiøse symboler i det offentlige rum, må det formodes, at også korset står for skud. Også selv om nogle vil hævde, at det blot er en pyntegenstand eller et kulturelt symbol. Korset har nemlig nøjagtig samme status som det muslimske tørklæde: et religiøst manifest, der kan rejse tvivl om dommerens neutralitet. Regeringens udspil har fået dele af det danske dommerkorps til at råbe vagt i gevær. Med landsdommer Stig Glent-Madsens slet skjulte humoristiske kronikindlæg i Politiken den 22. maj 2008 som eksempel: Af og til bruger jeg sandaler på arbejde. Kan de monstro forbindes med Jesus-sandaler? På grund af en gammel skade i hælen er jeg nødt til at skåne foden mest muligt, og jeg har fundet nogle diskrete sandaler, der næsten ligner sko og ser nydelige ud, synes flere af mine kvindelige kolleger. Alligevel bekymrer det mig, om jeg kunne tages for at agitere for Jesus. Måske kan jeg i fremtiden søge dispensation, eller er det nok på tro og love at erklære, at det ikke er Jesus-sandaler, men blot de almindelige fra Ecco? Stig Glent-Madsen frabeder sig politisk detailregulering af religionen i retslokalet, og det med god grund, mener Sten Schaumburg-Müller lektor, ph.d. i retsfilosofi på Aarhus Universitet: - Rejser vi tilbage i Europas og Danmarks historie tegner der sig et billede af en retsstat, der voksede ud af religionen og efterlod liberale rammer til behandlingen af åndelige spørgsmål, siger han. KIRKEN SOM FØDSELSHJÆLPER Retsstaten har rødder tilbage i 1500-tallet, hvor den tyske kirkereformator Martin Luther gjorde op med den korrumperede pavekirke, der sad på Afgørende øjeblikke i forholdet religion retsstat : Reformationen gennemføres i Danmark. Den lutherske samfundsopdeling i et åndeligt og verdsligt regimente bliver fremherskende, men Christian III fastholder, at kongen er øverste myndighed tallet: Kongelig enevælde, hvor man fastholder kongen som kirkens øverste myndighed. 1683: Danske Lov. Her fastslås det, at kongen behersker kirken, og vi har en luthersk statskirke frem til : Grundloven. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. Religionsfrihed: Løfteparagraf. Folkekirkens forhold ordnes ved lov, men den har vi aldrig fået. Derfor administreres folkekirken fortsat af en minister, udnævnt af Folketinget. 14 ADVOKATEN nr 06/08