Leca fundamenter. Ydervægsfundamenter Skillevægsfundamenter

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Leca fundamenter. Ydervægsfundamenter Skillevægsfundamenter"

Transkript

1 fundamenter Ydervægsfundamenter Skillevægsfundamenter

2 Brochuren omhandler forskellige typer blokke og deres anvendelse i fundamenter under ydervægge og indvendige vægge. blokke fremstilles af letklinker, cement, vand og eventuel sand. blokke har grundet de mange hulrum gode varmeisolerende egenskaber kombineret med styrke, frostsikkerhed og lav vægt. letklinkerbeton er uorganisk og angribes ikke af råd, svamp eller insekter. Fugtsugningen er begrænset på grund af blokkenes struktur med grove porer mellem kornene. blokke fremstilles på en række fabrikker fordelt over hele landet. Deklarationer med blokkenes tekniske egenskaber, tolerancer m.m. udarbejdes af producenterne og kan rekvireres hos den aktuelle leverandør. Blokkene CE-mærkes i henhold til DS/EN som kategori 1 byggesten. blokke leveres i forskellige blokklasser og har tidligere haft benævnelser i relation til bl.a. styrker. Benævnelserne har nu kun relation til densiteten (rumvægten). blokke 600 De almindelige blokke 600 anvendes øverst i fundamenter grundet de gode varmeisoleringsmæssige, styrkemæssige og fugtmæssige egenskaber. Desuden anvendes de til massive og hule mure, brandvægge m.m. Formatet (L x H) er 490 x 190 mm, svarende til 500 x 200 mm indbygningsmål. Blokke i bredden 390 mm fås også i længden 248 mm, som med 2 mm limfuge i studsfugen giver et indbygningsmål på 250 mm. Se tabel 1. Blokke med anden deklareret densitet end 600 kg/m³ vil være forsynet med supplerende mærkning. blokke 800 blokke 800 anvendes til fundamenter, hvor der er behov for varmeisolerende blokke med større trykstyrke end blokke 600. blokke 800 har densitet 800 kg/m 3. blokke 800 er markeret med 2 stk. 8 mm brede riller i blokkenes liggeflade, så de kan skelnes fra øvrige blokke. Formatet (L x H) på blokke 800 svarer til de andre blokke. Bredderne er 120, 150, 190 og 230 mm. blokke 800 1/3 1/3 1/3 2

3 termblokke termblokke er sandwichblokke, der kombinerer den stærke letklinkerbeton med polystyrenisolering. Letklinkerbetonen fremstilles med samme materialeegenskaber som de massive blokke 600. termblokke fremstilles i fem bredder: 330 mm, 350 mm, 390 mm, 450 mm og 490 mm. Isoleringsindlægget er 75 mm ved bredderne 330 og 350 mm, 135 mm ved bredden 390 mm, 210 mm ved bredden 450 mm og 250 mm ved bredden 490 mm. mursten mursten fremstilles af letklinkerbeton med densitet 800 kg/m 3. I fundamenter anvendes de overvejende i forbindelse med tilpasninger til de forskellige højder under henholdsvis for- og bagmure. Stenene er også velegnede til skiftegangstilpasninger, fx ved døråbninger. 3 skifter mursten svarer til 1 skifte blokke og det almindelige planlægningsmodul 2 M. Levering blokprodukter leveres på paller og beskyttes mod nedbør med hætter eller plastfolie. Blokkene bør altid overdækkes, også når der er taget blokke fra pallerne, hvor overdækning kan ske med presenning eller lignende, så opfugtning fra nedbør undgås. Hver palle er forsynet med etiket med CE-mærke. Saint-Gobain Weber A/S Randersvej 75 Postboks Randers SV Tlf.: Produktionssted: Bredsten Landevej Gadbjerg DS/EN CPD cm Leca blok 600 Vægt pr. stk.: Stk. pr. palle: Produktionsdato: Deklarerede værdier, overensstemmelseserklæring og certifikat kan rekvireres pr. telefon eller hentes på 05 Stregkode Eksempel på etiket Vangebredden er 120 mm ved blokbredde 330, 390, 450 og 490 mm og 130 mm ved blokbredde 350 mm. flexhjørne flexhjørne anvendes ved opbygning af hjørner i konstruktioner med termblokke. skillevægsplader Som alternativ til blokke 600 som øverste skifte i skillevægsfundamenter kan der anvendes skillevægsplader. Disse leveres i tre formater med bredderne henholdsvis 100 mm og 120 mm. skillevægsplader produceres med samme materialeegenskaber som blokke 600. Mål og vægt blokke 600 blokke 800 termblokke Længde Højde Bredde mm Middel tørvægt Kg/stk. Transportvægt 100 5,6 6, ,7 7, ,4 9, ,6 12, ,9 14, ,2 18, ,4 21, ,6 22, ,8 25, ,0 12, ,9 9, ,2 12, ,1 15, ,1 19, ,6 16, ,8 17, ,8 17, ,0 16, ,1 16,2 flexhjørne Se foto 8,4 9,6 skillevægsplader ,6 13, ,5 8, ,4 16,6 mursten ,0 1,1 Tabel 1. Transportvægten angiver vægten inkl. den normale leveringsfugt. Efter oplagring uden beskyttelse mod nedbør kan blokkene have et større fugtindhold. 3

4 Styrkeforhold blokke kan bruges til den øverste del af fundamenter. Af hensyn til trykfordelingen på jorden under fundamentet og evt. uensartet jord er det nødvendigt, at den nederste del af fundamentet består af udstøbt beton. Se SBi-anvisning 231»Fundering af mindre bygninger«. Betonen skal have mindst samme bredde som blokkene ovenover, og blokkene skal være understøttet under hele blokbredden. Minimumsbredden er desuden afhængig af antal etager og eventuel kælder. Under ydervægge og bærende indervægge skal minimumshøjden på betonen være 300 mm, og under ikkebærende indervægge skal betonen tilsvarende have en minimumshøjde på 200 mm. Hvor det er hensigtsmæssigt, kan betonfundamentet alternativt udføres af udstøbningsblokke på et afretningslag af beton. Der skal tages hensyn til ensidigt jordtryk som fx ved skrånende terræn og ved høje sokler. blokkene opmures med 10 mm mørtel i alle liggefuger, så fugerne er helt udfyldte. Ved blokke, der er mindst 190 mm brede, kan der dog udføres fuger med op til 50 mm bred luftspalte i midten, når der tages hensyn til reduktion af det bærende tværsnit. Mørtlen skal være med en trykstyrke på mindst MC 4,5 MPa som fx en weber FM 5 funktionsmørtel eller en kalkcementmørtel KC 20/80/550. Studsfugerne udføres med weber bloklim eller samme mørtel som i liggefugerne. Større kræfter må ikke uden nærmere undersøgelse føres ned i blokke fx i nærheden af hushjørner. Det skal sikres, at blokkenes vederlagstryk ikke overskrides. Der skal tages hensyn til lasten, der findes ved beregning af husets stabilitet, og især hvor den resulterende last står helt ude på sokkelkanten. Ved bagmure med stor last (fx ved etagehuse) kan udformningen af vangerne foroven i et delt fundament eventuelt udføres med blokke 600 under formuren og blokke 800 under bagmuren. Ved koncentrerede laster, hvor omgivende murværk yder tilstrækkelig sidestøtte, kan vederlagstrykket øges. Tilstrækkelig sidestøtte kan opnås, når bredden på det omgivende murværk på begge sider af vederlaget er mindst halvdelen af vederlagsbredden. Tilstrækkelig sidestøtte a > 0,5 x b c > 0,5 x b a b c Styrker Murværk i normal inspektionsklasse blokke 600 blokke 800 termblokke (vangerne) MPa MPa MPa 4 Basistrykstyrke Vederlagstryk Bøjningstrækstyrke om liggefuger Bøjningstrækstyrke om studsfuger Elasticitetsmodul Tabel 2. Karakteristisk f k 2,3 3,8 2,3 Regningsmæssig f d 1,44 2,38 1,44 Regningsmæssig f d 1,44 2,38 1,44 Ved koncentrerede laster med tilstrækkelig sidestøtte f d 1,87 3,09 1,87 Karakteristisk f xk1 0,20 0,20 0,20 Regningsmæssig f xd1 0,12 0,12 0,12 Karakteristisk f xk2 0,45 0,45 0,45 Regningsmæssig f xd2 0,26 0,26 0,26 Karakteristisk E k Regningsmæssig E d

5 Stabilitet i fundamenter Ved massive eller sammenmurede blokkonstruktioner i fundamenterne vil vandrette laster på konstruktionen over fundamentet fra bl.a. vind normalt ikke have nogen stabilitetsmæssig betydning for fundamentet. Ydervægsfundamenter vil imidlertid på grund af de skærpede isoleringskrav som regel blive udført delt øverst i fundamentet, hvor formur og bagmur står på hver sin blok (eller vange i termblokke). For at sikre stabilitet og tolerancemuligheder skal bredden af blokke ved delte fundamenter mindst være mm bredere end væggen ovenover. Blokken bør fx være 120 mm under bagmuren og under bærende skillevægge med bredde mm. Blokkene kan være adskilt fra terrændækkets betonplade af fx kantisolering. Her skal hver vangedel betragtes som selvstændige bærende konstruktioner, der skal beregnes. Følgende forhold må den projekterende tage i betragtning ved beregning af sådanne fundamentdele: Optagelse af vandret last fra vind Optagelse af skivekræfter fra stabilitet Optagelse af jordtryk og eventuel kørsel Søjlevirkning i sokkel fra lodret last. Søjlelængde i væg over sokkel må eventuelt forøges, hvis væggen ikke kan påregnes fastholdt ved overkant sokkel Hvis terrændækkets betonplade er støbt ind over bagmursfundamentet, når fundamentet er delt eller består af termblokke, kan fundamentet betragtes som stabilt i sig selv. 5

6 Støder terrændækkets betonplade ind til fundamentet, og er kun det øverste skifte i fundamentet delt eller består af termblokke, kan fundamentet ligeledes betragtes som stabilt, uden der udføres supplerende foranstaltninger. Hvis de to øverste skifter i fundamentet er delt eller består af termblokke, og terrændækkets betonplade ikke går ind over bagmursfundamentet, skal der som hovedregel ske en forankring af fundamentet til terrændækkets betonplade. Murbinder Ved byggerier i 1 plan i bymæssig bebyggelse kan den øverste blok under bagmuren forankres til terrændækkets betonplade med 1 stk. 3 mm rustfast binder pr. blok. Forankringen udføres ved at banke den ene ende af binderen ind i kopenden inden opmuringen eller indmure den i studsfugen. Den anden udragende ende på binderen omstøbes i forbindelse med, at terrændækkets betonplade udstøbes. Tabel 4 angiver, hvilke last en henholdsvis 3 mm og 4 mm rustfri binder kan overføre. Udføres det delte fundament af separate blokke med løst placeret isolering imellem og i 2 skifters højde, placeres også 1 stk. 3 mm rustfast binder pr. blok i liggefugen mellem de 2 skifter. Rustfri binder 3 mm 4 mm Karakteristisk forankringsstyrke Regningsmæssig trækstyrke Tabel 4. 1,3 kn 2,5 kn 0,4 kn 0,7 kn 6 Ved regningsmæssige lodrette laster over de værdier, der er angivet i tabel 3, vil forankring til terrændækkets betonplade ikke være nødvendig. I lasterne skal eventuelt vindsug på taget være medregnet, og der skal regnes med nedre værdi af egenlasten. Blokbredde under bagmur, mm Tabel 3. Lodret last, kn/m Lejlighedsskel Fundamenter til lydisolerende dobbeltvægge udføres af 2 skifter 120 mm blokke, som holdes adskilt til 400 mm under gulvbetonens overside. Betonfundamentet herunder kan være fælles for de to vægge. Der må ikke være bindere eller anden fast forbindelse mellem blokkene. Mellem blokkene placeres en mindst 60 mm trykfast mineraluld.

7 Tilpasninger Ved fundamenter med 450 mm brede termblokke i de to øverste skifter og med en massiv blok 600 som underste skifte sammenmures det nederste skifte med en 350 mm og en 100 mm blok 600 med weber bloklim mellem de to blokke. Ved 490 mm brede termblokke i de øverste to skifter anvendes tilsvarende en 390 mm og en 100 mm blok som underste skifte. Alternativt til den sidste løsning kan en 350 mm bred blok 600 anvendes ved at dreje den 90º, så blokkens længde på 490 mm svarer til væggens bredde. Ved højdeforskelle på fundamentet for formur og bagmur, fx hvor gulvbetonen er støbt ind over fundamentets bagmursvange, kan udligning af højdeforskellen udføres ved at kombinere blokke med mursten. For at overholde et lavt linjetab ved fundamentet bør der dog altid være min. to skifter blokke i bagmursvangen under gulvbetonen. Radonsikring Radon er en radioaktiv luftart, der især kommer fra undergrunden. Den er yderst sundhedsskadelig. Det er derfor vigtigt at begrænse indholdet af radon i indendørs luft til så lavt et niveau som muligt. Ved nybyggeri kræves i bygningsreglementet, at radonniveauet er under 100 Bq/m 3. SBi-anvisning 233»Radonsikring af nye bygninger«indeholder vejledninger om, hvordan konstruktioner kan udføres, så de opfylder kravene i bygningsreglementet. Her nævnes bl.a., at da der er tale om lufttrykforskelle på op til 0,1 atmosfære mellem trykket over og under terrændækket, vurderes trykudligning som den mest effektive metode til at hindre radon i at trænge ind i bygninger. Samtidig anbefales at tætne konstruktioner mod jord bedst muligt. For at opnå dette skal den ansvarlige rådgiver indarbejde nødvendige detailløsninger både omkring trykudligning og tætning i de konkrete projekter. Det bør således også i projektet sikres, at der kan laves yderligere forbedringer, hvis der alligevel viser sig at være et for højt radonindhold, når huset er bygget. Trykudligningen kan udføres effektivt ved at føre et lodret rør fra et åbent lag af coated til over tag. Denne løsning skaber et passivt sug under terrændækket. Trykudligningen mellem de enkelte felter under gulvbetonen kan ske gennem blokke uden overfladebehandling, når de er anbragt ud for et permeabelt lag som fx et isolerende, kapillarbrydende lag af løs coated. Eventuelt kan hver anden studsfuge mellem blokkene stå åbne ud for laget af coated. Tætning over ydervægsfundamenter og skillevægsfundamenter udføres ved at forlænge grundmurspappen ind over gulvbetonen og fastklæbe den til gulvbetonen. Alternativt kan pappen føres ned under gulvbetonen, før denne udstøbes. Se mere på 7

8 Varmeledningsevne I DS 418, er reglerne for fastsættelse af materialers varmeledningsevne (l-værdi) beskrevet. For murværk af blokke bestemmes design-varmeledningsevnen direkte fra DS 418 ud fra blokdensiteter. Dette giver de værdier, der er angivet i tabel 5. Design-varmeledningsevne blokke 600 blokke 800 Indvendig W/m K Udvendig W/m K 0,22 0,23 0,28 0,30 mursten 0,36 0,40 Tabel 5. Ved blokke i fundamenter benyttes l design, udv i varmetabsberegningen ned til 0,4 m under terræn. Varmetab, ydervægsfundamenter I samlingen mellem terrændækket, ydervæggen og fundamentet begrænses varmetabet traditionelt ved at afslutte fundamentet med blokke og termblokke. Dette er en god, robust og gennemprøvet løsning. Ψ f Kravene til varmeisoleringen gennem fundamenter fremgår af bygningsreglementet og af brochuren»br 10 - de nye energibestemmelser«, som kan ses og downloades på leca. Varmetabet gennem fundamenter betegnes linjetab (Y f ). Beregninger af linjetabet viser, at løsninger med»den lune ramme«reducerer linjetabet væsentligt. Konstruktionen beskytter effektivt gulve og bagmur mod kulde i det kritiske område ud for gulvbetonen.»den lune ramme«er desuden let at udføre og meget stabil at bygge på. Linjetabet Y f er primært afhængigt af seks forhold: Terrændækkets U-værdi Gulvbetonens placering og tykkelse Ydervæggens konstruktion Udformning af fundamentets top Kantisolering mellem fundament og gulvbeton Sokkelhøjde Linjetabstabeller Linjetabet Y f i W/m K for forskellige løsninger og kombinationer er angivet i tabellerne 6-9 på efterfølgende sider, og værdierne er beregnet i henhold til DS 418. Fundamenterne er regnet udført med 10 mm fyldte fuger med normal mørtel. Linjetabsværdierne kan på den sikre side anvendes, hvor studsfugerne udføres med bloklim. Anvendelse af fugefilt i liggefuger mellem termblokke er vigtigt Hvor gulvbetonen er støbt ind over fundamentet, er der regnet med samme isolering foran gulvbetonen som i den ovenstående hulmur (se principløsning C på næste side). For konstruktioner med tilsvarende opbygning, men med anden varmeledningsevne for bagmur og anden U-værdi for gulvkonstruktionen, kan der interpoleres lineært over terrændækkets U-værdi og logaritmisk over bagmurens l-værdi. For at kunne interpolere mere nøjagtigt er der medtaget 3 decimaler. Linjetab for andre fundamenttyper kan ses på 8

9 Principløsninger A B C A: Gulvbetonen støder ind til fundamentet uden kantisolering B: Gulvbetonen støder ind til fundamentet med 15 mm kantisolering C: Gulvbetonen støbt ind over fundamentet. Samme isolering foran gulvbeton som i den ovenstående hulmur Linjetab Y f i W/m K for ydervægsfundamenter under tunge vægge Fundamentopbygning Tabel /350 mm blokke /350 mm termblok og blok mm termblokke Betonpladens placering. Se principløsninger A B C A B C A B C Terrændækkets U-værdi W/m²K l = 0,22 W/m K blokke/ porebetonblokke Bagmur l = 0,57 W/m K helvægge/ teglsten 1600 l = 1,9 W/m K Beton 0,20 0,221 0,222 0,231 0,15 0,184 0,194 0,204 0,10 0,176 0,185 0,195 0,20 0,203 0,209 0,221 0,15 0,164 0,177 0,191 0,10 0,142 0,168 0,180 0,20 0,204 0,207 0,213 0,15 0,181 0,184 0,189 0,10 0,171 0,174 0,179 0,20 0,169 0,174 0,179 0,15 0,143 0,148 0,152 0,10 0,135 0,139 0,144 0,20 0,161 0,166 0,172 0,15 0,132 0,138 0,144 0,10 0,123 0,129 0,136 0,20 0,162 0,164 0,167 0,15 0,141 0,143 0,146 0,10 0,127 0,129 0,132 0,20 0,144 0,147 0,149 0,15 0,120 0,123 0,125 0,10 0,110 0,113 0,115 0,20 0,138 0,143 0,147 0,15 0,112 0,117 0,121 0,10 0,102 0,107 0,110 0,20 0,144 0,146 0,154 0,15 0,122 0,124 0,126 0,10 0,108 0,109 0,111 Forudsætninger: Højde terræn til overkant gulv højst 150 mm Tykkelse bagmur højst 100 mm Tykkelse gulvbeton højst 100 mm 9

10 Linjetab Y f i W/m K for ydervægsfundamenter under tunge vægge Fundamentopbygning Betonpladens placering. Se principløsninger side 9 Terrændækkets U-værdi W/m²K l = 0,22 W/m K blokke/ porebetonblokke Bagmur l = 0,57 W/m K helvægge/ teglsten 1600 l = 1,9 W/m K Beton 390 mm termblokke og blok /490 mm termblokke 450/490 mm termblokke og blok 600 Tabel 7, *interpolerede værdier A B C A B C A B C 0,15 0,115 0,118* 0,122 0,10 0,102 0,104* 0,108 0,15 0,106 0,111* 0,116 0,10 0,094 0,098* 0,103 0,15 0,123 0,125* 0,127 0,10 0,108 0,109* 0,111 0,15 0,116 0,119* 0,123 0,10 0,106 0,109* 0,112 0,15 0,109 0,113* 0,117 0,10 0,099 0,103* 0,107 0,15 0,118 0,121* 0,124 0,10 0,103 0,105* 0,108 0,15 0,106 0,108* 0,110 0,10 0,092 0,093* 0,096 0,15 0,099 0,102* 0,106 0,10 0,085 0,088* 0,092 0,15 0,110 0,112* 0,115 0,10 0,091 0,092* 0, Forudsætninger: Højde terræn til overkant gulv højst 300 mm Tykkelse bagmur højst 120 mm Tykkelse gulvbeton højst 100 mm

11 Linjetab Y f i W/m K for ydervægsfundamenter under døre/vinduer til gulv Fundamentopbygning 120 mm blok på en termblok. Principløsning A og B Indstøbt dæk på 2 stk. termblokke Principløsning C Tabel 8. Kantisolering under bundkarm (mm) Terrændækkets U-værdi W/m²K Forudsætninger: Linjetab Y k for samling fundament/bundkarm, i henhold til DS 418, er indregnet Luftspalte mellem ramme og bundkarm højst 10 mm Bredde bundkarm minimum 115 mm Højde terræn til overkant gulv højst 300 mm Tykkelse gulvbeton højst 100 mm Alu. Bundkarm dør/vinduer PVC/ komposit Træ/ alu. 0,20 0,444 0,394 0,394 0,15 0,416 0,366 0,366 0,10 0,406 0,356 0,356 0,20 0,253 0,234 0,214 0,15 0,225 0,205 0,185 0,10 0,212 0,192 0,172 0,20 0,213 0,173 0,163 0,15 0,184 0,144 0,134 0,10 0,170 0,130 0,120 0,20 0,692 0,642 0,642 0,15 0,669 0,619 0,619 0,10 0,651 0,601 0,601 0,20 0,291 0,271 0,251 0,15 0,267 0,247 0,227 0,10 0,241 0,221 0,201 0,20 0,236 0,196 0,186 0,15 0,212 0,172 0,162 0,10 0,190 0,150 0,140 Linjetab Y f i W/m K for ydervægsfundamenter under træskeletvægge Fundamentopbygning Terrændækkets U-værdi W/m²K Ydervæg Træskelet med U-værdi 0,17 W/m²K. Isolering i ydervæg overlapper kantisolering med 45 mm 0,20 0,160 0,15 0,122 2 stk. 190 mm blokke mm kantisolering 0,10 0,108 0,15 0,099 0,12 0,092 1 stk. 330 mm termblok på blok mm kantisolering Tabel 9. 0,10 0,088 Forudsætninger: Højde terræn til overkant gulv højst 300 mm Tykkelse gulvbeton højst 100 mm 11

12 Varmetab, skillevægsfundamenter Ved indvendige vægge med blokke som den øverste del af skillevægsfundamentet beskyttes væggens nederste del og gulvbetonen mod afkøling og kondens. Ψ k Ψ k Erfaringsblad (13) »Terrændæk - Kuldebroer ved indervægge og rørgennemføringer«fra BYG-ERFA beskriver bl.a. effekten af kuldebroer i terrændæk som følge af skillevægsfundamenter. Varmetabet igennem skillevægsfundamenter beregnes i henhold til DS 418. Dette varmetab skal medregnes til det samlede varmetab fra terrændækket eller kældergulvet. Angivelse af spring i isoleringsværdierne Tabel 10 angiver de linjetab og U- værdier, der skal regnes med ved forskellige opbygninger af skillevægsfundamentet. Værdierne for linjetabet Y k i tabellen er for hvert enkelt spring i isoleringsværdierne. I henhold til DS 418 medregnes linjetab under 0,02 W/m K ikke. Linjetab og U-værdier Fundamentopbygning Linjetab Y k W/m K U-værdi W/m²K 3 blokke 600-0,24 2 blokke 600 0,30 1 skillevægsplade højde 330 mm 1 skillevægsplade højde 400 mm 0,30 0,26 1 blok 600 0,03 0,38 Beton 0,09 0,53 Tabel 10. Det øgede varmetab i forbindelse med skillevægsfundamenter fremkommer dels grundet dårligere U-værdi for fundamentet og dels et linjetab for hvert spring i isoleringsværdierne. Der er altid 2 spring i isoleringsværdierne omkring et skillevægsfundament. Eksempel på terrændækkets resulterende U-værdi For at vise skillevægsfundamenters betydning for den samlede isolering i terrændækket sammenlignes et skillevægsfundament med 2 skifter blokke med et fundament helt af beton. U-værdi terrændæk (U d ) (isoleret del): 0,15 W/m²K Areal isoleret del af terrændæk (A d ): 125 m² Skillevægsfundamentsbredde: 190 mm Længde skillevægsfundament (l k ): 20 m Areal skillevægsfundament (A k ) :0,19 20 = 3,80 m² Værdier for linjetab (Y k ) og U- værdien for skillevægsfundamenter (U k ) er taget fra tabel 10. Resulterende U-værdi = (A d U d ) + (A k U k ) + (l k 2 Y k ) A + A d k Med 2 blokke = 125 0,15 + 3,80 0, ,00 ~ 0, ,80 Med betonfundament = 125 0,15 + 3,80 0, ,09 ~ 0, ,80 Eksemplet viser, at den resulterende U-værdi er meget afhængig af, hvilken type skillevægsfundament, der anvendes. 12

13 For at kompensere for kuldebroen skal isoleringen i terrændækket øges, hvorved virkningen fra det dårligere isolerende skillevægsfundament opvejes. Dette gøres nemt med løs coated, der er et løsfyldprodukt, som kan udlægges i præcis den tykkelse, der ønskes. Ekstra coated i mm 3 blokke 2 blokke 1 blok Betonfundament Tabel 11. Terrændæk U-værdi W/m²K 0,10 Fundamentopbygning Fundamentbredde mm Areal forhold skillevægsfundament/ isoleret del af terrændæk 1 % 3 % 5 % ,15 Alle , , ,15 Alle , ,10 0,15 0,20 0,10 0,15 0,20 I brochuren» terrændæk«, som kan ses og downloades på hjemmesiden findes U-værdier for forskellige tykkelser af laget Tabel 11 viser hvor meget ekstra løs coated, der skal bruges i terrændækket for at opveje det øgede varmetab igennem skillevægsfundamentet og dermed opnå den ønskede U-værdi. Ved således at øge laget, så der opnås den ønskede resulterende U-værdi for hele terrændækket, fås en forøgelse af isoleringen også ved ydervægsfundamenterne. Her vil der derfor i tabellerne for linjetab på side 9 11 som indgangsparameter for terrændækkets U-værdi kunne anvendes U-værdien medregnet tillægsisoleringen, hvilket medfører en lavere linjetabsværdi. Tabelværdier kan interpoleres med hensyn til U-værdi, fundamentsbredde og arealforhold. Værdien i de markerede felter er i praksis ikke realistiske, men indikerer blot kuldebroens omfang og store betydning. 13

14 Opmuring af fundamenter Paller med blokke placeres med kran, truck eller andet egnet hjælpemiddel så tæt ved brugsstedet som muligt. Håndteringen af blokkene skal foretages på en sådan måde, at sundhedsskadelige påvirkninger undgås. Arbejdet kan f.eks udføres med en såkaldt»blokløfter«, som er et enkelt, robust teknisk hjælpemiddel, som kan være med til at begrænse tunge løft og dårlige arbejdsstillinger.»blokløfteren«monteres på en rendegraver eller en gravemaskine. Via en svingarm med løbekat samt en aflaster løftes blokkene med en tang uden besvær fra pallen til opmuring. Arbejdsmetoden og»blokløfteren«er beskrevet i faktablad fra BAR. Ved håndtering af blokke under Arbejdstilsynets vægtgrænser (Atvejledning D 3.1 om løft, træk og skub) løftes blokkene tæt på kroppen på en måde, så ryggen forbliver rank, og vrid undgås. Der bør anvendes arbejdshandsker ved håndteringen. Alternativt kan blokkene sættes i den»våde«beton, hvis det sikres, at betonen er så frisk, at der opnås tilstrækkelig vedhæftning til blokkene. Studsfuger skal udføres med bloklim eller mørtel. Løsningen giver ingen mulighed for opretning af eventuelle skævheder eller for højdejusteringer, så tolerencer må udlignes i efterfølgende skifter. Såfremt jorden ikke er tilstrækkelig selvdrænende, skal der etableres et omfangsdræn langs husets ydervægsfundamenter. Murpap anvendes ikke under blokke, der indgår i fundamenter. Opsugning af fugt fra underlaget er meget ringe på grund af blokkenes struktur med grove hulrum mellem kornene med lukkede celler. Ved opmuringen har den beskedne sugning den fordel, at man får bedre tid til at rette blokkene ind, før mørtlen»suges død«. Blokkene skal således ikke forvandes inden opmuring. Der mures i forbandt (min. 0,4 x blokhøjden = 76 mm). Ved anvendelse af termblokke murer man hjørnerne op med flexhjørner og fylder hullet ud med isolering af mineraluld eller polystyren i forbindelse med opmuringen. flexhjørnet passer som udgangspunkt til 390 mm termblokke. Ved fundamenter med 330 og 350 mm brede termblokke tilpasses flexhjørnet ved at øge den indvendige fuge eller ved at tilskære flexhjørnet til henholdsvis længden 330 eller 350 mm. Tilskæring og tilpasning af termblokke Løs isolering Ved hjørner med henholdsvis 450 eller 490 mm brede termblokke tilskæres den ene termblok i den indvendige vange i det indadgående hjørne. Der bortskæres henholdsvis 60 x 200 mm ved 450 mm brede termblokke og 100 x 240 mm ved 490 mm brede termblokke. Hulrummet, der opstår ved flexhjørnet, udfyldes med isolering af mineraluld eller polystyren. Vangedel bortskæres og erstattes af løs isolering 120 mm blok tilskæres på længde 14 Blokkene opmures direkte på den bærende fundamentbeton. Denne skal altid være bredere end eller lig med blokkenes bredde. Alternativt kan forbandtet opnås ved at starte hvert skifte med en 120 mm blok 600, der tilskæres, så længden af denne svarer til termblokkens bredde.

15 Enden af den første termblok stødes op til denne blok, men inden er vangen på indersiden afkortet i en længde, der svarer til isoleringsindlæggets bredde. Der fortsættes herefter med hele termblokke i begge retninger. Hulrummet efter den vangedel, der er skåret bort, udfyldes med isolering af mineraluld eller polystyren. Ved næste skifte startes vinkelret på skiftet nedenunder. Ved opmuringen af fundamenterne udføres fugerne som 10 mm fyldte fuger, og der anvendes en mørtel som fx en weber FM 5 funktionsmørtel eller en kalkcementmørtel KC 20/80/550. Funktionsmørtlen er den smidigste og letteste at arbejde med. Studsfugerne kan udføres som limede fuger med weber bloklim, der påføres med en 8 mm tandspartel. termblokke mures med mørtel i liggefugerne, der skal være helt udfyldt undtagen området mellem blokkenes isoleringskerner. Her placeres en fugefilt af mineraluld, der svarer til bredden af blokkenes isoleringskerner. I studsfugerne anbefales anvendelse af weber bloklim. Ved studsfugerne er termblokkene udformet på en sådan måde, at blokkene - efter der er påført bloklim på vangerne med en tandspatel - kan henmures, så isoleringskernerne i studsfugerne stødes tæt sammen. Vælger man at mure med traditionel mørtel i studsfugerne, skal der som i liggefugen placeres en fugefilt af mineraluld ud for isoleringskernen. mursten mures altid med fyldte fuger. Tabel 12 angiver pr. skifte det forventede nettomørtel- og bloklimforbrug eksklusiv spild pr. løbende meter fundament. Forbruget er angivet i kg pr. meter. Mørtel- og limforbrug blokke termblokke 390 mm mursten 110 mm 2,0 Tabel 12. Til blokke, der er mindst 290 mm brede, kan der mures med fuger med op til en 50 mm bred luftspalte i midten, når der ved projekteringen er taget hensyn til reduktionen i det bærende tværsnit. En 2 kg klaphammer er en god hjælp, når blokkene skal rettes ind, men må kun bruges straks efter, at blokkene er lagt i mørtlen. Til lettelse af arbejdet kan anvendes en mørtelslæde, der nemt kan fremstilles på byggepladsen. Mørtlen udlægges således, at mørtelstriberne bliver helt udfyldte. Hvor de øverste to skifter af fundamentet udføres af termblokke, skal der ikke bindere i liggefugen mellem blokkene. Udføres de øverste to skifter af 600 mm Mørtel kg/m Ligge- og studsfuger Liggefuger alene Blokbredde +5 mm Bloklim kg/m Studsfuger alene 290 mm 5,8 4,2 0,4 330 mm 6,7 4,8 0,5 350 mm 7,1 5,1 0,5 (l = 490 mm) 8,0 5,7 0,5 (l = 248 mm) 10,3 5,7 1,0 330 mm 3,5 0,4 350 mm 3,8 0,4 390 mm 3,5 0,4 450 mm - 3,5 0,4 490 mm - 3,5 0,4 25 mm 15 mm 21 x 120 mm adskilte blokke med isolering imellem, skal der placeres rustfast bindere i de mellemliggende liggefuger. Fundamentet skal forankres til terrændækket i henhold til det aktuelle projekt og som beskrevet under»stabilitet«midt på side 6. Fundamenter holdes adskilt fra tilstødende gulvbeton med murpap eller isoleringsstrimler. Ved høje sokler over terræn indlægges svindarmering i hvert skifte. Denne udføres af 2 stk Bi-stål 40 eller 2 stk. ribbet armeringsstål 6 mm. De placeres i hver side af fundamentet med et dæklag til det fri på mindst 30 mm. Mørtlen udlægges således, at fugearmeringen bliver fuldstændigt omstøbt. Armeringen skal være korrosionsfast i den eksponeringsklasse for miljøpåvirkning, hvori den anvendes. Det vil sige, at der fx ved formursvanger skal anvendes korrosionsbestandig armering. En bajonetsav med hårdmetalklinge er et godt værktøj til deling og smigskæring af blokkene. Disse kan også let og hurtigt deles med en almindelig blokklipper eller en håndsav med hårdmetalklinge. Mindre bearbejdning kan udføres med økse eller murhammer. termblokke kan klippes, når man først gennemskærer isoleringen med en kraftig håndstiksav. Blokkene bør beskyttes mod tilfældig opfugtning fra nedbør, og de færdige fundamenter skal sikres mod vejrligsskader, bl.a. frost. Mørtelslæde 15

16 Sokkeltætning, puds og efterbehandling Ydervægsfundamenter skal tætnes på den udvendige side med en grovgrunding. Denne føres helt ned på fundamentbetonen under blokkene. Inden grovgrundingen påføres, repareres og tætnes eventuelle skår og fuger. Der bruges samme mørtel som til grovgrundingen. Med en afsluttende sokkelpuds får fundamenterne en jævn, ensartet overflade. Pudsen beskytter samtidig grovgrundingen mod beskadigelse fx ved havearbejde. Grovgrundingen udføres med cement og sand 1:3 i en tyktflydende blanding, der sprøjtes, kastes eller trækkes på med stålbræt. Straks herefter»stødes af«, således at laget får en ensartet tykkelse på 2-3 mm. Herefter kostes laget igennem. Som forebyggelse mod revnedannelser kan grovgrundingen alternativt udføres med weber.multi 280 i en lagtykkelse på 4-5 mm og eventuelt ilagt weber.therm 397 EF armeringsnet (glasfibernet). Pudsning, der bør udføres så sent i byggeprocessen som muligt, kan udføres med kalkcementmørtel KC 35/65/650 eller tilsvarende. Ved middel til hårde påvirkninger foreslås den stærkere blanding KC 20/80/550, men den svinder mere og revner nemmere. Sokler, der vil blive udsat for middel til stærke påvirkninger eller forhold, der svarer til aggressivt miljø, kræver stærkere pudsmaterialer, som må udvælges til den aktuelle opgave. Specialprodukter til tætning og puds kan ses og vælges på hjemmesiden www. weber.dk Grovgrunding og puds holdes hver især fugtige i nogle døgn og beskyttes mod udtørring af sol og vind. Klik ind på og bliv opdateret om den nyeste tilgængelige viden om produkterne, anvendelsesmuligheder og løsninger. Fundament- og terrændækdetaljer kan ses og downloades på dk, hvor Weber har medvirket i udarbejdelsen af mur- og tagdetaljerne sammen med bl.a. Teknologisk Institut. Hensigten med brochuren er at videregive nyttige erfaringer om produkternes egenskaber og anvendelse. Informationerne er udarbejdet som forslag til brug for de ansvarlige ved den enkelte opgaves projektering og udførelse. Saint-Gobain Weber A/S påtager sig ikke ansvar for dimensionering, projektering eller noget juridisk ansvar for de vejledende informationer indeholdt i denne brochure. letklinker produceres i Danmark af Saint-Gobain Weber A/S, som er en miljøbevidst virksomhed, der er underlagt både intern og ekstern kvalitetskontrol. Saint-Gobain Weber A/S, værket, har kvalitetsstyringssystem efter DS/EN ISO 9001 og miljøstyringssystem efter DS/EN ISO Scan QR-koden med din smartphone og få yderligere information. Dato: Marts 2012 Gruppe: Terrændæk og fundamenter Saint-Gobain Weber A/S Randersvej 75, Hinge DK-8940 Randers SV Tel.: Fax: Weber er del af Saint-Gobain, som er en af verdens største industrikoncerner inden for byggeprodukter. Weber producerer og markedsfører et omfattende sortiment af mineralsk baserede byggematerialer og -systemer. Alle vores produkter er af høj kvalitet og fremstillet af naturlige råstoffer, som belaster miljøet mindst muligt. Vil du vide mere om Weber, så tjek

Leca fundamenter. Eksempler på linietab ved ydervægsfundamenter. Se også linietabsværdier på hjemmesiden www.weber.dk/leca

Leca fundamenter. Eksempler på linietab ved ydervægsfundamenter. Se også linietabsværdier på hjemmesiden www.weber.dk/leca Dato: November 2009 Blad: 09-08 Gruppe: Terrændæk og fundamenter Eksempler på linietab ved ydervægsfundamenter Se også linietabsværdier på hjemmesiden www.weber.dk/leca Leca blokke 600 Leca blokke 800

Læs mere

Leca systemvæg. Arbejdsanvisning

Leca systemvæg. Arbejdsanvisning Leca systemvæg Arbejdsanvisning Denne brochure omhandler arbejdsteknik i forbindelse med udførelse af skillevægge og bagmure med Leca systemblokke. For mere generelle oplysninger i forbindelse med Leca

Læs mere

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Vejledning... 2 Tung ydervæg/hulmur... 3 Let ydervæg... 18 Tungt erhverv... 22 Dør/vindue... 27 Kældervægge... 30 1 Vejledning Forudsætninger linjetab

Læs mere

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen 12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

afsnit 3 Kældervægge Indhold:

afsnit 3 Kældervægge Indhold: afsnit 3 Kældervægge Indhold: 3.1 Kælderydervægge.............. 34 3.2 løsninger....................... 35 3.3 Produktoversigt/ anvendelsesnøgle................36 3.4 Forbrug.........................36

Læs mere

Terrændæk med skillevægsfundamenter. Linietab - Merisolering

Terrændæk med skillevægsfundamenter. Linietab - Merisolering Blad: 9-7/7.4 Gruppe: Terrændæk og fundamenter Terrændæk med skillevægsfundamenter. Linietab - Merisolering Der skal i henhold til myndighedskrav tages hensyn til varmetabet gennem kuldebroer. Skillevægsfundamenter

Læs mere

Lecaterm -blokke. Lecaterm -blokke - nu i 3 typer 390 mm brede U-værdi 0,29 W/m 2 K. 350 mm brede U-værdi 0,31 W/m 2 K

Lecaterm -blokke. Lecaterm -blokke - nu i 3 typer 390 mm brede U-værdi 0,29 W/m 2 K. 350 mm brede U-værdi 0,31 W/m 2 K Blad: 06-19/02.01 Gruppe: Vægge Lecaterm -blokke Lecaterm -blokke - nu i 3 typer 390 mm brede U-værdi 0,29 W/m 2 K 350 mm brede U-værdi 0,31 W/m 2 K 330 mm brede U-værdi 0,32 W/m 2 K Dansk Leca A/S, Hingeværket

Læs mere

afsnit 3 Kældervægge Indhold:

afsnit 3 Kældervægge Indhold: 34 afsnit 3 Kældervægge Indhold: 3.1 Kælderydervægge...36 3.2 løsninger...37 3.3 Produktoversigt/ anvendelsesnøgle...38 3.4 Forbrug...38 3.5 Opmuring... 40-41 3.6 Overfladebehandling og fugtsikring...42

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energioptimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

Dette afsnit omhandler Leca blokkes og Leca termblokkes anvendelse til ydervægge og skillevægge.

Dette afsnit omhandler Leca blokkes og Leca termblokkes anvendelse til ydervægge og skillevægge. 17/01/2018 PROJEKTERING Dette afsnit omhandler blokkes og termblokkes anvendelse til ydervægge og skillevægge. Anvendelsesområderne spænder fra småhuse og boliger til kontorer og institutioner. Arbejdet

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Kældervægge i bloksten

Kældervægge i bloksten Kældervægge i bloksten Fundament - kælder Stribefundamenter under kældervægge udføres som en fundamentsklods af beton støbt på stedet. Klodsen bør have mindst samme bredde som væggen og være symmetrisk

Læs mere

Mål og vægt PROJEKTERING AF KÆLDERVÆGGE. Leca blokke til kælderydervægge har mange fordele:

Mål og vægt PROJEKTERING AF KÆLDERVÆGGE. Leca blokke til kælderydervægge har mange fordele: 15/12/2017 PROJEKTERING AF KÆLDERVÆGGE Leca blokke til kælderydervægge har mange fordele: bidrager væsentligt til varmeisoleringen og modvirker kuldebroer blokkene er ubrændbare blokkene er uorganiske

Læs mere

afsnit 2 Fundamenter Indhold:

afsnit 2 Fundamenter Indhold: 22 afsnit 2 Fundamenter Indhold: 2.1 Fundamentet... 24 2.2 Løsninger...25-27 2.3 Produktoversigt/ anvendelsesnøgle...28 2.4 Forbrug...29 2.5 Udførelse...30-31 2.6 Fundamenter i øvrigt...32-33 23 13 2.1

Læs mere

Fra kælder til skorsten Fra nybyggeri til renovering. Weber. håndbogen

Fra kælder til skorsten Fra nybyggeri til renovering. Weber. håndbogen Fra kælder til skorsten Fra nybyggeri til renovering Weber håndbogen Weber håndbogen dit daglige arbejdsværktøj Så er vi klar med en opdateret version af vores populære byggehåndbog. Håndbogen er først

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden.

BYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden. BYGNINGSREGLEMENT 2015 Leca løsninger, der kan anvendes til at hjælpe med at opfylde kravene i bygningsreglement 2015 Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige

Læs mere

Leca blokmure. Ydermure Skillevægge

Leca blokmure. Ydermure Skillevægge blokmure Ydermure Skillevægge Denne brochure omhandler blokkes og termblokkes anvendelse til ydervægge og skillevægge. Anvendelsesområderne spænder fra småhuse og boliger til kontorer og institutioner.

Læs mere

Multipladen. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton

Multipladen. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton Multipladen Inspiration og Teknik kvalitetsporebeton Multipladen Multipladen enkelt og effektivt Multipladen fra H+H Danmark A/S er én af hjørnestenene i produktsortimentet et enkelt og effektivt system,

Læs mere

Letklinker- og udstøbningsblokke Håndtering og opmuring

Letklinker- og udstøbningsblokke Håndtering og opmuring Letklinker- og udstøbningsblokke Håndtering og opmuring Marts 2015 2. udgave SfB (21) (22) Ff5 Håndtering og opmuring 2 Udgiver Blokgruppen, Dansk Beton Sekretariat: Dansk Beton Blokgruppen Nørre Voldgade

Læs mere

Fra kælder til skorsten Fra nybyggeri til renovering. Weber. håndbogen

Fra kælder til skorsten Fra nybyggeri til renovering. Weber. håndbogen Fra kælder til skorsten Fra nybyggeri til renovering Weber håndbogen Weber håndbogen dit daglige arbejdsværktøj Så er vi klar med en opdateret version af vores populære byggehåndbog. Håndbogen er først

Læs mere

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark.

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark. 3.7 Letklinker Af Erik Busch, Saint-Gobain Weber A/S Letklinker er brændt ler ligesom teglmursten og tegltagsten. Under brændingen deler lermassen sig i mange små kugleformede stykker i forskellige størrelser

Læs mere

- i grunden det bedste underlag

- i grunden det bedste underlag - i grunden det bedste underlag 1 4. udgave Forord Gennem mere end 65 år er LECA brugt til at bygge sunde boliger, og LECA indgår som en naturlig del af lavenergibyggeri i Danmark. LECA letklinker produceres

Læs mere

Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong

Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong kældervægge af ytong - projektering og udførelse I dette hæfte beskrives vigtige parametre for projektering af kældervægge med Ytong samt generelle monteringsanvisninger.

Læs mere

Håndtering og opmuring af blokke

Håndtering og opmuring af blokke Håndtering og opmuring af blokke ANVISNING: SfB (12)(21)(22) F f5 (12)(21)(22) E f2 1. udgave November 2005 Letklinkerblokke og udstøbningsblokke (fundablokke) blokke til byggeriet Dansk Beton Industriforenings

Læs mere

Leca terrændæk. Terrændæk i boliger, kontorer, industri m.m.

Leca terrændæk. Terrændæk i boliger, kontorer, industri m.m. Leca terrændæk Terrændæk i boliger, kontorer, industri m.m. Terrændækket er betegnelsen for husets gulvkonstruktion, når denne opbygges direkte på bæredygtig jord. Løse Leca letklinker indgår naturligt

Læs mere

Sundolitt Funderingssystem

Sundolitt Funderingssystem Sundolitt Funderingssystem Sundolitt reducerer CO 2 -udledning oktober 2008 Effektivt Miljørigtigt Økonomisk System til såvel let som tungt byggeri En del af Sunde-gruppen - i Danmark, Norge, Sverige,

Læs mere

Definitioner. Aggressivt miljø:

Definitioner. Aggressivt miljø: Definitioner Aggressivt miljø: Armeret murværk: Armeringssystemer: Basisstyrker: Blokke: Blokklasse: Bruttodensitet: Brændt kalk: Byggesten: Cementmørtel, C-mørtel: Forbandt: Funktionsmørtel: Særligt fugtigt

Læs mere

Værd at vide om Leca letklinker

Værd at vide om Leca letklinker Dato: December 29 Blad: 1-1 Gruppe: Generelt Værd at vide om Leca letklinker LECA er forbogstaverne i den engelske betegnelse for det færdige produkt: Light Expanded Clay Aggregate Leca er et registreret

Læs mere

Leca blokmure. Leca blokke er: lette stærke frostsikre uorganiske ubrændbare fugtafvisende varmeisolerende. Denne brochure omhandler:

Leca blokmure. Leca blokke er: lette stærke frostsikre uorganiske ubrændbare fugtafvisende varmeisolerende. Denne brochure omhandler: Dato: September 2009 Blad: 06-22 Gruppe: Vægge blokmure blokke er: lette stærke frostsikre uorganiske ubrændbare fugtafvisende varmeisolerende Denne brochure omhandler: styrker U-værdier udførelse brandegenskaber

Læs mere

Vægelementet. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton

Vægelementet. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton Vægelementet Inspiration og Teknik kvalitetsporebeton Vægelementet Vægelementet solide fordele Vægelementet fra H+H Danmark A/S er den professionelle løsning til bagmure og skillevægge. Et effektivt system,

Læs mere

27.01 2012 23.10 2013

27.01 2012 23.10 2013 Tegningsnr. Emne Dato: (99)01 Tegningsliste 27.01-2012 Dato rev: (99)12.100 Niveaufri adgang (99)12.110 Facademur ved fundament 27.01-2012 27.01-2012 (99)21.100 Indvendig hjørnesamling - Lejlighedsskel,

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

Terrændækket er betegnelsen for husets gulvkonstruktion, når denne opbygges direkte på bæredygtig jord.

Terrændækket er betegnelsen for husets gulvkonstruktion, når denne opbygges direkte på bæredygtig jord. 19/12/2017 UDFØRELSE Leca terrændæk Terrændækket er betegnelsen for husets gulvkonstruktion, når denne opbygges direkte på bæredygtig jord. Løse Leca letklinker indgår naturligt i denne konstruktion som

Læs mere

Jackon. Siroc sokkel. Sokkelelement til fundering af terrændæk. Effektiv isolering Let udførelse Tidsbesparende God økonomi F U N D I N G

Jackon. Siroc sokkel. Sokkelelement til fundering af terrændæk. Effektiv isolering Let udførelse Tidsbesparende God økonomi F U N D I N G Jackon Siroc sokkel F U N D ER I N G Sokkelelement til fundering af terrændæk Effektiv isolering Let udførelse Tidsbesparende God økonomi 02-2008 erstatter 09-2007 Siroc sokkel Terrændæk på en enkel måde

Læs mere

Porotherm teglblokke. - en teknologisk, gennemtestet og komplet løsning

Porotherm teglblokke. - en teknologisk, gennemtestet og komplet løsning Porotherm teglblokke - en teknologisk, gennemtestet og komplet løsning Porotherm teglblokke en teknologisk, gennemtestet og komplet løsning POROTHERM teglblokke fra Wienerberger er fremstillet af ler,

Læs mere

Sådan får du det bedste terrændæk

Sådan får du det bedste terrændæk Gode tips og konkret vejledning om kombi-løsningen fra A-Z Kort om Dansk Leca A/S Dansk Leca A/S er en af Europas største producenter af R letklinker. Under det registrerede varemærke fremstilles og sælges

Læs mere

Konstruktionsvalg (forslag) ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Konstruktionsvalg (forslag) ETAGEBOLIGER BORGERGADE Indhold YDER FUNDAMENTER... 3 SKITSER... 3 KRAV IHT. TYPER... 3 INDER FUNDAMENTER... 4 SKITSER... 4 KRAV IHT. TYPER... 4 TERRÆNDÆK INDVENDIG... 5 SKITSER... 5 KRAV IHT. TYPER... 5 TERRÆNDÆK UDVENDIG /

Læs mere

EPS-søjler 20-dobler styrken i fuldmuret byggeri

EPS-søjler 20-dobler styrken i fuldmuret byggeri EPS-søjler 20-dobler styrken i fuldmuret byggeri Bærende murværk bliver ofte udført med en række stabiliserende stålsøjler. Det er et fordyrende led, som kan føre til, at det fuldmurede byggeri fravælges.

Læs mere

JACKON Ì EFFEKTIV ISOLERING Ì LET UDFØRELSE Ì TIDSBESPARENDE Ì GOD ØKONOMI SOKKELELEMENT. Lette løsninger for et bedre klima!

JACKON Ì EFFEKTIV ISOLERING Ì LET UDFØRELSE Ì TIDSBESPARENDE Ì GOD ØKONOMI SOKKELELEMENT.  Lette løsninger for et bedre klima! JACKON SOKKELELEMENT Ì EFFEKTIV ISOLERING Ì LET UDFØRELSE Ì TIDSBESPARENDE Ì GOD ØKONOMI 02-2015 (1. revidering 06-2016) www.jackon.dk Lette løsninger for et bedre klima! Terrændæk på en enkel måde Jackon

Læs mere

(90)01. Tegningsnr. Emne Dato. Tegningsliste 11.03-2013 (90)01. (90)12.100 Niveaufri adgang 11.03-2013. (90)12.110 Facademur ved fundament 11.

(90)01. Tegningsnr. Emne Dato. Tegningsliste 11.03-2013 (90)01. (90)12.100 Niveaufri adgang 11.03-2013. (90)12.110 Facademur ved fundament 11. Tegningsnr. Emne Dato (90)01 Tegningsliste (90)12.100 Niveaufri adgang (90)12.110 Facademur ved fundament (90)21.110 Indvendig hjørnesamling - Lejlighedsskel, Ytong Porebeton (90)21.120 Facademur - Udvendigt

Læs mere

Optimerede konstruktioner til nye isoleringskrav

Optimerede konstruktioner til nye isoleringskrav Optimerede konstruktioner til nye isoleringskrav Skræddersyede konstruktioner og produkter fra A/S til - samlinger ved vinduer - fundamenter - terrændæk Værktøj til de nye varmetabskrav A/S har gjort det

Læs mere

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL FORUDSÆTNINGER Dette eksempel er tilrettet fra et kursus afholdt i 2014: Fra arkitekten fås: Plantegning, opstalt, snit (og detaljer). Tegninger fra HusCompagniet anvendes

Læs mere

Undgå stålsøjler i fuldmuret byggeri

Undgå stålsøjler i fuldmuret byggeri A/S Randers Tegl Mineralvej 4 Postbox 649 DK 9100 Aalborg Telefon 98 12 28 44 Telefax 98 11 66 86 CVR nr. 20 40 02 34 www.randerstegl.dk E-mail: tegl@randerstegl.dk Undgå stålsøjler i fuldmuret byggeri

Læs mere

afsnit 1 Terrændæk Indhold:

afsnit 1 Terrændæk Indhold: 6 afsnit 1 Terrændæk Indhold: 1.1 Terrændæk...8 1.2 Løsninger, bolig...9-10 1.3 Produktoversigt/ anvendelsesnøgle...11 1.4 Levering...12 1.5 Forbrug...12 1.6 Udførelse...13-15 1.7 Løsninger, industri...16-17

Læs mere

Leca. Weber Leca X Radonsikring i nybyggeri. Montagevejledning. Lorem ipsum underoverskrift

Leca. Weber Leca X Radonsikring i nybyggeri. Montagevejledning. Lorem ipsum underoverskrift Weber Leca X Radonsikring i nybyggeri Lorem ipsum underoverskrift Leca Montagevejledning I denne montagevejledning vil du kunne finde oplysninger om, hvordan du bedst monterer facadesystemet. Systemet

Læs mere

Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge. Projekteringsrapport. EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked.

Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge. Projekteringsrapport. EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked. Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked Januar 2007 ù Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge EPS/XPS-sokkelelement til det danske

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

Længde cm. Højde cm 24,8 24,8 24,8 24,8 49,8 49,8 49,8 99,8 99,8 12,3 24,8 49,8 62,3 24,8 49,8 62,3 49,8 62,3

Længde cm. Højde cm 24,8 24,8 24,8 24,8 49,8 49,8 49,8 99,8 99,8 12,3 24,8 49,8 62,3 24,8 49,8 62,3 49,8 62,3 SILKA XL SILKA XL er kalksandstens blokke med høj densitet og trykstyrke, som anvendes til indvendige, bærende vægge. Blokkene er ubrændbare og angribes ikke af råd og svamp. Pga. den høje densitet har

Læs mere

Hvorfor vælge Briiso?

Hvorfor vælge Briiso? Fakta om Briiso Skal fastgøres op ad K 1 10 godkendt flade Kan fastgøres på beton flader Kan fastgøres på murstens flader Kan fastgøres på pudset overflader, hvis pudset er fastsiddende Brandgodkendt i

Læs mere

Murafslutninger Ved fritstående mure er det vigtigt, at murværkets overside beskyttes mod nedbør.

Murafslutninger Ved fritstående mure er det vigtigt, at murværkets overside beskyttes mod nedbør. Murafslutninger Ved fritstående mure er det vigtigt, at murværkets overside beskyttes mod nedbør. Murafslutning med tegltagsten Ved afslutning med tegltagsten kan følgende fremgangsmåde anbefales: Tagstenene

Læs mere

U-værdiberegning i henhold til DS 418 Konstruktion: Terrændæk kælder Konstruktionstype: Gulv mod jord ( > 0.5m under terræn)

U-værdiberegning i henhold til DS 418 Konstruktion: Terrændæk kælder Konstruktionstype: Gulv mod jord ( > 0.5m under terræn) Konstruktion: Terrændæk kælder Konstruktionstype: Gulv mod jord ( > 0.5m under terræn) UDE si 0,17 1 Generisk materiale Beton, medium densitet 1800 kg/m3 0,100 1,200 A 0,08 2 Generisk materiale Polystyren,

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Dato: September 2008 - Blad: 31 - Side: 1/16. Ytong Typiske konstruktionsdetaljer

Dato: September 2008 - Blad: 31 - Side: 1/16. Ytong Typiske konstruktionsdetaljer Dato: September 2008 - Blad: 31 - Side: 1/16 Ytong Typiske konstruktionsdetaljer Dato: September 2008 - Blad: 31 - Side: 2/16 Ytong Typiske konstruktionsdetaljer Detailløsningerne i dette hæfte er eksempler

Læs mere

Leca terrændæk. Naturlige fordele:

Leca terrændæk. Naturlige fordele: Dato: Januar 2010 Blad: 03-18 Gruppe: Terrændæk og fundamenter Leca terrændæk Naturlige fordele: Varmeisolerende Kapillarbrydende Muliggør effektiv trykudligning for radon Hurtig og nem udlægning Tilpasser

Læs mere

EASYBUILD Skandinaviens stærkeste bloksystem

EASYBUILD Skandinaviens stærkeste bloksystem EASYBUILD Skandinaviens stærkeste bloksystem rceasybuild.com VELKOMMEN TIL RC BETON OG RC EASYBUILD Hos RC Beton ønsker vi at give vores kunder de bedste muligheder for at bygge effektivt. På den baggrund

Læs mere

Vinteropmuring. Vejledning. Nye regler for vinterbyggeri fra maj 2011! Danmarks bedste vinteropmuringskoncept

Vinteropmuring. Vejledning. Nye regler for vinterbyggeri fra maj 2011! Danmarks bedste vinteropmuringskoncept Vinteropmuring Nye regler for vinterbyggeri fra maj 2011! Vejledning Danmarks bedste vinteropmuringskoncept Vinteropmuring Mange har den opfattelse, at der ikke kan udføres et holdbart muret byggeri om

Læs mere

Dilatationsfuger En nødvendighed

Dilatationsfuger En nødvendighed Dilatationsfuger En nødvendighed En bekymrende stor del af Teknologisk instituts besigtigelser handler om revner i formuren, der opstår, fordi muren ikke har tilstrækkelig mulighed for at arbejde (dilatationsrevner).

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Porebeton [mm] Hvor der anvendes listelofter mod tagrum. Begge vægge og isolering føres tætsluttende til tagflader.

Porebeton [mm] Hvor der anvendes listelofter mod tagrum. Begge vægge og isolering føres tætsluttende til tagflader. Side 1 Lejlighedsskel med Multipladen 535, Murblokken 535 og Vægelementet 575 Når det drejer sig om reduktionstal for en dobbelt væg, så er det vigtigt, at de to vægdele er fuldstændig adskilte med adskilt

Læs mere

Pressemeddelelse Funktionsmørtler

Pressemeddelelse Funktionsmørtler 18. januar 2001 Af: Civilingeniør Poul Christiansen Teknologisk Institut, Murværk 72 20 38 00 Pressemeddelelse Funktionsmørtler I 1999 blev begreberne funktionsmørtel og receptmørtel introduceret i den

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Sundolitt Gulvisolering

Sundolitt Gulvisolering Gulvisolering - d e n s t æ r k e h v i d e i s o l e r i n g Maj 2005 Styrke Fleksibilitet Kvalitet Nye krav Nye tykkelser Gulvisolering til ethvert formål En del af Sunde-gruppen - i Norge, Sverige,

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Med Bygningsreglement 2010 der trådte endelig i kraft i 2011, skete der en del stramninger bl.a. på to store områder, energirammen og radon sikring.

Med Bygningsreglement 2010 der trådte endelig i kraft i 2011, skete der en del stramninger bl.a. på to store områder, energirammen og radon sikring. Det nye fundament Indledning Med Bygningsreglement 20 der trådte endelig i kraft i 20, skete der en del stramninger bl.a. på to store områder, energirammen og radon sikring. Stramningerne gør det nødvendig

Læs mere

Murprojekteringsrapport

Murprojekteringsrapport Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Her er produktet, der gør dit arbejde med gulvrenovering 10 gange lettere. Granulat til plade-undergulve. Quickperl

Her er produktet, der gør dit arbejde med gulvrenovering 10 gange lettere. Granulat til plade-undergulve. Quickperl Her er produktet, der gør dit arbejde med gulvrenovering 10 gange lettere Granulat til plade-undergulve - det 10 gange lettere alternativ til ovntørret sand - Renovering af gulve. - Retter gulve op uden

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Da der blev indført nye og strammere Regler for varmetab i BR10, blev det unægteligt vanskeligere

Læs mere

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen 12.4.2 Udstøbningsblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Udstøbningsblokke kaldes også ofte fundablokke. Blokkene er betonblokke, som er hule med en forvange og en bagvange holdt sammen af tværvanger.

Læs mere

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U BILAG 1 energikravene fra BR 1995 Kenneth Korsholm Hansen 178630 Energikravene fra BR 2015 39 Indholds fortegnelse 1.0 Indledning med problemformulering...... 7 1.1. Baggrundsinformation og præsentation

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

...fokus på isolering. Styrolit gulv- og drænplader

...fokus på isolering. Styrolit gulv- og drænplader Styrolit gulv- og drænplader Styrolit gulvisolering - et godt grundlag at bygge på Styrolit gulvisolering består af en række basisprodukter, der er udviklet med henblik på at gøre varmeisoleringen så effektiv

Læs mere

Fra kælder til skorsten Fra nybyggeri til renovering. Weber. håndbogen

Fra kælder til skorsten Fra nybyggeri til renovering. Weber. håndbogen Fra kælder til skorsten Fra nybyggeri til renovering Weber håndbogen Weber håndbogen dit daglige arbejdsværktøj Så er vi klar med en opdateret, onlineversion af vores byggehåndbog. Håndbogen er først

Læs mere

Construction Metodebeskrivelse

Construction Metodebeskrivelse Construction Metodebeskrivelse Standsning af opstigende fugt med SikaMur -InjectoCream A5 folder Ny.indd 1 19-02-2008 11:16:58 Indhold 1. Forbehandling...3 2. Boring af huller...3 3. Murtype...4 4. Klargøring

Læs mere

Projekteringsprincipper for Betonelementer

Projekteringsprincipper for Betonelementer CRH Concrete Vestergade 25 DK-4130 Viby Sjælland T. + 45 7010 3510 F. +45 7637 7001 info@crhconcrete.dk www.crhconcrete.dk Projekteringsprincipper for Betonelementer Dato: 08.09.2014 Udarbejdet af: TMA

Læs mere

afsnit 4 Mur og væg Indhold: 4.1 Løsninger og produktområder... 50

afsnit 4 Mur og væg Indhold: 4.1 Løsninger og produktområder... 50 48 afsnit 4 Mur og væg Indhold: 4.1 Løsninger og produktområder... 50 Opmuring og mørtel: 4.2 Opmuring og mørtel...51 4.3 Den rigtige mørtel til den valgte sten...52-53 4.4 Produktoversigt/ anvendelsesnøgle...54-55

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

C12. SfB ( ) Fh 2 Februar Side 1

C12. SfB ( ) Fh 2 Februar Side 1 C12 SfB ( ) Fh 2 Februar 2006 Side 1 Nyt navn BRICTEC-murværksarmering (bistål 37R) hedder nu MURTEC rustfrit bistål 37R, men stadig samme suveræne styrke. Indledning På disse sider gennemgås en række

Læs mere

Projektnavn: Rosenholm - Ny studestald Dato: 10-3-2015, side 1 af 8 Generelle projektinformationer Projektdata Projektnavn Rosenholm - Ny studestald Projektnummer 1352 Projekttype Tilbygning Vej By Bygherre

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

Projekteringsanvisning for placering af EPS-søjler ifm. energirenovering af parcelhuse og andre tilsvarende byggerier

Projekteringsanvisning for placering af EPS-søjler ifm. energirenovering af parcelhuse og andre tilsvarende byggerier Projekteringsanvisning for placering af EPS-søjler ifm. energirenovering af parcelhuse og andre tilsvarende byggerier Indledning Denne projekteringsvejledning for energirenovering tager udgangspunkt i,

Læs mere

Multipor Systemet. Montagevejledning Indvendig efterisolering

Multipor Systemet. Montagevejledning Indvendig efterisolering Multipor Systemet Montagevejledning Indvendig efterisolering 1 Ytong Multipor Systemet Ytong tilbehør og værktøj Sortiment tykkelser er fra 50-300 mm (B 390 x L 600 mm), se formaterne på side 7. Ytong

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

gennemfarvet facadeplade

gennemfarvet facadeplade power board gennemfarvet facadeplade POWER BOARD POWER BOARD C facadeplader gennemfarvet fibercementplade i 3 farver Bredde mm 1200 Længde mm 2400 Tykkelse mm 8 Vægt kg pr. plade 33,41 Vægt kg pr. m 2

Læs mere

Produkt- og løsningspalette

Produkt- og løsningspalette Produkt- og løsningspalette 8 2 16 7 20 18 17 12 16 11 13 14 1 15 9 1 1. Letklinker 2. Letklinkerblokke 3. Isoleringsblokke 4. Udstøbningsblokke 5. Hvælvingsplader Overliggere 6. Murværk 7. Opmuring 8.

Læs mere

Besigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand

Besigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand Besigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand Rekvirent: EF Engdalsvej 75-79A Engdalsvej 79, 2 th 8220 Brabrand Att.: Peter Pedersen Udført af bygningsingeniør Jørgen Nymark Klavsen

Læs mere

(96)01. Tegningsnr. Emne Dato 27.01-2012. Tegningsliste 27.01-2012 27.01-2012 (96)01. (96)12.100 Niveaufri adgang 27.01-2012 26.

(96)01. Tegningsnr. Emne Dato 27.01-2012. Tegningsliste 27.01-2012 27.01-2012 (96)01. (96)12.100 Niveaufri adgang 27.01-2012 26. Tegningsnr. Emne Dato Dato rev. (96)01 Tegningsliste 27.01-2012 27.01-2012 (96)12.0 Niveaufri adgang (96)12.1 Facademur ved fundament 27.01-2012 27.01-2012 26.20-2012 04.03-2013 (96)21.0 Indvendig hjørnesamling

Læs mere

EPS lightbeton 360 på faste underlag og træbjælkelag

EPS lightbeton 360 på faste underlag og træbjælkelag NAVERVEJ 1 DK-000 ROSKILDE TLF. 6 7 8 00 EPS lightbeton 60 på faste underlag og træbjælkelag mira EPS lightbeton 60 - støvreduceret EPS lightbeton 60 er en hurtigtørrende letvægtsmasse på basis af EPS

Læs mere

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Visualisering: Kærsgaard & Andersen A/S Briiso facadesystem Bæredygtigt og rationelt facadesystem i tegl til energirenovering og nybyggeri. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Briiso ApS Stejlhøj

Læs mere

Byg sådan 3. Merisolering af ydervægge. paroc.dk PAROC PROTECTION. Isoleringen der beskytter mod brand og fugt

Byg sådan 3. Merisolering af ydervægge. paroc.dk PAROC PROTECTION. Isoleringen der beskytter mod brand og fugt Byg sådan 3 Merisolering af ydervægge paroc.dk PAROC PROTECTION Isoleringen der beskytter mod brand og fugt Januar 2013 UDVENDIG ISOLERING GIVER HUSET VARMT TØJ PÅ At merisolere huset er en god investering.

Læs mere

Monteringsanvisning på dobbelt modulskorstene

Monteringsanvisning på dobbelt modulskorstene Monteringsanvisning på dobbelt modulskorstene Montageanvisning for dobbelt modul skorstene CE-mærket Certifikat 0036 CPD 90219 001 Producent Schiedel Skorstene A/S Industrivej 23 DK-7470 Karup T450 = temperaturklasse

Læs mere

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

Mursten. Mursten er defineret i DS/INF 167 som byggesten, hvis basishøjde er mindre end 185 mm. (Eurocode 6 skelner ikke mellem mursten og blokke).

Mursten. Mursten er defineret i DS/INF 167 som byggesten, hvis basishøjde er mindre end 185 mm. (Eurocode 6 skelner ikke mellem mursten og blokke). Mursten Mursten er defineret i DS/INF 167 som byggesten, hvis basishøjde er mindre end 185 mm. (Eurocode 6 skelner ikke mellem mursten og blokke). Stentype Der skelnes mellem følgende typer byggesten:

Læs mere

armerings- og afretningsplader

armerings- og afretningsplader Monteringsvejledning MAX 4 FS09 armerings- og afretningsplader Indhold side MAX 4 FS09 2 Tekniske specifikationer 2 Sikkerhed 3 Forberedelse 3 Vådrum 3 Tilskæring 3 Kantprofiler 3 Udlægning 4 Dilatationsfuger

Læs mere

DS/EN 1996-1-1 DK NA:2014

DS/EN 1996-1-1 DK NA:2014 Nationalt anneks til Eurocode 6: Murværkskonstruktioner Del 1-1: Generelle regler for armeret og uarmeret murværk Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1996-1-1 DK NA:2013 og erstatter

Læs mere