Leca blokmure. Leca blokke er: lette stærke frostsikre uorganiske ubrændbare fugtafvisende varmeisolerende. Denne brochure omhandler:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Leca blokmure. Leca blokke er: lette stærke frostsikre uorganiske ubrændbare fugtafvisende varmeisolerende. Denne brochure omhandler:"

Transkript

1 Dato: September 2009 Blad: Gruppe: Vægge blokmure blokke er: lette stærke frostsikre uorganiske ubrændbare fugtafvisende varmeisolerende Denne brochure omhandler: styrker U-værdier udførelse brandegenskaber fugt- og frostegenskaber

2 Generelt Denne brochure omhandler blokkes og termblokkes anvendelse til ydervægge og skillevægge. Anvendelsesområderne spænder fra småhuse og boliger til kontorer og institutioner. termblokke fremstilles af beton og polystyren, der sammenstøbes ved en patenteret proces. betonen er den samme, som anvendes til blokke 600. Isoleringskernen er lavet med svalehaler, der ved indstøbning sikrer en fastlåsning i for- og bagmursvangerne. Arbejdet udføres i normal sikkerhedsklasse og normal inspektionsklasse. blokke leveres i forskellige blokklasser og har tidligere haft benævnelser i relation til bl.a. styrker. Benævnelserne har nu kun relation til rumvægten (densiteten). Benævnelsen for de almindelige blokke er således blokke 600, mens styrkeblokke benævnes blokke 800. blokke 800 anvendes primært til fundamenter. Se brochuren» fundamenter«på hjemmesiden flexhjørne anvendes ved opbygning af hjørner i konstruktioner med termblokke. Gammel betegnelse Ny betegnelse blokke blokke 600 styrkeblokke blokke 800 blokmure 2 Fremstilling af blokke blokke har i de seneste år været brugt i dansk byggeri. Fra starten var det klart, at murmaterialerne gav en forbedret isolering. blokke fremstilles på en række fabrikker fordelt over hele landet. Deklarationer med blokkenes tekniske egenskaber, tolerancer m.m. udarbejdes af producenterne og kan rekvireres hos den aktuelle leverandør. Blokkene CE-mærkes i henhold til DS/EN som kategori 1 byggesten. blokke fremstilles af beton, som er uorganisk, og som ikke angribes af råd, svamp eller insekter. Når hjørnerne opmures ved at starte med flexhjørne opnås mindst en kvart bloklængdes forskydning af studsfugerne. Levering blokprodukter leveres på paller og beskyttes mod nedbør med hætter eller plastfolie. Blokkene bør altid overdækkes, også når der er taget blokke fra pallerne, hvorefter overdækning kan ske med presenning eller lignende. Hver palle er forsynet med en etiket med CE-mærke. Saint-Gobain Weber A/S Randersvej 75 Postboks Randers SV Tlf.: Produktionssted: Bredsten Landevej Gadbjerg DS/EN CPD cm Leca blok 600 Vægt pr. stk.: Stk. pr. palle: Produktionsdato: Deklarerede værdier, overensstemmelseserklæring og certifikat kan rekvireres pr. telefon eller hentes på 05 Eksempel på etiket Stregkode

3 Ved levering vil blokke stadig indeholde en del vand fra produktionsprocessen. Vægten ved denne leveringstilstand betegnes transportvægten. Dette vand forsvinder først ved udtørring og fordampning i løbet af den første tid efter, at blokkene er indbygget i konstruktionen. Mål og vægt blokke 600 termblokke Længde flexhjørne * Isoleringstykkelse Højde mm Bredde Kg/stk. Middel tørvægt Transportvægt 100 5,6 6, ,7 7, ,4 9, ,6 12, ,9 14, ,2 18, ,4 21, ,6 22, ,8 25, ,0 12, (75*) 350 (75*) 390 (135*) 14,6 16,7 15,8 17,9 14,8 17,0 Se foto side 2 8,4 9,6 Tabellen angiver blokkenes middeltørvægt og transportvægt. Efter oplagring uden beskyttelse mod nedbør kan blokkene have et noget større fugtindhold. Krav til husets varmetab Bygningsreglementets krav til begrænsning af energiforbruget i bygninger er afhængig af, om der er tale om nybyggeri, tilbygninger, ombygninger eller sommerhuse. Kravene gælder for bygninger opvarmet til mindst 15 C. Bygningstyper Nybyggeri Tilbygninger Ombygninger Sommerhuse Krav i bygningsreglement Energiramme og Dimensionerende transmissionstab og Lufttæthed og Energimærke og Maks. linietab og U-værdier Linietab og U-værdier eller Varmetabsramme og maks. værdier Linietab og U-værdier, hvis investering er rentabel Linietab og U-værdier eller Varmetabsramme Nybyggeri: Energirammen omfatter det samlede maksimale behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og i visse bygninger også belysning. Kravet er: Ved boliger m.m.: Maks /A (kwh/m 2 pr. år). Ved kontorer m.m.: Maks /A (kwh/m 2 pr. år). A er det opvarmede etageareal. Det dimensionerende transmissionstab er den varmemængde, der strømmer gennem en bygnings klimaskærm ved indvendige og udvendige temperaturer, der er fastlagt i henhold til DS 418, 6. udgave, Kravet i bygningsreglementet er: Maks. 6 W/m 2 klimaskærm ekskl. vinduer og døre for bygninger op til 2 etager. Maks. 7 W/m² klimaskærm ekskl. vinduer og døre for bygninger på 2 etager. Maks. 8 W/m 2 klimaskærm ekskl. vinduer og døre for bygninger på 3 etager og derover. Lufttæthed: Det utilsigtede luftskifte må ikke overstige 1,5 l/s pr. m 2 etageareal ved trykprøvning med 50 Pa ved normal etagehøjde. Grundet blokkenes åbne struktur skal ydervægge af blokke tætnes indvendigt f.eks. ved pudsning. Energimærke: Skal indsendes sammen med færdigmelding. Maks. U-værdi: Der er krav til overholdelse af en konstruktions maks. U-værdi som nævnt i det efterfølgende skema. Disse krav gælder også for bygningsdele omkring rum, der opvarmes til mindst 5 C. Tilbygninger og sommerhuse Her er det kravene til varmetabet for de enkelte konstruktioner eller til overholdelse af tilbygningens eller sommerhusets varmetabsramme, der er gældende. U-værdikrav for ydervægge og skillevægge Nybyggeri Tilbygninger Sommerhuse Generelle krav W/m²K Maks. U-værdi W/m²K Ydervægge - 0,40 Skillevægge - 0,50 Ydervægge 0,20 0,40 Skillevægge 0,40 0,50 Ydervægge 0,30 - Skillevægge 0,40 - Skillevægge er blokmure m o d u o p va r - mede rum eller mod rum der er 3 opvarmet til en temperatur, der er 8 C lavere end det aktuelle rum.

4 Varmeledningsevne I DS 418, 6. udgave 2002,»Beregning af bygningers varmetab«er reglerne for fastsættelse af materialers varmeledningsevne (λ-værdi) beskrevet. For murværk af blokke bestemmes varmeledningsevnen direkte fra DS 418,»anneks F«ud fra blokdensiteter. Dette giver de i skemaet angivne værdier: Formure af blokke 600»Udvendig«anvendelse Bagmure og skillevæge af blokke 600»Indvendig«anvendelse Varmeledningsevne l (W/m K) Opmuret med fyldte fuger Oplimet med limmørtel 0,23 0,18 0,22 0,17 U-værdien for en hulmur Ved bestemmelse af U-værdien for en hulmur skal der tages hensyn til eventuelle kuldebroer herunder virkningen af reduceret isoleringstykkelse i dele af konstruktionen. Eksempler på kuldebroer: Udmuringer omkring vinduer og døre Bindere og forankringer Gennembrydninger Varmetabet i samlingen mellem muren og vinduer/døre samt placeringen af vinduer/døre i forhold til kuldebroisoleringen i murfalsen betegnes ved linietabet Y sa. Der stilles i Bygningsreglementet særskilt krav til linietabet Y sa. Denne kuldebro indregnes således hverken i murens eller vinduernes/dørenes U-værdi, men skal indregnes i husets samlede varmetab. Hvis der er gennemgående dæk, søjler og andre konstruktioner, der gennembryder den hule ydervæg skal disse kuldebroer indregnes i hulmurens U -værdi. Basiskonstruktionens U 1 værdi U-værdien, U 1, for basiskonstruktionen kan aflæses i efterfølgende tabel 1. Isoleringen er mineraluld med λ dekl. 0,037 W/m K. Der er regnet med 5 stk. 3 mm rustfaste trådbindere pr. m 2 jævnt fordelt over hele murfladen. Korrektionen for bindere ΔU f 0,005 W/m 2 K, og den skal derfor i henhold til DS 418 ikke medregnes. Korrektionen for luftspalter i isoleringslaget er indregnet med en ΔU på 0,01 W/m 2 K, som gælder for en bagmur i murværk med netop fyldte fuger. blokmure 4 Kuldebroisolering Y sa U 2 Y k U 1 Udmuring Basiskonstruktion Hulmurens samlede U -værdi beregnes som : U = A 1 U 1 + A 2 U 2 + Yk l A 1 + A 2 hvor A 1 og A 2 er delarealer U 1 og U 2 er delarealernes U-værdi Ψ k er linietabet ved isoleringsspring l er længden af lineær kuldebro Isoleringstykkelse Formur 100 mm blokke mm blokke mm teglsten Isolering mm Tabel 1, U 1 -værdier (W/m²K) Bagmur af blokke mm 150 mm 100 0,27 0, ,23 0, ,20 0, ,16 0, ,25 0, ,22 0, ,19 0, ,16 0, ,29 0, ,24 0, ,21 0, ,17 0,16 Udmuringens U 2 værdi U-værdien, U 2, ved falsene og bjælker skal indregnes i murens samlede U -værdi. U-værdien, U 2, for udmuringen kan aflæses i efterfølgende tabel 2.

5 100 mm blokke mm blokke mm teglsten Vægisolering i mm Bagmur blokke mm 150 mm Kuldebroisolering i mm l dekl. 0,037 W/m K ,66 0,58 0,38 0,57 0,51 0, ,61 0,54 0,36 0,54 0,48 0, ,57 0,51 0,35 0,51 0,46 0, ,52 0,47 0,33 0,47 0,42 0, ,58 0,51 0,35 0,51 0,46 0, ,54 0,48 0,34 0,48 0,44 0, ,51 0,46 0,32 0,46 0,41 0, ,47 0,42 0,31 0,42 0,39 0, ,81 0,69 0,42 0,69 0,59 0, ,74 0,64 0,41 0,64 0,56 0, ,69 0,59 0,39 0,59 0,52 0, ,61 0,54 0,36 0,54 0,48 0,33 Tabel 2, U 2 -værdier (W/m²K) Linietabet Ψ k Linietabet Ψ k for udmuringer og ribber i hule mure er afhængig af kuldebroafbrydelsen og de anvendte materialer. Værdierne i efterfølgende tabel 3 viser linietabet for ét enkelt spring i isoleringstykkelse, ved forskellige tykkelser af kuldebroafbrydelse. Vinduet er 1,5 m højt og 1,2 m bredt. Der er udmuring langs de lodrette false. Udmuringerne udføres i 0,10 m bredde. Bjælke over dør er 0,19 x 1,24 m Bjælke over vindue er 0,19 x 1,49 m Væggens opbygning er: Formur af tegl 190 mm hulmurisolering l dekl. 0,037 W/m K Bagmur af 100 mm blokke 600 Væggens U 1 -værdi kan i tabel 1 aflæses til U 1 = 0,17 W/m²K. A 1 beregnes til 10,07 m 2. Kuldebroens U 2 -værdi, ved 10 mm kuldebroisolering, kan i tabel 2 aflæses til U 2 = 0,54 W/m²K. A 2 beregnes til 1,24 m 2. Linietabet kan i tabel 3 aflæses til Y k = 0,01 W/m K og derfor sættes til 0. Værdier mindre end 0,02 W/m K kan i henhold til DS 418 sættes lig 0. Formur Kuldebroafbrydelse Formur Beton Tegl Tegl Tegl Beton Beton Bagmur element blok blok blok Ingen 0,24 0,14 0,05 0,02 (0,01) 10 mm 0,06 0,05 0,03 (0,01) - 20 mm 0,04 0,03 0, mm 0,03 0,02 (0,01) mm 0,02 (0,01) mm (0,01) Tabel 3. Y k -værdier (W/m K) Tabellen er identisk med tabel i DS 418 Eksempel Dette eksempel viser, hvilken effekt udmuringens isolering ved vindues- og dørfalse har på væggens korrigerede U-værdi. I eksemplet sammenlignes en væg med 10 mm isolering ud for sidefalse og bjælker med en væg med 50 mm isolering ud for sidefalse og bjælker. Væggen er 6,0 m lang og 2,5 m høj. Døren er 2,1 m høj og 0,9 m bred. Der er udmuring langs de lodrette false. Den resulterende U-værdi for vægkonstruktionen med 10 mm isolering ved udmuring beregnes til: 10,07 0,17 + 1,24 0, ~ 0,21 W/m²K 10,07 + 1,24 Kuldebroens U 2 -værdi, ved 50 mm kuldebroisolering, kan i tabel 2 aflæses til 0,36 W/m 2 K Linietabet kan i tabel 3 aflæses til Y k < 0,01 W/m K og derfor sættes til 0. Den resulterende U-værdi for vægkonstruktionen med 50 mm isolering ved udmuring beregnes til: 10,07 0,17 + 1,24 0, ~ 0,19 W/m²K 10,07 + 1,24 En U-værdi på 0,20 W/m 2 K og derunder overholder de generelle krav til tilbygninger. For nybyggeri skal U-værdien anvendes i beregningen af byggeriets energitab og det dimensionerende transmissionstab. blokmure 5

6 U-værdien for andre ydervægge Tabel 4 viser U-værdien for andre ydervægge af blokke 600 og termblokke. Der er for hule fuger regnet med 50 mm hulrum eller 50 mm fugestrimmel. Fugetykkelsen er 10 mm. Væggen er regnet pudset på den ene side. Et 10 mm tykt lag puds har en isolans på 0,01 m²k/w. Blokbredde mm blokke 600 termblokke Tabel 4 Massiv fuge U-værdi (W/m²K) Hul fuge Fuge med strimmel 190 1,00 0,89 0, ,85 0,76 0, ,69 0,63 0, ,61 0,56 0, ,58 0,54 0, ,53 0,49 0, (75) - - 0, (75) - - 0, (135) - - 0,20 U-værdien for skillevægge I tabel 5 er angivet U-værdien for indvendige skillevægge af blokke 600 med henholdsvis tynd overfladebehandling og en pudset overflade. Styrkeforhold Styrkeegenskaberne i nedenstående tabel forudsætter, at mørtlens trykstyrke ML mindst svarer til murværkets basistrykstyrke, eller mørtlens trykstyrke MC mindst svarer til 0,5 gange murværkets basistrykstyrke. Ved bøjningstrækstyrkerne skal mørtelstyrken mindst være ML 7 eller MC 3,5 MPa. Murværk i normal inspektionsklasse og normal sikkerhedsklasse Basistrykstyrke Vederlagstryk Elasticitetsmodul Bøjningstrækstyrke i liggefugerne Bøjningstrækstyrke i studsfugerne blokke 600 og termblokvanger [MPa] Karakteristisk f cnk 2,3 Regningsmæssig g m = 1,60 f cnd 1,44 Regningsmæssig f cnd 1,44 Ved koncentrerede last med tilstrækkelig sidestøtte f cnd 1,87 Karakteristisk E ok 2300 Regningsmæssig g m = 1,60 E od 1437 Karakteristisk f tlk 0,20 Regningsmæssig g m = 1,70 f tld 0,12 Karakteristisk f tsk 0,45 Regningsmæssig g m = 1,70 f tsd 0,26 blokke 600 U-værdi (W/m²K) 10 mm massive fuger Limfuger Tynd Puds Tynd Puds 100 mm 1,40 1,36 1,18 1, mm 1,24 1,21 1,04 1, mm 1,06 1,04 0,88 0, mm 0,89 0,87 0,73 0, mm 0,77 0,75 0,62 0, mm 0,63 0,63 0,51 0, mm 0,57 0,56 0,45 0,45 Ved koncentrerede laster, hvor omgivende murværk yder tilstrækkelig sidestøtte, kan vederlagstrykket øges. Tilstrækkelig sidestøtte kan opnås, når bredden på det omgivende murværk på begge sider af vederlaget er mindst halvdelen af vederlagsbredden. Mørtel Der skelnes mellem fabriksfremstillet mørtel og byggepladsfremstillet mørtel. blokmure 6 Tabel mm 0,54 0,53 0,43 0, mm 0,49 0,49 0,39 0,39 Tynd overfladebehandling med spartling og maling er ikke medregnet med nogen isolans. Overfladebehandlingen med puds er regnet som 10 mm puds med isolansen R = 0,01 m²k/w. Der er regnet med samme overfladebehandling på begge sider af væggen. Da der er tale om indvendige vægge, er overgangsmodstanden R si = 0,13 m²k/w benyttet for begge sider af væggen. Fabriksfremstillet mørtel skal opfylde kravene i DS/EN Byggepladsfremstillet mørtel skal kontrolleres på byggepladsen, så kravene til bl.a. trykstyrke, elasticitetsmodul og fremstillingsmetode er overholdt og kan dokumenteres i henhold til DS/EN punkt Mørtels trykstyrke måles og defineres forskelligt afhængig af det dominerende bindemiddel. Trykstyrken af kalkrige mørtler betegnes ML, og trykstyrken af cementrige mørtler betegnes MC.

7 Funktionsmør tel er mør tel, der er foreskrevet og fremstillet til at opfylde nærmere fastlagte egenskaber. F.eks. er en funktionsmørtel ML 1,8 MPa fremstillet til at opfylde en trykstyrke på minimum 1,8 MPa. Receptmørtel er en mørtel, der er fremstillet i et forudbestemt blandingsforhold, og hvis egenskaber antages ud fra et angivet forhold mellem bestanddelene. KC 20/80/550 er en receptmørtel fremstillet af hydratkalk, cement og sand i henhold til den nævnte recept. I henhold til DS/INF 167 (national vejledning til Eurocode 6) kan der regnes med følgende trykstyrker for receptmørtler: Blandingsforhold Minimum trykstyrke MPa KC 60/40/850 ML 0,8 KC 50/50/700 ML 1,8 MC 0,9 KC 35/65/650 MC 2,0 KC 20/80/550 MC 4,5 Dilatationsfuger Bevægelser i murværk kan skyldes flere parametre. Temperaturudvidelseskoefficienten for murværk af blokke er C -1. Længdeændringen fra fugtindhold ved levering til fugtindhold ved normal indvendig anvendelse er 0,55. Den reversible fugtbevægelse er 0,10. For at kunne optage disse bevægelser bør der ved lange vægge af blokke udføres dilatationsfuger. Væglængderne i nedenstående tabel angiver maks. længde mellem dilatationsfuger. Alternativt kan der etableres dilatationsfuger ved hjørnerne. Fugearmering skal afbrydes ved dilatationsfugerne. Meter Udvendig anvendelse 8-10 Indvendig anvendelse Brand Vægge af blokke kan ikke brænde, giver ikke anledning til brandspredning og udvikler ikke sundhedsskadelige røggasser eller brændende dråber ved brandpåvirkning. Letklinkerbeton ( blokke) og mørtel er i henhold til EU-kommissionens beslutning af 4. oktober 1996 begge opstillet på listen over byggevarer, der henhører under klasse A1»Intet bidrag til brand«og er dermed uden krav om yderligere dokumentation. Brandmodstandsevnen for murværk af blokke skal derimod eftervises i hvert enkelt tilfælde. Institut for Bygninger og Energi på DTU har for Blokgruppen (BIB), en gruppe i Dansk Beton, udviklet et beregningsprogram, der kan hjælpe med at eftervise brandmodstandsevnen for vægge af blokke. Beregningsprogrammet er dokumenteret ved fuldskalaforsøg hos Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut. Med baggrund i beregningsprogrammet har BIB udgivet en anvisning»blokmurværk & brand«der indeholder brandmodstandsevnen for de mest almindelige vægtyper. Beregningsprogrammet og anvisningen kan hentes på BIB s hjemmeside: Brandadskillende vægge opført af blokke som ikke bærende vægge kan opføres i henhold til efterfølgende tabel. Det forudsættes, at fuger og samlinger er udført korrekt, og at væggen er pudset. Vægtykkelse (mm) EI 60 A2-s1, d0 (BS 60) Maks. højde (m) EI 120 A2-s1, d0 (BS 120) Maks. højde (m) 100 3, ,60 2, ,50 3, ,00 4, ,00 5, ,00 6,00 Der kan endvidere henvises til Dansk Brandog Sikringsteknisk Instituts brandtekniske vejledning nr. 30, som angiver brandtekniske eksempler, der kan indgå som dokumentation for en bygningsdels brandtekniske egenskaber. Fugt og frost blokke er uorganiske og angribes ikke af råd, svamp eller insekter. Fugtsugningen i blokke er meget ringe på grund af blokkenes struktur med grove porer mellem kornene. Det sammenhængende system af grove porer tillader vand at løbe igennem blokken. Kun en lille fugtmængde afsættes på kornenes overflader og i cementen. blokmure 7

8 Blokgruppen (BIB), en gruppe i Dansk Beton har fået lavet forsøg hos Teknologisk Institut, Murværk, der resulterede i rapporten»optøning af frosne letklinkerblokke med gasbrænder«. Konklusionen på forsøget var:»teknologisk Institut, Murværk vurderer, at de fundne styrker i praksis ikke er reduceret i en grad, der er værd at tage i betragtning, idet der ved en påvirkning med hensyn til frost og gas, der ligger langt over den i praksis forekomne, kun var en reduktion på 6 %.«Rapporten kan i sit fulde omfang ses på BIB s hjemmeside: Opmuring af blokke Arbejdspladsen skal planlægges, så spildtid og for store fysiske belastninger undgås. Den skal indrettes hensigtsmæssig for at undgå bl.a. kulde, fugt og træk. Håndteringen af blokkene skal foretages på en sådan måde, at sundhedsskadelige påvirkninger undgås. Underlaget, hvorfra der arbejdes, skal være plant, tørt og stabilt. Arbejdsstedet skal være overskueligt og med god og tilstrækkelig belysning. Snævre pladsforhold bør undgås. Det skal være muligt at placere materialerne hensigtsmæssigt og så tæt på brugsstedet som muligt. Mængden af blokke tilpasses forbruget, så håndtering af restblokke minimeres mest muligt. vandsugning betyder desuden, at der er bedre tid til at rette blokkene til, inden mørtlen»suges død«. Blokkene tørrer hurtigt efter en byge, men kan naturligvis blive gennemvædet af længere tids regn. Hold derfor blokkene tildækkede mod nedbør. Bliver det alligevel aktuelt at mure med fugtige blokke, så brug dem til lange flugter, hvor de kan nå at stabilisere sig i mørtelfugen, og brug tørre blokke til de korte vægfelter. Væggene skal beskyttes mod vejrligsskader. Mørtlen udlægges således, at mørtelfugerne bliver helt udfyldte og fugearmeringen fuldstændig omstøbt. En 2 kg klaphammer er en god hjælp, når blokkene skal rettes ind, men den må kun bruges umiddelbart efter, at blokkene er lagt i mørtlen. Til opmuringen anvendes funktionsmørtel FM 2½ eller receptmørtel KC 35/65/650 til ydervægge og KC 50/50/700 til indervægge. Det forudsættes at mørtlens trykstyrke kan dokumenteres og overholde kravene, der er forudsat i den aktuelle byggesag. Af styrkehensyn vil der ofte være foreskrevet en stærkere mørtel f.eks. funktionsmørtel FM 5 eller receptmørtel KC 20/80/550 til bærende vægge. Der mures med fyldte fuger. Dog kan 190 mm og bredere blokke opmures med en indtil 50 mm bred luftspalte med eller uden isoleringsstrimmel midt i fugen. Nedenstående tabel viser det omtrentlige nettoforbrug af mørtel i liter pr. m² væg uden spild ved fugetykkelse 10 mm. blokmure 8 Blokkene løftes tæt på kroppen på en måde, så ryggen forbliver rank, og der undgås vrid. Der bør anvendes egnede arbejdshandsker ved håndteringen. For at blokkene kan fungere optimalt i det færdige byggeri, er det vigtigt, at arbejdet med blokkene udføres korrekt. blokke og termblokke suger kun meget lidt vand og skal derfor ikke forvandes. Det er stor fordel for mureren, der ikke skal løfte tunge, vanddrukne blokke. Den beskedne Netto forbrug Liter/m² Mørtel *Liter/m² 100 mm blokke mm blokke mm blokke mm blokke mm blokke mm blokke mm blokke mm blokke mm blokke (længde 490 mm) *Gælder for blokke opmuret med 50 mm bred luftspalte midt i fugen.

9 Som alternativ til mørtel i studsfugerne kan disse udføres som ca. 2 mm limede fuger. Limmørtel skal have en vedhæftningsstyrke på mindst 0,29 MPa som Weber Bloklim. Ved anvendelse af blokke i bredden 390 mm og længden 248 mm vil der med 2 mm limfuge i studsfugen opnås et indbygningsmål på 250 mm. Nettoforbruget af limmørtel er her ca. 0,25 kg/blok. termblokke mures med mørtel i liggefugen, der skal være helt udfyldt undtagen området mellem blokkenes isoleringskerner. Her placeres en fugefilt af 60 x 20 mm mineraluld ved 75 mm isoleringskerne og fugefilt af 120 x 20 mm ved 135 mm isoleringskerner. I studsfugerne anbefales anvendelse af Weber Bloklim. Ved studsfugerne er termblokkene udformet på en sådan måde, at efter der er påført limmørtel på vangerne med en tandspartel, kan blokkene henmures, så isoleringskernerne i studsfugerne stødes tæt sammen. Vælger man at mure med traditionel 10 mm mørtel i studsfugerne, skal der som i liggefugen placeres en fugefilt af mineraluld ud for isoleringskernen. Netto forbrug blokke 390 (længde 248) Mørtel til liggefuger l/m² Limmørtel til studsfuger kg/m² 20 5,0 termblokke 330 (75) 12 1,7 termblokke 350 (75) 13 1,8 termblokke 390 (135) 12 1,7 Murpap Under hule ydermure bør i almindelighed udlægges murpap. Pappens opgave er at danne et glidelag, hvori mindre bevægelser hidrørende fra bygningssvind og udtørring kan optages. For at hindre at radon fra undergrunden trænger ind i bygningen, forlænges murpappen ind over gulvbetonen og fastklæbes til denne, eller føres under gulvbetonen og fastholdes mellem gulvbetonen og isolering. For at sikre at fugt, der måtte trænge gennem formuren, føres ud af væggen igen, udlægges tillige en bane murpap med den ene side under formuren, og den anden ført op i fugen over bagmurens nederste blokskifte. Over muråbninger til vinduer, døre m.m. anbringes murpap på tilsvarende måde. Her bør fugtisoleringen føres mindst 150 mm ud i hulrummet i hver ende. Forbandt Der mures i forbandt (min. 0,4 x højden = 76 mm). Ved anvendelse af termblokke opnås dette ved at starte hvert skifte med et flexhjørne. Ved fundamenter med 330 mm eller 350 m brede termblokke tilpasses flexhjørnet ved at øge den indvendige fuge. Som vist på skitsen udfyldes det hulrum, som opstår, med løs isolering af mineraluld eller polystyren i forbindelse med opmuringen. Til mure, der skal stå med synlige fuger i en tynd overfladebehandling, anvendes ofte ½ bloks forbandt. Vægge til pudsning mures ofte med det forbandt, der naturligt fremkommer, når opmuringen i hjørnerne udføres med hele blokke. Fugearmering For at forebygge revner som følge af bygningssvind og temperaturbevægelser indlægges en gennemgående fugearmering, når første skifte er henmuret, og herefter i hvert 3. skifte. Ved hule mure indlægges dog armering i hvert 2. skifte i formuren. Der ilægges desuden armering i fugerne over og under muråbninger samt i væggens øverste skifte. Armeringen skal være korrosionsfast i den eksponeringsklasse for miljøpåvirkning, hvori den anvendes. Til eksponeringsklasse MX1, f.eks. indvendigt murværk i opvarmede og tørre lokaler, kan anvendes Bi-stål 40 eller 6 mm ribbet armeringsstål B 550. Til de fleste andre formål med murværk i eksponeringsklasse MX2, MX3 eller MX4 anvendes korrosionsbestandig svindarmering af rustfast Bi-stål 40 eller 6 mm rustfast ribbet armeringsstål W eller tilsvarende. Dette vil f.eks. være tilfældet i formursvanger. For- og bagmurvangerne i en hulmur tilhører ofte hver sin eksponeringsklasse og stiller dermed forskellige krav til svindarmeringens korrosionsbestandighed. Ydervægge med tynd overfladebehandling udvendig skal altid armeres med korrosionsfaste materialer. blokmure 9

10 I de tynde mure af 100 mm eller 150 mm blokke lægges 1 stk. stål i midten af de fuger, der skal svindarmeres. Til 190 mm og tykkere mure bruges 2 stk. stål i hver armeringsfuge. De placeres i hver sin side af muren med et sidedæklag til udvendig mur, som angivet i efterfølgende tabel. I lukkede false skal forbindelsen mellem formur og bagmur fugtisoleres og forsynes med en kuldebroafbrydelse. Dette kan eksempelvis udføres med mindst 30 mm tykke strimler af polystyren. Eksponeringsklasse Ikke korrosionsfast armering Korrosionsfast armering MX1 15 mm 15 mm MX2 og MX3 30 mm 15 mm MX4 15 mm Sidedæklag Fugearmering afbrydes ved dilatationsfuger. Bindere Hule mure forsynes med trådbindere i henhold til Eurocode 6, Murværkskonstruktioner og SBI-anvisning 157,»Trådbindere til forankring af skalmure og hule mure«. Bindere skal være korrosionsfaste i den eksponeringsklasse, hvori de anvendes. Udvendige hule mure hører normalt til i eksponeringsklasse MX2 eller MX3, og kravet til korrosionsfasthed kan regnes opfyldt ved benyttelse af bindere af rustfast stål i henhold til DS/INF 167 (national vejledning til Eurocode 6). Vægge af termblokke betragtes som en hulmur, hvor der skal placeres bindere mellem for- og bagmur. murbjælker er præfabrikerede, armerede overliggere af beton, der anvendes til vindues- og døroverliggere i murede konstruktioner. murbjælker vejer ca. 30 % mindre end tilsvarende bjælker i almindelig beton. Bjælkerne leveres i længder svarende til blokkenes modul og i samme højde på 190 mm, så højden også passer med 3 skifter mursten. Størrelser og bæreevnetabel kan ses i brochuren» murbjælker«på hjemmesiden hvorfra den også kan downloades. murbjælkerne er forsynet med løfteøjer, som ved transport, oplagring og montage skal vende opad. Vederlaget fordeles ligeligt i begge sider. blokmure 10 Der placeres normalt 1 stk. 3 mm rustfast binder pr. blok i hvert andet skifte svarende til 5 stk. pr. m². Ved lodrette understøtninger, dilatationsfuger samt omkring huller ved vinduer og døre skal der udføres en effektiv forbindelse mellem for- og bagmur. Forbindelsen udføres ved hjælp af 1 ekstra binder i hvert skifte. Forbindelsen mellem bagmure og tværstående skillevægge etableres sædvanligvis ved sammenmuring i forbandt, men kan også udføres med 2 stk. 3 mm bindere i hvert blokskifte. I skiftet ud for etageadskillelser placeres 3 bindere pr. blok. Muråbninger I åbne false føres hulrummets isolering helt frem i vindueslysningen. Senere dækkes isoleringen med tilsætninger af træ eller plademateriale, hvortil vinduesrammerne fastgøres. Tildanning Deling af blokke og termblokke kan udføres med en almindelig blokklipper. Ved termblokke skal man først gennemskære polystyrenen med en kraftig håndstiksav. Blokkene kan også deles og tilskæres ved at bruge en elektrisk bajonetsav med hårdmetalklinge. Til mindre opgaver og ved tilpasning af allerede opmurede blokke kan der med fordel anvendes en håndsav med hårdmetalklinge. Ofte kan man - f.eks. til vinduesfalse eller døråbninger - med

11 fordel save 3 stk. 100 mm eller 2 stk. 150 mm blokke ad gangen. Rillefræsning, boring og lignende bearbejdning udføres let med almindeligt betonværktøj. Ved støvende arbejde skal anvendes åndedrætsværn med partikelfilter minimum P2. Fastgørelser Til fastgørelser i blokke og termblokke anbefales i almindelighed plastpløkke eller -dybler. Til særlige opgaver kan anvendes klæbeankre eller gennemgående bolte. Metalekspansionsbolte kan ikke anbefales. Bæreevne for fastgørelser i blokke findes i de enkelte producenters anvisninger. Overfladebehandling Med sin ringe fugtsugning og grovporøse overflade danner blokke et velegnet underlag for såvel manuel pudsning som tyndpuds, maskinpuds eller gipspuds. Murværk af blokke og termblokke bør altid tætnes mod regn, vind, utilsigtet ventilation og lydgennemgang. Udvendig Vægge, der er udsat for regn, tætnes med en vandafvisende, men diffusionsåben facadebehandling eller med en regntæt puds. Valget af udvendig overfladebehandling afhænger af de miljøpåvirkninger, væggen bliver udsat for. Dette er bl.a. de varierende klimapåvirkninger, såsom opfugtning og udtørring, frost og tø samt aggressive stoffer og vindpåvirkning. Med til vurderingen hører også mulighederne for beskyttelse af murværket ved hjælp af konstruktiv beskyttelse, som afdækninger og tagudhæng. Afhængig af miljøpåvirkningerne kan der vælges ét- eller flerlagsbehandlinger. Ét-lagsbehandlinger har en begrænset modstandsevne overfor fugt- og temperaturpåvirkninger. De bør derfor kun anvendes udvendigt på bygninger med beskyttet beliggenhed og god konstruktiv beskyttelse. Indvendig Indvendig tætnes ydervæggen helt ned til gulvbetonen. Tætningen udføres før et eventuelt strøgulv udlægges af hensyn til kravet om lufttæthed. Som indvendig overfladebehandling kan der vælges ét- eller flerlagsbehandlinger. Ét-lagsbehandlinger anvendes i forholdsvis tørre lokaler, hvor væggene ikke udsættes for mekanisk påvirkning, og hvor der ikke er krav til lufttæthed. Pudsede overflader giver god bund for maling, tapetsering m.m. Fugeaftegninger Fugeaftegninger på pudsede overflader opstår i forbindelse med regn/fugtpåvirkninger af væggen. Dette ses oftest på vægge med kun ét lag puds. Fugerne og blokkene optager ikke samme mængde vand, og når udtørringen af pudslaget er overstået, vil fugtpåvirkningen fra de våde fuger aftegnes som fugtstriber ud for fugerne. Det undgås ved, at der påføres en to-lags behandling med et dækkende grundingslag, der sikrer et ensartet og jævnt sugende underlag for grovpudsen. Letklinkerblokke Overfladebehandling En anden mulighed er at gøre pudsoverfladen vandafvisende, så fuger og blokke slet ikke bliver fugtpåvirket. Dette kan f.eks. gøres med en egnet maling. Vinterbyggeri Byggeri, der udføres ved lave temperaturer, kræver særlige foranstaltninger ved planlægning og gennemførelse af levering, oplagring og indbygning. Byggematerialer skal beskyttes mod påvirkninger fra vejrliget. Selvom blokke ikke tager skade af vand og frost, skal de alligevel dækkes af. Våde blokke er tungere, og murværket har tendens til at sejle. Mørtel hæfter dårligt på frosne blokke, og der er risiko for, at der kan dannes islinser i mørtlen. Det kan ikke tilrådes at forsøge at optø frosne blokke ved hjælp af flammekaster eller brænder, fordi opvarmningen er overfladisk og kun kortvarig. Flammen kan desuden efterlade en fedtet hinde på de flader, den rammer. I stedet afdækkes lager og færdige konstruktioner inden byggepladsen forlades. November udgave SfB (21) (22) Ff5 (41) (42) Ff5 Anvisninger på valg og udførelse af overfladebehandlinger på blokke kan findes i brochuren»letklinkerblokke, Overfladebehandling«. Brochuren er udarbejdet af Blokgruppen, BIB, en gruppe i Dansk Beton, og kan rekvireres eller downloades på foreningens hjemmeside, blokmure 11

12 Komfort For at opretholde en tilfredsstillende komfort for de personer, der opholder sig i et lokale, er det nødvendigt, at indeklimaet er i orden. Komforten i et rum afhænger bl.a. af lyd, fugt og varmepåvirkninger. Lyd Vægge i blokke dæmper efterklang og lydpåvirkninger. Fugtregulering blokke er diffusionsåbne, og det giver i mange tilfælde en fordelagtig regulering af luftfugtigheden. Varmeakkumulering letklinkerbeton har gode varmeakkumulerende egenskaber. Mens temperaturen kan svinge meget udenfor, vil der i et rum med bagmure og skillevægge af blokke være væsentligt mindre udsving. Lydabsorptionskoefficienten, α, kan for ubehandlede blokke og termblokke sættes til værdierne i nedenstående skema. Frekvens Hz a 0,15 0,19 0,44 0,63 0,52 0,75 Luftlydisolationen for enkeltvægge af blokke kan i henhold til SBI-anvisning 172,»Bygningers lydisolering«sættes til de i skemaet angivne værdier. Væggene er forudsat muret med fyldte fuger, og overfladen er tætnet med puds. Klik ind på og bliv opdateret om den nyeste tilgængelige viden om produkterne, anvendelsesmuligheder og løsninger. Vægtykkelse mm Luftlydisolering R w db letklinker produceres i Danmark af Saint-Gobain Weber A/S, som er en miljøbevidst virksomhed, der er underlagt både intern og ekstern kvalitetskontrol. Saint-Gobain Weber A/S, værkerne har: Kvalitetsstyringssystem efter DS/EN ISO 9001:2000, miljøstyringssystem efter DS/EN ISO 14001:2004, energiledelsessystem efter DS 2403:2001. Hensigten med brochuren er at videregive nyttige erfaringer om produkternes egenskaber og anvendelse. Informationerne er udarbejdet som forslag til brug for de ansvarlige ved den enkelte opgaves projektering og udførelse. Saint-Gobain Weber A/S påtager sig ikke ansvar for dimensionering, projektering eller noget juridisk ansvar for de vejledende informationer indeholdt i denne brochure. Saint-Gobain Weber A/S Ekspedition Randersvej 75, Hinge 8940 Randers SV Tlf.: Fax: Saint-Gobain Weber A/S Byggeinformation Silovej 3, Karlstrup 2690 Karlslunde Tlf.: Fax:

Leca blokmure. Ydermure Skillevægge

Leca blokmure. Ydermure Skillevægge blokmure Ydermure Skillevægge Denne brochure omhandler blokkes og termblokkes anvendelse til ydervægge og skillevægge. Anvendelsesområderne spænder fra småhuse og boliger til kontorer og institutioner.

Læs mere

Leca systemvæg. Arbejdsanvisning

Leca systemvæg. Arbejdsanvisning Leca systemvæg Arbejdsanvisning Denne brochure omhandler arbejdsteknik i forbindelse med udførelse af skillevægge og bagmure med Leca systemblokke. For mere generelle oplysninger i forbindelse med Leca

Læs mere

Lecaterm -blokke. Lecaterm -blokke - nu i 3 typer 390 mm brede U-værdi 0,29 W/m 2 K. 350 mm brede U-værdi 0,31 W/m 2 K

Lecaterm -blokke. Lecaterm -blokke - nu i 3 typer 390 mm brede U-værdi 0,29 W/m 2 K. 350 mm brede U-værdi 0,31 W/m 2 K Blad: 06-19/02.01 Gruppe: Vægge Lecaterm -blokke Lecaterm -blokke - nu i 3 typer 390 mm brede U-værdi 0,29 W/m 2 K 350 mm brede U-værdi 0,31 W/m 2 K 330 mm brede U-værdi 0,32 W/m 2 K Dansk Leca A/S, Hingeværket

Læs mere

Multipladen. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton

Multipladen. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton Multipladen Inspiration og Teknik kvalitetsporebeton Multipladen Multipladen enkelt og effektivt Multipladen fra H+H Danmark A/S er én af hjørnestenene i produktsortimentet et enkelt og effektivt system,

Læs mere

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Vejledning... 2 Tung ydervæg/hulmur... 3 Let ydervæg... 18 Tungt erhverv... 22 Dør/vindue... 27 Kældervægge... 30 1 Vejledning Forudsætninger linjetab

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Længde cm. Højde cm 24,8 24,8 24,8 24,8 49,8 49,8 49,8 99,8 99,8 12,3 24,8 49,8 62,3 24,8 49,8 62,3 49,8 62,3

Længde cm. Højde cm 24,8 24,8 24,8 24,8 49,8 49,8 49,8 99,8 99,8 12,3 24,8 49,8 62,3 24,8 49,8 62,3 49,8 62,3 SILKA XL SILKA XL er kalksandstens blokke med høj densitet og trykstyrke, som anvendes til indvendige, bærende vægge. Blokkene er ubrændbare og angribes ikke af råd og svamp. Pga. den høje densitet har

Læs mere

Håndtering og opmuring af blokke

Håndtering og opmuring af blokke Håndtering og opmuring af blokke ANVISNING: SfB (12)(21)(22) F f5 (12)(21)(22) E f2 1. udgave November 2005 Letklinkerblokke og udstøbningsblokke (fundablokke) blokke til byggeriet Dansk Beton Industriforenings

Læs mere

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne 4. april 2006 kde/sol Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene

Læs mere

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet Manual 1 Beregningsprogrammet ISOVER Energi U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet 3 udgave, april 2007 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Kom godt i gang 3 U-værdi 5 Transmissiontab

Læs mere

afsnit 4 Mur og væg Indhold: 4.1 Løsninger og produktområder... 50

afsnit 4 Mur og væg Indhold: 4.1 Løsninger og produktområder... 50 48 afsnit 4 Mur og væg Indhold: 4.1 Løsninger og produktområder... 50 Opmuring og mørtel: 4.2 Opmuring og mørtel...51 4.3 Den rigtige mørtel til den valgte sten...52-53 4.4 Produktoversigt/ anvendelsesnøgle...54-55

Læs mere

Vægelementet. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton

Vægelementet. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton Vægelementet Inspiration og Teknik kvalitetsporebeton Vægelementet Vægelementet solide fordele Vægelementet fra H+H Danmark A/S er den professionelle løsning til bagmure og skillevægge. Et effektivt system,

Læs mere

Letklinkerblokke Dimensionering af murværk

Letklinkerblokke Dimensionering af murværk Letklinkerblokke Dimensionering af murværk September 2012 4. udgave SfB (21) (22) Ff5 Dimensionering af blokmurværk 2 Udgiver Blokgruppen, Dansk Beton Sekretariat: Blokgruppen, Dansk Beton Dansk Byggeri

Læs mere

Hvorfor vælge Briiso?

Hvorfor vælge Briiso? Fakta om Briiso Skal fastgøres op ad K 1 10 godkendt flade Kan fastgøres på beton flader Kan fastgøres på murstens flader Kan fastgøres på pudset overflader, hvis pudset er fastsiddende Brandgodkendt i

Læs mere

Sundolitt Funderingssystem

Sundolitt Funderingssystem Sundolitt Funderingssystem Sundolitt reducerer CO 2 -udledning oktober 2008 Effektivt Miljørigtigt Økonomisk System til såvel let som tungt byggeri En del af Sunde-gruppen - i Danmark, Norge, Sverige,

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.

Læs mere

Dilatationsfuger En nødvendighed

Dilatationsfuger En nødvendighed Dilatationsfuger En nødvendighed En bekymrende stor del af Teknologisk instituts besigtigelser handler om revner i formuren, der opstår, fordi muren ikke har tilstrækkelig mulighed for at arbejde (dilatationsrevner).

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Smartere murværk. Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen

Smartere murværk. Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen Smartere murværk Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen Murværksvision 2025 Med tegl kan produceres spændende bygningsarkitektur med æstetisk patinering. Smartere murværk Udvikling

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

(90)01. Tegningsnr. Emne Dato. Tegningsliste 11.03-2013 (90)01. (90)12.100 Niveaufri adgang 11.03-2013. (90)12.110 Facademur ved fundament 11.

(90)01. Tegningsnr. Emne Dato. Tegningsliste 11.03-2013 (90)01. (90)12.100 Niveaufri adgang 11.03-2013. (90)12.110 Facademur ved fundament 11. Tegningsnr. Emne Dato (90)01 Tegningsliste (90)12.100 Niveaufri adgang (90)12.110 Facademur ved fundament (90)21.110 Indvendig hjørnesamling - Lejlighedsskel, Ytong Porebeton (90)21.120 Facademur - Udvendigt

Læs mere

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne juli 2010 aek/ Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010 Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i Bygningsreglement

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Undgå stålsøjler i fuldmuret byggeri

Undgå stålsøjler i fuldmuret byggeri A/S Randers Tegl Mineralvej 4 Postbox 649 DK 9100 Aalborg Telefon 98 12 28 44 Telefax 98 11 66 86 CVR nr. 20 40 02 34 www.randerstegl.dk E-mail: tegl@randerstegl.dk Undgå stålsøjler i fuldmuret byggeri

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

EUDP-projekt. Nyt koncept til energirenovering af murede facader - analyse vedrørende energibesparelser. Februar 2015. Troels Kildemoes, Ekolab

EUDP-projekt. Nyt koncept til energirenovering af murede facader - analyse vedrørende energibesparelser. Februar 2015. Troels Kildemoes, Ekolab EUDP-projekt Nyt koncept til energirenovering af murede facader - analyse vedrørende energibesparelser Februar 2015 Troels Kildemoes, Ekolab Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Varmetab i klimaskærmen

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Monteringsanvisning på enkelt modulskorstene

Monteringsanvisning på enkelt modulskorstene Monteringsanvisning på enkelt modulskorstene Montageanvisning for enkelt modul skorstene CE-mærket Certifikat Producent Er godkendt til følgende temperaturklasser: T400 = Godkendt til 400 C T450 = Godkendt

Læs mere

Sundolitt Gulvisolering

Sundolitt Gulvisolering Gulvisolering - d e n s t æ r k e h v i d e i s o l e r i n g Maj 2005 Styrke Fleksibilitet Kvalitet Nye krav Nye tykkelser Gulvisolering til ethvert formål En del af Sunde-gruppen - i Norge, Sverige,

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Produktbeskrivelse -&Montagevejledning

Produktbeskrivelse -&Montagevejledning Produktbeskrivelse -&Montagevejledning 2011 Patentanmeldt Malskærvej 3, Gylling info@bsbyggeservice.dk Produktbeskrivelse Produkt BS FALSEN er den energi rigtige type fals til vindues- og døråbninger i

Læs mere

Valg af isoleringsmaterialer

Valg af isoleringsmaterialer Produktguide Produktguide: Valg af isoleringsmaterialer NOVEMBER 2011 - REVIDERET juni 2012 Valg af isoleringsmaterialer Når du skal vælge isoleringsmateriale til et projekt, er der en række vigtige faktorer

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Monteringsanvisning på dobbelt modulskorstene

Monteringsanvisning på dobbelt modulskorstene Monteringsanvisning på dobbelt modulskorstene Montageanvisning for dobbelt modul skorstene CE-mærket Certifikat 0036 CPD 90219 001 Producent Schiedel Skorstene A/S Industrivej 23 DK-7470 Karup T450 = temperaturklasse

Læs mere

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk Teknologisk Institut, Murværk medvirker ofte ved opklaring af frostskader på murværk. Fælles for frostskaderne er, at mørtlen har

Læs mere

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Da der blev indført nye og strammere Regler for varmetab i BR10, blev det unægteligt vanskeligere

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Fra kælder til skorsten Fra nybyggeri til renovering. Weber. håndbogen

Fra kælder til skorsten Fra nybyggeri til renovering. Weber. håndbogen Fra kælder til skorsten Fra nybyggeri til renovering Weber håndbogen Weber håndbogen dit daglige arbejdsværktøj Så er vi klar med en opdateret version af vores populære byggehåndbog. Håndbogen er først

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Ansøgningsprøve til beskikkelse som energikonsulent Enfamiliehuse Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Opgave nummer Vægtet % point pr. spørgsmål. % point pr. gruppe af spørgsmål

Læs mere

Energibesparende Reducer varmeregningen på mindst mulig plads Reducerer CO 2 udslippet

Energibesparende Reducer varmeregningen på mindst mulig plads Reducerer CO 2 udslippet fermacell Varmvæg 2 Fermacell Varmvæg Pladsbesparende indvendig efterisolering Maksimal isoleringsevne på mindst mulig plads Effektiv efterisolering af kolde ydervægge Man sparer op til 50 mm plads i forhold

Læs mere

STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK

STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK pdc/sol STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK 1. Indledning En stor del af den gamle bygningsmasse i Danmark er opført af teglstenmurværk, hvor den anvendte opmuringsmørtel er kalkmørtel. I byggerier fra

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement.

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement. Prøvningsrapport Sag nr. 7-115 Afprøvning af element til randfundament opbygget af EPS og fibercement egnet til lette ydervægge For: Jackon AS, Sørkilen 3, Gressvik, Postboks 11, N-1 Fredrikstad, Norge

Læs mere

JACKON DE LETTE LØSNINGER

JACKON DE LETTE LØSNINGER JACKON DE LETTE LØSNINGER Ì BYGNINGSREGLEMENT 2010 OG LØSNINGER VED U-VÆRDIER NED TIL 0,06W/M 2 K 01-2014 www.jackon.dk Lette løsninger for et bedre miljø! Nybyggeri - Opvarmet til over 15ºC 280mm 60 350mm

Læs mere

Produkt- og montagebeskrivelse

Produkt- og montagebeskrivelse Produkt- og montagebeskrivelse Bagmur og skillevægge af tegl Februar 2008 1. Arbejdets omfang: Arbejdet omfatter levering og montage af bagmur og skillevægge udført af præfabrikerede teglvægge, (som teglvægge

Læs mere

Konstruktionsvalg (forslag) ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Konstruktionsvalg (forslag) ETAGEBOLIGER BORGERGADE Indhold YDER FUNDAMENTER... 3 SKITSER... 3 KRAV IHT. TYPER... 3 INDER FUNDAMENTER... 4 SKITSER... 4 KRAV IHT. TYPER... 4 TERRÆNDÆK INDVENDIG... 5 SKITSER... 5 KRAV IHT. TYPER... 5 TERRÆNDÆK UDVENDIG /

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

FireFree ScandiBoard. Brandsikring af stålkonstruktioner. www.scandisupply.dk

FireFree ScandiBoard. Brandsikring af stålkonstruktioner. www.scandisupply.dk FireFree ScandiBoard Brandsikring af stålkonstruktioner www.scandisupply.dk Datablad Data 850 2012-03-09 FireFree ScandiBoard 850 FireFree ScandiBoard 850 er en let kalciumsilikat plade, der er testet

Læs mere

NY facade isolering housecoat STRONG

NY facade isolering housecoat STRONG NY facade isolering housecoat STRONG Solid facadeisolering med hård front af porebeton Blokke monteres let og hurtigt * www.byg-aarhus.dk * byggeoplysning@gmail.com * +45 2612 1750 * meget isolerende stor

Læs mere

Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge. Projekteringsrapport. EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked.

Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge. Projekteringsrapport. EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked. Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked Januar 2007 ù Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge EPS/XPS-sokkelelement til det danske

Læs mere

Nedstyrtning af gavl Gennemgang af skadesårsag

Nedstyrtning af gavl Gennemgang af skadesårsag , Frederikshavn Nedstyrtning af gavl 2014-11-28, Rambøll & John D. Sørensen, Aalborg Universitet 1/10 1. Afgrænsning Søndag d. 9/11 mellem kl. 11 og 12 styrtede en gavl ned i Mølleparken i Frederikshavn.

Læs mere

Højisolerede betonelementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på

Højisolerede betonelementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede betonelementer Den bedste måde at opnå lavenergi på Kort om HIBE - elementer HIBE - elementer er højisolerede betonelementer, udført som slanke, bærende og ikke bærende elementer, der monteres

Læs mere

Leca terrændæk. Naturlige fordele:

Leca terrændæk. Naturlige fordele: Dato: Januar 2010 Blad: 03-18 Gruppe: Terrændæk og fundamenter Leca terrændæk Naturlige fordele: Varmeisolerende Kapillarbrydende Muliggør effektiv trykudligning for radon Hurtig og nem udlægning Tilpasser

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

SKAMO PLUS. Egenskaber. Fakta. For yderligere information, kontakt: www.skamol.com

SKAMO PLUS. Egenskaber. Fakta. For yderligere information, kontakt: www.skamol.com SKAMO PLUS www.skamol.com Egenskaber Diffusionsåben og kapillaraktiv Skimmelhæmmende Isolerende Ubrandbar Høj trykstyrke Fri for sundhedsskadelige stoffer Nem at forarbejde med alm. håndværktøjer Fakta

Læs mere

TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD

TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD CO2-udslip under produktion Brug af dampspærre Isoleringsevne/lambdaværdi Lydisolerende egenskaber Borsaltes påvirkning af murbindere Brandhæmmende egenskaber Papiruld er

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

ICOPAL Fonda Universal. Til fundamenter og kældervægge

ICOPAL Fonda Universal. Til fundamenter og kældervægge ICOPAL Fonda Universal Til fundamenter og kældervægge ICOPAL Fonda Universal gør det enklere at beskytte fundamentet maksimalt mod fugt Icopal Fonda Universal udtørrer og beskytter effektivt kældervæggen

Læs mere

afsnit 15 Kvalitet, sikkerhed og miljø

afsnit 15 Kvalitet, sikkerhed og miljø 244 afsnit 15 Kvalitet, sikkerhed og miljø Indhold: 15.1 Kvalitet, sikkerhed og miljø...246 15.2 Politikker og mål...247 15.3 Miljøklasser og -påvirkninger..248-249 15.4 Sikkerhedsanvisninger...250-251

Læs mere

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR 311. udgave Marts 2011 Projektering af tage med tagpap Varmeisolering TOR Tagpapbranchens Oplysningsråd Anvisning 31, 1. udgave TOR har til formål at udbrede kendskabet til den rette anvendelse og opbygning

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere

Silka Vægsystem Et fleksibelt byggesystem

Silka Vægsystem Et fleksibelt byggesystem Silka Vægsystem Et fleksibelt byggesystem Udfordringer i byggeriet Forandring i projektering og byggefasen har påvirket vores byggeri på flere måder. Byggeriet er blevet mere komplekst, og har skabt kortere

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Grenaa Andelsboligforening Afd. 2.1 og 2 - Fuglevænget

Grenaa Andelsboligforening Afd. 2.1 og 2 - Fuglevænget Grenaa Andelsboligforening Beregning af energibesparelse Udført af: Jeppe Harck VIGGO MADSEN A/S Stenvej 19 - Postboks 1922 8270 Højbjerg Tlf. 86 27 39 44 Fax 86 27 67 24 vm@vming.dk Udført af: JH 1 af

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING SJÆL, CHARME OG FUGT I ældre boligbebyggelser som Nyboder, hvor der er opstigende fugt, kolde facadevægge og opfugtninger som følge

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Visualisering: Kærsgaard & Andersen A/S Briiso facadesystem Bæredygtigt og rationelt facadesystem i tegl til energirenovering og nybyggeri. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Briiso ApS Stejlhøj

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Dato: September 2008 - Blad: 31 - Side: 1/16. Ytong Typiske konstruktionsdetaljer

Dato: September 2008 - Blad: 31 - Side: 1/16. Ytong Typiske konstruktionsdetaljer Dato: September 2008 - Blad: 31 - Side: 1/16 Ytong Typiske konstruktionsdetaljer Dato: September 2008 - Blad: 31 - Side: 2/16 Ytong Typiske konstruktionsdetaljer Detailløsningerne i dette hæfte er eksempler

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Danvak Århus 16. november 2005 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav til nybyggeriet

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

TRIVSEL ER NOGET MAN BYGGER

TRIVSEL ER NOGET MAN BYGGER TRIVSEL ER NOGET MAN BYGGER 2 HVAD ER ET FULDMURET HUS? I et fuldmuret hus er både facade og indervægge muret op i mursten. Det kaldes også en tung væg i modsætning til lettere alternativer som eksempelvis

Læs mere

PANELBYG.dk. Indholdsfortegnelse. Indvendig isolering. Hulmurs isolering. Kontaktoplysninger

PANELBYG.dk. Indholdsfortegnelse. Indvendig isolering. Hulmurs isolering. Kontaktoplysninger 1 2 Indholdsfortegnelse side 3 Indvendig isolering side 4 Hulmurs isolering side 6 Gulv isolering side 8 Tag isolering side 10 Facade isolering side 11 Loft isolering side 12 Løsningsforslag side 13 U-værdi

Læs mere

Multipor Systemet. Montagevejledning Indvendig efterisolering

Multipor Systemet. Montagevejledning Indvendig efterisolering Multipor Systemet Montagevejledning Indvendig efterisolering 1 Ytong Multipor Systemet Ytong tilbehør og værktøj Sortiment tykkelser er fra 50-300 mm (B 390 x L 600 mm), se formaterne på side 7. Ytong

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

Lufttæthed. projektering generelt. Blad 240 s. 1-6 Dato: Februar 2008. Side 1. Pantone black 100% Pantone 116 C yellow 100% magenta 20%

Lufttæthed. projektering generelt. Blad 240 s. 1-6 Dato: Februar 2008. Side 1. Pantone black 100% Pantone 116 C yellow 100% magenta 20% Lufttæthed projektering generelt Pantone black 00% Pantone 6 C yellow 00% magenta 0% Blad 40 s. -6 Dato: Februar 008. Side Projektering Lufttæthed Indholdsfortegnelse Bygningsreglementets krav -- -- Kan

Læs mere

Eurothane G Indvendig isolering

Eurothane G Indvendig isolering Indholdsfortegnelse 1. Generelt 2. Savning og skæring af Eurothane G plader 3. Placering af Eurothane G plader 3,1 Generelt 3,2 Montering på træstruktur 3,3 Montering med klæber 3,4 Montering imod inderside

Læs mere

Vejledning om fugtspærre over vinduer og døre i murværk

Vejledning om fugtspærre over vinduer og døre i murværk Vejledning om fugtspærre over vinduer og døre i murværk Projektering og udførelse Indhold Forord... 2 Fugtspærrens funktion beskyttelse mod indtrængende slagregn... 3 Oversigt over anbefalinger og nye

Læs mere