Leca blokmure. Leca blokke er: lette stærke frostsikre uorganiske ubrændbare fugtafvisende varmeisolerende. Denne brochure omhandler:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Leca blokmure. Leca blokke er: lette stærke frostsikre uorganiske ubrændbare fugtafvisende varmeisolerende. Denne brochure omhandler:"

Transkript

1 Dato: September 2009 Blad: Gruppe: Vægge blokmure blokke er: lette stærke frostsikre uorganiske ubrændbare fugtafvisende varmeisolerende Denne brochure omhandler: styrker U-værdier udførelse brandegenskaber fugt- og frostegenskaber

2 Generelt Denne brochure omhandler blokkes og termblokkes anvendelse til ydervægge og skillevægge. Anvendelsesområderne spænder fra småhuse og boliger til kontorer og institutioner. termblokke fremstilles af beton og polystyren, der sammenstøbes ved en patenteret proces. betonen er den samme, som anvendes til blokke 600. Isoleringskernen er lavet med svalehaler, der ved indstøbning sikrer en fastlåsning i for- og bagmursvangerne. Arbejdet udføres i normal sikkerhedsklasse og normal inspektionsklasse. blokke leveres i forskellige blokklasser og har tidligere haft benævnelser i relation til bl.a. styrker. Benævnelserne har nu kun relation til rumvægten (densiteten). Benævnelsen for de almindelige blokke er således blokke 600, mens styrkeblokke benævnes blokke 800. blokke 800 anvendes primært til fundamenter. Se brochuren» fundamenter«på hjemmesiden flexhjørne anvendes ved opbygning af hjørner i konstruktioner med termblokke. Gammel betegnelse Ny betegnelse blokke blokke 600 styrkeblokke blokke 800 blokmure 2 Fremstilling af blokke blokke har i de seneste år været brugt i dansk byggeri. Fra starten var det klart, at murmaterialerne gav en forbedret isolering. blokke fremstilles på en række fabrikker fordelt over hele landet. Deklarationer med blokkenes tekniske egenskaber, tolerancer m.m. udarbejdes af producenterne og kan rekvireres hos den aktuelle leverandør. Blokkene CE-mærkes i henhold til DS/EN som kategori 1 byggesten. blokke fremstilles af beton, som er uorganisk, og som ikke angribes af råd, svamp eller insekter. Når hjørnerne opmures ved at starte med flexhjørne opnås mindst en kvart bloklængdes forskydning af studsfugerne. Levering blokprodukter leveres på paller og beskyttes mod nedbør med hætter eller plastfolie. Blokkene bør altid overdækkes, også når der er taget blokke fra pallerne, hvorefter overdækning kan ske med presenning eller lignende. Hver palle er forsynet med en etiket med CE-mærke. Saint-Gobain Weber A/S Randersvej 75 Postboks Randers SV Tlf.: Produktionssted: Bredsten Landevej Gadbjerg DS/EN CPD cm Leca blok 600 Vægt pr. stk.: Stk. pr. palle: Produktionsdato: Deklarerede værdier, overensstemmelseserklæring og certifikat kan rekvireres pr. telefon eller hentes på 05 Eksempel på etiket Stregkode

3 Ved levering vil blokke stadig indeholde en del vand fra produktionsprocessen. Vægten ved denne leveringstilstand betegnes transportvægten. Dette vand forsvinder først ved udtørring og fordampning i løbet af den første tid efter, at blokkene er indbygget i konstruktionen. Mål og vægt blokke 600 termblokke Længde flexhjørne * Isoleringstykkelse Højde mm Bredde Kg/stk. Middel tørvægt Transportvægt 100 5,6 6, ,7 7, ,4 9, ,6 12, ,9 14, ,2 18, ,4 21, ,6 22, ,8 25, ,0 12, (75*) 350 (75*) 390 (135*) 14,6 16,7 15,8 17,9 14,8 17,0 Se foto side 2 8,4 9,6 Tabellen angiver blokkenes middeltørvægt og transportvægt. Efter oplagring uden beskyttelse mod nedbør kan blokkene have et noget større fugtindhold. Krav til husets varmetab Bygningsreglementets krav til begrænsning af energiforbruget i bygninger er afhængig af, om der er tale om nybyggeri, tilbygninger, ombygninger eller sommerhuse. Kravene gælder for bygninger opvarmet til mindst 15 C. Bygningstyper Nybyggeri Tilbygninger Ombygninger Sommerhuse Krav i bygningsreglement Energiramme og Dimensionerende transmissionstab og Lufttæthed og Energimærke og Maks. linietab og U-værdier Linietab og U-værdier eller Varmetabsramme og maks. værdier Linietab og U-værdier, hvis investering er rentabel Linietab og U-værdier eller Varmetabsramme Nybyggeri: Energirammen omfatter det samlede maksimale behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og i visse bygninger også belysning. Kravet er: Ved boliger m.m.: Maks /A (kwh/m 2 pr. år). Ved kontorer m.m.: Maks /A (kwh/m 2 pr. år). A er det opvarmede etageareal. Det dimensionerende transmissionstab er den varmemængde, der strømmer gennem en bygnings klimaskærm ved indvendige og udvendige temperaturer, der er fastlagt i henhold til DS 418, 6. udgave, Kravet i bygningsreglementet er: Maks. 6 W/m 2 klimaskærm ekskl. vinduer og døre for bygninger op til 2 etager. Maks. 7 W/m² klimaskærm ekskl. vinduer og døre for bygninger på 2 etager. Maks. 8 W/m 2 klimaskærm ekskl. vinduer og døre for bygninger på 3 etager og derover. Lufttæthed: Det utilsigtede luftskifte må ikke overstige 1,5 l/s pr. m 2 etageareal ved trykprøvning med 50 Pa ved normal etagehøjde. Grundet blokkenes åbne struktur skal ydervægge af blokke tætnes indvendigt f.eks. ved pudsning. Energimærke: Skal indsendes sammen med færdigmelding. Maks. U-værdi: Der er krav til overholdelse af en konstruktions maks. U-værdi som nævnt i det efterfølgende skema. Disse krav gælder også for bygningsdele omkring rum, der opvarmes til mindst 5 C. Tilbygninger og sommerhuse Her er det kravene til varmetabet for de enkelte konstruktioner eller til overholdelse af tilbygningens eller sommerhusets varmetabsramme, der er gældende. U-værdikrav for ydervægge og skillevægge Nybyggeri Tilbygninger Sommerhuse Generelle krav W/m²K Maks. U-værdi W/m²K Ydervægge - 0,40 Skillevægge - 0,50 Ydervægge 0,20 0,40 Skillevægge 0,40 0,50 Ydervægge 0,30 - Skillevægge 0,40 - Skillevægge er blokmure m o d u o p va r - mede rum eller mod rum der er 3 opvarmet til en temperatur, der er 8 C lavere end det aktuelle rum.

4 Varmeledningsevne I DS 418, 6. udgave 2002,»Beregning af bygningers varmetab«er reglerne for fastsættelse af materialers varmeledningsevne (λ-værdi) beskrevet. For murværk af blokke bestemmes varmeledningsevnen direkte fra DS 418,»anneks F«ud fra blokdensiteter. Dette giver de i skemaet angivne værdier: Formure af blokke 600»Udvendig«anvendelse Bagmure og skillevæge af blokke 600»Indvendig«anvendelse Varmeledningsevne l (W/m K) Opmuret med fyldte fuger Oplimet med limmørtel 0,23 0,18 0,22 0,17 U-værdien for en hulmur Ved bestemmelse af U-værdien for en hulmur skal der tages hensyn til eventuelle kuldebroer herunder virkningen af reduceret isoleringstykkelse i dele af konstruktionen. Eksempler på kuldebroer: Udmuringer omkring vinduer og døre Bindere og forankringer Gennembrydninger Varmetabet i samlingen mellem muren og vinduer/døre samt placeringen af vinduer/døre i forhold til kuldebroisoleringen i murfalsen betegnes ved linietabet Y sa. Der stilles i Bygningsreglementet særskilt krav til linietabet Y sa. Denne kuldebro indregnes således hverken i murens eller vinduernes/dørenes U-værdi, men skal indregnes i husets samlede varmetab. Hvis der er gennemgående dæk, søjler og andre konstruktioner, der gennembryder den hule ydervæg skal disse kuldebroer indregnes i hulmurens U -værdi. Basiskonstruktionens U 1 værdi U-værdien, U 1, for basiskonstruktionen kan aflæses i efterfølgende tabel 1. Isoleringen er mineraluld med λ dekl. 0,037 W/m K. Der er regnet med 5 stk. 3 mm rustfaste trådbindere pr. m 2 jævnt fordelt over hele murfladen. Korrektionen for bindere ΔU f 0,005 W/m 2 K, og den skal derfor i henhold til DS 418 ikke medregnes. Korrektionen for luftspalter i isoleringslaget er indregnet med en ΔU på 0,01 W/m 2 K, som gælder for en bagmur i murværk med netop fyldte fuger. blokmure 4 Kuldebroisolering Y sa U 2 Y k U 1 Udmuring Basiskonstruktion Hulmurens samlede U -værdi beregnes som : U = A 1 U 1 + A 2 U 2 + Yk l A 1 + A 2 hvor A 1 og A 2 er delarealer U 1 og U 2 er delarealernes U-værdi Ψ k er linietabet ved isoleringsspring l er længden af lineær kuldebro Isoleringstykkelse Formur 100 mm blokke mm blokke mm teglsten Isolering mm Tabel 1, U 1 -værdier (W/m²K) Bagmur af blokke mm 150 mm 100 0,27 0, ,23 0, ,20 0, ,16 0, ,25 0, ,22 0, ,19 0, ,16 0, ,29 0, ,24 0, ,21 0, ,17 0,16 Udmuringens U 2 værdi U-værdien, U 2, ved falsene og bjælker skal indregnes i murens samlede U -værdi. U-værdien, U 2, for udmuringen kan aflæses i efterfølgende tabel 2.

5 100 mm blokke mm blokke mm teglsten Vægisolering i mm Bagmur blokke mm 150 mm Kuldebroisolering i mm l dekl. 0,037 W/m K ,66 0,58 0,38 0,57 0,51 0, ,61 0,54 0,36 0,54 0,48 0, ,57 0,51 0,35 0,51 0,46 0, ,52 0,47 0,33 0,47 0,42 0, ,58 0,51 0,35 0,51 0,46 0, ,54 0,48 0,34 0,48 0,44 0, ,51 0,46 0,32 0,46 0,41 0, ,47 0,42 0,31 0,42 0,39 0, ,81 0,69 0,42 0,69 0,59 0, ,74 0,64 0,41 0,64 0,56 0, ,69 0,59 0,39 0,59 0,52 0, ,61 0,54 0,36 0,54 0,48 0,33 Tabel 2, U 2 -værdier (W/m²K) Linietabet Ψ k Linietabet Ψ k for udmuringer og ribber i hule mure er afhængig af kuldebroafbrydelsen og de anvendte materialer. Værdierne i efterfølgende tabel 3 viser linietabet for ét enkelt spring i isoleringstykkelse, ved forskellige tykkelser af kuldebroafbrydelse. Vinduet er 1,5 m højt og 1,2 m bredt. Der er udmuring langs de lodrette false. Udmuringerne udføres i 0,10 m bredde. Bjælke over dør er 0,19 x 1,24 m Bjælke over vindue er 0,19 x 1,49 m Væggens opbygning er: Formur af tegl 190 mm hulmurisolering l dekl. 0,037 W/m K Bagmur af 100 mm blokke 600 Væggens U 1 -værdi kan i tabel 1 aflæses til U 1 = 0,17 W/m²K. A 1 beregnes til 10,07 m 2. Kuldebroens U 2 -værdi, ved 10 mm kuldebroisolering, kan i tabel 2 aflæses til U 2 = 0,54 W/m²K. A 2 beregnes til 1,24 m 2. Linietabet kan i tabel 3 aflæses til Y k = 0,01 W/m K og derfor sættes til 0. Værdier mindre end 0,02 W/m K kan i henhold til DS 418 sættes lig 0. Formur Kuldebroafbrydelse Formur Beton Tegl Tegl Tegl Beton Beton Bagmur element blok blok blok Ingen 0,24 0,14 0,05 0,02 (0,01) 10 mm 0,06 0,05 0,03 (0,01) - 20 mm 0,04 0,03 0, mm 0,03 0,02 (0,01) mm 0,02 (0,01) mm (0,01) Tabel 3. Y k -værdier (W/m K) Tabellen er identisk med tabel i DS 418 Eksempel Dette eksempel viser, hvilken effekt udmuringens isolering ved vindues- og dørfalse har på væggens korrigerede U-værdi. I eksemplet sammenlignes en væg med 10 mm isolering ud for sidefalse og bjælker med en væg med 50 mm isolering ud for sidefalse og bjælker. Væggen er 6,0 m lang og 2,5 m høj. Døren er 2,1 m høj og 0,9 m bred. Der er udmuring langs de lodrette false. Den resulterende U-værdi for vægkonstruktionen med 10 mm isolering ved udmuring beregnes til: 10,07 0,17 + 1,24 0, ~ 0,21 W/m²K 10,07 + 1,24 Kuldebroens U 2 -værdi, ved 50 mm kuldebroisolering, kan i tabel 2 aflæses til 0,36 W/m 2 K Linietabet kan i tabel 3 aflæses til Y k < 0,01 W/m K og derfor sættes til 0. Den resulterende U-værdi for vægkonstruktionen med 50 mm isolering ved udmuring beregnes til: 10,07 0,17 + 1,24 0, ~ 0,19 W/m²K 10,07 + 1,24 En U-værdi på 0,20 W/m 2 K og derunder overholder de generelle krav til tilbygninger. For nybyggeri skal U-værdien anvendes i beregningen af byggeriets energitab og det dimensionerende transmissionstab. blokmure 5

6 U-værdien for andre ydervægge Tabel 4 viser U-værdien for andre ydervægge af blokke 600 og termblokke. Der er for hule fuger regnet med 50 mm hulrum eller 50 mm fugestrimmel. Fugetykkelsen er 10 mm. Væggen er regnet pudset på den ene side. Et 10 mm tykt lag puds har en isolans på 0,01 m²k/w. Blokbredde mm blokke 600 termblokke Tabel 4 Massiv fuge U-værdi (W/m²K) Hul fuge Fuge med strimmel 190 1,00 0,89 0, ,85 0,76 0, ,69 0,63 0, ,61 0,56 0, ,58 0,54 0, ,53 0,49 0, (75) - - 0, (75) - - 0, (135) - - 0,20 U-værdien for skillevægge I tabel 5 er angivet U-værdien for indvendige skillevægge af blokke 600 med henholdsvis tynd overfladebehandling og en pudset overflade. Styrkeforhold Styrkeegenskaberne i nedenstående tabel forudsætter, at mørtlens trykstyrke ML mindst svarer til murværkets basistrykstyrke, eller mørtlens trykstyrke MC mindst svarer til 0,5 gange murværkets basistrykstyrke. Ved bøjningstrækstyrkerne skal mørtelstyrken mindst være ML 7 eller MC 3,5 MPa. Murværk i normal inspektionsklasse og normal sikkerhedsklasse Basistrykstyrke Vederlagstryk Elasticitetsmodul Bøjningstrækstyrke i liggefugerne Bøjningstrækstyrke i studsfugerne blokke 600 og termblokvanger [MPa] Karakteristisk f cnk 2,3 Regningsmæssig g m = 1,60 f cnd 1,44 Regningsmæssig f cnd 1,44 Ved koncentrerede last med tilstrækkelig sidestøtte f cnd 1,87 Karakteristisk E ok 2300 Regningsmæssig g m = 1,60 E od 1437 Karakteristisk f tlk 0,20 Regningsmæssig g m = 1,70 f tld 0,12 Karakteristisk f tsk 0,45 Regningsmæssig g m = 1,70 f tsd 0,26 blokke 600 U-værdi (W/m²K) 10 mm massive fuger Limfuger Tynd Puds Tynd Puds 100 mm 1,40 1,36 1,18 1, mm 1,24 1,21 1,04 1, mm 1,06 1,04 0,88 0, mm 0,89 0,87 0,73 0, mm 0,77 0,75 0,62 0, mm 0,63 0,63 0,51 0, mm 0,57 0,56 0,45 0,45 Ved koncentrerede laster, hvor omgivende murværk yder tilstrækkelig sidestøtte, kan vederlagstrykket øges. Tilstrækkelig sidestøtte kan opnås, når bredden på det omgivende murværk på begge sider af vederlaget er mindst halvdelen af vederlagsbredden. Mørtel Der skelnes mellem fabriksfremstillet mørtel og byggepladsfremstillet mørtel. blokmure 6 Tabel mm 0,54 0,53 0,43 0, mm 0,49 0,49 0,39 0,39 Tynd overfladebehandling med spartling og maling er ikke medregnet med nogen isolans. Overfladebehandlingen med puds er regnet som 10 mm puds med isolansen R = 0,01 m²k/w. Der er regnet med samme overfladebehandling på begge sider af væggen. Da der er tale om indvendige vægge, er overgangsmodstanden R si = 0,13 m²k/w benyttet for begge sider af væggen. Fabriksfremstillet mørtel skal opfylde kravene i DS/EN Byggepladsfremstillet mørtel skal kontrolleres på byggepladsen, så kravene til bl.a. trykstyrke, elasticitetsmodul og fremstillingsmetode er overholdt og kan dokumenteres i henhold til DS/EN punkt Mørtels trykstyrke måles og defineres forskelligt afhængig af det dominerende bindemiddel. Trykstyrken af kalkrige mørtler betegnes ML, og trykstyrken af cementrige mørtler betegnes MC.

7 Funktionsmør tel er mør tel, der er foreskrevet og fremstillet til at opfylde nærmere fastlagte egenskaber. F.eks. er en funktionsmørtel ML 1,8 MPa fremstillet til at opfylde en trykstyrke på minimum 1,8 MPa. Receptmørtel er en mørtel, der er fremstillet i et forudbestemt blandingsforhold, og hvis egenskaber antages ud fra et angivet forhold mellem bestanddelene. KC 20/80/550 er en receptmørtel fremstillet af hydratkalk, cement og sand i henhold til den nævnte recept. I henhold til DS/INF 167 (national vejledning til Eurocode 6) kan der regnes med følgende trykstyrker for receptmørtler: Blandingsforhold Minimum trykstyrke MPa KC 60/40/850 ML 0,8 KC 50/50/700 ML 1,8 MC 0,9 KC 35/65/650 MC 2,0 KC 20/80/550 MC 4,5 Dilatationsfuger Bevægelser i murværk kan skyldes flere parametre. Temperaturudvidelseskoefficienten for murværk af blokke er C -1. Længdeændringen fra fugtindhold ved levering til fugtindhold ved normal indvendig anvendelse er 0,55. Den reversible fugtbevægelse er 0,10. For at kunne optage disse bevægelser bør der ved lange vægge af blokke udføres dilatationsfuger. Væglængderne i nedenstående tabel angiver maks. længde mellem dilatationsfuger. Alternativt kan der etableres dilatationsfuger ved hjørnerne. Fugearmering skal afbrydes ved dilatationsfugerne. Meter Udvendig anvendelse 8-10 Indvendig anvendelse Brand Vægge af blokke kan ikke brænde, giver ikke anledning til brandspredning og udvikler ikke sundhedsskadelige røggasser eller brændende dråber ved brandpåvirkning. Letklinkerbeton ( blokke) og mørtel er i henhold til EU-kommissionens beslutning af 4. oktober 1996 begge opstillet på listen over byggevarer, der henhører under klasse A1»Intet bidrag til brand«og er dermed uden krav om yderligere dokumentation. Brandmodstandsevnen for murværk af blokke skal derimod eftervises i hvert enkelt tilfælde. Institut for Bygninger og Energi på DTU har for Blokgruppen (BIB), en gruppe i Dansk Beton, udviklet et beregningsprogram, der kan hjælpe med at eftervise brandmodstandsevnen for vægge af blokke. Beregningsprogrammet er dokumenteret ved fuldskalaforsøg hos Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut. Med baggrund i beregningsprogrammet har BIB udgivet en anvisning»blokmurværk & brand«der indeholder brandmodstandsevnen for de mest almindelige vægtyper. Beregningsprogrammet og anvisningen kan hentes på BIB s hjemmeside: Brandadskillende vægge opført af blokke som ikke bærende vægge kan opføres i henhold til efterfølgende tabel. Det forudsættes, at fuger og samlinger er udført korrekt, og at væggen er pudset. Vægtykkelse (mm) EI 60 A2-s1, d0 (BS 60) Maks. højde (m) EI 120 A2-s1, d0 (BS 120) Maks. højde (m) 100 3, ,60 2, ,50 3, ,00 4, ,00 5, ,00 6,00 Der kan endvidere henvises til Dansk Brandog Sikringsteknisk Instituts brandtekniske vejledning nr. 30, som angiver brandtekniske eksempler, der kan indgå som dokumentation for en bygningsdels brandtekniske egenskaber. Fugt og frost blokke er uorganiske og angribes ikke af råd, svamp eller insekter. Fugtsugningen i blokke er meget ringe på grund af blokkenes struktur med grove porer mellem kornene. Det sammenhængende system af grove porer tillader vand at løbe igennem blokken. Kun en lille fugtmængde afsættes på kornenes overflader og i cementen. blokmure 7

8 Blokgruppen (BIB), en gruppe i Dansk Beton har fået lavet forsøg hos Teknologisk Institut, Murværk, der resulterede i rapporten»optøning af frosne letklinkerblokke med gasbrænder«. Konklusionen på forsøget var:»teknologisk Institut, Murværk vurderer, at de fundne styrker i praksis ikke er reduceret i en grad, der er værd at tage i betragtning, idet der ved en påvirkning med hensyn til frost og gas, der ligger langt over den i praksis forekomne, kun var en reduktion på 6 %.«Rapporten kan i sit fulde omfang ses på BIB s hjemmeside: Opmuring af blokke Arbejdspladsen skal planlægges, så spildtid og for store fysiske belastninger undgås. Den skal indrettes hensigtsmæssig for at undgå bl.a. kulde, fugt og træk. Håndteringen af blokkene skal foretages på en sådan måde, at sundhedsskadelige påvirkninger undgås. Underlaget, hvorfra der arbejdes, skal være plant, tørt og stabilt. Arbejdsstedet skal være overskueligt og med god og tilstrækkelig belysning. Snævre pladsforhold bør undgås. Det skal være muligt at placere materialerne hensigtsmæssigt og så tæt på brugsstedet som muligt. Mængden af blokke tilpasses forbruget, så håndtering af restblokke minimeres mest muligt. vandsugning betyder desuden, at der er bedre tid til at rette blokkene til, inden mørtlen»suges død«. Blokkene tørrer hurtigt efter en byge, men kan naturligvis blive gennemvædet af længere tids regn. Hold derfor blokkene tildækkede mod nedbør. Bliver det alligevel aktuelt at mure med fugtige blokke, så brug dem til lange flugter, hvor de kan nå at stabilisere sig i mørtelfugen, og brug tørre blokke til de korte vægfelter. Væggene skal beskyttes mod vejrligsskader. Mørtlen udlægges således, at mørtelfugerne bliver helt udfyldte og fugearmeringen fuldstændig omstøbt. En 2 kg klaphammer er en god hjælp, når blokkene skal rettes ind, men den må kun bruges umiddelbart efter, at blokkene er lagt i mørtlen. Til opmuringen anvendes funktionsmørtel FM 2½ eller receptmørtel KC 35/65/650 til ydervægge og KC 50/50/700 til indervægge. Det forudsættes at mørtlens trykstyrke kan dokumenteres og overholde kravene, der er forudsat i den aktuelle byggesag. Af styrkehensyn vil der ofte være foreskrevet en stærkere mørtel f.eks. funktionsmørtel FM 5 eller receptmørtel KC 20/80/550 til bærende vægge. Der mures med fyldte fuger. Dog kan 190 mm og bredere blokke opmures med en indtil 50 mm bred luftspalte med eller uden isoleringsstrimmel midt i fugen. Nedenstående tabel viser det omtrentlige nettoforbrug af mørtel i liter pr. m² væg uden spild ved fugetykkelse 10 mm. blokmure 8 Blokkene løftes tæt på kroppen på en måde, så ryggen forbliver rank, og der undgås vrid. Der bør anvendes egnede arbejdshandsker ved håndteringen. For at blokkene kan fungere optimalt i det færdige byggeri, er det vigtigt, at arbejdet med blokkene udføres korrekt. blokke og termblokke suger kun meget lidt vand og skal derfor ikke forvandes. Det er stor fordel for mureren, der ikke skal løfte tunge, vanddrukne blokke. Den beskedne Netto forbrug Liter/m² Mørtel *Liter/m² 100 mm blokke mm blokke mm blokke mm blokke mm blokke mm blokke mm blokke mm blokke mm blokke (længde 490 mm) *Gælder for blokke opmuret med 50 mm bred luftspalte midt i fugen.

9 Som alternativ til mørtel i studsfugerne kan disse udføres som ca. 2 mm limede fuger. Limmørtel skal have en vedhæftningsstyrke på mindst 0,29 MPa som Weber Bloklim. Ved anvendelse af blokke i bredden 390 mm og længden 248 mm vil der med 2 mm limfuge i studsfugen opnås et indbygningsmål på 250 mm. Nettoforbruget af limmørtel er her ca. 0,25 kg/blok. termblokke mures med mørtel i liggefugen, der skal være helt udfyldt undtagen området mellem blokkenes isoleringskerner. Her placeres en fugefilt af 60 x 20 mm mineraluld ved 75 mm isoleringskerne og fugefilt af 120 x 20 mm ved 135 mm isoleringskerner. I studsfugerne anbefales anvendelse af Weber Bloklim. Ved studsfugerne er termblokkene udformet på en sådan måde, at efter der er påført limmørtel på vangerne med en tandspartel, kan blokkene henmures, så isoleringskernerne i studsfugerne stødes tæt sammen. Vælger man at mure med traditionel 10 mm mørtel i studsfugerne, skal der som i liggefugen placeres en fugefilt af mineraluld ud for isoleringskernen. Netto forbrug blokke 390 (længde 248) Mørtel til liggefuger l/m² Limmørtel til studsfuger kg/m² 20 5,0 termblokke 330 (75) 12 1,7 termblokke 350 (75) 13 1,8 termblokke 390 (135) 12 1,7 Murpap Under hule ydermure bør i almindelighed udlægges murpap. Pappens opgave er at danne et glidelag, hvori mindre bevægelser hidrørende fra bygningssvind og udtørring kan optages. For at hindre at radon fra undergrunden trænger ind i bygningen, forlænges murpappen ind over gulvbetonen og fastklæbes til denne, eller føres under gulvbetonen og fastholdes mellem gulvbetonen og isolering. For at sikre at fugt, der måtte trænge gennem formuren, føres ud af væggen igen, udlægges tillige en bane murpap med den ene side under formuren, og den anden ført op i fugen over bagmurens nederste blokskifte. Over muråbninger til vinduer, døre m.m. anbringes murpap på tilsvarende måde. Her bør fugtisoleringen føres mindst 150 mm ud i hulrummet i hver ende. Forbandt Der mures i forbandt (min. 0,4 x højden = 76 mm). Ved anvendelse af termblokke opnås dette ved at starte hvert skifte med et flexhjørne. Ved fundamenter med 330 mm eller 350 m brede termblokke tilpasses flexhjørnet ved at øge den indvendige fuge. Som vist på skitsen udfyldes det hulrum, som opstår, med løs isolering af mineraluld eller polystyren i forbindelse med opmuringen. Til mure, der skal stå med synlige fuger i en tynd overfladebehandling, anvendes ofte ½ bloks forbandt. Vægge til pudsning mures ofte med det forbandt, der naturligt fremkommer, når opmuringen i hjørnerne udføres med hele blokke. Fugearmering For at forebygge revner som følge af bygningssvind og temperaturbevægelser indlægges en gennemgående fugearmering, når første skifte er henmuret, og herefter i hvert 3. skifte. Ved hule mure indlægges dog armering i hvert 2. skifte i formuren. Der ilægges desuden armering i fugerne over og under muråbninger samt i væggens øverste skifte. Armeringen skal være korrosionsfast i den eksponeringsklasse for miljøpåvirkning, hvori den anvendes. Til eksponeringsklasse MX1, f.eks. indvendigt murværk i opvarmede og tørre lokaler, kan anvendes Bi-stål 40 eller 6 mm ribbet armeringsstål B 550. Til de fleste andre formål med murværk i eksponeringsklasse MX2, MX3 eller MX4 anvendes korrosionsbestandig svindarmering af rustfast Bi-stål 40 eller 6 mm rustfast ribbet armeringsstål W eller tilsvarende. Dette vil f.eks. være tilfældet i formursvanger. For- og bagmurvangerne i en hulmur tilhører ofte hver sin eksponeringsklasse og stiller dermed forskellige krav til svindarmeringens korrosionsbestandighed. Ydervægge med tynd overfladebehandling udvendig skal altid armeres med korrosionsfaste materialer. blokmure 9

10 I de tynde mure af 100 mm eller 150 mm blokke lægges 1 stk. stål i midten af de fuger, der skal svindarmeres. Til 190 mm og tykkere mure bruges 2 stk. stål i hver armeringsfuge. De placeres i hver sin side af muren med et sidedæklag til udvendig mur, som angivet i efterfølgende tabel. I lukkede false skal forbindelsen mellem formur og bagmur fugtisoleres og forsynes med en kuldebroafbrydelse. Dette kan eksempelvis udføres med mindst 30 mm tykke strimler af polystyren. Eksponeringsklasse Ikke korrosionsfast armering Korrosionsfast armering MX1 15 mm 15 mm MX2 og MX3 30 mm 15 mm MX4 15 mm Sidedæklag Fugearmering afbrydes ved dilatationsfuger. Bindere Hule mure forsynes med trådbindere i henhold til Eurocode 6, Murværkskonstruktioner og SBI-anvisning 157,»Trådbindere til forankring af skalmure og hule mure«. Bindere skal være korrosionsfaste i den eksponeringsklasse, hvori de anvendes. Udvendige hule mure hører normalt til i eksponeringsklasse MX2 eller MX3, og kravet til korrosionsfasthed kan regnes opfyldt ved benyttelse af bindere af rustfast stål i henhold til DS/INF 167 (national vejledning til Eurocode 6). Vægge af termblokke betragtes som en hulmur, hvor der skal placeres bindere mellem for- og bagmur. murbjælker er præfabrikerede, armerede overliggere af beton, der anvendes til vindues- og døroverliggere i murede konstruktioner. murbjælker vejer ca. 30 % mindre end tilsvarende bjælker i almindelig beton. Bjælkerne leveres i længder svarende til blokkenes modul og i samme højde på 190 mm, så højden også passer med 3 skifter mursten. Størrelser og bæreevnetabel kan ses i brochuren» murbjælker«på hjemmesiden hvorfra den også kan downloades. murbjælkerne er forsynet med løfteøjer, som ved transport, oplagring og montage skal vende opad. Vederlaget fordeles ligeligt i begge sider. blokmure 10 Der placeres normalt 1 stk. 3 mm rustfast binder pr. blok i hvert andet skifte svarende til 5 stk. pr. m². Ved lodrette understøtninger, dilatationsfuger samt omkring huller ved vinduer og døre skal der udføres en effektiv forbindelse mellem for- og bagmur. Forbindelsen udføres ved hjælp af 1 ekstra binder i hvert skifte. Forbindelsen mellem bagmure og tværstående skillevægge etableres sædvanligvis ved sammenmuring i forbandt, men kan også udføres med 2 stk. 3 mm bindere i hvert blokskifte. I skiftet ud for etageadskillelser placeres 3 bindere pr. blok. Muråbninger I åbne false føres hulrummets isolering helt frem i vindueslysningen. Senere dækkes isoleringen med tilsætninger af træ eller plademateriale, hvortil vinduesrammerne fastgøres. Tildanning Deling af blokke og termblokke kan udføres med en almindelig blokklipper. Ved termblokke skal man først gennemskære polystyrenen med en kraftig håndstiksav. Blokkene kan også deles og tilskæres ved at bruge en elektrisk bajonetsav med hårdmetalklinge. Til mindre opgaver og ved tilpasning af allerede opmurede blokke kan der med fordel anvendes en håndsav med hårdmetalklinge. Ofte kan man - f.eks. til vinduesfalse eller døråbninger - med

11 fordel save 3 stk. 100 mm eller 2 stk. 150 mm blokke ad gangen. Rillefræsning, boring og lignende bearbejdning udføres let med almindeligt betonværktøj. Ved støvende arbejde skal anvendes åndedrætsværn med partikelfilter minimum P2. Fastgørelser Til fastgørelser i blokke og termblokke anbefales i almindelighed plastpløkke eller -dybler. Til særlige opgaver kan anvendes klæbeankre eller gennemgående bolte. Metalekspansionsbolte kan ikke anbefales. Bæreevne for fastgørelser i blokke findes i de enkelte producenters anvisninger. Overfladebehandling Med sin ringe fugtsugning og grovporøse overflade danner blokke et velegnet underlag for såvel manuel pudsning som tyndpuds, maskinpuds eller gipspuds. Murværk af blokke og termblokke bør altid tætnes mod regn, vind, utilsigtet ventilation og lydgennemgang. Udvendig Vægge, der er udsat for regn, tætnes med en vandafvisende, men diffusionsåben facadebehandling eller med en regntæt puds. Valget af udvendig overfladebehandling afhænger af de miljøpåvirkninger, væggen bliver udsat for. Dette er bl.a. de varierende klimapåvirkninger, såsom opfugtning og udtørring, frost og tø samt aggressive stoffer og vindpåvirkning. Med til vurderingen hører også mulighederne for beskyttelse af murværket ved hjælp af konstruktiv beskyttelse, som afdækninger og tagudhæng. Afhængig af miljøpåvirkningerne kan der vælges ét- eller flerlagsbehandlinger. Ét-lagsbehandlinger har en begrænset modstandsevne overfor fugt- og temperaturpåvirkninger. De bør derfor kun anvendes udvendigt på bygninger med beskyttet beliggenhed og god konstruktiv beskyttelse. Indvendig Indvendig tætnes ydervæggen helt ned til gulvbetonen. Tætningen udføres før et eventuelt strøgulv udlægges af hensyn til kravet om lufttæthed. Som indvendig overfladebehandling kan der vælges ét- eller flerlagsbehandlinger. Ét-lagsbehandlinger anvendes i forholdsvis tørre lokaler, hvor væggene ikke udsættes for mekanisk påvirkning, og hvor der ikke er krav til lufttæthed. Pudsede overflader giver god bund for maling, tapetsering m.m. Fugeaftegninger Fugeaftegninger på pudsede overflader opstår i forbindelse med regn/fugtpåvirkninger af væggen. Dette ses oftest på vægge med kun ét lag puds. Fugerne og blokkene optager ikke samme mængde vand, og når udtørringen af pudslaget er overstået, vil fugtpåvirkningen fra de våde fuger aftegnes som fugtstriber ud for fugerne. Det undgås ved, at der påføres en to-lags behandling med et dækkende grundingslag, der sikrer et ensartet og jævnt sugende underlag for grovpudsen. Letklinkerblokke Overfladebehandling En anden mulighed er at gøre pudsoverfladen vandafvisende, så fuger og blokke slet ikke bliver fugtpåvirket. Dette kan f.eks. gøres med en egnet maling. Vinterbyggeri Byggeri, der udføres ved lave temperaturer, kræver særlige foranstaltninger ved planlægning og gennemførelse af levering, oplagring og indbygning. Byggematerialer skal beskyttes mod påvirkninger fra vejrliget. Selvom blokke ikke tager skade af vand og frost, skal de alligevel dækkes af. Våde blokke er tungere, og murværket har tendens til at sejle. Mørtel hæfter dårligt på frosne blokke, og der er risiko for, at der kan dannes islinser i mørtlen. Det kan ikke tilrådes at forsøge at optø frosne blokke ved hjælp af flammekaster eller brænder, fordi opvarmningen er overfladisk og kun kortvarig. Flammen kan desuden efterlade en fedtet hinde på de flader, den rammer. I stedet afdækkes lager og færdige konstruktioner inden byggepladsen forlades. November udgave SfB (21) (22) Ff5 (41) (42) Ff5 Anvisninger på valg og udførelse af overfladebehandlinger på blokke kan findes i brochuren»letklinkerblokke, Overfladebehandling«. Brochuren er udarbejdet af Blokgruppen, BIB, en gruppe i Dansk Beton, og kan rekvireres eller downloades på foreningens hjemmeside, blokmure 11

12 Komfort For at opretholde en tilfredsstillende komfort for de personer, der opholder sig i et lokale, er det nødvendigt, at indeklimaet er i orden. Komforten i et rum afhænger bl.a. af lyd, fugt og varmepåvirkninger. Lyd Vægge i blokke dæmper efterklang og lydpåvirkninger. Fugtregulering blokke er diffusionsåbne, og det giver i mange tilfælde en fordelagtig regulering af luftfugtigheden. Varmeakkumulering letklinkerbeton har gode varmeakkumulerende egenskaber. Mens temperaturen kan svinge meget udenfor, vil der i et rum med bagmure og skillevægge af blokke være væsentligt mindre udsving. Lydabsorptionskoefficienten, α, kan for ubehandlede blokke og termblokke sættes til værdierne i nedenstående skema. Frekvens Hz a 0,15 0,19 0,44 0,63 0,52 0,75 Luftlydisolationen for enkeltvægge af blokke kan i henhold til SBI-anvisning 172,»Bygningers lydisolering«sættes til de i skemaet angivne værdier. Væggene er forudsat muret med fyldte fuger, og overfladen er tætnet med puds. Klik ind på og bliv opdateret om den nyeste tilgængelige viden om produkterne, anvendelsesmuligheder og løsninger. Vægtykkelse mm Luftlydisolering R w db letklinker produceres i Danmark af Saint-Gobain Weber A/S, som er en miljøbevidst virksomhed, der er underlagt både intern og ekstern kvalitetskontrol. Saint-Gobain Weber A/S, værkerne har: Kvalitetsstyringssystem efter DS/EN ISO 9001:2000, miljøstyringssystem efter DS/EN ISO 14001:2004, energiledelsessystem efter DS 2403:2001. Hensigten med brochuren er at videregive nyttige erfaringer om produkternes egenskaber og anvendelse. Informationerne er udarbejdet som forslag til brug for de ansvarlige ved den enkelte opgaves projektering og udførelse. Saint-Gobain Weber A/S påtager sig ikke ansvar for dimensionering, projektering eller noget juridisk ansvar for de vejledende informationer indeholdt i denne brochure. Saint-Gobain Weber A/S Ekspedition Randersvej 75, Hinge 8940 Randers SV Tlf.: Fax: Saint-Gobain Weber A/S Byggeinformation Silovej 3, Karlstrup 2690 Karlslunde Tlf.: Fax:

Leca blokmure. Ydermure Skillevægge

Leca blokmure. Ydermure Skillevægge blokmure Ydermure Skillevægge Denne brochure omhandler blokkes og termblokkes anvendelse til ydervægge og skillevægge. Anvendelsesområderne spænder fra småhuse og boliger til kontorer og institutioner.

Læs mere

Leca systemvæg. Arbejdsanvisning

Leca systemvæg. Arbejdsanvisning Leca systemvæg Arbejdsanvisning Denne brochure omhandler arbejdsteknik i forbindelse med udførelse af skillevægge og bagmure med Leca systemblokke. For mere generelle oplysninger i forbindelse med Leca

Læs mere

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen 12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til

Læs mere

Lecaterm -blokke. Lecaterm -blokke - nu i 3 typer 390 mm brede U-værdi 0,29 W/m 2 K. 350 mm brede U-værdi 0,31 W/m 2 K

Lecaterm -blokke. Lecaterm -blokke - nu i 3 typer 390 mm brede U-værdi 0,29 W/m 2 K. 350 mm brede U-værdi 0,31 W/m 2 K Blad: 06-19/02.01 Gruppe: Vægge Lecaterm -blokke Lecaterm -blokke - nu i 3 typer 390 mm brede U-værdi 0,29 W/m 2 K 350 mm brede U-værdi 0,31 W/m 2 K 330 mm brede U-værdi 0,32 W/m 2 K Dansk Leca A/S, Hingeværket

Læs mere

Leca fundamenter. Eksempler på linietab ved ydervægsfundamenter. Se også linietabsværdier på hjemmesiden www.weber.dk/leca

Leca fundamenter. Eksempler på linietab ved ydervægsfundamenter. Se også linietabsværdier på hjemmesiden www.weber.dk/leca Dato: November 2009 Blad: 09-08 Gruppe: Terrændæk og fundamenter Eksempler på linietab ved ydervægsfundamenter Se også linietabsværdier på hjemmesiden www.weber.dk/leca Leca blokke 600 Leca blokke 800

Læs mere

afsnit 3 Kældervægge Indhold:

afsnit 3 Kældervægge Indhold: afsnit 3 Kældervægge Indhold: 3.1 Kælderydervægge.............. 34 3.2 løsninger....................... 35 3.3 Produktoversigt/ anvendelsesnøgle................36 3.4 Forbrug.........................36

Læs mere

Terrændæk med skillevægsfundamenter. Linietab - Merisolering

Terrændæk med skillevægsfundamenter. Linietab - Merisolering Blad: 9-7/7.4 Gruppe: Terrændæk og fundamenter Terrændæk med skillevægsfundamenter. Linietab - Merisolering Der skal i henhold til myndighedskrav tages hensyn til varmetabet gennem kuldebroer. Skillevægsfundamenter

Læs mere

Leca fundamenter. Ydervægsfundamenter Skillevægsfundamenter

Leca fundamenter. Ydervægsfundamenter Skillevægsfundamenter fundamenter Ydervægsfundamenter Skillevægsfundamenter Brochuren omhandler forskellige typer blokke og deres anvendelse i fundamenter under ydervægge og indvendige vægge. blokke fremstilles af letklinker,

Læs mere

afsnit 3 Kældervægge Indhold:

afsnit 3 Kældervægge Indhold: 34 afsnit 3 Kældervægge Indhold: 3.1 Kælderydervægge...36 3.2 løsninger...37 3.3 Produktoversigt/ anvendelsesnøgle...38 3.4 Forbrug...38 3.5 Opmuring... 40-41 3.6 Overfladebehandling og fugtsikring...42

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Definitioner. Aggressivt miljø:

Definitioner. Aggressivt miljø: Definitioner Aggressivt miljø: Armeret murværk: Armeringssystemer: Basisstyrker: Blokke: Blokklasse: Bruttodensitet: Brændt kalk: Byggesten: Cementmørtel, C-mørtel: Forbandt: Funktionsmørtel: Særligt fugtigt

Læs mere

Kældervægge i bloksten

Kældervægge i bloksten Kældervægge i bloksten Fundament - kælder Stribefundamenter under kældervægge udføres som en fundamentsklods af beton støbt på stedet. Klodsen bør have mindst samme bredde som væggen og være symmetrisk

Læs mere

Multipladen. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton

Multipladen. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton Multipladen Inspiration og Teknik kvalitetsporebeton Multipladen Multipladen enkelt og effektivt Multipladen fra H+H Danmark A/S er én af hjørnestenene i produktsortimentet et enkelt og effektivt system,

Læs mere

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Vejledning... 2 Tung ydervæg/hulmur... 3 Let ydervæg... 18 Tungt erhverv... 22 Dør/vindue... 27 Kældervægge... 30 1 Vejledning Forudsætninger linjetab

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

Letklinker- og udstøbningsblokke Håndtering og opmuring

Letklinker- og udstøbningsblokke Håndtering og opmuring Letklinker- og udstøbningsblokke Håndtering og opmuring Marts 2015 2. udgave SfB (21) (22) Ff5 Håndtering og opmuring 2 Udgiver Blokgruppen, Dansk Beton Sekretariat: Dansk Beton Blokgruppen Nørre Voldgade

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

afsnit 14 Lovgivning og bygningsreglement

afsnit 14 Lovgivning og bygningsreglement 236 afsnit 14 Lovgivning og bygningsreglement Indhold: 14.1 Lovgivning og produktsikkerhed.............. 238-239 14.2 Bygningsreglementet... 240-243 237 13 14.1 Lovgivning og produktsikkerhed Produktansvar

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Længde cm. Højde cm 24,8 24,8 24,8 24,8 49,8 49,8 49,8 99,8 99,8 12,3 24,8 49,8 62,3 24,8 49,8 62,3 49,8 62,3

Længde cm. Højde cm 24,8 24,8 24,8 24,8 49,8 49,8 49,8 99,8 99,8 12,3 24,8 49,8 62,3 24,8 49,8 62,3 49,8 62,3 SILKA XL SILKA XL er kalksandstens blokke med høj densitet og trykstyrke, som anvendes til indvendige, bærende vægge. Blokkene er ubrændbare og angribes ikke af råd og svamp. Pga. den høje densitet har

Læs mere

Værd at vide om Leca letklinker

Værd at vide om Leca letklinker Dato: December 29 Blad: 1-1 Gruppe: Generelt Værd at vide om Leca letklinker LECA er forbogstaverne i den engelske betegnelse for det færdige produkt: Light Expanded Clay Aggregate Leca er et registreret

Læs mere

Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong

Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong kældervægge af ytong - projektering og udførelse I dette hæfte beskrives vigtige parametre for projektering af kældervægge med Ytong samt generelle monteringsanvisninger.

Læs mere

Vinteropmuring. Vejledning. Nye regler for vinterbyggeri fra maj 2011! Danmarks bedste vinteropmuringskoncept

Vinteropmuring. Vejledning. Nye regler for vinterbyggeri fra maj 2011! Danmarks bedste vinteropmuringskoncept Vinteropmuring Nye regler for vinterbyggeri fra maj 2011! Vejledning Danmarks bedste vinteropmuringskoncept Vinteropmuring Mange har den opfattelse, at der ikke kan udføres et holdbart muret byggeri om

Læs mere

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U BILAG 1 energikravene fra BR 1995 Kenneth Korsholm Hansen 178630 Energikravene fra BR 2015 39 Indholds fortegnelse 1.0 Indledning med problemformulering...... 7 1.1. Baggrundsinformation og præsentation

Læs mere

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen 12.4.2 Udstøbningsblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Udstøbningsblokke kaldes også ofte fundablokke. Blokkene er betonblokke, som er hule med en forvange og en bagvange holdt sammen af tværvanger.

Læs mere

Letklinkerblokke Dimensionering af murværk

Letklinkerblokke Dimensionering af murværk Letklinkerblokke Dimensionering af murværk September 2012 4. udgave SfB (21) (22) Ff5 Dimensionering af blokmurværk 2 Udgiver Blokgruppen, Dansk Beton Sekretariat: Blokgruppen, Dansk Beton Dansk Byggeri

Læs mere

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark.

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark. 3.7 Letklinker Af Erik Busch, Saint-Gobain Weber A/S Letklinker er brændt ler ligesom teglmursten og tegltagsten. Under brændingen deler lermassen sig i mange små kugleformede stykker i forskellige størrelser

Læs mere

- i grunden det bedste underlag

- i grunden det bedste underlag - i grunden det bedste underlag 1 4. udgave Forord Gennem mere end 65 år er LECA brugt til at bygge sunde boliger, og LECA indgår som en naturlig del af lavenergibyggeri i Danmark. LECA letklinker produceres

Læs mere

Håndtering og opmuring af blokke

Håndtering og opmuring af blokke Håndtering og opmuring af blokke ANVISNING: SfB (12)(21)(22) F f5 (12)(21)(22) E f2 1. udgave November 2005 Letklinkerblokke og udstøbningsblokke (fundablokke) blokke til byggeriet Dansk Beton Industriforenings

Læs mere

Optimerede konstruktioner til nye isoleringskrav

Optimerede konstruktioner til nye isoleringskrav Optimerede konstruktioner til nye isoleringskrav Skræddersyede konstruktioner og produkter fra A/S til - samlinger ved vinduer - fundamenter - terrændæk Værktøj til de nye varmetabskrav A/S har gjort det

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Hvorfor vælge Briiso?

Hvorfor vælge Briiso? Fakta om Briiso Skal fastgøres op ad K 1 10 godkendt flade Kan fastgøres på beton flader Kan fastgøres på murstens flader Kan fastgøres på pudset overflader, hvis pudset er fastsiddende Brandgodkendt i

Læs mere

Brikfarvekoder. Revideret 15. januar 2014. Oplysninger om koder på brik: CEdeklaration. Brikfarve

Brikfarvekoder. Revideret 15. januar 2014. Oplysninger om koder på brik: CEdeklaration. Brikfarve Brikfarvekoder Oplysninger om koder på brik: Brikfarve CEdeklaration Bemærkinger Anvendelse Exponeringsklasse MX3.2 til MX5 Aggressivt kemisk miljø BLÅ RØD Korrosionsbestandighed Frostfasthed 1 F F2 Rustfast

Læs mere

Pressemeddelelse Funktionsmørtler

Pressemeddelelse Funktionsmørtler 18. januar 2001 Af: Civilingeniør Poul Christiansen Teknologisk Institut, Murværk 72 20 38 00 Pressemeddelelse Funktionsmørtler I 1999 blev begreberne funktionsmørtel og receptmørtel introduceret i den

Læs mere

Vægelementet. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton

Vægelementet. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton Vægelementet Inspiration og Teknik kvalitetsporebeton Vægelementet Vægelementet solide fordele Vægelementet fra H+H Danmark A/S er den professionelle løsning til bagmure og skillevægge. Et effektivt system,

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet Manual 1 Beregningsprogrammet ISOVER Energi U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet 3 udgave, april 2007 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Kom godt i gang 3 U-værdi 5 Transmissiontab

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energioptimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

afsnit 4 Mur og væg Indhold: 4.1 Løsninger og produktområder... 50

afsnit 4 Mur og væg Indhold: 4.1 Løsninger og produktområder... 50 48 afsnit 4 Mur og væg Indhold: 4.1 Løsninger og produktområder... 50 Opmuring og mørtel: 4.2 Opmuring og mørtel...51 4.3 Den rigtige mørtel til den valgte sten...52-53 4.4 Produktoversigt/ anvendelsesnøgle...54-55

Læs mere

27.01 2012 23.10 2013

27.01 2012 23.10 2013 Tegningsnr. Emne Dato: (99)01 Tegningsliste 27.01-2012 Dato rev: (99)12.100 Niveaufri adgang (99)12.110 Facademur ved fundament 27.01-2012 27.01-2012 (99)21.100 Indvendig hjørnesamling - Lejlighedsskel,

Læs mere

EASYBUILD Skandinaviens stærkeste bloksystem

EASYBUILD Skandinaviens stærkeste bloksystem EASYBUILD Skandinaviens stærkeste bloksystem rceasybuild.com VELKOMMEN TIL RC BETON OG RC EASYBUILD Hos RC Beton ønsker vi at give vores kunder de bedste muligheder for at bygge effektivt. På den baggrund

Læs mere

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne 4. april 2006 kde/sol Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

Porotherm teglblokke. - en teknologisk, gennemtestet og komplet løsning

Porotherm teglblokke. - en teknologisk, gennemtestet og komplet løsning Porotherm teglblokke - en teknologisk, gennemtestet og komplet løsning Porotherm teglblokke en teknologisk, gennemtestet og komplet løsning POROTHERM teglblokke fra Wienerberger er fremstillet af ler,

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Fra kælder til skorsten Fra nybyggeri til renovering. Weber. håndbogen

Fra kælder til skorsten Fra nybyggeri til renovering. Weber. håndbogen Fra kælder til skorsten Fra nybyggeri til renovering Weber håndbogen Weber håndbogen dit daglige arbejdsværktøj Så er vi klar med en opdateret version af vores populære byggehåndbog. Håndbogen er først

Læs mere

Dilatationsfuger En nødvendighed

Dilatationsfuger En nødvendighed Dilatationsfuger En nødvendighed En bekymrende stor del af Teknologisk instituts besigtigelser handler om revner i formuren, der opstår, fordi muren ikke har tilstrækkelig mulighed for at arbejde (dilatationsrevner).

Læs mere

Smartere murværk. Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen

Smartere murværk. Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen Smartere murværk Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen Murværksvision 2025 Med tegl kan produceres spændende bygningsarkitektur med æstetisk patinering. Smartere murværk Udvikling

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Statik Journal. Projekt: Amballegård Horsens

Statik Journal. Projekt: Amballegård Horsens 2013 Statik Journal Projekt: Amballegård 5 8700 Horsens BKHS21 A13. 2 semester Thomas Löwenstein 184758. Claus Nowak Jacobsen 197979. Via Horsens 09 12 2013 Indhold 1. Projekteringsgrundlag der er anvendt...

Læs mere

Projektnavn: Rosenholm - Ny studestald Dato: 10-3-2015, side 1 af 8 Generelle projektinformationer Projektdata Projektnavn Rosenholm - Ny studestald Projektnummer 1352 Projekttype Tilbygning Vej By Bygherre

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Sundolitt Funderingssystem

Sundolitt Funderingssystem Sundolitt Funderingssystem Sundolitt reducerer CO 2 -udledning oktober 2008 Effektivt Miljørigtigt Økonomisk System til såvel let som tungt byggeri En del af Sunde-gruppen - i Danmark, Norge, Sverige,

Læs mere

Informationsmateriale til projekterende om DS 414:2005 og CE-mærkede byggevarer

Informationsmateriale til projekterende om DS 414:2005 og CE-mærkede byggevarer Informationsmateriale til projekterende om DS 414:2005 og CE-mærkede byggevarer Rekvirent: Kalk- og Teglværksforeningen af 1893 Nørre Voldgade 48 1358 København K Udført af ingeniør Abelone Køster Århus,

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Murafslutninger Ved fritstående mure er det vigtigt, at murværkets overside beskyttes mod nedbør.

Murafslutninger Ved fritstående mure er det vigtigt, at murværkets overside beskyttes mod nedbør. Murafslutninger Ved fritstående mure er det vigtigt, at murværkets overside beskyttes mod nedbør. Murafslutning med tegltagsten Ved afslutning med tegltagsten kan følgende fremgangsmåde anbefales: Tagstenene

Læs mere

C12. SfB ( ) Fh 2 Februar Side 1

C12. SfB ( ) Fh 2 Februar Side 1 C12 SfB ( ) Fh 2 Februar 2006 Side 1 Nyt navn BRICTEC-murværksarmering (bistål 37R) hedder nu MURTEC rustfrit bistål 37R, men stadig samme suveræne styrke. Indledning På disse sider gennemgås en række

Læs mere

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.

Læs mere

DS/EN 1996-1-1 DK NA:2014

DS/EN 1996-1-1 DK NA:2014 Nationalt anneks til Eurocode 6: Murværkskonstruktioner Del 1-1: Generelle regler for armeret og uarmeret murværk Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1996-1-1 DK NA:2013 og erstatter

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL FORUDSÆTNINGER Dette eksempel er tilrettet fra et kursus afholdt i 2014: Fra arkitekten fås: Plantegning, opstalt, snit (og detaljer). Tegninger fra HusCompagniet anvendes

Læs mere

(90)01. Tegningsnr. Emne Dato. Tegningsliste 11.03-2013 (90)01. (90)12.100 Niveaufri adgang 11.03-2013. (90)12.110 Facademur ved fundament 11.

(90)01. Tegningsnr. Emne Dato. Tegningsliste 11.03-2013 (90)01. (90)12.100 Niveaufri adgang 11.03-2013. (90)12.110 Facademur ved fundament 11. Tegningsnr. Emne Dato (90)01 Tegningsliste (90)12.100 Niveaufri adgang (90)12.110 Facademur ved fundament (90)21.110 Indvendig hjørnesamling - Lejlighedsskel, Ytong Porebeton (90)21.120 Facademur - Udvendigt

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Energibesparende Reducer varmeregningen på mindst mulig plads Reducerer CO 2 udslippet

Energibesparende Reducer varmeregningen på mindst mulig plads Reducerer CO 2 udslippet fermacell Varmvæg 2 Fermacell Varmvæg Pladsbesparende indvendig efterisolering Maksimal isoleringsevne på mindst mulig plads Effektiv efterisolering af kolde ydervægge Man sparer op til 50 mm plads i forhold

Læs mere

Produktbeskrivelse -&Montagevejledning

Produktbeskrivelse -&Montagevejledning Produktbeskrivelse -&Montagevejledning 2011 Patentanmeldt Malskærvej 3, Gylling info@bsbyggeservice.dk Produktbeskrivelse Produkt BS FALSEN er den energi rigtige type fals til vindues- og døråbninger i

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

afsnit 2 Fundamenter Indhold:

afsnit 2 Fundamenter Indhold: 22 afsnit 2 Fundamenter Indhold: 2.1 Fundamentet... 24 2.2 Løsninger...25-27 2.3 Produktoversigt/ anvendelsesnøgle...28 2.4 Forbrug...29 2.5 Udførelse...30-31 2.6 Fundamenter i øvrigt...32-33 23 13 2.1

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne juli 2010 aek/ Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010 Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i Bygningsreglement

Læs mere

Teknisk information for valg af konsoller 3. Teknisk information for valg af belastningsklasse 4. Teknisk information for montage af konsoller 5

Teknisk information for valg af konsoller 3. Teknisk information for valg af belastningsklasse 4. Teknisk information for montage af konsoller 5 Produktkatalog Indholdsfortegnelse Indhold Side Teknisk information for valg af konsoller 3 Teknisk information for valg af belastningsklasse 4 Teknisk information for montage af konsoller 5 Indstøbningsskinne

Læs mere

Generelle projektinformationer

Generelle projektinformationer Projekt: Casa Negra 27. oktober 2009 Side 1/23 Generelle projektinformationer Projektdata Navn: Casa Negra Projekttype: Nybyggeri Vej: Kaprifolievej 6A By: 8400 Ebeltoft Bygherre Firma: Navn: Vej: By:

Læs mere

Monteringsanvisning på enkelt modulskorstene

Monteringsanvisning på enkelt modulskorstene Monteringsanvisning på enkelt modulskorstene Montageanvisning for enkelt modul skorstene CE-mærket Certifikat Producent Er godkendt til følgende temperaturklasser: T400 = Godkendt til 400 C T450 = Godkendt

Læs mere

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk Teknologisk Institut, Murværk medvirker ofte ved opklaring af frostskader på murværk. Fælles for frostskaderne er, at mørtlen har

Læs mere

Undgå stålsøjler i fuldmuret byggeri

Undgå stålsøjler i fuldmuret byggeri A/S Randers Tegl Mineralvej 4 Postbox 649 DK 9100 Aalborg Telefon 98 12 28 44 Telefax 98 11 66 86 CVR nr. 20 40 02 34 www.randerstegl.dk E-mail: tegl@randerstegl.dk Undgå stålsøjler i fuldmuret byggeri

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Da der blev indført nye og strammere Regler for varmetab i BR10, blev det unægteligt vanskeligere

Læs mere

Projekteringsprincipper for Betonelementer

Projekteringsprincipper for Betonelementer CRH Concrete Vestergade 25 DK-4130 Viby Sjælland T. + 45 7010 3510 F. +45 7637 7001 info@crhconcrete.dk www.crhconcrete.dk Projekteringsprincipper for Betonelementer Dato: 08.09.2014 Udarbejdet af: TMA

Læs mere

Brikfarvekoder. Revideret 15. januar 2014. Oplysninger om koder på brik: CEdeklaration. Brikfarve

Brikfarvekoder. Revideret 15. januar 2014. Oplysninger om koder på brik: CEdeklaration. Brikfarve Brikfarvekoder Oplysninger om koder på brik: Brikfarve CEdeklaration Bemærkinger Anvendelse Exponeringsklasse MX3.2 til MX5 Aggressivt kemisk miljø BLÅ RØD Korrosionsbestandighed Frostfasthed 1 F F2 Rustfast

Læs mere

Projekteringsanvisning for placering af EPS-søjler ifm. energirenovering af parcelhuse og andre tilsvarende byggerier

Projekteringsanvisning for placering af EPS-søjler ifm. energirenovering af parcelhuse og andre tilsvarende byggerier Projekteringsanvisning for placering af EPS-søjler ifm. energirenovering af parcelhuse og andre tilsvarende byggerier Indledning Denne projekteringsvejledning for energirenovering tager udgangspunkt i,

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Monteringsanvisning på dobbelt modulskorstene

Monteringsanvisning på dobbelt modulskorstene Monteringsanvisning på dobbelt modulskorstene Montageanvisning for dobbelt modul skorstene CE-mærket Certifikat 0036 CPD 90219 001 Producent Schiedel Skorstene A/S Industrivej 23 DK-7470 Karup T450 = temperaturklasse

Læs mere

JACKON DE LETTE LØSNINGER

JACKON DE LETTE LØSNINGER JACKON DE LETTE LØSNINGER Ì BYGNINGSREGLEMENT 2010 OG LØSNINGER VED U-VÆRDIER NED TIL 0,06W/M 2 K 01-2014 www.jackon.dk Lette løsninger for et bedre miljø! Nybyggeri - Opvarmet til over 15ºC 280mm 60 350mm

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Energirapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 04.12.2013

Energirapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 04.12.2013 Energirapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 04.12.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Så blev det igen tid til at udsende et nyhedsbrev fra Energitjenestens særlige indsats rettet imod byggeriets parter. Indsatsen har fået nyt navn: Byggeriets Energiforum.

Læs mere

Kombitag. Sundolitt reducerer CO 2 -udledning. Økonomi Sikkerhed Effektivitet Service Miljø. Isolering til nybyggeri og renovering.

Kombitag. Sundolitt reducerer CO 2 -udledning. Økonomi Sikkerhed Effektivitet Service Miljø. Isolering til nybyggeri og renovering. Kombitag Sundolitt reducerer CO 2 -udledning September 2012 Sundolitt EPS Sundolitt Climate Økonomi Sikkerhed Effektivitet Service Miljø Sundolitt XPS Sundolitt Mineraluld Isolering til nybyggeri og renovering

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Ansøgningsprøve til beskikkelse som energikonsulent Enfamiliehuse Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Opgave nummer Vægtet % point pr. spørgsmål. % point pr. gruppe af spørgsmål

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

EPS-søjler 20-dobler styrken i fuldmuret byggeri

EPS-søjler 20-dobler styrken i fuldmuret byggeri EPS-søjler 20-dobler styrken i fuldmuret byggeri Bærende murværk bliver ofte udført med en række stabiliserende stålsøjler. Det er et fordyrende led, som kan føre til, at det fuldmurede byggeri fravælges.

Læs mere

Valg af isoleringsmaterialer

Valg af isoleringsmaterialer Produktguide Produktguide: Valg af isoleringsmaterialer NOVEMBER 2011 - REVIDERET juni 2012 Valg af isoleringsmaterialer Når du skal vælge isoleringsmateriale til et projekt, er der en række vigtige faktorer

Læs mere