Epidemimodeller og immunbiologi fra bio-mat udviklinggruppe.
|
|
- Camilla Bendtsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Epidemimodeller og immunbiologi fra bio-mat udviklinggruppe. Indhold: Indledende snik-snak Forslag til teori til matematikdelen Figurer fra Viggo Andreasens foredrag og fra hans tidligere noter Graflommeregner, indtastning af de koblede differentialligninger i modellen Noter til kursister, ikke færdige!!! Indledning. Tværfagligt samarbejde om epidemier, børnesygdomme og vaccination. Matematik og biologi. Biologi på B- eller A-niveau eller hvad det nu hedder fremover? omhandlende mikrobiologi, immunsystem, infektionssygdomme, børnesygdomme(her mæslinger, røde hunde, forårssyge), vaccination, vaccinationsprogrammer i I- og U-lande, m.m. Matematik A-niveau, måske også B-niveau om vækst??, differentialligninger ligger til grund for de her anvendte epidemimodeller. Emnet lægger op til anvendelse af matematiske modeller, brug at graflommeregner til af tegne løsningskurver, forståelse af problemstilling omkring model og virkelighed, afgrænsninger og forsimplinger, samt vurdering og tolkning af matematiske modeller. MATEMATIKDELEN. Teori: Introduktion til matematisk infektionsepidemiologi af Viggo Andreasen, IMFUFA, RUC Side 1-7, Modelsnak- differentialligningsmodeller af Blomhøj m. fl. FAG 1985 har et afsnit om epidemimodeller. Andre nyere matematikbøger har også et større eller mindre afsnit om emnet. Et problem er at finde nogle hensigtsmæssige betegnelser på de tre tilstande man kan have i løbet af en epidemi (Skal det være dansk eller engelsk, og i hvert fald kan man hurtigt rode rundt, samme forbogstaver, men forskellig betydning!!!): Raske eller susceptible, på graflommeregner u Syge eller infektious, på graflommeregner v Immune eller recovered, på graflommeregner w Teorien står i Viggo Andreasens papirer, der er desuden nogle opgaver. Figurer fra foredraget: Eksempler på idealforløb af en epidemi, der er få forløb med registrerede data som disse: Epidemimodeller 1
2 Den manglende figur fra side 2 i Viggo Andreasens noter: Epidemimodeller 2
3 Figur fra side 3 i Viggo Andreasens noter: Epidemimodeller 3
4 Epidemimodeller 4
5 Epidemimodeller 5
6 Se under punkt 4 i afsnittet om brug af graflommeregner, side 7 i noter: Vigtig figur, viser hvor mange procent, der skal vaccineres med en given værdi for R for ikke at gøre ondt værre, altså at hyppigheden overstiger 1.0: Epidemimodeller 6
7 Figurer fra tidligere noter af Viggo Andreasen: Epidemimodeller 7
8 Graflommeregner, indtastning af differentiallignengerne og grafer. Indtastning er lavet efter opskrift fra kompendium af Birgit Troen, differentillignengerne indtastes som differensligninger : TI-83 benyttes nu på følgende måde: 1. Tryk på MODE. Vælg heri (i 4. række) plotningstilstanden Seq. Tryk ENTER. 1. Tryk på 2nd [FORMAT] og på piletast indtil markøren står på uv, (vw eller uw ), og tryk dernæst på ENTER for at vælge en akseindstilling for faseplot. Akseindstillingerne for faseplot viser relationerne mellem to talfølger. 2. Tryk på 2nd [FORMAT] og vælg ExprOn-akseformatet. 3. Tryk på Y=. I stedet for Y 1, Y 2, Y 3 o. s. v. står der nu talfølge-betegnelser. u(n) betegner populationsstørrelsen for raske, u(nmin) er startværdien, v(n) betegner populationsstørrelsen for syge, v(nmin) er startværdien, w(n) betegner de immune, w(nmin) er startværdi. n indtastes ved at trykke på tasten: X,T,θ,n. Forskellige ikoner! for grafformat kan vælges. På skærmen indsættes altså følgende: Epidemimodeller 8
9 nmin = 1! u(n) = u(n-1) 0.35*u(n-1) * v(n - 1 ) u(nmin) = {0.98}! v(n) = v(n-1) * u(n -1)*v(n-1) 0.07*v(n-1) v(nmin) = {0.02}! w(n) = 1 u(n-1) v(n-1) w(nmin) = {0} Populationens størrelse er sat til 1, således betyder u(nmin) at 0.98 af populationen er raske ved start, v(min) på 0.02 er de syge(smittede) og w(nmin) er på nul til start altså ingen immune. Parametrene β = 0.35 og ν = 0.07 ændres efter hvilken epidemi, der er tale om, og afhænger af R 0. Figur med værdier af R 0 for forskellige sygdomme side 7! Tryk på 2nd [FORMAT] ENTER for at vælge formataksen Time. (Herved afbildes u, v og w som funktion af tiden. 4. Tryk på WINDOW og angiv variablerne som vist nedenfor: nmin = 1 nmax = 60 PlotStart = 1 PotStep = 1 Xmin = 0 Xmax = 60 Xscl = 10 Ymin = 0 Ymax = 1 Yscl =.1 angiver tiden angiver hvad der skal med på x-aksen skalainddeling på x-aksen angiver hvad der skal med på y-aksen skalainddeling på y-akse 5. Tryk på GRAPH for at plotte talfølgen. Kurverne for udviklingen af raske, syge og immune vil blive tegnet. 6. Ved at trykke på TRACE og piletaster kan ønskede punkter aflæses. Hvis man trykker på et tal for n og derefter ENTER kan man springe til en ønsket aflæsning. Figur med eksempel på grafforløb fra Modelsnak, betegnelser skal rettes!!!!!!! så de passer til graflommeregneren: Epidemimodeller 9
10 EPIDEMIMODELLER, BØRNESYGDOMME OG VACCINATION. I medierne er der ofte indlæg om vaccination af børn: Epidemimodeller 10
11 Epidemimodeller 11
12 Færre børn får vaccine Politiken 12 maj 2002, 1. sektion side 2 21 af vinterens i alt 24 tilfælde af mæslinger ramte uvaccinerede børn. Statens Serum Institut advarer, fordi tilslutningen til MFR-vaccinationer mod mæslinger, fåresyge og røde hunde er faldet. Af Inge Methling Færre børn blev sidste år - målt i forhold til år vaccineret med den såkaldte MFRvaccine, der beskytter mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. Den manglende tilslutning til vaccinationen er forklaringen på det udbrud af mæslinger, som i vinter startede i Nordjyllands Amt. Det fremgår af de seneste tal fra Statens Serum Institut. I alt 24 børn blev smittet med mæslinger, og heraf var de 21 ikke vaccineret, mens 3 kun havde fået den første omgang af vaccinen. 5 af de 21 var under 15 måneder, der er den alder, hvor MFR-vaccinen normalt gives første gang.»sådan et udbrud kan kun finde sted, fordi der er børn, som ikke er vaccineret«, siger afdelingslæge Steffen Glismann, Statens Serum Institut.»Heldigvis var der ingen af børnene, der døde. Men 18 af dem blev så alvorligt syge, at de blev indlagt eller sendt på et hospital, og i enkelte tilfælde var der meningitislignende påvirkninger af hjernen. Udbruddet understreger betydningen af, at forældre lader deres børn vaccinere«. MFR-vaccinen giver normalt immunitet mod smitte hos 95 procent efter den første vaccination. For at få resten med, giver man en ny vaccination i 12-års alderen. Tilslutningen til den tidlige vaccination, den såkaldte MFR 1, betragtes som den vigtigste, og målet er, at mindst 95 procent af alle 15- måneder gamle børn skal vaccineres. MARKANT FALD Epidemimodeller 12
13 I 2000 var tilslutningen til MFR 1 på landsbasis helt oppe på 100 procent, men sidste år var den faldet til 94 procent. Steffen Glismann kalder faldet»markant«. Samtidig faldt tilslutningen til MFR 2-vaccinationen fra 91 til 87 procent.»vi har ingen forklaring på faldet. Mig bekendt har der ikke været særlige aktiviteter sidste år blandt de forældregrupper, som er modstandere af vaccinen«, siger Steffen Glismann. Modstanden mod MFR-vaccinen skyldes blandt andet, at nogle forældre forbinder MFR-vaccinationen med udvikling af autisme, mens andre mener, at børnesygdomme er en naturlig ting, der skal overstås. Disse forældregrupper står bag organisering af smittekæder, hvor børnene bevidst påføres smitten. Flere internationale undersøgelser har aflivet mistanken til MFR- vaccinationen for at kunne medføre autisme. Mæslinger er til gengæld en alvorlig virussygdom, der på verdensplan hvert år kræver omkring én million menneskeliv. Børnevaccinationer: Stærk opfordring til MFR-vaccination af børn Politiken 29 januar 2000, 1. sektion side 3 Myndighederne advarer forældre mod at undlade MFR-vaccination af deres børn. En epidemi kan risikere at få et meget alvorligt forløb, påpeger Statens Serum Institut. Af Kaare Skovmand Statens Serum Institut opfordrer kraftigt alle forældre til at lade deres uvaccinerede børn få en MFR-vaccination mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. Opfordringen gælder især forældre med børn i 12-års alderen. Under 90 procent af alle børn i Danmark MFR-vaccineres.»Når der som nu er for mange, der ikke vaccineres, får vi grobund for en egentlig mæslingeepidemi. Vi har derfor et vigtigt budskab, og det er, at alle ikkevaccinerede børn omkring 12 år eller teenagere bør lade sig vaccinere. Man bør benytte sig af lejligheden og lade det ske nu«, siger overlæge Tove Rønne, epidemiologisk afdeling, Statens Serum Institut. TRE BØRN DØDE Instituttets dramatiske udmelding er inspireret af to forhold. Det ene er, at vaccinationsdækningen blandt danske børn fortsat ligger procent under det niveau, der internationalt anbefales af WHO. Det andet er en alvorlig mæslingeepidemi, som i næsten et år har hærget i Holland blandt en religiøs gruppe, der nægter at lade sig vaccinere. Og på Statens Serum Institut ser man den hollandske epidemi som et eksempel på, hvad der - selv i en moderne vestlig nation - kan ske i en større uvaccineret befolkningsgruppe. Foreløbig er tre børn døde, og mindst 50 har været indlagt med hjernebetændelse eller andre alvorlige komplikationer. Holland har - i lighed med Danmark - for længst indført et generelt MFR-vaccinationstilbud.»Udbruddet i Holland er sket i en meget afgrænset gruppe. Hvis vi får en epidemi i Danmark, vil den sandsynligvis få endnu værre konsekvenser end i Holland, fordi de ikkevaccinerede børn er spredt ud over hele landet. Epidemien vil gå værst ud over de 12-årige, som er vokset op stort set uden at have haft nogen af de almindeligste børnesygdomme. De vil være meget modtagelige, og får de komplikationer, vil de sandsynligvis blive meget alvorlige. Det er derfor på høje tid at lade dem vaccinere. Og jeg vil gøre opmærksom på, at MFR-vaccination er gratis for alle under 18 år«, siger Tove Rønne. EKSTRA INDSATS Den svage tilslutning til MFR-programmet har affødt et stærkt ønske fra myndighederne om at udvide dækningen. Sundhedsstyrelsen, de praktiserende læger, seruminstituttet og amterne gør i øjeblikket en ekstra indsats på området. I går oplyste Århus Amt således, at børnefamilier i amtet i løbet af de næste par uger vil få et brevkort fra deres praktiserende læge - med indbydelse til at få børnene vaccineret. Indkaldelsen gælder ca børn på 15 måneder samt knap børn på 12 år. Ifølge seruminstituttet er der generelt en tilbøjelighed til, at forældre undervurderer risikoen ved den alvorligste af de tre MFRsygdomme, mæslinger. Epidemimodeller 13
14 »Vi må advare mod at tage for let på en sygdom som mæslinger. Man skal huske på, at dette virus ikke lader sig behandle, og det samme gælder for de hjernebetændelser, der kan være en af komplikationerne til mæslinger«, siger Tove Rønne. MÆSLINGER OG MFR-VACCINATION MFR-vaccination blev indført som et gratis, offentligt tilbud i Danmark i Vaccinationerne, der dækker mæslinger, fåresyge og røde hunde, skal tages ved 15 mdr. og igen ved 12 år. Årligt indrapporteres ca. 60 vaccinationsreaktioner efter MFR-vaccination blandt ca vaccinerede danske børn. Langt de fleste tilfælde drejer sig om feberkramper. En række andre påståede vaccinationsreaktioner er i de fleste tilfælde udokumenterede. Mæslinger anses for den alvorligste af de tre MFR-sygdomme. Den sidste større epidemi af mæslinger i Danmark fandt sted i året før programmet blev sat i værk. Før MFR-vaccinationerne havde landet mæslingeepidemier med to til tre års mellemrum. Hver epidemi kostede fire- fem børn livet. Omkring 50 børn fik hjernebetændelse og børn en hjerneskade. En gennemgang af flere tusinde journaler fra det nu nedlagte Blegdamshospital i årene viser, at 13 ud af hver 100 mæslingesmittede børn døde. Mæslinger forårsages af et særdeles smitsomt paramyxovirus, som ikke kan behandles. Typiske symptomer er snue, hoste, høj feber samt et storplettet, rødt udslæt, der breder sig fra hovedet ud over kroppen. Kendte komplikationer ved mæslinger er lunge- og hjernebetændelse, feberkramper og mellemørebetændelse. Ifølge WHO hører mæslinger til en af de alvorligste sygdomme i den tredje verden. De seneste tal viser, at man ved en effektiv vaccinationsindsats årligt ville kunne forebygge mæslingedødsfald globalt. Børnevaccinationer: Mor og far håber børnene bliver syge Politiken 29 januar 2000, 1. sektion side 3 Familien Gaarsdal gør alt, hvad der er muligt, for at deres børn skal få børnesygdomme. De tror ikke på værdien af vaccination og er med i en smittekæde, der tæller 200 familier. Af Kaare Skovmand Sygeplejerske Dorthe Gaarsdal lader sig ikke skræmme af seruminstituttets meldinger om risikoen for alvorlige komplikationer ved mæslinger - eller af de dystre beretninger fra det igangværende udbrud i Holland. Hun og hendes ægtemand har foretaget et aktivt fravalg. Ingen af parrets tre børn på 1, 3 og 5 år skal MFR-vaccineres.»Hvert halve år sendes disse angstskabende informationer ud, og de sidste fem år har man truet med en mæslingeepidemi. Så det tager vi helt roligt«, siger Dorthe Gaarsdal, der er aktiv som rådgiver i foreningen Vaccinationsforum. EN SLAGS RENSELSE Foreningen er formelt hverken for eller imod vaccinationer, men Dorthe Gaarsdal har personligt sine klare holdninger.»vi tror virkelig på, at børnene blive rustede og stærkere af at gennemgå en febersygdom som mæslinger. Feberen skal ikke slås ned med Panodil eller forebygges ved en vaccination. Den er som en slags renselse af kroppen, bl.a. fordi feberen i sig selv slår virus ihjel«, siger Dorthe Gaarsdal. Familien Gaarsdal er så overbevist om vigtigheden af, at deres børn får lov at gennemleve børnesygdommene, at de har tilmeldt sig en smittekæde. Den består af mindst 200 familier, og hvis en familie i kæden får mistanke om smitte blandt sine børn, indkaldes der til 'smitteparty'. Så dukker alle interesserede op med deres børn - i håb om at de bliver smittet.»vi har aktivt forsøgt at give vore børn mæslinger, men det er endnu ikke lykkedes. Måske er de for sunde, eller også er virus for svag. Alle børnene har haft røde hunde, mens vi endnu ikke har kunnet finde fåresyge. Men det er de skrevet op til i smittekæden«, siger Dorthe Gaarsdal. Epidemimodeller 14
15 MISTRO TIL LÆGERNE Familien er overbevist om, at det både fysisk og psykisk er vigtigt for deres børn, at de får lov at gennemleve børnesygdommene. Og forældrene nages ikke af utryghed ved tanken om, hvad de eventuelt udsætter deres børn for af risici, der kunne være undgået. De tror ganske enkelt ikke på lægernes oplysninger.»jeg er særdeles skeptisk over for rapporterne om børnesygdommenes komplikationer, bl.a. fordi det, vi får at vide, svinger så meget fra gang til gang. Til gengæld mener jeg, at man undervurderer indberetningerne om bivirkninger ved vaccinationerne. Jo, vore børn skal nok komme sig over disse sygdomme. Det skal bare have lov at tage sin tid«, fastslår Dorthe Gaarsdal. Forældrene har dog besluttet at lade børnene vaccinere, hvis de trods alle forsøg på at få dem smittet ikke har fået mæslinger og fåresyge, når de når 12-årsalderen. Epidemimodeller 15
16 Indhold: Avisartikler Modelsnak udpluk side Viggo Andreasen side 1-, 17-20, opgave 1-5 side 23 Noter EPIDEMIMODELLER og opgaver side EPIDEMIMODELLER Virkelighed: Beskriv forløbet af en epidemi forårsaget af en smitsom sygdom (patogen: virus, bakterier) Forklar forløbet: 1) start eksponentiel fase 2) topper, uden at alle bliver ramt af sygdom 3) epidemien dør ud Begrebsmodel: Epidemimodeller 16
17 Infektion (latenstid, reproduktion af patogen) smitteperiode ophør af sygdom Beskriv hver fase og sæt bogstavbetegnelser..?... på hver af faserne. Angiv årsager til ophør af sygdom. Angiv de idealiseringer, afgrænsninger og/eller antagelser der er foretaget inden opstilling af modellen. Differentialligningsmodel, koblede differentialligninger. Skriv de koblede differentiallignenger: Epidemimodeller 17
18 Angiv hvad hvert af bogstaverne står for Numerisk løsning. Tast epidemimodellen ind på graflommeregneren Kan det af ligningerne ses, at den første og den sidste er henholdsvis aftagende og voksende? Analyse af modellen. Undersøg I (t) = 0 eller v(n)?? alt efter notation Aflæs hvornår sygdom topper. Hvad angiver toppen (hver af de smittede smitter netop 1) Beregn hvornår sygdom topper. Dage, uger???? Undersøg modellen med forskellige parameterværdier og dermed forskellige tærskelværdier, R 0 Forudsæt S N.. Ligevægt R 0 = S/N = 1 Hvilken størrelse skal R 0 have for at epidemiem starter, og hvordan kan det forklares i ord? Forklar at N = S + I + R. Forklar at S + I + R = 0. Verificering/validering. Modellen kan ikke efterprøves!! Figurer kan bruges til at argumentere. Epidemimodeller 18
19 Epidemimodeller 19
20 Hvordan kan modellen bruges til at argumentere i forhold til vaccinationsprogrammer? Effekt af masse-vaccination Her er mæslinger angivet med en R 0 = 10. I U-lande er R 0 = for mæslinger. Forklar at det derfor er et problem at vaccinere i U-lande uden en stor dækningsgrad. Epidemimodeller 20
Epidemier og epidemimodeller Studieretningsprojekt i matematik A og biologi A (+ evt. historie A).
7.4.07 Kristian Priisholm, Flóvin Tór Nygaard Næs & Lasse Arnsdorf Pedersen. Epidemier og epidemimodeller Studieretningsprojekt i matematik A og biologi A (+ evt. historie A). Indledning Projektet omhandler
Læs merePjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark
Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 1 Di-Te-Ki-Pol Hib OPV MFR Di-Te Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. 5 mdr. 12 mdr. 15 mdr 2 år 3 år 4 år 5 år 12 år Di-Te-Ki-Pol: Difteri-Stivkrampe-Kighoste-Polio
Læs mereVelkommen til RUC og den naturvidenskabelige bacheloruddannelse!
Velkommen til RUC og den naturvidenskabelige bacheloruddannelse! Matematikworkshops i: Matematisk modellering i epidemiologi Matematisk bevisførelse Morten Blomhøj, Studieleder for Nat Bach Program for
Læs mereTIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER
TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,
Læs mereEn syg historie om en rask dreng
Asle er en bomstærk dreng, der aldrig er syg. Han tør binde en bjørn til et træ eller tæmme en elefant, hvis det skal være! Der er kun én ting, som Asle er bange for... Og det er kanyler og læger i hvide
Læs mereBØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK
BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2004 Vaccinationsprogrammet pr. 1. juli 2004 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 5 mdr. DiTeKiPolHib 12 mdr. DiTeKiPolHib 15 mdr. MFR
Læs mereVelkommen til Nat Bach Science på RUC Naturvidenskab i virkeligheden
Velkommen til Nat Bach Science på RUC Naturvidenskab i virkeligheden Lidt om Nat Bach Dobbelt workshop Modellering i epidemiologi Beviser og ræsonnementer Kort evaluering Morten Blomhøj, Studieleder for
Læs mereVelkommen til Nat Bach Science på RUC Naturvidenskab i virkeligheden
Velkommen til Nat Bach Science på RUC Naturvidenskab i virkeligheden Lidt om Nat Bach Dobbelt workshop i: Matematisk modellering i epidemiologi Beviser og ræsonnementer i matematik Morten Blomhøj, Studieleder
Læs mereBidrag til besvarelse af SUU, Alm. del spørgsmål 332 om børn, der er blevet smittet med vaccineforebyggelige sygdomme.
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 332 Offentligt Jr. Nr. 17/01021 Den 24. januar 2017 Bidrag til besvarelse af SUU, Alm. del spørgsmål 332 om børn, der er blevet
Læs mereEn syg historie om en rask dreng
Dedikeret til Asles mor og far Af Ulrik T. Skafte Illustreret af Rasmus Juul En syg historie om en rask dreng En syg historie om en rask dreng Af Ulrik T. Skafte Illustreret af Rasmus Juul 1. udgave, 1.
Læs mereBørnevaccinationsprogrammet
Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 9. udgave. Sundhedsstyrelsen, februar 2016. Trykt ISBN 978-87-7104-740-0 Elektronisk
Læs mereBØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014
Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet
Læs mereVelkommen til Nat Bach Science på RUC Naturvidenskab i virkeligheden
Velkommen til Nat Bach Science på RUC Naturvidenskab i virkeligheden Lidt om Nat Bach Matematisk modellering i epidemiologi Beviser og ræsonnementer i matematik Morten Blomhøj, Studieleder for Nat Bach
Læs mereBØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK
BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2007 Vaccinationsprogrammet pr. 1. oktober 2007 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib
Læs mereBØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut
1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,
Læs mereBØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK
BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2009 1 Vaccinationsprogrammet pr. 1. januar 2009 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib
Læs mereEpidemi. Matematik. Indermohan Singh Walia, Egedal Gymnasium & HF
Matematik Epidemi Indermohan Singh Walia, Egedal Gymnasium & HF Denne artikel er skrevet som den matematiske teori til beskrivelse af udvikling af en epidemi i en befolkning. Den matematiske model indeholder
Læs mereÅrsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen
Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet 1. Årsrapporten er tænkt
Læs merePeter Henrik Andersen Afdelingslæge, teamleder Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse
HISTORISK HØJ TILSLUTNING I BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET. MFR-VACCINATION AF VOKSNE OG AF SPÆDBØRN FØR UDLANDSREJSE. Peter Henrik Andersen Afdelingslæge, teamleder Afdeling for Infektionsepidemiologi og
Læs mereBØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK
BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2015 INDHOLD Indledning 2 Vaccinationsprogrammet 3 Hvorfor vaccinerer vi i Danmark? 4 Sygdommene 5 Difteri 5 Stivkrampe 5 Kighoste 6 Polio (børnelammelse) 6 Meningitis
Læs mereBØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK
BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2012 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2012 7. rev. udg. Sundhedsstyrelsen, 2012 Trykt ISBN: 978-87-7104-426-3 Elektronisk ISBN: 978-87-7104-425-6 Kategori:
Læs mereBørnevaccinationsprogrammet
Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2018 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 11. udgave Sundhedsstyrelsen, november 2018. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereforebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser
INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:
Læs mereVi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats
Læs mereHvorfor skal hunden VACCINERES?
Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 164 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets Sundhedsudvalg
Læs mereInformation om dit barns vaccinationer
Børnevaccinationsprogrammet i Grønland 2010 Information om dit barns vaccinationer Indhold Sundhedsmyndighedernes anbefaling... 3 Børnevaccinationsprogrammet... 4 Hvorfor vaccinere?... 6 Vaccinationerne
Læs mereSkal du vaccineres mod influenza?
Skal du vaccineres mod influenza? Efteråret er kommet, og vi går influenzaens årstid i møde. Men kan det betale sig at blive vaccineret? Hvad er bivirkningerne, og virker vaccinerne overhovedet? Af Malte
Læs mereFaglig vejledning vedrørende kommunallægernes medvirken ved MFR vaccination i skolerne. Indholdsfortegnelse
Marts 2000 Faglig vejledning vedrørende kommunallægernes medvirken ved MFR vaccination i skolerne Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...2 2. MFR VACCINEN... 2 OPBEVARING AF VACCINEN... 2 3. FØR DEN UNGE
Læs mereBØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK
BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2016 INDHOLD Indledning Vaccinationsprogrammet Hvorfor vaccinerer vi i Danmark? Sygdommene Difteri Stivkrampe Kighoste Polio (børnelammelse) Meningitis og strubelågsbetændelse
Læs merePjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger
Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste
Læs mereEksponentielle sammenhænge
Eksponentielle sammenhænge 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Indholdsfortegnelse Variabel-sammenhænge... 1 1. Hvad er en eksponentiel sammenhæng?... 2 2. Forklaring med ord af eksponentiel vækst... 2, 6
Læs mereBørnevaccinationsprogrammet i Danmark
Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark Sundhedsstyrelsen november 2001 Kolofon Titel Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark Udgiver/forlægger Sundhedsstyrelsen Copyright Sundhedsstyrelsen
Læs mereRigshospitalet Herlev Hospital Børnevacciner. Løbende optimering og evaluering af nye muligheder
Rigshospitalet Herlev Hospital Børnevacciner. Løbende optimering og evaluering af nye muligheder Lone Graff Stensballe DanPedMed 1. marts 2019 1 Rigshospitalet Herlev Hospital Agenda Om vaccination Om
Læs mereTIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER
TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,
Læs mereVi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.
Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På
Læs mereGraph brugermanual til matematik C
Graph brugermanual til matematik C Forord Efterfølgende er en guide til programmet GRAPH. Programmet kan downloades gratis fra nettet og gemmes på computeren/et usb-stik. Det betyder, det også kan anvendes
Læs mereSå effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft
Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,
Læs mereLommeregnerkursus 2008
Mikkel Stouby Petersen Lommeregnerkursus 008 Med gennemregnede eksempler og øvelser Materialet er udarbejdet til et kursus i brug af TI-89 Titanium afholdt på Odder Gymnasium. april 008 1. Ligningsløsning
Læs mereDE MANGE SKAL BESKYTTE DE FÅ
EN ENDNU STÆRKERE VACCINATIONSINDSATS: DE MANGE SKAL BESKYTTE DE FÅ Oktober 2018 INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Vaccinationsindsatsen i dag 6 HPV-vaccination til drenge 9 Nye influenzavacciner 10 Flere
Læs mereHPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1
HPV-vaccination en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 HPV-VACCINATION 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016 Trykt ISBN 978-87-7104-721-9 Elektronisk
Læs mereKlub Æblebørn. Guld Tema November 2013
Klub Æblebørn Guld Tema November 2013 Wow så er vi allerede nået til årets næstsidste måned. Jeg elsker jul, men jeg blev alligevel lidt overrasket, da jeg opdagede at der allerede lige efter 1. oktober
Læs mereBørnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme
i Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme 3 SMITTEVEJE OG -KILDER De bakterier og svampe, der fremkalder alvorlig sygdom
Læs mereScreeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388
Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388
Læs mereMatematisk modellering af mæslinger
Matematisk modellering af mæslinger En undersøgelse af vaccinations indvirkning på sygdommens dynamik Christoffer Dalgaard Lasse Sønderskov Hansen Natasja Nielsen Rasmus Kristoffer Pedersen Jeanette Rasmussen
Læs mereHvorfor skal hunden. vaccineres?
Hvorfor skal hunden vaccineres? Hvorfor skal hunden vaccineres? Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod. Hundesyge Hundesyge skyldes et
Læs mereProjekt 3.5 Når en population kollapser
Projekt 3.5 Når en population kollapser Logistisk vækst beskrives af en langstrakt S-formet graf, der blødt bevæger sig op mod en øvre grænse, som vi kalder for bæreevnen. Virkeligheden er ofte betydeligt
Læs mereTi myter om influenza og forkølelse
Ti myter om influenza og forkølelse Af: Malene Steen Nielsen Flagga, Cand.scient 25. oktober 2013 kl. 13:03 Myterne om influenza og forkølelse cirkulerer, ligesom sygdommene selv, lystigt rundt i vinterkulden.
Læs mereSygepolitik. Sygdomspolitik for børnene i Dansk Tysk Børnehus.
Sygepolitik Sygdomspolitik for børnene i Dansk Tysk Børnehus. Når jeres barn starter i vuggestue, vil det højst sandsynligt blive mere syg, end det har været tidligere. Vi skal som personale følge nogle
Læs mereTil dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side
Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de
Læs mereDanmark behandler børneastma ineffektivt
Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,
Læs merevarskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation
Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller
Læs mereGrundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet ProQuad
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 153 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet ProQuad Resumé
Læs merePeter Henrik Andersen Afdelingslæge, teamleder Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse
(HISTORISK) SKIFT AF GRUNDVACCINE I BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET. MFR-VACCINATION AF VOKSNE OG AF SPÆDBØRN FØR UDLANDSREJSE. Peter Henrik Andersen Afdelingslæge, teamleder Afdeling for Infektionsepidemiologi
Læs mereEn gruppe hiv-smittede spøger i mørket
En gruppe hiv-smittede spøger i mørket 1000 mennesker i Danmark anslås at være hiv-smittede uden at være blevet testet. De udgør mørketallet` blandt hiv smittede. Kan man få dem i behandling, kan man bremse
Læs mereSygepolitik (Jan.2019)
Sygepolitik (Jan.2019) Sygdomspolitik for børnene i Dansk Tysk Børnehus. Når jeres barn starter i vuggestue, vil det højst sandsynligt blive mere syg, end det har været tidligere. Vi skal som personale
Læs mereSådan bruger du Fælles Medicinkort (FMK) via fmkonline.dk
Sådan bruger du Fælles Medicinkort (FMK) via fmkonline.dk - en vejledning til borgere I Fælles Medicinkort (FMK) kan du se oplysninger om din aktuelle medicin, de seneste to års recepter samt vaccinationer.
Læs mereOm at finde bedste rette linie med Excel
Om at finde bedste rette linie med Excel Det er en vigtig og interessant opgave at beskrive fænomener i naturen eller i samfundet matematisk. Dels for at få en forståelse af sammenhængende indenfor det
Læs mereTrækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn
Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:
Læs mereHvad gør vi for at sikre tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet
Hvad gør vi for at sikre tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet Overlæge Bolette Søborg Tilslutning til HPV vaccinationen - aktiviteter i Sundhedsstyrelsen Enhed for Evidens, Uddannelse og Bredskab
Læs mereKapitel 5. BØRNEVACCINATIONER
Kapitel 5. BØRNEVACCINATIONER Indberetning af børnevaccinationer sker løbende, men den store personale udskiftning i visse distrikter betyder, at kontinuiteten og kvaliteten i anmeldelserne varierer. Der
Læs mereProjekt 6.1 Rygtespredning - modellering af logistisk vækst
Projekt 6.1 Rygtespredning - modellering af logistisk vækst (Projektet anvender værktøjsprogrammet TI Nspire) Alle de tilstedeværende i klassen tildeles et nummer, så med 28 elever i klassen uddeles numrene
Læs mereBørnevaccinationsprogrammet. Danmark
Børnevaccinationsprogrammet i Danmark Børnevaccinationsprogrammet i Danmark Sundhedsstyrelsen Vaccinationsprogrammet Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. Di-Te-Ki-Pol 1 og Hib 2 5 mdr. Di-Te-Ki-Pol
Læs mereParameterkurver. Kapitel 7:
Kapitel 7: Parameterkurver 7 Oversigt af tegning af parameterkurver... 116 Oversigt over tegning af parameterkurver... 117 Forskelle mellem tegning af parameterkurver og funktioner... 118 I dette kapitel
Læs mereDalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.
Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,
Læs mereForebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening
Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/
Læs mereKapitel 8: Polære grafer
Kapitel 8: Polære grafer 8 Oversigt af polær tegning... 122 Oversigt over trinene i tegning af polære ligninger... 123 Forskelle mellem polær tegning og funktionstegning... 124 I dette kapitel beskrives,
Læs mereBiologien bag epidemien
Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om
Læs mereEkstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det
Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer
Læs mereHIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET
HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET Mænd er jo så dårlige til at gå til lægen og til at handle på symptomer. Jeg tror på, at der er flere mænd, der lider af HS, end man egentlig regner med.
Læs mereDet Medicinske Selskab i København. > Efterår 2011
Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2011 > Sæsonplan for efterår 2011 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 27. september Kl. 20.00 Fhv. ledende overlæge Peter Kramp Sindssyg
Læs mereVaccination af mink. Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet.
Vaccination af mink Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet. Hvad kan vi vaccinere mod Hvalpesyge. Virusenteritis. Smitsom lungebetændelse. Botulisme. Hvad kan vi ikke vaccinere
Læs mereSMITTET HEPATITIS OG HIV
1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi
Læs mereGuide til naturligt helbred i brevduer Af Dr. vet. Gordon Chalmers Oversættelse Ove Fuglsang Jensen
Guide til naturligt helbred i brevduer Af Dr. vet. Gordon Chalmers Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Guide til naturligt helbred i brevduer Af Gordon A. Chalmers, DVM DVM: Doctor of
Læs mereFør du går til lægen
1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve
Læs mereHPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet
HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2014 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Trykt ISBN 978-87-7104-067-8 Elektronisk ISBN 978-87-7104-066-1
Læs mereInfluenza A - fakta og orientering
Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt
Læs mereDeskriptiv statistik for hf-matc
Deskriptiv statistik for hf-matc 75 50 25 2018 Karsten Juul Deskriptiv statistik for hf-matc Hvad er deskriptiv statistik? 1.1 Hvad er deskriptiv statistik?... 1 1.2 Hvad er grupperede og ugrupperede data?...
Læs mereMyter øger risiko for hiv
Myter øger risiko for hiv Hiv nyheder Hivzonen den 5. februar 2012 Magasinet Sundhed, som bliver distribueret i et større antal til apotekere, sygehuse, lægeventeværelser, tandlægeklinikker og enkelte
Læs mereVejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom
Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom 2017 Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereHvis du vil arbejde med bärns ret til sundhed, kan du f.eks. se på noget af det, der skal hjçlpe os med at leve op til artikel 24.
Artikel 24 i BÄrnekonventionen handler om, at bärn har ret til et sundt liv. Samfundet skal särge for, at bärn lever under ordentlige forhold, forebygge at bärn blive syge og give behandling til dem, der
Læs mereMatematik A. Højere teknisk eksamen
Matematik A Højere teknisk eksamen Matematik A 215 Prøvens varighed er 5 timer. Alle hjælpemidler er tilladte. Opgavebesvarelsen skal afleveres renskrevet, det er tilladt at skrive med blyant. Notatpapir
Læs mereSkal vi. SMS e. IT-Gruppen, Københavns Amtskreds
Skal vi SMS e Hvad er SMS? SMS er en engelsk forkortelse for Short Message Service (service for korte beskeder) og er små tekst-beskeder som kan sendes fra en mobiltelefon til en anden. Bliver det brugt?
Læs mereOrientering om HPV-vaccination
Afdeling: Sundhedsplanlægning Journal nr.: 18/13818 Dato: 21. februar 2019 Orientering om HPV-vaccination Der orienteres om status og udvikling vedrørende HPV-vaccinationen siden sidste orientering til
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl.
TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. Anledning: Åbent samråd (spørgsmål U og V) Taletid: Ca. 11 minutter Tid: 7. maj 2008, kl. 14:30-15:30 Spørgsmål U Ministeren
Læs mereRASK ELLER SYG? Til forældre med et barn i dagtilbud i: Vuggestue Børnehave Integreret institution Dagpleje. Magistratens 1.
RASK ELLER SYG? Til forældre med et barn i dagtilbud i: Vuggestue Børnehave Integreret institution Dagpleje Magistratens 1. afdeling Personalet i Århus Kommunes dagtilbud sikrer, at raske børn har gode
Læs mereEn tablet daglig mod forhøjet risiko
En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge
Læs mereForslag. Lov om ændring af sundhedsloven
2013/1 LSF 101 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1303116 Fremsat den 12. december
Læs mereVejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza )
Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza ) APRIL 2009 Indhold Forord 3 1 Indledende vurdering af patienten 4 2 Hvem gør hvad? 4 3 Sygdomsdefinition af influenza
Læs mereSÅDAN OPBYGGER DU EN PRIORITERINGSKULTUR
OPBYG EN PRIORITERINGSKULTUR Side1 1 SÅDAN OPBYGGER DU EN PRIORITERINGSKULTUR Det er muligt at reducere antallet af mennesker der bliver ramt af stress, som følge af at de arbejder mere end, der er godt
Læs mereHIV, liv & behandling. Ambulatoriebesøget
HIV, liv & behandling Ambulatoriebesøget Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der går til regelmæssig kontrol på et infektionsmedicinsk ambulatorium. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,
Læs mereKapitel 6. Børns sygelighed
Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er
Læs mereStyrelse frikender rituel omskæring, men kritikere ønsker fortsat forbud
Styrelse frikender rituel omskæring, men kritikere ønsker fortsat forbud Line Vaaben 28. juni 2013 AFSTEMNING: Sundhedsstyrelsen finder ikke anledning til at forbyde rituel omskæring af drengebørn i Danmark,
Læs merePÅMINDELSESORDNING OG BRUG AF VACCINATIONSFORLØB I DET DANSKE VACCINATIONSREGISTER
PÅMINDELSESORDNING OG BRUG AF VACCINATIONSFORLØB I DET DANSKE VACCINATIONSREGISTER Tyra Grove Krause, Afdelingschef, overlæge, ph.d. Afd. for Infektionsepidemiologi & Forebyggelse Statens Serum Institut
Læs mereDen forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft
Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk
Læs mereSalt 2. ovenfor. x = Tid (minutter) y = gram salt i vandet
Projekt om medicindosering Fra http://www.ruc.dk/imfufa/matematik/deltidsudd_mat/sidefagssupplering_mat/rap_medicinering.pdf/ Lav mindst side 1-4 t.o.m. Med 7 Ar b ejd ssed d el 0 Salt 1 Forestil Jer at
Læs mereVærd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.
Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen
Læs mereGODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER
GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER Hvad betyder IBD? Og hvad er kronisk tarmbetændelse? IBD er en forkortelse af den engelske
Læs mereEksperter samlet om HPV-spørgsmålet
Notat af Jeppe S. Kerckhoffs, politisk konsulent Eksperter samlet om HPV-spørgsmålet 19. august var de fremmeste eksperter inden for lægeverden samlet til et afgørende dialogmøde i Sundhedsstyrelsen om
Læs mereDifferentialligninger med TI Nspire CAS version 3.1
Differentialligninger med TI Nspire CAS version 3.1 Der er tilføjet en ny graftype til Graf værkstedet kaldet Diff lign. Denne nye graftype er en implementering af differentialligningerne som vi kender
Læs mere