OmSorg Handleplan KLOKKEFRØEN Ulykker Dødsfald Livstruende sygdom

Transkript

1 OmSorg Handleplan KLOKKEFRØEN 2012 Ulykker Dødsfald Livstruende sygdom

2 Indledning: Når ulykker, dødsfald og livstruende sygdom rammer os, er vi ikke altid forberedte - og selvom vi er, kan det være svært at håndtere. Krisesituationer er ofte præget af kaos og mangel på struktur. En handleplan kan derfor være god at have, når vi pludselig står i en ulykkelig situation. Handleplanen indeholder korte anvisninger på, hvordan både akutte og mere langvarige situationer skal håndteres. Ikke to situationer er ens ikke to personer reagerer på samme måde, så det er vigtigt at møde hvert tilfælde som både medmenneske og professionel. Vi skal være der og først og fremmest lytte. Sorg kan have mange ansigter, og tab kan være mange ting. Svigt i familien, svigt af bedstevennen og skilsmisse kan også være alvorlige problemer. Det er derfor vigtigt med informationer fra forældrene, hvis hjemmelivet ændrer sig. Regelmæssige samtaler om barnets trivsel er med til at lette på barnets situation. Sørg for, at der kun er få kontaktpersoner i disse situationer. Vær opmærksom på egne reaktioner og søg støtte og hjælp hos ledelse eller kolleger. Bed om hjælp til samtaler med de berørte personer, hvis situationen virker uoverskuelig. Denne OmSorg Handleplan kan den enkelte institution selv udbygge, hvis der er specifikke forhold, som ikke står beskrevet. Planen er både en tjekliste og actioncard og skal samtidig bidrage til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø, hvor medarbejdere oplever at arbejde ud fra en klar beskrevet ramme i alvorlige krisesituationer. 2

3 Indholdsfortegnelse Nyttige telefonnumre 4 Ulykker Barn 5 Personale 7 Forældre 8 Dødsfald Barn 9 Personale 10 Forældre 11 Livstruende sygdom Barn 12 Personale 12 Forældre 12 Bilag og inspiration Psykisk førstehjælp 13 Ritualer 13 Håndtering af presse 14 Forslag til forældrebrev 15 Forslag til dagsorden ved akut forældremøde åriges sorg 17 Krise 18 Børns sorgreaktioner 19 Den professionelle relation i sorgarbejdet 21 Egenomsorg 22 Faglitteratur 24 3

4 Nyttige telefonnumre Falck 112 Politi 114 Institution / Leder Områdeleder Hanne Bramm Institutionschef Inger Kagh Sundhedsplejen PPR Familie og Børnesundhed Krisehjælp Kommunens pressechef Sygehuse: Fredericia Middelfart Kolding Akutsygehus Vejle OUH

5 Ulykker Barn kommer ud for en alvorlig ulykke i institutionen eller på tur Stands ulykken Giv førstehjælp Andre voksne: ring 112, angiv navn, adresse, tlf.nr. og fortæl hvad der er sket Kontakt institutionens leder Skab ro på stedet Få øvrige børn væk fra ulykkesstedet så kun de personer der er direkte involveret er på ulykkesstedet. Diriger ambulancefolkene 1 person tager med i ambulancen. Hvis ulykken sker på en tur rekvireres personale til at hjælpe med, at få børnene hjem fra turen. Find evt. kartotekskort frem, hvis ulykken sker i institutionen. Ledelse: Kontakter barnets forældre Kontakter områdeleder/institutionschef se tlf.liste Der redegøres skriftligt for hændelsesforløbet i institutionen. Redegørelsen videresendes til områdelederen som sørger for, videresendelse til relevante samarbejdpartnere. Kontakter sygehuset senere Orienterer personalet Snak med børnene. Det aftales nærmere hvordan dette skal foregå. Fælles/individuelt osv. Forældreorientering her vurderes alle? Barnets gruppe? o.l. Krisehjælp til personale og børn foranstaltes af leder via brandvæsenet Opfølgning Drøft hvordan skal den efterfølende dag forløbe i institutionen. Kontakt forældrene telefonisk eller ved besøg. Hjælp tilbydes inden for de næste døgn. Under besøget tilbyder I jeres/institutionens hjælp. Deltag gerne to personer. 5

6 Barnets foretrukne voksne holder regelmæssig kontakt med barnet og familien. Ulykke med dødelig udgang Leder kontaktes Sygehus kontaktes før endelig offentliggørelse Forældre kontaktes af politi, leder eller pædagog og helst personligt. Alle ansatte orienteres Områdeleder/Institutionschef/ sundhedsplejerske/ppr kontaktes/oerienteres Der redegøres skriftligt for hændelsesforløbet i institutionen. Redegørelsen videresendes til områdelederen som sørger for, videresendelse til relevante samarbejdpartnere. Snak med børnene, fælles eller individuelt efter aftale med evt. psykologer Forældreorientering akut møde? brev? Krisehjælp til personale og børn foranstaltes af leder via bandvæsenet. Flaget sættes på halvt når alle er orienteret Begravelse Lederen kontakter hjemmet og laver aftaler om, hvem der fra institutionen må deltage i begravelsen Må andre forældre deltage? Altid sende blomster til begravelsen med mindre andet ønskes. Opfølgning Drøft hvordan den efterfølgende dag skal forløbe i institutionen Samtaler med forældrene opstartes senest få døgn efter hændelsen. Deltag gerne to personer. Tilbyd Jeres/institutionens hjælp. Snak med børnene individuelt når de snakker om ulykken Vær opmærksom på kollegers og børnenes reaktioner Evaluering Efter ulykker er det altid en god ide, at opsamle de vigtigste erfaringer med henblik på evt. justeringer. 6

7 Personale Personale kommer ud for alvorlig ulykke i institutionen eller på en tur Stands ulykken Giv førstehjælp Andre voksne:: Ring 112, angiv navn, adresse, tlf.nr. og fortæl hvad der er sket. Kontakt institutionens leder Skab ro på stedet Få øvrige børn væk fra ulykkesstedet så kun de personer der er direkte involveret er på ulykkesstedet. Diriger ambulancefolkene 1 person tager evt. med i ambulancen. Hvis ulykken sker på en tur rekvireres personale til at hjælpe med, at få børnene hjem fra turen. Ledelse: Kontakter den ansattes ægtefælle eller andre pårørende hvis den ulykkesramte ikke selv kan gøre det. Her anbefales det, at hver arbejdsplads udarbejder en telefonliste over pårørende som kan kontaktes. I tilfælde af alvorlig ulykke. Kontakter områdeleder/institutionschef Kontakter sygehuset senere. Der redegøres skriftligt for hændelsesforløbet i institutionen. Redegørelsen videresendes til områdelederen som sørger for, videresendelse til relevante samarbejdpartnere. Ulykken indberettes som arbejdsskade af sikkerhedsgruppen Orienterer personalet Snak med børnene. Fælles/individuelt efter aftale Forældreorientering Krisehjælp til personale og børn foranstaltes af leder. 7

8 Opfølgning Den skadelidte eller pårørende kontaktes regelmæssigt efter ulykken af leder. Der afholdes opfølgende samtaler med leder og forebyggelseskonsulent. Aftal med skadelidte, om denne ønsker en kollega tilknyttet som primær omsorgsperson eller om alle må tage kontakt. Der sendes blomster Forældre Forældre kommer ud for alvorlig ulykke i institutionen eller på en tur Stands ulykken Giv førstehjælp Andre voksne:: Ring 112, angiv navn, adresse, tlf.nr. og fortæl hvad der er sket. Kontakt institutionens leder Skab ro på stedet Få øvrige børn væk fra ulykkesstedet så kun de personer der er direkte involveret er på ulykkesstedet. Diriger ambulancefolkene 1 person tager evt. med i ambulancen. Hvis ulykken sker på en tur rekvireres personale til at hjælpe med, at få børnene hjem fra turen. Ledelse: Kontakter ægtefællen eller andre pårørende hvis den ulykkesramte ikke selv kan gøre det. Kontakter områdeleder/institutionschef Kontakter sygehuset senere Orienterer personalet Snak med børnene Forældreorientering Krisehjælp til personale og børn foranstaltes af leder. 8

9 Opfølgning Den skadelidte eller pårørende kontaktes regelmæssigt efter ulykken Der sendes blomster til familien Dødsfald Barn Et barns død Leder orienterer personalet Leder orienterer områdeleder/instituionschef/sundhedsplejen og PPR Forældrene orienteres Snak med børnene. Aftal procedure og form. Når alle er orienteret sættes flaget på halvt. Krisehjælp til personale og børn foranstaltes af leder Begravelse Lederen kontakter hjemmet og laver aftaler om, hvem der fra institutionen skal deltage i begravelsen Må andre forældre deltage? Sende blomster til begravelsen Opfølgning Samtaler med forældrene Snak med børnene individuelt når de snakker om ulykken Vær opmærksom på kollegers og børnenes reaktioner 9

10 Personale En medarbejders død Lederen orienterer personalet Lederen underretter områdelederen/institutionschef Forældrene orienteres pr. brev eller telefonisk Snak med børnene. Aftal procedure og form Fælles samling for alle børn med information Krisehjælp rekvireres Når alle er orienteret sættes flaget på halvt. Begravelse Lederen aftaler med de pårørende om personalet må deltage. Hvis personalet deltager opfordres forældrene til, at hente deres børn eller hjælpe hinanden indbyrdes med, at passe børn. Lederen deltager altid. Opfølgning Vær opmærksom på kollegers reaktioner Svar individuelt på børnenes spørgsmål. Samtaler med de pårørende efter begravlesen. 10

11 Forældre - søskende Et barn mister en af sine forældre - søskende Lederen orienterer personalet Forældregruppen orienteres pr. brev efter aftale med pårørende. Begravelse Lederen deltager i begravelsen og personale efter aftale med pårørende Opfølgning Vær opmærksom på barnets, som har mistet en forældre, reaktioner. Snak med barnet gerne barnets foretrukne pædagog. Vær der når barnet har brug for det. Rum barnets reaktioner. Snak individuelt med de andre børn, når de spørger 11

12 Livstruende sygdom Barn med livstruende sygdom Leder holder regelmæssig kontakt til familien Barnets stue sender regelmæssige breve m.m. til barnet Evt! besøg i hjemmet af leder og/eller stuepædagog Stå til rådighed, hvis forældrene for brug for at tale medinstitutionen Tilbyd jeres hjælp Personale med livs Lederen afholder regelmæssig kontakt og sygesamtaler med den sygemeldte. Den sygemeldte kan vælge en/flere kolleger som omsorgspersoner under sygeforløbet. Hver medarbejder har udfyldt en formular om, hvem vedkommende ønsker skal være omsorgsperson. Denne formular åbnes først når det er aktuel for den sygemeldte Det skal respekteres, at nogle kun ønsker få kontakter og besøg Stå til rådighed overfor den sygemeldte Kun orientere forældrene hvis den sygemeldte ønsker det. Vær opmærksomme på kollegers reaktioner drag omsorg for hinanden Sende blomster eller andet Forældre med livs Stå til rådighed over den/de pårørende Vigtig med kontakt til familien Spørg ind og lyt Vær opmærksom på om der er ændringer i barnets adfærd. Snak med barnet og vær til stede hvis barnet får behov for nærvær. Når kontakten er etableret afsøg din tvivl. Stil spørgsmål til både barnet og til forældene 12

13 Psykisk førstehjælp Vær aktiv i støtte og omsorg Aflast mod stressende påvirkninger eks. Nysgerrige Undgå falsk trøst og friske bemærkninger Lad være med, at bearbejde oplevelsen Brug tid lyt Støt personen i, at fortælle om oplevelsen Lad være med, at dramatisere, korrigere, bremse følelser Accepter reaktionerne Hjælp den ramte med, at få struktur på oplevelsen Ritualer Ritualer får ikke børn til, at glemme, men de kan bidrage til, at sorgen gennemleves og børnene kommer videre. Børn sørger ikke som voksne. De kan pludselig lege og råbe højt m.m. Ritualer kunne være: Tænde stearinlys Se på fotografier Tale sammen om det der er sket Lytte til musik Kigge på tegninger 13

14 Håndtering af presse Pressen vil altid være interesseret i historier der kan sælge aviser. I Klokkefrøen er det altid bestyrelsesformanden der udtaler sig. Kommunens pressechef og institutionschef skal ALTID inddrages i de tilfælde hvor det kan forudses, at pressen vil melde sin ankomst. Kommunens pressechef vil være behjælpelig med, at formulere hvad der må udtales noget om til pressen. Efterfølgende udpeges der en eller flere personer som er talsmænd i forhold til pressen. I nogle tilfælde inddrages politiet også i denne håndtering, særligt i ulykkestilfælde. Åben institution I nogle tilfælde kan det være en god ide, at holde institutionen åbent i en tidsramme ud over almindelig åbningstid. På den måde kan institutionen fungere som en slags alarmcentral for alle ind- og udgående rygter, spørgsmål, historier og pressehenvendelser. Beslutning om dette sker i samarbejde med områdeleder/institutionsafdeling. Alternativt kunne der indkaldes til akut forældremøde. Husk alle alvorlige ulykker og dødsfald skal behandles individuelt, hvorfor der ikke kan opstilles regler for alle situationer. 14

15 Forslag til indhold i forældrebrev Kære forældre Vi har i dag modtaget den triste meddelelse, at er død ved ulykke, længere tids sygdom osv. Alle i institutionen er dybt berørt af det skete/meddelelsen. Når en person dør, kan et barn være påvirket af det over tid. Børn reagerer på forskellig måde. Vi må derfor i fællesskab være opmærksomme på, at lytte til børnenes signaler. Vi vil de nærmeste dage bruge tid på, at tale om det der er sket eller om.. Med venlig hilsen 15

16 Dagsorden til akut forældremøde 1. Give konkret information 2. Give plads til spørgsmål og dialog 3. Orientere om de oplysninger institutionen har 4. Gennemgå alderssvarende sorgreaktioner hos børnene Der skal tages stilling til, hvem der deltager i mødet: leder, områdeleder, personale, institutionsafdelingen, PPR, krisepsykolog osv. 16

17 0-6 åriges sorg Generelt kan man om aldersgruppen sige, at de er for små til, at huske men for store til, at glemme. Børn i denne alder kan godt vise sorg og glæde, men deres konkrete tankegang og unuancerede sprog gør, at de først senere i livet er i stand til, at have fuldt overblik over krisesituationer. Det er et voksenansvar, at etablere hjælp til barnet, hvis man som voksen har daglig omgang med barnet. Der er ikke andre til det. Lad barnet tale. Åbenhed er den bedste støtte for barnet. Du må aldrig lade som om. Brug alderssvarende kommunikation. DELT SMERTE - ER HALV SMERTE 17

18 Krise Når et menneske bliver udsat for en af de hændelser der tidligere er nævnt, kommer det i krise. En krise er en tilstand hos et menneske, udløst af en ydre begivenhed, der af personen tolkes som tab eller trussel om tab af noget, der er fundamentalt. Noget pludseligt opstået, der forandrer tilværelsen i en sådan grad, at det er svært at se fremtiden i møde. Typisk vil voldsomme, ofte modstridende følelser og en manglende evne til at bruge sin sædvanlige måde at løse problemer på forekomme. Tidsperspektivet kan variere og foregår i faser. Sorgen der er knyttet til krisen er en sjælelig proces, som går i gang for at overvinde et tab. Sorg kan strække sig over længere tid end en krise. Det kan være vanskeligt umiddelbart at se forskellen hos et menneske, om der er tale om en krise eller et egentligt sorgforløb, men som hjælper er det vigtigt at kunne skelne, idet de to tilstande skal håndteres forskelligt. Sorgprocessen eksisterer, den har sit eget liv og sit eget forløb. Den forløber stort set ens og har bestemte faser for forskellige mennesker. Ved kriser er det meget forskelligt fra menneske til menneske, hvordan situationen opleves. Det hænger sammen med livsværdier, som igen hænger sammen med samfundsmæssig og kulturel baggrund. En hændelse som hos det ene menneske kan udløse krise, kan være helt almindeligt hos et andet afhængigt af opvækstvilkår, tidligere erfaringer o.l. Når mennesker er i krise, er de i sine følelsers vold. De reagerer uhensigtsmæssigt og voldsomt og er fyldt af vrede, skam, skyld, opgivenhed eller dyb fortvivlelse. Ukontrollerede følelser vælter ud af den pågældende, hvis der overhovedet er nogen, der lægger øre til. Vigtigt er det at vide at børn og voksne reagerer forskelligt. Børn har nemmere ved at gå ud og ind af sorgen, men det betyder ikke, at den er gennemlevet. Ved kriser hos børn er der oftere tale om en fornægtelsesfase fremfor en chokfase. Faser i krise forløbet: 1. Chokfasen varierer i tid fra et øjeblik til et døgn eller mere. I fasen holdes virkeligheden og kendsgerningern på afstand, de fornægtes. Reaktionerne går fra at være ikke synlige, panikagtige og desperate. Chokfasen er ikke nødvendigvis synlig, hvis krisen udvikler sig langsomt. 18

19 2. Reaktionsfasen varierer også i tid, og er forskellig fra menneske til menneske. I denne fase begynder den kriseramte at se kendsgerningerne i øjnene. Fasen er karakteristisk ved bl.a. skyldfølelse, evt. projektion, fornægtelse, hallucinationer, og i fantasien er den tabte tilstede. Undertrykkelse af følelser, isolation og regression er forekommende. 3. Reparationsfasen Efter udgangen af chok,- og reaktionsfasen sker der en form for tilpasning, den kriseramte begynder at vende sig mod hverdagen mod nutiden og begynder at organisere sit nye liv. Perioden varierer igen meget og glider over i nyorienteringsfasen. 4. Nyorienteringsfasen individet begynder at stifte nye kontakter. Kan tale om hændelsen uden at blive overvældet af alle smertefulde følelser. Han/hun begynder at interessere sig for fremtiden. Denne perioden varierer i tid, og det er ikke muligt at sætte dage, uger eller måneder på. Børns sorgreaktioner Sorgen er en længere proces, hvor mennesket først skal erkende, hvad det er der er mistet. Så skal sorgens følelser gennemleves, så nye færdigheder kan se dagens lys. Først der kan der reinvesteres energi i nye forhold. Umiddelbare sorgreaktioner hos børn: Chok og vantro kan vise sig ved at børnene siger. Det passer ikke. Børn kan nægte at tro, at det er sandt og på denne måde holde smerten på afstand. Forfærdelse og protest er også sorgreaktioner. Børn kan reagere ved at være helt utrøstelige. Grådanfaldene kan vende tilbage med jævn mellemrum. Apatiske og nærmest følelsesmæsigt lamslåede. Børnene kan i en periode fortsætte, som om ingenting er hændt. Spørge med sætninger som Må jeg godt go ud at lege nu?, eller Hvornår kommer far hjem?. Efterfølgende sorgreaktioner hos børn: Angst er den mest almindelige sorgreaktion hos børn. Børn er mest bange for hvad der skal ske med den forældre der er tilbage, hvis det handler om tab af 19

20 en forældre. Denne angst kan gøre mindre børn mere krævende, klæbende og bange for at være adskilt fra den forældre der er tilbage. Søvnproblemer kan være i form af at børnene har svært ved at falde i søvn, eller at de ofte vågner om natten. Søvnproblemerne hænger sammen med øget bekymring og mere tid til at tænke på den døde og/eller det der er sket, efter at de er gået i seng. Tristhed, længsel og savn. Mindre børn har en kortere tristhedsperiode og de er sædvanligvis ikke kede af det i længere perioder af gangen. Men tristhed kan også vise sig ved, at børnene trækker sig mere tilbage, isolerer sig eller bliver mere indesluttede. Savnet af den døde og/eller det der er sket kan ved mindre børn komme til udtryk ved at de søger efter den døde. De kan gå fra værelse til værelse og lede. Vrede og opmærksomhedskrævende adfærd er også en rekation for sørgende børn. Vredesudbrud kan forekomme langt ned i barnealderen i form at protest såsom slag, spark etc. mod omgivelserne. Nogle gange holdes den forældre der er tilbage ansvarlig for det, der er sket, således at vreden bliver vendt mod og går ud over den forældre. Skyld, selvbebrejdelser og skam kan plage børnene i tiden efter spec. Et dødsfald. Børn kan tro at deres tanker, følelser eller handlinger har været skyld i det der er sket. Børns skyldfølelser kan være knyttet til ting, de har tænkt eller gjort. Fysiske gener i form af hovedpine, mave-tarm forstyrrelser eller stive og ømme muskler er alle kendt fra børns sorg. Den slags plager giver barnet stor opmærksomhed fra de voksne, således at børnene får en gevinst af deres klager. Andre mulige sorgreaktioner: Regressiv adfærd kan vise sig ved at mindre børn, kan begynde at tisse i bukserne igen og kan blive mere klæbende. Social tilbagetrækning. En del børn vil trække sig socialt tilbage fra kontakt med jævnaldrende og til dels de voksne. 20

21 Fantasier kan opstå omkring dødsfaldet eller den døde. Dette stammer fra fejlopfattelser, som er baseret på manglende information fra de voksne. Derfor er åbenhed i dialogen vigtigt. Personlighedsforandringer skal de voksne være opmærksomme på. Det kan vise sig ved, at børnene bliver mere stille og tilbagetrukne eller mere vagtsomme og bange. Spekulationer over årsag og mening fylder ofte børn tanker. Hvorfor skete det? Hvorfor ramte det netop min...?. Den professionelle relation i sorgarbejdet. Børn mellem 0-5 år Børn under 5 år opfatter ikke hændelser som noget permanent eller erkendeligt, og de forstår ikke, at alle livsfunktioner ved eksempelvis død er ophørt, og at døden kan ramme alle. På dette alderstrin er børn meget konkrete. Derfor er det vigtigt, at den voksne ikke anvender metaforer som f.eks. han sover, han er taget ud på en rejse. Børnene vil tage dette bogstaveligt og relatere til disse forklaringer. Eksempelvis ved ikke at turde, at lægge sig til at sove af frygt for ikke at vågne op igen. Børn omkring og over 5 år I den alder udvikler barnet en gradvis forståelse af hændelser og at de er uigenkaldelige. Det er først når barnet er omkring 7 år at de har bedre begreb om og forståelse af, at eksempelvis døden er uundgåelig. Alligevel kan de være modvillige til at forstå, at det også kan ramme dem selv. De er som de yngre børn konkret tænkende, og de har brug for konkrete udtryk; ritualer, billeder, gravsteder o.s.v., til at støtte sig i sorgarbejdet. En god bearbejdelses metode er altid at lade børnene tegne og fortælle. Årsagsforståelse er også konkret. De tænker mindre på sig selv og er istand til at vise stærk medfølelse. Efterhånden som de bliver større, forstår de mere af årsag og virkning bag hændelser. Pædagogens vigtige arbejde i hverdagen: 21

22 tal til børnene på deres alderstrin. Giv børnene konkrete og direkte informationer, derved undgår man frygt, fantasier og forvirring. Lad børnene stille spørgsmål og giv dem tid til at forstå det, der er sket. Så de ikke baserer deres forståelser på fantasi. Pres ikke børnene til at tale, men find anledninger til at tage samtalen op. Fang signalerne fra børnene f.eks. gennem deres lege og tegninger. Mindre børn genskaber hændelsen ved at lege, for at mestre den bedre. Igennem leg kan børn udtrykke deres følelser, som ellers kan være vanskelige at udtrykke direkte. Man skal snakke åbent om deres lege/tegninger, men samtidig acceptere børnenes leg. Mange børn leger begravelse ved at grave i sand eller jord hvor de begraver dyr eller insekter. De leger sig ud af det, der er sket. Anerkend barnets sorg, besøg evt. kirkegården sammen. Oprethold kendte rutiner i hverdagen, derved skabes der tryghed Tal med barnet om dets evt. skyldfølelse eller sevbebrejdelse, hvor det falder naturlig ind f.eks. når barnet selv kommer ind på det. Barnet skal vide at intet som det har sagt, tænkt eller gjort er skyld i hændelsen. Fortæl at det er okay ikke at være ked af det hele tiden. Egenomsorg Tag vare på dig selv som professionel Det betyder at vi som professionelle skal være gode til at tage vare på os selv, for at kunne bidrage til at børn får en god og tryg opvækst når sorg og krise indtræffer. Pædagoger der hjælper børn og forældre der er i sorg, vil kunne opleve, at de reagerer på sorgen, som de kommer nær. Mange gange vil oplevelsen være parallel, med den der sørger. Når børn rammes reagerer vi stærkere, end hvis det var en voksen. At arbejde med børn i sorg og krise kan også sætte tanker igang om spørgsmål, det være sig meningen med og retfærdigheden i tilværelsen eller egen angst for at dø. Dette er forhold, som ikke blot er nyttigt at være klar over når man skal hjælpe børn i sorg, men også at man har reflekteret over egne tab, så de ikke belaster børnene med egne ubearbejdet følelser. Det er vanskeligt ikke selv at blive ked af det eller tynget af sorg, hvis børn har mistet eksempelvis en forælder. Som hjælpere har det intet formål at forsøge at udelukke eller gemme egne følelser væk det gør ingenting, hvis børnene ser os fælde en tåre, men bryder vi helt sammen kan det være uheldigt i nærværelse af børnene. Det er vigtigt at den professionelle føler med barnet, og aldrig overtager følelsen og dermed føler for barnet. 22

23 Påtager man sig opgaver i arbejdet med børn i sorg er det vigtigt at have et sikkerhedsnet af gode kolleger omkring sig, samtidig med betyder det meget at kunne finde forståelse hos familie og venner. God egenomsorg indebærer, at man accepterer, at man selv reagerer. Det er en fordel at vide hvilke reaktioner man som hjælper kan være udsat for, så man ikke tror, at ens egne reaktioner tyder på, at man ikke er egnet som hjælper. Husk at barnets sorg ikke kan bæres, men at du som hjælper skal støtte barnet til at udtrykke dets sorg. Vær varsom med at påtage dig for meget på en gang. Husk, at for at være en god hjælper for barnet, må du kunne tage godt vare på dig selv. 23

24 Børn & Sorg - faglitteratur om emnet Litteratur som kan supplere dit arbejde med børn i sorg Akselsen, Käte et al (2007) Tag fat og hold fast. Sundhed i skolen. (Afsnit om børn og sorg) Kræftens Bekæmpelse Andersen, Grethe (2009) Sorgsprog Tak for nu og altid (Forfatteren har mistet sin tvilling og giver eksempler på et lægende sorgsprog.) Anneberg, Inger (1998) Håbets labyrint. Når et barn får en livstruende sygdom. Høst og søn Arrhenius, Jan et al (1995) Eventyrmetoden, Munksgaard og Rosinante Bagger, Lene Bjerring et al (2009) Mistrivsel i skolen der er hjælp at hente. Dafolo Bagger, Lene Bjerring (2006) Når børn får stress (Erfaringer fra børneafdelingen på Hillerød Sygehus.) Aschehoug Bateson, Gregory (1990) Hvor engle ej tør træde. (Forsøg på en erkendelsesteori om det hellige) Rosinante Bateson, Gregory (1991) Ånd og natur (En antropologs blik på sammenhænge, der forbinder alle levende væsener på kloden.) Rosinante Bettelheim, Bruno (1999) Eventyrets fortryllelse (Bl.a. om eventyret som terapeutisk værktøj) Schønberg Bjergsø, Michael Olesen (2008) Efterladte efter selvmord Center for Selvmordsforskning Bowlby, John (2006) At knytte og bryde nære bånd Tilknytning og tab, selvtillid og sorg. Bogen som beskriver, hvorfor den sikre base er vigtig for barnet) Det lille Forlag Bowlby, John (2006) En sikker base. (Bogen som beskriver, hvorfor den sikre base er vigtig for barnet.) Det lille Forlag Davidsen-Nielsen, Marianne et al (2007) Blandt løver at leve med en livstruende sygdom. Hans Reitzel Davidsen-Nielsen, Marianne et al (2007) Den nødvendige smerte (Om sorgbearbejdelse) Hans Reitzel Dyregrov, Atle (1996) At tage afsked. Ritualer der hjælper barnet igennem sorgen. Hans Reitzels Forlag Dyregrov, Atle (1997) Børn og traumer. Hans Reitzels Forlag 24

25 Dyregrov, Atle (1998) Sorg hos børn. En håndbog for voksne. Dansk psykologisk forlag Dyregrov, Atle og Raundalen, Magne (1994): Sorg og omsorg i skolen. Senter for Krisepsykologi Dyregrov, Atle (2008) Støtte ved dødsfald hvordan kan vi hjælpe? Dansk Psykologisk Forlag Finger, Gertraud (2006) Børns sorg. Gyldendal Fredman, Glenda (2002) Samtaler om døden. At hjælpe børn og familier gennem sorg. Psykologisk Forlag Hansen, Anni Schwartz (2008) Når forældre dør (Om børns sorg) Kræftens Bekæmpelse Hansen, Margrethe Brun (2008) Rød stue kalder Familiehåndbog i institutionsliv (Afsnit om børn og sorg) Gyldendal Hansson, Jorunn (2006) Trygge børn en bog om at være forældre (Afsnit om børn og sorg). Schønberg Hillgaard, Lis og Kaiser, Lis et al (1997) Sorg og krise Munksgaard Høgsted, Rikke (2005) Til minde om - en mindebog til børn og unge der har mistet. Aschehough. Jacobsen, Anne (1998) Kan man dø om natten? Når børn rammes af alvorlig sygdom. Gyldendal Undervisning Jacobsen, Anne (1994) Børn og sorg. Om børns reaktioner på tab og død. Hans Reitzel Jacobsen, Anne (1995) Alting har sin tid - en bog om døden, begravelsesritualer og traditioner. Hans Reitzel Kamradt, Jette (1998) Hvis nu mor taber håret om børn og død. Dansk psykologisk forlag Kübler-Ross, Elisabeth (1988) Om børn og døden. Hans Retizel Løw, Jonathan (2006) Kender du et barn som har mistet? - 25 tekster om at miste. Mellemgaard Løvgren, Gitte (2001) Underretning og tavshedspligt - en vejledning for lærere og pædagoger. Kassander Maturana, Humberto et al (1987) Kundskabens træ: den menneskelige erkendelses biologiske rødder Ask Møller, Erik (1999) Sommeren efter Anemone. Aschehough Nørgaard, Henny (2008) Når børn mister (Materialer til barnet og de voksne, som kan støtte den nødvendige samtale.) Lindtofte Olesen, Peter (Red.) (1999) Min mor døde. Min far døde. 25 danskere fortæller om at miste en mor eller far. 25

26 Kroghs forlag Olesen, Peter (Red.) (2001) Mit barn døde. 25 forældre skriver om at miste et barn. Kroghs forlag Olesen, Peter og Rølmer, Signe (2000) Børn om mors og fars død. Kroghs Forlag Ottesen, Doris (1998): Børn og sorg om forældretab i barndommen. (Primært til lærere og pædagoger) Dafolo Forlag Schwartz Hansen, Anni (2001) Jeg savner dig. Om sorgarbejde blandt unge der har mistet en far eller mor. Gyldendal Uddannelse Schwartz Hansen, Anni (2006) Når forældre dør - Om børns sorg når en af forældrene dør Kræftens Bekæmpelse Turner, Mary (2001) At tale med børn og unge om døden og om at dø Dansk Psykologisk Forlag Wenneberg, Signe (1999) Kære far og mor. Skilsmissegenerationens voksne børn fortæller. Aschehough Østergaard, Lene (2008) Det første år uden en bog om tab, sorg og savn (Til voksne der vil støtte børn i sorg) Alfa Aabrink, Lise Lotte (2001) Tommys hus i himlen. (Om hvordan de voksne i en familie bearbejder egen sorg over tabet af en søn, samtidig med at de skal støtte hans yngre søskende.) Orboe Tryk Film om børn og sorg Birch, Klaus (2001) En mur af tavshed (TV2-program om to piger på 12 og 17, der bearbejder tabet af deres mødre) Det Danske Filminstitut, VHS-video 42 min. Korst, Stine (2002) Når verden står stille (En film om børn og unge med kræft.) Venus Film. VHS-video 48 min. Lian, Torun (2001) Kun skyer bevæger stjernerne (Hvordan 11-årige Maria klarer sig i gennem den svære tid efter, at hendes lillebror er død af kræft.) DBC-medier, VHS-video 98 min. Filmstriben Film om børn og sorg, der kan ses på En DVDantologi til undervisningen om børn og sorg, Det Danske Filminstitut: Holmberg, Linda Krogsøe (2000) Tro håb og Batman, (Drengen Christian mister sin far til kræft.) 26

27 novellefilm, 16 min. Horsten, Michael W. (2005) Op med humøret, (Drengen Emil mister sin elskede kanin) novellefilm, 25 min. Kiilerich, Karsten (1996) Når livet går sin vej, (Børneudsagn om livet, døden og det at miste), tegnefilm, 10 min Mercero, Antonio (2003) Drengene fra 4. Sal (Spansk film om teenagedrenge på en kræftafdeling) spillefilm, 1t. og 36 min. Mo, Erlend E. (2005) Kan man dø i himlen? (Jonathan får knoglekræft som 11- årig, og faren har begået selvmord to år forinden.) dokumentarfilm, 57 min. Vinterberg, Thomas (1994) Drengen der gik baglæns (Ni-årige Mikkel mister sin storebror i et færdselsuheld) novellefilm, 37 min. Kræftens Bekæmpelses OmSorg-serie: OmSorg - Når nogen man elsker dør, til og 8. klasse OmSorg - Når bånd brister, til og 5. klasse OmSorg - Når hjertet gør ondt, til børnehaveklasse - 2. klasse OmSorg - Når små børn sørger år, til børnehaver, vuggestuer og dagplejer OmSorg - Når livet går sin vej, Oscar-nomineret tegnefilm (Se den på OmSorg - Handleplan, et idékatalog for skolens møde med børn i sorg OmSorg - Handleplan 0-6 år, et idékatalog for vuggestuens, børnehavens og dagplejens møde med børn i sorg OmSorg - Solsort og snefnug, en novellesamling til klasse OmSorg - For Evigt Borte digte om at miste skrevet af børn og unge OmSorg - Sammen om Sorg, om at planlægge og gennemføre en samtalegruppe i et pædagogisk regi OmSorg - Sorgens ansigt - den nødvendige samtale med børn i sorg. Manual & DVD 27