KL hjerneskadekonference den 26. marts Projekt KORE og Projekt Nye veje - fælles rehabiliteringsplaner og test

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "KL hjerneskadekonference den 26. marts 2014. Projekt KORE og Projekt Nye veje - fælles rehabiliteringsplaner og test"

Lene Thomsen
8 år siden
Visninger:

1 KL hjerneskadekonference den 26. marts 2014 Projekt KORE og Projekt Nye veje - fælles rehabiliteringsplaner og test

2 Projekt KORE og Projekt Nye veje Præsentation af erfaringer med tværsektorielt samarbejde om rehabiliteringsplaner og test! Helle Rovsing Møller Jørgensen, Udviklingsterapeut og Master of Rehabilitation, Sygehus Vendsyssel! Gitte Kjeldgaard, Hjerneskadekoordinator og Leder af Træningsenheden i Jammerbugt Kommune! Marie Elmgreen Nielsen, Projektleder i Fagcenter for Erhvervet Hjerneskade og Fysisk Handicap, Aalborg Kommune

3 Projektets medvirkende " Som den mindre kommune: Jammerbugt Kommune med projekt Nye Veje " Som den større kommune: Aalborg Kommune med projekt Koordineret Rehabilitering (KORE), " Som den regionale aktør: Brønderslev Neurorehabiliteringscenter " Som kommunal sparringspart: Hjerneskadecenter Nordjylland

4 Ålborg kommune Aalborg Kommune arbejdet med hjerneskadeområdet siden 2007 to rapporter og en samarbejdsaftale mellem forvaltninger Overtog amtslige hjerneskaderådgivningen og omlagde i 2012 indsatsen til hjerneskadekoordination Aalborg Kommune: Ca. 200 tusinde indbyggere Mellem 600 og 700 borgere udskrivelses årligt med erhvervet hjerneskade Heraf har ca. halvdelen behov for en indsats i kommunalt regi Heraf er ca. halvdelen over 65 år Ca. 130 årlige udskrivelser fra Brønderslev Neurorehabiliterings-Center Borgere med erhvervet hjerneskade kan få tilbud i 3 forvaltninger og 7 afdelinger 2 hjerneskadekoordinatorer med fokus på myndighedskoordinering

5 Om Jammerbugt Kommune indbyggere Stort geografisk område Jammerbugt Kommune 2013-modtaget 70 genoptræningsplaner, erhvervet hjerneskade Hjerneskadeområdet. Deltids hjerneskadekoordinator Hjerneskadekoordinator har ikke bevillingskompetence. Ledelsesmæssigt fokus på at få organisationen til at arbejde sammen i et koordinerende team. Møde en gang om måneden. Arbejder ud fra fælles kommunal rehabiliteringsskema.

6 Brønderslev Neurorehabiliteringscenter Hjerneskaderehabilitering - 37 senge på regions- og hovedfunktionsniveau Midlertidige genoptræningsplaner gennem årrække Bredt tværfagligt team -Tværfaglig samarbejdsprocedure med fokus på mål sat i samarbejde med patient og pårørende -Rehabiliteringsforløbet organiseres i forhold til 4-5 centrale mål

7 Intentionerne med projekterne En styrket indsats til borgere med erhvervet hjerneskade: " Bedre sammenhæng i rehabiliteringsindsatsen " Styrke det faglige grundlag for rehabiliteringsindsatsen " Mere omkostningseffektive forløb OPTIMERING AF EFFEKTERNE I REHABILITERINGSFORLØB

8 Projekternes hvordan Bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb gennem: Systematisk informationsog vidensdeling på tværs af sektorer Tværfaglig og tværsektoriel planlægning af mål og planer for rehabiliteringsindsatsen i borgerforløb Internt kommunalt fokus på koordinering og helhedstænkning i indsatsen

9 Den brændende platform Oplevelse af stigende kompleksitet i koordineringsopgaven: Flere sager der lander uanmeldt i kommunerne Fravær af vidensoverlevering mellem sektorer sagerne udredes på ny i alle nye kontekster Koordinations- og kommunikationskludder internt i kommunerne Får borgerne nok ud af de indsatser vi sætter i værk???

10 KOORDINERING som nøglebegreb Hypotese: styrket koordinering vil medføre bedre rehabiliteringsforløb, både set fra et borgerperspektiv og fra et organisatorisk perspektiv Informationsog vidensdeling Fælles planlægning Koordination

11 Koordination hjerneskaderehabilitering - et bud på en definition

12 Informations- og vidensdeling 2 centrale pointer: Hvilke informationer og hvilken viden er afgørende for at skabe effektfulde sammenhængende borgerforløb? Hvilke aktører har relevant information og viden? Hvem er det relevant for og hvornår? Hvordan kan informationer og viden meningsfuldt deles? Hvilke kommunikationsformer understøtter bedst formålet med indsatsen?

13 Fælles planlægning Vi skal være sammen for at planlægge sammen Vi skal forstå hinanden for at kunne planlægge sammen Vi skal have tillid til at vi hver især løfter som aftalt Hvordan balanceres hensynet til den objektive faglige vurdering af borgerens behov og det kommunale serviceniveau i de tilfælde hvor der ikke er direkte sammenfald

14 Fælles test i rehabiliteringsplaner I projektet kommunikeres følgende tests: Functional Independence Measure, FIM Assesment of Motor and Process Skills, AMPS Symbol Digit Modalities Test, SDMT Addenbrooke s Cognitive Examination, ACE Western Aphasia Battery Afasi test, Nesgaard deltest

15 Det har vi valgt til: Elektronisk kommunikation mellem sektorer via MEDCOM7 standarder Udvikling af rehabiliteringsplan i eksisterende skabelon Kommunal deltagelse på statusmøder med borger, pårørende og det professionelle team på Rehabiliteringsenheden på Regionsfunktionsniveau Koordinering gennem hjerneskadekoordinatorer i kommunerne

Relaterede dokumenter

Hjerneskadekoordination Jammerbugt Kommune

Hjerneskadekoordination Jammerbugt Kommune Disposition 1. Kort præsentation 2. Om Jammerbugt Kommune 3. Tanken bag Hjerneskadekoordination 4. Opbygning af hjerneskadekoordination 5. Koordinering på tværs