DETAILHANDELSPLAN 2009 BRØNDERSLEV KOMMUNE

Transkript

1 DETAILHANDELSPLAN 2009 BRØNDERSLEV KOMMUNE Stenum Serritslev Sterup Thise Manna Skoleby Ø. Hjermitslev Brønderslev Jerslev Hellum Ø.Brønderslev Hallund Flauenskjold Klokkerholm Agersted Ørum Ørsø Hjallerup Dronninglund Try Asaa Gerå V.Melholt Smalby Kommuneplantillæg 22(B) og 38(D)

2 INDHOLD Indledning Regionale forhold Kommunens butiksstruktur Butiksstrukturen under forandring Byernes udviklingsmuligheder Retningslinjer Rammer for detailhandel Maksimale butiksstørrelser Målsætning for detailhandel Bilag A - Begreber Bilag B - Brancheregister Bilag C - Afgrænsning af butiksområder i Brønderslev Kortbilag Afgrænsning af bymidter, lokalcentre og områder til særligt pladskrævende varegrupper De viste kort i detailhandelsplanen er udarbejdet af Brønderslev Kommune i Henvendelse om kortmaterialet kan ske til kommunens Kort og GIS afdeling eller Martin Heide i staben for udvikling og planlægning. Copyright på alle kort i detailhandelsplanen Brønderslev Kommune og Kortcenter.dk 2 Kommuneplantillæg 22(B) og 38(D)

3 INDLEDNING I forbindelse med revisionen af kommuneplanen, har byrådet d. 25. juni 2009 vedtaget en ny tidsplan for den igangværende kommuneplanproces. Det betyder, at planen kan vedtages som forslag på byrådets sidste møde i december Samtidig blev det besluttet at udarbejde en detailhandelsplan som et tillæg til de gældende kommuneplaner sideløbende med revisionen af kommuneplanen. Detailhandelsplanen forventes vedtaget med udgangen af Detailhandelsplanen er en revision af det samlede grundlag for at vurdere detailhandelen i Brønderslev Kommune og dermed få overført den fulde kompetence inden for planlægningen for arealer til butiksformål. Redegørelsen skal bidrage med viden om den aktuelle detailhandelsstruktur i kommunen, og skitsere udviklingen siden 1999, hvor den seneste detailhandelsundersøgelse blev udarbejdet. Detailhandelsplanen indeholder en analyse af detailhandelens strukturer, der danner baggrund for redegørelsen. Derudover fastsætter planen rammer og retningslinjer samt udstikker målsætninger for den fremtidige detailhandelsudvikling i kommunen. I planen foretages også afgrænsninger af områder inden for hvilke, der kan etableres detailhandel til hhv. detailsalg og salg af særligt pladskrævende varegrupper. Detailhandelsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med Planlovens bestemmelser om detailhandel, der fastsætter tre overordnede mål for udviklingen i detailhandelsstrukturen. Målet med ændringerne var at sikre en detailhandelsstruktur, hvor bymidten blev det primære center for udvikling af detailhandel. Samtidig sikrer loven, at der i mindre og mellemstore byer kan udvikles et varieret butiksliv, så grundlaget for de mindre og mellemstore byer bevares i kraft af en god serviceforsyning. Det andet mål i loven sikrer en bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor arealer til butikker er placeret med god tilgængelighed for alle trafi karter, især den gående, cyklende og kollektive trafi k. Det tredje mål ligger i forlængelse af det andet, da detailhandelsstrukturen skal medvirke til at begrænse transportafstandene i forbindelse med indkøb. For at imødekomme ovenstående udpeger detailhandelsplanen områder, hvor der kan placeres butikker. Udpegningen gælder for både bymidter, lokalcentre og områder til særlig pladskrævende varegrupper. For hvert af de udpegede områder fastsætter detailhandelsplanen rammer for, hvor stort et butiksareal, der samlet må være i de enkelte områder samt den maksimale butiksstørrelse for de enkelte butikker. Detailhandelsplan

4 REGIONALE FORHOLD Brønderslev kommune ligger centralt placeret i hjertet af Vendsyssel. Kommunens arealer strækker sig fra Asaa ved Kattegatkysten i øst til St. Vildmose i vest. I kommunen er der pr. 01. januar 2009 registreret indbyggere. Kommunens bymønster består af egnsbyerne Brønderslev og Dronninglund, områdebyen Hjallerup, en række lokalbyer samt mange mindre landsbysamfund. Indbyggerne i kommunen fordeler sig sådan, at ca. halvdelen er bosat i de tre store byer, mens den resterende halvdel har bosat sig i lokalbyerne, i landsbyerne eller i landområderne. Brønderslev by (11972 indb.) er den største og fungerer som center for den vestlige del af kommunen, mens Hjallerup (3573 indb.) og Dronninglund (3162 indb.) er de to centrale byer i øst. I alle tre byer tilbydes et bredt udvalg inden for detailhandel. Udviklingen i indbyggertallet og dermed forbrugsgrundlaget for Brønderslev kommune viser en stigning på ca. 500 personer siden den seneste detailhandelsundersøgelse fra Statistik viser, at udviklingen hovedsageligt sker i eller omkring kommunens større byer, og at der sker en bevægelse fra landet og til byerne. Det er en udvikling, der styrker de større byer, men samtidigt er en stor udfordring for butikkerne i de mindre lokalsamfund og specielt i de helt små byer landsbyerne, der tidligere havde forretninger som købmand mv. Kommunens konkurrerende byer inden for detailhandelsområdet er Hjørring samt Sæby/Frederikshavn mod nord og det regionale kraftcenter Aalborg mod syd. I Aalborg er det både bymidten med den koncentrede detailhandel i gågaderne og det store afl astningscenter City Syd med de mange butikker Stenum Hallund Manna-Tise Serritslev Agersted Flauenskjold Jerslev Klokkerholm Øster Brønderslev Asaa Dronninglund Hjallerup Landområdet Brønderslev Brønderslev er klart den største by i kommunen. Herefter følger Landdistriktet som det mest befolkningsrige sted 4 Kommuneplantillæg 22(B) og 38(D)

5 inden for både dagligvarer, almindelige og mere specialiserede udvalgsvarer som radio/tv, husholdningsapparater mv. der tiltrækker folk fra et stort opland. For tiden er et nyt varehus til en stor Ikea butik under opførelse i City Syd. Denne butik forventes at øge konkurrencen inden for branchen, og tiltrække mange besøgende fra hele Nordjylland, der både vil handle her, men også besøge de tilstødende butikker med øget mersalg der til følge. Det er Brønderslev kommunes erklærede mål at være Vendsyssels mest attraktive bosætningskommune. Med dette mål må der samtidig forventes en høj grad af udpendling fra kommunen. Set i en detailhandelsmæssig sammenhæng er pendling interessant, fordi pendlere erfaringsmæssigt foretager indkøb, fortrinsvist dagligvarer, i forbindelse med bolig-arbejdsrejsen. Dette forhold er med til at skærpe Hjørring Frederikshavn Sæby Brønderslev Ind 4979 Ud 7660 Hjallerup Dronninglund Aalborg Kommunens nettoudpendling var i 2008 på 2681 personer Detailhandelsplan

6 konkurrencesituationen inden for især dagligvarehandelen. Ifølge statistikken for pendling bevæger byen sig i retning mod målsætningen. I de seneste ti år er der sket næsten en fordobling af antallet af pendlere ud af kommunen. I samme periode er der sket et fald i pendlere ind i kommunen på godt 10 %. I alt er der et netto pendlingsunderskud på godt 4000 personer. Det må forventes, at en del af pendlernes forbrug i detailhandelen lægges i handelsbyerne uden for kommunen sandsynligvis primært Aalborg med det brede erhvervsliv og detailhandel, men også butikkerne i Hjørring kommune må forventes at have sin andel i detailhandel fra beboere i Brønderslev Kommune. Turisme Normalt er turismen en god indtægtskilde for detailhandelen, som giver de fastboende et større butiksudbud end der ellers ville være grundlag for. Stenum 273/268 Serritslev 450/493 Manna-Thise 398/412 Brønderslev 11365/11927 Jerslev 821/816 Ø. Brønderslev 883/956 Hallund 308/321 Flauenskjold 816/ Klokkerholm 878/921 Agersted 606/581 Hjallerup 3170/3573 Dronninglund Asaa 273/ /1226 Befolkningeudviklingen gennem de seneste 10 år på byniveau 6 Kommuneplantillæg 22(B) og 38(D)

7 KOMMUNENS BUTIKSSTRUKTUR Siden detailhandelsanalysen fra 1999 er kommunen vokset som følge af Strukturreformen i 2007, hvor de to kommuner Brønderslev og Dronninglund blev lagt sammen. Denne ændring betyder ikke det store for kommunens butiksstruktur, da byerne og detailhandelen stadig ligger, hvor de gør - og gjorde dengang. Det overordnede billede af, at det er de (nu tre) store byer, der er centrum for detailhandel, er stadig det samme på trods af, at der er sket ændringer inden for de enkelte byers grænser/bymidter. Detailhandelen i Brønderslev Kommune er karakteriseret ved at være koncentreret i de tre største byer, Brønderslev, Hjallerup og Dronninglund. 53% af kommunens butikker* og hele 89% af butiksarealet er placeret inden for disse tre byers bymidter, hvilket også afspejler byernes status og hierarki i bymønsteret. Her er Brønderslev og Dronninglund udpeget som værende egnsbyer, mens Hjallerup har status af områdeby. Generelt karakteriserende for disse to bytyper er, at de har et bredt udvalg af detailhandel, og har en kapacitet der gør, at de betjener egnen/ oplandet omkring byerne. I Brønderslev, der er den største by i kommunen, fi n- des et meget bredt udvalg af detailhandelsbutikker, og byen har, som den eneste i kommunen, et egentligt gågademiljø med udvalgsvarebutikker. I Brønderslev er der også et stort antal dagligvarebutikker lokaliseret i bymidten og i to lokale butikscentre, der hovedsageligt tilbyder dagligvarehandel i hhv. den østlige og vestlige del af byen. I Brønderslev bymidte fi ndes 59 butikker fordelt på 10 dagligvarebutikker og 49 udvalgsvarebutikker. Det store butiksudbud betjener ikke alene beboerne i Brønderslev men tiltrækker også mange fra det store opland omkring byen. I den østlige del af kommunen er Hjallerup og Dronninglund de dominerende handelsbyer med et rimeligt bredt udbud af butikker både inden for dagligvare- og udvalgsvarehandel. I Dronninglund fi ndes endvidere et mindre antal butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. I Dronninglund vurderes kapaciteten inden for dagligvarehandel at være god. På udvalgsvaresiden ses fl ere tomme butikslokaler. Denne tendens blev også påpeget i detailhandelsanalysen fra En uheldig udvikling, Området i Dronninglund, hvor der påtænkes opført en ny dagligvarebutik Detailhandelsplan

8 der gerne skal vendes, så Dronninglund igen bliver en by med et blomstrende handelsliv. I Hjallerup er der et mindre butiksudbud end i Dronninglund, på trods af, at byen har godt 400 fl ere indbyggere. Dette skyldes bl.a. Hjallerups status som aktiv pendlerby. Undersøgelser inden for detailhandelen har vist, at mange pendlere foretager deres daglige indkøb i forbindelse med transporten mellem arbejde og bopæl. Denne tendens kan tydeligt afl æses i Hjallerup. En anden grund hertil er, at Dronninglund har været udpeget som egnsby, og dermed haft tilknyttet større institutioner som sygehus, gymnasium, ligesom den tidligere Dronninglund Kommune havde rådhusfunktionen placeret i Dronninglund by. Ud over de tre største byer i kommunen fi ndes en række bysamfund, der i bymønsteret kaldes lokalbyer. Disse er kommunens mellemstore byer, der tilbyder en vis offentlig og privat service som f.eks. skole og mindre butikker til lokalområdets daglige forsyning af hovedsageligt dagligvarer. Dog fi ndes også mindre udvalgsvarebutikker i lokalbyerne. I ca. halvdelen af lokalbyerne (Asaa, Agersted, Jerslev og Klokkerholm) er der foretaget en egentlig bymidteafgrænsning, hvor der kan etableres detailhandel. Udpegningen af lokalbyer med bymidte er sket på baggrund af en vurdering af detailhandelsanalysens resultater, en vurdering af byudviklingsperspektivet i byen men også en vurdering af byernes placering ift. de største byer i kommunen har spillet ind i vurderingen af, om byen skulle tildeles en egentlig bymidte. I de øvrige lokalbyer (Flauenskjold, Manna-Thise, Serritslev, Stenum og Øster Brønderslev) er der udpeget et lokalcenter, hvor der kan etableres butikker til detailhandel i et mere begrænset omfang. De maksimale butiksrammer og butiksstørrelser fremgår af tabellen Rammer for detailhandelsudbygning. Kommunens landsbyer og landdistrikt er ikke udpeget som et egentligt detailhandelsområde, hvor der skal foregå nogen nævneværdig handel. Dog kan der etableres enkeltstående butikker til et områdes lokale forsyning, såfremt der er et tilstrækkeligt grundlag for en butik. Særligt for butikker, der forhandler dagligvarer gælder, at butikken skal tilpasses i størrelse og udformning til det miljø det placeres i, ligesom støj, parkering og adgangsforhold skal afklares. I landområdet og landsbyerne fi ndes også nogle enkelte specialiserede butikker, der drives fra egen ejendom. Eksempelvis fi ndes en del butikker, der handler med antikviteter og andre brugte varer i fl ere af landsbyerne. I landområdet og landsbyerne er det også muligt at etablere en mindre butik i forbindelse med salg af en virksomheds egne produkter. Med vedtagelsen af detailhandelsplanen fastsættes en ny rummelighed for alle byer med udpegede bymidter og lokalcentre. Dette for at sikre de rette udvidelsesmuligheder inden for detailhandelen i byerne. Rummeligheden er i hver by tildelt efter en konkret vurdering af den enkelte bys størrelse, eksisterende arealer til butiksformål, udvikling i de senere år og forventninger til fremtiden fra bl.a. befolkningsprognosen. *herfra er unddraget butikker til særligt pladskrævende varegrupper 8 Kommuneplantillæg 22(B) og 38(D)

9 BUTIKSSTRUKTUREN UNDER FORANDRING Detailhandelsanalysen baseres på tal fra Danmarks Statistik, kommunens befolkningsprognose og GISværktøj. I vurderingen af analysens resultater er det ønskværdigt at sammenligne resultaterne med den seneste detailhandelsanalyse fra Disse to kan desværre ikke direkte sammenlignes, da fl ere faktorer har ændret sig siden den seneste analyse blev udarbejdet. Blandt andet er branchekoderne i Danmarks Statistik blevet ændret, og afgrænsningen af bymidten er indført som en måleparameter frem for bygrænsen. Så en direkte sammenligning de to analyser i mellem er ikke mulig. Alligevel er tallene så klare, at de givet et rimeligt billede af den udvikling, der er sket inden for området de seneste 10 år, og som svarer meget godt over ens med det lokale kendskab til udviklingen på området. Brønderslev I Brønderslev er der de senere år sket et fald i antallet af butikker, på trodds af et stigende befolkningstal inden for bygrænsen på 562 indbyggere fra Alligevel fremstår Brønderslev bymidte levende og med et godt bymiljø, som danner rammen for et bredt spektrum at forskellige detailhandels butikker såvel inden for dagligvarer som mere specialiserede udvalgsvarer. Inden for dagligvareforsyningen er der de senere år sket en væsentlig udskiftning af bygningsmassen til dagligvarehandel, idet der er blevet bygget nye og større butikker. Dette er en klar indikation af, at dagligvarehandelen i byen er i fremdrift. Der fi ndes i dag 10 dagligvarebutikker i bymidten og de to lokale centre. Arealmæssigt udgør dagligvarebutikkerne m 2 af byens samlede butiksareal svarende til ca. 40%. En tendens, der blev nævnt i den seneste detailhandelsplan for den gamle Brønderslev Kommune var, at Brønderslev centrum var ved at fl ytte sig væk fra den gamle og centrale bykerne. Efter vedtagelsen af den seneste kommuneplan er en række eksisterende dagligvarebutikker fl yttet til området ved Østergade, som er en del af det overordnede vejnet. Ligeledes har fl ere nye butikskæder etableret sig med butikker i dette område, f.eks. Lidl. Dermed er fl ytningen af centrum, i hvert fald for en stor del af dagligvareforsyningen, en realitet. At dagligvarebutikkerne ønsker at fl ytte til nye placeringer tæt ved det overordnede vejnet er ikke nyt men en tendens, der ses i mange byer. Det er den øgede konkurrence på området, der bl.a. handler om bedre tilgængelighed og større synlighed, der er drivkraft for denne tendens. Dette naturligvis sammenholdt med, at udviklingen kan medføre behov for større butikslokaler. Antal butikker inden for bygrænsen Brønderslev Dronninglund Hjallerup Asaa Flauenskjold Jerslev Manna - Thise Agersted Klokkerholm Hallund Ø.Brønderslev Serritslev Stenum Detailhandelsplan

10 Denne fl ytning/bevægelse af dagligvarebutikkerne fra den gamle bykerne, og ud til de overordnede trafi kårer, stiller butikkerne i den gamle bykerne overfor en stor udfordring. Hvordan sikrer de deres overlevelse, når dagligvarehandelen og dermed en stor del af kundegrundlaget ikke længere automatisk kommer til bymidten? Det værst tænkelige scenarie er naturligvis, at nogle af butikkerne i centrum ikke vil kunne overleve uden kunderne fra dagligvarehandelen. For at imødegå ovennævnte udfordring bør kommuneplanen anvendes som et aktivt planlægningsredskab i forsøget på at styre udviklingen i den retning, som, politikerne mener, er den rigtige for fortsat at have en levende bymidte, og på sigt udvikle den. Dette kan gøres med rammebestemmelserne for de enkelte områder og ved at fastsættelse af retningslinjer for etableringen af detailhandel, både ny og i eksisterende bebyggelse. Et andet modtræk overfor scenariet er, at byens handelsstandsforening forsøget at bibeholde et aktivt gågademiljø ved løbende at gennemføre forskellige events mv., der skaber liv og tiltrækker kunder. Derudover taler mange om en generel forskønnelse af gågaden (algade-delen) så de ydre rammer for detailhandelen kommer helt i top. Den nye Føtexbygning i Brønderslev Hjallerupcenteret Udvikling i antal butikker antal butikker Brønd Dronni Hjaller erslev nglund up Asaa Flauen skjold Jersle v Ø.Brø Manna Agerst Klokke Hallun Serritsl Stenu ndersl - Thise ed rholm d ev m ev antal butikker Udviklingen i antal butikker gennem de seneste 10 år 10 Kommuneplantillæg 22(B) og 38(D)

11 Dronninglund I perioden har Dronninglund oplevet en tilvækst i antallet af indbyggere på 235, hvilket er en forøgelse på 8%. I samme periode er antallet af butikker samlet set faldet med ca. 14%. Mens antallet af dagligvarebutikker er faldet, er butiksarealet samtidig steget en smule, hvilket formentlig skyldes, at mens fl ere mindre dagligvarebutikker er lukket, har de større butikker haft nogle gode år med vokseværk og butiksudvidelser til følge. Et eksempel herpå er, at der er igangsat en planlægning for at fl ytte en eksisterende dagligvarebutik i byen til en ny placering med større lokaler. Inden for Dronninglund bymidte fi ndes i dag 5 dagligvarebutikker og 23 udvalgsvarebutikker. Baseret på byens størrelse, antal indbyggere og dagligvarebutikkernes antal og størrelse vurderes dagligvareforsyningen i Dronninglund som værende god. Inden for udvalgsvarebutikkerne er der sket et mindre fald i antallet af butikker og et tilsvarende fald i butiksarealet. Desværre peger tendenserne mod en negativ udvikling inden for udvalgsvarebutikkerne, da fl ere butikslokaler er begyndt at stå tomme i Slotsgade - den mest centrale del af byen. Hjallerup Hjallerups placering ved motorvejen og i forholdsvis kort afstand til bl.a. Aalborg har gjort Hjallerup attraktiv som bosætningsby. I Hjallerup har der været en befolkningstilvækst på godt 12% de seneste 10 år, hvilket må betegnes som en stor tilvækst ift. kommunens generelle vækst i indbyggerantal på 1,5%. Megen af tilvæksten er sket i form af nybyggeri, og der er stadig stor efterspørgsel på nye byggegrunde. Byens placering ved motorvejen har samtidig gjort Hjallerup til en udpræget pendlerby. Antallet af butikker er mindre i Hjallerup end i nabobyen Dronninglund, men dog fi ndes et rimeligt udbud af dagligvarebutikker (4) og udvalgsvarebutikker (13), der dækker den daglige lokale handel. I Hjallerup er butiksarealet reduceret med ca. en tredjedel i perioden , mens antallet af butikker kun er faldet en smule. Udvikling i % på byniveau i % Brønder slev Dronnin glund Hjalleru p Asaa Flauens kjold Jerslev Manna - Thise Agerste d Klokker holm Ø.Brønd Hallund erslev Serritsle v i % Udviklingen i antal butikker gennem de seneste 10 år i % Stenum Detailhandelsplan

12 Lokalbyer I lokalbyerne har der været meget forskellig udvikling. Generelt er der i perioden sket en øget fl ytning fra landområdet og til byerne både de store, men også til lokalbyerne. Samlet set har der været en meget lille negativ befolkningstilvækst (-49 indbyggere ~ 1%) i lokalbyerne i perioden. Dette tal dækker imidlertid over meget store udsving de forskellige byer imellem. Eksempelvis er der sket en kraftig tilbagegang i byer som Agersted (-4 %), Asaa (-8%) og Flauenskjold (-12%) mens andre byer som Klokkerholm (5%), Manna-Thise (14%), Serritslev (10%) og Øster Brønderslev (8%) har haft fremgang i indbyggertallene. I samme periode er der sket en tilbagegang i antallet af butikker i lokalbyerne, hvilket også er et klart signal om, at det er svært at drive en butik i de mindre byer, når butiksudbuddet vokser i de større byer. Det er en negativ udvikling, der er svær at ændre. Butiksantallet i lokalbyerne er faldet med 25 butikker inden for en 10-åring periode.! Butiksarealet er derimod ikke faldt nær så meget, og holder stand med en negativ udvikling på 35% i bruttoetageareal. Torvet ved købmanden i Jerslev efter byfornyelsen 12 Kommuneplantillæg 22(B) og 38(D)

13 BYERNES UDVIKLINGSMULIGHEDER Herunder følger en redegørelse for de enkelte byer i bymønsteret og deres udviklingsmuligheder ift. detailhandel. Afsnittet er knyttet op på en række kortbilag, der viser den aktuelle afgrænsning af bymidter, lokalcentre og områder til særligt pladskrævende varegrupper. Endvidere er der et kortbilag der viser butikkernes placering i byen ift. afgrænsningerne. Byernes udviklingsmuligheder som refereres under de enkelte byers redegørelse fremgår samlet af rammeoversigten side 39. Brønderslev Brønderslevs rolle som egnscenter kommer tydeligt til udtryk inden for detailhandelsområdet. Brønderslev har en central bymidte med et bredt udbud af detailhandel og har som den eneste by i kommunen to lokale centre. Ved ændringer i afgrænsningen af bymidten i Brønderslev skal den statistiske metode til afgrænsning af bymidter anvendes. Bymidtens afgrænsning i Brønderslev fastholdes, og ændres dermed ikke.! Alligevel er principperne for den statistiske metode anvendt, og som det ses af bymidtekortet, bilag C, stemmer den nuværende bymidtes afgrænsning overens med det område, der er afgrænset efter den statistiske metode. Bymidten har dog en mindre afstikker ud over den statistiske afgrænsning i form af et baneareal mod nord. Dette fastholdes som en del af kommuneplanens bymidte, med den forventning, at det nok aldrig kommer i spil som egentlig bymidte. Inden for Brønderslev Bymidte er der i dag en ledig rummelighed i detailhandelsarealet på ca m 2. Med detailhandelsanalysens resultater og de seneste års udvikling in mente, vurderes det at være sandsynligt, at den ramme vil blive opbrugt inden for kommuneplanperioden. På baggrund heraf hæves rammen med 5000m 2, så den samlede tilgængelige ramme i bymidten bliver ca. 7000m 2, og det samlede areal til detailhandel m 2 (eksl. Særligt pladskrævende varegrupper) Inden for bymidten indarbejdes de nye ændrede butiksstørrelser fra planlovenes ændring i 2007, så der kan der planlægges for dagligvarebutikker med et bruttoetageareal på op til m 2 og udvalgsvarebutikker på op til 2.000m 2. De to lokalcentre er placeret hhv. i den øst- og vestlige del af byen. I det østlige center (ved Eventyrvej/Markedsvej) er der en samlet ramme på 4000m 2 bruttoetageareal. Af disse er de 2815m 2 anvendt til en enkelt dagligvarebutik således at den ledige ramme er på 1185m 2. Rammen på de 4000m 2 er højere end det planloven foreskriver for lokale centre. Da udvidelsesmulighederne for butikken er væsentligt begrænsede inden for afgrænsningen af lokalcenteret nedjusteres lokalcenterets samlede ramme til butiksformål med 1000m 2, så den samlede ramme for butikker i lokalcenteret ved Eventyrvej/Markedsvej fremover hedder 3000m 2. Det vestlige lokalcenter er af nyere dato og er udlagt med en samlet ramme på 3000m 2 bruttoetageareal. Heraf er 750m 2 anvendt til en dagligvarebutik, der også var den hidtil fastsatte maksimale grænse for en dagligvarebutik i lokalcenteret. I detailhandelsplanen hæves denne grænse med 250m 2, således at den fremover stemmer overens med planlovens grænser på 1000m 2 for alle typer af butikker i et lokalcenter. Som supplement til de øvrige detailhandelsområder i byen udpeges et nyt lokalcenter i byens sydøstlige del af byen. Det nye lokalcenter ligger trafi kalt godt placeret ved hovedindfaldsvejen til byen. I dag er området udpeget til handel med særligt pladskrævende varegrupper. Denne anvendelse ændres til at der i det fremover kan etableres dagligvarebutikker og udvalgsvarebtikker inden for en ramme for udbygning på 3000m 2. Butikker til dagligvarehandel og udvalgsvarehandel kan etableres op til maks. 1000m 2 bruttoetageareal. I Brønderslev er der udpeget områder, hvor der kan etableres handel med særligt pladskrævende varegrupper. Da de fl este kan betegnes som værende næsten udbyggede (hhv. Østergade, Eventyrvej og til dels Hjørringvej), har man udarbejdet lokalplan og kommuneplantillæg for et nyt område øst for byen ved Jerslevvej. Det nye område ligger meget synligt ved byen og rigtig godt placeret med god adgang til Detailhandelsplan

14 det overordnede vejnet og tæt ved motorvejen. Ifølge lokalplanen for området ved Jerslevvej er det muligt at opføre op til m 2 bebyggelse til særligt pladskrævende varegrupper. PVEJ A KATTEGATSVEJ KATTEGATSVEJ KATTEGATSVEJ KATTEGATSVEJ KATTEGATSVEJ SUSÅVEJ SKOVEN I den eksisterende kommuneplan har der ikke været lavet et egentligt arealregnskab over rummeligheden for butikker, der forhandlede særligt pladskrævende varegrupper men alene været en udpegning af, hvor de kunne placeres. Efter bestemmelserne i planloven vedr. detailhandel er det kommunalbestyrelsen der fastsætter den samlede ramme for arealer til butikker der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. På baggrund af en gennemgang og vurdering af rummeligheden i de eksisterende områder til disse varegrupper fastsættes en samlet ramme for udbygning på m 2 til butikker der forhandler særligt pladskrævende varegrupper i Brønderslev. Disse butikker kan etableres med et maksimalt bruttoetageareal på op til 3.000m 2, byggemarkeder dog 5.000m 2. SALTUMVEJ ENGGÅRDSVEJ Afgrænsningen af bymidten, lokalcentrene og områderne til særligt pladskrævende varegrupper i Brønderslev fremgår af bilag C. VICTOR BENDIX KVARTER SDR. OMFARTSVEJ OTTO MALLINGS KVARTER OTTO MALLINGS KVARTER PETER HEISES KVARTER PETER HEISES KVARTER PETER HEISES KVARTER NIELS W GADES KVARTER SALTUMVEJ SDR. OMFARTSVEJ VERDISVEJ PETER HEISES KVARTER SIBELIUSVEJ SIBELIUSVEJ EMIL REESENS KVARTER GRIEGSVEJ MOZARTVEJ BRAHMSVEJ KUHLAUSVEJ AUGUST ENNAS KVARTER AGDRUPVEJ VIVALDISVEJ LØVPARKEN NORDSØVEJ LIMFJORDSVEJ LIMFJORDSVEJ VESTERGADE MØLLEVEJ NORDSØVEJ KNOLDEN STOREBÆLTSVEJ SKAGERAKSVEJ STOREBÆLTSVEJ KORNUMGÅRDSVEJ LØVPARKEN LILLEBÆLTSVEJ FORÅRSVÆNGET SKOVPARKEN SKOVPARKEN STOREBÆLTSVEJ SKAGERAKSVEJ LILLEBÆLTSVEJ MARTSVÆNGET APRILVÆNGET VESTERGADE MAJVÆNGET ÅBREDDEN ÅLANDSVEJ GUDENÅVEJ SOMMERVÆNGET SØPARKEN SØPARKEN JULSØPARKEN LILLEÅVEJ KONGEÅVEJ SOMMERVÆNGET SØLVMÅGEVEJ MUSVÅGEVEJ SKOVTOFTEN DØVLINGVEJ NORGESVEJ VESTERGADE DØVLINGVEJ SKOVSKADEVEJ TRANEVEJ RAVNEVEJ FINL VESTSKOV DANE SVERIGESVEJ VINTERVÆNG FASA URFUGL NIELS W GADES KVARTER KOMPONISTVÆNGET GRANBÆKVEJ J P HARTMANNS KVARTER GEORG RYGÅRDS KVARTER FINI HENRIQUES KVARTER KORNUMGÅRDSVEJ HEDEPARKEN ENGPARKEN SKOVPARKEN RAVNSØPARKEN MOSSØPARKEN JULSØPARKEN TEGLSØPARKEN DØVLINGVEJ HAVØRNENS VÆNGE TERNEVEJ GØGENS VÆNGE FALKEVEJ ØRNEVEJ FASANVEJ HØGEVEJ GØGENS VÆNGE GØGENS VÆNGE Afgrænsning bymidte Afgrænsning lokalcenter SDR. OMFARTSVEJ Afgrænsning Særlig pladskrævende varegrupper KORNUMGÅRDSVEJ STARENGVEJ STARENGVEJ Dagligvarebutik Udvalgsvarebutik Butik til særlig pladskrævende varegruppe MOLSGADE Butiksfordelingen i Brønderslev 14 Kommuneplantillæg 22(B) og 38(D)

15 Å VIDARSVEJ ÅDALEN TOLSTRUPVEJ VEJ ANDSVEJ EN PARKVEJ DAMGADE NORDENS ALLE FINLANDSVEJ ET NVÆNGET EVEJ VESTER ALLE KLINTØS ALLE VESTERGADE FASANVEJ ISLANDS ALLE FASANVEJ NØRRE ALLE GLENTEVEJ NORDENS ALLE PARKVEJ SVEAVEJ PILE ALLE PARALLELVEJ SOLVEJ SKOLEVÆNGET TÅSINGEGADE BANEVOLDEN ØSTER ALLE STOKBROGADE FORTUNAVEJ LANGELANDSGADE HIMMERLANDSGADE VESTMANNA ALLE ISLANDS ALLE DYBETSGADE PARKVEJ TUNNELGADE GODSBANEGADE FALSTERSGADE HIRSHOLMENE HELGOLANDSGADE BANEGÅRDS PLADSEN NY BANEGÅRDSGADE VESTERGADE SJÆLLANDSGADE LOLLANDSGADE BORNHOLMSGADE SØNDERGADE GASVÆRKSVEJ FYNSGADE ALGADE NYGÅRDSVÆNGET NYGÅRDSVÆNGET BRANDUR ALLE JERNPLADSEN NØRREGADE NØRREGADE VALDEMARSGADE CHRISTIANSGADE GRAVENSGADE NØRREGADE NØRREGADE NY RÅDHUS PLADS GRØNNEGADE NYGADE NY TORV NYGÅRDSVEJ SYGEHUSVEJ HEDELUNDSGADE RÅDHUSGADE GL.RÅDHUS PLADS VALDEMARSGADE JACOBS PLADS PEDER MØLLERS PLADS MEJLSTEDGADE ALBANI PLADS EJNAR MIKKELSENS VEJ AMDRUPVEJ AMAGERGADE STEVNSGADE ØSTERGADE ALGADE FREDERIKSGADE PASSAGEN BREDGADE TORVET ARKADEN SLAGTERIGADE VENDSYSSELGADE NYGÅRDSPARKEN TORVEGADE ØSTERGADE VENDSYSSELPARKEN NØRREGADE TOLSTRUPVEJ NØRREGADE KNUDSGADE HUGINSVEJ VESTERGÅRDSGADE REBSLAGERSTIEN FREDERIKSGADE FREDENSGADE DANNEBROGSGADE P N JENSENS PLADS MEJERIGADE JYLLANDSGADE TVÆRGADE TYGELSGADE PLANTESKOLEVEJ POSTGÅRDSVEJ DANMARKSGADE GRØNNEGADE SKOLEGADE KROGENSGADE VESTER KÆRVEJ SPEJLBORGVEJ HALPLADSEN GRAVENSGADE SPEJLBORGVEJ ALGADE ODINSVEJ HARALDSGADE STENBERGGADE DANNEBROGSGADE SVENDSGADE DANNEVANG SMALBYVEJ KROGENSGADE MARKEDSVEJ KIRKEPLADSEN SVENDSGADE SMALBYVEJ DALGASGADE RISAGERGADE BREDGADE ROSENVÆNGETS ALLE KROGENSGADE ANNEKSGADE ANNEKSGADE SIGENSVEJ SIGENSVEJ FORBINDELSESVEJ ST. BLICHERSGADE ØSTERGADE BJARKESGADE ABELSGADE KNUDSGADE SMALBYVEJ GRAVENSGADE ALGADE KÅLUNDSVEJ PRINSENSGADE GODTHÅBSVEJ FREDERIKSGADE DANNEBROGSGADE VINKELVEJ OLUFSGADE CODANSVEJ PRÆSTEVÆNGET BUNDGÅRDSVEJ BUNDGÅRDSVEJ ALGADE SMALBYVEJ RISAGERPARKEN VERMUNDSGADE RASMUS RASK VEJ THORVALDSENSVEJ HOSTRUPSGADE DRACHMANNSGADE KLØVERMARKSVEJ UFFESGADE DANNEBROGSGADE HOLBERGSGADE ØSTERGADE KONGENSGADE RØMERSVEJ ELLEHAMMERSVEJ DEGNESTIEN HEIBERGSGADE ERIKSGADE FINSENSVEJ NIELS BOHRS PLADS FIBIGERSVEJ SKJOLDSGADE PONTOPPIDANSGADE KINGOSGADE FRODESGADE ØRSTEDSVEJ SANKT HANS GADE KIRKEVEJ LADEFOGEDVEJ ROLFSGADE TIETGENSVEJ KVÆKVEJ MARKEDSVEJ HYLDEMORSVEJ SNEHVIDEVEJ FRILANDSVEJ TUKSVEJ INGEMANNSGADE INDUSTRIVEJ SKJOLDBORGSGADE H C ANDERSENS ALLE SOLVANGSVEJ AAKJÆRSGADE OLE LUKØJES VEJ LYKKE-PEERS VEJ KNUDSGADE ELVERHØJSVEJ REVENTLOWSVEJ GL STADEVEJ ROSENVÆNGETS ALLE AAKJÆRSGADE BREDGADE TOMMELISEVEJ VED SVØMMEHALLEN SOLVANGSVEJ INDUSTRIVEJ ÅDALEN BREDGADE EVENTYRVEJ VÆRKSTEDSVEJ INDUSTRIVEJ FYRTØJSVEJ LIDEN KIRSTENS VEJ TORNEROSEVEJ ROSENVÆNGETS ALLE ÅDALEN RØDHÆTTEVEJ MARKEDSVEJ AALBORGVEJ AALBORGVEJ BUEN HJØRRINGVEJ VANDTÅRNSVEJ AALBORGVEJ HJØRRINGVEJ HJØRRINGVEJ ØSTER KÆRVEJ ØSTERGADE BRYGGERIVEJ PAUKJÆRVEJ HUMLEVEJ HAVEVEJ MALTVEJ FAKSHOLMS VIRKSOMHEDSVEJ MALTVEJ BRYGGERIVEJ TEGLVÆRKSVEJ Detailhandelsplan

16 RÅDHUSGADE DAHLSVEJ VIBEVEJ Dronninglund I bymønsteret er Dronninglund udpeget som egnsby. Byen betjener med andre ord et opland, som rækker ud over kommunegrænserne mod henholdsvis Aalborg og Frederikshavn Kommuner. Af detailhandelsanalysen fra 1999 fremgår, at der i 1999 var ca m 2 butiksareal, hvoraf ca. 1600m 2 er butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Af den nyeste opgørelse over detailhandelsarealer fremgår det, at der totalt er m 2 butiksareal. Der fastsættes derfor en samlet ramme for Dronninglund på m 2, således at der er en rummelighed på 3478m 2. I forbindelse med detailhandelsplanen udvides bymidten i Dronninglund. Udvidelsen sker på baggrund af den statistiske metode som er påkrævet jf. Planlovens bestemmelser vedr. detailhandel. Nye butikker skal etableres inden for bymidteafgrænsningen og i overensstemmelse med de gældende anvendelsesbestemmelser i øvrigt. Inden for bymidteafgrænsningen kan der etableres butikker på maksimalt 3500m 2 for dagligvarer og 1500m 2 for udvalgsvarer. I regionplan 2001 blev der udpeget to områder til særligt pladskrævende varegrupper i Dronninglund, hvoraf kun det ene blev rammelagt i kommuneplan for Dronninglund Kommune. Området ligger i den nordlige del af Dronninglund ved Nordre Ringgade/Nørregade og har rammebetegnelsen 02- E-04 (i den gl. kommuneplan 3.E2). Området er i dag næsten fuldt udbygget/udnyttet. Der er dog et ledigt areal, der belaster rummeligheden med ca. 4000m 2. Arealet er reelt kun en udvidelsesmulighed for den eksisterende tømmerhandel (Stark), da området er lukket inde mellem tømmerhandelen og ringvejen, og ikke er tilgængeligt fra anden side. Der er således ikke nogen konkrete udviklingsmuligheder til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper i Dronninglund. På baggrund heraf udlægges et nyt rammeområde i kommuneplanen, hvori der kan etableres handel med særligt pladskrævende varegrupper. Det udpegede areal ligger i tilknytning til det eksisterende område og er på ca m 2. Detailhandelsplanen udvider den samlede ramme til etablering af særligt pladskrævende varegrupper til 9000m 2 inden for området. Butikkerne kan etablere butikker med en maksimal størrelse på 3000m 2, dog kan byggemarkeder etableres med op til 5000m 2. ØRSØGÅRDVEJ Afgrænsning bymidte STORSKOVVEJ Afgrænsning lokalcenter Afgrænsning Særlig pladskrævende varegrupper DREGÅRDSVEJ DREGÅRDSVEJ ØRSØVEJ Dagligvarebutik MILHOLT ØRSØGÅRDVEJ NORDRE RINGGADE Udvalgsvarebutik Butik til særlig pladskrævende varegruppe NORDRE RINGGADE BØGEVANGEN BØGEVANGEN BØGEVANGEN SKOVBRYNET SKOVBRYNET NORDRE RINGGADE MARGRETHELUND MARGRETHELUND TIDSELBAK ALLE NØRREGADE NØRREVÆNGET VALMUEVEJ BLYTÆKKERVEJ ØRSØVEJ ØSTRE RINGGADE IRISVEJ KONVALVEJ KARETMAGERVEJ BØDKERVEJ BLOMSTERHAVEN ØSTRE RINGGADE LUNDAGERVEJ SOLPARKEN KIRKEVEJ SKOVBRYNET SKOVBRYNET LUNDAGERVEJ SMEDEGADE BECKERSVEJ SMALLEGADE TVÆRGADE SMEDEGADE NØRREGADE ASTERSVEJ KÆRVEJ BELLISVEJ ERANTISVEJ LILJEVEJ STORMGADE IRISVEJ ASTERSVEJ ELMEVEJ STATIONSTORVET VALMUEVEJ STATIONSVEJ GUTENBERGVEJ SLOTSGADE GADEKÆRET GOMMESENSVEJ VIBEVEJ RYPEVEJ KLYDEVEJ SLOTSGADE ASÅVEJ MILHOLT ASÅVEJ HJALLERUPVEJ LANDBOLYSTVEJ SLOTSGADE KIRKEVEJ SLOTSVEJ SLOTSGADE Ø HASSINGVEJ SLOTSGADE Ø MØLLE SLOTSGADE SØNDERVANGSVEJ KASTANIEVEJ SKOVBRYNET EGEVEJ KASTANIEVEJ LÆRKEVEJ SKOVVEJ SLOTSGADE SVALEVEJ MEJSEVEJ FALKEVEJ LÆRKEVEJ SKOVVEJ FREDENSGADE LÆRKEVEJ RÆVDALSVEJ STRØMGADE FASANVEJ RØRHOLTVEJ HALLINGSVEJ RØRHOLTVEJ RÆVDALSPARKEN TRANEBÆRVEJ BØRSGADE MULTEBÆRVEJ MALURTVEJ PERIKUMVEJ BLÅBÆRHAVEN TRANEBÆRVEJ SLÅENVEJ ENEBÆRVEJ RÆVDALSTOFTEN PORSEVEJ GERÅVEJ HYBENVEJ LEMMINGSVEJ HAVEN RÆVDALSLUNDEN HAVEN TJØRNEVEJ KÆRBYVEJ BREDHOLTVEJ RÆVDALSTOFTEN LINDENOVS GERÅVEJ Butiksfordelingen i Dronninglund J 16 Kommuneplantillæg 22(B) og 38(D)

17 Nyt område til særligt pladskrævende varegrupper Bymidteafgrænsning 2009 Eks. afgrænsning til detailhandel Særligt pladskrævende varegrupper Bymidteafgrænsning ifl. statistisk metode De afgrænsede områder til detailhandel i Dronninglund Detailhandelsplan

18 Bymidteafgrænsning 2009 Eks. afgrænsning til detailhandel Særligt pladskrævende varegrupper Bymidteafgrænsning ifl. statistisk metode De afgrænsede områder til detailhandel i Hjallerup (Bemærk at kortet er roteret) 18 Kommuneplantillæg 22(B) og 38(D)

19 Hjallerup Hjallerup er i bymønsteret udpeget som områdeby, hvilket vil sige, at byen er et velfungerende lokalsamfund hvor betingelserne for en almindelig hverdag med daglig service, børnepasning, sport, indkøb og folkeskole er til stede. Endvidere rummer byen et lokalt erhvervsliv i form af blandt andet handel og service, og der er i byen udlagt arealer til egentlig erhverv ved motorvejen, som skal dække behovet for erhvervsarealer for både Dronninglund og Hjallerup. Byen Hjallerup har et - i betragtning af byens størrelse - stort og aktivt foreningsliv. Byen rummer bl.a. svømmehal, biograf og kulturhus. Indtægterne fra det årlige Hjallerup Marked muliggør det store udbud på kultur- og fritidsområdet. I 1999 var der totalt 9330m 2 butiksareal i Hjallerup by, mens den nyeste opgørelse viser ca. 6770m 2 butiksareal. Det er især butiksarealet for udvalgsvarehandelen, der er faldet. I regionplan 2001 blev der udpeget et enkelt område til særligt pladskrævende varegrupper i den sydlige del af byen mellem den gamle hovedvej og Søndergade. Dette areal er ikke medtaget i kommuneplan , og arealet er i dag udlagt som dels boligområde dels erhvervsområde, mens en mindre del er beliggende i det åbne land. Der udlægges ikke nyt areal til særligt pladskrævende varegrupper. HELLUMVEJ Afgrænsning bymidte Afgrænsning lokalcenter Afgrænsning Særlig pladskrævende varegrupper Dagligvarebutik Udvalgsvarebutik Butik til særlig pladskrævende varegruppe CLAUSHOLMVEJ ÅLBORGVEJ HÅNDVÆRKERVEJ ÅLBORGVEJ GØRTLERVEJ NAVERVEJ HÅNDVÆRKERVEJ GØRTLERVEJ HJULMAGERVEJ DALVEJ HELLUMVEJ TYLSTRUPVEJ ÅLBORGVEJ HÅNDVÆRKERVEJ EJ ORIKAVEJ VESTERGADE GRANVEJ VINHAVEN FYRREVEJ RØNNE ALLE OMORIKAVEJ ÅLBORGVEJ JERNBANEGADE SKOLEGADE KASTANIE ALLE KINGOSVEJ JERNBANEGADE JERNBANEGADE GL MARKEDSVEJ SKOVGLIMT BRORSONSVEJ SØNDERGADE GRUNDTVIGSVEJ Butiksfordelingen i Hjallerup STRØMMEN ØSTERGADE HJALLERUP CENTRET NØRRE ALLE DE ÅGADE STENGÅRDEN HJALLERUPVEJ STENGADE MØLLEGADE GRAVENSGADE MARKEDS ALLE SK ALGADE MEJERIPARKEN SYRENVEJ SYRENPARKEN ØSTERGADE KORNBLOMSTVEJ IDRÆTS ALLE MØLLEVANGEN HVIDKLØVERVEJ HJALLERUPVEJ ØSTERMARKEN ØSTERMARKEN ØSTERMARKEN ØSTERMARKEN ØSTERMARKEN ROSENLUNDEN ØSTERMARKEN ØSTERMARKEN HJALLERUPVEJ ØSTERMARKEN ØSTERMARKEN Detailhandelsplan

20 BAKKEVEJ J Agersted Agersted er i bymønsteret udpeget som lokalby. Lokalbyen er den mindste enhed, hvor der kan ske en egentlig byudvikling med hensyn til udlægning af arealer til bolig- og erhvervsformål, centerformål og offentlige formål. På baggrund af detailhandelsanalysens resultater tildeles Agersted en bymidte. Da det samlede bruttoetageareal til detailhandel i Agersted ikke overstiger 5000m 2, er det kommunen selv, der foretager afgrænsningen af bymidten. Nye butikker skal etableres inden for bymidteafgrænsningen, og i overensstemmelse med de gældende anvendelsesbestemmelser i øvrigt. Inden for bymidten i Agersted kan der etableres butiksformål inden for en ramme på 3000m 2 bruttoetageareal. Den maksimale butiksstørrelse er fastsat til 2000m 2 for dagligvarer og 1000m 2 for udvalgsvarer. Der er ikke udlagt områder i Agersted, hvor der kan planlægges for handel med særligt pladskrævende varegrupper. ENODDENVE Afgrænsning bymidte Dagligvarebutik Udvalgsvarebutik Butik til særlig pladskrævende varegruppe PRÆSTBROVEJ Bymidteafgrænsning 2009 Eks. afgrænsning til detailhandel Bymidteafgrænsning ifl. statistisk metode BJELDBAKKEN PRÆSTBROVE RAVNHOLTVEJ GL.KONGEVEJ DRONNINGLUNDVEJ BANEN VOERSÅVEJ ØSTER ALLE GL KONGEVEJ SØNDER ALLE SØRÅVEJ PLANTAGEN GRÆSVANGEN ØRSØVEJ Butiksfordelingen i Agersted De afgrænsede områder til detailhandel i Agersted 20 Kommuneplantillæg 22(B) og 38(D)