Meddelelser. 1 Revision Nationalregnskabet. 2.1 Reale sæsonkorrigerede tal for husholdningssektoren. 2.2 Beskæftigelse

Transkript

1 Danmarks Statistik, Økonomisk Statistik 7. juni 2012 Direktionen KWI/- Akt.nr Til mødet i Brugerudvalget for Økonomisk Statistik, pkt. 2 Meddelelser 1 Revision2014 Hovedrevisionen af nationalregnskabet, det såkaldte Revision2014 projekt, er godt i gang. De ændringer, der følger af data- og metoderevisionen er ved at blive implementeret og arbejdet skrider planmæssigt fremad. Samtidig er manualændringerne, dvs. de ændringer, der følger af overgangen til ESA2010 samt det nye transmissionsprogram, identificerede. I løbet af efteråret vil manualændringerne blive nærmere beskrevet og implementeringen af dem vil påbegynde. Det forventes, at en gennemgang af manualændringerne vil blive et punkt på Brugerudvalgets møde i december. 2 Nationalregnskabet 2.1 Reale sæsonkorrigerede tal for husholdningssektoren I forbindelse med opgørelsen af det kvartalsvise sektorregnskab for andet kvartal 2011 (offentliggjort 30. september 2011) blev der for første gang offentliggjort sæsonkorrigerede, reale værdier for nogle hoved variable i husholdningssektoren. Dette gælder ikke mindst husholdningernes disponible indkomst, hvor det nu er muligt at vurdere udviklingen på baggrund af værdier som er korrigeret for normale sæsonudsving og for udviklingen i købekraften. 2.2 Beskæftigelse Der har været rejst tvivl om størrelsen af beskæftigelsesfaldet fra 2008 til 2009 i Nationalregnskabet, idet den nye RAS baseret på eindkomst for 2008 og 2009 viser et mindre fald end Nationalregnskabet, når der korrigeres for definitoriske forskelle. Arbejdstidsregnskabet, der er hovedkilden til Nationalregnskabets opgørelse af beskæftigelsen, har ikke indarbejdet den nye RAS, fordi den ikke er direkte sammenlignelig med RAS for tidligere år. Udviklingen i antallet af beskæftigede i Arbejdstidsregnskabet er derfor fremskrevet med udviklingen i antallet af job for hele perioden fra 2007 og frem. Det er efter udarbejdelsen af de årlige tal for i Arbejdstidsregnskabet og Nationalregnskabet blevet påvist, at faldet i antal job fra 2008 til 2009 sandsynligvis er større end faldet i antal beskæftigede. Det er derfor nu undersøgt om dette kunne konkretiseres til en revision af beskæftigelsestallene. Herunder er det også undersøgt, om der er problemer med udviklingen fra 2007 til 2008 pga. bruddet i RAS. Undersøgelserne er stadig i gang i skrivende stund, men det er forventningen, at beskæftigelsen ekstraordinært vil blive revideret ved udgivelsen af Nationalregnskabets kommende Juni-version.

2 3 Statistikken for offentlige finanser 3.1 Quality management i relation til statistikken for de offentlige finanser Ifølge Kommissionens meddelelse (2011) 211, som henviser til artikel 16 i Rådsforordning nr. 479/2009, vil EUROSTAT arbejde mod en fælles quality management af statistikken for offentlige finanser. Der skal være fokus på udviklingen af et early warning -system, som kan identificere, faslægge og overvåge risici i produktionen. Under overskriften Quality management findes to hovedkomponenter: Upstream kvalitetskontrol, dvs. kvalitetskontrol af kildedata Quality management framework Upstream kvalitetskontrol Upstream kvalitetskontrol dækker hovedsageligt over et tiltag, som kaldes upstream-dialogbesøg. Disse dialogbesøg er et supplement til de almindelige dialogbesøg inden for rammerne af EDP og vil fokusere bl.a. på de primærregnskaber, som indgår i opgørelsen af statistikken for de offentlige finanser. Et typisk upstreambesøg vil tage 3-5 dage. Danmarks Statistik skal være vært for besøget og skal desuden invitere repræsentanter fra de af EUROSTAT udvalgte dataleverandører. Der kan være tale om regnskabschefer/regnskabsmedarbejdere fra kommuner, regioner, sygehuse, universiteter, statslige institutioner m.f. EUROSTAT vil under besøget fokusere på følgende: Undersøgelse af risici Formelle aftaler med dataleverandører og andre deltagerer i EDP-processen Aktuelle og præcise beskrivelser af overgangen fra primærdata til ESA95- data. Komplet register over offentligt kontrollerede enheder Kontrol af processer og procedurer i hele produktionsprocessen Quality management framework EUROSTAT vil i samarbejde med medlemslandene fastlægge en minimumsstandard for, hvad et quality management system skal bestå af. Under de såkaldte upstreambesøg vil det blive kontrolleret, om de enkelte lande lever op til denne minimumsstandard. På nuværende tidspunkt er kun hovedpunkterne i systemet kendt: Vægt på et velfungerende beregningssystem Høj grad af accept blandt deltagerne og andre interessenter Konstant forbedring af design og processer Klar ansvarsfordeling og klare procedurer En mulighed er, at produktionsprocessen bliver formelt kvalitetscertificeret. Her tænkes fx på en ISO9001 certificering. 3.2 Kommissionens delegerede retsakt om sanktioner ved fejl i statistikken vedrørende offentlige finanser Rådsforordning nr. 1173/2011 om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i eurolandene, der trådte i kraft d. 13. december 2011, gav Kommissionen mandat til at vedtage en delegeret retsakt om sanktioner i tilfælde af tilsigtede fejl eller utilsigtede alvorlige fejl i fremstillingen af statistik vedrørende offentlige finanser ifm. EDP-indberetninger af gæld og underskud i eurolandene. 2

3 For at afskrække eurolandene fra tilsigtede fejl eller utilsigtede alvorlige fejl i fremstillingen af statistik vedrørende offentlige finanser ifm. EDP-indberetninger af gæld og underskud, pålægges der bøder på eurolande, der laver fejlbehæftede data. Bøderne, der kan udgøre op til 0,2 pct. af BNP, udmåles proportionalt ift. datafejlens natur, alvorlighed og varighed med et udgangspunkt på 5 pct. af datafejlen. Som nævnt vedrører Kommissionens delegerede retsakt eurolandene, men også kommende eurolande vil være omfattet med tilbagevirkende kraft fra retsaktens ikrafttræden. Retsaktens krav om en meget krævende nulfejlskultur i produktionen af statistik vedrørende offentlige finanser ifm. EDP-indberetninger af gæld og underskud nødvendiggør derfor, at man også i Danmark forud for en eventuel optagelse som euroland har sikret sig, at der er en stringent nulfejlskultur i produktionen og indberetningen af statistik vedrørende offentlige finanser. 4 Udenrigshandel med varer og tjenester 4.1 SIMSTAT - Kommissionens planer for Intrastat s afløser Siden efteråret 2011 har der under overskriften International Trade Package været drøftelser i EU-regi om Eurostat s intentioner om fremtidens set-up for udenrigshandelsstatistikken, herunder især om en mulig afløser for Intrastat (kaldet SIMSTAT ~ Single Market Statistics). For udenrigshandel med varer (UHV) består forslaget af to hovedelementer: At erstatte det nuværende forordningsbestemte krav om, at dataindsamlingen skal dække 95 procent af importen med et krav om, at landene skal levere statistically reliable figures. At gøre det obligatorisk for landene at give adgang til hinandens indsamlede eksportdata i form af identificerbare indberetninger på firmaniveau. Derimod bliver det ikke obligatorisk at bruge de udvekslede data fra andre lande i statistikproduktionen. Det vil sige, at medlemslandene fortsat kontrollerer og indberetter både importens og eksportens niveau. Eurostat ønsker, at indsamlingen af eksportdata fremover udvides med data om importørens ID-nr. Det betyder, at handlen ikke blot skal opdeles efter vare og land, men også efter hver enkelt kunde. Formålet er dels, at give partnerlandet mulighed for at identificere operatørerne, hvis det ønskes at bruge spejldata i en Single Flow produktionsproces, og dels at kunne koble med data fra erhvervsstatistikkerne. Desuden forventes det, at varens oprindelsesland og evt. andre variable, der p.t. er frivillige i Intrastat-forordningen og derfor ikke indsamles i Danmark, kan blive obligatoriske. I drøftelserne har det desuden været foreslået at reducere detaljeringsgraden fra KN8 (ca varer) til HS6 (ca varer), men det forventes, at KN8 fastholdes. Tilsvarende har det været drøftet, at reducere frekvensen for detaljerede opgørelser, men det forventes p.t. at forblive månedligt. Eurostat knytter SIMSTAT-projektet sammen med et projekt om etablering af en ny EU-retsakt for al erhvervs- og udenrigshandelsstatik (den såkaldte FRIBS ), der ventes fremsat til Rådet og EP ultimo 2013 mhp. vedtagelse i 2015 samt et projekt om implementering af et IT system til udveksling af mikrodata. Efter Eurostat s tidsplaner skal projekterne afsluttes i Trade Package indeholder også et langsigtet mål om at justere balancen mellem UHV og udenrigshandel med tjenester (UHT), så den svarer bedre til deres respektive betydning i økonomien. I første række vil der blive arbejdet på at knytte UHT med data fra erhvervsregistret (dvs. branche, beskæftigelse mv.) og erhvervsstatistikkerne 3

4 (fx FATS). I anden række vil der blive arbejdet på at udbygge detaljeringsgraden i UHT baseret på CPA (3-cifret). 4.2 Fremrykning af statistikken for udenrigshandel med tjenester Fra og med offentliggørelsen d. 8. maj 2012 er den kvartalsvise offentliggørelse af udenrigshandel med tjenester fremrykket med en måned, så den nu udkommer 40 dage efter kvartalet mod 70 dage tidligere. Fremrykningen afspejler primært et ønske om at forbedre statistikkens aktualitet, men også et ønske om at øge sammenligneligheden med Udenrigsøkonomis øvrige Nyt er. De udkommer på samme tidspunkt, idet fremrykningen indebærer, at kvartalets sidste måned svarer til den aktuelle måned i Nyt for Betalingsbalance og Nyt for Udenrigshandel med varer. Fremrykningen forventes at bidrage til at øge opmærksomheden omkring tjeneste Nyt en. Fremrykningen påvirker ikke revisionerne af den totale tjenestehandel, idet totalerne allerede i dag offentliggøres månedligt i Nyt for Betalingsbalancen. Med henblik på at afklare konsekvenserne af en fremrykning for statistikkens kvalitet på tjenestegruppeniveau, er der gennemført en revisionsanalyse på data for 2010 og Analysen viser, at revisionerne efter første offentliggørelse ikke forventes at stige væsentligt. 5 Detailomsætningsindekset Servicestationer Som noget nyt indgår servicestationer i Danmarks Statistiks detailomsætningsindeks. Servicestationerne (tankstationer) har de seneste 12 måneder stået for ca. 8 pct. af den samlede detailomsætning, fordelt på både brændstof og kiosksalg. Servicestationernes brændstofsalg er nu inkluderet i varegruppen andre forbrugsvarer med en andel på 14 pct. af omsætningen. Kiosksalget hos servicestationerne udgjorde ca. 5 pct. af omsætningen i varegruppen fødevarer og andre dagligvarer. Andre forhold De nye tal for servicestationer er en væsentlig grund til ændringerne i tallene for omsætningens udvikling. Men også en række andre forhold har haft betydning for ændringerne, bl.a.: Alle måneder fra januar 2009 og frem er genberegnet for alle brancher. Her er inkluderet sent indberettede data, der ikke tidligere har været med i tallene. En række brancher er også genberegnet for hele eller dele af perioden , herunder nogle brancher, der tidligere helt manglede tal for årene før De indberettende virksomheders brancher er revideret tilbage i tid. I beregningen af detailomsætningsindekset benyttes måned-til-måned kædning. Starttidspunktet for denne kædning er ændret til januar Der er foretaget ny sæsonkorrektion af hele tidsserien, hvilket har stor betydning for de seneste måneders tal. Internethandel De nyeste tal viser, at omsætningen i branchen for deciderede internetbutikker (branche , der også omfatter postordreforretninger) blev fordoblet fra 2005 til Mange virksomheder, der hører til i denne branche, har tidligere været placeret i brancher for virksomheder hovedsagligt med detailsalg i fysiske butikker. Det har været den væsentligste årsag til, at udviklingen i branchen tidligere var kraftigt undervurderet. 4

5 Internetbutikker stod det seneste år for 1,6 pct. af den samlede detailomsætning. Dette giver imidlertid ikke det fulde billede af nethandlens andel af den samlede detailhandel, idet mange virksomheder i andre brancher supplerer deres handel i fysiske butikker med en netbutik. Omsætningen fra disse virksomheder opdeles p.t. ikke i forhold til, om den kommer fra nethandel eller handel i fysiske butikker. Hurtigere offentliggørelse Danmarks Statistik har ambitioner om at fremrykke offentliggørelsen af Detailomsætningsindekset med 10 dage. En måned senere vil så blive offentliggjort foreløbige branchetal (43 delbrancher) og yderligere en måned senere offentliggøres endelige branchetal. Det er således håbet allerede at kunne offentliggøre de foreløbige tal for maj i uge Firmaernes køb og salg (FIKS) Fra medio juli 2012 (dvs. offentliggørelse af FIKS for maj 2012) vil der igen blive offentliggjort tal for fire variable i statistikbanken (Salg i alt, Indenlandsk salg, Køb i alt, Indenlandsk køb). De eksisterende tabeller bliver afsluttet, og der bliver oprettet nye tabeller, som følge af at der fra 2009 til 2010 er konstateret databrud. Serien vil forhåbentlig kunne tilbageregnes til De offentliggjorte tal vil være baseret på en maskinel bearbejdning af virksomhedernes indberetninger til SKAT med et minimum af manuel forædling. Det betyder, at de opgjorte variable afspejler SKAT s definitioner af felterne på momsblanketten, samt virksomhedernes fortolkning heraf. Fra 1. januar 2010 sker eksport af tjenesteydelser som hovedregel med omvendt betalingspligt (dvs. ekskl. moms), mens denne post tidligere var momspligtig i Danmark og dermed indgik i indenlandsk salg. Dette giver et databrud i den momsdata-baserede opgørelse af import og eksport samt indenlandsk køb og salg fra 2009 til Fra medio 2011 er der yderligere sket en underopdeling af Rubrik B varer. På TastSelv momsangivelsen vil der være følgende rubrikker fra 3. august 2011: Rubrik A - varer. Værdien uden moms af varekøb i andre EU-lande. Rubrik A - ydelser. Værdien uden moms af ydelseskøb i andre EU-lande. Rubrik B - varer - indberettes til "EU-salg uden moms". Værdien af varesalg uden moms til andre EU-lande. Rubrik B - varer - indberettes ikke til "EU-salg uden moms". Værdien af fx installation og montage, fjernsalg og nye transportmidler til ikke momsregistrerede kunder uden moms til andre EU-lande. Rubrik B - ydelser - indberettes til "EU-salg uden moms". Værdien af visse ydelsessalg uden moms til andre EU-lande. Rubrik C - Værdien af andre varer og ydelser, der leveres uden afgift her i landet, i andre EU-lande og i lande uden for EU, jf. momsbekendtgørelsens 52, stk. 10. De virksomheder, der har udfyldt Rubrik B - varer - indberettes til "EU-salg uden moms" eller Rubrik B - ydelser - indberettes til "EU-salg uden moms" skal specificere disse i en særskilt angivelse til "EU-salg uden moms" (tidligere kaldet Listesystemet). I forbindelse med vores gennemgang af FIKS-produktionssystemet er der identificeret enkelte uhensigtsmæssigheder i data- og sagsbehandlingen, men ikke af en størrelsesorden, som kan forklare den afvigende udvikling i de implicitte tal for eksport mv., som var årsagen til at offentliggørelse af Salg (og Køb) i alt blev afbrudt. Dette forhold må i stedet ovevejende tilskrives ændret indhold af felterne på momsblanketten, virksomhedernes ændrede organisation og ændret indberetningsadfærd i virksomhederne. 5

6 Månedstallene vil fremover blive offentliggjort på 19-, 36- og 127-standardgrupperingerne samt på NYT-opdelingen. Da det er konstateret, at for en lang række af de 6- cifrede brancher er der ingen eller kun ganske få virksomheder, der indberettet månedligt, vil der fremover kun blive offentliggjort kvartalstal på 6-cifret brancheniveau. 7 ADAM 40 år ADAM-modellen simulerede første gang i 1972, og det er i den anledning valgt at markere et 40 års-jubilæum med en reception for modelgruppens tidligere medarbejdere samt samarbejdspartnere. Receptionen afholdes mandag den 18. juni kl. 14 i Danmarks Statistiks foredragssal. Der vil være korte taler af afdelingschef Birgitte Anker fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvorunder Danmarks Statistik er placeret, af fhv. departementschef Jørgen Rosted, der var med til at introducere ADAM i Finansministeriet, samt af afdelingschef Ib Hansen, der har lavet ADAMs simulationsprogram Pcim. 6