Meddelelser december 2012

Transkript

1 Danmarks Statistik, Økonomisk Statistik 28. november 2012 PUD/- Akt.nr. Til mødet i Brugerudvalget for Økonomisk Statistik, pkt. 2 Meddelelser december Revision2014 Hovedrevisionen af nationalregnskabet, der er opdelt i en data- og metoderevision samt en manualrevision, løber frem til september Projektet skrider planmæssigt frem, og data- og metoderevisionsdelen er godt undervejs. Manualrevisionsdelen, dvs. overgang til ESA2010-manualen og det dertilhørende transmissionsprogram, er ligeledes i gang. Således er der i efteråret defineret de manualændringer, der skal indføres, og de dertilhørende projekter. Nogle af ændringerne er allerede implementeret. I 2013 vil fokus rette sig mod implementering af manualændringerne, ligesom overvejelser omkring publicering af resultaterne vil påbegyndes. 2 Eksportudviklingen i nationalregnskabet Dagbladet Børsen bragte mandag den 3. september en artikel med overskriften Eksporten undervurderet med 63 mia. kr.. Den angiver, at Danmarks Statistiks nationalregnskab ifølge LO overvurderer prisudviklingen på eksporten og derfor har undervurderet væksten i den danske eksport med 63 mia. kr. siden Som reaktion på artiklen udsendte Danmarks Statistik samme eftermiddag en pressemeddelelse, som afviste kritikken. På Danmarks Statistiks initiativ afholdtes onsdag den 12. september et møde med LO s økonomer. Der var enighed om, at a) der er tale om betydelige sammensætningseffekter b) for de varegrupper, hvor vi kan sammenligne prisudviklingen for eksporten med hjemmemarkedet på baggrund af indsamlede priser, er der ingen indikation af bias. For de fleste varegrupper er prisudviklingen ens; for nogle er prisudviklingen størst for hjemmemarkedet, for andre størst for eksportmarkedet. Det er fortsat Danmarks Statistiks opfattelse, at manglen på et egentligt, velfunderet eksportprisindeks på detaljeret niveau medfører en vis usikkerhed for så vidt angår nationalregnskabets opgørelse af mængdeudviklingen i eksporten. Analyserne har imidlertid bekræftet den hidtidige opfattelse af, at denne usikkerhed er begrænset, og at der ikke er påviselige tegn på en decideret bias i opgørelserne. Under hensyntagen til de øvrige usikkerhedsmomenter, der er i nationalregnskabsopgørelserne, vurderes det derfor ikke optimalt under de givne ressourcemæssige rammer at prioritere udviklingen af et detaljeret eksportprisindeks. Udviklingen i bytteforholdet I tilknytning til den af LO rejste problemstilling har flere ledende økonomer påpeget, at det danske bytteforhold over for udlandet (for varer) ifølge nationalregnskaberne siden 2000 har udviklet sig betydeligt mere positivt end i de lande, vi normalt sammenligner os med (med undtagelse af Norge). Økonomerne har i den forbindelse rejst spørgsmålet, om der eventuelt kan

2 være målefejl i nationalregnskabets beregninger af prisudviklingen på eksporten. Produktivitetskommissionen har tilkendegivet, at den vil gennemføre en analyse af, i hvilket omfang sammensætningseffekter har spillet en rolle for udviklingen i det samlede bytteforhold, herunder ikke mindst det forhold, at Danmark i modsætning til de fleste andre lande, vi normalt sammenligner os med ikke har en betydelig nettoimport af energi. Prisstigningerne på energi siden 2000 er betydeligt højere end gennemsnittet for de øvrige varegrupper. 3 Formuestatistik på individniveau I 2013 indledes arbejdet med at opstille en formuestatistik på individniveau, som vil give mulighed for at belyse formuerne i forskellige typer af danske husholdninger. Statistikken er en udbygning af den hidtil offentliggjorte statistik om husholdningernes formuekomponenter, der har bygget på oplysninger fra selvangivelserne indsamlet af SKAT. Udviklingsarbejdet, der kan ses som en udmøntning af anbefalinger i den såkaldte Stiglitz-Sen-Fitoussi-rapport, gennemføres i 2013 med støtte fra Danmarks Nationalbank. Der er nedsat en styregruppe for projektet med deltagelse af Danmarks Nationalbank, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Danmarks Statistik. Styregruppen vil i nær fremtid prioritere de områder, der skal arbejdes med i Det kan bl.a. dreje sig om individbaserede, tidstro markedsværdier af biler og boliger og værdien af befolkningens pensionsformuer i de såkaldte arbejdsmarkedspensioner, dvs. de meget udbredte overenskomstregulerede, opsparingsbaserede pensionsordninger, og værdien af tjenestemandspensioner. 4 Fiskale data Et direktiv fra 2011 skal styrke budgetdisciplinen, koordineringen af den økonomiske politik og overvågningen af makroøkonomiske ubalancer; direktivet er en del af den såkaldte six-pack. Den første del af direktivet vedrører offentliggørelser af regnskabstal, som kan give Eurostat et tidligt fingerpeg om ubalancer i form af for store offentlige underskud. Derfor skal medlemslandene fra 2014 offentliggøre månedlige regnskabstal for stat og sociale kasser og fonde samt kvartalsvise regnskabstal for kommuner og regioner. Den anden del af direktivet vedrører offentliggørelser, som skal give indikationer om risikoen og størrelsen ved offentlige forpligtelser. Det vedrører offentlige garantier, misligholdte lån, forpligtelser i relation til offentlige virksomheder, pensionsforpligtelser mv. Offentliggørelsen skal ske på en hjemmeside, idet medlemslandene selv kan vælge formen. Eurostat anbefaler dog, at finansministerierne er ansvarlige for offentliggørelsen. 5 Nyt indberetningsskema for udenrigshandel med tjenester En række internationale manualer heriblandt IMF s betalingsbalancemanual (BPM6) og FN s manual for udenrigshandel med tjenester (MSITS2010) er blevet opdateret og indarbejdet i kravene til EU-indberetningerne i I 2

3 den forbindelse er der behov for en opdatering af skemaet for indberetning af udenrigshandel med tjenester (UHT) i Ændringerne i de internationale manualer vil bl.a. medføre væsentlige ændringer i sondringen mellem varer og tjenester i betalingsbalancen: merchanting (køb og videresalg af varer i udlandet) flyttes fra tjenesteposten til vareposten, mens reparation og lønforarbejdning flyttes fra varer til tjenester. Kun den sidstnævnte ændring giver anledning til ændringer i dataindsamlingen sammenlignet med den nuværende situation. I forbindelse med lønforarbejdning (af råvarer ejet af andre) skal der indsamles oplysning om køb/salg af forarbejdningsydelsen. Endvidere skal der indsamles oplysninger om råvarer købt af danske virksomheder i udlandet til forarbejdning i udlandet, samt oplysninger om salg af varer, der ikke returnerer til Danmark efter forarbejdning i udlandet. Råvarekøb og salg af de forarbejdede varer indgår i betalingsbalancens varebegreb. I forbindelse med de nye indberetningskrav er antallet af tjenestekategorier øget, hvilket medfører, at skemaet vil få omkring 10 nye kategorier. Der er især ændringer inden for videntjenester handel med licenser/rettigheder samt forskning og udviklingstjenester mv., hvor detaljeringsgraden øges. Det vurderes, at ændringerne øget detaljeringsgrad og ændret afgrænsning blot vil medføre en begrænset stigning i indberetningsbyrden. 6 Nye boligprisindeks I 2012 er der vedtaget en kommissionsforordning, der forpligter medlemslandene til at producere to typer af prisindeks for husholdningernes køb af ejerboliger. OOH-indeksene Den første type indeks er prisindeks for husholdningernes køb af ejer- og andelsboliger fra andre sektorer der både omfatter omkostninger ved køb af boliger, og omkostninger til ombygninger/renoveringer af boligerne. Disse indeks går under navnet OOH-indeks (Owner-Occupied Housing). Prisindeksene skal udarbejdes efter krav, der potentielt gør dem egnet til at blive inkluderet i HICP; men først om fem år skal Eurostat levere en rapport, der giver anbefalinger om, hvorvidt OOH-indeksene skal indarbejdes i HICP. Fordelingen af boligmarkedet på leje- og ejerboliger varierer kraftigt EUlandene i mellem. Modsat lejeboliger har ejerboliger hidtil ikke været dækket af HICP i landene, hvilket medfører risiko for lavere grad af sammenlignelighed. OOH-indeksene skal bygge på faktiske transaktionsomkostninger og skal også dække omkostninger i forbindelse med køb af boliger, fx advokatbistand, ejendomsmæglersalærer og tinglysningsgebyrer. Herudover skal der udarbejdes prisindeks for omkostninger til reparation og ombygning af boliger samt for omkostninger til forsikring af boliger. OOH-indeksene skal leveres til Eurostat senest pr 3. kvartal 2014, og indeksene skal føres tilbage til 1. kvartal

4 HPI-indeksene Den anden type indeks, som forordningen forpligter medlemslandene til at udarbejde, er prisindeks for husholdningers køb af boliger fra alle sektorer (House Price Index, HPI). HPI dækker således også ejer- og andelsboliger handlet mellem private husholdninger, modsat OOH-indeksene. Siden 2008 har Danmarks Statistik arbejdet med at udvikle HPI-indeks. Dette arbejde har været delvist finansieret af Eurostat. HPI-indeksene skal splittes op i købet af: nybyggede boliger boliger, der tilgår husholdningssektoren fra andre sektorer (fx når en kommune frasælger tidligere lejeboliger) eksisterende boliger HPI benyttes allerede af Kommissionen i overvågningen af landenes økonomier (Macroeconomic Imbalance Procedure). HPI skal leveres til Eurostat på minimum kvartalsbasis med en tidsforsinkelse på højst 85 dage efter kvartalets udløb. I den eksisterende ejendomssalgsstatistik bliver boligernes ejendomsvurdering brugt i beregningen af prisindeks for købet af ejerboliger. Hidtil er samme metode blevet anvendt i de eksperimentelle HPI- og OOH-indeks. Da ejendomsvurderingerne kun bliver opdateret en gang om året, betyder det, at prisindeks for nybyggede boliger alene kan beregnes med en tidsforsinkelse på op til et år. Det vil derfor være nødvendigt at finde en helt ny beregningsmetode til prisindeks for nybyggede boliger. Her vil Danmarks Statistik gennemføre et pilotforsøg med at konstruere et hedonisk indeks for nybyggede boliger. Andelsboliger Først i slutningen af 2011 blev det klargjort, at andelsboliger også skal dækkes af prisindeks ifølge forordningen. Der findes ingen registre med salgspriser på andelsboliger, og en helt ny statistik vil skulle opbygges helt fra bunden med tilhørende dataindsamling hos fx andelsboligforeningerne. 7 Ny sektorkode i beskæftigelsesstatistikkerne Danmarks Statistik har i 2011 og 2012 gennemført et projekt vedr. sektoroplysningerne i Det Erhvervsstatistiske Register (ESR). Projektet har haft til formål at forbedre kvaliteten af sektoroplysningen og omlægge sektoroplysningen til ESA2010 sektorer. Fra 1. januar 2013 vil ESR indeholde ESA2010- sektorkoder, og denne oplysning vil kunne føres tilbage til 1. januar I Nationalregnskabet og i statistikken vedr. offentlige finanser vil den nye sektorkode blive anvendt i forbindelse med de opgørelser, der publiceres i september I beskæftigelsesstatistikkerne vil de nye sektorkoder blive anvendt allerede i løbet af 1. halvår 2013, og den nye sektoropdeling i beskæftigelsesstatistikkerne vil blive ført tilbage til Non-profit institutioner rettet mod husholdninger Den nye sektorkode indeholder en for ESR helt ny sektor, non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH), og derudover er den nye 4

5 sektorkode er ret detaljeret. Beskæftigelsesstatistikkerne vil kun blive opdelt på nogenlunde samme detaljeringsniveau mht. sektorer som hidtil, men beskæftigelsen i NPISH vil dog blive publiceret i nogle af statistikkerne. Omflytning af beskæftigelse mellem sektorer Med den nye sektorkode flyttes en del beskæftigelse mellem sektorerne. Det skyldes både nye kriterier for placering i sektorer og kvalitetsforbedringer i tildelingen af sektorkoden til de enkelte virksomheder og institutioner. For at belyse omfanget af forskydningerne er fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i november 2010 iflg. Beskæftigelse for lønmodtagere fordelt efter både gammel og ny sektorkodning. Med den nye sektorkode forøges beskæftigelsen i den private sektor med ca fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i forhold til den gamle sektorkodning, svarende til 3 pct. Det er en følge af, at NPISH har ca fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, mens private virksomheder får ca færre fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere end med den gamle sektorkodning. Modstykket hertil er, at beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service bliver mindre. Fuldtidsbeskæftigelsen i staten reduceres med ca , i regionerne med ca , og i kommunerne med ca , mens beskæftigelsen i sociale kasser og fonde er stort set uændret. Samlet reduceres antallet af fuldtidsbeskæftigelse lønmodtagere i offentlig forvaltning og service dermed med ca , hvilket svarer til en reduktion på 5 pct. 8 Revision af arbejdstidsregnskabet Revision som følge af nye datakilder Arbejdstidsregnskabet (ATR) offentliggøres med såvel et revideret kvartalsregnskab som et revideret årsregnskab i december i år. Baggrunden for revisionen er, at de væsentligste kilder til ATR er faldet bort, heriblandt de årlige oplysninger fra det centrale oplysningsseddelregister (COR), der tidligere lå til grund for den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) og erhvervsbeskæftigelsen (EBS). Den månedlige indikator af A-indkomst (MIA), som tidligere har været anvendt som kilde til korttidsstatistik, er ligeledes bortfaldet. Det samme gælder ATP-statistikken og lønsumsopgørelsen, der med det nye regnskab er blevet erstattet af statistikker, der alle bygger på e-indkomst som kilde - herunder de nye opgørelser af RAS, EBS og beskæftigelse for lønmodtagere (BfL). Brugen af e-indkomst fører til mere præcise og konsistente opgørelser mht. såvel niveauer som udviklinger over tid, idet oplysningerne om e-indkomst foreligger månedligt. Tidsserien for det nye ATR går tilbage til 1. kvartal Databrud mellem 2007 og 2008 Revisionen medfører nye niveauer for alle variabler i ATR. Med de nye tidsserier sker der derfor et brud i forhold til tidligere, fordi niveauet nu er dannet på grundlag af de nye e-indkomst-statistikker. I de hidtidige ATR opgørelser var de seneste strukturdata fra I det reviderede ATR er der indarbejdet strukturdata for 2008, 2009 og

6 Ny populationsafgrænsning Niveauerne i det reviderede ATR ændres også, fordi populationen er ændret. Populationsændringen indebærer dels, at personer under 15 år nu indgår, dels og mere væsentligt at ATR nu ikke alene inkluderer dem, der bor i Danmark, men også dem, der bor i udlandet, men er skattepligtige i Danmark. Ny klassifikation forøger beskæftigelsen En anden forskel i forhold til den hidtil offentliggjorte ATR er, at der i det reviderede ATR er indarbejdet en kommende revision af RAS. Det indebærer en forøgelse af antal beskæftigede, idet nogle personer på orlov, der tidligere blev klassificeret som uden for arbejdsstyrken, nu inddrages som midlertidigt fraværende fra beskæftigelse og dermed klassificeres som beskæftigede. Det drejer sig om personer, der ikke får løn under orlov, men kommer fra en lønnet beskæftigelse. I forbindelse med arbejdet med arbejdsmarkedsregnskabet er der udviklet en procedure til at foretage denne forbedrede afgrænsning af beskæftigelsen. Betalte og præsterede timer Den største metodemæssige ændring er sket ved beregning af timer i ATR, der nu tager udgangspunkt i de betalte timer i e-indkomst, mens lønstatistikken bruges til at konvertere disse til præsterede timer. Fordelingen af timer hen over årets 12 måneder beregnes vha. oplysninger om betalte timer i BfL hen over året og præsterede timer i AKU hen over året. Lønsum Begrebsmæssigt er lønsummen i ATR ændret, idet den nu er identisk med den nye lønsum i EBS. Lønsummen i ATR indeholder kun den fondede pensionsoptjening, men indtil videre ikke optjening af tjenestemandspension. Grunden til dette er, at Danmarks Statistik endnu ikke entydigt kan afgrænse grupperne erhvervsaktive tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår og heller ikke har et system til at imputere optjeningsbidrag på individniveau for disse grupper. Når dette system er udviklet, vil optjeningsbidrag til tjenestemandspension blive indarbejdet som en del af lønsummen i ATR. I de kommende år vil der i ATR blive arbejdet på bl.a.: at indarbejde den nye sektorkode fra erhvervsregisteret, at få en bedre belysning af orlov fra beskæftigelse hen over året, at beregne og indarbejde imputerede optjeningsbidrag til tjenestemandspension og at få en bedre belysning af grænsearbejde. 9 Nationalregnskabskursus Det næste kursus i nationalregnskab finder sted 7-8. marts Formålet med kurset er at give deltagerne en generel introduktion til hele nationalregnskabs systemet. Kurset er annonceret på Danmarks Statistiks hjemmeside ( Udvalgets medlemmer vil desuden modtage en mail med oplysninger vedrørende kurset til videredistribuering blandt medarbejderne. Kurset koster kr., og der er tilmeldingsfrist 25. februar. 6