Fanget mellem to verdner- når livet begrænses

Transkript

1 2014 Fanget mellem to verdner- når livet begrænses Et kvalitativt studie, der belyser hvilke omgivelsesmæssige faktorer, som påvirker asylansøgeres mulighed for udøvelse af meningsfulde hverdagsaktiviteter på et asylcenter. Affektiv Kognition Fysisk Fritid

2 Forfattere Louise Kühn Jensen Cathrine Hjorth Fogh Kirsten Gliemann Thastrup Metodevejleder Marianne Lyngmose Nielsen Ergoterapeut, cand. pæd. i pædagogisk antropologi, Adjunkt Uddannelsessted VIA University College Skejby Antal anslag Dato for aflevering Den 12. juni 2014 Illustration på forside CMOP-E modellen, tegnet af gruppe 13 (1). Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997

3 Sometimes I feel guilty, we left home in hope of a better and safe life, yes life is safe now, but it is not life -- Familie C linje

4 Resumé: Problembaggrund: Flere udenlandske studier viser, at der for flygtninge forekommer en udelukkelse fra at deltage i betydningsfulde aktiviteter, grundet flere faktorer, som er uden for den enkeltes kontrol. Dette kaldes ifølge Ann Wilcock aktivetsdeprivation. Eksempler på dette i Danmark er, at asylansøgere kun må arbejde under specifikke regler, at der er regler for hvor de må opholde sig, og at de har en begrænset økonomi, hvilket kan afskære dem fra flere betydningsfulde aktiviteter i hverdagen, mens de venter på at deres sag bliver behandlet. Formål: formålet med vores projekt, er at afdække hvilken betydning omgivelserne har for asylansøgernes mulighed for udøvelse af aktiviteter i hverdagen. Problemstilling: Hvilke omgivelsesmæssige faktorer har betydning for asylansøgeres mulighed for udøvelse af aktivitet på et dansk asylcenter? Design, materiale og metode: Projektet tog afsæt i en kvalitativ undersøgelse, med den fænomenologiske og hermeneutiske tilgang som videnskabeligt grundlag. Vi indhentede vores data gennem et deltagerobservationsstudie på fire dages varighed, suppleret med et interview. Vi har igennem projektet haft en teroristyret tilgang. Resultater: Det er tydeligt, at informanterne mangler aktivitet og struktur i deres hverdag. Vi er kommet frem til at det er de institutionelle omgivelser der sætter de fleste begrænsninger for asylansøgernes aktivitetsudøvelse, dog spiller de fysiske, sociale og kulturelle omgivelser også en rolle i asylansøgernes mulighed for at udøve aktiviteter. Asylansøgerne oplever aktivitetsdeprivation i deres hverdag, da de ikke har mulighed for at deltage i de aktiviteter de gerne vil. Konklusion: Vi konkluderer at informanterne bliver begrænsede i deres aktivitetsudøvelse på asylcentret, grundet deres omgivelser. Den største kilde til begrænsning for informanterne ligger i de institutionelle omgivelser. De faktorer der begrænser i de institutionelle omgivelser er hovedsagligt grundet, politiske bestemte retningslinjer på asylområdet. I de fysiske omgivelser mangler der faciliteter på centret, der opfordrer til udøvelse af aktivitet.

5 I de sociale omgivelser er sprogbarrieren den største begrænsning informanterne oplevede, da der er mange forskellige nationaliteter på centret, og kun få der taler engelsk. De kulturelle omgivelser, er domineret af informanternes manglende struktur og dette fører til, at informanterne oplever ens aktivitetsmønstre hver dag. Søgeord: Aktivitets frarøvelse, Occupational deprivation, Occupational Justice, asylansøgere og psykisk helbred.

6 Abstract: Problem Background: Foreign studies show that refugees suffer from exclusion from participation in meaningful activities, due to several factors which are beyond individual control. This is according to Ann Wilcock called occupational deprivation. Examples of this in Denmark are that asylum seekers may only work under specific rules, there are rules as to where they are allowed to live and they have a limited economy, which could cut them off from more meaningful activities of daily living, all this while waiting for their asylum case being processed. Purpose: The aim of our project is to determine what impact the environment has on asylum seekers lack of performance of everyday activities. Problem statement: What environmental factors affect the ability of asylum seekers pursuit of everyday activities in a Danish asylum center? Design, materials and methods: The project was based on a qualitative study with a phenomenological and hermeneutical approach to science. We collected our data through a participant observation study of four days, soup loam with an interview. We have had a theory based approach through the project. Results: It is clear that the informants lack activity and structure in their lives. We have come to the result that it is the institutional environment that puts most restrictions on asylum seekers' occupational performance; however the physical, social and cultural environment also plays a role in asylum seekers' ability to exercise activities. Asylum seekers are experiencing lack of activities in their daily lives because they do not have the opportunity to participate in the activities they would like.

7 Conclusion: We conclude that our informants are limited in their occupational performance at the center, due to the environmental limitations. The greatest source of limitation is found within the institutional environment. The factors that are limiting for the informants in the institutional environment are due to political restrictions in the asylum legislation. In the physical environment it is the lack of occupational facilities at the center that limits the informants. In the social environment the biggest barrier is the language difference, due to many different nationalities, and only a few residents speaking English. The cultural environment is dominated by the informants lack of structure and same patterns of activity every day. Keywords: Activity and occupational deprivation, Occupational deprivation, Occupational Justice, asylum seekers and mental health.

8 Læsevejledning Af hensyn til læsevenligheden i vores projekt har vi udarbejdet en læsevejledning. Dette har vi, fordi vi ønsker at give læseren en forståelse for ord og begreber, samt et overblik over forkortelser. I vores projekt har vi anvendt referencesystemet Vancouver. I projektet anvendes forkortelser, i overensstemmelse med retskrivningsordbogen Forfattere og modeller benævnes første gang ved deres fulde navn, hvorefter kun efternavnet eller forkortelsen skrives. De anvendte citater i opgaven er skrevet med kursiv og i anførselstegn. Hvor der er to citater sat sammen, angives det med; [.]. Bilag findes sidst i opgaven og henvisninger til disse findes i teksten. Bilagene er nummereret fortløbende. Gennem opgaven forkortes CMOP-E-modellen til CMOP-E. God læselyst! Louise Kühn Jensen Cathrine Hjorth Fogh Kirsten Gliemann Thastrup

9 Skema over forfatteransvar Afsnit: Forfatteransvar: Problembaggrund: Teori: - Asylansøgere i Danmark - Aktivitetsdeprivation - Psykisk helbred blandt asylansøgere - Ergoterapeutisk relevans - CMOP-E modellen - Occupational Justice Design, materiale og metode: Resultater: Louise Kirsten Kirsten Kirsten Cathrine Kirsten Louise, Cathrine og Kirsten Louise, Cathrine og Kirsten Diskussion af resultater: - Aktivitetsdeprivation - Mangel på struktur - Socialisering Diskussion af metode: Konklusion: Perspektivering: Louise Kirsten Cathrine Louise, Cathrine og Kirsten Louise, Cathrine og Kirsten Louise, Cathrine og Kirsten

10 Indholdsfortegnelse 1. Problembaggrund Asylansøgere i Danmark Aktivitetsdeprivation Psykisk helbred blandt asylansøgere Ergoterapeutisk relevans Problemstilling: Definition af nøglebegreber: Teori: CMOP-E-modellen De fysiske omgivelser De sociale omgivelser De institutionelle omgivelser De kulturelle omgivelser Occupational Justice Design, materiale og metode Design Materiale Udvælgelse af informanter Gatekeeper Metode Det videnskabelige grundlag Forforståelse Dataindsamling Feltarbejde i egen kultur Deltagerobservation Interviewguide Udførelse af interview Transskription Databearbejdning... 16

11 3.4 Etiske overvejelser Litteratursøgning Resultater Præsentation af asylcenteret Præsentation af informanter Præsentation af resultater De institutionelle omgivelser De fysiske omgivelser De sociale omgivelser De kulturelle omgivelser Andre fund: Opsamling af resultater Diskussion Diskussion af resultater Aktivitetsdeprivation Mangel på struktur Mangel på sociale aktiviteter Diskussion af metode Design Materiale Metode: deltagerobservation Metode: Interview Opsamling Konklusion Figur 5. Begrænsende faktorer i omgivelserne Perspektivering Referencer: Bilag 1: Poster til X asylcenter Bilag 2: Samtykkeerklaring deltagerobservation Bilag 3: Interviewguide Bilag 4: Samtykkeerklæring interview Bilag 5: Transskriptionsregler Bilag 6: Matrice over meningskondensering... 61

12 Bilag 7: Søgestrategi Bilag 8: Valg af informationskilde Bilag 9: Matrix over litteraturvalg... 66

13 1. Problembaggrund 1.1 Asylansøgere i Danmark Danmark tager årligt imod et vist antal asylansøgere og flygtninge (2). Mange danskere går i den tro, at Danmark er et nemt land at komme ind i, men dette er ikke tilfældet. Danmarks flygtningepolitik er meget stram, og Danmark har endda været forgangsland, når det drejer sig om at begrænse asylansøgeres antal (2). I 2013 var der samlet set asylansøgere i Danmark. Asylansøgerne kommer fra flere forskellige lande, men flest fra Syrien, Rusland og Somalia (3). For at opnå asyl i Danmark skal asylansøgeren opfylde de betingelser der er nævnt i FN s Flygtningekonvention, som Danmark underskrev i 1951 (4). Den procedure der følges, når en udlænding kommer til Danmark og søger asyl er, at Rigspolitiet skal forsøge at fastlægge asylansøgerens identitet, nationalitet og rejserute (5). Ud fra disse oplysninger kan de undersøge om asylansøgeren allerede har været i kontakt med udlændingemyndighederne i et andet EU-land. Hvis dette er tilfældet kan ansøgeren sendes tilbage til dette land i henhold til Dublin-forordningen (5). Når det er besluttet at en asylansøger kan få sin sag behandlet i Danmark, skal asylansøgeren være indkvarteret i et af landets asylcentre, indtil deres asylsag er færdigbehandlet (6). De fleste af landets asylcentre bliver drevet af Dansk Røde Kors (6). Røde Kors står for asylansøgernes undervisnings, aktiverings og sundhedstilbud (7). Udover den undervisning og de opgaver, asylansøgerne har mulighed for at deltage i, er der også mulighed for at de kan hjælpe de ansatte på asylcentret med mindre opgaver, som f.eks. reparation af bygninger og vedligeholdelse af fællesarealer. Dette kaldes intern aktivering (8). På trods af den undervisning og de opgaver, som asylansøgerne har mulighed for at udføre, oplever de problematikker med at fylde deres dag ud med aktiviteter som giver mening (9). Nogle asylansøgere der kommer til Danmark føler sig isoleret, mange er torturofre og mange har behov for psykiatrisk hjælp, som det danske samfund måske ikke kan tilbyde (2). Dette fremgår af en nyligt udarbejdet ph.d. afhandling "Daily occupations among asylum seekers - experience, performance and perception" skrevet af ergoterapeut Anne- Le Morville (9).

14 1.2 Aktivitetsdeprivation Ifølge Morville oplever mange asylansøgere frarøvelse af aktivitet under deres ophold på asylcenter. Afhandlingens resultater viser, at asylansøgere oplevede problemer med at udfylde deres hverdag og holde sig beskæftiget. Deres gøremål har ofte det ene mål at glemme de oplevelser de har haft, men det er ikke noget, som giver den store mening for dem (10). Denne mangel på betydningsfulde aktiviteter for asylansøgere kaldes også aktivitetsdeprivation. Ifølge den australske ergoterapeut Ann Wilcock defineres aktivitetsdeprivation som: the influence of an external circumstance that keeps a person from acquiring, using or enjoying something (11) s En anden ergoterapeut der beskæftiger sig med aktivitetsdeprivation er australske Gail Elizabeth Whiteford. I artiklen Understanding the occupational deprivation of refugees: a case study from Kosovo (12), fremhæver Whiteford, at der for flygtninge forekommer en udelukkelse fra at deltage i betydningsfulde aktiviteter, grundet flere faktorer, som er uden for den enkeltes kontrol. Eksempler på dette i Danmark er, at asylansøgere kun må arbejde under specifikke regler, at der er regler for hvor de må opholde sig, samt at de har en begrænset økonomi. Dette kan afskære dem fra udøvelse af flere betydningsfulde aktiviteter i hverdagen, mens de venter på at deres sag bliver behandlet. Whiteford påpeger tre faktorer som er medvirkende til asylansøgernes oplevelse af aktivitetsdeprivation. For det første befinder mange af asylansøgerne sig i en venteposition, hvor de hverken kan gøre fra eller til, mens deres sag behandles og er i den periode underlagt regler blandt andet vedrørende muligheden for arbejde. For det andet tilføjer hun, at asylcentre ofte ligger i øde områder udenfor byer, hvorved de ikke har samme mulighed for at udføre basale dagligdags aktiviteter. For det tredje er det en nødvendighed at kigge på asylansøgernes psykiske helbred, for at forstå deres behov, da mange af dem lider af Post Traumatisk Stress Syndrom (PTSD), depression og andre psykiske lidelser (12).

15 1.3 Psykisk helbred blandt asylansøgere Ifølge Center for Udsatte Flygtninge, lider 34 % af de flygtninge der kommer til Danmark af PTSD (13). I studiet Selvmord og selvmordsadfærd blandt asylansøgere i Danmark i perioden , skrevet af psykolog Mia Antoni Stæhr og overlæge Ebbe Munk-Andersen, viste det sig, at antallet af selvmordsforsøg var 3-4 gange større hos asylansøgere, end hos den øvrige del af befolkningen i den periode. Det påpeges i artiklen, at et afslag på asyl kombineret med lang ventetid, er en medvirkende faktor til at udløse selvmordsadfærd. Ydermere påvises det, at den psykiske sårbarhed blandt asylansøgere øges med opholdstiden i asylsystemet (14). Speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Bente Rich og speciallæge i almen medicin Helge Bønløkke, belyser desuden i artiklen "Lægeetik under pres" (15), problematikken med psykisk syge asylansøgere. De finder at grundet: boligforholdene ofte er meget trange, der er kun begrænsede muligheder for aktiviteter, som kan skabe en meningsfyldt hverdag, og samtidig er asylansøgernes fremtid meget usikker" (15), er asylansøgerne udsat for et større psykisk pres og er derfor i større risiko for at udvikle psykiske lidelser (15). 1.4 Ergoterapeutisk relevans De betydningsfulde aktiviteter man deltager i, påvirker den følelse af livskvalitet man har (16). Som ovenstående afsnit beretter, sætter omgivelserne på asylcentrene begrænsninger for udførelsen af aktiviteter, som giver mening for den enkelte. Ergoterapeuter arbejder ud fra teorier omhandlende de omgivelser mennesket befinder sig i, samt hvilken betydning omgivelserne har for det enkeltes menneskes mulighed for at udøve aktiviteter. Ifølge modellen: Canadian Model Of Performance and Engagement (CMOP-E-modellen) (1), er mennesket omgivet af de, fysiske, institutionelle, kulturelle og sociale omgivelser. Disse omgivelser rummer faktorer som påvirker aktivitetsudøvelsen og kan enten være hæmmende eller fremmende for udførelsen af aktivitet.

16 Udøvelsen af betydningsfulde aktiviteter og omgivelserne, er altså påvirkelige af hinanden. Omgivelserne påvirker de betydningsfulde aktiviteter, men de betydningsfulde aktiviteter påvirker igen omgivelserne (16). Betydningsfulde aktiviteter giver det enkelte menneske en oplevelse af glæde og har samtidig betydning for menneskets sundhed. Derfor er det en antagelse indenfor ergoterapi, at manglende muligheder for at deltage i betydningsfulde aktiviteter, kan have konsekvenser for menneskets sundhed (16). Asylansøgere i Danmark er som tidligere nævnt frarøvet betydningsfulde aktiviteter i deres hverdag. Ifølge Townsend og Polatajko (16), finder tab af betydningsfulde aktiviteter sted, når mennesker ikke længere kan deltage i deres normale rutiner og aktiviteter. Et tab af betydningsfulde aktiviteter kan have negative konsekvenser for den enkeltes sundhed og trivsel (16). På baggrund heraf vil asylområdet være et oplagt arbejdsfelt for ergoterapeuter, da de netop arbejder med muliggørelse af menneskelige aktiviteter, og tilstræber at skabe lige forhold for aktivitet og deltagelse i hverdagen for alle mennesker (16). Netop derfor er ergoterapeuter en relevant faggruppe i arbejdet med asylansøgere. Dette beskriver lektor i ergoterapi Helen Claire Smith i artiklen: Feel the Fear and Do it Anyway : Meeting the Occupational Needs of Refugees and People Seeking Asylum (17). Hun begrunder dette med, at ergoterapeuter har en forståelse for aktivitet og muliggørelse af aktivitet, som andre faggrupper ikke besidder (17). 1.5 Problemstilling: Hvilke omgivelsesmæssige faktorer har betydning for asylansøgeres mulighed for udøvelse af aktivitet i hverdagen på et dansk asylcenter? Definition af nøglebegreber: Omgivelsesmæssige faktorer: "Er alle aspekter af den ydre eller udvendige verden, der danner konteksten for et individs liv, fysisk, socialt og holdningsmæssigt" (18). Asylansøger: En asylansøger er en udlænding, som søger om ret til at opholde sig som flygtning i et andet land og blive beskyttet af dette land, men som endnu ikke er blevet anerkendt som flygtning (19).

17 Udøvelse: "Den faktiske udførelse af en betydningsfuld aktivitet" (1). Aktivitet: Er et individs udførelse af en opgave eller en handling, et sæt opgaver med et specifikt slutmål eller resultat, der er større end de enkelte opgaver, der tilsammen udgør aktiviteten (18). Asylcenter: En asylansøger i Danmark bor normalt på et asylcenter, mens ansøgningen om asyl behandles (19). 2. Teori: Vi vil i dette afsnit redegøre for den teori vi benytter som rammen om vores projekt, både i forhold til dataindsamling og dataanalyse. 2.1 CMOP-E-modellen CMOP-E er konstrueret sådan, at aktivitetsudøvelse ikke er et begreb i modellen, men nærmere et billede af den interaktion som fører til aktivitetsudøvelsen. Modellen består af tre komponenter, hvor trekanten i midten af modellen repræsenterer personen som centrum for sit liv. Personen består af tre udøvelseskomponenter den kognitive, den affektive og den fysiske og i midten findes spiritualiteten, som står for bl.a. personens aktivitetsengagement. Personen er derpå omgivet af omgivelser for at vise, at de er rammen om de betydningsfulde aktiviteter (1). De betydningsfulde aktiviteter binder personen og omgivelserne sammen. Disse indeholder kategorierne egenomsorg, produktivitet og fritidsaktiviteter, dvs. at mennesker handler i sine omgivelser gennem de betydningsfulde aktiviteter. CMOP-E kan især bruges til at fremhæve de betydningsfulde aktiviteter og derved afgrænse interessen for personen og omgivelserne til det der kan relateres til de betydningsfulde aktiviteter (1). De omgivelsesmæssige faktorer har i stor grad indflydelse på aktivitetsudøvelsen hos det enkelte menneske. Der er et vist afhængighedsforhold imellem de betydningsfulde aktiviteter og omgivelserne, hvor de hver især kan påvirke hinanden i en positiv, så vel som negativ retning (16).

18 CMOP-E inddeler omgivelserne i to overordnede kategorier de fysiske omgivelser og de sociale omgivelser. Under de sociale omgivelser hører de institutionelle og de kulturelle omgivelser (16). For at lette overskueligheden, er de fire omgivelser beskrevet hver for sig De fysiske omgivelser De fysiske omgivelser kan både muliggøre og begrænse menneskers valg af betydningsfulde aktiviteter og den tilgang, hvorpå man opnår målene for de betydningsfulde aktiviteter. Dette er især vigtigt for ergoterapeuten at have for øje, for at kunne gøre interventionen så klientcentreret som muligt. Et menneskes evne til at kunne engagere sig i egne betydningsfulde aktiviteter, afhænger i høj grad af de krav aktiviteten stiller og at de omgivelser hvori aktiviteten udføres, passer optimalt sammen. Altså må de fysiske omgivelser ikke stille for store krav til udøvelsen af aktiviteten, da det kan have en begrænsende effekt på aktiviteten. De fysiske omgivelser består af de naturlige og de menneskeskabte faktorer. Et eksempel på de menneskeskabte faktorer kunne være de fleste arbejdspladser. Det kan både være en fordel, men også en ulempe, hvis der ikke er tænkt tilgængelighed og anvendelighed for flere forskellige menneskegrupper. De naturlige faktorer omhandler de ting som forekommer naturligt i verden, både levende og ikke-levende. De naturlige faktorer kan have uforudsete indvirkninger på aktivitetsudøvelse, f.eks. kan vejret afgøre om man bliver indenfor eller om man kommer ud for at lave havearbejde. Visse aktiviteter er årstidsbestemte og kræver en anden udøvelse om vinteren end de gør om sommeren. De betydningsfulde aktiviteter kan også have indvirkning på de naturlige og de menneskeskabte faktorer, så der er en gensidig afhængighed (16) De sociale omgivelser De sociale omgivelser er et komplekst fænomen, som består af sociale grupperinger og mønstre for social interaktion baseret på fælles værdier, holdninger, normer og overbevisninger i samfundet. Socialt konstruerede normer og værdier har stor indflydelse på, hvad der anses for normale og ideelle betydningsfulde aktiviteter. Dette kan ses som en ressource eller en begrænsning, da de sociale omgivelser kan være med til at forme de betydningsfulde aktiviteter og omvendt (16).

19 2.1.3 De institutionelle omgivelser Politik, økonomi og lovgivning er faktorer som spiller ind, når man snakker om de institutionelle omgivelser. De kan have indflydelse på hvilken behandling man får tilbudt, hvor mange ressourcer der er til rådighed og hvilke værdier de forskellige institutioner har. Dette kan alt sammen have stor indflydelse på menneskers betydningsfulde aktiviteter. De institutionelle omgivelser påvirker vores betydningsfulde aktiviteter, dog uden at man lægger ret meget mærke til det. De er nemlig så stor en del af vores hverdag, at de næsten bliver usynlige. Samfundets værdier og idealer former vores opfattelse af trivsel og sundhed. Vi bliver altså påvirket af, hvordan samfundet mener vi skal leve og det kan blive en stor begrænsning at falde udenfor den norm (16) De kulturelle omgivelser Bonder et al har med sin model The Cultural Emergent Model beskrevet kultur som et symbolsk system, f.eks. tale og handling, der dukker op, når mennesker interagerer. Modellen er baseret på det enkelte menneskes læringserfaringer gennem livet (16). Dette er i CMOP-E, hvad det enkelte menneske ser som passende betydningsfulde aktiviteter, som i høj grad afhænger af samfund, land, køn, etnicitet, tidligere erfaringer, den religiøse opdragelse man har fået, de sociale relationer man indgår i, samt de forpligtelser man har i hverdagen. Disse er en del af de kulturelle omgivelser, og de er alle med til at bestemme, hvordan det enkelte menneske udøver sine betydningsfulde aktiviteter og i hvilken kontekst (16). 2.2 Occupational Justice I det følgende afsnit forklares kun de dele af teorien omhandlende Occupational Justice, som er relevante i forhold til undersøgelsen. Wilcock beskriver en treleddet forbindelse mellem aktivitet, sundhed og overlevelse, som bliver skabt gennem deltagelse i aktivitet. Sundhed beskrives som en følelse af fysisk, psykisk, og social velvære, dette opnås gennem en balance mellem deltagelse i aktivitet og hvile. Mennesket er et væsen, som har et biologisk behov for at deltage i meningsfulde aktiviteter, hvorigennem de skaber struktur i hverdagen (20).

20 Ifølge Townsend og Wilcock har alle mennesker behov for, og ret til, at være i aktivitet og deltage i hverdagen, i det omgivende samfund som aktive personer. De er fortalere for, at det er en menneskeret at have mulighed for at deltage i betydningsfulde aktiviteter. Samtidig understreger de, at det er det enkelte menneske, som vælger, hvad der er betydningsfuldt for dem (20). Med begrebet sættes der derudover fokus på menneskers behov for at deltage i aktiviteter for at fremme sundhed og oplevelsen af livskvalitet (21). De beskæftiger sig ligeledes med begrebet Occupational Injustice. Occupational injustice beskrives som et resultat af politiske reformer, der begrænser befolkningsgrupper og enkelte personer i deres udøvelse af hverdags -og betydningsfulde aktiviteter. Magtstrukturen i samfundet er typisk struktureret således at nogle mennesker oplever social integration, privilegier, og retten til selvbestemmelse. Andre oplever social udstødelse og begrænsninger, såsom fratagelse af fuld deltagelse i hverdagens aktiviteter(21). Et andet begreb som Townsend og Wilcock arbejder med er occupational deprivation (20). Occupational deprivation er et udtryk for, når mennesker bliver ekskluderet eller udstødt fra aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Begrebet defineres som en tilstand af langvarig udelukkelse fra deltagelse i betydningsfulde aktiviteter grundet eksterne faktorer, som ikke kan kontrolleres af det enkelte individ (20). 3. Design, materiale og metode Vi vil i dette afsnit begrunde og beskrive vores valg af metode. Først redegøres der for projektets design, materiale og metode. Dernæst valg af videnskabsteoretisk tilgang, fremgangsmåde i forbindelse med dataindsamling, valg af metode til dataanalyse, samt vores etiske overvejelser i forbindelse med projektet.

21 3.1 Design Vi har foretaget en kvalitativ undersøgelse, og metoden vi har benyttet, er et deltagerobservationsstudie, suppleret med et semistruktureret interview. Vi har benyttet deltagerobservation til, at indhente oplysninger omkring informanternes omgivelser og hverdag, herunder hverdagsaktiviteter og hverdagsstruktur. For at hente information om informanternes subjektive oplevelse af forløbet og udforske erfaringer og fortolkninger ud fra fænomenologien og hermeneutikken, har vi lavet et interview, hvor vi anvendte forskningsspørgsmål. Vi har benyttet os af en teoristyret tilgang, da vi allerede havde udset os omgivelserne som fokusområde, da vi skulle lave vores undersøgelse (22). 3.2 Materiale Udvælgelse af informanter I dette afsnit vil vi redegøre for, samt begrunde vores inklusions- og ekslutionskriterier for henholdsvis deltagerobservationsstudie og interview. På denne måde kan vi bedst muligt svare på vores problemstilling, da det vil give os det mest realistiske billede af asylansøgernes hverdag. Inklusionskriterier for deltagerobservation Begrundelse Eksklusionskriterier for deltagerobservation Begrundelse Asylansøgerne skal minimum have været på asylcenteret i et år. Vi ønsker asylansøgernes subjektive oplevelse af asylcentret, derfor skal de have en vis kendskab til det at bo på asylcentret. Derfor vurderer vi at de har opnået dette kendskab efter minimum et år på centret. Det må ikke være mennesker som bor alene. Da vi ønsker at observere på familier, er der nød til at være minimum to voksne og barn.

22 Det skal være en familie, hvor et af medlemmerne kan gøre sig forstålig på enten engelsk eller dansk. De skal kunne forstå, acceptere og underskrive vores samtykkeerklæring. Da vores undersøgelse kun foregår over fire dage, er vi nødt til at kunne supplere vores observationer, med samtaler fra informanterne. Denne skal underskrives for at vi på bedst mulig måde kan beskytte vores informanter, og os selv. De indvilliger desuden i at vi kan deltage i deres hverdag. Da de fleste asylansøgere lever sammen med en ægtefælle og børn, vælger vi at det er familier vi vil observere på. En af de størst repræsenterede grupper blandt asylansøgerne er familier, så derfor er der mulighed for en bred målgruppe. Inklusionskriterier for interview Begrundelse Eksklusionskriterier for interview Begrundelse Det skal være en asylansøger som kan forstå og gøre sig forstålig på enten engelsk eller dansk. Da interviewet foregår på enten dansk eller engelsk, er det vigtigt at informanten forstår dette, da informationerne ellers ikke bliver valide. Det må ikke være en person som bor sammen med sin familie, da vi ønsker en bredere billede af asylansøgernes hverdag. Da gruppen af enlige mænd er stærkt repræsenteret i det danske asylsystem, ønsker vi også denne gruppe mening om asylcentret. Personen skal være over 18 år, da vi skal have underskrevet en samtykkeerklæring. Informanten skal være myndig, da vi skal have dennes tilladelse til at bruge interviewet i opgaven.

23 Asylansøgeren skal minimum have været i det danske asylsystem i et år. Vi ønsker asylansøgerens subjektive oplevelse af asylcentret, derfor skal denne have en vis kendskab til det at bo på asylcentret. Derfor vurderer vi at dette opnås efter minimum et år på centret. Figur 1. Tabel over inklusion og ekslutionskriterier Gatekeeper En gatekeeper er den person, som kan give tilladelse til forskning i den pågældende organisation. Det er også denne person som man forhandler betingelserne for feltarbejdet med. Dette er en vedvarende proces under hele feltarbejdet, som godt kan foregå med op til flere gatekeepere (23). Den første gatekeeper vi kom i kontakt med, var afdelingslederen på det største af asylcentrene. Vi aftalte i fællesskab et møde, hvor vi kunne fortælle lidt mere om hvad projektet gik ud på og hvad de kunne få ud af vores projekt. Hun fortalte om hendes forventninger og hvilke krav hun stillede hvis vi skulle lave deltagerobservation og på hvilket asylcenter, hun synes vi skulle foretage det. Sammen forhandlede vi os frem til nogle vilkår for undersøgelsen, som vi alle var enige om bl.a. at vi skulle lave en poster (Bilag 1) med en præsentation af os selv og vores projekt, hvor vi bad om asylansøgernes hjælp til undersøgelsen. Denne poster skulle hænge på asylcentret, hvor alle kunne se og spørge ind til den. Afdelingslederen ville efterfølgende være behjælpelig med at etablere yderligere kontakt til de familier, som kunne være relevante informanter. De efterfølgende uger havde vi svært ved at få kontakt til hende og hun svarede ikke på de mails vi sendte. Ugen inden vi skulle starte vores deltagerobservation, fik vi en mail fra afdelingslederen, med en mailadresse til en medarbejder på det pågældende asylcenter, som vi kunne kontakte og hun ville så formidle kontakten til familierne. Denne medarbejder blev vores gatekeeper på asylcentret hvor familierne bor. Medarbejderen var behjælpelig med at vise os hen til de familier, som havde indvilliget i at deltage. Den uge hvor vi foretog vores deltagerobservationsstudie, var hun til rådighed et par timer om dagen, hvis vi havde spørgsmål eller på nogen anden måde havde brug for hjælp.

24 3.3 Metode Det videnskabelige grundlag Som videnskabeligt grundlag tog vi afsæt i den humanvidenskabelige tradition, da vores undersøgelse bygger på at skabe en forståelse af mennesker og deres handlinger. Med rod i hermeneutikken og fænomenologien bygger den kvalitative metode på menneskets handlinger og erfaringer i hverdagslivet, som en del af den kontekst mennesket indgår i (24). Vi fandt den fænomenologiske tilgang relevant, da vi ønskede at få et billede af informanternes livsverden, som de selv oplevede den. Vi erhvervede os på den måde en konkret viden om et fænomen, som informanterne selv har erfaret (25). Vi benyttede ligeledes en hermeneutisk tilgang i projektet, da vi ønskede at fortolke informanternes udsagn, for at finde frem til en dybere mening i det sagte (22). Vi benyttede den fænomenologiskhermeneutiske tilgang gennem hele projektet. Vores deltagerobservationsstudie var præget af vores teoretiske baggrund fra CMOP-E, hvori vi fandt omgivelserne til at være et godt udgangspunkt for vore observationer. Dog dækker de omgivelsesmæssige faktorer alle aspekter af informanternes tilværelse, så på denne måde mener vi ikke at vi begrænsede os selv mere end hvad projektet kunne bære. Vi havde ligeledes en fænomenologisk tilgang til vore observationer, da vi ikke havde de omgivelsesmæssige faktorer i fokus, da vi nedskrev vores feltnoter, men noterede alt hvad vi så og oplevede (25). I analysen havde vi lavet vores kodning på forhånd, gennem de omgivelsesmæssige temaer i CMOP-E (1), men var ligeledes åbne over for at der kunne forekomme nye temaer i analysen gennem vores fortolkning af informanternes udsagn Forforståelse Forforståelse er noget vi alle har med os og som er nødvendig for vores videre forståelse af et emne. Vores forforståelse ser vi ikke som en fejlkilde, men som et nødvendigt startsted for nye fortolkninger (26). Vi har gennem vores uddannelse, ikke stiftet bekendtskab med asylansøgere som gruppe, og derfor heller ikke overvejet, hvad man som ergoterapeut kan bidrage med på asylområdet. Vi begyndte at undersøge emnet, og blev meget nysgerrige på, hvad asylansøgere beskæftiger sig med, under deres ophold på asylcenter. Gennem vores søgning og læsning af relevante studier og artikler, kom vi frem til en fælles forforståelse af, at asylansøgere var i risiko for at opleve aktivitetsdeprivation.

25 Vi søgte informationer om asylcentre på Røde Kors s hjemmeside, og fik på denne måde en forforståelse for, hvordan omgivelserne på asylcentret kunne se ud, samt hvilke muligheder der fandtes for aktivitetsudøvelse og hvad centret stiller til rådighed af lokaler og udstyr til dette Dataindsamling Feltarbejde i egen kultur Vi gjorde os nogle overvejelser inden projektets start, om hvorvidt man kan betegne undersøgelsen af asylansøgerne på asylcentret som et feltstudie i vores egen kultur eller om det snarere er et feltstudie af en fremmed kultur. Der har i årtier været diskussion indenfor den antropologiske verden, om det overhovedet er muligt at lave et feltstudie i egen kultur (27). Til dette udtaler antropologen Kirsten Hastrup; under alle omstændigheder er der i nutidens optik principielt ingen forskel på, hvor undersøgelsen udføres uanset hvor langt antropologen rejser i det geografiske rum, er der samme (analytiske) afstand at tilbagelægge (27) s. 12. Vi kan af ovenstående citat udlede, at man godt kan lave feltarbejde i egen kultur, så længe man holder en analytisk distance. Socialantropologen Cato Wadel påpeger i sin bog Feltarbeid i egen kultur (28), vanskeligheden ved at lave feltarbejde i egen kultur, da man som forsker har en gensidig fælles kundskab med dem man undersøger. Dette medfører, at nogle hændelser vil fremstå som selvfølgelige, vil blive taget for givet og derfor vil være sværere at lægge mærke til, beskrive og sætte ord på (29). Vi har diskuteret om dette projekt ville komme til at omhandle elementer hos egen eller fremmed kultur. Vi nåede dog frem til, at vores undersøgelse var baseret på en delkultur i vores eget samfund (29). På denne måde har vi fået mulighed for at fordybe os i en virkelighed, der ikke stemmer helt overens med vores egen, men dog med rod i vores eget samfund. Som Wadel beskriver det, vil feltarbejde inden for egen kultur altid være studier af dele af et samfund og ikke studier af hele samfundet (29). Selve asylcentrets fysiske beliggenhed og de institutionelle regler, værdier og normer, der danner rammen om centret er udarbejdet efter danske standarder.

26 Kulturen inden for centrets rammer derimod, afhænger af de mennesker der bor der og efter hvilke kulturelle normer og værdisæt de lever. Dette betyder, at vi ikke kan anlægge et fuldkomment etnocentrisk syn på det vi ser, men må forholde os kulturrelativistiske også (30). Altså at vi må forstå det vi ser, i den kontekst det hører hjemme og forsøge at forstå informanternes situation ud fra deres eget verdensbillede. Dog kan det ikke undgås, at vi vil komme til at vurdere vores observationer ud fra vores egne værdier, men der er stadig rum til at forstå hvordan informanterne oplever dette også (30). I dette projekt har vi også en unik mulighed for, at se på vores egen kultur med nye øjne og derigennem at stille spørgsmål til nogle aspekter af denne og prøve at se på vores egen kultur udefra (29) Deltagerobservation Fordelen ved at lave et deltagerobservationsstudie er, at det er velegnet til at undersøge forholdet mellem mennesker og deres fysiske, materielle eller institutionelle omgivelser (31). Den viden, vi opnåede gennem vores observationer, er anderledes end de informationer, som informanterne normalt ville give under et interview, da der er mange forhold der normalt tages for givet og derfor ikke tænkes eller reflekteres over (31). Vi foretog et deltagerobservationsstudie på et asylcenter. Der var tre familier, som gerne ville tage del i vores projekt, hvilket betød at vi hver især fulgte en familie. Inden vi udførte undersøgelsen, udarbejdede vi en samtykkeerklæring for deltagerobservationen (Bilag 2), som familierne underskrev. Samtykkeerklæringen redegør for vores formål med undersøgelsen, samt hvad den indebærer for familierne. Vi fulgte familierne fra tirsdag til fredag i varierende tidsrum og deltog så vidt muligt i de aktiviteter, som familien udførte. Dette vil sige at vi tog del i madlavning, opvask, pasning af børnene og hvad de ellers foretog sig, mens vi var til stede. Udover at deltage i familiens aktiviteter, førte vi også samtaler med dem i løbet af de dage vi var der. Undervejs i forløbet, tog vi små pauser i løbet af dagen, så det var muligt for os at nedskrive feltnoter.

27 3.3.6 Interviewguide Med udgangspunkt i den fænomenologiske tilgang, valgte vi at udforme et semistruktureret interview. Fordelen ved anvendelsen af semistrukturerede interviews er, at man under interviewet kan tilføje eller justere spørgsmål. Formålet hermed er, at opnå en mere dybdegående forståelse for informanternes oplevelser. Vi er igennem vores observationer stødt på fund, som vi ønsker at få en uddybning af. Det semistrukturerede interview gav netop mulighed for dette og derfor udarbejdede vi en interviewguide (Bilag 3). I interviewguiden opdelte vi interviewet i tre kategorier. Vi havde forskningsspørgsmål, interviewspørgsmål og en påmindelsesrubrik Udførelse af interview Før interviewet gik i gang gennemgik vi vores samtykkeerklæring for interview (Bilag 4), som bl.a. indeholder tilladelse til at optage interviewet på diktafon. Yderligere var der i samtykkeerklæringen lagt vægt på, at optagelsen ville blive slettet efter brug, der blev informeret om, at udtalelser og oplysninger som vi ville anvende i projektet ville blive anonymiseret, ligeledes ville informanten være anonym. Vi informerede desuden om formålet med projektet, at deltagelsen var frivillig og informanten derfor til hver en tid kunne trække sig fra undersøgelsen. Da informanten ikke forstod dansk, blev samtykkeerklæringen udfærdiget på engelsk og interviewet foregik ligeledes på engelsk. Ud fra informantens ønske, valgte vi at foretage interviewet på hanss værelse, da det var trygge omgivelser og der kunne vi tale uforstyrret, hvilket var meget vigtigt, da der blev udtrykt mange følsomme informationer undervejs i interviewet. Vi havde på forhånd valgt en interviewer, en suppleant der holdt øje med informantens verbale og nonverbale sprog og en der stod for teknikken, herunder diktafonen og at holde øje med tiden. Vi var under interviewet opmærksomme på, at tale til informanten som ligeværdig, med respekt for hvem personen er, samt dennes meninger og udsagn. Respekt og tillid mellem interviewer og informant, var en forudsætning for at sikre en positiv oplevelse. Derfor havde vi inden interviewet fået etableret en kontakt til informanten, så denne vidste hvem vi var og hvad vores projekt skulle handle om.

28 3.3.8 Transskription For at gøre vores interviewmateriale håndterbart, blev interviewet transskriberet i talesprog. Vi undlod at transskribere alt hvad der blev sagt, når informanten fortalte om sit hjemland, da dette ikke var relevant for besvarelsen af vores problemstilling. Vi havde udarbejdet nogle transskriptionsregler (Bilag 5) for at skabe overblik for læserne. For at sikre en korrekt forståelse af informanten, lyttede to gruppemedlemmer hver især til det optagede interview samtidig med at de skrev og gennemlæste transskriptionen (32) Databearbejdning Analysemetode Vores grundlæggende analysemetode var den teoristyrede analyse, da vi fra starten, gennem vores problemstilling havde indsnævret vores fokus til at omhandle omgivelser. Vores teoretiske fokus fra CMOP-E-modellen (1), lagde grundlaget for fokusset for vores observationer i analysefasen (33) Fortolkning af data Vi benyttede Kirsti Malteruds teori omhandlende teoristyret analyse, gennem allerede foreliggende kategorier fra CMOP-E (1). Denne analysestrategi kalder hun også template analasis style (33). Da vores teoretiske fokus lå i det Canadiske materiale fra CMOP- E, skabte vi kategorier ud fra denne (1). Da vores fokus ligeledes var på omgivelserne, benyttede vi de fire omgivelsesmæssige kategorier; de fysiske, institutionelle, kulturelle og sociale omgivelser, som kategorier i analysen. Vi behandlede vores feltnoter, som var de transskriberede interviews, hvor vi identificerede kategorierne og tildelte dem farver. Derefter lavede vi en systematisk tekstkondensering (33). Analysen blev gennemført i disse fire trin: 1: At få et helhedsindtryk. 2: At identificere meningsbærende enheder. 3: At abstrahere indholdet i de enkelte meningsbærende enheder. 4: At sammenfatte betydningen (33).

29 Vi fulgte ovenstående trin som beskrevet, da vi læste hele materialet igennem, for at danne os et helhedsindtryk. Derefter identificerede vi meningsbærende enheder i materialet. Dette gjorde vi ved at læse hele materialet igennem, linje for linje og identificere passager, som indeholdte særlig betydning i forhold til vores teoribundne kategorier. For at lette overskueligheden markerede vi de meningsbærende enheder i hver kategori med hver deres farve. På denne måde kunne vi nemt se hvilken kategori, de forskellige enheder hørte til. Vi tog dele af teksten ud af deres sammenhæng, og parrede dem med andre tekstdele indenfor samme kategori af den teoretiske ramme (33). Vi sørgede for at dokumentere hvilken informant der hørte sammen med en bestemt bid tekst, samt den præcise placering i det samlede materiale. Dette blev dokumenteret med linjenummer, informantens navn og dato for observation. Disse informationer samlede vi i en matrice (Bilag 6). I tredje trin af analysen kondenserede vi de udsagn der fremkom i hver af de fire kategorier. Under hver kategori samlede vi de linjetal hvor der fremkom udsagn om netop denne kategori. Dette gjorde vi for alle informanterne. Disse udsagn læste vi samlet og nedskrev derefter de meningsbærende enheder så kort og præcist som muligt indenfor hver kategori. Dette blev gentaget for hver informant, indenfor hver kategori (33). I det fjerde og sidste trin sammenholdt vi udsagn fra de forskellige informanter indenfor hver kategori, og derudfra konstruerede vi en ny forståelse af kategorien (33). Vi benyttede ligeledes denne fremgangsmåde i analysen af vores interview. Vi tydeliggjorde i matrice og kondensering, hvornår der er tale om henholdsvis observationer og udsagn fra interview. Vi valgte at kalde vores interviewperson for Alex og familierne navngav vi A B og C. Dette gjorde vi for at anonymisere vores informanter, med henblik på at beskytte dem. 3.4 Etiske overvejelser Med afsæt i de etiske principper beskrevet i Helsinki-deklarationen (34), udarbejdede vi en skriftlig samtykkeerklæring, både til deltagerobservation, samt interview, som vi gav til informanterne, samtidig med at vi fortalte om formålet med vores undersøgelse.

30 Vi gjorde informanterne opmærksomme på, at vi ville værne om deres privatliv og ikke udlevere personfølsomme oplysninger på nogen måde. Ligeledes gjorde vi det klart for dem at de til enhver tid ville kunne trække sig ud af undersøgelsen, hvis de ikke længere ønskede at deltage. Vi gjorde os tanker om, at asylansøgere er en meget udsat gruppe og gav derfor alle vores informanter pseudonymer. Vi oplyste ligeledes både ansatte og informanter om vores tavshedspligt. Når man laver et feltstudie, kan det ikke undgås at der opstår en hierarkisk relation mellem dem man undersøger, og den der undersøger dem. I vores tilfælde gælder dette os som observatører, og asylansøgerne som de "indfødte" vi observerer på. Hastrup har beskrevet dette fænomen, og forklarer det som et udtryk af, at man som undersøger altid vil komme til at snakke om, eller hen over hovedet på dem man undersøger. Dette kalder hun "etnografisk vold". Etnografisk vold er uundgåeligt gennem feltarbejde, på grund af selve opbygningen af et feltstudie. Undersøgeren er som regel ikke inviteret på forhånd og kommer ligeledes med et formål for øje, nemlig at udarbejde et projekt om disse "indfødte", ønsket eller ej (35). Vi forsøgte, så vidt muligt kun at inddrage de asylansøgere i vores projekt, som ønskede at deltage. Dog kan vi ikke benægte, at vi trænger ind i deres verden og ind i deres hjem, med en klar forestilling om, hvad vi gerne skulle have ud af dette. Vi ved dog heller ikke, hvad der fra asylansøgernes side, var grunden til at de ønskede at deltage i vores undersøgelse. Vi havde en frygt for at asylansøgerne ønskede at deltage, på baggrund af et håb om at vi ville kunne gøre en forskel i deres asylsag. Hastrup har også beskrevet dette fænomen, som hun definerer som at være "advokat" for dem man undersøger. Netop fordi det antropologiske arbejde, oftest er rettet mod en form for underprivilegeret etnografi, kan dette være en risiko. Sommetider kan der hos undersøgeren selv opstå et ønske om at hjælpe de "indfødte" på en eller anden måde (35). Dette oplevede vi ligeledes gennem vores projekt, da vi kunne mærke undervejs i vores undersøgelse, at dette var en gruppe med få ressourcer og ligeledes få muligheder. Den empati for asylansøgerne, der opstod hos os gennem vores undersøgelse, var svær at ryste af os, da vi skulle være så objektive som muligt.

31 3.5 Litteratursøgning På baggrund af vores interesse for asylområdet, foretog vi i den problemindkredsende fase, en indledende søgning, for at spore os ind på et mere præcist område, som vi ønskede at beskæftige os med. Dette gav os samtidigt en fornemmelse af, hvad der kunne være relevant at undersøge. Vi foretog en søgning med brede søgeord som, ergoterapi og asylansøger og asylansøger og aktivitetsfrarøvelse. Dette gav ingen hits på databasen Google Scholar og vi prøvede derfor at oversætte begrebet til engelsk: asylum seeker and occupational deprivation, dette gav os hits (Bilag 7). Ud af disse udvalgte vi 3 artikler, som vi arbejdede videre med. På baggrund af dette udformede vi en søgestrategi ud fra problemstillingen. Ud fra ovenstående søgeord fandt vi alternative søgeord på både dansk og engelsk. Vha. søgestrategien blev der foretaget en systematisk, målrettet litteratur søgning på forskellige videnskabelige, sundhedsfaglige databaser som CINAHL, OT-seeker, og Pubmed. Anvendelig litteratur blev fundet ved brug af bl.a disse søgeord: asylansøgere, aktivitetsdeprivation, asylum seekers, occupational deprivation, asylum center og daily activities (36). For at fokusere søgningen anvendte vi en kombinering af søgeord og boolske operatorer som AND og OR, da dette er en måde, hvorpå der opnås færre og mere relevante hits (36). Derudover har vi også foretaget en kædesøgning i referencelister, fra de artikler vi har udvalgt i forbindelse med den systematiske søgning. Her fandt vi yderligere to videnskabelige artikler, der var relevante for vores fokus (36). De databaser vi har benyttet i projektet er beskrevet i bilag 8 (Bilag 8). Ligeledes er de artikler og studier vi har benyttet i vores projekt, opstillet i en matrix (Bilag 9).

32 Eksempel på søgning på Google Scholar. Figur 2. Eksempel på litteratursøgning

33 Vi vurderede at 3 artikler ikke var nok til vores projekt, så vi foretog lignede søgninger på Pubmed og OT-seeker. 4. Resultater Vi vil i dette afsnit analysere og fortolke på vores indsamlede data. Vi har analyseret vores data ud fra kategorier fra CMOP-E-modellens omgivelser (1). Efter analysen har vi videreudviklet nye temaer, som vi vil arbejde videre med i vores diskussion.

34 4.1 Præsentation af asylcenteret Asylcentret er et opholdscenter drevet af Dansk Røde Kors. Centret er en del af et større center, der ligger 9 km væk. På centret er der en tv-stue og et fællesrum med sofaer, bordfodbold og billard. Derudover er der et vaskerum og udendørs er der en legeplads. Der er personale til stede fire dage om ugen, to timer ad gangen. Den restende tid er der kun beboere tilstede på centret. Stedet huser ca. 80 beboere, dette indbefatter både familier og enlige mænd og kvinder. Centrets beliggenhed er 15 km. fra en større by. Der går busser en gang i timen til og fra centret, dog kun i hverdagene. Figur 3. Præsentation af asylcenter

35 4.2 Præsentation af informanter Oplysningerne stammer fra samtaler fra vores kvalitative undersøgelser. Alder: 25 år Alex År på asylcenter: 1 år på et andet asylcenter og 2 måneder på dette asylcenter. Ønske om at vende tilbage: Alex ønsker at vende tilbage til sit hjemland snarest muligt. Familie A Består af far, mor og søn. Alder: forældrene ca år, søn 20 måneder År på asylcenter: 3 år. Afslag på opholdstilladelse: 2 gange, venter på svar om deres 3. ansøgning. Familie B Består af far, mor og søn. Alder: forældrene ca år, søn 1½ år. År på asylcenter: 5 år. Afslag på opholdstilladelse: 3 gange. Familie C Består af far, mor og 2 børn. Alder: forældrene ca , ældste datter 4 år, yngste datter ca. 4 måneder. År på asylcenter: 5 år. Afslag på opholdstilladelse: 2 gange. Figur 4. Præsentation af informanter.

36 4.3 Præsentation af resultater De institutionelle omgivelser Det fremgår generelt af vores feltnoter, at opholdet på asylcentret er frustrerende for asylansøgerne, da de ikke får løbende information om deres asylbehandling og ingen kontrol har over denne. Faderen fra familie C udtrykker:...here I can t do anything I don t decide anything, I should take care of my family, here I m nothing, just another number. (Familie C linje ) Familie B har fået afslag på asyl tre gange, og faderen fortæller, at han derfor ikke længere bliver tilbudt arbejde. Dette er frustrerende for ham, da han var vant til en arbejdsdag på timer i hjemlandet. Familie A har oplevet at få skåret ned i deres ydelse hver gang de fik afslag på asyl. Dette har haft stor betydning for deres daglige livsførelse, da de kun lige kan få økonomien til at hænge sammen. De kan ikke købe nyt tøj eller legetøj til deres barn. Der er heller ikke råd til, at tage på udflugt med barnet. Alle vores informanter udtrykker afmagt omkring mulighederne for at forlade centret, da bussen kun går en gang i timen, som familie C udtaler her: there only goes bus 1 time every hour and after four there is no bus and in weekends there is no bus, then we are captured here (Familie C linje 59-60) Alex udtrykker frustration over at der ikke er personale i mere end et par timer om dagen, da han mener at det er for dårligt. "I can t do anything here... even the people working here, only few hours every day, come on man, that s no good. They can t help us with things, it s stupid". (Alex linje 44-46)

37 Alex fortæller at der tilbydes undervisning, men dette foregår på et andet asylcenter, så de skal tage bussen for at komme derhen og hjem igen. Han fortæller at undervisningen ikke er tilpasset den enkeltes færdigheder, og han finder det derfor ikke relevant for ham at deltage i dette. Kritisk commonsense-forståelse Med udgangspunkt i informanternes udsagn, tegnede der sig et billede af hvorledes de institutionelle rammer, var bestemmende for informanternes hverdag på asylcentret. Vi antager, at de på forhånd politisk bestemte rammer, sætter begrænsninger for informanterne, da de påvirker den måde asylansøgerne har mulighed for at leve deres liv på. De spiller ind på områder som, økonomi, produktivitet og fritidsaktiviteter. En konsekvens af dette er, at informanterne oplever mangel på kontrol over eget liv. Alex beretter f.eks. om, hvordan han er blevet overflyttet fra et asylcenter til et andet, på baggrund af en omstrukturering. Han står nu atter i den situation at skulle overflyttes til et andet center, igen grundet omstruktureringer og nedskæringer. Der var også sket besparelser på dette asylcenter, da der ikke længere var personale i mere end et par timer om dagen. Dette har efterladt Alex i dyb frustration. Vi vurderede, at hans følelse af frustration, skyldes afmagt over hans følelse af mangel på autonomi De fysiske omgivelser Det fremkom af vores feltnoter at informanterne ikke var i stand til at udføre de betydningsfulde aktiviteter de ønskede, da de fysiske omgivelser ikke giver mulighed for dette. Alex beskriver her, hvordan han oplever muligheden for aktivitetsudførelse, i de omgivelser der er tilgængelige: No nothing, there is not anything to do. Especially for a single man... we are always sleeping or watching movies or or or just nothing. (Alex linje 52-53)

38 Han fortsætter, og tilføjer: How can I single man live like this. This place is no difference than to a jail, even a jail in my country. In jail I can talk with [from his homeland] guys, you can play and do what else in the walls. But here even though I can go, still jail, totally prison there is no difference. (Alex linje ) Han beskriver her, at selvom han har tilladelse og mulighed for at tage nogle steder hen, så føles centret stadig som et fængsel. Vi oplevede gennem vores observationer på asylcentret, at fællesarealerne var beskidte, hvilket gjaldt både gangene og fællesstuerne, hvor møblerne også var slidte. Der lå støv, blade og cigaretskodder på gulvene, samt i trappeopgangene. Et af fællesarealerne var et spillerum, hvor der var både bordfodbold og et billiardbord. Der stod nogle slidte sofaer i den ene ende af rummet. Familie C udtalte om fællesarealerne at: All common rooms are so dirty, it is too disgusting (Familie C linje ) Kritisk commonsense-forståelse: Ud fra informanternes udsagn tyder det på, at det er de fysiske omgivelser på asylcentret, der sætter rammerne for hvor, hvordan og hvilke betydningsfulde aktiviteter, der kan udføres. En generel mening blandt vores informanter var, at der intet er at foretage sig på centret. Det skal dog nævnes, at vi ikke på noget tidspunkt oplevede, at informanterne selv prøvede at tage initiativ til at lave aktiviteter uden for deres lejlighed. Familie B fortæller, at fællesarealerne ikke bliver brugt. Dette kunne f.eks. skyldes, at fællesarealerne er beskidte og derfor ikke indbyder til aktivitet. En anden årsag kunne også være forbundet med de aktiviteter, som fællesrummene lægger op til, da vi ikke associerer aktiviteten at spille bordfodbold eller billard med børnefamilier.

39 4.3.3 De sociale omgivelser Informanterne interagerer hovedsageligt med deres familie. Deres primære kilde til aktivitet foregår gennem familielivet. Disse aktiviteter omfatter bl.a. madlavning, spisning og leg med deres børn. Sommetider interagerer informanterne med ansatte på asylcentret og andre asylansøgere. Flere af mændene fortalte at de var i praktik et par dage om ugen. Kvinderne havde hver fredag mulighed, for at tage deres børn med i en legegruppe, der er arrangeret af frivillige tilknyttet asylcenteret. Moderen i familie A udtaler om legegruppen at: "This is the only contact I have with other people than my family" (Familie A linje ) Kontakten asylansøgerne imellem er også begrænset af, at de taler mange forskellige sprog og kun få taler engelsk, dette vanskeliggør social interaktion. Moderen i familie C nævner dette problem: Hun beretter at de andre kvinder ikke taler hendes sprog og kun få kan gøre sig forståelig på engelsk. (Familie C linje 25-26) Alex giver udtryk for, at der ikke er nogen han kan snakke med. Derfor kan han ikke lide at være på asylcentret og vælger at ignorere stedet og de andre asylansøgere. No no here the problem is, when I don t like the people, not like, when I see this people are not combatable with me I see, I m trying to ignore this people and trying to ignore this city also. I don t enjoy it here. (Alex linje 40-43)

40 Kritisk commonsense-forståelse Familie A og C deltog i legegruppen med deres børn om fredagen. Legegruppen er for de fleste af kvinderne, den eneste sociale aktivitet, hvor de interagerer med andre end deres familie. De fleste af mændene er i praktik nogle dage om ugen, og i disse tidsrum er kvinderne alene med børnene hjemme på asylcenteret. Som moderen i familie C antyder, er det meget svært at kommunikere på tværs af sprogbarrierer og dette vanskeliggør interaktionen med de andre på asylcentret. På baggrund af dette udsagn, antager vi at moderen er interesseret i at kommunikere med de andre, men at der ikke bliver taget initiativ til dette af asylansøgerne. Vi oplevede, at mændenes største kilde til social interaktion med andre, udover deres familie var, når de var i praktik De kulturelle omgivelser Generelt oplevede vores informanter at deres kultur var en blanding af erfaringer fra deres hjemland, samt nye erfaringer på asylcenteret. Moderen i familie C kommer med et eksempel på tøjvask i hjemlandet: I wash clothes in the river, I go with my neighbours and my sister and the kids. They play in the river and we wash, all the women together, here I do everything alone, always alone I miss it (Familie C linje ) I lejligheden hos familie A hang der et flag fra deres hjemland på væggen i stuen. Hos alle tre familier blev vi budt på te af kopper fra deres hjemland. Der blev også serveret nødder og andet spiseligt sammen med teen. Gennem vore observationer, bliver det tydeligt, at de aktiviteter der udøves i løbet af dagen, gentages den næste. Når moderen i familie C bliver spurgt til hvad hun udøver af aktiviteter igennem dagen, svarer hun: Nothing, I make more food, watch tv and then sleep (Familie C linje 86)

41 Moderen i familie A fortæller ligeledes om hendes dagligdag: "I don't do much, during the day, except playing with my son. I get up in the morning when he wakes up. If he sleeps for a long time, so do I" (Familie A linje 55-57) Det blev observeret i Familie C at barnet ikke kom i seng, før hun selv faldt i søvn inde i stuen. Moderen bliver spurgt om det er sådan det foregår hver dag. Til dette svarer hun: Yes we put her to bed when she falls asleep (Familie C linje ) Kritisk commonsense-forståelse Informanternes kultur er påvirket af de kulturelle vaner og værdier, som de har med sig fra hjemlandet, samt de nye kulturelle omgivelser, de oplever på asylcenteret. Eksempelvis oplever moderen i familie C at aktiviteter hun udøver, ændrer sig, efter i hvilken kontekst, de udøves. Familierne har ikke mange aktiviteter at udøve i løbet af dagen, udover at sove, spise og tilbringe tid med deres børn. Der er ikke nogen fast struktur i løbet af dagen, og den der er, afhænger af børnene. Forældrene står ikke op om morgenen før deres børn vågner. Når børnene sover til middag, lægger forældrene sig også til at sove. Børnene bliver altså brugt som forældrenes vækkeur. Vi så ikke på noget tidspunkt at forældrene prøvede at skabe struktur udover den børnene fastsatte Andre fund: Ud fra vores feltnotater og vores interview, er det tydeligt at nogle af familierne er mere psykisk sårbare, grundet det, de har været igennem. Dette ses bl.a. i familie C, hvor faderen sover inde i stuen, da han lider af mareridt og vågner og skriger. Ligeledes fortæller faderen i familie B, at han for to år siden blev syg i hovedet.

42 Faderen i familie A udtaler ligeledes at: "If it wasn't for my son, I would have gone crazy by now. (Familie A linje ) 4.4 Opsamling af resultater Det er ud fra resultaterne tydeligt, at informanterne mangler aktivitet og struktur i deres hverdag. Vi er kommet frem til, at det er de institutionelle omgivelser, der sætter de fleste begrænsninger for informanternes aktivitetsudøvelse. 5. Diskussion I følgende afsnit gør vi brug af Kvale og Brinkmanns fortolkningskontekst; teoretisk forståelse (37). Ud fra ovenstående analyse, er vi kommet frem til de væsentligste resultater fra vores kvalitative undersøgelse. 5.1 Diskussion af resultater Med afsæt i vores analyse blev vi inspireret til at videreudvikle vores temaer og har ud fra disse udledt nogle nye. De temaer vil vi belyse gennem Kvale og Brinkmann s fortolkningskontekst; teoretisk forståelse (37) og diskutere temaerne i forhold til relevant teori. De nye temaer er: aktivitetsdeprivation, manglende struktur og manglende socialisering Aktivitetsdeprivation Ud fra informanternes oplevelser af manglende mulighed for aktivitetsudøvelse under deres ophold på asylcenter, kan der ses en sammenhæng mellem informanternes udsagn og faktorer i omgivelserne. Disse omgivelsesmæssige faktorer indbefatter fysiske og institutionelle omgivelser, der spiller ind i alle aspekter af asylansøgernes tilværelse, da det omhandler alt fra, asylansøgernes boforhold til hvor mange penge de har til rådighed. Disse omgivelser er direkte hæmmende for asylansøgernes mulighed for aktivitetsudøvelse, og de har ingen mulighed for at ændre på disse.

43 Som det beskrives i artiklen, "Occupational Deprivation: Global Challenge in the New Millenium" (11), er aktivitetsdeprivation typisk et resultat af social og kulturel eksklusion, institutionelle retningslinjer, teknologiske fremskridt og politiske systemer. Vi mener derfor, at der er tale om aktivitetsdeprivation blandt vore informanter. Som tidligere nævnt kan aktivitetsdeprivation defineres som: "En tilstand af langvarig udelukkelse fra deltagelse i nødvendige og/eller meningsfulde aktiviteter, som skyldes faktorer, der er uden for den enkeltes kontrol" (38) s Aktivitetsdeprivation er et begreb der hører ind under teorien omhandlende Occupational justice og er i denne sammenhæng således et udtryk for occupational injustice (20). I teorien beskrives flere faktorer der kan være medvirkende til at fremkalde aktivitetsdeprivation, heriblandt indgår selve tilstanden af at være flygtning med de restriktioner der følger, samt geografisk isolation (20). Begge disse faktorer spiller ind blandt forholdene for vores informanter. Dette kan ses ved det forhold, at de som asylsøgende bosiddende på et asylcenter er væsentligt afskåret fra omverdenen. I sammenhæng med relevante studier indenfor dette emne, tegner der sig et billede af, at aktivitetsdeprivation er et udbredt fænomen blandt asylansøgere og flygtninge. I et casestudie udgivet i 2005, omhandlende aktivitetsdeprivation hos flygtninge fra Kosovo, fremgår det at aktivitetsdeprivation er et resultat af socioøkonomisk og politisk besluttet occupational injustice (12). Som studiet angiver, mangler der dog forskning på området, som kan belyse præcis hvordan aktivitetsdeprivationen faktisk opleves (12). Konsekvensen af langvarig aktivitetsdeprivation kan være formindsket aktivitetskapacitet, følelse af mindreværd, samt nedsat identitetsdannelse (11). Det er dog ikke blot udenlandske studier der beskriver aktivitetsdeprivation blandt asylansøgere og flygtninge, da lignende resultater fremkom i et studie fra 2013 omhandlende asylansøgere i Danmark. Studiet tog udgangspunkt i tre enlige mænd og deres oplevelse af aktivitetsdeprivation på et dansk asylcenter (39).

44 Resultaterne fra studiet viste, at mændene gjorde deres bedste for at fylde dagene ud med aktiviteter, og selv sørgede for at opnå struktur i hverdagen gennem disse aktiviteter. Dog var dette ikke aktiviteter af meningsfuld karakter og mændene oplevede derfor aktivitetsdeprivation, på trods af at de havde aktiviteter gennem hele dagen (39). Eksemplet med disse mænd, illustrerer dog at det er muligt for nogle asylansøgere selv at skabe aktiviteter. Vi undrer os derfor over hvorfor dette så ikke er opnåeligt for alle asylansøgere? Et muligt svar på dette spørgsmål kunne omhandle asylansøgernes psykiske helbred. Studier viser, at asylansøgere som gruppe generelt er mere psykisk sårbare end andre og dette kan hæmme deres mulighed for selv at initiere til aktivitet (40). Teorien beskriver også, at nogen måske ville definere aktivitetsdeprivation som den ultimative afstraffelse (20). Man kan argumentere for, at aktivitetsdeprivation også er den straf, man stilles overfor når man er i fængsel, da selve straffen ved fængsling er frihedsberøvelse. Informanten Alex giver udtryk for samme opfattelse, da han udtaler, at det at være på asylcentret kan sidestilles med et fængselsophold. Ud fra ovenstående resultater kan vi se en overensstemmelse mellem informanternes udsagn og ovennævnte studier, hvilket understøtter vores fund i den kvalitative undersøgelse. Vi var overraskede over at der fremkom så entydige resultater gennem vores egen kvalitative undersøgelse og de studier vi fandt gennem vores litteratursøgning. Det har dog ikke været muligt for os at fremdrage en klar forklaring på, hvorfor det forholder sig sådan. Det bliver tydeliggjort, når man sammenligner vores resultater med relevant teori samt andre studier, at aktivitetsdeprivation og flygtninge er to begreber, der er tæt forbundne. Desuden bliver det også fremhævet at det er de institutionelle omgivelser, der er den største indvirkende faktor på at skabe aktivitetsdeprivation hos asylansøgerne. Det er påvist både i nationale og internationale sammenhænge, at aktivitetsdeprivation spiller en stor rolle i asylansøgeres og flygtninges liv. Derudover er det ligeledes et område, som har behov for at blive belyst yderligere (18,36) Mangel på struktur Informanterne udtaler at deres hverdag bærer præg af manglende vaner og rutiner. Ifølge Gary Kielhofners teori: The Model of Human Occupation (MoHO) (41), er det netop vaner, der sætter rammerne for hverdagslivet.

45 Ligeledes giver de faste tidsmønstre såsom nat, dag og weekend, den struktur, hvori menneskers rutiner kan udfolde sig. Endvidere er vaner som regel bundet op på bestemte tidsmønstre, der hjælper mennesket til at skabe sammenhæng i hverdagen. Hverdagens aktiviteter veksler oftest mellem forskellige typer aktiviteter, såsom egenomsorg, fritid, arbejde og hvile (41). Disse begreber benyttes ligeledes i teorien omhandlende aktivitetsbalance (42). I 1997 blev der foretaget et australsk pilotstudie af blandt andre Wilcock, omhandlende sammenhængen mellem aktivitetsbalance og sundhed (42). Selvom der er bred enighed om vigtigheden af sammenhæng mellem aktivitetsbalance og sundhed, er der dog ikke foretaget mange studier, hvor selve aktivitetsbalancen er fokusområdet. Det australske studie viste en signifikant sammenhæng mellem respondenternes oplevelse af god aktivitetsbalance og deres følelse af sundhed. Studiet beskriver ligeledes at aktivitet er rammen for oprettelse af balance og hvor fysisk og mentalt velvære opretholdes (42). Familierne på asylcentret udtaler, at det er deres børns rytme, der sætter rammerne i hverdagen. Der er således intet fast tidspunkt for søvn, spisning eller andre aktiviteter, disse udøves blot, når behovet opstår. Asylansøgerne har alle været vant til at arbejde inden de kom til Danmark, og derfor kan man ud fra Kielhofners teori tolke, at deres tidligere arbejde har givet asylansøgerne, struktur, indhold og rutiner i deres hverdagsliv (41). Eftersom vores informanter ikke længere har mulighed for at arbejde, står de nu i en ukendt situation. Dette kan medføre sammenbrud af deres aktivitetsbalance og derigennem af deres vaner og rutiner (42). Ifølge Kielhofner er resultatet af dette frustration og ustabilitet i hverdagen, som yderligere kan føre til depression og selvmord (41). Dette understøttes i Morvilles ph.d afhandling, hvori hun beskriver, at asylansøgerne grundet manglende struktur og mangel på betydningsfulde aktiviteter på asylcentrene, er i risiko for at udvikle depression og andre sundhedsproblematikker (9). Alle vores informanter viste tegn på at have forskellige psykiske problematikker, bl.a. havde faderen i familie C så stærke mareridt, at han vågnede og skreg og måtte af denne grund sove i et andet rum end resten af familien. Vi stiller os undrende over for, om den øgede psykiske sårbarhed som informanterne lider under, kan være medvirkende til deres manglende evne, til at skabe struktur i hverdagen.

46 Et resultat af en større kvantitativ undersøgelse foretaget af Vidensrådet for forebyggelse, viste at personer med psykiske problemer ofte har svært ved at skabe og opretholde en struktureret hverdag (40). Deltagerne i undersøgelsen var diagnosticeret og i behandling for enten, depression, skizofreni eller bipolar affektiv sindslidelse. Vi ved ikke om vores informanter har en psykiatrisk diagnose, dog udtrykker alle vores informanter at de føler sig psykisk sårbare i en sådan grad, at det påvirker dem i deres dagligdag. Grundet dette syntes vi, at der er en overførbarhed fra undersøgelsens fund, til de resultater vi har (40). Modsat fremgår det af en artikel skrevet på baggrund af et feltstudie af 6 måneders varighed, foretaget af Ann-le Morville og Lene-karin Erlandsson (39), at det er muligt for nogle asylansøgere at skabe struktur i hverdagen. I feltstudiet påpeger de, at evnen til at bygge en struktureret hverdag op, på trods af begrænsede muligheder for at udøve aktivitet, i høj grad hænger sammen med, hvor veluddannede asylansøgerne er, før de kommer til Danmark. Deltagerne i deres undersøgelse, havde formået selv at skabe aktiviteter og struktur, ved bl.a. at stå op til en fast tid hver morgen og efterfølgende deltage i forskellige aktiviteter, såsom at gå i fitnesscenter med andre beboere på centret. Følgende citat beskriver hvorfra asylansøgerne har fået deres motivation til at etablere en struktureret hverdag: They stated that to cope with the lack of occupations they had to build a structured routine in order to keep distress at bay (39) s Vores informanter har ikke haft samme motivation til at skabe deres egen struktur, udover den deres børn giver dem. En grund til dette kan være, at det center der beskrives i artiklen, har flere faciliteter end det asylcenter vores informanter bor på. Heriblandt kan nævnes, at der er et fitnesscenter på stedet, at deltagerne i studiet havde mulighed for at beskæftige sig med samme aktiviteter, som de havde gjort tidligere, og desuden var der personale til stede (39). Faderen fra Familie B hjalp som én af de eneste beboere med at slå græsset på centrets udearealer.

47 Der er kun personale til stede fire gange i ugen af to timer af gangen, hvilket vores interview person udtrykker stor frustration omkring: "I can t do anything here... even the people working here, only few hours every day, come on man, that s no good. They can t help us with things, it s stupid" (Alex og 44-46) Det kan dog diskuteres, hvorfor voksne mennesker har behov for andres hjælp til at strukturere deres hverdag. Et bud på dette kunne være at asylansøgerne ikke har samme muligheder som tidligere, for at skabe en velfungerende aktivitetsbalance, da de ikke længere kan arbejde og arbejde netop er et af de fire parametre der er med til at opbygge en velfungerende aktivitetsbalance (42). Ifølge Kielhofner kan det ske at mennesker med alvorlige følelsesmæssige problematikker indlærer passive og inaktive rutiner i deres hverdag (41). Dette understøttes af speciallæge i psykiatri Hans Mørch Jensen (43), som fremhæver at mennesker med affektive sindslidelser, herunder bl.a. depression, ofte har svært ved at overskue og overkomme selv mindre opgaver. Dette kunne være en forklaring på, hvorfor vores informanter har svært ved at få etableret struktur i deres hverdag (43). Ligeledes påpeger ergoterapeut Helen Claire Smith i sin artikel: Feel the fear and do it anyway: Meeting the Occupational Needs of Refugees and People Seeking Asylum (17), problematikken omhandlende at asylansøgerne er efterladt med for meget tid og for få aktiviteter. "Being left with too much on your hands can be very difficult to manage for people with a bleak and uncertain future and with painful and frightening images of the past (17) s. 475.

48 Helen Claire Smith udtaler også, at de bedste redskaber man kan give asylansøgere, er at hjælpe dem til at skabe bedre struktur (17). I forhold til ovenstående diskussionsafsnit, vurderer vi, at der er flere faktorer der har indflydelse på vores informanters manglende struktur i deres hverdagsliv. Asylansøgerne står i en ny og ukendt situation hvor både de institutionelle og de fysiske omgivelser begrænser dem i at udøve aktiviteter, som har potentiale til at skabe hverdagsstruktur, heriblandt muligheden for at arbejde. Dette påvirker deres aktivitetsbalance i negativ retning og kan derfor på sigt risikere at påvirke deres sundhed (42). Ydermere er vores informanter psykisk sårbare, grundet deres oplevelser med krig og traumer, før deres tid i Danmark, hvilket også kan have en indvirkning på deres manglende evne til at etablere en struktureret hverdag. Slutteligt kan det diskuteres, om det faktum at vores informanter er familier med børn, i sig selv giver dem en form for struktur på hverdagen, modsat deltagerne i Morvilles artikel, som var enlige mænd og måske af den grund har større behov for selv at skabe deres egne aktiviteter og struktur (39). Børnene skaber strukturen for forældrene blandt vore familier, da forældrene spiser og sover efter børnenes rytme. Da børnene er mere behovsstyrede end de voksne, skabes der helt naturligt en form for struktur for forældrene. Dette beskrev Sigmund Freud, ophavsmand til Psykoanalysen som lystprincippet (44). Lystprincippet omhandler, når det lille barn, spontant søger opfyldelse af sine behov. Spædbarnet skriger, når det er sultent, og det kræver øjeblikkelig behovsopfyldelse (44). Psykologen Abraham Maslow beskrev ligeledes i sin teori omhandlende Behovspyramiden, at børn er styret af de helt fundamentale fysiologiske behov, som mad, drikke og søvn (45). Begge teoretikere understreger, at børn ikke er i stand til at udsætte deres behov, da det er noget mennesket lærer gennem opvæksten. Dette er forklaringen på, hvorfor vores informanter, er i stand til at undertrykke deres egne behov, og derfor følger de behovsimpulser deres børn udtrykker, hvilket resulterer i at børnene skaber forældrenes hverdagsstruktur.

49 5.1.3 Mangel på sociale aktiviteter Et gennemgående tema for alle vores informanter var, at de stort set ikke interagerede med andre asylansøgere på centret end deres familie. Interviewpersonen Alex udtrykte, at han ikke følte han kunne snakke med nogen, men at han havde interageret med folk på hans tidligere asylcenter og i byen, hvor asylcentret lå. Hans begrundelse for at han ikke søger social kontakt på det nye center er: No no here the problem is, when I don t like the people, not like, when I see this people are not combatable with me I see, I m trying to ignore this people and trying to ignore this city also. I don t enjoy it here. (Alex 40-43) Familie C nævnte tidligere, at der er en klar sprogbarriere mellem dem der kan engelsk og dem som ikke kan, og at dette er med til at begrænse interaktionen blandt asylansøgerne. I Morvilles artikel bekræfter en af hendes informanter at forskellige sprog og kulturer er med til at vanskeliggøre asylansøgernes fællesskabsfølelse og samvær på centret. there s always violence, because of this cocktail of several cultures and languages. (39) s.217. (Hvem siger det?) Vi observerede dog ikke, at selve kulturen var problemet for manglende sociale aktiviteter for vores informanter, men derimod valgte især familierne primært at opholde sig i deres egne lejligheder, selvom særligt kvinderne gav udtryk for at savne sociale aktiviteter med andre end deres familie. Vi undrer os over, hvad der ligger til grund for, at kvinderne ikke selv opsøger dette, når de oplevede et behov for socialt samvær. Vi vurderer, at de fysiske omgivelser kan have indflydelse på de sociale omgivelser, når der er beskidt og slidt i fællesarealerne, da vi ikke mener, at dette indbyder til sociale aktiviteter. Kielhofner beskriver at der indenfor de fysiske omgivelser findes begrebet rum som består af unikke træk, der er med til at forme hvilke aktiviteter man foretager sig indenfor disse omgivelser (46). Derfor tolker vi møblementet i fællesarealerne som stærkt begrænsende for kvindernes sociale samvær, da rummene består af et poolbord og et bordfodbold.

50 Townsend med flere påpeger desuden, at de fysiske omgivelser også kan påvirke en persons aktivitetsengagement, hvilket kunne være en forklaring på at kvinderne ikke føler sig motiveret til at lave fælles sociale aktiviteter. Både Kielhofner og Townsend et al, beskriver begrebet de sociale omgivelser (45,14). Dog lægger Kielhofner mere vægt hvilke grupper man indgår i og hvilke ressourcer og begrænsninger dette medfører (46). Townsend et al beskriver de sociale omgivelser som værende en faktor, der indeholder de institutionelle og kulturelle omgivelser, deres syn på dette er altså mere samfundsbaseret, frem for Kielhofner, der er mere individorienteret (14,45). Vi kan ud fra vores resultater se, at de fleste sociale begrænsninger ligger inden for det område, som Townsend et al beskriver som de institutionelle omgivelser, da mange af begrænsningerne skyldes politisk bestemte regler (16). Da Kielhofner mener, at mennesket er et socialt væsen, hvor de sociale omgivelser består af de sociale grupper man indgår i, og hvor roller og vaner formes, kan man stille sig spørgende overfor, hvad dette gør ved asylansøgerne, når de ikke er deltagende i andre sociale grupper end deres nærmeste familie (46). Vores vurdering er, at uden sociale aktiviteter, bliver informanterne fastlåste i deres lejligheder, hvor de bruger meget af dagen på at sove og se fjernsyn, uden at være socialt aktive med andre end deres familie. Ifølge ovenstående diskussion, mener vi, at selvom mange af begrænsningerne ligger i de institutionelle og fysiske omgivelser, er informanterne ikke selv uden ansvar, når det kommer til mangel på sociale aktiviteter. Dette baserer vi på, at ingen af informanterne selv opsøger det sociale fællesskab, selvom de alle udtrykker et behov for dette.

51 5.2 Diskussion af metode Vi vil i dette afsnit diskutere valg af design, materiale og metode, samt forholde os til resultaternes reliabilitet, samt interne- og eksterne validitet Design Vi benyttede en teoristyret fremgangsmåde, da vi tog udgangspunkt i en teoretisk model med relation til vores forskningsemne (22). En ulempe ved at benytte en teoristyret fremgangsmåde er, at vi kan risikere at have for snævert fokusområde, og derved ikke opfange alle tænkelige observationer. I vores deltagerobservation havde vi allerede et fokus på omgivelserne, grundet vores valg af CMOP-E-modellen som teoretisk ramme (1). Omgivelseselementerne fra CMOP-E (1), dannede kategorierne for vores analyse. Dog var der stadig mulighed for at ændre på de analytiske kategorier, hvis empirien viste, at andre kategorier passede bedre til at systematisere de empiriske fund. Dette var netop hvad vi gjorde i vores analyse, da det af vores empiriske resultater fremgik, at der var nogle væsentlige nye kategorier at tage op. Benyttelse af en teoristyret tilgang kan være en fordel, da analyse af kvalitative data kan fortolkes på mange måder og det kan derfor lette processen at have kategorierne lavet med udgangspunkt i teorien (22). Dog kan denne fremgangsmåde også være en hindring, da det kan forhindre at vi opnår den detaljerede analytiske indsigt, som vi ellers ville kunne opnå gennem analysen af vore kvalitative data. I analysen blandede vi vores teoristyrede tankegang med en datastyret, da vi inddelte vores fund i de teoretisk bundne kategorier, men var åbne overfor at lade informanternes udsagn danne ramme om nye kategorier i vores analyse (20,46) Materiale I udvælgelsen af informanter havde personalet stor indflydelse, da de havde kendskab til hvilke asylansøgere, der opfyldte vores in-og eksklusionskriterier og som samtidigt kunne være interesserede i at deltage i undersøgelsen. Vores overvejelser omkring at bruge personalet til at finde informanter byggede på personalets fortælling om asylansøgerne værende en meget lukket gruppe, og derfor havde vi brug for en gatekeeper til den indledende kontakt (23).

52 Man kan diskutere om inddragelsen af personalet har påvirket validiteten af vores undersøgelse, da vi ikke ved om der var andre asylansøgere på asylcentret, som opfyldte vores inklusionskriterier for undersøgelsen, men blev frasorteret af personalet (31). I og med at vi fra starten har været tidsbegrænsede, har det hjulpet os med en gatekeeper, da det har sparet os tid, ikke selv at skulle etablere en indledende kontakt til informanterne (23). Da vi ville lave et deltagerobservationsstudie, hvor vi skulle følge familierne i deres hverdagsliv, er det vigtigt at de føler sig trygge ved at vi skal være der. Dette var en årsag til, at vi oplyste informanterne grundigt omkring, hvordan vores deltagerobservationsstudie skulle foregå, og hvad formålet med dette var Metode: deltagerobservation Deltagerobservation er en sammensætning af to ret modstridende ord. På den ene side peges der på deltagelse, altså en deltagelse eller involvering i de undersøgtes livsverden. På den anden side peges der på observation, som indbefatter en distance til den situation, man deltager i. Deltagelse kan betragtes som en forudsætning for observation, jo mere man er observerende, jo mere bevæger man sig væk fra deltagelsen. På baggrund af dette, skal der altså være en balancegang mellem deltagelse og observation (48). I vores observationsstudie havde vi tilbøjelighed til at være for deltagende, da vi lod os opsluge af felten. Den manglende distance til felten, kan skyldes vores manglende erfaring med denne type studie. Vi lod os påvirke af de mennesker og den verden vi blev en del af, at vi til tider glemte at forholde os objektive og kritiske til det vi oplevede. Vores manglende objektivitet i observationen kan betyde at validiteten falder i vores projekt, da vi ikke kunne opretholde en analytisk distance (48). Den problematik vi oplevede, beskriver cand.scient.adm., ph.d. Hanne Krogstrup og cand.mag. i samfundsfag og psykologi Søren Kristiansen, som at forskeren go native og dermed mister den nødvendige distance til felten (48). Dog har vi formået at holde en vis analytisk distance, da vi fra starten havde et bestemt fokus; omgivelserne. På den anden side, kan det være en ulempe at observere med et bestemt fokus, da vi risikerede at nogle informationer gik tabt. Dette synes vi dog ikke var tilfældet ved vores undersøgelse, da vi trods vores forudbestemte fokus, stadig lod felten overraske os. Ligeledes har vi i vores analyse af resultater, formået at reflektere og forholde os kritiske til det, vi oplevede i felten.

53 I forbindelse med observationsstudiet, var det være en nødvendighed at reflektere over vores egne feltroller, både de roller vi selv påtog os og de roller, som felten tillagde os. Vi prøvede at skabe os flere roller undervejs i undersøgelsen, da vi ville prøve at opnå så stort et rollerepertoire som muligt, da forskellige roller giver forskellige observationer (49). Da mennesker nyder at fortælle om sin egen levemåde, når de møder nogen, som ønsker indsigt i dette, bliver dette oftest opfyldt. Vi brugte denne tilgang, som af Wadel bliver kaldt en lærlingerolle (49). Vi forsøger altså at lære om, hvordan asylansøgerne lever i stedet for blot at studere det. Blandt informanterne opnåede vi forskellige roller i forløbet. I starten var vores rolle de tre ergoterapeutstuderende fra Århus, der gerne vil se hvordan vi lever og skrive en opgave om det Det vil sige at vi i starten fik rollen studerende. Derudover blev vi hurtigt tillagt rollen som gæst (49). I forholdet mellem deltagelse og observation er det vigtigt at vi som forskere ikke knytter for venskabelig kontakt til informanterne, da dette kan påvirke de indsamlede data (48). Vi har som tidligere nævnt haft tendens til at knytte for tætte bånd til vores informanter, hvilket har betydet at vi ikke har stillet os kritiske over for det observerede. På den anden side var det også vigtigt, at kontakten til feltet ikke blev for overfladisk. Hvis der lægges for megen vægt på observationsdelen, kan man risikere at fejlfortolke sine informanter, fordi man ikke opnår et ordentligt kendskab til det, man ønsker at studere (48). Vi oplevede i starten at det var svært, at få lov til at deltage i informanternes hverdagsliv, da de hurtigt tillagde os rollen som gæster. Efter den første dag, lykkedes det os at forklare dem, hvad vores formål med studiet var og efterfølgende påtog vi os rollen som deltagende observatører. Dog i perioder med hovedvægt på den deltagende del, da vi fandt det svært at løsrive os fra de begivenheder vi deltog i. Et resultat af, at vi har været for deltagende, kan spores i vores feltnotater, da vi ikke har skrevet så mange feltnotater, som vi formoder at vi ville have gjort, hvis vi havde påtaget os rollen som observatører mere aktivt. Validiteten af deltagerobservation afhænger i høj grad af kvaliteten af feltnotater (31). Vi valgte ikke at skrive vores feltnotater ned under selve observationen, da vi havde en formodning om, at det kunne få informanterne til at føle sig overvåget og derfor ændre adfærd. Vi var velvidende om, at feltnoter altid vil være selektive, da man ikke kan indfange alt og dette kan have haft betydning for de resultater vi er kommet frem til.

54 På trods af vores fokus på omgivelserne, var vi indstillede på at der kunne forekomme andre informationer. Vi har fra starten af været enige om, at nedskrive alt hvad vi oplevede og ikke kun det der havde tydeligt fokus på omgivelserne. Dette valgte vi at gøre, for at være mindre selektive og forhindre, at der ikke gik informationer tabt. Varigheden af vores deltagerobservationsstudie var fire dage. Normalt varer et feltstudie noget længere tid. Når forskeren optræder i felten i længere tid ad gangen, mindskes den effekt forskerens tilstedeværelse har på felten. Som Hastrup beskriver det, er det tiden mellem at være totalt fremmed og totalt kendt (50). Da vores feltstudie kun varede fire dage, kan man ikke sige at vi nåede at blive totalt kendt blandt vores informanter. Vi nåede heller ikke at være blandt informanterne så længe, at nogle ting blev selvfølgeligt at observere på, eller deltage i og desuden boede vi heller ikke hos vores familier hele tiden, men kom og gik. Dette har også betydning, da de kan have haft én adfærd mens var til stede, men en helt anden når vi var taget hjem. Man kan diskutere, om vores resultater ville have set anderledes ud, hvis vi havde lavet et feltstudie på asylcentret i længere tid. Vores feltnoter ville uden tvivl være mere fyldestgørende, og vi ville bedre kunne samle vores resultater og gøre billedet af deres hverdag generelt, da vi ville have indsamlet data fra mange flere dage. Vi mener dog ikke at resultaterne ville have set anderledes ud, hvis foretaget over en længere periode, da tilstandene er som de er Metode: Interview Vi valgte at supplere vores deltagerobservationsstudie med et kvalitativt forskningsinterview med en enlig mand, da vi gerne ville have en bredere forståelse af asylansøgernes subjektive oplevelse af centret. De enlige mænd og familierne var de to grupper af asylansøgere som var størst repræsenteret på centret. Vi havde lavet en interviewguide for vores semistrukturerede interview, så vi på en struktureret måde, kunne belyse emner, som vi gerne ville have informantens subjektive oplevelse af. Ifølge professor og seniorforsker Kirsti Malterud skal interviewguiden revideres undervejs i feltarbejdet, for at fokusset i interviewet bliver klart, men samtidigt tilpasses mødet med den enkelte informant (51).

55 Da vi ikke har foretaget et pilotinterview, gik vi glip af muligheden for at revidere vores interviewguide. Dette resulterede i, at vi kom til at fokusere meget på aktiviteter i interviewet og derved havde svært ved at hente informationer, som svarede på vores problemstilling. Selve interviewguiden blev først skrevet på dansk og efterfølgende oversatte vi den til engelsk, inden udførelsen af interviewet. Interviewet foregik på engelsk og var dermed ikke modersmålet for hverken interviewer eller informant, dog har begge parter haft undervisning i engelsk gennem deres skolegang. Det faktum at interviewet ikke foregik på modersmålet for nogen af parterne, sikrer en mere ligeværdig relation i interviewsituationen. Det kan ikke benægtes at der under interviewet kan være opstået misforståelser. Informanten havde sommetider svært ved at finde de rigtige ord. Dette kan betyde at visse informationer er gået tabt, da man ofte ikke kan lave en direkte sproglig oversættelse og validiteten for interviewet er derved måske ikke så høj, som vi kunne have ønsket (32). Vi havde besluttet at vi alle tre skulle være til stede under interviewet, så der var en interviewer, en co-interviewer og en person til at styre teknikken. Vi valgte at have en cointerviewer, da vi dagen inden havde haft en samtale med informanten, hvor det blev klart at hans tale var meget hurtig og sommetider svær at forstå. Netop derfor besluttede vi at det var bedst at vi alle var til stede og kunne supplere hinanden. Da vi alle var til stede under interviewet kunne det have betydet at informanten måske tilbageholdt informationer, da vi formoder, at det kunne være overvældende at fortælle sin personlige historie til tre fremmede mennesker. Vi oplevede dog ikke at dette var et problem for vores informant. For at øge validiteten af transskriptionen, var det ikke intervieweren som foretog transskriberingen. Der blev udført et regelsæt for transskriberingen, men da der kun var dette ene interview, skulle vi ikke tænke på at reglerne skulle ensrette flere interviews. Vi benyttede regelsættet, for at øge læsevenligheden ved at bruge tegn for ord som øhh, hmm og gøre interviewet ensartet hele vejen igennem. Da vi vurderede, at information omkring informantens hjemland var irrelevant for vores problemstilling, fravalgte vi at transskribere dette. Da vi har fravalgt alle udtalelser omhandlende informantens hjemland, kan vi ikke vide om der er gået informationer tabt, som kunne have været betydningsfulde for vores problemstilling (32).

56 Vi har dog valgt at beholde alle udsagn, der omhandler hans tidligere asylcenter, da vi på den måde kan drage paralleller mellem asylcentrene. Da vi lod informanten tale om emner udenfor vores interviewguide, med den begrundelse at han måske ville komme ind på emner vi ikke selv havde tænkt på, kunne vi derved også beholde den fænomenologiske tilgang til vores dataindsamling (25). 5.3 Opsamling Igennem hele vores projekt forsøgte vi at sikre så stor gennemsigtighed som muligt. Dette gør det muligt for andre at læse vores opgave, og følge vores valg og brug af design, materiale og metode (31). Vi vurderer vores projekts interne og eksterne validitet som værende god, da vi har synliggjort og begrundet de valg vi har foretaget undervejs i feltarbejdet. Udover dette, har vi nedskrevet vores feltnotater så grundigt som muligt, for at synliggøre sammenhængen mellem feltnotaterne og den viden der forekommer på baggrund af dem. Vi er dog opmærksomme på, at vores fokus i projektet kom til at omhandle begrænsninger, selvom dette ikke var en del af vores problemstilling. Vi mener at dette kan skyldes vores fund i dataindsamlingen, da begrænsninger var en væsentlig faktor blandt de data vi indsamlede i de omgivelsesmæssige faktorer. Betydningen af dette fokus kan være, at vi ikke har været opmærksomme nok på fremmende faktorer for aktivitetsudøvelse i omgivelserne. Vi vurderer dog stadig vores eksterne validitet til at være god, da vores resultater stemmer overens med andre studier på området (31). Vi vurderer, at det ikke er muligt at definere graden af reliabilitet i vores projekt, da vores projekt ikke er reproducerbart. Denne vurdering er foretaget på baggrund af, at vores primære metode har været deltagerobservation og at de data vi har indhentet derigennem er opnået på baggrund af bestemte situationer og uddrag af informanternes hverdag. Desuden har vores relationelle forbindelse til vores informanter også en betydning, da det er forskelligt hvilke feltroller man får tildelt af informanterne og dette spiller ind på feltnotaterne og derfor hele analysegrundlaget (31).

57 6. Konklusion I dette afsnit vil vi drage konklusioner ud fra vores diskussion af resultater og metode i forhold til vores problemstilling og gyldigheden af vores indsamlede data. Formålet med vores projekt var at belyse, hvordan omgivelserne på et asylcenter kunne begrænse asylansøgeres mulighed for at udøve aktiviteter. Vi ønskede at besvare vores problemstilling gennem et deltagerobservationsstudie, suppleret med et interview. Med afsæt i resultatafsnittet samt diskussionen kan vi konkludere, at omgivelserne begrænser asylansøgerne i deres aktivitetsudøvelse på asylcentret. Den største kilde til begrænsning for informanterne ligger i de institutionelle omgivelser. De faktorer i de institutionelle omgivelser der begrænser informanternes aktivitetsudøvelse er, at deres muligheder for at forlade centret er mangelfulde. De har desuden begrænsede økonomiske midler og ringe muligheder for lønnet arbejde. De fysiske, sociale og kulturelle omgivelser spiller dog også en rolle i asylansøgernes aktivitetsbegrænsning. De fysiske omgivelser der begrænser informanterne er, at fællesrummene på centret ikke indbyder til aktiviteter for familierne, og at der ikke er mulighed for at handle ind. I de sociale omgivelser er den største barriere, at der bliver talt mange forskellige sprog, hvilket kan hindre kommunikationen mellem asylansøgerne. Der bliver heller ikke fra asylcentrets side arrangeret sociale aktiviteter for voksne. Den eneste aktivitet der tilbydes på centret, er børnenes legegruppe hver fredag. I de kulturelle omgivelser ser vi, at informanterne gentager de samme aktiviteter hver dag. Familiernes døgnrytme afhænger af børnenes rytme, hvilket i sammenhæng med manglen på aktiviteter, resulterer i en hverdag uden struktur, eller kun den struktur, deres børn skaber. Vi er gennem vores projekt stødt på fund, der synes at bekræfte vores forforståelse. Vi formodede at asylansøgere oplevede aktivitetsdeprivation på baggrund af omgivelsesmæssige faktorer, hvilket vi oplevede som tilfældet. Ligeledes danner vores anvendte studier, samt informanternes udsagn et billede, der svarer til denne forforståelse. Dette har vi illustreret i figur 5.

58 Vi vurderer vores interne og eksterne validitet som god, da resultaterne af vores projekt stemmer overens med andre relevante studier indenfor samme emne. Reliabiliteten er ikke er mulig på baggrund af projektets design, da det var et deltagerobservationsstudie og er derfor ikke reproducerbart. Figur 5. Begrænsende faktorer i omgivelserne

59 7. Perspektivering Afslutningsvis vil vi præsentere perspektiver i relation til vores resultater af undersøgelsen. Udgivelsesårene på de anvendte studier varierer fra Vi undrer os over, at fænomenet omhandlende aktivitetsdeprivation blandt asylansøgere har været kendt i så mange år, uden at der er taget initiativer til ændringer på området. De studier vi har fundet omhandlende asylansøgere i Danmark er dog ret nye, så problematikken omkring asylansøgeres ophold på asylcentre i Danmark har ikke været så tydeligt belyst gennem flere år, som nogle af de internationale studier fra blandt andet Australien. Vi har ikke været i stand til at finde retningslinjer eller andet, der dokumenterer fastlagte vedtægter omkring, hvordan asylcentre i Danmark eller andre lande skal være indrettet. Vi mener, at det kunne være relevant at undersøge, om der er kausalitet mellem asylansøgernes forværrede psykiske helbred og deres opholdstid på et asylcenter, og evt. hvilken betydning et eller flere afslag, har for deres psykiske helbred. Vi har en formodning om, at der er en sammenhæng, men dette bør bekræftes med fremtidige undersøgelser. Ergoterapeuter arbejder i hovedreglen enten på indvid- eller gruppeniveau. Vi har igennem vores projekt manglet ergoterapeutisk teori på et mere overordnet samfundsmæssigt niveau. Her fandt vi det Canadiske Occupational Justice meget brugbart, da dette kan bruges til at hæve ergoterapeutiske argumenter til samfundsniveau. Dette finder vi vigtigt, da asylområdet i Danmark, er et forsømt område inden for ergoterapi, men samtidigt et område hvor ergoterapeutisk kundskab har betydelig relevans. Vi mener, at ergoterapeuter kan hjælpe asylansøgere til en mere betydningsfuld hverdag med deltagelse i flere hverdagsaktiviteter. Undersøgelsen kan være med til at belyse, hvor i deres omgivelser asylansøgerne oplever flest begrænsninger, og dermed hvor der kan være grobund for forbedrende tiltag. Afslutningsvis håber vi, at dette projekt kan bidrage til yderligere diskussion på asylområdet, med henblik på aktivitetsfremmende tiltag.

60 8. Referencer: 1. Amoroso B, Cantin N, Davis J, Polatajko HJ, Purdie L, Zimmerman D. Specifikation af sagsområdet: betydningsfulde aktiviteter som kernen. I: Polatajko HJ, Townsend E, redaktører. Menneskelig aktivitet II : en ergoterapeutisk vision om sundhed, trivsel og retfærdighed muliggjort gennem betydningsfulde aktiviteter. København: Munksgaard Danmark; s Eriksen TH, Sørheim TA. Har vi en ny folkevandringstid? I: Eriksen TH, Sørheim TA, redaktører. Kulturforskelle: kulturmøder i praksis. 2. udg. København: Munksgaard Danmark; s Udlændingestyrelsen. Tal & statistik [Internet] [citeret 11. Juni 2014]. Hentet fra: 4. UNHCR. UNHCR konventionen Q&A [Internet]. n.d. [citeret 9. Juni 2014]. Hentet fra: 5. Udlændingestyrelsen. Asylansøgning [Internet] [citeret 9. Juni 2014]. Hentet fra: 6. Udlændingestyrelsen. Asylcentre [Internet] [citeret 10. April 2014]. Hentet fra: 7. Røde Kors. Røde Kors og arbejdet med asyl [Internet]. n.d. [citeret 9. Juni 2014]. Hentet fra: 8. Udlændingestyrelsen. Undervisning og aktivering [Internet] [citeret 9. Juni 2014]. Hentet fra: 9. Morville A. Daily occupations among asylum seekers- Experience, performance and perception - Lund University [Internet] [citeret 9. Juni 2014]. Hentet fra: Morville A. Traumatiserede asylansøgere i Danmark (ph.d.) [Internet]. Professionshøjskolen Metropol; 2014 [citeret 11. April 2014]. Hentet fra: matiserede+asylansoegere+i+danmark 11. Ingentaconnect. Occupational Deprivation: Global Challenge in the New Millennium [Internet] [citeret 10. April 2014]. Hentet fra: 3

61 12. PubMed. Understanding the occupational deprivation og refugees: a case study from Kosovo [Internet]. n.d. [citeret 10. April 2014]. Hentet fra: Dansk flygtninge hjælp. Fakta om flygtninge med traumer [Internet]. n.d. [citeret 9. Juni 2014]. Hentet fra: Munk-Andersen E, Stæhr MA. Selvmord og selvmordsadfærd blandt asylansøgere i Danmark i perioden Ugeskr Læg. 2006;168(17). 15. Ugeskrift for læger. Lægeetik under pres [Internet]. n.d. [citeret 9. Juni 2014]. Hentet fra: Amoroso B, Connor-Schisler A, Backman C, Baptiste S, Davis J, Eftekhar P, et al. Menneskers betydningsfulde aktiviteter i omgivelserne. I: Polatajko HJ, Townsend E, redaktører. Menneskelig aktivitet II : en ergoterapeutisk vision om sundhed, trivsel og retfærdighed muliggjort gennem betydningsfulde aktiviteter. København: Munksgaard Danmark; s Ingentaconnect. Feel the Fear and Do it Anyway: Meeting the Occupational Needs of refugees and people seeking asylum [Internet] [citeret 11. April 2014]. Hentet fra: Polatajko HJ, Townsend E. Ordliste. I: Polatajko HJ, Townsend E, redaktører. Menneskelig aktivitet II : en ergoterapeutisk vision om sundhed, trivsel og retfærdighed muliggjort gennem betydningsfulde aktiviteter. København: Munksgaard Danmark; s Udlændingestyrelsen. Asyl [Internet] [citeret 23. April 2014]. Hentet fra: Townsend E, Wilcock AA. Occupational justice and Client-Centred Practice: A Dialogue in Progress [Internet] [citeret 9. Juni 2014]. Hentet fra: Informa Healthcare. Occupational Justice-Bridging theory and practice [Internet] [citeret 9. Juni 2014]. Hentet fra: Malterud K. Forskerens rolle gjennom forskningsprocessen. I: Malterud K, redaktør. Kvalitative metoder i medisinsk forskning: en innføring. 2. udg. Oslo: Universitetsforlaget; s Kristiansen S, Krogstrup HK. Faser og trin i deltagende observation. I: Kristiansen S, Krogstrup HK, redaktører. Deltagende observation: introduktion til en samfundsvidenskabelig metode. København: Hans Reitzel; s

62 24. Brandt Å, Winding K. Søgning og vurdering af ergoterapirelevant forskning. I: Borg T, Brandt Å, Madsen AJ, Runge U, Tjørnov J, redaktører. Basisbog i ergoterapi : aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 2. udg. København: Munksgaard Danmark; s Brinkmann S, Jacobsen B, Tanggaard L. Fænomenologi. I: Brinkmann S, Tanggaard L, redaktører. Kvalitative metoder: en grundbog. København: Hans Reitzel; s Bjerg O. Metoder og erkendelsesteori. I: Koch, Vallgårda, redaktører. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 3. udg. København: Munksgaard Danmark; s Hastrup K. Introduktion Den antropologiske videnskab. I: Hastrup K, redaktør. Ind i verden: en grundbog i antropologisk metode. København: Hans Reitzel; s Wadel C. Feltarbeid i egen kultur: en innføring i kvalitativt orientert samfunnsforskning. Flekkefjord; Wadel C. Hva skal vi forstå med feltarbeid? I: Wadel C, redaktør. Feltarbeid i egen kultur: en innføring i kvalitativt orientert samfunnsforskning. Flekkefjord; s Eriksen TH, Sørheim TA. Forskelle og ligheder mellem mennesker. I: Eriksen TH, Sørheim TA, redaktører. Kulturforskelle: kulturmøder i praksis. 2. udg. København: Munksgaard Danmark; s Tjørnhøj-Thomsen T, Whyte S. Feltarbejde og deltagerbservation. I: Koch L, Vallgårda, redaktører. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 3. udg. København: Munksgaard Danmark; s Malterud K. Transkripsjon. I: Malterud K, redaktør. Kvalitative metoder i medisinsk forskning: en innføring. 2. udg. Oslo: Universitetsforlaget; s Malterud K. Analyse av kvalitative data. I: Malterud K, redaktør. Kvalitative metoder i medisinsk forskning: en innføring. 2. udg. Oslo: Universitetsforlaget; s Malterud K. Etiske udfordringer ved kvalitative studier. I: Malterud K, redaktør. Kvalitative metoder i medisinsk forskning: en innføring. 2. udg. Oslo: Universitetsforlaget; s Hastrup K. Etik: Videnskaben om andre. I: Hastrup K, redaktør. Det antropologiske projekt: om forbløffelse. København: Gyldendal; s Juhl C, Lindahl M. Opgavens indhold. I: Juhl C, Lindahl M, redaktører. Den sundhedsvidenskabelige opgave - vejledning og værktøjskasse. København: FAD : [Munksgaard Danmark]; s

63 37. Brinkmann, Kvale. Interviewanalyser med fokus på mening. I: Brinkmann, Kvale, redaktører. Interview - Introduktion til et håndværk. 2. udg. København: Hans Ritzel; s Runge U. Når livsvilkår fratager mennesker muligheden for aktivitet og deltagelse i hverdagen. I: Altenborg U, Bendixen HJ, Borg T, Pedersen EF, redaktører. Aktivitetsvidenskab i et nordisk perspektiv. København: FADL; s Erlandsson L, Morville A. The Experience of Occupational Deprivation in an Asylum Centre: The Narratives of Three Men [Internet]. n.d. [citeret 9. Juni 2014]. Hentet fra: rocc20&#preview 40. Krohg J, Lange P, Moltke A, Nordentoft M. Psykisk sygdom og ændringer i Livsstil [Internet] [citeret 9. Juni 2014]. Hentet fra: %C3%A6ndringer-i-livsstil 41. Kielhofner G. Vanedannelse: Mønstre i den daglige aktivitet. I: Kielhofner G, redaktør. MOHO-modellen : modellen for menneskelig aktivitet : ergoterapi til uddannelse og praksis. 2. udg. København: Munksgaard Danmark; s Chelin M, Hall M, Morrison B, Scrivener L, Townsend M, Wilcock AA, et al. The relationship between occupational balance and health: a pilot study [Internet]. n.d. [citeret 9. Juni 2014]. Hentet fra: Message=&userIsAuthenticated=false 43. Jensen HM. Affektive sindslidelser. I: Hvalsøe B, Nyboe L, redaktører. Lærebog i psykiatri: for ergoterapeuter og fysioterapeuter. København: Munksgaard Danmark; s Jonassen AJ, Ringsted S. Sigmund Freuds psykoanalytiske teori. I: Jerlang E, redaktør. Udviklingspsykologiske teorier: en introduktion. 4. udg. København: Hans Reitzels Forlag; s Halse J. Humanistisk psykologi. I: Jerlang E, redaktør. Udviklingspsykologiske teorier: en introduktion. 4. udg. København: Hans Reitzels Forlag; s Kielhofner G. Omgivelserne og den menneskelige aktivitet. I: Kielhofner G, redaktør. MOHO-modellen : modellen for menneskelig aktivitet : ergoterapi til uddannelse og praksis. 2. udg. København: Munksgaard Danmark; s Malterud K. Innsamling og bearbeiding av kvalitative data. I: Malterud K, redaktør. Kvalitative metoder i medisinsk forskning: en innføring. 2. udg. Oslo: Universitetsforlaget; s Kristiansen S, Krogstrup HK. Feltroller og feltrelationer. I: Kristiansen S, Krogstrup HK, redaktører. Deltagende observation: introduktion til en samfundsvidenskabelig metode. København: Hans Reitzel; s

64 49. Wadel C. Adgang til deltakende observasjon. I: Wadel C, redaktør. Feltarbeid i egen kultur: en innføring i kvalitativt orientert samfunnsforskning. Flekkefjord; s Hastrup K. Metoden Opmærksomhedens retning. I: Hastrup K, redaktør. Ind i verden: en grundbog i antropologisk metode. København: Hans Reitzel; s Malterud K. Kunnskap fra samtaler mellom mennesker. I: Malterud K, redaktør. Kvalitative metoder i medisinsk forskning: en innføring. 2. udg. Oslo: Universitetsforlaget; s

65 Bilag 1: Poster til X asylcenter Kirsten 24 years old. Occupational therapy student Lives in Aarhus Louise 23 years old Occupational therapy student Lives in Randers Cathrine 22 years old Occupational therapy student Lives in Aarhus Hello everyone at the asylum center. We are three occupational therapy students seeking help with our bachelor thesis dealing with everyday life in an asylum center. We are very interested to see and experience how your everyday life is at the center, and with your permission, be allowed to participate. We come out to you on Monday 5 - Friday 9 May. We hope you want to help us. We are looking forward to come and visit you. Sincerely, Kirsten, Louise and Catherine

66 Bilag 2: Samtykkeerklæring deltagerobservation This consent applies to observations made on to the I confirm to be informed of the purpose of this project, which is to determine what impact the environment has on asylum seekers lack of performance of everyday activities. I m informed about the method; participant observation and what that means. I hereby consent that the occupational therapy students must follow me in my everyday life, including the activities I'm doing, and use opinions and information to help in their bachelor project, in their education to occupational therapist at VIA university collage Aarhus. Participation is voluntary and I have the right to say no if there are situations I do not want to involve the students in. I am informed that my name will be anonymous. I hereby give my consent to participate in the participant observation study on the above conditions.

67 Bilag 3: Interviewguide Tema Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål Husk Briefing/opstart Hvem er informanten? Hvor gammel er du? How old are you? Inden interviewet starter: - informer om emnet for interviewet Who is the informant? Hvor længe har du boet her? How long have you lived here? - informer om tavshedspligt - Medstuderende der tager noter + lytter/supplement - tid - Optagelse af interview - Informationer bruges anonymt i en opgave. Midterdelen Hvordan er hverdagen struktureret på asylcentret for informanten? Hvornår står du op? When do you get up in the morning? - Stil åbne og uddybende spørgsmål How is the day structured for the informant on the center? Hvad laver du når du er stået op? What do you do, when you are up? Er du sammen med de andre? Are you together with others? Hvad laver du om eftermiddagen? What do you do in the after-

68 noon? Hvad laver du om aftenen? What do you do in the evening? Hvad tid går du i seng? What time do you go to bed? Hvilket kendskab har informanten til evt. aktivitets tilbud på centret? Which knowledge do the informant have, about potential activities on the center? Laver centret nogen aktiviteter for jer? Does the center arrange any activities for you? (hvis ja) hvilke? Og er det noget du deltager i? (if yes) which? And do you participate in them? Oplever informanten manglende mulighed for deltagelse af betydningsfulde aktiviteter? Hvilke aktiviteter du godt kunne tænke dig at lave? Are there some activities that you would like to do? Sport? Sociale aktiviteter? Sport? Sociale aktivitets?

69 Hvorfor laver du dem ikke? Why are you not doing them? - Mangler du nogle at lave ting sammen med? Do you miss someone to do stuff with? - Mangler stedet plads eller redskaber? Is there a lack of space or equipment here at the center? - Ville du gerne lave aktiviteter uden for centret? Would you like to do activities outside the center? Hvilke betydningsfulde aktiviteter ville informanten deltage i, i sit hjem på nuværende tidspunkt? Hvad kunne du ville lave hvis du havde været hjemme? What would you have been doing, of you were still home in your country? Which meaningful activities would the informant participate in, if he were in his homeland? Debriefing Tak for deltagelse

70

71 Bilag 4: Samtykkeerklæring interview This consent applies to interview made on the I confirm to be informed of the purpose of this project, which is to determine what impact the environment has on asylum seekers lack of performance of everyday activities. I m informed about the method; interview and what that means. I hereby consent that the occupational therapy students may interview me, and use opinions and information to help in their bachelor project, in their education to occupational therapist at VIA university collage Aarhus. Participation is voluntary and I have the right to say no if there are situations I do not want to involve the students in. I am informed that my name will be anonymous. I hereby give my consent to the interview on the above conditions.

72 Bilag 5: Transskriptionsregler symboler Transskriptionsregler *** Snakker om sit hjemland. Mumlen eller uforståelig tale () Pause på mere end 30 sek. + Intervieweren komme med et anderkendende mmm, ja, okay [] Anonymisering af personer, eller steder

73 Bilag 6: Matrice over meningskondensering Kategori Familie A Familie B Familie C Informant Meningskondensering De institutionelle omgivelser (rød) Linje: 18-19, 42-43, 84-88, Linje: 9-10, 26-28, 34-36, 42-43, 49-50, 57-58, Linje: 2-22, 57-59, , , , , Linje: 12, 17, 21-23, 28-31, Bussen kører kun 1 gang i timen i hverdagene og aldrig i weekenden. Det fremgår af vores feltnoter generelt, at der er frustration omkring at sidde på asylcenteret uden nogen form for information og kontrol. Faderen fra familie A, udtaler at deres økonomiske råderum er blevet mindre, da der skæres ned i deres indtægt efter afslag. Dette har resulteret i at de oplever, at det er svært at få købe legetøj og tøj til barnet. Informanten oplever at den undervisning han tilbydes, ikke svarer til hans faglige egenskaber. De fysiske omgivelser (blå) Linje: 1-5, 6-12, 13-15, 16-17, Linje: 7-8, 11-14, 31-32, 33-34, 41, 43-44, 92-93, Linje: 6-10, 32-34, 39-40, 44-45, 56-57, 64-65, , , Linje: 51-52, Interiør og gangarealer er slidte og beskidte. Der et en tv-stue og en fælles stue med bordfodbold og poolbord. Det er få møbler, og dem der er, er ødelagte. Asylcentret ligger i en lille by uden indkøbsmuligheder.

74 Informanten udtaler, at der intet er at lave eller se på og omkring asylcentret, i denne sammenhæng, sammenligner han asylcentret med et fængsel. De sociale omgivelser (grøn) Linje: 20-21, 23-24, 31-34, 36-37, 39-40, 45-48, 67, 73, , Linje: 17-18, 20-21, 25-26, 37-39, 40-41, 44-45, 67-68, 74-76, 80-81, 82-83, 87-88, 91-92, 96-97, , Linje: 22-25, 47-48, 81, 89-90, , , Linje: 33-38, 40-42, 68, , , Moderen fra familie C udtrykker, at der tales mange sprog på centeret, og derfor er det problematisk at kommunikere, da kun få kan gøre sig forståelig på engelsk. I familie A og C fremgår det, at den primære sociale aktivitet uden for familien, er legestuen om fredagen. Informanten oplever at folk er reserverede, og føler at han ville være bedre stillet i fængsel i sit eget land, da han så ville have nogen at snakke med. De kulturelle omgivelser (lilla) Linje: 30-31, 38-39, 44-45, 49-51, 53-56, 59-63, 64-66, 67-72, 74-76, 81-84, 89-90, 91-92, 94-96, 97-98, Linje: 19-20, 22-23, 26, 46-47, 48-49, 51-52, 52-55, 56-57, 60-62, 64, 66-67, 70-73, 76-77, 80, 81-82, 83-84, 86, 88-89, 89-91, 97, Linje: 3-4, 13-16, 25-26, 46-47, 53-56, 72-74, 75-77, 84-85, , , , , , Linje: 81-82, 87-88, 89 I familie A fremgår det, at der soves indtil barnet vågner, og der soves ligeledes når barnet sover til middag. I de to andre familier, beskrives det at der opleves stor forskel mellem den kultur de kommer fra og den kultur der er på asylcenteret. Generelt er kulturen for informanterne, på asylcentret præget af manglende struktur, samt gentagende aktivitetsmønstre hver dag.

75

76 Bilag 7: Søgestrategi