Udarbejdet af. Bachelorprojekt. Ergoterapeutuddannelsen Århus. Januar Metodevejleder. Kirsten Schultz Petersen. Ergoterapeut. Lektor, ph.d.

Transkript

1 Udarbejdet af Frank Eriksen, Johanna Rune, Hanne R. Christensen og Mia Fedders Simonsen Bachelorprojekt Ergoterapeutuddannelsen Århus Januar 2011 Metodevejleder Kirsten Schultz Petersen Ergoterapeut Lektor, ph.d. Faglig Konsulent Susanne Rosenkvist Ergoterapeut Anslag Dette bachelorprojekt er udarbejdet af studerende ved VIA Dette projekt eller dele heraf må kun University College, Ergoterapeutuddannelsen, som led i et offentliggøres med forfatternes uddannelsesforløb. Rapporten foreligger ukommenteret tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli fra uddannelsens side, og er således et udtryk for 1973 og bekendtgørelse af lov om forfatternes egne synspunkter. ophavsret af 11. marts 1997.

2 Resumé Titel: Stress - udfordringer på vejen tilbage til arbejdet Formål: Formålet med projektet var at få en dybere forståelse for, hvilke omgivelsesmæssige faktorer mennesker med stress oplever, kan fremme eller hæmme deres tilbagevenden til arbejdet efter en sygemelding. Materiale og metode: Bachelorprojektet blev baseret på et kvalitativt forskningsdesign. Data blev indsamlet gennem fire semistrukturerede interviews ud fra en interviewguide som blev udarbejdet til formålet. Resultater: Det fremkom af datamaterialet, at larm og støj i det fysiske arbejdsmiljø var en hæmmende faktor for informanternes tilbagevenden til arbejdet. Et positivt socialt sammenhold mellem kollegaerne var en fremmende faktor for informanternes tilbagevenden til arbejdet, hvorimod et negativt socialt sammenhold mellem kollegaerne, konflikter og manglende kontakt til kollegaerne under sygemeldingen var hæmmende faktorer for deres tilbagevenden til arbejdet. Det fremgik af datamaterialet, at de informanter der havde en støttende ledelse, så dette som en fremmende faktor for, at de kunne vende tilbage til deres arbejde. Til gengæld var en uforstående ledelse en hæmmende faktor for informanternes tilbagevenden. Ledelsens og kollegaernes holdning til stress samt arbejdspres var hæmmende faktorer for informanternes tilbagevenden. I resultaterne fremgik det, at tiltag i omgivelserne som reduceret arbejdstid og ændring af arbejdsopgaver virkede fremmende for informanternes tilbagevenden til arbejdet. Konklusion: Resultaterne viste at de faktorer som kan hæmme tilbagevenden til arbejdet er (1) larm og støj i det fysiske arbejdsmiljø (2) negativt socialt sammenhold mellem kollegaerne, (3) manglende kontakt til kollegaerne under sygemeldingen, (4) manglende støtte fra ledelsen, (5) manglende forståelse og accept af stress. De faktorer som kan fremme tilbagevenden til arbejdet er (1) et godt socialt sammenhold mellem kollegaerne, (2) regelmæssig kontakt til lederen og kollegaerne, (3) reduceret arbejdstid, (4) tilpasning af arbejdsopgaverne og (5) ændringer af det fysiske arbejdssted. Søgeord: Stress, omgivelsesmæssige faktorer, tilbagevenden til arbejdet, sygefravær.

3 Abstract Title: Stress - The challenges of returning to work Purpose: The aim of this study was to get a deeper understanding for the environmental factors that people returning to work after sick-leave due to stress, experiences as enhancing and inhibiting for the process. Method: A qualitative research design was used for the project. Data was collected from four individual semi-structured interviews based on an interviewguide designed for the project. Results: The result showed that noise in the physical work environment was an inhibitory factor in the participants return to work. A positive social cohesion among colleagues was an enhancing factor in the participants return to work, whereas a negative social cohesion among colleagues and lack of contact with colleagues during sick leave were inhibitory factors in returning to work. Participants who had a supportive leadership saw this as an enhancing factor in their return to work. In turn, an unsympathetic management was an inhibiting factor for participants to return. Management and colleagues' attitude to stress and work pressure were inhibitors to the participants return to work. The results showed that increasing the surroundings as reduced working hours, changing tasks and the physical workplace seemed enhancing to the participants return to work. Conclusion: The results showed the factors that inhibit the returning to work were (1) noise in the physical work environment (2) negative social cohesion among colleagues (3) lack of contact to the colleagues during sick-leave, (4) Lack of support from the managers (5) Lack of understanding and acceptance of stress. The enhancing factors for returning to work were (1) a supporting relationship among colleagues, (2) regular contact to the manager, (3) reduced work time, (4) adaption of the work tasks (5) and changes in the physical workplace. Mesh terms: stress, environmental factors, return to work, sick-leave

4 Forfatteransvar Afsnit Forfatter Resumé og abstract Johanna Rune Problembaggrund Mia Simonsen Teorigennemgang Design, materiale og metode Resultater Fortolkning Diskussion Konklusion Frank Eriksen Hanne Christensen Johanna Rune Hanne Christensen Mia Simonsen Hanne Christensen Mia Simonsen Hanne Christensen Johanna Rune Frank Eriksen Mia Simonsen Frank Eriksen Perspektivering Johanna Rune

5 Indholdsfortegnelse 1 Problembaggrund Formål Problemstilling Definition af nøglebegreber Teori Canadian model of occupational performance and engagement Betydningsfulde aktiviteter Engagement og udøvelse Omgivelser En ny model Miljø De psykosociale faktorer Den sociale model Teori om arbejdets krav Teori om konflikter Design, materiale og metode Design Forforståelse Litteratursøgning Materiale Inklusionskriterier Rekruttering af Informanter Materiale til analysen Metode... 14

6 3.3.1 Semistrukturerede interview Interviewguide Udførelse af interview Analysemetoder Etik Præsentation af resultater Præsentation af informanter Fysiske, sociale, kulturelle og institutionelle omgivelser Fysiske omgivelser Sociale omgivelser Kulturelle omgivelser Institutionelle omgivelser Opsamling af resultaterne i forhold til problemstillingen Hvilke omgivelsesmæssige faktorer oplever mennesker med stress kan hæmme deres tilbagevenden til arbejdet? Hvilke omgivelsesmæssige faktorer oplever mennesker med stress kan fremme deres tilbagevenden til arbejdet? Meningsfortolkning Fysiske omgivelser Barrierer i det fysiske arbejdsmiljø, der hæmmer informanterne i at vende tilbage til arbejdet Sociale omgivelser Betydningen af det sociale sammenhold mellem kollegaerne Betydningen af manglende kontakt til kollegaerne under sygemelding Kollegiale konflikters betydning for motivationen til at vende tilbage til arbejdspladsen... 34

7 5.2.4 Ledelsens indvirkning på tilbagevenden til arbejdet Kulturelle omgivelser Manglende forståelse for og accept af stress på arbejdspladsen Institutionelle omgivelser Arbejdspres som en negativ faktor ved tilbagevenden til arbejdet Arbejdspladsens tiltag for at fremme informanternes tilbagevenden til arbejdet Opsamling af fortolkningen i forhold til problemstillingen Diskussion Diskussion af resultater Sammenligning af resultaterne med forskningsartikler Diskussion af meningsfortolkningen Diskussion af metoden Konklusion Hvilke omgivelsesmæssige faktorer oplever mennesker med stress kan hæmme deres tilbagevenden til arbejdet efter en sygemelding? Hvilke omgivelsesmæssige faktorer oplever mennesker med stress kan fremme deres tilbagevenden til arbejdet efter en sygemelding? Perspektivering Behovet for nye undersøgelser ud fra resultaterne Betydningen af resultaterne for ergoterapeutisk praksis Referenceliste Bilagsfortegnelse... 54

8 1 Problembaggrund Ifølge Townsend og Polatajko (2008) påvirker omgivelserne de betydningsfulde aktiviteter mennesket kan engagere sig i. Omgivelserne består af: fysiske, sociale, kulturelle og institutionelle omgivelser, og disse kan alle have en fremmende eller hæmmende virkning på udøvelsen af aktiviteter. Betydningsfulde aktiviteter kan udøves alle steder, herunder på arbejdet. Der forelægger meget forskning omkring balancen i livet, herunder en stor del omkring balancen mellem livet og arbejdet. Et højt konfliktniveau mellem livet og arbejdet kan medføre øget oplevelse af stress (Townsend & Polatajko, 2008). Når mennesker med stress skal vende tilbage til deres arbejde, kan omgivelsesmæssige faktorer virke hæmmende for denne tilbagevenden (Borg, Andersen-Nexø, Kolte, & Friis-Andersen, 2010). I medierne har der i de senere år været fokus på stress som den nye folkesygdom. De praktiserende læger melder om flere patienter med stressrelaterede sygdomme, men der findes ikke tal, der kan belyse dette (Rod Nielsen & Søndergård Kristensen, 2007). Gennem de sidste 20 år er der sket en udbredelse af langvarig stress i den voksne befolkning. På nuværende tidspunkt oplever 9 % af den voksne befolkning, at de er stressede i hverdagen (Rod Nielsen & Søndergård Kristensen, 2007). Det er især den erhvervsaktive del af befolkningen, der føler sig stressede. Stress får større og større betydning for brug af sundhedsvæsenet, sygefravær og nedsat produktivitet (Rod Nielsen & Søndergård Kristensen, 2007). Ifølge stressekspert Bjarne Toftegård (2010) koster stress samfundet 14 milliarder kroner årligt. Derfor er stress et markant folkesundhedsproblem, og det er vigtigt, at dette problem reduceres, fordi det er en stor omkostning for arbejdsmarkedet, sundhedssektoren og ikke mindst for personen selv både økonomisk og for livskvaliteten (Rod Nielsen & Søndergård Kristensen, 2007). Når mennesker med stress skal vende tilbage til deres arbejde efter en sygemelding, har studier vist, at interventioner i det psykosociale arbejdsmiljø så som støtte fra ledelse og kollegaer kan virke fremmende for processen (Falkdal, Edlund, & Dahlgren, 2006; Rosenkvist, 2009). Stress er en form for reaktion på en belastning (Agervold, 1999). Stress kan deles op i to kategorier; akut stress og kronisk stress. Akut stress er en kortvarig tilstand, hvor personen oplever en trussel og reagerer med at tage kampen op eller fjerne sig fra truslen (Zachariae, Netterstrøm, Damsgaard-Sørensen, & Madsen, 2003). Kronisk stress kan defineres som en 1

9 tilstand, hvor personen bliver udsat for trusler, ændringer og krav fra omgivelserne, som overstiger personens evne til tilpasning, og hvor det ikke har været muligt at fjerne eller bekæmpe truslen. Dette gør, at personen befinder sig i en kronisk belastende situation (Zachariae et al., 2003). Ud fra et helbredsmæssigt perspektiv er det den kroniske stress, som man først og fremmest skal være opmærksom på (Zachariae et al., 2003). Vedvarende belastninger på arbejdspladsen kan udvikle sig til kronisk stress, og det øger risikoen for, at der opstår flere helbredsmæssige problemer blandt de ansatte (Limm et al., 2010; Personalestyrelsen, 2006). Ifølge en kvantitativ undersøgelse findes der omgivelsesmæssige faktorer på arbejdspladsen, som mennesker der er sygemeldte på grund af stress og deres arbejdsgivere, oplever som hæmmende for tilbagevenden til arbejdet (van Oostrom, van Mechelen, Terluin, de Vet, & Anema, 2009). De omgivelsesmæssige faktorer er relateret til jobbets design, kommunikationsproblemer og mental arbejdsbelastning. Yderligere fremgår det af artiklen, at mennesker med stress oplever, at de ikke føler, at deres situation bliver taget alvorligt. Samme undersøgelse viser positive resultater for TTA-interventioner på arbejdspladsen, hvor den sygemeldte og ledelsen har nær kontakt, og hvor de laver en fælles handleplan og målsætning for den sygemeldtes tilbagevenden til arbejdet (van Oostrom et al., 2009). Der findes mange undersøgelser, der beskriver, hvilke faktorer der kan forårsage stress hos ansatte på en arbejdsplads (Albertsen, Rugulies, Garde, & Burr, 2010; Campo, Weiser, & Koenig, 2009; van Oostrom et al., 2009; Zachariae et al., 2003). Dog findes der lidt viden indenfor området omkring, hvilke omgivelsesmæssige faktorer der kan virke fremmende eller hæmmende i menneskers tilbagevenden til arbejdet efter en sygemelding på grund af stress (van Oostrom et al., 2009). Ifølge Townsend og Polatajko (2008) spiller omgivelserne en betydelig rolle i forhold til menneskers deltagelse i aktivitet, og tiltag i omgivelserne kan være nødvendige for at muliggøre udøvelse og engagement i aktiviteter. Et af Ergoterapeutforeningens fokusområder i de kommende år er erhvervsrehabilitering og involvering i Det store TTA-projekt, som omhandler klienter med både fysiske og psykiske problemstillinger, herunder stress. Ergoterapeutforeningen har valgt at sætte fokus på 2

10 mulighederne for, at ergoterapeuter kan medvirke i arbejdet med at forebygge, fastholde og inkludere mennesker med blandt andet stress på arbejdsmarkedet. Derudover vedtog Folketinget i 2008 en aftale om, at sygefraværet i Danmark skal nedbringes. Da stress er en betydelig årsag til sygefravær, udgør mennesker der er sygemeldt på grund af stress en målgruppe for denne indsats (Rod Nielsen & Søndergård Kristensen, 2007; Sandvig, Rosenkvist, & Johansen, 2010). Ud fra litteraturen er stress hyppigt forekommen i befolkningen (Rod Nielsen & Søndergård Kristensen, 2007). Derudover er de økonomiske konsekvenser for samfundet høje, og Folketinget ønsker at gøre noget ved dette problem (Sandvig et al., 2010; Toftegård, 2010). Ergoterapeutforeningen har også valgt at have fokus på, hvorledes personer med mentale helbredsproblemer herunder stress kan vende tilbage til arbejdsmarkedet (Sandvig et al., 2010). Som tidligere nævnt findes der lidt viden omkring, hvilke omgivelsesmæssige faktorer der kan hæmme mennesker med stress i at vende tilbage til arbejdsmarkedet. På baggrund af dette mener vi, at det er relevant at få en dybere forståelse for, hvilke omgivelsesmæssige faktorer mennesker med stress oplever, kan hæmme eller fremme deres tilbagevenden til arbejdet. 1.1 Formål Formålet med bachelorprojektet er at få en dybere forståelse for, hvilke omgivelsesmæssige faktorer mennesker med stress oplever, kan hæmme eller fremme deres tilbagevenden til deres arbejdsplads efter en sygemelding. Denne viden formodes relevant for ergoterapeuter og andre faggrupper, der arbejder på jobcentre, og som skal hjælpe denne målgruppe tilbage på arbejdsmarkedet, efter de har været sygemeldt på grund af stress. Derudover er det også relevant for arbejdspladser, som har ansatte fra denne målgruppe. 1.2 Problemstilling Hvilke omgivelsesmæssige faktorer oplever mennesker med stress, kan hæmme deres tilbagevenden til arbejdspladsen efter en sygemelding? 3

11 Hvilke omgivelsesmæssige faktorer oplever mennesker med stress, kan fremme deres tilbagevenden til arbejdspladsen efter en sygemelding? Definition af nøglebegreber Omgivelsesmæssige faktorer: Omgivelserne er den kontekst som aktivitetsudøvelse finder sted i (Townsend & Polatajko, 2008). Opleve: Dette defineres som personernes subjektive oplevelser af, hvilke omgivelsesmæssige faktorer der virker hæmmende og fremmende på deres tilbagevenden til arbejdspladsen. Stress: Zachariae definerer kronisk stress som en tilstand, hvor personen bliver udsat for trusler, ændringer og krav fra omgivelserne, som overstiger personens evne til tilpasning, og hvor det ikke har været muligt at fjerne eller bekæmpe truslen (Zachariae et al., 2003). Tilbagevenden: Når en person efter en sygemelding på mindst fire uger skal vende tilbage til sin arbejdsplads. Arbejdsplads: Defineres som den virksomhed hvor personen er ansat og er blevet sygemeldt fra. Sygemelding: Når personer ikke længere er i stand til at varetage deres job på grund af stress, og derfor er sygemeldt. 4

12 2 Teori I de følgende afsnit begrunder og redegør vi for valget af teorier til projektet. CMOP-E modellen og En ny model var med til at forme problembaggrunden og interviewguiden, og dem anvender vi også til at fortolke resultaterne. Derudover har vi valgt tre andre teorier i form af Den sociale model, konfliktteori og teori om arbejdets krav, som vi finder relevante for projektet. Indledningsvis begrunder vi valget af CMOP-E modellen, og derefter redegør vi for de elementer i modellen, som er relevante for projektet. Dernæst begrunder vi valget af En ny model og redegør for de elementer fra modellen, som vi vil anvende i projektet. Til sidst begrunder vi valget af Den sociale model, konfliktteori og teori om arbejdets krav samt redegør for disse. 2.1 Canadian model of occupational performance and engagement I dette afsnit begrunder vi CMOP-E modellens relevans for problemstillingen, og dernæst beskriver vi de væsentligste begreber i forhold til projektet. CMOP-E er en ergoterapeutisk model, der har et aktivitetsorienteret perspektiv, og den tager udgangspunkt i det dynamiske samspil mellem personen, betydningsfulde aktiviteter og omgivelserne. CMOP-E modellen fokuserer på engagement og udøvelse, hvilket er et resultat af det dette dynamiske samspil (Townsend, 2002; Townsend & Polatajko, 2008). På baggrund af dette har vi valgt CMOP-E modellen til at få en forståelse for, hvorledes omgivelserne påvirker menneskers betydningsfulde aktiviteter. I forhold til resultaterne er CMOP-E modellen relevant at bruge til at belyse, hvorledes omgivelserne fremmer og hæmmer menneskers tilbagevenden til deres arbejdsplads, da arbejde er en betydningsfuld aktivitet for mange mennesker. At engagere sig i betydningsfulde aktiviteter er vigtigt for, at mennesker kan magte eller ændre i omgivelserne (Townsend, 2002; Townsend & Polatajko, 2008). Dette er relevant at bruge til at belyse resultaterne, da mennesker der er sygemeldte på grund af stress, har mistet en betydningsfuld aktivitet i form af deres arbejde. Dette kan være medvirkende til, at det kan være svært for dem selv at være i stand til at magte og ændre i omgivelserne, og dette hæmmer dem i at vende tilbage til deres arbejde. 5

13 2.1.1 Betydningsfulde aktiviteter Betydningsfulde aktiviteter er alt som mennesker foretager sig, når de skal aktivere sig selv. De deles op i egenomsorg, fritidssysler og produktivitet. Betydningsfulde aktiviteter giver mening til livet, og de former og formes af omgivelserne. De organiserer tiden, og de giver livet struktur. Betydningsfulde aktiviteter udøves overalt, i hjemmet, på arbejdet og i lokalsamfundet (Townsend & Polatajko, 2008) Engagement og udøvelse Mennesker skal have betydningsfulde aktiviteter for, at de kan ændre eller magte omgivelserne. At have betydningsfulde aktiviteter er ikke det samme som at udøve betydningsfulde aktiviteter. Mennesker kan godt engagere sig i betydningsfulde aktiviteter uden at udøve dem. Begrebet engagere omfatter, hvad vi gør for at involvere os eller blive beskæftiget. At engagere sig er at beskæftige sig selv eller en anden (Townsend & Polatajko, 2008) Omgivelser Omgivelserne har indflydelse på valg, organisation, udøvelse af og tilfredsstillelse ved betydningsfulde aktiviteter (Townsend & Polatajko, 2008). I CMOP-E modellen består omgivelserne af to væsentlige faktorer: fysiske og sociale. Under de fysiske omgivelser hører naturlige og menneskeskabte faktorer. De fysiske omgivelser kan både fremme og hæmme aktivitetsengagement samt metoderne til at opnå målene for de betydningsfulde aktiviteter (Townsend, 2002; Townsend & Polatajko, 2008). De sociale omgivelser består af flere forskellige lag, som kaldes mikro-, meso-, og makroelementer. Mikroelementer kan være personlige aspekter af den sociale interaktion i dagligdagen, mens makroelementerne repræsenterer sociale strukturer som organisation, organisationspolitik og regler. Mesoelementerne kan være sociale grupper såsom familie og arbejdsgrupper (Townsend, 2002; Townsend & Polatajko, 2008). Under de sociale omgivelser hører kulturelle og institutionelle faktorer. Kultur er en særlig del af de sociale omgivelser, hvilket skabes i alle de interaktioner, som mennesker engagerer sig i. Kultur har en væsentlig indvirkning på aktivitetsmønstre og aktivitetsvalg. Kulturelle mønstre er en konstant i vores 6

14 daglige betydningsfulde aktiviteter, og hvad der her anses som passende, er forbundet med kulturen. De institutionelle omgivelser er en del af de makrosociale omgivelser, som formelle og uformelle strukturer, der fremmer samfundsordenen og regerer samfundet. De påvirker menneskers betydningsfulde aktiviteter markant, og da de er en indlejret del af vores dagligdag, bemærkes de næsten ikke (Townsend, 2002; Townsend & Polatajko, 2008). 2.2 En ny model I dette afsnit vil vi begrunde valget af En ny model samt redegøre for relevante elementer fra modellen i forhold til problemstillingen. En ny model beskriver, hvordan personen vurderer kravene i arbejdet i forhold til sine behov og ressourcer. Denne samvirkningsproces kaldes for de psykosociale faktorer, og de beskriver mødet mellem personen og miljøet (Agervold, 2000). En ny model kan vi anvende til at beskrive de omgivelsesmæssige faktorer på en arbejdsplads, og hvordan de kan påvirke personens tilbagevenden til arbejdet Miljø Faktorerne i miljøet er blandt andet ledelse, samarbejde, arbejdspres og tryghed (Agervold, 2000). Samarbejde og mulighed for socialt samvær er en vigtig faktor i miljøet (Agervold, 2000). Muligheden for socialt samvær på arbejdspladsen er afgørende for både produktion og arbejdsglæde, og det kan agere som modvægt til utilfredsstillende arbejdsforhold (Agervold, 2000) De psykosociale faktorer De psykosociale faktorer er ikke karakteristika for arbejdspladsen, men de opstår i samspillet mellem individ og organisation (Agervold, 2000). Et ulige forhold mellem personens ressourcer, hvordan han takler problemerne og de miljømæssige faktorer, kan føre til utilfredshed, stress og sygdom. 2.3 Den sociale model I følgende afsnit vil vi begrunde valget af Den sociale model i forhold til fortolkningen af resultaterne samt redegøre for teorien. 7

15 Ifølge Den sociale model er det omgivelserne, som skaber handicappet. Derfor er modellen relevant at bruge i forhold til at belyse de hæmmende faktorer, som informanterne oplevede i omgivelserne i forbindelse med deres tilbagevenden til arbejdet. Ud fra Den sociale model skal årsagen til handicap findes i forhold, der er skabt af samfundet. Det er fysiske og sociale barrierer, der er skyld i, at enkeltindivider oplever at være funktionshæmmet (Jensen, Stokholm, & Petersen, 2007). Modellen gør op med den forståelse, at handicap er knyttet til det enkelte individ, og det er den individuelle funktionsnedsættelse, der er årsagen til den manglende mulighed for at deltage i hverdagslivet på lige fod med andre. Den sociale model argumenterer for, at det er de sociale begrænsninger, holdninger og den fysiske indretning af samfundet, der er en forhindring for den handicappede. Ansvaret for de hæmmende forhold skal derfor ses som et kollektivt ansvar (Jensen et al., 2007). 2.4 Teori om arbejdets krav I dette afsnit redegør vi for teori om arbejdets krav samt begrunder relevansen af denne til fortolkningen af resultaterne. De fleste jobs i dag har høje krav om uddannelse, samarbejdsevner og kommunikative færdigheder. Ofte er arbejdet ligeledes organiseret i grupper, hvor man er afhængig af hinandens indsats og præstationer. Dette kan skabe et stort pres på de medarbejdere, som ikke kan leve op til disse krav (Jensen et al., 2007). For et menneske i en rehabiliteringsproces er det at genfinde tidligere kompetencer og udøve kendte arbejdsopgaver en stor opgave i sig selv. Derfor er det sværere for dem at leve op til disse krav om samarbejde, kommunikation og præstation (Jensen et al., 2007). Teorien anvender vi til at fortolke, hvorfor det var svært for informanterne at leve op til det arbejdspres, som de oplevede, og hvordan det hæmmede deres tilbagevenden til arbejdet. 2.5 Teori om konflikter I det følgende afsnit redegøres for konfliktteori, samt hvorfor denne teori er relevant at anvende i projektet. På mange arbejdspladser ses konflikter som noget negativt. Dette syn på konflikter kan ofte medføre et dårligt arbejdsklima, stress, sygefravær og i sidste ende afgang fra arbejdspladsen 8

16 (Høgh, 2000). Konflikter opstår ofte i relationer, hvor der er en gensidig afhængighed og dermed også på en arbejdsplads. Tegn på konflikter i en arbejdsgruppe kan være irritation og utålmodighed kollegaerne imellem. Konflikter på det personlige plan kan medføre mistrivsel og manglende motivation (Høgh, 2000). Da nogle af informanterne beskrev, at der var konflikter på deres arbejdsplads, og dette hæmmede dem i deres tilbagevenden til arbejdet, er teorien relevant til at fortolke resultaterne. 9

17 3 Design, materiale og metode I de følgende afsnit vil vi redegøre for og begrunde projektets design, materiale, dataindsamlings- og analysemetode samt etiske overvejelser. 3.1 Design I dette afsnit begrunder vi valget af projektets kvalitative design til undersøgelse af, hvilke omgivelsesmæssige faktorer mennesker med stress oplever, kan hæmme/fremme deres tilbagevenden til arbejdet. Kvalitative forskningsmetoder er velegnet til at undersøge problemstillinger, der vedrører menneskers erfaringer, viden, selvforståelse, holdninger og motiver. Med det kvalitative interview kan man indsamle oplysninger om menneskers oplevelser set ud fra deres egne perspektiver (Kvale & Brinkmann, 2009). Det kvalitative interview var en relevant metode i projektet, da vi ville indsamle data omkring, hvilke omgivelsesmæssige faktorer mennesker med stress oplever, kan hæmme eller fremme deres tilbagevenden til arbejdet for at opnå større indsigt på dette område. Validiteten af den producerede viden hænger sammen med, hvorvidt den valgte metode er hensigtsmæssig at benytte i forhold til, hvad der er formålet med undersøgelsen (Kvale & Brinkmann, 2009). Vi øgede validiteten af projektet ved, at vi valgte den kvalitative forskningsmetode, da den som sagt er relevant at bruge til at undersøge menneskers erfaringer og viden. Det var netop det, der var formålet med projektet, da vi ville have en dybere forståelse for, hvilke omgivelsesmæssige faktorer mennesker med stress oplever, kan hæmme eller fremme deres tilbagevenden til arbejdet Forforståelse I dette afsnit beskrives projektets forforståelse, idet den har stor betydning for projektet. Forforståelsen indeholder faglige perspektiver, begrebsapparater, teoretiske referencerammer samt forskernes erfaringer, hvilket påvirker, måden man ser og tolker det, som man oplever (Malterud, 2009). Man vil aldrig helt kunne frigøre sig fra sin forforståelse, og derfor er det vigtigt at være bevidst om denne (Kvale & Brinkmann, 2009; Malterud, 2009). Projektets forforståelse var præget af vores ergoterapeutiske baggrund, hvilket kom til udtryk i vores problemstilling, teoriafsnittet, interviewguide og i fortolkningen af resultaterne. Vores 10

18 teoretiske forforståelse anvendte vi i dataindsamlingen ved, at interviewguiden var bygget op om den viden, som vi havde fået omkring stress og omgivelsernes påvirkning af individet ud fra vores uddannelse samt den systematiske litteratursøgning. I gruppen diskuterede vi vores forforståelse, således at vi blev mere bevidste om denne. Derigennem forholdte vi os til den, og vi var opmærksomme på, hvorledes den påvirkede resultaterne Videnskabsteori I de følgende afsnit vil vi beskrive den fænomenologiske forståelse og den hermeneutiske fortolkning, da dette danner det videnskabsteoretiske grundlag for den kvalitative metode. Derefter vil vi argumentere for valget af den deduktive, induktive og abduktive begrundelsesform, som vi anvendte i projektet. Den fænomenologiske forståelse Den fænomenologiske tilgang fokuserer på menneskers bevidsthed og deres perspektiver på deres verden. Den søger efter personens subjektive oplevelse af sin situation, og hvilken mening han/hun tillægger den (Kvale & Brinkmann, 2009). Derfor var det oplagt at bruge den fænomenologiske tilgang i projektet, da vi undersøgte den subjektive oplevelse af, hvilke omgivelsesmæssige faktorer mennesker med stress oplever, kan hæmme eller fremme tilbagevenden til arbejdet. Videnskab ud fra et fænomenologisk grundlag betyder, at det er informanterne selv, der skal give mening til den livsverden, som de er en del af. Hvis informanternes bevidsthedsfænomener skal undersøges, er det derfor vigtigt, at fænomenerne ikke reduceres til kategorier, som allerede eksisterer hos den, der udfører undersøgelsen (Birkler, 2005). Vi arbejdede i analysen ud fra et fænomenologisk grundlag ved, at det var de beskrivelser, som informanterne gav os, der dannede grundlag for temaerne i analysen. Dermed fremkom der for eksempel et tema i analysen, der hed konflikter. Den hermeneutiske fortolkning Hermeneutik betyder fortolkningskunst, hvilket indebærer, at man altid har en forforståelse, som præger, hvordan man fortolker verden. I hermeneutikken er målet ikke en absolut viden men snarere at nå den andens forståelse (Birkler, 2005). Ifølge Kvale og Brinkmann (2009) har man som udgangspunkt en uklar forståelse af helheden. Ud fra denne uklare helhed bruges 11

19 den hermeneutiske cirkel til at fortolke forskellige dele af teksten, og derudfra sættes delene på ny i relation til hinanden i en ny meningsgivende helhed. Den hermeneutiske cirkel åbner en mulighed for at få en dybere forståelse af teksten (Kvale & Brinkmann, 2009). I projektet anvendte vi den hermeneutiske cirkel til at få en dybere forståelse for, hvad mennesker med stress oplever, kan hæmme eller fremme deres tilbagevenden til deres arbejdsplads. Dette gjorde vi ved, at vi anvendte forskellige teorier til at fortolke forskellige dele af resultaterne. Derefter satte vi delene sammen til en meningsgivende helhed igen, og denne cirkulære proces fortsatte vi med, indtil alle delene var placeret, så de dannede en sammenhængende helhed Den deduktive, induktive og abduktive metode I projektet anvendte vi både den deduktive, den induktive og den abduktive tilgang (Birkler, 2005). Vi benyttede forskellige begrundelsesformer afhængig af, om det handlede om udformningen af problemstillingen, interviewguiden, interviewet eller analyseafsnittet. Den deduktive metode anvendte vi til at formulere problemstillingen samt udforme interviewguiden ud fra teoretiske begreber. Da vi gennem interviewet ville indsamle empirisk viden om informanternes erfaringer, valgte vi den induktive metode hertil, da vi ikke ville lade teorierne, som dannede baggrund for problemstillingen og interviewguiden begrænse os men lade informanternes fortællinger skabe ny viden. I analyseafsnittet benyttede vi den abduktive begrundelsesform, da det blev styret af erfaringerne fra de indsamlede data samt eksisterende teorier Litteratursøgning I dette afsnit vil vi redegøre for litteratursøgningen, som indgik i problembaggrunden, udarbejdelsen af interviewguiden samt diskussionsafsnittet. Litteratursøgningen blev foretaget systematisk, og vi søgte i følgende databaser: Cinahl, OT Seeker, PubMed, Google Scholar, PsycInfo, Bibliotek.dk, Google og Social Care Online. Indledningsvis søgte vi litteratur for at finde viden, som kunne anvendes i problembaggrunden til at belyse relevansen af projektet. Vi anvendte forskellige kombinationer af søgeord, og et eksempel er Job centre + Occupational therapy, hvor vi fandt frem til 695 hits, hvoraf vi gemte en artikel til brug i problembaggrunden. Efterfølgende lavede vi en søgning i forbindelse med udarbejdelsen af interviewguiden. Til dette anvendte vi forskellige kombinationer af søgeord 12

20 så som Stress + Work Environment, hvor vi fandt frem til 1895 hits, hvoraf vi gemte en artikel til det videre arbejde (se bilag A). Inden vi begyndte på diskussionsafsnittet foretog vi en ny systematisk litteratursøgning. Vi søgte i de samme databaser som tidligere, men vi anvendte nye søgeord. Vi søgte for eksempel på kombinationen Stress + Return to work + job, og vi fandt frem til 64 artikler, hvoraf vi gemte tre til gennemlæsning og mulig brug i diskussionsafsnittet (se bilag A). For at få et overblik over artiklerne udarbejdede vi en matrix med artiklernes metoder og fund (se bilag B). 3.2 Materiale I dette afsnit vil vi redegøre for hvilke inklusions- og eksklusionskriterier, som vi anvendte til udvælgelse af informanterne samt hvilken metode, som vi benyttede os af for at finde frem til informanterne Inklusionskriterier Informanterne skulle enten være eller have været sygemeldt på grund af stress. Det skulle være en fuldtidssygemelding af en varighed på minimum fire uger. Informanterne skulle have et ønske om at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Informanterne skulle være mellem år, da de senere års danske undersøgelser viser, at det er denne målgruppe, som oftest føler sig stressede (Sjouwerman, 2009) Eksklusionskriterier Informanterne måtte ikke være sygemeldt af andre årsager end stress. Det måtte ikke være mere end tre år siden, at de blev sygemeldt Rekruttering af Informanter For at rekruttere informanter havde vi brug for at komme i kontakt med personer, som kendte personer, der var eller havde været sygemeldt på grund af stress. Metoden snowball-sampling var derfor passende til rekruttering af informanter, da man ved denne metode går igennem sit ydre sociale netværk for at finde frem til informanter (Halkier, 2008a). Vi kontaktede ergoterapeuter ansat på jobcentre rundt omkring i Danmark, da vi vidste, at nogle af dem 13

21 havde kontakt til mennesker med stress. Ergoterapeuterne kontaktede efterfølgende de klienter, som var sygemeldte på grund af stress for at høre, om de var interesserede i at medvirke i projektet. Vi havde opstillet inklusions- og eksklusionskriterier, som ergoterapeuterne skulle følge, når de udvalgte informanterne. Derudover kontaktede vi andre i vores netværk, som muligvis havde kendskab til mennesker, der var eller havde været sygemeldt på grund af stress (se bilag C). Vi kontaktede de udvalgte informanter per telefon for at give dem information om projektet samt aftale med dem, hvornår og hvorhenne interviewet skulle foregå. Efterfølgende sendte vi et informationsbrev med oplysninger om projektets formål, temaer fra interviewguiden og vilkårene for deres deltagelse samt rettigheder (se bilag D) Materiale til analysen Det materiale der dannede grundlag for analysen og fortolkningen af projektet var lydoptagelserne af interviewene og de efterfølgende transskriptioner. 3.3 Metode I det følgende afsnit vil vi argumentere for brugen af det semistrukturerede interview som dataindsamlingsmetode samt valget af analysemetoder Semistrukturerede interview De kvalitative data blev indsamlet ved brug af fire individuelle semistrukturerede interviews ud fra en interviewguide med spørgsmål samt temaer, som ønskedes belyst. Det kan være en fordel at udføre få interviews i stedet for mange, da der dermed bliver mere tid til en dybtgående analyse af interviewene (Kvale & Brinkmann, 2009). Derfor udførte vi fire semistrukturerede interviews, da vi ville have tid til at lave en dybtgående analyse af informanternes subjektive oplevelser. Det semistrukturerede interview bruges, når der skal indsamles konkret viden om et emne. Det er præget af åbenhed, således at rækkefølgen af spørgsmålene kan ændres, og dermed kan specifikke svar fra informanten forfølges (Kvale & Brinkmann, 2009). Vi indsamlede konkret viden om, hvilke omgivelsesmæssige faktorer mennesker med stress oplever, kan hæmme eller fremme deres tilbagevenden til arbejdspladsen, og derfor var et semistruktureret interview relevant at bruge i projektet. Vi ønskede at få belyst temaer i forhold til problemstillingen, men samtidig ville vi også følge de 14

22 specifikke svar, som informanten gav os. Grunden til dette valg var, at informanterne kunne have oplysninger, som var relevant for problemstillingen, men som vi ikke havde spurgt ind til i interviewguiden. Dette sikrer, at interviewene giver os informanternes subjektive oplevelse af deres situation, samt at de temaer informanterne tager op, åbner muligheden for at skabe en bredere forståelse for problemstillingen Interviewguide På baggrund af litteratursøgningen og den teoretiske forforståelse udarbejdede vi interviewguiden. Vi inddelte den i fire forskellige temaer baseret på CMOP-E modellen med tilhørende forskerspørgsmål ud fra En ny model samt forskningsartikler, som vi operationaliserede til dagligdagssprog. Vi udarbejdede interviewguiden således, at den startede med en briefing, hvor vi præsenterede os selv, projektets formål, tidsramme samt informanternes rettigheder og forpligtigelser. De fire forskellige temaer interviewguiden var inddelt i startede med metatekst, hvor vi fortalte informanterne, hvilket emne vi ville spørge ind til. Ifølge Kvale og Brinkmann (2009) er der forskellige typer af interviewspørgsmål med forskellige formål. I interviewguiden benyttede vi os af følgende typer af interviewspørgsmål: Indledende spørgsmål, opfølgende spørgsmål, sonderende spørgsmål, direkte spørgsmål, fortolkende spørgsmål og tavshed. Vi benyttede os for eksempel af indledende spørgsmål for at få spontane beskrivelser af det, som informanterne havde oplevet samt opfølgende spørgsmål for at få udvidet informanternes svar. Ifølge Kvale og Brinkmann (2009) afhænger validiteten af interviewet af, hvorvidt der stilles omhyggelige spørgsmål til betydningen af det, der siges. Derfor var det vigtigt, at vi benyttede os af fortolkende spørgsmål for at være sikre på, at vi havde forstået informanternes svar korrekt. Interviewguiden skal sikre, at de spørgsmål vi stiller informanterne, forsøger at besvare problemstillingen (se bilag F). Pilotinterview Ifølge Kvale og Brinkmann (2009) lærer man at interviewe ved at gøre det i praksis, og afvikling af et pilotinterview vil forbedre interviewerens evne til at skabe trygge og stimulerende interaktioner. Vi valgte at udføre et pilotinterview med en person, der havde været sygemeldt på grund af stress for at få erfaring med at interviewe i praksis. Ud fra pilotinterviewet erfarede vi, at de fleste af interviewspørgsmålene var forståelige for informanten, men der var dog nogle af spørgsmålene, som informanten skulle have forklaret. 15

23 Vi benyttede disse erfaringer fra pilotinterviewet til at rette vores interviewguide til, således at vi omformulerede de spørgsmål, som informanten havde haft svært ved at forstå. Validiteten af et interview drejer sig om troværdigheden af informanternes beskrivelser og kvaliteten af interviewprocessen (Kvale & Brinkmann, 2009). Ved at vi udførte et pilotinterview, og dermed korrigerede de spørgsmål, som informanten havde besvær med at forstå, forbedrede vi kvaliteten af de kommende interviewprocesser, og dermed øgede vi validiteten af de data, som vi indsamlede Udførelse af interview Ifølge Kvale og Brinkmann (2009) er de første minutter af interviewet afgørende for, hvordan resten af interviewet kommer til at forløbe. Det er vigtigt, at intervieweren er god til at skabe kontakt og viser interesse for informanten, samt er klar over, hvad han/hun ønsker at vide. Interviewet skal starte med en briefing, hvor der fortælles om formålet med interviewet, båndoptager osv. (Kvale & Brinkmann, 2009). Derfor lavede vi en briefing inden interviewet startede, hvor vi fortalte informanten om formålet med interviewet, samtykkeerklæring, lydoptagelse, tidsramme samt rettigheder og forpligtigelser. I briefingen fortalte vi informanten, at vi var taknemmelige for, at han/hun ville dele sine oplevelser med os. Dette gjorde vi for at vise ham respekt, samt vise ham at vi var interesserede i det, som han ville fortælle. Ved at vi havde udarbejdet en interviewguide med spørgsmål og temaer, som vi ville have belyst, havde vi gjort det klart for os selv, hvad det var, som vi gerne ville vide. Transskription Inden vi udførte interviewene, udarbejdede vi retningslinjer for, hvordan vi skulle transskribere, således at transskriptionerne blev ensartet, uanset hvem af gruppemedlemmerne der udførte transskriptionen. Vi valgte at transskribere ordret for at sikre, at ingen informationer gik tabt. Dog fravalgte vi at transskribere øh og hmm, når de ikke havde betydning for forståelsen (se bilag H). Ifølge Kvale & Brinkmann (2009) bør transskriptionen gennemses af en anden forsker, end den der transskriberede for at øge validiteten. Dette gjorde vi ved, at et andet gruppemedlem end den der havde udført transskriptionen, lyttede det transskriberede materiale igennem. Dette sikrede, at det der var blevet sagt under interviewet, også var det, der var blevet transskriberet, og dermed øgede vi validiteten af oversættelsen fra tale til skriftsprog. 16

24 3.3.4 Analysemetoder Meningskategorisering og Meningskondensering bruges til at få struktur på store tekstmængder (Kvale & Brinkmann, 2009). I projektet udførte vi fire interviews, hvilket gav en betydelig tekstmængde, og derfor anvendte vi disse to analysemetoder til at få struktur på datamaterialet. Meningskategorisering indebærer, at der sker en sammenfatning af interviewpersonens meninger, og ud fra det inddeles teksten i naturlige enheder. Herudfra kan temaer udledes (Kvale & Brinkmann, 2009). Vi benyttede os af meningskategorisering ved, at vi læste transskriptionerne igennem, og derefter klippede vi de naturlige enheder ud, og klistrede dem op på karton. De fire forskellige interviews fik hver sin farve, så vi kunne kende forskel på interviewene. Ud fra de naturlige enheder fandt vi frem til forskellige temaer, som var fremkommet under interviewene. Temaerne blev skrevet op på kartonet ved siden af de naturlige enheder (se bilag J). Når man benytter sig af Meningskondensering reduceres meningerne fra lange interviewudsagn til nogle få enkle kategorier. Kategorierne udformes ud fra indholdet i interviewet, og er dermed ikke det samme som temaer i interviewguiden (Kvale & Brinkmann, 2009). Vi benyttede os af meningskondensering ved at reducere de lange interviewudsagn, som de naturlige enheder bestod af til nogle få enkle kategorier. Disse blev skrevet op på kartonet sammen med de naturlige enheder og temaerne (se bilag J). Meningsfortolkning bruges til at få en dybere fortolkning af teksten, som går ud over det, der siges i interviewet (Kvale & Brinkmann, 2009). Da vi fortolkede resultaterne, ville vi finde frem til meningsstrukturer, som vi ikke umiddelbart kunne se i interviewteksten ud fra informanternes udsagn. Dette ville give os en dybere forståelse for de erfaringer og den viden, som informanterne sad inde med, og derfor anvendte vi forskellige teorier til at fortolke resultaterne. 3.4 Etik I det følgende afsnit redegør vi for, hvordan vi har tilstræbt at arbejde etisk forsvarligt gennem projektet. 17

25 At arbejde etisk forsvarligt betyder, at forskeren skal tage størst mulig hensyn til undersøgelsespersonernes følelser og interesser samt beskytte deres identitet. Forskeren skal altid redegøre for formålet med undersøgelsen, samt hvad der forventes af undersøgelsespersonerne, således at disse kan træffe deres valg på et informeret grundlag. Forskeren skal ved offentliggørelse af undersøgelsen være tro mod resultaterne, uanset om de er negative eller positive (Helsinki-deklarationen.2010; Forsknings- og innovationsstyrelsen, 2010). Vi tilstræbte at arbejde etisk forsvarligt ved at vi inden rekrutteringen af informanterne og udførelse af interviewene, søgte om tilladelse til at behandle følsomme personoplysninger hos Datatilsynet (se bilag G). Ifølge Helsinki-deklarationen (2010) skal man oplyse informanterne om, at deres deltagelse er frivillig, og at de til enhver tid kan trække sig. Dette gjorde vi ved at udlevere et informationsbrev med disse oplysninger, samt udarbejdede en samtykkeerklæring, hvor der stod, at de kunne trække deres samtykke tilbage (se bilag E). Ifølge persondataloven må man i en eventuel offentliggørelse af forskningsresultater ikke kunne identificere enkeltpersoner (Datatilsynet, 2010). Derfor har vi efter projektets afslutning slettet alle personoplysninger, lydoptagelser og uanonymiseret materiale. Da vi offentliggjorde projektet var vi tro mod de oplysninger, som vi havde fået gennem interviewene. 18

26 4 Præsentation af resultater I de følgende afsnit præsenterer vi resultaterne fra analysen. Udover de fire hovedtemaer, som interviewguiden var bygget op om, fandt vi frem til temaer, som vi ikke havde spurgt ind til i interviewguiden, men som havde betydning for informanternes tilbagevenden til arbejdet. Vi fandt gennem interviewene frem til, at omgivelserne både var hæmmende og fremmende for informanternes tilbagevenden til arbejdet. Afsnittet er bygget op således, at vi starter med en præsentation af informanterne. Derefter anvender vi overskrifterne fra interviewguiden i afsnittet, mens de tilhørende undertemaer er en blanding af undertemaerne fra interviewguiden, og de temaer som informanterne kom ind på under interviewet. Ved brug af citater henviser vi til informanterne som Rød, Grøn, Blå og Orange ud fra farverne på det karton, hvor de naturlige enheder, temaerne og kondenseringen fra hvert interview var klistret på. 4.1 Præsentation af informanter Informant Rød Han er 55 år gammel. Han var sygemeldt i tre og en halv måned på grund af stress. Det er to år siden, at han var sygemeldt. Han arbejder stadig på den samme arbejdsplads, som han blev sygemeldt fra. Han arbejder på en politistation. Informant Blå Hun er 45 år. Hun var sygemeldt i fem måneder på grund af stress. Det er fem år siden, hun var sygemeldt. Hun vendte tilbage til den arbejdsplads, hvor hun blev sygemeldt fra, men hun er ikke ansat der i dag. Hun arbejdede som socialrådgiver. Informant Orange 19

27 Hun er 45 år. Hun har indtil videre været sygemeldt i seks måneder på grund af stress. Hun har ingen planer om at vende tilbage til den arbejdsplads, hvor hun blev sygemeldt fra. Hun arbejdede i en kantine. Informant Grøn Hun er 51 år. Den første gang hun var sygemeldt på grund af stress varede det i et år, og derefter vendte hun tilbage til arbejdspladsen igen. Hun arbejdede som sosu assistent. Aktuelt er hun sygemeldt igen med stress, og hun har ingen planer om at vende tilbage til denne samme arbejdsplads igen. 4.2 Fysiske, sociale, kulturelle og institutionelle omgivelser Fysiske omgivelser I det følgende afsnit vil det blive beskrevet, hvorvidt de fysiske omgivelser hæmmede eller fremmede informanternes tilbagevenden til arbejdet. Barrierer i det fysiske arbejdsmiljø, der hæmmede informanterne i at vende tilbage til arbejdet Fælles for informanterne var, at de havde en holdning til deres fysiske arbejdsmiljø i forhold til indretning af arbejdspladsen samt larm og støj. Flere af informanterne oplevede, at de kunne indtage korrekte arbejdsstillinger, da de havde hæve-sænke borde, og de havde adgang til de arbejdsredskaber, som de havde brug for. Det er derfor sandsynligt, at informanter oplevede dele af arbejdspladsindretningen som tilfredsstillende. Til forskel fra de andre oplevede en af informanterne inden sin sygemelding, at der var et rigtig mangelfuldt fysisk arbejdsmiljø. og så møder man op den første dag og så ligner det sådan et bombekrater omtrent, Sådan kabler rykket ud af væggene og ting og sager (Rød L ). 20

28 Det kan med sikkerhed siges, at informanten oplevede, at det fysiske arbejdsmiljø var meget mangelfuldt, og dette fandt han meget frustrerende. Dog mente han ikke, at manglerne i det fysiske arbejdsmiljø hæmmede, at han kunne vende tilbage til arbejdet efter sin sygemelding. Ud fra datamaterialet er det tydeligt, at han ikke spekulerede over arbejdspladsens fysiske arbejdsmiljø, da han var sygemeldt. Datamaterialet peger også på, at informanterne oplevede meget larm og støj på arbejdspladsen, og de oplevede dette som forstyrrende for deres arbejde. Men det der der stressede mig helt vildt, det var, at der var aldrig ro, der var aldrig ro (Blå L ). Informanterne havde forskellige oplevelser af, hvor meget larm og støj der var på arbejdspladsen, og hvordan dette påvirkede dem. Larmen og støjen påvirkede uden tvivl nogle af informanternes tilbagevenden til arbejdet, da de fortalte, at de ikke kunne overskue at skulle tilbage og arbejde i den larm og støj. Det er derfor sikkert, at larmen og støjen hæmmede deres tilbagevenden til arbejdet, da de også fortalte, at de ikke kunne lukke af for alle de sanseindtryk, som de fik. Informanterne oplevede, at det var svært at abstrahere fra larmen og støjen, og det påvirkede deres deltagelse i de sociale sammenhænge på arbejdspladsen. Der var dog en informant, der i modsætning til de andre fortalte, at larmen og støjen ikke generede hende i arbejdet. det var et ældre køkken, der var rigtigt meget støj der Men jeg lagde egentlig ikke sådan mærke til det mere (Orange L. 47, 51). Derfor var larmen og støjen heller ikke en hæmmende faktor for hendes tilbagevenden til arbejdet Sociale omgivelser I det følgende afsnit vil forskellige aspekter indenfor de sociale omgivelser blive beskrevet, og hvorvidt de har været fremmende eller hæmmende faktorer for informanternes tilbagevenden til arbejdet. Betydningen af det sociale sammenhold mellem kollegaerne 21

29 I forhold til det sociale sammenhold havde informanterne en mening om, hvordan det havde påvirket deres tilbagevenden til arbejdet. Ud fra datamaterialet kom det frem, at der eksisterede to helt forskellige opfattelser om det sociale sammenhold på arbejdspladsen. Nogle af informanterne oplevede et positivt socialt sammenhold mellem kollegaerne. De oplevede deres kollegaer som nogle dejlige mennesker, og de pjattede og havde det sjovt samme. Derudover fortalte de, at de kunne snakke åbent om de problemer, som der opstod. Vi havde det, og det har vi, et rigtigt godt socialt miljø i vores gruppe (Rød L. 242). Vi pjattede og havde det sjovt (Blå L ). Af datamaterialet fremgik det, at informanterne helt sikkert oplevede, at deres kollegaer var en fremmende faktor på deres tilbagevenden til arbejdet, da de glædede sig til at arbejde sammen med kollegaerne igen. Til gengæld kan det med sikkerhed siges, at de andre informanter oplevede et negativt socialt sammenhold. De fortalte, at forholdet mellem kollegaerne var falsk, og de havde derfor ikke lyst til at deltage i sociale aktiviteter. De fortalte, at der var klikedannelse, og de ikke vidste, hvor de havde hinanden henne. Og så følte jeg egentlig ikke lysten til at tage med, fordi det var altid sådan noget falsk noget (Orange L ). Ud fra datamaterialet var der ingen tvivl om, at det dårlige sociale sammenhold påvirkede informanternes tilbagevenden til arbejdet. Informanter fortalte, at hvis kollegaerne havde haft det godt med hinanden, og det sociale sammenhold dermed havde været i en mere positiv retning, så ville det have gjort, at de ønskede at vende tilbage til deres arbejde. Dermed er det sandsynligt, at det negative sociale sammenhold mellem kollegaerne hæmmede informanterne i deres tilbagevenden til arbejdet. Betydningen af manglende kontakt til kollegaerne under sygemelding Gennemgående for informanterne var, at de manglede kontakt til deres kollegaer, imens de var sygemeldt, hvilket gjorde, at de følte en øget distance til arbejdspladsen samt isolation. I datamaterialet fremgik det, at fælles for informanter var, at der ikke var nogen forskel på, hvor meget eller hvor lidt kollegaerne kontaktede dem under deres sygemelding, uanset hvordan det 22

30 sociale sammenhold på arbejdspladsen havde været. Dog var der en vis forskel på, hvad denne manglende kontakt betød for dem. Informanterne som oplevede et positivt socialt sammenhold fortalte, at de savnede kontakt med deres kollegaer, da de var sygemeldte. Derfor var det ud fra datamaterialet meget tydeligt, at jo mindre kontakt de havde haft til kollegaerne, jo sværere var det at komme tilbage til arbejdet, fordi der blev en stor afstand mellem dem selv og kollegaerne. Og det bliver, jo mindre kontakt der er jo sværere er det også at forestille sig at man kan komme tilbage dertil (Blå L ). Informanterne oplevede, at der godt kunne have været mere kontakt fra kollegaernes side, da der var en meget lav frekvens af dette, hvilket de fandt underligt. Der var en tendens til, at den manglende kontakt fik informanterne til at føle sig isoleret. på et eller andet tidspunkt tænkte jeg på, at der var en underlig lav frekvens af kontakt man havde (Rød L ). Fra datamaterialet fremkom det, at det ville have betydet noget for informanterne, hvis kollegaerne havde gjort noget mere aktivt for at kontakte dem. Informanterne fortalte, at hvis der havde været mere kontakt til kollegaerne under sygemeldingen, havde det sandsynligvis været fremmende for deres tilbagevenden til arbejdet. Betydningen af konflikter mellem kollegaerne Ud fra datamaterialet fremkom det, at det var forskelligt om informanterne kom ind på temaet konflikter på arbejdspladsen under interviewet. Fælles for de informanter der oplevede konflikter var, at det påvirkede deres motivation for at vende tilbage til arbejdet. Informanterne oplevede, at der var konflikter mellem kollegaerne, og dette resulterede i, at kollegaerne kunne være irriterede på hinanden samt mundhuggedes. jamen, det var rigtigt rigtigt meget ( ) ja hvad kan man kalde det? Ufred. (Grøn L ). Informanterne oplevede, at der var spild mellem kollegaerne, fordi der var meget sladder på arbejdspladsen. 23

31 Af datamaterialet fremkom det tydeligt, at konflikterne mellem kollegaerne var en hæmmende faktor for informanternes tilbagevenden til arbejdet, fordi de ikke kunne finde ud af at gebærde sig i det miljø. Konflikterne mellem kollegaerne gjorde dem kede af det, og de ønskede derfor ikke at vende tilbage til arbejdet. Betydningen af den nærmeste leders støtte for tilbagevenden til arbejdet Fælles for informanterne var, at de havde en holdning til deres nærmeste lederes rolle under deres sygemelding. Ud fra datamaterialet fremkom det, at de opfattede deres leder forskelligt i forhold til, hvordan denne havde påvirket deres tilbagevenden til arbejdet. Lederen blev både set som en støtte, men også som en der manglede forståelse for deres situation. Der var en tendens til, at lederen havde en personlig distance til den stressramte, og blev beskrevet som en dårlig leder. Altså hun var rigtigt decideret modbydelig. Ja, det var hun. (Orange L. 187). Derudover var det også tydeligt, at lederen hæmmede deres tilbagevenden til arbejdet, fordi ingen af disse informanter ønskede at arbejde under lederen igen. Ja altså jeg kunne ikke, jeg vil aldrig tilbage til den virksomhed igen (Orange L. 321). Data pegede i retning af, at lederne fungerede som en støtte for nogle af informanterne. Nogle af informanterne beskrev den nærmeste leder som omsorgsfuld, samt at lederen var god til at kontakte dem og høre, hvordan det gik, imens de var sygemeldte. Og han var også god til at snakke med mig og høre om hvordan det gik og så videre og han var god til at drage omsorg (Rød L ). Altså grunden til at det var nemt at komme tilbage var at min nærmeste chef hele tiden informerede mig om hvordan det gik og hvad der skete (Rød L ). Det var tydeligt, at for de informanter der havde en støttende ledelse, var dette en fremmende faktor for deres tilbagevenden til arbejdet. Det kom frem, at en af informanterne jævnligt blev opdateret om, hvordan det gik på arbejdet, og dette gjorde det nemmere for ham at vende tilbage til arbejdspladsen. Den øverste ledelses manglende støtte ved tilbagevenden til arbejdet 24

32 I forhold til temaet ledelse var det fælles for informanterne, at de oplevede en forskel mellem den nærmeste og den øverste ledelse i forhold til, hvordan de opfattede medarbejdere, der er sygemeldt på grund af stress. Det var tydeligt, at informanterne oplevede en manglende empati og forståelse for deres situation fra den øverste ledelses side. Nogle af informanterne fortalte ligeledes, at de havde en følelse af at være uønsket af den øverste ledelse. Fælles for informanterne var også, at de havde en opfattelse af, at den øverste ledelse tænkte for meget i økonomi i stedet for at tænke på den menneskelige del. Jamen den oprigtige støtte, den følte jeg ikke men den støtte som handlede om penge og ja, hvad kan man kalde det, jamen ikke en ægte interesse (Grøn L ). Det kan derfor med sikkerhed siges, at informanterne ikke følte, at de fik en oprigtig støtte fra den øverste ledelse. Datamaterialet peger også i retning af, at den øverste ledelse ikke gjorde noget aktivt for, at de kunne vende tilbage til deres arbejde. De kunne godt have tydeliggjort det for mig at de så vidt muligt var interesseret i at beholde en medarbejder og de ville gøre nogen tiltag altså jeg synes meget de fremhævede den der med du har så og så meget fravær og sådan og sådan og nu er det samlet, det var ikke særligt gunstigt for mig (Blå L ). Ud over at ledelsen ikke gjorde noget aktivt i forhold til informanternes tilbagevenden til arbejdet, var der en tendens til, at den øverste ledelses opførsel var en hæmmende faktor for deres tilbagevenden til arbejdet. Skyldfølelse og skam i forbindelse med at være sygemeldt på grund af stress I datamaterialet fremkom det, at informanterne oplevede en følelse af skam og skyld i forbindelse med at være sygemeldt på grund af stress, og det at skulle vende tilbage til arbejdet efter en sygemelding. Dog var det forskelligt for informanterne i forhold til, hvad de følte skam over. Det gennemgående for dette tema var, at informanterne havde en oplevelse af at være anderledes, og de skammede sig over dette. I den forbindelse fortalte nogle informanter, at det var svært at se kollegaerne i øjnene igen, da de havde en oplevelse af, at kollegaerne kiggede ekstra meget på dem. 25

33 Men jo den betød da nogen for mig den der med puha de kan se det på mig på gangen og man føler sig ti gange større end man er fordi man er så sårbar (Blå L ). Datamaterialet pegede også på, at informanterne havde en oplevelse af at have tabt, da en af informanterne fortalte, at hun følte sig fallit, fordi hun ikke kunne det samme, som hendes kollegaer kunne. Da informanterne som sagt havde svært ved at se kollegaerne i øjnene igen, efter de havde været sygemeldt, er det sandsynligt, at deres følelse af skam og skyld var en hæmmende faktor for deres tilbagevenden til arbejdet Kulturelle omgivelser I det næste afsnit vil vi komme ind på de kulturelle omgivelser herunder manglende forståelse og accept af stress fra arbejdspladsen og betydningen af dette for informanternes tilbagevenden til arbejdet. Manglende forståelse og accept af stress på arbejdspladsen Fælles for informanterne var, at de oplevede, at kollegaerne havde svært ved at forstå deres situation. Ud fra datamaterialet var der en tendens til, at informanterne oplevede, at holdningen blandt kollegaerne var, at man skulle tage sig sammen. Det fremgik tydeligt, at dette gjorde det svært for informanterne at omgås dem, der ikke forstod, hvordan de havde det. De oplevede, at der ikke var åbenhed og accept af stress, og at stress ikke var anerkendt på arbejdspladsen. Derudover var der en form for berøringsangst overfor emnet blandt kollegaerne. Data peger også i retning af, at stresspolitikken på nogle af informanternes arbejdspladser ikke blev efterlevet. En af informanterne fortalte, at kollegaerne fandt det irriterende, når nogen var syge. Der var en tendens til, at stress blev set som et personligt problem, som kun ramte de særligt følsomme. Der er ikke så stor åbenhed om det (Rød L. 595). Ud fra datamaterialet fremkom det også, at informanterne havde brug for accept af, at de var syge, og at de gjorde det, så godt de kunne. Samtidigt med at de ønskede, at der blev taget hensyn til deres behov, fortalte informanterne også, at de havde et behov for at blive opfattet 26

34 som helt almindelige. Der var en tendens til, at kollegaerne forsøgte at tage hensyn til informanterne, og dermed skåne dem for en stor arbejdsbyrde. Det var tydeligt, at de informanter som oplevede, at kollegaerne forsøgte at skåne dem, ikke følte at dette var den rigtige måde at tage hensyn til dem på. De oplevede det som en form for udelukkelse i stedet for hensyn, hvilket medførte, at det var en hæmmende faktor for deres tilbagevenden til arbejdet. der var nogle som forsøgte at passe på mig eller troede at de skulle nurse omkring mig det gjorde mig også ked af det så var det et problem som jeg gik hjem med hver dag (Rød L , ). Datamaterialet peger entydigt på, at hvis der var blevet udvist en højere grad af forståelse for og accept af stress, ville det have været nemmere for informanterne at vende tilbage til arbejdet. Nogle af informanter mente, at en tydelig stresspolitik samt en overholdelse heraf, ville have hjulpet dem i deres tilbagevenden til arbejdet Institutionelle omgivelser I de følgende afsnit vil de institutionelle omgivelser i form af arbejdspres, forventninger fra ledelsen og kollegaerne, fyring som udvej samt tiltag i omgivelserne blive beskrevet, samt hvorvidt disse faktorer hæmmede eller fremmede informanternes tilbagevenden til arbejdet. Arbejdspres som en negativ faktor ved tilbagevenden til arbejdet Fælles for informanterne var, at de havde oplevet en vis form for arbejdspres på deres arbejdsplads. Det var forskelligt for informanterne, hvordan arbejdspresset var kommet til udtryk. Datamaterialet viser flere tegn på, at det var vigtigere at nå sine opgaver end at udføre dem ordentligt. Der var indikationer på, at ressourcer og krav ikke hang sammen, og økonomien var dominerende i forhold til arbejdsbyrden, tidspres og menneskesyn. Derudover tyder datamaterialet på, at de blev pålagt flere og flere arbejdsopgaver samtidig med, at der var omrokeringer eller omstruktureringer på arbejdspladsen. Så det var noget med at kappe en hæl og hugge en tå, for at få det hele til at ja køre rundt (Grøn L ) 27

35 En af informanterne fortalte, at hun ved sygesamtalerne blev presset til at starte på arbejde igen, inden hun var klar, og dette var skyld i endnu en sygemelding. Ud fra datamaterialet er det sandsynligt, at arbejdspresset var en hæmmende faktor for nogle af informanternes tilbagevenden til arbejdet, da de ikke kunne fungere under det arbejdspres. Oplevelsen af at ikke kunne leve op til ledelsens og kollegaers forventninger ved tilbagevenden til arbejdet I forhold til temaet forventninger havde informanterne det tilfælles, at de oplevede, at deres ledelse havde høje forventninger til dem. Gennemgående for informanterne var, at forventningerne handlede om mængden af arbejdsopgaver, som de skulle påtage sig samt arbejdsopgavernes tilrettelæggelse. En af informanterne fortalte blandt andet, at det blev forventet, at hun skulle skifte mellem forskellige arbejdssteder på arbejdspladsen, og dette havde hun svært ved at overskue. Nej, det magter jeg ikke Nej, det magter jeg ikke Nej, det magter jeg ikke Nej, det magter jeg ikke. Nej, det magter jeg ikke (Blå L ). Tankerne om de forventninger der blev stillet til informanterne, var sandsynligvis hæmmende for informanternes tilbagevenden til arbejdet, da de fortalte, at de ikke kunne leve op til de samme forventninger igen, når de vendte tilbage til arbejdet. Fyring som udvej Fælles for informanterne var, at ingen af dem frygtede at blive fyret under deres sygemelding. Derimod fortalte nogle af informanterne, at de under deres sygemelding på et tidspunkt havde et ønske om at blive fyret, da de mente, at det ville gøre situationen nemmere for dem. En fyring ville frigøre dem for at tænke på arbejdspladsen og deres tilbagevenden hertil. Ja da tænkte jeg, at de må sku gerne, altså fyr mig da for satan ja fra det der ragnarok ikke. (Rød L. 665, 667). Ud fra datamaterialet var det gennemgående for informanterne, at tanken om at blive fyret ikke var en hæmmende faktor for deres tilbagevenden til arbejdet. Arbejdspladsens tiltag for at fremme informanternes tilbagevenden til arbejdet 28

36 Informanter havde alle oplevelser omkring, hvilke tiltag der var blevet gjort for, at de kunne vende tilbage til deres arbejde. Der var en tendens til, at tiltag som indebar reduceret arbejdstid, ændringer af arbejdsopgaver samt det fysiske arbejdssted ofte blev anvendt. Ud fra datamaterialet tyder det på, at informanterne oplevede dette som fremmende for, at de kunne vende tilbage til deres arbejde. 4.3 Opsamling af resultaterne i forhold til problemstillingen I de følgende afsnit opsamles resultaterne i forhold til problemstillingen Hvilke omgivelsesmæssige faktorer oplever mennesker med stress kan hæmme deres tilbagevenden til arbejdet? Larm og støj i det fysiske arbejdsmiljø hæmmede informanterne i at vende tilbage til arbejdet. Et negativt socialt sammenhold, konflikter mellem kollegaerne samt manglende kontakt til kollegaerne under sygemeldingen var også hæmmende faktorer for informanternes tilbagevenden til arbejdet. De informanter der oplevede manglende forståelse og støtte fra ledelsen, ønskede ikke at vende tilbage til arbejdspladsen igen. Andre hæmmende faktorer for informanternes tilbagevenden til arbejdet var forventninger fra ledelsens side og arbejdspres, da informanterne ikke følte, at de kunne leve op til disse forventninger og det arbejdspres (se bilag I) Hvilke omgivelsesmæssige faktorer oplever mennesker med stress kan fremme deres tilbagevenden til arbejdet? I interviewene fremgik det, at et positivt socialt sammenhold samt støttende kollegaer var fremmende faktorer for deres tilbagevenden til arbejdet. I forhold til den manglende kontakt med kollegaerne kom det frem, at informanterne mente, at det ville have været en fremmende faktor for deres tilbagevenden til arbejdet, hvis de havde haft mere kontakt til kollegaerne. En støttende ledelse var også en fremmende faktor for informanternes tilbagevenden til arbejdet. Tiltag fra ledelsen som reduceret arbejdstid, ændringer af arbejdsopgaver og det fysiske arbejdssted virkede ligeledes som fremmende faktorer i forhold til informanternes tilbagevenden til arbejdet, da de oplevede disse tiltag som en hjælp i deres tilbagevenden. Hvis informanterne havde oplevet mere accept af og forståelse for stress, ville det have været 29

37 nemmere for dem at vende tilbage til deres arbejde, og dermed ville det have været en fremmende faktor (se bilag I). 30

38 5 Meningsfortolkning I de følgende afsnit vil vi fortolke resultaterne ud fra teorier. Som beskrevet i teoriafsnittet fortolker vi resultaterne ud fra de teorier, som var med til at forme problembaggrunden og interviewguiden. Derudover har vi ud fra resultaterne fundet frem til yderligere tre teorier, som vi finder relevante at anvende til fortolkningen. Dette er Den sociale model, teori om arbejdets krav samt konfliktteori. Teorierne anvender vi til at forklare og uddybe forståelsen af resultaterne, og dermed forsøger vi at besvare problemstillingen ud fra fortolkningen af resultaterne. 5.1 Fysiske omgivelser I det følgende afsnit vil vi fortolke de hæmmende faktorer i det fysiske arbejdsmiljø ud fra Den sociale model Barrierer i det fysiske arbejdsmiljø, der hæmmer informanterne i at vende tilbage til arbejdet I dette afsnit vil vi fortolke, hvordan larm og støj i det fysiske arbejdsmiljø var en hæmmende faktor for informanternes tilbagevenden til arbejdet, og hvem der har ansvaret for dette set ud fra Den sociale model. Som beskrevet i resultatafsnittet oplevede nogle af informanterne meget larm og støj på arbejdspladsen, og dette hæmmede deres tilbagevenden til arbejdet, fordi de ikke kunne overskue at skulle fortsætte med at arbejde et sted, hvor der var meget larm og støj. Set ud fra Den sociale model er de fysiske og sociale barrierer, som handicappede oplever skabt af samfundet (Jensen et al., 2007). I informanternes situation vil samfundet svare til den virksomhed, som de er ansat på, da det er der, at de oplever hæmmende faktorer for, at de kan vende tilbage til deres arbejde. De fysiske barrierer er i informanternes tilfælde den larm og støj, der forekommer på arbejdspladsen, og de sociale barriere er de hæmmende faktorer, der bliver accepteret på arbejdspladsen. Ansvaret for de hæmmende forhold er et kollektivt ansvar ud fra Den sociale model (Jensen et al., 2007). I forhold til informanterne er det deres arbejdsplads, der til dels har ansvaret for, at de er hæmmede i at vende tilbage til arbejdet. Ud fra Den sociale model kan man sige, at det er virksomheden, som har en del af ansvaret for at finde en løsning på problemet med, at der forekommer for meget larm og støj, og ikke 31

39 informanterne der skal lære at tilpasse sig forholdene. Dermed kan man sige, at det ikke kun er informanternes ansvar, at de skal blive raske, men det er også arbejdspladsens ansvar at indrette omgivelserne således, at de er tilpasset informanterne. 5.2 Sociale omgivelser I de følgende afsnit vil vi fortolke resultaterne indenfor de sociale omgivelser, hvilket består af ledelsen og kollegaerne ud fra En ny model, CMOP-E modellen og konfliktteori Betydningen af det sociale sammenhold mellem kollegaerne I dette afsnit anvender vi En ny model til at fortolke betydningen af det sociale sammenhold for informanterne. Derefter fortolker vi, hvordan kollegaerne påvirkede informanternes aktivitetsudøvelse og engagement på arbejdet ud fra CMOP- E modellen. Dette gør vi for at komme nærmere et svar på problemstillingen. I resultaterne fremgår det, at det sociale sammenhold mellem kollegaerne havde en afgørende betydning for informanternes tilbagevenden til arbejdet. Der hvor der var et positivt socialt sammenhold, oplevede informanterne støtte fra kollegaerne. I En ny model redegøres der for, at kontakt med andre på arbejdspladsen samt et godt samvær med kollegaerne er et vigtigt element i arbejdet og afgørende for arbejdsglæden (Agervold, 1999). I overensstemmelse med teorien fortalte de informanter, som havde et positivt socialt sammenhold med kollegaerne, at dette var med til at fremme deres tilbagevenden til arbejdet, da de glædede sig til at komme tilbage og arbejde sammen med kollegaerne igen. Ud fra datamaterialet kom det frem, at de informanter der oplevede et negativt socialt sammenhold mellem kollegaerne, fandt dette som værende en hæmmende faktor for deres tilbagevenden til arbejdet. Dette stemmer overens med, at En ny model siger, at samværet med kollegaerne er afgørende for arbejdsglæden, og dette oplevede informanterne ikke. Derfor kan man ud fra teorien sige, at manglen på det gode sociale samvær med kollegaerne var en hæmmende faktor i deres tilbagevenden til arbejdet. Som sagt fremkom det af resultaterne, at det sociale sammenhold både var en hæmmende og fremmende faktor for informanternes tilbagevenden til arbejdet. Ifølge CMOP-E modellen er arbejdsgrupper et mesoelement i de sociale omgivelser. I informanternes tilfælde er det deres kollegaer, som er arbejdsgruppen, og dermed en del af deres sociale omgivelser. Omgivelserne kan både være fremmende og hæmmende for en persons engagement og udøvelse af 32

40 betydningsfulde aktiviteter (Townsend & Polatajko, 2008). Ud fra teorien kan man sige, at de informanter der oplevede et positivt socialt sammenhold mellem kollegaerne, oplevede det sociale samvær som en betydningsfuld aktivitet. Kollegaerne havde en betydning for informanternes engagement og udøvelse af arbejdet, og dermed virkede omgivelserne i form af kollegaerne som en fremmende faktor for informanternes tilbagevenden til arbejdet. Ligeledes havde et negativt socialt sammenhold en negativ indvirkning på informanternes engagement og udøvelse af den betydningsfulde aktivitet, som arbejdet var, og derfor var det en hæmmende faktor for deres tilbagevenden til arbejdet Betydningen af manglende kontakt til kollegaerne under sygemelding For at komme tættere på et svar på problemstillingen vil vi i dette afsnit anvende elementerne sociale omgivelser, udøvelse og engagement samt betydningsfulde aktiviteter fra CMOP-E modellen til at fortolke betydningen af den manglende kontakt til kollegaerne, som informanterne oplevede under deres sygemelding. Af datamaterialet kom det frem, at informanterne manglede kontakt til deres kollegaer under deres sygemelding. De informanter som havde haft et positivt socialt sammenhold til kollegaerne på arbejdspladsen, følte en distance til arbejdspladsen samt følte sig isoleret på grund af den manglende kontakt. I CMOP-E modellen beskrives, hvordan de sociale omgivelser på forskellige niveauer påvirker personens engagement og udøvelse (Townsend & Polatajko, 2008). Ud fra teorien kan man udlede, at kollegaerne er en del af mesoelementerne i informanternes omgivelser, og dermed påvirker de informanternes engagement og udøvelse. Den manglende kontakt til kollegaerne gjorde, at de mistede en kontakt til deres sociale omgivelser, hvilket medførte, at det fik en negativ indvirkning på deres engagement og udøvelse i forhold til deres arbejde. Da informanternes engagement og udøvelse blev svækket på grund af den manglende kontakt til kollegaerne, var dette en hæmmende faktor i deres tilbagevenden til arbejdet. Ifølge Townsend & Polatajko (2008) former og formes menneskers betydningsfulde aktiviteter af omgivelserne. Fra datamaterialet fremkom det, at det ville have betydet noget for informanterne, hvis kollegaerne havde gjort noget mere aktivt for at kontakte dem. Informanterne oplevede kontakten med kollegaerne som en betydningsfuld aktivitet, og da de 33

41 nu stod uden for arbejdsgruppen, havde de mistet denne betydningsfulde aktivitet, hvilket påvirkede deres motivation for at vende tilbage til arbejdet Kollegiale konflikters betydning for motivationen til at vende tilbage til arbejdspladsen I det følgende afsnit anvender vi konfliktteori til at fortolke, hvorledes konflikterne mellem kollegaerne påvirkede informanternes motivation for at vende tilbage til arbejdspladsen. Ud fra denne fortolkning vil vi komme nærmere et svar på problemstillingen. Som beskrevet i resultatafsnittet oplevede informanterne, at deres kollegaer var irriterede på hinanden og skændes. Ifølge Høghs teori om konflikter er irritation og utålmodighed blandt kollegaerne et tegn på konflikt (Høgh, 2000). Dette er også, hvad datamaterialet viste, at informanterne oplevede. Informanterne beskrev, at der var konflikter imellem dem selv og deres kollegaer. Ifølge teorien kan konsekvensen af negative konflikter være dårligt arbejdsklima, stress og sygefravær (Høgh, 2000). Informanterne beskrev konflikter som noget negativt, og ligesom teorien beskriver, resulterede dette i, at de oplevede et dårligt arbejdsklima, stress og til sidst blev sygemeldt. Ud fra teorien kan konflikter på det personlige plan medføre mistrivsel og manglende motivation (Høgh, 2000). Dette var netop det, der var konsekvensen af konflikterne på arbejdspladsen for informanterne. Derfor hæmmede konflikterne dem i at vende tilbage til deres arbejde, da de vidste, at de stadig ville mistrives på arbejdspladsen, når de skulle begynde på arbejdet igen, og derfor manglede informanterne motivation for at vende tilbage til arbejdspladsen Ledelsens indvirkning på tilbagevenden til arbejdet For at komme tættere på et svar på problemstillingen anvender vi i dette afsnit elementerne sociale omgivelser og udøvelse af betydningsfulde aktiviteter fra CMOP-E modellen til at fortolke betydningen af ledelsens rolle for informanternes tilbagevenden til arbejdet. Dernæst bruger vi En ny model til at fortolke, hvordan informanterne oplevede, at krav og ressourcer ikke hang sammen. Som det fremgik af resultatafsnittet, er ledelsen medvirkende som både en hæmmende og fremmende faktor for informanternes tilbagevenden til arbejdet. Fælles for de hæmmende faktorer fra den nærmeste og øverste ledelse var oplevelsen af manglende empati og forståelse 34

42 for informanternes situation under sygemeldingen og ved tilbagevenden til arbejdet. Ifølge CMOP-E modellen udgøres de sociale omgivelser af de personer og grupper, som vi har omkring os, og disse påvirker vores udøvelse af betydningsfulde aktiviteter (Townsend & Polatajko, 2008). I det her tilfælde udgør ledelsen en del af de sociale omgivelserne, og deres manglende empati og forståelse hæmmede derved informanternes udøvelse af den betydningsfulde aktivitet, som arbejdet var. For de informanter som oplevede ledelsen som støttende, fremgik det tydeligt, at dette var en fremmende faktor for tilbagevenden til arbejdet. Ud fra teorien kan man sige, at omgivelserne i form af ledelsen påvirkede informanternes udøvelse af betydningsfulde aktiviteter i form af arbejde i en positiv retning, og dermed var ledelsen en fremmende faktor for deres tilbagevenden til arbejdet. Fælles for informanternes oplevelse af den øverste ledelse var, at de hæmmede dem i deres tilbagevenden til arbejdet, fordi de fokuserede på økonomi frem for informanternes ressourcer. For at skabe et optimalt psykosocialt arbejdsmiljø skal der være overensstemmelse mellem krav i miljøet og individets ressourcer (Agervold, 2000). I forhold til teorien kan man udlede, at informanterne ikke oplevede et optimalt psykosocialt arbejdsmiljø, da de ikke kunne leve op til de krav som ledelsen stillede til dem, og derfor var dette en hæmmende faktor for tilbagevenden til arbejdet. 5.3 Kulturelle omgivelser I det følgende afsnit fortolker vi de kulturelle omgivelser, som omhandler den manglende forståelse og accept af stress, som informanterne oplevede på arbejdspladsen ud fra kulturbegrebet i CMOP-E modellen Manglende forståelse for og accept af stress på arbejdspladsen For at komme nærmere et svar på problemstillingen anvender vi kulturbegrebet og betydningsfulde aktiviteter i CMOP-E modellen til at fortolke, hvordan kulturen på arbejdspladsen hæmmede informanterne i at vende tilbage til arbejdet. Derudover vil vi bruge Den sociale model til at fortolke, hvem der har ansvaret for de hæmmende forhold, som informanterne oplevede i deres tilbagevenden til arbejdet. Kultur er en særlig del af de sociale omgivelser, hvilket skabes i alle de interaktioner mennesker engagerer sig i. Kulturelle mønstre er en konstant i vores daglige betydningsfulde 35

43 aktiviteter, og hvad der her anses som passende, er forbundet med kulturen (Townsend & Polatajko, 2008). Den holdning til stress som informanterne oplevede, at kollegaerne og ledelsen havde på arbejdspladsen, kan siges at være en del af kulturen. Ud fra teorien påvirker kulturen personens betydningsfulde aktiviteter (Townsend & Polatajko, 2008). Som beskrevet i resultatafsnittet oplevede informanterne, at kollegaerne og ledelsen ikke havde en forståelse for og accept af stress, og den holdning kan siges være en del af kulturen på arbejdspladsen. Dermed kan man sige, at kulturen på arbejdspladsen påvirkede informanternes betydningsfulde aktiviteter her i form af arbejde. Kollegaernes og ledelsens holdning til stress hæmmede informanterne i at vende tilbage til deres arbejde, da de havde brug for at føle, at kollegaerne og ledelsen havde en forståelse for deres situation. I resultaterne fremgik det, at den generelle holdning til stress på arbejdspladsen var, at det var et personligt problem, som kun ramte dem, som var særligt følsomme. Ifølge Den sociale model er det de fysiske og sociale barrierer i samfundet, der er skyld i, at enkeltindivider oplever at være funktionshæmmet (Jensen et al., 2007). I informanternes tilfælde er de sociale barrierer kollegaernes og ledelsens holdning til stress. Ansvaret for de hæmmende forhold skal ses som et kollektivt ansvar (Jensen et al., 2007) Derfor er det ud fra Den sociale model ledelsens og kollegaernes medansvar, at holdningen til stress på arbejdspladsen ændres, således at det accepteres, at informanterne er syge på grund af stress. Hvis holdningen til stress på arbejdspladsen ændrede sig, ville det gøre det nemmere for informanterne at vende tilbage til arbejdspladsen. 5.4 Institutionelle omgivelser I de følgende afsnit anvender vi teori om arbejdets krav og CMOP-E modellen til at fortolke de institutionelle omgivelser i form af arbejdspres og arbejdspladsens tiltag i omgivelserne for at fremme informanternes tilbagevenden til arbejdet Arbejdspres som en negativ faktor ved tilbagevenden til arbejdet For at komme tættere et svar på problemstillingen fortolker vi, hvordan arbejdspres hæmmede informanternes tilbagevenden til arbejdet ud fra teori om arbejdets krav. Informanterne oplevede, at forskellige former for arbejdspres hæmmede dem ved tilbagevenden til arbejdet. Resultaterne viste, at krav om at nå mange arbejdsopgaver skabte 36

44 stort pres på informanterne. Teori om arbejdets krav i moderne virksomheder viser, at mennesker i en rehabiliteringsproces har en stor opgave i bare at genfinde tidligere kompetencer og udøve kendte arbejdsopgaver (Jensen et al., 2007). Sammenstillet med teorien kan man sige, at informanterne ved tilbagevenden til arbejdet var i et rehabiliteringsforløb, hvor de skulle genfinde deres tidligere kompetencer men uden at blive overbelastede. Den øgede arbejdsbyrde som informanterne oplevede, da de blev sygemeldt, var der stadig, da de vendte tilbage efter deres sygemelding, og arbejdspresset var derfor en hæmmende faktor for deres tilbagevenden til arbejdet Arbejdspladsens tiltag for at fremme informanternes tilbagevenden til arbejdet Elementerne i CMOP-E modellen som omhandler udøvelse og engagement i betydningsfulde aktiviteter, anvender vi til at fortolke, hvordan ændringer i det fysiske arbejdsmiljø fremmede informanternes tilbagevenden til arbejdet. Dette gør vi i et forsøg på at komme nærmere et svar på problemstillingen. Ud fra datamaterialet kom det frem, at reduceret arbejdstid, ændringer af arbejdsopgaver samt ændring af det fysiske arbejdssted var fremmende faktorer for informanternes tilbagevenden til arbejdet. Ifølge Townsend & Polatajko (2008) kan omgivelserne fremme eller hæmme menneskers udøvelse og engagement i betydningsfulde aktiviteter. I forhold til informanterne kan de ved hjælp af de tiltag, der blev foretaget i deres omgivelser stadig engagere sig i deres arbejde, og dermed en betydningsfuld aktivitet uden at skulle levere samme arbejdspræstation som tidligere. Dermed har tiltagene i omgivelserne været fremmende faktorer for deres tilbagevenden til arbejde, da informanterne på grund af tiltagene stadig kunne engagere sig i og udøve en betydningsfuld aktivitet i form af deres arbejde. 5.5 Opsamling af fortolkningen i forhold til problemstillingen. Ud fra fortolkningen af resultaterne er vi kommet nærmere et svar på problemstillingen. Fortolkningen af resultaterne viser, hvilke faktorer i omgivelserne informanterne oplevede som værende enten hæmmende eller fremmende for deres tilbagevenden til arbejdet. Faktorer som en støttende ledelse, et positivt socialt sammenhold mellem kollegaerne og ændringer i omgivelserne viste sig at være fremmende faktorer for informanternes tilbagevenden til arbejdet. Derimod var larm og støj, en uforstående ledelse, konflikter mellem kollegaer, 37

45 arbejdspres samt manglende kontakt til kollegaerne under sygemeldingen hæmmende faktorer for informanternes tilbagevenden til arbejdet. 38

46 6 Diskussion 6.1 Diskussion af resultater I de følgende afsnit vil vi sammenligne hovedresultaterne i projektet med andre forskningsartikler samt diskutere anvendeligheden af teorier til meningsfortolkningen. Hovedresultaterne er valgt på baggrund af, hvilke temaer informanterne vægtede højest under interviewet. Diskussionen er bygget op efter overskrifterne i afsnittet om meningsfortolkning Sammenligning af resultaterne med forskningsartikler Indledningsvis diskuterer vi kollegaernes og ledelsens betydning for informanternes tilbagevenden til arbejdet. Dette gør vi ud fra et kvalitativt studie om, hvilke forhindringer sygemeldte kvinder oplever i deres tilbagevenden til arbejdet (Holmgren & Ivanoff, 2004) samt et kvantitativt studie om, hvilke faktorer der kan forårsage stress (Albertsen et al., 2010). Dernæst diskuteres den manglende forståelse og accept af stress, som informanterne oplevede på arbejdspladsen. Dette gøres ud fra et kvalitativt studie om, hvordan depression bliver opfattet på arbejdspladsen (Hauck & Chard, 2009). Til sidst sammenlignes informanternes oplevelse af det fysiske arbejdsmiljø med et litteratur review om den miljømæssige kontekst på arbejdspladsen (Heerwagen, Heubach, Montgomery, & Weimer, 1995). Betydningen af det sociale sammenhold mellem kollegaerne og den manglende kontakt under sygemeldingen I resultaterne fremgik det, at det sociale sammenhold mellem kollegaerne både var en hæmmende og fremmende faktor for informanternes tilbagevenden til arbejdet. Ifølge Albertsen et al. (2010) er kollegaer ikke medvirkende til stress. Hvis vi sammenholder dette kvantitative studie med vores resultater, kan man udlede, at selvom kollegaerne ikke er medvirkende til stress, kan de stadig være en hæmmende faktor i tilbagevenden til arbejdet. Dog viser den kvalitative undersøgelse, at manglende støtte fra kollegaer kan have en sammenhæng med fysiske og mentale symptomer med sygefravær som resultat (Holmgren & Ivanoff, 2004). Dermed er dette kvalitative studie ikke enig med det kvantitative studie af Albertsen et al.(2010) i, at kollegaerne ikke kan være en medvirkende årsag til stress (Albertsen et al., 2010). Ud fra det kvalitative studie kan man sige, at i forhold til kollegaerne 39

47 er de faktorer, der er medvirkende til stress også dem, der hæmmede informanterne i at vende tilbage til arbejdet. I resultaterne fremgik det også, at informanterne manglede kontakt til kollegaerne under sygemeldingen, og de oplevede, at dette øgede afstanden til arbejdspladsen. Dette understøttes af resultaterne fra den kvalitative undersøgelse, som viste, at manglende kontakt til kollegaerne under sygemeldingen påvirkede deres tro på, at de kunne vende tilbage til arbejdet (Holmgren & Ivanoff, 2004). Dermed understøttes vores resultaterne i form af, at manglende kontakt til kollegaerne hæmmede informanterne i deres tilbagevenden til arbejdet af det kvalitative studie af Holmgren & Ivanoff (2004). Ledelsens indflydelse på tilbagevenden til arbejdet efter sygemelding Det fremkom af resultaterne, at ledelsen i flere tilfælde blev opfattet som uforstående overfor informanternes situation, og dermed var en hæmmende faktor for informanternes tilbagevenden til arbejdet. Resultaterne bekræftes af den kvalitative undersøgelse, som også viste, at ledelsen manglede sympati og ikke havde forståelse for medarbejdernes situation (Holmgren & Ivanoff, 2004). Det kvantitative studie viser, at manglende støtte fra ledelsen er en medvirkende faktor til stress (Albertsen et al., 2010). Dermed kan man sige, at i forhold til ledelsen er de faktorer, der er medvirkende til stress også dem, der hæmmede informanterne i at vende tilbage til arbejdet. Resultaterne viste, at de informanter der havde regelmæssig kontakt til lederen under deres sygemelding følte, at dette var en fremmende faktor for deres tilbagevenden til arbejdet. Den kvalitative undersøgelse antyder lignende fund. Den viser, at kommunikation med lederen øgede troen på egne kompetencer til at kunne arbejde igen (Holmgren & Ivanoff, 2004). På baggrund af det kvalitative studie understøttes vores resultater i forhold til, at støtte og kontakt med lederen under sygemeldingen er fremmende for informanternes tilbagevenden til arbejdet. Manglende forståelse og accept af stress på arbejdspladsen I resultaterne fremgik det, at der på arbejdspladsen manglede forståelse og accept af stress. Ud fra det litteratur vi har haft adgang til, har vi ikke fundet et studie, der har undersøgt, hvorvidt mennesker med stress oplever, at der mangler forståelse og accept af stress på arbejdspladsen. Til gengæld har vi ud fra den systematiske litteratursøgning fundet et kvalitativt studie, der undersøger, hvordan ledere og medarbejdere opfatter depression på arbejdspladsen (Hauck & 40

48 Chard, 2009). Flere studier viser en sammenhæng mellem stress og depression, og en af de psykiske reaktioner på stress kan netop være depression (Agervold, 2000; Rod Nielsen & Søndergård Kristensen, 2007). På baggrund af sammenhængen mellem stress og depression valgte vi at anvende studiet i diskussionen. Det kvalitative studie om depression viste, at ledelsen og kollegaerne manglede forståelse og tolerance for medarbejdere med depression (Hauck & Chard, 2009). Som nævnt fremkom det af vores resultater, at informanterne oplevede en manglende forståelse og accept af stress på arbejdspladsen. På grund af sammenhængen mellem stress og depression mener vi, at vores resultater kan understøttes af det kvalitative studie om depression, da begge studier viste, at kollegaer og ledelsen manglende forståelse for den sygemeldtes situation. Barrierer i det fysiske arbejdsmiljø, der hæmmer informanterne i at vende tilbage til arbejdet Af datamaterialet kom det frem, at nogle af informanterne oplevede meget larm og støj på arbejdspladsen, hvilket var en hæmmende faktor for deres tilbagevenden til arbejdet. Ifølge et litteratur review kan miljøet afgøre, om folk kan arbejde uden at blive distraheret, og larm og støj kan gøre, at man trækker sig tilbage fra sociale sammenhænge (Heerwagen et al., 1995). Informanternes reaktion på larm og støj stemmer overens med de beskrevne udsagn i litteratur reviewet, da de blev distraheret af larm og støj, hvilket medførte, at de trak sig tilbage fra sociale sammenhænge, og dette hæmmende dem i deres tilbagevenden til arbejdet. Ifølge litteratur reviewet bliver den miljømæssige kontekst ofte overset (Heerwagen et al., 1995). Ud fra resultaterne kom det frem, at der blev lavet nogle tiltag i omgivelserne for at gøre det nemmere for informanterne at vende tilbage til arbejdet, og dermed overså deres arbejdsplads ikke, at den miljømæssige kontekst påvirkede informanterne som beskrevet i litteraturreviewet Diskussion af meningsfortolkningen I de følgende afsnit vil vi diskutere anvendeligheden af teorierne En ny model, Den sociale model samt CMOP-E modellen, som vi valgte til at fortolke resultaterne. 41

49 En ny model Relevansen af En ny model i forhold til problemstillingen kan diskuteres, da En ny model handler om, hvilke psykosociale faktorer der kan forårsage stress. Vi undersøgte, hvilke faktorer som hæmmede eller fremmede tilbagevenden til arbejdet, og ikke hvad årsagen til at informanterne fik stress var. Dog mener vi, at idet teorien kan anvendes til at sætte teoretiske begreber på informanternes oplevelser, stadig er relevant at anvende til at forsøge at svare på problemstillingen. Den sociale model Den sociale model kritiseres for at placere enhver barriere i en social og samfundsmæssig kontekst, og dermed glemmer, at mennesker kæmper med deres personlige funktionsnedsættelser hver dag (Jensen et al., 2007). De vil fortsat skulle leve med personligt relateret vanskeligheder, selvom der ikke var flere barrierer i samfundet. Kritikerne af Den sociale model mener, at den skal fornyes således, at dette aspekt tages med (Jensen et al., 2007). Vi anvendte Den sociale model til at fortolke, hvilke omgivelsesmæssige faktorer mennesker med stress oplever, kan hæmme eller fremme deres tilbagevenden til arbejdet. Den sociale model fik os til at flytte fokus fra individet i rehabiliteringsprocessen til betydningen af omgivelserne, når et menneske med stress skal vende tilbage til arbejdet, samt sætte fokus på hvem der har ansvaret for de barrierer, som disse oplever. CMOP-E modellen CMOP-E er en ergoterapeutisk model, og den tager udgangspunkt i det dynamiske samspil mellem personen, betydningsfulde aktiviteter og omgivelserne. Den fokuserer på udøvelse og engagement, som er et resultat af dette dynamiske samspil (Townsend & Polatajko, 2008). I projektet anvendte vi kun dele af modellen i form af betydningsfulde aktiviteter, udøvelse og engagement samt omgivelserne. Selvom det er en dynamisk model, havde vi ikke fokus på, hvorledes mennesket kan påvirke omgivelserne, da det ikke var relevant i forhold til problemstillingen. Selvom vi har sorteret dette element fra, mener vi stadig, at modellen har været brugbar i forhold til at fortolke resultaterne. CMOP-E modellen gav os en opdeling af omgivelserne i fysiske, sociale, kulturelle og institutionelle samt hvordan disse påvirker engagement og udøvelse i betydningsfulde aktiviteter. Dette hjalp os til at fortolke de omgivelsesmæssige faktorer, der er på en arbejdsplads, som enten hæmmede eller fremmede for informanternes tilbagevenden til arbejdet. 42

50 6.2 Diskussion af metoden I de følgende afsnit vil vi diskutere betydningen af det kvalitative forskningsdesign, det semistrukturerede interview samt spørgeteknikkens betydning for resultaterne. Betydningen af det kvalitative forskningsdesign I det følgende afsnit vil vi diskutere valget af det kvalitative design frem for det kvantitative design, og hvorledes dette har påvirket validiteten af resultaterne. Som beskrevet tidligere anvendte vi et kvalitativt design til projektet. Den kvalitative metode forsøger at få en dybere forståelse for individets livsverden og skabe mening ud fra informanternes svar, hvor kvantitativ forskningsmetode skaber meningen på forhånd, og efterfølgende udspørges deltagerne (Olsen, 2002). Formålet med projektet var at få en dybere forståelse for informanternes egne oplevelser. Derfor ville et kvantitativt design ikke have været relevant at anvende, da kvantitative undersøgelser kun giver svar på de spørgsmål, som man i forvejen har udarbejdet. Dette ville have gjort, at vi ikke ville have opnået den dybere forståelse for informanternes oplevelser, som vi ønskede. Kvalitativ forskning kan ikke generaliseres ud til hele befolkningen ligesom kvantitativ forskning kan (Olsen, 2002). Derfor kan vi ikke vide, hvorvidt resultaterne er gældende for hele befolkningen. Ifølge Kvale og Brinkmann (2009) er målet med kvalitativ forskning ikke at skabe viden, som kan sige noget om hele befolkningen, men at resultaterne kan være vejledende i lignende situationer. Som beskrevet tidligere understøttes vores resultater af andre forskningsartikler, og derfor mener vi, at resultaterne kan være vejledende i lignende situationer. Validiteten afhænger af, hvorvidt en metode undersøger det, som den har til formål at undersøge (Kvale & Brinkmann, 2009). Det kvalitative forskningsdesign har givet os mulighed for, at få en dybere forståelse for de omgivelsesmæssige faktorer mennesker med stress oplever, kan hæmme eller fremme deres tilbagevenden til arbejdet. Da den kvalitative metode har til formål at undersøge menneskers erfaringer har anvendelsen af denne metode øget validiteten af resultaterne. 43

51 Betydningen af det semistrukturerede interview i forhold til andre kvalitative metoder I dette afsnit vil vi diskutere valget af det semistrukturerede interview overfor andre kvalitative metoder, idet andre kvalitative metoder også kunne være anvendt i projektet. Der findes forskellige metoder indenfor kvalitativ forskning til indsamling af data. Vi anvendte individuelle semistrukturerede interviews til at indsamle data. Ifølge Olsen (2002) er det under et ustruktureret interview informanten, der styrer samtalen. Et ustruktureret interview ville ikke have givet os muligheden for at fokusere på de omgivelsesmæssige faktorer, da det er informanten, som styrer samtalen. Derfor ville vi ikke have fået svar på problemstillingen, hvis vi havde anvendt et ustruktureret interview. Ved brug af et struktureret interview er spørgsmålene og rækkefølgen bundet til spørgeplanen (Olsen, 2002). På baggrund af dette ville et struktureret interview ikke have givet os mulighed for at følge informanternes svar, og dermed komme frem til nye temaer. Derimod gav valget af det semistrukturede interview os mulighed for netop dette. En anden metode til dataindsamling indenfor kvalitativ forskning er fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterview er velegnede til at undersøge personers holdninger omkring et emne, og hvordan de fortolker sine oplevelser (Halkier, 2008b). I projektet kunne vi have anvendt et fokusgruppeinterview i stedet for det semistrukturerede interview. I det sociale samspil der er i en fokusgruppe, kan den tavse viden og holdninger, som ellers er svære at sætte ord på komme til udtryk (Halkier, 2008b). Kulturen består af grundlæggende antagelser, som kan være svære at sætte ord på (Schein, 1994). Vi oplevede, at det var svært at komme i dybden med temaet kultur under de individuelle interviews, og her kunne det sociale samspil i et fokusgruppeinterview måske have bidraget til, at informanterne bedre kunne beskrive kulturen på arbejdspladsen. Dog mener vi ikke, at et eventuelt brug af fokusgruppeinterviews ville have øget validiteten af resultaterne, da informanterne efter en forklaring og uddybelse af temaet kultur stadig var i stand til at besvare spørgsmålene. Fokusgruppeinterviews er mindre egnet til at producere data om individets livsverden (Halkier, 2008b). I forhold til formålet i projektet ville et fokusgruppeinterview ikke på samme måde som det semistrukturerede individuelle interview kunne fremstille informanternes egne perspektiver på deres oplevelser. 44

52 Spørgeteknikkens betydning for resultaterne I det følgende afsnit vil vi diskutere spørgeteknikken i interviewerne idet den kan påvirke reliabiliteten af resultaterne. Ledende spørgsmål under et interview kan indskrænke de mulige svar fra informanterne (Kvale & Brinkmann, 2009). I udarbejdelsen af interviewguiden var vi derfor opmærksomme på ikke at anvende ledende spørgsmål. Under interviewene opstod der dog situationer, hvor informanterne var i tvivl om spørgsmålene, og intervieweren uddybede derfor spørgsmålene med eksempler, hvilket i nogle tilfælde virkede ledende. De ledende spørgsmål stod ikke skrevet i interviewguiden, men de opstod spontant i interaktionen mellem interviewer og informanterne. Det afgørende er ikke, om interviewspørgsmålene er ledende eller ikke ledende, men hvor de leder hen, og hvorvidt de leder til ny, troværdig og værdifuld viden (Kvale & Brinkmann, 2009). Vi erfarede, at de ledende spørgsmål øgede informanternes forståelse herfor. De ledende spørgsmål var derfor hensigtsmæssige at bruge i interviewene, da vi ellers ikke ville have fået uddybende svar på spørgsmålene. Ledende spørgsmål behøver således ikke altid at reducere interviewets reliabilitet, men de kan ligefrem øge den (Kvale & Brinkmann, 2009). På baggrund af dette mener vi ikke, at de ledende spørgsmål som vi anvendte i interviewene, har påvirket reliabiliteten af resultaterne, da de i stedet gav os mere uddybede svar på spørgsmålene, og dermed hjalp os med at komme nærmere et svar på problemstillingen. 45

53 7 Konklusion I de følgende afsnit vil vi ud fra diskussionen og fortolkningen svare på problemstillingen. Afsnittet vil være delt op efter de to spørgsmål i problemstillingen. Vi anvendte et kvalitativt forskningsdesign, og derfor var det informanternes subjektive oplevelse af, hvilke omgivelsesmæssige faktorer der hæmmede eller fremmede deres tilbagevenden til arbejdet, som vi fandt frem til. 7.1 Hvilke omgivelsesmæssige faktorer oplever mennesker med stress kan hæmme deres tilbagevenden til arbejdet efter en sygemelding? Ud fra diskussionen kan vi konkludere, at andre forskningsartikler underbygger vores fund i form af, at et negativt socialt sammenhold kan være en hæmmende faktor for tilbagevenden til arbejdet. Resultaterne fra andre forskningsartikler viste, at manglende kontakt til kollegaerne under sygemeldingen påvirkede deres tro på, at de kunne vende tilbage til arbejdet. Af resultaterne fremgik det også, at manglende kontakt til kollegaerne øgede afstanden til arbejdspladsen. På baggrund af dette kan vi konkludere, at manglende kontakt til kollegaerne under sygemeldingen er en hæmmende faktor for tilbagevenden til arbejdet. Vi kan konkludere, at manglende forståelse fra ledelsens side var en hæmmende faktor for informanternes tilbagevenden til arbejdet, idet det fremgik af diskussionen, at både vores resultater og andre studier fandt frem til dette. Resultaterne viste, at manglende forståelse og accept af stress på arbejdspladsen var en hæmmende faktor for tilbagevenden til arbejdet. Dog kunne vi ikke finde noget litteratur, der bekræfter dette ud fra den systematiske litteratursøgning. Et kvalitativt studie omkring opfattelsen af depression på arbejdspladsen viste dog samme resultater. På grund af sammenhængen mellem stress og depression mener vi, at vores resultater bliver understøttet af dette studie, og vi kan derfor konkludere, at manglende forståelse og accept af stress hæmmer tilbagevenden til arbejdet. Ud fra diskussionen kom det frem, at et litteraturreview viste, at larm og støj er skyld i, at medarbejdere trækker sig tilbage fra sociale sammenhænge. Da dette stemmer overens med 46

54 vores resultater, kan vi konkludere, at larm og støj er en hæmmende faktor for tilbagevenden til arbejdet. 7.2 Hvilke omgivelsesmæssige faktorer oplever mennesker med stress kan fremme deres tilbagevenden til arbejdet efter en sygemelding? Diskussionen viste, at et kvalitativt studie underbygger vores fund i form af, at et positivt socialt sammenhold var en fremmende faktor for tilbagevenden til arbejdet. På baggrund af det kan vi konkludere, at støtte fra kollegaerne er en vigtig faktor, når mennesker med stress skal vende tilbage til deres arbejdsplads. Ud fra diskussionen kan vi konkludere, at regelmæssig kontakt til lederen er en fremmende faktor for tilbagevenden til arbejdet, og dette understøttes også af andre forskningsartikler. Ud fra fortolkningen kan vi konkludere, at tiltag i omgivelserne på arbejdspladsen i form af reduceret arbejdstid, ændring af arbejdsopgaver samt ændringer af det fysiske arbejdssted var fremmende faktorer for informanternes tilbagevenden til arbejdet. 47

55 8 Perspektivering I de følgende afsnit vil vi redegøre for, hvilke nye undersøgelser vi mener, der er behov for ud fra vores resultater, samt hvad disse resultater betyder for ergoterapeutisk praksis. 8.1 Behovet for nye undersøgelser ud fra resultaterne I sundhedsvæsenet er der høje krav om videnskabelig dokumentation, og forskningsresultaters gyldighed bekræftes, hvis de kan generaliseres til hele målgruppen (Juul, 2004; Lund & Røgind, 2004). Kvalitativ forskning kan ikke generaliseres ud til hele befolkningen, ligesom kvantitativ forskning kan (Olsen, 2002). På baggrund af dette mener vi, at der er behov for et kvantitativt studie omkring, hvilke omgivelsesmæssige faktorer mennesker med stress oplever, kan hæmme eller fremme deres tilbagevenden til arbejdet for at kunne generalisere vores resultater til hele målgruppen. Hvis vi kan generalisere resultaterne til hele målgruppen, kan vi dermed bekræfte gyldigheden af resultaterne. I resultaterne kom det frem, at ledelsen og kollegaernes holdning til stress hæmmede informanternes tilbagevenden til arbejdet. På baggrund af dette mener vi, at det relevant at lave et kvalitativt studie omkring, hvordan ledelsen og kollegaerne opfatter stress på arbejdspladsen, da vi ikke har kunnet finde undersøgelser om dette på baggrund af vores litteratursøgning. Da informanterne gav udtryk for, at det sociale sammenhold med kollegaerne og en støttende ledelse betød meget for dem, er det vigtigt at inddrage dem i interventionen, idet kollegaernes og ledelsens holdning til stress viste sig være en hæmmende faktor for informanternes tilbagevenden til arbejdet. Hvis man havde en forståelse for, hvordan ledelsen og kollegaerne opfatter stress, ville man kunne bruge denne viden i interventionen for at få mennesker med stress tilbage på arbejde. 8.2 Betydningen af resultaterne for ergoterapeutisk praksis Ud fra vores forundersøgelse er der på nuværende tidspunkt få ergoterapeuter ansat på jobcentre, som arbejder med mennesker med stressproblematikker. Ergoterapeuter anvender viden og metoder til at skabe sammenhæng mellem personer, deres aktiviteter og omgivelser for at muliggøre aktivitetsudøvelse og deltagelse, fordi aktivitet og deltagelse fremmer sundhed og livskvalitet (Ergoterapeutforeningen, 2009). Mennesker med stress har netop behov for, at der bliver skabt sammenhæng mellem dem selv, deres aktiviteter i form af 48

56 arbejde og deres omgivelser i form af arbejdspladsen. På baggrund af dette mener vi, at flere ergoterapeuter skal arbejde med at få denne målgruppe tilbage på arbejdsmarkedet, og på den måde være med til at øge sundhed og livskvalitet for disse mennesker. Ud fra resultaterne mener vi, at den ergoterapeutiske intervention i praksis skal være mere fokuseret på omgivelserne. Resultaterne af undersøgelsen viser vigtigheden af, at kollegaer og ledelsen indgår i interventionen for at fremme tilbagevenden til arbejdet for mennesker med stress. Ifølge Beskæftigelsesministeriet (2009) skal arbejdsgiveren senest fire uger efter første sygedag indkalde en sygemeldt lønmodtager til en personlig samtale om, hvordan og hvornår lønmodtageren kan vende tilbage til arbejdet. Resultaterne viste, at mangel på kontakt med arbejdspladsen hæmmede informanterne i at vende tilbage til arbejdet. På baggrund af dette mener vi ikke, at det er tilstrækkeligt at ledelsen kun skal kontakte den sygemeldte til samtalen. Derfor mener vi, at det er vigtigt, at interventionen tilrettelægges således, at både den sygemeldtes ledelse og kollegaer inddrages mere, da informanterne gav udtryk for, at de manglede kontakt til disse under sygemeldingen. Derfor bør interventionen være rettet mod at skabe en øget kontakt. 49

57 9 Referenceliste Agervold, M. (1999). Arbejde og stress: En introduktion til arbejdsmiljøpsykologi (1. udgave ed.). Århus: Systime. Agervold, M. (2000). Psykosocialt arbejdsmiljø: En ny gren på arbejdspsykologien. Psykologisk Set, 17(39), Albertsen, K., Rugulies, R., Garde, A. H., & Burr, H. (2010). The effect of the work environment and performance-based self-esteem on cognitive stress symptoms among danish knowledge workers. Scandinavian Journal of Public Health, 38, doi: / Birkler, J. (2005). Videnskabsteori: En grundbog (1. udgave ed.). Kbh.: Munksgaard Danmark. Borg, V., Andersen-Nexø, M., Kolte, I. V., & Friis-Andersen, M. (2010). Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde. Retrieved from Campo, M. A., Weiser, S., & Koenig, K. L. (2009). Job strain in physical therapists. Physical Therapy, 89(9), Datatilsynet. (2010). Persondataloven - lov om behandling af personoplysninger - retsinformation.dk. Retrieved 10/22/2010, 2010, from Ergoterapeutforeningen. (2009). Ergoterapeutforeningen: Professionsgrundlag. Retrieved 1/3/2011, 2011, from Falkdal, A. H., Edlund, C., & Dahlgren, L. (2006). Experiences within the process of sick leave. Scandinavian Journal of Occupational Therapy, 13(3), Forsknings- og innovationsstyrelsen. (2010). Vejledende retningslinier for forskningsetik i samfundsvidenskaberne forsknings- og innovationsstyrelsen. Retrieved 12/14/2010, 50

58 2010, from Halkier, B. (2008a). Fokusgrupper (2. udgave ed.). Frederiksberg: Samfundslitteratur. Halkier, B. (2008b). Fokusgrupper (2. udgave ed.). Frederiksberg: Samfundslitteratur. Hauck, K., & Chard, G. (2009). How do employees and managers perceive depression: A worksite case study. Work (Reading, Mass.), 33(1), doi: /wor Heerwagen, J. H., Heubach, J. G., Montgomery, J., & Weimer, W. C. (1995). Environmental design, work, and well being: Managing occupational stress through changes in the workplace environment. AAOHN Journal, 43(9), Helsinki-deklarationen. (2010). Retrieved 11/11/2010, 2010, from TIK/ETIK/WMA_DEKLARATIONER/HELSINKI_DEKLARATIONEN Høgh, A. (2000). Konflikter og konflikthåndtering på arbejdspladsen. Psykologisk Set, 17(39), Holmgren, K., & Ivanoff, S. D. (2004). Women on sickness absence--views of possibilities and obstacles for returning to work. A focus group study. Disability and Rehabilitation: An International, Multidisciplinary Journal, 26(4), doi: / Jensen, L., Stokholm, G., & Petersen, L. (2007). Rehabilitering: Teori & praksis (1. udgave ed.). Kbh.: Munksgaard Danmark. Juul, S. (2004). Epidemiologi og evidens (1. udgave ed.). Kbh.: Munksgaard Danmark. Kvale, S., & Brinkmann, S. (2009). Interview: Introduktion til et håndværk (2. udgave ed.). Kbh.: Hans Reitzel. 51

59 Limm, H., Gundel, H., Heinmuller, M., Marten-Mittag, B., Nater, U. M., Siegrist, J., & Angerer, P. (2010). Stress management interventions in the workplace improve stress reactivity: A randomised controlled trial. Occupational and Environmental Medicine, doi: /oem Lund, H., & Røgind, H. (2004). Statistik i ord (1. udgave ed.). Kbh.: Munksgaard Danmark. Malterud, K. (2009). Kvalitativa metoder i medicinsk forskning: En introduktion. Lund: Studentlitteratur. Olsen, H. (2002). Kvalitative kvaler: Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet. [Kbh.]: Akademisk. Personalestyrelsen, F. (2006). Arbejdsrelateret stress - en vejledning til samarbejdsudvalgene. (vejledning Personalestyrelsen og Centralorganisationernes Fællesudvalg. doi: r_su/vejledning/stressvejledning.pdf Rod Nielsen, N., & Søndergård Kristensen, T. (2007). Stress i danmark - hvad ved vi? Sundhedsstyrelsen, Retrieved from Rosenkvist, S. (2009). Støtte til stressramtes tilbagevenden til job. [Støtte til stressramtes tilbagevenden til job] 7, doi: Sandvig, A., Rosenkvist, S., & Johansen, K. (2010). Erhvervsrettet rehabilitering - forebyggelse, fastholdelse og inklusion på arbejdsmarkedet med ergoterapeutisk intervention. Ergoterapeutforeningen, Retrieved from ng/tta_-_ergoterapeutisk_intervention.pdf Schein, E. H. (1994). Organisationskultur og ledelse (2. udgave ed.). Kbh.: Valmuen. 52

60 Sjouwerman, P. (2009). De midaldrende er mest stressede - arbejdsmiljoweb.dk. Retrieved 12/14/2010, 2010, from om stress/aldersgruppe.aspx Toftegård, B. (2010, 25/5-2010). Debat om stress: Er stress et samfundsproblem? forebyg stress - af bjarne toftegård. Message posted to Townsend, E. (2002). Fremme af menneskelig aktivitet: Ergoterapi i et canadisk perspektiv (1. udgave ed.). [Kbh.]: Munksg@aard Danmark. Townsend, E., & Polatajko, H. J. (2008). Menneskelig aktivitet II: En ergoterapeutisk vision om sundhed, trivsel og retfærdighed muliggjort gennem betydningsfulde aktiviteter (1. udgave ed.). Kbh.: Munksg@aard Danmark. van Oostrom, S. H., van Mechelen, W., Terluin, B., de Vet, H. C., & Anema, J. R. (2009). A participatory workplace intervention for employees with distress and lost time: A feasibility evaluation within a randomized controlled trial. Journal of Occupational Rehabilitation, 19(2), doi: /s Zachariae, B., Netterstrøm, B., Damsgaard-Sørensen, K., & Madsen, B. (2003). Stress - når kroppen siger fra: Psykolog bobby zachariae og overlæge bo netterstrøm beskriver de fysiske og psykiske symptomer, og 16 stressramte skriver deres historie. Vejle: Kroghs Forlag. 53

61 10 Bilagsfortegnelse Bilag A Bilag B Bilag C Bilag D Bilag E Bilag F Bilag G Bilag H Bilag I Bilag J Søgehistorie Litteratur matrix Flowdiagram over informantudvælgelse Informationsbrev Samtykkeerklæring Interviewguide Tilladelse fra datatilsynet Retningslinjer for transskription Illustration af resultater Eksempel på analyse 54

62 Bilag A Søgehistorie Søgestrategi til problembaggrund Nøgleord: Alternative ord, 1 Alternativt ord, 2 Alternativt ord, 3 Alternativt ord, 4 (A)Erhvervs- (A1) Arbejdsrehabilitering (A2) TTA (A3) (A4) Social rehabilitation RTW rehabilitering Arbejds- Vocational Vocational rehabilitation Return to work fastholdelse Job retraining retention (B) (B1) (B2) Jobkonsulent Ergoterapeut/ergoterapi Ergoterapeutisk praksis Job consultant Occupational therapy/ist Occupational therapy

63 practice (C) Jobcenter (C1) Arbejdsmiljø (C2) (C3) (C4) Job centre Work environment Rehabiliterings center Sygefravær Sick leave Sickness absence Rehabilitation center (D) psykosociale (D1)Stress (D2) (D3) (D4) lidelser Psychosocial Stress Depression depression Udbrændt Burn out Arbejdsrelate ret stress disorders Job stress (E) Arbejds praksis (E1) Erhvervsrehabiliterings (E2) (E3) (E4) Work practice praksis Work rehabilitation practice Erhvervsrehabil iterings arbejdere Arbejde Work Arbejdsplads Workplace Work rehabilitation provider

64 (F) Kontrol (F1) Sammenhæng (F2) (F3) control relationship Konsekvenser Consequences Gennemsnit lig tid (G) Mentalt (G1) Sindssygdom (G2) (G3) (G4) Kronisk handicap Mental illness Mental health Mental stress Mental disability issues health Chronic problems stress (H) (H1) Omgivelsesmæssige (H2) (H3) (H4) Fysiske Omgivelser Environment faktorer Environmental factors Arbejdsrelateret stress Occupational Stressorer Stress factors omgivelser Physical environment stress

65 Kombinationer af søgeord Cinahl OT seeker Pub Med Google scholar PsycINFO Google Bibliotek.dk (A)+(B1)+(D)= 5 (B)= 9 (E1)+(B1)+(G)= (D4)+(D2)+(B4)= (D1)+(H)= (C)= (D1)+(E3)=337 1 gemt 25/ : (A)+(B1)+(D1)= ca gemt 25/ : (D1)+(F3)+(C3) 1 gemt 28/10- Psychosocial factors affecting employees abilities to return to work (A)+(B1)+(D1)= 454 (A)+(B1)+(D1)= 236 (C)+(B1)+(D1)= 40 (C)+(B1)+(D2)= 4 (D1)+(D3)+(D2)+(A)= 2463 (B1)+(A4)= 10 1 gemt 22/ : Rehabilitation and work ability: a systematic literature review (D1)+(B1)+(G)= 12 1 gemt 27/ : Construct validity of the instrument DOA: a dialog about ability related to work 1 gemt 18/ : The relationship between job stress, burnout and clinical depression (C)+(B1)=695 1 gemt 20/09- The effect of the work environment and performancebased self-esteem on cognitive stress symptoms among Danish knowledge workers (D1)+(C1)= 1404 = gemt 31/ : hver tredje dansker har været sygemeldt på grund af stress (D4)+(G4)= : Støtte til stressramtes tilbagevenden til job (A)+(B1)+(D2)= 217 (A1)+(B1)+(D1)= 199 (B1)+(A)+(D1)= 6397 (D1)+(E4)+(F)= gemt 27/9-2010: Using an evidence-based approach to enable people (F2)+(C1)+(D1)=74 (F2)+(C1)+(H2)=44 1 gemt 15/ : Arbejdsrelater

66 (C2)+(B1)+(D1)= : Stress with mental (C3)+(C1)=154 et stress en (E)+(B1)+(G3)= 57 management interventions in health problems to gain and retain (C3)+(C1)+(H)=26 vejledning til Samarbejdsudv (E)+(B1)+(G3)= 9 the workplace employment, 1 gemt 25/ : algene (E)+(B1)+(G3)= 33 improve stress reactivity: a education and voluntary work Moderating job burnout: an 1 gemt 20/ : randomized examination of work Practice guidelines: controlled trial stressors and Therapeutic interventions aimed at (A)+(C1)+(D2)=8 organizational commitment in a assisting people with 1 gemt 27/09- public sector bipolar 2010: How do environment (H3)+(C1)=151 employees and managers (D1)+(A2)=116 1 gemt 26/ : perceive 1 gemt 25/ : Job strain in physical depression: a Understanding therapists. worksite case how traumatic re- (H3)+(C1)+(F)=40 study enactment impacts the workplace: (D1)+(C1)= 1895 Assisting clients 1 gemt 26/ : the effect of work successful return to work

67 environment and performance-based self-esteem... (H1)+(D1)=317 (H1)+(D1)+(E4)=11 1 gemt 09/ : Environmental design, work, and well being (B1)+(C3)=30 1 gemt 15/ : Experiences within the process of sick leave (D1)+(A2)+(C3)=7 2 gemt 25/ : A participatory workplace intervention for employees with distress & significant resources needed for return to work after sick leave (H3)+(E3)+(C3)= 3 hits (H4)+(E4)=92 (H4)+(E4)+(D1)=27 1 gemt 09/ : The effects of the physical environment on job performance:

68 Towards a theoretical model of workspace stress (H)+(A2)=120 (H)+(A2)+(D1)=11 1 gemt 09/ : Work-related issues in the design of return-to-work programs for 'stress' claimants (A2)=1452 (A2)+(H1)=12 1 gemt 09/ : Women on sickness absence (A2)+(C4)=48 (A2)+(C4)+(D1)=3

69 1 gemt 09/ : Stress-related sickness absence and return to labour market in Sweden

70 Søgestrategi til diskussion Nøgleord: Alternativt ord, 1 Alternativt ord, 2 Alternativt ord, 3 (A)Arbejdsmiljø (A1) Omgivelser (A3) Fysisk (H3) Sociale Work environment Environment Physical Social (B) Sociale faktorer (B1)Psykosociale faktorer (B2)Indflydelse (B3)Sammenhæng Social factors Psychosocial factors Influence Relationship (C) (C1) (C2)Barrierer Hæmme (begrænse) Hæmme (psykisk) Barriers Inhibit Restrict (D)Job (D1)Arbejdsplads (D2)Sygefravær (D3)Tilbagevenden

71 Job Workplace Sick leave til arbejdet Return to work (E) Stres (E1) Stress Distress (F) Manglende kontakt (F1)Manglende forståelse (F2)Støtte (F3)Arbejds- Lack of contact Lack of understanding Support fastholdelse Job retention (G)Kollegaer (G1)Medarbejdere (G2)Medarbejdere (G3)Ledelse Collegaues Coworkers Co-workers Management

72 Kombinationer af søgeord Cinahl Cinahl forts. Cinahl forts. PsycInfo Medline (A)+(C2)= 241 (B)+(E)=423 (H3)+(G)+(E)=75 (B1)+(E)+(D3)=12 (A)+(C2)= (A)+(C2)+(D3)= 13 (B)+(E)+(D)=31 1 gemt 13/12: (B1)+(E1)+(D)=38 (A)+(C2)+(D3)= (A)+(F3)+(D3)= 17 (B1)+(E)=20900 Burnout in the working (F1)+(E)= gemt 13/ : (B1)+(E)+(D3)=48 population: 1 gemt 13/12: Multilevel analysis of individual and (B1)+(E1)+(D3)=25 Relations to psychosocial work Developing an occupational contextual factors as (E)+(D)+(D3)=64 factors. rehabilitation predictors of return to work & 3 gemt 13/12: Employment system for workplace stress Workplace changes maintenance and in successful the factors that rehabilitation impact it after (A)+(C2)+(E)= 29 vocational rehabilitation and

73 (A)+(C2)+(E1)= 4 (A)+(F3)+(E1)= 19 (G)+(D2)+(F)= 1 (D2)+(G1)= 3 (D2)+(G2)= 8 (D2)+(D1)+(F)= 2 (G3)+(B2)+(D3)= 19 (E)+(G)=337 (E)+(G)+(D3)=2 (G)+(B3)=335 (G)+(B3)+(E)=48 return to work. & Towards an enhanced understanding of factors involved in the return-to-work process... & The Demand- Control-Support model as a predictor of return to work. (H3)+(G)=585 1 gemt 13/ : Antecedents and consequences of intragroup conflict among nurses

74 Bilag B Litteratur matrix Forfattere, titel og tidsskrift Heerwagen, J.H., Heubach, J.G., Montgomery, J. & Weimer, W.C. Titel: Environmental design, work and wellbeing Tidsskrift AAOHN Journal 1995 Forfattere: Holmgren, K. & Ivanoff Dahlin, F. Udgivelsesår Land Formål Deltagere Metoder Resultater Noter 1995 USA At fremhæve de Litteraturstudie Fysiske omgivelser Eneste artikel vi fysiske omgivelsers kan medvirke til at har kunnet finde indvirkning på skabe stress, såsom som har arbejdsrelateret stress forstyrelser af hovedfokus på de og velvære medarbejdere, fysiske manglende mulighed omgivelsers for at være privat, indvirkning på larm og støj. stress. De har Velvære skabes ikke brugt meget viden kun af fravær af fra negative faktorer sygehusvæsenet men af et og patienter og salutogenetisk design relaterer den til af de fysiske arbejdsmiljø. omgivelser 2003 Sverige At undersøge hvordan 20 Fokusgruppeinterview Resultat: Mange af fundene kvinder, som er sygemeldte Omgivelsesmæssige er den her artikler

75 sygemeldt på grund af kvinder faktorer samt bekræftes af vores Titel: Women on arbejdsrelateret stress, opdelt i 5 individuelle faktorer fund. Derfor god sickness absence opfatter og beskriver fokusgrupp virker sammen og til at views of sine muligheder for at er kan hæmme eller sammenligne og possibilities and vende tilbage til fremme validere med. obstacles for returning arbejdet, og hvilke tilbagevenden til to work. hinder for det der er for arbejdet. A focus group study det. Omgivelsesmæssige faktorer er feks Tidsskrift: Disability kollegaer, ledelse, and Rehabilitation, arbejdsbyrde, 2004 indflydelse. Jansen, N., Heuvel, W., 2003 Nederland At undersøge 398 Kvantitativ For dem med høje Støtte fra ledelsen Beurskens, A., Nijhuis, hvorledes Krav- personer prospektiv krav på havde positiv F., Schrøder, C. & Eijk, kontrol-støtte modellen som været studie arbejdspladsen var indvirkning på J. kan forudsige om sygemeldte fuld tilbagevenden tilbagevenden. personer sygemeldte pga. mindst sandsynlig, Titel: The Demand- pga. udbrænthed har udbrænthe dog var Der var ikke Control-Support model vendt tilbage til d, med sandsynligheden for signifikant as a predictor of return arbejdet helt, eller med variation i tilbagevenden med sammenhæng to work tilpasninger, eller slet ansættelse tilpasninger større mellem ikke har vendt tilbage og end at de ikke vendt sandsynligheden

76 Tidsskrift: International efter 4 måneders uddannelse tilbage. Høje krav i for tilbagevenden Journal of fravær. s niveau kombination med tro og faktorerne i Rehabilitation Research på egne kompetencer Krav-kontrol til at klare opgaven støtte modellen. havde størst positiv effekt på tilbagevenden Lindbom, K.M., Linton, 2006 Sweden Undersøge niveauer af 3000 Kvantitativt Højt niveau af Beviser at S.J., Fedeli, C. & udbrændhed i personer randomiseret udbrænthed var arbejdspres og Bryngelsson, I. befolkningen generelt, mellem 20- spørgeskemau associeret med manglende støtte uafhængigt af hvilket 60 år ndersøgelse. kvinder over 50, dem fra ledelse og Titel: Burnout in the arbejde man har, samt Spørgeskema som oplevede kollegaer har working population: at undersøge var baseret på psykologisk negativ Relations to sammenhæng mellem Maslach udmattelse, og dem indvirkning på psychosocial work psykosociale faktorer Burnout med et ringe stressniveauet. factors og niveau af Inventory- psykosocialt udbrændthed. General arbejdsmiljø. Tidsskrift: International survey, men De psykosociale Journal of Behavioral spurgte også til faktorer var høje Medicine, 2006 søvn, angst, krav, lav kontrol, depression og manglende støtte og psykosociale uenighed med

77 faktorer på arbejdspladsens arbejdet værdier. Randall, C., Buys, N. & 2006 Australien At forbedre I alt 95 Case studie, Brugerinvolvering er Artikeln Kendall, E. rehabiliteringspraksis medarbejd fokusgruppe meget vigtig for at diskuterer for Queensland Police ere med interview og afdække ledernes ansvar Titel: Developing an Service, samt at rehabiliteri individuelle problemområder over for occupational forbedre systemet over ngsbehov semistrukturer samt at finde stressproblematik rehabilitation system for hvordan QPS skal og ede interviews. løsninger på dem. En ker og workplace stress reagere på managers systematisk erhvervsrehabilite stressproblematikker med handlingsstrategi er ring. Foreslår at Tidsskrift: International beslutterm også vigtig for godt den nærmeste journal of disability agt. resultat leder skal være en management research rollemodel i 2006 forhold til forståelse for og håndtering af medarbejdere med psykosociale problemer. Forfattere: Engström, 2007 Sverige At analysere hvilke 911 Longtudinel Undersøgelsen viste Kan bruges til at L.G. & Janson, S. faktorer som påvirker sygemeldte studie af data at branche, jobtype, diskutere om det mulighederne for at personer indsamlet fra ledelse og andre overhovedet er

78 Titel: Stress-related vende tilbage til med socialforvaltni faktorer ved relevant at sickness absence and arbejdet efter stressrelate ngen, om arbejdsmarkedet undersøge de return to labour market langvarigt sygefravær rede deltagernes havde mindre omgivelsesmæssi in Sweden på grund af psykiatrisk ansættelses- og indflydelse på ge faktorer, da stressrelaterede e diagnoser ledighedsforho hvorledes personen denne Tidsskrift: psykiatriske diagnoser. ld. kom tilbage fra sin undersøgelse Disability and sygemelding eller viser at de ikke rehabilitation 2007 ikke. Det som var har nogen større afgørende var alder, betydning for om personen tilbagevenden. tidligere været sygemeldt i længere tid og hvor længe hun/han været sygemeldt denne gang. Forfattere: 2007 Danmark At give en oversigt Sammenstillin Mange af de konkrete God artikel som Rod Nielsen, N., & Søndergård Kristensen, T. Titel: over den aktuelle forskningsbaserede viden om stress i den danske befolkning g af anerkendt eksisterende viden på området indsatser, der iværksættes, bliver ikke evalueret på et videnskabeligt grundlag, og mulige forebyggende effekter beskriver hvilke omkostninger der er forbundet med stress i en individuel og

79 Stress i Danmark - hvad kan således ikke samfundsmæs-sig ved vi? dokumenteres. Den danske kontekst. Tidsskrift: Rapport fra Sundhedsstyrelsen stressforskning mangler koordinering. Notatet mener at der er behov for forskerrekruttering og forskeruddannelse inden for feltet, således at der etableres et stressforskningsmiljø af international klasse i Danmark. Forfattere: Campo, M. A., 2009 USA At undersøge om høje 882 Spørgeskemau Dem som havde Fastslår at krav- Weiser, S., & Koenig, K. L. psykiske krav på arbejdspladsen i fysioterape uter ndersøgelse moderat niveau af krav og høj kontrol kontrol modellen passer. Titel: Job strain in physical therapists. kombination med lav følelse af kontrol øger risikoen for oplevede sig have et positivt arbejdsmiljø. De fysioterapeuter

80 Tidsskrift: Physical arbejdsskift og som havde høje krav Therapy, 2009 arbejdsrelateret smerte og lav oplevelse af blandt amerikanske kontrol havde fysioterapeuter. Og om forøget risiko for dette modsvarer jobskift og landsgennemsnittet. arbejdsrelateret smerte. Hauck, K. & Chard, G Canada At undersøge ansatte 3 ledere og Case-studie Opfattelsen af Mange aspekter og lederes viden, 3 ansatte med depression er styret kan overføres til Titel: How do forståelse og tanker fra en individuelle af viden, forståelse, problematikker employees and omkring depression og mellemstor interviewer af roller, med stress. Flere managers percieve dens indvirkningen på virksomhe de 6 udvalgte ansvarsområder og af fundene depression: A worksite arbejdsevnen og d deltagere begrænsinger af sammenfalder case study arbejdspladsen arbejderrollen. med vores Konkluderer at der er resultater. Tidsskrift: Work 2009 brug for et bedre viden og mere kommunikation mellem ledere og ansatte. Forfattere: 2009 Inter- At beskrive hvordan 40 Dataindsamlin Undersøgelsen viser Beskriver de van Oostrom, S. H., van national man kan medarbejd g fra at der er interesse på omgivelsesmæssi

81 Mechelen, W., Terluin, inkludere ere med medarbejdere arbejdspladsen i at ge og B., de Vet, H. C., & medarbejdere på arbejdsrela der har været vedligeholde de organisatoriske Anema, J. R. arbejdspladsen, samt at teret stress sygemeldt med stressforebyggende faktorer som kan måle tilfredshed og stress i 2-8 tiltag påvirke stressede Titel: forventninger både fra uger. medarbejdere A participatory de ansatte og ledernes negativt, samt workplace intervention side. Samt at hvordan disse kan for employees with undersøge interessen blive stigmatiseret distress and lost time: A for at bruge på feasibility evaluation stressforebyggende arbejdspladsen. within a randomized interventioner på controlled trial arbejdspladsen. Tidsskrift: Journal of Occupational Rehabilitation, 2009 Sandvig, A., 2010 Danmark At rette Alle Litteraturstudie Ergoterapeutisk Argumenterer for Rosenkvist, S., & opmærksomhed mod personer og studie af intervention kan ergoterapeutisk Johansen, K. og dokumentere, på som er ergoterapeutisk hjælpe med at intervention i hvilken måde sygemeldte e projekter på inkludere sygemeldte forhold til Titel: ergoterapeuter har de eller er i området borgere med tilbagevenden til Erhvervsrettet relevante kompetencer risiko for psykiske problemer arbejde for

82 rehabilitering - i forhold til at at blive det tilbage på personer med forebyggelse, medvirke i tværfaglig og som kan arbejdsmarkedet. psykiske fastholdelse og indsats, forebyggelse have gavn problemstillinger. inklusion på af af arbejdsmarkedet med arbejdsmiljøproblemer ergoterape ergoterapeutisk på arbejdspladsen og utisk intervention til at rette interventio opmærksomhed på n. Artikel fra øget inklusion på Ergoterapeutfore- arbejdsmarkedet. ningen Forfattere: Limm, H., 2010 Tyskland At undersøge 174 Deltagerne Stress management Artiklen belyser Gundel, H., Heinmuller, M., Marten-Mittag, B., Nater, U. M., Siegrist, J., & Angerer, P. langtidseffekten af en intervention mod stress baseret på en model der omhandler medarbejd ere. blev delt op i en interventionsgr uppe og en program baseret på effort-reward imbalance model og psykoterapi i gruppe forskellige helbredsprobleme r blandt ledere som var udsatte Titel: Stress management interventions in the workplace improve stress psykologiske og biologiske reaktioner på stress. kontrol gruppe. reducerede oplevelsen af stress og den biologiske for meget stress og arbejdspres. reactivity: A randomised stress. Studiet er controlled trial. lavet på personer i Tidsskrift: Occupational lav- og middelhøje

83 and Environmental ledelsesstillinger. Medicine, 2010 Forfattere: Albertsen, 2010 Danmark At undersøge om 349 En et års Både Undersøger hvad K., Rugulies, R., Garde, negative påvirkninger i akademike follow-up præstationsbaseret som kan forårsage A. H., & Burr, H. det psykosociale r undersøgelse, selvværd og de stress, i personen arbejdsmiljø kan være hvor man brugt psykosociale selv og i de Titel: The effect of the årsag til kognitive The omgivelser har effekt psykosociale work environment and symptomer på stress, Copenhagen på om personen får omgivelser. performance-based self- og om Psychosocial kognitive symptomer esteem on cognitive præstationsbaseret Questionare på stress stress symptoms among selvværd havde Danish knowledge indflydelse på workers. oplevelsen af hinder i omgivelserne. Tidsskrift: Scandinavian Journal of Public Health, 2010

84 Bilag C Flowdiagram over informantudvælgelse