Grønt regnskab 2010 for. Novo Nordisk A/S i Kalundborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt regnskab 2010 for. Novo Nordisk A/S i Kalundborg"

Transkript

1 Grønt regnskab 2010 for Novo Nordisk A/S i Kalundborg Maj 2011

2 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger...3 Introduktion...3 Novo Nordisk i Kalundborg...3 Miljøforhold generelt...3 Ledelsens redegørelse...4 Oplysninger om miljøforhold...6 Vand- og energiforbrug...6 Forbrug af råvarer og emballage...8 Giftige og/eller miljøfarlige stoffer...9 Spildevand...9 Affald (excl. NovoGro og gærfløde)...10 Biprodukter NovoGro og gærfløde...12 Udledninger til luft...13 Ekstern støj...14 Udslip...15 Vilkårsoverskridelser...16 Naboklager...16 Tilsynsmyndighedens udtalelse...17 Kommentarer til bilag...18 Bilag 1: Miljødata for Novo Nordisk i Kalundborg.. 19 Bilag 2: PRTR data 2010 for Novo Nordisk i Kalundborg 20 Virksomhed: Novo Nordisk A/S Hallas Allé 4400 Kalundborg Tlf.: CVR-nr.: P-nr.: Kontaktperson: Johnny Henriksen Miljøafdelingen Vandtårnsvej 83A 2860 Søborg Tlf.: Holdingselskab: Novo A/S Krogshøjvej Bagsværd Tlf.: CVR-nr.: af 20

3 Basisoplysninger Introduktion Novo Nordisk i Kalundborg ligger i et industriområde i udkanten af Kalundborg by. Fabriksarealet, der omfatter Novo Nordisk og Novozymes, dækker i alt m 2, hvoraf m 2 er under tag. Heraf udgør Novo Nordisk ca. 60 %, mens Novozymes udgør den resterende del. Begge virksomheder er aktieselskaber under holdingselskabet Novo A/S. Fabriksområdets nærmeste omgivelser er tæt, lav boligbebyggelse, områder til erhvervsformål og landbrug samt et grønt område, som ikke må bebygges. Områderne ved Hovvej / Holbækvej er planlagt til nye områder med erhverv. Ved udgangen af 2010 beskæftigede Novo Nordisk medarbejdere i Kalundborg, hvortil kommer 118 medarbejdere i datterselskaberne NNE Pharmaplan og NNIT. Novo Nordisk i Kalundborg Novo Nordisks hovedaktivitet i Kalundborg er omfattet af listepunkt D104 og J102 i bilag 1 til Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed: D104: Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller lægemidler (i) (s) J102: Virksomheder, der er omfattet af pligten til at indhente godkendelser af produktion med anvendelse af genetisk modificerede organismer i medfør af lov om miljø og genteknologi. Med knapt medarbejdere er Novo Nordisk en stor arbejdsplads i Kalundborg, og lokalområdet er en vigtig interessent. Derfor har Novo Nordisk en ledelsesrepræsentant i Kalundborg Egnens Erhvervsråd. Novo Nordisk deltager også i Den Industrielle Symbiose og har på den måde tæt samarbejde med områdets øvrige store virksomheder samt Kalundborg Kommune. Produktionen er opdelt i tre direktørområder: Diabetes API (Diabetes Active Pharmaceutical Ingredients), der omfatter bygningerne AE, AF, BD, DD, GC, HA, HB, HC og JC, producerer insulinkrystaller og andre lægemidler til behandling af diabetes. Produktionen omfatter gæring ved hjælp af genetisk modificerede gærceller efterfulgt af en række grov- og finrensningsprocesser. Diabetes API producerer også glucagon til behandling af insulinchok. Diabetes API udgør langt størstedelen af Novo Nordisks aktiviteter i Kalundborg. DFP site DK (Diabetes Finished Products Site Danmark), insulinfærdigvareproduktionen, der omfatter bygningerne DF og EF, viderebehandler insulinkrystallerne til det færdige produkt, dvs. formulerer, påfylder, inspicerer, monterer, pakker og afsender insulinprodukter. Biopharm API (bygning ED), der fremstiller det aktive stof i bløderpræparatet NovoSeven. Produktionen er baseret på dyrkning med genetisk modificerede pattedyrsceller, efterfulgt af en række oprensningsprocesser. Det oprensede produkt (Faktor VII) sendes til færdigbehandling og pakning på Novo Nordisks fabrik i Gentofte. I tilknytning til produktionsområderne findes endvidere laboratorier, kvalitetskontrol, vedligehold, kantiner og administration. Når forkortelserne ovenfor anvendes i dette grønne regnskab, dækker de udelukkende de aktiviteter, hvert organisatorisk område har i Kalundborg. Miljøforhold generelt Novo Nordisk i Kalundborg anvender store mængder vand og energi i produktionen. Derudover anvendes en række råvarer og hjælpestoffer, hvoraf de mængdemæssigt vigtigste er sukker- og proteinholdige landbrugsprodukter samt ethanol (sprit). I gæringsprocessen anvendes genetisk modificerede mikroorganismer, der ikke er skadelige for mennesker eller natur. 3 af 20

4 De væsentligste miljøpåvirkninger fra Novo Nordisks produktion omfatter spildevand, der renses i Novozymes' rensningsanlæg på fabriksområdet inden afledning til kommunens rensningsanlæg og affald, der håndteres og bortskaffes efter Kalundborg Kommunes regler, samt luftemissioner af ethanol fra oprensningsfabrikker og røggasser fra ekstern energiproduktion. I fabrikkerne arbejdes efter certificerede ledelsessystemer, herunder ISO 9001 for kvalitetsledelse, ISO for miljøledelse samt OHSAS for arbejdsmiljøledelse, der fastlægger procedurer for håndtering af alle væsentlige kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøforhold. Derudover har Diabetes API, der står for langt størstedelen af Novo Nordisks energiforbrug i Kalundborg, indført energiledelse efter DS/EN Ledelsessystemerne for miljø, arbejdsmiljø og energi er certificeret og auditeres af Bureau Veritas Certification (BVC). Novo Nordisk i Kalundborg er omfattet af en samlet miljøgodkendelse samt en række delgodkendelser. Desuden har en del af fabrikkerne en genteknologisk godkendelse. Alle produktionsanlæg er godkendt efter Miljøbeskyttelsesloven, og genetisk modificerede mikroorganismer er godkendt efter Lov om miljø og genteknologi. Myndighederne, som godkender og/eller kontrollerer miljøforhold, er Kalundborg Kommune (spildevand til offentlig kloak og affaldsbortskaffelse), Miljøstyrelsen (genetisk modificerede organismer i produktionsanlæg), Arbejdstilsynet (genetisk modificerede organismer i laboratorier og forsøgsanlæg) samt Miljøstyrelsen Roskilde (øvrige miljøforhold). Der er i 2010 foretaget flere ændringer i fabrikkerne med betydning for udviklingen i miljøforholdene. Her skal nævnes, at DFP har nedlagt en fyldelinie til Penfill i insulinfærdigvarefabrikken, bygning EF. Ledelsens redegørelse Novo Nordisks miljøpolitik (revideret i 2011) I Novo Nordisk vil vi reducere vores brug af ressourcer og miljøpåvirkningen fra vores aktiviteter. Det betyder, at vi vil: forbedre vores indsats løbende integrere miljømæssige vurderinger i alle beslutninger i hele værdikæden fremme mere bæredygtige processer og produkter indgå i dialog og partnerskaber med interessenter overholde love, relevante krav og standarder samt FN s Global Compact Novo Nordisk i Kalundborg arbejder målrettet på at efterleve Novo Nordisks miljøpolitik med den overordnede målsætning at sikre en bæredygtig udvikling. For at sikre dette er der indført miljø- og arbejdsmiljøledelse efter ISO og OHSAS standarderne i alle fabrikker. Desuden har Diabetes API indført energiledelse efter DS/EN standarden. Novo Nordisk er efter ISO standarden bl.a. forpligtet til at forebygge forurening og sikre løbende forbedringer på alle væsentlige miljøområder. Dette arbejdes der målrettet på, ved at der hvert år fastsættes mål på miljøområder, hvor det giver anledning til en væsentlig miljøpåvirkning, og hvor dette kan forbedres. Arbejdet med miljøforbedringer foregår dels som løbende procesoptimeringer i fabrikkerne, der i stigende grad sker som integreret del af områdets clean aktiviteter og dels som specifikke miljøtiltag/-projekter. 4 af 20

5 * clean er et Novo Nordisk koncept, der bygger på LEAN-filosofien, hvor c står for "current". Med clean, der kort fortalt går ud på at eliminere alle former for spild, arbejdes løbende med effektivitetsforbedringer i fabrikkerne, hvilket ofte resulterer i forbedringsprojekter, der også har positiv indflydelse på miljøet. Organisering af miljøarbejdet Vi har etableret en miljøorganisation med miljøkoordinatorer for de tre direktørområder, der understøttes af miljøkoordinatorer for de enkelte funktionsområder samt miljøansvarlige i de enkelte afdelinger. Hertil kommer den centrale miljøafdeling, der bistår med rådgivning og myndighedskontakt. Alle medarbejdere trænes i miljøforhold og -procedurer, der er vigtige for deres arbejde, så de er informeret om, hvordan de skal leve op til Novo Nordisks miljøpolitik, herunder på hvilken måde deres arbejde påvirker miljøet, og hvad de kan gøre for at begrænse miljøpåvirkningen. Det vurderes, på grundlag af interne audits og eksterne audits udført af det certificerende organ, Bureau Veritas Certification (BVC), at virksomhedens fabrikker har et velfungerende miljø- og arbejdsmiljøledelsessystem, der lever op til kravene i ISO og OHSAS standarderne, herunder overholdelse af myndighedskrav, forebyggelse af forurening og sikre løbende miljø- og arbejdsmiljømæssige forbedringer. Dette bekræftes af både eksterne og interne audits, der i 2010 har omfattet store dele af DAPI m.h.t. miljø og energi. Miljømål og resultater for 2010 For at sikre ledelsesopbakning og medarbejderengagement er de vigtigste miljømål lagt ind i Novo Nordisks Balanced Scorecard, hvor der følges op på målene hver måned. På miljøområdet har Product Supply i 2010 haft fokus på og sat mål for vand- og energiforbrug, CO 2 - udledning fra energiproduktion som led i virksomhedens klimastrategi, affald og tab af kølemidler. Der er for hele Product Supply fastsat følgende miljømål og opnået følgende resultater for 2010: Parameter Enhed Mål for 2010 Resultat Energiforbrug GJ Klimastrategi / CO 2 -udledning Ton Vandforbrug m Affaldsmængde Ton Kølemiddeltab (CO 2 ækvivalenter) Ton Product Supply har således som helhed nået de fastsatte miljømål for 2010, hvilket jo skyldes miljøindsatsen i de enkelte områder. Novo Nordisk i Kalundborg har i 2010 opnået gode resultater på miljøområdet, der understøtter Product Supplys miljømål. Her skal kort fremhæves: Det samlede vand- og energiforbrug er begge faldet med 3% i forhold til Dette skyldes procesoptimeringer, herunder indførelsen af en ny og mere effektiv mikroorganisme til insulinproduktion, samt vand- og energibesparende tiltag. Der er i 2010 gennemført vand- og energibesparende tiltag med en årlig effekt på mere end m 3 vand og ca GJ. Forbruget af råvarer og emballage er faldet med henholdsvis 17% og 32% i forhold til 2009, hvilket bl.a. skyldes indførelsen af en ny og mere effektiv mikroorganisme til insulinproduktion og forbedrede driftsbetingelser i finrensningsfabrikkerne for insulinanaloger. Mængden af affald er samlet set faldet med 18% i forhold til 2009 af samme grunde som nævnt for råvarer. Andelen af affald til genanvendelse er steget fra 68 til 74%, hovedsageligt som følge af, at andelen af farligt affald til genanvendelse er steget fra 56 til 66%. Udledningen af CO 2 er faldet med 57% fra tons i 2009 til tons i 2010, hvilket hovedsageligt skyldes aftalen med DONG Energy om vindbaseret elektricitet fra Horns Rev 2 samt ovennævnte nye produktionsorganisme og energibesparende projekter. Der er i 2010 gennemført energibesparende projekter med en årlig effekt på tons CO 2. Der har kun været én vilkårsoverskridelse og ingen klager i af 20

6 Resultaterne af miljøarbejdet i 2010 er nærmere beskrevet på de følgende sider. Oplysninger om miljøforhold Vand- og energiforbrug Vand- og energiforbruget er begge faldet med 3% i forhold til Vandforbruget er faldet fra m 3 til m 3, mens energiforbruget er faldet fra GJ til GJ. Udviklingen i vand- og energiforbruget fra 2006 til 2010 fremgår af nedenstående figurer: Vandforbrug m År Vand (total) Drikkevand Overfladevand (Tissø) Damp Energiforbrug GJ År Ekstern produktion (total) Elektricitet Damp Fjernvarme Vand- og energibesparende projekter Der er i 2010 gennemført en række vand- og energibesparende projekter i Kalundborg. De vigtigste er omtalt i det følgende. Vandbesparende tiltag: 6 af 20

7 Der er i 2010 gennemført vandbesparende tiltag med en årlig effekt på mere end m 3. Diabetes API: IM2 (bygning BD, AE og DD): Vandforbruget er faldet med ca m 3 i 2010 svarende til en reduktion på 19% i forhold til Reduktionen skyldes en ny og mere effektiv produktionsorganisme, der er blevet implementeret i fuldt omfang i IM1 (bygning JC): Vandforbruget er steget med m 3 i 2010, svarende til en stigning på 23% i forhold til Alle ressourceforbrug viser en relativ stor stigning fra 2009 til 2010, hvilket primært skyldes, at produktionen var væsentlig nedsat i 2009 med henblik på tømning af lagre. Udviklingen fra 2008 til 2010 viser et fald på 13 % i vandforbruget pr. produceret enhed. Frekvensen af CIP-rengøring er sat ned i visse områder og har resulteret i en besparelse på ca m 3 råvand om året. PP (bygning HA, HB, HC og GC): Vandforbruget er faldet med ca m 3 i 2010, svarende til et fald på 7% i forhold til Det faldende vandforbrug skyldes primært procesoptimeringer i perioden , der har resulteret i bedre udnyttelse af vandet i forhold til producerede mængde. I 2010 er det primært optimering af CIP-rengøring, der har bidraget til vandbesparelser. Endvidere har der i 2010 været en clean workshop, hvor der blev identificeret en række vandbesparelsesmuligheder, der vil blive vurderet nærmere med henblik på implementering i perioden DFP, SDK (bygning EF, DF og EE): Vandforbruget er reduceret på grund af nedlukning af en fyldelinje til Penfill i bygning EF. Biopharm API (bygning ED): Målet for 2010, der var en reduktion af vandforbruget til under m 3, blev opnået. Reduktionen skyldes primært optimering af CIP/SIP-rengøring. Endvidere har udskiftning af gamle køleanlæg med nye tørkølere bidraget til reduktionen i vandforbrug med ca m 3 pr. år. Energibesparende tiltag: Der er i 2010 gennemført energibesparende tiltag med en årlig effekt på i alt GJ svarende til tons CO 2. Reduktionen i CO 2 skal ses i lyset af, at al elektricitet i 2010 er baseret på vindenergi, der ikke medfører udledning af CO 2. Elbesparende projekter i 2010 har derfor ikke haft effekt på CO 2 -udledningen (se afsnittet: Udledninger til luft ). Diabetes API: IM2 (bygning BD, AE og DD): Energiforbruget er faldet med ca GJ i 2010 svarende til en reduktion på 14% i forhold til Reduktionen skyldes en ny og mere effektiv produktionsorganisme, der er blevet implementeret i fuldt omfang i Endvidere er der i IM2 gennemført otte energibesparelsesprojekter, som sammenlagt har givet en årlig energibesparelse på GJ svarende til 177 tons CO 2. De to projekter, som har givet de største energibesparelser, er optimering af ventilationsdrift i finrensningen i bygning DD, samt et pilotprojekt på belysning i gæringen i bygning BD. Belysningsprojektet har omfattet en større udskiftning af lysarmaturer, bevægelsesfølere og dagslyssensorer. IM1 (bygning JC): Energiforbruget er steget med GJ i 2010, svarende til en stigning på 20% i forhold til Alle ressourceforbrug viser en relativ stor stigning fra 2009 til 2010, hvilket primært skyldes, at produktionen var væsentlig nedsat i 2009 med henblik på tømning af lagre. Udviklingen fra 2008 til 2010 viser et lille fald på 4 % i energiforbruget pr. produceret enhed. Endvidere er der i 2010 gennemført fire energispareprojekter med en samlet effekt på GJ, svarende til 630 tons CO2. Energiprojekterne omfatter optimering af CIP-rengøring, nye omrører til gæringstanke og optimering af ventilation, hvor projektet med optimering af CIP-rengøring er langt det vigtigste med en besparelse på GJ. PP (bygning HA, HB, HC og GC): Energiforbruget er faldet med ca GJ i 2010, svarende til en reduktion på 7% i forhold til Der er i 2010 gennemført fire energibesparende projekter med en samlet effekt på GJ, svarende til 200 tons CO 2. Projekterne omfatter optimering af driften af trykluftkompressorer og reduktion af luftskiftet i tankhaller, hvor sidstnævnte er langt det vigtigste med en besparelse på GJ. 7 af 20

8 DFP, SDK (bygning EF, DF og EE): Der er i bygning EF gennemført fem energispareprojekter i 2010 med en samlet effekt på GJ svarende til 35,5 tons CO 2. Projekterne omfatter bl.a. optimering af ventilation og damp samt udskiftning af køletårn. Biopharm API (bygning ED): Målet for 2010, der var en reduktion af energiforbruget til under GJ, blev opnået ved bl.a. udskiftning af gamle køleanlæg, der har medført en årlig reduktion af energiforbruget på 675 GJ. Forbrug af råvarer og emballage Forbruget af råvarer og emballage er samlet set faldet med 17% fra tons i 2009 til tons i Forbruget af råvarer er ligeledes faldet med 17% fra tons til tons, mens forbruget af emballage er faldet med 32% fra tons til tons. Faldet i råvare- og emballageforbrug skyldes hovedsageligt procesoptimeringer, implementering af en ny og mere effektiv mikroorganisme til insulinproduktion, forbedrede driftsbetingelser i finrensningsfabrikkerne for insulinanaloger, driftsoptimering af en destillationskolonnne for ethanol, mindre trypsinproduktion og lukning af en påfyldningslinie til Penfill. Driftsoptimeringen af destillationskolonnen har givet en årlig besparelse på 450 tons ethanol. Sammensætningen af råvare- og emballageforbruget for 2010 er vist i nedenstående figurer: Råvaresammensætning % 40% 8% 1% 39% Næringsstoffer Uorganiske kemiske forbindelser Organiske opløsningsmidler Andre organiske forbindelser Andre hjælpestoffer Emballagesammensætning % 2% 24% Glas Papir og pap Plast 66% Gummi m.v. 8 af 20

9 Giftige og/eller miljøfarlige stoffer 2,4 % af det samlede forbrug af råvarer og hjælpestoffer i produktioner i Kalundborg er klassificeret som giftige og/eller miljøfarlige, hvilket er lidt mere end i 2009, hvor andelen var 2,1%. Forbruget af giftige/miljøfarlige stoffer domineres af flydende ammoniak, der udgør 53% af forbruget. Ammoniak anvendes som kvælstofkilde i gæringsprocesser og som kølemiddel i køleanlæg. Endvidere udgør to processpecifikke organiske stoffer, der anvendes i insulinfinrensningen, ca. 45% af forbruget af denne stofgruppe, mens de resterende ca. 2% fordeler sig på 12 forskellige stoffer. Gruppen af giftige og/eller miljøfarlige stoffer er udvalgt efter følgende kriterier: Stoffer/produkter, der er mærket med T (giftig) eller Tx (meget giftig) Stoffer/produkter, der er mærket med N (miljøfarlig) Stoffer, der står på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer Stoffer, der er klassificeret som A-stof og uønsket i spildevand. Opgørelsen omfatter ikke produkter, der indeholder stoffer med ovennævnte fareklassificeringer i så lave koncentrationer, at produktet efter gældende klassificeringsregler ikke selv er klassificeret efter de listede kriterier. Spildevand Spildevand fra Novo Nordisk i Kalundborg behandles i Novozymes biologiske rensningsanlæg, der ligger på det fælles fabriksområde, inden udledning til kommunens rensningsanlæg, hvor spildevandet behandles yderligere, inden det dobbeltrensede spildevand ledes ud i Jammerland Bugt. Novozymes rensningsanlæg i Kalundborg Den udledte spildevandsmængde er faldet med 6% fra m 3 i 2009 til m 3 i 2010, bl.a. som følge af fald i vandforbruget. Udledningen af COD er i samme periode faldet med 2% til 218 tons. Udledningen af kvælstof (N) er steget med 77% fra 26 tons til 46 tons, mens fosfor (P) er steget med 12% til 3,7 tons. Udledningen af de tre stofgrupper i perioden fremgår af nedenstående figur: 9 af 20

10 Udledning af COD, N og P Tons År COD Kvælstof Fosfor Spildevandsprojekter På fabriksområdet gennemføres der løbende inspektion og renovering af kloaksystemet i henhold til gældende handlingsplan for at sikre, at større brud og lækager opdages og repareres. Inspektionsfrekvensen er tilpasset efter spildevandets sammensætning og kloaksystemets tilstand. Der er i 2010 gennemført TV-inspektion og/eller renovering af kloakledninger ved Novo Nordisks bygninger AE, AF, BD og DD. AE: Reparation af kloakker under bygning AE er afsluttet i 2010 med tilpasning af strømpeforing i stikledning for at sikre frit gennemløb til kloakrist. AF: I efteråret 2010 er kloakker omkring AF blevet TV-inspiceret, og observationer viste, at de sanitære kloakledninger flere steder trænger til renovering. Dette vil ske i løbet af BD: Inspektion af proceskloak og renovering af banketter i tre brønde. DD: I forbindelse med et spild vest for bygning DD blev en nærliggende kloakstreng TV-inspiceret. Under TV-inspektionen blev der konstateret et lille skred på en mindre stikledning, der blev renoveret. Affald (excl. NovoGro og gærfløde) Håndtering og bortskaffelse af affald sker i overensstemmelse med Kalundborg Kommunes affaldsregulativer. Det indebærer bl.a., at affaldet skal sorteres med henblik på størst mulig genanvendelse. Ikkegenanvendeligt affald sendes til forbrænding bl.a. på Slagelse Forbrænding eller til deponering på Noverens losseplads i Audebo. Farligt affald, som kemikalieaffald, sendes som hovedregel til kontrolleret destruktion hos Kommunekemi i Nyborg, idet ethanolaffald dog sendes til andre godkendte modtageanlæg med henblik på nyttiggørelse. Novo Nordisk har i 2006 vedtaget en affaldsstrategi, der omfatter alle virksomhedens fabriksområder over hele verden. Affaldsstrategien omfatter perioden og har som hovedmål at reducere affaldsmængde og farlighed samt miljøpåvirkning ved bortskaffelse af affald. En række initiativer er iværksat hos Novo Nordisk i Kalundborg med henblik på at identificere forbedringsmuligheder på affaldsområdet, f.eks. bedre sortering af affald. Arbejdet med reduktion af affaldsmængder foregår for en stor dels vedkommende som en integreret del af de igangværende clean aktiviteter, hvor der er fokus på at reducere spild af ressourcer. Udviklingen i mængden af affald i perioden 2006 til 2010 fremgår af nedenstående figur. 10 af 20

11 Affaldsmængder Tons År Affald, total Farligt affald Ikke-farligt affald Mængden af affald er samlet set faldet med 18% fra tons i 2009 til tons i Denne udvikling dækker over et fald på 17% for farligt affald, der er reduceret fra tons til tons, og et fald på 20% for ikke-farligt affald, der er reduceret fra tons til tons. Faldet i affaldsmængde skyldes en række faktorer, herunder indførelsen af en ny og mere effektiv produktionsstamme til insulingæring, mindre kirtelaffald p.g.a. reduceret trypsinproduktion, forbedrede driftsbetingelser i finrensningsfabrikkerne for insulinanaloger, driftsoptimering af en destillationskolonnne for ethanol samt lukning af en påfyldningslinie til Penfill. Affald fordelt på bortskaffelsesform i 2010 er vist på nedenstående figur: Bortskaffelse af affald % 7% 1% 6% 13% 36% Farligt affald, specialbehandling Farligt affald, forbrænding Farligt affald, genanvendelse Ikke-farligt affald, deponering Ikke-farligt affald, forbrænding Ikke-farligt affald, genanvendelse Den procentvise udvikling i andelen af farligt affald og affald til genanvendelse fremgår af nedenstående tabel Affald, total (tons) Farligt affald, % af total Farligt affald, genanvendelse i % Ikke-farligt affald, genanvendelse i % Genanvendelse i % af total affald af 20

12 Det ses, at andelen af farligt affald er steget fra 54% i 2009 til 55% i Endvidere ses, at genanvendelse af farligt affald i samme periode er steget fra 56% til 66%, mens genanvendelse af ikke-farligt affald er uændret 83%. Samlet set er andelen af affald til genanvendelse steget fra 68% til 74%. Stigningen i andelen af farligt affald til genanvendelse skyldes hovedsageligt, at ethanol i bygning JC ikke har kunnet regenereres i en periode efter en eksplosionsulykke i destillationsanlægget, og som følge deraf blev sendt til genanvendelse i biogasanlæg. Hertil kommer, at mængden af andet farligt affald er reduceret væsentligt i forhold til Plads med affaldscontainere Affaldsprojekter: Der er med udgangspunkt i virksomhedens affaldsstrategi gennemført flere aktiviteter i 2010 med det formål at mindske mængden af affald og forbedre affaldssorteringen med henblik på at øge genanvendelsen. I bygningerne BD og AE (gæring og grovrensning) er der gennemført et affaldsprojekt for bedre affaldssortering. Projektet har resulteret i en bedre sortering af blød plast, hård plast og klart glas, hvilket har medført, at mængden af affald til forbrænding fra de to fabrikker er reduceret med 10%. Biprodukter NovoGro og gærfløde Fra Novo Nordisks produktion i Kalundborg dannes to spildstrømme, der betragtes som biprodukter. Det drejer sig om biomasse dels fra gæringsprocesser og dels fra spildevandsrensning. Biomassen fra gæringsprocesserne fremkommer ved oprensning af gæringsvæske, hvor gærcellerne frasepareres. Herved fremkommer biproduktet gærslam, der i et vist omfang omdannes til gærfløde ved en varmeinaktivering, efterfulgt af en ensilering med mælkesyrebakterier. Gærfløden bruges som tilsætning til grisefoder, mens gærslam anvendes til fremstilling af biogas. I 2010 er al gærslam anvendt til fremstilling af biogas. Biomassen fra spildevandsrensning dannes ved rensning af spildevandet i Novozymes' biologiske rensningsanlæg. Overskydende biomasse fra den biologiske rensningsproces frasepareres, hvorefter biomassen varme- og/eller kalkbehandles for at inaktivere mikroorganismer og produktrester. Efter afvanding fremkommer gødningsproduktet NovoGro 30, der anvendes som gødning på landbrugsjord. En delmængde af denne NovoGro 30 tilskrives Novo Nordisk, svarende til Novo Nordisks belastning af rensningsanlægget. 12 af 20

13 Mængden af gærslam/gærfløde er faldet med 36% fra tons i 2009 til tons i 2010, primært på grund af implementeringen af en ny og mere effektiv mikroorganisme til insulinproduktion. Novo Nordisks andel af NovoGro 30 er i samme periode faldet med 2% fra tons til tons, hvilket hovedsageligt skyldes det tidligere nævnte fald i spildevandsmængden. Udledninger til luft De væsentligste udledninger til atmosfæren omfatter ethanol fra Novo Nordisks rensningsfabrikker og røggasser i form af CO 2, SO 2 og NO x fra ekstern produktion af energi. Hertil kommer mindre udledninger af kølemidler fra køleanlæg på grund af sivninger og lækager. Udledning af støv fra fabrikkerne er minimal, da luftafkast fra støvende processer er forsynet med effektive støvfiltre. Endelig skal nævnes, at der en sjælden gang kan opstå lugtgener fra opbevaring af kirtelremanens eller behandling af gærslam.. Sker det er det oftest fra kirtelremanens, der gærer/rådner eller fra gærfløde, hvor udsugningsudstyr, som benyttes ved overpumpning til tankbiler er defekt. Udledninger fra energiproduktion og klimastrategi Novo Nordisk har i 2006 vedtaget en klimastrategi og tilsluttet sig Verdensnaturfondens Climate Savers program. Virksomheden har i den forbindelse forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 10% i 2014 i forhold til Dette mål skal nås ved dels energibesparende projekter og dels ved at skifte til vedvarende energikilder, såsom biomasse og vindenergi. I den forbindelse har Novo Nordisk i 2007 indgået et partnerskab med DONG Energy om udbygning af vindenergi i Danmark og hjælp til at identificere muligheder for energibesparelser på Novo Nordisks danske fabrikker. Arbejdet med energiscreeninger og identificering af energibesparelser blev påbegyndt i 2006 og vil fortsætte i de kommende år i samarbejde med DONG Energy. Sammensætning af energikilder til energiforsyning af Novo Nordisk i Kalundborg, der har dannet grundlag for beregning af energirelaterede emissioner i 2010, fremgår af nedenstående figur. Som følge af partnerskabet med DONG Energy er al elforsyning i 2010 til Novo Nordisk A/S i Danmark baseret på vindenergi fra Horns Rev 2, svarende til 41% af det samlede energiforbrug i Kalundborg. De energirelaterede røggasudledninger stammer fra fjernvarme og dampforsyning fra Asnæsværket. Se endvidere afsnittet Kommentarer til bilag for nærmere forklaring om beregning af energirelaterede emissioner. Energikilder % 15% 41% El, Vindenergi Damp, fossile brændsler m.v. Fjernvarme, fossile brændsler m.v. Udledningen af CO 2 er faldet med 57% fra tons i 2009 til tons i 2010, hvilket hovedsageligt skyldes aftalen med DONG Energy og i nogen grad en ny og mere effektiv mikroorganisme til insulinproduk- 13 af 20

14 tion samt energibesparende projekter. I samme periode er udledningen af SO 2 faldet med 32% fra 57,5 tons til 38,8 tons, og NO x er faldet med 62% fra 77,5 tons til 29,4 tons af samme grund som anført for CO 2 samt forbedret røggasrensning på kraftværkerne. Den samlede udledning af CO 2 i perioden fremgår af nedenstående figur. CO2 udledning Tons År CO 2 reducerende projekter Der er i 2010 gennemført flere energibesparende tiltag, der har betydning for CO 2 udledningen. Effekten af disse projekter, der er omtalt i afsnittet Vand- og energiforbrug, er opgjort til en årlig CO 2 reduktion på tons. Andre luftformige udledninger Udledningen af ethanol til atmosfæren er faldet med 5% fra 45 tons i 2009 til 43 tons i Alle anlæg, der anvender store mængder ethanol, er udstyret med genvindingsanlæg, der sikrer, at brugt ethanol renses og genbruges i størst muligt omfang. Det skønnes, at mere end 95% af den brugte ethanol genbruges i fabrikkerne. Endelig skal nævnes tab af kølemidler til atmosfæren, der omfatter kølemidler med drivhuseffektpotentiale, der fra 2009 opgøres som tons CO 2 -ækvivalenter, samt ozonlagsnedbrydende stoffer og ammoniak, der opgøres i kg. Udledning af kølemidler med drivhuseffektpotentiale er steget med 66% fra tons i 2009 til tons i 2010, opgjort som CO 2 -ækvivalenter. Endvidere er udledningen af ozonlagsnedbrydende kølemiddel (R22) steget med 225% fra 62 kg i 2009 til 203 kg i 2010, hvilket hovedsageligt skyldes tab af R22 fra gamle køleanlæg, der er under afvikling. Endelig skal nævnes at udledningen af ammoniak i samme periode er faldet med 98% fra kg til 47 kg, hvilket skyldes at der i 2009 var et ekstraordinært stort tab af ammoniak fra fordampere og lagertanke. Novo Nordisk i Kalundborg har i flere år haft fokus på tab af kølemidler, og der arbejdes løbende på at forebygge tab ved forbedret overvågning og vedligeholdelse af køleanlæggene. Der er udarbejdet en plan for afvikling af køleanlæg med kølemidlet R22, der vil blive erstattet af køleanlæg med ammoniak eller andre godkendte kølemidler. Der er i 2010 udskiftet flere køleanlæg med R22 og ultimo 2010 var der 15 R22- køleanlæg tilbage i Kalundborg med en samlet fyldning på 756 kg R22. Ekstern støj Novo Nordisk i Kalundborg har krav om at skulle overholde bestemte støjgrænser i otte udvalgte receptorpunkter omkring fabriksområdet for at sikre, at virksomheden ikke er til gene for naboer. Ekstern støj stam- 14 af 20

15 mer hovedsageligt fra ventilationsanlæg, køletårne og trafik. Overholdelsen af dette krav skal dokumenteres ved at samtlige støjkilder kontrolmåles løbende over en 10-årig periode. Lydmålinger og beregninger udføres af NNE Pharmaplan efter retningslinierne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993: Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Måleresultaterne indarbejdes i et fælles støjkildekatalog for Novo Nordisk og Novozymes i Kalundborg, der vedligeholdes af NNE Pharmaplan. Der er i 2010 udført målinger og beregninger af ekstern støj fra bygning AE, AF og KF. På baggrund af disse målinger er Novo Nordisks bidrag til støjniveauet i de otte receptorpunkter ultimo 2010 beregnet, og resultaterne fremgår af nedenstående tabel, der også indeholder de støjbidrag, der blev beregnet ultimo Punkt Adresse Grænseværdi om natten Beregnet støjbidrag ultimo 2009 Beregnet støjbidrag ultimo 2010 Enhed db(a) db(a) db(a) A Slagelsevej ,5 43,9 43,9 B Knuds Allé 12 42,0 36,1 36,0 C H/F Rynkevang 43,1 40,2 40,1 D Nord for bygning 42,0 41,3 41,3 JC E Rendsborggård 42,0 37,5 37,5 F Rynkevang 42,0 40,5 40,2 G H/F Stejlhøj 43,4 40,1 40,1 K Valmuevej 42,0 38,4 38,4 Som det fremgår af tabellen ligger virksomhedens støjbidrag under de tilsvarende grænseværdier i alle receptorpunkter. Endvidere ses, at der fra 2009 til 2010 har været et mindre fald i støjniveauet (0,1 0,3 db(a)) i flere af receptorpunkterne. Udslip Ledelsen i Novo Nordisk, Product Supply har siden 2005 haft fokus på udslip i almindelighed og på tab af kølemidler i særdeleshed, da disse tidligere udgjorde langt den største del af antallet af udslip fra Novo Nordisk. Dette har bl.a. resulteret i en mere systematisk og forbedret registrering af kølemiddeltab. Endvidere er overvågning og vedligeholdelse af køleanlæg forbedret med det formål at minimere tabet af kølemidler. Tab af kølemidler har hidtil indgået i statistikken over udslip, men praksis er nu ændret som led i klimastrategien, således at tab af kølemidler fra 2009 opgøres som tab af kølemidler med drivhuseffektpotentiale (CO 2 -ækvivalenter), samt tab af ozonlagsnedbrydende kølemidler og ammoniak. Se i øvrigt afsnittet Andre luftformige udledninger. I 2010 har der været syv udslip til det omgivende miljø, der er nærmere beskrevet i det følgende. Bygning/ Anlæg Bygning JC Bygning JC Bygning DD Beskrivelse Tab af ca. 100 liter 25% sprit til regnvandskloak. Regnvandskloakken blev slamsuget og den spildte mængde opsamlet. Tab af ca. 10 m 3 kølevand til jord og regnvandskloak. Regnvandskloakken blev slamsuget og rengjort. Tab af ca liter 20% sprit til jord og regnvandskloak. Regnvandskloakken blev slamsuget. Endvidere er der etableret afværgeforanstaltninger og monitoreringsboringer til overvågning af spritforureningens udbredelse i jorden. 15 af 20

16 Bygning/ Anlæg Bygning CU - køletårne Bygning AE Bygning HC Bygning HC Beskrivelse Udsivning af kølevand til jord. Der er foretaget kortlægning af forureningens omfang og afværgeforanstaltninger er etableret. Tab af saltsyre i rørgrav mellem bygning AE og AD. Rørgraven afvandes til proceskloak, så den spildte syre er afledt til Novozymes rensningsanlæg, hvor det blev neutraliseret. Overløb fra sanitær kloak til regnvandskloak. Der er foretaget slamsugning og spuling af regnvandskloakken. Mindre spild af salpetersyre på areal med SF-sten og tilgrænsende jord. De omliggende dræn/kloakker afleder til proceskloak, så spildet er opsamlet og behandlet i Novozymes rensningsanlæg. Der er i alle tilfælde oprettet en afvigelse i miljøledelsessystemet, hvor der er fulgt op med årsagsanalyse samt korrigerende og forebyggende handlinger for så vidt muligt at mindske miljøpåvirkningen og risikoen for gentagelse. Miljømyndighederne er informeret om alle udslip. Vilkårsoverskridelser Der har i 2010 været en vilkårsoverskridelse af grænseværdien for lugt på 10 LE/m 3. Det samlede lugtbidrag fra Novo Nordisk er på grundlag af lugtmålinger i 2010 beregnet til 16 LE/m 3. Kilden til det øgede lugtniveau er gæringsfabrikken i bygning BD. Lugtreducerende foranstaltninger er under implementering, og nye lugtmålinger vil blive udført i Der er oprettet en afvigelse i miljøledelsessystemet, hvor der er fulgt op med årsagsanalyse samt korrigerende og forebyggende handlinger for så vidt muligt at mindske miljøpåvirkningen og risikoen for gentagelse. Tilsynsmyndigheden er informeret om vilkårsoverskridelsen. Naboklager Der er ikke modtaget klage over gener fra Novo Nordisks aktiviteter i af 20

17 Tilsynsmyndighedens udtalelse Udtalelse til grønt regnskab for regnskabsåret 2010 for Novo Nordisk A/S, Kalundborg. Tilsynsmyndigheden Miljøstyrelsen Roskilde har modtaget et grønt regnskab fra virksomheden Novo Nordisk A/S i Kalundborg. Jævnfør 17 i bekendtgørelsen om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger har tilsynsmyndigheden pligt til at udarbejde en kvalitetsvurdering af det grønne regnskabs miljødata. Miljøstyrelsen Roskilde har vurderet kvaliteten af miljødata på grundlag af Miljøstyrelsen Roskildes kendskab til virksomheden, herunder oplysninger modtaget ved godkendelses- og tilsynsarbejde, der bl.a. omfatter Novo Nordisk A/S egenkontrol og/eller miljøledelsesarbejde. Miljøstyrelsen Roskilde har ikke foretaget en egentlig revision af datagrundlaget, men vurderet, at de fremsendte miljødata er fuldstændige og konsistente, og afspejler virksomhedens miljøforhold. Vagn Larsen Miljøstyrelsen Roskilde 17 af 20

18 Kommentarer til bilag Bilag 1 Bilag 1 omfatter en sammenfatning af miljødata for 2006 til 2010 vedrørende Novo Nordisks væsentlige miljøforhold i Kalundborg. Miljødata, der indgår i grønt regnskab, er stikprøvevis kvalitetsvurderet af revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers (PwC) som led i kvalitetsvurderingen af data til Novo Nordisks årsrapport. Bemærkninger til de rapporterede miljødata: Energirelaterede emissioner (CO 2, SO 2 og NO x ) er som hovedregel opgjort ved at multiplicere energiforbruget med den tilhørende emissionsfaktor, der er beregnet som vægtet gennemsnit af de tre foregående år; det vil for 2010 sige Beregningsmetoden er indført i 2007 i forbindelse med Novo Nordisks klimastrategi for at dæmpe år-til-år variationer i emissionsfaktorer for eksternt produceret energi. Emissionsfaktorerne for ekstern energiproduktion er baseret på oplysninger fra leverandørerne. Emissionsfaktorerne for fjernvarme og damp er baseret på oplysninger fra Asnæsværket. Emissionsfaktorer for elproduktion er hidtil taget fra DONG Energy s miljødeklaration (dvs. til og med 2009). Fra og med 2010 er al elforsyning til Novo Nordisk A/S i Danmark i henhold til aftale med DONG Energy i 2007 om levering af vindbaseret elektricitet fra Horns Rev 2 - baseret på vindenergi. Miljøeffektpotentialer er opgjort på følgende måde: Drivhuseffekt: Opgjort i CO 2 -ækvivalenter og beregnet som udledning af CO 2 fra energiproduktion plus bidrag fra luftemission af organiske opløsningsmidler og kølemidler multipliceret med GWP-faktoren (20 år) for det aktuelle stof. Reference: UMIP. Ozonlagsnedbrydning: Opgjort i CFC 11 -ækvivalenter og beregnet som tab af ozonlagsnedbrydende kølemidler multipliceret med ODP-faktoren (20 år) for det aktuelle stof. Reference: UMIP. Forsuring: Opgjort i SO 2 -ækvivalenter og beregnet som summen af SO 2 - og NO x - udledning fra energiproduktion, hvor NO x - udledningen er multipliceret med 0,7. Reference: UMIP. Eutrofiering: Opgjort i NO 3 -ækvivalenter og beregnet som spildevandsudledning af N-Total og P-Total plus udledning af NO x fra energiproduktion multipliceret med følgende faktorer: N-Total: 4,43, P-Total: 32,03 og NO x : 1,35. Reference: UMIP. Opgørelsesmetoden (Målt, Beregnet, Anslået) er anvendt i overensstemmelse med Miljøstyrelsens notat fra december 2006 om, hvordan begreberne målt (M), beregnet (B) og anslået (A) skal forstås. Bilag 2 Bilag 2 sammenfatter data, som virksomheden er forpligtet til at rapportere iht. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger. Af bilag 2 fremgår, at Novo Nordisk i Kalundborg overskrider tærskelværdien for rapportering til Miljøstyrelsen og EU for følgende parametre: Udledning til luft: HFC og HCFC Udledning til spildevand: TOC Affald: Farligt affald og andet affald. 18 af 20

19 Bilag 1: Miljødata for Novo Nordisk i Kalundborg Miljødata Metode Enhed Vand Vand (total) M m Drikkevand M m Industrielt vand (Tissø) M m Damp M m Energi Ekstern produktion (total) M GJ Elektricitet M GJ Damp M GJ Fjernvarme M GJ Materialer Materialer (total) M tons Råmaterialer M tons Emballagemateriale M tons Spildevand Volumen M m Suspenderet stof M tons COD M tons Kvælstof M tons Fosfor M tons 3,1 2,4 2,2 3,3 3,7 NovoGro + NovoGro30 Volumen M m3 44,4 50,9 41,4 27,0 26,5 Tørstof M tons 14,6 16,3 13,7 8,7 8,4 Kvælstof M tons Fosfor M tons Gærfløde Volumen M m ,5 Tørstof M tons 23,4 23,4 17,2 6,4 4,0 Kvælstof M tons Fosfor M tons Affald Affald (total) M tons Farligt affald (total) M tons Specialbehandling (primært kommunekemi) M tons Forbrænding (ethanol) M tons Genanvendelse M tons Organiske opløsningsmidler (ethanolaffald) ¹ M tons Andet (elektronikaffald m.v.) ² M tons ,7 Ikke-farligt affald (total) M tons Deponering M tons Specialbehandling (forurenet jord) M tons Forbrænding M tons Genanvendelse M tons Bygningsaffald M tons Glas M tons Kirtelmasse M tons Madaffald M tons Metal M tons Papir og pap M tons Plast M tons Træ M tons Luftemission Organiske opløsningsmidler (ethanol) M tons Tab af kølemidler m. drivhuseffekt B tons CO2-ækv Ozonlagsnedbrydende stoffer (HCFC22) M kg Ammoniak (fra køleanlæg og oplag) M kg Kuldioxid (CO 2 ) B tons ,0 28,6 Svovldioxid (SO 2 ) B tons ,5 38,8 Nitrogenoxider (NO x ) B tons ,5 29,4 Miljøeffektpotentialer Drivhuseffekt B tons CO2-ækv Ozonlagsnedbrydning B kg CFC11-ækv. 5,8 86 3,6 8,7 28,4 Forsuring B tons SO2-ækv Eutrofiering B tons NO3-ækv Overholdelse af miljøkrav og klager Vilkårsoverskridelse af grænseværdier M Antal Grænseværdier med gentagne vilkårsoverskridelser M Antal Utilsigtede udslip ³ M Antal Klager over gener M Antal Bemærkninger: 1) Ethanolaffald er opgjort som 100% ethanol 2) Elektronikaffald er registreret under farligt affald til genanvendelse. 3) Udslip er fra 2009 eksklusiv tab af kølemidler, der er opgjort under "Luftemission" 19 af 20

20 Bilag 2: PRTR data 2010 for Novo Nordisk i Kalundborg PRTR data for udledning til luft og rensningsanlæg for spildevand Parametre Tærskel-værdi Recipient Opgørelsesmetode 2010 Kg/år Kg/år CO Luft B NOx Luft B SO Luft B VOC Luft M HFC 100 Luft M 278 HCFC 1 Luft M 203 N-total Rensningsanlæg for spildevand M P-total Rensningsanlæg for spildevand M TOC = COD/3 Rensningsanlæg for spildevand M Klorid som Cl Rensningsanlæg for spildevand M PRTR data for affald Parametre Tærskel-værdi Recipient Opgørelsesmetode 2010 Tons/år Tons/år Farligt affald Andet affald 2 Nyttiggørelse (R) * 2000 Nyttiggørelse (R) * M M Anden bortskaffelse (D) Anden bortskaffelse (D) M M * excl. forbrænding 20 af 20

Grønt regnskab 2010 for. Novo Nordisk A/S i Gentofte

Grønt regnskab 2010 for. Novo Nordisk A/S i Gentofte Grønt regnskab 2010 for Novo Nordisk A/S i Gentofte Maj 2011 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger...3 Introduktion...3 Novo Nordisk i Gentofte...3 Miljøforhold generelt...3 Ledelsens redegørelse...4 Oplysninger

Læs mere

Grønt regnskab 2010 for. Novo Nordisk A/S i Hillerød

Grønt regnskab 2010 for. Novo Nordisk A/S i Hillerød Grønt regnskab 2010 for Novo Nordisk A/S i Hillerød Maj 2011 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger...3 Introduktion...3 Novo Nordisk i Hillerød...3 Miljøforhold generelt...3 Ledelsens redegørelse...4 Oplysninger

Læs mere

Grønt regnskab 2009 for. Novo Nordisk A/S i Kalundborg

Grønt regnskab 2009 for. Novo Nordisk A/S i Kalundborg Grønt regnskab 2009 for Novo Nordisk A/S i Kalundborg Maj 2010 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger...3 Introduktion...3 Novo Nordisk i Kalundborg...3 Miljøforhold generelt...3 Ledelsens redegørelse...4

Læs mere

Grønt regnskab 2011-2013 for Novo Nordisk A/S i Kalundborg

Grønt regnskab 2011-2013 for Novo Nordisk A/S i Kalundborg Grønt regnskab 2011-2013 for Novo Nordisk A/S i Kalundborg Maj 2014 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 3 Introduktion... 3 Novo Nordisk i Kalundborg... 3 Miljøforhold generelt... 3 Ledelsens redegørelse...

Læs mere

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010 NOVOZYMES A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 26 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

Grønt regnskab 2011-2013 for. Novo Nordisk A/S i Gentofte

Grønt regnskab 2011-2013 for. Novo Nordisk A/S i Gentofte Grønt regnskab 2011-2013 for Novo Nordisk A/S i Gentofte Maj 2014 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 3 Introduktion... 3 Novo Nordisk i Gentofte... 3 Miljøforhold generelt... 3 Ledelsens redegørelse...

Læs mere

Grønt regnskab 2011-2013 for. Novo Nordisk A/S i Bagsværd

Grønt regnskab 2011-2013 for. Novo Nordisk A/S i Bagsværd Grønt regnskab 2011-2013 for Novo Nordisk A/S i Bagsværd Maj 2014 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 3 Introduktion... 3 Novo Nordisk i Bagsværd... 3 Miljøforhold generelt... 3 Ledelsens redegørelse...

Læs mere

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010 Novozymes A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 18 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

Grønt regnskab 2009 for. Novo Nordisk i Måløv

Grønt regnskab 2009 for. Novo Nordisk i Måløv Grønt regnskab 29 for Novo Nordisk i Måløv Maj 21 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger...3 Introduktion...3 Novo Nordisk i Måløv...3 Miljøforhold generelt...3 Ledelsens redegørelse...4 Oplysninger om miljøforhold...5

Læs mere

Grønt regnskab 2009 for. Novo Nordisk A/S i Hillerød

Grønt regnskab 2009 for. Novo Nordisk A/S i Hillerød Grønt regnskab 2009 for Novo Nordisk A/S i Hillerød Maj 2010 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger...3 Introduktion...3 Novo Nordisk i Hillerød...3 Miljøforhold generelt...3 Ledelsens redegørelse...4 Oplysninger

Læs mere

Grønt regnskab 2007 for. Novo Nordisk i Måløv

Grønt regnskab 2007 for. Novo Nordisk i Måløv Grønt regnskab 27 for Novo Nordisk i Måløv Maj 28 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 3 Introduktion... 3 Novo Nordisk i Måløv... 3 Miljøforhold generelt... 3 Ledelsens redegørelse... 4 Oplysninger

Læs mere

Grønt regnskab 2009 for. Novo Nordisk A/S i Gentofte

Grønt regnskab 2009 for. Novo Nordisk A/S i Gentofte Grønt regnskab 2009 for Novo Nordisk A/S i Gentofte Maj 2010 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger...3 Introduktion...3 Novo Nordisk i Gentofte...3 Miljøforhold generelt...3 Ledelsens redegørelse...4 Oplysninger

Læs mere

Grønt regnskab 2010 for. Novo Nordisk A/S i Bagsværd

Grønt regnskab 2010 for. Novo Nordisk A/S i Bagsværd Grønt regnskab 2010 for Novo Nordisk A/S i Bagsværd Maj 2011 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger...3 Introduktion...3 Novo Nordisk i Bagsværd...3 Miljøforhold generelt...3 Ledelsens redegørelse...4 Oplysninger

Læs mere

Grønt regnskab 2008 for. Novo Nordisk i Måløv

Grønt regnskab 2008 for. Novo Nordisk i Måløv Grønt regnskab 28 for Novo Nordisk i Måløv Maj 29 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 3 Introduktion... 3 Novo Nordisk i Måløv... 3 Miljøforhold generelt... 3 Ledelsens redegørelse... 4 Oplysninger

Læs mere

Statoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010

Statoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010 Statoil Refining Denmark A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 27 06 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Grønt regnskab 2008 for. Novo Nordisk A/S i Hillerød

Grønt regnskab 2008 for. Novo Nordisk A/S i Hillerød Grønt regnskab 2008 for Novo Nordisk A/S i Hillerød Maj 2009 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 3 Introduktion... 3 Novo Nordisk i Hillerød... 3 Miljøforhold generelt... 3 Ledelsens redegørelse...

Læs mere

DONG Energy Power A/S Svanemølleværket. Grønt regnskab for 2010

DONG Energy Power A/S Svanemølleværket. Grønt regnskab for 2010 DONG Energy Power A/S Svanemølleværket Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 16 05 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Grønt regnskab 2007 for. Novo Nordisk A/S i Hillerød

Grønt regnskab 2007 for. Novo Nordisk A/S i Hillerød Grønt regnskab 2007 for Novo Nordisk A/S i Hillerød Maj 2008 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 3 Introduktion... 3 Novo Nordisk i Hillerød... 3 Miljøforhold generelt... 3 Ledelsens redegørelse...

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

TOELT LOSSEPLADS. Grønt regnskab for 2010

TOELT LOSSEPLADS. Grønt regnskab for 2010 TOELT LOSSEPLADS Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009 HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 24 02 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Danish Crown, afdeling Tønder

Danish Crown, afdeling Tønder Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed

Læs mere

DONG NATURGAS A/S Kærup. Grønt regnskab for 2010

DONG NATURGAS A/S Kærup. Grønt regnskab for 2010 DONG NATURGAS A/S Kærup Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 25 08 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010 DONG ENERGY POWER A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 01 06 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

DONG A/S, Skærbækværket. Grønt regnskab for 2009

DONG A/S, Skærbækværket. Grønt regnskab for 2009 DONG A/S, Skærbækværket Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 31 03 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010 I/S NORDFORBRÆNDING Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK

Læs mere

ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009 ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 01 09 2010. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal 1 1. Basisoplysninger. Virksomhedsoplysninger Adresse Randers Affaldsterminal, Romalt Boulevard 64, 8960 Randers SØ Branchebetegnelse 382110 Behandling

Læs mere

Grønt regnskab 2007 for. Novo Nordisk A/S i Gentofte

Grønt regnskab 2007 for. Novo Nordisk A/S i Gentofte Grønt regnskab 2007 for Novo Nordisk A/S i Gentofte Maj 2008 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 3 Introduktion... 3 Novo Nordisk i Gentofte... 3 Miljøforhold generelt... 3 Ledelsens redegørelse...

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk

Grønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk Grønt regnskab 2012 Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn,

Læs mere

Novozymes A/S. Grønt koncernregnskab. Miljøberetning 2010 for Novozymes A/S. CVR nr.10 007127 Novozymes. P. nr. 10 07 67 56 70 Kalundborg

Novozymes A/S. Grønt koncernregnskab. Miljøberetning 2010 for Novozymes A/S. CVR nr.10 007127 Novozymes. P. nr. 10 07 67 56 70 Kalundborg Novozymes A/S Grønt koncernregnskab Miljøberetning 2010 for Novozymes A/S CVR nr.10 007127 Novozymes P. nr. 10 07 67 56 70 Kalundborg P. nr. 10 07 67 54 76 Hillerødgade P. nr. 10 07 67 56 46 Bagsværd Marts

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Grønt regnskab 2008 for. Novo Nordisk A/S i Gentofte

Grønt regnskab 2008 for. Novo Nordisk A/S i Gentofte Grønt regnskab 2008 for Novo Nordisk A/S i Gentofte Maj 2009 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 3 Introduktion... 3 Novo Nordisk i Gentofte... 3 Miljøforhold generelt... 3 Ledelsens redegørelse...

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Via mail:

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Grønt regnskab 2007 for. Novo Nordisk A/S i Bagsværd

Grønt regnskab 2007 for. Novo Nordisk A/S i Bagsværd Grønt regnskab 2007 for Novo Nordisk A/S i Bagsværd Maj 2008 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 3 Introduktion... 3 Novo Nordisk i Bagsværd... 3 Miljøforhold generelt... 3 Ledelsens redegørelse...

Læs mere

MILJØREDEGØRELSE 2013 for

MILJØREDEGØRELSE 2013 for MILJØREDEGØRELSE 213 for Udarbejdet februar 214 Miljøredegørelse 213 Indholdsfortegnelse Ledelsens redegørelse... 2 Miljøpolitik... 3 Miljømålsætninger... 3 Vurdering og prioritering... 4 Vurdering og

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Roskilde Forbrændingsanlæg. Grønt regnskab for 2010

Roskilde Forbrændingsanlæg. Grønt regnskab for 2010 Roskilde Forbrændingsanlæg Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 09 06 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010 DONG ENERGY POWER A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 04 05 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006 Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 25/26 CVR-nr. 26 68 11 11 1 Indholdsfortegnelse side Virksomhedsoplysninger. 2 Ledelsens redegørelse. 4 Mængdebalance.. 6 2 Virksomhedsoplysninger Virksomheden Tilsynsmyndighed

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget

GRØNT REGNSKAB 2014. AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget GRØNT REGNSKAB 2014 AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget BASISOPLYSNINGER Navn og adresse: AffaldsCenter, Forbrændingsanlægget Ølstedvej 20, Lisbjerg, 8200 Aarhus N Virksomheden ejes af:

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,

Læs mere

Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011

Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011 Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011 Basisoplysninger Virksomhedens navn: Biomasseværk Nykøbing F. Skovalléen 42 4800 Nykøbing F. CVR-nummer: REFA 78951818 P-nummer: 1013784635 Tilsynsmyndighed:

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Miljøledelse Husdyrbrug

Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem

Læs mere

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8 NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige dyrehold overholder

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg

Affaldsforbrændingsanlæg Affaldsforbrændingsanlæg Miljøberetning 2011 I. Miljøberetning 2011 1 1. Miljøpolitik Nordforbrændings hovedformål er på et højt fagligt grundlag at drive en effektiv forsyningsvirksomhed inden for miljø-

Læs mere

Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10

Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10 Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10 Forord Dette grønne regnskab for A/S Peder Nielsen Beslagfabrik (PN-Beslag) omfatter alle aktiviteter på adressen Nørregade 25, 9700 Brønderslev. Virksomheden

Læs mere

FORSLAG TIL PLAN FOR MILJØTILSYN GENTOFTE KOMMUNE

FORSLAG TIL PLAN FOR MILJØTILSYN GENTOFTE KOMMUNE NATUR OG MILJØ FORSLAG TIL PLAN FOR MILJØTILSYN 2017-2020 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration Grønt Regnskab Miljø- Grønt og regnskab Energiforvaltningen 2014 Energicenter Aalborg 2015 Administration Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen, Energicenter Hjulmagervej 18 9000 Aalborg

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Miljøredegørelse. Lantmännen Danpo i Aars

Miljøredegørelse. Lantmännen Danpo i Aars Miljøredegørelse 211 Lantmännen Danpo i Aars Miljøredegørelse 211 - Aars Indholdsfortegnelse: Ledelsens redegørelse... 2 Miljøpolitik... 3 Miljømålsætninger... 3 Miljøhandlingsplan 211... 4 Miljøhandlingsplan

Læs mere

MÅBJERGVÆRKET A/S. Grønt regnskab for 2009

MÅBJERGVÆRKET A/S. Grønt regnskab for 2009 MÅBJERGVÆRKET A/S Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 07 01 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK

Læs mere

STENLILLE NATURGASLAGER

STENLILLE NATURGASLAGER Miljøregnskab 2010 Miljøregnskab 2013 STENLILLE NATURGASLAGER Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Basisoplysninger... 3 Virksomhedsprofil... 4 Væsentlige ressourceforbrug og miljøpåvirkninger...

Læs mere

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé Del 1: Forslag til kommuneplantillæg Del 2: VVM-redegørelse Del 3:Ikke

Læs mere

Ansøgning om miljøgodkendelse

Ansøgning om miljøgodkendelse Sendes til: Sønderborg Kommune Miljøafdelingen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg Ansøgning om miljøgodkendelse Du må ikke anlægge eller påbegynde etableringen af en virksomhed, anlæg eller en indretning,

Læs mere

Aalborg Portland har i dag offentliggjort Miljøredegørelse 2011, Grønt regnskab og arbejdsmiljø for cementaktiviteterne i Danmark.

Aalborg Portland har i dag offentliggjort Miljøredegørelse 2011, Grønt regnskab og arbejdsmiljø for cementaktiviteterne i Danmark. Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 322 Offentligt Den Hjul! 2012 Aalborg Portland har i dag offentliggjort Miljøredegørelse 2011, Grønt regnskab og arbejdsmiljø for cementaktiviteterne i Danmark.

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune Hvad er en miljøtilsynsplan I 2013 træder en ny tilsynsbekendtgørelse på miljøområdet i kraft. Kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn med virksomheder

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

MILJØTILSYNSPLAN 2013

MILJØTILSYNSPLAN 2013 MILJØTILSYNSPLAN 2013 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Mette Fjellerad D 4646 4945 E mefj@lejre.dk Dato: 31. juli 2013 J.nr.: 13/9845 Hvad er en miljøtilsynsplan

Læs mere

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008 ANSØGNING OM SPILDEVANDSTILLADELSE TIL VIRKSOMHEDER Baggrund Kommunalbestyrelsen skal ifølge Miljøbeskyttelsesloven 1 og Spildevandsbekendtgørelsen 2 give tilladelse til tilslutning til offentlige spildevandsanlæg.

Læs mere

Årsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012

Årsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012 Årsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012 Vigtigste miljøgodkendelser og revision godkendelserne: REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende:

Læs mere

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 15.04.2016 CVR-nummer 66426114 P-nummer 1002231074 Virksomhed Dalmatic Lystrup A/S / TNV-ELECTRONIC A/S Adresse

Læs mere

Miljøberetning for året 2011

Miljøberetning for året 2011 Miljøberetning for Svenningsens Maskinforretning A/S 2011 Indledning Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge grønt regnskab, men har valgt at offentliggøre et grønt regnskab/miljøberetning,

Læs mere

Varde Forsyning A/S Årlig statusrapport til Greenet for 2014

Varde Forsyning A/S Årlig statusrapport til Greenet for 2014 Basisoplysninger Varde Forsyning A/S Navn Varde Forsyning A/S DIN Forsyning fra marts 2015 Adresse Gl. Kærvej 15, 6800 Varde Ravnevej 10, 6705 Esbjerg Ø Tlf. 7994 8000 7474 7474 Hjemmeside www.vardeforsyning.dk

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Miljøberetning 2009 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom de to pladser

Læs mere

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab). Sagsnr. 17.10-00-1103 Vores ref. MLK/lni Deres ref. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Den 14. august 2000 Att. Charlotte Thy, Industrikontoret Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag

Læs mere

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail TEKNIK OG MILJØ Udfyldt skema sendes til: Sagsnummer - udfyldes af kommunen Herning Kommune Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning e-mail: teknik@herning.dk Ansøgning om tilladelse til tilslutning

Læs mere

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj Byens Grønne Regnskab 2013 Byens grønne regnskab 2013 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

REPORT. Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013

REPORT. Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013 REPORT Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger 2. Ledelsessystemer og certificering 3. Politik for kvalitet, arbejdsmiljø og miljø 4. Forbrug og emissioner 5.

Læs mere

Indkaldelse af Ideer og forslag

Indkaldelse af Ideer og forslag Indkaldelse af Ideer og forslag Udvidelse af produktionen af antibiotika på Axellia Pharmaceuticals ApS Januar 2010 Indkaldelse af ideer og forslag Udvidelse af produktionen af antibiotika på Axellia Pharmaceuticals

Læs mere

Ledelseshåndbog November 2013

Ledelseshåndbog November 2013 Ledelseshåndbog November 2013 Side 1 af 3 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Systemstruktur... 4 Overordnet vision, målsætninger og politik for VandCenter Syd... 5 Organisationsplan... 6 Ansvar og beføjelser...

Læs mere

Figur 1: Miljøledelsescirklen

Figur 1: Miljøledelsescirklen Overordnede linier i miljøhåndbogen Københavns Kommune har en vision om at være en grøn kommune, der arbejder for at være et attraktivt sted at bo og arbejde nu og i fremtiden. Borgerrepræsentationen har

Læs mere

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan. Bilag 1, scoping skema Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af regnvandsbassiner for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således ift. disse områder.

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 6.2.2015 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1010680367 e-doc journal nr. 13/022862 (TS) Virksomhed Adresse Postnummer

Læs mere

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf.

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange

Læs mere

Hvordan kommer vi videre og får alle med?

Hvordan kommer vi videre og får alle med? Hvordan kommer vi videre og får alle med? 1. Gennemfør handlingsplanerne 2. Sikre at miljøarbejdet fortsætter 3. Information og dialog 4. Nye input til den næste handlingsplan Gennemførelse af handlingsplanen

Læs mere

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 18.03.2014 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1009490503 e-doc journal nr. TS 13/022829 Virksomhed Århusværket Adresse Kalkværksvej

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2009 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej kunne i 2009 fejere sin 5 års fødselsdag. 2009 blev også året hvor genbrugspladsen rundede sin første mio. besøgende

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere