Grønt regnskab 2009 for. Novo Nordisk A/S i Hillerød

Transkript

1 Grønt regnskab 2009 for Novo Nordisk A/S i Hillerød Maj 2010

2 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger...3 Introduktion...3 Novo Nordisk i Hillerød...3 Miljøforhold generelt...3 Ledelsens redegørelse...4 Oplysninger om miljøforhold...6 Vand- og energiforbrug...6 Forbrug af råvarer og emballage...7 Giftige og/eller miljøfarlige stoffer...8 Spildevand...8 Affald...9 Udledninger til luft...11 Ekstern støj...13 Udslip...13 Vilkårsoverskridelser...13 Naboklager...13 Tilsynsmyndighedens udtalelse...14 Kommentarer til bilag...15 Bilag 1: Miljødata for Novo Nordisk i Hillerød 16 Bilag 2: PRTR data 2009 for Novo Nordisk i Hillerød.17 Bilag 3: Supplerende oplysninger.18 Virksomhed: Novo Nordisk A/S Brennum Park 3400 Hillerød Tlf.: CVR-nr.: P-nr.: Kontaktperson: Johnny Henriksen Miljøafdelingen Sandtoften Gentofte Tlf.: johe@novonordisk.com Holdingselskab: Novo A/S Krogshøjvej Bagsværd Tlf.: CVR-nr.: af 23

3 Basisoplysninger Introduktion Novo Nordisk s fabriksområde i Hillerød ligger i et erhvervsområde i den sydvestlige del af Hillerød. Der er gjort en stor indsats for at indpasse fabrikkerne i landskabet til det omgivende rekreative område Brennum Park, som er åbent for offentligheden, og Novo Nordisk har været med til at anlægge en sø ved Favrholm og beplante området. Mod øst grænser Novo Nordisk s ejendom op til boligområdet Kighusbakken, mens der på de andre tre sider er minimum 250 m til den nærmeste bolig. Novo Nordisk i Hillerød Novo Nordisk i Hillerød har aktiviteter inden for forskning & udvikling og produktion af injektionspenne og lægemidler til behandling af diabetes og blødersygdomme (hæmofili) samt pilotproduktion af nye devices. Forskning og udvikling hører under R&D, mens vores produktionsområder hører under Product Supply. På fabriksområdet har vi også lagre for råmaterialer og produkter samt kedelanlæg og administration. Novo Nordisk beskæftiger ca medarbejdere i Hillerød. Vi har aktiviteter inden for fem hovedområder: Biopharm API, bygning 25K: Forsøgsanlæg til fremstilling af lægemiddelstoffer til behandling af blødersygdomme. Fremstillingsprocesserne er baseret på dyrkning af genetisk modificerede pattedyrsceller, der producerer et protein, som er det aktive lægemiddel. Endvidere er der i bygning 25K to udviklingsafdelinger under CMC API Production, der hører under R&D. DMS (Device Manufacturing & Sourcing), bygning 24A: Sprøjtestøbning af plastkomponenter til engangsdevices som f.eks. FlexPen. DMDC (Device Manufacturing & Development Center), bygning 24K: Pilotproduktion af nye devices til administration af farmaceutiske produkter. DFP (Diabetes Finished Products), også kaldet insulinfærdigvareproduktion, bygning 25A: Formulering og påfyldning af insulin i karpuler og Penfill. Fyldte karpuler monteres i engangspennen FlexPen, hvorefter de færdige produkter pakkes. Device R&D (Device Research and Development), bygning 20H m.fl. Forskning og udvikling af Novo Nordisk s doseringssystemer og pakkematerialer til lægemidler. Når forkortelserne ovenfor anvendes i dette grønne regnskab, dækker de udelukkende de aktiviteter, hvert organisatorisk område har i det geografiske område Hillerød. Miljøforhold generelt Ud over vand og energi bruger fabrikker og forsøgsanlæg råmaterialer og hjælpestoffer til fremstilling af produkterne. Størstedelen af materialeforbruget udgøres af forskellige typer plastmaterialer og glas til fremstilling af injektionspenne samt emballage i form af papir og pap. Miljøpåvirkningerne fra produktionen er generelt begrænsede: De vigtigste er luftemissioner af CO 2 og NO x fra intern og ekstern energiproduktion samt affald, hvoraf plast og papir/pap til genbrug udgør hovedparten. Vores fabrikker arbejder efter certificerede ledelsessystemer, herunder ISO 9001 for kvalitetsledelse og ISO for miljøledelse samt OHSAS for arbejdsmiljøledelse, der fastlægger procedurer for håndtering af alle væsentlige kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøforhold. Endvidere er forsøgsanlæg i CMC API Production certificeret efter ISO Alle produktions- og forsøgsanlæg i Hillerød er reguleret af flere miljø- og genteknologiske godkendelser samt en spildevandstilladelse, der fastsætter grænser for vores belastning af det omgivende miljø. De myndigheder, der godkender og/eller kontrollerer vores miljøforhold, er Hillerød Kommune (spildevand og regn- 3 af 23

4 vand til offentlig kloak samt affaldsbortskaffelse), Miljøstyrelsen (genetisk modificerede organismer i produktionsanlæg), Arbejdstilsynet (genetisk modificerede organismer i laboratorier og forsøgsanlæg) og Miljøcenter Roskilde (øvrige miljøforhold). For nærmere oplysninger om miljøgodkendelser m.v. henvises til bilag 3. Der er i 2009 foretaget ombygning af bygning 24A, hvor der fremstilles plastkomponenter til engangsdevices, hvilket dog ikke har haft væsentlig miljømæssig betydning. Ledelsens redegørelse Novo Nordisk s miljøpolitik I Novo Nordisk vil vi konstant forbedre vores indsats for miljøet. Dette betyder, at vi vil: fremme miljøforståelse og integrere miljøhensyn i vores forretningsprocesser udvikle og anvende bæredygtige processer og produkter reducere vores forbrug af ressourcer og bestræbe os på at forebygge forurening overvåge og evaluere vores miljømæssige indsats i hele forsyningskæden indgå i dialog og partnerskaber med interessenter og rapportere om vores indsats overholde miljølovgivningen og relevante krav Novo Nordisk i Hillerød arbejder målrettet på at efterleve Novo Nordisk s miljøpolitik med den overordnede målsætning at sikre en bæredygtig udvikling. For at sikre dette har vi indført miljøledelse efter ISO standarden i alle vores fabrikker og forsøgsanlæg. Endvidere har vi indført arbejdsmiljøledelse efter OHSAS i vores fabrikker. Vi er efter ISO standarden bl.a. forpligtet til at forebygge forurening og sikre løbende forbedringer på alle væsentlige miljøområder. Dette arbejder vi målrettet på ved hvert år at fastsætte mål på miljøområder, hvor vi giver anledning til en væsentlig miljøpåvirkning, og hvor vi kan gøre det bedre. Arbejdet med miljøforbedringer foregår dels som løbende procesoptimeringer i vores fabrikker og forsøgsanlæg, der i stigende grad sker som integreret del af vores clean aktiviteter, og dels som specifikke miljøtiltag/-projekter. clean er et Novo Nordisk koncept, der bygger på LEAN-filosofien, hvor c står for "current". Med clean, der kort fortalt går ud på at eliminere alle former for spild, arbejder vi løbende med effektivitetsforbedringer i vores fabrikker, hvilket ofte resulterer i forbedringsprojekter, der også har positiv indflydelse på miljøet. Som led i vores miljøledelsessystem foretager vi via Novo Nordisk s centrale indkøbsfunktion, Strategic Sourcing - miljøvurdering af vores leverandører for at sikre, at disse lever op til myndighedskrav og Novo Nordisk s minimumskrav på miljøområdet. Omfanget af miljøvurderingen afhænger af om en leverandør risikoklassificeres som lav, mellem eller høj, hvilket igen afhænger af leverandørens geografiske placering, dennes miljømæssige standard samt hvor kritisk leverancen er for Novo Nordisk. Alle nye/eksisterende leverandører informeres om Novo Nordisk s miljømæssige minimumskrav, der indarbejdes i en eventuel kontrakt. Informationer om leverandørers miljøforhold indsamles via spørgeskemaer evt. suppleret med en miljøaudit af leverandøren, hvis dette er nødvendigt. For at sikre ledelsens opbakning og medarbejdernes engagement er de vigtigste miljømål lagt ind i Novo Nordisk s Balanced Scorecard, hvor der følges op på målene hver måned. Dette gælder f.eks. mål for reduktion af vand- og energiforbrug, Novo Nordisk s klimastrategi, der skal sikre at virksomheden har reduceret CO 2 udledningen med 10% i 2014 i forhold til 2004, minimering af tab af kølemidler med drivhuseffekt og affaldsreduktion. For at kunne gøre dette i praksis har vi etableret en miljøorganisation med miljøkoordinatorer for vores produktionsområder, der støttes af miljøansvarlige i de enkelte afdelinger. Hertil kommer den centrale miljøafdeling, der bistår med rådgivning og myndighedskontakt. Alle medarbejdere trænes i miljøforhold og - procedurer, der er vigtige for deres arbejde, således at de er klar over, hvordan de skal leve op til Novo 4 af 23

5 Nordisk s miljøpolitik, herunder på hvilken måde deres arbejde påvirker miljøet, og hvad de kan gøre for at begrænse miljøpåvirkningen. Vi lægger vægt på at sikre et godt arbejdsmiljø for vores medarbejdere samtidig med, at vi målrettet arbejder på at mindske belastningen af det eksterne miljø. For at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for såvel vores medarbejdere og eksterne håndværker, der arbejder på vores områder - har vi formuleret en arbejdsmiljøpolitik, etableret en arbejdsmiljøorganisation med et Arbejdsmiljøråd og arbejdsmiljørepræsentanter fra de enkelte områder. Endvidere har vi indført arbejdsmiljøledelse efter OHSAS i alle vores fabrikker. Dette indebærer bl.a., at den enkelte arbejdsplads skal indrettes og arbejdet udføres på en måde, der sikrer et sundt og sikkert arbejdsmiljø - såvel fysisk, kemisk og psykisk. Desuden udarbejdes løbende arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) for alle anvendte kemiske stoffer og produkter, og det tilstræbes, at der så vidt muligt anvendes de mindst farlige stoffer og produkter. Udviklingen i arbejdsmiljøet følges løbende via årlige arbejdspladsvurderinger (APV) i de enkelte afdelinger. Miljø- og arbejdsmiljøtræning af medarbejdere har i 2009 haft fokus på bl.a. miljø- og arbejdsmiljøvurdering af ændringer for at sikre, at miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser af ændringer vurderes inden ændringerne påbegyndes og, at der om nødvendigt træffes forholdsregler for at begrænse disse konsekvenser. Endvidere er afdelingernes miljøansvarlige (AMA) i flere områder blevet trænet i årsagsanalyse for at skærpe deres evne til at finde de rigtige årsager til afvigelser. Det vurderes på grundlag af interne audits og eksterne audits udført af det certificerende organ, Bureau Veritas Certification (BVC), at vores fabrikker og forsøgsanlæg har et velfungerende miljø- og arbejdsmiljøledelsessystem, der lever op til kravene i ISO og OHSAS standarderne, herunder overholdelse af myndighedskrav, forebyggelse af forurening og sikre løbende miljø- og arbejdsmiljømæssige forbedringer. Dette bekræftes af BVC s audits i 2009, der har omfattet vores fabrik for insulinfærdigvarer, bygning 25A. BVC konkluderer bl.a. at der arbejdes struktureret og systematisk med miljø- og arbejdsmiljøarbejdet på et meget højt niveau på alle niveauer i organisationen, og at der er god opfølgning på mål. Ledere, medarbejdere, miljø- og arbejdsmiljørepræsentanter og koordinatorer er dygtige og kompetente, ligesom engagement og motivation er i top. Endvidere demonstreres løbende miljø- og arbejdsmiljøforbedringer indenfor væsentlige miljø- og arbejdsmiljøforhold. På miljøområdet har vi i 2009 generelt haft fokus på og sat mål for vandbesparelser, energi- og CO 2 - reducerende tiltag som led i virksomhedens klimastrategi, bedre affaldssortering samt reduktion af tab af kølemidler. Vi har i 2009 især opnået gode resultater på energiområdet, hvor vi har gennemført en række energibesparende tiltag med en samlet effekt på GJ svarende til en CO 2 -reduktion på ca. 300 tons. Disse tiltag har sammen med en øget andel vindenergi fra Horns Rev 2 medført, at udledningen af CO 2 er faldet med 1% på trods af, at energiforbruget er øget med 6%. Endvidere skal nævnes, at vi ikke har modtaget klager over gener fra vores aktiviteter, og at vi kun har haft tre mindre vilkårsoverskridelser og et udslip til kloak, der ikke har haft væsentlig miljømæssig betydning. Resultaterne af vores miljøarbejde i 2009 er nærmere beskrevet på de følgende sider. 5 af 23

6 Oplysninger om miljøforhold Vand- og energiforbrug Vores største ressourceforbrug er knyttet til forbrug af vand og energi. Vandforbruget er steget med 4% fra m 3 i 2008 til m 3 i 2009 som følge af udviklingen i produktionen. Energiforbruget er i samme periode steget med 6% fra GJ til GJ. Udviklingen i vand- og energiforbruget fra 2005 til 2009 fremgår af nedenstående figurer: Vandforbrug m År Energiforbrug GJ Energi (total) Ekstern produktion Intern produktion År Vand- og energibesparende projekter Der er i 2009 gennemført en række vand- og energibesparende projekter. Vandbesparende projekter: Biopharm API har i bygning 25K etableret opsamling af vand fra vandbehandlingsanlæggets sidste trin til anvendelse i dampkedler i stedet for afledning til kloak. Der forventes en vandbesparelse på ca m 3 om året. Herudover er gulvafløb ændret, således at også afløb fra fremstilling og distribution af WFI (Water for Injection) fremover genbruges i kedlerne. 6 af 23

7 Energibesparende projekter: Der er i 2009 gennemført energibesparende tiltag med en samlet effekt på GJ svarende til 300 tons CO 2. DFP har i bygning 25A gennemført energibesparende projekter med en samlet effekt på GJ og 110 tons CO 2, der omfatter optimering af ventilation, opsætning af PIR-sensorer i kælder til regulering af belysning og optimering af kalorifere i varmesystem. Biopharm API har i bygning 25 K gennemført energibesparende projekter med en samlet effekt på GJ og 95 tons CO 2. De to vigtigste projekter omfatter forvarmning af fødevand til rendampgenerator med en forventet årlig besparelse på 980 GJ, og udskiftning af kølekompressor med energisparemotor og frekvensomformer, hvilket forventes at give en årlig besparelse på 216 GJ. CMC API Production har i samarbejde med DONG gennemført energiscreening i pilotanlæg og udviklingslaboratorier med henblik på at besparelsesmuligheder. DMS har gennemført energiscreening i bygning 24A og identificeret flere energibesparende projekter, der vil blive vurderet nærmere. Endvidere er der i 2009 opnået tilladelse til etablering af grundvandsanlæg til køling/opvarmning, der bl.a. skal forsyne bygning 24A. Grundvandsanlægget forventes at give en energibesparelse på op til 90% i forhold til anvendelse af traditionelle kølekompressorer. DMDC har gennemført energiscreening i bygning 24K og identificeret flere energibesparende projekter. Der er i 2009 etableret ultralydsbefugtere på to ventilationsanlæg, så dampkedlerne kan stoppes i sommerhalvåret. Herved er der opnået en reduktion i naturgasforbruget på Nm3/år (590 GJ), hvilket svarer til 33 tons CO 2 /år. Forbrug af råvarer og emballage Det samlede forbrug af råvarer og emballage er steget med 14% fra tons i 2008 til tons i Forbruget af råvarer er steget med 32% fra tons til tons, mens emballageforbruget er faldet med 10% fra tons til tons. Sammensætningen af råvare- og emballageforbruget for 2009 er vist i nedenstående figurer: Råvaresammensætning % 2% Device materialer og komponenter 7% Uorganiske kemiske forbindelser Næringsstoffer 75% Andre hjælpestoffer 7 af 23

8 Emballagesammensætning % 2% 22% Glas Papir og pap Træ 53% Gummi m.v. Giftige og/eller miljøfarlige stoffer Ca. 0,07% af produktionens samlede forbrug af råvarer og hjælpestoffer i 2009 er klassificeret som giftige og/eller miljøfarlige. Forbruget af giftige/miljøfarlige stoffer domineres af m-cresol, phenol og Triton X-100, der udgør 90% af forbruget af disse stoffer. M-cresol og phenol anvendes som konserveringsmidler i vores insulinprodukter. Triton X-100 anvendes i forbindelse med fremstilling af stoffer til behandling af blødersygdomme og i mindre omfang i udviklingsområdet i bygning 25K. Gruppen af giftige og/eller miljøfarlige stoffer er udvalgt efter følgende kriterier: Stoffer/produkter, der er mærket med T (giftig) eller Tx (meget giftig) Stoffer/produkter, der er mærket med N (miljøfarlig) Stoffer, der står på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer Stoffer, der er klassificeret som A-stof og uønsket i spildevand. Opgørelsen omfatter ikke produkter, der indeholder stoffer med ovennævnte fareklassificeringer i så lave koncentrationer, at produktet efter gældende klassificeringsregler ikke selv er klassificeret efter de listede kriterier. Spildevand Spildevand fra Novo Nordisk i Hillerød udledes til det offentlige kloaksystem og behandles på Hillerød Kommunes Rensningsanlæg inden det rensede spildevand ledes ud i Pøle Å og derfra videre til Arresø og Roskilde Fjord. Den udledte spildevandsmængde er steget med 3% fra m 3 i 2008 til m 3 i Udledningen af COD og fosfor (P) er i samme periode steget med henholdsvis 32% og 17%, mens udledningen af kvælstof (N) er faldet med 35%. Udledningen af de tre stofgrupper i perioden fremgår af nedenstående figur: 8 af 23

9 Udledning af COD, N og P Tons COD Kvælstof Fosfor År Vedligeholdelse af kloaksystem Der er i 2007 udarbejdet en plan for TV-inspektion og vedligeholdelse af kloaksystemet i Hillerød, der til dette formål er inddelt i syv delområder. TV-inspektion er påbegyndt i 2007, og når samtlige delområder er gennemgået fastlægges individuelle inspektionsfrekvenser afhængigt af spildevandsparametre og kloaksystemets observerede tilstand. Der er i 2009 udført TV-inspektion af kloakledninger ved bygning 25K i henhold til handlingsplanen. Endvidere er der udført TV-inspektion af kloakledning ved bygning 20TH, der viste sig at være utæt. Den utætte kloakledning er efterfølgende blevet renoveret. Affald Vi håndterer og bortskaffer affald i overensstemmelse med Hillerød Kommunes affaldsregulativer. Det indebærer bl.a., at affaldet skal sorteres med henblik på størst mulig genanvendelse. Ikke-farligt affald, der ikke kan genanvendes, sendes til forbrænding på I/S Vestforbrænding eller til deponering på et godkendt deponi. Farligt affald som kemikalieaffald sendes som hovedregel til kontrolleret destruktion hos Kommunekemi i Nyborg. Desuden opsamles en spildevandsfraktion med indhold af Triton X-100 og EDTA, der er uønsket i spildevand. Denne fraktion bortskaffes via Kommunekemi, selvom affaldet ikke skal klassificeres som farligt affald. Novo Nordisk har i 2006 vedtaget en affaldsstrategi, der omfatter alle virksomhedens fabriksområder over hele verden. Affaldsstrategien omfatter perioden og har som hovedmål at reducere affaldsmængde og farlighed samt miljøpåvirkning ved bortskaffelse af affald. Flere initiativer er iværksat på Novo Nordisk i Hillerød med henblik på at identificere forbedringsmuligheder på affaldsområdet, herunder bedre sortering af affaldet. Arbejdet med reduktion af affaldsmængder foregår for en stor dels vedkommende som en integreret del af de igangværende clean aktiviteter, hvor der er fokus på at nedbringe spild af ressourcer. Udviklingen i mængden af affald i perioden 2005 til 2009 fremgår af nedenstående figur. 9 af 23

10 Affaldsmængder Tons Affald, total Farligt affald Ikke-farligt affald År Fra 2008 til 2009 er den samlede affaldsmængde steget med 12% fra tons til tons. Mængden af farligt affald er i samme periode steget med 31% fra 181 tons til 238 tons, mens mængden af ikke-farligt affald er steget med 10% fra tons til tons. En væsentlig del af stigningen skyldes øget affald fra DMS på grund af ombygning samt udskiftning af maskiner og hjælpeudstyr i bygning 24A (ca. 150 tons). Affald fordelt på bortskaffelsesform i 2009 er vist på nedenstående figur, der dog ikke viser bortskaffelsesformer, der udgør mindre end 1%. Bortskaffelse af affald % 8% 9% 46% Farligt affald, specialbehandling Ikke-farligt affald, specialbehandling Ikke-farligt affald, forbrænding Ikke-farligt affald, genanvendelse Som det fremgår af nedenstående tabel er andelen af farligt affald steget fra 8,3% i 2008 til 9,7% i Andelen af affald, der er sendt til genanvendelse, er i samme periode steget fra 32% til 37% Affald, total (tons) Farligt affald, % af total 5,8 9,7 12,3 8,3 9,7 Farligt affald, genanvendelse i % 3,7 6,7 1,1 1,9 4,9 Ikke-farligt affald, genanvendelse i % Genanvendelse i % af total affald Affaldsprojekter Spildevandsfraktion med indhold af Triton X-100 og EDTA, der er uønsket i spildevand, opsamles og bortskaffes via Kommunekemi, selv om affaldet ikke skal klassificeres som farligt affald. Dette er en dyr løsning, både økonomisk og miljømæssigt, da det drejer sig om relativt store mængder, hvoraf størstedelen er vand. Vi har derfor iværksat et projekt med det formål at reducere mængden af Triton X-100/EDTA-holdigt spilde- 10 af 23

11 vand, der skal køres til behandling på Kommunekemi. Det er i første omgang besluttet at indføre en bedre adskillelse af de enkelte spildstrømme i løbet af 2010, så der kun opsamles delstrømme med indhold af Triton X-100/EDTA, hvilket forventes at reducere den opsamlede mængde med mindst 15%. Der blev i 2009 kasseret et større antal engangspenne end i de foregående år, hvilket er en væsentlig årsag til stigningen i mængden af plast, papir og pap til genanvendelse på 17-32%. I stedet for som hidtil at kassere de samlede engangspenne, valgte man i 2009 at adskille de kasserede penne med det formål at genbruge insulin-karpulerne. Derved undgik vi, at de kasserede penne endte som farligt affald, og at kasserede materialer (plast, pap og papir) kunne sendes til genanvendelse. Udledninger til luft De væsentligste udledninger til atmosfæren omfatter røggasser i form af CO 2, SO 2 og NO x fra intern og ekstern produktion af energi. Hertil kommer ubetydelige udledninger af organiske opløsningsmidler og kølemidler. Udledning af støv fra vores fabrikker er minimal, da luftafkast fra støvende processer er forsynet med effektive støvfiltre. Vores fabrikker giver normalt ikke anledning til lugtgener. Udledninger fra energiproduktion og klimastrategi Novo Nordisk har i 2006 vedtaget en klimastrategi og tilsluttet sig Verdensnaturfondens Climate Savers program. Virksomheden har i den forbindelse forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 10% i 2014 i forhold til Dette mål skal nås ved dels energibesparende projekter og dels ved at skifte til vedvarende energikilder såsom biomasse og vindenergi. I den forbindelse har Novo Nordisk i 2007 indgået et partnerskab med DONG Energy om udbygning af vindenergi i Danmark og hjælp til at identificere muligheder for energibesparelser på vores danske fabrikker. Arbejdet med energiscreeninger og identificering af energibesparelser startede i 2006 og vil fortsætte i de kommende år i samarbejde med DONG Energy. Hovedparten af de energirelaterede røggas-udledninger stammer fra ekstern energiproduktion, dvs. kraftværker. I 2009 udgjorde ekstern energiproduktions andel af de samlede røggas-udledninger 70% for CO 2, 99% for SO 2 og 78% for NO x. Udledning af røggasser fra intern energiproduktion stammer hovedsageligt fra gasfyrede kedelanlæg. Sammensætning af energikilder til energiforsyning af Novo Nordisk i Hillerød, der har dannet grundlag for beregning af energirelaterede emissioner i 2009, fremgår af nedenstående figur. Fordelingen af energikilder til eksternt produceret energi er baseret på et 3-års gennemsnit af DONG Energy s miljødeklaration for samt Hillerød-områdets andel af vindenergi fra Horns Rev 2 i h.t. aftale med DONG Energy. Se endvidere afsnittet Kommentarer til bilag for nærmere forklaring. Som det fremgår af figuren udgjorde vindenergi på det grundlag 8% af den samlede energiforsyning i 2009, hvilket er 2,6% mere end i Denne stigning skyldes hovedsageligt Novo Nordisk s aftale med DONG Energy om vindenergi fra Horns Rev af 23

12 Energikilder 2009 El, kul 23,2% El, olie El, naturgas 51,2% 2,8% 9,6% 1,9% 3,2% 5,2% 2,8% El, affald El, biomasse El, vind i h.t. deklaration El, vind fra Horns Rev 2 Egen energiproduktion, naturgas Udledningen af CO 2 er fra 2008 til 2009 faldet med 1% til tons på trods af et øget energiforbrug på 6%. Dette skyldes dels den øgede andel af vindenergi og dels energibesparende tiltag. For de andre røggasser SO 2 og NO x er der i samme periode sket et fald på 11% af samme grund som anført for CO 2 samt forbedret røggasrensning på kraftværkerne. Den samlede udledning af CO 2 i perioden fremgår af nedenstående figur. CO2 udledning Tons År Andre luftformige udledninger Luftformig udledning af organiske opløsningsmidler omfatter primært ethanol og stammer fra desinfektion i sterilområder i vores insulinfærdigvarefabrik. Udledningen af ethanol i 2009 var 0,8 tons, hvilket er det samme som i Endelig skal nævnes tab af kølemidler til atmosfæren, der omfatter kølemidler med drivhuseffektpotentiale, der fra 2009 opgøres som tons CO 2 -ækvivalenter, samt ozonlagsnedbrydende stoffer og ammoniak, der opgøres i kg. Udledning af kølemidler med drivhuseffektpotentiale udgjorde i 2009 ca. 82 tons CO 2 - ækvivalenter. Endvidere er der udledt 12,5 kg ozonlagsnedbrydende kølemiddel (R22) og 40 kg ammoniak. 12 af 23

13 Vi har i flere år haft fokus på tab af kølemidler, og der arbejdes løbende på at forebygge tab ved forbedret overvågning og vedligeholdelse af køleanlæggene. Der er udarbejdet en plan for afvikling af køleanlæg med kølemidlet R22, der vil blive erstattet af køleanlæg med ammoniak eller andre godkendte kølemidler. Ekstern støj Ekstern støj fra Novo Nordisk i Hillerød stammer hovedsageligt fra ventilationsanlæg og køletårne. Der er i den overordnede miljøgodkendelse af Novo Nordisk i Hillerød fastsat krav til virksomhedens maksimale støjbidrag i 6 referencepunkter. Til dokumentation af overholdelsen af støjkravene skal der årligt gennemføres en støjkortlægning, der sikrer, at alle virksomhedens eksisterende og nye støjkilder måles inden for en 5-årig periode. Måleresultaterne indarbejdes i et støjkildekatalog. Der er i 2009 gennemført støjmålinger og -beregninger på og omkring bygning 20H, der viser, at vi overholder støjkravene i alle 6 referencepunkter. Se endvidere bilag 3. Udslip Ledelsen i Product Supply har siden 2005 haft fokus på udslip i almindelighed og på tab af kølemidler i særdeleshed, da disse tidligere udgjorde langt den største del af udslippene fra Novo Nordisk. Dette har bl.a. resulteret i en mere systematisk og forbedret registrering af kølemiddeltab. Endvidere er overvågning og vedligeholdelse af køleanlæg forbedret med det formål at minimere tabet af kølemidler. Tab af kølemidler har hidtil indgået i statistikken over udslip, men vi har nu - som led i vores klimastrategi - ændret praksis, således at tab af kølemidler fra 2009 opgøres som tab af kølemidler med drivhuseffektpotentiale (CO 2 -ækvivalenter), samt tab af ozonlagsnedbrydende kølemidler og ammoniak. Se i øvrigt afsnittet Andre luftformige udledninger. Der er i 2009 registreret ét udslip af 2,5 m 3 af kølevæske bestående vand og propylenglycol fra et køleanlæg i bygning 25K på grund af defekt samling. Kølevæsken løb i kloakken og blev ledt til kommunens rensningsanlæg. Det vurderes, at udslippet ikke har haft væsentlig miljømæssig betydning, da propylenglycol er biologisk let nedbrydeligt og et C-stof i henhold til Miljøstyrelsens vejledning om tilslutning af industrispildevand. Der er oprettet en afvigelse i vores miljøledelsessystem, hvor der er fulgt op med årsagsanalyse og forebyggende handlinger for at undgå lignende udslip fremover. Miljømyndighederne er informeret om udslippet. Vilkårsoverskridelser Der er i 2009 registreret tre vilkårsoverskridelser i forbindelse med vores egenkontrol af spildevand. Vilkårsoverskridelserne vedrører henholdsvis ph, temperatur og nitrifikationshæmning. Overskridelserne er sket på forskellige tidspunkter i løbet af året og er alle kortvarige og usystematiske, og de har ikke haft væsentlig miljømæssig betydning. Der er i alle tilfælde oprettet en afvigelse i vores miljøledelsessystem, og vilkårsoverskridelserne er indberettet til Hillerød kommune. Se endvidere bilag 3 for nærmere oplysninger om virksomhedens egenkontrol i Naboklager Der er ikke modtaget klager over gener fra Novo Nordisk s aktiviteter i Hillerød i af 23

14 Tilsynsmyndighedens udtalelse Miljøcenter Roskilde har modtaget grønt regnskab for Novo Nordisk A/S i Hillerød for regnskabsåret Udtalelse Oplysningerne i grønt regnskab 2009 er i overensstemmelse med vores oplysninger om virksomheden. Vi har ikke oplysninger om andre væsentlige forhold, som efter vores opfattelse burde have været medtaget i det grønne regnskab. Klager Det skal i øvrigt bemærkes, at Miljøcenter Roskilde ikke har modtaget klager over virksomheden i regnskabsåret. Grundlag for udtalelse Udtalelsen forholder sig til følgende oplysninger i det grønne regnskab: Basisoplysninger Det eller de listepunkter virksomheden er miljøgodkendt under Oplysning om de væsentligste af virksomhedens miljøgodkendelser, herunder oplysninger om recipient for direkte udledning af spildevand samt om tilslutningstilladelser til offentlige spildevandsanlæg Dato for seneste revision af virksomhedens miljøgodkendelse(r) Den korte, kvalitative beskrivelse af de væsentligste ressource- og miljømæssige forhold, der kendetegner virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter Ledelsens redegørelse En redegørelse for, hvad virksomheden i regnskabsåret har gjort for at afhjælpe skete vilkårsovertrædelserne og for at forebygge eventuelle gentagelser Oplysninger om miljøforhold Oplysninger om virksomhedens væsentlige forbrug af energi, vand og råvarer Oplysninger om væsentlige arter og mængder af forurenende stoffer, som indgår i produktionsprocesserne udledes af virksomheden til luft, vand og jord indgår i virksomhedens produkter indgår i virksomhedens affald Oplysninger om virksomhedens affaldsproduktion og -håndtering, herunder oplysninger om den samlede affaldsmængde hvilke mængder der heraf går til genanvendelse, forbrænding og deponering opdeling af affaldsmængden på væsentlige fraktioner virksomhedens indsats til sortering af affaldet Oplysninger om støj-, støv- og lugtforhold Oplysninger om evt. miljøforhold i 7, stk. 1, der ikke er relevante for virksomheden Resumé af egenkontrol Resumé af resultaterne af virksomhedens egenkontrol, der på en oversigtlig form viser, hvordan virksomhedens måleresultater forholder sig til godkendelsens vilkår Dana Østergaard, Miljøcenter Roskilde 14 af 23

15 Kommentarer til bilag Bilag 1 Bilag 1 omfatter en sammenfatning af miljødata for 2005 til 2009 vedrørende Novo Nordisk s væsentlige miljøforhold i Hillerød. Bemærkninger til de rapporterede miljødata: Energirelaterede emissioner (CO 2, SO 2 og NO x ) er opgjort ved at multiplicere energiforbruget med den tilhørende emissionsfaktor, der er beregnet som vægtet gennemsnit af de tre foregående år; det vil for 2009 sige Emissionsfaktorerne for ekstern energiproduktion er baseret på DONG Energy s miljødeklaration. Beregningsmetoden er indført i 2007 i forbindelse med Novo Nordisk s klimastrategi for at dæmpe årtil-år variationer i emissionsfaktorer for eksternt produceret energi. For 2009 er der endvidere indregnet Hillerød-områdets andel af vindenergien fra Horns Rev 2 i h.t. til aftale mellem Novo Nordisk og DONG Energy. Miljøeffektpotentialer er opgjort på følgende måde: Drivhuseffekt: Opgjort i CO 2 -ækvivalenter, og beregnet som udledning af CO 2 fra energiproduktion plus bidrag fra luftemission af organiske opløsningsmidler og kølemidler multipliceret med GWP-faktoren (20 år) for det aktuelle stof. Reference: UMIP. Ozonlagsnedbrydning: Opgjort i CFC 11 -ækvivalenter, og beregnet som tab af ozonlagsnedbrydende kølemidler multipliceret med ODP-faktoren (20 år) for det aktuelle stof. Reference: UMIP. Forsuring: Opgjort i SO 2 -ækvivalenter, og beregnet som summen af SO 2 - og NO x - udledning fra energiproduktion, hvor NO x - udledningen er multipliceret med 0,7. Reference: UMIP. Eutrofiering: Opgjort i NO 3 -ækvivalenter, og beregnet som spildevandsudledning af N-Total og P-Total plus udledning af NO x fra energiproduktion multipliceret med følgende faktorer: N-Total: 4,43, P-Total: 32,03 og NO x : 1,35. Reference: UMIP. Opgørelsesmetoden (Målt, Beregnet, Anslået) er anvendt i overensstemmelse med Miljøstyrelsens notat fra december 2006 om, hvordan begreberne målt (M), beregnet (B) og anslået (A) skal forstås. Bilag 2 Bilag 2 sammenfatter data, som vi er forpligtet til at rapportere i h.t. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 132 af 7. februar 2007 om et register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (PRTR) i det omfang, det er relevant. Af bilaget fremgår, at Novo Nordisk i Hillerød overskrider tærskelværdien for rapportering til Miljøstyrelsen og EU for følgende parametre: Udledning til luft: HCFC Affald. Bilag 3 Bilag 3 sammenfatter oplysninger om virksomhedens egenkontrolmålinger udført i 2009 til brug for vilkårsdokumentation, branchebetegnelse og listepunkt samt en oversigt over de væsentligste miljø- og genteknologiske godkendelser m.v. 15 af 23

16 Bilag 1: Miljødata for Novo Nordisk i Hillerød Miljødata Metode Enhed Vand Drikkevand M m3 87,7 85,7 82,4 91,3 94,9 Energi Energi (total) M GJ Ekstern produktion (elektricitet) M GJ 90,3 91,8 90,8 87,5 90,8 Intern produktion M GJ 91,2 85,8 83,8 88,5 95,3 Gasolie M GJ 0,4 0,2 0,2 0,1 0,4 Naturgas M GJ 90,8 85,6 83,6 88,4 94,9 Materialer Materialer (total) M tons Råmaterialer M tons Emballagemateriale M tons Spildevand Volumen M m3 70,3 72,4 64,4 77,6 79,7 Suspenderet stof M tons 7,8 17,8 9,9 10,1 9,1 BOD5 M tons 7,4 22,1 21,0 10,3 10,8 COD M tons Kvælstof M tons 6,4 10,6 10,9 8,5 5,5 Fosfor M tons 0,4 0,6 0,5 0,6 0,7 Affald Affald (total) M tons Farligt affald (total) M tons Specialbehandling (primært Kommunekemi) M tons Genanvendelse (elektronikaffald m.v.) a M tons 7,4 13 1,8 3,4 11,6 Ikke-farligt affald (total) M tons Deponering M tons 0,2 3,4 0,6 0,8 3,5 Specialbehandling M tons Spildevandsfraktion M tons Forurenet jord M tons Forbrænding M tons Genanvendelse M tons Bygningsaffald M tons Glas M tons 17 5,4 5, Haveaffald M tons Madaffald M tons Metal M tons Papir og pap M tons Plast M tons Træ M tons Luftemission Organiske opløsningsmidler (ethanol) M tons 1,1 1,1 0,7 0,8 0,8 Tab af kølemidler m. drivhuseffekt B tons CO2-ækv ,6 Ozonlagsnedbrydende stoffer (HCFC) M kg ,5 Ammoniak M kg Kuldioxid (CO 2 ) B tons 18,8 18,0 17,8 17,9 17,7 Kuldioxid (CO 2 ) fra ekstern produktion B tons 13,6 13,1 13,0 12,9 12,3 Kuldioxid (CO 2 ) fra intern produktion B tons 5,2 4,9 4,8 5,0 5,4 Svovldioxid (SO 2 ) B tons 8,7 8,1 7,5 6,8 6,0 Svovldioxid (SO 2 ) fra ekstern produktion B tons 8,7 8,1 7,5 6,8 6,0 Svovldioxid (SO 2 ) fra intern produktion B tons ,04 Nitrogenoxider (NO x ) B tons 27,6 26,3 23,7 20,9 18,5 Nitrogenoxider (NO x ) fra ekstern produktion B tons 23,0 22,2 19,9 17,2 14,5 Nitrogenoxider (NO x ) fra intern produktion A tons 4,6 4,1 3,8 3,7 4,0 Miljøeffektpotentialer Drivhuseffekt B tons CO2-ækv. 19,0 18,4 17,8 17,9 17,8 Ozonlagsnedbrydning B kg CFC11-ækv. 4,8 8,6 0,2 0,7 1,8 Forsuring B tons SO2-ækv Eutrofiering B tons NO3-ækv Overholdelse af miljøkrav og klager Vilkårsoverskridelse af grænseværdier M Grænseværdier med gentagne vilkårsoverskridelser M Utilsigtede udslip b M Klager over gener M Bemærkninger: a) Elektronikaffald er registreret under farligt affald til genanvendelse. Dette har medført ændrede tal for farligt affald til specialbehandling og genanvendelse for 2005 til 2008 i f.t. det grønne regnskab for b) Udslip er fra 2009 eksklusiv tab af kølemidler, der er opgjort under "Luftemission" 16 af 23

17 Bilag 2: PRTR data 2009 for Novo Nordisk i Hillerød PRTR data for udledning til luft og rensningsanlæg for spildevand Beregnings/ analyse metode 2009 Kg/år Parametre Tærskel-værdi Recipient Kg/år CO Luft B ETS NOx Luft B OTH VOC Luft M PER 831 HFC 100 Luft M OTH 6 HCFC 1 Luft M OTH 12,5 CFC 1 Luft M OTH 0 N-total Rensningsanlæg for spildevand M PER P-total Rensningsanlæg for spildevand M PER 723 TOC = COD/3 Rensningsanlæg for spildevand M PER PRTR data for affald Parametre Tærskel-værdi Recipient Tons/år Farligt affald Andet affald Opgørelsesmetode Opgørelsesmetode Beregnings/ analyse metode 2009 Tons/år 2 Nyttiggørelse (R) M OTH 12 Anden bortskaffelse (D) M OTH Nyttiggørelse (R) M OTH 904 Anden bortskaffelse (D) M OTH af 23

18 Bilag 3: Supplerende oplysninger Dette bilag indeholder supplerende oplysninger om: Resumé af egenkontrolmålinger udført i 2009 til brug for vilkårsdokumentation Branchebetegnelse og listepunkt Oversigt over gældende miljø- og genteknologiske godkendelser m.v. 18 af 23

19 Vilkårsdokumentation Vi udfører løbende egenkontrolmålinger på vores forsøgs- og produktionsanlæg for at dokumentere overholdelsen af udledningsvilkår i miljø- og genteknologiske godkendelser samt spildevandstilladelsen. Resultater af egenkontrolmålinger udført i 2009 er sammenfattet i det følgende. Støjmålinger og støjbidrag Der er i miljøgodkendelsen af Novo Nordisk i Hillerød stillet krav om, at vi skal overholde nogle nærmere angivne støjvilkår, og at vi én gang årligt skal dokumentere, at disse vilkår overholdes. Dokumentationen skal baseres på støjmålinger og beregninger som del af et 5-årigt kontrolprogram, der årligt skal omfatte 1/5 af de eksisterende uændrede støjkilder samt alle ændrede og nye støjkilder siden seneste dokumentation. Vi har i 2009 fået udført støjmålinger på området omkring bygningerne i 20-rækken samt ved ændrede/nye støjkilder på hele det geografiske område. Støjmålinger og -beregninger er udført af NNE Pharmaplan i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993: Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Resultaterne af de udførte målinger og -beregninger er udførligt beskrevet i rapporten Novo Nordisk A/S Hillerød, Opdatering af støjkortlægning 2009, Miljømåling Ekstern støj. Resultaterne af de udførte støjmålinger og beregninger i 2009 er sammenfattet i nedenstående skema: Referencepunkt Støjbelastning, Lr i db(a) Grænseværdi i db(a) Døgnperiode Døgnperiode Dag Aften Nat Dag Aften Nat R1 - Trollesmindevænget 13 35,9 30,2 33, R2 - Roskildevej ,9 31,1 33, R3 Roskildevej ,7 32,1 34, R4 Lille Kanikkegård 21,3 17,4 18, R5 Kjeldshøj 23,9 20,0 20, R6 Kikhusbakken 8 39,3 36,1 33, Det vurderes, at støjen fra virksomheden ikke indeholder tydeligt hørbare impulser eller toner. Af tabellen fremgår, at de beregnede støjbidrag i de 6 referencepunkter er mindre end de tilsvarende grænseværdier, når der tages højde for måleusikkerheden, der er 2-3 db(a). Spildevandsmålinger Hillerød kommune har i spildevandstilladelsen til Novo Nordisk i Hillerød stillet en række krav til udledning af spildvand. Som led i vores egenkontrol har vi i 2009 udført målinger af udledt spildevand fra Novo Nordisk i Hillerød. Prøveudtagning og kontinuerte målinger af flow, ph og temperatur samt udarbejdelse af målerapporter er udført NNE Pharmaplan, der er akkrediteret til udtagning af spildevandsprøver. Analyser af udtagne prøver er udført af et akkrediteret analyselaboratorium efter godkendte DS/EN/ISO-metoder. Alle prøver er udtaget flowproportionalt i målebrønd umiddelbart inden udledning til det offentlige kloaksystem ved Peder Oxe s Allé. Resultaterne af de udførte målinger i 2009 er sammenfattet i nedenstående tabel: 19 af 23

20 Parameter Grænseværdi Antal målinger Målte værdier Antal vilkårsoverskridelser Spildevandsvolumen Max m 3 /døgn Max Max. 237 m 3 /døgn m 3 /år * m 3 /år ph 6,5 x 9 12 ph 6,0-10,4 1 Spidsværdier til ph 4 og 10 kan accepteres for max 10 m 3 /time, dog max. for 40 m 3 /døgn. Temperatur Max. 50 o C 12 Max o C Suspenderet stof Ingen 12 0,4-27,0 - Kg/døgn BOD5 Ingen 12 5,9-58,4 - Kg/døgn COD Ingen 12 29,4-298,5 - Kg/døgn Kvælstof (total) Max ,9-22,5 0 kg/døgn Kg/døgn Kvælstof (total) Max kg/år Kg/år Fosfor (total) Max. 5 kg/døgn 12 0,22 6,45 0 Kg/døgn Fosfor (total) Max. 548 kg/år Kg/år Nitrifikationshæmning Max. 50 % 4 < % 1 ved 200 ml/l * Samlet spildevandsvolumen fra Novo Nordisk i Hillerød. Spildevandsvolumen fordelt på udledningssteder: Krav / År Spildevand i alt (m 3 ) Roskildevej (m 3 ) Peder Oxes Allè (m 3 ) Max. udledning af 23

21 Emissionsmålinger af NO x og CO fra kedelanlæg Der er i miljøgodkendelsen af bygning 25K stillet krav om, at vi hvert andet år skal udføre emissionsmålinger af NO x og CO fra to naturgasfyrede kedelanlæg i bygning 25K til kontrol af, at vi overholder de fastsatte emissionsvilkår. De seneste målinger er udført af Force Technology i Resultaterne viste, at vilkårene var overholdt med god margen. De næste målinger udføres i Test af HEPA-filtre på luftafkast Der er i miljøgodkendelserne af bygning 25A og 25K stillet krav om HEPA-filtrering af procesluft, der afkastes til atmosfæren fra lokaler, hvor der håndteres lægemidler og GMO-holdige materialer. Endvidere skal det mindst en gang årligt dokumenteres overfor miljømyndigheden, at kravet til filtrenes udskilningsgrad overholdes. Resultaterne af test af HEPA-filtre på luftafkast i 2009 er sammenfattet i nedenstående skema. Bygning Antal HEPA-filtre på luftafkast Antal filtre testet Antal filtre faldet i test og udskiftet * 25A K K (pilot plant) * Acceptkriterium: 0,05% for en aerosol i.h.t. DS/EN af 23

22 Oversigt over miljø- og genteknologiske godkendelser m.v. Branchebetegnelse og listepunkt Novo Nordisk s hovedaktivitet i Hillerød er omfattet af følgende listepunkt i bilag 1 til Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed: D 104: Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller lægemidler. (i) (s). Miljø- og genteknologiske godkendelser m.v. Alle Novo Nordisk s udviklings- og produktionsaktiviteter i Hillerød er godkendt og reguleret efter Lov om miljøbeskyttelse på nærmere angivne vilkår. Endvidere er anvendelsen af genetisk modificerede organismer godkendt og reguleret efter Lov om miljø og genteknologi eller Arbejdsministeriets bekendtgørelse om genteknologi og arbejdsmiljø. De miljø og genteknologiske godkendelser omfatter følgende bygninger og anlæg: Bygning 24A: Plastkomponenter til engangsdevices (injektionspenne) som f.eks. FlexPen Bygning 25A: Formulering og påfyldning af insulinpræparater samt montering af Penfill i engangsdevices og pakning af det færdige produkt Bygning 29B: Energicentral for bygning 25A Bygning 24K: Udvikling, montage og pakning af devices Bygning 25K: Gæring og oprensning af Faktor VII (forsøg og produktion). Novo Nordisk i Hillerød er omfattet af følgende miljø- og genteknologiske godkendelser samt tilslutningstilladelse for spildevand: 22. maj 1997: Novo Nordisk A/S - Hele virksomheden (FA). Omfatter bygning 20, 24A, 25A, 29B og 24K. 5. december 2000: Novo Nordisk A/S - Fremstilling af engangs insulinpen MS216 (FA). Omfatter bygning 24A og 25A. 19. februar 2002: Novo Nordisk A/S Udvidelse af virksomheden i Hillerød. Faktor VIIa fabrik, ny bygning 25K (FA). 19. februar 2002: Revision af vilkår 26 for miljøgodkendelsen meddelt af Frederiksborg Amt den 22. maj 1997 vedrørende Deres virksomhed i Hillerød (FA). Omfatter alle bygninger. 12. december 2002: Godkendelse af celledyrkningsfabrikken i bygning 25K og en genetisk modificeret mammal cellelinie til fremstilling af human recombinant blodfaktor VII på Novo Nordisk A/S i Hillerød (SNS). 23. december 2002: Skov- og Naturstyrelsens accept af anmeldelse af ny produktion med genetisk modificerede CHO-celler til fremstilling af koagulationsfaktor Faktor VII på Novo Nordisk A/S, Hillerød (SNS). Omfatter bygning 25K. 27. juni 2003: Miljøstyrelsen stadfæster med ændringer Frederiksborg Amts miljøgodkendelse (af 19. februar 2002) til Novo Nordisk A/S, Brennum Park, Hillerød (MST). Omfatter bygning 25K. 25. februar 2005: Tilslutningstilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens kap. 4 for Novo Nordisk A/S Hillerød" (HK). Omfatter hele det geografiske område. 18. maj 2006: Afgørelse om godkendelsespligt til etablering af pilotanlæg i bygning 25K med tilknyttede laboratoriefaciliteter i tilbygning 1A (FA). 12. april 2007: Accept af anmeldelse af ny produktion med genetisk modificerede mammal cellelinie til fremstilling af humant blodfaktor VII-analog (SNS). Omfatter bygning 25K. 23. juli 2008: Ændring af egenkontrollen for HEPA-filtret i bygning 25K hos Novo Nordisk i Hillerød (MCR). 9. september 2009: Tilladelse til etablering af et grundvandskøleanlæg med op til 10 boringer, vandindvinding samt reinfiltrering af oppumpet grundvand på matr. nr. 1ld og 1lk Favrholm (HK) 22 af 23

23 Anvendte forkortelser: FA = Frederiksborg amt HK = Hillerød kommune MCR = Miljøcenter Roskilde MST = Miljøstyrelsen SNS = Skov- og Naturstyrelsen 23 af 23