Grønt regnskab 2008 for. Novo Nordisk A/S i Gentofte

Transkript

1 Grønt regnskab 2008 for Novo Nordisk A/S i Gentofte Maj 2009

2 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 3 Introduktion... 3 Novo Nordisk i Gentofte... 3 Miljøforhold generelt... 3 Ledelsens redegørelse... 4 Oplysninger om miljøforhold... 6 Vand- og energiforbrug... 6 Forbrug af råvarer og emballage... 8 Giftige og/eller miljøfarlige stoffer... 9 Spildevand... 9 Affald Urea-affald Udledninger til luft Ekstern støj Udslip Vilkårsoverskridelser Naboklager Tilsynsmyndighedens udtalelse Kommentarer til bilag Bilag 1A: Miljødata for Novo Nordisk i Gentofte.18 Bilag 1B: Miljødata 2008 fordelt på geografiske områder..19 Bilag 2: PRTR data 2008 for Novo Nordisk i Gentofte..20 Bilag 3: Supplerende oplysninger.21 Virksomhed: Novo Nordisk A/S Hagedornsvej 1 & Brogårdsvej Gentofte Tlf.: CVR-nr.: P-nr.: & Kontaktperson: Johnny Henriksen Miljøafdelingen Sandtoften Gentofte Tlf.: johe@novonordisk.com Holdingselskab: Novo A/S Krogshøjvej Bagsværd Tlf.: CVR-nr.: af 25

3 Basisoplysninger Introduktion Novo Nordisk i Gentofte fordeler sig på flere geografisk adskilte områder. Produktion og forsøgsanlæg er placeret på Hagedornsvej og Brogårdsvej. Desuden har vi forskningslaboratorier, bl.a. det anerkendte Hagedorn Research Institute, og diabeteshospitalet Steno Diabetes Center på Niels Steensensvej. Hertil kommer Lagergårdsvej og Sauntesvej, hvor der er administration, lagre og laboratorier. Novo Nordisk har i alt ca medarbejdere i Gentofte. Det grønne regnskab omfatter primært beskrivelse af miljøforhold og udviklinger på de to fabriksområder, Hagedornsvej og Brogårdsvej, og den del af Product Supply, der hedder Biopharm. Miljødata i bilag 1 og 2 omfatter dog alle Nordisk s aktiviteter i Gentofte. Novo Nordisk i Gentofte Novo Nordisk i Gentofte fremstiller tre typer lægemidler: Faktor VII (NovoSeven ), humant væksthormon (Norditropin ) og glukagon (GlucaGen ). NovoSeven, som anvendes til behandling af bløderpatienter, formuleres, fyldes på glas, frysetørres og pakkes på Hagedornsvej. Det aktive stof, faktor FVIIa, produceres ved hjælp af genmodificerede pattedyrsceller på Novo Nordisk's fabrik i Kalundborg. Humant væksthormon med produktnavnet Norditropin, anvendes til mennesker, der ikke selv er i stand til at danne tilstrækkelig væksthormon. Produktionen af væksthormon foregår på Hagedornsvej og omfatter gæring ved hjælp af en genmodificeret mikroorganisme efterfulgt af en række oprensningstrin, der afsluttes med formulering, påfyldning og pakning af det oprensede lægemiddel. GlucaGen anvendes til behandling af diabetikere i forbindelse med insulinchok. Det aktive lægemiddel, glukagon, gæres og grovrenses på Novo Nordisk s fabrik i Kalundborg, mens resten af produktionsprocessen finrensning, formulering, påfyldning og pakning - foregår i Gentofte. På Hagedornsvej ligger produktionsanlæg til gæring og oprensning af humant væksthormon. Her findes også anlæg til formulering, påfyldning og pakning af NovoSeven, Norditropin og GlucaGen. Derudover er der laboratorier og forsøgsanlæg, der bruges til udvikling af nye gærings- og oprensningsprocesser for proteiner og peptider. Hertil kommer forsyningsanlæg, spildevandsanlæg, vedligeholdelsesværksteder og kontorer. På Brogårdsvej oprenses glukagon, og der er et mindre forsøgsanlæg samt laboratorier. Miljøforhold generelt Vand og energi er miljømæssigt set de vigtigste ressourcer. I vores produktions- og forsøgsanlæg bruges desuden forskellige råmaterialer til gæring og oprensning, herunder glukose (sukkerstof), filtermaterialer, sprit, urinstof, uorganiske salte, baser og syrer. I vores gæringsprocesser anvendes genetisk modificerede mikroorganismer (GMO), der er modificeret i forhold til deres oprindelige form, så de kan producere det peptid eller protein, der er det aktive stof i lægemidlet. De anvendte mikroorganismer er ikke skadelige for mennesker eller natur. Spildevand, der indeholder disse mikroorganismer, varmebehandles for at slå organismerne ihjel, inden det udledes til offentlig kloak. Vores fabrikker arbejder efter certificerede ledelsessystemer, herunder ISO 9001 for kvalitetsledelse og ISO for miljøledelse, samt OHSAS for arbejdsmiljøledelse, der fastlægger procedurer for håndtering af alle væsentlige kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøforhold. Endvidere er aktiviteterne på vores fabriksområ- 3 af 25

4 der godkendt og reguleret af en spildevandstilladelse, miljøgodkendelser og genteknologiske godkendelser, der fastsætter grænser for vores belastning af det omgivende miljø. Myndighederne, som godkender og kontrollerer vores miljøforhold, er Gentofte Kommune (spildevand til offentlig kloak og affaldsbortskaffelse incl. forurenet jord), Miljøstyrelsen (genetisk modificerede organismer i produktionsanlæg), Arbejdstilsynet (genetisk modificerede organismer i laboratorier og forsøgsanlæg) og Miljøcenter Roskilde (øvrige miljøforhold). For nærmere oplysninger om miljøgodkendelser m.v. henvises til bilag 3. Miljømyndigheden har i september 2008 accepteret en udvidelse af væksthormonproduktionen på Hagedornsvej inden for rammerne af den eksisterende miljøgodkendelse. Produktionsforøgelsen vil medføre en væsentlig forøgelse af råvareforbruget i den pågældende afdeling, der dog ikke er slået fuldt igennem i Ledelsens redegørelse Novo Nordisk s miljøpolitik I Novo Nordisk vil vi konstant forbedre vores indsats for miljøet. Dette betyder, at vi vil: fremme miljøforståelse og integrere miljøhensyn i vores forretningsprocesser udvikle og anvende bæredygtige processer og produkter reducere vores forbrug af ressourcer og bestræbe os på at forebygge forurening overvåge og evaluere vores miljømæssige indsats i hele forsyningskæden indgå i dialog og partnerskaber med interessenter og rapportere om vores indsats overholde miljølovgivningen og relevante krav Novo Nordisk i Gentofte arbejder målrettet på at efterleve Novo Nordisk s miljøpolitik med den overordnede målsætning at sikre en bæredygtig udvikling. For at sikre dette har vi indført miljøledelse efter ISO standarden i alle vores fabrikker og forsøgsanlæg samt laboratorier på Hagedornsvej, Brogårdsvej og Sauntesvej. Endvidere har vi indført arbejdsmiljøledelse efter OHSAS i vores fabrikker (certificeret i 2008). Vi er efter ISO standarden bl.a. forpligtet til at forebygge forurening og sikre løbende forbedringer på alle væsentlige miljøområder. Dette arbejder vi målrettet på ved hvert år at fastsætte mål på miljøområder, hvor vi giver anledning til en væsentlig miljøpåvirkning, og hvor vi kan gøre det bedre. Arbejdet med miljøforbedringer foregår dels som løbende procesoptimeringer i vores fabrikker og forsøgsanlæg, der i stigende grad sker som integreret del af vores clean aktiviteter, og dels som specifikke miljøtiltag/-projekter. clean er et Novo Nordisk koncept, der bygger på LEAN-filosofien, hvor c står for "current". Med clean, der kort fortalt går ud på at eliminere alle former for spild, arbejder vi løbende med effektivitetsforbedringer i vores fabrikker, hvilket ofte resulterer i forbedringsprojekter, der også har positiv indflydelse på miljøet. Som led i vores miljøledelsessystem foretager vi via Novo Nordisk s centrale indkøbsfunktion, Strategic Sourcing - miljøvurdering af vores leverandører for at sikre, at disse lever op til myndighedskrav og Novo Nordisk s minimumskrav på miljøområdet. Omfanget af miljøvurderingen afhænger af om en leverandør risikoklassificeres som lav, mellem eller høj, hvilket igen afhænger af leverandørens geografiske placering, dennes miljømæssige standard samt hvor kritisk leverancen er for Novo Nordisk. Alle nye/eksisterende leverandører informeres om Novo Nordisk s miljømæssige minimumskrav, der indarbejdes i en eventuel kontrakt. Informationer om leverandørers miljøforhold indsamles via spørgeskemaer evt. suppleret med en miljøaudit af leverandøren, hvis dette er nødvendigt. For at sikre ledelsens opbakning og medarbejdernes engagement er de vigtigste miljømål lagt ind i Novo Nordisk s Balanced Scorecard, hvor der følges op på målene mindst hvert kvartal. Dette gælder f.eks. mål for reduktion af vand- og energiforbrug, Novo Nordisk s klimastrategi, der skal sikre at virksomheden har reduceret CO 2 udledningen med 10% i 2014 i forhold til 2004, affaldsreduktion, samt minimering af antallet af vilkårsoverskridelser og udslip. 4 af 25

5 For at kunne gøre dette i praksis har vi etableret en miljøorganisation med miljøkoordinatorer for vores miljøcertificerede afdelinger i Gentofte, der støttes af miljøansvarlige i de enkelte afdelinger. Hertil kommer den centrale miljøafdeling, der bistår med rådgivning og myndighedskontakt. Alle medarbejdere trænes i miljøforhold og -procedurer, der er vigtige for deres arbejde, således at de er klar over, hvordan de skal leve op til Novo Nordisk s miljøpolitik, herunder på hvilken måde deres arbejde påvirker miljøet, og hvad de kan gøre for at begrænse miljøpåvirkningen. Vi lægger vægt på at sikre et godt arbejdsmiljø for vores medarbejdere samtidig med, at vi målrettet arbejder på at mindske belastningen af det eksterne miljø. For at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for såvel vores medarbejdere og eksterne håndværker, der arbejder på vores områder - har vi formuleret en arbejdsmiljøpolitik, etableret en arbejdsmiljøorganisation med et Arbejdsmiljøråd og arbejdsmiljørepræsentanter fra de enkelte områder. Endvidere har vi i 2008 indført arbejdsmiljøledelse efter OHSAS i alle vores fabrikker. Dette indebærer bl.a., at den enkelte arbejdsplads skal indrettes og arbejdet udføres på en måde, der sikrer et sundt og sikkert arbejdsmiljø - såvel fysisk, kemisk og psykisk. Desuden udarbejdes løbende arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) for alle anvendte kemiske stoffer og produkter, og det tilstræbes, at der så vidt muligt anvendes de mindst farlige stoffer og produkter. Udviklingen i arbejdsmiljøet følges løbende via årlige arbejdspladsvurderinger (APV) i de enkelte afdelinger. Miljø- og arbejdsmiljøtræning af medarbejdere har i 2008 haft fokus på miljø- og arbejdsmiljøvurdering af ændringer for at sikre, at miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser af ændringer vurderes inden ændringerne påbegyndes og, at der om nødvendigt træffes forholdsregler for at begrænse disse konsekvenser. Det vurderes på grundlag af såvel interne audits og eksterne audits udført af det certificerende organ, Bureau Veritas Certification (BVC), at vores produktions- og forsøgsanlæg har et velfungerende miljøledelsessystem, der lever op til kravene i ISO standarden, herunder overholdelse af myndighedskrav, forebyggelse af forurening og sikre løbende miljømæssige forbedringer. Det er også tydeligt, at arbejdsmiljøledelsessystemet efter OHSAS 18001, der er implementeret i Product Supply i 2008, er kommet godt fra start, og der arbejdes målrettet på at leve op til standardens krav. Medarbejderne er generelt bevidste om egne områders væsentlige arbejdsmiljø- og miljøforhold og de har god forståelse for eget arbejdes indflydelse på arbejdsmiljøet og det eksterne miljø. På miljøområdet har vi i 2008 generelt haft fokus på og sat mål for vandbesparelser, energi- og CO 2 - reducerende tiltag som led i virksomhedens klimastrategi samt reduktion af antallet af udslip fra køleanlæg. Vi har især opnået gode resultater på vand- og energiområdet i Her skal kort fremhæves, at vores vand- og energiforbrug på trods af 5-6% øget produktion (målt i aktivt stof i færdigvarer) er reduceret med henholdsvis 5% og 1% i forhold til 2007 som følge af en række vand- og energibesparende projekter. Disse tiltag har tillige medført en væsentlig forbedring af ressourceudnyttelsen pr. produceret enhed med 11% for vand og 6% for energi. Desværre er energibesparelserne ikke slået igennem på CO 2 udledningen, der er steget med 1% i forhold til I forhold til 2004 er CO 2 udledningen dog reduceret med 8%, og vi er derfor overbevist om, at vi nok skal nå klimastrategiens målsætning om 10% reduktion af CO 2 udledningen i forhold til Med hensyn til overholdelse af miljølovgivning og -krav skal nævnes, at vi i 2008 har haft 13 vilkårsoverskridelser af grænseværdier for spildevand, heraf 7 for ph og 6 for temperatur. Dette er naturligvis ikke tilfredsstillende, og vi vil derfor fortsat arbejde målrettet på at reducere antallet af vilkårsoverskridelser. Endelig skal nævnes, at vi siden 2007 har reduceret antallet af udslip fra 17 til 13, hvilket dels skyldes, at vi medio 2007 udskiftede de gamle køleanlæg på Brogårdsvej og har intensiveret overvågningen af øvrige køleanlæg, og dels, at vi har forbedret driften af neutraliseringsanlæggene på Brogårdsvej og Hagedornsvej, så utilsigtet udledning af uneutraliseret spildevand er reduceret. Vi vil i det kommende år have særligt fokus på udslip af kølemidler med drivhuseffekt som led i Novo Nordisk s klimastrategi. 5 af 25

6 Resultaterne af vores miljøarbejde i 2008 er nærmere beskrevet på de følgende sider. Oplysninger om miljøforhold Vand- og energiforbrug Vores største ressourceforbrug er knyttet til forbrug af vand og energi. Vandforbruget er faldet med 5% fra m 3 i 2007 til m 3 i 2008, hvilket skyldes vandbesparende projekter. Energiforbruget er kun faldet med 1% fra GJ i 2007 til GJ i 2008 på trods af, at der iværksat flere energispareprojekter, hvilket hænger sammen med en øget produktion. Udviklingen i vand- og energiforbruget fra 2004 til 2008 fremgår af nedenstående figurer: Vandforbrug m År Energiforbrug GJ Energi (total) Ekstern produktion Intern produktion År Fokus på vand- og energiforbrug Novo Nordisk har i mange år haft fokus på vand- og energiforbrug og arbejdet målrettet på at reducere forbruget af de to ressourcer. Til det formål har vi i 2006 indført en miljøindikator EIR (Eco Intensity Ratio) til at måle de enkelte produktionsområders forbrug af vand og energi per produceret enhed. For Product Supply, der omfatter alle vores produktionsområder over hele verden, er målet en gennemsnitlig årlig forbedring af EIR for vand og energi på 2% i perioden For at sikre at dette mål nås, har de enkelte produktionsområder i Gentofte identificeret og iværksat en række vand- og energibesparende tiltag, dels i forbindelse med procesoptimeringer og clean aktiviteter 6 af 25

7 og dels som specifikke miljøforbedrende projekter. De væsentligste vand- og energibesparende tiltag er nærmere beskrevet nedenfor. Der er for Novo Nordisk i Gentofte opnået følgende besparelser per produceret enhed fra 2007 til 2008 målt som den procentuelle udvikling i EIR (- indikerer øget effektivitet og en bedre ressourceudnyttelse): Område Vand Energi Biopharm * - 10,6% - 6,2% * Omfatter alle afdelinger på Hagedornsvej og Brogårdsvej. Vand- og energibesparende projekter Der er i 2008 gennemført flere vand- og energibesparende projekter. De vigtigste er omtalt i det følgende. Procesoptimeringer med clean I forbindelse med udvidelse af produktionskapaciteten i Væksthormonproduktionen i 2008 blev der iværksat en række procesændringer bl.a. med henblik på at reducere vand- og energiforbrug til rengøring af udstyr: omfanget af CIP/SIP-rengøring er reduceret fra fuldt rengøringsprogram mellem hver produktionsbatch til kun at køre fuldt rengøringsprogram efter hver 6. batch, og reduceret program derimellem. Dette har reduceret forbruget af både vand, energi og rengøringskemikalier (syre og base). Antallet af saniteringer, dvs. opvarmning af rentvandssystem for at desinficere det, er reduceret fra dagligt til ugentligt. Herved er der sparet energi til opvarmning. Som følge af disse tiltag er det lykkedes at øge produktionen uden tilsvarende øget forbrug af vand og energi. Mindre miljøbelastende køling Installation af tørkølere på Brogårdsvej i Vi har i 2008 opnået den fulde vand- og energibesparelse af, at vi i 2007 udskiftede alle gamle vandkølede køletårne og freon-kølemaskiner på Brogårdsvej med nye og mere energieffektive ammoniak-kølemaskiner. De udendørs vandkølede køletårne er erstattet af såkaldte tørkølere, der er luftkølede, og derfor hverken bruger kølevand eller miljøskadelige kemikalier. De årlige besparelser er beregnet til ca GJ og m 3 vand samt sparede kemikalier til vandbehandling, svarende til en samlet økonomisk besparelse på i alt ca. 1 mio. kr/år. El-besparelsen giver samtidig en årlig CO 2 reduktion på ca. 450 tons svarende til ca. 2,5% af den samlede CO 2 udledning fra Novo Nordisk i Gentofte i af 25

8 Udnyttelse af overskudsvarme Når dampen er brugt i produktionen mv. føres den retur som kondensat til vores dampkedler, hvor det genbruges til produktion af ny damp. Medio 2008 har vi etableret varmeveksling på en del af kondensatet, så varmen kan udnyttes til opvarmning. Den forventede årlige besparelse er ca GJ svarende til 430 tons CO 2. Vi har også indført kaskadestyring af vores to dampkedler på Hagedornsvej, som forventes at give en årlig el-besparelse på ca. 290 GJ svarende til ca. 50 tons CO 2. El-besparelser i laboratorier Vi har i 2008 gennemført en kampagne i laboratorierne for energirigtig brug af stinkskabe. Dong Energy har til dette formål udviklet et målebånd til vores stinkskabe, som tydeligt markerer energiforbruget ved forskellige positioner af frontlugen. Endvidere blev driften af en LAF-bænk ændret fra kontinuerlig drift til behovsstyret drift. Den årlige besparelse er skønnet til ca. 90 GJ og 5 ton CO 2 svarende til elforbruget i ca. 4 husstande. Forbrug af råvarer og emballage Forbruget af råvarer og emballage er samlet set steget med 6% fra 756 tons i 2007 til 802 tons i Dette dækker over, at forbruget af råvarer i perioden er steget med 9% til 590 tons, mens forbruget af emballage er faldet med 1% til 215 tons. Det øgede forbrug af råvarer skyldes bl.a. en øget produktion af væksthormon. Sammensætningen af råvare- og emballageforbruget for 2008 er vist i nedenstående figurer: Råvaresammensætning % 7% 10% Device materialer og komponenter Næringsstoffer 12% Uorganiske kemiske forbindelser Organiske opløsningsmidler 54% 9% Andre organiske forbindelser Andre hjælpestoffer Emballagesammensætning % 34% 37% Glas Papir og pap Plast Gummi 28% 8 af 25

9 Giftige og/eller miljøfarlige stoffer Kun 0,007% (= 40 kg) af det samlede forbrug af råvarer og hjælpestoffer i produktionen i Gentofte er klassificeret som giftige og/eller miljøfarlige. Phenol udgør 62% af forbruget af disse stoffer. Fordelingen på de nævnte faregrupper fremgår af nedenstående figur: Giftige og miljøfarlige stoffer ,008% 0,007% 0,006% 0,005% 0,004% 0,003% 0,002% 0,001% 0,000% 0,007% 0,005% 0,002% 0,001% T N LOUS / A-stof Total Gruppen af giftige og/eller miljøfarlige stoffer er udvalgt efter følgende kriterier: T = Stoffer/produkter, der er mærket med T (giftig) eller Tx (meget giftig) N = Stoffer/produkter, der er mærket med N (miljøfarlig) LOUS = Stoffer, der står på listen over uønskede stoffer A-stof = Stoffer, der er klassificeret som A-stof og uønsket i spildevand. Opgørelsen omfatter ikke produkter, der indeholder stoffer med ovennævnte fareklassificeringer i så lave koncentrationer, at produktet efter gældende klassificeringsregler ikke selv er klassificeret efter de listede kriterier. Spildevand Spildevand fra Novo Nordisk i Gentofte udledes til det offentlige kloaksystem og behandles på rensningsanlægget Lynetten inden det rensede spildevand ledes ud i Øresund. Den udledte spildevandsmængde er faldet fra m 3 i 2007 til m 3 i 2008, et fald på 7%, hvilket skyldes et lavere vandforbrug. Udledningen af COD og fosfor (P) er faldet med henholdsvis 24% og 21%, mens udledningen af kvælstof (N) er steget med 9%, i forhold til Stigningen i udledning af kvælstof skyldes øget produktion af væksthormon, hvor der bruges det kvælstofholdige urea (urinstof). Der er i 2008 udledt 22 tons kvælstof og 1,1 tons fosfor, hvilket er væsentligt mindre end de tilladte mængder på henholdsvis 55 tons og 5,5 tons. Udledningen af de tre stofgrupper i perioden fremgår af nedenstående figur: 9 af 25

10 Udledning af COD, N og P Tons År COD Kvælstof Fosfor Affald Vi håndterer og bortskaffer affald i overensstemmelse med Gentofte Kommunes affaldsregulativer. Det indebærer bl.a., at affaldet skal sorteres med henblik på størst mulig genanvendelse. Ikke-farligt affald, der ikke kan genanvendes, sendes til forbrænding på I/S Vestforbrænding eller til deponering på godkendt deponi. Farligt affald som kemikalieaffald sendes som hovedregel til kontrolleret destruktion hos Kommunekemi i Nyborg. Novo Nordisk har i 2006 vedtaget en affaldsstrategi, der omfatter alle virksomhedens fabriksområder over hele verden. Affaldsstrategien omfatter perioden og har som hovedmål at reducere: affaldsmængde og -farlighed miljøpåvirkning ved bortskaffelse af affald Flere initiativer er iværksat på Novo Nordisk i Gentofte med henblik på at identificere forbedringsmuligheder på affaldsområdet, herunder bedre sortering af affaldet. Arbejdet med reduktion af affaldsmængder foregår for en stor dels vedkommende som en integreret del af de igangværende clean aktiviteter, hvor der er fokus på at reducere spild af ressourcer. For at kunne understøtte vores affaldsstrategi er affald nu opgjort for de to hovedgrupper: Farligt affald og Ikke-farligt affald, der hver især er underinddelt efter bortskaffelsesmetode. Udviklingen i mængden af affald i perioden 2004 til 2008 fremgår af nedenstående figur. Affaldsmængder Tons Affald, total Farligt affald Ikke-farligt affald År Den samlede affaldsmængde er steget med 18% fra 694 tons i 2007 til 816 tons i I samme periode er mængden af farligt affald steget med 35% fra 172 tons til 233 tons, og mængden af ikke-farligt affald er 10 af 25

11 steget med 12% fra 522 tons til 583 tons. De øgede affaldsmængder skyldes hovedsageligt en øget mængde kemikalieaffald til Kommunekemi, der er steget fra 122 tons til 181 tons, og deponering af ca. 100 tons forurenet jord fra Lagergårdsvej. Stigningen i kemikalieaffald til Kommunekemi skyldes primært: At der i 2008 var 34,5 t forurenet jord (der var ikke forurenet jord i 2007). At basisk affald er steget fra ca. 2 til 12 tons, hovedsageligt p.g.a. kassation af base i palletanke, fordi basen var uren eller for gammel. At solventaffald - dvs. processpildevand fra pilotanlæg og spritwaste fra væksthormonoprensning er steget fra 46 til 63 tons, hovedsageligt p.g.a. højere aktivitetsniveau. Affald fordelt på bortskaffelsesform i 2008 er vist på nedenstående figur: Bortskaffelse af affald % 18% 22% 6% 4% 13% Farligt affald, specialbehandling Farligt affald, genanvendelse Ikke-farligt affald, deponering Ikke-farligt affald, specialbehandling Ikke-farligt affald, forbrænding Ikke-farligt affald, genanvendelse Som det fremgår af nedenstående tabel, ser udviklingen ud til at gå den forkerte vej i forhold Novo Nordisk s affaldsstrategi, idet andelen af farligt affald er steget fra 25% i 2007 til 29% i 2008 samtidig med at andelen af affald til genanvendelse er aftaget fra 32% til 24% Affald, total (tons) Farligt affald, % af total Farligt affald, genanvendelse i % Ikke-farligt affald, genanvendelse i % Genanvendelse i % af total affald Det procentvise fald i genanvendelse af affald skyldes for farligt affalds vedkommende, en kraftig stigning i affaldsmængden til Kommunekemi, mens faldet for ikke-farligt affald skyldes en ekstraordinær bortskaffelse af ca. 100 tons forurenet jord, der udgør ca. 13% af den samlede affaldsmængde. Affaldsprojekter Vi har i 2008 foretaget en gennemgang af affaldet i produktionsafdelingen, der formulerer, fylder og pakker Glucagon. Ved gennemgangen er der identificeret flere forbedringsmuligheder, som der vil blive fulgt op på i 2009, bl.a. forbedret sortering og genanvendelse af plast. Urea-affald Fra vores oprensning af væksthormon på Hagedornsvej fremkommer en flydende spildstrøm med højt indhold af urinstof og kvælstof, kaldet Urea-affald. Denne spildstrøm opsamles og anvendes som gødning på landbrugsjord eller tilsvarende formål. 11 af 25

12 Mængden af Urea-affald er steget med 10% fra 734 tons i 2007 til 811 tons i Mængden af kvælstof i Urea-affald er tilsvarende steget med 12% fra 95 tons til 106 tons. Stigningen skyldes dels øget væksthormonproduktion, hvor urea anvendes i oprensningsprocessen, og dels kassation af urea fra glucagonproduktionen, der ikke tidligere har været medtaget i opgørelsen. I den forbindelse skal bemærkes, at installering af nye oprensningssøjler og optimering af opsamling fra rensningsprocessen, der er godkendt af miljømyndigheden i september 2005, bl.a. har betydet, at forbruget af Urea har kunnet reduceres med ca. 133 tons i forhold til, hvis samme mængde produkt skulle produceres med den gamle proces. Udledninger til luft De væsentligste udledninger til atmosfæren omfatter røggasser i form af CO 2, SO 2 og NO x fra intern og ekstern produktion af energi. Hertil kommer mindre udledninger af organiske opløsningsmidler samt udslip af kølemidler. Udledning af støv fra vores fabrikker er minimal, da luftafkast fra de mest støvende processer er forsynet med effektive støvfiltre. Vores fabrikker giver ikke anledning til lugtgener. Udledninger fra energiproduktion og klimastrategi Novo Nordisk har i 2006 vedtaget en klimastrategi og tilsluttet sig Verdensnaturfondens Climate Savers program. Virksomheden har i den forbindelse forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 10% i 2014 i forhold til Dette mål skal nås ved dels energibesparende projekter og dels ved at skifte til vedvarende energikilder såsom biomasse og vindenergi. I den forbindelse har Novo Nordisk i 2007 indgået et partnerskab med DONG Energy om udbygning af vindenergi i Danmark og hjælp til at identificere muligheder for energibesparelser på vores danske fabrikker. Arbejdet med energiscreeninger og identificering af energibesparelser startede i 2006 og vil fortsætte i de kommende år i samarbejde med DONG Energy. Hovedparten af de energirelaterede røggas-udledninger stammer fra ekstern energiproduktion, dvs. hovedsageligt kraftværker. I 2008 udgjorde ekstern energiproduktions andel af de samlede røggas-udledninger 76% for CO 2, 100% for SO 2 og 86% af NO x. Udledning af røggasser fra intern energiproduktion stammer fra vores gasfyrede dampkedler. Sammensætning af energikilder til energiforsyning af Novo Nordisk i Gentofte, der er baseret på nøgletal for perioden for , fremgår af nedenstående figur. Fordeling af energikilder El, kul 22% El, olie El, naturgas 37% 19% 3% 9% 2% 3% 5% El, affald El, biomasse El, vindenergi Fjernvarme, fossile brændsler m.v. Intern energiproduktion, naturgas I perioden blev 9,5% af energiforbruget dækket af vindenergi, biomasse og affald, der regnes for at være CO 2 neutrale (affald dog kun delvist). Perioden , er den periode, der har dannet grundlag for fastlæggelse af emissionsfaktorerne for beregning af energirelaterede udledninger i Se endvidere afsnittet Kommentarer til bilag for nærmere forklaring. 12 af 25

13 Udledningen af CO 2 er samlet set steget med 1% til tons i 2008, mens udledningen af SO 2 og NO x er faldet med henholdsvis 7% og 10% i forhold til Set i relation til Novo Nordisk s klimastrategi er CO 2 udledningen faldet med 8% fra 2004 til 2008, og vi er således som geografisk område tæt på at nå klimastrategiens målsætning om 10% reduktion af CO 2 udledningen sammenlignet med Den samlede udledning af CO 2 i perioden fremgår af nedenstående figur. CO2 udledning Tons År Andre luftformige udledninger Luftformig udledning af organiske opløsningsmidler omfatter primært ethanol, der hovedsageligt stammer fra desinfektion i sterilområder og oprensning af glukagon. Udledningen af ethanol er faldet fra 5,5 tons i 2007 til 3,8 tons i 2008, et fald på 31%. Faldet skyldes hovedsageligt, at opgørelsen er baseret på indkøbte mængder og ikke forbrug, hvilket kan give anledning til relativt store udsving fra år til år. Endelig skal nævnes, at der i 2008 ikke er registreret udledning af ozonlagsnedbrydende kølemidler, hvilket dels skyldes udskiftning af de gamle køleanlæg på Brogårdsvej med nye ammoniak-anlæg, og dels forbedret drift og vedligeholdelse af køleanlæg. Ekstern støj Novo Nordisk i Gentofte er underlagt støjkrav i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj fra virksomheder. Ekstern støj, der hovedsageligt stammer fra ventilationsanlæg og køleanlæg, ligger på et tilfredsstillende niveau, der ikke er generende for vores naboer. Vi har aldrig modtaget klager over støj. Udslip Ledelsen i Product Supply har siden 2005 haft særlig fokus på udslip i almindelighed og på udslip af kølemidler i særdeleshed, da disse tegner sig for langt den største del af Novo Nordisk s udslip. Dette har bl.a. resulteret i en mere systematisk og forbedret registrering af kølemiddeludslip. Vi registrerer som led i vores miljøledelsessystem tab af kølemidler fra køleanlæg som udslip, hvis tabet overstiger 10% af anlæggets fyldning på det tidspunkt, hvor tabet konstateres. Der er i 2008 registreret 13 udslip, hvilket er en forbedring i forhold til 2007, hvor der var 17 udslip. Heraf skyldes 10 udslip af kølemidler fra køle-/fryseanlæg. Udslippene har medført et samlet tab af 69 kg HFCforbindelser og 5 kg ammoniak til atmosfæren. Udslippene skyldtes defekte pakninger, oliepressostat og rør samt utætheder p.g.a. vibrationer. Defekte dele er i alle tilfælde blevet repareret og vibrationer dæmpet umiddelbart efter, at tabet af kølemiddel er opdaget. Desuden er kontrol og overvågning af køleanlæg, herunder lækagesøgning, intensiveret, og der er planlagt udskiftning af visse køleanlæg i Desuden har vi haft tre udslip til kloaksystemet. Det drejer sig om udslip af: 13 af 25

14 60 liter 30% saltsyre, som løb i kloak på Brogårdsvej p.g.a. utæt samling på et rør, der efterfølgende er repareret. Ca. 20 liter 32% saltsyre, som løb i kloak på Hagedornsvej p.g.a. fejl på en niveauswitch på et ionbytteranlæg. Fejlen er efterfølgende rettet m 3 uneutraliseret spildevand, der blev afledt til kloak på Hagedornsvej. Den utilsigtede udledning skyldes strømsvigt i f.m. kalibrering af ph-føler i neutraliseringsanlægget, og at anlægget ved en forglemmelse ikke umiddelbart efter kalibreringen blev sat i driftsmode. Udslippene er sket over korte perioder, og det vurderes, at de ikke har medført nogen væsentlig skadevirkning på kloaksystemet eller haft nogen miljømæssig effekt. Der er i alle tilfælde af udslip oprettet en afvigelse i vores miljøledelsessystem. Endvidere er der foretaget en årsagsanalyse for at finde årsagen til udslippet samt iværksat korrigerende og forebyggende handlinger for så vidt muligt at mindske miljøpåvirkningen og risikoen for gentagelse. Miljømyndighederne er informeret om alle udslip. Vilkårsoverskridelser Vi har i 2008 haft 13 vilkårsoverskridelser af grænseværdier for ph og temperatur i spildevand, heraf 7 vedrørende ph og 6 vedrørende temperatur. Til sammenligning var der i overskridelser af ph-vilkåret og ingen overskridelser af temperatur-vilkåret. De fleste overskridelser af ph-vilkåret er kortvarige, hvor ph ligger mellem ph 9 og 10, og skyldes problemer med ph-følere i neutraliseringsanlæggene på Hagedornsvej og Brogårdsvej. Vi har derfor intensiveret rensning og kalibrering af ph-elektroderne. Overskridelserne af grænseværdien for temperatur (50 C) skyldes udledning af varmt dampkondensat og varme spildstrømme fra produktion af rent vand (WFI). I 2007 førte vi mange de største varme spildstrømme til dampkondensatkasser, hvorfra vandet blev genbrugt på dampkedler. Derved blev temperaturen i det udledte spildevand bragt ned under de tilladte 50 C. Men i 2008 dukkede temperatur-problemerne atter op på Hagedornsvej, hvor der kortvarigt er målt temperaturtoppe på op til ca. 56 C. Årsagen er formentlig varmt kondensat fra utætte vandudladere og overløb af varmt vand fra kondensatkasser, idet vi af og til opsamler mere kondensat end dampkedlerne kan bruge. Vandudladerne er blevet repareret, og overløb fra kondensatkasserne bliver nu ført hen over en stensætning til afkøling inden udledning til kloak. Endvidere har der været et tilfælde på Brogårdsvej, hvor 20 m 3 varmt WFI-vand på grund af strømsvigt måtte afledes til kloak, hvorved temperaturen nåede op på 68 o C. Ligesom med udslip, er der i alle tilfælde af vilkårsoverskridelser oprettet en afvigelse i vores miljøledelsessystem. Endvidere er der foretaget en årsagsanalyse for at finde årsagen til overskridelsen samt iværksat korrigerende og forebyggende handlinger for så vidt muligt at mindske miljøpåvirkningen og risikoen for gentagelse. Miljømyndighederne er informeret om alle vilkårsoverskridelser. Naboklager Vi har ikke modtaget klager over gener fra Novo Nordisk s aktiviteter i Gentofte i af 25

15 Tilsynsmyndighedens udtalelse Miljøcenter Roskilde har modtaget grønt regnskab for Novo Nordisk A/S i Gentofte for regnskabsåret Udtalelse Oplysningerne i grønt regnskab 2008 er i overensstemmelse med vores oplysninger om virksomheden. Vi har ikke oplysninger om andre væsentlige forhold, som efter vores opfattelse burde have været medtaget i det grønne regnskab. Klager Det skal i øvrigt bemærkes, at Miljøcenter Roskilde ikke har modtaget klager over Novo Nordisk i det pågældende regnskabsår. Grundlag for udtalelse Udtalelsen forholder sig til følgende oplysninger i det grønne regnskab, dog har Miljøcenteret ikke vurderet forhold vedrørende deponering af stoffer på jord, bortskaffelse af affald og udledning af spildevand til offentlig kloak, da kommunen fører tilsyn med disse forhold: Basisoplysninger Det eller de listepunkter virksomheden er miljøgodkendt under Oplysning om de væsentligste af virksomhedens miljøgodkendelser, herunder oplysninger om recipient for direkte udledning af spildevand samt om tilslutningstilladelser til offentlige spildevandsanlæg Dato for seneste revision af virksomhedens miljøgodkendelser Den korte, kvalitative beskrivelse af de væsentligste ressource- og miljømæssige forhold, der kendetegner virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter Ledelsens redegørelse En redegørelse for, hvad virksomheden i regnskabsåret har gjort for at afhjælpe skete vilkårsovertrædelser og for at forebygge eventuelle gentagelser Oplysninger om miljøforhold Oplysninger om virksomhedens væsentlige forbrug af energi, vand og råvarer Oplysninger om væsentlige arter og mængder af forurenende stoffer, som indgår i produktionsprocesserne udledes af virksomheden til luft, vand og jord indgår i virksomhedens produkter indgår i virksomhedens affald Oplysninger om virksomhedens affaldsproduktion og -håndtering, herunder oplysninger om den samlede affaldsmængde hvilke mængder der heraf går til genanvendelse, forbrænding og deponering opdeling af affaldsmængden på væsentlige fraktioner virksomhedens indsats til sortering af affaldet Oplysninger om støj-, støv- og lugtforhold Oplysninger om evt. miljøforhold i 7, stk. 1, der ikke er relevante for virksomheden Resumé af egenkontrol Resumé af resultaterne af virksomhedens egenkontrol, der på en oversigtlig form viser, hvordan virksomhedens måleresultater forholder sig til godkendelsens vilkår. Susanne Andreasen, Miljøcenter Roskilde 15 af 25

16 Kommentarer til bilag Bilag 1 Bilag 1A omfatter en sammenfatning af miljødata for 2004 til 2008 vedrørende Novo Nordisk s væsentlige miljøforhold i Gentofte. I bilag 1B er miljødata for 2008 opdelt på de to fabriksområder Hagedornsvej og Brogårdsvej samt Øvrige. Bemærkninger til de rapporterede miljødata: Affaldsmængder er opgjort for de to hovedgrupper: Farligt affald og Ikke-farligt affald, der hver især er underinddelt efter bortskaffelsesmetode: deponering, specialbehandling, forbrænding og genanvendelse. Energirelaterede emissioner (CO 2, SO 2 og NO x ) er opgjort ved at multiplicere energiforbruget med den tilhørende emissionsfaktor, der er beregnet som vægtet gennemsnit af de tre foregående år; det vil for 2008 sige Beregningsmetoden er indført i 2007 i forbindelse med Novo Nordisk s klimastrategi for at dæmpe år-til-år variationer i emissionsfaktorer for eksternt produceret energi. Miljøeffektpotentialer er opgjort på følgende måde: Drivhuseffekt: Opgjort i CO 2 -ækvivalenter, og beregnet som udledning af CO 2 fra energiproduktion plus bidrag fra luftemission af organiske opløsningsmidler og kølemidler multipliceret med GWP-faktoren (20 år) for det aktuelle stof. Reference: UMIP. Ozonlagsnedbrydning: Opgjort i CFC 11 -ækvivalenter, og beregnet som tab af ozonlagsnedbrydende kølemidler multipliceret med ODP-faktoren (20 år) for det aktuelle stof. Reference: UMIP. Forsuring: Opgjort i SO 2 -ækvivalenter, og beregnet som summen af SO 2 - og NO x - udledning fra energiproduktion, hvor NO x - udledningen er multipliceret med 0,7. Reference: UMIP. Eutrofiering: Opgjort i NO 3 -ækvivalenter, og beregnet som spildevandsudledning af N-Total og P-Total plus udledning af NO x fra energiproduktion multipliceret med følgende faktorer: N-Total: 4,43, P-Total: 32,03 og NO x : 1,35. Reference: UMIP. Opgørelsesmetoden (Målt, Beregnet, Anslået) er anvendt i overensstemmelse med Miljøstyrelsens notat fra december 2006 om, hvordan begreberne målt (M), beregnet (B) og anslået (A) skal forstås. Bilag 2 Bilag 2 sammenfatter data, som vi er forpligtet til at rapportere i h.t. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 132 af 7. februar 2007 om et register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (PRTR) i det omfang, det er relevant. Af bilaget fremgår, at Novo Nordisk i Gentofte overskrider tærskelværdien for rapportering til Miljøstyrelsen og EU for farligt affald. Bilag 3 Bilag 3 sammenfatter oplysninger om virksomhedens egenkontrolmålinger udført i 2008 til brug for vilkårsdokumentation, branchebetegnelse og listepunkt samt en oversigt over de væsentligste miljø- og genteknologiske godkendelser m.v. 16 af 25

17 Bilag 1A: Miljødata for Novo Nordisk i Gentofte Miljødata Metode Enhed Vand Drikkevand M m Energi Energi (total) M GJ Ekstern produktion M GJ Elektricitet M GJ Fjernvarme M GJ Intern produktion (naturgas) M GJ Materialer Materialer (total) M tons Råmaterialer M tons Emballagemateriale M tons Spildevand Volumen M m Suspenderet stof M tons COD M tons Kvælstof M tons Fosfor M tons 2,4 2,1 2,1 1,4 1,1 Urinstof Volumen M m Kvælstof M tons Affald Affald (total) M tons Farligt affald (total) M tons Specialbehandling (primært Kommunekemi) M tons Genanvendelse M tons Organiske opløsningsmidler (spritaffald) M tons Andet (olieaffald) M tons Ikke-farligt affald (total) M tons Deponering M tons Specialbehandling M tons Spildevandsfraktion M tons ,5 0 0 Forurenet jord M tons Forbrænding M tons Genanvendelse M tons Bygningsaffald M tons ,8 Glas M tons ,1 4,7 Kiselgur M tons Metal M tons Papir og pap M tons Plast M tons 2,0 1,0 3,4 4,6 7,3 Træ M tons ,3 6,4 Luftemission Organiske opløsningsmidler M tons 3,1 4,8 3,2 5,5 3,8 Ozonlagsnedbrydende stoffer (HCFC22) B kg Kuldioxid (CO 2 ) B tons 21,6 22,0 20,8 19,6 19,8 Kuldioxid (CO 2) fra ekstern produktion B tons 17,0 17,3 16,0 15,0 15,1 Kuldioxid (CO 2 ) fra intern produktion B tons 4,6 4,7 4,8 4,6 4,7 Svovldioxid (SO 2 ) B tons 10,9 10,9 9,7 8,4 7,8 Svovldioxid (SO 2) fra ekstern produktion B tons 10,9 10,9 9,7 8,4 7,8 Svovldioxid (SO 2) fra intern produktion B tons Nitrogenoxider (NO x ) B tons 32,5 33,3 31,3 27,1 24,4 Nitrogenoxider (NO x) fra ekstern produktion B tons 28,4 29,2 27,3 23,5 20,9 Nitrogenoxider (NO x ) fra intern produktion B tons 4,1 4,1 4,0 3,6 3,5 Miljøeffektpotentialer Drivhuseffekt B tons CO2-ækv. 21,7 22,2 21,0 19,8 20,1 Ozonlagsnedbrydning B kg CFC11-ækv. 0,8 5,1 4,4 1,3 0 Forsuring B tons SO2-ækv. 34,0 34,0 32,0 27,0 24,9 Eutrofiering B tons NO3-ækv Overholdelse af miljøkrav og klager Vilkårsoverskridelse af grænseværdier M Grænseværdier med gentagne vilkårsoverskridelser M Utilsigtede udslip M Klager over gener M af 25

18 Bilag 1B: Miljødata 2008 fordelt på geografiske områder Miljødata Metode Enhed 2008 Total Hagedornsvej Brogårdsvej Øvrige Vand Drikkevand M m ,9 8,0 6,7 Energi Energi (total) M GJ Ekstern produktion M GJ Elektricitet M GJ Fjernvarme M GJ Intern produktion (naturgas) M GJ Materialer Materialer (total) M tons Råmaterialer M tons Emballagemateriale M tons Spildevand Volumen M m ,6 8,0 5,8 Suspenderet stof M tons 20 18,3 1,5 0,5 COD M tons 31 28,5 1,5 0,8 Kvælstof M tons 22 20,7 1,2 0,1 Fosfor M tons 1,1 1,0 0,03 0,1 Urinstof Volumen M m Kvælstof M tons Affald Affald (total) M tons Farligt affald (total) M tons Specialbehandling (primært Kommunekemi) M tons Genanvendelse (spritaffald) M tons Ikke-farligt affald (total) M tons Deponering M tons Specialbehandling (forurenet jord) M tons Forbrænding M tons Genanvendelse M tons Bygningsaffald M tons 8,8 6,9 1,9 0 Glas M tons 4,7 3,0 0 1,7 Metal M tons ,0 0 Papir og pap M tons 92 69,3 6,4 15,9 Plast M tons 7,3 5,0 0,1 2,2 Træ M tons 6,4 6,4 0 0 Luftemission Organiske opløsningsmidler M tons 3,8 2,1 1,7 0 Ozonlagsnedbrydende stoffer (HCFC22) B kg Kuldioxid (CO 2) B tons 19,8 14,3 2,6 2,9 Kuldioxid (CO2) fra ekstern produktion B tons 15,1 11,6 1,6 1,9 Kuldioxid (CO2) fra intern produktion B tons 4,7 2,7 1,0 1,0 Svovldioxid (SO 2 ) B tons 7,8 5,9 0,9 1,0 Svovldioxid (SO2) fra ekstern produktion B tons 7,8 5,9 0,9 1,0 Svovldioxid (SO2) fra intern produktion B tons 0,02 0,014 0,005 0,005 Nitrogenoxider (NO x) B tons 24,4 18,2 2,9 3,3 Nitrogenoxider (NOx) fra ekstern produktion B tons 20,9 16,2 2,1 2,6 Nitrogenoxider (NO x ) fra intern produktion B tons 3,5 2,0 0,8 0,7 Miljøeffektpotentialer Drivhuseffekt B tons CO2-ækv. 20,1 14,6 2,6 2,9 Ozonlagsnedbrydning B kg CFC11-ækv Forsuring B tons SO2-ækv. 24,9 18,6 2,9 3,3 Eutrofiering B tons NO3-ækv Overholdelse af miljøkrav og klager Vilkårsoverskridelse af grænseværdier M Grænseværdier med gentagne vilkårsoverskridelser M Utilsigtede udslip M Klager over gener M af 25

19 Bilag 2: PRTR data 2008 for Novo Nordisk i Gentofte PRTR data for udledning til luft og rensningsanlæg for spildevand Beregnings/a nalyse metode 2008 Kg/år Parametre Tærskel-værdi Recipient Kg/år CO Luft B ETS NOx Luft B OTH VOC Luft M PER HFC 100 Luft B OTH 41 HCFC 1 Luft B OTH 0 CFC 1 Luft B OTH 0 N-total Rensningsanlæg for spildevand M PER P-total Rensningsanlæg for spildevand M PER TOC = COD/3 Rensningsanlæg for spildevand M PER PRTR data for affald Opgørelsesmetode Opgørelsesmetode Beregnings/a nalyse metode 2008 Tons/år Parametre Tærskel-værdi Recipient Tons/år Farligt affald 2 Nyttiggørelse (R) M OTH 52 Anden bortskaffelse (D) M OTH 181 Andet affald 2000 Nyttiggørelse (R) M OTH 146 Anden bortskaffelse (D) M OTH af 25

20 Bilag 3: Supplerende oplysninger Dette bilag indeholder supplerende oplysninger om: Resumé af egenkontrolmålinger udført i 2008 til brug for vilkårsdokumentation Branchebetegnelse og listepunkt Oversigt over gældende miljø- og genteknologiske godkendelser m.v. 20 af 25

21 Skema 1: Egenkontrolprogram og måleresultater udført i 2008 som led i virksomhedens vilkårsdokumentation Emissionstype Målepunkt/ Bygning Spildevand Hagedornsvej + Brogårdsvej GMO i spildevand Parameter Grænseværdi Målemetode Måleresultater Antal Målinger Antal vilkårsoverskridelser Vandmængde m 3 /år Måler aflæsning m 3 /år 0 Total-N 55 tons/år Flowprop. 22 tons/år 12 på HA 0 døgnprøver 12 på BR br.2 Total-P 5,5 tons/år Flowprop. døgnprøver 12 på BR br.3 1,1 tons/år 12 på HA 12 på BR br.2 12 på BR br.3 Hagedornsvej Temperatur Max 50 C 1) Kontinuert i C 12 5 Dog 70 C i 10 min prøvedøgn ph 6,5 9,0 Kontinuert i 6,0-10, prøvedøgn SS Gns. 500 mg/l Flowprop mg/l 12 0 døgnprøver Nitrifikations- Max 50% Flowprop. <10% - 15% 4 0 hæmning døgnprøver Brogårdsvej Temperatur Max 50 C Kontinuert i C 12 br.2 1 (brønd 1, 2 og 3) Dog 70 C i 10 min prøvedøgn 12 br.3 ph 6,5-9,0 Kontinuert i 6,3-9,7 12 br.2 2 prøvedøgn 12 br.3 SS Gns. 500 mg/l Flowprop mg/l 12 br.2 0 døgnprøver 12 br.3 Nitrifikationshæmning Max 50% Flowprop. døgnprøver <10-20% 4 br.2 4 br.3 0 Hagedornsvej Kim Max 0 kim Stikprøve HAT 0 Side 21 af 25

22 Skema 2: Oversigt over kontrol af HEPA-filtre og sterilfiltre på afkastluft fra forsøgs- og produktionsanlæg i Gentofte i 2008 Der er stillet krav om effektiv rensning (HEPA-filtrering) af luft, der afkastet til det frie fra visse håndteringer af lægemidler og GMO er. I nedenstående skema findes en oversigt over de HEPA-filtre, der blev testet i 2008 sammen med resultatet af testen. Bygning/afdeling Antal filtre på afkast Antal filtre testet Antal filtre faldet i test og udskiftet HAA-hGH HAA-fylde/pakke 2 1) 2 0 HAA + HAD/PuPP HAB-hGH HAB/FPP HAC ) Da den ene præparationslinie for tiden er lukket ned, er filteret på denne ikke testet og heller ikke medtaget i denne opgørelse. Side 22 af 25

23 Skema 3: Oversigt over godkendelser meddelt i medfør af miljøbeskyttelsesloven og lov om miljø- og genteknologi til Novo Nordisk i Gentofte Novo Nordisk s hovedaktiviteter i Gentofte er omfattet af punkt D 104 og J 102 i bilag 1 til Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed. Listepunkterne omfatter: D104: Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller lægemidler. (i) (s) J102: Virksomheder, der er omfattet af pligten til at indhente godkendelser af produktion med anvendelse af genetisk modificerede organismer i medfør af lov om miljø og genteknologi Bygning Aktivitet Dato og beskrivelse af godkendelsen/ fritagelsen/ vilkårsændringen m.m. Hagedornsvej HAA Oprensning af humant væksthormon hgh Miljøgodkendelser 11. juni 1999: Kap. 5 godkendelse af oprensningsanlæg, Novo Nordisk A/S, matr. Nr. 8dh og 8cg, Vangede by, bygn. HAA. (KA) HAA Gasfyret varmecentral Miljøgodkendelser 8. september 1997: Miljøgodkendelse af kap. 5-godkendelse af gasfyret varmecentral, bygn. HAA og HAB. (KA) HAA Påfyldning og pakning af Miljøgodkendelser farmaceutiske færdigvarer 27. maj 1998: Kap. 5-godkendelse af fabrik til påfyldning og pakning af farmaceutiske færdigvarer, bygn. HAA. (KA) HAA / HAD PuPP (tidl. RAPPP, PPP og Miljøgodkendelser PrPP) 28. august 2007: Miljøgodkendelse af Purification Pilot Plants (PuPP), bygning HAA og HAD. (MCR) PPP Genteknologiske godkendelser 1. marts 2000: Klassifikation af storskalaanlæg til forsøg med GMO er (AT) HAB Fermenterings Pilot Plant FPP Miljøgodkendelser 9. oktober 2006: Revurdering af miljøgodkendelse af Fermenterings Pilot Plant, Novo Nordisk A/S, bygning HAD (KA) Genteknologiske godkendelser 29. januar 1990: Storskalagodkendelse (AT) 1. juli 1999: Arbejdstilsynets klassifikation af storskalaanlæg til forsøg med genetisk modificerede mikroorganismer. (AT) Side 23 af 25

24 Bygning Aktivitet Dato og beskrivelse af godkendelsen/ fritagelsen/ vilkårsændringen m.m. HAB HAC Fermentering af hgh Pakke og fyldelinje samt storkøkken. (Fyldning af glucagon samt fyldning og pakning af væksthormon og Faktor VIIa). 6. oktober 2006: Klassifikation af anlæg i bygning HAB, Purification Support, rum 2.41, 2.42, 2.43 og 2.44 til storskalaforsøg med genetisk modificerede organismer. (AT) Miljøgodkendelser 4. januar 2002: Miljøgodkendelse af anlæg til fermentering af humant væksthormon, bygning HAB. (KA). Genteknologiske godkendelser 22. august 2005: Godkendelse af produktion med E. coli i væksthormonfermentering - HAB Hagedornsvej 1, 2820 Gentofte. (SNS) Miljøgodkendelser 8. juli 2005: Miljøgodkendelse af anlæg til påfyldning og pakning af farmaceutiske produkter, bygning HAC (KA). HAH Neutraliseringsanlæg Miljøgodkendelser 26. februar 2004: Godkendelse af anlæg til neutralisering af spildevand. (KA) HAT Brogårdsvej BRB Pasteuriseringsanlæg Finoprensning af glucagon Miljøgodkendelser 1. marts 2005: Godkendelse af pasteuriseringsanlæg. (KA) Genteknologiske godkendelser 27. maj 2005: Klassifikation af pasteuriseringsanlæg til storskalaforsøg med GMO klasse 1. (AT) Miljøgodkendelser 3. april 1991: Kap 5-godkendelse af et anlæg til finoprensning af lægemidlet glucagon, bygn. BRB. (KA) med revision 30. marts Genteknologiske godkendelser 23. maj 2006: Godkendelse til oprensning af glucagon fra saltkage, der indeholder genetisk modificeret Saccharomyces cerevisiae Tanktilladelser 23. februar 2005: Godkendelse af tankanlæg til ethanol og ethanol/urea-waste. (KA) BRB Gasfyret kedelcentral Miljøgodkendelser Side 24 af 25