IBIS Analyse December 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IBIS Analyse December 2009"

Transkript

1 IBIS Analyse IBIS Analyse December 2009 Gennemsigtige virksomhedsregnskaber giver penge til udvikling Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Resumé En ændring af virksomhedernes regnskabspraksis, hvor virksomheder i stedet for at aflægge koncernregnskaber, skal aflægge regnskaber land for land, vil synliggøre, hvor overskud bliver produceret og dermed skal beskattes. En sådan regnskabsaflæggelse vil muliggøre en fair beskatning i ulandene, så værdien af naturressourcerne kan finansiere skoler, sundhed og udvikling for verdens fattigste. Der ligger enorme rigdomme i form af olie, gas og mineraler gemt i undergrunden i mange udviklingslande, der kan finansiere en bæredygtig udvikling. De fattige afrikanske lande syd for Sahara eksporterede i 2008 for mere end 118 milliarder dollars olie, gas og mineraler 1. Alligevel har disse lande nogle af verdens fattigste befolkninger. Størstedelen af naturressourcerne bliver udvundet af multinationale selskaber, der kun betaler en meget lille del tilbage til udviklingslandene i form af skatter og afgifter. Fx eksporterede Ghana for ca. 2,2 milliarder dollars guld i 2008, men regeringen fik kun ca. tre procent af denne værdi som indtægt på statsbudgettet 2, på trods af at guldprisen er steget med 300 procent over de sidste tre år. En rapport fra Christian Aid anslår, at udviklingslandene hvert år mister $160 milliarder dollars i tabte skatteindtægter på grund af multinationale selskabers kapitalflugt. 3 I første halvår af 2010 er dele af de internationale standarder for aflæggelse af regnskaber til revision. International Accounting Standards Board (IASB), der fastlægger regnskabsstandarder, har efter pres fra EU og civilsamfundsorganisationer nedsat en arbejdsgruppe, der har fremlagt et udkast om regnskabsstandarderne for naturressourceindustrien. Danmark og andre lande, ikke mindst i EU, må presse på for at IASB vedtager, at virksomhederne skal aflægge gennemsigtige regnskaber land for land. Regnskabsaflæggelse land for land vil være det største enkelte tiltag, der kan tages, for at skabe gennemsigtighed og sikre at værdien fra naturressourcerne bliver i landene og kan investeres i udvikling. Denne analyse er også et bidrag til debatten om en ny dansk udviklingsstrategi. Dansk og international bistands målsætninger om udvikling og fattigdomsbekæmpelse undermineres, fordi ulandene kun i meget ringe omfang får glæde af værdierne fra deres naturressourcer. Danmark bør prioritere en indsats for at sikre, at udviklingslandenes interesser varetages, også i internationale forhandlinger om regnskabsstandarder, udveksling af skatteinformation og indsatsen mod skattely. Olie, gas og mineraler kan finansiere udvikling Mange af de fattigste udviklingslande er rige på olie, gas og mineraler, der udgør store værdier. Paradoksalt er netop disse lande blandt de fattigste. Værdien fra naturressourcerne fører ikke til udvikling. Det er det man kalder ressourceforbandelsen. For at naturressourcerne skal kunne finansiere udvikling, skal der være tre forudsætninger tilstede: 1

2 Udviklingslandene skal lave bedre kontrakter med virksomheder, der udvinder naturressourcer. Ønsket om at tiltrække udenlandske virksomheder og investeringer får de ressourcerige lande til at konkurrere indbyrdes om at tilbyde den laveste skatteprocent, give skatteudsættelse og fratrække investeringer. Dette problem kan afhjælpes gennem målrettet støtte til opbygningen af bedre kompetencer i statsadministrationerne i udviklingslandene. De firmaer, der udvinder naturressourcerne, skal betale deres skat. Multinationale selskaber flytter illegalt milliarder dollars 4 ud af udviklingslandene, typisk til søsterselskaber i skattely, uden at betale skat. En stor del af denne kapitalflugt er fra naturressource-industrien. Dette problem kan, som det vil blive uddybet nedenfor, imødegås ved at lave gennemsigtige regnskabsstandarder for virksomhederne. Regeringerne skal bruge de opkrævede skatter til udvikling. Denne målsætning kræver en indsats mod korruption og en demokratisk kontrol med regeringerne. Naturressourceindustrien bliver betragtet som en af verdens mest korrupte sektorer. 5 Gennemsigtighed i virksomhedernes og staternes regnskaber er, sammen med et stærkt civilsamfund, en forudsætning for at komme korruptionen til livs og sikre demokratisk ansvarlighed overfor befolkningen. Hvorfor fokusere på gennemsigtige regnskaber Cirka 60 procent af verdens handel foregår inden for multinationale selskaber 6, og mindst halvdelen af den internationale handel foregår via skattely 7. De interne transaktioner indenfor multinationale selskaber er ofte ikke synlige i de regnskaber, der er offentlig tilgængelige. Multinationale selskaber aflægger typisk koncernregnskaber, der ikke viser overskud i de enkelte dele af koncernen. Det giver mulighed for at flytte virksomhedernes overskud fra udviklingslandene til skattely, fx gennem fastsættelse af kunstigt høje eller kunstigt lave priser i handlen inden for multinationale koncerner. På trods af at multinationale virksomheder offentliggør deres regnskab, som om de er enheder, bliver de ikke beskattet som en enhed. Hvert datterselskab bliver derimod beskattet individuelt. Dette misforhold mellem den økonomiske og skattemæssige struktur gør det svært at skabe et overblik over, hvad der sker inden for en multinational virksomhed, når det kommer til skattebetaling. Hvis virksomhederne aflægger regnskab land for land vil det fremgå, hvad naturressource-industrien har af indtægter og udgifter, samt hvad de betaler af skatter og afgifter i hvert enkelt af de lande, koncernen har virksomhed i. Det vil synliggøre, om virksomhederne betaler en rimelig skat af overskuddet fra udvindingen af naturressourcer i de pågældende lande, eller om overskuddet føres ud af landene. Aflæggelse af gennemsigtige regnskaber for hvert enkelt af de lande, som de multinationale selskaber har aktiviteter i, er det vigtigste enkelte tiltag for at skabe den gennemsigtighed, der er nødvendig for at stoppe skattesvig i de ressourcerige udviklingslande. Regnskabsaflæggelse land for land kan ikke løse hele den komplekse problematik om udviklingslandenes lave skatteindtægter, men det er en forholdsvis simpel mekanisme, der hvis den indføres kan løse en væsentlig del af problematikken. IASB International Accounting Standards Board er en privat oprettet institution, der udvikler regnskabsstandarder. IASB har hovedsæde i London, og arbejder for at udvikle et enkelt sæt af kvalitetsmæssige, forståelige og globalt retskafne regnskabsstandarder. Boardet udgøres af 14 medlemmer, der bliver udpeget af 22 trustees. Disse er valgt for en periode på 3 år. Medlemmerne af Boardet er fra det private erhvervsliv, særligt revisionsselskaberne, men også fx tidligere erhvervsministre. Regeringerne og offentligheden har ingen direkte demokratisk indflydelse på Boardets sammensætning eller beslutninger. Dog besluttede IASB i starten af 2009 få tilknyttet et Monitering Board, hvor regeringer er repræsenteret og høres. 2

3 Virksomheder aflægger i dag deres regnskab efter globale standarder defineret af The International Accounting Standards Board (IASB) (se boks). IASB blev etableret i 2001 af en række internationale revisionsfirmaer og transnationale virksomheder ud fra målsætningen om at skabe en global standard for virksomheders regnskab. Disse regnskabsstandarder er siden blevet gjort lovpligtige i EU og i næsten 100 andre lande 8, og er derfor tæt på at have etableret sig som de globale regler for regnskabsaflæggelse. Målsætningen om globale standarder er i sig selv vigtig og en forudsætning for gennemsigtighed. Fordele ved regnskabsaflæggelse land for land Hvis virksomheder aflægger regnskab for hvert enkelt land, de opererer i, vil det indebære, at alle multinationale virksomheder skal oplyse om: Hvilke lande virksomheden opererer i, Hvilket navn virksomheden handler under i hvert land, Regnskabsaflæggelse land for land er således kun relevant for virksomheder, der opererer i mere end ét land, men det vil udgøre et vigtigt supplement til de oplysninger, der allerede nu bliver oplyst i de multinationale virksomheders regnskaber. Det vil vise misforhold mellem produktion, overskud og skattebetaling. For at kunne se den interne handel i multinationale selskaber og kunne vurdere rimeligheden i skattebetalingen skal regnskabsaflæggelsen land for land vise: 9 Den totale omsætning for koncernen, Køb og salg uden for koncernen og Køb og salg til andre virksomheder inden for koncernen. Lønomkostninger og skattebetalinger Det giver tilsammen et overblik over virksomhedens reelle tilstedeværelse i et givet land. Hvis en filial af et multinational selskab i et skattely har en stor omsætning, men omsætningen hovedsagelig er fra handel med andre datterselskaber inden for koncernen, er det et fingerpeg, om at selskabet fungerer som transitselskab mellem den multinationale virksomheds datterselskaber, og derved at overskuddet i koncernen bliver flyttet internt hertil for at undgå at betale skat. Typisk vil det også være et tilfælde af intern flytning af overskud, hvis et selskab i et uland har en stor omsætning fra køb eller lån fra andre selskaber inden for koncernen, men næsten ikke noget overskud. Også her kan det tyde på, at overskuddet gennem handlerne flyttes ulovligt til andre filialer inden for koncernen. Oplysningerne om de forskellige typer omsætninger viser den reelle tilstedeværelse af en virksomhed i et land. De giver et grundlag for at vurdere og fastsætte en korrekt og retfærdig skattebetaling, der reflekterer selskabets produktion af overskud i landet. Ud over at skabe gennemsigtighed for skattemyndighederne vil regnskabsaflæggelse land for land også være et vigtigt skridt i retningen af at afsløre korruption, fordi det bliver offentligt tilgængeligt, hvor mange penge firmaerne betaler til regeringerne i de naturressourcerige lande i form af skatter og afgifter. EITI Det internationale initiativ for gennemsigtighed i naturressourceindustrien Extractive Industries Transparency Initiative sigter på at få virksomheder og regeringer til at gøre det gennemsigtigt, hvad de betaler henholdsvis modtager fra naturressourcerne. Dette initiativ vil få betydeligt bedre vilkår, hvis regnskabsstandarderne blev ændret. I Danmark er initiativet indtil videre ikke blevet fulgt op af regeringen, og danske virksomheder, der arbejder inden for olie, gas og mineralindustrien er ikke med i EITI og oplyser således ikke, hvad de betaler til regeringer i ulandene. 3

4 Hvis regeringerne samtidig oplyser, hvad de har modtaget af skatter og afgifter fra udvindingen af naturressourcer, vil det være muligt at sammenligne de to tal og herved afsløre en eventuel forskel, der højst sandsynligt bunder i korruption. Dette er et af hovedmålene ved Extractive Industries Transparency Initiative (EITI se boks). Fordele for forskellige grupper ved gennemsigtige regnskaber Der er en lang række fordele ved, at multinationale selskaber aflægger regnskab land for land, især for aktionærer, investorer, offentligheden og skattemyndighederne. 10 Aktionærer og investorer: Aktionærer og investorer får et bedre billede af, hvilke risici virksomheden tager eller undgår, eksempelvis om det multinationale selskab opererer i politisk ustabile lande, skattely, krigsområder og andre sensitive områder, der kan øge risikoprofilen for investeringen. Gennemsigtighed i virksomhedens skattebetaling vil vise, om koncernen har en unaturlig lav skattebetaling og dermed et unaturligt højt overskud efter skat, hvilket fører til en overvurdering af virksomhedens afkast, som giver et galt informationsgrundlag for investering. Det viser virksomhedens engagement i arbejdet for gennemsigtighed og antikorruption, hvilket mindsker virksomhedernes risici for at sætte omdømmet på spil. Offentligheden: Befolkningen i de ressourcerige lande kan se, hvem der ejer de virksomheder, der opererer i landet, hvilket ofte ikke er tilfældet i dag. Det vil identificere virksomhedernes direkte bidrag til landets udvikling, det vil sige hvor meget skat virksomhederne betaler, hvor mange ansatte den har, hvad den betaler i moms, etc. Virksomhederne vil med større klarhed kunne vise deres bidrag til landene og befolkningen kan holde virksomhederne til ansvar. Det vil give et klart billede af skattebetalingen, også i andre lande, og dermed en bedre mulighed for at undgå skattekonkurrence mellem fattige lande for at tiltrække investeringer. Skattemyndighederne: Det vil gøre det muligt for skattemyndighederne at fastsætte en passende skatteprocent på overskuddet fra udvindingen af naturressourcer. Endvidere vil en regnskabsaflæggelse land for land gøre det muligt at vurdere, hvorvidt en multinational virksomhed illegalt benytter sig af skattetænkning og skattely, fordi en regnskabsaflæggelse land for land blotlægger virksomhedens reelle tilstedeværelse i et givet land. Hvad kræver det? Modvilje mod at indføre gennemsigtige regnskaber land for land bunder i en bekymring for, at det vil underminere virksomhedernes konkurrencefordele, og en påstand om at det er svært, at få en sådan regnskabsaflæggelse til at virke, fordi det vil kræve en masse arbejde for de multinationale selskaber at finde de nødvendige data 11. Hvad angår virksomhedernes tab af konkurrencefordele, er det udelukkende et problem, hvis det kun er nogle få virksomheder, der aflægger regnskab land for land. Lige nu arbejdes der på at gøre regnskabsaflæggelse land for land i hvert fald for naturressource-industrien til en del af de globale standarder for regnskabsaflæggelse, og hvis der støttes op om dette arbejde så det lykkes, vil det give lige konkurrencevilkår. 4

5 Hvad angår påstanden om at det vil kræve en masse arbejde, at finde de nødvendige data forholder det sig sådan, at de multinationale selskaber allerede har de nødvendige oplysninger om deres aktiviteter til at aflægge regnskaber land for land. Selv hvis virksomhederne i dag organiserer deres koncernregnskaber på basis af varegrupper og ikke på basis af geografi - så foretager de alligevel en omsortering af disse oplysninger til landeniveau for at lave deres rapportering af beskatningen i det enkelte land 12. Dette skyldes netop, at multinationale virksomheder betaler skat i hvert enkelt land, de opererer i, på trods af at de bliver betragtet som en enhed, når de aflægger årsregnskab. Som det ser ud i dag er de, der får mest ud af at multinationale virksomheder laver ét samlet regnskab i stedet for at aflægge regnskab land for land, derfor korrupte regeringer og udvindingsvirksomheder, der ikke agter at betale en fair skat i de lande de udvinder naturressourcer. Den økonomiske fordel, der i dag er for multinationale virksomheder ved at unddrage sig den lovpligtige skattebetaling og flytte deres overskud til skattely, er derfor den største udfordring for at få ændret regnskabsstandarderne, så virksomhederne skal aflægge regnskab land for land. Hvor fremskredet er ændringen af regnskabsstandarderne? Arbejdet for at gøre det obligatorisk for virksomheder at aflægger regnskab land for land har indtil videre fulgt to parallelle internationale spor: 1) at få IASB til at ændre de internationale regnskabsstandarder til land for land rapportering, og 2) at gennemføre lovgivning, der kræver, at udvindingsvirksomheder aflægger regnskab land for land, hvis de er børsnoteret i EU, USA eller Hong Kong. 1) Land for land rapportering som del af IASB s internationale regnskabsstandarder I dag baserer EU og omkring 100 lande deres lovgivning om virksomheders regnskabsaflæggelse på IASB s standarder. Det vil derfor have stor betydning at få IASB til at introducere land for land rapportering som en del af de internationale regnskaber. IASB afviste i 2006 at introducere land for land rapporteringer for virksomheder 13, men i 2007 vedtog Europaparlamentet en resolution om regnskabsaflæggelse land for land for udvindingsvirksomheder og anbefalede i samme ombæring, at IASB udviklede standarder for land for land rapportering specifikt indenfor udvindingsindustrien 14. EU kommissionen har endnu ikke vedtaget resolutionen fra parlamentet, men parlamentets resolution var medvirkende til, at IASB nedsatte en arbejdsgruppe om naturressource-industrien. Arbejdsgruppen kommer i januar 2010 med et diskussionspapir, hvor forslaget om regnskabsaflæggelse land for land vil være inkluderet. Dette betyder at diskussionspapiret fra januar 2010 og et halv års tid frem vil være åbent for konsultation og kommentarer fra diverse interessegrupper, hvorefter det vil blive vedtaget, hvorvidt IASB vil introducere at udvindingsvirksomhederne skal aflægge regnskab land for land som en del af de internationale regnskabsstandarder. På trods af, at IASB ikke er en åben og demokratisk institution, er det vigtigt, at Danmark og andre lande, ikke mindst i EU, presser på, for at IASB vedtager, at virksomheder skal aflægge regnskab land for land. Det er EU, der helt og holdent selv har valgt at gøre IASB s regnskabsstandarder til lov, og derfor kan EU også påvirke fastlæggelsen af regnskabsstandarderne. 2) Lov om land for land rapportering for børsnoterede udvindingsvirksomheder USA følger ikke IASB s anbefalinger lige så tæt som EU, og IASB s regnskabsstandarder er således ikke gjort lovpligtige i USA, hvor der er et nyt lovforslag på vej, kaldet Energy Security through Transparency Act of Lovforslaget, der er fremsat på opfordring af Publish What You Pay koalitionen 16 og som forventes at blive vedtaget i løbet af 2010, vil gøre det lovpligtigt for udvindingsvirksomheder, der er børsnoteret på det amerikanske aktiemarked, at aflægge regnskab land for land. 5

6 Det betyder, at både de amerikanske og de udenlandske udvindingsvirksomheder, der er noteret på det amerikanske aktiemarked, bliver tvunget til at lave særskilte regnskaber for hvert enkelt land, de opererer i samt offentliggøre indtægter og skattebetalinger i hvert land. I 2004 godkendte Europaparlamentet en ændring af forpligtelserne i direktivet Transparency Obligations Directive, der generelt definerer minimummet for gennemsigtighed i virksomheder, som er opført på børser i EU's medlemsstater 17. Ændringerne af direktivet medfører, at medlemsstater bliver opfordret til at arbejde for, at de udvindingsvirksomheder, der er børsnoteret på europæiske aktiemarkeder, offentliggør deres betalinger til regeringer. Som direktivet er nu, indeholder det ikke noget specifikt krav om regnskabsaflæggelse land for land. Anbefalingerne til medlemsstaterne, hvad angår naturressource industrien, er ikke er skrevet ind i selve direktivet, men kun i forklaringen til direktivet, Udvindingsindustrien i Direktiv 2004/109/EF: I direktivet er udvindingsindustrien nævnt som følgende: "Hjemlandet bør tilskynde udstedere, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked, og hvis hovedaktivitet ligger i udvindingsindustrien, til at offentliggøre betalinger til regeringer i deres årsrapport. Hjemlandet bør også tilskynde til øget gennemsigtighed med hensyn til sådanne betalinger inden for den ramme, der er fastlagt i forskellige internationale finansielle fora." 38:0057:DA:PDF og derfor tjener de snarere som en opfordring til medlemsstaterne end som krav. Direktivet er til revision i 2010, og det giver mulighed for at få regnskabsaflæggelse land for land for udvindingsvirksomheder noteret på en europæisk børs gjort lovpligtig via direktivet. Det vil sikre, at udvindingsvirksomheder, der nu er børsnoteret i USA, ikke blot flygter til de europæiske børser, hvis lovforslaget Energy Security through Transparency Act of 2009 som forventet bliver vedtaget i USA. Af samme grund arbejdes der netop nu på, at lignende lovgivning om regnskabsaflæggelse land for land for udvindingsvirksomheder også bliver gennemført i eksempelvis Hong Kong. Anbefalinger Aflæggelse af regnskab land for land er en forholdsvis teknisk simpel mekanisme at indføre, der ikke desto mindre vil have stor indflydelse på muligheden for at skabe gennemsigtighed indenfor naturressource-industrien og derved skabe grundlag for, at fattige mennesker i udviklingslande får del i værdien af de ressourcer og værdier, der produceres i deres lande. IBIS peger derfor på en række konkrete skridt for at sikre gennemsigtige og hensigtsmæssige regnskabsstandarder. Land for land rapportering i de internationale regnskabsstandarder IASB bør introducere internationale standarder for regnskabsaflæggelse land for land for udvindingsindustrien og efterfølgende for alle typer virksomheder, således at man kan identificere overskud og skattebetalinger land for land samt eventuelle kunstige prisfastsættelser. EU må insistere på nye regnskabsstandarder fra IASB og ellers selv fastlægge relevante ekstra krav inde for EU. Den danske regering bør gennem EU arbejde aktivt for en ændring af IASB s regnskabsstandarder, ikke mindst i forbindelsen med den høringsproces af nye standarder for naturressource industrien, der finder sted fra januar

7 Revisionsselskaber, der sidder med i IASB og derfor har indflydelse på IASB s beslutninger, bør arbejde aktivt for, at IASB introducerer regnskabsaflæggelse land for land. De danske afdelinger i de fire store revisionsselskaber, PricewaterhouseCoopers, Ernst & Young, Deloitte, og KPMG, bør spille en aktiv rolle i dette. Danske investorer og virksomheder bør arbejde aktivt for at skabe mere gennemsigtighed i virksomhedernes regnskaber og gennem deres nationale og internationale organisationer støtte en ændring af IASB s regnskabsstandarder. Det spanske EU formandskab vil i foråret 2010 diskutere indsatser mod kapitalflugt, herunder at kræve regnskaber land for land, hvilket den danske regering bør støtte op om. Lovpligtig regnskabsaflæggelse land for land for udvindingsvirksomheder børsnoteret i EU Skattesvig og korruption er særligt slemt i udvindingsindustrien. Derfor bør der handles ekstra hurtigt i forhold til denne sektor. Ibis foreslår EU-regler, som pålægger alle udvindingsvirksomheder, der er børsnoteret i EU, at aflægge regnskaber for deres aktiviteter i hvert enkelt af de lande, hvor de opererer. Den danske regering bør gå i spidsen og arbejde aktivt for at aflæggelse af regnskab land for land for naturressource-industrien, der er noteret på europæiske børser, bliver gjort til et krav, når EU i 2010 reviderer direktivet fra 2004 om Transparency Obligations. Danske virksomheder kan gøre det frivilligt CSR At betale sin skat og at betale en retfærdig skatteprocent er en naturlig del af virksomhedernes samfundsansvar og CSR politik. På linje med sociale og miljømæssige hensyn skal virksomhederne tage et økonomisk hensyn og derved sikre sig, at deres virke er med til at underbygge en økonomisk bæredygtig udvikling i udviklingslandene. Global Compacts tiende princip om anti-korruption bør tolkes, så det også omfatter skatteunddragelse. Danske virksomheder, der har relation til naturressource-industrien, bør frivilligt aflægge regnskaber land for land og betale en fair skat i de lande, hvor ressourcerne udvindes. Danske investorer i naturressource-industrien bør sikre sig, at de udvindingsvirksomheder, som de investerer i, aflægger gennemskuelige regnskaber og betaler en fair skat. 7

8 Anneks 1: Eksempel på et gennemsigtigt regnskab Nedenstående er et tænkt eksempel, der illustrerer, hvordan et simpelt regnskab land for land vil se ud for en koncern. Eksisterende regnskabspraksis svarer til den yderste kolonne I alt koncernen, mens regnskabsaflæggelse land for land fremgår af de tre kolonner for de individuelle selskaber i landene. Eksempel på regnskabsaflæggelse land for land Mineselskabet a/s Rigt i alt land Skattely Uland Koncern $ mio. $ mio. $ mio. $ mio. Omsætning Uden for koncernen Inden for koncernen 80 Omsætning total Køb Uden for koncernen Inden for koncernen Køb total Ansatte Løn Antal Overskud før skat Skat Til betaling Udskudt Skat total Overskud efter skat Eksemplet fra Richard Murphy (2009): Country-by-country Reporting. Holding multilateral companies to account. Under de gældende regnskabsstandarder skal koncernen kun fremlægge det samlede koncernregnskab i yderste kolonne. Det betyder, at oplysningerne om selskabets aktiviteter i skattelyet og ulandet ikke er tilgængelige for hverken offentligheden eller skattemyndighederne. Således står skattemyndighederne i de enkelte lande uden bevismateriale til at be- eller af-kræfte en mistanke om skattesvig. Bemærk, at den interne handel i koncernen ikke fremgår i det samlede koncernregnskab. Det er kun handel uden for koncernen, der fremgår af den eksisterende regnskabspraksis, på trods af at 60 procent af den internationale handel foregår inden for multinationale selskaber. Regnskabsaflæggelsen land for land viser i eksemplet, at søsterselskabet i skattelyet kun handler med andre søsterselskaber og kun har meget få omkostninger til ansatte. I skattelyet har koncernen fx sine intellektuelle ophavsrettigheder, patenter, og et holdingselskab, der låner ud til søsterselskaberne, men det har ingen egentlig produktion og kun få ansatte advokater. Alligevel ligger størstedelen af koncernens overskud i skattelyet. Det er muligt, fordi søsterselskaberne køber rettigheder af selskabet i skattelyet. Således bliver størstedelen af koncernens overskud flyttet til skattelyet. 8

9 Slutnoter 1 WTO database 2008, tallene er for Daily Graphic, 2. juni Christian Aid (2008): Death and Taxes: The True Toll of Tax Didging Richard Murphy (2009): Country-by-country Reporting. Holding multilateral companies to account. s.12 7 Tax Justice Network 8 9 Se eksempel på regnskab i anneks En udførlig gennemgang af fordele for forskellige aktører findes i: Richard Murphy (2009): Country-by-country Reporting. Holding multilateral companies to account. 11 Richard Murphy (2009): Country-by-country Reporting. Holding multilateral companies to account. s Richard Murphy (2009): Country-by-country Reporting. Holding multilateral companies to account Link til Europaparlamentets resolution: pdf Publish What You Pay er en NGO kampagne, der arbejder på at få gennemsigtighed i udvindingsindustrien på linje med EITI, og udgør på denne måde NGO-delen i EITI initiativet. Der er i dag Publish What You pay kampagner i omkring 70 lande Yderligere information kontakt Lars Koch Demokrati og Politikmedarbejder Tlf: Mob:

10

IBIS Analyse Juni 2013 Lars Koch & Julie Halding

IBIS Analyse Juni 2013 Lars Koch & Julie Halding En ny model for skat på selskaber til gavn for udviklingslande. OECD rapport anerkender, at systemet for skat på selskaber er forældet og brudt sammen. I februar 2013 offentliggjorde Organisationen for

Læs mere

Skattely og skattefusk - Hvad kan EU gøre?

Skattely og skattefusk - Hvad kan EU gøre? Skattely og skattefusk - Hvad kan EU gøre? DEO, 4. september 2013 Lars Koch IBIS 1 Hvad er problemet? EU 7.500 milliard kroner mister EU årligt i tabte skatteindtægter $21-31 trillion gemt i skattely =

Læs mere

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely?

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Den nye danske udviklingsstrategi lægger sig med fokusområdet

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V.

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V. Erhvervsstyrelsen carsor@erst.dk miasim@erst.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 M O B I L + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 C P H

Læs mere

SUPPLERENDE GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

SUPPLERENDE GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0348 Bilag 2 Offentligt Notat J.nr. 13-0189237 Den 7. januar 2013 Proces og Administration ABL SUPPLERENDE GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europa-Kommissionens

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 L 117 endeligt svar på spørgsmål 34 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 L 117 endeligt svar på spørgsmål 34 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 L 117 endeligt svar på spørgsmål 34 Offentligt Bilag ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN Udkast til et eventuelt ændringsforslag om opdeling af lovforslaget: Æ n d

Læs mere

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten December 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti,

Læs mere

SELSKABSRET RETSGRUNDLAG MÅL

SELSKABSRET RETSGRUNDLAG MÅL SELSKABSRET Selv om der ikke findes en kodificeret europæisk selskabsret som sådan, er der gennem EU-lovgivning indført minimumsstandarder, der gælder for alle selskaber i hele Den Europæiske Union. To

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om etablering af selskab i U.S.A.

Velkommen til informationsmøde om etablering af selskab i U.S.A. Velkommen til informationsmøde om etablering af selskab i U.S.A. 1 Dagsorden Indledning og baggrund Hvorfor et amerikansk selskab Skatteforhold U.S.A. Dokumenter til etablering af U.S. Corporation Omkostninger

Læs mere

Juli 2015. Ændring af årsregnskabsloven - hvad betyder det for min rapportering om samfundsansvar?

Juli 2015. Ændring af årsregnskabsloven - hvad betyder det for min rapportering om samfundsansvar? Juli 2015 Ændring af årsregnskabsloven - hvad betyder det for min rapportering om samfundsansvar? Folketinget har den 21. maj 2015 vedtaget lov om ændring af årsregnskabsloven (Lov nr. 738 af 1. juni 2015).

Læs mere

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen CSR Indledning Det formelle grundlag Advokat Jesper Laage Kjeldsen Indledning 2 Stikord/spørgsmål: Samfundsansvar styrke konkurrenceevne forretningsdreven supplerer kerneforretning indsats passer ind i

Læs mere

Nøgletallet Arbejdsgruppen er blevet enige om beregning af et ÅOP - lignende nøgletal.

Nøgletallet Arbejdsgruppen er blevet enige om beregning af et ÅOP - lignende nøgletal. Finanstilsynet 21. juni 2007 FOIN/FORM J.nr.5460-0002 aba Rapport om indførelse af et ÅOP lignende nøgletal for investeringsforeninger. Men baggrund i anbefaling i Konkurrenceredegørelsen fra 2006 om at

Læs mere

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE 18. oktober 2002 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE MULTINATIONALE VIRKSOMHEDER Cirka en tredjedel af al handel til og fra USA er intern

Læs mere

Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold

Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold Nr. 8 september 2006 Indhold Fondsrådet Vejledning om konsekvenser af Fondsrådets afgørelser. IASB Standardpause. IFRIC Udkast til fortolkning relateret til indregning

Læs mere

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø 7. oktober 2009 Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Påbud om offentliggørelse af oplysninger som følge af Det Finansielle

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

29.12.2004 Den Europæiske Unions Tidende L 385/55 KOMMISSIONEN

29.12.2004 Den Europæiske Unions Tidende L 385/55 KOMMISSIONEN 29.12.2004 Den Europæiske Unions Tidende L 385/55 KOMMISSIONEN KOMMISSIONENS HENSTILLING af 14. december 2004 om fremme af en passende ordning for aflønning af medlemmer af ledelsen i børsnoterede selskaber

Læs mere

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT Tlf: 96 23 54 00 hjoerring@bdo.dk www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Nørrebro 15, Box 140 DK-9800 Hjørring CVR-nr. 20 22 26 70 TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT 2013 Årsrapporten er

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 21 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

IBIS Analyse. En Global indsats mod skattely

IBIS Analyse. En Global indsats mod skattely En Global indsats mod skattely IBIS Analyse Maj 2013 Lars Koch & Julie Halding Skattely gør det muligt for kriminelle, korrupte, superrige personer og store selskaber at gemme penge og unddrage sig skat.

Læs mere

Status og erfaringer med CSR-rapportering

Status og erfaringer med CSR-rapportering Status og erfaringer med CSR-rapportering - hvad er effekten af lovkravet? Mette Andersen Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Agenda Kort om Center for Samfundsansvar (CenSa) Regeringens

Læs mere

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1004/2008 af 15. oktober 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1725/2003 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

K e n d e l s e: Den 23. april 2010 blev der i. sag nr. 56/2008-S. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. mod

K e n d e l s e: Den 23. april 2010 blev der i. sag nr. 56/2008-S. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. mod Den 23. april 2010 blev der i sag nr. 56/2008-S Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mod statsautoriseret revisor Jens Lars Riise og statsautoriseret revisor Peter Wilhelm Øckenholt Larsen afsagt sålydende K

Læs mere

Samhandel eller markedsadgang?

Samhandel eller markedsadgang? Samhandel eller markedsadgang? Baggrundsnotat om EU's fremtidige Handels- og Udviklingsstrategi Indholdsfortegnelse Indledning 2 Concord Danmarks anbefalinger til EU's fremtidige arbejde med Handel og

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2 februar 2001. om et lovudkast om finansiel virksomhed efter anmodning fra Danmarks Økonomiministerium

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2 februar 2001. om et lovudkast om finansiel virksomhed efter anmodning fra Danmarks Økonomiministerium DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2 februar 2001 om et lovudkast om finansiel virksomhed efter anmodning fra Danmarks Økonomiministerium (CON/00/32) 1. Den 22. december 2000 modtog Den Europæiske

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier

Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier 1 af 6 21-08-2013 12:57 Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier Journal nr. 4/0106-0100-0007/ISA/CS, MGH Udviklingen i handel med aktier Andelen af den samlede handel med aktier,

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk

Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk 10. august 2012 KKo Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk DI har den 29. juni 2012 modtaget ovenstående lovforslag

Læs mere

IBIS Analyse Oktober 2009 Massiv kapitalflugt fra udviklingslandene 1

IBIS Analyse Oktober 2009 Massiv kapitalflugt fra udviklingslandene 1 IBIS Analyse IBIS Analyse Oktober 2009 Massiv kapitalflugt fra udviklingslandene 1 Hvert år forsvinder mellem 850 og 1000 milliarder USD 2 illegalt ud af udviklingslandene, hovedsageligt ved at multinationale

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 24.7.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 193/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 662/2010 af 23. juli 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008

Læs mere

Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely

Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely Regeringen har netop præsenteret sin skattelypakke, der indeholder forslag til nye regler om udenlandske

Læs mere

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument 8.7.2015 B8-0000/2015 UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om Ecuadors tiltrædelse

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. september 2013

Læs mere

MiFID II og MiFIR. 1 Formål

MiFID II og MiFIR. 1 Formål MiFID II og MiFIR DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EU- ROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF SAMT FORORDNING OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER 1 Formål

Læs mere

Ændringerne vil også nødvendiggøre en ændring af bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser

Ændringerne vil også nødvendiggøre en ændring af bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 24. april 2015 Nyhedsbrev Capital Markets Nye regler vedrørende finansiel rapportering, storaktionærflagning og offentliggørelse af sanktioner Folketinget har den 21. april 2015 vedtaget et lovforslag

Læs mere

Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven)

Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. modernisering@eogs.dk Holte, den 8. januar 2009 Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Principielt Dansk

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Udkast ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Udkast ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, 2008 X Udkast ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets to direktiver om enklere

Læs mere

Når viden introduceres på børsen

Når viden introduceres på børsen 28. marts 2000 Når viden introduceres på børsen Peter Gormsen*, Per Nikolaj D. Bukh* og Jan Mouritsen** *Aarhus Universitet, **Handelshøjskolen i Købehavn Et af de centrale spørgsmål i videnregnskabsprojektet

Læs mere

Jyske Bank tilbageviser beskyldninger i DR-udsendelse om skattely

Jyske Bank tilbageviser beskyldninger i DR-udsendelse om skattely PRESSEMEDDELELSE Vestergade 8-16 DK-8600 Silkeborg Telefon 89 89 89 89 (Omstilling) jyskebank@jyskebank.dk www.jyskebank.dk Jyske Bank tilbageviser beskyldninger i DR-udsendelse om skattely DR1 bringer

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0083 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0083 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0083 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 20. marts 2009 2009-0018853 /mtg Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

37 Redegørelse til investorerne i:

37 Redegørelse til investorerne i: i: Investeringsforeningen Sydinvest, Investeringsforeningen Sydinvest International, Investeringeforeningen Sydinvest Emerging Markets, Investeringsforeningen Strategi Invest, Investeringsforeningen Finansco,

Læs mere

Bolivias skat på råstoffer et forbillede for andre ulande

Bolivias skat på råstoffer et forbillede for andre ulande IBIS Analyse Januar 2011 Bolivias skat på råstoffer et forbillede for andre ulande Af: Maja Flinthøj Mange udviklingslande, som er rige på olie, gas og mineraler, får kun selv en mindre del af indtægterne,

Læs mere

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 - 1 SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har i denne uge offentliggjort planen for SKAT s kontrolaktiviteter i 2015. I planen

Læs mere

Referat 8. rådsmøde, den 28. august 2014 Kl. 9.00-12.00

Referat 8. rådsmøde, den 28. august 2014 Kl. 9.00-12.00 Referat 8. rådsmøde, den 28. august 2014 Kl. 9.00-12.00 19. september 2014 Sted: Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø 1. Siden sidst v/ formanden Lise Kingo bød velkommen

Læs mere

Finanstilsynet Sendt på mail til Lotte Søgaard på LOS@ftnet.dk og Lars Østergaard på LOE@ftnet.dk

Finanstilsynet Sendt på mail til Lotte Søgaard på LOS@ftnet.dk og Lars Østergaard på LOE@ftnet.dk Finanstilsynet Sendt på mail til Lotte Søgaard på LOS@ftnet.dk og Lars Østergaard på LOE@ftnet.dk MiFID - kommentarer til specialudvalgsnotat om forslag til revision af direktivet om markeder for finansielle

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

92-gruppen Forum for Bæredygtig Udvikling

92-gruppen Forum for Bæredygtig Udvikling 92-gruppen Forum for Bæredygtig Udvikling Høringssvar fra 92-gruppen 1 Forum for Bæredygtig og udvikling og Globalt Fokus 2 Folkelige organisationers udviklingssamarbejde vedr. Udkast til forslag til Lov

Læs mere

Ledelsesberetning for 1. halvår 2008

Ledelsesberetning for 1. halvår 2008 Ledelsesberetning for 1. halvår 2008 Bestyrelsen for Investeringsforeningen Nielsen Global Value har på et bestyrelsesmøde i dag behandlet og godkendt regnskabet for 1. halvår 2008, hvilket herved fremlægges.

Læs mere

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 Brd. Klee A/S CVR.nr. 46 87 44 12 Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 For yderligere oplysninger kan direktør Lars Ejnar Jensen kontaktes på telefon 43 86 83 33 Brd. Klee A/S Delårsrapport

Læs mere

Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012

Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012 Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012 1. Sammenfatning Komitéen for god Selskabsledelse gennemgår en gang om året et udsnit af de børsnoterede selskabers redegørelse for virksomhedsledelse

Læs mere

Guide til investering

Guide til investering Guide til investering Som investor i Nordea Invest kan du vælge den sammensætning af aktier og obligationer, der passer til din profil Risikospredning, gode afkastmuligheder og professionel investeringskompetence

Læs mere

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Et af de mest omdiskuterede tiltag i regeringens vækstplan er sænkningen af selskabsskatten. Efter fuld indfasning i 2016 vil den koste de offentlige budgetter

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Internationale regnskabsudvikling

Internationale regnskabsudvikling Internationale regnskabsudvikling Stig Enevoldsen København 31. august 2004 OMGIVELSERNE Globalisering af kapitalmarked IAS som globale standarder Globale revisions-standarder Øget fokus og kontrol fra

Læs mere

Produktivitetskommissionen Att: Formand Peter Birch Sørensen Bredgade 38, 1 DK 1260 København K

Produktivitetskommissionen Att: Formand Peter Birch Sørensen Bredgade 38, 1 DK 1260 København K Produktivitetskommissionen Att: Formand Peter Birch Sørensen Bredgade 38, 1 DK 1260 København K København, fredag den 8. marts 2013 Kære Peter Birch Sørensen. Tak for din henvendelse af 11. februar 2013,

Læs mere

Anbefaling Gode eksempler Dårlige eksempler Begrundelse

Anbefaling Gode eksempler Dårlige eksempler Begrundelse Anbefaling Gode eksempler Dårlige eksempler Begrundelse 1.1.1. Det anbefales, at det centrale ledelsesorgan bl.a. gennem investor relations arbejde sikrer en løbende dialog mellem selskabet og aktionærerne,

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008

L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 IFRS 8 Driftssegmenter GRUNDPRINCIP 1. En virksomhed skal give oplysninger, der gør det muligt for brugere af dens årsregnskab at vurdere arten og

Læs mere

VEJLEDNING OM VEDERLAGSPOLITIK

VEJLEDNING OM VEDERLAGSPOLITIK VEJLEDNING OM VEDERLAGSPOLITIK Vejledning om vederlagspolitik, version 2.0, - 1. september 2015 Anbefalinger for god Selskabsledelse, maj 2013, opdateret november 2014 INDHOLD 1. FORM OG INDHOLD... 3 2.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 6.12.2012 2012/2262(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om anvendelse af direktiv 2004/25/EF om overtagelsestilbud 2012/2262 (INI)) Retsudvalget Ordfører: Klaus-Heiner

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400 Statsrevisorerne 2013 Nr. 10 Rigsrevisionens faktuelle notat om orientering om nye internationale principper for offentlig revision - ISSA 200, 300 og 400 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om orientering

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Generalforsamling 29. april 2013 kl. 16:00

Generalforsamling 29. april 2013 kl. 16:00 Generalforsamling 29. april 2013 kl. 16:00 Velkommen Bestyrelsen ved Direktør Poul Erik Tofte CFO Per Have Tidl. intern revisionschef Jørgen Madsen og direktionen Direktør Peter Ott, PFA Portefølje Administration

Læs mere

SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015

SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015 Copenhagen Network A/S Adresse: Copenhagen Network A/S c/o Beierholm A/S Gribskovvej 2 2100 København Ø Danmark SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015 Årsrapport for 2014 Bestyrelse og direktion har

Læs mere

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012 Juli 2012 Nyhedsbrev Capital Markets Nye prospektbekendtgørelser Den 1. juli 2012 blev væsentlige ændringer til prospektdirektivet implementeret i dansk ret gennem udstedelsen af nye prospektbekendtgørelser.

Læs mere

Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse

Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Principper for god selskabsledelse Redegørelsen vedrører perioden 2014 1 er fra ikke Forklaring på / ikke anbefalingen: 1. s kommunikation og samspil

Læs mere

Aktieindekserede obligationer. Sikker investering i det nordiske opsving

Aktieindekserede obligationer. Sikker investering i det nordiske opsving Aktieindekserede obligationer Sikker investering i det nordiske opsving Norden et unikt vækstcenter I Danske Bank vurderer vi, at den positive udvikling i Norden vil fortsætte. Derfor tilbyder vi to forskellige

Læs mere

EU-Kommissionens handlingsplan for selskabsret og corporate governance

EU-Kommissionens handlingsplan for selskabsret og corporate governance EU-Kommissionens handlingsplan for selskabsret og corporate governance Fokus på de varslede CGinitiativer om øget transparens og aktionærengagement Præsentationens opbygning Baggrund for KOM s handlingsplan

Læs mere

Retningslinjer vedrørende metoder til beregning af markedsandele til rapportering

Retningslinjer vedrørende metoder til beregning af markedsandele til rapportering EIOPA-BoS-15/106 DA Retningslinjer vedrørende metoder til beregning af markedsandele til rapportering EIOPA Westhafen Tower, Westhafenplatz 1-60327 Frankfurt Germany - Tel. + 49 69-951119-20; Fax. + 49

Læs mere

Politik for ansvarlige investeringer

Politik for ansvarlige investeringer Politik for ansvarlige investeringer Industriens Pensions målsætning er at sikre det størst mulige langsigtede reale afkast efter omkostninger under hensyntagen til investeringsrisikoen. Ved at investere

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

Mega-projekter i Mozambique Vækst uden udvikling Af: Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS

Mega-projekter i Mozambique Vækst uden udvikling Af: Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS IBIS Analyse Februar 2012 Mega-projekter i Mozambique Vækst uden udvikling Af: Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS En række mega-projekter centreret omkring Mozambiques omfattende naturressourcer,

Læs mere