IBIS Analyse December 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IBIS Analyse December 2009"

Transkript

1 IBIS Analyse IBIS Analyse December 2009 Gennemsigtige virksomhedsregnskaber giver penge til udvikling Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Resumé En ændring af virksomhedernes regnskabspraksis, hvor virksomheder i stedet for at aflægge koncernregnskaber, skal aflægge regnskaber land for land, vil synliggøre, hvor overskud bliver produceret og dermed skal beskattes. En sådan regnskabsaflæggelse vil muliggøre en fair beskatning i ulandene, så værdien af naturressourcerne kan finansiere skoler, sundhed og udvikling for verdens fattigste. Der ligger enorme rigdomme i form af olie, gas og mineraler gemt i undergrunden i mange udviklingslande, der kan finansiere en bæredygtig udvikling. De fattige afrikanske lande syd for Sahara eksporterede i 2008 for mere end 118 milliarder dollars olie, gas og mineraler 1. Alligevel har disse lande nogle af verdens fattigste befolkninger. Størstedelen af naturressourcerne bliver udvundet af multinationale selskaber, der kun betaler en meget lille del tilbage til udviklingslandene i form af skatter og afgifter. Fx eksporterede Ghana for ca. 2,2 milliarder dollars guld i 2008, men regeringen fik kun ca. tre procent af denne værdi som indtægt på statsbudgettet 2, på trods af at guldprisen er steget med 300 procent over de sidste tre år. En rapport fra Christian Aid anslår, at udviklingslandene hvert år mister $160 milliarder dollars i tabte skatteindtægter på grund af multinationale selskabers kapitalflugt. 3 I første halvår af 2010 er dele af de internationale standarder for aflæggelse af regnskaber til revision. International Accounting Standards Board (IASB), der fastlægger regnskabsstandarder, har efter pres fra EU og civilsamfundsorganisationer nedsat en arbejdsgruppe, der har fremlagt et udkast om regnskabsstandarderne for naturressourceindustrien. Danmark og andre lande, ikke mindst i EU, må presse på for at IASB vedtager, at virksomhederne skal aflægge gennemsigtige regnskaber land for land. Regnskabsaflæggelse land for land vil være det største enkelte tiltag, der kan tages, for at skabe gennemsigtighed og sikre at værdien fra naturressourcerne bliver i landene og kan investeres i udvikling. Denne analyse er også et bidrag til debatten om en ny dansk udviklingsstrategi. Dansk og international bistands målsætninger om udvikling og fattigdomsbekæmpelse undermineres, fordi ulandene kun i meget ringe omfang får glæde af værdierne fra deres naturressourcer. Danmark bør prioritere en indsats for at sikre, at udviklingslandenes interesser varetages, også i internationale forhandlinger om regnskabsstandarder, udveksling af skatteinformation og indsatsen mod skattely. Olie, gas og mineraler kan finansiere udvikling Mange af de fattigste udviklingslande er rige på olie, gas og mineraler, der udgør store værdier. Paradoksalt er netop disse lande blandt de fattigste. Værdien fra naturressourcerne fører ikke til udvikling. Det er det man kalder ressourceforbandelsen. For at naturressourcerne skal kunne finansiere udvikling, skal der være tre forudsætninger tilstede: 1

2 Udviklingslandene skal lave bedre kontrakter med virksomheder, der udvinder naturressourcer. Ønsket om at tiltrække udenlandske virksomheder og investeringer får de ressourcerige lande til at konkurrere indbyrdes om at tilbyde den laveste skatteprocent, give skatteudsættelse og fratrække investeringer. Dette problem kan afhjælpes gennem målrettet støtte til opbygningen af bedre kompetencer i statsadministrationerne i udviklingslandene. De firmaer, der udvinder naturressourcerne, skal betale deres skat. Multinationale selskaber flytter illegalt milliarder dollars 4 ud af udviklingslandene, typisk til søsterselskaber i skattely, uden at betale skat. En stor del af denne kapitalflugt er fra naturressource-industrien. Dette problem kan, som det vil blive uddybet nedenfor, imødegås ved at lave gennemsigtige regnskabsstandarder for virksomhederne. Regeringerne skal bruge de opkrævede skatter til udvikling. Denne målsætning kræver en indsats mod korruption og en demokratisk kontrol med regeringerne. Naturressourceindustrien bliver betragtet som en af verdens mest korrupte sektorer. 5 Gennemsigtighed i virksomhedernes og staternes regnskaber er, sammen med et stærkt civilsamfund, en forudsætning for at komme korruptionen til livs og sikre demokratisk ansvarlighed overfor befolkningen. Hvorfor fokusere på gennemsigtige regnskaber Cirka 60 procent af verdens handel foregår inden for multinationale selskaber 6, og mindst halvdelen af den internationale handel foregår via skattely 7. De interne transaktioner indenfor multinationale selskaber er ofte ikke synlige i de regnskaber, der er offentlig tilgængelige. Multinationale selskaber aflægger typisk koncernregnskaber, der ikke viser overskud i de enkelte dele af koncernen. Det giver mulighed for at flytte virksomhedernes overskud fra udviklingslandene til skattely, fx gennem fastsættelse af kunstigt høje eller kunstigt lave priser i handlen inden for multinationale koncerner. På trods af at multinationale virksomheder offentliggør deres regnskab, som om de er enheder, bliver de ikke beskattet som en enhed. Hvert datterselskab bliver derimod beskattet individuelt. Dette misforhold mellem den økonomiske og skattemæssige struktur gør det svært at skabe et overblik over, hvad der sker inden for en multinational virksomhed, når det kommer til skattebetaling. Hvis virksomhederne aflægger regnskab land for land vil det fremgå, hvad naturressource-industrien har af indtægter og udgifter, samt hvad de betaler af skatter og afgifter i hvert enkelt af de lande, koncernen har virksomhed i. Det vil synliggøre, om virksomhederne betaler en rimelig skat af overskuddet fra udvindingen af naturressourcer i de pågældende lande, eller om overskuddet føres ud af landene. Aflæggelse af gennemsigtige regnskaber for hvert enkelt af de lande, som de multinationale selskaber har aktiviteter i, er det vigtigste enkelte tiltag for at skabe den gennemsigtighed, der er nødvendig for at stoppe skattesvig i de ressourcerige udviklingslande. Regnskabsaflæggelse land for land kan ikke løse hele den komplekse problematik om udviklingslandenes lave skatteindtægter, men det er en forholdsvis simpel mekanisme, der hvis den indføres kan løse en væsentlig del af problematikken. IASB International Accounting Standards Board er en privat oprettet institution, der udvikler regnskabsstandarder. IASB har hovedsæde i London, og arbejder for at udvikle et enkelt sæt af kvalitetsmæssige, forståelige og globalt retskafne regnskabsstandarder. Boardet udgøres af 14 medlemmer, der bliver udpeget af 22 trustees. Disse er valgt for en periode på 3 år. Medlemmerne af Boardet er fra det private erhvervsliv, særligt revisionsselskaberne, men også fx tidligere erhvervsministre. Regeringerne og offentligheden har ingen direkte demokratisk indflydelse på Boardets sammensætning eller beslutninger. Dog besluttede IASB i starten af 2009 få tilknyttet et Monitering Board, hvor regeringer er repræsenteret og høres. 2

3 Virksomheder aflægger i dag deres regnskab efter globale standarder defineret af The International Accounting Standards Board (IASB) (se boks). IASB blev etableret i 2001 af en række internationale revisionsfirmaer og transnationale virksomheder ud fra målsætningen om at skabe en global standard for virksomheders regnskab. Disse regnskabsstandarder er siden blevet gjort lovpligtige i EU og i næsten 100 andre lande 8, og er derfor tæt på at have etableret sig som de globale regler for regnskabsaflæggelse. Målsætningen om globale standarder er i sig selv vigtig og en forudsætning for gennemsigtighed. Fordele ved regnskabsaflæggelse land for land Hvis virksomheder aflægger regnskab for hvert enkelt land, de opererer i, vil det indebære, at alle multinationale virksomheder skal oplyse om: Hvilke lande virksomheden opererer i, Hvilket navn virksomheden handler under i hvert land, Regnskabsaflæggelse land for land er således kun relevant for virksomheder, der opererer i mere end ét land, men det vil udgøre et vigtigt supplement til de oplysninger, der allerede nu bliver oplyst i de multinationale virksomheders regnskaber. Det vil vise misforhold mellem produktion, overskud og skattebetaling. For at kunne se den interne handel i multinationale selskaber og kunne vurdere rimeligheden i skattebetalingen skal regnskabsaflæggelsen land for land vise: 9 Den totale omsætning for koncernen, Køb og salg uden for koncernen og Køb og salg til andre virksomheder inden for koncernen. Lønomkostninger og skattebetalinger Det giver tilsammen et overblik over virksomhedens reelle tilstedeværelse i et givet land. Hvis en filial af et multinational selskab i et skattely har en stor omsætning, men omsætningen hovedsagelig er fra handel med andre datterselskaber inden for koncernen, er det et fingerpeg, om at selskabet fungerer som transitselskab mellem den multinationale virksomheds datterselskaber, og derved at overskuddet i koncernen bliver flyttet internt hertil for at undgå at betale skat. Typisk vil det også være et tilfælde af intern flytning af overskud, hvis et selskab i et uland har en stor omsætning fra køb eller lån fra andre selskaber inden for koncernen, men næsten ikke noget overskud. Også her kan det tyde på, at overskuddet gennem handlerne flyttes ulovligt til andre filialer inden for koncernen. Oplysningerne om de forskellige typer omsætninger viser den reelle tilstedeværelse af en virksomhed i et land. De giver et grundlag for at vurdere og fastsætte en korrekt og retfærdig skattebetaling, der reflekterer selskabets produktion af overskud i landet. Ud over at skabe gennemsigtighed for skattemyndighederne vil regnskabsaflæggelse land for land også være et vigtigt skridt i retningen af at afsløre korruption, fordi det bliver offentligt tilgængeligt, hvor mange penge firmaerne betaler til regeringerne i de naturressourcerige lande i form af skatter og afgifter. EITI Det internationale initiativ for gennemsigtighed i naturressourceindustrien Extractive Industries Transparency Initiative sigter på at få virksomheder og regeringer til at gøre det gennemsigtigt, hvad de betaler henholdsvis modtager fra naturressourcerne. Dette initiativ vil få betydeligt bedre vilkår, hvis regnskabsstandarderne blev ændret. I Danmark er initiativet indtil videre ikke blevet fulgt op af regeringen, og danske virksomheder, der arbejder inden for olie, gas og mineralindustrien er ikke med i EITI og oplyser således ikke, hvad de betaler til regeringer i ulandene. 3

4 Hvis regeringerne samtidig oplyser, hvad de har modtaget af skatter og afgifter fra udvindingen af naturressourcer, vil det være muligt at sammenligne de to tal og herved afsløre en eventuel forskel, der højst sandsynligt bunder i korruption. Dette er et af hovedmålene ved Extractive Industries Transparency Initiative (EITI se boks). Fordele for forskellige grupper ved gennemsigtige regnskaber Der er en lang række fordele ved, at multinationale selskaber aflægger regnskab land for land, især for aktionærer, investorer, offentligheden og skattemyndighederne. 10 Aktionærer og investorer: Aktionærer og investorer får et bedre billede af, hvilke risici virksomheden tager eller undgår, eksempelvis om det multinationale selskab opererer i politisk ustabile lande, skattely, krigsområder og andre sensitive områder, der kan øge risikoprofilen for investeringen. Gennemsigtighed i virksomhedens skattebetaling vil vise, om koncernen har en unaturlig lav skattebetaling og dermed et unaturligt højt overskud efter skat, hvilket fører til en overvurdering af virksomhedens afkast, som giver et galt informationsgrundlag for investering. Det viser virksomhedens engagement i arbejdet for gennemsigtighed og antikorruption, hvilket mindsker virksomhedernes risici for at sætte omdømmet på spil. Offentligheden: Befolkningen i de ressourcerige lande kan se, hvem der ejer de virksomheder, der opererer i landet, hvilket ofte ikke er tilfældet i dag. Det vil identificere virksomhedernes direkte bidrag til landets udvikling, det vil sige hvor meget skat virksomhederne betaler, hvor mange ansatte den har, hvad den betaler i moms, etc. Virksomhederne vil med større klarhed kunne vise deres bidrag til landene og befolkningen kan holde virksomhederne til ansvar. Det vil give et klart billede af skattebetalingen, også i andre lande, og dermed en bedre mulighed for at undgå skattekonkurrence mellem fattige lande for at tiltrække investeringer. Skattemyndighederne: Det vil gøre det muligt for skattemyndighederne at fastsætte en passende skatteprocent på overskuddet fra udvindingen af naturressourcer. Endvidere vil en regnskabsaflæggelse land for land gøre det muligt at vurdere, hvorvidt en multinational virksomhed illegalt benytter sig af skattetænkning og skattely, fordi en regnskabsaflæggelse land for land blotlægger virksomhedens reelle tilstedeværelse i et givet land. Hvad kræver det? Modvilje mod at indføre gennemsigtige regnskaber land for land bunder i en bekymring for, at det vil underminere virksomhedernes konkurrencefordele, og en påstand om at det er svært, at få en sådan regnskabsaflæggelse til at virke, fordi det vil kræve en masse arbejde for de multinationale selskaber at finde de nødvendige data 11. Hvad angår virksomhedernes tab af konkurrencefordele, er det udelukkende et problem, hvis det kun er nogle få virksomheder, der aflægger regnskab land for land. Lige nu arbejdes der på at gøre regnskabsaflæggelse land for land i hvert fald for naturressource-industrien til en del af de globale standarder for regnskabsaflæggelse, og hvis der støttes op om dette arbejde så det lykkes, vil det give lige konkurrencevilkår. 4

5 Hvad angår påstanden om at det vil kræve en masse arbejde, at finde de nødvendige data forholder det sig sådan, at de multinationale selskaber allerede har de nødvendige oplysninger om deres aktiviteter til at aflægge regnskaber land for land. Selv hvis virksomhederne i dag organiserer deres koncernregnskaber på basis af varegrupper og ikke på basis af geografi - så foretager de alligevel en omsortering af disse oplysninger til landeniveau for at lave deres rapportering af beskatningen i det enkelte land 12. Dette skyldes netop, at multinationale virksomheder betaler skat i hvert enkelt land, de opererer i, på trods af at de bliver betragtet som en enhed, når de aflægger årsregnskab. Som det ser ud i dag er de, der får mest ud af at multinationale virksomheder laver ét samlet regnskab i stedet for at aflægge regnskab land for land, derfor korrupte regeringer og udvindingsvirksomheder, der ikke agter at betale en fair skat i de lande de udvinder naturressourcer. Den økonomiske fordel, der i dag er for multinationale virksomheder ved at unddrage sig den lovpligtige skattebetaling og flytte deres overskud til skattely, er derfor den største udfordring for at få ændret regnskabsstandarderne, så virksomhederne skal aflægge regnskab land for land. Hvor fremskredet er ændringen af regnskabsstandarderne? Arbejdet for at gøre det obligatorisk for virksomheder at aflægger regnskab land for land har indtil videre fulgt to parallelle internationale spor: 1) at få IASB til at ændre de internationale regnskabsstandarder til land for land rapportering, og 2) at gennemføre lovgivning, der kræver, at udvindingsvirksomheder aflægger regnskab land for land, hvis de er børsnoteret i EU, USA eller Hong Kong. 1) Land for land rapportering som del af IASB s internationale regnskabsstandarder I dag baserer EU og omkring 100 lande deres lovgivning om virksomheders regnskabsaflæggelse på IASB s standarder. Det vil derfor have stor betydning at få IASB til at introducere land for land rapportering som en del af de internationale regnskaber. IASB afviste i 2006 at introducere land for land rapporteringer for virksomheder 13, men i 2007 vedtog Europaparlamentet en resolution om regnskabsaflæggelse land for land for udvindingsvirksomheder og anbefalede i samme ombæring, at IASB udviklede standarder for land for land rapportering specifikt indenfor udvindingsindustrien 14. EU kommissionen har endnu ikke vedtaget resolutionen fra parlamentet, men parlamentets resolution var medvirkende til, at IASB nedsatte en arbejdsgruppe om naturressource-industrien. Arbejdsgruppen kommer i januar 2010 med et diskussionspapir, hvor forslaget om regnskabsaflæggelse land for land vil være inkluderet. Dette betyder at diskussionspapiret fra januar 2010 og et halv års tid frem vil være åbent for konsultation og kommentarer fra diverse interessegrupper, hvorefter det vil blive vedtaget, hvorvidt IASB vil introducere at udvindingsvirksomhederne skal aflægge regnskab land for land som en del af de internationale regnskabsstandarder. På trods af, at IASB ikke er en åben og demokratisk institution, er det vigtigt, at Danmark og andre lande, ikke mindst i EU, presser på, for at IASB vedtager, at virksomheder skal aflægge regnskab land for land. Det er EU, der helt og holdent selv har valgt at gøre IASB s regnskabsstandarder til lov, og derfor kan EU også påvirke fastlæggelsen af regnskabsstandarderne. 2) Lov om land for land rapportering for børsnoterede udvindingsvirksomheder USA følger ikke IASB s anbefalinger lige så tæt som EU, og IASB s regnskabsstandarder er således ikke gjort lovpligtige i USA, hvor der er et nyt lovforslag på vej, kaldet Energy Security through Transparency Act of Lovforslaget, der er fremsat på opfordring af Publish What You Pay koalitionen 16 og som forventes at blive vedtaget i løbet af 2010, vil gøre det lovpligtigt for udvindingsvirksomheder, der er børsnoteret på det amerikanske aktiemarked, at aflægge regnskab land for land. 5

6 Det betyder, at både de amerikanske og de udenlandske udvindingsvirksomheder, der er noteret på det amerikanske aktiemarked, bliver tvunget til at lave særskilte regnskaber for hvert enkelt land, de opererer i samt offentliggøre indtægter og skattebetalinger i hvert land. I 2004 godkendte Europaparlamentet en ændring af forpligtelserne i direktivet Transparency Obligations Directive, der generelt definerer minimummet for gennemsigtighed i virksomheder, som er opført på børser i EU's medlemsstater 17. Ændringerne af direktivet medfører, at medlemsstater bliver opfordret til at arbejde for, at de udvindingsvirksomheder, der er børsnoteret på europæiske aktiemarkeder, offentliggør deres betalinger til regeringer. Som direktivet er nu, indeholder det ikke noget specifikt krav om regnskabsaflæggelse land for land. Anbefalingerne til medlemsstaterne, hvad angår naturressource industrien, er ikke er skrevet ind i selve direktivet, men kun i forklaringen til direktivet, Udvindingsindustrien i Direktiv 2004/109/EF: I direktivet er udvindingsindustrien nævnt som følgende: "Hjemlandet bør tilskynde udstedere, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked, og hvis hovedaktivitet ligger i udvindingsindustrien, til at offentliggøre betalinger til regeringer i deres årsrapport. Hjemlandet bør også tilskynde til øget gennemsigtighed med hensyn til sådanne betalinger inden for den ramme, der er fastlagt i forskellige internationale finansielle fora." 38:0057:DA:PDF og derfor tjener de snarere som en opfordring til medlemsstaterne end som krav. Direktivet er til revision i 2010, og det giver mulighed for at få regnskabsaflæggelse land for land for udvindingsvirksomheder noteret på en europæisk børs gjort lovpligtig via direktivet. Det vil sikre, at udvindingsvirksomheder, der nu er børsnoteret i USA, ikke blot flygter til de europæiske børser, hvis lovforslaget Energy Security through Transparency Act of 2009 som forventet bliver vedtaget i USA. Af samme grund arbejdes der netop nu på, at lignende lovgivning om regnskabsaflæggelse land for land for udvindingsvirksomheder også bliver gennemført i eksempelvis Hong Kong. Anbefalinger Aflæggelse af regnskab land for land er en forholdsvis teknisk simpel mekanisme at indføre, der ikke desto mindre vil have stor indflydelse på muligheden for at skabe gennemsigtighed indenfor naturressource-industrien og derved skabe grundlag for, at fattige mennesker i udviklingslande får del i værdien af de ressourcer og værdier, der produceres i deres lande. IBIS peger derfor på en række konkrete skridt for at sikre gennemsigtige og hensigtsmæssige regnskabsstandarder. Land for land rapportering i de internationale regnskabsstandarder IASB bør introducere internationale standarder for regnskabsaflæggelse land for land for udvindingsindustrien og efterfølgende for alle typer virksomheder, således at man kan identificere overskud og skattebetalinger land for land samt eventuelle kunstige prisfastsættelser. EU må insistere på nye regnskabsstandarder fra IASB og ellers selv fastlægge relevante ekstra krav inde for EU. Den danske regering bør gennem EU arbejde aktivt for en ændring af IASB s regnskabsstandarder, ikke mindst i forbindelsen med den høringsproces af nye standarder for naturressource industrien, der finder sted fra januar

7 Revisionsselskaber, der sidder med i IASB og derfor har indflydelse på IASB s beslutninger, bør arbejde aktivt for, at IASB introducerer regnskabsaflæggelse land for land. De danske afdelinger i de fire store revisionsselskaber, PricewaterhouseCoopers, Ernst & Young, Deloitte, og KPMG, bør spille en aktiv rolle i dette. Danske investorer og virksomheder bør arbejde aktivt for at skabe mere gennemsigtighed i virksomhedernes regnskaber og gennem deres nationale og internationale organisationer støtte en ændring af IASB s regnskabsstandarder. Det spanske EU formandskab vil i foråret 2010 diskutere indsatser mod kapitalflugt, herunder at kræve regnskaber land for land, hvilket den danske regering bør støtte op om. Lovpligtig regnskabsaflæggelse land for land for udvindingsvirksomheder børsnoteret i EU Skattesvig og korruption er særligt slemt i udvindingsindustrien. Derfor bør der handles ekstra hurtigt i forhold til denne sektor. Ibis foreslår EU-regler, som pålægger alle udvindingsvirksomheder, der er børsnoteret i EU, at aflægge regnskaber for deres aktiviteter i hvert enkelt af de lande, hvor de opererer. Den danske regering bør gå i spidsen og arbejde aktivt for at aflæggelse af regnskab land for land for naturressource-industrien, der er noteret på europæiske børser, bliver gjort til et krav, når EU i 2010 reviderer direktivet fra 2004 om Transparency Obligations. Danske virksomheder kan gøre det frivilligt CSR At betale sin skat og at betale en retfærdig skatteprocent er en naturlig del af virksomhedernes samfundsansvar og CSR politik. På linje med sociale og miljømæssige hensyn skal virksomhederne tage et økonomisk hensyn og derved sikre sig, at deres virke er med til at underbygge en økonomisk bæredygtig udvikling i udviklingslandene. Global Compacts tiende princip om anti-korruption bør tolkes, så det også omfatter skatteunddragelse. Danske virksomheder, der har relation til naturressource-industrien, bør frivilligt aflægge regnskaber land for land og betale en fair skat i de lande, hvor ressourcerne udvindes. Danske investorer i naturressource-industrien bør sikre sig, at de udvindingsvirksomheder, som de investerer i, aflægger gennemskuelige regnskaber og betaler en fair skat. 7

8 Anneks 1: Eksempel på et gennemsigtigt regnskab Nedenstående er et tænkt eksempel, der illustrerer, hvordan et simpelt regnskab land for land vil se ud for en koncern. Eksisterende regnskabspraksis svarer til den yderste kolonne I alt koncernen, mens regnskabsaflæggelse land for land fremgår af de tre kolonner for de individuelle selskaber i landene. Eksempel på regnskabsaflæggelse land for land Mineselskabet a/s Rigt i alt land Skattely Uland Koncern $ mio. $ mio. $ mio. $ mio. Omsætning Uden for koncernen Inden for koncernen 80 Omsætning total Køb Uden for koncernen Inden for koncernen Køb total Ansatte Løn Antal Overskud før skat Skat Til betaling Udskudt Skat total Overskud efter skat Eksemplet fra Richard Murphy (2009): Country-by-country Reporting. Holding multilateral companies to account. Under de gældende regnskabsstandarder skal koncernen kun fremlægge det samlede koncernregnskab i yderste kolonne. Det betyder, at oplysningerne om selskabets aktiviteter i skattelyet og ulandet ikke er tilgængelige for hverken offentligheden eller skattemyndighederne. Således står skattemyndighederne i de enkelte lande uden bevismateriale til at be- eller af-kræfte en mistanke om skattesvig. Bemærk, at den interne handel i koncernen ikke fremgår i det samlede koncernregnskab. Det er kun handel uden for koncernen, der fremgår af den eksisterende regnskabspraksis, på trods af at 60 procent af den internationale handel foregår inden for multinationale selskaber. Regnskabsaflæggelsen land for land viser i eksemplet, at søsterselskabet i skattelyet kun handler med andre søsterselskaber og kun har meget få omkostninger til ansatte. I skattelyet har koncernen fx sine intellektuelle ophavsrettigheder, patenter, og et holdingselskab, der låner ud til søsterselskaberne, men det har ingen egentlig produktion og kun få ansatte advokater. Alligevel ligger størstedelen af koncernens overskud i skattelyet. Det er muligt, fordi søsterselskaberne køber rettigheder af selskabet i skattelyet. Således bliver størstedelen af koncernens overskud flyttet til skattelyet. 8

9 Slutnoter 1 WTO database 2008, tallene er for Daily Graphic, 2. juni Christian Aid (2008): Death and Taxes: The True Toll of Tax Didging Richard Murphy (2009): Country-by-country Reporting. Holding multilateral companies to account. s.12 7 Tax Justice Network 8 9 Se eksempel på regnskab i anneks En udførlig gennemgang af fordele for forskellige aktører findes i: Richard Murphy (2009): Country-by-country Reporting. Holding multilateral companies to account. 11 Richard Murphy (2009): Country-by-country Reporting. Holding multilateral companies to account. s Richard Murphy (2009): Country-by-country Reporting. Holding multilateral companies to account Link til Europaparlamentets resolution: pdf Publish What You Pay er en NGO kampagne, der arbejder på at få gennemsigtighed i udvindingsindustrien på linje med EITI, og udgør på denne måde NGO-delen i EITI initiativet. Der er i dag Publish What You pay kampagner i omkring 70 lande Yderligere information kontakt Lars Koch Demokrati og Politikmedarbejder Tlf: Mob:

10

Skat: En del af virksomheders samfundsansvar Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS

Skat: En del af virksomheders samfundsansvar Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS April 2011 IBIS Analyse Skat: En del af virksomheders samfundsansvar Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS En virksomhed kan ikke udøve en aggressiv skatteplanlægning, der reducerer skattebetalinger

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 2948 - Økofin Bilag 2 Offentligt 26. maj 2009 Supplement til samlenotat vedr. ECOFIN den 9. juni 2009 Dagsordenspunkt1b: Internationale regnskabsstandarder Resumé På ECOFIN den 9. juni

Læs mere

Sæt en stopper for skattely: Hvad kan Danmark og EU gøre? Høring om skattely, Folketinget 13. april 2016 Lars Koch, International Chef Oxfam IBIS

Sæt en stopper for skattely: Hvad kan Danmark og EU gøre? Høring om skattely, Folketinget 13. april 2016 Lars Koch, International Chef Oxfam IBIS Sæt en stopper for skattely: Hvad kan Danmark og EU gøre? Høring om skattely, Folketinget 13. april 2016 Lars Koch, International Chef Oxfam IBIS Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 170 Offentligt

Læs mere

IBIS Analyse Juni 2013 Lars Koch & Julie Halding

IBIS Analyse Juni 2013 Lars Koch & Julie Halding En ny model for skat på selskaber til gavn for udviklingslande. OECD rapport anerkender, at systemet for skat på selskaber er forældet og brudt sammen. I februar 2013 offentliggjorde Organisationen for

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 .. EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 2010/2102(INI) 06.10.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 Sirpa Pietikäinen (PE448.751v01-00) Skat og udvikling - samarbejde med udviklingslandene om god

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 14. april 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 14. april 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 14. april 2016 (OR. en) 7949/16 ADD 2 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 12. april 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: DRS 6 COMPET 156 ECOFIN 289 FISC 53 CODEC 461

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til forordning om ændring af forordning (EU) nr. 258/2014 om oprettelse

Læs mere

Skattely og skattefusk - Hvad kan EU gøre?

Skattely og skattefusk - Hvad kan EU gøre? Skattely og skattefusk - Hvad kan EU gøre? DEO, 4. september 2013 Lars Koch IBIS 1 Hvad er problemet? EU 7.500 milliard kroner mister EU årligt i tabte skatteindtægter $21-31 trillion gemt i skattely =

Læs mere

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely?

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Den nye danske udviklingsstrategi lægger sig med fokusområdet

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

CSR & Tax Transparency Revisordøgnet Ann-Charlotte Beierholm, PwC Erhvervs Ph.d.-studerende. Revision. Skat. Rådgivning.

CSR & Tax Transparency Revisordøgnet Ann-Charlotte Beierholm, PwC Erhvervs Ph.d.-studerende. Revision. Skat. Rådgivning. Revisordøgnet 2012 Ann-Charlotte Beierholm, Erhvervs Ph.d.-studerende Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Hvorfor er det relevant at tale om Tax Transparency? Nuværende og kommende krav til skatterapportering

Læs mere

Samråd i SAU den 28. april 2016 Spørgsmål Å-Ø stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S) og Peter Hummelgaard Thomsen (S).

Samråd i SAU den 28. april 2016 Spørgsmål Å-Ø stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S) og Peter Hummelgaard Thomsen (S). Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 427 Offentligt [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 21. april 2016 Samråd i SAU den 28. april 2016 Spørgsmål Å-Ø stillet efter ønske fra Jesper Petersen

Læs mere

Talepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016

Talepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016 Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt Talepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016 5. februar 2016 F5 Jeg vil først orientere udvalget om de centrale skattesager

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0207 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0207 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0207 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0452 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat 2. september 2016 J.nr. 16-0830820 Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Proces og Administration ABL Forslag

Læs mere

Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 5. maj 2009

Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 5. maj 2009 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 296 Offentligt 28. april 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 5. maj 2009 1. Økonomisk og finansiel situation - Udveksling af synspunkter 2. Kvalitet

Læs mere

Skatteudvalget (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt

Skatteudvalget (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt 24. september 2015 Samlet kommenteret dagsorden vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 6. oktober 2015 1) Automatisk udveksling af information

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget og Skatteudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 26. maj 2015 Skatteunddragelse

Læs mere

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del Bilag 271 Offentligt Notat J.nr. 13-0189237 Den 8. juli 2013 Proces og Administration Mhh GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europa-Kommissionens forslag

Læs mere

Offentligt tilgængelig land for landrapportering

Offentligt tilgængelig land for landrapportering Offentligt tilgængelig land for landrapportering Endnu mere gennemsigtighed om selskabers skattebetalinger på vej. August 2017 Artikel skrevet af Søren Dalby Seneste nyt om offentliggørelse af land for

Læs mere

(FISCUS) (KOM(2011)706).

(FISCUS) (KOM(2011)706). Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0706 Bilag 1 Offentligt Notat 9. januar 2012 J.nr. 2011-221-0039 Grund- og nærhedsnotat om Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af et handlings-program

Læs mere

Europa Kommissionens høring om anvendelse af SME-standarden i EU

Europa Kommissionens høring om anvendelse af SME-standarden i EU Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 283 Offentligt 3. marts 2010 /lje,jcn Sag Europa Kommissionens høring om anvendelse af SME-standarden i EU Indledning Europa Kommissionen har i november 2009 udsendt

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00

Læs mere

Fokus Ændringer til transparensdirektivet vedtaget

Fokus Ændringer til transparensdirektivet vedtaget Kapitalmarked og finansielle virksomheder 7. november 2013 Fokus Ændringer til transparensdirektivet vedtaget I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på det netop vedtagne ændringsdirektiv (klik på link) til

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside mv.

Offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside mv. I det følgende gengives med tilladelse fra Revision & Regnskabsvæsen indholdet af en artikel, som er offentliggjort i Revision & Regnskabsvæsen nr. 9, 2009, s. 31 ff. Af chefkonsulent Grethe Krogh Jensen,

Læs mere

Kampen mod den Globale Ulighed

Kampen mod den Globale Ulighed Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5/VI/2008 K(2008) 2274 endelig KOMMISSIONENS HENSTILLING af 5/VI/2008 om begrænsning af lovpligtige revisorers og revisionsfirmaers civilretlige

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2009/2150(INI) 2.2.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 María Muñiz De Urquiza (PE431.180v01-00) om den økonomiske og finansielle krises følger for udviklingslandene

Læs mere

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V.

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V. Erhvervsstyrelsen carsor@erst.dk miasim@erst.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 M O B I L + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 C P H

Læs mere

SUPPLERENDE GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

SUPPLERENDE GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0348 Bilag 2 Offentligt Notat J.nr. 13-0189237 Den 7. januar 2013 Proces og Administration ABL SUPPLERENDE GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europa-Kommissionens

Læs mere

ESMAs fokusområder 2014

ESMAs fokusområder 2014 ESMAs fokusområder 2014 Det europæiske værdipapirtilsyn (ESMA) har udsendt en meddelelse (Public Statement), hvori der er redegjort for fokusområderne for de europæiske tilsynsmyndigheders regnskabskontrol

Læs mere

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar DS/16/157 Den 23. november 2016 Politik for samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Regelgrundlag... 3 3 Målsætning... 4 4 Fokusområder... 4 4.1 Miljø- og klimahensyn... 4 4.2 Medarbejdere...

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

OLIE OG GAS PRODUKTION I USA

OLIE OG GAS PRODUKTION I USA OLIE OG GAS PRODUKTION I USA OLIE OG GAS PRODUKTION I USA DELTAG SOM PARTNER I ATTRAKTIVE OLIE- OG DELTAG GAS PROJEKTER SOM PARTNER I ATTRAKTIVE I USA OLIE- OG GAS PROJEKTER I USA Investeringsselskabet

Læs mere

I medfør af 11 c i konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 375 af 27. maj 2008, fastsættes:

I medfør af 11 c i konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 375 af 27. maj 2008, fastsættes: BEK nr 590 af 20/06/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Konkurrencestyrelsen, j.nr. 4/0304-8800-0001 Senere

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Referat 7. rådsmøde, den 28. april 2014 Kl. 13.00-16.30

Referat 7. rådsmøde, den 28. april 2014 Kl. 13.00-16.30 Referat 7. rådsmøde, den 28. april 2014 Kl. 13.00-16.30 25. juni2014 Sted: Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinje Allé 17, 2100 København Ø 1. Siden sidst v/ formanden Lise Kingo bød velkommen

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 L 117 endeligt svar på spørgsmål 34 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 L 117 endeligt svar på spørgsmål 34 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 L 117 endeligt svar på spørgsmål 34 Offentligt Bilag ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN Udkast til et eventuelt ændringsforslag om opdeling af lovforslaget: Æ n d

Læs mere

Fremsat den 31. marts 2004 af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Fremsat den 31. marts 2004 af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) L 214 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) med

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

POLITIKUDSPIL: EU FORREST I KAMPEN MOD SKATTEFUSK

POLITIKUDSPIL: EU FORREST I KAMPEN MOD SKATTEFUSK POLITIKUDSPIL: EU FORREST I KAMPEN MOD SKATTEFUSK EU FORREST I KAMPEN MOD SKATTEFUSK Skatteunddragelse og skatteplanlægning er ikke et nyt problem, men med den globale økonomi og den teknologiske udvikling

Læs mere

Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven)

Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. modernisering@eogs.dk Holte, den 8. januar 2009 Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Principielt Dansk

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 1. februar 2016 Kommissionens nye skattepakke og aktuelle

Læs mere

SELSKABSRET RETSGRUNDLAG MÅL

SELSKABSRET RETSGRUNDLAG MÅL SELSKABSRET Selv om der ikke findes en kodificeret europæisk selskabsret som sådan, er der gennem EU-lovgivning indført minimumsstandarder, der gælder for alle selskaber i hele Den Europæiske Union. To

Læs mere

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009.

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009. Komitéen for god Selskabsledelse Sekretariatet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. Sendt til: cg-komite@eogs.dk København, den 4. februar 2010 Udkast til reviderede Anbefalinger

Læs mere

14949/14 la/la/ikn 1 DG G 2B

14949/14 la/la/ikn 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 31. oktober 2014 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2013/0045 (CNS) 14949/14 FISC 181 ECOFIN 1001 RAPPORT fra: til: formandskabet Rådet Tidl. dok. nr.: 14576/14

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse nr. 226 af 15. marts 2007 om udstederes oplysningsforpligtelser

Vejledning til bekendtgørelse nr. 226 af 15. marts 2007 om udstederes oplysningsforpligtelser Vejledning til bekendtgørelse nr. 226 af 15. marts 2007 om udstederes oplysningsforpligtelser 1. Indledning Finanstilsynet har med hjemmel i 27, stk. 7, 30 og 93, stk. 3 og 5, i lov om værdipapirhandel

Læs mere

* UDKAST TIL BETÆNKNING

* UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Økonomi- og Valutaudvalget 2015/0285(NLE) 2.2.2016 * UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Rådets afgørelse om om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af ændringsprotokollen

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Note om forstærket samarbejde vedrørende

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU) 2015/534 af 17. marts 2015 om indberetning af finansielle oplysninger i tilsynsøjemed (ECB/2015/13)

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU) 2015/534 af 17. marts 2015 om indberetning af finansielle oplysninger i tilsynsøjemed (ECB/2015/13) 31.3.2015 DA L 86/13 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU) 2015/534 af 17. marts 2015 om indberetning af finansielle oplysninger i tilsynsøjemed (ECB/2015/13) STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten December 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 17.2.2012 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og miljømæssige konsekvenser af minedrift i AVSlandene Udvalget om

Læs mere

København, september 2015. Notat: Selskaber med begrænset hæftelse. Notatet indeholder blandt andet følgende konklusioner:

København, september 2015. Notat: Selskaber med begrænset hæftelse. Notatet indeholder blandt andet følgende konklusioner: København, september 2015 Notat: Selskaber med begrænset hæftelse Notatet indeholder blandt andet følgende konklusioner: Antallet af anpartsselskaber er steget fra ca. 77.700 selskaber i 2001 til ca. 199.500

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om etablering af selskab i U.S.A.

Velkommen til informationsmøde om etablering af selskab i U.S.A. Velkommen til informationsmøde om etablering af selskab i U.S.A. 1 Dagsorden Indledning og baggrund Hvorfor et amerikansk selskab Skatteforhold U.S.A. Dokumenter til etablering af U.S. Corporation Omkostninger

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

FRA RÅ TIL SLEBNE DIAMANTER

FRA RÅ TIL SLEBNE DIAMANTER FRA RÅ TIL SLEBNE DIAMANTER Et projekt, der vil forvandle unge fra fattige mineområder i Sierra Leone til stærke aktører, der kan gå forrest i kampen mod udnyttelse og sikre, at en retfærdig andel af udbyttet

Læs mere

BEK nr 559 af 01/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september (Delårsrapportbekendtgørelsen)

BEK nr 559 af 01/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september (Delårsrapportbekendtgørelsen) BEK nr 559 af 01/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2016-1425 Senere ændringer

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

For: Mellemfolkeligt Samvirke 10-12-2014 Side 1 af 17. Stikprøve: Antal respondenter: Dataindsamlingsperiode: Vægtning: Om læsning af tabellerne:

For: Mellemfolkeligt Samvirke 10-12-2014 Side 1 af 17. Stikprøve: Antal respondenter: Dataindsamlingsperiode: Vægtning: Om læsning af tabellerne: For: Mellemfolkeligt Samvirke 10-12-2014 Side 1 af 17 Stikprøve: Udtrukket blandt 16+ årige i DK Panelet Stikprøven er udtrukket tilfældig stratificeret på køn, alder og geografi (region), så den afspejler

Læs mere

* BETÆNKNING. DA Forenet i mangfoldighed DA. Europa-Parlamentet A8-0025/

* BETÆNKNING. DA Forenet i mangfoldighed DA. Europa-Parlamentet A8-0025/ Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument A8-0025/2016 4.2.2016 * BETÆNKNING om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af ændringsprotokollen til aftalen mellem Det Europæiske

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 18.3.2011 2011/0014(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetudvalget til Økonomi- og Valutaudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Den

Læs mere

En corporate governance-ramme for europæiske virksomheder

En corporate governance-ramme for europæiske virksomheder P7_TA(2012)0118 En corporate governance-ramme for europæiske virksomheder Europa-Parlamentets beslutning af 29. marts 2012 om en corporate governance-ramme for europæiske virksomheder (2011/2181(INI))

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

* BETÆNKNING. DA Forenet i mangfoldighed DA. Europa-Parlamentet A8-0206/

* BETÆNKNING. DA Forenet i mangfoldighed DA. Europa-Parlamentet A8-0206/ Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument A8-0206/2016 16.6.2016 * BETÆNKNING om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af ændringsprotokollen til aftalen mellem Det Europæiske

Læs mere

EU-SKATTEPAKKE TÆT PÅ VEDTAGELSE

EU-SKATTEPAKKE TÆT PÅ VEDTAGELSE 16. februar 2006 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: EU-SKATTEPAKKE TÆT PÅ VEDTAGELSE Skattepakken, der ifølge en tidligere EU-beslutning skal vedtages samlet, omfatter tre bestanddele:

Læs mere

MiFID II og MiFIR. 1 Formål

MiFID II og MiFIR. 1 Formål MiFID II og MiFIR DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EU- ROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF SAMT FORORDNING OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER 1 Formål

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0337 (CNS) 13730/16 ADD 3 FISC 170 IA 99 FORSLAG fra: modtaget: 26. oktober 2016 til: Komm. dok. nr.:

Læs mere

Status og erfaringer med CSR-rapportering

Status og erfaringer med CSR-rapportering Status og erfaringer med CSR-rapportering - hvad er effekten af lovkravet? Mette Andersen Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Agenda Kort om Center for Samfundsansvar (CenSa) Regeringens

Læs mere

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige 18. april, 2011 DI s høringssvar til Grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige Mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige (KOM(2011) 15 endelig) Evaluering gennemføres frem mod

Læs mere

Nøgletallet Arbejdsgruppen er blevet enige om beregning af et ÅOP - lignende nøgletal.

Nøgletallet Arbejdsgruppen er blevet enige om beregning af et ÅOP - lignende nøgletal. Finanstilsynet 21. juni 2007 FOIN/FORM J.nr.5460-0002 aba Rapport om indførelse af et ÅOP lignende nøgletal for investeringsforeninger. Men baggrund i anbefaling i Konkurrenceredegørelsen fra 2006 om at

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

Generalforsamling 2007. Investeringsforeningen Nordea Invest Special

Generalforsamling 2007. Investeringsforeningen Nordea Invest Special Generalforsamling 2007 Investeringsforeningen Nordea Invest Special Dagsorden for den ordinære generalforsamling i Investeringsforeningen Nordea Invest Special Torsdag den 29. marts 2007 kl. 10.00 i DGI-byen,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

29.12.2004 Den Europæiske Unions Tidende L 385/55 KOMMISSIONEN

29.12.2004 Den Europæiske Unions Tidende L 385/55 KOMMISSIONEN 29.12.2004 Den Europæiske Unions Tidende L 385/55 KOMMISSIONEN KOMMISSIONENS HENSTILLING af 14. december 2004 om fremme af en passende ordning for aflønning af medlemmer af ledelsen i børsnoterede selskaber

Læs mere

Kapitalflugt. Handel, udvikling og skat. produceret af skattegruppen i Ibis Aarhus 2013

Kapitalflugt. Handel, udvikling og skat. produceret af skattegruppen i Ibis Aarhus 2013 Handel, udvikling og skat Kapitalflugt Indledende om IBIS 2 Kapitalflugt 2 Indledende 2 Hvad er kapitalflugt? 3 Hvordan foregår kapitalflugt? 4 Skattely - hvad er det? Og hvad er deres rolle i kapitalflugt?

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium 18. juni 2015 BILAG 1 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen

Læs mere

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø 7. oktober 2009 Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Påbud om offentliggørelse af oplysninger som følge af Det Finansielle

Læs mere

L 120/20 Den Europæiske Unions Tidende HENSTILLINGER KOMMISSIONEN

L 120/20 Den Europæiske Unions Tidende HENSTILLINGER KOMMISSIONEN L 120/20 Den Europæiske Unions Tidende 7.5.2008 HENSTILLINGER KOMMISSIONEN KOMMISSIONENS HENSTILLING af 6. maj 2008 om ekstern kvalitetssikring i forbindelse med lovpligtige revisorer og revisionsfirmaer,

Læs mere

Afrapportering fra den tværministerielle task force mod skattely - resumé

Afrapportering fra den tværministerielle task force mod skattely - resumé Afrapportering fra den tværministerielle task force mod skattely - resumé Rapport - resumé 6. november 2014 Afrapportering fra den tværministerielle task force mod skattely - resumé Indhold 2 Indhold Resumé...

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.2.2015 COM(2014) 720 final 2014/0342 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om ophævelse af Rådets beslutning 77/706/EØF om en målsætning på fællesskabsplan for nedsættelse

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Til 1

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Til 1 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 L 175 Bilag 6 Offentligt Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Af erhvervs- og vækstministeren

Læs mere

EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU

EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU 18. november 2005/AV Af Anita Vium Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU Kommissionen iværksatte sidste år et ambitiøst udvalgsarbejde, der skal munde ud i

Læs mere

af mellemstore virksomheder Hvad er værdien af din virksomhed?

af mellemstore virksomheder Hvad er værdien af din virksomhed? Hvad tilbyder vi? Processen Hvilke informationer får du? Eksempel på værdiansættelse Værdiansættelse af mellemstore virksomheder SWOT-analyse Indtjeningsmultipler Kontantværdi Følsomhedsananlyse Fortrolighed

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 2. februar 2012 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen for

Læs mere

Forslag til RÅDETS DIREKTIV

Forslag til RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.12.2015 COM(2015) 646 final 2015/0296 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår varigheden

Læs mere

IBIS Analyse Zambia Maj 2010

IBIS Analyse Zambia Maj 2010 IBIS Analyse IBIS Analyse Zambia Maj 2010 Resumé Zambia er en af verdens førende kobbereksportører. Men kobberindustrien bidrager kun meget lidt til at finansiere uddannelse, sundhed og udvikling i Zambia.

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere