demokrati Opgaver på

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "demokrati Opgaver på www.undervisningsavisen.dk"

Transkript

1 En undervisningsavis fra og 2005 demokrati Elever vil ha indflydelse Stemmer fra gaden Medier og magt Det nye danmarkskort EU - muligheder og begrænsninger Demokrati i andre lande Opgaver på

2 2? Hvis du var statsminister for en dag, hvad ville du så ændre Flere Tekst og billeder til voxpoppen er produceret af elever fra Lyngby Medieskole Demokrati - en undervisningsavis fra og Indhold 1. udgave, 1. oplag by Dagbladet Politiken og Gyldendalske Boghandel. Nordisk Forlag A/S, Copenhagen. Kopiering fra denne udgivelse må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. ISBN Pris Klassesæt (30 stk.): 450 kr. Prisen er uden moms og forsendelse Tryk Politikens Trykkeri Udgivere Dagbladet Politiken, Rådhuspladsen 37, 1785 København V. Gyldendal, Klareboderne 3, 1001 København K. Hjemmeside med undervisningsmateriale mm. Redaktør Maja Plesner Layout Per Bülow Grafik Jens Herskind Forsidefoto Jens Dresling. Billedet er taget i marts 2002, da aktivister fra Globale Rødder overfaldt statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller med rød maling, netop som regeringen havde besluttet at sende danske soldater til Irak. Webredaktør Troels Rydahl I redaktionen Bo Maltesen, Anders Jerichow, Kim Møller Hansen og Troels Rydahl. Eksterne faglige konsulenter Jens Aage Poulsen & Lola Nielsen. D E M O K R A T I penge til politiet Mikkel Søbye, 16 år»bil- og benzinpriserne skulle sænkes. Det er jo meget dyrt. Så er der til gengæld en masse andre ting, jeg ville give penge til, f.eks. politiet, så de kan få flere midler til at bekæmpe kriminaliteten. Og flere midler til uddannelse især medieuddannelserne, for det er fremtiden, tror jeg. Så ville jeg på en eller anden måde gøre noget for, at it-branchens niveau ville stige, blive mere avanceret og bedre kendt i internationale sammenhænge«. Side 3 Politikerne skal ikke bestemme det hele Katrine Dransfeldt Christensen vil have indflydelse på sin skolegang. Derfor er hun elevrådsformand. Side 4 Eleverne besatte skolen Mere magt til elever betaler sig Side 5 Karrieren begyndte i Operation Dagsværk Enhedslistens Rune Lund har været politisk aktiv siden gymnasiet. Side 6-7 Fire unge politikere fortæller om livet på Christiansborg og Københavns Rådhus Side 8 Vejen til demokrati Demokratiets historie Side 9 To stemmer fra gaden Bo Alsted og Allan Frederiksen er hjemløse og føler ikke altid, at de er lige så meget værd som andre. Men som danskere får de alligevel lov til at være med til at bestemme, og det er vigtigt at værne om, mener de. Side Lobbyisme Organisationer, virksomheder og privatpersoner forsøger hele tiden at påvirke politikerne i en bestemt retning. Det kaldes lobbyisme og hører med til et demokrati. Side 12 Gratis nyheder kan true demokratiet Side 13 Medierne har for meget magt Pressen er ikke den 4. statsmagt Side Strukturreform - det nye danmarkskort Den 1. januar 2007 er der kun 98 kommuner tilbage i Danmark - og kun fem regioner i stedet for 14 amter. Hvad kommer det til at betyde? To politikere giver et bud. Side 16 Borgmesteren er rykket ned på bageste række Han var kun 25, da han blev borgmester i Randers. Nu siger Michael Aastrup Jensen farvel til kommunalpolitik og goddag til Folketinget. Side EU - masser af mulighederne eller en politisk overmagt? Side Verdens muslimer er mindst frie Side Demokratiet har mange ansigter Demokrati betyder, at folket har magten - men der er alligevel stor forskel på verdens demokratier

3 D E M O K R A T I 3 Demokrati i skolen Mange ting, der vedrører din skole, bestemmes af folkeskoleloven og kommunen. Men på hver enkelt skole kan elever, ansatte og forældre bestemme en række ting, der har betydning for skolens hverdag. INDFLYDELSE -»Elever, der brokker sig, men samtidig ikke gør noget som helst for at ændre det, de er utilfredse med. Dem har jeg det svært med«, siger Kathrine Dransfeldt Christensen, der vil have indflydelse på sin skolegang. Foto: Rasmus Baaner»Politikerne skal ikke bestemme det hele«katrine Dransfeldt Christensen vil have indflydelse på sin skolegang. Derfor har hun det seneste år været elevrådsformand på Nordre Skole i Bramming. Af Rebecca Vang Der er én bestemt type opførsel, der kan få 15- årige Kathrine Dransfeldt Christensen til at se rødt:»elever, der brokker sig, men samtidig ikke gør noget som helst for at ændre det, de er utilfredse med. Dem har jeg det svært med. Jeg vil have indflydelse på, hvordan min skolegang skal være. Det skal folkene på Christiansborg ikke bestemme alene«, siger Kathrine Dransfeldt Christensen. Derfor har hun de seneste fem år været med i elevrådet på Nordre Skole i Bramming ved Esbjerg. Det seneste år som formand.»det var helt naturligt for mig at blive formand, og det var også helt naturligt for de andre i elevrådet. De er vant til, at jeg arbejder hårdt for elevernes sag«, siger Kathrine, der nogle dage kan bruge flere timer på elevrådsarbejdet. Kedeligt Til hendes store irritation er det bare langtfra alle elever på Nordre Skole, der værdsætter elevrådets arbejde eller gider være en del af det.»de fleste synes, det er kedeligt at lave elevrådsarbejde, og at vi, der gider, er nogle nørder. Sådan hænger det bare ikke sammen. Vi har det faktisk sjovt og lærer en masse«, siger Kathrine og understreger, at hun via elevrådet f.eks. er blevet meget bedre til at lytte til andre.»også selv om jeg synes, de andre nogle gange er nogle båtnakker, bliver vi nødt til at samarbejde. Det er jo den eneste måde, vi får noget gennemført«, siger hun og understreger, at elevrådet på Bramming Skole altså har noget at skulle have sagt.»selvfølgelig kan vi ikke bestemme alt, men hvis der er småting, der irriterer os, kan vi gøre noget ved det«, siger Kathrine Dransfeldt Christensen. Efter sommerferien begynder hun i 9. klasse. Og hun håber at blive genvalgt som formand, så hun kan fortsætte på posten.»jeg lærer så meget om demokrati og politik. Og om mig selv«, lyder begrundelsen. Elevrådet Elevrådet er for mange det første rigtige møde med demokratiet. Det er ofte her, man første gang finder ud af, hvad det vil sige at blive valgt til noget og at stemme om noget. Gennem elevrådet kan du være med til at bestemme ting, der har betydning for dig og dine klassekammerater, i stedet for at beslutningerne bliver taget hen over hovedet på jer. Elevrådet må beskæftige sig med spørgsmål, der har betydning for alle elever på skolen. Lige fra udbuddet af valgfag til toiletforholdene, oprettelse af en frugtbod eller planlægning af et arrangement. En vigtig opgave for elevrådet er også spørgsmål omkring sundhed og sikkerhed i undervisningen. Hvis for eksempel stolene er elendige at sidde på, udluftningen ikke fungerer, eller hvis lokalerne er for små, skal elevrådet gå til ledelsen og sørge for, at man finder en løsning i fællesskab. Skolebestyrelsen Hver skole har en skolebestyrelse, som træffer vigtige og især overordnede beslutninger om skoledagens længde, skolens ordensregler og godkender skolens budget mm. Skolebestyrelsen består af fem eller syv repræsentanter for forældrene, to medarbejderrepræsentanter og to elevrepræsentanter. Desuden er skolens leder og lederens stedfortræder sekretærer for skolebestyrelsen. De deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Skolelederen Skolelederen er den administrative og pædagogiske leder af skolen og skal samarbejde med lærerne og de øvrige ansatte om skolens daglige virksomhed. Skolelederen har også ansvaret for, at elevrådet fungerer og inddrages i spørgsmål, som vedrører elevernes sikkerhed og sundhed.

4 4 D E M O K R A T I Bedre faciliteter i skolerne Charlotte Frederikke Moltke, 15 år»jeg har egentlig aldrig tænkt over det. Men hvis jeg skal forestille mig at være en rigtig diktator og kunne gøre præcis, som jeg ville have det, så ville jeg sørge for, at skolerne fik bedre faciliteter og bedre lærere. Det er nederen, når eleverne bare skider på lærerne. Nu bliver der jo snakket en del om, at danske børn er for fede. Så skulle man lave nogle cafeteriaer i stedet for McDonald s, hvor der er god, billig og sund mad. Samtidig kan vi få de der koner, der bare går derhjemme og laver ingenting, i arbejde. Og når nu folk synes, at børn er for fede, burde vi ikke få så mange lektier for, så vi ikke har tid til at gå til sport og sådan noget«. Eleverne besatte skolen Mikkel Jørgensen er bidt af elevrådsarbejde. Så bidt, at han sidste år arrangerede en besættelse af sin skole for at protestere mod regeringens nedskæringer på uddannelsesområdet. Af Rebecca Vang En torsdag morgen i oktober sidste år hang der sorte skraldesække for vinduerne på Den Classenske Legatskole i København. Samtidig var lærerværelset, gymnastiksalen og et par klasselokaler fuldstændig umulige at komme ind i. For eleverne havde besat skolen i protest mod regeringens nedskæringer på uddannelsesområdet. Bannerfører for aktionen var skolens elevrådsformand, 15-årige Mikkel Jørgensen. Mens godt 200 elever fra 7., 8. og 9. klasse boykottede skolegangen, omdannede han sammen med resten af elevrådet skolens gymnastiksal til førerbunker. Her fortalte de om regeringens spareplaner på uddannelsesområdet og arrangerede på den måde alternativ undervisning af demonstranterne.»vi holdt med vilje de yngste elever udenfor, for de kunne endnu ikke forholde sig til sagen. I stedet opfordrede vi de ældste elever til at kæmpe med os og holde ud indtil om tirsdagen, hvor vi skulle deltage i en kæmpe landsdækkende demonstration mod regeringens besparelser«, siger Mikkel Jørgensen. Kamp om at komme i elevrådet I løbet af protesten var Den Classenske Legatskole blevet base for de københavnske skoler, der hoppede med på demo-vognen. Der blev malet bannere og udviklet workshops.»demonstrationen fik aktivitetsniveauet til at eksplodere. Pludselig fandt eleverne ud af, at politik ikke bare er kedelige debatter på DK4. Nu havde de en sag, de kunne forholde sig til og gerne ville deltage i. De fandt ud af, at elevrådsarbejde er andet end at drikke sodavand og diskutere farven på skolens toiletpapir«, siger Mikkel Jørgensen. Besættelsen ændrede ikke på regeringens planer om nedskæringer i folkeskolen. Men den har betydet, at elevernes aktivitetsniveau på skolen i dag er højere end nogensinde før.»det er, som om eleverne og elevrådet er blevet mere aktive, efter at de har set, at det rent faktisk kan føre til noget, når man gør opmærksom på sig selv. Nu er der nærmest kamp om at komme i elevrådet«, siger Mikkel Jørgensen. BESÆTTER -»Elevrådsarbejde er andet end at drikke sodavand og diskutere farven på skolens toiletpapir«, mener Mikkel Jørgensen. Foto: Anders Birch AKTION elever diskuterer krav til fremtidens uddannelse i KB Hallen på Frederiksberg i sep Foto: Camilla Stephan Mere magt til elever betaler sig Af Anne M. Sørensen Kun få skoleelever kan se sig selv som aktive i partipolitik, når de bliver voksne, og de regner heller ikke med, at de skal skrive hverken læserbreve eller gå ud og demonstrere for fælles anliggender i samfundet. Til gengæld agter det store flertal at stemme til folketingsvalg, og eleverne har også mod på at kæmpe for deres egne rettigheder. Sådan lyder konklusionen på en stor undersøgelse om skolen som et sted, hvor man lærer om demokrati. I undersøgelsen er danske skoleelever fra omkring 250 klasser blevet spurgt om deres forhold til demokrati og deltagelse i samfundslivet. Eleverne er fordelt på 90 skoler og spænder fra 4. til 9. klassetrin. Eleverne er bl.a. blevet spurgt, hvad de forventer af sig selv som 30-årige, og her siger 82 procent, at de helt bestemt eller nok vil stemme ved folketingsvalg. Derimod siger kun tre procent, at de vil være medlemmer af et politisk parti, mens otte procent nok vil være det. Undersøgelsen viser også, at elever, der har deltaget i elevrådsarbejde, er mere tilbøjelige til at se sig selv som politisk aktive som voksne. Desværre er der generelt ikke megen respekt for elevrådet blandt eleverne, og respekten bliver oven i købet mindre med årene. I 4. klasse siger 42 procent, at elevråd har betydning. I 9. klasse er det tal faldet til 24 procent. Faktisk er det kun tre procent i

5 D E M O K R A T I 5 Send pengene til Afrika Alexander Strarup Sørensen, 14 år»alle vores penge skulle sendes til Afrika, men vi skulle beholde lidt til de hjemløse. Og så synes jeg, at der skulle tones lidt ned på fokusen på kongehuset«. Karrieren begyndte i Operation Dagsværk Enhedslistens Rune Lund er et af mange folketingsmedlemmer, der fik smag for politik allerede i skoletiden. Af Henrik Kaufholz Rune Lunds politiske karriere begyndte på Vestre Borgerdyd Gymnasium i København, hvor han var formand for elevrådet og den lokale Operation Dagsværk-gruppe.»Helt nøjagtigt var det Operation Dagsværk, der satte mig i gang«, siger den 28-årige politiker, der 8. februar blev valgt til Folketinget for Enhedslisten.»Jeg ville gøre noget. Simpelthen. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor mennesker i den tredje verden skulle dø af sult, mens vi heroppe i Nordeuropa levede i luksus. Så jeg gik først og fremmest ind i elevrådsarbejdet for at være med i Operation Dagsværk«. Rune Lund er nysproglig student fra 1995 og mødte i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) flere, der siden er blevet politikere. Havde du selv politiske ambitioner allerede dengang?»slet ikke. Jeg ville bare redde verden og så Operation Dagsværk som en måde at gøre det på. Derimod interesserede jeg mig ikke så meget for mange af de andre ting, elevrådet skulle tage sig af. Om vi skulle have sodavandsautomater for eksempel. Men det var fedt at ENGAGEMENT.»Hvis man går ind i politik for at lave karriere, så synes jeg, man har misforstået, hvad politik handler om«, siger Rune Lund. Foto: Linda Johansen være med i kampagner mod nedskæringer med folk fra hele landet«. Ikke nok at snakke Er elevrådet et godt sted at starte for en politiker?»helt bestemt. Men det kunne også have været en boldklub eller en spejdertrop. Det drejer sig om at arbejde for en fælles sag, at lære at træffe beslutninger i fællesskab, at acceptere andres synspunkter og om at lære at organisere. Det er ikke nok at kunne snakke, man skal også kunne sætte ting i sving«. Er det typisk, at elevrådsrepræsentanter fortsætter i politik?»det tror jeg ikke, man kan sige. Men de fleste, der har siddet i elevråd, er aktive. Man går jo ind i elevrådsarbejde, fordi man har lyst til at engagere sig. Den lyst forsvinder ikke, bare fordi man går ud af skolen. Har du nogle gode råd til unge, der vil være politikere?»de skal kun gå ind i politik, hvis de synes, det er sjovt. Hvis man går ind i politik for at gøre karriere, så synes jeg, man har misforstået, hvad politik handler om«. Du var ikke færdig med dit studium, da du blev valgt. Skal man studere færdig først?»næ, det synes jeg ikke. Men et universitetsstudium og politik er to vidt forskellige verdener, som det er svært at kombinere. I politik skal man kunne udtrykke sig kort og klart, så folk kan forstå det. Gå lige til konklusionen. På universitetet skal man redegøre for alle præmisserne og helst gøre det langt og grundigt. Men heldigvis fik jeg da afleveret mit speciale lige før sommerferien. Så nu mangler jeg kun en lillebitte eksamen, og så er jeg færdig«. Elever organiserer sig Folkeskolernes elevråd fungerer dårligt og har for ringe indflydelse. Det er skidt for elevernes træning i at blive bevidste, demokratiske borgere, konkluderer en undersøgelse. den aldersklasse, der mener, at elevråd har stor betydning.»det er slet ikke godt nok«, mener professor, dr.phil. Bo Jacobsen fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF). Han tror, at den manglende interesse skyldes, at elevråd generelt har for ringe indflydelse, fordi eleverne ikke får lov at bestemme, når det gælder de større spørgsmål.»et af de få steder, man kan træne eleverne, er elevrådet, og det fungerer dårligt. Det er betænkeligt«, siger han og opfordrer til, at rådene styrkes:»noget tyder på, at det tages som en selvfølge, at børn bliver demokrater, men sådan er det jo ikke. Børn skal bevidst trænes til at blive aktive samfundsborgere«. DGS Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS, er landets største forening af gymnasieelever. 110 ud af 140 elevråd på landets gymnasier er medlemmer. Dertil kommer individuelle medlemmer. Tidligere var der udover DGS en anden gymnasieorganisation, Gymnasieelevernes Landsorganisation, GLO, men i april 2005 valgte GLO at gå sammen med DGS, så der i dag kun er én stor studenterorganisation. DSE Danske Skoleelever (DSE) er en sammenslutning af grundskoleelever i hele Danmark. DSE mener, at der skal være plads til forskellighed. Undervisningen skal være spændende for alle uanset fagligt niveau. Enkeltpersoner og elevråd på folkeskoler, ungdomsskoler og andre uddannelsesinstitutioner på grundskoleområdet kan blive medlem af DSE.

6 6 D E M O K R A T I Hjælp de hjemløse Anders Pedersen, 14 år»jeg ville sørge for hjælp til de hjemløse. Og så skulle soldaterne i Irak sendes hjem. Og priserne på slik skulle sættes ned«. Ret og pligt Flere undersøgelser viser, at danskerne ikke melder sig ind i politiske partier så ofte som tidligere. Mange mener, at demokratiet styrer sig selv udmærket, uden at de deltager. Men sådan en holdning er en trussel mod demokratiet. Demokrati betyder jo folkestyre, så hvis folk ikke deltager i demokratiet, mister det sin betydning. Man har nemlig ikke bare ret til at deltage, man har også pligt til det. Demokratiet er et fælles ansvar. Det danske folketing Folketinget består af 179 personer. 175 medlemmer er valgt i Danmark. To er valgt på Færøerne, og to er valgt i Grønland. Der skal være valg til Folketinget mindst hvert fjerde år. For at kunne stemme ved folketingsvalg skal man være dansk statsborger, have fast bopæl i Danmark og være fyldt 18 år. Det samme gælder, hvis man selv vil vælges ind i Folketinget. Det står i Grundloven. Hvis man vil vælges ind i Folketinget, er man som regel medlem af et parti, og man opstiller til folketingsvalg for et parti. Men man kan også stille op uden for partierne. Så er det bare meget svært at blive valgt. Folketinget er den lovgivende magt. Det vil sige, at Folketinget vedtager alle de love, som gælderidanmark. Det er Folketingets opgave: At vedtage love At vedtage budgetter At kontrollere regeringens arbejde. Folketingsmedlemmerne mødes til debatter i folketingssalen cirka 100 gange om året. Når der er debatter, er der visse regler, der skal overholdes. Der skal være ro og orden, og man skal vise respekt for andres mening man må f.eks. ikke bande eller råbe højt. Og man skal sige hr. og fru til hinanden. Alle har ret til at sige deres mening. Men der er regler for, hvor lang tid man må tale. Der bliver fremsat cirka 200 lovforslag om året. Flertallet af dem bliver vedtaget. Ministrene får stillet mere end spørgsmål om året - bl.a. fra de andre medlemmer af Folketinget.»Alderen er ikke noget problem«charlotte Dyremose, 27 år, medlem af De Konservative Af Line Jakobsen»Det er ikke så tørt og kedeligt, som nogle tror«simon Emil Ammitzbøll, 27 år, medlem af Det Radikale Venstre. Af Camilla Ahlmann-Jensen»Demokrati er beskyttelse af mindretallet«. Ordene Kommer fra folketingsmedlem Charlotte Dyremose. I dag er hun 27 år, men hun blev allerede i en alder af 24 år valgt ind i Folketinget for De Konservative. Hun er både skatte-, kirke-, energi- og dyrevelfærdsordfører. Interessen for politik kommer hjemmefra, da hendes far, Henning Dyremose også har været medlem af Folketinget. Så de mange politiske diskussioner rundt om middagsbordet har været medvirkende til, at Charlotte selv er gået ind i politik. Hun har været medlem af Konservativ Ungdom siden slutningen af 1980 erne»hvis man synes, at noget her i livet er urimeligt, så må man kæmpe for at ændre det kæmpe for sine værdier«. Der er tre områder retspolitik, folkeskolen og skat som virkelig kan hidse Charlotte Dyremose op.»vores retspolitik har været alt for slap. Det kan jo ikke passe, at en voldsmand kommer ud af fængslet, før ofret kommer ud af hospitalet. Folkeskolen skal være langt mere faglig, så alle får noget ud af undervisningen. Og så nytter det ikke, at vi har høje skatter, når vi ikke kan præstere verdens bedste offentlige service«. Meld jer ind! Selv om hun er det yngste medlem i folketingsgruppen, føler hun ikke, at hun bliver Han havde det tit sådan, at samfundet ikke var helt, som det skulle være. At der var uretfærdighed. Noget, der skulle være anderledes. Der var straffene, der bare blev hårdere og hårdere, uden at kriminaliteten faldt. Der var ulandsbistanden, der blev beskåret. Og EU-spørgsmålene. Derfor sendte Simon Emil Ammitzbøll som 18-årig en underskrevet indmeldingsblanket til Det Radikale Venstre. Siden har han blandt andet været landsformand for Radikal Ungdom i tre år og medlem af de radikales forretningsudvalg og hovedbestyrelse i fire år, inden han ved valget 8. februar 2005 blev valgt ind i Folketinget, 27 år gammel.»det er utrolig spændende. Men der har været meget at hitte ud af«, fortæller Simon Emil Ammitzbøll. Hvor mange gange må man f.eks. få ordet i Folketingssalen? Og hvordan foregår afstemningerne?»man kan da godt blive lidt modløs, når ens gode ideer bliver stemt ned. Men så kommer der jo bare en ny kamp, og jeg har stadig masser af kampgejst«, understreger han. Gode argumenter Og det er ikke svært at få ordet, selv om han er blandt de yngste kræfter.»det er ikke nødvendigt at hedde Niels Helveg Petersen og være tidligere udenrigsminister for at blive hørt. Det er de gode argumenter, der tæller«, mener han. Har du et par gode råd til andre unge, der vil ind i politik?»når man melder sig ind i et behandlet anderledes end alle de andre medlemmer.»faktisk er det kun medierne, som går så højt op i min alder, men inde på Christiansborg er det overhovedet ikke noget problem«. Hun opfordrer alle unge, som gerne vil være politisk parti, behøver man ikke være 100 procent enig. Bare man deler holdningen til hovedprincipperne, kan man godt være uenige om f.eks. lukkeloven eller fartgrænserne«, siger Simon aktive, til at melde sig ind i et parti og ikke mindst tage en uddannelse.»jeg er glad for, at jeg fik min kandidatgrad i statskundskab, for man ved jo aldrig, om man bliver valgt ind næste gang, der er folketingsvalg«. Emil Ammitzbøll.»Så klø på, meld jer ind og mød andre unge. Der er også meget socialt i det, og det er ikke så tørt og kedeligt, som nogle tror«.

7 D E M O K R A T I 7 Afskaf biologieksamen! Christian Jul-Hansen, 14 år»kvinder skal i militæret! Dét ville jeg ændre. Jeg synes, det er skod, at mænd skal ind, mens kvinder selv bestemmer. Det kunne også være cool, hvis skatterne blev sat ned, og man fik mere i mindsteløn. Jeg ville også gøre sådan, at biologieksamenerne, som vi pludselig skal op til, blev afskaffet igen. Og at 7. klasserne også pludselig skal op i geografi, det er jo ikke smart. Man har ikke været indstillet på det fra starten, så det kan blive meget svært. Jeg synes, at man skal have det at vide, fra man går i børnehaveklasse, så man ikke bliver så overrasket«.»jeg kan godt lide hverdagen«jakob Hougaard, 31 år, medlem af Socialdemokratiet Af Jakob Nielsen Da Jakob Hougaard gik i gymnasiet i Tårnby, var der en del af kammeraterne, der var temmelig borgerlige.»jeg og en anden var så de røde, og det betød, at man var nødt til tage parti. Det var sådan, min politiske interesse for alvor blev vakt«, siger Jakob Hougaard. I dag er han nået længere end de fleste på sin egen alder. Han er født i 1974 og er politisk ordfører for de 16 Socialdemokrater på Københavns Rådhus. Vejen er gået både via elevråd og den socialdemokratiske ungdomsorganisation, DSU. Og faktisk lærte han allerede der, at de nogle gange drabelige opgør med politikerne fra de andre partier dækker over et ganske godt venskab på tværs af al uenigheden.»det er vigtigt, at man har det rart, og det sociale fylder faktisk meget i politik. Heldigvis«, siger han. Vigtigt at vælge I 2001 stillede han for første gang op til et rigtigt valg og blev valgt ind i Borgerrepræsentationen som kommunalbestyrelsen i København hedder.»her skulle jeg lære en helt ny verden at kende. Mange har jo siddet der i mange år, men jeg har altid følt mig velkommen. Man bliver nemt accepteret også som ung. Der er jo brug for input fra alle mulige forskellige typer«, siger han. Den vigtigste ting, Jakob har lært, er måske at vælge.»der er altid masser af gode idéer til ting, man kan bruge penge på. Det svære er at vælge fra, for der er jo ikke ubegrænsede midler til rådighed«. Derfor synes Jakob også, at andre unge bør gøre som han og kaste sig ud i politik beslutningerne bliver jo truffet alligevel, så hvorfor ikke»det er ikke nok at sidde på sidelinjen«ellen Trane Nørby, 25 år, medlem af Venstre Af Camilla Ahlmann-Jensen De var rygende uenige, de tre klassekammerater i gymnasiet. To var socialister. Det var den tredje ikke.»de ville trække samfundet i en helt anden retning, end jeg ville. Så det var et incitament til selv at engagere sig. Og jeg kunne mærke, jeg var liberal«, siger den nu 25-årige Ellen Trane Nørby, der siden februar i år har været et af Venstres folketingsmedlemmer.»når man er et utålmodigt væsen, er det ikke nok at sidde på sidelinjen og råbe ad fjernsynet. Så er man nødt til at tage ansvar for at ændre noget«, forklarer hun. Hun meldte sig derfor ind i Venstre og blev hurtigt formand for den lokale ungdomsforening. Derfra gik det videre til LYMEC, en europæisk liberal ungdomsorganisation, hvor hun var både næstformand og senere formand for de medlemmer. Øretæver Nu sidder hun altså på Christiansborg, hvor hun i diskussioner har måttet lytte til bemærkninger som»når du nu får noget livserfaring, ser du nok anderledes på det«og»det unge medlem mener, at...«.»der er helt klart et hierarki. Man skal bevise mere som ung. Ret meget. F.eks. skal man være mere driftsikker for at få at vide, at det går godt«, siger Ellen Trane Nørby.»Nogle synes selvfølgelig, det er rart med unge kræfter, men særligt ældre politikere har svært ved at acceptere, at yngre politikere f.eks. kommer ind og får ordførerposter, de gerne selv ville have haft. Det er enormt frustrerende«, forklarer hun. Alligevel tøver hun ikke med at opfordre andre unge til at blive politisk aktive.»man skal kaste sig ud i det, for det er supersjovt og prøve at påvirke dem? Og for Jakob Hougaard er kommunen det sjoveste sted at få indflydelse.»det er meget konkrete og dagligdags ting, man beskæftiger sig med her nok også mere end det ville være i Folketinget. Så jeg har det sjovt. Jeg kan godt lide hverdagen«, siger Jakob Hougaard. spændende. Men det er også øretævernes holdeplads, og man skal nok få at vide, når man laver noget lort. Så man skal gøre det af lyst. Men så er det også værd at bruge tid på«. Sådan bliver du politisk aktiv Først og fremmest skal du have interesse for, hvad der foregår i samfundet og have lyst til at deltage i diskussioner, tage ordet og kæmpe for en sag. Du kan arbejde for en sag ved at melde dig ind i en organisation eller et politisk parti. Her er en liste over politiske partiers ungdomsafdelinger. Centrum-Demokraternes Ungdom CDU mener, at den store indenrigspolitiske opgave i de kommende år er at udstyre Danmark med redskaber, der kan styrke og bevare velfærdsstaten. CDU Tlf.: Danmarks Socialdemokratiske Ungdom DSU er Socialdemokraternes ungdomsorganisation, der kæmper for frihed, lighed og solidaritet. DSU Tlf.: Dansk Folkepartis Ungdom Dansk Folkepartis Ungdom værner om Danmark og det at være dansk og sætter det enkelte individ i centrum. Dansk Folkepartis Ungdom Tlf.: Konservativ Ungdom KU samarbejder med Det Konservative Folkeparti om deres fælles mål konservatismen. KU Tlf.: Kristendemokratisk Ungdom KDU er Kristendemokraternes ungdomsorganisation, hvis formål blandt andet er at fremme interessen for en kristendemokratisk politik; hvilket vil sige en politik bygget på det kristne menneskesyn. KDU Tlf.: Radikal Ungdom Det Radikale Venstres ungdomsorganisation. Radikal Ungdoms politik hviler på et humanistisk grundlag; respekten for det enkelte menneske som et unikt individ er udgangspunktet. Radikal Ungdom Tlf.: Socialistisk Folkepartis Ungdom SFU er SF s ungdomsorganisation. SFU er der, hvor unge folkesocialister er organiseret og har et fællesskab til at lave politiske aktiviteter. SFU Tlf.: Socialistisk Ungdomsfront SUF er en landsdækkende organisation for unge, aktive socialister, der kæmper for en anden verden end den, vi har i dag. SUF Tlf: Venstres Ungdom VU er partiet Venstres ungdomsafdeling. VU er for dig, der tror på den liberale sag og frihed under ansvar. VU Tlf.: Research: Aase Andreasen

8 8 D E M O K R A T I Længere frokostpauser Søren Vind Nielsen, 14 år»jeg ville sætte udlandsture ind efter klasse i stedet for, at eleverne kom direkte på gymnasiet. Til f.eks. USA og sådan nogle steder, så de kan lære bedre engelsk. Jeg vil også gerne afskaffe monarkiet og bruge de penge, de kongelige får, til at give lærerne en bedre og længere uddannelse. Det kunne også være rart med længere frokostpauser. Midt på dagen kunne det være fedt, hvis man kunne holde lidt længere fri«. Vejen til demokrati Domstolene dømmer, om lovene overholdes Den dømmende magt Den udøvende magt Regeringen styrer efter landets love Folketinget, som er det danske parlament, vedtager lovene Den lovgivende magt Demokrati er ikke noget danskerne har opfundet. Faktisk skal man helt tilbage til det antikke Grækenland, for at finde det første demokrati. Af Jens Aage Poulsen Ordet demokrati er en sammensætning af de gamle græske ord for folk demos og magt eller styre kratos. Det blev første gang brugt om den styreform, som blev indført i bystaten Athen omkring 500 f.v.t. Lovene blev besluttet af Folkeforsamlingen og dommene blev afsagt af Folkedomstolen. Begge dele foregik ved afstemning. Med det var kun Athens borgere, det ville dengang sige frie mænd, som var født i bystaten, der kunne stemme og deltage i Folkeforsamlingen og Folkedomstolen. De udgjorde cirka en ottendedel af Athens befolkning. Resten var tilflyttere, slaver, kvinder eller børn. Magtens tredeling Der skulle gå mange år, før demokratiet nåede til andre dele af verden. I middelalderens Danmark var det kirkens ledere, der sammen med de rigeste mænd styrede landet. I 1600-tallet blev enevælden indført i de fleste europæiske lande. Det betød, at kongerne og fyrsterne styrede landene uden, at folket var med til at bestemme. Først i 1700-tallet begyndte filosoffer at stille spørgsmål ved, om det var en god idé, at al magt var samlet hos én person. Måske var det bedre at dele magten mellem forskellige myndigheder? En af filosofferne var den franske Montesquieu ( ). Han foreslog, at magten blev delt mellem tre myndigheder: En lovgivende. Parlamentet (eller Folketinget), der skulle vedtage lovene. En udøvende. Regeringen, der skulle styre landet efter lovene. En dømmende. Domstolene, der skulle dømme, om lovene blev overholdt. Montesquieus Ideer om magtdelingen blev indført i USA og i Frankrig i Men ligesom i bystaten Athen var det kun mænd over en bestemt alder, som havde ejendom, der kunne stemme og blive valgt. VALGRET - Kvinder fejrer, at de ved grundlovsændringen i 1915 fik valgret. Sif Obil går i spidsen for "Kvindetoget" på vej til Amalienborg slotsplads. Foto: Holger Damgaard. Demokrati i Danmark Først i 1849 blev Montesquieus princip om tredelingen af magten indført i Danmark. Enevælden blev afskaffet og erstattet af et demokrati. Og Danmark fik en grundlov. Den beskriver, hvordan landet skal styres, og hvilke rettigheder og pligter befolkningen har, f.eks. at der er religionsfrihed, ytringsfrihed og værnepligt. Grundloven er den vigtigste lov i Danmark. Alle andre love skal overholde Grundloven. Men også i Danmark var det kun mænd, der var fyldt 30 år og havde egen husstand, der havde valgret. Det betød, at kvinder og den tids mange tjenestefolk ikke måtte stemme. Det samme gjaldt, hvis man var straffet eller havde fået fattighjælp og ikke betalt den tilbage, eller hvis myndighederne vurderede, at man var for svagt begavet til at stemme. Kvinder får valgret Fra sidste del af 1800-tallet voksede kravet om, at kvinder fik valgret i de demokratiske lande. I Danmark skete det i 1915, da der blev indført almindelig valgret. Det betød, at alle statsborgere, der var myndige, måtte stemme uanset køn, rigdom, uddannelse osv. Grundloven er ikke ændret meget, siden den blev skrevet i Den seneste ændring fandt sted i Bl.a. blev det gjort muligt, at en kvinde kunne arve kongetronen, så Margrethe II kunne blive dronning af Danmark. Antallet af Folketingsmedlemmer blev ved samme lejlighed udvidet til de nuværende 179. Folketingsmedlemmerne er valgt af vælgerne og repræsenterer dem. Derfor siger man, at Danmark har et repræsentativt demokrati. Men Grundloven giver mulighed for direkte demokrati, hvor vælgerne kan stemme ja eller nej til en sag. Den mulighed er blevet brugt i afstemninger om forhold vedrørende EU. Det skete for eksempel i 2000, hvor vælgerne stemte nej til indførelse af Euroen. Valgretsalder I tidens løb er valgretsalderen til Folketinget sat ned: 1849: 30 år 1915: 25 år 1953: 23 år 1961: 21 år 1971: 20 år 1978: 18 år

9

10 10 D E M O K R A T I Bush skal ikke styre Danmark Frederikke Sophie Hoffmeyer, 15 år»jeg synes, vi skal droppe aftalen mellem Bush og Danmark. Jeg mener ikke, at Bush skal have lov til at styre Danmark. Og så skal vi også fjerne alle soldater fra Irak. Jeg mener, at hvis der kommer en tredje verdenskrig, er Bush skyld i det. Vi skal også have bedre uddannelsesmuligheder for indvandrere, flere danskkurser, så de kan få job her. Jeg mener ikke, at indvandrere er et problem. Jeg synes, de skal hjælpes kulturelt og sprogligt. Og så synes jeg, at skolerne skal have flere penge, men der skal være færre lektier«. Lobbyisme - en del af demokratiet Når organisationer, virksomheder og andre forsøger at påvirke politikerne i en bestemt retning, kaldes det lobbyisme. Det hører med til et demokrati. Af Søren Kitaj Der indgår kemikalier i legetøj, tøj, parfume og makeup, elektronik, smykker, mad og mange andre ting. Og det er sjældent, man kender de eventuelle skader, kemikalierne kan have for mennesker og miljø, for der findes op mod forskellige kemikalier. Siden 1990 erne har EU ønsket at ændre lovgivningen, så kun de kemikalier, kemiindustrien selv har undersøgt, og som ikke er skadelige, kan komme på markedet. Voldsom modstand EU s forslag har mødt voldsom modstand fra kemiindustrien, der er meget stor og magtfuld i Tyskland, England, Frankrig og USA. Kemiindustrien mener, at forslaget vil være til stor skade for branchen det vil koste den en formue, og dermed tvinge den til at fyre medarbejdere. Derfor har industrien med en massiv lobby-indsats forsøgt at påvirke EU-forslaget. Blandt andet har kemiindustrien lavet omfattede undersøgelser af, hvor galt det vil gå for branchen og for landenes arbejdsløshedstal, hvis forslaget går igennem. Forslaget forsinket Formålet med lobbyisme er nemlig at påvirke lovforslag og politiske beslutninger, så de så vidt muligt opfylder lobbyistens ønsker. Lobbyister repræsenterer ofte organisationer for eksempel miljøorganisationer, men også virksomheder, kommuner og enkeltpersoner med særlige interesser i en speciel sag forsøger at påvirke de politiske beslutninger gennem lobbyisme. Lobbyisme kan finde sted både ved arrangerede møder eller ved, at en lobbyist tilfældigt støder ind i en politiker og forsøger at overbevise eller påvirke ham eller hende med en snak eller noget skriftligt materiale. Det er der intet ulovligt eller forkert i. I eksemplet med kemiindustrien har lobbyindsatsen gjort, at forslaget fra EU er blevet forsinket og gjort langt mindre omfattende, end det var meningen til at begynde med til gavn for kemiproducenterne, men måske ikke for os forbrugere. PÅVIRKNING - Lobbyisme er mange ting. I 2003 forsøgte tre erhvervsskoleelever at forklare daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs, hvorfor de var vrede over regeringens aftale om skolepraktikken. Foto: Jacob Ehrbahn. Lobbyisten:»Man skal ikke fordreje fakta«generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, Kim Carstensen. Hvad skal en god lobbyist kunne?»først og fremmest kende sin sag godt og vide, hvad der er det rigtige at foreslå og anbefale dem, man forsøger at overbevise. Men man skal også være ihærdig og opsøgende for at tage kontakt og få møder med politikerne«. Hvad er målet med jeres lobbyarbejde?»det er at bidrage til at opnå vores mission at sikre en verden, hvor naturen lever, og hvor mennesker har det godt med den«. Hvordan bliver I modtaget af politikerne?»det er min oplevelse, at man i Danmark har rimelig god mulighed for at komme i kontakt med politikerne fra alle partier. De har selvfølgelig travlt, men min fornemmelse er, at de er interesserede i at høre vores holdninger. Ligesom jeg er sikker på, de også er interesserede i at høre industriens«. Hvad bør man ikke gøre som lobbyist?»man bør ikke fortie eller fordreje sandheden, da det vil skade ens troværdighed. Måske kan man komme igennem en enkelt gang, men har man én gang bragt en politiker i fedtefadet, så gider vedkommende jo ikke lytte næste gang«. Kan du beskrive en sag, hvor jeres lobbyisme har påvirket tingene i jeres retning?»vores og andre organisationers indsats har betydet, at regeringen stadig giver over 500 millioner kroner til miljøproblemstillinger i ulande selv om den generelle ulandsbistand er skåret voldsomt ned. Det er sket via en kombination af omtale i medierne og samtaler med folketingspolitikere og med ministrene med ansvar på miljøområdet. Nu får de stadig hjælp til at håndtere klimaforandringer, beskytte skove og vådområder og en generelt bedre miljøbeskyttelse«.

11 D E M O K R A T I 11 Gratis mad på alle skoler Hannah Klakring Ølsted, 15 år»jeg har ikke noget imod, at indvandrerne er her, men de, der ikke kan opføre sig ordentligt, burde ikke være her. For det er dem, der laver mest kriminalitet, og det kan de gøre i deres eget land. Men det er ikke, fordi jeg er racist eller noget. Og så synes jeg ikke, vi skulle gå i krig, hvis vi ikke har noget med den at gøre. Og jeg synes, der skulle være kantine på alle skoler med gratis, sund mad, og kun sund mad. Jeg ville også afskaffe tyskeksamen«. Politikeren:»Man skal ikke lade sig påvirke for meget«eyvind Vesselbo, miljøordfører for Venstre. Formand for miljøudvalget og energiudvalget. Hvad kan du bruge lobbyister til?»de er jo eksperter på deres område. Mange gange, når der kommer et lovforslag, så kan de sætte fingeren der, hvor der er svagheder. Var der ikke lobbyister, ville en del af lovgivningen være uden føling med hverdagen«. Hvor stor en rolle spiller lobbyister for demokratiet i Danmark?»Det er en meget væsentlig del af demokratiet. For lobbyister er med til at forberede love, og de repræsenterer meget forskellige holdninger. De kan påvirke og komme med forslag, som jeg så kan tage eller lade være«. Hvad er en god lobbyist?»en der åbent siger, han er lobbyist og præsenterer sin sag. En lobbyist har noget på hjertet, men er samtidig én, der kan hjælpe mig. Det er en kæmpe fordel at lobbyister fra både eksempelvis miljøorganisationer og industrien er med fra start, når der skal lovgives. Og de kan jo også være med til at komme med forslag til nye love«. Hvad kan være problematisk ved at bruge lobbyisters viden og argumenter?»man skal ikke føle, at fordi man lytter til dem og snakker med dem, så er man forpligtet til at tale deres sag. Man skal huske at være klar i sine egne holdninger og politik, så man ikke lader sig påvirke for meget«. Lobbyisten»Alle er tjent med dialog«lars Bech Pedersen, pressechef i Lægemiddelindustriforeningen (LIF). Hvem repræsenterer LIF?»Vi repræsenterer virksomheder, der forsker og udvikler medicin både danske og udenlandske«. Hvad er målet med jeres lobbyarbejde?»at udbrede kendskabet til medicinindustriens vilkår og komme med forslag til at forbedre dem og måske på den måde ligefrem gavne samfundet. Den danske eksport af lægemidler er ekstremt stor, og derfor forsøger vi at få nogle forhold, så Danmark fortsat kan forske i og udvikle medicin. For eksempel er det vigtigt for os at holde et højt dansk uddannelsesniveau, så vi kan få gode forskere«. Hvad skal en god lobbyist kunne?»vi værner om vores troværdighed. Vi lægger ikke skjul på, hvem vi repræsenterer, og hvad vi gerne vil«. Hvem er det typisk, I laver lobbyarbejde overfor?»vi taler med både danske og europæiske politikere fra alle partier og med medarbejderne i ministerierne. Vi har været med til at sætte forskning og udvikling på dagsordenen. I dag er der meget fokus på, hvordan Danmark og EU kan konkurrere med især den amerikanske medicinindustri«. Hvad bør man ikke gøre som lobbyist?»man skal ikke prale, lyve eller tale ned til politikere. Man skal forstå, at de er meget travle«. Hvad er det, lobbyisme kan bruges til?»ved at gå i aktiv dialog med politikere kan vi sikre, at der bliver taget højde for forhold, kun vi kender til, fordi vi har det brede kendskab til lægemidler og til lægemiddelindustrien. Så alle er tjent med, at der foregår en dialog med politikerne og med myndighederne«.

12 12 D E M O K R A T I Højere skatter Johan Schou Jansen, 16 år»jeg ved godt, at alt ikke kunne lade sig gøre på en dag, men hvis jeg kunne gøre, hvad jeg ville, ville jeg hæve skatterne. Så skulle pengene bruges til at lave flere veje og til at uddanne indvandrerne. Og jeg ville afskaffe monarkiet. Jeg synes, det er spild af penge og respektløst mod de fattige. I stedet ville jeg bruge penge på at støtte de kreative fag på uddannelserne. Der var engang en bus ude i Albertslund, som kørte en masse indvandrere ud i en skov, hvor de lærte noget der, men den er blevet fjernet... så den ville jeg få op at køre igen. Desuden skulle bistanden være højere. Til sidst ville jeg selv bruge en masse af statens penge på druk og hash til mig selv. Sidstnævnte ville jeg i øvrigt legalisere«. GRATIS - Gratisaviser vænner folk til at tro at nyheder er gratis, og så vil de ikke betale for en avis. Foto: Camilla Stephan Gratis nyheder Hvorfor skal vi betale for en avis, når vi bare kan gå ned på gaden og hente en gratis? Det skal vi, hvis vi vil bevare vores demokrati, mener professor Anker Brink Lund, der forsker i medier. kan true demokratiet Af Maja Plesner Prøv at forestille dig et demokrati uden aviser, tv, radio og fagblade. Et demokrati, hvor nyheder er noget, der spredes via rygter. Og hvor fejl og uretfærdigheder begået af dem, der har magten, aldrig når ud til offentligheden. Hvor længe tror du, sådan et demokrati ville overleve? Nok ikke ret længe. Medier er nemlig helt nødvendige for, at et demokrati kan eksistere og bestå. De er en af forudsætningerne for, at vi kan følge med i, hvad der sker i vores samfund og dermed blande os i udviklingen. På den måde kan man sige, at medierne har et ansvar for at fortælle befolkningen, hvad der sker. Derfor er det også vigtigt, at medierne er så frie og uafhængige som muligt, at der er mange af dem, og at de har råd til at lave opsøgende og undersøgende journalistik. Demokratiet er truet I Danmark har vi heldigvis en lang tradition for at have mange forskellige medier med vidt forskellige ejere og interesser. Ud over dagbladene har vi flere tv- og radio-kanaler, fagblade, nyheder på internettet, og senest er der kommet gratisaviser til. Vi har altså mange muligheder for at få nyheder og informationer og dermed blive klædt på til at deltage aktivt i demokratiet. Men det er ikke sikkert, det bliver ved med at være sådan. Flere og flere har svært ved at se formålet med at betale for en avis, når de bare kan gå ned på gaden og få en helt gratis. Og det kan blive en alvorlig trussel mod demokratiet, spår Anker Brink Lund, der er professor i medieledelse og har forsket i medier og demokrati i mange år.»der er en fare ved, at borgerne vænnes til, at nyheder er gratis«, siger han og forklarer, at nyheder aldrig er gratis. Det koster mange penge at udgive en avis også en gratisavis. Journalisterne skal have løn, og der skal betales for tryk, og for at avisen kan blive distribueret. Hyrdehunden dør»det er selvfølgelig fedt, at unge bliver vænnet til at bladre i en avis, men demokratiet hviler på princippet om, at vi skal have adgang til et bredt udvalg af uafhængige nyheder, som vi selv betaler for«, siger Anker Brink Lund.»Og hvis ingen er villige til at betale for nyheder, bliver aviserne fattigere, og så vil færre lave kritisk, opsøgende journalistik. Aviserne bliver helt afhængige af reklamer plus de hurtige, billige nyheder, som der er nogle, der har en interesse i at få ud f.eks. spindoktorer, erhvervslivet og interesseorganisationer«. Med andre ord: Hvis ikke aviserne har penge til at grave de historier frem, som nogle måske ønsker at holde skjult, bliver informationerne til borgerne dårligere og mere ensidige. Og vi kan ikke længere regne med, at pressen er vores vagthund eller hyrdehund, som Anker Brink Lund foretrækker at kalde det og holder øje med, at magthaverne holder, hvad de lover, og lever op til deres forpligtelser. Behøver ikke gå så galt Så galt behøver det dog ikke at gå, understreger han. Gratisaviserne har ikke eksisteret ret længe, så vi ved ikke præcis, hvilken virkning de har. Noget tyder faktisk på, at mens nogle erstatter et dagblad med gratisaviserne, bliver andre vænnet til at læse avis og begynder derfor at holde et dagblad, hvilket de muligvis ikke ville have gjort, hvis ikke de havde læst gratisaviser.»så man kan håbe på, at gratisaviserne i længden kan være med til at skaffe nye avisabonnenter«, siger Anker Brink Lund.

13 D E M O K R A T I 13 Forbyd lektier! Josephine Uhrbrand, 14 år»jeg ville sætte aldersgrænsen ned for, hvornår det er lovligt at drikke alkohol. Den skulle ned på 15 år igen! Jeg ville også forbyde lektier. Eller måske lave en ny lektiegrænse. Jeg har så mange ting, jeg hellere vil lave, som jeg ikke har tid til at lave. Jeg synes ikke, at vi behøver ligestilling, for har man en dårligere uddannelse, så må man finde sig i, at man får dårligere løn. Og jeg ville også gerne have, at livstid (i fængsel) varede lidt længere. Ikke for livet, men heller ikke kun de år, det er nu«. Politikere: Medierne har for meget magt Politikere mener, at mediernes magt næsten er på højde med regeringens, og at dækningen af det politiske liv er elendig. Af Line Prasz Mediernes indflydelse på, hvilke sager der skal behandles bag Christiansborgs mure, bliver større og større, og de danske folketingsmedlemmer er langtfra tilfredse med mediernes arbejde. De ønsker pressens indflydelse svækket og vurderer, at mediernes magt efterhånden ligger på linje med regeringens. Det fremgår af Magtudredningen en undersøgelse af, hvem der har magten i Danmark. I afsnittet De folkevalgte får politikerne luft for deres frustrationer over mediebilledet. Halvdelen erklærer, at de finder mediedækningen ret utilfredsstillende eller helt utilfredsstillende. Ufattelig magt En af dem er integrationsminister Bertel Haarder (V). Hans oplevelse er, at medierne har alt for stor magt og ofte vildleder læserne ved at lave overskrifter, som ikke Medieforsker:»Pressen er ikke den fjerde statsmagt«det kan godt være, at omtale i medierne kan få politiske konsekvenser. Men det gør ikke medierne til en statsmagt, mener professor Anker Brink Lund. Af Maja Plesner svarer til indholdet af resten af artiklen. Men Haarder mener ikke, at pressens magt kan eller skal være mindre:»der er ikke noget at gøre ved det. Men man kan ikke lade være med som folkevalgt at tænke på, at man måske skulle have været journalist eller redaktionssekretær, hvis man vil have indflydelse på udviklingen i Danmark. Pressen har en ufattelig magt«. Bertel Haarder bakkes op af tidligere justitsminister Når medierne får skyld for at være den fjerde statsmagt efter Folketinget, regeringen og domstolene, er det en stærk overdrivelse, mener professor Anker Brink Lund, der forsker i medier. Han afviser, at medierne har en selvstændig magt til at ændre samfundet:»medierne er en nyhedsinstitution ikke en statsmagt. De bestyrer en magt, og det er meget begrænset, hvad de selv kan gøre. MAGT - Hvem har mest magt - politikerne eller medierne. Foto: Finn Frandsen for Socialdemokraterne Frank Jensen (S):»Pressen går bevidst efter konflikterne, og det betyder, at medierne interesserer sig mindre for mig og mit parti, hvis ikke vi kan levere konflikten. Det skævvrider den politiske debat«, fortæller han. Han husker blandt andet en episode, hvor et tv-hold kom hen til ham med rullende kameraer og ville have bekræftet en konflikthistorie. Da han ikke kunne bekræfte konflikten, pakkede tv-holdet grejet sammen og gik videre, indtil de fandt en, der bekræftede historien. Og så blev den bragt i tv. Tomme trusler Tidligere forsvarsminister og nuværende chefredaktør på Ekstra Bladet, Hans Engell, kan ikke se, at pressen har en direkte magt. Men han har mange gange set, hvordan pressen har fået stor indflydelse på politikernes arbejdsmetoder og skæbne.»medierne har stor indflydelse på den politiske dagsorden. Ved valget i 2001 var det mediernes fokusering på rets- og udlændingepolitikken, der var udslagsgivende for, hvilke emner politikerne diskuterede under valgkampen. Ofte bliver de emner, som optager medierne, afgørende, selv om der er sager, som er langt vigtigere«, siger han. Og der er mange grunde til, at medierne får større og større indflydelse på politik, mener han. Politikerne bruger i højere grad medierne, og samtidig er pressen blevet mere kritisk end førhen.»vi ser politikere, der deltager i talkshow, og ministre, der låner tøj fra kendte modeforretninger. Politikerne har intensiveret deres mediefokus for at gøre politik interessant for befolkningen«, siger han. Vogter over hinanden Tidligere pressechef for Socialdemokraterne og Fødevareministeriet Per Rystrøm vurderer også, at pressen har langt mere magt end tidligere. Men han mener ikke, Journalister er hele tiden afhængige af, at andre spiller med«, siger han. Så når myndigheder eller politikere skifter mening, fordi medierne gennem længere tid har bragt historier om en sag, hvor mennesker føler sig uretfærdigt behandlet, har det mange årsager. Og ansvaret eller æren kan ikke alene tillægges medierne, mener Anker Brink Lund. Afhængige af andre»når det gælder personsager, har journalisterne som regel ikke selv fundet på dem. Det er typisk personen selv eller en interesseorganisation, der har henvendt sig og bedt dem dække en sag. Og journalisterne kan ikke selv føre sådan en sag igennem. De kan bringe den frem for politikerne, men hvis politikerne siger, at det ikke er en sag, bliver der ikke en sag. Så hvem har i virkeligheden magten? Journalisten, læseren, interesseorganisationen, der har plantet historien eller politikeren, der enten vælger at gå videre med sagen eller at lade være?«, siger Anker Brink Lund og tilføjer, at politikerne også tit bruger enkeltsagerne til at profilere sig og vise, at de er handlekraftige. at politikerne har mulighed for at sige fra over for at køre med på pressens vogn.»journalister kommer ofte til at tvinge politikere til at handle på sager, som ikke er så store, som medierne gør dem til. Politikerne kan jo ikke bare sige nej til at handle, for så er der bare en fra et af de andre partier, der gør det og løber med stemmerne«, siger han. Dansk Folkepartis Søren Krarup har skrevet flere bøger om forholdet mellem politikere og presse. Han mener, at pressen har mere magt end regeringen. Derfor har Dansk Folkeparti udarbejdet et forslag om en langt skrappere medieansvarslov. Partiet vil have klare regler for, hvor fremtrædende en plads berigtigelser i medierne skal have. Har man hængt en person ud på forsiden uden grund, så skal berigtigelsen være næsten lige så markant. Bertel Haarder er enig:»når en journalist hænger et menneske ud på forsiden for en forbrydelse eller umoralsk opførsel og senere finder ud af, at det var en løgnehistorie, burde journalisten selv rydde forsiderne med billede og navn. Men det sker jo aldrig. Journalister vogter over hinanden, når de begår alvorlige fejl, selv om de lever af at afsløre de fejl, andre laver«, siger han. Politikerne og andre kan altså i lige så høj grad bruge medierne som omvendt. Men det er et demokratisk problem, at der ikke for alvor er nogen til at kontrollere medierne andre end medierne selv, mener han.»vores demokratiske system er indrettet på, at vi kontrollerer hinanden. Så det optimale demokratiske mediesystem må være, at medierne kontrollerer hinanden, og at nogle kontrollerer medierne. Hvis man som læser betaler for sin avis, bør man også kunne kræve en vis kvalitetskontrol«.

14 14 D E M O K R A T I Frivillig militærtjeneste Kasper Hjalager Albrechtsen, 14 år»jeg ville gerne have, at alle børn og teenagere skulle dyrke mere sport og blive mere sporty. Fordi det er sundt. Og der skulle ikke være krig. Vi skulle kun have et forsvar, og det skulle være frivilligt at være i militæret«.»reformen går ud over de svageste«socialdemokraternes politiske ordfører, Lotte Bundsgaard, er bange for, at både de mest udsatte handikappede og miljøet lider skade i den nye kommunale struktur.»borgerne bliver ikke længere kastebolde«at der bliver længere til borgmester og byråd med kommunalreformen er ikke til skade for demokratiet, mener reformens far indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Af Hanne Fall Nielsen Af Hanne Fall Nielsen Det lille spædbarn, som er blevet handikappet på grund af en voldelig rystetur i hjemmet. Eller den unge person, som er forkrøblet efter en trafikulykke. Det er umiddelbart de to mennesker, Socialdemokraternes politiske ordfører, Lotte Bundsgaard med bekymring ser for sit indre blik, når hun skal beskrive sine negative forventninger til strukturreformen.»jeg er bange for, at kommunerne ikke har tilstrækkelig viden til at tage sig godt nok af de mest udsatte socialt. Ikke mindst de handikappede«, siger hun. I øjeblikket er omsorgen for handikappede en fælles opgave mellem amter og kommuner, men når amterne bliver nedlagt 1. januar 2007, får kommunerne eneansvaret for pasning og pleje af handikappede.»selv en kommune med indbyggere har da heldigvis relativt sjældent tilfælde, hvor spædbørn bliver rystet så hårdt, at de tager varigt skade. Men det betyder samtidig, at de ikke har den nødvendige viden til at sikre den rigtige indsats, når det ulykkelige sker«, siger hun. Samtidig frygter Lotte Bundsgaard og Socialdemokraterne, at kommunerne vil kaste et blik i retning af pengekassen, hver gang de beslutter at tildele en ydelse til for eksempel en handikappet. Miljøet i fare Akkurat på samme måde er den socialdemokratiske toppolitiker nervøs på miljøets vegne, og også her spiller økonomien en rolle.»jeg føler mig ikke sikker på, at de politikere i kommunerne, som skal sidde og hente skattekroner og virksomheder til området, sam- KRITISK: Lotte Bundsgaard. Foto: David Høgsholt tidig er de rette til at passe godt nok på miljøet«, siger hun. En stor del af Socialdemokraternes modstand mod strukturreformen skyldes også den nye indretning med regionsråd i stedet for amtsråd. I modsætning til det nuværende system skal de kommende regioner ikke selv opkræve skat.»det er akkurat som i et elevråd. Hvis det skal være sjovt og interessant og ende med gode beslutninger, så skal elevrådet også have reel indflydelse. Det har man ikke givet regionsrådene. Det er pseudodemokrati«, siger hun, der langt hellere havde set, at amternes indretning blev ført videre til regionerne. På et enkelt område nemlig gymnasierne er S- ordføreren til gengæld mere tilfreds, for her har hendes parti fået indflydelse på den endelige udformning af reformen.»og det betyder, at vi har sikkerhed for, at der også vil være gymnasier i de tyndt befolkede områder. Og et gymnasium i området er meget afgørende for, om man går videre i uddannelsessystemet«, siger hun. Det bliver ikke længere så nemt at støde på borgmesteren i den lokale Brugs eller løbe ind i det halve byråd på stadion, når byens foldboldhold spiller søndag formiddag. Antallet af kommuner slankes fra 271 til 98 og flere tusinde kommunalpolitikere bliver overflødige, når reformen træder i kraft 1. januar Alligevel ser indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der er reformens far, fremtidens kommunestyre som mere demokratisk end det nuværende.»vi samler flest muligt opgaver i de større kommuner, og det betyder, at kommunalpolitikerne får det fulde ansvar for at løse borgernes behov og problemer«, siger han. Og fortsætter.»i øjeblikket, hvor mange opgaver er delt mellem kommuner og amter, er der en tendens til at tørre ansvaret af på hinanden, og resultatet er, at borgerne bliver kastebolde. Det vil ikke ske i den nye struktur«. En yderligere fordel set med regeringens øjne er ifølge Løkke Rasmussen, at borgerne rent fysisk kun skal henvende sig ét sted nemlig i deres lokale kommune.»der bliver lidt længere til kommunen, men til gengæld har politikerne en stærkere indflydelse. Det er meget demokratisk, for demokrati måles ikke i kilometer«, siger han. Sikkerhedsnet Han er i modsætning til Socialdemokraterne og den politiske venstrefløj ikke bekymret for, at kommunerne ikke får muskelstyrke nok til at løse også komplicerede opgaver.»en gennemsnitskommune bliver på borgere, og det giver mulighed for at POSITIV: Lars Løkke Rasmussen. Foto: Jens Dresling samle faglig ekspertise og skabe et udviklende arbejdsmiljø. Skulle der være opgaver, som kommunerne ikke kan løse, går staten ind med den højeste ekspertise som en slags sikkerhedsnet«, siger ministeren. Her tænker Løkke ikke mindst på sociale problemer og miljøområdet. I begge tilfælde betyder reformen, at der både decentraliseres opgaver til kommunerne, men at der samtidig samles kontrol og ekspertise hos staten. Kritikken af de kommende regionsråd, som i modsætning til de nuværende amtsråd, ikke skal opkræve skat hos borgerne, forstår Løkke Rasmussen ikke.»for mig har det aldrig været det mest politisk interessante at hive penge op af lommen på folk«, siger han og tilføjer, at med det nuværende skattestop er bevægelsesfriheden på det område endnu mindre.»regionspolitikerne mister kun retten til at sætte skatten, og den er der ingen, der hidtil har benyttet sig af«, siger han.

15 D E M O K R A T I 15 Offentlig transport skal være gratis Louise Landtved, 15 år»jeg ville ændre 24-års reglen. Jeg synes, det er noget mærkeligt noget, at man skal være fyldt 24 for at måtte tage sin kæreste med ind i landet. Jeg tror, loven skader mere, end den gavner, så må man finde på noget andet for at undgå tvangsægteskaber. Jeg ville også lave loven om, så man kun behøver at være 15 år for at købe alkohol. Det er noget mærkeligt noget, at man skal være 16 år. Offentlig transport skulle være gratis, fordi jeg har hørt, at det, man betaler for billetterne, går til salg og vedligeholdelse af billetautomaterne. Så kunne man lige så godt gøre det gratis. Man skulle afskaffe historie i folkeskolen, for det synes jeg ikke, man kan bruge til noget. Og så skal man ikke have mindre i SU, bare fordi man begynder at arbejde«. Af Jens Aage Poulsen Da Grundloven blev vedtaget i 1849 var der mere end kommuner i Danmark. De havde ansvaret for fattig-, skole- og vejvæsenet. Kommunerne var samlet i 25 amter, som efterhånden fik ansvaret for bl.a. sygehusene og de fleste gymnasier. Men samfundet forandrede sig og det gjorde de kommunale opgaver også. Kommunerne blev for små til at klare nye opgaver som daginstitutioner, bedre skoler, vandforsyning, renovation osv. I 1970 blev antallet af kommuner derfor reduceret til 275 og antallet af amter til 14. Siden er ændringerne i samfundet foregået med endnu større hast og det har betydet nye krav til det offentlige. I juni 2005 vedtog Folketinget derfor en strukturreform, der træder i kraft 1. januar Strukturreformen har været undervejs i flere år, og den betyder store forandringer i det lokale selvstyre. Amterne forsvinder helt. I stedet opdeles landet i fem regioner, og antallet af kommuner bliver skåret ned til næsten en tredjedel, nemlig 98. Regionerne Hver af de fem regioner skal ledes af et regionsråd på 41 medlemmer, der vælges for fire år ad gangen. Regionernes vigtigste opgaver bliver: Sundhedsvæsen: sygehuse, psykiatriske hospitaler, praktiserende læger Trafikplanlægning: den kollektive bustrafik i regionen Udarbejdelse af udviklingsplaner for bl.a. miljø og kultur og udvikling af udkantsområder og landdistrikter i regionen Institutioner for psykisk og fysisk handikappede og andre grupper med særlige behov. Amterne opkræver skat. Det gør de nye regioner ikke. Deres udgifter finansieres af tilskud fra staten. Kommunerne En kommune skal som hidtil ledes af en kommunalbestyrelse på mellem 25 og 35 medlemmer afhængigt af kommunens størrelse. Kommunalbestyrelsen vælges for fire år ad gangen. Kommunerne skal fortsat tage sig af de lokale opgaver bl.a.: Daginstitutioner Ældreforsorg Folkeskoler Biblioteker Renovation Større ansvar for den kollektive trafik En del af det tidligere amtslige vejnet De fleste natur- og miljøopgaver (overtages fra amterne) Væsentlige dele af specialundervisningen (overtages fra amterne) Øget indsats i forhold til sundhedsvæsenet, f.eks. forebyggelse og genoptræning. Staten Staten overtager nogle af amternes opgaver, bl.a.: Gymnasier, HF og øvrige ungdomsuddannelser. Den del af det overordnede vejnet, der ikke overdrages til kommunerne Overordnede miljø- og planlægningsopgaver Det nye danmarkskort For cirka 40 år siden var der over kommuner i Danmark. Siden er antallet blevet reduceret til 271 og fra 1. januar 2007 vil der kun være 98 kommuner. Det er resultatet af den såkaldte strukturreform. Det ny Danmark Christiansø Indenrigsministeriet har nu holdt det nye kommunekort over dåben. AF de 98 nye og store kommuner, som afløser de nuværende Bornholm 271 kommuner, har 65 fået et nyt navn. Hovedparten har fået navn efter den Hjørring største by i området. I fem tilfælde har Bornholm indgår i REGION HOVEDSTADEN Frederikshavn der væet lokal uenighed, og her har Læsø ministeriet afgjort striden. Brønderslev- Hørsholm Dronninglund Allerød Jammerbugt Rudersdal Thisted REGION Aalborg NORDJYLLAND Lyngby-Tårnbæk Furesø Morsø Vest- Rebild Glad- Gentofte himmer- land Mariagerfjord Ballerup Her- saxe lev Skive REGION MIDTJYLLAND Glostrup Frederiksberg Albertslund København Høje - Rødovre Tåstrup Brøndby Lemvig Randers Struer Norddjurs Ishøj Vallensbæovre Hvid- Viborg Greve Tårnby Dragør Holstebro Favrskov Syddjurs Herning Silkeborg REGION HOVEDSTADEN Århus Gribskov Ikast- Ringkøbing- Skanderborg Frederiksværk- Helsingør Brande Hundested Skjern Fredensborg Hillerød Horsens Odder Samsø Odsherred Frederikssund Egedal Varde Billund Vejle Hedensted Roskilde Holbæk Kalundborg Lejre Vejen Fredericia Solrød Bogense Sorø Køge Kolding Middelfart Kerteminde Ringsted Fanø Esbjerg Odense Stevns Slagelse Faxe Assens Nyborg Næstved Haderslev Faaborg- Midtfyn Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Langeland Ærø Lolland REGION Guldborgsund REGION SYDDANMARK SJÆLLAND Note: Grænsejusteringer, som følge af lokale folkeafstemninger, er indikeret på kortet (men ikke eksakte) Kilde: Indenrigsministeriet

16 16 D E M O K R A T I Christiania skal fredes Martin Hamilton, 16 år»jeg ville legalisere salg og opbevaring af hash. Og så skulle Christiania selvfølgelig fredes. Det skal blive ved med at være en fristad. Jeg kan ikke se noget problem i det. De har jo selv indtaget og opbygget det. Det er deres. Aldersgrænsen for at tage kørekort ville jeg sænke til 16 år, og det der med rygning, der skal være forbudt på offentlige steder, det ville ikke ske med mig som statsminister. Det er sgu for nederen. Jeg tror også, at det vil få en dårlig indflydelse på turismen. Så skal der være mere socialt liv i folkeskolen. Flere og længere rejser og flere fællesaktiviteter i det hele taget. SU en ville jeg hæve, det er jo nærmest et latterligt beløb, men kun for dem, der faktisk har udgifter. For dem, der ikke har, er det jo bare lommepenge fra staten«. Borgmesteren er rykket ned på bageste række Han har danmarksrekord som den yngste borgmester nogen sinde. Men nu er Michael Aastrup Jensen blevet valgt ind i Folketinget, hvor han igen skal knokle for at stige i graderne. Af Jakob Nielsen I betragtning af, at han ikke engang er fyldt 30, har Michael Aastrup Jensen nået en del. Han blev valgt ind i byrådet i Randers, da han var 21, og fire år senere satte han danmarksrekord, da han i en alder af bare 25 satte sig i borgmesterstolen i landets syvendestørste kommune. Det skulle være nok til at mætte selv en nok så sulten ungdomspolitiker. Men ikke Michael Aastrup Jensen. Da der pludselig opstod en mulighed for at blive opstillet til Folketinget, slog han til, og ved valget 8. februar lykkedes det ham at blive medlem af Venstres folketingsgruppe. Derfor kan den unge politiker allerede nu fortælle om forskellen på at være politiker i henholdsvis en kommune og på Christiansborg. Og om forskellen på at være den store fisk i den lille dam og den lille fisk i det store hav. Sulten efter politik Karrieren begyndte, allerede da han var 14 år, med et medlemskort til Venstres Ungdom, VU. Allerede dengang havde Michael en klar fornemmelse af, at han var sulten efter politik på højeste plan på Christiansborg.»Da jeg begyndte i kommunalpolitik, så jeg det egentlig mest som et springbræt til at komme videre, men så blev jeg alligevel bidt af det. Når man først kommer ned i dybden, har man ekstremt stor indflydelse på ting, der vedrører og interesserer unge kultur, fritidstilbud, BORGMINISTER -»At være borgmester er lidt som at være statsminister i en by«mener Michael Aastrup Jensen. Foto: Erik Kragh uddannelse og den slags«, siger Michael Aastrup Jensen.»Jeg blev hooked, og det har jeg ikke fortrudt«. Da han efter fire år pludselig stod med muligheden for at skubbe Socialdemokraterne væk fra magten i Randers og blive byens borgmester, var han ikke i tvivl.»det var nemt nok at træffe beslutningen. Når først man begynder at sætte sig ind i tingene, vil man også gerne have indflydelse. Det gør en verden til forskel at sidde i byrådet og så at være borgmester. Det er, hvad alle, der sidder i et byråd, drømmer om«, siger han. Præstationsangst havde han måske nok. Men ikke så meget, at det gør noget.»der blev jo snakket meget om det, fordi jeg var Danmarks yngste borgmester, og jeg kunne mærke, at der var mange, der spurgte, om det nu også kunne gå. Så jeg fik det sådan, at jeg i hvert fald skulle vise dem, at jeg kunne klare det«. Og det gjorde Michael også. Alligevel var han stadig sulten efter at komme videre.»som lokalpolitiker udfører man jo de love, der bliver vedtaget på Christiansborg. Og nogle gange ryster man lidt på hovedet af dem, fordi man kan se, hvordan de virker i praksis. Så er det jo spændende, hvis man selv kunne være med til at lave de love, der skal vedtages. Det er det ypperste i politik, og det har altid været min drøm«. Tovtrækkeri Borgmesterposten afgiver han ved kommunalvalget i november 2005, men foreløbig sidder Michael Aastrup Jensen altså både i Folketinget og som politisk chef på rådhuset i Randers.»Ja, det er to forskellige verdener«, konstaterer han.»der foregår jo nogle kampe mellem landspolitikerne og de lokale, og det kan man tydeligt mærke, især når man kører dobbelt, som jeg gør lige nu«. Et eksempel er de årlige forhandlinger om, hvor mange penge kommunerne skal have det kommende år. Det bliver hvert år bestemt efter et vældigt tovtrækkeri med finansministeren på den ene side og kommunerne på den anden. Finansministeren synes som regel, at kommunerne kræver alt for mange penge og burde prøve at være lidt sparsommelige. Omvendt klager kommunerne hvert år over, at der slet ikke er penge nok til at løse alle opgaverne, hvis de både skal sørge for ordentlig pleje af de ældre, købe nyt legetøj til vuggestuerne og nye bøger og borde til folkeskolen.»som borgmester og folketingsmedlem sidder man med et ben i hver lejr. Jeg forstår jo godt begge parter. Jeg synes i hvert fald, det er sundt, at politikerne i Folketinget har prøvet at være med ude i en kommune, så de ved, hvad det er for en virkelighed, de bestemmer over«, siger Michael Aastrup. Han har bemærket, at man møder folk på en helt anden måde, når man sidder som borgmester end som folketingsmedlem.»man møder dem jo nede i supermarkedet og får en snak om, hvad der foregår. Og hvis man ikke selv sørger for at snakke med folk, så kan man være sikker på, at de ringer eller sender en mail. Eller banker på døren«. Det kommer han til at savne, når han i november opgiver borgmesterposten for at koncentrere sig om Folketinget.»Det at være borgmester er lidt som at være statsminister i en by. Og nu har jeg sat mig ind på bageste række i Folketinget, så det bliver hårdt arbejde«, konstaterer han. Men han er ikke i tvivl om, at det er det rigtige at gøre. Og Michael Aastrup tøver ikke med at opfordre andre unge til at gå samme vej. Dog har han én lille advarsel:»jeg synes ikke, de skal blive borgmestre alt for tidligt. De skulle jo nødig slå min rekord!«, siger han med et grin.

17 D E M O K R A T I 17 Hele regeringen skal skiftes ud Mathias Egede Saabye, 15 år»jeg ville afskaffe monarkiet! Jeg synes, det er latterligt, at man skal betale så mange penge til det. Mindre skatter ville også være godt. Dansk Folkeparti og Pia Kjærsgaard skal ud af regeringen! Hele regeringen skal faktisk skiftes ud. Fysik, tysk og biologi skal også afskaffes. Det er nogle dårlige fag. Men McDonald s skal ind i skolerne i stedet for kantinerne! Jeg ville rigtig gerne være statsminister, for så kunne jeg lave tingene, som jeg vil have dem. Der måtte godt være andre politikere, men de skulle have samme mening som mig«. Forfatningen der faldt Et flertal i Frankrig og Holland har brugt deres demokratiske ret og stemt nej til EU s forfatningstraktat. Det har sendt forfatningen ud i kulden på ubestemt tid. Af Jens Aage Poulsen MULIGHEDER - EU er andet end papirbunker, støvede kontorer og love. Det er også muligheder for at rejse studere i andre europæiske lande og møde jævnaldrende. Foto: Bernd Kammerer EU-tilhængeren:»EU er fuld af muligheder«socialdemokraten Dan Jørgensen mener, at EU løser problemer, som Danmark ikke kan klare alene. Det gælder både i forhold til miljøet, hjælpen til verdens fattige lande og konkurrencen med USA. Af Martin Aagaard, Bruxelles»Unge kan i højere grad end forældrene se mulighederne i EU«. Den 30-årige socialdemokrat Dan Jørgensen ved, hvad han taler om. Sidste sommer skiftede han studenterlivet på Aarhus Universitet ud med et job som fuldtidspolitiker i Europaparlamentet.»Folketinget kan kun løse nogle af Danmarks problemer. Sammen med de andre lande i EU kan vi bekæmpe grænseoverskridende forurening, vi kan kontrollere multinationale selskaber, og vi kan konkurrere mod USA og Kina«, siger Dan Jørgensen.»Hvis vi ikke var en del af fællesskabet, ville vi sætte os selv uden for indflydelse«. Dan Jørgensen mener, at man som ung har en mere positiv tilgang til det europæiske samarbejde end forældregenerationen, fordi man rejser mere i Europa og på den måde oplever, at der er flere ligheder end forskelle mellem unge danskere, polakker og tyskere.»mange har mere til fælles med unge, de har mødt i Berlin, end de har med deres egne forældre«, siger han. Hvad kan man som helt ung få ud af, at vi er medlem af EU?»Jeg er sikker på, at mange unge gerne vil være med til at sikre et rent miljø. Desuden oplever jeg, at mange er bekymrede for den ulighed, der er i verden. Halvdelen af Jordens befolkning lever for under 15 kroner om dagen. Nogenlunde det samme som EU giver i støtte til hver eneste ko. Det vil mange unge gerne have lavet om på«.»derudover er der jo uddannelse. EU giver mange muligheder for at komme til udlandet og studere. Desuden er det rart, at man kan møde udenlandske studerende på sin egen skole«. Det kan godt være, at EU er vigtigt. Men hvorfor skal det være så keeedeligt?»eu er ikke kedeligt. Det er meget spændende. Debatten ender desværre ofte i teknik og beslutningsprocesser. Men den burde handle om folks hverdag. Vi politikere skal være meget bedre til at give konkrete eksempler på, hvad folk får ud af det i deres hverdag«. Hvad skal der til for, at unge begynder at interessere sig mere for EU?»Debatten skal handle mere om, hvad man tror på politisk. Jeg skal sørge for at diskutere som socialdemokrat. Det handler om at være venstre- eller højreorienteret. Der er stor forskel på at være liberal og socialdemokrat. Den forskel er tydelig i Folketinget. Det skal den også være i EU«. I oktober 2004 skrev EU s 25 stats- og regeringschefer under på Den Europæiske Forfatning. Den var en slags grundlov for EU og beskrev rammerne for, hvordan unionen skulle virke. Den skulle altså ikke erstatte de enkelte staters forfatninger/grundlove. Forfatningen består af fire dele: Den første beskriver bl.a. EU s værdier, mål og kompetencer, hvordan EU skal spille sammen med de nationale parlamenter og regeringer, samt hvordan beslutningerne skal tages. Anden del handler om grundlæggende rettigheder i EU. Det drejer sig bl.a. om menneskerettigheder som ytringsfrihed, ligestilling, forbud mod tortur og om den frie bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital og om forbud mod national forskelsbehandling. Tredje del gør rede for EU s politik indadtil og i forhold til omverdenen. Det drejer sig bl.a. om forbedring af miljøbeskyttelse i EU, skærpet kontrol med EU s ydre grænser og en fælles asyl- og indvandrerpolitik. Fjerde del beskriver, hvordan man siden kan ændre forfatningen og at lande, der ønsker det, kan melde sig ud af EU. Men Den Europæiske Forfatning skulle først vedtages i de enkelte medlemsstater. I nogle stater som Tyskland blev den vedtaget af parlamentet. I andre, f.eks. Frankrig, Holland, Storbritannien og Danmark skulle traktaten lægges ud til folkeafstemning. I maj 2005 stemte franskmændene nej til traktaten og en uge senere hollænderne. Det var alvorligt, når befolkningen i to af de lande, som havde grundlagt EU, afviste traktaten. Det ville øge sandsynligheden for, at det også ville blive et nej i Storbritannien og Danmark, hvor modstanden mod traktaten i forvejen var stor. EU s stats- og regeringschefer besluttede derfor at holde en tænkepause i forhold til vedtagelsen af traktaten. Om denne tænkepause skal bruges til at lytte til europæernes behov og ønsker og ud fra det justere traktaten eller traktaten er helt død må tiden vise.

18 18 D E M O K R A T I Bedre løn til skolelærere Michala Koch Heerup, 15 år»jeg ville straks ændre udlændingeloven og sørge for ligestilling mellem mænd og kvinder. Desuden synes jeg, at buschauffører og skolelærere burde få en bedre løn. For jeg mener, at jo bedre uddannelse man har, des bedre arbejde får man. Loven om først at måtte drikke alkohol, når man er 16, ville jeg ændre tilbage til den gamle lov om, at det er i orden at drikke, når man er 15. Og så måtte alle butikker godt være åbne hver søndag. Bare så længe jeg ikke selv skulle arbejde der«. Demokrati i EU EU er bygget op lidt ligesom det danske demokrati med en lovgivende, en udøvende og en dømmende magt. Men EU har flere myndigheder. Det kan godt være forvirrende. Rådet er sammen med EU-parlamentet den lovgivende magt i EU. I rådet sidder arbejdsgrupper, komiteer, ministerrådet og Det Europæiske Råd. I rådet kommer kun embedsmænd og ministre. Det Europæiske Råd består af stats- og regeringscheferne i EU, af kommissionens formand og formanden for rådet. Det Europæiske Råd fastlægger de overordnede politiske retningslinjer for EU de bestemmer altså de store linjer i EU s udvikling. Ministerrådet har forskellige sammensætninger, alt efter hvilke sager der skal drøftes. Er det f.eks. inden for miljøområdet, er det miljøministrene, som mødes. Ministerrådet kan også tage beslutninger. Europaparlamentet kan sammenlignes med det danske Folketing, fordi parlamentet sammen med rådet har den lovgivende magt, og de 732 parlamentsmedlemmer er valgt af befolkningerne i Europa. Der er EU-valg hvert 5. år, og jo større indbyggertal et land har, des flere parlamentsmedlemmer kan det vælge. 14 medlemmerervalgtidanmark.euparlamentet skal godkende og kan afskedige kommissionen. Endelig skal parlamentet godkende EU s budget. Kommissionen kan sammenlignes lidt med den danske regering, fordi det er kommissionen, der har den udøvende magt. Formanden kan sammenlignes med en statsminister, og alle de andre kommissærer kan sammenlignes med ministrene i regeringen. F.eks. er der en miljøkommissær og landbrugskommissær, ligesom der er en miljøminister og en landbrugsminister i den danske regering. Kommissionen: fremsætter lovforslag til parlamentet og ministerrådet forvalter EU s budget og gennemfører EU s politik håndhæver EU s love sammen med domstolen repræsenterer EU internationalt EF-domstolen kontrollerer, om EU s love overholdes MODSTAND - Gennem tiden har modstanden mod EU været stor. Bl.a. ville danskerne ikke være med til at skifte kronen ud med euroen i Foto Jacob Ehrbahn EU-modstanderen:»Drop den union!«som unge bør vi interessere os mere for EU, så vi kan se at komme ud af den forening, siger 29-årige Ditte Staun fra Folkebevægelsen mod EU. Af Thomas Lauritzen, Bruxelles»Røv og nøgler«, flyver det ud af Ditte Staun, da jeg spørger hende, hvad det betyder for Danmark at være med i Den Europæiske Union. Ingen tvivl om, at hun mener det, den 29- årige studerende i statskundskab, som er blevet talskvinde for Folkebevægelsen mod EU. Men det betyder ikke, at alt det med Europa bare er kedeligt og ligegyldigt for unge. Tværtimod:»Når man vokser op i et demokrati, er det vigtigt at vide, hvor beslutningerne kommer fra. Ellers kan man ikke få indflydelse på dem. Og procent af dansk lov kommer fra EU«, siger hun.»der er en hel masse beslutninger om for eksempel landbrug og handel, som ikke bliver taget af det danske Folketing længere. EU er det eneste internationale samarbejde, der laver love, og som står over Danmark«. Er det ikke vigtigt at arbejde sammen med de andre lande?»jo, det er rigtig, rigtig vigtigt. Men der er mange andre slags samarbejder i Europa og resten af verden, som vi er med i og som ikke forhindrer os i at tage vores egne beslutninger«, siger Ditte Staun.»EU er en politisk union, hvor vi ligger under for, hvad store lande som Frankrig og Tyskland vil. For eksempel er det meget vigtigt at arbejde sammen om miljø og fødevaresikkerhed, men EU lader ikke Danmark gå så langt, som vi gerne ville«. Men der sidder jo også folkevalgte politikere i Europaparlamentet ligesom i Folketinget?»Jo, men de er kun valgt af cirka en tredjedel af befolkningerne, for folk interesserer sig ikke så meget for det. Når der er valg til Folketinget stemmer mange flere. I grundloven står der, at Folketinget bestemmer i Danmark, og sådan skal det være«. Hvad betyder det for unge, at vi er med i EU?»Først og fremmest at vi får mindre at skulle have sagt i fremtiden, både herhjemme og ude i verden. For når det er EU, der taler på vores vegne, så bliver Danmark ikke hørt«. Er der slet ikke noget godt for unge ved europæisk samarbejde?»jo da. Det er godt, at man kan rejse, bo og studere i andre lande. Men det har vi ikke brug for EU til. Det kan for eksempel organiseres gennem Europarådet eller EFTA (Den Europæiske Frihandelssammenslutning, red.), som Norge, Island og Schweiz er med i«. Så vi skal bare melde os ud?»ja. Og så skal vi satse på andre samarbejder med de nordiske lande og andre ligesindede. Vi kan være den gode nabo til EU gennem EFTA. Det går jo rigtig godt for Norge og Island, hvorfor så ikke os?«. Er det ikke træls at bruge al sin tid på at være imod noget?»der er masser af ting, vi er for. Vi mener bare, at Danmark bliver nødt til at forlade EU, før vi kan kæmpe for den politik, vi tror på. Både i Folketinget og i forhold til resten af verden«.

19 D E M O K R A T I 19 Hårdere straffe Mikkel Juul Andersen, 14 år»hvis jeg var statsminister, ville jeg bevare Christiania. Pusher Street skulle have lov til at være Pusher Street, i stedet for at al hashen kommer ud på gaden og i klubber. Men de skal stadig overholde loven. Hårdere straffe ville jeg også indføre. Især til voldtægtsforbrydere og voldsmænd. McDonald s burde også blive indført igen i Lyngby Storcenter. Og så ville jeg gøre det lovligt at skate hvor som helst. Jeg ville også ændre, at man skal gå i skole. Eller i hvert fald at vi har noget mere fri. Og ikke får lektier for!«. Hvad er en traktat? En traktat er en aftale mellem selvstændige stater. Staterne bliver enige om at arbejde sammen på bestemte områder og efter bestemte regler og principper, som er beskrives i traktaten. EU-traktaterne har fået navn efter de byer, hvor de er blevet forhandlet på plads. De danske undtagelser I 1992 kom Maastricht-traktaten til folkeafstemning i Danmark, og danskerne stemte nej. Derfor fik Danmark lov at få fire undtagelser fra traktaten. Altså fire ting, vi kunne slippe for at gå med til. Det var: Unionsborgerskab (et supplement til det nationale statsborgerskab) Indførelsen af en fælles mønt (euroen) Militært samarbejde Overstatsligt samarbejde om bl.a. flygtninge og indvandring. Året efter kom Maastricht-traktaten til afstemning igen, og denne gang stemte et flertal ja. I dag mener flere og flere politikere, at undtagelserne bør afskaffes. I 2000 blev indførelsen af euroen sat til folkeafstemning. Det blev et nej. Siden har der ikke været afstemninger om undtagelserne. Historien om EU I starten handlede det europæiske samarbejde mest om handel og toldregler. I dag har EU betydning for en hel masse ting i vores dagligdag. Af Jens Aage Poulsen Københavnerkriterierne At de europæiske lande en dag skulle samles i en union med en lang række fælles love og regler, var der nok ikke mange, der havde forestillet sig, da de første ideer om øget europæisk samarbejde så dagens lys. Det var lige efter Anden Verdenskrig ( ), som havde ødelagt en stor del af produktionen i Europa. Lande, der tidligere havde ført krig mod hinanden, besluttede at samarbejde for at genopbygge Europa, sikre freden og skabe økonomisk vækst. Det første skridt var Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, der trådte i kraft i Det var en aftale mellem Frankrig, Vesttyskland, Italien, Belgien, Holland og Luxemburg om en fælles styring af minedrift og sværindustri. Fællesskabet udviklede sig efterhånden til Det Europæiske Fællesmarked, EF, der betød, at tolden mellem landene blev fjernet, og der blev indført en fælles told på varer fra andre lande. Det skete med Rom-traktaten i I 1973 kom Danmark, Storbritannien og Irland med i EF, og i 1985 indførte man den såkaldte EF-pakke, som skulle gøre et Indre Marked muligt. Det Indre Marked vil sige fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital inden for EFlandenes grænser. Varer fra et EFland skulle altså kunne sælges i et andet uden en masse handelsbarrierer. En dansker måtte åbne en virksomhed i Italien. Og en tysker kunne investere i en fransk virksomhed. EF blev til EU Gennemførelsen af det Indre Marked tog tid og var først færdig i Det år trådte Maastricht-traktaten I 2001, da Danmark var EU-formandsland, vedtog Det Europæiske Råd (EU s stats- og regeringsledere) Københavnerkriterierne. Det er en række krav, som lande, der gerne vil optages i EU, skal opfylde. F.eks. skal de: have demokrati og overholde menneskerettighederne have en økonomi, der kan klare konkurrencepresset og markedskræfterne inden for EU være i stand til at påtage sig de forpligtelser, der følger af et medlemskab herunder acceptere målet om en politisk, økonomisk og monetær union. også i kraft, og EF blev nu omdøbt til Den Europæiske Union (EU). Målet var at skabe en stadig snævrere union mellem de europæiske folk. En vigtig beslutning i traktaten handlede om et tættere økonomisk samarbejde, der skulle føre frem til indførelsen af en fælles mønt, euroen. Planen var, at det skulle ske den 1. januar Men først den 1. januar 2002 erstattede euroen den nationale valuta i 12 af de dengang 15 EUlande. Nye områder som miljø-, forsvars-, udenrigs- og forbrugerpolitik kom også med i traktaten. Amsterdam-traktaten fra 1997 justerede og supplerede Maastrichttraktaten. Det drejede sig bl.a. om grænsekontrol og om en bedre sikring af miljøet. En fælles udenrigspolitik kom mere i fokus. I 1990 erne var det oprindelige EF/ EU udvidet fra seks til 15 lande. Nye udvidelser blev planlagt. De mange nye lande gjorde det nødvendigt at ændre den måde, beslutninger blev truffet på i EU. Det skete med Nicetraktaten fra 2001, der bl.a. ændrede magt- og stemmefordelingen i EU s institutioner. Siden 2004 har 25 lande været med i EU. Udvidelser af EF/EU De første medlemslande: Belgien, Frankrig, Holland, Tyskland, Italien og Luxembourg 1973: Irland, Storbritannien og Danmark 1981: Grækenland 1986: Portugal og Spanien 1995: Sverige, Finland og Østrig 2004: Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Slovenien, Cypern og Malta Tyrkiet og EU I 2004 besluttede Det Europæiske Råd (EU s stats- og regeringsledere), at Tyrkiet opfyldte de såkaldte Københavnerkriterier (se boks). Beslutningen betød, at forhandlingerne om Tyrkiets optagelse i EU kunne begynde. Men først i 2014 måske endda senere kan Tyrkiet måske blive medlem af EU. Tyrkiets vej mod EU har nemlig været lang og spørgsmålet er, om landet nogensinde opnår fuldt medlemskab af EU. Mens Det Europæiske Råd, Kommissionen og Parlamentet er for Tyrkiets optagelse i EU, er der i de europæiske befolkninger en udbredt skepsis og modstand. Folk er betænkelige ved, at 70 mio. tyrkere, der overvejende er muslimer, får fri adgang til Europa. De senere års islamisk terror har øget betænkeligheden. Flere og flere giver udtryk for, at der skal knyttes særlige betingelser til Tyrkiets optagelse. Men foreløbig fortsætter Kommissionen forhandlingerne med Tyrkiet med henblik på optagelse. Der er argumenter for og imod attyrkietkommermedieu, f.eks. For optagelse: Bliver ønsket om medlemskab endnu engang afslået, vil Tyrkiet vende sig mod Mellemøsten, og det vil styrke landets islamiske kræfter. Tyrkiet er et stort marked for europæiske varer. Den tyrkiske økonomi er så god, at den kan klare sig i EU. Sikkerhedspolitisk det vil sige i forhold til risikoen for krige er det hensigtsmæssigt, at Tyrkiet er med i EU. Imod optagelse: De tyrkiske myndigheder respekterer endnu ikke helt menneskerettighederne, herunder mindretalsbeskyttelse og demokrati. Tyrkiets befolkning er overvejende muslimsk, og der er markante kulturelle forskelle i forhold til EU-landene. Tyrkiet er et enormt land, som EU på nuværende tidspunkt ikke har kræfter til at optage. Den tyrkiske økonomi er på et for lavt niveau i forhold til EU-landenes. Tyrkiets kurdiske problem og landets ustabile nabostater gør det sikkerhedspolitisk risikabelt at optage landet i EU.

20 20 D E M O K R A T I McDonald s ud af Danmark Morten Frederiksen, 14 år»jeg ville ændre skatterne. Der bliver snakket så meget om, at de er for høje. Mine forældre brokker sig også hele tiden over det, så det ville jeg gøre for dem. Men jeg synes faktisk godt om udlændingepolitikken i Danmark allerede. Lige med undtagelse af, at alle de udlændinge, der laver forbrydelser, skal et andet sted hen. Måske alle sammen placeres på en ø for sig selv, eller også skulle de bare have et hjælpeprogram. En sidste ting ville være, at McDonald s helt skal ud af Danmark«. Verdens muslimer er de De muslimske lande halter bagud i forhold til resten af verden, når det gælder borgernes frihed. Det konkluderer den amerikanske organisation Freedom House, der hvert år tager temperaturen på friheden i verden. Frihed i Verden Som de eneste lande i Amerika, vurderes Cuba og Haiti som ufrie. Herefter følger otte latinamerikanske lande, bl.a. Guatemala og Nicaragua, med karakteren delvist frie. Af Tonny Pedersen Den amerikanske organisation eller tænketank Freedom House tager hvert år temperaturen på den globale frihed ved at gennemgå forholdene i samtlige lande i verden. Den årlige undersøgelse måler graden af frihed ved at granske to hovedområder: politiske rettigheder og borgerrettigheder. Politiske rettigheder giver borgerne mulighed for at deltage frit i den politiske proces. Det omfatter retten til at stemme ved valg og opstille til valg og til at vælge repræsentanter, der har reel indflydelse på den politik, der føres. Borgerrettigheder vil sige friheden til at danne sine egne meninger, etablere institutioner og foreninger og have personlig selvbestemmelse uden indblanding fra staten. Ens for alle Freedom House giver hvert land eller territorium en karakter for politiske rettigheder og borgerrettigheder og placerer dem derefter i en af kategorierne Frie, Delvist frie og Ufrie. Det er ikke et lands regering, der i sig selv får karakter, men derimod de rettigheder og friheder, som borgerne har i deres samfund. Det kan f.eks. godt være, at et land, der formelt tillader flere partier, i virkeligheden er så stramt styret, at det er umuligt for andre partier at gå imod magthaverne. Freedom House lægger vægt på, at dens definition af frihed ikke er kulturbestemt. Den er baseret på FN s erklæring om universelle menneskerettigheder. Det betyder, at der gælder de samme standarder for alle lande, uanset om de er rige eller fattige og uanset deres geografiske beliggenhed og befolkningens etniske og religiøse sammensætning. Freedom House måler altså friheden på samme måde, hvad enten det drejer sig om en afrikaner, der bor i en landsby på savannen, eller en kineser, der bor i en skyskraber i Hongkong. I Frie lande har borgerne stor politisk frihed og udstrakte borgerrettigheder. Delvist frie lande er kendetegnet ved, at der er visse begrænsninger i borgernes politiske frihed og borgerrettigheder. Ofte er der også korruption, svækket retssikkerhed, etniske konflikter eller borgerkrig i de Delvist frie lande. I Ufrie lande er den politiske proces stramt styret, og borgerne bliver nægtet deres grundlæggende rettigheder. I 2003 levede 2,78 milliarder mennesker svarende til 44 procent af verdens befolkning i Frie lande. 1,32 milliarder mennesker, eller 21 procent af verdens befolkning, levede i Delvist frie samfund. 2,21 milliarder mennesker, eller hele 35 procent af verdens samlede befolkning, levede i Ufrie lande. Ved udgangen af 2003 var der 88 Frie lande, 1 mindre end året forinden. Der var 55 Delvist frie lande, det samme som året forinden. Og der var 49 Ufrie lande, hvilket er 1 mere end det foregående år. Det eneste nye land i kategorien Frie lande var Argentina, som Frie Borgerne nyder stor politisk frihed og udstrakte borgerrettigheder. Antal: 88 lande Indbyggere: 2,78 mia. mennesker Delvist Frie Borgerne oplever visse begrænsninger i deres politiske frihed og borgerrettigheder. Ofte er der også korruption, svækket retssikkerhed, etniske konflikter eller borgerkrig. Antal: 55 lande Indbyggere: 1,32 mia. mennesker Ufrie Den politiske proces stramt styret, og borgerne bliver nægtet deres grundlæggende rettigheder. Antal: 49 lande Indbyggere: 2,21 mia. mennesker Kilde: Freedom House JH 5289 igen fik en folkevalgt præsident i skikkelse af Néstor Kirchner. Argentinas oprykning til gruppen af Frie lande skyldes også fremskridt i bekæmpelsen af korruption og en mere retfærdig retsforfølgelse af forbrydelser begået af landets militær og politi. To frie muslimske lande I forhold til året forinden forbedrede Burundi og Yemen deres status fra Ufrie til Delvist frie. Bolivia og Papua Ny Guinea rykkede ned fra gruppen af Frie til Delvis frie lande, mens Aserbajdsjan, Den Centralafrikanske Republik og Mauretanien blev

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Tættere på stueren end nogensinde

Tættere på stueren end nogensinde Tættere på stueren end nogensinde Hver femte vælger, som stemte på V eller K ved seneste valg, mener nu, at Dansk Folkeparti (DF) skal have ministerposter. Kristian Thulesen Dahl er favorit og slår Pia

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen Hvad siger loven 00:00:00 vignet starter 00:01:04 Titel: Hvad siger Loven 00:01:17. Folketingssalen 00:01:39 taler i folketingssalen:..socialdemokratiske ordfører, Lone Møller svarede særdeles glimrende

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 TNS Gallup A/S

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Guide: Sådan lærer du børnene at få styr på pengene

Guide: Sådan lærer du børnene at få styr på pengene Guide: Sådan lærer du børnene at få styr på pengene Lær her hvordan du undgår, at dine børn kaster sig ud i voksenlivet med overforbrug og gæld Af Louise Kastberg, 06. november 2012 03 Lær dine børn at

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus

Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus Til stede: Hanne, Patricia, Michael, Bente Fraværende: Allan og Pia skulle have været med på Skype, men internettet fungerede ikke. Linda blev i København,

Læs mere

Radikale Venstre fik det bedste valg i mere end 30 år og står nu med en gruppe på 17 folketingsmedlemmer. Valget i tal. 30.

Radikale Venstre fik det bedste valg i mere end 30 år og står nu med en gruppe på 17 folketingsmedlemmer. Valget i tal. 30. 30. september 2011 Radikale Venstre fik det bedste valg i mere end 30 år og står nu med en gruppe på 17 folketingsmedlemmer. Men hvem er de egentlig, disse nye radikale, hvoraf kun fem har siddet i Folketinget

Læs mere

DEMOKRATI I FAMILIEN af Claus Flygare

DEMOKRATI I FAMILIEN af Claus Flygare af Claus Flygare DATS Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed Nygade 15 6300 Gråsten Telefon: 7465 1103 Telefax: 7465 2093 www.dats.dk dats@dats.dk Udgivet af DATS Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed

Læs mere

Danske Skoleelevers tilbud. til elever og elevråd

Danske Skoleelevers tilbud. til elever og elevråd Danske Skoleelevers tilbud til elever og elevråd 1 DANSKE SKOLEELEVER Hvem er vi? Danske Skoleelever, DSE, er en organisation for dig! DSE har fokus på elever, skole og uddannelse. Vi kæmper for at sikre

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer Indfødsretsprøven 17. juni 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander Krop og sundhed Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag C Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander og Gustav Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Hvorfor bliver der serveret

Læs mere

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)]

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)] Retsudvalget L 165 - Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 165 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 3. maj 2007 Betænkning over Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven)

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer Indfødsretsprøven 10. december 2008 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2009

Tillægsbetænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2009 Finansudvalget L 2-7 Bilag 12 Offentligt Til lovforslag nr. L 2 Folketinget 2008-09 Tillægsbetænkning afgivet af Finansudvalget den 4. december 2008 Tillægsbetænkning over Forslag til finanslov for finansåret

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller deres forældre.

Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller deres forældre. Kampagne: Su regler- forældre indkomst, udeboende Su. Su efter hvert kvartal. Hvad er en kampagne? Problemstilling case Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Tirsdag d. 31. januar 2012 Byrådet DF: I deres politik lægger de vægt på at repræsentere danskhed som

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven Til lovforslag nr. L 212 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 27. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven 1. Ændringsforslag Socialistisk Folkepartis

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig. Grundlovstale Mike Legarth 5.juni 2014 165 år. Det er en gammel institution, vi fejrer i dag, og jeg bliver glad hvert år, når jeg dagen inden Grundlovsdag læser, hvad Grundloven egentlig har betydet for

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

VKO løftebrud: Børn snydt for ekstra pædagoger

VKO løftebrud: Børn snydt for ekstra pædagoger Side 1 af 5 Dansk Politik Forside Analyser Folketingskandidater I andre medier Kontakt Links Om Dansk Politik VKO løftebrud: Børn snydt for ekstra pædagoger juni 30, 2008 9:13 am Dan Holt Jensen Henning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

En debat om dansk udenrigspolitik. 1. april 2011

En debat om dansk udenrigspolitik. 1. april 2011 1. april 2011 Danmark har en lang tradition for at bruge design til at skabe nye innovative muligheder og løsninger. Det er samtidig et af nøgleområderne for fremtidens vækst i Danmark. Derfor har Radikale

Læs mere

SAMFUNDSFORSTÅELSE. Læringsmål

SAMFUNDSFORSTÅELSE. Læringsmål SAMFUNDSFORSTÅELSE Formål Undervisningen vil give dig viden og et vist kendskab til danske samfundsforhold. Et kendskab der åbner op for deltagelse i den demokratiske debat, samt udvikler en grad af selvstændighed

Læs mere

15-årige køber alkohol i stor stil

15-årige køber alkohol i stor stil 1 2 15-årige køber alkohol istor stil 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 Af Kasper Frandsen, Søndag den 24. oktober 2010, 22:01 Det er mere reglen end undtagelsen, at butikker lader unge under 16 år

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Indstilling til Kristian Dahls Mindelegat

Indstilling til Kristian Dahls Mindelegat Indstilling til Kristian Dahls Mindelegat Kære kreds 1, Jeg indstiller hermed Klaus Buster Jensen, 26-årig journalist på Avisen.dk, til Kristian Dahls Mindelegat Lige fra vi lancerede Avisen.dk i september

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

Assembly Voting. valget er dit. et interaktivt demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelser.

Assembly Voting. valget er dit. et interaktivt demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelser. Assembly Voting valget er dit et interaktivt demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelser. Valget er dit Et demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og til ungdomsuddannelser,

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Radikale Venstres grundlovstaler 2011. 1. juni 2011

Radikale Venstres grundlovstaler 2011. 1. juni 2011 1. juni 2011 Radikale Venstre var et af de første partier, der lavede en 2020-plan. Nu er der sket så meget. Der er efterlønsforlig, dagpengereform og nulvækst i kommunerne. Derfor har partiet lavet en

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve

Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Kun hver tredje dansker tror, at flere penge vil forbedre folkeskolen. 56 % tror på flere faglige krav og mere disciplin. Flertallet er tilfreds med lærerne,

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Per S t raarup S øndergaar d Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge 2013 Per Straarup Søndergaard Bogen er udgivet med støtte fra: Foto:

Læs mere

Seneste nyt Preben Bang Henriksens Nyhedsbrev (14)

Seneste nyt Preben Bang Henriksens Nyhedsbrev (14) Juni 2013 Seneste nyt Preben Bang Henriksens Nyhedsbrev (14) Sund fornuft på nordjysk Så er det tid for en ny orientering om livet her på Christiansborg samt naturligvis om de politiske emner og lovforslag,

Læs mere

Kommentar til Version 2013 Et demokratisk undervisningsmateriale.

Kommentar til Version 2013 Et demokratisk undervisningsmateriale. Version 2013 Kommentar til Version 2013 Et demokratisk undervisningsmateriale. For tredje år udkommer undervisningsmaterialet Demokrati og Medborgerskab. Ligesom de to foregående år, er den historiske

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere