N O TAT. Nøglebegreber i den kommunale økonomi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "N O TAT. Nøglebegreber i den kommunale økonomi"

Transkript

1 N O TAT Nøglebegreber i den kommunale økonomi Med jævne mellemrum omtales forskellige dele af den kommunale økonomi i medierne. Ofte bygger historierne på en form for økonomisk eller personalemæssig statistik. Den kommunale økonomi er imidlertid ikke nem at hverken gennem- eller overskue, og enkelte gange opstår der historier, der er baseret på misforståelser af tal og størrelser. Dette notat er tænkt som hjælp til alle, der beskæftiger sig med den kommunale økonomi. Samtidig kan det forhåbentlig bidrage med inspiration til nogle af de overvejelser, man bør gøre sig, når man analyserer forskellige dele af kommunernes økonomi. For at forstå den kommunale økonomi er det vigtigt at gøre sig klart, at en række forhold gør sig gældende, når udgifter og indtægter skal gøres op. Dette hvad enten opgørelsen er i et enkelt år eller over en længere årrække. Nedenfor er oplistet en række af de væsentligste forhold, man som minimum bør være opmærksom på, hvis man ønsker at tegne et retvisende billede af enten den samlede kommunale økonomi eller økonomien på et enkelt sektorområde. Den 3. september 2010 Jnr Ø02 Sagsid Ref ANW/MHL/MOM Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /8 Budget og regnskab Når kommunale udgifter og indtægter sammenlignes i budget og regnskab indenfor det enkelte år, er det væsentligt at være opmærksom på, at budget og regnskab er forskellige både i deres funktion og udformning. Et budget er en bevilling givet af kommunalbestyrelsen til brug for det kommende år, mens et regnskab er en opgørelse af udgifter og indtægter i samme år. Derfor er kravene til udformningen af budget og regnskab heller ikke ens. Kravene til detaljeringsgraden i regnskabet er således noget højere end i budgettet. Dette kan gøre sammenligninger især på de enkelte sek-

2 torområder vanskelige, da den samme udgift kan være forskelligt placeret i henholdsvis budgettet og regnskabet (se fx afsnittet om administrationsudgifter). Mens budgettet vedtages i oktober måned før det år, det er gældende for, bliver regnskabet opgjort i maj måned året efter. Der er således en tidsmæssig forskydning mellem budget og regnskab som indebærer, at budgettet som hovedregel skal korrigeres to vigtige forhold. For det første kan de pris- og lønforudsætninger, som ligger til grund for budgettet, ændre sig i løbet af selve regnskabsåret. Hvis lønningerne eksempelvis stiger mere end forventet i budgetsituationen, vil udgifterne blive højere end forventet (se afsnit om løbende og faste priser). For det andet kan kommunerne i selve regnskabsåret få pålagt nye opgaver, som ikke var kendt på det tidspunkt, hvor budgettet blev vedtaget (se afsnit om opgavekorrigerede tal). Det påvirker naturligvis også udgifterne, idet nye opgaver medfører nye udgifter. Løbende priser/faste priser Når udgifter og indtægter sammenlignes over flere år, kan udviklingen opgøres på to måder enten i løbende priser eller i faste priser. Opgørelsesmetoden spiller en stor rolle for konklusionen, når man sammenligner udgifter i forskellige år, og dermed beskriver udviklingen i udgifterne. En opgørelse i løbende priser viser en udvikling i udgifter eller indtægter uden at tage højde for, at priser og lønninger ændrer sig over tid. En opgørelse i løbende priser viser altså en udvikling i de faktiske udgifter, men den viser ikke, hvor stor en del af udviklingen der skyldes, at priser og lønninger er steget i perioden. En opgørelse i faste priser viser derimod en udvikling i udgifter og indtægter, hvor der er taget højde for udviklingen i priser og lønninger. Når man laver en opgørelse i faste priser, korrigeres der for den udvikling i priser og lønninger, som har fundet sted imellem de to år, der sammenlignes. I udgiftsopgørelser angives det som regel hvilken metode, der er anvendt. Når opgørelsen er foretaget i løbende priser, vil dette normalt være angivet som løbende priser eller årets pl. Når opgørelsen er foretaget i faste priser, så vil det normalt enten være angivet, at opgørelsen er lavet i faste priser, eller hvilket års pris- og lønniveau opgørelsen er lavet i eksempelvis 2010 pris- og lønniveau eller 2010-pl. 2

3 Opgavekorrigerede tal/ikke-opgavekorrigerede tal Kommunerne bliver hvert år pålagt nye opgaver som følge af ny eller ændret lovgivning. Et konkret eksempel her på er, at kommunerne pr. 1. august 2009 overtog driften af de statslige jobcentre. Samtidigt kan andre lovændringer betyde færre udgifter til kommunerne. Samtlige nye opgaver til kommunerne opgøres hvert år i forbindelse med de økonomiske forhandlinger om kommunernes økonomi mellem regeringen og KL. Her indgår både de lovændringer, der øger og de lovændringer, der reducerer kommunernes udgifter i det pågældende år. Når indtægter og udgifter skal sammenlignes over årene skal tallene korrigeres for de nye opgaver, som kommunerne har fået de pågældende år. Stigninger eller fald i udgifterne mellem de enkelte år skal renses for effekten af nye opgaver. Dermed vil man få det reelle billede af væksten i udgifter. Dette gælder både for den samlede kommunale økonomi og for økonomien på de enkelte sektorområder. Sammenlignes udgifter og indtægter over en længere årrække skal udgifterne i de enkelte år opgavekorrigeres for de nye opgaver, som kommunerne har fået i alle de involverede år. Skal udgifterne i 2007 sammenlignes med udgifterne i 2010 i 2010-opgaveniveau skal udgifterne i 2007 korrigeres for alle de nye opgaver, som kommunerne har fået i perioden. Sammenligner man udgifter hen over en årrække uden at opgavekorrigere udgifterne, vil man ikke få et retvisende billede af udgiftsudviklingen. Når kommunen overtager alle de statslige medarbejdere i forbindelse med jobcenterreformen vil det i ikke-opgavekorrigerede tal ser ud som om, at kommunerne har øget deres udgifter med ca. 870 mio. kr.(10-pl) fra det ene år til det andet. Sandheden er, at kommunerne har overtaget en opgave, som tidligere blev varetaget og finansieret af staten. Ovennævnte forhold gør sig ligeledes gældende, når personaleforbruget skal sammenlignes hen over en årrække. Skattefinansieret/brugerfinansieret I kommunernes økonomi skelnes der mellem det skattefinansierede og det brugerfinansierede - også kaldet takstfinansierede - område. Opdelingen skyldes et ønske om at adskille de områder, hvor brugere betaler for ydelser fra de områder, hvor kommunen leverer serviceydelser til borgerne enten gratis eller med et betydeligt kommunalt tilskud. 3

4 Når kommunernes service- og bruttoanlægsudgifter opgøres, så medregnes det brugerfinansierede område ikke. Det skyldes, at brugerne gennem betaling af en takst pr. ydelse i udgangspunktet finansierer ydelsen selv. Dermed påvirkes kommunens økonomi i princippet ikke af, at kommunen leverer den pågældende ydelse. Det brugerfinansierede område består af forsyningsvirksomhederne altså levering af varme og vand, afledning af spildevand og afhentning og forarbejdning af affald. Overførsler Overordnet skelnes i kommunernes økonomi mellem udgifter til drift og udgifter til anlæg. Videre skelnes i driftsudgifterne mellem udgifter til se r- vice og udgifter til overførsler. Udgifterne til service dækker over kommunernes udgifter til fx daginstitutioner, folkeskole, sociale udsatte grupper, ældre og administration. Kommunernes udgifter til overførsler udgøres af udgifter til fx kontanthjælp, førtidspension, fleksjob og sygedagpenge. Disse udgifter kaldes også de lovbundne udgifter. Når man opgør kommunernes driftsudgifter, opgør man normalt kun kommunernes udgifter til service, dvs. at kommunernes udgifter til overførsler ikke indgår i opgørelser af kommunernes driftsudgifter. På samme måde indgår udgifterne til overførsler heller ikke i kommunernes serviceramme, som hvert år fastlægges i de økonomiske forhandlinger mellem regeringen og KL. Lån Kommunernes låneadgang er begrænset til enkelte specifikke anlægsudgifter indenfor bestemte sektorområder. Kommunerne kan således ikke låne til driftsudgifter. I tillæg til den almindelige låneadgang afsættes der ofte lånepuljer i forbindelse med de økonomiske forhandlinger mellem regeringen og KL. Typisk er disse lånepuljer målrettet anlægsinvesteringer på bestemte sektorområder eksempelvis var der i økonomiaftalen for 2010 afsat en lånepulje på 800 mio. kr. til investeringer på folkeskoleområdet. Det er vigtigt at huske på, at lånepuljer ikke i sig selv indeholder penge til kommunerne de giver udelukkende kommunerne mulighed for at optage lån til bestemte formål, som de ellers ikke ville kunne låne til. Der er ikke 4

5 tale om, at kommunerne låner penge af staten, ligesom staten heller ikke stiller en garanti for kommunernes lån. Ligesom alle andre låntagere skal kommunerne naturligvis både betale renter og afdrag på deres lån, og derfor har mange kommuner også vedtaget, at man maksimalt ønsker en gæld på et bestemt niveau. En lånefinansieret investering vil netop pga. renter og afdrag isoleret set medføre øgede udgifter for en kommune i hele lånets løbetid. Anlæg brutto/netto Kommunernes anlægsudgifter opgøres normalt som et bruttotal, altså uden de anlægsindtægter som kommunerne måtte have. Det skyldes blandt andet, at kommunernes anlægsinvesteringer udgør en betydelig del af de samlede offentlige anlægsinvesteringer, og at det fra et makroøkonomisk synspunkt primært er vigtigere at kende aktivitetsniveauet, end det er at kende nettoudgifterne. Samtidig er der særlige omstændigheder omkring ældreboliger og jordforsyningsområdet. Med hensyn til ældreboliger, er finansieringen af disse meget speciel i forhold til andre kommunale anlægsinvesteringer. Ældreboliger opføres næsten udelukkende efter almenboligloven, hvilket medfører en helt særlig finansieringsstruktur. Dermed kan anlægsudgifter til ældreboliger ikke sidestilles med øvrige kommunale anlægsinvesteringer, og disse udgifter holdes derfor udenfor samlede opgørelser af kommunernes anlægsudgifter. På jordforsyningsområdet som indeholder kommunernes køb og salg af byggegrunde og bygninger er der det særlige, at der typisk er en tydelig sammenhæng mellem kommunernes indtægter og udgifter. Kommunerne opkøber ofte ubebyggede arealer som en del af kommunernes udviklingsstrategi. Ved at investere betydelige summer i byggemodning af arealerne, kan kommunerne efterfølgende sælge byggegrundene til private, som typisk opfører parcelhuse på dem. Det er en del af udviklingsdynamikken i kommunerne, og det skaber nye bydele med nye indbyggere mv. Mens kommunernes anlægsudgifter til jordforsyning som hovedregel medregnes i opgørelser af kommunernes bruttoanlægsudgifter, medregnes anlægsudgifter til ældreboliger aldrig pga. den særlige finansieringsmodel. Likviditet Likviditet anvendes ofte som et nøgletal i kommunernes økonomi. Likviditet er et udtryk for størrelsen af en kommunes kassebeholdning, men det er et nøgletal med visse begrænsninger, som nogle gange overses. 5

6 Udsvingene i en kommunes kassebeholdning kan være ganske voldsomme fra dag til dag. Det skyldes blandt andet, at kommunerne nogle dage har store indtægter, mens de andre dage har store udgifter. Eksempelvis har kommunerne på nogle dage indtægter fra skatteafregninger og tilskud fra staten, mens de andre dage har udgifter til lønudbetalinger, indkomstoverførsler, pensioner mv. Det betyder, at størrelsen af en kommunes kassebeholdning på én bestemt dag ikke er brugbart, fordi man ikke umiddelbart kan vide hvilke udgifter og indtægter, der er afregnet denne dag. Kommunerne skal indberette et gennemsnitligt likviditetstal til Indenrigsog Sundhedsministeriet opgjort efter den såkaldte kassekreditregel. Denne regel siger, at gennemsnitslikviditeten opgjort som et gennemsnit af kommunens kassebeholdning over de seneste 365 dage skal være positiv. Hvis en kommunes gennemsnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen bliver negativ, skal kommunen søge Indenrigs- og Sundhedsministeriet om dispensation fra kassekreditreglen det der populært kaldes at blive sat under administration. Den gennemsnitlige likviditet giver et bedre billede af, i hvilken retning en kommunes likviditet udvikler sig, men fordi det er et gennemsnit over en lang periode, så går der også lang tid, før store ændringer i en kommunens likviditet kan aflæses af tallet. Samtidig siger størrelsen af en kommunes likviditet ikke nødvendigvis noget om kommunens øvrige økonomiske situation. Likviditeten kan derfor lidt simpelt siges at være en slags reserve, der ligger i kommunekassen. Mange kommuner har politisk vedtaget, at man ønsker en likviditet af en bestemt størrelse for at kunne imødekomme uforudsete udgifter, og likviditetsniveauet siger heller ikke noget om kommunens serviceniveau mv. Refusioner og refusionsordning En række kommunale udgifter bliver i større eller mindre grad refunderet fra staten. Typisk er der tale om en del af kommunernes udgifter til overførsler, såsom kontanthjælp, udgifter til aktivering, førtidspension og sygedagpenge. Når staten vælger at refundere dele af kommunernes udgifter skyldes det blandt andet, at disse udgiftstyper er lovbundne og konjunkturafhængige. I perioder med stigende ledighed vil kommunernes udgifter til overførsler typisk stige, og kommunerne kan kun i begrænset omfang begrænse udgiftsvæksten. De mest konjunkturafhængige udgifter er omfattet af en såkaldt budgetgaranti, hvor kommunerne er garanteret finansiering af de udgifter, som ikke er dækket af refusionen. 6

7 Refusionssatserne er forskellige, således at staten refunderer en mindre del af kommunens udgifter på områder, hvor det vurderes at kommunen kan gøre en indsats for at reducere udgifterne, fx på førtidspensionsområdet. I forbindelse med kommunalreformen overtog kommunerne endvidere en række opgaver fra amterne. Blandt andet overtog kommunerne hele finansieringsansvaret for de udsatte børn og unge samt de udsatte voksne og handicappede. På disse områder kan enkeltforanstaltninger koste adskillige millioner. For at undgå, at fremkomsten af sådanne enkeltsager skal kunne påvirke den enkelte kommunes økonomiske situation i alt for stor grad, blev der i forbindelse med kommunalreformen etableret en central refusionsordning. Refusionsordningen indebærer, at kommunernes udgifter til enkeltsager bliver refunderet med 25 pct., når de overstiger et givent beløb, og hvis udgifterne er meget høje refunderes 50 pct. af kommunens udgifter over en højere grænse. Omfang af administrationsudgifter Kommunernes udgifter til fælles funktioner og administration omfatter udgifter til kommunens politiske virksomhed, den centrale administration (herunder myndighedsopgaver) samt planlægningsvirksomhed. Såfremt kommunen er selvforsikret registreres også kommunernes udgifter til forsikringer mod arbejdsskader, udbetalinger af tjenestemandspensioner mv. Endelig registrerer kommunen i budgetsituationen udgifter til lønpuljer samt øvrige puljer, der i løbet af året udmøntes på de store kommunale serviceområder. Derfor kan man ikke blot betragte alle udgifter, der konteres på hovedkonto 6 (Fælles funktioner og administration) i den kommunale kontoplan som rene administrative udgifter. Eftersom en række udgifter fra budget til reg n- skab flyttes fra fælleskonti til kommunens serviceområder, vil kommunens udgifter til fælles funktioner og administration også se større ud i budgetsituationen end de ender med at være i regnskabssituationen. Administrativt ressourceforbrug (personale) Administrative medarbejdere i kommunerne bliver typisk fremstillet som beskæftigede indenfor personalegrupperne kontor- og it-personale, akademikere og chefer. Når denne meget brede afgræsning anvendes ses der bort fra, at beskæftigede indenfor disse tre overenskomstkategorier ikke nødvendigvis sidder med administration. 7

8 Et konkret eksempel er, at der siden kommunalreformen og frem til slutningen af 2009 har været en stigning på hen ved 250 psykologer i kommunerne psykologer som for langt de flestes vedkommende er ansat i kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning (PPR), hvor de vurderer elevernes behov i forhold til specialundervisning. Tilsvarende kan man som eksempel nævne kommunerne opprioriterede indsats på indkøbsområdet, hvor mange kommuner har ansat akademikere til at sidde centralt på rådhuset og sikre implementering af kommunens indkøbsstrategi umiddelbart en administrativ ressourceforøgelse. Hvad der blot glemmes i den sammenhæng er, at disse indkøbskonsulenter formentlig tjener deres løn ind mangefoldigt gennem langt lavere forbrug på kommunens varekøbskonto. Siden kommunalreformen er den samlede beskæftigelse for de tre personalegrupper steget. Især har mange problematiseret, at antallet af akademikere er steget de seneste år i kommunerne. Udover ovennævnte problemstilling, som altså understreger at der ikke kan sættes lighedstegn mellem det at være uddannet akademiker og administration, glemmer mange, at et af hovedformålene med kommunalreformen netop var at gøre kommunerne mere fagligt bæredygtige. Herudover skal udviklingen i de tre personalekategorier korrigeres for ove r- tagelse/afgivelse af diverse opgaver fra staten. Det bedste eksempel herpå er at kommunerne pr. 1. august 2009 overtog over stillinger fra staten i forbindelse med jobcenterreformen. Denne stigning udtrykker altså ikke en forøgelse i det administrative ressourceforbrug, men blot at nogle opgaver er flyttet fra staten til kommunerne. Samtidig er det vigtigt at huske på, at kommunernes personaleforbrug også bliver påvirket af de aftaler, som kommunerne indgår med staten. Eksempelvis indgik det i de såkaldte 3-partsaftaler, at kommunerne skulle ansætte 20 pct. flere elever og medarbejdere med forskellige former for jobtilskud, ligesom kommunerne i november 2009 aftalte med regeringen, at der skulle oprettes flere praktikpladser i kommunerne. 8

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Ordbog i Økonomistyring

Ordbog i Økonomistyring Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

DE KOMMUNALE OG REGIONALE REGNSKABER 2008

DE KOMMUNALE OG REGIONALE REGNSKABER 2008 DE KOMMUNALE OG REGIONALE REGNSKABER 2008 Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72 26 90 01 E-post: im@im.dk Hjemmeside: www.im.dk

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL - Overordnede nøgletal 2014 Tabel 1.10 - Udfordringsbarometer 2014 Tabel 1.15 - Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder - Budget 2014 Tabel 1.30 - Ressourceforbrug

Læs mere

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Find vej i kommunens økonomi - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Forord Med kommunalreformen blev der skabt større kommuner med flere opgaveområder

Læs mere

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Antal kommuner med merforbrug på service En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Den 4. maj 2011 Morten Mandøe, KL s økonomiske sekretariat Program Forhandlinger om en budgetlov Indhold

Læs mere

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258 53 A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 25.119-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 Heraf refusion -60-60 -60-60 Jordforsyning 0022 276-979 276-979 276-979 276-979

Læs mere

Budget 2010-2013. Skattefinansieret budgetoplæg 2010-2013 2010 2011 2012 2013

Budget 2010-2013. Skattefinansieret budgetoplæg 2010-2013 2010 2011 2012 2013 Budget 2010-2013 Skattefinansieret budgetoplæg 2010-2013 2010 2011 2012 2013 - = overskud Ordinær drift (skatter, statstilskud og driftsudgifter) 2010 2011 2012 2013 Underskud på ordinær drift i h.t. budgetoplæg

Læs mere

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE 1. Budgetoplæg 2012-2015 for Odsherred Kommune Sag 306-2010-42702 Dok. 306-2011-210278 Initialer: CLH Åbent Sagens opståen Byrådet skal senest den 15. oktober 2011 have vedtaget et budget for 2012 med

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 4. oktober 2005 kl. 14:00. Referat for

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 4. oktober 2005 kl. 14:00. Referat for Side 1 af 6 THYHOLM KOMMUNE Referat for Mødested: Mødelokalet 1.sal Økonomiudvalg Mødetidspunkt: 4. oktober 2005, kl. 14:00 Åben sag: 347. Aktiv gældspleje Åben sag: 348. Kirkeskat 2006 Åben sag: 349.

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter

Læs mere

Særlige skatteoplysninger 2014

Særlige skatteoplysninger 2014 Særlige skatteoplysninger 2014 Selvbudgettering eller statsgaranti Kommunen har for budget 2014 valgt: (sæt '1' for selvbudgettering og '2' for statsgaranti) 1=selvbudgettering, 2=statsgaranti 2 Folketal

Læs mere

1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13

1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13 1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13 Overordnede betragtninger om budgetsituationen Budget 2014 2017 1 Indledning Formålet med Mål- og Budgetfokus maj 13 er at give et samlet overblik over budgetsituationen

Læs mere

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA NOTAT Forenklet model for tilskud til BPA Indledning Kommunerne har administrative byrder ved sagsbehandling i sager vedr. borgerstyret personlig assistance (BPA). Tilsvarende oplever borgerne, der modtager

Læs mere

Budget 2009 til 1. behandling

Budget 2009 til 1. behandling Befolkningstal Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose for 2008 til 2020 på baggrund af lokalt boligprogram og befolkningssammensætning pr. 1. januar 2008. Det planlagte boligprogram betyder, at der

Læs mere

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner Hovedoversigt til budget 28 Regnskab 2006 Budget 2007 Budget 2008 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) miljøforanstaltninger......................... 13.459

Læs mere

Budgetlægning 2009-2012

Budgetlægning 2009-2012 Budgetlægning 2009-2012 J.nr.: Sagsid.: 995084 Åben sag Fmd.Init.: (Doks nr. 1068782) Resume: Økonomiudvalget skal til Byrådet udarbejde forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår, som

Læs mere

Udvalgets ansvarsområde

Udvalgets ansvarsområde 2011 Generelt Udvalgets ansvarsområde Serviceydelser (Administration) Området dækker forskelligartede delområder, der på udgiftssiden omfatter serviceudgifter til administration, mens indtægtssiden vedrører

Læs mere

Den 12. juni 2010 indgik KL og regeringen aftale om kommunernes økonomi for 2011. Hovedpunkterne i aftalen er følgende:

Den 12. juni 2010 indgik KL og regeringen aftale om kommunernes økonomi for 2011. Hovedpunkterne i aftalen er følgende: Økonomicentrets notat af 14. juni 2010 Den 12. juni 2010 indgik KL og regeringen aftale om kommunernes økonomi for 2011. Hovedpunkterne i aftalen er følgende: Service Anlæg Overførsler Økonomisk trængte

Læs mere

Regnskab 2009. Byrådsorientering d. 22. marts 2010. Randers Kommune

Regnskab 2009. Byrådsorientering d. 22. marts 2010. Randers Kommune Regnskab 2009 Byrådsorientering d. 22. marts 2010 Randers Kommune Resultatopgørelse 2009 Mio. kr. B 2009 KB 09 R09 Afv. Skatter -3.312,4-3.313,1-3.309,1 4,0 Tilskud og udligning -1.318,5-1.360,3-1.362,5-2,2

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 07-09-2010. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 07-09-2010. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Mødedato:. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Møde slut: 08:30 Fraværende: Ingen REFERAT Indholdsfortegnelse Side 1. Budget 2011 finansiering 638 2. Orientering 642 3. Lukket -

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen 9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den

Læs mere

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer Ikast-Brande kommune... ikke nogen bolsjebutik Bruttodriftsudgifter ca.: 3,5 mia. kr. - driftsindtægter ca.: 1,2 mia. kr. Nettodriftsudgifter ca.: 2,3

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

Budgetopfølgning 30. juni 2009 Økonomiudvalget

Budgetopfølgning 30. juni 2009 Økonomiudvalget Forbrug Korrigeret Oprindeligt Till gsbevilling Omplacering Økonomiudvalg 30.06 budget budget Nettoudgifter Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. % Samlet resultat 77,5 149,4 152,0-2,6 0,0 51,9

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

0. Baggrund. Region Midtjylland under dannelse

0. Baggrund. Region Midtjylland under dannelse Notat: Analyse af budget 2006 i Vejle Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt i lyset af Lov om regioners godkendelsesordning for væsentlige økonomiske dispositioner 0. Baggrund A. Udkast til bekendtgørelse

Læs mere

Udvalg Økonomiudvalget. Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Budget Tillægsbevilling Regnskab Afvigelse

Udvalg Økonomiudvalget. Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Budget Tillægsbevilling Regnskab Afvigelse REGNSKAB 2008 Bevillingsområde 80.84. Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Resultater Årets samlede resultat

Læs mere

I tilknytning til vejledningen er der udarbejdet et regneark, hvori omkostningerne kan opføres således den samlede pladspris kan opgøres.

I tilknytning til vejledningen er der udarbejdet et regneark, hvori omkostningerne kan opføres således den samlede pladspris kan opgøres. VEJLEDNING Opgørelse af omkostninger for pladser i plejehjem og plejeboliger Nærværende vejledning indeholder en standardmodel til brug for opgørelsen af omkostninger for pladser i plejeboliger. Vejledningen

Læs mere

Notat. Budget og Regnskabs bemærkninger til afdelingernes budget 2014-2017. 1. Indledning. 2. Udgiftsændringer siden budget 2013.

Notat. Budget og Regnskabs bemærkninger til afdelingernes budget 2014-2017. 1. Indledning. 2. Udgiftsændringer siden budget 2013. Notat Til: Magistraten Den 6. juni 2013 Budget og Regnskabs bemærkninger til afdelingernes budget 2014-2017 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Indledning Dette notat beskriver de ændringer og forhold,

Læs mere

Favrskov Kommune 23. september 2014. Aftale om budget 2015-18

Favrskov Kommune 23. september 2014. Aftale om budget 2015-18 Favrskov Kommune 23. september 2014 Aftale om budget 2015-18 1 1. Indledning Der er 23. september 2014 indgået aftale om Favrskov Kommunes budget for 2015-18. Aftalen er indgået af et enigt Byråd - Socialdemokraterne,

Læs mere

Økonomisk politik og Finansiel styring

Økonomisk politik og Finansiel styring Økonomisk politik og Finansiel styring 2011 2014 Godkendt af Byrådet den 24. januar 2011 Dok.nr: 727-2010-164834 1 1. Indledning. Det er vigtigt for Odder Kommunes Byråd at skabe gode rammer for borgerne,

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

De kommunale og regionale regnskaber 2013. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen.

De kommunale og regionale regnskaber 2013. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. De kommunale og regionale regnskaber 2013 De kommunale og regionale regnskaber 2013 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Henvendelse om publikationen kan ske til: Økonomi-

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune

Læs mere

Indenfor serviceudgiftsrammen er ændringerne ca. 10,3 mio.kr. (mindreudgifter/merindtægter)

Indenfor serviceudgiftsrammen er ændringerne ca. 10,3 mio.kr. (mindreudgifter/merindtægter) Direktionscenter Økonomi 6. november 2012 Bilag A Budgetopfølgning 2012 pr. 30. september 2012. Indledning: Budgetopfølgningen i september har som formål at afklare, hvorvidt der styringsmæssigt skal foretages

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE. Kommunalbestyrelsen, tirsdag den 11. oktober 2005 kl. 18:00. Referat for

THYHOLM KOMMUNE. Kommunalbestyrelsen, tirsdag den 11. oktober 2005 kl. 18:00. Referat for Side 1 af 9 THYHOLM KOMMUNE Referat for Mødested: Byrådssalen Kommunalbestyrelsen Mødetidspunkt: 11. oktober 2005, kl. 18:00 Åben sag: 343. Kirkeskat 2006 Åben sag: 344. Budget 2006 og overslagsår - 2.

Læs mere

Økonomiudvalget Budgetopfølgning pr. 30. april 2011

Økonomiudvalget Budgetopfølgning pr. 30. april 2011 Økonomiudvalget Budgetopfølgning pr. 30. april 1. Resume Drift Oprindeligt Korrigeret Forventet resultat Afvigelse I 1.000 kr. Drift i alt Politisk organisation 6.944 6.944 6.944 0 Administration 188.312

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 13. september 2005 kl. 16:00. Referat for

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 13. september 2005 kl. 16:00. Referat for Side 1 af 7 THYHOLM KOMMUNE Referat for Mødested: Mødelokalet 1. sal Økonomiudvalg Mødetidspunkt: 13. september 2005, kl. 16:00 Bemærk ændret mødetidspunkt. Åben sag: 342. Budget 2006 og overslagsår -

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse Økonomisk Strategi 2015-2018 Politisk drøftelse Økonomisk Strategi Indledning Med baggrund i Kommunalbestyrelsens vision om en styrket økonomisk frihed i 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen den 24. februar

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Økonomiske nøgletal 2009-2014. Juni 2014 cshan/komhr

Økonomiske nøgletal 2009-2014. Juni 2014 cshan/komhr Økonomiske nøgletal 2009-2014 Juni 2014 cshan/komhr Indhold Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Resultatet af det skattefinansierede område... 7 Overskud på driften... 7 Muligheder for at ændre driftsresultatet...

Læs mere

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb Budgetlægning 2015-2018 Basisbudget 2015-18: - Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb MED, Råd m.fl, 21. August 2014 Danmark er presset på vækst Vækst i BNP

Læs mere

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Notat Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 31. marts 2015 samt forventet regnskab 2015... 2 2.1 Kommentarer

Læs mere

Finansiering. (side 12-19)

Finansiering. (side 12-19) Finansiering (side 12-19) 12 BUDGET 2016 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2017-2019 Finansiering Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og

Læs mere

De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen.

De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014 De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Henvendelse om publikationen

Læs mere

DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS

DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 4 Personaleforbrug 5 Udbetaling Danmark 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. marts 2013 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab 2013 for Københavns Kommune.

Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab 2013 for Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til ØU Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab for Københavns Kommune. et forelægges for ØU den 1. april 2014 og for BR den 10. april 2014, hvor

Læs mere

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 Bevillingsområde 80.84 Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth Forord Slagelse Kommune udgør den største virksomhed i Slagelse Kommune, med et årligt budget på små 5 mia. kr. Byrådet har derfor gennem sine økonomiske prioriteringer mulighed for at udøve stor indflydelse

Læs mere

Hovedkonto 9. Balance

Hovedkonto 9. Balance Hovedkonto 9. Balance - 321-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Aarhus Kommunes balance er en oversigt over kommunens aktiver og passiver. Den aktuelle balance tager udgangspunkt

Læs mere

Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune. Bilag 9. De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige

Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune. Bilag 9. De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune Bilag 9 De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige konsekvenser Bilag 9 De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige konsekvenser

Læs mere

Administrativt Budget 2016

Administrativt Budget 2016 Administrativt Budget 2016 samt overslagsårene 2017-2019 Læsevejledning Indledning Den efterfølgende budgetredegørelse er opbygget i forhold til den politiske og organisatoriske opdeling. Formålet med

Læs mere

Politisk drejebog til. Budgetlægningen 2014-2017

Politisk drejebog til. Budgetlægningen 2014-2017 Politisk drejebog til Budgetlægningen 2014-2017 Marts 2013 1 Forord Økonomiudvalget godkendte i mødet den 6. februar 2013 en økonomisk politik for budgetperioden 2014-2017. Denne drejebog skal bidrage

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet Budget 2008 Plads til ambitioner I Region Midtjylland har vi ambitioner. Ambitioner om at udvikle et sundhedsvæsen på højt internationalt niveau. Ambitioner om at sikre tidssvarende og højt specialiserede

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

STRUER KOMMUNE. Kassebeholdningen Ved udgangen af november måned var der en kassebeholdning på 137,4 mio. kr.

STRUER KOMMUNE. Kassebeholdningen Ved udgangen af november måned var der en kassebeholdning på 137,4 mio. kr. STRUER KOMMUNE Likviditet og resultater 30. november 2012 Indhold: Side nr. Likviditet og kassebeholdning 1 Mer-/mindrebevillinger og forventede afvigelser 3 Forventet regnskab 2012 5 Lønbudget og - forbrug

Læs mere

STRUER KOMMUNE. Ved udgangen af maj måned var der en kassebeholdning på 140,1 mio. kr.

STRUER KOMMUNE. Ved udgangen af maj måned var der en kassebeholdning på 140,1 mio. kr. STRUER KOMMUNE Likviditet og resultater 31. maj 2014 Indhold: Side nr. Likviditet og kassebeholdning 1 Mer-/mindrebevillinger og forventede afvigelser 3 Forventet regnskab 2014 5 Lønbudget og - forbrug

Læs mere

Det kommunale regnskab. Indenrigsministeriet. Juni 1998

Det kommunale regnskab. Indenrigsministeriet. Juni 1998 Det kommunale regnskab 1997 Indenrigsministeriet Juni 1998 Det kommunale regnskab 1997 Udgiver: Tryk: Indenrigministeriet Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K Tlf.: 33 92 33 80 Fax: 33 11 12 39

Læs mere

1. behandling af budget 2012-2015 og 1. budgetprognose

1. behandling af budget 2012-2015 og 1. budgetprognose 1. behandling af budget 2012-2015 og 1. budgetprognose Sagstype: Åben Type: Økonomiudvalget I Sagsnr.: 11/19949 Sagsfremstilling Byrådet vedtog 25-01-2011 proceduren for budgetlægningen 2012-2015 og besluttede,

Læs mere

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag Resultatbudget 2015-2018 - Inkl.ændringsforslag og tekniske ændringer Budgetområder mio. kr. Regnskab Forventet regnskab Budgetforslag 24. september 2014 Netto-mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Det

Læs mere

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I "BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER"

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 2. februar 2000 Kontor: 1. økonomiske kontor J. nr.: 2000/1561-8 Sagsbeh.: kst Fil-navn: I:kst\orientering\ febraur.2000.(18) ORIENTERING OM ÆNDRINGER

Læs mere

Økonomiudvalget. Referat af tillægsdagsorden

Økonomiudvalget. Referat af tillægsdagsorden Referat af tillægsdagsorden Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: Mødelokale B105 Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

STRUER ~- KOMMUNE. Ved udgangen af februar måned var der en kassebeholdning på 127,2 mio. kr.

STRUER ~- KOMMUNE. Ved udgangen af februar måned var der en kassebeholdning på 127,2 mio. kr. IFT!' ii& STRUER ~- KOMMUNE Likviditet og resultater 28. februar 2015 Indhold: Side nr. Likviditet og kassebeholdning 1 Mer-/mindrebevillinger og forventede afvigelser 3 Foreløbigt regnskab 2014 5 Forventet

Læs mere

Aftale om Budget 2015

Aftale om Budget 2015 Aftale om Budget 2015 Indgået den 30. september 2014 mellem følgende partier i Vejen Byråd: Venstre, Danmarks Liberale Parti Socialdemokratiet Det Konservative Folkeparti Dansk Folkeparti SF Socialistisk

Læs mere

Aftale om kommunernes økonomi for 2016... 2

Aftale om kommunernes økonomi for 2016... 2 NOTAT 21. august 2015 LRASM Aftale om kommunernes økonomi for 2016 Indholdsfortegnelse Aftale om kommunernes økonomi for 2016... 2 Indledning... 2 Omprioriteringsbidrag på 1% årligt.... 2 Prioritering

Læs mere

ADMINISTRATIONSPOLITIK Drift, serviceudgifter

ADMINISTRATIONSPOLITIK Drift, serviceudgifter Indledning Området hører under Økonomiudvalget. Udgifter vedrørende administrationsbygninger, stabsfunktioner, fællesfunktioner og forvaltninger samt Byrådets egne udgifter registreres her. Endvidere indgår

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Evaluering af administrationsgrundlaget til 2015

Evaluering af administrationsgrundlaget til 2015 Evaluering af administrationsgrundlaget til 2015 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND... 2 2 PULJER... 2 3 NY SÆRLIG GRUNDTILDELING TIL KOMMUNALE UDENOMSAREALER... 3 4 NY PULJE TIL BASISLEDERUDDANNELSE FOR NYE

Læs mere

Driftsbudgettet indeholder en række centrale puljer som administreres af Økonomiudvalget:

Driftsbudgettet indeholder en række centrale puljer som administreres af Økonomiudvalget: 17 Generelle bemærkninger til budget 2015-2018. Den kommunale styrelseslov foreskriver at Byrådet, senest den 15. oktober forud for det kommende regnskabsår, skal vedtage et årsbudget. Årsbudgettet skal

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Orientering vedr. status på lånedispensationer og låneoptag i Region Midtjylland i relation til budget 2007 og 2008

Bilag. Region Midtjylland. Orientering vedr. status på lånedispensationer og låneoptag i Region Midtjylland i relation til budget 2007 og 2008 Region Midtjylland Orientering vedr. status på lånedispensationer og låneoptag i Region Midtjylland i relation til budget 2007 og 2008 Bilag til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 19 Regionshuset

Læs mere

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 6. oktober 2014 Sammenligning af nøgletal på skole- og ældreområdet i 6 kommuner. Som

Læs mere

Tabel 1. Oversigt over gennemsnitlig antal anbragte børn og unge i 2009 2012 og måltal for 2013. Gns. 2009 Gns. 2010 Gns. 2011 Gns.

Tabel 1. Oversigt over gennemsnitlig antal anbragte børn og unge i 2009 2012 og måltal for 2013. Gns. 2009 Gns. 2010 Gns. 2011 Gns. Faktabeskrivelse Området varetages af Center for Børn og Forebyggelse, som har følgende afdelinger: Børne- og familierådgivningen (BOF), specialinstitutionerne, Sundhedsplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal BESKATNING OG UDLIGNING 2011 2012 2013 Udskrivningsprocent Syddjurs Kommune 25,4 25,3 25,7 Norddjurs Kommune 24,6 25,1 25,1 Favrskov Kommune 25,7 25,7

Læs mere

Nøgletal for offentlig buskørsel, ekskl. handicapkørsel Regnskab 2012

Nøgletal for offentlig buskørsel, ekskl. handicapkørsel Regnskab 2012 Nøgletal for offentlig buskørsel, ekskl. Regnskab 2012 6. december 2013 3 Nøgletal for offentlig buskørsel, ekskl. Indhold Indhold Udvikling i den offentlige buskørsel 5 Offentlig buskørsel, regnskab

Læs mere

Mål og Midler Pensioner og boligstøtte

Mål og Midler Pensioner og boligstøtte Fokusområder Ifølge visionen er Viborg en kommune, der er attraktiv for nye borgere og hvor borgerne har gode muligheder for at trives og leve sundt. Førtids- og folkepension udgør indkomstgrundlaget for

Læs mere

En ny lånevejledning er under udarbejdelse og forventes udsendt i løbet af foråret.

En ny lånevejledning er under udarbejdelse og forventes udsendt i løbet af foråret. Til samtlige kommuner, KL og det kommunale tilsyn Ny bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. samt orientering om muligheden for at søge om lånedispensation fra to lånepuljer

Læs mere

Generelle bemærkninger til budget 2015 samt budgetoverslagsårene 2016-2018

Generelle bemærkninger til budget 2015 samt budgetoverslagsårene 2016-2018 Generelle bemærkninger til budget 2015 samt budgetoverslagsårene 2016-2018 Nedenfor sammenfattes forudsætningerne bag budgettet i følgende generelle afsnit vedr. budget 2015: 1. Aftalen mellem regeringen

Læs mere