N O TAT. Nøglebegreber i den kommunale økonomi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "N O TAT. Nøglebegreber i den kommunale økonomi"

Transkript

1 N O TAT Nøglebegreber i den kommunale økonomi Med jævne mellemrum omtales forskellige dele af den kommunale økonomi i medierne. Ofte bygger historierne på en form for økonomisk eller personalemæssig statistik. Den kommunale økonomi er imidlertid ikke nem at hverken gennem- eller overskue, og enkelte gange opstår der historier, der er baseret på misforståelser af tal og størrelser. Dette notat er tænkt som hjælp til alle, der beskæftiger sig med den kommunale økonomi. Samtidig kan det forhåbentlig bidrage med inspiration til nogle af de overvejelser, man bør gøre sig, når man analyserer forskellige dele af kommunernes økonomi. For at forstå den kommunale økonomi er det vigtigt at gøre sig klart, at en række forhold gør sig gældende, når udgifter og indtægter skal gøres op. Dette hvad enten opgørelsen er i et enkelt år eller over en længere årrække. Nedenfor er oplistet en række af de væsentligste forhold, man som minimum bør være opmærksom på, hvis man ønsker at tegne et retvisende billede af enten den samlede kommunale økonomi eller økonomien på et enkelt sektorområde. Den 3. september 2010 Jnr Ø02 Sagsid Ref ANW/MHL/MOM Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /8 Budget og regnskab Når kommunale udgifter og indtægter sammenlignes i budget og regnskab indenfor det enkelte år, er det væsentligt at være opmærksom på, at budget og regnskab er forskellige både i deres funktion og udformning. Et budget er en bevilling givet af kommunalbestyrelsen til brug for det kommende år, mens et regnskab er en opgørelse af udgifter og indtægter i samme år. Derfor er kravene til udformningen af budget og regnskab heller ikke ens. Kravene til detaljeringsgraden i regnskabet er således noget højere end i budgettet. Dette kan gøre sammenligninger især på de enkelte sek-

2 torområder vanskelige, da den samme udgift kan være forskelligt placeret i henholdsvis budgettet og regnskabet (se fx afsnittet om administrationsudgifter). Mens budgettet vedtages i oktober måned før det år, det er gældende for, bliver regnskabet opgjort i maj måned året efter. Der er således en tidsmæssig forskydning mellem budget og regnskab som indebærer, at budgettet som hovedregel skal korrigeres to vigtige forhold. For det første kan de pris- og lønforudsætninger, som ligger til grund for budgettet, ændre sig i løbet af selve regnskabsåret. Hvis lønningerne eksempelvis stiger mere end forventet i budgetsituationen, vil udgifterne blive højere end forventet (se afsnit om løbende og faste priser). For det andet kan kommunerne i selve regnskabsåret få pålagt nye opgaver, som ikke var kendt på det tidspunkt, hvor budgettet blev vedtaget (se afsnit om opgavekorrigerede tal). Det påvirker naturligvis også udgifterne, idet nye opgaver medfører nye udgifter. Løbende priser/faste priser Når udgifter og indtægter sammenlignes over flere år, kan udviklingen opgøres på to måder enten i løbende priser eller i faste priser. Opgørelsesmetoden spiller en stor rolle for konklusionen, når man sammenligner udgifter i forskellige år, og dermed beskriver udviklingen i udgifterne. En opgørelse i løbende priser viser en udvikling i udgifter eller indtægter uden at tage højde for, at priser og lønninger ændrer sig over tid. En opgørelse i løbende priser viser altså en udvikling i de faktiske udgifter, men den viser ikke, hvor stor en del af udviklingen der skyldes, at priser og lønninger er steget i perioden. En opgørelse i faste priser viser derimod en udvikling i udgifter og indtægter, hvor der er taget højde for udviklingen i priser og lønninger. Når man laver en opgørelse i faste priser, korrigeres der for den udvikling i priser og lønninger, som har fundet sted imellem de to år, der sammenlignes. I udgiftsopgørelser angives det som regel hvilken metode, der er anvendt. Når opgørelsen er foretaget i løbende priser, vil dette normalt være angivet som løbende priser eller årets pl. Når opgørelsen er foretaget i faste priser, så vil det normalt enten være angivet, at opgørelsen er lavet i faste priser, eller hvilket års pris- og lønniveau opgørelsen er lavet i eksempelvis 2010 pris- og lønniveau eller 2010-pl. 2

3 Opgavekorrigerede tal/ikke-opgavekorrigerede tal Kommunerne bliver hvert år pålagt nye opgaver som følge af ny eller ændret lovgivning. Et konkret eksempel her på er, at kommunerne pr. 1. august 2009 overtog driften af de statslige jobcentre. Samtidigt kan andre lovændringer betyde færre udgifter til kommunerne. Samtlige nye opgaver til kommunerne opgøres hvert år i forbindelse med de økonomiske forhandlinger om kommunernes økonomi mellem regeringen og KL. Her indgår både de lovændringer, der øger og de lovændringer, der reducerer kommunernes udgifter i det pågældende år. Når indtægter og udgifter skal sammenlignes over årene skal tallene korrigeres for de nye opgaver, som kommunerne har fået de pågældende år. Stigninger eller fald i udgifterne mellem de enkelte år skal renses for effekten af nye opgaver. Dermed vil man få det reelle billede af væksten i udgifter. Dette gælder både for den samlede kommunale økonomi og for økonomien på de enkelte sektorområder. Sammenlignes udgifter og indtægter over en længere årrække skal udgifterne i de enkelte år opgavekorrigeres for de nye opgaver, som kommunerne har fået i alle de involverede år. Skal udgifterne i 2007 sammenlignes med udgifterne i 2010 i 2010-opgaveniveau skal udgifterne i 2007 korrigeres for alle de nye opgaver, som kommunerne har fået i perioden. Sammenligner man udgifter hen over en årrække uden at opgavekorrigere udgifterne, vil man ikke få et retvisende billede af udgiftsudviklingen. Når kommunen overtager alle de statslige medarbejdere i forbindelse med jobcenterreformen vil det i ikke-opgavekorrigerede tal ser ud som om, at kommunerne har øget deres udgifter med ca. 870 mio. kr.(10-pl) fra det ene år til det andet. Sandheden er, at kommunerne har overtaget en opgave, som tidligere blev varetaget og finansieret af staten. Ovennævnte forhold gør sig ligeledes gældende, når personaleforbruget skal sammenlignes hen over en årrække. Skattefinansieret/brugerfinansieret I kommunernes økonomi skelnes der mellem det skattefinansierede og det brugerfinansierede - også kaldet takstfinansierede - område. Opdelingen skyldes et ønske om at adskille de områder, hvor brugere betaler for ydelser fra de områder, hvor kommunen leverer serviceydelser til borgerne enten gratis eller med et betydeligt kommunalt tilskud. 3

4 Når kommunernes service- og bruttoanlægsudgifter opgøres, så medregnes det brugerfinansierede område ikke. Det skyldes, at brugerne gennem betaling af en takst pr. ydelse i udgangspunktet finansierer ydelsen selv. Dermed påvirkes kommunens økonomi i princippet ikke af, at kommunen leverer den pågældende ydelse. Det brugerfinansierede område består af forsyningsvirksomhederne altså levering af varme og vand, afledning af spildevand og afhentning og forarbejdning af affald. Overførsler Overordnet skelnes i kommunernes økonomi mellem udgifter til drift og udgifter til anlæg. Videre skelnes i driftsudgifterne mellem udgifter til se r- vice og udgifter til overførsler. Udgifterne til service dækker over kommunernes udgifter til fx daginstitutioner, folkeskole, sociale udsatte grupper, ældre og administration. Kommunernes udgifter til overførsler udgøres af udgifter til fx kontanthjælp, førtidspension, fleksjob og sygedagpenge. Disse udgifter kaldes også de lovbundne udgifter. Når man opgør kommunernes driftsudgifter, opgør man normalt kun kommunernes udgifter til service, dvs. at kommunernes udgifter til overførsler ikke indgår i opgørelser af kommunernes driftsudgifter. På samme måde indgår udgifterne til overførsler heller ikke i kommunernes serviceramme, som hvert år fastlægges i de økonomiske forhandlinger mellem regeringen og KL. Lån Kommunernes låneadgang er begrænset til enkelte specifikke anlægsudgifter indenfor bestemte sektorområder. Kommunerne kan således ikke låne til driftsudgifter. I tillæg til den almindelige låneadgang afsættes der ofte lånepuljer i forbindelse med de økonomiske forhandlinger mellem regeringen og KL. Typisk er disse lånepuljer målrettet anlægsinvesteringer på bestemte sektorområder eksempelvis var der i økonomiaftalen for 2010 afsat en lånepulje på 800 mio. kr. til investeringer på folkeskoleområdet. Det er vigtigt at huske på, at lånepuljer ikke i sig selv indeholder penge til kommunerne de giver udelukkende kommunerne mulighed for at optage lån til bestemte formål, som de ellers ikke ville kunne låne til. Der er ikke 4

5 tale om, at kommunerne låner penge af staten, ligesom staten heller ikke stiller en garanti for kommunernes lån. Ligesom alle andre låntagere skal kommunerne naturligvis både betale renter og afdrag på deres lån, og derfor har mange kommuner også vedtaget, at man maksimalt ønsker en gæld på et bestemt niveau. En lånefinansieret investering vil netop pga. renter og afdrag isoleret set medføre øgede udgifter for en kommune i hele lånets løbetid. Anlæg brutto/netto Kommunernes anlægsudgifter opgøres normalt som et bruttotal, altså uden de anlægsindtægter som kommunerne måtte have. Det skyldes blandt andet, at kommunernes anlægsinvesteringer udgør en betydelig del af de samlede offentlige anlægsinvesteringer, og at det fra et makroøkonomisk synspunkt primært er vigtigere at kende aktivitetsniveauet, end det er at kende nettoudgifterne. Samtidig er der særlige omstændigheder omkring ældreboliger og jordforsyningsområdet. Med hensyn til ældreboliger, er finansieringen af disse meget speciel i forhold til andre kommunale anlægsinvesteringer. Ældreboliger opføres næsten udelukkende efter almenboligloven, hvilket medfører en helt særlig finansieringsstruktur. Dermed kan anlægsudgifter til ældreboliger ikke sidestilles med øvrige kommunale anlægsinvesteringer, og disse udgifter holdes derfor udenfor samlede opgørelser af kommunernes anlægsudgifter. På jordforsyningsområdet som indeholder kommunernes køb og salg af byggegrunde og bygninger er der det særlige, at der typisk er en tydelig sammenhæng mellem kommunernes indtægter og udgifter. Kommunerne opkøber ofte ubebyggede arealer som en del af kommunernes udviklingsstrategi. Ved at investere betydelige summer i byggemodning af arealerne, kan kommunerne efterfølgende sælge byggegrundene til private, som typisk opfører parcelhuse på dem. Det er en del af udviklingsdynamikken i kommunerne, og det skaber nye bydele med nye indbyggere mv. Mens kommunernes anlægsudgifter til jordforsyning som hovedregel medregnes i opgørelser af kommunernes bruttoanlægsudgifter, medregnes anlægsudgifter til ældreboliger aldrig pga. den særlige finansieringsmodel. Likviditet Likviditet anvendes ofte som et nøgletal i kommunernes økonomi. Likviditet er et udtryk for størrelsen af en kommunes kassebeholdning, men det er et nøgletal med visse begrænsninger, som nogle gange overses. 5

6 Udsvingene i en kommunes kassebeholdning kan være ganske voldsomme fra dag til dag. Det skyldes blandt andet, at kommunerne nogle dage har store indtægter, mens de andre dage har store udgifter. Eksempelvis har kommunerne på nogle dage indtægter fra skatteafregninger og tilskud fra staten, mens de andre dage har udgifter til lønudbetalinger, indkomstoverførsler, pensioner mv. Det betyder, at størrelsen af en kommunes kassebeholdning på én bestemt dag ikke er brugbart, fordi man ikke umiddelbart kan vide hvilke udgifter og indtægter, der er afregnet denne dag. Kommunerne skal indberette et gennemsnitligt likviditetstal til Indenrigsog Sundhedsministeriet opgjort efter den såkaldte kassekreditregel. Denne regel siger, at gennemsnitslikviditeten opgjort som et gennemsnit af kommunens kassebeholdning over de seneste 365 dage skal være positiv. Hvis en kommunes gennemsnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen bliver negativ, skal kommunen søge Indenrigs- og Sundhedsministeriet om dispensation fra kassekreditreglen det der populært kaldes at blive sat under administration. Den gennemsnitlige likviditet giver et bedre billede af, i hvilken retning en kommunes likviditet udvikler sig, men fordi det er et gennemsnit over en lang periode, så går der også lang tid, før store ændringer i en kommunens likviditet kan aflæses af tallet. Samtidig siger størrelsen af en kommunes likviditet ikke nødvendigvis noget om kommunens øvrige økonomiske situation. Likviditeten kan derfor lidt simpelt siges at være en slags reserve, der ligger i kommunekassen. Mange kommuner har politisk vedtaget, at man ønsker en likviditet af en bestemt størrelse for at kunne imødekomme uforudsete udgifter, og likviditetsniveauet siger heller ikke noget om kommunens serviceniveau mv. Refusioner og refusionsordning En række kommunale udgifter bliver i større eller mindre grad refunderet fra staten. Typisk er der tale om en del af kommunernes udgifter til overførsler, såsom kontanthjælp, udgifter til aktivering, førtidspension og sygedagpenge. Når staten vælger at refundere dele af kommunernes udgifter skyldes det blandt andet, at disse udgiftstyper er lovbundne og konjunkturafhængige. I perioder med stigende ledighed vil kommunernes udgifter til overførsler typisk stige, og kommunerne kan kun i begrænset omfang begrænse udgiftsvæksten. De mest konjunkturafhængige udgifter er omfattet af en såkaldt budgetgaranti, hvor kommunerne er garanteret finansiering af de udgifter, som ikke er dækket af refusionen. 6

7 Refusionssatserne er forskellige, således at staten refunderer en mindre del af kommunens udgifter på områder, hvor det vurderes at kommunen kan gøre en indsats for at reducere udgifterne, fx på førtidspensionsområdet. I forbindelse med kommunalreformen overtog kommunerne endvidere en række opgaver fra amterne. Blandt andet overtog kommunerne hele finansieringsansvaret for de udsatte børn og unge samt de udsatte voksne og handicappede. På disse områder kan enkeltforanstaltninger koste adskillige millioner. For at undgå, at fremkomsten af sådanne enkeltsager skal kunne påvirke den enkelte kommunes økonomiske situation i alt for stor grad, blev der i forbindelse med kommunalreformen etableret en central refusionsordning. Refusionsordningen indebærer, at kommunernes udgifter til enkeltsager bliver refunderet med 25 pct., når de overstiger et givent beløb, og hvis udgifterne er meget høje refunderes 50 pct. af kommunens udgifter over en højere grænse. Omfang af administrationsudgifter Kommunernes udgifter til fælles funktioner og administration omfatter udgifter til kommunens politiske virksomhed, den centrale administration (herunder myndighedsopgaver) samt planlægningsvirksomhed. Såfremt kommunen er selvforsikret registreres også kommunernes udgifter til forsikringer mod arbejdsskader, udbetalinger af tjenestemandspensioner mv. Endelig registrerer kommunen i budgetsituationen udgifter til lønpuljer samt øvrige puljer, der i løbet af året udmøntes på de store kommunale serviceområder. Derfor kan man ikke blot betragte alle udgifter, der konteres på hovedkonto 6 (Fælles funktioner og administration) i den kommunale kontoplan som rene administrative udgifter. Eftersom en række udgifter fra budget til reg n- skab flyttes fra fælleskonti til kommunens serviceområder, vil kommunens udgifter til fælles funktioner og administration også se større ud i budgetsituationen end de ender med at være i regnskabssituationen. Administrativt ressourceforbrug (personale) Administrative medarbejdere i kommunerne bliver typisk fremstillet som beskæftigede indenfor personalegrupperne kontor- og it-personale, akademikere og chefer. Når denne meget brede afgræsning anvendes ses der bort fra, at beskæftigede indenfor disse tre overenskomstkategorier ikke nødvendigvis sidder med administration. 7

8 Et konkret eksempel er, at der siden kommunalreformen og frem til slutningen af 2009 har været en stigning på hen ved 250 psykologer i kommunerne psykologer som for langt de flestes vedkommende er ansat i kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning (PPR), hvor de vurderer elevernes behov i forhold til specialundervisning. Tilsvarende kan man som eksempel nævne kommunerne opprioriterede indsats på indkøbsområdet, hvor mange kommuner har ansat akademikere til at sidde centralt på rådhuset og sikre implementering af kommunens indkøbsstrategi umiddelbart en administrativ ressourceforøgelse. Hvad der blot glemmes i den sammenhæng er, at disse indkøbskonsulenter formentlig tjener deres løn ind mangefoldigt gennem langt lavere forbrug på kommunens varekøbskonto. Siden kommunalreformen er den samlede beskæftigelse for de tre personalegrupper steget. Især har mange problematiseret, at antallet af akademikere er steget de seneste år i kommunerne. Udover ovennævnte problemstilling, som altså understreger at der ikke kan sættes lighedstegn mellem det at være uddannet akademiker og administration, glemmer mange, at et af hovedformålene med kommunalreformen netop var at gøre kommunerne mere fagligt bæredygtige. Herudover skal udviklingen i de tre personalekategorier korrigeres for ove r- tagelse/afgivelse af diverse opgaver fra staten. Det bedste eksempel herpå er at kommunerne pr. 1. august 2009 overtog over stillinger fra staten i forbindelse med jobcenterreformen. Denne stigning udtrykker altså ikke en forøgelse i det administrative ressourceforbrug, men blot at nogle opgaver er flyttet fra staten til kommunerne. Samtidig er det vigtigt at huske på, at kommunernes personaleforbrug også bliver påvirket af de aftaler, som kommunerne indgår med staten. Eksempelvis indgik det i de såkaldte 3-partsaftaler, at kommunerne skulle ansætte 20 pct. flere elever og medarbejdere med forskellige former for jobtilskud, ligesom kommunerne i november 2009 aftalte med regeringen, at der skulle oprettes flere praktikpladser i kommunerne. 8

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Økonomi,HR&IT Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Baggrund Økonomi har gennemført evaluering af Budgetproces 2015 med fagudvalgene og Økonomiudvalget, hvor hovedessensen er, at til

Læs mere

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2)

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2) Bilag 1 til indstilling om forventet regnskab 2015 for Aarhus Kommune Den 10. december 2015 Uddybende kommentarer til Aarhus Kommunes forventede regnskab pr. ultimo september 2015 Det forventede regnskab

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2010 Udsendt juni 2010

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2010 Udsendt juni 2010 Aftale om regionernes økonomi i 2011 Regeringen og Danske Regioner indgik lørdag den 12. juni 2010 aftale om regionernes økonomi for 2011. Aftalen kan downloades på www.regioner.dk under økonomi. Aftalen

Læs mere

SP5 Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om udviklingen i antal ansatte og serviceudgifterne i Københavns Kommune

SP5 Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om udviklingen i antal ansatte og serviceudgifterne i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Koncernservice Økonomi og Lønstyring SP5 Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om udviklingen i antal ansatte og serviceudgifterne i Københavns Kommune Medlem af Borgerrepræsentationen

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Find vej i kommunens økonomi - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Forord Med kommunalreformen blev der skabt større kommuner med flere opgaveområder

Læs mere

Likviditeten. pr. 31. maj Opgørelse og prognose. Region Midtjylland

Likviditeten. pr. 31. maj Opgørelse og prognose. Region Midtjylland Likviditeten pr. 31. maj 2010 Opgørelse og prognose Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 1. LIKVIDITETSOPGØRELSE... 3 Månedlig likviditetsopgørelse...3 Kassekreditreglen...3 2. SKØN FOR GENNEMSNITSLIKVIDITETEN...

Læs mere

Budgetforslag Overslagsår Version 2 INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2.

Budgetforslag Overslagsår Version 2 INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2. INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2016 Budgetforslag 2017 Overslagsår 2018-2020 Version 2 EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2 Økonomi Indhold Indledning... 3 Finansieringen... 3 Driftsudgifterne...

Læs mere

Regionernes budgetter for 2011

Regionernes budgetter for 2011 Regionernes budgetter for 2011 I oktober 2010 vedtog samtlige regionsråd budgettet for 2011. Det var en udfordrende proces for alle regioner, da de fortsat stod i en økonomisk vanskelig situation med store

Læs mere

Budget sammenfatning.

Budget sammenfatning. Budget 2010-2013 sammenfatning. Indledning I dette notat beskrives budgetprocessen samt hovedtræk i budget 2010-2013 og de forudsætninger der er grundlaget for budgettet. 2. oktober 2009 Kontaktperson:

Læs mere

Resultat af undersøgelse af konteringspraksis på ældreområdet

Resultat af undersøgelse af konteringspraksis på ældreområdet Finansministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Socialministeriet Kommunernes Landsforening 28. september 2004 Resultat af undersøgelse af konteringspraksis på ældreområdet Indledning I overensstemmelse

Læs mere

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent Nøgletalsrapport 2005 Teknisk specifikationsliste Generelle bemærkninger I rapporten indgår regnskabstal for år 2002, 2003 og 2004. Regnskabstallene er omregnet til år 2004 prisniveau. Hertil er benyttet

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

Økonomioversigt. pr. 31.3.2013. Dato: 16. april 2013. Version nr.: 1

Økonomioversigt. pr. 31.3.2013. Dato: 16. april 2013. Version nr.: 1 Økonomioversigt pr. 31.3.2013 Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 16. april 2013 Sagsid.: 00.30.00-Ø00-1-13 Version nr.: 1. RESULTATOPGØRELSE Positive tal angiver udgifter ---------- hele 1.000 kr. --------

Læs mere

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Notat: De kommunale budgetter 2012 stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Februar 2012 KREVIs nøgletal for kommunernes økonomiske styring er netop blevet opdateret på

Læs mere

Allerød Kommune NOTAT. Allerød Kommune udgifter vedr. flygtninge:

Allerød Kommune NOTAT. Allerød Kommune udgifter vedr. flygtninge: NOTAT Allerød Kommune Økonomi og It Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Dato: 11. august 2016 Sagsnr. 16/1541 Allerød Kommune udgifter vedr. flygtninge:

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Virksomhedsrapport Januar - april 2014

Virksomhedsrapport Januar - april 2014 Virksomhedsrapport 2014 Januar - april 2014 Indholdsfortegnelse Drift og Anlæg Samlet overblik - skattefinansieret drift og anlæg Drift - serviceudgifter og budgetgaranterede Anlæg - indtægter og udgifter

Læs mere

Pixiudgave Budget 2017

Pixiudgave Budget 2017 Pixiudgave Budget 2017 Budget 2017- Pixiudgave Indhold Budget 2017 3 - Budgetforlig - De 3 økonomiske målsætninger Driftsbudgettet 4 - Den Kommunal hund - Driftsudgifter fordelt på udvalg - Serviceudgifter

Læs mere

1. BUDGET TAL OG GRAFIK

1. BUDGET TAL OG GRAFIK 1. BUDGET 2016-2019 TAL OG GRAFIK 1.1 BUDGETOVERSIGT 2016-2019 Det godkendte flerårsbudget for 2016-2019 indeholder følgende hovedposter, som vil blive nærmere gennemgået i det efterfølgende: Budget 2016-2019

Læs mere

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Antal kommuner med merforbrug på service En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Den 4. maj 2011 Morten Mandøe, KL s økonomiske sekretariat Program Forhandlinger om en budgetlov Indhold

Læs mere

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA NOTAT Forenklet model for tilskud til BPA Indledning Kommunerne har administrative byrder ved sagsbehandling i sager vedr. borgerstyret personlig assistance (BPA). Tilsvarende oplever borgerne, der modtager

Læs mere

Ordbog i Økonomistyring

Ordbog i Økonomistyring Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose

Læs mere

Det er således forslaget, at kommunalbestyrelsen vedtager en langsigtet økonomisk politik, som indeholder principielle mål for kommunens økonomi.

Det er således forslaget, at kommunalbestyrelsen vedtager en langsigtet økonomisk politik, som indeholder principielle mål for kommunens økonomi. Økonomisk Sekretariat 12. marts 2010 Kee/mpt/pej Oplæg Hvidovre Kommune, Langsigtet økonomisk politik De aktuelle såvel som de forventede fremadrettede udsigter for den kommunale økonomi er præget af krise

Læs mere

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2)

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2) Bilag 1 til indstilling om forventet regnskab 2014 for Aarhus Kommune Den 4. december 2014 Resume af Aarhus Kommunes forventede ultimo september 2014 Det forventede regnskab for 2014 pr. ultimo september

Læs mere

Kommunens salg af byggegrunde er så småt kommet i gang igen, 2 byggegrunde blev solgt i 2015.

Kommunens salg af byggegrunde er så småt kommet i gang igen, 2 byggegrunde blev solgt i 2015. Regnskabsresultat Det skattefinansierede område 2015 har i årets begyndelse været præget af en optøning af lavkonjunkturen. Der har været en stigende interesse for at bosætte sig på Fanø, hvilket har afspejlet

Læs mere

Økonomisk Politik for Greve Kommune

Økonomisk Politik for Greve Kommune Økonomisk Politik for Greve Kommune Indledning Byrådet vedtog den 1. april 2008 Økonomisk Politik for Greve Kommune. Det er målet, at der gennem en økonomisk politik formuleres nogle pejlemærker for den

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

Standard i Økonomisk Politik: Principper for overførsler mellem årene

Standard i Økonomisk Politik: Principper for overførsler mellem årene Standard i Økonomisk Politik: (Vedtaget i Byrådet, de seneste ændringer ved overførselssagen fra 2014 til 2015) Økonomi / Innovation og IT marts 2015 1 Skanderborg Kommune ønsker en høj grad af økonomisk

Læs mere

Notat til Økonomiudvalget. Målsætning for gældsudvikling

Notat til Økonomiudvalget. Målsætning for gældsudvikling Notat til Økonomiudvalget Målsætning for gældsudvikling Finansielle strategi I kommunens finansielle strategi fastlægges generelle retningsliner i forbindelse med låneoptagelse og pleje af kommunens låneportefølje.

Læs mere

Økonomisk Politik 2008-11

Økonomisk Politik 2008-11 DRAGØR KOMMUNE ØKONOMI December 2007 Økonomisk Politik 2008-11 Godkendt udgave Forord Denne politik afløser Økonomisk Politik 2006-09. Kommunalbestyrelsens formål med politikken er at 1. Fastlægge principperne

Læs mere

Virksomhedsrapport januar-december 2016 (pr. 24. januar 2017)

Virksomhedsrapport januar-december 2016 (pr. 24. januar 2017) Virksomhedsrapport januar-december 2016 (pr. 24. januar 2017) Indholdsfortegnelse Drift og Anlæg Samlet overblik - skattefinansieret drift og anlæg Side 4 Drift - serviceudgifter, ikke rammebelagte driftsudgifter

Læs mere

Byrådet, Side 1

Byrådet, Side 1 Byrådet, 06-09-2016 Side 1 2. Åbent punkt - Beslutningssag - 1. behandling af budget 2017-2020 med tilhørende justering af de økonomiske pejlemærker - Sag nr. 16/4131 Sagsgang og sagstype Økonomiudvalget,

Læs mere

DET KOMMUNALE REGNSKAB 2005 MARTS 2007

DET KOMMUNALE REGNSKAB 2005 MARTS 2007 DET KOMMUNALE REGNSKAB 2005 MARTS 2007 DET KOMMUNALE REGNSKAB 2005 - MARTS 2007 Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72 26

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL - Overordnede nøgletal 2014 Tabel 1.10 - Udfordringsbarometer 2014 Tabel 1.15 - Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder - Budget 2014 Tabel 1.30 - Ressourceforbrug

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Virksomhedsrapport januar-dsulo 2016

Virksomhedsrapport januar-dsulo 2016 Virksomhedsrapport januar- 2016 Indholdsfortegnelse Drift og Anlæg Samlet overblik - skattefinansieret drift og anlæg Side 4 Drift - serviceudgifter, ikke rammebelagte driftsudgifter og budgetgaranterede

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258 53 A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 25.119-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 Heraf refusion -60-60 -60-60 Jordforsyning 0022 276-979 276-979 276-979 276-979

Læs mere

Budgetoplæg

Budgetoplæg Budgetoplæg 2017-2020 Forudsætninger Budgetoplægget er udarbejdet på grundlag af det vedtagne budget 2016 (2017-2019), korrigeret for meddelte tillægsbevillinger til og med kommunalbestyrelsesmødet den

Læs mere

Budget 2009 til 1. behandling

Budget 2009 til 1. behandling Befolkningstal Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose for 2008 til 2020 på baggrund af lokalt boligprogram og befolkningssammensætning pr. 1. januar 2008. Det planlagte boligprogram betyder, at der

Læs mere

8. Arbejdsmarkedsudvalget

8. Arbejdsmarkedsudvalget 8. Arbejdsmarkedsudvalget 1.000 kr. 2013 p/l niveau Regnskab 2011 2012 overslag 2013 2014 2015 2016 Arbejdsmarkedsudvalget 411.035 452.895 454.512 461.616 469.910 477.569 Forsørgelsesydelser 299.150 313.250

Læs mere

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner Hovedoversigt til budget 28 Regnskab 2006 Budget 2007 Budget 2008 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) miljøforanstaltninger......................... 13.459

Læs mere

De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu

De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu Baggrund KREVI har gennemført to undersøgelser af kommunernes økonomi efter kommunalreformen med udgangspunkt i de kommunale

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Mødested : Mødetidspunkt : Fraværende :!" # $$ $ %& '() *%&%&

Mødested : Mødetidspunkt : Fraværende :! # $$ $ %& '() *%&%& Side 1 af 32 Mødested : Mødetidspunkt : Fraværende : # $$ $ %& '() *%&%& + '$ $$*&! "!#,%&#-.%/,%+..*&0 $" 1,%2* $*3 ',45! $ 43$.,6!0! 86,%91$6,%) $*$ 0$0)$- "3.0 #$,%-) $*$ 0$0)$& "3.0 #$,%%$.4.0,&:3

Læs mere

Denne FAQ har til formål at besvare de typiske spørgsmål, som kommunerne stiller vedr. frokostordninger i daginstitutioner.

Denne FAQ har til formål at besvare de typiske spørgsmål, som kommunerne stiller vedr. frokostordninger i daginstitutioner. N O TAT FAQ om frokostordninger i daginstitutioner Denne FAQ har til formål at besvare de typiske spørgsmål, som kommunerne stiller vedr. frokostordninger i daginstitutioner. Lov nr. 631 af 11. juni 2010

Læs mere

DE KOMMUNALE OG REGIONALE REGNSKABER 2008

DE KOMMUNALE OG REGIONALE REGNSKABER 2008 DE KOMMUNALE OG REGIONALE REGNSKABER 2008 Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72 26 90 01 E-post: im@im.dk Hjemmeside: www.im.dk

Læs mere

Udvalg Økonomiudvalget. Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Budget Tillægsbevilling Regnskab Afvigelse

Udvalg Økonomiudvalget. Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Budget Tillægsbevilling Regnskab Afvigelse REGNSKAB 2008 Bevillingsområde 80.84. Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Resultater Årets samlede resultat

Læs mere

Tidsforskydning på investeringsoversigten fra 2016 til Nedenfor er en liste over anlægsprojekter, der kan forskydes fra 2016 til

Tidsforskydning på investeringsoversigten fra 2016 til Nedenfor er en liste over anlægsprojekter, der kan forskydes fra 2016 til ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 1. oktober 2015 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Sagsid: 00.30.00-S00-4-14 Budget 2016: Justering af investeringsoversigt Baggrund KL vurderer,

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag Indledning Folketinget vedtog den 26. februar 2011 en ændring af Lov om kommunernes styrelse. Ændringen indebærer, at kommunerne

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 4. oktober 2005 kl. 14:00. Referat for

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 4. oktober 2005 kl. 14:00. Referat for Side 1 af 6 THYHOLM KOMMUNE Referat for Mødested: Mødelokalet 1.sal Økonomiudvalg Mødetidspunkt: 4. oktober 2005, kl. 14:00 Åben sag: 347. Aktiv gældspleje Åben sag: 348. Kirkeskat 2006 Åben sag: 349.

Læs mere

Bruttoudgifter - Statsrefusion = Nettoudgift Arbejdsmarkedsudvalget - Statstilskud (budgetgaranti, beskæftigelsestilskud,

Bruttoudgifter - Statsrefusion = Nettoudgift Arbejdsmarkedsudvalget - Statstilskud (budgetgaranti, beskæftigelsestilskud, Økonomi- og indkøb Marts 2013 Statens finansiering af udgifter på arbejdsmarkedsområdet Den aktive beskæftigelsesindsats finansieres delvist af staten og delvist af kommunerne. Statens finansiering sker

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

Andelen af kommunalt ansatte med anden etnisk baggrund er steget fra 6,4 procent i 2007 til 7,2 procent i 2008.

Andelen af kommunalt ansatte med anden etnisk baggrund er steget fra 6,4 procent i 2007 til 7,2 procent i 2008. N O TAT Ansatte i kommunerne og deres etniske KL har gentaget den årlige særkørsel hos Danmarks Statistik, der viser hvor mange indvandrere og efterkommere med henholdsvis vestlig og ikkevestlig, der er

Læs mere

Bilag 2-1 Hovedoversigt

Bilag 2-1 Hovedoversigt Bilag 2-1 Hovedoversigt Hovedoversigten til regnskabet har til formål at give et summarisk overblik over regnskabet såvel aktivitetsmæssigt som finansielt. Den vil også oplysningsmæssigt kunne give et

Læs mere

Økonomisk politik for Aabenraa Kommune 2012 2016

Økonomisk politik for Aabenraa Kommune 2012 2016 Økonomisk politik for Aabenraa Kommune 2012 2016 Staben, 28. marts 2012 10/4495 Indledning Byrådet godkendte den 24. marts 2010 den økonomiske politik for Aabenraa Kommune for perioden 2010 2014. Med den

Læs mere

Budgetopfølgning 30. september 2008

Budgetopfølgning 30. september 2008 Generel beskrivelse Budgettet indenfor består af følgende: Politisk administration Administration Arbejdsmarked, administration Erhverv og Fritid, administration Familie, administration Social og Sundhed,

Læs mere

Udvalg Økonomiudvalget

Udvalg Økonomiudvalget REGNSKAB 2008 Udvalg Økonomiudvalget Bevillingsområde 60.60. Jordforsyning og faste ejendomme Udvalgets sammenfatning og vurdering Det samlede regnskabsresultat for bevillingsområdet blev en nettoudgift

Læs mere

23.02.2014. Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2014-2017

23.02.2014. Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2014-2017 23.02.2014 Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2014-2017 Indholdsfortegnelse ØKONOMISK POLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE FOR 2014-2017... 3 AD 1) OVERSKUD PÅ DEN ORDINÆRE DRIFT.... 3 AD 2) TEKNISK SERVICEUDGIFTSPULJE...

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

Budget 2010-2013. Skattefinansieret budgetoplæg 2010-2013 2010 2011 2012 2013

Budget 2010-2013. Skattefinansieret budgetoplæg 2010-2013 2010 2011 2012 2013 Budget 2010-2013 Skattefinansieret budgetoplæg 2010-2013 2010 2011 2012 2013 - = overskud Ordinær drift (skatter, statstilskud og driftsudgifter) 2010 2011 2012 2013 Underskud på ordinær drift i h.t. budgetoplæg

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Budgettet for , som blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling, fremgår af tabellen nedenfor af den overordnede resultatopgørelse.

Budgettet for , som blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling, fremgår af tabellen nedenfor af den overordnede resultatopgørelse. 2016-2019 Roskilde Kommunes budget for 2016-2019 blev vedtaget d. 7. oktober 2015 som følge af en budgetaftale indgået mellem samtlige partier i Byrådet, dvs. Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti,

Læs mere

Regnskab 2009. Byrådsorientering d. 22. marts 2010. Randers Kommune

Regnskab 2009. Byrådsorientering d. 22. marts 2010. Randers Kommune Regnskab 2009 Byrådsorientering d. 22. marts 2010 Randers Kommune Resultatopgørelse 2009 Mio. kr. B 2009 KB 09 R09 Afv. Skatter -3.312,4-3.313,1-3.309,1 4,0 Tilskud og udligning -1.318,5-1.360,3-1.362,5-2,2

Læs mere

I 2010 udgjorde refusionen hhv. 75 % eller 65 % i aktive perioder og 50 % eller 35 % i passive periode.

I 2010 udgjorde refusionen hhv. 75 % eller 65 % i aktive perioder og 50 % eller 35 % i passive periode. Økonomi- og lønafdelingen Notat af 3. august 2011 Refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet i 2011 I forbindelse med den samlede aftale om finansloven 2011 blev der i november 2010 indgået en række aftaler

Læs mere

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning -29-29 -29-29 25 Faste ejendomme 1.856-307 1.856-307 1.856-307 1.856-307 28 Fritidsområder 3.324-26 3.324-26

Læs mere

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning 198-29 198-29 198-29 198-29 25 Faste ejendomme 2.307-267 2.555-267 2.159-267 2.159-267 28 Fritidsområder

Læs mere

Aktuel økonomi: - regnskab budgetlægning Byrådets plankonferencemøde 29. marts 2016

Aktuel økonomi: - regnskab budgetlægning Byrådets plankonferencemøde 29. marts 2016 Aktuel økonomi: - regnskab 2015 - budgetlægning 2017-19 Byrådets plankonferencemøde 29. marts 2016 Regnskab 2015 - Økonomioversigt Forv. Opr. budget Korr. budget regnskab Regnskab mio.kr. (-) angiver indtægt/overskud

Læs mere

Pkt.nr. 2. Økonomirapportering pr. 31. juli 2007 586482. Indstilling: Centralforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

Pkt.nr. 2. Økonomirapportering pr. 31. juli 2007 586482. Indstilling: Centralforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget Pkt.nr. 2 Økonomirapportering pr. 31. juli 2007 586482 Indstilling: Centralforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget 1. at Økonomirapporteringen pr. 31. juli 2007 tages til efterretning 2. at Forvaltningerne

Læs mere

Bilag 2 Status for Socialforvaltningens hjemmepleje pr. regnskab 2007

Bilag 2 Status for Socialforvaltningens hjemmepleje pr. regnskab 2007 18-02-2008 Bilag 2 Status for Socialforvaltningens hjemmepleje pr. regnskab 2007 Jf. Økonomiudvalgets beslutning om en månedlig status på hjemmeplejeområdet (ØU 183/2007) orienteres Socialudvalget hermed

Læs mere

NOTAT: Redegørelse for udviklingen i likviditet 30. august 2012

NOTAT: Redegørelse for udviklingen i likviditet 30. august 2012 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 212290 Brevid. 1521863 Ref. KTH Dir. tlf. 46 31 30 60 kirstenth@roskilde.dk NOTAT: Redegørelse for udviklingen i likviditet 30. august 2012 Hvad udtrykker

Læs mere

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE 1. Budgetoplæg 2012-2015 for Odsherred Kommune Sag 306-2010-42702 Dok. 306-2011-210278 Initialer: CLH Åbent Sagens opståen Byrådet skal senest den 15. oktober 2011 have vedtaget et budget for 2012 med

Læs mere

1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13

1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13 1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13 Overordnede betragtninger om budgetsituationen Budget 2014 2017 1 Indledning Formålet med Mål- og Budgetfokus maj 13 er at give et samlet overblik over budgetsituationen

Læs mere

Allerød Kommune. Forventet regnskab pr. 30. september - Sammendrag og hovedkonklusioner

Allerød Kommune. Forventet regnskab pr. 30. september - Sammendrag og hovedkonklusioner Allerød Kommune Forventet regnskab pr. 30. september - Sammendrag og hovedkonklusioner 1. Konklusion og risici om det forventede regnskab... 1 2. Hovedoversigt... 2 3. Opsummering af det forventede regnskab...

Læs mere

N O TAT. Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen

N O TAT. Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen N O TAT Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen Tilskudsmodellen er nu tilpasset det beregningsgrundlag, Indenrigs- og Socialministeriet forventes at anvende for tilskudsåret 2010. Det skal dog understreges,

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 07-09-2010. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 07-09-2010. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Mødedato:. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Møde slut: 08:30 Fraværende: Ingen REFERAT Indholdsfortegnelse Side 1. Budget 2011 finansiering 638 2. Orientering 642 3. Lukket -

Læs mere

Budget 2011. Udvalget for Job og Arbejdsmarked

Budget 2011. Udvalget for Job og Arbejdsmarked Lejre Kommune Udvalget for Job og Arbejdsmarked Udvalget for Job og Arbejdsmarked 380 Lejre Kommune Strukturtekst (1.000 kr. -priser) overslag 2012 overslag 2013 overslag 2014 5 UDVALGET FOR JOB OG ARBEJDSMARKED

Læs mere

Halvårs- regnskab 2012

Halvårs- regnskab 2012 1 Halvårsregnskab 2012 Regnskabsopgørelse i 1.000 kr. Forbrug pr. 30.6.2012 regnskab Korrigeret budget Budget 2012 Det skattefinansierede område Indtægter Skatter Generelle tilskud mv. Indtægter i alt

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Forslag til besparelser indenfor Borgerservice Indhold

Forslag til besparelser indenfor Borgerservice Indhold Forslag til besparelser indenfor Borgerservice Indhold Forslag 1 Ansættelse af borgere på ledighedsydelse... 2 Forslag 2 Intensiveret indsats for sygedagpengemodtagere... 5 Forslag 3 Intensiveret indsats

Læs mere

Budget - fra forslag til vedtagelse

Budget - fra forslag til vedtagelse Budgetforslag 2015 Budget - fra forslag til vedtagelse Formålet med denne pjece er at give et hurtigt indblik i Rudersdal Kommunes budget for 2015 til 2018 forud for vedtagelsen i oktober 2014. Pjecen

Læs mere

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter

Læs mere

Notat. Andel skattepligtige 20-64-årige med en årlig indkomst under 150.000 kr. Andel personer mellem 25 og 49 år uden erhvervsuddannelse

Notat. Andel skattepligtige 20-64-årige med en årlig indkomst under 150.000 kr. Andel personer mellem 25 og 49 år uden erhvervsuddannelse Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 5. oktober 2010 Sagsnr.: 201001525-69

Læs mere

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 Bevillingsområde 80.84 Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Arbejdsmarkedsstyrelsen

Beskæftigelsesministeriet Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 L 71 Bilag 14 Offentligt Beskæftigelsesministeriet Arbejdsmarkedsstyrelsen Ændringsforslag til Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om

Læs mere

Specielle bemærkninger til budget pr. politikområde

Specielle bemærkninger til budget pr. politikområde Specielle bemærkninger til budget 2013-2016 pr. politikområde : 23 Førtidspension m.m. I hele 1.000 kr., nettoudgifter i 2013-priser 2013 2014 2015 2016 Basisbudget fra sidste års budgetlægning 425.100

Læs mere

I tilknytning til vejledningen er der udarbejdet et regneark, hvori omkostningerne kan opføres således den samlede pladspris kan opgøres.

I tilknytning til vejledningen er der udarbejdet et regneark, hvori omkostningerne kan opføres således den samlede pladspris kan opgøres. VEJLEDNING Opgørelse af omkostninger for pladser i plejehjem og plejeboliger Nærværende vejledning indeholder en standardmodel til brug for opgørelsen af omkostninger for pladser i plejeboliger. Vejledningen

Læs mere

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer Ikast-Brande kommune... ikke nogen bolsjebutik Bruttodriftsudgifter ca.: 3,5 mia. kr. - driftsindtægter ca.: 1,2 mia. kr. Nettodriftsudgifter ca.: 2,3

Læs mere

Dette notat omfatter en kort opsummering af resultaterne vedr. Allerød Kommune. For en nærmere gennemgang af den nye metode henvises til rapporten.

Dette notat omfatter en kort opsummering af resultaterne vedr. Allerød Kommune. For en nærmere gennemgang af den nye metode henvises til rapporten. NOTAT Allerød Kommune Økonomi og It Bjarkesvej 2 3450 Allerød http://alleroed.dk Dato: 30. november 2016 Kommunernes administrative ressourceforbrug Sagsnr. 16/14489 Sagsbehandler: jemo Tlf. +4548126128

Læs mere

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2009 Udsendt juni 2009

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2009 Udsendt juni 2009 Aftale om regionernes økonomi i 2010 Regeringen og Danske Regioner indgik lørdag den 13. juni 2009 aftale om regionernes økonomi for 2010. Aftalen kan downloades på www.regioner.dk under Regionernes økonomi.

Læs mere