4. årgang Nr. 15 september inside

Transkript

1 4. årgang Nr. 15 september 2014 inside

2 Side 12 Side 8 Side 28 Kære læser Tak fordi du har åbnet dette blad, som udkommer samtidig med, at andre blade er begyndt at falde af træerne. I ALBOA inside #15 kan du læse Erlind Daugaards personlige beretning om, hvordan det opleves at måtte flytte fra den bolig, han har beboet i 50 år. Du kan læse om, hvordan ALBOA gennem partnerskabsaftaler er med til at skaffe lærepladser til håndværkerlærlinge, du kan læse om en beboer, som gennem ALBOA s gældsrådgivning har fået hjælp til at søge gældssanering, og du kan læse om, hvordan et godt byggeregnskab har betydet, at Salamanderparken får en lavere husleje end beregnet. Du kan også se billeder fra åbent tag-dag i Vårkjærparken, fra medarbejderdagen i P4 samt se hvem der vandt ALBOA s årlige Boccia-turnering. Alt sammen blandt meget andet. Naturligvis. God fornøjelse! Indhold Leder...3 ALBOA skaffer lærepladser...4 Godt byggeregnskab i Salamanderparken..6 Carsten fik hjælp til gældssanering...8 Et arbejde med mening...10 Opbrud...12 Beboernes kvindelige tillidsmand...14 Hvorfor beboerdemokrat?...16 Udbredt tilfredshed med ALBOA s service.17 Boligsocial handlingsplan...18 How to House!...19 Åbent tag-dag i Vårkærparken...20 Medarbejderdag...22 Markedsdag i P Krolfbane i Frisenholt...26 ALBOA s boccia-turnering ÅRGANG september 2014 blad nr. 15 Udkommer 4 gange årligt Oplag: eksemplarer Layout: typografen.dk / Tryk: CS Grafisk Redaktion sluttet uge Næste nummer udkommer 25. november 2014 Deadline næste nummer 27. oktober Redaktion: Poul Ankersen (ansvarshavende) tlf Martin Krabbe (redaktionssekretær) tlf Poul Fisker tlf Øyvind Kragh-Larsen tlf Erlind Daugaard tlf Lis-Linette Knoth Grand tlf Alle skriftlige henvendelser vedrørende bladet kan ske til boligforeningens kontor: Vestergårdsvej 15, 8260 Viby J Tlf , Fax Bladets adresse: inside@alboa.dk Foreningens hjemmeside: Meninger, der tilkendegives i bladet, må ikke tages som udtryk for foreningens officielle standpunkt. Ret til ændringer forbeholdes. 2 September 2014

3 Leder Af Poul Ankersen, formand Den 40. pensionistfest og de frivillige Et af de årligt tilbagevendende arrangementer som mange af vore ældre beboere ser frem til, er den årlige pensionistfest, som hvert år løber af stablen i starten af november. I år bliver det den 9. november, og det bliver igen i stadionhallen i NRGI-park. Uden frivillige beboeres store indsats gennem årene ville disse store arrangementer ikke have kunnet gennemføres. I år er der tale om et jubilæum. Det er nemlig 40. gang pensionistfesten afholdes. Artiklens forfatter har overværet adskillige af de foregående 39 pensionistfester, selvom dåbsattesten ikke tillod det; men pensionistfesterne skulle jo omtales i det nu hedengangne VA-blad, og det faldt mange gange i min lod at føre pennen. Den første pensionistfest skulle have været afholdt på Viby Folkebibliotek, men grundet overvældende tilslutning (der var tilmelding) måtte scenen forlægges til Rosenvangskolen, hvor festerne så blev afholdt i en række år, hvorefter scenen blev forlagt til Søndervangskolen. Skolen fik på et tidspunkt ny (og sart) gulvbelægning, som ikke tålte færdsel med andet fodtøj end gymnastiksko, og derfor skulle dækkes til med måtter. Så valgte Fritidsudvalget at flytte til andre lokaler først i Folkets Hus i Amaliegade, dernæst i Scandinavian Center for siden at flytte residensen til NRGI-park, hvor festen stadig afholdes. Hvem har så optrådt til pensionistfesterne? Her kommer et lille udpluk: Blandt et af Fritidsudvalgets helt store scoop var Linie 3. Man havde faktisk engageret Linie 3, inden de blev kendte med deres første tv-optræden TV i Teltet ; men deres optræden til pensionistfesten fandt sted, efter disse udsendelser havde været i fjernsynet, og gruppen var blevet berømt i Danmark. Blandt andre optrædende kan nævnes violinisten Wandy Tworek, Dario, Keld og Hilda Heick, Johnny Reimar og ikke at forglemme Lise og Henning Mouritzen. I de første 25 år var Tonny Mikkelsen ansvarlig for arrangementet godt hjulpet af blandt andre Leif Frandsen og Inger Jensen. Siden overtog Grethe Staunskjær fra Vejlby Vest ansvaret for arrangementet. Der har været mange frivillige udover Grethe og Tonny. Kirsten og Carl Sørensen fra Søndervangen siden 1981, Hanne Nielsen fra Høvænget siden 1978, Grethe Mikkelsen, Høvænget siden 1981, Fritz Johansen fra Vejlby Vest siden 1989 og Jonna Vonsild fra Stavtrup siden Dette hold har nu gjort sin pligt. 40 års pensionistfesten er deres sidste. Fra 2015 vil de være blandt gæsterne. Fra ALBOA s side skal lyde en dybfølt tak for det store arbejde, alle de frivillige har udført til gavn for vor boligforening og til glæde for vore pensionister. Der er udøvet en kæmpeindsats gennem alle årene. TAK September

4 Atakan og Peder fandt hinanden takket være ALBOA Lærepladser er en mangelvare i dagens Danmark. Derfor stiller ALBOA krav til sine entreprenører om at undersøge muligheden for at stille lærepladser til rådighed, når der skal bygges nyt og renoveres. Tekst og foto af Martin Krabbe Atakan Kekec er 20 år og tømrerlærling. Og så er han umanerligt heldig. Han har nemlig, som en af de få fra hans klasse på Aarhus Tech, fået en rigtig læreplads. Så når Atakan svinger hammeren på renoveringen af ALBOA s afdeling 39 på Hjulbjergvej, så gør han det for en rigtig tømrermester, og det gør en stor forskel, fortæller Atakan. Det betyder alt jeg kommer til at arbejde sammen med rigtige håndværkere på rigtige projekter. Jeg får kollegaer, som har erfaring og forstand på det, de laver. Og så gør det også en stor forskel, når jeg er færdiguddannet, at arbejdsgivere kan se, at jeg har haft en rigtig læreplads fremfor en skolepraktik. Stor mangel på lærepladser Manglen på lærepladser er så udtalt, at selv skolepraktikken nu kræver en motiveret ansøgning, fortæller Atakan Kekec. Det er meget, meget svært at finde en læreplads. Ud af 16 i min klasse har tre fået en rigtig læreplads, så jeg er virkelig glad for, at jeg er en af de heldige. Atakan Kekec er kommet under vin- 4 September 2014

5 gen hos tømrermester Peder Skipper fra Odder tømrer- og snedkerforretning, og Peder Skipper skriver gerne under på, at det meget vel kan være afgørende for fremtidens jobudsigter, at man har været ude i virkeligheden i løbet af sin lærlingetid. Der er ingen tvivl om, at de lærlinge som har haft en rigtig plads, er af en helt anden støbning end de, som har været i skolepraktik. Man skal da ud og skabe forbindelser, vise hvad man kan, vise sin seriøsitet og sin interesse. Det er alt sammen svært i en kunstig verden. blot en af ALBOA s mange renoveringer i de kommende år. Frem til 2020 kommer ALBOA til at bygge og renovere for 1,3 milliarder kroner, så der bliver rig mulighed for fremtidens entreprenører til at vise, at de gerne vil være med til at stampe lærepladser op af jorden, forklarer Preben Christensen. Det er selvfølgelig frivilligt for entreprenørerne, om de vil tage lærlinge, men min oplevelse er, at det, at vi bringer emnet på dagsordenen i vores udbudsmateriale er med til at åbne håndværksmestrenes øjne for problematikken. Mange af dem vil jo rigtig gerne det her. Det er bare ikke altid, at de lige har tid og overskud til at tænke over det i en travl hverdag. Det er også et krav til ALBOA s entreprenører, at de skal tilmelde sig byggeriets evalueringscenter, og velvillighed i bestræbelsen på at fremskaffe lærlingepladser kan bidrage til en positiv evaluering, forklarer Preben Christensen. Jeg har en fornemmelse af, at entreprenørerne tager vores evalueringer ret alvorligt, fordi de skal bruge dem til at komme i betragtning til næste opgave. Renovering med værdier Når Atakan i dag slår søm i lægterne under den kommende tagbeklædning på rækkehusene i Højbjerg, så sker det kun fordi ALBOA i sit udbud af opgaven havde en slags social klausul, forklarer projektleder i ALBOA, Preben Christensen. Når vi udbyder en renoveringsopgave som denne her, så stiller vi også krav om, at vi skal diskutere muligheden for, at entreprenøren stiller lærepladser til rådighed. Som almen boligorganisation har vi et ansvar for at være med til at løse samfundets udfordringer. Samtidig har vi også en interesse i, at der er dygtige håndværkere til at renovere og bygge vores boliger i fremtiden. Projekter til milliarder Projektet på Hjulbjergvej i Højbjerg er Eksempler på fremtidige renoveringsprojekter: Altanhuset, Renovering af klimaskærm, pris: kroner, påbegyndes Kærgårdsparken, Renovering af klimaskærm/elevator, pris: kroner, påbegyndes Vårkjærparken, Renovering af klimaskærm/solceller, pris: kroner, påbegyndes Abildgade, Renovering af parkeringsdæk og boligdel, kroner, påbegyndes Renovering af almene boliger skaber lærepladser til unge Manglende lærepladser til unge er et klassisk problem i byggebranchen, som er blevet forstærket under finanskrisen. Men renoveringen af den almene boligsektor viser, at der også er plads til håbefulde unge blandt landets håndværkere. For gennem sociale klausuler, et aktivt fokus og en målrettet indsats er der skabt så mange lærepladser, at 12 procent af de tilknyttede håndværkere ved renoveringen af de almene boliger, er lærlinge. Og der er flere end de 5-10 procent lærlinge, som ifølge Boligselskabernes Landsforening går rundt på en gennemsnitlig dansk byggeplads. September

6 Rækkehusene i Salamanderparken er blevet opført billigere end beregnet. Salamanderparken har fået lavere husleje Et godt byggeregnskab for Salamanderparken i Stavtrup betyder, at beboerne har fået en lavere husleje end oprindeligt antaget. Det glæder både projektchef og afdelingsformand. 6 September 2014

7 Af Martin Krabbe Helt ny, energirigtig og billigere end beregnet. Et godt byggeregnskab betyder, at beboerne i Salamanderparkens 151 boliger skal betale kroner mindre i månedlig husleje. Baggrunden for den lavere husleje er det gode byggeregnskab, som har rod i, at det inden for de seneste år er blevet billigere at bygge, forklarer Ole Berg, projektchef i ALBOA. Nogle gange rammer man de rigtige samfunds-konjunkturer, og så kan man være heldig at få nogle virkeligt fornuftige priser. Det skete for os. Vi fik nogle gode tilbud, da vi udbød arbejdet. De gode tilbud betød, at det lykkedes at holde prisen på det samlede byggeri på 231,4 millioner kroner. Rammebeløbet som er det maksimale beløb en almen boligorganisation må bygge for tilsagde ellers, at byggeriet måtte koste op til 284 millioner kroner. En besparelse på 52,6 millioner kroner. Et andet forhold som har betydet en besparelse, er, at Aarhus Kommune har vedtaget, at det skal være billigere at blive tilsluttet fjernvarmen, hvis et byggeri opfylder visse energikrav. Og det gør Salamanderparken, som er opført som energiklasse En del af boligerne opfylder endda kravene til energiklasse Det betyder også, at varmeregningen for Salamanderparkens boliger bliver meget lav. Tilfreds afdelingsformand Blandt beboerne i Salamanderparken er der stor tilfredshed med den lavere husleje, fortæller afdelingsformand, Mads Madsen. Det er altid lækkert få penge tilbage i Fakta form af en lavere husleje det brokker folk sig jo aldrig over. Mens 20 boliger er monteret med solceller for at overholde kravene til energiklasse 2020, har resten af boligerne ikke fået solceller endnu. For det ærgrer afdelingsformanden, at der ikke er opsat solceller på alle afdelingens boliger. Men på den anden side så har den lavere husleje givet os et økonomisk råderum - og så vil vi fra bestyrelsens side prøve at påvirke beboerne i positiv retning i forhold til at få sat solceller op i hele afdelingen. Det er miljørigtigt, og selvom det koster lidt mere nu og her, så vil det på længere sigt betyde en stor besparelse. Stor vandsalamander, Triturus- Cristatus. Foto: Holger Krisp Fremtidige besparelser Samtidig med at Salamanderparken viste sig at blive billigere end antaget, gav det økonomiske frirum også mulighed for at vælge nogle bedre løsninger, forklarer Ole Berg. Tidligere var det så dyrt at bygge, at selvom vi var meget påpasselige i projekteringsfasen, så skulle vi alligevel ud og finde nogle besparelser - og billige løsninger kan ofte vise sig at blive dyrere, fordi de skal repareres eller erstattes. Med Salamanderparken er vi lykkedes med at bygge kvalitetsbyggeri til en pris langt under rammebeløbet. Det er usædvanligt, og det er vi i sagens natur meget tilfredse med. Samtidig har vi bevist, at målet ikke er at udnytte den økonomiske ramme, der er til rådighed. Salamanderparken er taget i brug og består af 151 boliger, heraf er boliger. Alle boligerne er opført med den nyeste energiteknik, og +55 boligerne opfylder allerede nu energikrav svarende til dem, som vil være gældende fra Afdelingen har desuden fået et fælleshus med to gæsteværelser. Salamanderparken er opkaldt efter den store vandsalamander, som lever i området. Salamanderen er fredet. Stor vandsalamander er en padde med lang krop og lang hale. Maven er svovlgul med sorte pletter og ryggen er mørk. De mørke og gule farver kan variere. Den bliver op til 16 cm lang. Eksempler på hvor meget lavere huslejen bliver: Nuv. Regulering Ny bruttoleje Leje bruttoleje 3 - rums bolig rums bolig rums bolig Ovenstående er eksempler. Den nuværende og fremtidige leje kan derfor variere fra ovenstående. September

8 Carsten fik hjælp til gældssanering ALBOA s gældsrådgivning bærer sine første frugter. Læs her om en af ALBOA s beboere, som takket være gældsrådgivningen, har fået hjælp til at få udredt sin økonomi og søge om gældssanering. Af Martin Krabbe Siden februar 2014 har det været muligt for beboere i ALBOA at få økonomisk rådgivning, og det har en del beboere allerede haft glæde af. En af dem er Carsten Sørensen, som har fået gennemgået sin økonomi af to privatøkonomiske eksperter fra BRFkredit. Jeg var kommet bagud med huslejen, og da huslejeafdelingen fik nys om det, så ringede en af ALBOA s medarbejdere til mig og gjorde mig opmærksom på, at det var muligt at få hjælp til at få styr på sin økonomi. Det er jeg taknemmelig for i dag. Med et 25 timers flexjob, tre børnemunde der skal mættes, og en gæld som de to eksperter opgjorde til i alt kroner, var situationen ved at være alvorlig for Carsten Sørensen. Jeg har da tænkt over det, når jeg tog et nyt forbrugslån, som jeg godt vidste, at jeg ville få svært ved at betale, men når jeg har stået og skullet bruge pengene, så har jeg lånt dem alligevel. Jeg har munde, der skal mættes. Dele af gælden stammer fra et hussalg fra begyndelsen af 80 erne. Siden da er gælden bare steget, og for lidt over ti år siden blev Carsten Sørensen registreret i RKI. Næsten så længe jeg kan huske, har jeg ikke haft penge nok til hele måneden. Jeg har heldigvis haft gode venner, som jeg kunne låne af. Så kunne jeg betale dem tilbage til den 1., for så at låne af dem igen sidst på måneden. Sådan er det gået slag i slag i lang tid. Det har været små beløb på kroner - så jeg kunne være sikker på, at mine børn fik noget at spise. Det har været skruen uden ende i mange år. Det er en lang skrue efterhånden. Jaget vildt Hver måned trækker Told & Skat cirka 10 procent af Carsten Sørensens indkomst til delvis dækning af børnepen- 8 September 2014

9 gene til de tre børn. Samtidig er der fire forskellige inkassofirmaer, som jævnligt kontakter Carsten Sørensen for at høre til hans økonomiske situation. Der er kreditorer efter mig næsten hele tiden. Jeg får det ene brev efter det andet, og de ringer jævnligt til mig, og spørger, om jeg har fået en bedre økonomi - det har jeg ikke, svarer jeg så, og så ringer de igen efter nogle måneder. Jeg kan godt forstå, at de vil have deres penge, men jeg har bare ikke nogen penge. Selvom det siges, at penge er kolde at røre ved, rammer gæld alligevel også på et følelsesmæssigt niveau. Det et i hvert fald Carsten Sørensens erfaring. Jeg kan ikke lade være med at gå og spekulere på det. Det fylder meget i mit liv. Og gæld har fyldt en stor del af mit liv. At komme af med gælden eller bare få styr på den vil være helt fantastisk. Når skruen får ende Selvom det nok kan være lidt pinligt at skulle indrømme, at man ikke helt har styr på sin økonomi, så var Carsten Sørensen ikke tvivl om, at tilbuddet om gældsrådgivning var en oplagt mulighed for ham. Det var ikke svært at gå derhen jeg vidste, at jeg havde mistet overblikket, og at det ville være en fordel at få andre til at kigge på min økonomi. Det første møde med de to gældsrådgivere var i februar 14. De er simpelthen så søde og hjælpsomme, de to piger. De er meget rutinerede, og de ved, hvad de har med at gøre. Det første møde foregik på den måde, at de præsenterede sig, og jeg fortalte min historie. Så fik jeg hjemmearbejde print dine gamle skattepapirer, find dine lønsedler, find alle regninger og kreditorer, du har, find det hele frem, og så mødes vi igen. Siden da fulgte tre yderligere møder, og efter at have nærstuderet Carstens papirer var dommen fra de to gældsrådgivere klar. De kunne se, at hvis jeg skulle betale alle mine regninger, så ville jeg have 800 kr. pr. måned. Det kan jeg ikke leve for. Derfor var det deres vurdering, at jeg skulle søge gældssanering. Faktisk havde de allerede printet ansøgningen om gældssanering, så vi kunne udfylde den sammen. Selvom Carsten Sørensen formentlig først til november får besked, om han får ingen, delvis eller hel gældssanering, så er det allerede nu en stor lettelse at have få styr på økonomien. Nu ved jeg, hvor meget jeg skylder. Jeg havde slet ikke overblik før. Det er virkelig positivt, at boligforeningen giver beboerne sådan en mulighed jeg er nok ikke den eneste, som står i den her situation, når man tænker på, hvor mange lejemål ALBOA dækker over, og jeg kan kun anbefale andre beboere med en øm økonomi at få hjælp fra de to piger fra BRF. Carsten Sørensen er et opdigtet navn. Hans rigtige navn og identitet er redaktionen bekendt. INFO: Alle beboere i ALBOA kan få gratis gældsrådgivning. Pia Kerstens og Jeanette Holm kan hjælpe med ansøgning om gældssanering, gældsafvikling, budgetlægning, lempeligere aftaler med kreditorer, gennemgang af diverse abonnementer samt prioritering af de vigtigste betalinger. Gældsrådgivningen foregår på neutral grund i Viby Sognegård. Hvis du er interesseret, kan du høre nærmere og bestille tid hos Berit Riis i ALBOA s huslejeafdeling på mail: ber@alboa.dk, eller tlf.: Alle oplysninger behandles fortroligt. Danmarksrekord i misligholdt gæld 17,3 milliarder kroner har danskerne i misligholdt gæld registreret hos RKI, hvor virksomheder indberetter den gæld, som danskerne ikke betaler til tiden. Tallet stammer fra august 2014 og er det højeste, som RKI nogensinde har registreret. For bare tre år siden var beløbet kun 12,5 milliarder kroner. Beløbet dækker over store forskelle mellem de dårlige betalere. For kun 20 pct. af skyldnerne står for hele 13,8 ud af de 17,3 milliarder kroner. Det er især personer i alderen år, som kæmper med en stor misligholdt gæld. De unge har i modsætning til den ældre generation bedre styr på gælden. Kun 2,19 pct. af de årige, er dårlige betalere, mens det er hele 7,57 pct. af de årige, som ikke får betalt deres regninger til tiden. I gennemsnit har de dårlige betalere en misligholdt gæld på kr. September

10 Et arbejde med mening Han havde det ualmindeligt svært i skolen, og da han fyldte 18 år, tilbød kommunen ham en førtidspension. Han takkede nej, og nu er 26-årige Nicolai Vinter fastansat som IT-supporter i ALBOA. Jeg savner mit arbejde, når jeg holder fri. Nicolais faste plads i ALBOA s IT-afdeling. En lysterapilampe er med til at holde humøret oppe. Tekst og foto: Martin Krabbe Nicolai Vinter får dagligt afløb for sin altopslugende interesse for computere og IT, når han piler rundt og hjælper ALBOA s medarbejdere med deres ITproblemer. Men for otte år siden var situationen en anden for ALBOA s ITsupporter. Det første der skete, da jeg fyldte 18, var, at kommunen tilbød mig en førtidspension. Det var åbenbart det potentiale, de så i mig. Heldigvis takkede jeg nej, forklarer Nicolai Vinter, som både før og efter sin 18-års fødselsdag havde en svær tid i uddannelsessystemet. Blandt andet tilbragte han tre måneder på Teknisk Skole. Jeg mødte troligt op hver dag, og tog ikke noget med hjem, andet end at det havde været en træls dag. Så jeg endte med at få en større depression, og gik egentlig ned på det. Min situation var ikke særlig lys, da jeg fyldte 18. Diagnose: Aspergers Lyset for enden af tunnellen viste sig først for alvor, da han som 24-årig blev diagnosticeret med Aspergers syndrom, som er en udgave af autisme. Der er ikke noget kort svar på, hvad det vil sige, at have Aspergers. Det betyder typisk, at man arbejder meget struktureret, og at man har en særinteresse i mit tilfælde IT som fylder ret meget. Diagnosen åbnede nye muligheder. En af dem var AspIT, en uddannelse som er særligt målrettet til unge med Aspergers. Da jeg første gang var på besøg hos AspIT, var der mange ting, der faldt på plads for mig hvorfor jeg ikke kunne klare mig i det almene uddannelsessystem for eksempel. En del af en Aspergers diagnose er, at man ikke kan koncentrere sig om ting, som man ikke interesserer sig for. Uddannelsen hos AspIT mundede ud i en praktikperiode, som for Nicolai Vinters vedkommende begyndte i ALBOA i august Praktikken gik så godt, at den fra juni 2013 blev vekslet til en fastansættelse på 25 ugentlige timer. Helst fri for ferie Forkærligheden for computere og IT driver Nicolai Vinter ud i nogle udsagn, som kan synes mærkværdige for almindelige mennesker. Jeg savner mit arbejde, når jeg holder fri, og jeg hvis jeg skal være helt ærlig, ville jeg nok helst bruge min ferie på at tage på arbejde, og så sidde præcis med det, jeg har lyst til. Selvom arbejdet også er interessen, så er der dog efterhånden også opstået 10 September 2014

11 Nicolai Vinter er diagnosticeret med Aspergers syndrom. Han har været ansat i ALBOA i godt to år. en gryende erkendelse af, at ferie faktisk har en funktion. Blandt andet har Nicolai Vinter taget arbejde som frivillig på Nibe Festival. Generelt har personer med Asperger svært ved med høj musik, store forsamlinger og fulde mennesker, som opfører sig underligt så nu er jeg begyndt at bruge min ferier på at udfordre mig selv. Det giver mig noget, at udfordre mig selv. Det er sundt nok at komme væk fra det, man interesserer sig for for så at kunne komme tilbage til det med nye indtryk. Endnu en fold i mangfoldigheden Mange af de egenskaber som beskriver Nicolai Vinters diagnose, kan både beskrives som et ulempe og som en fordel. For eksempel har mange personer med Aspergers svært ved at navigere socialt. Set udefra kan det virke som om Aspergere ikke har særlig meget empati, men det er ikke tilfældet. Det kræver bare mere tid og noget forklaring at kunne forstå de følelser. Da jeg begyndte i ALBOA, havde jeg svært ved læse kropssprog, men det hjælper at omgås mennesker på en daglig basis. Det tager stadig længere tid, men jeg tænker lidt på det som en kulturforskel, hvor man skal lære at tale hinandens sprog. Men samtidig er kulturforskellen også en fordel, når jeg skal hjælpe folk med deres IT-problemer, fordi jeg ikke på samme måde bliver påvirket af deres frustration, når noget ikke virker. Jeg har bare øje for at forsøge at hjælpe dem. Arbejdet i ALBOA har hjulpet Nicolai Vinter til lære nye sider af sig selv at kende. Og mangfoldigheden betyder, at han føler sig hjemme. Her er alle mulige mennesker - akademikere, kontorfolk, varmemestre, ejendomsfunktionærer nogle på fuld tid og andre på deltid. Så selvom jeg måske er lidt anderledes, så føler jeg mig rimeligt almindelig her. En af Nicolais arbejdsopgaver er ALBOA s helpdesk, hvorigennem medarbejderne hidkalder hjælp, når deres IT-udfordringer bliver for store. Hvad er AspIT? AspIT er en erhvervsrettet ITuddannelsesmodel for unge med Aspergers Syndrom og særlige behov. Grundtanken er, at de unge der forlader folkeskolen får tilknytning til arbejdsmarkedet indenfor IT området på en måde, der matcher deres kompetencer. Administrationschef Jens Løkke Møller: Mangfoldighed er et mål Spørgsmål: hvorfor det er en opgave for ALBOA at ansætte personer med Aspergers? Spørgsmål: Hvad giver det ALBOA at ansætte en person med Aspergers? Svar: Det er ikke en særlig opgave for os, men vi vil som virksomhed gerne gøre en forskel. Det forsøger vi at gøre dels ved at skabe gode boliger til alle grupper i samfundet, og dels ved at være en rummelig og mangfoldig arbejdsplads. Nicolai kom i praktik ved os via Aspit, men han fik kun tilbudt job, fordi han er rigtig god til at løse vores it-opgaver. Svar: Det primære er selvfølgelig, at Nicolai er dygtig til IT og desuden har en sjælden pædagogisk evne til at hjælpe andre med IT. Men samtidig giver det alle i huset en stor tilfredsstillelse at se, hvor meget Nicolai er vokset med opgaven, og hvor meget han har udviklet sig, mens han har været hos os. September

12 Af Erlind Daugaard Opbrud Efter at have boet næsten 50 år i samme lejlighed, måtte Erlind Daugaard flytte. Her er hans personlige beretning om opbruddet og de minder, som det fremkaldte. Det er aldrig morsomt at måtte bryde op fra noget, man egentlig befinder sig godt med. Det gælder også boligen. Det har mange beboere erfaret. Og det bliver bestemt ikke nemmere med alderen. Så er det ligegyldigt, om boligen er ejet eller lejet, følelserne er de samme. Man har fundet sig tilrette, ikke bare med boligen, men med hele kvarteret. Der kan selvfølgelig være uendelig mange årsager til det nødvendige i at bryde op, men det er en helt anden historie. Kendsgerningerne omkring vores opbrud er ganske enkle: Afdelingen skal renoveres, og det er hårdt tiltrængt. Vi har selv været med til at afgøre det gennem to møder, hvor vi fik forelagt projektet inclusive økonomien i det, så vi var helt bevidste om konsekvenserne. De fleste beboere kan blive boende under arbejdet, men i otte opgange bliver ændringerne af boligerne så omfattende, at en fraflytning i en periode er nødvendig. Afstemningen om projektet var, forståeligt nok, ikke enstemmig, men blev dog vedtaget. En del beboere har valgt helt at fraflytte afdelingen trods tilbud om genhusning og flyttehjælp. For mennesker i deres bedste alder er en flytning, kun et bump på vejen. Det er lidt anderledes, hvis man er oppe i årene og har boet på stedet i 50 år, indbefattet den største del af arbejdslivet. Lidt historie Hverken opgangen eller området ligner sig selv, som det så ud i Der er seks lejligheder i vores opgang, og bed mig ikke om at fortælle, hvor mange og hvor ofte boligerne har skiftet lejer, men udskiftningen har i hvert fald været hyppigere de senere år trods en særdeles rimelig husleje. Da vi flyttede ind, var alle beboerne etniske danskere med børn og almindelige job. Det var en periode, hvor det buldrede derud af (økonomisk), og indvandringen var kun noget, der berørte arbejdsmarkedet, som på det tidspunkt ansatte mange såkaldte gæstearbejdere, dengang først og fremmest fra Tyrkiet. Vi 12 September 2014

13 har selvfølgelig oplevet at have mange divergerende mennesker som naboer/ underboer. De gener der kan være i etageejendomme, såsom høj musikudfoldelse og andre støjgener, har vi kun oplevet i meget begrænset omfang. Nærområdet, beplantning, plæner, stier og så videre, har altid været velholdt på alle områder, hvilket selvfølgelig skyldes såvel ejendomsfunktionærernes kompetencer som beboernes hensynsfuldhed. Historien Jeg havde næsten glemt det, men vores forestående flytning har tvunget os ud i en kraftig oprydning og kassering af effekter og mapper med diverse papirer. Blandt andet en mappe der hed arkiv VA-bladet, hvoraf det meste desværre måtte makuleres. Det var en nødvendighed, da vi får mindre plads i forbindelse med genhusning, men også noget som jo måtte gøres før eller siden. Intet er jo så skidt, at det ikke er godt for noget. Men under denne seance (det tog lang tid) fandt jeg et notat fra afdelingens 40 års jubilæum i Dette notat satte hukommelsen i sving. I 1965 var der hverken fortov eller gadebelysning på Søndervangs Alle det sidste stykke op til Søndervangen. Busserne kørte heller ikke helt op der boede jo ingen mennesker, hvilket er en betingelse for busdrift. Arealet hvor Søndervangen 2, tidligere afdeling 27 (nu afd. 31), ligger, var alle tiders legeplads for ungerne. En rigtig naturplads med høj og lav beplantning, vandhuller og gemmesteder. Børnene blev bestemt ikke rene på denne legeplads, men det var natur! Da Søndervangen 1 så blev befolket, opstod behovet for en dagligvarebutik, så i nogle år kunne vi handle i en træbarak, som jeg kun svagt kan huske. Første gang, der blev lavet aftale med Stofa om kabel TV var i 1979 og i 1980 blev lokalplanen vedrørende Ringvej Syd vedtaget i byrådet. Overgangen til fjernvarme skete i Ellers havde afdelingen egen varmecentral sammen med afdeling 31. I 1992 blev låsesystemet udskiftet. Der var for mange nøgler, der passede til for mange kældre. Der er fuld kælder under alle blokkene. Et virkeligt plus for afdelingen fordi kælderen er frostfri, så alt kan opbevares uden hensyn til klimaet. I 1994 blev vinduerne udskiftet og gavlene yderligere isolerede. Mange husker nok skraldekonflikten, et drama med mange undertoner, der var medvirkende til lukning af nedstyrtningsskakterne og etablering af skraldeøer. Det er altså 20 år siden. Ikke desto mindre sidder man på kommunen og klør sig selv i nakken, når man nu ønsker disse skakter helt nedlagt. Kvarteret På den anden side af Søndervangs Alle lå FDB s centrallager, der var opført i Kontorbygningen ligger der endnu og huser et IT firma. Resten, lageret med tilkørselsramper for lastbilerne, er nu det, vi i dag kender som MegaSyd, hvor der stadig bygges butikker. Der var mange arbejdspladser både på centrallageret og på FDB s fabrikker, hvor området nu hedder Sønderhøj. Her finder man både skoler og virksomheder, blandt andet ARLA. Men tilbage til I det år stod Viby Andelsboligforening s afdeling i Kjærslund færdig. Og året efter stod afdelingen Søndervangen II færdig. Nogenlunde samtidig byggede Aarhus Omegn Rosenhøj med tilhørende butikscenter, hvor jeg selv var med til at indrette og opstarte en afdeling af Viby Brugsforening. Søndervangskolen kom også til i den periode. Det var så grundstenene til det, man i dag kalder Viby Syd. Nu er vi så kommet i renoveringsalderen. Kjærslund har allerede været gennem kuren. Udover Søndervangen 1, er Rosenhøj også gået i gang med en ansigtsløftning. Og så må vi ikke glemme, at Ringvej Syd er ført igennem fra Oddervej til Skanderborgvej, det var en gigantisk opgave med de krydsende jernbaner og deraf følgende udgravninger og etablering af broer. Flytningen Da vi indtil videre har en aftale med ALBOA om at flytte tilbage til vores gamle bolig, er vi nu installerede i en genhusningslejlighed i kvarteret. Hele flytteprocessen var rædselsfuld, intet mindre. På den fastsatte dato stod vi så med 65 flyttekasser + møblement. Flyttefolkene var fine, intet var beskadiget på nogen måde. Kl. 15 var vi så igen alene med hele læsset. Møblerne var anbragt som planlagt. Men de 65 kasser, indeholdende alle løsdelene, stod så og grinede af os. De følgende to dage mobiliserede vi så, med hjælp fra ungerne, de sidste reserver, så vi kunne bede flyttefirmaet hente de sammenklappede kasser, hvilket de også gjorde allerede dagen efter. Puh`ha! Selv om medhjælperne havde gjort deres bedste, var der selvfølgelig meget, der ikke lige stod, hvor det plejer. Så var der lige et garderobeskab, der skulle samles, nogen persienner der skulle op, nogen ledninger der skulle trækkes (der er jo alt for få elstik i disse boliger fra 65), nogen gardiner der skulle tilpasses, indretning af køkken, lidt billeder på væggene m.m.. Stofa havde overholdt aftalen og flyttet vores abonnement. I skrivende stund har vi så hedebølge godt, vi er kommet så langt. September

14 Beboernes kvindelige tillidsmand Hun er eneste kvinde i ALBOA s ni mand store bestyrelse. Og så har hun været afdelingsformand i Tranbjergparken i ti år. Men hvad driver værket for 51-årige Lone Terkildsen? Eneste høne i hanegården. ALBOAS organisationsbestyrelse samlet. (Foto: Martin Krabbe). Af Martin Krabbe Egentlig er Lone Terkildsen en slags mønsterbryder. Hun bryder tendensen til, at det fortrinsvis er mænd, som bliver afdelingsformænd. Og så er hun desuden det eneste kvindelige bestyrelsesmedlem i ALBOA. Men ligestillings-perspektivet interesserer hende ikke. Ikke længere. At der er så få kvinder, som bliver formænd, kan ikke rigtig få mig op af stolen. Det kunne det måske for år siden. Nu er jeg lidt ligeglad. Det er evnerne og interessen, som er afgørende for, om man bliver en god formand ikke kønnet. Skeletter i skabet Lone Terkildsens egen interesse begyndte, da hun efter en skilsmisse i 1995 flyttede ind i Tranbjergparken. Jeg kan tydeligt huske de første møder. Jeg var chokeret over, hvor meget mudderkastning, der var. Og hvor mange gamle konflikter, som stadig rumsterede i skabene. Det var afsindigt afskrækkende for enhver, som måtte have lyst til at deltage i det beboerdemokratiske arbejde. På et tidspunkt forlod Lone Terkildsen og de andre bestyrelsesmedlemmer kortvarigt bestyrelsesarbejdet efter et personangreb på en af hendes kollegaer. Hun kom dog sidenhen ind igen og har siden 2004 været afdelingsformand for Tranbjergparkens 304 boliger. For nogen er det svært, men jeg kan godt skille mine roller ad. Jeg kan som formand godt have et skænderi med en beboer og derefter hilse pænt på den samme person, når jeg møder vedkommende i Kvickly. Beboernes tillidsmand Det er særligt, når der er renoveringssager, at der er arbejde for afdelingsbestyrelsen, fortæller Lone Terkildsen. Og dem har der været flere af i nyere tid. Der har været rigtig meget at lave, og der kan være virkelig meget fagsnak, men jeg synes, det er spændende - jeg lærer en masse, og jeg er ikke bange for at stoppe hele mødet for at få forklaret noget, jeg ikke forstår. Det er jo på sin vis også min pligt. Hvordan skulle jeg kunne forvente, at beboerne skal forstå, hvad der sker, hvis jeg ikke selv kan forstå det? I bestyrelsessammenhænge tænker jeg på mig selv som beboernes tillidsmand. Også afdelingens sociale liv kræver en indsats. Og specielt er det vigtigt ikke at holde op med at lave aktiviteter, selvom der er perioder med mindre tilslutning. I min afdeling har vi i mange år haft stor tilslutning til fastelavns- og juletræsfester. Så var der pludselig nogle år, hvor der var meget få tilmeldte. Så 14 September 2014

15 var der røster, der sagde, at det skal vi ikke bruge kræfter på, men jeg insisterede på, at det var vigtigt at blive ved. Budskabet skal klart og tydeligt være, at: Vi skal nok lave de her arrangementer, hvis bare I vil komme. Og nu er vi oppe på deltagere igen. Hvis man først trækker stikket på en aktivitet, så tager det lang tid at løbe den i gang igen. Vedholdenhed Det er nødvendigt med vedholdenhed og en vis portion stædighed, når man skal være afdelingsbestyrelsesmedlem. Til gengæld er der masser af belønninger, fortæller Lone Terkildsen. Udover at jeg har fingeren på pulsen, og at jeg lærer en masse, som jeg også kan bruge i andre sammenhænge, så glæder jeg mig som et lille barn juleaften, når jeg ser folk komme til vores aktiviteter og få gode oplevelser. For eksempel bliver jeg glad helt ind i hjertet, når det lykkes os at samle 200 mennesker til en tur til Fårup Sommerland. Det er løn nok for mig, når børn, som jeg ikke kan navnene på, stadig vinker og råber Hej Lone! lang tid efter turen så gider jeg godt igen. Man skal blive ved og ved og ved så skal det nok lykkes til sidst. Navn: Lone Terkildsen Beskæftigelse: Førtidspensionist siden 2004 på grund af sklerose. Går til behandling tre gange om ugen. Aktiv i afdelings- og organisationsbestyrelse. Sidder desuden i ALBOA s kunst- og fritidsudvalg samt boligsocialt udvalg. Blå bog Lone Terkildsen har været formand i Tranbjergparken i ti år. (Foto: Jan Rasmussen). Alder: 51 år Børn: Ja, en søn på 26 år Fritiden går med: Frivilligt arbejde, aerobic, haven, cykler, går ture. Seneste rejse: Langs Norges kyst med Hurtigruten. Formanden er (sjældent) en kvinde It s a man s world. Selvom der er flest kvinder i afdelingsbestyrelserne, så tynder andelen af kvinder ud, jo højere op i de beboerdemokratiske grader, man kommer. Mænd Kvinder Mandlig andel i procent Afdelingsbestyrelse ,8% Afdelingsformand ,1% Organisationsbestyrelse ,9% Organisationsformand % September

16 Hvorfor beboerdemokrat? Hvis du ikke gør noget ved din boligforening, så gør den noget ved dig! Navn: Helga Voigt Alder: 62 Post: Bestyrelsesmedlem Beboerdemokrat siden: 2012 Afdeling: Egelundsparken Tekst og foto af Lise Jørgensen Hvorfor blev du aktiv i afdelingsbestyrelsen? Jeg har bedre tid nu, og så synes jeg også, det er vigtigt. Hvis man vil bo et sted, hvor der ser ordentligt ud, og der er rart, så må man også engagere sig i det. Og hvis man vil have lavet noget om, så skal man også gøre et eller andet og ikke bare gå og brokke sig. Hvilket projekt er det sjoveste, du har engageret dig i som bestyrelsesmedlem? For nogle år tilbage, hvor jeg også var i bestyrelsen, holdt vi jubilæumsfest. Det var meget sjovt, fordi det var afdelingsbestyrelsen, der arrangerede festen. Vi fik bare lov at give den hele armen med at skaffe underholdning, tryllekunstnere, musik, mad og så videre. Det der er sjovt ved at være med, er at kunne give sit besyv med, så der ser pænt ud med beplantning, i fælleshuset og de andre fælles områder og få respons fra beboerne, når de kan lide det. Hvorfor er det vigtigt, at beboerne er aktive i bestyrelsesarbejdet? Fordi man får et forhold til det sted, man bor, og fordi man tager et medansvar. Hvis ikke man er aktiv og engagerer sig og blander sig lidt, så tror jeg meget nemt, at man bliver tromlet ned af alle mulige regler og forordninger og bureaukrati. Og så bliver man bare en eller anden sag i en skuffe. Men man skal selvfølgelig også have lyst til det. Hvad er det bedste ved at være med i afdelingsbestyrelsen? Jeg synes, det er rart at kunne være med til at få indflydelse på ting, som jeg mener skal laves om. Og være med til at snakke om tingene og få nogle rimelige begrundelser for, at noget for eksempel ikke kan lade sig gøre. Jeg får indsigt i tingene og er med til at påvirke og blive hørt. Hvad vil du sige til andre, som overvejer at melde sig ind i en afdelingsbestyrelse? Det skal de gøre, hvis de vil være med til at sætte deres præg på, hvad der sker, hvad vi må og ikke må, og hvordan der skal se ud i området. Det mener jeg er vigtigt. Men de skal ikke gøre det, hvis de bare vil bestemme og ikke lytte til beboernes ønske, det er jo flertallet, der bestemmer. 16 September 2014

17 Udbredt tilfredshed med ALBOA s service ALBOA har undersøgt, hvor tilfredse afdelingsbestyrelserne egentlig er med den service, som ALBOA tilbyder. Resultatet er både opløftende og lærerigt. Du kan finde brugerundersøgelsen på alboa.dk Af Martin Krabbe En ny brugerundersøgelse blandt medlemmerne af ALBOA s afdelingsbestyrelser viser, at der er stor tilfredshed med langt de fleste af de serviceydelser, som ALBOA står for. Undersøgelsen baserer sig på et spørgeskema som er besvaret af 143 afdelingsbestyrelsesmedlemmer. 89,3 procent svarer, at de overordnet er tilfredse eller meget tilfredse med servicen fra ALBOA. Det glæder administrationschef Jens Løkke Møller. Vi er selvfølgelig meget tilfredse med resultatet, men det betyder ikke, at vi hviler på laurbærrene. Vi sætter ind, hvor vi kan se, at der er behov for det. læs-let budget Undersøgelsen har allerede haft effekt på flere områder. For det første har alle medarbejdere nu fået syn for sagn, fortæller Jens Løkke Møller. Tidligere kom vi ofte til at sidde og snakke om service på baggrund af myter og mavefornemmelser, så vi ville gerne have et mere kvalificeret grundlag til at vurdere vores service. Med undersøgelsen ved alle vores funktioner i huset, hvordan de bliver betragtet, og de har mulighed for at agere i forhold til det. Et af de konkrete resultater af undersøgelsen er, at økonomiafdelingen har udarbejdet en læs let-folder, som følger med til de kommende afdelingsmøder, fortæller Jens Løkke Møller. Der var en del, som gav udtryk for, at de havde svært ved at forstå budgetterne og regnskaberne. På den bagrund har økonomiafdelingen udarbejdet en folder, som gør det nemmere at læse afdelingens regnskab og budget; hvad er en kontoplan, hvordan hænger budgettet sammen, hvilke poster har afdelingsmødet indflydelse på, og hvad har mødet ikke indflydelse på alle den slags ting i noget som minder om et pixibogs-format. Det var noget, der blev efterspurgt, og som vi relativt let har kunnet imødekomme. Køreplan for renoveringer I alle afdelinger som undersøgelsen spørger til, er tilfredsheden større end utilfredsheden. En af de afdelinger, hvor utilfredsheden er relativt størst, er projektafdelingen, hvor 26,9 procent af de adspurgte tilkendegiver, at de er enten utilfredse eller meget utilfredse med informationsniveauet under gennemførslen af en renoveringssag. Renoveringsprojekter er svære, dels fordi en renovering ofte griber ret voldsomt ind beboernes daglige liv, og dels fordi projekterne ofte har en meget lang tidshorisont. For at imødegå problemet har ALBOA derfor afholdt fokusgruppemøder med beboere i afdelinger, som har været gennem renoveringer. Det skal resultere i en erfaringsopsamling, som beskrives i en rapport, og som skal munde ud i noget, som minder om en køreplan for en ALBOA-renovering, fortæller Jens Løkke Møller. Den lange tidshorisont betyder, at det kan være givtigt at inddele projekterne i nogle faser, som kan afsluttes og evalueres, før man begynder på den næste fase. På den måde vil renoveringen komme til at virke mere overskuelig. September

18 Planlagt socialt vedligehold En boligorganisation er andet og mere end økonomi, renoveringer og nybyggeri. Den er også trivsel og fællesskab. Derfor har ALBOA formuleret en strategi og handlingsplan for fremtidens boligsociale arbejde. Du kan finde strategi og handlingsplan på Jeg tænker på det her som et principprogram, som fortæller hvem vi er, og hvilke værdier vi har. Troels Munthe, bestyrelsesmedlem, ALBOA Af Martin Krabbe Som en af Aarhus første boligorganisationer har ALBOA lanceret en boligsocial strategi og handlingsplan. Planen sætter rammerne for det fremtidige boligsociale arbejde i ALBOA, forklarer boligsocial koordinator, Mette Jørgensen. Samtidig er planen et forsøg på at synliggøre det boligsociale arbejde overfor beboerne, boligsøgende, ansatte og samarbejdspartnere. Det skal være klart hvordan og hvorfor ALBOA arbejder med boligsociale indsatser i boligafdelingerne. Hvor strategidelen beskriver hvordan og hvorfor, er handlingsplanen i sagens natur mere handlingsorienteret. Planen indeholder anvisninger til helt konkrete tiltag, som vi skal i gang med at rulle ud i de kommende år. Et bærende princip for ALBOA s boligsociale arbejde er, at beboerne skal være involveret i planlægningen og gennemførslen af aktiviteterne. Så for beboerne er der god grund til at kigge planen igennem og se, om der er elementer, som kan være relevante for ens egen afdeling. På forkant med udviklingen En af dem der har været med til at formulere strategi og handlingsplan er Troels Munthe, medlem af ALBOA s organisationsbestyrelse. Det her er nogle grundtanker, som vi har tænkt, og på sigt vil det forhåbentlig betyde, at vi bliver skarpere i vores position i forhold til de ydre kræfter, som også er med til at forme vores boligområder. Jeg tænker på det her som et principprogram, som fortæller hvem vi er, og hvilke værdier vi har. Hvor boligsocialt arbejde tidligere havde karakter af brandslukning og undtagelsestilstand, så ser Troels Munthe strategien som et forsøg på at komme på forkant med udviklingen. Det kræver en strategi, hvor det er betonet, at det her er nogle meget langsigtede tanker. En sædvanlig boligsocial helhedsplan, som vi kender den i dag, er begrænset til fire år. Det forslår ikke. Vores plan taler om årtier og generationer det tager meget, meget lang tid at få lavet grundlæggende forandringer. En fast del af driften Med strategien bliver det boligsociale arbejde forankret i administrationen. Det giver mulighed for at tænke på tværs af afdelinger, forklarer Troels Munthe. Jeg tænker på den her strategi som en slags social vedligeholdelsesplan. Vi arbejder med planlagt vedligehold for de fysiske dele af vores boliger, hvor vi kan se, hvad der skal udskiftes om 20 år, for at afdelingen skal fungere. Og det er vi gode til - vi kan vedligeholde og renovere vores bygninger, få klippet græsset og få ryddet sneen. Men hvordan de mennesker der bor inde i bygningerne har det med hinanden, det kan vi ikke rigtig finde ud af at gøre noget ved. Det skal være anderledes, og derfor bliver det boligsociale nu en fast del af driften på linje med økonomiafdelingen og byggeafdelingen. På den måde kan de forskellige funktioner gribe ind i hinanden og bruge hinanden. 18 September 2014

19 How to House! Op mod mennesker var gennem Bella Center for at høre om almene boliger Kronprinsesse Mary forestod den officielle åbning Almene Boligdage bød på oplæg fra blandt andre Ulrik Wilbek og Hella Joof. 5. og 6. september slog BL Danmarks Almene Boliger dørene op til Almene Boligdage 2014, som er et storstilet arrangement som afholdes hver tredje år i Bella Center for branchen og for offentligheden. Almene Boligdage er dels en stor konference for ansatte og engagerede i Danmarks almene boligorganisationer, hvor mere end 1000 beboerdemokrater og professionelle mødes til to dage fyldt med inspiration og udveksling af erfaringer. Samtidig er Almene Boligdage også en stor offentlig udstilling, hvor alle danskere inviteres indenfor i Danmarks almene boliger til udstillingen 'How to House! Arkitektur, velfærd og innovation'. ALBOA var på Almene Boligdage repræsenteret af bestyrelsesmedlem Lone Terkildsen og formand Poul Ankersen samt energileder Niels Munthe, som fortalte om erfaringerne med opsætning af solceller i Vårkjærparken. September

20 Åbent tag-dag i Vårkjærparken Vårkjærparkens beboere kunne ved selvsyn inspicere deres nye solceller, da afdelingen holdt åbent tag Foto og tekst: Jonas Magleby Bargholz Sammen med de forenede stater kunne endnu en del af Vårkjærparken fejre sin uafhængighed d. 4. Juli. indtil videre er Vårkjærparken dog kun uafhængig af el-nettet. Dagen markerede nemlig afslutningen af installation af solceller på den fjerde af parkens i alt seks blokke. Begivenheden blev fejret med en Åbent tag-dag, hvor omkring 50 beboere havde valgt at tage deres fremtidige energikilde i nærmere øjesyn. Alle seks blokke skal have solceller på taget, og når projektet er færdigt, vil Vårkjærparkens beboere være selvforsynende med elektricitet i dagtimerne seks måneder om året hvis ellers vejret arter sig. Projektet er finansieret gennem ALBOA s dispositionsfond og er designet til at være økonomisk selvbærende. Det vil sige, at det som tjenes på salg af el fra solcellerne først og fremmest går til afbetaling/forsikring/drift på solcellerne. Overskud udover dette bliver givet til beboerne. Forventningen til overskuddet er fem kroner per kvadratmeter. Det vil sige at en beboer, som bor i en lejlighed på 70 kvadratmeter, får grøn strøm og 350 kroner om året uden at skulle gøre noget. Projektet blev besluttet på et ekstraordinært beboermøde i december 2013, og udbuddet blev afsluttet i april. Montagearbejdet begyndte i maj og er afsluttet sidst i august. Beboerne måtte benytte det opstillede stillads for at tilgå taget. 20 September 2014