qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui opasdfghjklzxcvbnmqwertyuiop

Transkript

1 qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq [Skriv tekst] wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui opasdfghjklzxcvbnmqwertyuiop asdfghjklzxcvbnmqwertyuiopas dfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdf ghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfgh jklzxcvb Brugerens medbestemmelse på værestedet Bachelor opgave for Frof Udarbejdet af Søren Egeriis Jønsson nmqwertyuiopasdfghjklzxcvbn mqwertyuiopasdfghjklzxcvbnm qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty

2 Indhold 1. Indledning Problemformulering Metode- og teorivalg Metode Teorivalg Teori Lovgivningen Magt Stigmatisering Anerkendelse Habitus, felt og kapital Pædagogens Etik Empiri Værestedet Målgruppen Case Analyse Magt Stigmatisering Anerkendelse Habitus, felt ogkapital Pædagogens Etik Diskussion Konklusion perspektivering Metodekritik Litteraturliste

3 1. Indledning Alle mennesker er født lige og bestemmer selv over deres liv og hvordan det leves. Det er denne tankegang alle danskere lærer igennem deres opvækst i det danske samfund, gennem samfundets institutioner så som børnehaver, skoler og andre fritidsordninger. Disse grundlæggende tanker om individet udspringer blandt andet fra den danske grundlov og FN s menneskerettigheder hvor individuel frihed er essentiel. I FN s menneskerettigheder, Artikel 1 skrives; Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd. 1 Dette kan sammenholdes med den danske grundlov hvor der skrives at den personlige frihed er ukrænkelig. En hver dansk statsborger har ret til selvbestemmelse og uanset politiske eller religiøse værdier ret til frihed. Frihed kan sidestilles med medbestemmelse, da frihed er evnen til at kunne udfører det man har bestemt sig for 2 Det store spørgsmål er om alle danske borgere, i det nuværende samfund, lever et liv med mulighed for selvbestemmelse og opfyldelse af egne rettigheder? Staten har en stor magt overfor individet, ved at fastsætte nogle overordnede rammer for hvordan den danske borger skal leve i Danmark. Dette gør staten ved at være den udøvende, den lovgivende og den dømmende magt. Her skal det dog også nævnes at familien har en magt i forbindelse med opdragelsen hvor individet bliver underlagt og påvirket af familiens normer og diskurser. Alle danskere vil på et tidspunkt i livet være underlagt og påvirket af statens forskellige magtformer, ideologier og værdier som kommer til udtryk igennem samfundets opbygning. Dette sker blandt andet igennem obligatorisk skolegang og uddannelse hvor individet påvirkes af samfundets normer og dets udøvende magt og individets medbestemmelse og livssyn kan således påvirkes, ændres eller helt fjernes. Individet tilknyttes samfundets forskellige institutioner og påvirkes af denne. Hos misbrugeren ses det for eksempel, at statens påvirkning af individet kan føre til, at individet lader samfundet tage over og blive beslutningstageren i dennes liv. I min 3. praktik, i mødet med misbrugeren, blev det klart hvor meget en misbruger i det danske samfund er underlagt og afhængige af samfundets regler. Jeg har erfaret, at misbrugere i det danske samfund er kendetegnet ved at være socialt udsatte mennesker med sociale problemstillinger. Disse kendetegn kan føre til stigmatisering som påvirker misbrugerens identitet i en negativ retning. Samfundet har en forventning om at misbrugerne eksempelvis ikke er i stand til at styre deres eget liv, at de er kriminelle eller at de ingen uddannelse

4 har. De fleste misbrugere er blevet afhængige af statens tilbud da de har været institutionaliseret igennem størstedelen af deres liv. Det at blive institutionaliseret kan skabe nogle fordele og ulemper. Eksempelvis vil nogle misbrugere lægge alt ansvar fra sig og lade kommunens ansatte styrer deres liv. Ulempen i eksemplet er, at misbrugeren bliver passiv. Dog kan fordelene ved institutionaliseringen være at samfundet kan styre misbrugeren i en ønsket og gavnlig retning set i et samfundsmæssigt perspektiv. Under mit praktikforløb har jeg tænkt på om misbrugerne ønsker at have mulighed for selvbestemmelse i deres hverdag. Jeg gjorde brug af pædagogiske overvejelser for at afdække dette. I serviceloven bliver det fremsat, at borgere der benytter tilbud af kommunen skal have indflydelse på disse tilbud 3. Det vil sige, at det er pædagogernes job at sørge for, at misbrugerne får indflydelse og medbestemmelse på de tilbud de ønsker at være en del af. I min tid på værestedet oplevede jeg nogle situationer hvor det var min hensigt at høre misbrugernes mening og ønsker for at opfylde dem, men i stedet opdagede jeg at det modsatte skete. Jeg ville anerkende dem som misbrugere med alle de rettigheder de har, men endte med at bruge enten usynlig eller synlig magt. Det kunne også hænde at værestedets rammer og regler gjorde det umuligt at anerkende misbrugerne og give dem medbestemmelse. Eksempelvis holdte jeg et brugermøde for de misbrugere der var tilknyttet værestedet. På dette møde kunne brugerne af værestedet komme med deres ønsker til hvordan værestedet skulle køres. De kunne komme med forslag til hvilken mad og arrangementer der skulle være på værestedet. På mødet kom der eksempelvis forslag om at komme ud og skyde lerduer. Jeg fortalte brugerne jeg ville prøve at lave sådan en tur, men jeg vidste allerede at det ikke vil komme til at ske. Fordi jeg vidste om at jeg ikke ville turde lade brugerne styrer en riffel, altså jeg brugte usynlig magt og tog en beslutning at denne tur ikke skulle laves. Dette kan diskuteres om beslutningen blev taget ud fra enten et professionelt, personligt eller privat grundlag. Jeg har i min praktik erfaret at der kunne være mere fokus på misbrugernes selvbestemmelse. Jeg finder det derfor spændende at belyse hvilken rolle pædagogen kan have i forhold til at sikre at brugerne oplever medbestemmelse og anerkendelse. Dette leder mig frem til min problemformulering

5 2. Problemformulering Hvordan kan pædagogen støtte brugerens medbestemmelse på værestedet via anerkendelse? Underspørgsmål Hvordan kan pædagogen arbejde under lovgivningen på området og værestedets regler imens brugerens medbestemmelse stadig er i fokus? 3. Metode- og teorivalg 3.1 Metode I dette afsnit vil jeg give læseren et overblik over min metode for opgaven. Dette gør jeg ved først at præsentere min videnskabsteoretiske tilgang til opgaven. Til sidst vil jeg præsentere min opbygning af opgaven. Jeg har valgt at lave opgaven ud fra et litteraturstudie ved, at jeg har indsamlet en masse litteratur fra bøger, artikler og hjemmesider hvorefter jeg har udvalgt det teori ud fra litteraturen der kunne være med til at give et svar på min problemformulering. I min opgave har jeg valgt at arbejde ud fra den hermeneutiske metode som er en af de 3 videnskabsteoretiske tilgangen der kan være i en opgave 4. Den hermeneutiske metode hører til den hermeneutiske videnskab som beskæftiger sig med mennesket som et kulturvæsen. Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller forståelseslære. Hermeneutik drejer sig om forståelse og hvordan man bør gå systematisk frem for at opnå forståelse. Humaniora anvender metoder der kan betegnes som analytiske, kritiske eller spekulative. En af de metoder er den hermeneutiske cirkel som hører til den hermeneutiske metode. Cirklen går ud på at læse litteratur der giver en viden til læseren, hvorefter læseren tolker og analysere litteraturen for derved at opnår en større viden. Det den arbejdes fremgang jeg har brugt til at lave opgaven 5. Jeg vil nu gennemgå mine afsnit i opgaven, hvor jeg starter med mit metode afsnit som skal give læseren en forståelse for mine valg for opgaven og opbygning. Det næste afsnit i opgaven er teoriafsnittet her vil jeg først give læseren en forståelse for at brugerne i opgaven er danske statsborgere og hvilke rettigheder dette medfølger i form af frihed og retten til selv at bestemme. I teoriafsnittet vil jeg også give læseren en forståelse for magt ud fra Michel Fourcault og hvordan magten påvirker brugernes medbestemmelse. Jeg vil også i teoriafsnittet give læseren en forståelse

6 for hvad stigmatisering ud fra Erving Goffman i forhold til hvad der gør for at kunne anerkende et menneske. I teori afsnittet vil jeg også give læseren en forståelse for hvordan en pædagog kan anerkende et menneske ud fra Axels Honneth anerkendelses teori samt Anne-Lise Schibbye anerkendelses teori. Næst sidst i teori afsnittet vil jeg give læseren en forståelse for hvordan baggrunden for hvordan mennesker bliver påvirket af alt det der sket i deres liv og hvilke sociale rum de befinder sig i har en påvirkning af hvordan menneskerne bliver anerkendt og får medbestemmelse ud fra Pirre Bourdieus teori. Til sidst i teori afsnittet vil jeg give læseren en forståelse for hvilken etik pædagogen skal have for at kunne anerkende og give medbestemmelse og det gør jeg ud fra Socialpædagogernes Landsforbund etik grundlag. Efter teoriafsnittet kommer empiriafsnittet hvor jeg har valgt at beskrive værestedet og derefter målgruppen. Det har jeg valgt for at give læseren en baggrundsforståelse for rammerne omkring den efterfølgende case og dertil give en baggrundsforståelse for læseren for målgruppen og deres problematikker. Til sidst i empiriafsnittet kommer en case fra min 3 praktik på værestedet. Jeg har valgt at bruge denne case fordi den giver et billede af hvordan medbestemmelse sker ude i praksis. Brugerne i casen har jeg valgt ikke, at beskrive detaljeret, fordi jeg har givet læseren en beskrivelse af brugerne tidligere i afsnittet. Det næste afsnit i opgaven er analyse afsnittet hvor jeg kobler min teori på min case for at kunne give et svar på min problemformulering. Jeg har valgt at dele analysen op i 5 dele, som hver svarer til hvert sit teori afsnit for at give læseren overblik over analysen. Det næste afsnit er diskussionsafsnittet hvor jeg diskuterer underspørgsmålet fra problemformuleringen. Jeg har valgt at gøre det for at give læseren et større perspektiv på selve problemformuleringen. I konklusionsafsnittet svarer jeg på min problemformulering ud fra mit arbejde med opgaven og opgavens analyse. I det næste afsnit er perspektiverings afsnittet hvor jeg beskriver hvilke nye problemstillinger opgaven rejser. I det sidste afsnit i opgaven er metodekritik afsnittet hvor jeg beskriver kritisk mine valg af empiri og teori. I opgaven bruger jeg begreberne borger og bruger igennem hele opgaven. For at give læseren en forståelse for det vil jeg definere hvad jeg mener når jeg bruger de to begreber. I opgaven bruger jeg borger når jeg snakker om individet i en samfundsmæssig kontekst ved eksempelvis om hvilket rettigheder staten giver individet 6. Når der står bruger i opgaven henvises der til individet der er en del af værestedet og i den kontekst der sker på værestedet

7 3.2 Teorivalg Jeg vil her præsentere mine valgte teorier som jeg vil anvende i min analyse til at søge svar på min problemformulering. Jeg har, i opgaven, valgt at bruge Michel Foucaults teori om magt som omhandler hans begreber om synlig og usynlig magt samt guvernementalitet i bøgerne Samfundet i pædagogisk arbejde Et sociologisk perspektiv og Sociologiske tænkere. Jeg mener, at denne teori giver et godt billede af magtens betydning på forskellige niveauer. Michel Foucaults var en fransk filosof som både har læst psykologi og filosofi. Michel Foucault har siden hen undervist i psykologi på flere universiteter. Michel Foucault fik sin doktorgrad i filosofi i 1960 og blev leder af filosofiafdelingen på universitetet i Vincennes og endte til sidst med at blive professor på Collége de france 7. Til at beskrive afsnittet om stigma og stigmatisering, har jeg valgt at benytte mig af Erving Goffmans teori om stigma og stigmatisering i bogen Samfundet i pædagogisk arbejde Et sociologisk perspektiv. Jeg har valgt denne teori, da den giver en god beskrivelse af hvad det vil sige at blive stigmatiseret. Erving Goffmans teori er også relevant fordi målgruppen har stor risiko for at blive stigmatiseret og derved ikke anerkendt og det er derfor relevant i forhold til problemformuleringen. Erving Goffman var canadisk-amerikansk sociolog og var professorer ved Universitet i Pennsylvania 8. Til at skrive om anerkendelse har jeg både valgt at gøre brug af Axels Honneths anerkendelsesteori fra artiklen Axel Honneth og en teori om Anerkendelse og bogen Sociologiske tænkere, og Anne- Lise Schibbyes anerkendelsesteori i bogen Fra begrænsning til afgrænsning: synspunkter om grænsesætning og udvikling af selvrefleksivitet hos børn. Axels Honneth ser på anerkendelse ud fra samfundsperspektiv, hvorimod Anne-Lise Schibbye ser på hvordan anerkendelse kan ske i praksis. Jeg mener at disse to teorier komplementerer hinanden godt. De er begge relevante for min problemstilling hvor pædagogen ved, at brugerne har brug for at blive anerkendt af individer, samfundet og fællesskabet, men også hvordan pædagogen kan anerkender brugerne i praksis. Axels Honneth var en tysk sociolog og filosof som var professor ved Goethe-Universitetet i Frankfurt. Axels Honneth var elev under Jürgen Habermas og overtog senere Jürgen Habermas stilling som direktør for Frankfurterskolen 9. Anne-Lise Schibbye er en norsk psykolog 10. Jeg har valgt at bruge Pirre Bourdieu teori omkring habitus, felt og kapital i bogen Sociologiske tænkere. Denne teori er med til at give et indblik i hvordan menneskers normer, værdier, handlinger 7 Sociologiske tænkere side Sociologiske tænkere side

8 og valg bliver påvirket af forskellige faktorer mennesket er blevet udsat for igennem livet. Dermed er Pirre Bourdieus teori med til at belyse problemformuleringen ved, at pædagogen ved, at brugerne bliver påvirket af deres tidligere liv og dermed påvirker det deres medbestemmelse. Pirre Bourdieu var en fransk sociolog som var professor i sociologi ved Collège de France i Paris. Pirre Bourdieu betragtes for at have været en af de største sociologiske forskere nogensinde 11. Til sidst har jeg valgt, at bruge Socialpædagogernes Landsforbunds etiske grundlag fra 2015 til at beskrive hvordan pædagogen arbejder etisk 12. Pædagoger der arbejder med misbrugere tilhører Socialpædagogernes Landsforbund og bør derfor følge deres etiske værdier. Socialpædagogernes Landsforbunds etiske værdier er med til at besvare problemformuleringen ved, at være pædagogens forudsætning for at kunne anerkende brugerne og give dem medbestemmelse. Socialpædagogernes Landsforbund er en faglig organisation for socialpædagoger, familieplejere, ledere, forstandere, medhjælpere og håndværkere 13. Det næste jeg vil komme ind på i opgaven er teoriafsnittet, hvor jeg beskriver den teori jeg vil bruge til senere, at analyserer casen med. Det første i teoriafsnittet handler om hvilken rettigheder danske borgerer 4. Teori 4.1 Lovgivningen I dette afsnit vil jeg beskrive hvad det vil sige at være dansk statsborger set ud fra lovgivningen. Fordi det er lovgivningen der giver brugerne ret til at få medbestemmelse, og uden lovgivningen kunne pædagoger selv vælge om brugerne skal have medbestemmelse eller ikke. Alle brugerne er enten danske stats borgerer eller indvandrer med opholdstilladelse der giver de samme lovmæssige rettigheder. De fleste af brugerne har været tilknyttet institutioner siden brugerne var børn. Derfor starter jeg med at beskrive børns rettigheder og forstætter til voksen rettigheder. Børneperspektivet er med fordi det giver et indblik i at mennesker siden barn får mulighed for medbestemmelse. Danmark blev medlem af de forenede nationer (FN) i I 1948 var Danmark med til at udforme og vedtage FN s verdenserklæringen af menneskerettigheder 14. I det samme år blev FN s Børnekonvention også vedtaget og Danmark tiltrådte FN s Børnekonvention i Når en dansk borger bliver født, starter borgeren med at have forældre eller en anden form for værge som skal 11 Jerlang, Espen side file:///c:/users/j%c3%b8nsson/downloads/sl_etisk_v%c3%a6rdigrundlag_2015_revideret%20(3).pdf

9 sørge for at tage beslutninger for barnet, beskytte barnet, give barnet mad og tag over hovedet. Barnet har de rettigheder der står beskrevet i FN s børnekonvention 16 indtil barnet fylder 18 år. Derudover får barnet nogle ekstra rettigheder gennem for den danske lovgivning. Det kan eksempelvis være at kunne få et fritidsarbejde fra 13 års-alderen eller ret til at tage knallertkørerkort som 15 årig. Børnerådet har lavet en kort oversigt over hvad FN s børnekonvention giver barnet af rettigheder. Børns grundlæggende rettigheder, fx mad, sundhed og et sted at bo Børns ret til udvikling, fx skolegang, fritid, leg og information Børns ret til beskyttelse, fx mod krige, vold, misbrug og udnyttelse Børns ret til medbestemmelse, som fx indflydelse, deltagelse og ytringsfrihed. 17 Når den danske borger bliver 18 år, bliver borgeren anset som voksen og får alle sine rettigheder. De vigtigste rettigheder for medbestemmelse i menneskerettighederne er følgende Artikel 1. Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd 18. Artikel 19. Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser 19. Danske borgere er også beskyttet og får nogle rettigheder i form af serviceloven. Serviceloven kom i 1998 som en erstatning for bistandsloven 20, og har til formål at forbygge sociale problemer og tilbyde ydelser til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Fordi målgruppen i denne opgave er misburgere kan de få tilbuddene og rettighederne fra serviceloven, fordi de hører til gruppen mennesker med sociale problemer. Serviceloven giver tilbud til danske borgere hvor der er mulighed for fleksibel og individuel støtte, samt at støtten er forskellig alt efter målgruppen. Serviceloven er delt op i 3 niveauer, hvor de 2 første niveauer har fokus på forebyggelse af sociale problemer 21. De 3 niveauer er følgende: df 19 df

10 1. Gratis tilbud om rådgivning til borgere med sociale problemer 2. Almene servicetilbud hvor der gives tilskud til betaling af børnehave, fritidshjem og almene tilbud til voksne 3. Særlige tilbud og hjælpeforanstaltninger til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer 22 Den paragraf i service loven der giver brugerne ret til medbestemmelse på værestedet er: Afsnit Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at brugerne af tilbud efter denne lov får mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene. Kommunalbestyrelsen fastsætter skriftlige retningslinjer for brugerindflydelsen 23. Samfundet giver danske borgerer mulighed for at få medbestemmelse, lige fra borgeren er barn og til borgeren bliver voksen. Det eneste borgeren skal gøre for at bruge sine rettigheder er at fortælle hvad borgeren vil. Det næste jeg vil komme ind på er magt hvor jeg vil beskrive magtens indflydelse på brugernes medbestemmelse og anerkendelse. 4.2 Magt I dette afsnit vil jeg kigge på den magt der optræder i samfundet, værestedet og mellem pædagog og brugeren. Det er vigtigt for pædagogen at kende til den magt der er rundt om pædagogen, samt den magt pædagogen selv er med til at udøve da magten har stor indflydelse på om borgeren føler sig anerkendt og får medbestemmelse. Michel Fourcault omtaler magt med den synlige og den usynlige magt, samt hans begreb Guvernementalitet. For at forstå den måde Foucault ser på magt er det vigtigt at forstå begrebet diskurs. Diskursbegrebet bliver defineret i bogen sociologiske tænkere som En diskurs er en sum af tanker og udsagn, som indkredser et fænomen på en særlig måde og dermed udelukker andre måder at beskrive samme fænomen på 24. Diskurser er dermed med til at bestemme hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Dette påvirker derfor individets normer, tanker og handlinger efter hvilke diskurser der hersker i det miljø individet befinder sig i. Ifølge Foucault viser den synlige magt sig ved at det er den magt professionelle fagpersoner gøre brug af på deres arbejdspladser. Denne er også kendt som Systemmagt 25. Altså bestemmer Jerlang, Espen side Schou, Carsten og Carsten Pedersen side 250 9

11 pædagogen over værestedet og brugerne. Eksempelvis kan det forgå ved, at pædagogen bestemmer hvem der må være på værestedet fordi pædagogen har visitationsretten 26. Den usynlige magt kommer til udtryk i en mindre synlig form. Dette skal forstås som, at magten ofte sætter sig igennem bag om ryggen på dem som magten er rettet mod. Denne magt er ofte mere effektiv, manipulerende samt intervenerende i borgerens liv end den synlige magt. Et eksempel på denne magt er, at brugeren frit vælger om brugeren ønsker at komme på værestedet, men pædagogerne ringer hver morgen til brugerne og prøver at overtale brugerne til at dukke op. Derved får pædagogerne manipuleret brugerne til at komme så pædagogerne kan arbejde med brugernes problemer 27. Magt har 2 funktioner i denne verden ifølge Foucault. 1 på den ene side bruges magt til disciplinere og styre mennesket 28 2 på den anden side vil ethvert menneske udøve magt i forhold til andre 29 Eksempelvis er de danske love lavet til at disciplinere folk til at opføre sig ordenligt og derved styre borgerne til at være lovlydlige. Dertil vil brugerne på værestedet altid være i et hierarki over hvem der har mest magt. Dette sker ved at de prøver at udøve magt over for hinanden for at opnå at komme øverst i hierarkiet. Magt er ifølge Michel Foucault ikke noget begreb 30, men er en mekanisme der sker mellem mennesker og i deres relationer. Magt er ifølge Foucault ikke bundet til personer, grupper eller klasser. Magt er ikke kun noget der kommer fra staten og samfundet, men magt er noget der sker over alt hvor der er mennesker. Foucault søger derfor ikke efter hvem der har magten, men hvad magten er. I alle relationer mellem mennesker opstår der magt. Det ses fx i familierelationer eller kønsforhold. Dertil mener Foucault at viden er lig med magt 31. Dette skal ses eksempelvis som, at pædagogen har mere viden og dermed magt end brugerne på værestedet. Derved kan pædagogen udvikle og disciplinerer brugerne så de udvikles. Magten kan også misbruges og gøre livet ubehageligt for brugerne. Til dette siger Foucault at magt skaber individers normer, ideer og viden og at individerne herefter handler efter disse normer, ideer og viden. Dertil skaber ideologiske og institutionelle rammer forudsætning for hvilke normer, tanker og handlinger der er acceptable af 26 Schou, Carsten og Carsten Pedersen side Schou, Carsten og Carsten Pedersen side Jerlang, Espen side Jerlang, Espen 2009.side Jerlang, Espen side Schou, Carsten og Carsten Pedersen side

12 individet i en given tidsperiode 32. Derfor må pædagogen være opmærksom på at magten ikke kun er den synlige magt, som er givet til pædagogen af kommunen, men magten er en mekanisme der sker mellem alle og kan være usynlig. Pædagogen skal derfor tænke over hvordan pædagogen bruger sin synlige og usynlige magt så det ikke hæmmer brugerens medbestemmelse. Dertil skal pædagogen forstå hvordan staten og magten hænger sammen og det forklarer Foucault ud fra sit begreb guvernementalitet. Foucault har også et begreb der hedder guvernementalitet som knytter sig til magt. Foucault betegner det som Conduct of conduct 33 som betyder styring af selvstyring. Den direkte oversættelse af guvernementalitet er regeringsmentalitet som skal forstås som samfundets dominerende styringsmentalitet der har den funktion, at det styrer menneskers indre styringsmekanismer 34. Foucault udviklede begrebet guvernementalitet for at beskrive den tendens, hvor samfundet regeres, styres eller ledes ved en mindre udbredt brug af ydre, direkte kontrol og disciplinering. De traditionelle styringsformer er stadig aktive, men er mindre dominerende, og de bevæger sig i større udstrækning sammen med moderne guvernementale styringsmekanismer. Guvernementalitet er en slags perspektiv der søger at forbinde spørgsmål om styring, politik og administration med kroppen, livet, selvet og individet 35. Foucault forstår det som, at den moderne liberale stat kombinerer en anerkendelse af borgerne som suveræne rettighedssubjekter med en magtudøvelse, som retter sig mod individers hele livsførelse. Koblingen mellem styring og selvstyring sker ifølge Foucault ved, at forskellige videns former og magtteknikker smelter sammen i det Foucault betegner som socialteknologier samt selvteknologier. Socialteknologier er forskellige måder at udforme en påvirkning af menneskers adfærd. Hvorimod selvteknologier tillader individer ved egen kraft eller hjælp fra andre individer at igangsætte bestemte typer af operationer i forhold til deres tanker og adfærd, så de på den måde kan transformere sig selv på den måde opnår de lykke, renhed, visdom og perfektion. Det er netop relationen og samspillet mellem socialteknologier og selvteknologier der er kernen i guvernementalitet som styreform samt, at videnskabelig viden er med til at gøre dette samspil muligt 36. Begrebet beskriver at magten i dagens samfund er mere usynlig end tideligere. Hvilket vil sige at mange af de magtudøvelser som staten bruger overfor individet, ikke er noget der bemærkes i 32 Jerlang, Espen side Schou, Carsten og Carsten Pedersen side Schou, Carsten og Carsten Pedersen side Samfundet i pædagogisk arbejde side Schou, Carsten og Carsten Pedersen side

13 samfundet, men de sker ubevidst igennem normaliseringstendenser og institutionalisering af individet. Pædagogen skal være opmærksom på hvordan samfundet prøver at styre pædagogen og brugerne ud fra selvstyring, normaliseringstendenser og dertil omfattende institutionalisering. Eksempelvis skal pædagogen være opmærksom på hvordan samfundet har sat rammerne for værestedet. Magten her derfor en vigtigt rolle i om pædagogen kan anerkende brugeren og give brugeren medbestemmelse. En anden vigtigt ting der kan påvirke om brugeren føler sig anerkendt, og derved får medbestemmelse er om brugeren bliver stigmatiseret. Jeg vil i det næste afsnit beskrive stigmatiseringens påvirkning på brugeren. 4.3 Stigmatisering I dette afsnit vil jeg beskrive stigma og stigmatiserings påvirkning på brugeren. Fordi at misbrugere har stor risiko for at blive udsat for stigmatisering i samfundet. Dette kan have en indflydelse på misbrugernes medbestemmelse og om de føler sig anerkendte. Jeg vil beskrive de to begreber ud fra hvordan Erving Goffman ser begreberne. Goffman mener med stigma, at det er et kendetegn der opfattes som udtryk for negative egenskaber 37. Stigma betød oprindeligt brændemærke, som er en slags metafor for udtrykket af negative egenskaber. Stigmaet er et tegn på alle de negative værdier og egenskaber som er bestemt af samfundet. Derfor står stigma i modsætning til anderkendelse og de gode værdier og egenskaber i samfundet 38. Goffman skelner mellem tre typer af stigma 1. stigma på grund af fysiske defekter 2. stigma på grund af karakterbrist 3. stigma på grund af etnisk tilhørsforhold 39 Eksempelvis kan brugerne have fysiske defekter fra deres misbrug i form af blodpropper der gør at deres bevægelse er skadet og nedsat føling. Dertil som nævnt tidligere kan brugerne føle de har mistet deres identittet, og derved lidt et karakterbrist. Nogen af brugerne kommer også fra andre lande og derved kan få stigma på grund af deres etniske tilhørsforhold. Goffman påpeger, at på den ene side har stigma en meget stor indflydelse på individets selvopfattelse og dermed også individets identitet, samt at alle er potentielle afvigere. Om individet er en afviger eller ej kommer an på den aktuelle kontekst. Det er den aktuelle kontekst der afgører om stemplingsprocessen kommer til at foregå. Til at tydeliggøre dette kommer Goffman med 37 Schou, Carsten og Carsten Pedersen side Schou, Carsten og Carsten Pedersen side Schou, Carsten og Carsten Pedersen side

14 følgende citat Selv den lykkeligste blandt de normale har sandsynligvis sine halvskjulte fejl, og for hver lille fejl findes der en eller anden social situatiom, hvor den vil træde stærkt i forgrunden 40 Dertil har Goffman igennem analyse af stemplingsprocessen vist, at individet selv har indflydelse på om stemplingsprocessen sættes i gang, samt hvordan den udvikler sig. Ud fra stigma udspringer så stigmatiseringen, som lægger sig tæt op ad hinanden 41 Stigmatisering. Stigmatisering er en proces, hvor et individ tilskrives nogle bestemte negative egenskaber. Dette kan være sket på grund af nogle handlinger, kropslige kendetegn, etnisk baggrund eller social position 42. Egenskaberne kommer herefter til at hænge ved individet, hvorefter omgivelserne fokuserer på at finde træk ved individet der kan bekræfte egenskaberne 43. Dette kunne eksempelvis være, at en bruger bliver stemplet med den negative egenskab som tyv og derved er omgivelserne opmærksomme på om brugeren stjæler. Det centrale i stigmatisering er altid en eller anden form for ikke anerkendende fradømmelse af individets status. De negative forventninger der rettes imod individet kan ende med at føre til, at individet udvikler negativ selvopfattelse, som passer til det negative stigma. Stigmatisering medfører herved en dårlig selvrespekt for individet. Derfor er det vigtigt for pædagogen at ikke komme til at stigmatisere brugerne på den måde at de eksempelvis ikke kan styrer deres eget liv og derved prøver at styrer livet for dem 44. Stigmatisering har en stor indflydelse på brugerens får en dårlig selvopfattelse og det har anerkendelse også. I det næste afsnit vil jeg beskrive hvad der skal til at brugeren føler sig anerkendt og hvordan pædagogen kan anerkende brugeren. 4.4 Anerkendelse I dette afsnit vil jeg beskrive hvordan mennesker føler sig anerkendt og hvordan pædagogen kan anerkende brugeren ud fra Axels Honneth anerkendelsesbegreb samt Anne-Lise Schibbyes anerkendelse metode. Axel Honneth anerkendelsesteori ser på hvordan mennesket bliver anerkendt ud fra et samfundsmæssigt plan samt et individ plan 45. Mennesket kan blive anerkendt af samfundet gennem lovgivningen, familie relationer og fællesskabs relationer. Honneth har delt sin anerkendelsesteori op i 3 sfære som bliver beskrevet neden for. Hver sfære fokuserer på nogle specifikke ting 40 Schou, Carsten og Carsten Pedersen side Schou, Carsten og Carsten Pedersen side Schou, Carsten og Carsten Pedersen side Schou, Carsten og Carsten Pedersen side Schou, Carsten og Carsten Pedersen side Nørgaard, Britta side

15 mennesket oplever i livet og inden for hver sfære kan mennesket blive anerkendt eller krænket. På den måde vil der enten ske en opbyggelse eller nedbrydelsen af menneskets selvtillid, selvagtelse og selvværdsættelse. Denne proces er dynamisk og derved skal mennesket hele tiden anerkendes for at styrke selvtillid, selvagtelse og selvværdsættelse 46. Den private sfære I den private sfære ligger fokusset på familien og de nære relationer. For at personen føler sig anerkendt i den private sfære, skal personen som individ føle kærlighed fra de nære relationer og familien. Dette er med til at udvikle selvtillid og en følelse af sikkerhed. Dette er en af de vigtigste former for anerkendelse individet kan opnå 47. Den retslige sfære I den retslige sfære ligger fokusset på staten som anerkendelse form. Det er staten der giver individet rettigheder så individet er på lige fod med alle andre i samfundet. Samtidigt er det med til at beskytte individet. Dette er med til, at individet kan opnå selvrespekt 48. Den solidariske sfære I den solidariske sfære ligger fokusset på fælleskabet som anerkendelse form. Det er her at individet indgår i fælleskaber og bliver accepteret af andre individer. Når fælleskabet giver udtrykt for, at der brug for individet samt, at individet er unikt er dette er med til at skabe selvværd hos individet 49. Hvis individet får opfyldt den private-, den retslige- og solidariske sfære vil individet blive fuldt ud ankerendt ifølge Axel Honneth 50. Det vil sige for at opnå at brugerne føler medbestemmelse skal brugerne blive anerkendt fuldt ud. Pædagogen skal eksempelvis anerkende deres rettigheder fra loven giver brugerne som svarer til den retslige sfærer. Dertil skal brugeren blive anerkendt af familien og fællesskabet som svarer til den private- og solidariske sfære. Den måde pædagogen kan gøre det i praksis har Anne-Lise Schibbye en metode til. Anne-Lise Schibbyes metode består af 4 vigtige redskaber som er med til at få borgeren til at føle sig tryg og ligeværdig i relationen. 46 Nørgaard, Britta side Jerlang, Espen side Jerlang, Espen side Jerlang, Espen side Nørgaard, Britta side 66 14

16 1. Lytningsprocessen I lytningsprocessen er det vigtigt, at pædagogen der lytter, ligger fordomme fra sig og, at man møder brugeren med et åbent sind. Ved at møde brugeren med åbenhed undgår man den ubevidste søgen efter svar på egne spørgsmål. At lytte med åbenhed er ikke kun et redskab, men kan også være en udfordring. Udfordringen ligger i resultatet af den aktive lytning da at man kan risikere at opleve en nærhed med brugeren, hvilket udfordrer pædagogens evne til selvafgrænsning Forståelse I forståelsen beskriver Schibbye den ultimative forståelse som noget indre og ikke ydre. Dette betyder at man er nødsaget til, som pædagog, at fornemme samt at sætte sig ind i de følelser borgeren har. Dette kan kun lade sig gøre hvis pædagogen kan finde tilsvarende følelser i sig selv Accept og tolerance I dette redskab skal pædagogen møde brugeren med respekt. Schibbye mener at tolerance og accept er benævnelsesværdigt i arbejdet med mennesker, der har problemer med deres selvbillede. Hvis pædagogen hjælper borgeren med at få sat ord på tingene, mener Schibbye at borgeren begynder at se sig selv igennem pædagogens øjne Bekræftelse I bekræftelsen ligger en anerkendende relation. Dette kan eksempelvis være at bekræfte borgens behov. Dette bekræftes af pædagogen ved tale eller kropssprog der giver borgeren en accept og legitimering af det behov borgeren har. Det er dermed med til at skabe en ligeværd i relationen 54. Pædagogen kan ud fra Axel Honneth teori vide hvilken ting der skal til for, at brugeren føler sig fuldt ud anerkendt. I praksis kan pædagogen bruge Anne-Lise Schibbyes metode til at anerkende brugeren. For at bedre at kunne anerkende brugeren, og støtte brugerens medbestemmelse er det vigtigt for pædagogen at forstå brugeren baggrund påvirker brugerens handlinger og valg. Dette vil jeg beskrive i det næste afsnit ud fra Pirre Bourdieus begreber om Habitus, felt og kapital. 4.5 Habitus, felt og kapital I dette afsnit vil jeg beskrive Pirre Bourdieus begreber om habitus, felt og kapital. Pædagogen kan bruge den viden de 3 begreber giver til, at bedre at kunne anerkende brugeren og støtte brugerens medbestemmelse. Fordi brugerens habitus, felt og kapital påvirker brugerens normer, værdier handlinger og valg. 51 Schibbye, Anne-Lise side Schibbye, Anne-Lise side Schibbye, Anne-Lise side Schibbye, Anne-Lise side

17 Habitus Ifølge Bourdieu udvikler mennesket sig igennem hele livet. Mennesket tilegner sig og udvikler kompetencer, viden, adfærd, følelser og holdninger igennem livet. Mennesket bliver formet efter det specifikke samfund og den bestemte tid mennesket lever i. Alt det der påvirker og former mennesker er hvad Bourdieu kalder for habitus 55. Det er alle de påvirkninger mennesket udsættes for, som afføder en masse tilegnelsesprocesser, og dertil alle former for sociale erfaringer om de er selvskabte som påførte, bevidste som ubevidste, sproglige som kropslige, holdninger, moral og normer, som bliver lagret i mennesket. Alt det bliver ifølge Bourdieu lagret som en række Skemaer 56 som mennesket efterfølgende bruger til at møde verden med. Derudover er det også menneskets måde at forstå omverden på, ved at vores adfærd og bevægelser også følger disse skemaer, som tilsammen udgør vores habitus. Habitus udgør ifølge Bourdieu, den måde mennesket lever sit liv på og strukturerne i habitus reproduceres hele tiden gennem menneskets handlinger 57. Fordi disse handlinger giver kun mening for mennesket hvis de ligger inden for det pågældende menneskes habitus 58. En vigtigt pointe til forståelsen af habitus ifølge Bourdieu er, at habitus er en kropsligt lagret erfaring 59. Menneskers habitus er også med til at bestemme hvilken sociale rum mennesker bevæger sig i og dette forklarer Bourdieu med hans begreb felt. Felt Samfundet består af en række autonome sociale rum eller felter ifølge Bourdieu 60. Hvert felt har hvert deres specifikke logik, magtrelationer og krav. Mennesket er et produkt af et felt i den forstand, at feltet strukturerer menneskets habitus ved at tilbyde bestemte muligheder og nødvendigheder. Omvendt udfolder mennesket sig i feltet som den verden, der giver mening for mennesket, fordi det har de værdier som eksempelvis sociale og økonomiske, som det kan betale sig at efterstræbe. Ethvert felt søger at opretholde sig selv ved at styrke feltets magt og kapital. Dette sker ifølge Bourdieu ved dels at skabe adgangskriterier til feltet og dels ved at definere retten til at befinde sig i feltet 61. Mennesket skal således besidde bestemte former for kapital i form af kompetencer, egenskaber osv. for at få adgang til feltet. Sammenhængen mellem felt og habitus beskriver Bourdieu følgende: 55 Jerlang, Espen side Jerlang, Espen side Jerlang, Espen side Jerlang, Espen side Jerlang, Espen side Jerlang, Espen side Jerlang, Espen side

18 Relationen mellem habitus og felt fungerer på to måder. Der er for det første tale om en tilpasningsproces. Feltet strukturerer habitus som et internaliseret produkt af feltets immanente nødvendigheder ( ) Der er for det andet tale om en vidensrelation, en kognitiv konstruktionsproces. Habitus bidrager til at konstituere feltet som en verden, der giver mening, med værdier, det kan betale sig at efterstræbe 62 Bourdieu mener desuden der kan være sammenhænge hvor der ikke er sammenhæng mellem felt og habitus. Dette kan skyldes en pludselig ændring af feltet, hvis der sker en stor ændring i samfundet som eksempelvis krig. De forskellige kapitaler som kan optræde i felter beskriver Bourdieu i sit kapital begreb 63. Kapital Begrebet kapital skal ifølge Bourdieu forstås som forskellige former for værdier det enkelte menneske har. Bourdieu skelner mellem 3 forskellige kapitaler. Økonomisk kapital, social kapital og kulturel kapital som alle hører under en 4. form som Bourdieu kalder for symbolsk kapital. Bourdieu ser på begrebet kultur på den måde, at der i samfundet er flere kulturer, men der altid er en domminerende kultur der har magten og definerer og dominerer samfundet 64. Derved bestemmer den dominerende kultur hvilke værdier der bliver anerkendt. De værdier der hører til de 3 kapitaler er følgende: Økonomisk kapital Den økonomiske kapital består af mulighederne for at besidde ejendomsret til produktionsmidler, høje indtægter og ikke mindst økonomisk magt og indflydelse. Denne kapital har fokus på menneskets økonomi 65. Social Kapital Den sociale kapital er de eksisterende og potentielle ressourcer den enkelt eller en gruppe har til rådighed, i kraft af sine stabile relationer og mere eller mindre anerkendte forbindelser. Der er i denne kapital fokus på menneskets netværk 66. Kulturel kapital Den kulturelle kapital er mængden af viden, information, uddannelse, vaner, god sprogbrug og dannelse. Den kulturelle kapital udspringer af menneskets habitus, men kommer også af institutionalisering i form af eksempelvis uddannelser og titler. Menneskets habitus er altså præget 62 Jerlang, Espen side Jerlang, Espen side Jerlang, Espen side Jerlang, Espen side Jerlang, Espen side

19 af en skelnen mellem forskellige typer og mængder af de forskellige former for kapital. Dette kan sætte grænser for menneskets handlemuligheder 67. Symbolsk kapital Den symbolske kapital kan beskrives som summen af menneskets økonomiske, sociale og kulturelle kapitaler. Denne sum er med til at skabe menneskets status i samfundet, og bestemme hvordan mennesket kan agere og hvilke muligheder mennesket har i samfundet. Menneskets kapitalformer og mængde skal dog passe til det felt mennesket bevæger sig inden for 68. Til den symbolske kapital er der tilknyttet et begreb som er symbolsk vold. Symbolsk vold går ud på at mennesket anerkendes og efterfølgende udelukkes. Mennesker anerkender, fordømmer, ser op til eller ned på andre ud fra et sæt af symbolske og sociale skemaer der præger deres habitus. Den symbolske vold er derfor en del af habitus hvilket gør, at den præger menneskets selvopfattelse. Det vil sige, at hvis et menneske er præget af underlegenhed, vil mennesket agere efter dette i dets adfærd. Selvom mennesket er bevidst om sin underlegenhed og habitus, kan mennesket ikke rigtigt ændre på det, fordi de strukturer der har frembragt det ikke uden videre kan ændres 69. I det næste afsnit vil jeg beskrive hvilken etiske værdier pædagogen skal have som forudsætning for at kunne anerkende og støtte brugerens medbestemmelse. 4.6 Pædagogens Etik I dette afsnit vil jeg beskrive de etiske grundholdninger en pædagog skal have for at arbejde med målgruppen. Disse etiske grundholdninger skal pædagogen have før pædagogen kan arbejde for at give mere medbestemmelse, dertil ligger anerkendelsen sig opad de etiske grundholdninger. I 2004 vedtog Socialpædagogernes Landsforbund på deres årlige kongres, det etiske værdigrundlag for socialpædagoger 70. Med vedtagelsen bekendte forbundet sig til de etiske værdier der blev udvalgt, som socialpædagoger skal sørge for at føre ud i livet. De etiske værdier bliver hele tiden diskuteret og bliver ændret i takt med den generelle samfundsudvikling og synet på mennesker. Socialpædagogernes Landsforbund etiske værdier bygger på 4 kerne områder, som er formuleret ud fra den enkeltes ret til at være menneske. De 4 værdier er det enkeltes menneske værdighed, social retfærdighed, medmenneskelighed og frihed 71. Dertil har socialpædagogerne en grundværdi, der retter sig mod socialpædagogens faglige udøvelse som er professionel integritet. Til hver af de 4 67 Jerlang, Espen side Jerlang, Espen side Jerlang, Espen side file:///c:/users/j%c3%b8nsson/downloads/sl_etisk_v%c3%a6rdigrundlag_2015_revideret%20(3).pdf 71 file:///c:/users/j%c3%b8nsson/downloads/sl_etisk_v%c3%a6rdigrundlag_2015_revideret%20(3).pdf 18

20 kerne områder og den professionelle integritet, har Socialpædagogernes Landsforbund nogle principper og hvordan pædagogen udlever principperne. Værdigheden skal forstås som individets krav på ubetinget respekt fra andre. Værdigheden handler om at have respekt for menneskets værdier, sikre det enkeltes menneskes integritet og respektere privatlivets fred. Pædagogen skal derfor respekterer borgeren fysisk og psykisk 72. Det næste kerneområde er social retfærdighed, som skal forstås ved fordeling af sociale goder efter behov og med en særlig hensynstagen til samfundets svageste. Social retfærdighed handler om ikke, at diskriminerer borgere og derved skal der forbygges ulighed samt at modvirke uretfærdighed i polotik og praksis. Pædagogen skal derfor undgå at diskriminerer borgere og dertil skal pædagogen kæmpe for de svage borgerer i samfundet både politisk og i praksis 73. Det tredje kerne område er medmenneskelighed, som skal forstås ved at vise forståelse, engagement og ansvar for hvert enkelt menneske. Medmenneskelighed handler om at gøre det gode ved mennesker, at have empati og medfølelse samt at tage borgerens perspektiv. Pædagogen skal vise engagement og indlevelse over for de borgere pædagogen arbejder med. Pædagogen skal sikre at borgerne ikke lider tab af selvværd og selvrespekt og derved forstå borgernes situation ud borgerens perspektiv 74. Det sidste kerne område er frihed, som skal forstås ved at det enkelte menneske ret til at bestemme over sig selv, så længe dette ikke skader andres ret til at bestemme over sig selv. Friheden handler om, at borgerer skal deltage i samfundet og støtten til at borgernes ret til selv og medbestemmelse ved at træffe egne valg. Pædagogen skal derfor støtte borgernes i at benytte deres rettigheder ved, at give brugerne information og hjælpe dem med, at overskue valgmuligheder og valgenes konsekvenser. Dette vil give borgerne deres ret til selv og medbestemmelse 75. Det der kæder de 4 etiske kerneområder sammen til det pædagogiske arbejde er begrebet professionel integritet. professionel integritet begrebet skal forstås som, at den professionelle socialpædagog skal i sin praksis evne at handle selvstændigt, ærligt og i overensstemmelse med professionens etiske principper og standarder 76. Eksempelvis hvis socialpædagogen sidder ved et bord med en borger, der fortæller at borgeren i sine unge dage var rocker. Der skal socialpædagogen så stadig vise respekt, vise engagement og indlevelse overfor borgeren. Selvom socialpædagog privat ikke syntes om rockere, skal pædagogen udleve de etiske principper, som i dette tilfælde hører til værdihed og menneskelighed principperne. 72 file:///c:/users/j%c3%b8nsson/downloads/sl_etisk_v%c3%a6rdigrundlag_2015_revideret%20(3).pdf 73 file:///c:/users/j%c3%b8nsson/downloads/sl_etisk_v%c3%a6rdigrundlag_2015_revideret%20(3).pdf 74 file:///c:/users/j%c3%b8nsson/downloads/sl_etisk_v%c3%a6rdigrundlag_2015_revideret%20(3).pdf 75 file:///c:/users/j%c3%b8nsson/downloads/sl_etisk_v%c3%a6rdigrundlag_2015_revideret%20(3).pdf 76 file:///c:/users/j%c3%b8nsson/downloads/sl_etisk_v%c3%a6rdigrundlag_2015_revideret%20(3).pdf 19

21 Derfor skal pædagogen behandle informationer de modtager om borgerne med fortrolighed. Dertil begrunde valg, beslutninger og handlinger ud fra et velovervejet etisk grundlag. Samtidigt skal pædagogen overholde de love og tjenstlige instrukser, som er grundlaget for professionens praksisstandarder samt den socialpædagogiske indsats. Til slut skal pædagogen prioriterer de professionelle værdier frem for egne og personlige værdier. Jeg vil nu gå videre fra teoriafsnittet i opgaven til empiriafsnittet, hvor jeg vil beskrive det værested som jeg var pædagog hos i min 3 praktik, for at give en baggrundsforståelse for værestedet 5. Empiri 5.1 Værestedet I dette afsnit vil jeg give en beskrivelse af værestedet og målgruppen i min sidste praktik, for at skabe en forståelse for læseren om brugerne, forståelse for institutionens rammer, og de udfordringer der er ved målgruppen. Det værested jeg har været i praktik hos, er et tilbud for borgere med misbrug eller andre sociale problemstillinger i Frederiksberg kommune. For at komme på værestedet skal brugerne modtage behandling på Frederiksberg rådgivnings center (FKRC). FKRC er omfattet af servicelovens 101, som lyder ; Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Kommunen tilbyder behandling til alkohol og stofafhængige. Dertil skal de selv have et ønske om at blive visiteret til værestedet. Hvis borgeren ønsker dette kommer borgeren til en visitationssamtale med medarbejdere fra værestedet og brugerens behandler. Medarbejderne fra værestedet har visitationsretten, det vil sige retten til at bestemme om borgeren skal visiteres til værestedet. Dette gør de ud fra pædagogiske overvejelser om borgeren passer til tilbuddet og kan indordne sig under værestedets regler og fælleskab. Personalet på værestedet har ingen behandlingsfunktion, men personalets opgave er at reducere de skadelige påvirkninger et misbrug har på borgeren og samfundet. Dette bliver gjort ud fra omsorg og anerkendende relations-pædagogik. Værestedet er et neutralt hus som betyder, at det som omfatter gadens miljø så som stoffer, alkohol, handler omkring stoffer med mere ikke må forgå på værestedets grund. Overtrædelser medfører forskellige konsekvenser for borgeren. Lige fra at blive sendt hjem for en dag, til karantæne over længere tid. Hver 3. måned afholder værestedet brugermøder, formålet med disse møder er at give brugerne chance for at komme til orde. Brugerne har mulighed for, en uge før mødet, at komme med punkter til dagsorden for mødet. Dertil sætter pædagogerne også punkter på dagsorden hvis de vurderer, at der er noget som skal diskuteres. På mødet kan der eksempelvis blive diskuteret hvordan det går på 20