Budget Samt overslagsår

Transkript

1 Budget 2011 Samt overslagsår

2 Indholdsfortegnelse 1. Budget i hovedtal...side 3 2. Budgetaftalen...Side 4 3. Generelle bemærkninger...side Budgetbemærkninger Pleje og omsorg...side Budgetbemærkninger Social og arbejdsmarked...side Budgetbemærkninger Børn - Dagtilbud...Side Budgetbemærkninger Børn - Undervisning...Side Budgetbemærkninger Børn og Unge Rådgivning...Side Budgetbemærkninger Plan og Kultur...Side Budgetbemærkninger Teknik...Side Budgetbemærkninger Borgerservice...Side Budgetbemærkninger Sundhed og Handicap...Side Budgetbemærkninger Fællesudgifter og administration...side Budgetbemærkninger Renter, finansiering mv. og...side 178 balanceforskydninger 15. Bevillingsoversigt...Side Hovedoversigt...Side Sammendrag af budget...side Tværgående artsoversigt...side Investeringsoversigt...Side Projektskemaer for anlæg...side Takstoversigt...Side 394 1

3

4 Budget i hovedtal Hele kr. Budget Budget- Budget- Budget- (+ angiver indtægter og - angiver udgifter) overslag overslag overslag Finansiering Skatter Tilskud og udligning (inkl. særtilskud) Finansiering i alt Driftsudgifter på fagområder Pleje og omsorg Social- og arbejdsmarked Børn - Dagtilbud Børn - Undervisning Børn og Ungerådgivning Teknik - Plan og Kultur Teknik Borgerservice Sundhed og Handicap Direktion IT HR Økonomi Fællessekretariatet Center for opholdssteder, botilbud mv Driftsudgifter i alt Pris- og lønstigninger Renter m.v. ekskl. renter på lån vedr. Jordpuljen Resultat af ordinær driftsvirksomhed Anlægsudgifter - netto Anlægsinvesteringer omfattet af kvalitetsfonden Øvrige anlægsinvesteringer Anlægsudgifter i alt Anlægsudgifter i alt Jordpuljen Anlægsudgifter - netto Renter på lån Afdrag på lån Låneoptagelse Kasseforbrug/-forøgelse Jordpulje i alt Finansforskydninger m.v. Låneoptagelse (Ny færge og udvikling Faaborg Havn) Låneoptagelse energibesparende foranstaltninger Låneoptagelse (Investeringer på kvalitetsfondsområdet) Øvrige balanceforskydninger Pulje vedr. konsekvenser i forhold til budgetaftalen Opbygning af kassebeholdningen Pulje serviceudgifter (Spørgeskema KL) Afdrag på lån ekskl. afdrag på lån vedr. Jordpuljen Finansforskydninger m.v. i alt RESULTAT i alt Forventet likvid beholdning

5 4

6 5

7 6

8 7

9 8

10 9

11 10

12 11

13 12

14 13

15 14

16 15

17 16

18 17

19 Generelle bemærkninger Generelle bemærkninger Indledning Den 30. september 2010 indgik partierne i Faaborg-Midtfyn Kommune en budgetaftale for Der er tale om et bredt forlig som rækker 4 år frem og som samtlige partier står bag. Budgetaftalen bygger på Faaborg-Midtfyn Kommunes strategi for omstilling, effektivisering og innovation og økonomiaftalen for 2011 indgået mellem KL og regeringen. Blandt de vigtigste elementer i aftalen er der opnået enighed om at gennemføre omstillinger, effektiviseringer og besparelser for 31,2 mio. kr. i 2011 voksende til 63,8 mio. kr. i Dermed er 57,5 pct. af det samlede omstillings- og effektiviseringsmål på 150 mio. kr. i 2014 nået. Forude venter et stort arbejde med at udmønte de vedtagne ændringer. Der er afsat 15 mio. kr. i 2011 og 20 mio. kr. i efterfølgende år til forbedring af kommunens likviditet. Herefter udgør den forventede kassebeholdning 1,5 mio. kr. ultimo 2011 voksende til 71,4 mio. kr. ultimo Til sammenligning har Økonomiudvalget vedtaget en målsætning om en kassebeholdning ultimo året på 75 mio. kr. Der er afsat 589 mio. kr. på anlægssiden over den 4-årige budgetperiode. Heraf er 40,1 mio. kr. ikke disponeret. Endelig er der afsat 30,8 mio. kr. under jordpuljen til jordkøb og byggemodning. Budgetaftalen er genoptrykt i budgettet i sin fulde ordlyd, jf. forrige afsnit. Det bemærkes, at der er indarbejdet en samlet mindreudgift på 1,149 mio. kr. i 2011, 1,182 mio. kr. i 2012, 1,803 mio. kr. i 2013 og 1,263 mio. kr. i Beløbene vedrører forskellige budgetkorrektioner, herunder korrektioner i forbindelse med udmøntning af forslag vedr. omstilling, effektivisering og innovation. Budgettets sammensætning De samlede budgetterede nettodriftsudgifter for 2011 udgør i alt 2.703,8 mio. kr. og fordeler sig på 8 udvalg. Nettodriftsbudgettets fordeling på udvalg Økonomi 13% Erhverv og planlægning Teknik og Miljø 3% 0% Børn og Undervisning 30% Beskæftig og Arbejdsmark. 4% Kultur og Fritid 2% Social 41% Sundhed 7% Det bemærkes, at Børn- og Undervisningsudvalget samt Socialudvalgets budgetter til sammen udgør 71 pct. af det samlede nettodriftsbudget. Driften er opdelt på 10 administrative hovedområder. Der er ikke tale om fagforvaltninger i traditionel forstand, idet flere administrative hovedområder sorterer under ét og samme udvalg. 18

20 Generelle bemærkninger De administrative hovedområders andel af det samlede nettodriftsbudget er vist herunder. Nettodriftsbudgettets fordeling på administrative hovedområder Borgerservice 11% Direktion og stabe 7% Sundhed og Handicap 16% Pleje og Omsorg 13% Social og Arbejdsmarked 15% Teknik 3% Plan og Kultur 4% Børn og Unge Rådgivning 6% Børn - Undervisning 18% Børn - Dagtilbud 7% Indtægter i form af statsrefusion og brugerbetaling er indregnet i opgørelsen over kommunens nettodriftsudgifter. Kommunens øvrige indtægter består hovedsageligt af skatter, tilskud og udligning samt lån. Disse indtægter udgør tilsammen 2.883,6 mio. kr. i Fordelingen af skatter, tilskud og låneoptagelse Kommunal indkomstskat 60% Tilskud og udligning 33% Optagne lån 2% Øvrige 0% Grundskyld 4% Selskabsskat 1% Der er i 2011 budgetteret med en samlet låneoptagelse på 60,3 mio. kr., heraf 8,5 mio. kr. til køb af jord til bolig- og erhvervsmæssige formål; den såkaldte jordpulje. Forskellen mellem indtægter og udgifter skal bl.a. finansiere anlæg, renter og afdrag på lån mm. 19

21 Generelle bemærkninger Aftale om kommunernes økonomi Regeringen og KL indgik den 12. juni 2010 en aftale om kommunernes økonomi for Der er tale om en stram aftale, hvor der alene sker en pris- og lønregulering af den nuværende ramme til service samt reguleringer i medfør af DUT-princippet. Den økonomiske ramme har ikke været til forhandling, da den på forhånd var forhandlet på plads mellem regeringen og Dansk Folkeparti i forbindelse med genopretningsplanen for dansk økonomi. Aftalen bærer præg af den alvorlige økonomiske situation Danmark befinder sig i og det bliver med 0-vækst svært for kommunerne at holde det nuværende serviceniveau. Ikke mindst som følge af, at udgifterne til ældre, voksne handicappede og til udsatte børn og unge fortsat vokser. Parterne er enige om, at der er brug for en opbremsning og tilpasning af udgifterne på det specialiserede socialområde og til specialundervisning på folkeskoleområdet. Der indføres fra 1. januar 2011 en fleksibel ordning for sund frokost i dagtilbud således, at forældrene får mulighed for at fravælge frokostmåltidet for den enkelte daginstitution. Samtidig indføres en særskilt betaling for frokosten, mens den maksimale egenbetaling for en daginstitutionsplads sættes ned fra 30 til 25 pct. Overførselsudgifterne forventes at udgøre 52,3 mia. kr. og kommunernes udgifter til forsørgelse og aktivering til forsikrede ledige forventes at udgøre 11,0 mia. kr. i I tilfælde af væsentlige ændringer i skønnet for overførselsudgifterne foretages en midtvejsregulering af kommunernes bloktilskud for I forlængelse af fremrykningen af kommunale anlægsinvesteringer i 2010 er der behov for at tilpasse anlægsaktiviteterne til et normalt leje. For 2011 er der aftalt et finansieret anlægsniveau på 15 mia. kr. ekskl. ældreboliger. Det indgår i det samlede anlægsniveau, at der i 2011 udmøntes 2 mia. kr. fra Kvalitetsfonden. Der er ikke aftalt et loft over anlægsinvesteringerne i Herudover kan kommunerne ansøge om at anvende allerede bevilligede lånetilsagn i 2011 for projekter, der er igangsat inden 1. oktober Der afsættes en lånepulje på 800 mio. kr. målrettet medfinansiering af investeringer på kvalitetsfondsområderne, herunder særligt folkeskoleområdet, til kommuner i en økonomisk og likviditetsmæssig vanskelig situation. Endvidere afsættes 100 mio. kr. med henblik på at fremme offentligt-private samarbejdsprojekter. Der er endelig gode muligheder for at låne til energibesparende foranstaltninger, herunder de såkaldte ESCOprojekter. I forlængelse af gensidighedsaftalen fra 2008 har regeringen fremlagt nye konkrete initiativer, som sammen med initiativer der indgår i økonomiaftalen for 2010 i alt frigør 1,1 mia. kr. i kommunerne i Kommunerne vil ved egen indsats frigøre mindst 0,4 mia. kr. i 2011 i forhold til De frigjorte ressourcer skal anvendes til service til borgerne. For at tilgodese et mindre antal kommuner i en særlig vanskelig økonomisk situation er der aftalt en ramme til skatteforhøjelser på 300 mio. kr. Samtidig er særtilskudspuljen ekstraordinært forhøjet til 500 mio. kr. i Regeringen vil foretage en modgående nedsættelse af statsskatten, så skattestoppet overholdes. KL tager i aftalen til efterretning, at regeringen vil styrke den individuelle modregning i den nuværende skattemekanisme. Justeringen indebærer, at såfremt den samlede kommunale skatteudskrivning stiger, vil de kommuner, der har hævet skatten (og som ikke i forvejen har fået tilsagn om at måtte hæve skatten), første år individuelt få modregnet 75 pct. af merindtægten i bloktilskuddet, mens modregningen det andet år og tredje år vil udgøre 50 pct. I det fjerde år vil den individuelle modregning udgøre 25 pct. Regeringen har desuden fremsat lovforslag, der indebærer, at 3 mia. kr. ud af det årlige balancetilskud gøres betinget af kommunernes aftaleoverholdelse vedrørende de budgetterede og realiserede serviceudgifter for Som en del af aftalen blev der aftalt en ny organisering af sagsbehandlingen, når en borger skal have udbetalt folkepension, førtidspension, boligstøtte, barselsdagpenge eller forskudsvist udbetalt børnebidrag. Fra sommeren 2012 sker udbetalingen på de fem områder fra en ny selvstændig forvaltningsenhed under ATP. Den ændrede organisering forventes at spare kommunerne for 300 mio. kr. senest to år efter samlingen i Besparelsen tilfalder kommunerne. For yderligere information om økonomiaftalen henvises til 20

22 Generelle bemærkninger Statslige sanktioner Aftaleoverholdelse vægtes meget højt, også set i forhold til genopretningen af den kommunale økonomi. Med genopretningsplanen blev det betingede bloktilskud forhøjet til 3 mia. kr. og justeret således, at det også betinges af, at regnskaberne for kommunerne under ét overholdes, jf. ovenfor. Fra 2011 skal kommunerne samtidig udarbejde halvårsregnskaber. Forligspartierne bag finansloven for 2011 har aftalt som incitament, at der ved en eventuel overskridelse af den aftalte ramme foretages modregning i det betingede bloktilskud med 60 pct. individuelt og 40 pct. kollektivt. Der er således behov for at gennemføre en solid økonomistyring i Herudover er kommunen afhængig af, at der på landsplan sker en tilsvarende aftaleoverholdelse. Kommunernes samlede skattestigninger ligger marginalt over den afsatte ramme på 300 mio. kr. Finansministeren har på den baggrund meddelt, at der ikke vil ske en reduktion af det kommunale bloktilskud i forhold til skatter. Aftalestyring Faaborg-Midtfyn Kommune har i 2010 vedtaget et nyt dialogbaseret aftalestyringskoncept, som træder i kraft pr. 1/ Konceptet indebærer, at der systematisk opstilles målsætninger, indsatser og indikatorer på koncern-, direktions- og fagniveau samt for de decentrale institutioner. Arbejdet sker i tæt dialog med fagudvalg, brugerbestyrelser, ledere, medarbejdere og øvrige interessenter. Desuden opstilles kvalitetskontraktmål henvendt mod borgerne i form af klare og kvantitative mål for de enkelte serviceområder. I det omfang det er hensigtsmæssigt kan der ske ændringer af de enkelte målsætninger i løbet af året. Ændringerne skal godkendes i overensstemmelse med kompetencefordelingsplanen. Der er med aftalestyring tale om en videreudvikling af decentraliseringen som sikrer, at der ikke alene styres på økonomiske rammer men også på indhold. Endelig sikrer aftalekonceptet en systematisk målopfølgning og afrapportering. Den forventede pris- og lønudvikling Der er taget udgangspunkt i KL s skøn fra juni 2010 over den kommunale pris- og lønudvikling for årene Den kommunale pris- og lønudvikling Løn 0,3 pct. 2,0 pct. 2,0 pct. 2,0 pct. Priser 1,9 pct. 1,9 pct. 1,9 pct. 1,9 pct. Løn og priser i alt 0,8 pct. 2,0 pct. 2,0 pct. 2,0 pct. Kilde: KL s budgetvejledning 2011, skrivelse G. 1-3 Lønudviklingen i året 2011 er sænket markant til 0,34 pct. mod tidligere skønnet 1,8 pct. Skønnet dækker udelukkende overhæng fra Der er altså ikke plads til lønstigninger i Omvendt er det heller ikke forudsat, at de ansatte sættes ned i løn som følge af den udskudte negative udmøntning fra reguleringsordningen Fra 2010 til 2011 forventes en gennemsnitlig pris- og lønudvikling på 0,8 pct. (ekskl. overførsler) fordelt med 0,34 pct. til lønninger og 1,85 pct. på priser. 21

23 Generelle bemærkninger I overslagsårene forventes en samlet løn- og prisudvikling på 2,0 pct. pr. år. Lønskønnet for de tre år ligger uden for aftaleperioden med KTO, FOA, BUPL og SHK. Der er tale om et beregningsteknisk skøn. Drifts- og anlægsbevillingerne i budgetmaterialet er opgjort i 2011-prisniveau, dvs. i faste priser. Dette gælder ikke finansieringssiden, som er opgjort i løbende priser. Jordpuljen Jordpuljen finansierer køb af jord til udstykning af erhvervsarealer og byggegrunde. Der er i 2011 forudsat en samlet udgift til køb af nye arealer samt byggemodning på i alt netto 9,858 mio. kr. Dertil kommer udgifter til renter og afdrag på i alt 3,789 mio. kr. Endelig er der indregnet låneoptagelse på 8,5 mio. kr. Samlet resulterer jordpuljen i et kassetræk på 5,147 mio. kr. i I overslagsårene er der budgetteret med et samlet kassetræk på 2,980 mio. kr. Set over en længere årrække skal jordpuljen hvile i sig selv. IT IT-anskaffelser, investeringer og udskiftning er centraliseret under IT-staben. Målet er bl.a. at synliggøre prisen på at drive IT-arbejdspladser samt at have moderne IT-udstyr i Faaborg-Midtfyn Kommune. Det betyder, at alle Pc erne er overført til IT-stabens eje, og at IT-staben via en central pulje til teknologisikring (teknologisikringspuljen), sikrer løbende udskiftning og opdatering af udstyret på de enkelte institutioner. Ved anskaffelse af ekstra pc-arbejdspladser finansierer aftaleholderen både pc ens pris samt indbetaler til teknologisikring og licensanskaffelser. Anskaffelserne købes hjem på institutionens EAN-nummer. Andel til teknologisikring og licenser overføres fra institutionens budget til central teknologisikring under IT-staben. Efterfølgende er IT-staben ansvarlig for drift, vedligeholdelse og udskiftning af udstyret. Der regnes som udgangspunkt med en 4-årig udskiftningscyklus. I forhold til IT-software er budgettet placeret decentralt. Ændringer i software-aftalerne (f.eks. tilkøb af et modul) skal koordineres i samarbejde med IT-staben. Tjenestemandsforsikringer og -pensioner Kommunens udgifter til tjenestemandspensioner budgetteres ud fra det faktiske antal pensionerede tjenestemænd på budgetlægningstidspunktet på baggrund af den faktiske pensionsudgift og inddækningsgrad. Udgifterne til tjenestemandspensioner budgetteres på en central konto. Ved ophør af tjenestemandsstilling vil der ske en regulering af budgettet til tjenestemandsforsikringer hos aftaleholderen i forhold til ændringen i pensionsforholdene. Såfremt en tjenestemandsstilling genbesættes med en overenskomstansat, reduceres budgettet hos aftaleholderen, svarende til forskellen mellem udgiften til tjenestemandsforsikring og pensionsbidrag til den overenskomstansatte. Forskellen i udgiften flyttes til konto for tjenestemandspensioner, uanset om der er tale om en almindelig fratrædelse eller om pensionering. Det modsatte vil gøre sig gældende i de få situationer, hvor der er ansat tjenestemænd, fx lærere, hvor staten betaler hele pensionen. Her vil aftaleholder få tilført et beløb, svarende til den merudgift til pension, som en nyansættelse vil medføre. Såfremt en tjenestemandsstilling nedlægges, flyttes hele budgettet til tjenestemandsforsikringen over til tjenestemandspensioner. Ovenstående vil betyde, at de mindreudgifter, der vil være til tjenestemandsforsikringer hos aftaleholderne, vil overgå som medfinansiering af udgifterne til tjenestemandspensionerne. 22

24 Generelle bemærkninger Overførselsudgifter Overførselsudgifterne udgør i alt 620,025 mio. kr., svarende til ca. 22,9 pct. af de samlede nettodriftsudgifter. Overførsler fordelt på funktion Beløb i hele tusinde kr. Budget Erhvervsgrunduddannelser Introduktionsprogram mv Introduktionsydelse Personlige tillæg m.v Førtidspension med 50 pct. refusion Førtidspension med 35 pct. refusion Førtidspension med 35 pct. refusion Sygedagpenge Sociale formål Kontanthjælp Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Boligydelse til pensionister Boligsikring Dagpenge til forsikrede ledige Revalidering, undtagen dr.1 gr. 004 og Løntilskud til personer i fleksjob m.v Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Seniorjob til personer over 55 år Beskæftigelsesordninger Overførsler i alt Størstedelen af udgifterne inden for områderne kontanthjælp, aktivering, revalidering, ledighedsydelse, førtidspensioner, erhvervsgrunduddannelser samt integration er omfattet af statens budgetgaranti. Hvis udgifterne inden for de budgetgaranterede områder for kommunerne under ét bliver højere end forudsat ved KL og regeringens aftaleindgåelse i juni 2010, kompenseres kommunerne herfor ved en senere efterregulering af det statslige bloktilskud og omvendt. Områder omfattet af statsgarantien er kendetegnet ved at være særligt konjunkturfølsomme. For aftaleholderne i Faaborg-Midtfyn Kommune gælder det bl.a., at der ikke er overførselsadgang mellem overførsler og serviceudgifter. Se desuden afsnit vedr. bevillingsregler. Bevillingsregler Ved en bevilling forstås en bemyndigelse fra kommunalbestyrelsen til at afholde udgifter eller oppebære indtægter inden for de fastsatte økonomiske rammer og i overensstemmelse med de vilkår, hvorunder bevillingen er givet. Bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen, jf. 40 i den kommunale styrelseslov. Kommunalbestyrelsen har i spillereglerne for Decentral ledelse - Central styring fastlagt hensigterne for bevillingsniveauet i Faaborg-Midtfyn Kommune. Spillereglerne kan ses på Disse betyder, at der mellem Kommunalbestyrelsen og hver enkelt institution, fagsekretariat eller stab indgås en aftale om de forpligtigelser og mål samt muligheder herunder økonomiske rammer - der er gældende for hver enkelt aftaleholder. 23

25 Generelle bemærkninger Bevillingsniveauet er således pr. aftaleholder, til hvem der gives en nettobevilling. Dog kan der ikke foretages omplaceringer mellem overførselsudgifter og servicedriftsudgifter. Jf. tidligere afsnit for definition af overførselsudgifter. Omplaceringer mellem aftaleholdere Omplaceringer af budgetbeløb mellem de enkelte aftaleholdere kan kun ske som tillægsbevillinger med Kommunalbestyrelsens godkendelse. Der gælder dog følgende særlige regler vedrørende centrale puljer og lign. Der kan foretages budgetneutrale omplaceringer på tværs af bevillingsområder inden for følgende områder: Barselspuljen IT og IP-telefoni puljen Forsikringspuljer Direktionens udviklingspulje Puljer til trepartsinitiativer Puljen til regulering af børnetal på dagpasningsområdet (inkl. SFO) Regulering af driftsbudgetter i forhold til belægningsprocent inden for sundhed og handicap Udviklingspuljen inden for handicap og psykiatri Reguleringskonto vedr. tomme pladser på plejecentre Leverede timer i hjemmeplejen Tjenestemandsforsikringer Puljer vedr. flex- og skånejob Korrektion af lederlønninger, herunder korrektion for 6. ferieuge Kontrolenhedens pulje for opnået provenu (socialt bedrageri) Budgetoverførsel Der er som udgangspunkt overførselsadgang mellem årene for over- eller underskud for de enkelte aftaleholdere. Dette gælder dog ikke overførselsudgifter. Jf. tidligere afsnit for definition af overførselsudgifter. Kommunalbestyrelsen skal godkende overførslerne som en tillægsbevilling. De nærmere regler for budgetoverførsler er beskrevet i Spilleregler for Decentral ledelse Central styring. Anlæg Anlægsbevillinger kan afgives af kommunalbestyrelsen på ethvert tidspunkt i budgetåret. Det er dog en forudsætning for igangsættelsen af anlægsarbejdet, at der er afsat det fornødne rådighedsbeløb på budgettet til afholdelse af udgifterne ved arbejdet, og at rådighedsbeløbet er frigivet. De senere år har det været kutyme, at rådighedsbeløb vedr. udvendig bygningsvedligeholdelse, maskinanskaffelser, anskaffelser til vintertjenesten og slidlag til veje samt projekter omfattet af jordpuljen på 1 mio. kr. eller derunder blev frigivet ved budgettets vedtagelse. Der har imidlertid været nedsat en arbejdsgruppe i efteråret 2010, der har udarbejdet nye retningslinier for en mere effektiv og mere gennemsigtig styring af kommunens anlægsprojekter fra og med Retningslinierne var ikke godkendt på tidspunktet for budgetvedtagelsen. Af samme grund blev rådighedsbeløbene vedr. udvendig bygningsvedligeholdelse, maskinanskaffelser, anskaffelser til vintertjenesten og slidlag til veje samt projekter omfattet af jordpuljen på 1 mio. kr. eller derunder ikke frigivet ved budgettets vedtagelse. Stillingtagen til eventuel forhåndsfrigivelse af rådighedsbeløb uden forudgående behandling i fagudvalg afventer Kommunalbestyrelsens beslutning den 14. december For nærmere retningslinier vedr. anlægsprojekter henvises til to dokumenter på 1. Køreplan for anlægsprojekter: Byggeri, vej- og stianlæg, broer, havne mv. 2. Køreplan for projekter øvrige anlæg: IT og teknologiprojekter, udviklingsprojekter mv. 24

26 Generelle bemærkninger Befolkningsprognose En befolkningsprognose er et vigtigt element i den kommunale planlægning. Prognosen skaber overblik over sammenhængen mellem boligudbygning og indbyggertal samt alderssammensætning. Befolkningsprognosen danner dermed grundlag for den fysiske planlægning og kapacitetstilpasning af en række kommunale tilbud. I et længere perspektiv kan befolkningsprognosen bruges proaktivt og danne grundlag for forskellige tiltag, der tilsammen kan medvirke til og understøtte en bæredygtig befolkningsudvikling i de enkelte lokalområder og i Faaborg-Midtfyn Kommune som helhed. Faaborg-Midtfyn Kommune har udarbejdet en befolkningsprognose for befolkningsudviklingen fordelt på alder og delområder frem til 1. januar Prognosen viser, at folketallet vil stige fra indbyggere pr. 1. januar 2010 til indbyggere pr. 1. januar Dette svarer til en stigning på 742 indbyggere eller 1,42 pct. over tolv år. Tallene dækker imidlertid over store forskelle mellem de enkelte aldersgrupper og mellem de enkelte delområder i kommunen. Til sammenligning skønner Danmarks Statistik, at befolkningstallet i Faaborg-Midtfyn Kommune vil være indbyggere pr. 1. januar 2022, svarende til en stigning på indbyggere eller 1,97 pct. Historiske folke tal og prognose tal Danm arks statistik FMK's befolkningsprognos e De tidligere år har Faaborg-Midtfyn Kommunes befolkningstilvækst været båret af en nettotilflytning, som har mere end opvejet kommunens fødselsunderskud. Med den nye prognose ændres dette forhold i 2010 og Således forventes et beskedent fald i befolkningstallet ultimo 2010 og I den resterende del af perioden forventes en beskeden stigning på gennemsnitlig 79 indbyggere, svarende til mellem 0,1 og 0,2 pct Folketal, ultimo Fødte Døde Overskud Tilflyttede Fraflyttede Flyttebalance Udvikling

27 Generelle bemærkninger Antallet af fødsler ventes at falde fra et niveau på omkring 500 til ca. 480 nyfødte pr. år. Dette skyldes færre kvinder i den fødedygtige alder samt aldersfordelingen blandt disse. Antallet af døde ventes at stige fra et årligt niveau på ca. 590 til ca. 610 pr. år. Dette skyldes flere ældre borgere. Med faldende fødselstal og stigende dødstal kan der ventes et stigende fødselsunderskud fra ca. 90 til ca Der ventes i alle prognoseår at komme flere tilflyttere til kommunen end der flytter fra. Der ventes således hvert år en nettotilflytning på ml. 50 og 220 personer færrest i de år, hvor der opføres færrest boliger. Således er der alene forudsat 102 nye boliger i 2010 voksende til 170 boliger fra og med 2014, hvilket ligger under niveauet fra før finanskrisen. Forventningen om en nedgang af byggeriet i prognosens første år er baseret på byggeaktiviteten i Faaborg- Midtfyn Kommune i sidste halvdel af 2009 og 1. kvartal af Nedgangen er en direkte følge af finanskrisen, hvor store dele af byggeriet er gået i stå og hvor salget af eksisterende ejendomme har været vigende. Danmarks statistik har ikke samme mulighed for at tage højde for de lokale følger af et ændret bygge- og flyttemønster som Faaborg-Midtfyn Kommune, hvilket er den primære årsag til forskellen i de to prognoser illustreret i figuren på omstående side. I forhold til den fremtidige alderssammensætning gælder, at gennemsnitsalderen bliver stadig højere. Andelen af børn og unge falder. Det samme gælder for gruppen af borgere i den erhvervsaktive alder. Modsat forventes en stigning i antallet af +65-årige. For en mere detaljeret oversigt over udviklingen i alderssammensætningen fordelt på de fem gamle kommuner, skoledistrikter, børne-/ungedistrikter eller lokalområder henvises til Faaborg-Midtfyn Kommunes befolkningsprognose med tilhørende resultattabeller på Det bemærkes, at befolkningsudviklingen siden udarbejdelsen af prognosen er faldet mere end forudsat. Pr. 5. november 2010 er der indbyggere mod forventet pr. 1. januar Udviklingen skyldes især en negativ flyttebalance, der er noget større end forventet. 26

28 Pleje og Omsorg Pleje og Omsorg Området Pleje og Omsorg udgør 12,4 pct. af de samlede kommunale nettodriftsudgifter og er opdelt på følgende områder: Beløb i hele tusinde kr. (netto) 2011 priser Budget 2011 Andel i pct. Ældreboliger ,8 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede ,5 Forebyggende indsats for ældre og handicappede 771 0,2 Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning af døende i eget hjem ,5 I alt ,0 Der er herudover afsat 6,396 mio. kr. til Fagsekretariat Pleje og Omsorg under konto 6, fællesudgifter og administration mv. For en nærmere beskrivelse henvises til bemærkningerne for konto 6. Endvidere er der afsat et samlet anlægsbudget på 5,2 mio. kr. i For en nærmere beskrivelse henvises til investeringsoversigt og projektskemaer Ældreboliger Budgetramme Nettodriftsudgifterne udgør i alt: 2,558 mio. kr. Beløb i hele tusinde kr. Opr. budget Budget Ændringer (2011 priser) kr. pct. Driftsudgifter ,8 Driftsindtægter ,0 Refusioner ,0 Total ,8 Beskrivelse af ændringer Ændringen fra oprindeligt budget 2010 til budget 2011 vedrører betaling af husleje for tomme boliger. Beskrivelse af aktivitet Området omfatter: Ydelsesstøtte vedrørende private ældreboliger Lejetab i henhold til lov om boliger for ældre og personer med handicap. Bemærkninger Ældreboliger skal udlejes til ældre og borgere med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger. Kommunen har visitations- og anvisningsret til følgende ældreboliger: 27

29 Pleje og Omsorg Ældreboliger hvor kommunen har visitations- og anvisningsret: By Gade Antal Brobyværk Åløkkevej 16 Espe Snarupvejen 10 Ferritslev Ådalen 16 Ferritslev Åvænget 10 Gislev Pyramiden 8 Hillerslev Kirkegyden 1A 22 Nr. Lyndelse Carl Nielsensvej 13 Nr. Lyndelse Carl Nielsensvej (Glashuset) 10 Ringe Algade 14 Ringe Hybenvej 10 Ringe Rosenvej 28 Ringe Odensevej 9 Ringe Svendborgvej 16 Ryslinge Vesterled 15 I alt 197 Ældreboliger uden visitation, men med anvisningsret: By Gade Antal Faaborg Tømmergaarden 43 Horne Bytoften 7 Faldsled Strandparken 5 Vester Aaby Lysbjergvænget 8 I alt 63 Kommunen betaler lejen fra det tidspunkt, hvor en ledig bolig er til rådighed for kommunen og indtil udlejning sker. Kommunen garanterer endvidere for boligtagerens kontraktmæssige forpligtelser overfor ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved fraflytning. Samme forpligtelser gælder også i forhold til boliger på plejecentre, hvor kommunen har visitations- og anvisningsret. Udgifterne til betaling af husleje for tomme boliger vedrører primært: Ældreboligerne Kirkegyden, Hillerslev Landsbycenter og Snarupvejen, Espe med samlet 18 tomme boliger. Den manglende udlejning skyldes især, at der ikke er indkøbsmuligheder i lokalområdet, samt ingen eller begrænsede muligheder for brug af offentlige transportmuligheder. Plejeboliger på Bakkegården og Humlehaven med samlet 6 tomme boliger, som er nedlagt. Begrundelsen er, at boligerne ikke har en standard, som lever op til nutidens krav og forventninger til en plejebolig. Udgiften til ovennævnte boliger udgør i 2010 ca. 81 pct. af den samlede forventede udgift. Der er sket en stigning i udgiften til betaling af husleje for tomme boliger. Derfor er budgettet hævet med kr. Til ydelsesstøtte er afsat kr. og til lejetab er afsat 1,605 mio. kr. 28