Pleje og Omsorg. Området Pleje og Omsorg udgør 12,3 % af de samlede kommunale nettodriftsudgifter og er opdelt på følgende

Transkript

1 Pleje og Omsorg Området Pleje og Omsorg udgør 12,3 % af de samlede kommunale nettodriftsudgifter og er opdelt på følgende områder: Ældreboliger ,3% Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede ,4% Forebyggende indsats for ældre og handicappede ,4% Plejevederlag m.v. ved pasning af døende ,5% I alt ,0% Der er herudover afsat 6,936 mio. kr. til Fagsekretariatet Pleje og Omsorg og ældreråd på konto 6 Fællesudgifter og administration m.v. Endvidere er der afsat et samlet anlægsbudget på 0,980 mio. kr. i 2010, for en nærmere beskrivelse henvises til investeringsoversigt og projektskemaer. 4-1

2 Nøgletal 2010-priser Budget Faaborg- Midtfyn Sammenl. gruppen Region Syd Hele landet Faaborg- Midtfyn Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede, kr. pr. +67 årig Herunder Kommunens levering af personlig og praktisk hjælp, kr Tilskud til personlig og praktisk hjælp m.v., som modtageren selv antager, kr.pr. 67+ årig Private leverandører af personlig og praktisk hjælp, kr Personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) undtaget frit valg af leverandører, kr. pr. 67+ årig Plejehjem og beskyttede boliger, kr. pr. 67+ årig Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.l. ved pasning af døende i eget hjem, kr. pr. 67+ årig

3 Ældreboliger -0,960 mio. kr. Driftsudgifter ,9 Driftsindtægter ,1 Total ,8 Ændringerne skyldes, at budgettet vedr. ældreboligerne på Nørrevænget, Humlehaven og Åvænget er baseret på regnskab 2008 fremskrevet til 2010 pris. Driften af ældreboliger skal hvile i sig selv, således at huslejeindtægter skal finansiere løbende vedligeholdelse, afdrag på lån og renter samt henlæggelser til vedligeholdelse. Derfor anbefales det, at funktion Ældreboliger ændres fra styrbart område under Pleje og Omsorg til styrbart område under Økonomistaben. Almene ældreboliger i henhold til Lov om almene boliger 5: Nørrevænget, Gislev Åvænget, Ferritslev Humlehaven, Nr. Lyndelse Ældreboliger ejet af almennyttige boligselskaber (ydelsesstøtte m.m.) Driftsudgifterne dækker lejetab, administration og vedligeholdelse m.m. samt ydelsesstøtte. Driftsindtægterne dækker huslejeindtægter. Ud over drift af ældreboliger dækker huslejeindtægterne renter og afdrag på lån vedr. ældreboliger, henhørende under Økonomiudvalget Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede 311,449 mio. kr. Driftsudgifter ,7 Driftsindtægter ,6 Refusioner ,5 Total ,3 Ændringerne er i hovedtræk: Prisloft over betaling for døgnkost, mindreindtægt 1,7 mio. kr. Flere timer til hjemmeplejen, merudgift på 7,2 mio. kr. Mellemkommunale betaling, merudgift på 3,6 mio. kr. Bofællesskab Tømmergården ophører, mindreudgift på 3,4 mio. kr. 4-3

4 Effektivisering på plejecentre, mindreudgift på 2,5 mio. kr. Fleksjob ophørt, mindreudgift på 0,4 mio. kr. Social- og sundhedsuddannelse, øget dimensionering, samt voksenelever, merudgift 2,9 mio. kr. 95,2 overført til andet fagområde, mindreudgift på 1,4 mio. kr. tilretning af demografipulje, mindreudgift 0,6 mio. kr. Ud over disse ændringer, er der udgiftsneutrale omplaceringer mellem aftaleholderne. Bl.a. er der overførsel af ca. 105 mio. kr. fra fagsekretariatet og til hjemmeplejen i forbindelse med, at hjemmeplejen har fået en budgetramme. Hidtil fik hjemmeplejen betaling fra fagsekretariatet for de leverede ydelser til borgerne. Der henvises i øvrigt til bemærkninger under de enkelte kontoområder. Plejecentre Kostområdet Hjemmepleje Fagsekretariat Ny organisering af ældreplejen Pr. 1. januar 2009 er ældreplejen omorganiseret og der er etableret 4 aftaleområder: Plejecenter Øst Plejecenter Vest Hjemmepleje Øst Hjemmepleje Vest Hvert af disse områder bliver ledet af en områdeleder. En central opgave for områdelederen er den økonomiske og den daglige personalemæssige styring af de plejecentre og de hjemmeplejesektioner, vedkommende er ansvarlig for. I forbindelse med omorganiseringen af ældreplejen er der udarbejdet en ny ressourcetildelingsmodel for plejecenterområdet. Modellen tager højde for både den økonomiske og den faglige vinkling i tildelingen samt styringen af ressourcer; et vigtigt element der skal sikre, at borgeren får den samme service i hele kommunen. Dvs., at området er harmoniseret og man stræber mod at arbejde med best practice. Med den nye tildelingsmodel er der skabt basis for at udnytte de personalemæssige og økonomiske ressourcer inden for hvert enkelt aftaleområde. Dette giver mulighed for at flytte ressourcer fra et plejecenter til et andet, eller fra en hjemmeplejesektion til en anden, når det vurderes at være den mest effektive ressourceudnyttelse. Tildelingsmodellen bygger på følgende forudsætninger: udgangspunktet er den nuværende budgetramme for ældreplejen der anvendes samme midler til ledelse administrationsudgifter samles i områdekontorerne hos hver af de fire aftaleholdere 2 ugers tomgangsudlejning (gælder for plejecentrene) Udgiften til kost budgetteres forlods på de enkelte plejecentre. Der er her taget udgangspunkt i køkkenanalysens anbefaling af, hvad det bør koste at producere mad pr. plads for henholdsvis plejecentre, som leverer fuld døgnkost og for plejecentre, som modtager middagsmad fra et centralkøkken og selv leverer den resterende døgnkost. På Steensvang er der forlods budgetteret et beløb til merudgifter vedr. 5 psykiatriske pladser, der er fastlagt til kr. pr. plads inkl. vikardækning (2009 pris). 4-4

5 Prisloft for beboeres betaling for kost I forbindelse med finanslovsaftalen blev aftalt et prisloft på kr. mdl. for beboernes egenbetaling for kost efter Servicelovens 83 på plejeboliger og plejehjem samt botilbud efter Servicelovens 107 og 108. Loven har virkning fra 1. juli 2009 og har konsekvenser for både plejecentre og kostområdet. Kommunen kompenseres via en regulering i bloktilskuddet med 1,074 mio. kr. Plejecentre 157,025 mio. kr. Driftsudgifter ,0 Driftsindtægter ,9 Total ,8 Der er 12 plejecentre med 398 almene plejeboliger i henhold til Lov om almene boliger 5, stk. 2 samt 41 aflastningspladser i henhold til Serviceloven. Plejecentrene leverer følgende ydelser til beboerne i henhold til Servicelovens 83: Personlig pleje Praktisk hjælp Kostforplejning Vask af personligt tøj m.m. Aktiviteter, socialt samvær m.m. Der henvises til bemærkningerne under Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede. Bofællesskabet Tømmergården er besluttet nedlagt ved udgangen af Der er derfor ikke længere afsat driftsmidler. Dog er der i 2010 bevaret et engangsbeløb på kr. som sikkerhed, hvis det ikke bliver muligt at omplacere tilbageværende personale. Det er besluttet, at aflastningsboligerne skal samles på færre enheder, så vidt muligt i ét-rums boliger af hensyn til den ældres privatliv. Endvidere opnås en høj faglig kompetence og en målrettet pleje. En projektgruppe har kortlagt implementering af aflastningspladser på Bakkegården og Åløkkeparken. Fordeling af plejeboliger, aflastningsboliger og pladser til midlertidigt ophold i henhold til nuværende organisering: 4-5

6 Plejecentre Antal plejeboliger Antal aflastningspladser, servicelovens 84 Antal pladser midlertidigt ophold, servicelo vens 84, stk. 2 Bakkegården 0 31 Egebo 18 Humlehaven 29 Lykkevalg 27 Lysbjergparken 24 Nørrevænget 46 2 Præstekærgård 27 Steensvang 30 2 Tingager 58 Åhaven 45 Åløkkeparken 48 6 Prices Have 46 I alt De 37 pladser til midlertidigt ophold bruges til: Borgere, der har brug for afklaring i forhold til fremtidig bolig, f.eks.: o Borgere, der har fået en kognitiv skade o Borgere, der har manglende selvindsigt Borgere med et akut opstået problem, fysisk, psykisk eller socialt, hvor der er behov for observation/behandling, der ikke kan klares i eget hjem/ ikke behøver sygehusbehandling, f.eks.: o Borgere, som har pådraget sig infektion dehydrering og konfusion. Borgere, der er visiteret/venter på en plejebolig, og som ikke længere kan få dækket deres plejebehov i egen bolig. Borgere, der ikke kan profitere tilstrækkeligt af et genoptræningsforløb i hjemmet, f.eks.: o Behov for et meget intensivt træningsforløb o Hvor træningen ikke kan foregå i eget hjem Kostforplejning 4,338 mio. kr. Driftsudgifter ,0 Driftsindtægter ,1 Total ,7 Produktion og levering af kostforplejning i henhold til Servicelovens 83 til personer i eget hjem plejecentre i form af dels varm middagsmad og dels fuld kost Brugerne tilbydes en kostform, der er tilpasset deres behov med udgangspunkt i normalkost og ældrekost. Ældrekost dækker over en energitæt kost til småtspisende, også kaldet sygehuskost. 4-6

7 Kostformerne lever op til anbefalingerne i Dansk Institutionskost. Specielle ønsker kræver en særlig visitation. Kostforplejningen er samlet i et aftaleområde, som dækker driften af følgende køkkener: Storkøkken Tømmergården producerer varmholdt middagsmad til ca. 280 borgere i eget hjem og til 27 beboere på Lykkevalg Tingager producerer døgnkost til plejecentrets beboere, husets cafe samt varmholdt middagsmad til borgere i eget hjem Åløkkeparken producerer døgnkost til plejecentrets beboere, personer i husets cafe samt varmholdt middagsmad til ca. 85 borgere i eget hjem Åhaven leverer døgnkost til plejecentrets 45 beboere og til personer i cafeen Humlehaven producerer døgnkost til plejecentrets beboere, personer i husets cafe, middagsmad til personer i en tidligere amtsinstitution, plejecentrene Steensvang, Præstekærgaard og Egebo i alt 77 beboere, samt køle-vacuum middagsmad til ca. 50 borgere i eget hjem Bakkegården leverer døgnkost til plejecentrets beboere Køkkenernes budget er baseret på en fælles tildelingsmodel. Modellen sikrer, at specielt lønsum, personalerelaterede udgifter, fødevarer, emballage m.m. tildeles efter ensartede normer. Hjemmepleje 119,449 mio. kr. Driftsudgifter ,3 Driftsindtægter ,4 Total ,7 Kommunens leverance af personlig og praktisk hjælp i hjemmet til personer, der er omfattet af frit valg af leverandør, Servicelovens 83, afløsning og aflastning i eget hjem, Servicelovens 84. Der henvises til bemærkningerne under Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede. Kommunen leverede personlig og praktisk hjælp til borgere i I gennemsnit modtog hver borger 2,94 t. pr. uge. Budgettet er tilrettet for at kunne levere ca timer personlig og praktisk hjælp mere årligt end forudsat i basisbudgettet. Herefter vil hjemmeplejen kunne levere samme antal timer som i 2008, svarende til ca timer. 4-7

8 Fagsekretariat 30,636 mio. kr. Driftsudgifter ,5 Driftsindtægter ,0 Refusioner ,5 Total ,1 Beløb til demografisk udvikling Tilskud til personlig og praktisk hjælp, som modtageren selv antager Private leverandører af praktisk hjælp Social- og sundhedsuddannelse Pulje til fælles uddannelse for aftaleområderne inden for pleje og omsorg Kørsel til aflastning Registreringssystemer m.m. Mellemkommunal betaling, statsrefusion, særligt dyre plejesager Lederlønninger Ejendomme Demografi Puljen til demografisk udvikling er reduceret. Det skyldes, at beregningerne nu er baseret på faktiske forhold i stedet for landstal. Dels er forventet tilgang af modtagere af praktisk og personlig pleje beregnet for aldersgrupperne 0-64 år, år og 80+ år, og dels er anvendt det gennemsnitlige antal timer pr. uge pr. modtager i henhold til kommunens nøgletal for Det er forudsat at det alene er hjemmeplejen, som påvirkes at den demografiske udvikling. Dvs., at plejecenterområdet og hjemmesygepleje er fastholdt på samme niveau som hidtil. Private leverandører af praktisk hjælp Aktuelt er godkendt 13 private leverandører. De leverer ca. 260 timer praktisk hjælp pr. uge til 552 borgere, som har valgt at få ydelserne leveret af en privat leverandør. Social- og sundhedsuddannelsen Kommunen er i henhold til aftale med Kommunernes Landsforening forpligtet til at optage 85 social- og sundhedselever samt 26 social- og sundhedsassistentelever. Erfaringer viser, at der er et stort frafald til social- og sundhedsuddannelsen. Budgettet er baseret på 77 social- og sundhedselever og 26 social- og sundhedsassistentelever. Som følge af trepartsaftalen skal elever, som påbegynder elevuddannelsen efter 1. januar 2008, som ved kontraktens indgåelse er fyldt 25 år og har 1 års relevant beskæftigelse, aflønnes med voksenelevløn. Ca. 20 elever forventes at opfylde betingelserne for voksenelevløn. Mellemkommunal betaling Når en borger visiteres til en plejeforanstaltning, kan vedkommende frit vælge om ydelsen ønskes leveret i kommunen eller i en anden kommune, jf. lov om frit valg. Kommunen er således uden indflydelse. På baggrund af den aktuelle bestand af borgere i egne og andre kommuners foranstaltninger er indregnet en årlig forhøjelse på 3,608 mio. kr. 4-8

9 Særlige dyre enkeltsager Her er indregnet en merindtægt på kr Forebyggende indsats for ældre og handicappede 1,210 mio. kr. Driftsudgifter ,0 Driftsindtægter 0 0 Total ,0 Forebyggende hjemmebesøg til +75-årige jf. Lov nr. 117 af 28. december 1995 om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v. og Lov nr. 299 af 27. april 2005 om ændring af Lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v. Alle borgere, der er fyldt 75 år og bor i kommunen, har ret til mindst to forebyggende hjemmebesøg årligt. Borgere, der er visiteret til plejebolig samt borgere, der er varige modtagere af både praktisk og personlig hjælp efter Lov om Social Service, undtages dog fra ordningen. Borgere, der er fyldt 75 år og modtagere både praktisk og personlig hjælp, kan i forbindelse med visitation tilbydes et forebyggende hjemmebesøg, hvis det skønnes fagligt relevant. Særligt udsatte borgere, der er fyldt 75 år, tilbydes hyppigere besøg end de to foreskrevne, herunder tilbydes alle enker og enkemænd besøg inden for to måneder efter ægtefælle/samlevers død Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.l. ved pasning af døende i eget hjem 1,647 mio. kr. Driftsudgifter ,0 Driftsindtægter 0 0 Total ,0 Plejevederlag m.m. efter Lov om Social Service 118 Hjælp til sygeartikler efter Lov om Social Service 122 Budgettet dækker: 4-9

10 Plejevederlag til personer, som passer nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem Sygeplejeartikler m.v. til pasning af døende i eget hjem. 4-10