Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever

Transkript

1 Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever Skolerne er uenige Det er dog ikke alle skoler, som er enige med undervisningsministeren. På Campus Bornholm Erhvervsskoleuddannelser mener man, at det er skolens opgave at uddanne eleverne, ikke at afruse dem. Vi er ikke en socialpædagogisk institution, siger uddannelsesleder Eva Højmark. Undervisningsministeren er i dag indkaldt til samråd (Foto: screenshot fra TV i Folketinget) Hash er grunden til, at mange unge dropper ud af deres ungdomsuddannelser. Det er skolernes ansvar at fastholde eleverne i uddannelse, mener undervisningsministeren, som i dag var indkaldt til samråd. Af Mathilde Callesen og Camilla Pehrson I dag har undervisningsminister, Christine Antorini, været kaldt til samråd på baggrund af en rapport, som viser, at op i mod 10% af alle unge frafalder deres ungdomsuddannelse på grund af hash. Regeringen finder det helt uacceptabelt med det hashmisbrug, der er. Det er ulovligt. Det skal bekæmpes, siger undervisningsministeren til samrådet. Hun mener, at det er ungdomsuddannelserne, som har ansvaret for at identificere og bekæmpe hash på skolerne, fordi det er dem, der har kontakten til de unge. Ifølge ungdomsforsker Birgitte Simonsens rapport Hash som pædagogisk problem er mange ungdomsuddannelsesinstitutioner uenige om, hvem der skal løse problemet. Men de er enige om, at problemet er stort. Flere unge ryger hash Ungdomsforsker ved Center for Rusmidler på Aarhus Universitet, Mads Uffe Pedersen, ser en stigning i antallet af unge, som ryger hash. Vi er inde i en periode, hvor unge ikke ser hash som noget farligt, og derfor ryger flere, siger han. Han mener, at skolerne bør tage del i at løse problemet. Skolerne skal tage hånd om problemet Undervisningsministeren er enig. Hun mener, at problemet skal håndteres på skolerne i et samarbejde mellem de rette fagfolk. Vi kan støtte med vejledning, men vi kan ikke løse problemet fra oven, siger hun til samrådet. Flere skoler er begyndt at handle på problemet, men løsningerne er forskellige.

2 Mange unge dropper ud af ungdomsuddannelser på grund af hash Hashmisbrug er grunden til, at mange unge dropper ud af deres ungdomsuddannelse. Skolerne oplever problemet, men de er uenige om, hvordan de skal løse det. Nu har politikerne blandet sig i diskussionen. Af Mathilde Callesen og Camilla Pehrson Hashrygning var i flere år et morgen- og aftenritual for Glenn Szalontay Nielsen, selvom han burde koncentrere sig om skolen. Indtil nu har han forsøgt at gennemføre fem forskellige ungdomsuddannelser, men hver gang er han faldet fra på grund af sit hashmisbrug. Og han er langt fra den eneste. Op i mod 10% af danske unge ryger hash i et omfang, så det reducerer deres muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det anslår en ny rapport Hash som pædagogisk problem, som er udarbejdet af Birgitte Simonsen, ungdomsforsker ved Illeris og Simonsen. Rapporten viser desuden, at for halvdelen af de unge, som frafalder en ungdomsuddannelse, er frafaldet relateret til hash. Når så mange falder fra af den grund, er det en medvirkende årsag til, at regeringens målsætning om, at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, ikke kan opnås. Flere ungdomsuddannelsesinstitutioner mener, at der skal findes en løsning på problemet. Men de er uenige om, hvordan den ideelle løsning skal se ud. Målsætningen kan ikke nås Af de unge, som går ud af 9. klasse om et år, forventer regeringen, at 95% vil gennemføre en ungdomsuddannelse. Men ifølge rapporten ser målet ikke ud til at kunne blive indfriet. Mads Uffe Pedersen, som er ungdomsforsker ved Center for Rusmidler på Aarhus Universitet, forklarer, at det blandt andet hænger sammen med, at unge ikke opfatter hash som et farligt rusmiddel. I de seneste år er hash blevet mere accepteret blandt de unge, og der er flere, der ryger det, siger Mads Uffe Pedersen. Om det ligefrem er halvdelen af de frafaldende unge, som er frafaldet på grund af problemer med hash, er han usikker på. Han er dog ikke i tvivl om, at problemet er stort. Hash påvirker skolegangen I rapporten beskriver ungdomsforsker Birgitte Simonsen, at nogle unge ligefrem opfatter hash som økologisk, frisk og uskadeligt. Men hash er langt fra sundt, mener Henrik Rindom, som er misbrugsekspert. Hash dæmper evnen til indlæring og forringer korttidshukommelsen, siger han. Desuden forklarer han, at hjernen påvirkes lettere, jo yngre man er, når man ryger hash. Derfor bliver unge også lettere afhængige af rusmidlet.

3 Han tilføjer, at det af samme årsager er svært at gennemføre en ungdomsuddannelse, hvis man har et hashmisbrug. Skolerne skal tage del i ansvaret Ifølge en rundspørge blandt 113 af landets ungdomsuddannelsesinstitutioner oplever 74%, at elever falder fra uddannelsen, fordi de ryger hash. Det er et kæmpestort problem, og det er en stor opgave for skolerne, siger ungdomsforsker Mads Uffe Pedersen. Han har svært ved at se, hvordan skolerne bedst kan løse problemet, men han mener, at skolerne bør tage del i at finde den rette løsning, fordi det er dem, der omgås de unge til daglig. Rusmiddelpolitik skal fastholde elever En af skolerne, som fornyligt har indført en ny rusmiddelpolitik for at komme problemet til livs, er Tech College Aalborg. Sidste år indledte de et samarbejde med Aalborg kommune og fem andre ungdomsuddannelser i Aalborg for at udarbejde en fælles rusmiddelpolitik. Nikolaj Andersen Olsvig er elevcoach på Tech College Aalborg. Han mener, at den nye rusmiddelpolitik er til gavn for de unge med hashproblemer. Førhen bortviste vi eleverne, hvis de havde et hashmisbrug. I dag tilbyder vi dem hjælp for at fastholde dem i uddannelse, siger han. Nikolaj A. Olsvig er ved at uddanne sig til misbrugsbehandler (Foto: Camilla Pehrson) Han mener især, at åbenhed er et vigtigt element, så skolens elever har nemmere ved at erkende deres misbrug og søge hjælp hos de ansatte. Men vi kan endnu ikke vide, om tiltagene har hjulpet på problemet, fordi de er så nye, siger Nikolaj Andersen Olsvig, som dog oplever, at flere elever tør at fortælle ham om deres problemer. Han mener uden tvivl, at ungdomsuddannelserne har et samfundsmæssigt ansvar for at hjælpe unge med hashproblemer igennem en ungdomsuddannelse. Uddannelser er ikke for misbrugere Uddannelsesleder ved Campus Bornholms erhvervsskoleuddannelser, Eva Højmark, er helt uenig. Hun mener ikke, at det er

4 uddannelsesinstitutionernes opgave at løse problemet. Vi er ikke en socialpædagogisk institution. Det er ikke uddannelsesinstitutioners ansvar at hjælpe en misbruger til at få en uddannelse, siger Eva Højmark. Ifølge hende er hash ikke er den reelle årsag til frafald. Hun mener derimod, at det er et udtryk for, at regeringen presser for mange ikke-uddannelsesparate ind i ungdomsuddannelserne. Derfor skal der et helt nyt uddannelsessystem til, hvis man vil løse problemet, mener hun. Individuelle rusmiddelpolitikker er vigtige Der er flere ungdomsuddannelser, der, i modsætning til uddannelsesleder Eva Højmark, mener, at skolerne bør handle på problemet. Og det mærker Christopher Schmitz, som er misbrugskonsulent og leder af firmaet Komphash. Han laver individuelle rusmiddelpolitikker til blandt andet ungdomsuddannelser, og han kan mærke en stigende interesse inden for området. Ifølge Christopher Schmitz er der to væsentlige elementer, som alle skoler bør tage med i deres rusmiddelpolitik. Det er vigtigt, at personalet på forhånd ved, hvad de skal gøre, når de møder en hashmisbruger. Og det er vigtigt, at personalet håndterer problemet, uden at det går ud over deres kerneydelse, som er at uddanne, siger han. Han mener, at det vil være en fordel for uddannelsesinstitutionerne, hvis de bliver enige om, hvordan de skal håndtere elever med hashmisbrug. Undervisningsministeren er indkaldt til samråd I dag har der været afholdt åbent samråd i Sundhedsudvalget. Undervisningsminister, Christine Antorini, er blevet indkaldt for at redegøre for, hvordan hun vil sikre, at færre unge vil droppe ud af deres ungdomsuddannelse på grund af hashrygning. Det var Venstres Psykiatri- og Forebyggelsesordfører, Jane Heitmann, som på baggrund af Birgitte Simonsens rapport, indkaldte til samrådet. Birgitte Simonsen er glad for, at der er kommet fokus på problemet. Min undersøgelse er lavet for netop at skabe åbenhed og indsigt i, hvor omfattende problemet er, så man kan handle på det, siger ungdomsforsker Birgitte Simonsen. Målsætningen er højt sat En anden politiker, som har haft forventninger til samrådet, er den socialdemokratiske formand for Børne- og Undervisningsudvalget, Orla Hav. Jeg forventer en minister, der redegør for problemets omfang og er med til at sætte milepæle for, hvordan vi kan løse problemet. Han vil gerne have, at problemet bliver løst, men han lægger ikke vægt på, at det skal løses for at opnå 95%-målsætningen.

5 Det er et højt mål, vi har sat, fordi vi gerne vil gøre os umage og sikre, at vi hele tiden gør vores bedste, siger Orla Hav. Statistikken opgøres i 2040 Det er først i år 2040, at regeringen kan se, om 95%-målsætningen er blevet indfriet, fordi de kommende 9. klasses elever har 25 år til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det vil altså sige, at en elev, som afslutter 9. klasse som 15-årig, har indtil han er 40 år til at afslutte en ungdomsuddannelse. Undervisningsminister, Christine Antorini, slår fast, at hash på ungdomsuddannelser er et problem, som de enkelte skoler skal løse. Problemet skal håndteres lokalt. Vi kan ikke løse problemet fra oven, siger hun til samrådet. Hun mener, at regeringen kan hjælpe med at vejlede ungdomsuddannelserne. Desuden mener hun, at mange ungdomsuddannelsesinstitutioner er godt i gang med at tage hånd om problemet.

6 Unge hashmisbrugere har brug for hjælp til at gennemføre en ungdomsuddannelse Hash er årsagen til, at mange unge frafalder deres ungdomsuddannelse. Glenn og Kasper er begge droppet ud af flere skoler på grund af hash. De er ikke i tvivl om, at man har brug for hjælp for at komme ud af sit misbrug og for at komme videre i uddannelsessystemet. Af Mathilde Callesen og Camilla Pehrson En stor lastbil med en fyldt container kører ind på parkeringspladsen foran Aalborg kommunes genbrugsprojekt. Med det samme løber en frisk, ung mand chaufføren i møde og råber til ham, at han kan stille containeren på den tomme plads. Chaufføren gør som Glenn siger, og han stiller containeren ved siden af de andre containere, som Glenn allerede har tømt. Yes, så er der noget at lave, siger Glenn Szalontay Nielsen, som er 23 år. I det sidste halve år har Glenn arbejdet for sin uddannelseshjælp, tidligere kaldet kontanthjælp, på kommunens genbrugsprojekt. Han er glad for at gøre nytte og at have noget meningsfuldt at stå op til om morgenen. Hash var vigtigere end skolen Sådan har det ikke altid været. For et år siden var fridage noget han selv tog, og ikke noget han fik. Og der var mange af dem. I en hverdag, hvor dagen startede og sluttede med en hash-bong, tog Glenn sjældent i skole. Hvis han alligevel mødte op til timerne, blev han ofte sendt hjem, fordi han var påvirket og derfor ikke var mentalt til stede. Glenn er glad for at være på genbrugsprojektet, fordi det fysisk hårde arbejde gør ham stærkere (Foto: Camilla Pehrson) Glenn er droppet ud af mange ungdomsuddannelser. Sidste gang var det uddannelsen til smed. Forinden var det jordbrugsskolen. Før det var det søfartsskolen og før det kokkeskolen og mekanikergrundforløbet. Han er ikke i tvivl om, at det var hash, der var årsagen til mange af frafaldene. Afhængighed førte til fravær Kasper er ligesom Glenn droppet ud af mange ungdomsuddannelser. Sidste gang var det på grund af hash. I et år har han røget hash flere gange dagligt sammen med vennerne, og det er svært for ham at lade jointen ligge, når kammeraterne ringer. Jeg vil helst ikke selv sige, at jeg er afhængig. Men det er jeg, siger Kasper. I vinters droppede Kasper ud af 10. klasse på VUC, fordi han røg hash. Hans fravær var for højt og efter flere samtaler på skolen, fik han

7 et brev, hvor der stod, at han var smidt ud. Han var ked af at få beskeden i et brev, og han ville ønske, at lærerne havde spurgt mere ind til, hvorfor han sjældent kom i skole. Hash i moderate mængder Skolerne bør tage ansvar Kasper synes, at skolerne bør blande sig, hvis de mistænker, at en elev ryger hash. Han ved godt, at han selv har det største ansvar, men han mener dog, at skolerne også har en forpligtelse til at hjælpe elever. Kasper håber på at starte på HF til august, men for at kunne klare det bliver han nødt til at skære ned på sit hashforbrug. Jeg vil ikke kunne tage en uddannelse, mens jeg ryger hash dagligt, siger Kasper. Han har derfor selv bedt om hjælp ved en psykolog og håber på at komme ud af sin afhængighed. Han har dog ikke planer om at stoppe helt med at ryge hash. For ham er hash et middel til at opnå fællesskab og hygge, og så længe han ikke har trang til at ryge alene, er han tilfreds. Fik hjælp til at komme videre For Glenn ledte hashmisbruget til et stofmisbrug. Hans dage gled af sted i en tåge af både hash, kokain og amfetamin, indtil han startede på Genbrugsprojektet, hvor han endelig fik hjælp. I dag er han kommet videre fra sit misbrug, og han er ikke i tvivl om, at det er, fordi han har fået hjælp til det. Selvom Glenn er glad for at være på projektet, mener han, at det er på tide at komme videre. Jeg håber, at jeg kan starte på Søfartsskolen til august, siger Glenn. Han har ikke lyst til at ende i et misbrug igen, og han håber på at kunne gennemføre uddannelsen. Kasper har valgt at være anonym, fordi hans familie ikke ved, at han ryger hash (Foto: Mathilde Callesen) Det er nemmere at være ærlig om sine hashproblemer, hvis det er skolen, der spørger ind til det, så man ikke selv skal opsøge en lærer og fortælle det, siger Kasper. Han tror, at skolen på den måde kunne have hjulpet ham til at færdiggøre 10. klasse, og han synes, at det er godt, at nogle skoler er begyndt at fokusere på problematikken. Mens Kasper venter på den næste invitation til at ryge en joint med vennerne, er Glenn optaget af at tømme endnu en container.