Tegning fra Lisbeth. side 4-11) blå og grøn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tegning fra Lisbeth. side 4-11) blå og grøn"

Transkript

1 Tegning fra Lisbeth (til artiklen side 4-11) blå og grøn 4 Psykolog nyt illustrationer: lisbeth e. christensen

2 Hashmisbrug og kognitive risici Det er stadig uklart, om et langvarigt og omfattende hashmisbrug i teenageårene giver hjerneskader på lang sigt. Er den største risiko, at misbruget bringer den unges sociale, emotionelle og kognitive modenhed i fare? Misbrugsforskning Af Anne Marie Kraul Hash er frem for alt et sløvende rusmiddel. Hashrusen er beskrevet af mange, og der er bred enighed om, at den rummer ro og afslapning, eufori og forandringer i perception inklusiv tidsforvrængning samt intensivering af emotioner eller oplevelser. Sammen med forringelse af motorisk koordinering, mentalt forarbejdningstempo samt indlæring og korttidshukommelse resulterer det ofte i en manglende evne til at koncentrere sig om kognitive opgaver. Hos nogle individer kan der forekomme ubehagelige reaktioner som depression, paranoia, angst eller panikanfald. Andre akutte fysiske virkninger inkluderer blandt andet hurtig puls og dilaterede pupiller [1]. Rusen er rimelig stereotyp, men afhænger af dosis, tidligere erfaring, karakteristika ved brugeren (personlighed) og den aktuelle kontekst stoffet indtages i. [2] Hashrusen er normalt af tre-fire timers varighed og gør én sløv og indesluttet samt har en tendens til at forstærke den følelsesmæssige tilstand, man er i inden rusen. Der er endvidere påvist tilstandsbetinget indlæring, dvs. at man efter afgiftning vil have svært ved at huske det, der er lært under hashpåvirkning. Dette er forklaringen på, at unge mennesker med et dagligt hashforbrug gennem længere tid føler, de fungerer dårligere, når de er blevet afgiftet [3]. Det giver imidlertid god mening at dele virkning af hash op i akutte, subakutte og langsigtede følger som Court gør [4]. Grundet den lange halveringstid og optagelsen i krop- pens og hjernens fedt kan hash spores i urinen op til seks uger efter indtag. Når rusen er ovre, kan det altså fortsat være følgevirkninger af hash i kroppen, der spores i kognition. Permanente kognitive følger? En meta-analyse af Grant et al. fra 2003 fandt, at kun 15 af 1014 undersøgelser mødte inklusions-kriterierne [5]. De havde således data på 704 hashbrugere og 484 som kontroller. På trods af en øget sandsynlighed for at finde en hasheffekt grundet indbyggede skævheder i undersøgelserne (fx at nogle af undersøgelserne opererede med mindre end 24 timers afholdenhed), fandtes ingen betydelig skadelig effekt af hash på neuropsykologiske præstationer hos voksne moderate/storforbrugere af hash. Når alle 15 inkluderede undersøgelser tages i betragtning, fandtes kun en mindre effekt på hukommelsestest, hvis betydning i det virkelige liv er tvivlsom. Forfatterne understreger behovet for at kende en række variable, der går forud for misbruget. Ligeså tager de forbehold for, at særlige befolkningsgrup per er mere sårbare, fx børn/unge og personer med ADHD. Gonzalez understreger, at longitudinelle undersøgelser er nødvendige for at teste varighed af mulige deficits [6]. En nyere gennemgang af litteraturen på området ved Gonzalez fra 2007 konkluderer, at der ikke er fundet entydigt Psykolog nyt

3 fodnote Elektroencefalografi, cerebral blood flow & positron emissions tomografi. [8] bevis for strukturelle abnormiteter af hjernen hos afholdende hashbrugere [6]. Der findes derimod øget stofskifte i hjernen under akut hashrus, hvorimod der ses lavere stofskifte i hjernen hos afholdende hashbrugere sammenlignet med kontrolgruppe (undersøgelser angiver forskellige hjerneområder). Også under forskellige kognitive opgaver har undersøgelser vist forandrede mønstre af hjerneaktivitet hos hashbrugere, der i timer til dage ikke har indtaget hash. Der er ikke fundet entydigt bevis for relaterede forskelle i opgave-præstationer. Noget tyder dog på, at der i flere uger efter ophør kan forekomme påvirkning af hukommelsesfunktionen, især ved et tidligere stort forbrug af hash. Meget er fortsat uafklaret, såsom under hvilke omstændigheder hash beskytter eller skader hjernen, samt hvilke forandringer i hjernens struktur og funktion der forekommer under forskellige forbrugsmønstre, hvad deres kliniske betydning er, og hvor længe disse varer [6]. Solowij beskriver, at der er fundet forskelle i hjernefunktion og metabolisme hos mennesker efter akut og langvarig brug, demonstreret ved både EEG-, CBF- og PET-teknikker [Se fodnote] [7]. Studier af hjernens morfologi har stort set vist negative resultater, hvormed der ikke er fundet grove tegn på hjerneskade efter langvarig eksponering for hash. Mange undersøgelser antyder dog mere subtil hjerne-dysfunktion, så måske er billedteknikkerne ikke sensitive nok. En vigtig undersøgelse af Pope et al. fandt kognitive vanskeligheder hos storforbrugere især inden for hukommelse, men efter 28 dages afholdenhed var forskellene ikke længere signifikante. Der synes derfor ifølge disse forfattere at være tale om reversible virkninger, selv om de tager forbehold for, at fx de neuropsykologiske test ikke var sensitive nok, eller at sample size var for lille [9; 10]. Samme forfattere erkender, at misbrugerne havde lavere uddannelse, indkomst og estimeret verbal intelligens end kontrolgruppen, uanset at deres familiebaggrund var sammenlignelig. Individer med større hashforbrug over tid ( lifetime-use ) viste ligeledes signifikant lavere verbal intelligens. Hvorvidt disse forhold skyldes præmorbide egenskaber ved brugeren eller skyldes hash, vides ikke. En anden interessant undersøgelse af Bolla et al. fandt påvirkning af hukommelse, eksekutiv funktion, psykomotorisk tempo, visuel perception og manuel fingerfærdighed selv efter 28 dages afholdenhed [11]. Præstationerne havde dog ingen klinisk betydning. Omfanget af hash-forbruget var afgørende, idet jo flere joints ugentligt, des ringere præstation (for nogle test sås en grænseeffekt). Hvor lang tid hashforbruget havde stået på, spillede ikke nogen afgørende rolle, men misbrugsperioden var dog her kortere end i andre undersøgelser. Blandt de førende på området hersker der uenighed om, hvilken rolle varighed af forbruget spiller [se 10; 12]. Deltagerne i sidstnævnte undersøgelse havde et aldersgennemsnit på kun 22 år, hvilket er noget yngre end i den foregående. Måske kan dette forklare en del af forskellen i resultater. Aldersgennemsnittet på kun 22 år bevirker også, at forfatterne overvejer, om et fortsat stort hashforbrug på sigt ville få klinisk betydning. På baggrund af den foreliggende litteratur kan det konkluderes, at der ikke er fundet overbevisende evidens for permanente neuropsykologiske vanskeligheder forårsaget af hash, men der er fundet langvarige følger. Den store usikkerhed om mulige permanente virkninger skyldes i høj grad metodemæssige problemer, som også typisk beskrives af forfatterne selv. Det kan derfor ikke udelukkes, at der er tale om varige neuropsykologiske vanskeligheder efter et stort forbrug hos bestemte individer eller under særlige omstændigheder, eksempelvis unge [13]. En særligt sårbar gruppe? Det siger sig selv, at det ikke kan være hensigtsmæssigt med hyppig indtagelse af sløvende midler i de unge år, hvor hjernen har sin maksimale kapacitet for indlæring [3]. Men hvad er det egentlig, der sker med hjernen i disse år? Hjernens udvikling Man ved, at selv om hjernen strukturelt set er dannet ved fødslen, vokser den fortsat til tidlig voksenalder. Således stiger vægten fra ca. 400 g ved fødslen til ca g, højeste vægt i perioden år, hvorefter vægten igen falder. Denne øgning af vægt skyldes vækst og modning af neuroner, myelinisering m.m. [14]. Der sker også en selektiv eliminering ( pruning ) af synapserne især gennem de unge år, som 6 Psykolog nyt

4 forbedrer kommunikationen mellem neuronerne [1]. Ligesom dopamin-receptorer gennemgår cannabinoid-receptorer sandsynligvis pruning af synapserne også efter ungdommen. Det er derfor tænkeligt, at indtag af eksogene cannabinoider, især i sårbare udviklingsfaser, bevirker tilbageværende følger [15]. De anteriore dele af hjernen er de sidste til at modnes, herunder særligt frontal cortex. Man har også dokumenteret vækstspurter, hvor den sidste finder sted omkring årsalderen. En forstyrrelse af udviklingen i en sådan vækstspurt kan være særdeles skadelig og forårsage et ophør af udvikling eller ændre udviklingsforløbet. Disse vækstspurter er tæt forbundet med begrebet om kritiske faser. Meget tyder på, at udviklingen i kognitiv kapacitet er forbundet med bagvedliggende modning af det centrale nervesystem. Således udvikler de eksekutive funktioner forstået som planlægning, igangsætning og monitorering af målrettet adfærd, herunder selvkontrol [16] sig på stadielignende måde i overensstemmelse med vækstspurter identificeret i det centrale nervesystem. [14] Denne remodelling af hjernen i opvæksten og ungdommen bliver også i høj grad påvirket af personens erfaringer og interaktion med omverdenen, hvorfor de unge år er en kritisk periode for hjernens udvikling. Ungdomstiden er en periode med muligheder og sårbarhed. Der er stadig større evidens for, at ungdommen er forbundet med en øget sensitivitet over for de neurotoksiske egenskaber ved vanedannende stoffer, men der mangler fortsat forskning på området. Samtidig er unge mindre sårbare end voksne over for de adfærdsmæssige virkninger af akut brug af stoffer, hvilket tillader dem at bruge højere doser i længere perioder end deres voksne modparter [1]. Man kan derfor frygte, at hashmisbrug i teenageårene forårsager en skade på hjernen og især udviklingen af de eksekutive funktioner. Dette ville have afgørende betydning for individets evne til selvstændig opretholdelse af målrettet adfærd i livet. Grundet denne fortsatte udvikling af hjernen hos unge kan man ikke nødvendigvis generalisere fund fra studier af voksne hashbrugere til unge [17]. Men hvad siger den væsentligste litteratur på området? Jeg har udvalgt følgende. Forskning vedrørende unge og hash I den første undersøgelse af sin art testede Schwartz et al. (publ. 1989) hukommelsen hos 10 hash-afhængige unge i alderen år i begyndelsen af og efter 6 ugers kontrolleret afholdenhed [18]. Der blev sammenlignet med to kontrolgrupper: 9 unge, der aldrig havde røget hash eller brugt andre stoffer, og 8 unge med beskeden erfaring med hash. Hypotesen var, at man hos hashbrugerne ville finde svigt i korttidshukommelsen, men at dette ville normalisere sig efter seks uger. Præstationerne forbedredes også, men der fandtes fortsat selektive vanskeligheder med korttidshukommelse efter seks uger. Dette var den første velkontrollerede undersøgelse, der viste kognitiv dysfunktion hos hashbrugende unge med en i gennemsnit relativt kort historie med hash. Derfor er unge mennesker måske mere sårbare over for hash. Også en nyere undersøgelse af unge hashbrugere fandt subtil hukommelsesdysfunk tion, som varede ved efter en måned. [19] Medina et al. fastslår, at med få undtagelser har neuropsykologiske undersøgelser med fokus på unges stofmisfakta Hash og hjerne Der er 70 forskellige cannabinoider i planten Cannabis sativa, hvoraf delta-9-tetrahydrocannabinol (THC) er det mest psykoaktive stof. THC s psykoaktive egenskaber er relateret til aktiveringen af et endogent cannabinoid-system, som er tæt fordelt i hjernen. Der er identificeret to typer cannabinoid-receptorer: CB1 og CB2. CB1 er især repræsenteret i den frontale cortex, hippocampus, amygdala, de basale ganglier og cerebellum og menes at bevirke den berusende effekt af THC. Det endocannabinoide systems normale rolle er ikke fuldt belyst, men menes blandt andet at hænge sammen med indlæring og hukommelse, emotion og angst, belønning, indtagelse af føde, smerteperception og bevægelsessystemet. Psykolog nyt

5 brug fundet vedvarende kognitive deficits forbundet med et stort hashforbrug [17]. Der er dog en række metodemæssige indsigelser, som de selv forsøger at tage højde for i deres undersøgelse. De fandt i en undersøgelse af årige, at brugere af hash selv efter mere end 23 dages kontrolleret afholdenhed fortsat frembød subtile neuropsykologiske deficits i tempo, opmærksomhed, planlægning, sekventiel tænkning og hukommelse. Der fandtes endvidere en dosisafhængig forbindelse i dén betydning, at jo mere hash der var indtaget over tid ( lifetime use ), des ringere kognition. De påpeger dog selv behovet for longitudinelle studier for blandt andet at tage højde for præmorbide faktorers rolle. I en oversigtsartikel publiceret i 2008 fastslås det, at evidens fra dyreforskning og studier af mennesker viser, at en tidlig hashdebut kan have varige konsekvenser for kognition, øge risikoen for neuropsykiatriske lidelser, fremme yderligere illegal stofmisbrug og øge sandsynligheden for afhængighed af hash [20]. Her fremgår det også, at undersøgelser, der skelner mellem tidlig og sen debut med hash viser helt andre resultater end de, der ikke har denne skelnen. Et eksempel er Ehrenreich et al., som undersøgte flere aspekter af opmærksomhed og fandt, at aldersdebut var eneste signifikante parameter for reaktionstid i visuel scanning [21]. De konkluderer, at der synes at være en sårbar fase op til 16-årsalderen, hvor hashbrug før denne alder permanent skader visuel scanning. Dette stemmer overens med, at visuel scanning gennemgår en stor modningsproces i alderen år, og endvidere ved man, at det visuelle system reagerer specifikt og sensitivt på cannabinoider. Det kan dog ikke udelukkes, at der også er tale om andre specifikke kognitive dysfunktioner. Andre har ikke fundet denne aldersmæssige sårbarhed i kognition, når der tages højde for den verbale IQ, men påpeger selv en række metodemæssige begrænsninger ved deres undersøgelse [22]. Et interessant studie fandt grund til at mene, at eksponering for hash (og sandsynligvis andre stoffer) i visse afgørende perioder såsom teenagealderen kan ændre normale udviklingsmønstre [23]. De fandt: 1) Individer med debut før 17-årsalderen har lavere procentdel grå substans og højere del af hvid substans end de, der begynder senere. 2) Mænd med tidlig debut har en højere global blodgennemstrømning i hjernen end mænd, der begynder senere. 3) Begge køn med tidlig debut er fysisk mindre i relation til højde og vægt end dem, der begynder efter 17 år. Disse virkninger kan skyldes påvirkning af hormoner, men kan også være relateret til neurotoksisk effekt af hash. Det er også vist, at unge på år, der i 28 dage ikke har røget hash, har ændret hjerneaktivitet under en opgave, der kræver rumlig arbejdshukommelse, sammenlignet med en kontrolgruppe [24]. Dog var der ikke forskel på udfaldet af opgaven. Dette tyder på en ændret tilgang til opgaven via andre neurale baner i kompensatorisk øjemed. Måske bruger hashgruppen også andre strategier, fx verbale støttestrategier. Generelt havde hashgruppen en større hjerneaktivitet. Meget tyder derfor på, at unge kan være ekstra sårbare over for hash, men igen er der grundet metodeproblemer mange usikkerheder. For at imødegå nogle af disse usikkerheder er der foretaget nogle nyere longitudinelle undersøgelser, som jeg kort vil omtale i det følgende. To longitudinelle undersøgelser I en stor longitudinel undersøgelse, hvor 113 yngre voksne (17-21 år) var blevet fulgt siden spædbarnsalderen, fandt Fried et al. signifikante konsekvenser af et stort, regelmæssigt, aktuelt forbrug på områder for intelligens, hukommelse og visuel processeringshastighed (sammenlignet med før hashbrug). Denne effekt var dog ikke til stede blandt tidligere storforbrugere, der ikke havde røget hash i 3 måneder. Såvel nuværende som tidligere storforbrugere var begyndt i alderen år. Den gennemsnitlige misbrugsperiode var 2½ år, hvilket er relativt kort tid. Måske ville der fortsat være kognitive vanskeligheder, hvis de tidligere storforbru- 8 Psykolog nyt

6 gere havde røget gennem længere tid (dette hersker der uenighed om). [25] Gonzalez har også den indvending, at gruppen af nuværende storforbrugere ikke blev retestet efter en længere stoffri periode for at afgøre, om der er tale om vedvarende deficits. [6] I en anden longitudinel undersøgelse, fulgte man gennem 25 år en fødselsårgang på 1003 personer i New Zealand. Her viste undersøgelsen, at jo højere forbrug af hash fra 14 til 21 år, des større nedgang i uddannelse som 25-årig, reduceret indtægt som 25-årig, øget afhængighed af socialhjælp, reduceret tilfredshed med parforhold og reduceret livskvalitet. Dette kan skyldes mindst tre ting: sammenblandende faktorer, neuropsykologiske færdigheder eller social kontekst, der ikke motiverer til uddannelse [26]. Det ser således ud til, at der kan være vægtige argumenter for en særlig sårbarhed i de unge år for varig kognitiv skade ved hashmisbrug. Der er dog fortsat brug for yderligere forskning, idet det er vanskeligt metodemæssigt at fastslå årsag, virkning og korrelationer. Der mangler forskning I 1980 erne var man nået frem til, at hash ikke havde voldsom effekt på kognitiv funktion på lang sigt, men man var fortsat usikker på mere subtile skader. Samtidig skete der store fremskridt inden for den kognitive psykologi og neuropsykologi, ligesom målemetoderne blev mere sensitive. Hash var på samme tid mere udbredt blandt unge, hvorfor interessen for at studere mulige langtidsfølger genopstod. Forskning fra sidst i 1980 erne og op gennem 1990 erne havde bedre designs og metode. [7] Neuropsykologiske følger af hash er hos voksne undersøgt gennem mere end tre årtier, men de langsigtede følger af kronisk hashbrug er i modsætning til de akutte følger mindre karakteriserede [17]. Lishman nævner flere studier, der ej heller er entydige [27]. Som Henrik Rindom konkluderer, kender vi ikke langtidseffekten af hyppig brug af hash. Man ved, at stoffet vil ophobes i kroppen, og generelt bør man være tilbageholdende med at udsætte hjernen for en for stor rusmiddelbelastning [3]. Der synes fortsat at her- Psykolog nyt

7 ske usikkerhed om betydningen af varighed og omfang af hashmisbruget. Der er dog fortsat ikke forsket så meget i unge menneskers hashforbrug, så der vil formentlig om nogle år være meget mere viden på området. Teenageårene er en utrolig vigtig udviklingsperiode. Selv om hash ikke fører til permanent hjerneskade, vil brug over lange perioder i den kritiske udviklingsfase i en ung persons liv måske gribe ind i læringen og bringe deres sociale, emotionelle og kognitive modenhed i fare [4]. Nu ved vi, at hash kan forblive i kroppen i flere uger efter indtagelse. Og selv mere subtile afvigelser i kognition er vigtig hos unge [17]. Det er vigtigt også at huske alle de indirekte konsekvenser, et misbrug kan føre med sig, som kan påvirke skolegang og anden uddannelse. Der må derfor tilrådes stor forsigtighed ved unges omgang med hash. Jeg synes, at Solowij formulerer det meget rammende, når hun skriver, at der kræves gransken af how much cannabis must be smoked and for how long before impairments are manifest in what kinds of individuals? [7]. Der er i det mindste delvis recovery for nogle, om ikke de fleste individer. Der er tale om individuelle forskelle i reaktion på hash. Blandt andet ser personer med lavere IQ ud til at være mere sårbare over for kognitive konsekvenser, hvorimod velbegavede bedre er i stand til at kompensere. Der er således ikke nogen entydig konklusion på den skadelige effekt af hash på de kognitive funktioner, og forskerne er uenige. Som det bliver formuleret et sted, ser det ud til, at det er forskernes opgave at bevise den skadelige virkning, frem for at lade fortalerne bevise uskadeligheden [7]. Dette kan vise sig at være en farlig holdning at have i relation til unge mennesker. Vi har derfor brug for yderligere forskning på området, ikke mindst i en tid, hvor det er udbredt blandt unge at eksperimentere med forskellige stoffer. Pope & Yurgelun-Todd giver mange anvisninger på, hvad fremtidig forskning må tage hensyn til [13]. Blandt andet foreslår de, at hashbrugere over mange år følges med en række fortløbende målinger. Det bliver ikke mindre vigtigt at kende de langvarige, eventuelt permanente negative følger af hashbrug, når man tager i betragtning, at hash også har beskyttende egenskaber, som kan udnyttes over for forskellige neurologiske sygdomme. [6] Betydningen for klinisk praksis Som det fremgår, er der fortsat usikkerhed om, hvorvidt hashmisbrug i ungdomsårene kan medføre varige kognitive skader. Det er derfor ikke entydigt, hvordan vi bør forholde os til neuropsykologisk undersøgelse af unge med et aktuelt eller tidligere misbrug. Jeg vil alligevel forsøge mig med nogle forsigtige bud på retningslinjer. Først og fremmest vil jeg mene, at man ideelt set bør kræve mindst seks ugers fuld stoffrihed forud for en neuropsykologisk undersøgelse. Vi ved, at hash kan spores i urinen op til seks uger efter indtag, og hvis vi skal kunne være blot nogenlunde sikre på, at eventuelle svigt ikke blot afspejler en akut/subakut påvirkning, bør denne grænse overholdes. Ved undersøgelse af personer med tidligere længerevarende eller større forbrug er det vigtigt at vurdere, om det er sandsynligt, at forbruget har haft et omfang, som er potentielt skadeligt. På baggrund af de eksisterende studier og med forbehold for de svagheder, der er diskuteret ovenfor, vil jeg foreslå følgende grove retningslinjer [se blandt andet 11, 12, 17 og 19]: Ved et forbrug på 6-13,5 joints dagligt (42-94 joints ugentligt) kan man ikke udelukke, at 3-5 års misbrug kan medføre kognitiv reduktion. Ved et mindre forbrug på 2 joints om dagen ser det ud til, at der efter års misbrug kan findes kognitive svigt. Meget taler endvidere for, at der kan opstå varig skade ved et sådant regelmæssigt forbrug gennem blot et par år, hvis det begynder før årsalderen. Hertil kommer, at unge med fx ADHD, lav IQ eller specifikke indlæringsvanskeligheder muligvis er særligt sårbare over for hashmisbrug, og endelig kan det ikke udelukkes, at misbrug i de tidlige teenageår kan påvirke den generelle intelligensudvikling (enten direkte eller indirekte). Det kan heller ikke udelukkes, at hashmisbrug kan gøre hjernen mere sårbar over for senere tildragelser. De kognitive funktioner, der menes at være særligt sårbare over for hashmisbrug er: hukommelse, opmærksomhed, eksekutive funktioner, psykomotorisk tempo og manuel fingerfærdighed. Det neuropsykologiske testbillede efter langvarigt/større hashmisbrug kan således beskrives som ret uspecifikt og kan differentialdiagnostisk ligne en række andre tilstande som fx lette hovedtraumer, følger efter alkoholmisbrug, depression og andre psykiatriske sygdomme, udviklingsforstyrrelser eller tidlig demens. Anamnesen, billeddiagnostiske undersøgelser og eventuelle samtidige fysiske symptomer vil kunne bidrage til den diagnostiske afklaring. Anne Marie Kraul, cand.psych., Hjerneskadecentret BOMI, Roskilde 10 Psykolog nyt

8 litteratur [1] Lubman, D., Bronomo, Y. & Yücel, M. (2007). Drug Use in Young People: Short-term Effects and Long-term Harms. Pp In Gilvarry, E. & McArdle, P. Alcohol, Drugs and Young People: Clinical Approaches. London: Mac Keith Press. [2] Castle, D.J. & Solowij, N. (2004). Acute and subacute psychomimetic effects of cannabis in humans. Pp In Castle, D. & Murray, R. (eds.). Marijuana and Madness: Psychiatry and Neurobiology. New York: Cambridge University Press. [3] Rindom, H. (2007). Rusmidlernes biologi. Sundhedsstyrelsen, 3. udgave. [4] Court, J.M. (1998). Cannabis and brain function. J. Paediatr. Child Health, 34, 1-5. [5] Grant, I., Gonzalez, R., Carey, C.L., Natarajan, L. & Wolfson, T. (2003). Non-acute (residual) neurocognitive effects of cannabis use: A meta-analytic study. Journal of the International Neuropsychological Society, 9: [6] Gonzalez, R. (2007). Acute and Non-acute Effects of Cannabis on Brain Functioning and Neuropsychological Performance. Neuropsychol Rev, 17, [7] Solowij, N. (1998). Cannabis and Cognitive Functioning. UK: Cambridge University Press. [8] Gade, A. (1997). Hjerneprocesser. Kognition og neurovidenskab. København: Frydenlund Grafisk. [9] Pope, H.G. Jr., Gruber, A.J., Hudson, J.I., Huestis, M.A. & Yurgelun-Todd, D. (2002). Cognitive Measures in Long-Term Cannabis Users. J Clin Pharmacol, 42, 41S-47S. [10] Pope, H.G. Jr., Gruber, A.J., Hudson, J.I., Huestis, M.A. & Yurgelun-Todd, D. (2001). Neuropsychological Performance in Long-term Cannabis Users. Arch Gen Psychiatry, 58, [11] Bolla, K.I., Brown, K., Eldreth, B.A., Tate, K. & Cadet, J.L. (2002). Dose-related neurocognitive effects of marijuana use. Neurology, 59, [12] Solowij, N., Stephens, R.S., Roffman, R.A., Babor, T., Kadden, R., Miller, M., Christiansen, K., McRee, B. & Vendetti, J. (2002). Cognitive Functioning of Long-term Heavy Cannabis Users Seeking Treatment. JAMA, Vol. 289, No. 9, [13] Pope, H.G. Jr. & Yurgelun-Todd, D. (2004). Residual cognitive effects of long-term cannabis use. Pp In Castle, D. & Murray, R. Marijuana and Madness. New York: Cambridge University Press. [14] Anderson, V., Northam, E., Hendy, J. & Wrennall, J. (2001). Developmental Neuropsychology, a clinical approach. USA: Psychology Press. [15] Rubino, T. & Parolaro, D. (2008). Long lasting consequences of cannabis exposure in adolescence. Molecular and Cellular Endocrinology 286S, S108-S113. [16] Lezak, M.D., Howieson, D.B. & Loring, D.W. (2004). Neuropsychological Assessment. (4 th ed). New York: Oxford University Press. [17] Medina, K.L., Hanson, K.L., Schweinsburg, A.D., Cohen- Zion, M., Nagel, B.J. & Tapert, S.F. (2007). Neuropsychological functioning in adolescent marijuana users: Subtle deficits detectable after a month of abstinence. Journal of the International Neuropsychological Society, 13, [18] Schwartz, R.H., Gruenewald, P.J., Klitzner, M. & Fedio, P. (1989). Short-term Memory Impairment in Cannabis-Dependent Adolescents. American Journal of Diseases of Children, 143, [19] Millsaps, C.L., Azrin, R.L. & Mittenberg, W. (1994). Neuropsychological Effects of Chronic Cannabis Use on the Memory and Intelligence of Adolescents. Journal of Child & Adolescent Substance Abuse, Vol. 3(1), [20] Schneider, M. (2008). Puberty as a highly vulnerable developmental period for the consequences of cannabis exposure. Addiction Biology, 13, [21] Ehrenreich, H., Rinn, T., Kunert, H.J., Moeller, M.R., Poser, W., Schilling, L., Gigerenzer, G. & Hoehe, M.R. (1999). Specific attentional dysfunction in adults following early start of cannabis use. Psychopharmacology, 142, [22] Pope, H.G. Jr., Gruber, A.J., Hudson, J.I., Cohane, G., Huestis, M.A. & Yurgelun-Todd, D. (2003). Early-onset cannabis use and cognitive deficits: what is the nature of the association? Drug and Alcohol Dependence 69, [23] Wilson, W., Mathew R., Turkington, T., Hawk, T., Coleman, R.E. & Provenzale, J. (2000). Brain Morphological Changes and Early Marijuana Use: A Magnetic Resonance and Positron Emission Tomography Study. Journal of Addictive Diseases, Vol. 19(1), [24] Padula, C.B., Schweinsburg, A.D. & Tapert, S.F. (2007). Spatial Working Memory Performance and fmri Activation Interactions in Abstinent Adolescent Marijuana Users. Psychology of Addictive Behaviors, Vol. 21, No. 4, [25] Fried, P.A., Watkinson, B. & Gray, R. (2005). Neurocognitive consequences of marihuana a comparison with pre-drug performance. Neurotoxicology and Teratology 27, [26] Fergusson, D.M. & Boden, J.M. (2008). Cannabis use and later life outcomes. Addiction, 103, [27] Lishman, W.A. (1997). Organic Psychiatry, The Psychological Consequences of Cerebral Disorder. (3rd ed). Blackwell Science En udbygget udgave af nærværende artikel kan fås hos forfatteren på Psykolog nyt

Om at gå glip af. Der er kognitive og sociale risici forbundet med et omfattende hashmisbrug også selv om hjernen muligvis ikke tager skade Side 3

Om at gå glip af. Der er kognitive og sociale risici forbundet med et omfattende hashmisbrug også selv om hjernen muligvis ikke tager skade Side 3 5 13. marts 2009 63. årgang Dansk Psykolog Forening Om at gå glip af Der er kognitive og sociale risici forbundet med et omfattende hashmisbrug også selv om hjernen muligvis ikke tager skade Side 3 foto:

Læs mere

Efter dette oplæg vil du vide:

Efter dette oplæg vil du vide: Efter dette oplæg vil du vide: Hvilken indflydelse hashen har på det kognitive system i et lærings- og udviklingsperspektiv Hvilke skadevirkninger der er af hashmisbrug Hvilke klassiske myter eller flertalsmisforståelser

Læs mere

Hash I psykiatrisk perspektiv

Hash I psykiatrisk perspektiv 18. november 2015 Hash i psykiatrisk perspektiv Danny Reving, overlæge, KABS Stjernevang 18. November 2015 danny.reving@glostrup.dk Hash I psykiatrisk perspektiv 1 Baggrund Uddannet læge 2006 Region Hovedstadens

Læs mere

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup

Læs mere

LÆRING MED EN HJERNE, DER FUNGERER ANDERLEDES

LÆRING MED EN HJERNE, DER FUNGERER ANDERLEDES HJERNE OG LÆRING NOVEMBER 2014 LÆRING MED EN HJERNE, DER FUNGERER ANDERLEDES LOUISE BØTTCHER, LEKTOR, UNI VERSITET Hvis man har en hjerne, der er anderledes fx på grund af en medfødt hjerneskade, hvad

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

og hvordan man kan imødegå dem

og hvordan man kan imødegå dem og hvordan man kan imødegå dem Cannabis er medicin. Der er ingen undersøgelser, der viser, at cannabis er farligt. Cannabis er mindre skadeligt end alkohol. Eftersom det er kriminelt at ryge cannabis,

Læs mere

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge 25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle

Læs mere

Cannabis i et biologisk perspektiv. Henrik Rindom overlæge i psykiatri

Cannabis i et biologisk perspektiv. Henrik Rindom overlæge i psykiatri Cannabis i et biologisk perspektiv Henrik Rindom overlæge i psykiatri Cannabinol Cannabinol I Cannabinol er der fundet mindst 60 forskellige cannabinoler, hvor de to vigtigste er: 1. THC = Tetra-hydro-cannabinol

Læs mere

KOGNITIVE FØLGER EFTER BRUG AF RUSMIDLER

KOGNITIVE FØLGER EFTER BRUG AF RUSMIDLER KOGNITIVE FØLGER EFTER BRUG AF RUSMIDLER Den kognitive pyramide overblik abstraktion problemløsning arbejdshukommelse sprogfunktion visuel/rumlig funktion indlæring og hukommelse regulering af opmærksomhed

Læs mere

CANNABIS den aktuelle viden om rusvirkninger, skadevirkninger og udbredelse.

CANNABIS den aktuelle viden om rusvirkninger, skadevirkninger og udbredelse. Sundhedsudvalget (2. samling) B 72 - Bilag 1 Offentligt NOTAT 2. maj 2005 J.nr. 0-310-40/17/AMS Center for Forebyggelse CANNABIS den aktuelle viden om rusvirkninger, skadevirkninger og udbredelse. Opsummering

Læs mere

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge

Læs mere

ADHD Konferencen 2016

ADHD Konferencen 2016 ADHD Konferencen 2016 Temaspor 4: Voksne med ADHD at håndtere livet med diagnosen. Autoriseret psykolog Tina Gents, Ekkenberg & Larsen Netværk København, Ekkenberg Netværk Slagelse Neuro biologisk / psykologisk

Læs mere

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten

Læs mere

Unge, rusmidler og psykiske problemer

Unge, rusmidler og psykiske problemer Unge, rusmidler og psykiske problemer SSP Konference d. 18 november 2010 PsykiatriFondens UngdomsProjekt 2010 www.tabu.dk PsykiatriFonden Fonden er en privat humanitær organisation Formål PsykiatriFonden

Læs mere

Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade

Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Fyraftensmøde, Aalborg Universitetshospital Tirsdag den 21. oktober 2014 www.aalborguh.rn.dk/styrket-indsats Program Kl. 16.00 16.10 Velkomst og præsentation

Læs mere

Workshop 2. Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer

Workshop 2. Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer Workshop 2 Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer Jesper Lundbye-Jensen, Københavns Universitet Anne Kær Thorsen, RICH, Syddansk Universitet Forsøg med læring

Læs mere

Psykisk sygdom og misbrug blandt unge. HENRIK RINDOM Novavi-ambulatorierne Stofrådgivningen Statens Luftfarts Væsen

Psykisk sygdom og misbrug blandt unge. HENRIK RINDOM Novavi-ambulatorierne Stofrådgivningen Statens Luftfarts Væsen Psykisk sygdom og misbrug blandt unge HENRIK RINDOM Novavi-ambulatorierne Stofrådgivningen Statens Luftfarts Væsen De tre vigtige faktorer for udvikling af afhængighed Jo yngre vi er jo hurtigere er vi

Læs mere

ALZHEIMER. Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER

ALZHEIMER. Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER ALZHEIMER Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER Patienter med Alzheimers sygdom kan have svært ved at indse deres vanskeligheder, men forskningen på området er tvetydig. Skyldes det sygdommen, eller uklarhed i

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Fysisk aktivitet og bedre indlæring - hvad er der om snakken?

Fysisk aktivitet og bedre indlæring - hvad er der om snakken? Enhedens navn Fysisk aktivitet og bedre indlæring - hvad er der om snakken? Jesper Lundbye-Jensen Adjunkt, PhD Institut for Idræt og Ernæring Institut for Neurovidenskab & Farmakologi Center for Holdspil

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

CANNABIS den aktuelle viden om rusvirkninger, skadevirkninger og udbredelse.

CANNABIS den aktuelle viden om rusvirkninger, skadevirkninger og udbredelse. N O T A T 1 CANNABIS den aktuelle viden om rusvirkninger, skadevirkninger og udbredelse. j.nr. 1-2613-10/22/AMS Borgerrettet Forebyggelse Axel Heides Gade 1 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22

Læs mere

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015 HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

ADHD fra barndom til voksenalder

ADHD fra barndom til voksenalder ADHD fra barndom til voksenalder Temadag i Dansk Psykolog Forenings Selskab for Misbrugspsykologi Fredericia d. 18. november 2009 Psykolog Glennie Marie Almer Københavns Universitet, Universitetsklinikken

Læs mere

Cannabis i et biologisk perspektiv. Henrik Rindom overlæge i psykiatri

Cannabis i et biologisk perspektiv. Henrik Rindom overlæge i psykiatri Cannabis i et biologisk perspektiv Henrik Rindom overlæge i psykiatri Cannabinol Cannabinol I Cannabinol er der fundet mindst 60 forskellige cannabinoler, hvor de to vigtigste er: 1. THC = Tetra-hydro-cannabinol

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Når rusmidlerne sætter kursen. HENRIK RINDOM Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen Statens Luftfarts Væsen

Når rusmidlerne sætter kursen. HENRIK RINDOM Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen Statens Luftfarts Væsen Når rusmidlerne sætter kursen HENRIK RINDOM Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen Statens Luftfarts Væsen Rekreativt forbrug kontra afhængighed Rekreativt forbrug af illegale og legale

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Jo yngre vi er jo hurtigere er vi til at udvikle afhængighed. Jo hurtigere rusmidlet virker i hjernen jo hurtigere bliver vi afhængige

Jo yngre vi er jo hurtigere er vi til at udvikle afhængighed. Jo hurtigere rusmidlet virker i hjernen jo hurtigere bliver vi afhængige æ å æ Nerveceller De tre vigtigste faktorer for udvikling af afhængighed Jo yngre vi er jo hurtigere er vi til at udvikle afhængighed Jo hurtigere rusmidlet virker i hjernen jo hurtigere bliver vi afhængige

Læs mere

Autisme, motivation og skolevegring

Autisme, motivation og skolevegring Autisme, motivation og skolevegring Psykolog Karen Bøtkjær kab@centerforautisme.dk Program for 6. november 2014: Motivation og neuropsykologi Hvad er forklaringen på skolevegring hos børn og unge med en

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Bilag 1: Neuropsykologiske tests anvendt i de inkluderede studier

Bilag 1: Neuropsykologiske tests anvendt i de inkluderede studier Bilag 1: Neuropsykologiske tests anvendt i de inkluderede studier Der skal gøres opmærksom på, at nedenstående ikke er en udtømmende liste over eksisterende test indenfor de specifikke domæner og underdomæner.

Læs mere

FORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk

FORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk FORSKNINGSNYT Får man abstinenser af at holde op med at ryge hash? AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP For ikke så mange år siden betragtede mange hash og pot som stoffer, man ikke kunne blive afhængig

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

GRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D, CGL@HUM.AAU.DK

GRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D, CGL@HUM.AAU.DK GRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D, CGL@HUM.AAU.DK AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR DEVELOPMENTAL AND PSYCHOLOGICAL SCIENCE (CEDAPS) GRIB MENNESKET

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed! Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

modstand Når sproget gør

modstand Når sproget gør Når sproget gør modstand For de fleste danske børn går udviklingen af sprog og generelle kommunikative færdigheder let. Hos nogle børn forløber den sproglige udvikling dog langsomt, eller tilegnelsen af

Læs mere

deltagelsesbegrænsning

deltagelsesbegrænsning Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse

Læs mere

Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Underdiagnosticeret gruppe Få studier af piger med ADHD Publicerede forskningsstudier er primært

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Beroligende middel: Cannabis

Beroligende middel: Cannabis Beroligende middel: Cannabis Sammenfatning Nuværende hollandsk Cannabis Politik Hvad sker der af nyt inden for forebyggelse og behandling Generelle bemærkninger om legalisering Nyere brugere, daglige

Læs mere

Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk

Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Disposition Hjernens udvikling Sprogets udvikling Hukommelse & læring Hjernens

Læs mere

Første del af aftenens oplæg

Første del af aftenens oplæg ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.

Læs mere

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d.

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Hukommelses processer generelt Hukommelse hos ældre Generelle problemer hos ældre Kommunikation med ældre AMPS og ældre Hukommelse Et samlebegreb

Læs mere

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret % of Basal DA

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

CANNABIS den aktuelle viden om rusvirkninger, skadevirkninger og udbredelse.

CANNABIS den aktuelle viden om rusvirkninger, skadevirkninger og udbredelse. Retsudvalget 2008-09 B 131 Bilag 1 Offentligt N O T A T CANNABIS den aktuelle viden om rusvirkninger, skadevirkninger og udbredelse. j.nr. 7-310-126/1/AMS Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 2300

Læs mere

Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X

Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X På dansk ved Erik Frandsen, M. Sc. Human Biologi Hanna Swaab Sophie van Rijn Suus van Rijn Hannah, Sophie og Suus arbejder ved Department of Special Education

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Belønnings centeret Tilbagefaldshyppighed ved alkoholafhængighed og andre kroniske sygdomme 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50 til 70 % Alkohol Sukkersyge Hjerte

Læs mere

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2 Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Prana Biotechnology viser resultater,

Læs mere

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KERNE-FORSTYRRELSER VED AFFEKTIV LIDELSE Basale funktioner - aktivering af opmærksomheden Tempoet Opmærksomheden Spændvidde

Læs mere

FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE

FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE Workshop 2 Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer

Læs mere

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer PLANEN Pårørendes emotionelle reaktioner efter erhvervet hjerneskade i familien - knyttet til de forskellige rehabiliteringsfaser fra den

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Du er, hvad du spiser

Du er, hvad du spiser Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Accelererer mejeriprodukter Huntingtons Sygdom? Er der et link mellem indtaget af mælkeprodukter

Læs mere

Depression, stress og hjernefunktion. Poul Videbech, professor, overlæge, dr.med. Psykiatrisk Center Glostrup

Depression, stress og hjernefunktion. Poul Videbech, professor, overlæge, dr.med. Psykiatrisk Center Glostrup Depression, stress og hjernefunktion Poul Videbech, professor, overlæge, dr.med. Psykiatrisk Center Glostrup 1 Hvorfor er dette emne interessant på demensdagene? Der er et betydeligt overlap mellem depression

Læs mere

Uge 5+6: TRIN 3 Session Socialt fokus, - indtil den unge kan stå på egne ben

Uge 5+6: TRIN 3 Session Socialt fokus, - indtil den unge kan stå på egne ben Samtalens indhold Oversigt: Uge 1+2: TRIN 1 Session 1-6. Medicinsk fokus, 0-12 dage efter ophør Uge 3+4: TRIN 2 Session 7-12. Psykologisk fokus, -21 dage efter ophør Uge 5+6: TRIN 3 Session 13-18. Socialt

Læs mere

Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens

Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens Demensforandringer udvikler sig gennem mange år (hele livet?)

Læs mere

Forandringer i misbrugende unges sociale netværk

Forandringer i misbrugende unges sociale netværk FORMIDLINGSDAG 18. JUNI 2008 Forandringer i misbrugende unges sociale netværk FORANDRINGER I MISBRUGENDE UNGES SOCIALE NETVÆRK Hvad Et pilotprojekt baseret på kvalitative interviews med ca. 15 unge med

Læs mere

Oplæg til gruppen Kræft til Krafter, sept 2012, udarbejdet af Mark Spence, trænende ergoterapeut, Træning og Rehabilitering Horsens Kommune Deltager:

Oplæg til gruppen Kræft til Krafter, sept 2012, udarbejdet af Mark Spence, trænende ergoterapeut, Træning og Rehabilitering Horsens Kommune Deltager: Oplæg til gruppen Kræft til Krafter, sept 2012, udarbejdet af Mark Spence, trænende ergoterapeut, Træning og Rehabilitering Horsens Kommune Deltager: 14; varighed 1,5 time Introduktion: mit baggrund som

Læs mere

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen.

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. STOF nr. 4, 2004 At sætte mål KUNSTEN AT SÆTTE MÅL Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. AF PER HOLTH I Norge har Social-

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere

anses for farligt i forbindelse med kørsel

anses for farligt i forbindelse med kørsel Hvornår kan et medicinsk præparat anses for farligt i forbindelse med kørsel i trafikken? Henrik Enghusen Poulsen Professor, overlæge dr.med. Klinisk farmakologisk Afdeling Bispebjerg Frederiksberg hospital,

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen V. Nina Beck Hansen

Overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen V. Nina Beck Hansen Overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen V. Nina Beck Hansen 1 Disposition 1. Hvad ved vi om sammenhængen mellem overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen? 2. Ny viden/to studier 3. Hvad

Læs mere

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Udgivet i: Trillingsgaard, T., Trillingsgaard, A., & Webster- Stratton, C. (2014). Assessing the Effectiveness of

Læs mere

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12. Sexologi og dermatologisk sygepleje Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.15 Program Definitioner Sexologisk opmærksomhed Motiver til sex Dermatologiske

Læs mere

Børn, bevægelse og udvikling (læring)

Børn, bevægelse og udvikling (læring) Børn, bevægelse og udvikling (læring) o er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o o o o o Han har været lektor (læge, hjerneforsker) ved Århus Universitet.

Læs mere

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Hjerne, autisme og sansebearbejdning

Hjerne, autisme og sansebearbejdning Hjerne, autisme og sansebearbejdning Aspergerforeningen, Odense 4. april 2013 Elisa la Cour Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk elc@psyk-ressource.dk 3161 6503 Autisme og hjernen Autismespektrum

Læs mere

Kognitive problemer hos elever med epilepsi

Kognitive problemer hos elever med epilepsi Vibeke Hansen, konsulent, Videnscenter om Epilepsi Kognitive problemer hos elever med epilepsi Selvom mange børn med epilepsi er normaltbegavede og klarer sig i skolen på lige fod med kammerater uden epilepsi,

Læs mere

Genbrug af behandlingsformer

Genbrug af behandlingsformer Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Genbrug af et lægemiddel giver os ny indsigt i HS Et eksisterende lægemiddel kan booste HS-hjernecellerne

Læs mere

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Begrebet kognition Ordet kognition kommer

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose

Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose 1 John Schmidt, psykiater Marie Madsen, sygeplejerske og cand. pæd. pæd. psyk. Louise Duus, kunst og musikterapeut Nathalie Larsen, pædagog. 2 Diagnosegrupper

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

CANNABIS OG SUNDHED EN RAPPORT FRA VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE 12 VFF@DADL.DK WWW.VIDENSRAAD.DK PETER LANGE MADS UFFE PEDERSEN

CANNABIS OG SUNDHED EN RAPPORT FRA VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE 12 VFF@DADL.DK WWW.VIDENSRAAD.DK PETER LANGE MADS UFFE PEDERSEN EN RAPPORT FRA VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE 12 2100 KØBENHAVN Ø VFF@DADL.DK WWW.VIDENSRAAD.DK CANNABIS OG SUNDHED AF MERETE NORDENTOFT PETER EGE DAVID ERRITZØE CARSTEN HJORTHØJ PETER LANGE

Læs mere

Genovervejelse af symptomerne på Huntingtons Sygdom

Genovervejelse af symptomerne på Huntingtons Sygdom Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Klare tanker om de tidligste symptomer på HS og hvilke områder i hjernen, der kontrollerer dem

Læs mere