Tegning fra Lisbeth. side 4-11) blå og grøn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tegning fra Lisbeth. side 4-11) blå og grøn"

Transkript

1 Tegning fra Lisbeth (til artiklen side 4-11) blå og grøn 4 Psykolog nyt illustrationer: lisbeth e. christensen

2 Hashmisbrug og kognitive risici Det er stadig uklart, om et langvarigt og omfattende hashmisbrug i teenageårene giver hjerneskader på lang sigt. Er den største risiko, at misbruget bringer den unges sociale, emotionelle og kognitive modenhed i fare? Misbrugsforskning Af Anne Marie Kraul Hash er frem for alt et sløvende rusmiddel. Hashrusen er beskrevet af mange, og der er bred enighed om, at den rummer ro og afslapning, eufori og forandringer i perception inklusiv tidsforvrængning samt intensivering af emotioner eller oplevelser. Sammen med forringelse af motorisk koordinering, mentalt forarbejdningstempo samt indlæring og korttidshukommelse resulterer det ofte i en manglende evne til at koncentrere sig om kognitive opgaver. Hos nogle individer kan der forekomme ubehagelige reaktioner som depression, paranoia, angst eller panikanfald. Andre akutte fysiske virkninger inkluderer blandt andet hurtig puls og dilaterede pupiller [1]. Rusen er rimelig stereotyp, men afhænger af dosis, tidligere erfaring, karakteristika ved brugeren (personlighed) og den aktuelle kontekst stoffet indtages i. [2] Hashrusen er normalt af tre-fire timers varighed og gør én sløv og indesluttet samt har en tendens til at forstærke den følelsesmæssige tilstand, man er i inden rusen. Der er endvidere påvist tilstandsbetinget indlæring, dvs. at man efter afgiftning vil have svært ved at huske det, der er lært under hashpåvirkning. Dette er forklaringen på, at unge mennesker med et dagligt hashforbrug gennem længere tid føler, de fungerer dårligere, når de er blevet afgiftet [3]. Det giver imidlertid god mening at dele virkning af hash op i akutte, subakutte og langsigtede følger som Court gør [4]. Grundet den lange halveringstid og optagelsen i krop- pens og hjernens fedt kan hash spores i urinen op til seks uger efter indtag. Når rusen er ovre, kan det altså fortsat være følgevirkninger af hash i kroppen, der spores i kognition. Permanente kognitive følger? En meta-analyse af Grant et al. fra 2003 fandt, at kun 15 af 1014 undersøgelser mødte inklusions-kriterierne [5]. De havde således data på 704 hashbrugere og 484 som kontroller. På trods af en øget sandsynlighed for at finde en hasheffekt grundet indbyggede skævheder i undersøgelserne (fx at nogle af undersøgelserne opererede med mindre end 24 timers afholdenhed), fandtes ingen betydelig skadelig effekt af hash på neuropsykologiske præstationer hos voksne moderate/storforbrugere af hash. Når alle 15 inkluderede undersøgelser tages i betragtning, fandtes kun en mindre effekt på hukommelsestest, hvis betydning i det virkelige liv er tvivlsom. Forfatterne understreger behovet for at kende en række variable, der går forud for misbruget. Ligeså tager de forbehold for, at særlige befolkningsgrup per er mere sårbare, fx børn/unge og personer med ADHD. Gonzalez understreger, at longitudinelle undersøgelser er nødvendige for at teste varighed af mulige deficits [6]. En nyere gennemgang af litteraturen på området ved Gonzalez fra 2007 konkluderer, at der ikke er fundet entydigt Psykolog nyt

3 fodnote Elektroencefalografi, cerebral blood flow & positron emissions tomografi. [8] bevis for strukturelle abnormiteter af hjernen hos afholdende hashbrugere [6]. Der findes derimod øget stofskifte i hjernen under akut hashrus, hvorimod der ses lavere stofskifte i hjernen hos afholdende hashbrugere sammenlignet med kontrolgruppe (undersøgelser angiver forskellige hjerneområder). Også under forskellige kognitive opgaver har undersøgelser vist forandrede mønstre af hjerneaktivitet hos hashbrugere, der i timer til dage ikke har indtaget hash. Der er ikke fundet entydigt bevis for relaterede forskelle i opgave-præstationer. Noget tyder dog på, at der i flere uger efter ophør kan forekomme påvirkning af hukommelsesfunktionen, især ved et tidligere stort forbrug af hash. Meget er fortsat uafklaret, såsom under hvilke omstændigheder hash beskytter eller skader hjernen, samt hvilke forandringer i hjernens struktur og funktion der forekommer under forskellige forbrugsmønstre, hvad deres kliniske betydning er, og hvor længe disse varer [6]. Solowij beskriver, at der er fundet forskelle i hjernefunktion og metabolisme hos mennesker efter akut og langvarig brug, demonstreret ved både EEG-, CBF- og PET-teknikker [Se fodnote] [7]. Studier af hjernens morfologi har stort set vist negative resultater, hvormed der ikke er fundet grove tegn på hjerneskade efter langvarig eksponering for hash. Mange undersøgelser antyder dog mere subtil hjerne-dysfunktion, så måske er billedteknikkerne ikke sensitive nok. En vigtig undersøgelse af Pope et al. fandt kognitive vanskeligheder hos storforbrugere især inden for hukommelse, men efter 28 dages afholdenhed var forskellene ikke længere signifikante. Der synes derfor ifølge disse forfattere at være tale om reversible virkninger, selv om de tager forbehold for, at fx de neuropsykologiske test ikke var sensitive nok, eller at sample size var for lille [9; 10]. Samme forfattere erkender, at misbrugerne havde lavere uddannelse, indkomst og estimeret verbal intelligens end kontrolgruppen, uanset at deres familiebaggrund var sammenlignelig. Individer med større hashforbrug over tid ( lifetime-use ) viste ligeledes signifikant lavere verbal intelligens. Hvorvidt disse forhold skyldes præmorbide egenskaber ved brugeren eller skyldes hash, vides ikke. En anden interessant undersøgelse af Bolla et al. fandt påvirkning af hukommelse, eksekutiv funktion, psykomotorisk tempo, visuel perception og manuel fingerfærdighed selv efter 28 dages afholdenhed [11]. Præstationerne havde dog ingen klinisk betydning. Omfanget af hash-forbruget var afgørende, idet jo flere joints ugentligt, des ringere præstation (for nogle test sås en grænseeffekt). Hvor lang tid hashforbruget havde stået på, spillede ikke nogen afgørende rolle, men misbrugsperioden var dog her kortere end i andre undersøgelser. Blandt de førende på området hersker der uenighed om, hvilken rolle varighed af forbruget spiller [se 10; 12]. Deltagerne i sidstnævnte undersøgelse havde et aldersgennemsnit på kun 22 år, hvilket er noget yngre end i den foregående. Måske kan dette forklare en del af forskellen i resultater. Aldersgennemsnittet på kun 22 år bevirker også, at forfatterne overvejer, om et fortsat stort hashforbrug på sigt ville få klinisk betydning. På baggrund af den foreliggende litteratur kan det konkluderes, at der ikke er fundet overbevisende evidens for permanente neuropsykologiske vanskeligheder forårsaget af hash, men der er fundet langvarige følger. Den store usikkerhed om mulige permanente virkninger skyldes i høj grad metodemæssige problemer, som også typisk beskrives af forfatterne selv. Det kan derfor ikke udelukkes, at der er tale om varige neuropsykologiske vanskeligheder efter et stort forbrug hos bestemte individer eller under særlige omstændigheder, eksempelvis unge [13]. En særligt sårbar gruppe? Det siger sig selv, at det ikke kan være hensigtsmæssigt med hyppig indtagelse af sløvende midler i de unge år, hvor hjernen har sin maksimale kapacitet for indlæring [3]. Men hvad er det egentlig, der sker med hjernen i disse år? Hjernens udvikling Man ved, at selv om hjernen strukturelt set er dannet ved fødslen, vokser den fortsat til tidlig voksenalder. Således stiger vægten fra ca. 400 g ved fødslen til ca g, højeste vægt i perioden år, hvorefter vægten igen falder. Denne øgning af vægt skyldes vækst og modning af neuroner, myelinisering m.m. [14]. Der sker også en selektiv eliminering ( pruning ) af synapserne især gennem de unge år, som 6 Psykolog nyt

4 forbedrer kommunikationen mellem neuronerne [1]. Ligesom dopamin-receptorer gennemgår cannabinoid-receptorer sandsynligvis pruning af synapserne også efter ungdommen. Det er derfor tænkeligt, at indtag af eksogene cannabinoider, især i sårbare udviklingsfaser, bevirker tilbageværende følger [15]. De anteriore dele af hjernen er de sidste til at modnes, herunder særligt frontal cortex. Man har også dokumenteret vækstspurter, hvor den sidste finder sted omkring årsalderen. En forstyrrelse af udviklingen i en sådan vækstspurt kan være særdeles skadelig og forårsage et ophør af udvikling eller ændre udviklingsforløbet. Disse vækstspurter er tæt forbundet med begrebet om kritiske faser. Meget tyder på, at udviklingen i kognitiv kapacitet er forbundet med bagvedliggende modning af det centrale nervesystem. Således udvikler de eksekutive funktioner forstået som planlægning, igangsætning og monitorering af målrettet adfærd, herunder selvkontrol [16] sig på stadielignende måde i overensstemmelse med vækstspurter identificeret i det centrale nervesystem. [14] Denne remodelling af hjernen i opvæksten og ungdommen bliver også i høj grad påvirket af personens erfaringer og interaktion med omverdenen, hvorfor de unge år er en kritisk periode for hjernens udvikling. Ungdomstiden er en periode med muligheder og sårbarhed. Der er stadig større evidens for, at ungdommen er forbundet med en øget sensitivitet over for de neurotoksiske egenskaber ved vanedannende stoffer, men der mangler fortsat forskning på området. Samtidig er unge mindre sårbare end voksne over for de adfærdsmæssige virkninger af akut brug af stoffer, hvilket tillader dem at bruge højere doser i længere perioder end deres voksne modparter [1]. Man kan derfor frygte, at hashmisbrug i teenageårene forårsager en skade på hjernen og især udviklingen af de eksekutive funktioner. Dette ville have afgørende betydning for individets evne til selvstændig opretholdelse af målrettet adfærd i livet. Grundet denne fortsatte udvikling af hjernen hos unge kan man ikke nødvendigvis generalisere fund fra studier af voksne hashbrugere til unge [17]. Men hvad siger den væsentligste litteratur på området? Jeg har udvalgt følgende. Forskning vedrørende unge og hash I den første undersøgelse af sin art testede Schwartz et al. (publ. 1989) hukommelsen hos 10 hash-afhængige unge i alderen år i begyndelsen af og efter 6 ugers kontrolleret afholdenhed [18]. Der blev sammenlignet med to kontrolgrupper: 9 unge, der aldrig havde røget hash eller brugt andre stoffer, og 8 unge med beskeden erfaring med hash. Hypotesen var, at man hos hashbrugerne ville finde svigt i korttidshukommelsen, men at dette ville normalisere sig efter seks uger. Præstationerne forbedredes også, men der fandtes fortsat selektive vanskeligheder med korttidshukommelse efter seks uger. Dette var den første velkontrollerede undersøgelse, der viste kognitiv dysfunktion hos hashbrugende unge med en i gennemsnit relativt kort historie med hash. Derfor er unge mennesker måske mere sårbare over for hash. Også en nyere undersøgelse af unge hashbrugere fandt subtil hukommelsesdysfunk tion, som varede ved efter en måned. [19] Medina et al. fastslår, at med få undtagelser har neuropsykologiske undersøgelser med fokus på unges stofmisfakta Hash og hjerne Der er 70 forskellige cannabinoider i planten Cannabis sativa, hvoraf delta-9-tetrahydrocannabinol (THC) er det mest psykoaktive stof. THC s psykoaktive egenskaber er relateret til aktiveringen af et endogent cannabinoid-system, som er tæt fordelt i hjernen. Der er identificeret to typer cannabinoid-receptorer: CB1 og CB2. CB1 er især repræsenteret i den frontale cortex, hippocampus, amygdala, de basale ganglier og cerebellum og menes at bevirke den berusende effekt af THC. Det endocannabinoide systems normale rolle er ikke fuldt belyst, men menes blandt andet at hænge sammen med indlæring og hukommelse, emotion og angst, belønning, indtagelse af føde, smerteperception og bevægelsessystemet. Psykolog nyt

5 brug fundet vedvarende kognitive deficits forbundet med et stort hashforbrug [17]. Der er dog en række metodemæssige indsigelser, som de selv forsøger at tage højde for i deres undersøgelse. De fandt i en undersøgelse af årige, at brugere af hash selv efter mere end 23 dages kontrolleret afholdenhed fortsat frembød subtile neuropsykologiske deficits i tempo, opmærksomhed, planlægning, sekventiel tænkning og hukommelse. Der fandtes endvidere en dosisafhængig forbindelse i dén betydning, at jo mere hash der var indtaget over tid ( lifetime use ), des ringere kognition. De påpeger dog selv behovet for longitudinelle studier for blandt andet at tage højde for præmorbide faktorers rolle. I en oversigtsartikel publiceret i 2008 fastslås det, at evidens fra dyreforskning og studier af mennesker viser, at en tidlig hashdebut kan have varige konsekvenser for kognition, øge risikoen for neuropsykiatriske lidelser, fremme yderligere illegal stofmisbrug og øge sandsynligheden for afhængighed af hash [20]. Her fremgår det også, at undersøgelser, der skelner mellem tidlig og sen debut med hash viser helt andre resultater end de, der ikke har denne skelnen. Et eksempel er Ehrenreich et al., som undersøgte flere aspekter af opmærksomhed og fandt, at aldersdebut var eneste signifikante parameter for reaktionstid i visuel scanning [21]. De konkluderer, at der synes at være en sårbar fase op til 16-årsalderen, hvor hashbrug før denne alder permanent skader visuel scanning. Dette stemmer overens med, at visuel scanning gennemgår en stor modningsproces i alderen år, og endvidere ved man, at det visuelle system reagerer specifikt og sensitivt på cannabinoider. Det kan dog ikke udelukkes, at der også er tale om andre specifikke kognitive dysfunktioner. Andre har ikke fundet denne aldersmæssige sårbarhed i kognition, når der tages højde for den verbale IQ, men påpeger selv en række metodemæssige begrænsninger ved deres undersøgelse [22]. Et interessant studie fandt grund til at mene, at eksponering for hash (og sandsynligvis andre stoffer) i visse afgørende perioder såsom teenagealderen kan ændre normale udviklingsmønstre [23]. De fandt: 1) Individer med debut før 17-årsalderen har lavere procentdel grå substans og højere del af hvid substans end de, der begynder senere. 2) Mænd med tidlig debut har en højere global blodgennemstrømning i hjernen end mænd, der begynder senere. 3) Begge køn med tidlig debut er fysisk mindre i relation til højde og vægt end dem, der begynder efter 17 år. Disse virkninger kan skyldes påvirkning af hormoner, men kan også være relateret til neurotoksisk effekt af hash. Det er også vist, at unge på år, der i 28 dage ikke har røget hash, har ændret hjerneaktivitet under en opgave, der kræver rumlig arbejdshukommelse, sammenlignet med en kontrolgruppe [24]. Dog var der ikke forskel på udfaldet af opgaven. Dette tyder på en ændret tilgang til opgaven via andre neurale baner i kompensatorisk øjemed. Måske bruger hashgruppen også andre strategier, fx verbale støttestrategier. Generelt havde hashgruppen en større hjerneaktivitet. Meget tyder derfor på, at unge kan være ekstra sårbare over for hash, men igen er der grundet metodeproblemer mange usikkerheder. For at imødegå nogle af disse usikkerheder er der foretaget nogle nyere longitudinelle undersøgelser, som jeg kort vil omtale i det følgende. To longitudinelle undersøgelser I en stor longitudinel undersøgelse, hvor 113 yngre voksne (17-21 år) var blevet fulgt siden spædbarnsalderen, fandt Fried et al. signifikante konsekvenser af et stort, regelmæssigt, aktuelt forbrug på områder for intelligens, hukommelse og visuel processeringshastighed (sammenlignet med før hashbrug). Denne effekt var dog ikke til stede blandt tidligere storforbrugere, der ikke havde røget hash i 3 måneder. Såvel nuværende som tidligere storforbrugere var begyndt i alderen år. Den gennemsnitlige misbrugsperiode var 2½ år, hvilket er relativt kort tid. Måske ville der fortsat være kognitive vanskeligheder, hvis de tidligere storforbru- 8 Psykolog nyt

6 gere havde røget gennem længere tid (dette hersker der uenighed om). [25] Gonzalez har også den indvending, at gruppen af nuværende storforbrugere ikke blev retestet efter en længere stoffri periode for at afgøre, om der er tale om vedvarende deficits. [6] I en anden longitudinel undersøgelse, fulgte man gennem 25 år en fødselsårgang på 1003 personer i New Zealand. Her viste undersøgelsen, at jo højere forbrug af hash fra 14 til 21 år, des større nedgang i uddannelse som 25-årig, reduceret indtægt som 25-årig, øget afhængighed af socialhjælp, reduceret tilfredshed med parforhold og reduceret livskvalitet. Dette kan skyldes mindst tre ting: sammenblandende faktorer, neuropsykologiske færdigheder eller social kontekst, der ikke motiverer til uddannelse [26]. Det ser således ud til, at der kan være vægtige argumenter for en særlig sårbarhed i de unge år for varig kognitiv skade ved hashmisbrug. Der er dog fortsat brug for yderligere forskning, idet det er vanskeligt metodemæssigt at fastslå årsag, virkning og korrelationer. Der mangler forskning I 1980 erne var man nået frem til, at hash ikke havde voldsom effekt på kognitiv funktion på lang sigt, men man var fortsat usikker på mere subtile skader. Samtidig skete der store fremskridt inden for den kognitive psykologi og neuropsykologi, ligesom målemetoderne blev mere sensitive. Hash var på samme tid mere udbredt blandt unge, hvorfor interessen for at studere mulige langtidsfølger genopstod. Forskning fra sidst i 1980 erne og op gennem 1990 erne havde bedre designs og metode. [7] Neuropsykologiske følger af hash er hos voksne undersøgt gennem mere end tre årtier, men de langsigtede følger af kronisk hashbrug er i modsætning til de akutte følger mindre karakteriserede [17]. Lishman nævner flere studier, der ej heller er entydige [27]. Som Henrik Rindom konkluderer, kender vi ikke langtidseffekten af hyppig brug af hash. Man ved, at stoffet vil ophobes i kroppen, og generelt bør man være tilbageholdende med at udsætte hjernen for en for stor rusmiddelbelastning [3]. Der synes fortsat at her- Psykolog nyt

7 ske usikkerhed om betydningen af varighed og omfang af hashmisbruget. Der er dog fortsat ikke forsket så meget i unge menneskers hashforbrug, så der vil formentlig om nogle år være meget mere viden på området. Teenageårene er en utrolig vigtig udviklingsperiode. Selv om hash ikke fører til permanent hjerneskade, vil brug over lange perioder i den kritiske udviklingsfase i en ung persons liv måske gribe ind i læringen og bringe deres sociale, emotionelle og kognitive modenhed i fare [4]. Nu ved vi, at hash kan forblive i kroppen i flere uger efter indtagelse. Og selv mere subtile afvigelser i kognition er vigtig hos unge [17]. Det er vigtigt også at huske alle de indirekte konsekvenser, et misbrug kan føre med sig, som kan påvirke skolegang og anden uddannelse. Der må derfor tilrådes stor forsigtighed ved unges omgang med hash. Jeg synes, at Solowij formulerer det meget rammende, når hun skriver, at der kræves gransken af how much cannabis must be smoked and for how long before impairments are manifest in what kinds of individuals? [7]. Der er i det mindste delvis recovery for nogle, om ikke de fleste individer. Der er tale om individuelle forskelle i reaktion på hash. Blandt andet ser personer med lavere IQ ud til at være mere sårbare over for kognitive konsekvenser, hvorimod velbegavede bedre er i stand til at kompensere. Der er således ikke nogen entydig konklusion på den skadelige effekt af hash på de kognitive funktioner, og forskerne er uenige. Som det bliver formuleret et sted, ser det ud til, at det er forskernes opgave at bevise den skadelige virkning, frem for at lade fortalerne bevise uskadeligheden [7]. Dette kan vise sig at være en farlig holdning at have i relation til unge mennesker. Vi har derfor brug for yderligere forskning på området, ikke mindst i en tid, hvor det er udbredt blandt unge at eksperimentere med forskellige stoffer. Pope & Yurgelun-Todd giver mange anvisninger på, hvad fremtidig forskning må tage hensyn til [13]. Blandt andet foreslår de, at hashbrugere over mange år følges med en række fortløbende målinger. Det bliver ikke mindre vigtigt at kende de langvarige, eventuelt permanente negative følger af hashbrug, når man tager i betragtning, at hash også har beskyttende egenskaber, som kan udnyttes over for forskellige neurologiske sygdomme. [6] Betydningen for klinisk praksis Som det fremgår, er der fortsat usikkerhed om, hvorvidt hashmisbrug i ungdomsårene kan medføre varige kognitive skader. Det er derfor ikke entydigt, hvordan vi bør forholde os til neuropsykologisk undersøgelse af unge med et aktuelt eller tidligere misbrug. Jeg vil alligevel forsøge mig med nogle forsigtige bud på retningslinjer. Først og fremmest vil jeg mene, at man ideelt set bør kræve mindst seks ugers fuld stoffrihed forud for en neuropsykologisk undersøgelse. Vi ved, at hash kan spores i urinen op til seks uger efter indtag, og hvis vi skal kunne være blot nogenlunde sikre på, at eventuelle svigt ikke blot afspejler en akut/subakut påvirkning, bør denne grænse overholdes. Ved undersøgelse af personer med tidligere længerevarende eller større forbrug er det vigtigt at vurdere, om det er sandsynligt, at forbruget har haft et omfang, som er potentielt skadeligt. På baggrund af de eksisterende studier og med forbehold for de svagheder, der er diskuteret ovenfor, vil jeg foreslå følgende grove retningslinjer [se blandt andet 11, 12, 17 og 19]: Ved et forbrug på 6-13,5 joints dagligt (42-94 joints ugentligt) kan man ikke udelukke, at 3-5 års misbrug kan medføre kognitiv reduktion. Ved et mindre forbrug på 2 joints om dagen ser det ud til, at der efter års misbrug kan findes kognitive svigt. Meget taler endvidere for, at der kan opstå varig skade ved et sådant regelmæssigt forbrug gennem blot et par år, hvis det begynder før årsalderen. Hertil kommer, at unge med fx ADHD, lav IQ eller specifikke indlæringsvanskeligheder muligvis er særligt sårbare over for hashmisbrug, og endelig kan det ikke udelukkes, at misbrug i de tidlige teenageår kan påvirke den generelle intelligensudvikling (enten direkte eller indirekte). Det kan heller ikke udelukkes, at hashmisbrug kan gøre hjernen mere sårbar over for senere tildragelser. De kognitive funktioner, der menes at være særligt sårbare over for hashmisbrug er: hukommelse, opmærksomhed, eksekutive funktioner, psykomotorisk tempo og manuel fingerfærdighed. Det neuropsykologiske testbillede efter langvarigt/større hashmisbrug kan således beskrives som ret uspecifikt og kan differentialdiagnostisk ligne en række andre tilstande som fx lette hovedtraumer, følger efter alkoholmisbrug, depression og andre psykiatriske sygdomme, udviklingsforstyrrelser eller tidlig demens. Anamnesen, billeddiagnostiske undersøgelser og eventuelle samtidige fysiske symptomer vil kunne bidrage til den diagnostiske afklaring. Anne Marie Kraul, cand.psych., Hjerneskadecentret BOMI, Roskilde 10 Psykolog nyt

8 litteratur [1] Lubman, D., Bronomo, Y. & Yücel, M. (2007). Drug Use in Young People: Short-term Effects and Long-term Harms. Pp In Gilvarry, E. & McArdle, P. Alcohol, Drugs and Young People: Clinical Approaches. London: Mac Keith Press. [2] Castle, D.J. & Solowij, N. (2004). Acute and subacute psychomimetic effects of cannabis in humans. Pp In Castle, D. & Murray, R. (eds.). Marijuana and Madness: Psychiatry and Neurobiology. New York: Cambridge University Press. [3] Rindom, H. (2007). Rusmidlernes biologi. Sundhedsstyrelsen, 3. udgave. [4] Court, J.M. (1998). Cannabis and brain function. J. Paediatr. Child Health, 34, 1-5. [5] Grant, I., Gonzalez, R., Carey, C.L., Natarajan, L. & Wolfson, T. (2003). Non-acute (residual) neurocognitive effects of cannabis use: A meta-analytic study. Journal of the International Neuropsychological Society, 9: [6] Gonzalez, R. (2007). Acute and Non-acute Effects of Cannabis on Brain Functioning and Neuropsychological Performance. Neuropsychol Rev, 17, [7] Solowij, N. (1998). Cannabis and Cognitive Functioning. UK: Cambridge University Press. [8] Gade, A. (1997). Hjerneprocesser. Kognition og neurovidenskab. København: Frydenlund Grafisk. [9] Pope, H.G. Jr., Gruber, A.J., Hudson, J.I., Huestis, M.A. & Yurgelun-Todd, D. (2002). Cognitive Measures in Long-Term Cannabis Users. J Clin Pharmacol, 42, 41S-47S. [10] Pope, H.G. Jr., Gruber, A.J., Hudson, J.I., Huestis, M.A. & Yurgelun-Todd, D. (2001). Neuropsychological Performance in Long-term Cannabis Users. Arch Gen Psychiatry, 58, [11] Bolla, K.I., Brown, K., Eldreth, B.A., Tate, K. & Cadet, J.L. (2002). Dose-related neurocognitive effects of marijuana use. Neurology, 59, [12] Solowij, N., Stephens, R.S., Roffman, R.A., Babor, T., Kadden, R., Miller, M., Christiansen, K., McRee, B. & Vendetti, J. (2002). Cognitive Functioning of Long-term Heavy Cannabis Users Seeking Treatment. JAMA, Vol. 289, No. 9, [13] Pope, H.G. Jr. & Yurgelun-Todd, D. (2004). Residual cognitive effects of long-term cannabis use. Pp In Castle, D. & Murray, R. Marijuana and Madness. New York: Cambridge University Press. [14] Anderson, V., Northam, E., Hendy, J. & Wrennall, J. (2001). Developmental Neuropsychology, a clinical approach. USA: Psychology Press. [15] Rubino, T. & Parolaro, D. (2008). Long lasting consequences of cannabis exposure in adolescence. Molecular and Cellular Endocrinology 286S, S108-S113. [16] Lezak, M.D., Howieson, D.B. & Loring, D.W. (2004). Neuropsychological Assessment. (4 th ed). New York: Oxford University Press. [17] Medina, K.L., Hanson, K.L., Schweinsburg, A.D., Cohen- Zion, M., Nagel, B.J. & Tapert, S.F. (2007). Neuropsychological functioning in adolescent marijuana users: Subtle deficits detectable after a month of abstinence. Journal of the International Neuropsychological Society, 13, [18] Schwartz, R.H., Gruenewald, P.J., Klitzner, M. & Fedio, P. (1989). Short-term Memory Impairment in Cannabis-Dependent Adolescents. American Journal of Diseases of Children, 143, [19] Millsaps, C.L., Azrin, R.L. & Mittenberg, W. (1994). Neuropsychological Effects of Chronic Cannabis Use on the Memory and Intelligence of Adolescents. Journal of Child & Adolescent Substance Abuse, Vol. 3(1), [20] Schneider, M. (2008). Puberty as a highly vulnerable developmental period for the consequences of cannabis exposure. Addiction Biology, 13, [21] Ehrenreich, H., Rinn, T., Kunert, H.J., Moeller, M.R., Poser, W., Schilling, L., Gigerenzer, G. & Hoehe, M.R. (1999). Specific attentional dysfunction in adults following early start of cannabis use. Psychopharmacology, 142, [22] Pope, H.G. Jr., Gruber, A.J., Hudson, J.I., Cohane, G., Huestis, M.A. & Yurgelun-Todd, D. (2003). Early-onset cannabis use and cognitive deficits: what is the nature of the association? Drug and Alcohol Dependence 69, [23] Wilson, W., Mathew R., Turkington, T., Hawk, T., Coleman, R.E. & Provenzale, J. (2000). Brain Morphological Changes and Early Marijuana Use: A Magnetic Resonance and Positron Emission Tomography Study. Journal of Addictive Diseases, Vol. 19(1), [24] Padula, C.B., Schweinsburg, A.D. & Tapert, S.F. (2007). Spatial Working Memory Performance and fmri Activation Interactions in Abstinent Adolescent Marijuana Users. Psychology of Addictive Behaviors, Vol. 21, No. 4, [25] Fried, P.A., Watkinson, B. & Gray, R. (2005). Neurocognitive consequences of marihuana a comparison with pre-drug performance. Neurotoxicology and Teratology 27, [26] Fergusson, D.M. & Boden, J.M. (2008). Cannabis use and later life outcomes. Addiction, 103, [27] Lishman, W.A. (1997). Organic Psychiatry, The Psychological Consequences of Cerebral Disorder. (3rd ed). Blackwell Science En udbygget udgave af nærværende artikel kan fås hos forfatteren på Psykolog nyt

Om at gå glip af. Der er kognitive og sociale risici forbundet med et omfattende hashmisbrug også selv om hjernen muligvis ikke tager skade Side 3

Om at gå glip af. Der er kognitive og sociale risici forbundet med et omfattende hashmisbrug også selv om hjernen muligvis ikke tager skade Side 3 5 13. marts 2009 63. årgang Dansk Psykolog Forening Om at gå glip af Der er kognitive og sociale risici forbundet med et omfattende hashmisbrug også selv om hjernen muligvis ikke tager skade Side 3 foto:

Læs mere

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Cannabis i et biologisk perspektiv. Henrik Rindom overlæge i psykiatri

Cannabis i et biologisk perspektiv. Henrik Rindom overlæge i psykiatri Cannabis i et biologisk perspektiv Henrik Rindom overlæge i psykiatri Cannabinol Cannabinol I Cannabinol er der fundet mindst 60 forskellige cannabinoler, hvor de to vigtigste er: 1. THC = Tetra-hydro-cannabinol

Læs mere

FORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk

FORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk FORSKNINGSNYT Får man abstinenser af at holde op med at ryge hash? AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP For ikke så mange år siden betragtede mange hash og pot som stoffer, man ikke kunne blive afhængig

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d.

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Hukommelses processer generelt Hukommelse hos ældre Generelle problemer hos ældre Kommunikation med ældre AMPS og ældre Hukommelse Et samlebegreb

Læs mere

modstand Når sproget gør

modstand Når sproget gør Når sproget gør modstand For de fleste danske børn går udviklingen af sprog og generelle kommunikative færdigheder let. Hos nogle børn forløber den sproglige udvikling dog langsomt, eller tilegnelsen af

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

CANNABIS den aktuelle viden om rusvirkninger, skadevirkninger og udbredelse.

CANNABIS den aktuelle viden om rusvirkninger, skadevirkninger og udbredelse. Retsudvalget 2008-09 B 131 Bilag 1 Offentligt N O T A T CANNABIS den aktuelle viden om rusvirkninger, skadevirkninger og udbredelse. j.nr. 7-310-126/1/AMS Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 2300

Læs mere

Beroligende middel: Cannabis

Beroligende middel: Cannabis Beroligende middel: Cannabis Sammenfatning Nuværende hollandsk Cannabis Politik Hvad sker der af nyt inden for forebyggelse og behandling Generelle bemærkninger om legalisering Nyere brugere, daglige

Læs mere

Graviditet & rusmidler hvordan går det børnene?

Graviditet & rusmidler hvordan går det børnene? STOF nr. 16, 2010 BOX Familieambulatoriet fik i 2006, med en bevilling fra Socialministeriet, mulighed for at igangsætte et omfattende forskningsprojekt. Udgangspunktet for projektet var Familieambulatoriets

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret % of Basal DA

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Begrebet kognition Ordet kognition kommer

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

Mindfulness forskning

Mindfulness forskning http://www.cfmm.dk/mindfulnessforskning Mindfulness forskning Forskning om mindfulness og meditations indvirkning på helbred og fysiologi Forbedret ordning i hjernens funktion EEG betyder Elektroencefalografi.

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Belønnings centeret Tilbagefaldshyppighed ved alkoholafhængighed og andre kroniske sygdomme 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50 til 70 % Alkohol Sukkersyge Hjerte

Læs mere

CANNABIS OG SUNDHED EN RAPPORT FRA VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE 12 VFF@DADL.DK WWW.VIDENSRAAD.DK PETER LANGE MADS UFFE PEDERSEN

CANNABIS OG SUNDHED EN RAPPORT FRA VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE 12 VFF@DADL.DK WWW.VIDENSRAAD.DK PETER LANGE MADS UFFE PEDERSEN EN RAPPORT FRA VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE 12 2100 KØBENHAVN Ø VFF@DADL.DK WWW.VIDENSRAAD.DK CANNABIS OG SUNDHED AF MERETE NORDENTOFT PETER EGE DAVID ERRITZØE CARSTEN HJORTHØJ PETER LANGE

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere

Hvorfor skulle fysisk aktivitet have effekter på hukommelse og indlæring?

Hvorfor skulle fysisk aktivitet have effekter på hukommelse og indlæring? Hvorfor skulle fysisk aktivitet have effekter på hukommelse og indlæring? Jesper Lundbye-Jensen Lektor, PhD Institut for Idræt & Ernæring Institut for Neurovidenskab & Farmakologi Københavns Universitet...

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Afklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker!

Afklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Afklaring Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Virkeligheden vi står overfor: Psykiske lidelser Psykiske lidelser Fra: rapporten: Ulighed i Sundhed: Modtagere af indkomstoverførsler

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

for FORÆLDRE om hash

for FORÆLDRE om hash for FORÆLDRE om hash HASH er mange ting Hash fremstilles af hampplanten Cannabis Sativa, hvis harpiks, blade og blomster indeholder stoffet THC, som ved rygning eller spisning giver en rus. Fra planten

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Neuropsykologiske betragtninger over APD.

Neuropsykologiske betragtninger over APD. Klinisk psykolog Christian Worsøe, Kolding Kommune, Børnerådgivningen Nicolaiplads 6, 6000 Kolding chwo@kolding.dk Neuropsykologiske betragtninger over APD. Testresultater, der opfordrer til en audiologisk

Læs mere

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Udgivet i: Trillingsgaard, T., Trillingsgaard, A., & Webster- Stratton, C. (2014). Assessing the Effectiveness of

Læs mere

Hogarth: Gin trap. Gade

Hogarth: Gin trap. Gade Alkoholisk demens: Myte eller virkelighed? Anders, Inst. for Psykologi, Københavns Universitet Hogarth: Gin trap Alkoholisk demens - differentialdiagnose Problemerne afhænger af sted og tid! 1. Udviklingsanomalier

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Neuropsykologisk Klinik APS

Neuropsykologisk Klinik APS Forslag til retningslinjer for neuropsykologiske undersøgelser i kommunalt regi Neuropsykologisk Klinik APS Den neuropsykologiske undersøgelse i kommunalt regi Forslag til retningslinjer for neuropsykologiske

Læs mere

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KERNE-FORSTYRRELSER VED AFFEKTIV LIDELSE Basale funktioner - aktivering af opmærksomheden Tempoet Opmærksomheden Spændvidde

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne.

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. STOF nr. 4, 2004 Rekreativt brug Rekreativt stofbrug Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. AF JOHANNE KORSDAL

Læs mere

Myter og fakta om Alkohol og demens

Myter og fakta om Alkohol og demens Myter og fakta om Alkohol og demens Seminar DKDK Birgitte Bo Andersen Nationalt Videnscenter for Demens Alkohol og demens 10. september 2015 Hvor stort er problemet i DK? Danmark: 860.000 er alkoholstorforbrugere

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Helle Raun Andersen Miljømedicin, Institut for Sundhedstjenesteforskning

Helle Raun Andersen Miljømedicin, Institut for Sundhedstjenesteforskning Moderne sprøjtemidler og hjernens udvikling Helle Raun Andersen Miljømedicin, Institut for Sundhedstjenesteforskning CeHos - Oktober 2015 Gartnerbørn-undersøgelsen Undersøgelse af danske børn, hvis mødre

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Fuglsangcentret marts 2010 Jens Wilbrandtjensw@email.dk

Fuglsangcentret marts 2010 Jens Wilbrandtjensw@email.dk Fuglsangcentret marts 2010 Jens Wilbrandtjensw@email.dk Ud af 430 børn har forældrene til 262 givet tilsagn om, at deres børn må deltage.. hos 31 fandt man adfærdsmæssige risikotegn, der ville kunne føre

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Oplæg til gruppen Kræft til Krafter, sept 2012, udarbejdet af Mark Spence, trænende ergoterapeut, Træning og Rehabilitering Horsens Kommune Deltager:

Oplæg til gruppen Kræft til Krafter, sept 2012, udarbejdet af Mark Spence, trænende ergoterapeut, Træning og Rehabilitering Horsens Kommune Deltager: Oplæg til gruppen Kræft til Krafter, sept 2012, udarbejdet af Mark Spence, trænende ergoterapeut, Træning og Rehabilitering Horsens Kommune Deltager: 14; varighed 1,5 time Introduktion: mit baggrund som

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010 Baggrund Master opgave Perspektivering Arbejdserfaring Reaktionen fra patienter i aktiviteter, som de tidligere havde

Læs mere

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? 1 Hvordan kan man få kunden til at købe noget? Når kunden ikke selv er herre over sine egne beslutninger? Når vi træffer beslutninger

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Anne Marie Trauelsen. Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende

Anne Marie Trauelsen. Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende Anne Marie Trauelsen Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende Københavns Universitet Psykiatrisk Forskningsenhed i Roskilde Afdeling Syd i Region Sjælland Kontakt: amtr@regionsjaelland.dk Index Ph.d.

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi

Læs mere

Unges trivsel. Et neuropsykiatrisk perspektiv. Overlæge Jakob Ørnberg

Unges trivsel. Et neuropsykiatrisk perspektiv. Overlæge Jakob Ørnberg Unges trivsel Et neuropsykiatrisk perspektiv Overlæge Jakob Ørnberg Ideologisk programerklæring Det enkelte menneske skal have mulighed for at udfolde sig og sine drømme i en gensidig forpligtigelse med

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Jagten på Hjernens Hemmeligheder

Jagten på Hjernens Hemmeligheder - DENMARK Jagten på Hjernens Hemmeligheder Leif Østergaard Overlæge, professor, dr. med., centerleder Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab & MINDLab Neuroradiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Sådan lærer du den unge at sige nej 3. Hash og motivation 5. Hash og afhængighed 6. Hash og abstinenser 8. Hashsbstinens-skala 10. Hash og de unge 11

Sådan lærer du den unge at sige nej 3. Hash og motivation 5. Hash og afhængighed 6. Hash og abstinenser 8. Hashsbstinens-skala 10. Hash og de unge 11 Faktaark vedr. hash Indhold Sådan lærer du den unge at sige nej 3 Rollespil 4 Hash og motivation 5 Hash og afhængighed 6 Hash og abstinenser 8 Hashsbstinens-skala 10 Hash og de unge 11 SÅDAN LÆRER DU DEN

Læs mere

Rusmidlerne og konsekvenserne

Rusmidlerne og konsekvenserne Rusmidlerne og konsekvenserne Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen rindom@dadlnet.dk Afhængighed Aktiv dosis / dødelig dosis Hvor skadelige er stofferne 40 L

Læs mere

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT.

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsmæssig balance Når hjernen og hjertet taler sammen Chris Nunan Med Cand. Mag i Psykologi, ADHD Facilitator, Mindfulness

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

BARNETS udvikling og adfærd

BARNETS udvikling og adfærd ET SPØRGESKEMA AF ANEGEN TRILLINGSGAARD BARNETS udvikling og adfærd Præsentation af et nyt instrument til at vurdere vanskeligheder og styrker på en række udviklings- og adfærdsområder hos børn i alderen

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever

Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever Skolerne er uenige Det er dog ikke alle skoler, som er enige med undervisningsministeren. På Campus Bornholm Erhvervsskoleuddannelser mener man, at

Læs mere

Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose

Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose 1 John Schmidt, psykiater Marie Madsen, sygeplejerske og cand. pæd. pæd. psyk. Louise Duus, kunst og musikterapeut Nathalie Larsen, pædagog. 2 Diagnosegrupper

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug æ æ å Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug å æ 50 40 Underordnet Dominant 30 20 * * 10 0 S.003.01.03.1 Cocaine (mg/kg/) Morgan, D. et al., Nature Neuroscience, 2002. Posttraumatisk

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Neuropsykologi v. Steen Hilling

Neuropsykologi v. Steen Hilling Neuropsykologi v. Steen Hilling Resume: der opstilles definitioner for at kunne adskille, kognition, neurologien, det neuropsykologiske og læring samt de mere medierende pædagogiske tiltag forud for en

Læs mere

Den aldrende hjerne. -undersøgelse med avancerede MR-teknikker

Den aldrende hjerne. -undersøgelse med avancerede MR-teknikker Den aldrende hjerne -undersøgelse med avancerede MR-teknikker Egill Rostrup, MD, DMSc Functional Imaging Unit, Dep. of Clinical Physiology and Nuclear Medicine, Glostrup Hospital, Copenhagen Oversigt Hvad

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Phonak Tinnitus Balance-portefølje

Phonak Tinnitus Balance-portefølje Phonak Tinnitus Balance-portefølje Produktinformation Phonak Tinnitus Balance-porteføljen indeholder løsninger, der dækker en række populære fremgangsmåder til håndtering af tinnitus. Noise generator,

Læs mere

Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash

Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash Indhold Introduktion 3 Har jeg et problem med hash 4 SDS skala 5 Hvordan ændrer jeg det 6 Skriv din beslutning

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup 15. januar 2011 Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Forord De unge drikker, tager stoffer og ryger som aldrig før? Eller

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Hjernen og Innovation

Hjernen og Innovation The Danish National Research Foundation s Center of Functionally Integrative Neuroscience Aarhus University / Aarhus University Hospital - DENMARK Hjernen og Innovation Leif Østergaard M.D., M.Sc., Ph.D.,

Læs mere

Må jeg få din opmærksomhed?

Må jeg få din opmærksomhed? Gravene 1, 1. sal, 8800 Viborg Tlf. 8660 1171 www.psykologcentret.dk Må jeg få din opmærksomhed? Opmærksomhed kan i vores moderne tidsalder betragtes som en knap ressource 3 4 Et utal af mennesker, situationer,

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Nordisk konference 2013

Nordisk konference 2013 Nordisk konference 2013 Evidensbaseret behandling af børneog ungdomspsykiatriske lidelser Hjørnesten og implementering 12. og 13. juni 2013 Aalborg AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL - PSYKIATRIEN VELKOMMEN

Læs mere