Bachelor. Recovery orienteret indsats for mennesker med psykiske lidelser.

Transkript

1 Bachelor Recovery orienteret indsats for mennesker med psykiske lidelser. Udarbejdet af: Mette Nørgaard Nielsen ( ) Kamilla Møller Hansen ( ) Gruppe: 47. Hold:10SM. Semester: 7. Anslag: Eksaminator/Vejleder: Henriette Skaarup Jensen Censor: Karen Annette Paaske Uddannelsessted: Uc. Lillebælt Jelling Afleveringsdato: 17. januar 2014

2 Indholdsfortegnelse Abstrakt:... 3 Indledning:... 4 Problemformulering:... 7 Problemstillinger:... 7 Målgruppebeskrivelse:... 8 Metodebeskrivelse: Projektbeskrivelse: Antropologisk feltarbejde som metode: Recovery: At komme sig socialt At komme sig helt Livskvalitet Psykisk velvære Kommunikation: Den verbale udtryksform Den ikke- verbale udtryksform Mennesket som socialt væsen: Den asymmetriske relation Den symmetriske relation Den komplementære relation Det sociale netværk: Netværk i praksis: Anerkendelse: Forståelse og indlevelse Bekræftelse Åbenhed Selvrefleksion og afgrænsning Inklusion Inklusion som politisk ideal: Segregation Assimilation Integration Inklusion vs. anerkendelse:

3 Konklusion: Perspektivering: Litteraturliste: Primær litteratur: Tidsskrifter: Hjemmesider: Bilag Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5:

4 Abstrakt: Dette bachelorprojekt har til formål at belyse problemfeltet: Relation og netværk på Syrenparken og hvordan det kan skabe grobund for recovery hos mennesker med psykiske lidelser. Dette vil vi undersøge gennem den indsamlede empiri, vi har fået ved et antropologisk feltarbejde på Syrenparken. Vi sætter den indsamlede empiri i forhold til relevant teori, samtidig med at vi reflekterer over praksis og den anvendte teori som omhandler relationsarbejde og mennesket som et socialt væsen. Formålet med opgaven og feltarbejdet er, at sætte fokus - og blive klogere på begrebet recovery, og hvordan man kan arbejde recoveryorienteret. Forskning viser, at mennesker med psykiske sygdomme ofte har et svagt netværk og har problemer med relations dannelser. Disse problemstillinger gør, at det kan være svært at skabe recovery, da socialiseringen er en vigtig del af menneskers livskvalitet. På baggrund af denne viden har vi valgt, at belyse begreber som livskvalitet, kommunikation, relation, netværk, inklusion og anerkendelse, for at opnå den bedst mulige recoveryorienterede tilgang. Borgerne på Syrenparken har svært ved at skabe relationer og opretholde netværk, medmindre personalet ikke er støttende og skaber et inkluderende miljø. Mange af borgerne udtaler dog, at de er tilfredse med deres netværk og relationer, og derfor ikke altid ser behovet for, at socialisere sig med andre. Selvom borgeren ikke selv ser behovet for socialisering, er det alligevel betydningsfuldt at arbejde med relationen og sociale sammenhænge, da forskning netop påpeger at man får livskvalitet og en større mulighed for at komme sig gennem de sociale relationer og netværk. Grundet borgernes diagnoser og umiddelbare behov, kan det være en udfordring at støtte dem i hele socialiseringsprocessen. Vi mener dog, at gennem relationsarbejde og en anerkendende tilgang kan man komme langt, og at sådan en tilgang vil skabe livskvalitet for den enkelte. 3

5 Indledning: De fleste mennesker kan formodentligt nikke genkendende til det, at socialisere sig og netværke kan være grænseoverskridende, og mange har nok oplevet en eller anden akavet situation. Det kunne eksempelvis være at starte på ny uddannelse eller nyt arbejde. Hvad skal der siges og gøres for at bryde isen, og hvordan skal der kommunikeres verbalt og nonverbalt? Hvordan skabes relationer og netværk? Dette er, eller kan være, endnu sværere når man har en psykisk lidelse som eksempelvis skizofreni eller social angst. Forskning viser at positive relationer, netværk og en fællesskabsfølelse har en positiv virkning på mennesker og kan medvirke til recovery. Forsker, ph.d. Nelli Øvre Sørensen fra Forskningscenter for socialt arbejde, professionshøjskolen metropol, har lavet et forskningsstudie kaldet Det levede liv med sindslidelse - et etnografisk forskningsstudie af borgeres sociale liv i behandlings- og socialpsykiatri 1. Her berettes om, hvor stor en forskel et netværk kan gøre. I rapporten skrives eksempelvis at: De bedst stillede med det bedste netværk kan nemmest bygge bro og håndtere ustabilitet, hvorimod det er svært for de ensomme og netværks løse, og ydermere at: sindslidendes pårørende og sociale netværk er blevet stadigt vigtigere for rehabilitering og recovery processer 2. Dette betyder at hvis man har et stærkt og stabilt netværk, har man større mulighed for at komme sig oven på en psykisk lidelse. Det finder vi rigtigt interessant og giver os lyst til at undersøge hvordan man arbejder med relation, netværk og recovery, på et socialpsykiatrisk bosted som Syrenparken 3. I rapporten fra regeringens udvalg i psykiatri, fra oktober 2013, kaldet en moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser 4, kan man læse, at borgerne skal have 1 : (D. 2 (D. 02/ , Kl ). 3 Herefter kaldet SP. 4 (D. 17/11-13, kl ). 4

6 et tilbud om netværksaktiviteter 5, der kan forstærke socialiseringen. Derfor laver vi et antropologisk feltarbejde på SP, hvor vi i gennem kvalitative semistrukturerede interviews og deltagerobservationer, vil undersøge hvordan der arbejdes med blandt andet netværksaktiviteter og recovery. Rapporten siger at: Uanset sværhedsgraden af den psykiske lidelse bør der være fokus på, at mennesket kan leve et udfoldet, selvstændigt og meningsfuldt liv, hvor der tages udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og mulighed for at komme sig. Alle indsatser bør således have et klart sigte på borgerens recovery 6. I forhold til vores bachelor mener vi, at der er grobund for at lave en undersøgelse med borgere og ansatte på SP, der omhandler netop ovenstående recovery orienteret tilgang. Alle mennesker har krav på et værdigt liv, og alle har mulighed for at komme sig, hvilket hænger sammen med vores humanistiske menneskesyn 7. Dette menneskesyn, opfatter mennesker som unikke med hver deres individuelle tænkning og forestillinger, og respekterer at alle har ret til sine egne værdier. I vores menneskesyn, ligger også den moderne hermeneutik, som blev beskrevet af Friedrich Schleiermacher ( ) 8. Her ses mennesket som subjektivt i den forstand, at man forsøger at møde borgerne i deres respektive perspektiver og ser på mennesket, frem for det rundt om mennesket. Afslutningsvis skrives der I rapporten fra regeringens udvalg i psykiatri at: Alle mennesker har et behov for at høre til, og mange ønsker at være aktive deltagere i fællesskabet. Inklusion rummer således et handlingsaspekt, som handler om deltagelse, og et oplevelses aspekt, som handler om oplevelsen af at høre til 9. Dette citat går ligeledes godt i spænd med vores pædagogiske tilgang og menneskesyn, hvor begrebet inklusion inddrages. Vi mener, at det er en spændende målgruppe, og vi interesserer os begge for socialpsykiatrien. Derfor var vi slet ikke i tvivl om hvilken målgruppe vi skulle skrive bachelor om. At projektet handler om relationen og netværket, mener vi er oplagt, da rapporten og forskning påstår, at disse begreber er med til at skabe recovery og forhåbentligt højne 5 Rapport, (2013), s Rapport, (2013), s Thurén, (2004), s Thisted,(2011) s Rapport, (2013), s

7 livskvaliteten hos borgerne. Vi vil se på hvordan der arbejdes recoveryorienteret på SP og komme med vores bud på en eventuel mere velfungerende institution. I forhold til mennesker med sociale problemer, er det nødvendigt, at vi får brudt den normalitetsbedømmelse der er af individet, så de kan blive inkluderet i fællesskabet. Ser man normalitetsbegrebet ift. at skabe relationer til andre, må det siges, at opfattelserne holder fast i skellet mellem normal og speciel 10, og dermed kan få en ekskluderende virkning. I vores arbejde med mennesker med sociale problemer, ses det ofte, at den stigmatisering der er, hæmmer dem i at socialisere sig. Derfor kan det være svært, at skabe et fællesskab for den enkelte, fordi denne ofte ikke ser sig selv som normal. Det samme gælder for omverdenen, der heller ikke ser målgruppen som en del af normalitetsopfattelsen, grundet stigmatiseringen og forforståelser. 10 Schou, og Pedersen, (2006) s

8 Problemformulering: Hvordan arbejdes der med begreberne relation og netværk på Syrenparken og hvordan kan det skabe grobund for recovery hos mennesker med psykiske lidelser? Problemstillinger: Hvad er recovery? Hvordan bruges recovery på SP? Hvordan kan man skabe recovery? Hvilken betydning har relationer og sociale netværk for mennesker? Hvordan kan man støtte og inkludere borgerne i fællesskabet? 7

9 Målgruppebeskrivelse: Vi har udført det antropologiske feltarbejde på SP, som er et døgndækket socialpsykiatrisk botilbud, der henvender sig til borgere med psykiske lidelser. Tilbuddet drives efter Servicelovens 107 og : 107. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold 1) til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og 2) til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. På SP (afdeling Nordvest) bor der 17 voksne borgere, der har forskellige diagnoser. De fleste af borgerne har én eller flere af diagnoserne skizofreni, depression, angst og personlighedsforstyrrelse, disse lidelser vil vi beskrive senere i afsnittet. Mange af borgerne på SP har derudover en dobbeltdiagnose i form af et misbrug af alkohol og/eller stoffer 12. Alle borgerne er medicineret, hvilket kan medføre sløvhed og andre bivirkninger, der er til belastning for dem. Dette kan eksempelvis ses når det gælder socialisering og netværk. De forskellige diagnoser, dobbelt diagnoser og medicinering gør, at der skal tages individuelle hensyn til borgerne, samt være opmærksom på deres tilstande, symptomer og helbred. Med denne forståelse og indsigt i målgruppen på SP mener vi, at det er relevant at tænke relation, netværk samt recovery ind, da det kan skabe en større livskvalitet for borgerne på SP (d. 13/12-13, kl ) 12 Hansen, (2011), s. 15 8

10 De hyppigste diagnoser I Danmark og ligeledes på SP er skizofreni, depression, angst og personlighedsforstyrrelser 13. Disse diagnoser vil vi redegøre for, for at skabe et kendskab til de forskellige diagnoser og for at give et indtryk af, hvor svært det kan være at skabe relationer og netværk. En halv procent af befolkningen lider af skizofreni, der er en svær og langvarig lidelse. Skizofreni betyder spaltning af sindet og symptomerne er vrangforestilling, aparte følelsesliv, uro, initiativløshed, hallucinationer, stemmehøring og katastrofetanker. Ofte har en skizofren ikke den samme virkelighedsopfattelse som mennesker uden diagnosen. Det er svært for en diagnosticeret at skelne mellem rigtig og forkert samt hvad der er godt og ondt 14. Der er dansker der har diagnosen depression. Lidelsen påvirker humøret og livslysten. Depression fremtræder i form af følelsen af nedtrykthed, som denne oplever store dele af tiden. En person med depression vil ikke føle sig som et godt menneske eller føle at vedkommende fortjener succes eller et godt liv 15. To-tre procent af danskerne oplever en angsttilstand eller fobi i løbet af livet. Det er en biologisk forsvarsmekanisme, det gør at mennesker reagerer på det der menes at være farligt eller det der frygtes. Det påvirker meget det sociale liv og tilknytning til vigtige ting, såsom arbejdsmarkedet. Personer der lider af angst eller en fobi, har oftest også en socialfobi. Det betyder, at vedkommende er bange for ikke at slå til i sociale sammenhænge og derfor ikke ville bemærkes. Man undgår gerne sociale arrangementer 16. Personlighedsforstyrrelse er et vidt begreb, der rummer forskellige diagnoser. Man bliver diagnosticeret med en personlighedsforstyrrelse når der afviges fra det normale i adfærden, selvkontrollen og i det sociale fællesskab. Nogle af de diagnoser der ligger inden for det overordnede begreb personlighedsforstyrrelse er dependent, psykopati, emotionelt ustabile personlighedsforstyrrelse og tvangspræget personlighed 17. Som en refleksion over målgruppen og de forskellige diagnoser, mener vi at der kan ses en sammenhæng på relations og netværks området. Det kan være voldsomt og overvældende, at 13 Nørbygaard, (2012), s Nørbygaard, (2012), s Nørbygaard, (2012), s Nørbygaard, (2012), s Nørbygaard, (2012), s

11 skabe en relation samt at have og opretholde et netværk, når man har psykisk sygdom. Derfor har de fleste af borgerne på SP hverken mange positive relationer eller et stærkt netværk. Dette mener vi, kan være problematisk, da forskning og teorien fortæller at relationer, netværk og fællesskab netop er med til at skabe livskvalitet og recovery. I de kommende afsnit vil vi beskrive, hvordan vi har valgt, at besvare vores problemformulering med forskellige teorier samt redegøre for vores antropologiske feltarbejde, med borgerne på SP. Vi har under hele forløbet taget målgruppen og diagnoserne i betragtning. 10

12 Metodebeskrivelse: For at besvare vores problemstilling vil vi under opgaven tage udgangspunkt i et forskningsprojekt af forsker, ph.d. Nelli Øvre Sørensen fra Forskningscenter for socialt arbejde, professionshøjskolen metropol, samt en rapport fra regeringens udvalg i psykiatri, som nævnt i indledningen. I rapporten nævnes hvordan en recovery orienteret tankegang kan have en positiv indflydelse på mennesker med psykiske lidelser 18. Vi har lavet en aftale med SP om, at vi laver et antropologisk feltarbejde bestående af deltagerobservationer og forskellige interviewformer, for at undersøge den recoveryorienteret tilgang. Feltarbejdet er baseret på Jens Thisteds teori fra bogen forskningsmetode i praksis, samt Steinar Kvale og Svend Brinkmanns teori om interview. Vi vil gennem hele opgaven inddrage empiri fra feltarbejdet samtidig med, at vi forholder os reflekterende samt redegøre og analyserer relevant teori. Som start på den teoretiske del, vil vi redegøre for begrebet recovery, for at give en forståelse af dets betydning og sætte det i perspektiv til målgruppen. Recovery betyder at komme sig, og derfor mener vi, det er relevant, at komme ind på begreber som livskvalitet og det gode liv, da det at komme sig, vil medføre en forhøjet livskvalitet. Dernæst vil vi redegøre for og analysere begrebet kommunikation. Her bruger vi Mogens Pahuus teori om verbal og ikke-verbal sproglig kommunikation, samt identitetsdannelsen fra bogen Dansk, kultur og kommunikation - et pædagogisk perspektiv, for at belyse vigtigheden af at have en forståelse for kommunikationens betydning og for hvordan kommunikationen kan bruges til at skabe en tryg relation mellem professionelle og borgere. Kommunikationsbegrebet fører os videre til afsnittet Mennesket som socialt væsen, hvor Preben Bertelsen forklarer om den sociale forståelse og påvirkning, i bogen Mennesket som socialt væsen. Det giver et godt indblik i menneskers sociale behov og er derfor relevant i denne opgave. Under samme afsnit vil vi redegøre for begrebet relation ud fra Flemming Andersens artikel Pædagogarbejde er relationsarbejde, som bygger på den opfattelse, at en god relation starter ved en god kommunikation, og at relationen mellem mennesker går forud for individualitet. Efterfølgende vil vi uddybe netværkets betydning og netværk i praksis, som Chirstin Plate skriver om i bogen Sociale netværk. Denne teori er brugbar i forhold til vores feltarbejde, da det, ligesom forskning, viser hvor betydningsfuld netværk er for mennesker og for at kunne komme sig. 18 Rapport, (2013), s

13 For at belyse livskvalitetsbegrebet, har vi brugt den norske psykolog Siri Næss, som beskæftiger sig med livskvalitet, som hun sidestiller med at have det godt. I Livskvalitet som psykisk velvære opstillet hun fire hovedområder, som alle er en del af idealbilledet af det at have det godt 19. Vi har sat hendes teori op imod Abraham Maslows behovspyramide for at påvise forskellige syn og teorier om samme emne. Det betyder nemlig, at der ikke er et entydigt svar inden for den pædagogiske verden, hvilket gør faget både spændende og udfordrende. For at kunne komme sig, mener vi også, at det er relevant at tænke begrebet inklusion ind i den recovery orienteret indsats. Bent Madsen beretter i Socialpædagogik Integration og inklusion i det moderne samfund, at inklusion er ligeværdigt samspil om fælles mål, der er defineret ud fra såvel den enkeltes, som de fælles behov. Alle mennesker skal imødekommes med udgangspunkt i deres særlige behov. Målet er, at alle borgere skal ses, anerkendes og værdsættes som de unikke personer de er, og dermed sikres en faglig, personlig og en social udvikling 20. Dette anser vi som værende vigtigt i forhold til det feltarbejde vi har udført og i pædagogisk arbejde generelt, da det er i overensstemmelse med vores menneskesyn. I forlængelse af inklusionsbegrebet, vil vi henvise til Berit Bae der skriver om anerkendelse i bogen relasjon som vågestykke - læring om seg selv og andre. I forhold til recovery finder vi hendes teori brugbar, for hvis der ikke er en anerkendende tilgang til borgeren, vil det være sværere at skabe en god og tryg relation. Og uden den gode relation er det svært for et menneske at tilegne sig og udvikle sunde sociale kompetencer. Afslutningsvis vil vi perspektivere og reflektere over vores feltarbejde og vores problemformulering. Her vil vi give vores bud på, hvordan der kan arbejdes bedst muligt med recovery (d. 25/11-13, kl ) 20 (d. 25/12-13, kl ) 12

14 Projektbeskrivelse: Vores bachelorprojekt bygger på tanker om recovery, da en recoveryorienteret indsats kan have stor betydning for mennesker med en psykisk sygdom. Da vi begge har kendskab og erfaringer indenfor socialpsykiatrien, var det oplagt for os at opsøge SP. I SP s værdigrundlag står der: Vi har følgende værdier, som vi lægger til grundlag for vores arbejde: Vi tager værtskabet Vi har øje for og tager hånd om hinanden Vi værner om håbet Vi tør udfordres Vi vil den skæve vinkel Vi kan også tale om det, der er svært 21. Værdigrundlaget mener vi er brugbare værdier og grundholdninger for at skabe recovery hos psykisk syge. Som socialarbejder skal man være ressourcetænkende, og tro på fremskridt og udvikling. Derudover skal man tage initiativ og turde tage den svære løsning, så den rette udvikling kan finde sted. Som sidste punkt i værdigrundlaget skriver SP at vi kan også tale om det der er svært, hvilket vi mener er afgørende for, at en recoveryorienteret indsats kan finde sted. Med kommunikation og samtale i fokus, kan der ske store sociale fremskridt for borgeren, hvilket ofte medfører større livskvalitet og dermed et skridt nærmere recovery. I projektet har vi været ude og lave et antropologisk feltarbejde for netop at undersøge hvordan værdigrundlaget hænger sammen med dagligdagen og tilgangen på SP. Vi har været på besøg på SP mange gange for at undersøge vores problemformulering og for at indsamle relevant empiri. Dette har vi gjort ved at lave et semistruktureret interviews til de sytten borgerne og et struktureret spørgeskema til de tyve ansatte 22. Vi har fået bevilliget ti timers vejledning under vores feltarbejde på SP. Vores vejleder er udannet pædagog, og i opgaven kaldet Lene. Vi har gennemsnitligt været på SP én gang ugentligt i to måneder, for at indsamle empiri både fra personale og borgerne (d. 02/ , kl ). 22 Se bilag 3 om spørgeskema. 13

15 Vi fandt hurtigt ud af, at det ikke er så lige til, at lave interview, som først antaget. Selvom vi har forberedt os på det, er det let at komme til at stille ledende spørgsmål eller at forholde sig for subjektivt. Dette arbejder vi undervejs på at forbedre, og mener selv at vi kan se fremskridt under feltarbejdet. Det kan være udfordrende at interviewe målgruppen, da deres psykiske lidelser gør, at de er ustabile og svingende i deres humør og hvad de magter. Derfor har vi skulle tilpasse metoderne meget, for at opnå det mest brugbare og sandfærdige billede af vores undersøgelse, hvilket vi kommer ind på i det kommende afsnit. Vi fik lov til at videooptage flere af borgerne under selve interviewene. Det mener vi, er en brugbar metode at indsamle empirien på, både fordi det giver os mulighed for at gense optagelserne, og for at kunne dokumentere feltarbejdet. Når vi genser optagelserne, kan vi få lov til at gense både den verbalsproglige del i interviewene, men også den ikke-verbalt sproglige del. Disse to kommunikationsformer og deres betydning, vil vi komme ind på senere i afsnittet om kommunikation. Vi er bevidste om, at når man videooptager, er det personen der optager, der bestemmer, hvad der kommer med i videoen. Det har ikke været en problemstilling for os, da vi hele tiden befandt os i en neutral situation, hvor der kun er én borger i fokus af gangen. Vi har ikke skulle udelukke eller fremhæve noget frem for andet. Det er ikke alle borgerne eller ansatte, der havde lyst til at deltage i vores interview eller blive videooptaget, hvilket vi har fuld forståelse for. Vi er derfor bevidste om, at vores forskning er snæver, men vi mener alligevel, at det giver et billede af hvordan SP fungerer som praksis, og hvordan der arbejdes med recovery. Både borgere, ansatte og ikke mindst vores tildelte vejleder har givet udtryk for, at vi har grebet feltarbejdet korrekt an, og at vi er lykkedes med vores hensigter, som er at undersøge hvordan der arbejdes recoveryorienteret på en socialpsykiatrisk døgninstitution som SP. 14

16 Antropologisk feltarbejde som metode: Antropologi betyder direkte oversat læren om mennesket. Vi skal altså ud at lære noget om vores bestemte målgruppe, i forlængelse af vores feltarbejde. Først og fremmest satte vi os ind i de syv faser af en interviewundersøgelse 23, som Kvale og Brinkmann beretter om i bogen interview - introduktion til et håndværk. Dette har vi gjort for at få en grundig generel viden og forståelse for, hvad det indebærer at lave interviews. Under feltarbejdet har vi brugt Jens Thisteds teorier og metoder fra bogen Forskningsmetode i praksis - Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. Her berettes om hvordan de forskellige faser i et projektforløb 24 fungerer i praksis, og som er nogle faser vi har forholdt os til inden og under feltarbejdet. Vi har bevidst valgt at arbejde med to forskellige interviews former, for at tilpasse bedst muligt og for at få mest muligt relevant ud af feltarbejdet. Den første form er et kvalitativt 25 semistruktureret interview 26, som vi har brugt på borgerne. Her har vi kun forudbestemt et tema, derudover er det borgerne der styrer indholdet af samtalen. Denne form gør, at det bliver på borgernes præmisser og medfører et mere sandfærdigt billede af den sociale kultur og tilgang på SP. Med et kvalitativt interview får vi mulighed for at diskutere og reflektere over borgerens svar, især når vi lavet det i en semistruktureret form. Når vi er på besøg, agerer vi aktive i interviewene og i borgernes hverdag, hvilket betyder at vi laver deltagelsesobservationer 27. Med deltagelsesobservationer har man et dobbeltblik, hvor man ser og hører, hvad der sker og bliver sagt, samtidig med at man føler det på egen krop. Vi har måtte tilpasse denne interviewform da borgerne, grundet deres diagnoser, er ustabile og har svært ved at være i sociale sammenhænge. Vi havde oprindeligt forestillet os, at vi skulle lave gruppeinterviews med borgerne, for at styrke deres sociale kompetencer og netværk, da det er det vores feltarbejde og opgave omhandler. Denne plan måtte vi hurtigt tilpasse, da borgerne ikke var interesseret i at lave sådan en form for interview. De ville hellere sidde alene på deres værelse og blive interviewet af os. Det styrker ikke deres sociale kompetencer og netværk på samme måde som et gruppeinterview, hvor man vil dele ud af sig selv og have en dialog i et fællesskab. 23 Kvale og Brinkmann, (2009), s Se bilag 5 om projektforløb. 25 Thisted, (2011), s , Thisted, (2011), s Thisted, (2011), s

17 At skabe bedre sociale kompetencer og netværk, var ikke hovedmålet med interviewene, men derimod at undersøge, analysere og reflektere over praksis på en institution. I det semistrukturerede interview formår de fleste, at give respons, og besvare på de spørgsmål vi stiller, hvilket vi mener er en social øvelse i sig selv for borgerne. Man kan reflektere over, hvorvidt borgerne svarer oprigtigt, og hvordan et svar på et spørgsmål kan variere afhængig af diagnoser og humør. Et eksempel på det kan være en borger med diagnosen maniodepressiv, hvilket betyder at han er svingende i humør, overskud og stabilitet. Hvis borgeren er manio under interviewet, vil det så betyde at han svarer mere positivt, end hvis han var i sin depressive fase? Delkonklusionen på denne refleksion er, at man skal tage det hele menneske i betragtning under et feltarbejde. Og vi mener, det kræver et længerevarende feltarbejde, for at kunne se og forstå det hele menneske. Vi skal både observere borgeren når han har sine gode og dårlige faser, for at kunne få det mest brugelige forskningsresultat. Med den refleksion, er vi klar over, at vi ikke forholder os objektive, som man ellers skal under et feltarbejde, fordi vi har en forforståelse for, at borgeren eventuelt vil give to forskellige svar, alt efter hvilken fase han befinder sig i. Til de ansatte på SP, lavede vi et struktureret spørgeskema, hvor spørgsmålene er konkrete og fastlåste, hvilket betyder at vi bestemmer både tema og indhold 28. Denne interviewform, valgte vi fordi vi havde brug for præcise svar i forhold til vores undersøgelse og til værdigrundlaget på SP. Derudover er der kun er fire-fem ansatte på arbejde af gangen, ud af en personalegruppe på tyve. Vi lagde spørgeskemaerne i deres private skuffer, så de kunne udfylde skemaerne når de var på arbejde og havde tid til det. Vi er bevidste om at det, der skrives i spørgeskemaerne, ikke nødvendigvis stemmer overens med deres pædagogiske arbejde og at det vil kræve mere feltarbejde og flere deltagerobservationer at finde ud af det. Vores feltarbejde er altså visse steder overfladisk, fordi vi ikke har haft tid til at lave en grundigere undersøgelse. Derudover har vi brugt de ti timers vejledning på at sparre med Lene og snakke med personalet om deres tilgang til borgerne og til begrebet recovery. 28 Thisted, (2011), s. 104,

18 Noget af det udfordrende ved vores feltarbejde var, at vi skulle forholde os objektive 29. Vi har begge et kendskab til SP, og derfor også en forforståelse både for borgernes sociale liv og netværk, men også for personalets arbejdsmetode og tilgang. Vi vil under hele opgaven komme ind på vores antropologiske feltarbejde hvor vi vil have en redegørende, analyserende og reflekterende tilgang til vores indsamlet empiri og sætte det i forlængelse af relevant og brugbar teori. Recovery: Recovery blev i foråret 2000 præsenteret af Videnscenter for Socialpsykiatri. Begrebet blev hurtigt brugt på politisk højt plan i Danmark. D. 29. maj 2001 vedtog Folketinget en opfordring fra Videnscentret om: at der i 2002 tages initiativ til forsøg, hvor perspektivet om at kunne komme sig (recovery perspektivet) sættes i centrum (vedtagelse V124, maj 2001) 30. Recovery, eller at komme sig, er ikke noget nyt. Mennesker har altid, kunnet komme sig, på den ene eller anden måde eller i hvert fald delvist. Princippet bag recovery handler om at arbejde med borgernes problemstillinger, og for pædagogerne prøve at etablere et tilfredsstillende liv, for den enkelte borger. For at borgerne skal have mulighed for at komme sig, skal denne også selv have et ønske om at arbejde med sin sygdom, og erkende sin sygdom. Det er ikke alle der bliver raske, men dog kan mange psykisk syge komme sig socialt, og ville kunne fungere sammen med andre mennesker. Socialstyrelsen definerer det at komme sig, på to måder: At komme sig socialt En måde at komme sig på, er socialt. Det betyder, at mennesket stadig kan have kliniske tegn på psykisk lidelse, men symptomerne forhindrer ikke, at personen deltager i det sociale liv. Den definition rummer potentialet for, at mennesker selv definerer deres grad af "raskhed". Det drejer sig om ca. 50 % af mennesker med diagnoser. 29 Thisted, (2011), s /Kapitel%202.aspx (D. 22/11-13, kl ) 17

19 At komme sig helt Mennesker, der er kommet sig helt, har totalt fravær af psykotiske symptomer, og er vendt tilbage til et funktionsniveau som før sygdommen. Det drejer sig om ca. 25% 31. Her ser vi, at 50 % af mennesker med en psykisk sygdom har mulighed for, at komme sig socialt og være en del af et fællesskab, hvorimod 25 % oplever at kunne komme sig helt, og leve et velfungerende liv. Hvis man som socialarbejder går ind, og bestemmer over borgerne, ville nogle se det som et overgreb. Derfor er det vores opgave, i stedet at overlade opgaven til borgeren, om hvilken vej vedkommende ville gå i livet. Det er jo dem der er ekspert i deres liv og sygdom. I artiklen, Tabu: Rehabiliteringsarbejde er også magtfuldt! står der: Hver gang vi går ind og sætter regler for, hvordan man må opføre sig, skaber det en potentiel ubalance i vores forhold til beboeren. Det er vigtigt, at vi giver slip på det pædagogiske og ikke opfører os som overmennesker 32. Sætter man denne sætning i sammenhæng med borgerne på SP, ser man en tydelig sammenligning. Her er det vigtigt, at skabe relationerne, frem for at agere som en der forsøger at kontrollere deres liv. Måden man skaber relationer på, er altså afgørende for borgerens recovery. Serviceloven siger ydermere: 85. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Det er vores opgave som pædagoger, at arbejde recoveryorienteret, i samarbejde med borgerne. Dog ser vi ud fra spørgeskemaerne, at flere af de ansatte gerne så, at borgerne blev mere inddraget i hvordan der arbejdes på denne måde. Ifølge deres svar, er borgerne ikke nok inddraget, hvilket kan påvirke dem negativt. Recovery er nemlig en måde at arbejde mod at blive rask på, og borgeren skal også ønske at være en aktiv del af det. Derfor skal man finde ud af, hvad der er vigtigt for den enkelte. Dette kan gøres ved at finde ud af hvad der for den enkelte er livskvalitet, hvilket vi vil fortælle mere om i næste afsnit (d. 22/11-13, kl ) 32 Artikel: Tabu: Rehabiliteringsarbejde er også magtfuldt! 18

20 Livskvalitet Siri Næss, som er er norsk psykolog, har beskæftiget sig med begrebet livskvalitet, som hun beskriver, som det at have det godt. Hun har opstillet fire hovedområder, som alle er en del af idealbilledet af det at have det godt, som vi vil komme nærmere ind på i kommende afsnit. Som socialarbejder, arbejder man med det mål at skabe livskvalitet for borgeren. I Servicelovens 1, stk.2 står der at: Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten 33. Definitionen af livskvalitet har ændret sig gennem tiderne. Førhen var det skæbnen eller troen, som udelukkende definerer det gode liv. I takt med samfundets udvikling, skete en udvikling fra at tro på at det gode liv var skæbnebestemt, til at den enkelte borger nu selv fik indflydelse på sit liv og skæbne. Denne definition præger samfundet og den enkelte borgers forståelse af livskvalitet i dag, hvor arbejde, videnskab og teknologi spiller en stor rolle i borgerens hverdag. For at skabe de grundlæggende betingelser for livskvalitet, mener vi, at der kræves en vis form for behovstilfredsstillelse. En af de teoretikere, som går ind og beskriver ovennævnte betingelser, er den russiskamerikanske psykolog Abraham Maslow. Han opstiller menneskets behov i en behovspyramide 34, der tager udgangspunkt i: Fysiske behov: behovet for føde, vand, beklædning og beskyttelse Sikkerheds behov: behovet for sociale og den økonomisk tryghed. Beskytte sig mod kriminalitet og sult. Kærligheds og tilknytningsbehov: behov for at tilhøre en gruppe, modtage og give kærlighed. Tilknytning og venskaber. Selvværdsbehov: behov for at være et unikt menneske og have indflydelse. Selvaktualisering: behov for at realisere alle personlige potentialer. Transcendens: livets formål. Maslow påpeger, at hvert trin i behovspyramiden skal være til stede før næste behov kan påbegyndes og opfyldes. Kærligheds- og tilknytningsbehovet, som er tredje trin, er spørgsmålet om at føle sig accepteret i sine nære omgivelser, men samtidig også som borger i samfundet. Det 33 (d. 27/11-13, kl ) 34 Bilag 2 om behovspyramide. 19

21 er på dette trin, at mennesket skal føle sig anerkendt og elsket på trods af sine evt. problemstillinger og mangler. Her kommer det pædagogiske arbejde i spil, da pædagogens relation til borgeren skal være præget af ligeværd og gensidig respekt. I spørgeskemaet til personalet, spurgte vi om hvordan vil du beskrive din relation til borgerne?. Et af personalerne svarede Professionel, faglig, ligeværdig 35 en anden svarede...jeg vil beskrive, min relation til brugerne jeg er kontaktperson for som god. 36 Disse ting er vigtige for at skabe den gode relation og herved også at kunne skabe livskvalitet for den enkelte. Psykisk velvære En af nutidens forskere inden for livskvalitet, den tidligere nævnte Siri Næss, betegner livskvalitet som et subjektivt og psykologisk fænomen og ikke som et materielt og objektivt fænomen. Hun ser livskvalitet som et psykisk begreb, det kunne være en oplevelse, en vurdering eller en følelse af noget. Dette skiller sig lidt ud fra Marlshows teori, da Næss fokuserer på den psykiske del. Det vil sige en intrapsykisk tilstand, som ikke direkte er observerbar 37. Hun fremhæver de positive aspekter ved tilværelsen frem for de negative. Derudover mener hun, at livskvalitet er noget, som bunder i den enkeltes oplevelser, frem for samfundets. Det vil med andre ord sige, at livskvalitet knyttes til den enkeltes oplevelser og fremkommer ved en indre tilstand 38. Næss påpeger dog, at man ikke kan se bort fra samfundet og det objektive. For at mennesket kan opleve livskvalitet, mener hun, at følgende betingelser er i spil: Er aktivt: har appetit og livslyst, interesserer sig for noget udover sig selv, der opleves som meningsfyldt; har energi og overskud til at føre sine interesser ud i livet, ikke føler sig træt og udslidt; har frihed til at vælge og oplever selv kontrol over egne handlinger; er selvrealiseret, dvs. har fået udviklet og brugt sine evner og muligheder. Har samhørighed: har et nært, varmt og gensidigt forhold til mindst et andet menneske; har kontakt, venskab og loyalitet; har fællesskabsfølelse og tilhørsforhold til en gruppe (fx venner, naboer, arbejdskammerater, m.m.). Har selvfølelse: har selvsikkerhed, føler sig vel som menneske, sikker på egne evner og dygtighed, følelse af at mestre, af at være nyttig, tilfreds med egen indsats; accepterer sig selv, fravær af skyld- og skamfølelse, lever op til egne normer. 35 Henviser til spørgeskema, se bilag 3, spørgsmål Henviser til spørgeskema, se bilag 3, spørgsmål Næss, (2001), s Næss, (2001), s

22 Har en grundstemning af glæde: har rige og intense oplevelser af skønhed, af indsigt i eller af samhørighedsfølelse med naturen, er åben og modtagelig, ikke lukket over for den ydre verden; har en grundstemning af glæde, lyst og velvære, af at livet er rigt og givende, fravær af tomhedsfølelse, nedtrykthed, ubehag og smerte. Dette kan være svært at opnå for mennesker med psykiske sygdomme som ofte må lægge ansvaret for deres livskvalitet i hænderne på et andet menneske, da de ikke selv magter det. Dette kan ske, hvis enten borgeren bliver syg fysisk eller hvis deres psykiske sygdom i en periode er rigtig svær. Næss uddyber ovennævnte betingelser med at mennesket skal have: ( ) en grundstemning af glæde, lyst og velvære, af at livet er rigt og givende, fravær af tomhedsfølelse, nedstemthed, ubehag og smerte; at mennesket har en grundstemning af harmoni og fravær af uro, bekymringer samt angst; at mennesket har en rig og intens oplevelse af skønhed, at mennesket er åbent og modtageligt og ikke udelukket fra den ydre omverden 39. I forhold til skabelsen af livskvalitet opstår visse betingelser, som enten virker fremmende eller hæmmende. Fremmende kan være den gode relation som bliver skabt, hvorimod hæmmende kan være de fordomme som kan mødes hen af vejen. Det er ud fra disse betingelser, at pædagogen skal arbejde med borgerens livskvalitet. Det kan være vanskeligt at finde ind til borgerens egen opfattelse af livskvalitet, idet de kan have svært ved at udtrykke dette. Derfor er det vigtigt at vi som pædagoger tager udgangspunkt i de betingelser, der fremmer eller hæmmer borgerens livskvalitet. Det er ikke nemt at definere, hvad livskvalitet er for andre, da dette er meget individuelt. Men det derimod muligt at indkredse de betingelser, der har indflydelse på den enkeltes mulighed for at skabe sig et godt liv, gennem en god kommunikation og en anerkendende tilgang til den enkelte. En væsentlig pointe hos Næss er, at livskvalitet har en subjektiv side. Det er kun muligt at nå ind til den subjektive side, ved at indgå i en tæt samtale med det andet menneske. Den subjektive forståelse er lig den personlige oplevelse af livskvalitet. Næss påpeger at individernes behov, ønsker og forventninger bestemmes af og konstant udvikler sig efter alder, sindsstemning og de sociale og kulturelle forhold, den enkelte lever i. Individets behov og tilfredsstillelse deraf varierer fra den enkelte til den anden, hvilket betyder at man ikke 39 Næss,: (2001) s.74 21

23 kan sammenligne graden af behovstilfredsstillelse med opnåelsen af livskvalitet 40. Dette står i kontrast til Maslows behovspyramide, der sidestiller den enkeltes behovstilfredsstillelse med livskvalitet. Det enkelte menneskes mestring af sin hverdag og livssituation udspilles i relation og de sociale netværk. Vi skabes og skaber os gennem de bånd, som vi knytter til andre. Der ved afhænger vores og andre menneskers livskvalitet af de relationer, som opbygges indbyrdes. Det er dog også vigtigt, når man taler om livskvalitet, at vi er bevidste om begrebet kommunikation. En god relation, starter ofte ved en god kommunikation, hvilket vi vil komme ind på i næste afsnit. Kommunikation: Mogens Pahuus beretter i bogen Dansk, kultur og kommunikation - et pædagogisk perspektiv om, at en god relation starter ved en god kommunikation. Kommunikation er derfor meget muligt det første skridt hen imod recovery for borgerne. På baggrund af det, vil vi redegøre og reflektere over hans teori om verbal og ikke-verbal sproglige udtryksformer, samt teorien om identitetsdannelse gennem samtale. Den verbale udtryksform Den verbalt sproglige kommunikation er den mundtlige kommunikation. Pahuus redegør for tre former for samtaler. Drøftelse som indtræffer når der sker noget uventet eller uforståeligt, som vi gerne vil have redegjort for. Det kan være en borger der ikke forstår, hvorfor han har et svagt netværk til hans familie eller hvorfor han har svært ved at holde kontakten til dem. Det kan være svært at vide hvordan man skal opretholde et netværk, når man ikke har stærke sociale kompetencer. Rådslagning er når vi kommer i en uoverskuelig situation og gerne vil have råd til hvad vi skal gøre. Her kan det være at borgeren gerne vil have støtte og rådgivning til at kontakte et familiemedlem eller en gammel ven. Det er ofte en stor og svær ting, som kræver et råd. Sidst er der venskabelig snak, som er en snak om hvad der er sket i vores liv og hvad der har gjort indtryk på os 41. Det kan være hverdagsting, som borgeren har brug for at fortælle om. Hvad han har oplevet, eller mangel på samme, eksempelvis hvordan han har haft en god relation til en medborger. 40 Perlt, m.fl.: (1997) s Sørensen, (2009), s

24 Den ikke-verbale udtryksform Den ikke-verbal sproglige udtryksform omhandler det kropslige, såsom mimik, kropsholdning og tonefald 42. For at have en god kommunikation kræves der en bevidsthed om sine ikke-verbale udtryk. Hvis man ser anspændt ud i sit kropssprog eller mimik, kan man sende en række forskellige negative signaler, der får borgeren til at trække sig. Begge kommunikationsformer er vigtige at have en indsigt i og som en god pædagog skal man derfor først og fremmest selv vide hvordan man kommunikerer, for derefter at kunne opfange forskellige verbale eller nonverbale signaler fra borgeren. Med en god kommunikation skabes en god relation. Vi mener at kommunikationen skal bruges som et redskab til at opnå en større forståelse om sig selv som menneske og forståelse for andre. Kommunikation skaber en stærk relation som vi mener er altafgørende inden for pædagogisk arbejde, og for at kunne støtte borgeren i recovery. Pahuus beretter ligeledes om hvordan identiteten dannes gennem et verbalsproglig udtryk. Gennem samtalen udvikler vi vores evne til at tage stilling til- og reflekterer over vores egne erfaringer. Der skabes altså en forståelse af sig selv. Dette selv er meget betydningsfuld for hele relations- og netværks processen, og det kommer vi nærmere ind på i følgende afsnit. Samtalen udfordrer derudover mennesker, da der under samtalen udveksles holdninger og erfaringer. Det er i dette samspil, at der udvikles et socialt, selvstændigt og autonomt jeg 43. Sindslidende kan ofte være passive og har ikke udviklet jeg et på samme måde, som en ikke- diagnosticeret. Samtalen er derfor endnu et vigtigt redskab, man kan bruge for at udvikle den psykisk syges selv og sociale kompetencer, især hvis der rettes opmærksom på, hvordan samtalen kan bruges som et redskab. Det kan eksempelvis gøres ved at have en bevidsthed om de verbale og ikke-verbale metoder, og ved at have en reflekterende samtale med borgeren. Peik Gjøsund og Roar Huseby beskriver kommunikationsprocessen og samtidig hvordan der altid er en afsender og modtager 44. Afsenderen vil dele en information med modtageren og det er derfor vigtigt at afsenderen overvejer hvordan modtageren tænker og reagerer på informationen. God kommunikation er ifølge Gjøsund og Huseby når afsenderen har en indlevelsesevne, og kan vurdere hvilke kundskaber modtageren har. I vores feltarbejde betyder det, at vi er afsenderen, og har skulle overveje hvilke signaler vi vil sende til modtageren, hvilket i denne sammenhæng er 42 Sørensen, (2009), s Sørensen, (2009), s Grøsund, (2005), s

25 borgerne og de ansatte på SP. Vi har taget udgangspunkt i modtagerens behov og kundskaber. Dette har vi gjort blandt andet ved at overveje hvor interviewene skulle foregår, samt hvornår. Vi har ligeledes været bevidst om kommunikationen og dialogen under interviewene, så modtageren ikke føler sig presset eller dårlig tilpas. Dette har vi gjort ved at fokusere på det verbalt sproglige - altså vores ordforråd, samt det ikke verbalt sproglige - vores kropssprog og mimik. Gjøsund og Huseby beskriver hvordan at modtageren vurderer det afsenderen formidler, både hvad der bliver sagt, hvordan det bliver sagt og hvordan afsenderen fremtræder 45. Som psykisk syg, kan man nemt mistolke afsenderens budskab. Under vores interviews blev vores spørgsmål flere gange misforstået, og borgeren svarede enten på noget helt andet, eller følte sig utilpas fordi han ikke vidste hvad han skulle svare. Her går vores refleksion på, at det kan være rigtigt udfordrende at lave et antropologisk feltarbejde, fordi der skal tænkes så mange forskellige elementer ind. Når vi interviewer er det er vores pligt som afsender og feltarbejder at have styr på teorien, det praktiske samt at have fokus på,at borgerne ikke kommer til at få en dårlig oplevelse. Det kan de komme til at få, hvis vi ikke er gode nok til at stille de rigtige spørgsmål eller hvis vi ikke har indsigt i den måde vi kommunikerer på. Det har derfor været vigtigt for os at have forarbejdet i orden, så vi ikke lavede mere skade end gavn. Trods vores forarbejde, mødte vi en række udfordringer. Udfordringerne skyldtes muligvis, at vi stillede de forkerte spørgsmål eller fordi vi signalerede noget forkert. Teorien om afsender og modtager minder om Pahuus teori om verbal og ikke-verbal kommunikation, forstået på den måde at begge teorier er bygget omkring, at man skal have en bevidsthed og en forståelse for kommunikationen og dens vigtighed. Det er vi enige i, og har prøvet at opnå den bedst mulige kommunikation, ved at medtænke de forskellige teorier og opnå et kendskab til dem. Vi har været bevidst om vigtigheden af verbal og nonverbal kommunikation, samtalen som redskab og kommunikationsprocessen. Dette mener vi har medført en bedre relation til borgerne og dermed også bedre og mere brugbart empiri. Det er især vigtigt at prioritere god kommunikation og relation højt, når det gælder et menneske med en svær psykisk lidelse, og som har svært ved sociale sammenhænge samt være et socialt væsen. I kommende afsnit vil vi komme ind på mennesket som socialt væsen og begrebet relation som er næste skridt mod recovery. 45 Grøsund, (2005), s

26 Mennesket som socialt væsen: Denne målgruppe kan have sociale problemer, grundet deres sygdomme, problemstillinger og samfundets stigmatisering. Sociale problemer gør, at det kan være svært at opnå recovery. Vi mener derfor, at det er nyttigt at få kendskab til menneskers sociale forståelse, deres selv og det at være eller blive et sociale menneske. Det kan, som tidligere skrevet, være med til at forstærke og udvikle relationer, netværk og livskvalitet. Vi får samtidig en større bevidsthed om, hvordan vi kan lave og tilpasse vores feltarbejde på den bedst mulige måde, ved at have forståelse for mennesket som socialt væsen og perspektivere denne viden til målgruppen. Begreber som det sociale menneske, den sociale forståelse og selvet er noget som Preben Bertelsen skriver om i bogen mennesket som socialt væsen - at påvirke og blive påvirket og er den tekst vi vil tage udgangspunkt i, i dette afsnit. Den sociale forståelse og oplevelse handler om, hvordan man ser sig selv, altså selvet, og hvordan man ser andre i forskellige sociale positioner 46. Det betyder at vi under vores feltarbejde skulle være bevidste på vores fremtræden og hvilken social position og sammenhæng vi befandt os i med borgerne. Det kan have en betydning for deres sociale forståelse og oplevelse, hvilket kan påvirke dem, og dermed også vores feltarbejde, på en negativ og usandfærdig måde. Selvet er betydningsfuld for hvordan vi oplever os selv og verden, og omhandler det emotionelle og kognitive selvbillede 47. Som socialarbejder, og ligeledes skal vi i dette feltarbejde, være bevidst om, hvordan alle deltagende har deres egen måde at tænke, føle og handle på. Den måde man oplever sig selv på, har afgørende betydning for hvordan man oplever og handler i sociale situationer 48. Menneskers væremåde og handlinger hænger altså sammen med deres værdier. Alle har et socialt selv, hvor man forstår, føler og vil noget med sig selv. Dét man måske ikke har opnået, eller i hvert fald skal arbejde bevidst med, for at opnå, er et socialt selv hvor vi forholder os og træffer en række valg 49. Det kan være at forholde sig til sig selv og sin sociale fremtræden og ageren. Ved den forholden opnås der en dybere indsigt i sit selv og sine sociale kompetencer. Alle mennesker er særlige, forstået på den måde at man realiserer de muligheder man har, ud fra de forudsætninger man har. Vi mener det er en vigtig indsigt at have i forhold til målgruppen og 46 Bertelsen, (2008), s Bertelsen, (2008), s Bertelsen, (2008), s Bertelsen, (2008), s

27 vores feltarbejde. Det betyder for os, at vi er bevidste om alle menneskers individuelle særpræg, livshistorier og hvor stor betydning muligheder og forudsætninger har for et menneske. Vi ser det hele menneske og forsøger i vores sociale arbejde og feltarbejde at behandle alle med respekt, empati og have forståelse for deres verden. På den måde tror vi på det bedste resultat, både fagligt og personligt. Forståelsen af sociale situationer og af andre mennesker, er ligeledes relevant, da det er en del af den sociale adfærd og socialisering, som vi mener, er vigtig for alle mennesker. Man prøver som menneske at forstå, forklare og forholde sig til andre mennesker ved at tilskrive dem bestemte grunde til deres handling. Dette kaldes attribuering 50. Man kan nemt tage fejl af et menneskes handling, hvilket er en attribueringsfejl 51. For at kunne attribuere, skal man kunne sætte sig i et andets menneskes sted, hvilket kan være svært, da alle mennesker har forskellige livshistorier og erfaringer. Det kan perspektiveres til vores feltarbejde, fordi borgerne og ansatte på SP kan have svært ved at forstå hinanden. Det gælder eksempelvis de ansatte imellem, grundet deres forskellige menneskesyn og tilgange til pædagogisk arbejde. Èn ansat har skrevet i spørgeskemaet at hun har et humanistisk menneskesyn og har en kognitiv tilgang til borgerne 52. Kort fortalt, vil det sige at hun ser mennesker som selvstændige individer der er ekspert i eget liv. Èn anden ansat skriver, at hun også har et humanistisk menneskesyn, og mener at borgerne skal guides gennem hverdagen 53. Det er to forskellige tilgange der kan give udfordringer i det pædagogiske arbejde, hvor den ene pædagog vil guide og den anden vi støtte. I sådan en situation er det vigtigt at de ansatte kan kommunikere og have samtaler omkring problemstilling og derigennem finde frem til den løsning der er bedst for borgeren. Borgerne, som alle lider af en psykisk sygdom, har ofte svært nok ved bare at forstå sig selv. Derfor kan det være endnu sværere at forstå andre hvilket kan medføre, at der laves en attribueringsfejl. Som konsekvens af dette bliver socialiseringsprocessen større og vi mener, at som socialarbejder skal man støtte borgeren i forståelsen af sociale situationer og af attribuering. Det positive er, at alle mennesker kan lære at forstå andre mennesker bedre og der igennem opnåes en bedre relation og social forståelse. Det kan læres ved, at blive bevidst omkring sine tanker om sig selv og andre samt ved at kommunikere med andre i stedet for at lave sine egen 50 Bertelsen, (2008), s Bertelsen, (2008), s Henviser til spørgeskema, se bilag 3, spørgsmål Henviser til spørgeskema, se bilag 3., spørgsmål