1 Gyldendals Fremmedordbog, 11. udgave, 5. oplag 1993.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 Gyldendals Fremmedordbog, 11. udgave, 5. oplag 1993."

Transkript

1 Teori Vi har i indledningen nævnt diskurs i forbindelse med, hvordan kampagnens emne bliver italesat. Der er altså i dette tilfælde tale om diskurser, som træder ud af tekster, hvor tekst her skal forstås i bred forstand, dvs. hvad enten det handler om skrift, billeder, tale eller en blanding af det sproglige og det visuelle. Men udover det hvad menes der så i grunden med diskurs? Slår man ordet op i fremmedordbogen, lyder følgende forklaring: ( ) den tekst hvori et udsagn indgår og hvori den kun kan forstås i den videre kulturelle og sociale sammenhæng samt i den specielle situation den indgår i. 1 Læser man i begyndelsen af Marianne Winther Jørgensen og Louise Philips faglitterære bog Diskursanalyse som teori og metode lyder en anden mulig forklaring: ( ) en diskurs er en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på. (Winther Jørgensen og Philips, 1999, s. 9). Den første forklaring henviser til konkrete objekter, så som tekst og udsagn, set i en bestemt kontekst. Den anden forklaring synes mere universel og måske endda abstrakt, idet der ikke nævnes nogen objekter, hvormed der kan tales om verden og forstå denne. De to eksempler ovenfor kan, groft sagt, hver især siges at udtrykke to forskellige diskurser. Til trods for at fremmedordbogens forklaring forsøger at være konkret, så synes den sproglige formulering at være tør i sin kancelliagtige form. Winther Jørgensen og Philips forklaring synes her derimod at bruge et hverdagssprog til at forklare begrebet på, om end forklaringen bevæger sig på et mere eller mindre generelt plan. 1 Gyldendals Fremmedordbog, 11. udgave, 5. oplag 1993.

2 Når vi oplever disse to forklaringer forskelligt, ligger det for det for det første i den genremæssige forskel, der er på det komprimerede og objektive sprog, som anvendes i ordbøger og andre opslagsværker sammenlignet med faglitterære undervisningsbøger. For det andet fastlægger de to forklaringer henholdsvis to forskellige sociale relationer, forstået på den måde at der generelt i fremmedordbogen eller andre opslagsværker for den sags skyld ikke er tale om et afsender-modtager forhold, modsat undervisningsbogen, hvor der ofte er et tydeligt afsender-modtager forhold og hvor der i dette tilfælde er tale om en afsender, der synes at søge at komme på lige fod med modtager her, specifikt med den hverdagssprogligt formulerede forklaring på begrebet diskurs. Indledningsvist er dette et forsøg på at eksemplificere, hvorledes begrebet diskurs kan forklares. Imidlertid findes der mange varianter med hensyn til forklaringer på begrebet diskurs, ligesom der findes en mere eller mindre bred, teoretisk uenighed om, hvad diskurser er, og hvordan man kan analysere disse. I det følgende præsenteres to teorier, der begge beskæftiger sig med begrebet diskurs og som hver især giver sit bud på, hvad begrebet dækker over, og hvordan man metodisk kan analysere diskurser. Det diskursanalytiske felt før og nu Har man sagt diskurs, må man også sige diskursanalyse, og dermed kommer vi i berøring med et felt inden for sprogvidenskaben, som er meget bredt og som har udviklet sig markant, siden feltet blev etableret. Med udtrykket analyse er det nærliggende at tro, at der er tale om en teknisk analysemetode. Oprindeligt var dette da også tilfældet. Derimod dækker betegnelsen diskursanalyse i dag over en teoriretning, hvor indenfor der findes forskellige typer af tilgange. Man kan drage en parallel til ordet psykoanalyse, som ikke kun har til hensigt at analysere, men som også er en teori om mennesket og dets ubevidste. 2 På samme vis rummer diskursanalysen også metoder til at analysere f.eks. tekster, såvel som den bygger på et større teoretisk grundlag, der ikke har til hensigt at beskrive sandheden, men derimod at give en interessant eller tankevækkende beskrivelse af den sociale verden. 3 Således kan diskursanalysen i bred forstand anskues som en samfundsteori, som søger at identificere de betydninger, dvs. diskurser, som er til stede i samfund, organisationer og andre forskellige fællesskaber. 2 Larsen og Munkgård Pedersen i Diskursanalysen til debat, 2002, s.17 3 Ibid., 2002, s 20

3 Siden den tidlige diskursanalyses fokus på henholdsvis sprog og interaktion og kohæsion i skrevne tekster hver især repræsenterende to analytiske retninger, har diskursanalysen gennemgået en del forandringer. Fra at have en traditionel lingvistisk forståelse af og en analytisk tilgang til diskurs, hvor fokus har ligget på enkeltsætninger og mindre grammatiske enheder, ser den moderne diskursanalyse ud til at følge to forskellige analytiske retninger. På den ene side finder vi den Kritiske Diskursanalyse, på engelsk Critical Discourse Analysis (fork. CDA) som Norman Fairclough er repræsentant for. 4 På den anden side finder vi en, på mange områder, anderledes tilgang som udover det skrevne og talte sprog også regner bl.a. musik, lyd, farver, arkitektur og billeder for vigtige, semiotiske udtryksmidler og som værende diskursive. Denne seneste udvikling inden for diskursområdet kaldes for Multimodal Discourse og er udviklet af Gunther Kress og Theo Van Leeuwen. Men først et blik på Faircloughs kritiske diskursanalyse for at se, hvad den indeholder. Faircloughs CDA Som tidligere nævnt er diskursanalysens ærinde at identificere de betydninger dvs. diskurser, som er til stede i samfundet. For diskursanalysen generelt gælder det syn, at nøglen til virkeligheden findes i sproget. Det er via sproget at repræsentationer af virkeligheden skabes, ligesom repræsentationerne er med til at skabe virkeligheden. Dette syn på verden hviler på den strukturalistiske og poststrukturalistiske sprogfilosofi (Winther Jørgensen og Philips, 1999, s. 17). Dette strukturalistiske syn indebærer også, at samfundets strukturer både afspejles og konstitueres af sociale relationer og sproget dvs. kommunikation generelt. Når individer bruger sproget kommunikerer, taler de samfundsmæssige (og ideologiske) strukturer så at sige ud af munden på aktørerne et syn som er diskursanalysens arv fra strukturalismen. 5 Men ifølge Fairclough kan individer gennem kritisk sprogbevidsthed være med til at påvirke disse strukturer. Senere i afsnittet om den sociale praksis kommer vi tilbage til individets position i forhold til de samfundsmæssige ideologier samt magtrelationer. For Fairclough er målet med diskursanalysen ikke blot at pege på de eksisterende diskurser, som træder ud af den konkrete sprogbrug, hvor sprogbrug ikke kun dækker over mundtlig tale men også skrevne 4 Betegnelsen gælder ikke kun den tilgang, som Fairclough står for, men også en bredere retning, hvor inden for Fairclough selv figurerer sammen med retninger som f.eks. den socio-kognitive (van Dijk), den socialsemiotiske (fx Kress og van Leeuwen) og den diskurs-historiske (fx Wodak). (Se Winther Jørgensen og Philips, 1999, s. 72) 5 Larsen og Munkgård Pedersen i Diskursanalysen til debat, 2002, s. 20

4 tekster. 6 Diskurser ses i høj grad som en vigtig form for social praksis, som bidrager til at reproducere og forandre identiteter, sociale relationer og viden, herunder magtrelationer (ibid., 1999, s. 77) hvorfor Fairclough ser det som sin opgave at afsløre den diskursive praksis rolle, som er med til at opretholde ulige magtforhold i den sociale verden. Det er på dette specifikke punkt at Faircloughs diskursanalyse skal anses som værende kritisk. Således er formålet at bidrage til social forandring i form af mere lige magtforhold såvel i kommunikationsprocesserne såvel som i samfundet generelt (ibid., 1999, s ). Begreberne social praksis og diskursiv praksis, som er nævnt ovenfor kommer vi tilbage til senere i afsnittet for at se, hvad de mere præcist dækker over. Lad os indledningsvist kaste et blik på, hvorledes Fairclough selv forstår begrebet diskurs. I Discourse and Social change (1992) forklarer Fairclough begrebet diskurs som en todelt affære, som på den ene side rummer tekstanalyse, men ikke i den traditionelle lingvistiske forstand, hvor der fokuseres på sætninger og mindre grammatiske enheder. Derimod ligger fokus på længere fragmenter af enten talt eller skrevet sprog, og hvor der lægges vægt på såvel produktionsforhold og fortolkningsprocesser såvel som den kontekst, hvor indenfor den givne sprogbrug placerer sig (Fairclough, 1992, s. 3). På den anden side lader Fairclough, i sin udvikling af diskursbegrebet, sig inspirere af Michel Foucaults teori om magt og viden, hvor magt ikke udelukkende skal forstås som undertrykkende, men som produktiv, idet den bl.a. konstituerer diskurser og viden (Winther Jørgensen og Philips, 1999, 23). Således indgår Faircloughs tekstanalyse på et makroplan, hvor undersøgelsen af eksisterende tekster kan give indsigt i samfundsmæssige og kulturelle processer og sociale strukturer, herunder magtrelationer. Herudover kan begrebet diskurs, ifølge Fairclough, desuden også betegne forskellige typer sprog, brugt i forskellige sociale situationer, således at man f.eks. kan tale om en avisdiskurs eller en reklamediskurs (Fairclough, 1992, s. 3). Ifølge Fairclough bidrager diskurs til at konstruere sociale identiteter, sociale relationer og videns- og betydningssystemer (ibid., 1992, s. 65). Disse tre aspekter korresponderer med henholdsvis tre funktioner af sprog og dimensioner af mening, som er at finde i al diskurs: en identitet funktion, en relationel funktion og en ideationel funktion. Identitet funktionen vedrører de måder, hvorpå sociale identiteter fremsættes i diskurser. Den relationelle funktion handler om, hvordan de sociale relationer mellem de 6 Fairclogh fokuserer i Discourse and Social change primært på sprog i form af lingvistiske tekster, men nævner muligheden for at udvide analysen til at omfatte andre symbolske former som f.eks. billeder eller kombinationer mellem tekst og billeder (Fairclough, 1992, s. 4).

5 talende aktører udføres og forhandles. Endelig beskæftiger den ideationelle funktion sig med, hvorledes tekster betegner verden, herunder dens processer og relationer (ibid, 1992, s. 64). Men hvordan skal man, ifølge Fairclough, spore disse funktioner, som altså er at finde i diskurser generelt? Til det spørgsmål opstiller Fairclough en tredimensionel model samt en række nøgle-begreber, som vi vil se nærmere på i det følgende. Løsningen ligger i at fokusere på to dimensioner, hvoraf den første er den kommunikative begivenhed, som f.eks. kan være en kampagnetekst for at være opgavenær. Den anden dimension beskæftiger sig med diskursordener. Lad os først tage et kig på den kommunikative begivenhed. Ifølge Fairclough har denne tre dimensioner: selve teksten, den diskursive praksis og den sociale praksis. Tekstdimensionen retter sig mod at analysere tekster sprogligt. I parentes omfatter denne dimension, som tidligere nævnt, det konkrete talte eller skrevne materiale, evt. kombineret af billeder. Den diskursive praksis specificerer processerne vedrørende tekstproduktion, distribution og tekstfortolkning f.eks. hvilke typer af diskurser, der trækkes på i det enkelte tilfælde og hvorledes disse kombineres. Den sociale praksis retter sig mod de institutionelle samt organisationelle omstændigheder af den kommunikative begivenhed og hvordan disse former den diskursive praksis og de konstitutive/konstruktive effekter af diskurs (ibid., 1992, s. 4). Disse tre dimensioner indgår i nedenstående model: TEKSTPRODUKTION TEKST TEKSTKONSUMPTION DISKURSIV PRAKSIS SOCIAL PRAKSIS (Fig. fra Winther Jørgensen og Philips, 1999, s. 81)

6 Fairclough kalder den del, der har med tekstanalysen at gøre, for beskrivelse. De dele, der har med analyse af henholdsvis den diskursive og sociale praksis, hvor inden for diskursen eller diskurserne befinder sig, kalder Fairclough for fortolkning (ibid., 1992, s. 73). Han forklarer denne distinktion som værende ikke særlig skarp, idet man som analytiker (såvel som en almindelig tekstfortolkende modtager) fortolker hele tiden, og at der er ingen analysefase, der er ren beskrivelse. Der er i stedet tale om en sammensmeltning mellem beskrivelse og fortolkning. Her er det så, at det forventes af analytikeren, at denne så vidt muligt er så selvbevidst omkring de ressourcer, som der trækkes på i selve diskursanalysen (ibid., 1992, s. 199). Af modellens tre dimensioner lægger vi ud med først at se nærmere på begrebet diskursiv praksis og kommer i den forbindelse ind på begreberne diskursorden og genre. Diskursiv praksis Som tidligere nævnt beskæftiger den diskursive praksis sig med produktion, distribution og fortolkning af tekster. Disse aspekter involverer processer, der varierer mellem forskellige typer diskurs i overensstemmelse med sociale faktorer (ibid., 1992, s. 78). Den diskursive praksis gør endvidere brug af diskurstyper 7, dvs. f.eks. diskurser og genrer på bestemte måder, hvor diskurstyperne tilsammen udgør en diskursorden. Et eksempel på en diskursorden kunne igen for at være opgavenær være Sundhedsstyrelsen, som deler sundhedssystemets diskursorden. Hos Sundhedsstyrelsen foregår der en række ekspertsamtaler, f.eks. mellem læger og sociologer, på baggrund af et aktuelt sundhedsproblem, som skal løses ved hjælp af en eller anden form for kampagneindsats. Til dette formål iværksættes undersøgelser, der skal afdække problemets omfang m.m., der holdes møder, skrives referater, foretages evalueringer af kampagneindsatsen i form af skriftlige rapporter osv. Diskursordner er en form for system, som ikke er fastlåst i en bestemt struktur, idet den anvendte sprogbrug, dvs. den kommunikative begivenhed har den egenskab at kunne ændre den pågældende diskursorden gennem kreativ sprogbrug. På den anden side former diskursordner også de kommunikative begivenheder. Således kan diskursordner anskues som både struktur og praksis. Diskursordner er styrende for, hvilke diskurser samt genrer, der er passende at anvende i de pågældende kommunika- 7 Diskurstyper er en generel betegnelse, som dækker over termerne genre, aktivitetstype, stil og diskurs.

7 tionssituationer, men diskursordner er omvendt også påvirkelige i forhold til sprogbrugere, der blander diskurser og genrer fra andre diskursordner på kreativ vis. På den måde viser diskursordner sig særligt åbne for forandring. I denne forbindelse nævner Fairclough fænomenet marketization of discourse en tendens i postmoderniteten, hvor markedsdiskurser synes at kolonisere andre diskursordner, f.eks. ved hjælp af en reklamediskurs og andre diskurstyper (Fairclough, 1992, s. 99). I massemedierne, hvor igennem mange sundhedspolitiske emner, f.eks. i form af kampagner, bliver bragt, synes denne tendens at være tydelig. Winther Jørgensen og Philips nævner forbrugerdiskursen, inden for hvilken reklamen befinder sig, og hvor reklamen er blevet udbredt som element inden for offentlige institutioners diskursordner som f.eks. sundhedssystemet (Winther Jørgensen og Philips, 1999, s ). Skal man kigge nærmere på den diskursive praksis er det ifølge Fairclough vigtigt at undersøge konteksterne for produktion, distribution og fortolkning af den givne tekst. Processerne omkring disse varierer som sagt mellem forskellige typer af diskurs i overensstemmelse med sociale faktorer. Fairclough nævner avisen som en tekst, der er produceret i en specifik kontekst. Produktionen af avisen foregår på flere forskellige stadier, på hvilke avisens team udfører specifikke opgaver (Fairclough, 1992, s. 78). På samme vis bliver tekster også forskelligt fortolket i forskellige sociale kontekster. Dette har delvist noget at gøre med det fortolkningsarbejde, som investeres i teksterne de kan f.eks. undersøges kritisk, ligesom de af modtageren kan tildeles større eller mindre opmærksomhed, idet denne foretager sig noget andet i receptionssituationen. Dels spiller de forhåndenværende fortolkningsmuligheder også en rolle. Fairclough nævner opskriften som en tekst, der normalvis ikke læses som en æstetisk tekst, selvom denne form for læsning potentielt også er til stede (ibid., 1992, s. 79). Herudover kan fortolkning være individuel eller kollektiv. Fairclough nævner i den forbindelse kærlighedsbreve versus administrative registre som eksempel. Tekster kan endvidere være flygtige, som f.eks. samtalen mellem to mennesker, der foregår over frysedisken i Føtex for at referere til en typisk, dansk dagligdagssituation. Men tekster kan også gennemgå flere stadier som f.eks. officielle interviews, som først bliver optaget, evt. oversat og siden hen genset eller genlyttet, ligesom tekster kan omdannes til nye tekster f.eks. sangskriverens nedfældede becifringer samt vers og omkvæd, der forlader papiret (eller computeren) og træder ud i et musikvideounivers, hvor den dramaturgiske setting kan vende op og ned på de betydninger, som ligger i teksten. 8 Endelig er der tekster, der kan lede til forskellige typer af handlinger og 8 Denne proces kan ses som et udtryk for det nyere begreb resemiotization og knytter sig til det område som beskæftiger sig med multimodalitet. Resemiotization er et begreb som kort fortalt dækker over, hvordan betydningsdannelse skifter fra

8 som kan ændre menneskers tro og holdninger (ibid., 1992, s. 79) et eksempel herpå kunne være den adfærds- og holdningsbearbejdende kampagne. Slutteligt er der selve distributionen af den givne tekst, som kan være simpel i sin umiddelbare, kontekstuelle situation, såsom det spontane møde mellem to mennesker i supermarkedet. På den anden side er der tekster, der distribueret gennem en lang række af forskellige institutionelle domæner, som hver især har sine egne fortolknings-mønstre samt egen rutiner med hensyn til reproduktion og omformning af tekster, som f.eks. en TV-tale med en højtstående politiker, hvor der i tekstproduktionen ligger en forudgribelse af distribution, omformning og fortolkning og som henvender sig til et bredt publikum (ibid., 1992, s. 79). Så vidt konteksternes betydning. Bliver vi ved den ovennævnte tv-tale og forestiller os, at denne eller dele af den bliver transmitteret i TV-avisen, er der f.eks. tale om en bestemt genre dvs. en sprogbrug som er forbundet med samt konstituerer en del af en bestemt social praksis (Winther Jørgensen og Philips, 1999, s. 80). I dette tilfælde er der således tale om en nyhedsgenre. Af andre mulige genrer kan man f.eks. tale om en reklamegenre og en interviewgenre, blot for at nævne nogle få. Som modtager af f.eks. den ovennævnte politiske TV-tale kan modtagerens kendskab til TV-avisen som nyhedsgenre forme dennes fortolkning, således at denne modtager i fremlæggelsen af det sete og hørte trækker på netop de i TV-avisens anvendte genre og diskurs(er) (ibid., 1999, s ). Den diskursive praksis som et hele bør, ifølge Fairclough, involvere både mikro-analyse samt makroanalyse. Førstnævnte beskæftiger sig med, hvordan aktører producerer og fortolker tekster på grundlag af deres forhåndenværende ressourcer. Dette mikro-analytiske niveau skal komplementeres af en makro-analyse, der består i at undersøge disse ressourcer i forhold til hvilke diskursordner, der trækkes på for at producere eller fortolke disse tekster og om dette sker på normativ eller kreativ vis (ibid., 1992, s. 85). Endvidere kan det være nyttigt at undersøge de institutionelle og økonomiske betingelser for den diskursive praksis, som led i kortlægningen af de sociale og kulturelle relationer samt strukturer (Winther Jørgensen & Philips, 1999, s. 98). Da Fairclough ser undersøgelsen af forholdene mellem produktion, distribution og fortolkning som en vigtig del af analysen, lægger dette op til at få et empirisk indblik i netop disse forhold. Hvorledes dette empiriske indblik skal opnås og hvilket omfang, kommer vi tilbage til i afsnittet Analysemetode. Vi vil nu bevæge os over til den dimension i Faircloughs model, der beskæftiger sig med selve tekstens karakteristika. kontekst til kontekst og fra praksis til praksis, hvad enten denne betydningsdannelse er relateret til artefakter eller tekstmateriale.

9 Tekst Faircloughs tekstbegreb skal forstås i bred forstand og omfatter som tidligere nævnt både talt såvel som skrevet sprog, herunder også billedmaterialer. I sin kritiske tilgang til diskursanalysen gør Fairclough den antagelse, at tegn er socialt motiveret, og at der er sociale årsager til at kombinere et bestemt signifiant (udtryk) med et bestemt signifié (indhold), modsat Saussures opfattelse af tegnet som værende arbitrært at der ikke er tale om noget motiveret eller rationelt grundlag, på hvilket kombinationer mellem tegns udtryk og indhold finder sted (Fairclough, 1992, s ). Fairclough henter i sin tekstanalyse inspiration fra Hallidays måde at bedrive tekstanalyse på - den såkaldte systemiske lingvistik, herunder den systemiske grammatik. Fairclough plukker dog også visse tekstanalytiske begreber fra den kritiske lingvistik. Således betegner Fairclough sproganalysen som kompleks og ret teknisk, og som inkorporerer mange typer analyseteknikker (ibid., 1992, s. 74). Lad os vende blikket mod Faircloughs begrebsapparat, når det gælder analyse af tekster. Når man påbegynder selve tekstanalysen kan denne ifølge Fairclough organiseres under fire hovedoverskrifter: ordforråd (vocabulary), grammatik (grammar), sammenkædning (cohesion) og tekststruktur (text structure). Herudover skelner Fairclough yderligere mellem tre nøglebegreber: styrke af ytringer (force of utterances), sammenhæng i teksten (coherence of texts) og intertekstualitet i teksten (intertextuality of texts). Disse i alt syv tekstbegreber leverer et skelet til analysen af den pågældende tekst, som dækker over aspekter relateret til tekstens produktion og fortolkning såvel som tekstens formelle struktur. Med hensyn til de sidste tre begreber tilskriver Fairclough dog disse analysen af den diskursive praksis og ikke selve tekstanalyse-delen, selvom begreberne kan sige noget om tekstens formelle karakteristika (Fairclough, 1992, s. 75). Vi vil dog i det følgende gennemgå begreberne under én hat. Nogle begreber gennemgås mere detaljeret end andre, da visse begreber har større relevans for denne opgaves analyse-del. Fairclough supplerer endvidere den tekstnære analyses syv begreber med yderligere tekstanalytiske redskaber. Disse kommer vi følgelig ind på i takt med at nøglebegreberne præsenteres. Ligeledes her inddrages kun de analyse-relevante begreber. Ifølge Fairclough kan en given teksts ordforråd undersøges på mange forskellige måder. Et fokus er imidlertid på, hvordan erfaringsområder som følge af sociale og politiske kampe kan følge alternative italesættelser. Et andet fokus er på, hvordan specifikke områder italesættes grundigere sammenlignet med andre (ibid., 1992, s. 77). Tekstbegrebet grammatik beskæftiger sig med, hvordan ord sættes sammen til del- og helsætninger, men det dækker også over flere aspekter, såsom hvilke grammatiske former, passiver og aktiver, teksten

10 gør brug af former der kan være med til enten at minimere eller maksimere den fremstillede begivenhed. Et andet fokus kan ligge på, hvorvidt teksten gør brug af eller udelader agenten i den fremstillede begivenhed (ibid., 1992, s. 76). Disse aspekter har med tekstens transitivitet at gøre. Hvis vi tager sætningen: Yderligere 100 ansatte hos Flextronics blev fyret i går, gøres der f.eks. brug af en passiv form, ligesom agenten udelades dvs. den eller de personer i ledelsen, som udfører handlingen, hvor det i dette tilfælde drejer det sig om uddeling af fyresedler. Fokus ligger her mere på effekten end på de ansvarshavende, hvis handling medfører denne effekt. Et andet begreb der kan belyse tekstens transitivitet er nominalisering, der betyder at et navneord erstatter forbindelsen mellem agenten og handlingen. Det er dermed implicit, hvem der gør hvad til hvem (ibid., 1992, s. 179). Ovenstående sætning vil da lyde: Der blev uddelt 100 fyresedler. Tekstens transitivitet handler altså om at afdække, hvorledes begivenheder og processer kædes sammen (eller ej) med subjekter og objekter (Winther Jørgensen og Philips, 1999, s. 95). Under grammatik hører også begrebet modalitet, der kan afdække, hvordan tekstens afsender via sproget viser affinitet, dvs. tilslutning, for eget udsagn. Til at afdække afsendes affinitet præsenteres fire grammatiske begreber, 1) modal hjælpeverber, så som f.eks.; skal, må, kan, burde osv., 2) præsensangivelse i verber, f.eks.; er, som indikerer den højeste grad af tilslutning. I den forbindelse taler man om kategorisk modalitet, 3) modale adverbier som f.eks.; måske, selvfølgelig, bestemt osv. og 4) forbehold så som f.eks.; ligesom, en smule osv. (Fairclough, 1992, s ). Begrebet sammenkædning beskæftiger sig med, hvorledes delsætninger sættes sammen til sætninger og efterfølgende til større tekststrukturer. Et eksempel kan f.eks. være (indirekte) spørgsmål-svar sætninger, som ofte anvendes inden for reklame. I begrebet sammenkædning trækker Fairclough på Hallidays måde at analysere sammenkædning på. Halliday introducerer tre hovedtyper, der har med relationer mellem delsætninger at gøre; elaboration, extension og enhancement. I den første, elaboration udarbejdes en sætning på baggrund af en anden ved at specificere, beskrive eller eksemplificere den. I extension udvider en sætning en anden sætnings betydning ved at tilføre denne noget nyt, f.eks. ved tilføjelser som og og endvidere. Der kan også forekomme ord, som skaber modsættende relationer mellem sætningerne, som f.eks. men, alligevel, eller og i stedet for. I enhancement forstærker en sætning en anden ved at modificere den på forskellige måder f.eks. ved reference til tid, sted, måde og årsag. I analysen af tekstens sammenkædning kan man yderligere undersøge om der er tale om, 1) en temporal relation mellem delsætninger (først A så B, når A så B etc.), 2) en kausal (årsagsbestemt) relation, 3) en betinget relation (hvis A så B), 4) en rummelig relation (A hvor B) eller 4) sammenligning (A ligesom B) (ibid., 1992, s. 175). Undersøges disse ovenstående grammatiske træk i teksten, kan man få et indblik i dens argumentative struktur samt i den rationalitet, som teksten søger at give udtryk for.

11 Den sidste af de fire tekstbegreber, tekststruktur beskæftiger sig med tekstens form, f.eks. hvorledes elementer og episoder kombineres i skrevne tekster, men tekststruktur kan også handle om turntakings 9 i f.eks. interviews og jobsamtaler. I den forbindelse kan begrebet interaktionel kontrol (interactional control) nævnes. Her undersøges turntakings mønstre mellem aktørerne. Desuden kan man se nærmere på hvem af aktørerne, der sætter dagsordenen, hvem der bringer hvilke emner på bane, og om aktørerne vurderer hinandens ytringer. Alle disse forhold kan afsløre, om der er tale om enten en symmetrisk eller asymmetrisk balance mellem aktørerne, og hvem der har magten i den pågældende situation (ibid., 1992, s ). Hermed er vi kommet til de sidste tre af de i alt syv nøglebegreber: styrke, sammenhæng og intertekstualitet. Undervejs vil vi som tidligere nævnt komme ind på andre tekstanalytiske begreber, som kan relateres til netop disse nøglebegreber. Når man leder efter styrken (force of utterances) i en tekst kan denne spores via de typer af talehandlinger, som evt. optræder i teksten. Disse kan igen fortælle noget om, hvordan teksten forholder sig til den modtagende part. Talehandlinger kan f.eks. være at give ordrer, at love nogen noget, at komme med trusler, at stille et spørgsmål eller opfordre nogen til at udføre en bestemt handling eller få en bestemt holdning til et emne. Den kontekst, hvori f.eks. en opfordring optræder, er ifølge Fairclough vigtig specielt i forhold til den tekstfortolkende modtager. Konteksten for det udsagte er således en faktor, som kan have indflydelse på, hvorledes f.eks. opfordringen opfattes (ibid., 1992, s. 82). Med hensyn til begrebet sammenhæng (coherence) foreslår Fairclough, at man ser begrebet sammenhæng i tilknytning til fortolkning, i stedet for at anskue begrebet som en egenskab, der vedrører teksten alene. Som udgangspunkt skal tekstens dele indbyrdes hænge sammen på fornuftig vis, dvs. teksten skal i helhed kunne skabe mening (ibid., 1992, s. 83). Faircloughs pointe er, at teksten kun giver mening hos de læsere, som kan få mening ud af den og samtidig være i stand til at foretage meningsfulde forbindelser og slutninger, også på trods af at teksten evt. mangler tydelige markører, der peger på den intenderede mening. For at eksemplificere ovenstående tager Fairclough følgende sætning: Hun stopper på jobbet næste onsdag. Hun er gravid, hvor det, der skaber sammenhængen mellem disse to hovedsætninger er den antagelse, at når kvinder skal have børn, hører de op med at gå på arbejde. Ifølge 9 Dvs. hvordan de talende skiftes til at tale og/eller afbryde hinanden.

12 Fairclough hviler disse forbindelser og slutninger (og som det fordres af læseren at være i stand til at drage) på ideologiske antagelser, idet teksten skaber nogle subjektpositioner, som interpellerer læseren til at tage disse positioner og derpå automatisk lave en kobling mellem disse (ibid., 1992, s. 84). Med begrebet intertekstualitet er vi nået til et af de begreber, som ifølge Fairclough er et af de mere vigtige i tekstanalysesammenhæng. 10 Begrebet henviser til, at tekster indeholder fragmenter, som stammer fra andre tekster fragmenter som i teksten kan være tydeligt afgrænsede eller smeltet sammen med den øvrige tekst, således der f.eks. opstår modsigelser, sammenligninger eller at den nye tekst som følge af fragmenterne fremstår som et ironisk ekko heraf (ibid., 1992, s. 84). Fairclough skelner mellem manifest intertekstualitet og interdiskursivitet. Ved manifest intertekstualitet trækkes der åbenlyst på andre tekster. I den forbindelse introducerer Fairclough en række begreber, som kan relateres til netop manifest intertekstualitet, bl.a. diskurs repræsentation, negation, ironi og præsuppositioner. Vi vil her kun nævne begrebet præsupposition. Ved præsuppositioner menes sætninger, hvori der fremsættes påstande, som tages for givet af producenten (ibid., 1992, s. 120). Et eksempel herpå kunne være det noget skånselsløse spørgsmål i sætningen: Banker du stadig din kone?. Her forudsættes det (præsupponeres) af udspørgeren, at konens mand tidligere har banket denne. Præsuppositioner kan ifølge Fairclough være baseret på tidligere tekster af producenten eller på andres tekster, og at præsuppositioner ligeledes kan være enten manipulerende eller oprigtige. Bruges præsuppositioner på det rette tidspunkt samt sted, er de et effektivt middel i forhold til at manipulere med modtageren, netop fordi de ofte er vanskelige at udfordre. Fairclough skitserer en interviewsituation, hvor den interviewede udfordrer en præsupposition i et spørgsmål, stillet af intervieweren, kan nemt opfattes som om den interviewede kryber udenom det stillede spørgsmål (ibid., 1992, s. 121). Drejer det sig om skrevne tekster tekster der f.eks. indgår i kampagnesammenhænge, hvad enten de er kommercielle eller ikkekommercielle, er det omvendt sværere for den modtagende part af kampagnebudskabet at gå i clinch med afsenders mere eller mindre manipulerende præsupposition, da modtager jo ikke umiddelbart har mulighed for at gå i dialog med afsender. Med denne envejskommunikation, som kampagners budskaber jo ofte er et udtryk for, kan afsender nemmere lave præsuppositioner, der favoriserer eget budskab uden at blive stillet direkte til regnskab overfor modtagers eventuelle indsigelser. Begrebet interdiskursivitet er en form for udvidelse af intertekstualitetsbegrebet, hvor det undersøges hvilke evt. 10 Selve begrebet intertekstualitet stammer fra Kristeva, hvis arbejde tager udgangspunkt i Bakhtins udvikling af en såkaldt translingvistisk tilgang, hvis betydningsindhold kan sidestilles med de betydninger, som begrebet intertekstualitet dækker over (Fairclough, 1992, s. 101).

13 forskellige diskurstyper, der trækkes på i det pågældende tekstmateriale. Diskurstyper er som tidligere nævnt (i fodnote) en generel betegnelse, som dækker over termerne genre, aktivitetstype, stil og diskurs, hvoraf termerne genre og diskurs begge tidligere er blevet gennemgået. I undersøgelsen af en teksts brug af diskurser og genrer kan man således f.eks. se på, hvordan forskellige genrer kombineres på nye måder og evt. på tværs af forskellige diskursordner (Winther Jørgensen og Philipsen, 1999, s. 84). Når flere diskurstyper blander sig med hinanden kan man således tale om høj interdiskursivitet, hvilket er en indikator på forandring, dvs. en transformation af det bestående (ibid, 1999, s. 94). Under begrebet intertekstualitet hører også begrebet ethos. Dette begreb hører under de såkaldte appelformer, som også dækker over begreberne pathos og logos sidstnævnte kommer Fairclough dog ikke ind på. Når man taler om ethos ser man på, hvorledes afsenderen bag den talte eller skrevne tekst udtrykker sig gennem stil og tone. Herved udtrykkes det, hvilken type afsender, der er tale om, og ligeledes hvilken social identitet og subjektivitet, der signaleres (Fairclough, 1992, s. 143). Ifølge Fairclough kan ethos-begrebet ikke blot knyttes til træk, der har med diskurser at gøre, men også til opførsel generelt set, og som peger i retning af at konstruere en bestemt version af selvet (ibid., 1992, s. 167). Desuden kan ethos-begrebet også sidestilles med image-begrebet, hvor image ikke betegner overfladen, men selve afsenderens personlighed. 11 Vi er med denne gennemgang af udvalgte begreber fra Faircloughs omfattende begrebsapparat i forhold til tekstanalyse nået til den tredje og sidste dimension i den tredimensionelle model, den sociale praksis. Social praksis Som tidligere nævnt ses diskurser som en vigtig form for social praksis, som bidrager til at reproducere og forandre identiteter, sociale relationer og viden, herunder magtrelationer. Den sociale praksis har ifølge Fairclough forskellige økonomiske, politiske, kulturelle og ideologiske orienteringer (Fairclough, 1992, s. 66). Endvidere står diskurser i et dialektisk forhold til den sociale struktur. Sidstnævnte forstår Fairclough som sociale relationer på samfundsniveau i relation til bestemte (statslige) institutioner, normer og konventioner, som både er af en diskursiv og ikke-diskursiv karakter (ibid., 1992, s. 64). At noget har en diskursiv karakter dækker ifølge Fairclough over praksisser, som er fysiske og meget 11 Drotner m.fl. i Medier og Kultur, 1996, s. 165.

14 konkrete. Det kan f.eks. være bygning af broer og produktion af vaskemaskiner. Af eksempler på det diskursive nævner Fairclough børsmarkedet, journalistik eller manuskripter til soap operas (ibid., 1992, s ). 12 Diskurs kan på den ene side siges at være formet og indskrænket af den sociale struktur. På den anden side konstituerer diskurs den sociale struktur i bred forstand og på alle niveauer (ibid., 1992, s. 64). Ifølge Fairclough medierer den diskursive praksis-dimension relationen mellem dimensionerne social praksis og tekst (Fairclough, 1992, s. 86). For netop at kunne begribe den sociale praksis-dimension er det ifølge Fairclough nødvendigt at bruge sociologisk teori eller kulturteori. I den forbindelse trækker Fairclough bl.a. på Louis Althussers ideologi-begreb (hvis betragtninger Fairclough dog har visse forbehold over for) samt Antonio Gramscis hegemoni-begreb. Disse to begreber vil vi i det følgende se nærmere på. Ideologi ser Fairclough som konstruktioner af virkeligheden dvs. den fysiske verden, sociale relationer og identiteter. Disse konstruktioner er indbygget i den diskursive praksis forskellige dimensioner og bidrager til produktion, reproduktion og forandring af dominansrelationer (Fairclough, 1992, s. 87). Ideologier er ifølge Fairclough indlejret i de diskursive praksisser og er mest effektive, når disse bliver naturliggjorte samt opnår status som common sense. Dog mener Fairclugh ikke, at man kan læse ideologier ud af tekster (som jo er forbundet med den diskursive praksis produktions- og fortolkningsprocesser) et synspunkt, som man finder inden for den kritiske lingvistik. Fairclough mener derimod, at teksters form og indhold rummer spor af ideologiske processer og strukturer, fordi betydninger opstår via tekstfortolkningen. Ifølge Fairclough, er tekster åbne i forhold til forskellige fortolkninger, hvilke kan være forskellige i deres ideologiske betydning. Ideologiske processer tilhører diskurser som hele sociale begivenheder, hvorfor disse processer kan henføres til de processer, der foregår mellem mennesker (ibid., 1992, s ). 12 Forholdet mellem det diskursive og det ikke-diskursive bliver mødt med en del kritik fra dem, der beskæftiger sig med Faircloughs teori. Kritikken går imidlertid på, hvor grænsen går mellem, hvornår noget kan betegnes som værende diskursivt og ikke-diskursivt. Distinktionen er ikke kun et teoretisk problem, men også et praktisk problem i forhold til analysen. Ifølge Winther Jørgensen & Philips er det dialektiske samspil mellem det diskursive og det ikke-diskursive vanskelig at håndtere, idet de stiller spørgsmålstegn ved, hvordan man kan vise hvor og hvordan det ikke-diskursive påvirker for forandrer det diskursive og omvendt (Winther Jørgensen & Philips, 1999, s ).

15 Som nævnt ovenfor deler Fairclough f.eks. ikke Althussers syn på ideologibegrebet dvs. at mennesket (subjektet) er positioneret i ideologier på måder som tilslører handlinger og disses effekt (ibid., 1992, s. 90). Således betragter Althusser subjektet som passivt ideologisk set og hvis handlemuligheder anses for indskrænkede. Fairclough ser også subjektet som ideologisk positioneret, men i Faircloughs optik er subjektet, modsat Alhussers, i stand til at handle kreativt i forhold til at skabe dets egne forbindelser mellem forskellige praksisser og ideologier. Der hersker således en dialektik i Faircloughs syn på, hvor balancen ligger mellem subjektet som ideologisk positioneret og subjektet som en handlende aktør en balance som afhænger af sociale omstændigheder, så som magtrelationer. Ideologier opstår i samfund og er karakteriseret af disse magtrelationer på grundlag af sociale klasser, køn, kulturelle grupper osv. (ibid., 1992, s. 91). Det er Faircloughs opfattelse, at mennesker som individer ikke er bevidste om, at deres praksisser indeholder specifikke ideologiske dimensioner, men at det er muligt at skabe en bevidsthed omkring de ideologiske processer, som diskurser rummer. Ifølge Fairclough går denne bevidstgørelse gennem en kritisk opmærksomhed på sproget en dimension som Fairclough ser som vigtig for sprogvidenskabelige uddannelser at tage nøje bestik af (ibid., 1992, s. 90). I Faircloughs optik er individer således ikke marionetter, der udelukkende er styret af de ideologier, som eksisterer i samfundet. Individer har altså mulighed for at påvirke de ideologier, som er indbygget i deres egne praksisser. Hegemoni er det (magt)herredømme, som eksisterer på tværs af økonomiske, politiske, kulturelle og ideologiske domæner i samfundet, men det er ikke herredømme i den snævre betydning - at de stærke dominerer de svage. Hegemoni handler om at skabe alliancer og om at integrere i den betydning at vinde de underordnede klassers samtykke ved hjælp af indrømmelser eller ideologiske midler. 13 Hegemoni er ikke en stabil størrelse. Den manifesterer sig som evige kampe mellem klasser med henblik på at skabe eller vedligeholde alliancer og relationer mellem herredømmet og de underordnede (ibid., 1992, s. 92). Den diskursive praksis produktion, distribution og fortolkning af tekster er et aspekt ved de hegemoniske kampe, som i forskellig grad bidrager til reproduktion eller transformation af de eksisterende diskursordner, f.eks. gennem de måder, hvorpå tidligere tekster bliver artikuleret i tekstproduktionen, men også gennem sociale og magtrelationer (ibid., 1992, s. 93). 13 Hvilke betydninger indrømmelser og ideologiske midler helt præcist dækker over og hvordan disse rent praktisk skal føres ud i livet, kommer Fairclough dog ikke ind på.

16 Hegemonibegrebet giver ifølge Fairclough mulighed for at analysere den sociale praksis. Dels i forhold til at analysere, hvorvidt diskurserne reproducerer, restrukturerer eller udfordrer eksisterende hegemonier, og dels i forhold til at analysere den diskursive praksis som en hegemonisk kamp, der ligeledes reproducerer, restrukturerer eller udfordrer eksisterende diskursordner (ibid., 1992, s. 95). Ifølge Fairclough giver hegemonibegrebet mulighed for at teoretisere forandring (både i relation til diskursiv forandring og i relation til forandring i bredere social og kulturel forstand) i forhold til magtrelationer (ibid., 1992, s. 92). Inden vi kommer til, hvorledes og i hvilken udstrækning Fairclough vil begribe den sociale praksis ved hjælp af sociologisk teori eller kulturteori, vil vi blive lidt ved begrebet forandring, stadig i relation til begrebet hegemoni, netop fordi forandring er centralt for Faircloughs teori. Hegemoni spiller ifølge Fairclough en væsentlig rolle i forhold til begrebet forandring dels den diskursive, dels den sociale og kulturelle. Kimen til den diskursive forandring ligger først og fremmest i en problematisering af konventionerne, hvilke producenter og tekstfortolkende modtagere gør brug af. Når problematiseringer opstår, dukker dilemmaer 14 op. Opløsningen af et dilemma, sker ifølge Fairclough ved at bearbejde de eksisterende konventioner på innovativ og kreativ vis, dvs. at der sker en form for overtrædelse af de eksisterende konventioner, f.eks. ved at trække på nogle konventioner i situationer, der som regel vil udelukke disse (ibid., 1992, s. 96). På det tekstnære plan kan dette manifestere sig som et sammentræf af selvmodsigende og inkonsistente elementer, f.eks. en sammenblanding af en formel og uformel stil. Når dette er en kendsgerning, er der grobund for diskursiv forandring. Når en bestemt tendens i tilknytning til diskursiv forandring slår an og får status af at være populær, har nye hegemonier således mulighed for at etablere sig. Ændringer i konventioner har imidlertid også indflydelse på den strukturelle forandring af diskursordner. Disse strukturelle forandringer kan enten påvirke den lokale diskursorden, eller de kan transcendere det institutionelle niveau og påvirke den samfundsmæssige diskursorden (ibid., 1992, s. 97). I tilknytning til sidstnævnte påvirkningen af den samfundsmæssige diskursorden nævner Fairclough to typer forandring i forhold til diskursordner. Den ene handler om, at der foregår en tilsyneladende demokratisering af diskursordner, som indebærer en reduktion af den ulige institutionelle magt, der eksisterer mellem individer i forskellige positioner. 15 Den anden type kalder Fairclough for syntetisk personalisering dvs. en simulering af 14 I nævnelsen af udtrykket dilemma refererer Fairclough til Billig s Ideological Dilemmas (1988). 15 Fairclough konkretiserer dette med eksempler som forholdene mellem lærer/elever, ledere/medarbejdere, forældre/børn og læger/patienter.

17 face-to-face kommunikation i den offentlige massemedie diskurs. 16 Ifølge Fairclough kan begge disse tendenser knyttes til udbredelsen af en samtale-diskurs, stammende fra livsverdens mere private domæner, over i institutionelle domæner en tendens som kan ses som aspekter af en afdifferentiering 17 mellem offentligheden og private domæner (ibid., 1992, s. 99). Ovennævnte sociale og diskursive tendenser opstår via kampe og de er endvidere etableret med udsigt til, at deres forskellige elementer vil blive oplevet som modsigende, hvilket vil føre til yderligere kampe og forandring (ibid., 1992, s. 98). Med denne gennemgang af Faircloughs begrebsapparat vil vi afslutningsvis rette opmærksomheden mod det krav, som Fairclough stiller i forhold til begribelse af den sociale praksis. Et krav som rækker udover ideologi- og hegemonibegreberne, hvilke begge dog indeholder analytiske egenskaber i forhold til analyse af den sociale praksis, men som heller ikke kan stå alene. Her er det, ifølge Fairclough, nødvendigt at man i analysen af den sociale praksis inddrager relevant sociologisk teori eller kulturteori. Desværre, for analytikeren der står for at skulle bedrive diskursanalyse, giver Fairclough ikke nogle klare retningslinier for, hvilke teorier der korresponderer eller ikke korresponderer med den kritiske diskursanalyse. Da Fairclough, udover at trække på Foucault, Gramsci og Althusser, også er inspireret af Giddens omfattende samfundsteori ligger der trods alt en mulighed i at lægge et Gidden sk syn på analysen af den sociale praksis. Vælger man én af Giddens mange teorier her iblandt strukturationsteorien og globaliseringsteorien skal man være klar over at disse to teorier (for den sags skyld også Giddens øvrige teorier) opererer med en kognitiv subjektforståelse, som lægger vægt på den menneskelige bevidsthed, både på det manifeste samt latente niveau altså en forståelse af subjektet, som ikke matcher Faircloughs kritiske diskursanalyse, idet han ikke beskæftiger sig med de psykologiske aspekter ved subjektet. Man kan dog alligevel, ifølge Winther Jørgensen og Philips, anvende Giddens i diskursanalytiske projekter, hvis man isolerer hans subjektforståelse. Endvidere er Giddens teorier karakteriseret ved at være komplekse og svært tilgængelige alene begrebet strukturation vidner om Giddens innovative bidrag i forhold til nye teoretiske begreber, der skal belyse relationen mellem aktør og struktur, en relation som spiller en central rolle i Giddens teorier. I globaliseringsteorien ses individet, som frigjort fra traditionernes bånd. Individet får ikke længere dets identitet fra familien, traditionerne eller dets sociale position i samfundet. Derimod skabes identiteten gennem livsstilsvalg. Valg, 16 Fairclough bruger ikke betegnelsen massemedie, men i stedet betegnelsen mass-audience, som dækker over massemedier såsom skrevne tekster ( print ), radio og TV. 17 Begrebet afdifferentiering ( dedifferentiation ) har Fairclough lånt fra Jameson (1984).

18 som individet dagligt bliver stillet overfor det være sig mediernes (f.eks. reklamers) reklamering for at vælge det ene produkt frem for det andet det være sig f.eks. valget mellem karat kaffe og Max Havelaars økologiske kaffe, hvoraf sidstnævnte slår på global bæredygtighed. Vælges Max Havelaars kaffe frem for Karat kaffen signaleres det således via valget, at man er politisk korrekt og globalt bevidst. Herved bliver individets hverdagsliv og dets valg en politisk manifestation (Winther Jørgensen & Philips, 1999, s. 157). Vender vi blikket mod denne opgaves problemområde, berører den ikke så meget globale og politiske problemstillinger samt spørgsmål i forhold til relationen mellem aktør og struktur som den berører eksistentialistiske og dybt etiske og moralske spørgsmål i forhold til organdonation. I kraft af disse svære spørgsmål, som knytter sig til emnet, vil vi i forbindelse med analysen af den sociale praksis derfor inddrage nogle betragtninger, fremlagt af Luc Boltanski i sin Distant Suffering, som beskæftiger sig med emner som moral, politik og medier med fokus på velgørenheds-arbejdets problemstillinger, når det handler om at få folk som ikke lider nød til at yde hjælp til andre folk, som er i nød på trods af distancen. Hensigten med at inddrage disse betragtninger er således dels at følge Faircloughs krav med hensyn til at bruge sociologisk teori, og her er Boltanski relevant idet han berører nogle emner, som kan være med til at belyse de problemstillinger, der ligger i hele organdonationsspørgsmålet netop fordi han beskæftiger sig med problematikker, som knytter sig til relationen mellem lidende og ikke-lidende i forhold til f.eks. distance, forpligtelse og moralske spørgsmål, hvilke vi senere vil tage op i afsnittet om den sociale praksis. Men inden vi går længere ind i diskussionen omkring de mange svære aspekter, som organdonation som emne rummer, vil vi først kigge på de nye strømninger inden for diskursområdet; nemlig den tidligere nævnte retning Multimodal Discourse. Hensigten med dette afsnit om multimodalitet er at gøre opmærksom på de mange facetter, som kendetegner den moderne kommunikations mange semiotiske udtrykssystemer, dels fordi genstanden for den forestående tekstanalyse både er indeholdt af to typer materialer, som kan betegnes som multimodale tekster; et website og et Go-Card (dvs. en tryksag), dels fordi begrebet multi-modalitet kan tilføre Faircloughs tekst-dimension en tidssvarende optik, der netop tager hensyn til de nye udtrykssystemer, som den moderne kommunikation gør brug af. Multimodal diskurs Diskursområdet, der beskæftiger sig med multimodalitet, er et resultat af at man inden for diskurskredse i midtfirserne begyndte at få øjnene op for betydningsdannelsens eksistens i andre semiotiske repræsentationer end det talte og skrevne sprog dvs. lyd, musik, billeder, film m.m. Multimodalitet er

19 et begreb, der således er opstået som følge af, at billeder og lyd i stigende grad og på mange punkter har overtaget sprogets rolle, hvilket utvivlsomt skyldes den vægt og interesse, der lægges i computeren og herunder Internettets mangfoldige udtryksmuligheder. Multimodalitet omfatter alle slags tekster i bred forstand, hvad enten de er i digitalt format, i et mere traditionelt medieformat eller om der f.eks. er tale om en event eller et produkt. Begrebet dækker over den kendsgerning, at tekster (i bred forstand) i højere grad opererer på tværs af semiotiske udtryksmåder. Dette kan således udmønte sig i, at det samme budskab kan artikuleres på forskellige måder, modsat den traditionelle lingvistiks tænkning, hvor distinktionen mellem artikulationerne form og mening er skarp. Som et eksempel på denne udvikling nævner Rick Iedema, som beskæftiger sig med multimodalitet og resemiotization, hvordan f.eks. manualer til imac computere går fra at bruge tekst til at bruge billeder som den primære instruktion til brugeren. Ydermere med denne vægtning af billeder medfølger også en vægtning af farvevalg, layout og format. 18 Multimodalitet som begreb er et udtryk for at reglerne for, hvad der passer sammen med hvad, og hvad der kan betegne hvad, konstant bliver udfordret og ændret (Iedema, 2003, s. 38). De to teoretikere, Gunther Kress og Theo Van Leeuwen, giver i deres bog fra 2001, Multimodal Discourse, indsigt i hvilke dimensioner multimodal diskurs er omfattet af. Ifølge Kress og Van Leeuwen defineres diskurser som socialt konstrueret viden af (nogle aspekter af) virkeligheden. I den forbindelse gør Kress og Van Leeuwen to antagelser. For det første, at diskurs eksisterer i sproget, og for det andet at diskurs eksisterer uanset en hvilken som helst materiel manifestation af denne. I deres Multimodal Discourse er deres fokus på relationen mellem diskurs og dens mangeartede tilsynekomster (ibid., 2001, s. 24). Deres antagelse er, at diskurser artikuleres i andre modes end i tale og på skrift og stiller sig endvidere tvivlende over for, at sproget er det mest effektive udtryksmiddel (mode), fordi f.eks. farver i visse sammenhænge bedre kan realisere diskursive betydninger, end sproget tillader det (Kress & Van Leeuwen, 2001, s. 29). Udtrykket mode står for de materielle ressourcer, som bruges på genkendelige måder og fungerer som middel til at artikulere diskurser (ibid., 2001, s. 25). Udtrykket mode lader sig ikke umiddelbart oversætte til dansk man kan gribe til fremmedordet modus, der stammer fra latin, og som betyder måde, men vi vil fremover bibeholde det engelske udtryk. 18 Nævnte eksempel stammer fra Iedemas artikel Multimodality, resemiotization: extending the analysis of discourse as multi-semiotic practice, 2003, Sage Publications.

20 For at begribe hvordan multimodalitet i tekster (i bred forstand) kommer til syne, skiller Kress og Van Leeuwen multimodal kommunikation ud i fire såkaldte strata 19 : diskurs, design, produktion og distribution. Kress og Van Leeuwen bruger mange af de samme udtryk som også Fairclough bruger allerede med udtrykkene diskurs, produktion og distribution, ledes tankerne hen på Faircloughs begrebsapparat. Endvidere støder man da også på en del udtryk som også findes i Faircloughs teori, for eksempel udtrykkene social praksis og diskursiv praksis og forandring, hvor forandring både kan anskues i forhold til den diskursive praksis samt i forhold til diskurser generelt. Desuden bruger Kress og Van Leeuwen også termen ideologi en del gange. Brugen af disse udtryk bør imidlertid heller ikke komme bag på en, da de som socialsemiotikere betegnes som tilhørende den kritiske diskursanalyse. Kress og Van Leeuwen ser ideologi som en effekt af, hvorledes diskurser arrangeres (f.eks. mht. udvælgelse og diskursorden) i tekster og tekstlignende objekter, og ser i øvrigt ideologi som en brugbar og nødvendig medierende term, som dels vedrører, hvordan diskurser arrangeres og hvordan disse arrangementer medfører forandringer, og dels relationerne mellem artikulering/realisation og andre sociale praksisser, organisationer og begivenheder (ibid., 2001, s. 34). Kress og Van Leeuwen går, modsat Fairclough, ikke ind i hvordan disse ideologier kan påvirkes af aktører eller ej. Derimod er muligheden for forandring potentielt til stede i kraft af deres social-semiotiske syn, idet de ser individet som aktiv, for som de pointerer, er al social handling semiotisk, og al semiotisk handling social; at social handling forandrer både aktøren og den som er under påvirkning heraf (ibid., 2001, s. 36). Som Kress og Van Leeuwen selv nævner i forbindelse med, at de præsenterer strata ene, kan det på trods af deres socialsemiotiske perspektiv se ud som om, de udelukkende lægger et afsenderperspektiv på multimodal kommunikation. Tilsvarende Faircloughs vægtning af fortolkningen, hviler Kress og Van Leeuwens kommunikationsforståelse dog på den antagelse, at kommunikation først er kommunikation, når den både er blevet artikuleret og fortolket. Det er endvidere Kress og Van Leeuwens opfattelse, at det forudsættes at fortolkeren er i besiddelse af et semiotisk kendskab til strata ene diskurs, design, produktion og distribution (ibid., 2001, s. 8). Således vil vi i det følgende kort se på disse strata og disses indhold. Rækkefølgen af dem er i øvrigt underordnet, idet de ikke følger nogen hierarkisk orden (Kress og Van Leeuwen 2001, s. 4). Indledningsvis vil vi kigge nærmere på strata en produktion. 19 Med termen strata, imødekommer Kress og Van Leeuwen Hallidays funktionelle lingvistik, på grund af termens forenelighed i forhold til beskrivelserne af forskellige modes, som bliver fremhævet undervejs.

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

DISKURSEN OM DEN EFFEKTIVE OPGAVELØSNING I FORSVARET

DISKURSEN OM DEN EFFEKTIVE OPGAVELØSNING I FORSVARET FORSVARSAKADEMIET Institut for Ledelse og Organisation VUT II/L Stabskursus 2012-2013 Kaptajnløjtnant Jan Landberg Svendsen 1. maj 2013 DISKURSEN OM DEN EFFEKTIVE OPGAVELØSNING I FORSVARET Antal ord 14.503

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Stig Toke Gissel Stig Toke Gissel. Oplæg om multimodalitet. Dansklærerens dag 2013

Stig Toke Gissel Stig Toke Gissel. Oplæg om multimodalitet. Dansklærerens dag 2013 Stig Toke Gissel Program Hvad er multimodalitet? Centrale begreber. Multimodalitet og didaktisk design Multimodalitet og Fælles mål Eksempler på aktiviteter og elevprodukt Multimodalitet De er alle eksempler

Læs mere

Multimodal socialsemiotik. Multimodal socialsemiotik meningen med det hele

Multimodal socialsemiotik. Multimodal socialsemiotik meningen med det hele Multimodal socialsemiotik Meningen med det hele Multimodal socialsemiotik Meningen med det hele Repræsentant for 3 multimodal forskning: 4 Personligt forskningsfelt Arbejdstitel: te Multimodal socialsemiotik

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed. Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 4 ABSTRACT 5 KAPITEL 1: INDLEDNING 6 KAPITEL 2: VIDENSKABSTEORETISK GRUNDLAG 14

INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 4 ABSTRACT 5 KAPITEL 1: INDLEDNING 6 KAPITEL 2: VIDENSKABSTEORETISK GRUNDLAG 14 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 4 ABSTRACT 5 KAPITEL 1: INDLEDNING 6 PROBLEMSTILLING: EN ALTERNATIV DRIFTSFORM? 6 PROBLEMFORMULERING 8 PRÆCISERING AF SPØRGSMÅLENE 8 FØRSTE SPØRGSMÅL 8

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Et projekt udarbejdet af Maiken Julia Lonka & Lise Eeg Guldvang. 5. semester, Kommunikation, Aalborg Universitet. Vejleder Janne Bang

Et projekt udarbejdet af Maiken Julia Lonka & Lise Eeg Guldvang. 5. semester, Kommunikation, Aalborg Universitet. Vejleder Janne Bang Et projekt udarbejdet af Maiken Julia Lonka & Lise Eeg Guldvang 5. semester, Kommunikation, Aalborg Universitet Vejleder Janne Bang Titel: Topledere i stiletter Tema: Kommunikation i organisationer Semester:

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

At konstruere et socialt rum. Annick Prieur og Lennart Rosenlund

At konstruere et socialt rum. Annick Prieur og Lennart Rosenlund At konstruere et socialt rum Annick Prieur og Lennart Rosenlund Vort sigte Vise hvorledes vi er gået frem, når vi har konstrueret et socialt rum ud fra surveydata fra en dansk by Aalborg efter de samme

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

diskursanalyse 1. en diskurs er en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på. (Jørgensen og Phillips, 9)

diskursanalyse 1. en diskurs er en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på. (Jørgensen og Phillips, 9) Michael Fjeldsøe, lektor, ph.d. diskursanalyse Fire grundsætninger for diskursanalytisk tænkning: 1. en diskurs er en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på. (Jørgensen

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

De fire kompetencer i oldtidskundskab

De fire kompetencer i oldtidskundskab De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Et projekt om danskhed belyst gennem en. kritisk diskursanalyse af hvervebrochuren. Bliv klædt på til en meningsfuld fremtid og

Et projekt om danskhed belyst gennem en. kritisk diskursanalyse af hvervebrochuren. Bliv klædt på til en meningsfuld fremtid og Et projekt om danskhed belyst gennem en kritisk diskursanalyse af hvervebrochuren Bliv klædt på til en meningsfuld fremtid og et fokusgruppeinterview med unge fra målgruppen Forfattere: Vivian Olesen,

Læs mere

Medier, Muslimer og Muhammedtegninger

Medier, Muslimer og Muhammedtegninger Socialvidenskab modul 1 og 2 2005/ 2006 Medier, Muslimer og Muhammedtegninger Gruppe: Benedikte Maul Andersen Helga Snare Herve Serge N cho Marie Fonvig Vejleder: Mustafa Hussain Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget. Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen

Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget. Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen Indholdet i oplægget 1. Kort præsentation af mit ph.d.-projekt 2. Hvad er modaliteter

Læs mere

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

ET FAG - FLERE FAGLIGHEDER?

ET FAG - FLERE FAGLIGHEDER? ET FAG - FLERE FAGLIGHEDER? - En diskursiv analyse af bibliotekarfagets indhold og forandring gennem 15 år Ursula Constantin Andersen Speciale i biblioteks- og informationsvidenskab Danmarks Biblioteksskole,

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Lektionsplanlægning Tektonik og Bionik i arkitekturen Udarbejdet af Capo

Lektionsplanlægning Tektonik og Bionik i arkitekturen Udarbejdet af Capo Miniprojekt, arkitektur uge, 1 semester - Uge 42 Emne: Tektonik og bionic i arkitekturen Analyse Gennem en uge skal de studerende på 1 semester, international og dansk linje, arbejde sammen i en arkitektur

Læs mere

UNIWERSYTET GDAŃSKI WYDZIAŁ FILOLOGICZNY. Krytyczna analiza dyskursu praktyk dyskursywnych Aleqi Hammond

UNIWERSYTET GDAŃSKI WYDZIAŁ FILOLOGICZNY. Krytyczna analiza dyskursu praktyk dyskursywnych Aleqi Hammond UNIWERSYTET GDAŃSKI WYDZIAŁ FILOLOGICZNY Katarzyna Zych Kierunek studiów: Skandynawistyka Numer albumu: 183266 En kritisk diskursanalyse af Aleqa Hammonds diskursive prakisser Krytyczna analiza dyskursu

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Årsplan 7.x. dansk TG

Årsplan 7.x. dansk TG Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 34 Vi bruger timerne på at lære hinanden bedre at kende og på at planlægge hytteturen. 35 Hyttetur (Bethesda) 36-37 Artikler Medierne er en stor del af vores

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Multimodale tekster. - når det hele betyder noget. Munkebjergkonferencen, d Lone Nielsen,

Multimodale tekster. - når det hele betyder noget. Munkebjergkonferencen, d Lone Nielsen, Multimodale tekster - når det hele betyder noget Munkebjergkonferencen, d. 23.11.17 Lone Nielsen, loni@ucc.dk Jeg har en plan Hvorfor nu tale om multimodale tekster? Tekstkompetencer i en verden, hvor

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Ledelse og relationer

Ledelse og relationer Ledelse og relationer 4 K A P I T E L 1. Relationer i organisationer Ledelse og relationer 3. Ledelse og organisationskultur Vores kultur er speciel... Vi har vores fælles værdier, erfaringer og... Kommunikative

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Sprogsynet bag de nye opgaver

Sprogsynet bag de nye opgaver Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Digital Retorik. Wrap-up

Digital Retorik. Wrap-up Wrap-up 07-05-2014 1 Den retoriske situation Ifølge Lloyd F. Bitzer: De 3 konstituerende elementer: -Exigence (det påtrængende problem) -Audience (publikum) -Constraints (de tvingende omstændigheder) HUSK:

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? Bacheloruddannelsen i Kommunikation og digitale medier med BA specialisering i Kommunikation - Aalborg 15 respondenter 56 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 27 % Forventer du at afslutte uddannelsen/har

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Konvergens og nye medier. Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference

Konvergens og nye medier. Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference 1 Konvergens og nye medier Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference 2 Program 1. Konvergens og refleksivitet Hvad betyder det for identitetsdannelsen? 2. Konvergens

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Er Den nye folkeskole for børn?

Er Den nye folkeskole for børn? Master i børne- og ungdomskultur medier og æstetiske læreprocesser 9 Masterafhandling Syddansk Universitet Er Den nye folkeskole for børn? - en kritisk diskursanalyse af børneperspektivets rolle i skolereformen

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Kønnede Konnotationer Speciale af Maiken Kihlberg Nissen

Kønnede Konnotationer Speciale af Maiken Kihlberg Nissen Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Videnskabsteoretisk afsæt...6 3. Teori og metode...8 3.1. Laclau og Mouffes diskursteori...9 3.1.1. Diskursbegrebet i diskursteorien...9 3.1.2. Diskursteoretiske

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere