Baggrundsnotat til Energinet.dk's redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrundsnotat til Energinet.dk's redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015"

Transkript

1 Baggrundsnotat til Energinet.dk's redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015 FSI-modellen og effekttilstrækkelighed 1. Indledning Energinet.dk har en målsætning om, at en gennemsnitsforbruger i hverken Vesteller Østdanmark skal opleve mere end 5 afbrudsminutter pga. effektmangel i et gennemsnitsår. Niveauet på 5 minutter stammer fra probabilistiske modelberegninger for 2013 og angiver således ikke det realiserede niveau i Det betyder, at beregninger ud fra Energinet.dk s effekttilstrækkelighedsmodel giver ca. 5 afbrudsminutter i gennemsnit pr. forbruger i I praksis har der endnu ikke været afbrud af forbrugere pga. manglende effekt. Beregninger og prognoser relateret til effekttilstrækkelig foretages af Energinet.dk med den såkaldte FSI-model (ForsyningsSikkerhedsIndeks-model), som beskrives nærmere i dette notat (afsnit 2 og 3). Forskellige effekttilstrækkelighedsopgørelser og -begreber beskrives også (afsnit 4), inden prognoser for effekttilstrækkelighed frem til 2025 beskrives (afsnit 5). Effekttilstrækkelighedsvurderinger og metoder for andre europæiske lande beskrives i de sidste afsnit (afsnit 6-8). 2. FSI-modellen generelt FSI-modellen blev oprindeligt udviklet i 2011 af Energistyrelsen og er i de forgangne år blevet kraftigt modificeret af Energinet.dk. Modellen er en probabilistisk regnearksbaseret model, som anvender Monte Carlo-simuleringer til for et specifikt år at simulere hændelser i elsystemet, der kan lede til, at udbuddet af el ikke kan dække efterspørgslen i enkelte timer, herefter kaldet elmangel. Grundlæggende beregner FSI-modellen risikoen for, at det samlede danske elforbrug ikke kan dækkes af indenlandsk produktion og import for det specifikke kørselsår. Grundantagelsen i modellen er, at elmangel vil betyde, at elprisen i enten spot- eller regulerkraftmarkedet vil stige, sådan at enhver tilgængelig produktionsenhed vil starte produktionen. Modellen sigter ikke mod at forudse, hvilke enheder der vil være i drift i de timer, hvor der ikke er elmangel. 1/29

2 Hovedresultaterne baseres på et valgt antal simuleringer 1 og herudfra bestemmes dels et gennemsnitligt antal timer pr. år med effektunderskud og dels den gennemsnitlige mængde af ikke-leveret energi pr. år. Ud fra mængden af ikkeleveret energi beregnes yderligere et forbrugsvægtet gennemsnitligt antal timer pr. år med effektunderskud. Dette forbrugsvægtede timeantal pr. år omregnes endeligt til et minuttal pr. år. Det er mængden af ikke-leveret energi og det deraf følgende forbrugsvægtede minuttal, som danner grundlag for de 5 afbrudsminutter pr. år, og som Energinet.dk anvender i planlægningen af effekttilstrækkelighed. FSI-modellens resultater indeholder flere elementer end blot den direkte effekttilstrækkelighed, da elementer af infrastrukturtilstrækkelighed og systemsikkerhed også indgår. Elementet vedrørende infrastrukturtilstrækkelighed stammer fra, at importmulighederne fra udlandet via udlandsforbindelserne begrænses af restriktioner i det interne danske net. Elementet fra systemsikkerhed stammer fra, at timer med effektbrist i modellen køres igennem et filter, som estimerer sandsynligheden for, at systemet går i blackout i de timer, hvor der forekommer et effektunderskud, fordi systemet i disse timer er særligt sårbart overfor havarier af store kraftværker og udlandsforbindelser. Modellen er baseret på historiske timedataprofiler fra for forbrug og vind- og solproduktion. Disse profiler skaleres til det fremtidige kørselsår ud fra forventningen til udviklingen i henholdsvis forbrug og vind- og solproduktion. På produktionssiden indgår yderligere den potentielle produktion fra kraftværker og udlandsforbindelser. Produktionen fra disse er dog stokastisk, da kraftværker falder ud på tilfældig basis pga. havari eller revision, og udlandsforbindelser falder ud pga. havari eller manglende effekt i naboområdet. På baggrund af disse data opgøres det timevist, om den tilgængelige effekt fra samtlige produktionskilder kan dække forbruget. På tværs af alle genberegninger samles timerne med effektmangel, og disse køres gennem et filter, som estimerer risikoen for et blackout i hver af timerne. Herefter udregnes en ny forventet mængde af ikke-leveret energi pr. år, som inkluderer blackoutrisiko. Ud fra denne forventede mængde af ikke-leveret energi og det forventede elforbrug for kørselsåret beregnes et forbrugsvægtet gennemsnitligt antal minutter pr. år med effektmangel. Jo lavere tal, jo bedre effekttilstrækkelighed. Det forbrugsvægtede antal minutter pr. år, som inkluderer blackoutrisikoen, udregnes for både Vestdanmark og Østdanmark. Det er disse minuttal, som Energinet.dk anvender i planlægningen af effekttilstrækkelighed og i følge målsætningen for hverken Vest- eller Østdanmark må overstige 5 minutter. 2.1 Begrænsninger FSI-modellen estimerer som sagt risikoen for, at forbruget ikke kan dækkes af den tilgængelige kapacitet i elsystemet på timeniveau. Denne risiko er kun en delmængde af den samlede elforsyningssikkerhed, som også påvirkes af fx intrahour-reguleringsbehov, spændingsregulering, fejl i det indenlandske fysiske elnet, mv.. Dvs. FSI-modellen undersøger altså ikke variationer indenfor den 1 Bemærk hver simulering/genberegning indeholder gennemregning af kørselsåret 3 gange, da det historiske data dækker en 3-årig periode. Derfor vil 100 simuleringer betyde, at der foretages 300 gennemregninger af kørselsåret. Klik her for at angive tekst. 2/29

3 enkelte driftstime, og om der fx er regulerkraft nok til rådighed til at imødekomme ubalancer i elsystemet inden for timen. Det skal understreges, at modelberegninger af sjældne hændelser er forbundet med væsentlig usikkerhed. Resultaterne skal således tolkes på et afrundet niveau, og er kun så gode som de bagvedliggende antagelser. Hvis der fx sker flere kraftværkslukninger end antaget, vil resultaterne være for optimistiske, eller hvis udlandet er mere tilgængeligt end antaget, vil resultaterne være for pessimistiske. 3. Inputdata til FSI-modellen Når FSI-modellen anvendes på et fremtidigt år, fremskrives forbrug, kraftværkskapaciteter, udlandsforbindelser, vind, sol osv. ud fra Energinet.dk's analyseforudsætninger. 2 Da modellen er timebaseret og baseret på de individuelle kraftværker og udlandsforbindelser i stedet for summen af dem, er det ikke muligt at vise modellens inputs i tabelform. I stedet beskrives kilderne til de anvendte data nedenfor, og hvordan data bruges. 3.1 Forbrug Fra Energinet.dk's markedsdata er der udtrukket data på timebasis for bruttoelforbruget i DK1 og DK2 over årene Disse data giver fordelingen af forbruget over døgnet, ugen, årstiden og hele året. Når FSI-modellen bruges til at vurdere effekttilstrækkeligheden i fremtiden, fremskrives timeforbruget i dataperioden til analyseåret med den forventede stigning i det maksimale forbrug fra Energinet.dk's analyseforudsætninger. 3 Fleksibelt forbrug indgår ikke i standardopsætningen af modellen, men en simpel modellering af fleksibelt forbrug kan slås til. Aktivering af fleksibelt forbrug vil betyde, at en prædefineret mængde forbrug kan fratrækkes forbrugsspidsen som værende fleksibelt, fordi det implicit antages bortfaldet eller udskudt til et senere tidspunkt, hvor det ikke giver problemer. 3.2 Produktion fra vind På lige fod med forbrugsdata er der fra Energinet.dk s markedsdata udtrukket produktionsdata på timebasis for de danske vindmøller fordelt på land- og havvind over årene Disse data giver ligeledes fordelingen af produktionen over døgnet, ugen, årstiden og året. De tre år, der indgår i modellen, vurderes at være repræsentative i forhold til normale vindår og variationer heromkring, fordi 2010 var vindfattigt, mens 2011 og i nogen grad 2012 var vindrige. 4 Et normalt vindår har indeks 1,00. FSI-årene har i gennemsnit haft et vindindeks på 0,99. 2 I forbindelse med analyserne af effekttilstrækkelighed i FSR 2015 er forudsætningerne for centrale og decentrale kraftværker dog justeret i forhold til de foreløbige resultater fra Markedsmodel 2.0-projektet. Energinet.dk s analyseforudsætninger vil potentielt senere blive opdateret med de endelige resultater fra Markedsmodel Det maksimale forbrug er det forventede maksimale timeforbrug for en 10-års-vinter. 4 Se følgende hjemmeside for opgørelse af vindår: Klik her for at angive tekst. 3/29

4 Ved vurdering af effekttilstrækkeligheden i et fremtidigt kørselsår fremskrives vindproduktionen med en modelbaseret forventet stigning i vindproduktionen 5 (i et normaltår) til analyseåret fordelt på land- og havvind. Fremskrivningen foretages ud fra Energinet.dk s analyseforudsætninger. Med denne metode tages der ikke højde for, at fordelingen af produktion hen over året kan blive ændret med fremtidige møller. Dette kan ikke gøres, hvis FSI-modellen skal bevare sit empiriske fundament. 3.3 Produktion fra sol Solcelleproduktion indgår på lignende vis som vindmølleproduktion. Der anvendes et empirisk datasæt for solcelleproduktion i således, at empiriske korrelationer mellem vind, forbrug og sol inkluderes i datasættet. Datasættet bygger for årene 2010 og 2011 på data baseret på meget få anlæg, men datasættet er det bedste empiriske datasæt, som Energinet.dk har til rådighed. Solcellekapaciteten fremskrives ud fra den forventede udvikling i solcellekapaciteten i Energinet.dk's analyseforudsætninger. 3.4 Produktion fra kraftværker De centrale kraftværker indgår i FSI-modellen som enkeltblokke med hver sin kapacitet og havarisandsynlighed, som dækker over blokkenes tilgængelighed. 6 De største decentrale værker indgår også separat med en havarisandsynlighed på 8 %, imens de mindre decentrale værker er samlet i større blokke, som indgår med en gennemsnitlig havarisandsynlighed på tværs af værkerne. Alle kraftværksblokke er ligeledes ude til revision på tilfældig basis typisk henover sommerhalvåret. For centrale kraftværker antages revision på ca. en måned, mens revisionen for decentrale værker antages at vare omkring 5 uger. Tilgængeligheden af kraftværker varierer derfor med årstiden, sådan at den er mindst om sommeren og størst om vinteren. Sandsynligheden følger således i grove træk værkernes varmebindinger. Den enkelte kraftværksblok indgår stokastisk i forhold til sin havarisandsynlighed. Er havarisandsynligheden fx 8 %, er der 8 % sandsynlighed i en given time for, at blokken ikke leverer effekt. Havariprocenten er fast i hele analyseperioden. Den justeres således ikke med værkets alder, da det er svært at argumentere for en bestemt praksis. Blokkene vurderes som enten-eller, så modellen opererer ikke med gradvise reduktioner i kapaciteten pga. fx brændselsforhold, delvise defekter eller varmebinding. Varmebinding i den enkelte time kan modelleres i modellen ud fra temperaturer, men anvendes ikke af Energinet.dk, da centrale værker erfaringsmæssigt kan nærme sig kondensdrift i de typisk få timer, hvor makskapaciteten er nødvendig, og decentrale værker typisk kan forskyde deres elproduktion til timerne med størst behov. Dette svarer til, at alle værker har varmelagre. 5 Ved at fremskrive ud fra stigningen i vindproduktionen i stedet for stigningen i installeret kapacitet tages der hensyn til den forventede stigning i fuldlasttimer. 6 Kapaciteten for den enkelte blok bygger på Energinet.dk's analyseforudsætninger, hvor dog de centrale kraftværkers maxkapacitet er reduceret med 5 %, da værkerne empirisk ikke leverer 100 % af kapaciteten. Havarisandsynlighederne er ligeledes empirisk baserede, men kan også sættes til at være standardiserede. Jo lavere havarisandsynlighed, jo større tilgængelighed. Klik her for at angive tekst. 4/29

5 Der er ikke afhængighed over tid eller mellem kraftværker. Dette afspejler ikke virkeligheden, hvor et kraftværk typisk vil være havareret i et antal sammenhængende timer. Dette er undersøgt til ikke at påvirke (og dermed være et problem for) modellens resultater. Forklaringen er, at modellens havarisandsynligheder er årsbaserede. Hvis timeafhængighed skal indarbejdes i modellen, sådan at havari i én time medfører større risiko for havari i den følgende time, skal risikoen for det første havari være lavere for at medføre samme samlede risiko for havari på årsbasis, som det empirisk er observeret. I modellen indgår så mange timer og værker, at modellens resultat ikke er følsomt over for valg af metode. For overskuelighedens skyld er det derfor valgt at bevare uafhængighed mellem værker og timer. Alle kraftværker inkl. reserveanlæg indgår i modellen, da reserver typisk aktiveres, før man afkobler forbrug. Der er dog i både Vestdanmark og Østdanmark fratrukket primære reserver 7 og 100 MW ekstra reserver 8, som prioriteres højere end forbrug. Dvs. i modellen afkobles forbrug, før man giver afkald på disse reserver. Empirisk er det observeret, at leverandøren af fx 20 MW primære reserver typisk binder MW til at levere disse 20 MW. Det er i modellen derfor antaget, at der bindes 150 % af reservekapaciteten, dvs. fx 20 MW reserver binder faktisk 30 MW. 3.5 Udlandsforbindelser Udlandsforbindelserne og deres kapaciteter følger Energinet.dk s analyseforudsætninger. Forbindelserne er splittet op i deres faktiske opdeling, sådan at Vestdanmarks forbindelser til Norge fx udgøres af fire separate forbindelser, der hver især kan falde ud, uden at de andre forbindelser falder ud. Havarisandsynlighederne er i modellen 8 % for AC-forbindelser og 5 % for DC-forbindelser. Disse sandsynligheder er vurderet på baggrund af den gennemsnitlige empiriske importtilgængelighed i spotmarkedet i timer med stort forbrug (som proxy for situationer med effektmangel). De historiske procentsatser inkluderer både teknisk udetid på forbindelserne samt begrænsninger pga. interne netforhold. Havarisandsynlighederne skal således tolkes på samme måde, og er derfor ikke alene et udtryk for de gennemsnitlige havarisandsynligheder på forbindelserne. Særligt for udlandsforbindelserne er det, at hvert naboområde også er tildelt en risiko for, at det ikke kan levere effekt, hvilket betyder, at alle forbindelserne til området ikke er tilgængelige. Hvis Norge således ikke er tilgængeligt, er alle fire Skagerrak-forbindelser utilgængelige på samme tid. Risikoen for manglende effekt i naboområdet er altså et tillæg til havarisandsynligheden for den enkelte forbindelse og reducerer det gennemsnitlige effektbidrag fra udlandsforbindelserne yderligere. 7 I DK2 er kun FNR medtaget. 8 Idet N-1-hændeler indgår i inputsandsynlighederne og manuelle reserver er aktiv fra 15 minutter og frem, indgår de manuelle reserver som kapacitet i FSI-modellen. Men i den daglige drift prioriterer man ikke alle de manuelle reserver lavere end afkobling af forbrug, da hændelser kan være af forskellig karakter og varighed. Der er vurderingen, at ca. 100 MW prioriteres højere end forbrug. Dvs. i modellen afkobles forbrug, før man giver afkald på disse reserver. I den konkrete situation med et presset elsystem vil reservemængden blive vurderet af Energinet.dk's kontrolrum og formodentlig være anderledes end 100 MW, men 100 MW vurderes som et godt bud. Denne metode skal løbende vurderes, da den bygger på nuværende driftsvurderinger, og disse kan ændres i takt med udviklingen af energisystemet. Klik her for at angive tekst. 5/29

6 3.5.1 Modellering af Norge (NO2) og Sydsverige (SE4) Kernen i FSI-modellen er de timebaserede opgørelser af effekttilstrækkeligheden for DK1 og DK2. For prisområderne NO2 og SE4 har Energinet.dk ligeledes indsamlet data for kraftværksparken, vindproduktion, udlandsforbindelser og forbrug, sådan at disse områder kan modelleres på samme måde som DK1 og DK2. I så fald bestemmes også den tilgængelige effekt til import fra disse to områder endogent i modellen. Der er således ingen eksogen risiko for, at disse områder ikke kan levere effekt Andre naboområder Andre naboområder indgår ikke endogent i modellen pga. manglende dataforudsætninger for de enkelte områder. Der anvendes i modellen et subjektivt bud på risikoen for effektmangel i det pågældende naboområde, da det er svært at finde empiri for udlandsområdernes rådighed i tilspidsede situationer. Risikoen er vurderet mindst i de områder, hvor effektsituationen forventes meget gunstig baseret på ENTSO-E s Scenario Outlook & Adequacy Forecast (SO&AF) Der er ligeledes angivet sandsynligheder for NO2 og SE4, da man i modellen kan slå disse områder fra, så de indgår eksogent i stedet for endogent. Sandsynlighederne er sat væsentligt højere end den forventede gennemsnitlige risiko for effektmangel i naboområderne for at tage højde for en større risiko i situationer, hvor Danmark har behov for import. Sandsynlighederne fremgår af tabel 1. Område Risiko Holland 1,00 % Norge 0,25 % Tyskland 1,50 % Midtsverige (SE3) 0,75 % Sydsverige (SE4) 1,50 % UK 2,00 % Tabel 1: Antagne sandsynligheder for, at naboprisområder ikke kan levere effekt, når Danmark har importbehov Begrænsninger på import fra Tyskland til Vestdanmark Der er i FSI-modellen indarbejdet et modul, som modellerer eventuelle importbegrænsninger på forbindelsen mellem Vestdanmark og Tyskland. Årsagen hertil er, at dette observeres empirisk pga. begrænsninger i det nordtyske net. Modelleringen af begrænsningen på timebasis sker ud fra fortrolige data fra den tyske TSO TenneT omkring den frigivne kapacitet og dens sammenhæng med vindproduktion og forbrugsfordelingen i det nordtyske net. 9 Klik her for at angive tekst. 6/29

7 3.5.4 Storebæltsforbindelsen Storebæltsforbindelsen er en særlig forbindelse, da den forbinder DK1 og DK2, hvis effektoverskud bestemmes endogent i modellen. Forbindelsens effektværdi for hvert prisområde bestemmes således også endogent i modellen. Hvis DK1 har et effektoverskud på MW og Østdanmark et effektunderskud 300 MW, kan Storebælt levere op til 600 MW til Østdanmark. Er effektoverskuddet inkl. De øvrige udlandsforbindelser i DK1 blot 200 MW, kan Storebælt kun levere 200 MW mod DK2. I den situation vil der altså være elmangel i DK2, selvom overføringskapaciteten på Storebæltsforbindelsen teknisk set er 600 MW, hvilket ville være nok til at sikre tilstrækkelig effekt i DK Blackoutrisiko For hver FSI-kørsel beregnes der, som tidligere nævnt, en blackoutrisiko for alle timer med effektmangel. Dette afspejler et mere sårbart system i tilfælde af effektmangel. Denne korrektion laves i Energinet.dk s beregninger for lettere at kunne sammenligne modelresultaterne med de faktiske afbrudsminutter i afbrudsstatistikken, dvs. i et forsøg på at få modelresultaterne tættere på den virkelige driftssituation. I timer med effektmangel er der således risiko for et medfølgende blackout, hvor det samlede forbrug ikke kan dækkes i timen med effektunderskud og de efterfølgende tre timer. 10 Dette modelleres i to scenarier. Ét, hvor der skal falde mindst én af de resterende enheder 11 med en kapacitet større end 125 MW 12 ud for at forårsage blackout. Og et andet, hvor der skal falde mindst to enheder ud for at forårsage blackout. Én enhed antages at falde ud med 5 % sandsynlighed. I nogle situationer forventes elsystemet at kunne klare udfald af én enhed uden konsekvens, mens udfald af én enhed i andre tilfælde vil forårsage blackout. Ud fra sandsynlighederne fra binomialfordelingen og det resterende forbrug bestemmes de forventede værdier af elmangel. I scenariet med blackout ved udfald af én enhed alene vurderes det i nogle tilfælde at være mere fordelagtigt at foretage forebyggende brownout svarende til effekten af den største tilgængelige enhed. Derved opnår man N-1 sikkerhed, så der nu skal falde to enheder ud for at forårsage blackout. Den forventede elmangel i dette scenarie korrigeres derfor til effekten af den største tilgængelige enhed plus den forventede værdi ved blackout ved 2 enheder, hvis summen heraf er mindre end den forventede værdi af blackout ved én enhed alene. Mængden af ikke-leveret energi pr. år med blackoutrisiko bestemmes som gennemsnittet af ikke-leveret energi pr. år for hvert af de to blackoutscenarier. 3.7 Kapacitetsforudsætninger i kørselsårene Tabel 2 herunder gengiver kapacitetsforudsætningerne, som er anvendt ved FSI-kørslerne for henholdsvis 2018, 2020 og Forudsætningerne er sammenlignelige med forudsætningerne, som anvendes i Markedsmodel De 3 timer stammer fra, hvad driften hos Energinet.dk vurderer som den gennemsnitlige opstartstid ved blackout. Nogle kunder vil opleve længere tid andre kortere tid. 11 Resterende enheder dækker over udlandsforbindelser, centrale kraftværker og decentrale kraftværker. 12 Der er kun reserver nok til dækning af 125 MW. Klik her for at angive tekst. 7/29

8 Kapaciteter (MW) Centrale værker Decentrale værker Vind Sol Udland Udland (ændringer) 2018 DK DK DK DK1-Holland +700 MW (COBRA) +DK1-Tyskland MW DK DK2-Tyskland +400 MW (KF) 2025 DK DK1-Tyskland +500 MW DK1-England MW DK Havarisandsynligheder Forskellig fra værk til værk. Revision på ca. 1 måned 8 % og revision på ca. 5 uger Følger vindprofiler Følger solprofiler 5 % for AC og 8 % for DC. Herudover er der risiko for, at der ikke er tilstrækkelig effekt i nabolandet. Tabel 2: Analysens hovedforudsætninger. 4. Effekttilstrækkelighedsopgørelser og -begreber I danske og internationale publikationer og debatindlæg om forventet fremtidig forsyningssikkerhed og dette relaterer sig som oftest til begrebet effekttilstrækkelighed anvendes der en række forskellige begreber. Tabellen herunder viser nogle af de grundlæggende begreber og forkortelser, der anvendes ved beskrivelse af effekttilstrækkelighed. LOLE LOLP EEU, EUE VoLL Justeret Loss Of Load Expectation Loss of Load Probability Expected Energy <-> Unserved Value of Lost Load Derated capacity margin Timer pr. år Hændelser pr. time Forkortelse Fuldt navn Enhed Grundlag Antal Antal Forlklaring Antal timer pr. år med effektmangel, hvor produktion og import ikke dækker forbrug. Sandsynligheden for effektmangel i en given time (LOLE 8760*LOLP) MWh/år Energi Mængden af ikke-leveret energi pr. år pga. effektmangel. Dvs. det samlede energiforbrug, der forventeligt ikke dækkes af produktionen. EUR/år Værdi Værdien af den samlede energi, der ikke dækkes; priselementet er typisk ikke markedspris, men en kompenserende pris. MW Tabel 3: Effekttilstrækkelighedsbegreber. kapacitets- margin Kapacitet Vurdering af overskudskapacitet over spidslastforbrug. Den justerede del består i, at kapacitetsopgørelsen justeres i forhold til tilgængeligheder for forskellige teknologityper. Minder meget om traditionelle kapacitetsbalancer. Klik her for at angive tekst. 8/29

9 En vigtig forskel mellem forskellige begreber relateret til effekttilstrækkelighed er, om begreberne er udtryk for en optælling af hændelser (altså et antal gange noget sker), eller om det er udtryk for en optælling af en mængde energi, der omfattes af hændelser (altså et antal MWh og dermed et udtryk for omfanget af hændelserne). Som det fremgår af tabellen, er LOLE og LOLP begrebsmæssigt identiske og udtryk for en antalsmæssig optælling, mens EEU/EUE er udtryk for en energimæssig optælling. VoLL og justerede kapacitetsmarginer falder udenfor opdelingen i hændelser eller energimængde. FSI-modellen kan levere både LOLE/LOLP og EUE. I de beregninger som Energinet.dk laver anvendes kun EUE-beregningerne. Én FSI-kørsel kan levere et gennemsnitligt antal timer pr. år med effektmangel (LOLE), samt en gennemsnitlig mængde af ikke-leveret energi pr. år (EUE). Ud fra EUE fra FSI udregnes tillige et forbrugsvægtet antal hændelser pr. time eller pr. minut ud fra kørselsårets forventede gennemsnitlige elforbrug pr. time hhv. minut. Dette antal timer/minutter er IKKE det samme som LOLE. LOLE tager nemlig ikke hensyn til mængden af ikke-leveret energi i timerne med effektmangel. 4.1 Effekttilstrækkelighedsbegreber illustreret med FSI-resultater Forskellene mellem de forskellige begreber fremgår også af tabellen herunder, hvor resultaterne af FSI-kørslerne for 2020 og 2025 for Østdanmark præsenteres på forskellig vis. Østdanmark LOLE antal timer, hvor der optræder et effektunderskud LOLP sandsynlighed for, at der optræder en time med effektunderskud 0,2 timer/år 0,4 timer/år 0,002 % 0,004 % EUE ikke-leveret energi pr. år 37 MWh/år 70 MWh/år Vægtede minutter ikke-leveret energi vægtet med forbruget i Østdanmark (ca. 25 MWh/min) Vægtede minutter inklusive risiko for blackout ovenstående plus en øget risiko for at effektunderskud medfører blackout Kapacitetsunderskud ved målsætning på 5 min/år (afrundet) 1 min/år 2 min/år 3 min/år 6 min/år - 50 MW 50 MW Tabel 4: Vurdering af effekttilstrækkelighed i Østdanmark omregnet til forskellige typer indikatorer for niveauet af forsyningssikkerhed for 2020 og Som det fremgår af ovenstående tabel kan resultater af effekttilstrækkelighedsberegninger opgøres på meget forskellig vis afhængigt af, hvad man ønsker at belyse. Den sidste linje i tabel 4 angiver behovet for tilførsel af ekstra kapacitet eller reduktion af forbrug, for at det vægtede minuttal pr. år inklusive blackoutrisiko netop rammer Energinet.dk s målsætning på 5 minutter pr. år. Dette gøres sim- Klik her for at angive tekst. 9/29

10 pelt på følgende måde: Hvis gennemsnittet af alle genberegninger viser, at risikoen for effektmangel ikke er i overensstemmelse med forsyningssikkerhedsmålsætningen, tilføjes produktionskapacitet i modellen, indtil målet atter er opfyldt. Resultaterne forklares nærmere i det følgende afsnit. 5. Prognoser for effekttilstrækkelighed I nedenstående tabel 5 vises FSI-hovedresultaterne af de forskellige prognoser for effekttilstrækkelighed i Danmark frem mod Østdanmark (minutter/år) Vestdanmark (minutter/år) Metode 5 min/år 3 min/år 6 min/år Vægtede minutter inkl. blackout risiko < 0,1 min/år < 0,1 min/år < 0,1 min/år Vægtede minutter inkl. blackout risiko Tabel 5: Vurdering af effektunderskud omregnet til vægtede forbrugsminutter i 2018, 2020 og For Vestdanmark optræder der ingen effekttilstrækkelighedsproblemer i hverken 2018, 2020 eller 2025, da alle estimater ligger under 0,1 minutter pr. år. I modelkørslerne er der ikke nogen hændelser med effektunderskud, men dette kan være et udtryk for at den sjældne hændelse ikke er udtrukket i simuleringen, og derfor sættes værdien i tabel 5 ikke lig nul. I 2018 vurderes effekttilstrækkeligheden i Østdanmark at kunne holdes på samme niveau som i dag, illustreret ved de 5 minutter pr. år i tabellen. Dette er dog inklusive indkøb af 200 MW strategiske reserver for perioden 2016 til og med Uden de 200 MW strategiske reserver vurderes niveauet at være 10 minutter pr. år. I 2020 er niveauet af afbrudsminutter relateret til effekttilstrækkelighed heller ikke kritisk med Energinet.dk s forventninger til udviklingen i nabolande og indenlandsk produktionskapacitet. En væsentlig underliggende forudsætning for denne udvikling er etablering af udlandsforbindelsen tilknyttet Kriegers Flakhavmølleparkerne. Det vil sige, at i Østdanmark kan skrotning af værker ud over det forventede eller forsinkelse af Kriegers Flak-udlandsforbindelsen medføre, at der skal nye initiativer til at fastholde forsyningssikkerhedsniveauet i Østdanmark. I 2025 er vurderingen, at der med den nuværende forventning omkring udviklingen af elsystemet igen vil være problemer med at overholde målsætningen om 5 afbrudsminutter pr. år pga. effektmangel Ovenstående resultater for effekttilstrækkelighed kan også opstilles på andre måder, som det blev præsenteret i tabel 4 i det foregående afsnit. Dette gøres for, at det er lettere at sammenligne resultaterne med andre analyser, som ek- 13 Endnu ikke godkendt af Energistyrelsen og Europa-Kommissionen. Klik her for at angive tekst. 10/29

11 sempelvis Elforsyningssikkerhed i Danmark, som regner i LOLE-minutter eller andre lande, som har LOLE-minutter og EUE ikke-leveret energi. Resultaterne fra tabel 4 er gengivet herunder i tabel 6. Tabel 6 viser kun resultaterne for Østdanmark i 2020 og Vurderingen af effektunderskud i Vestdanmark omregnet til forskellige typer indikatorer for niveauet af effekttilstrækkelighed er ikke vist, da der ikke optræder effektunderskud i Vestdanmark i simuleringerne. Østdanmark LOLE antal timer, hvor der optræder et effektunderskud LOLP sandsynlighed for, at der optræder en time med effektunderskud 0,2 timer/år 0,4 timer/år 0,002 % 0,004 % EUE ikke-leveret energi pr. år 37 MWh/år 70 MWh/år Vægtede minutter ikke-leveret energi vægtet med forbruget i Østdanmark (ca. 25 MWh/min) Vægtede minutter inklusive risiko for blackout ovenstående plus en øget risiko for at effektunderskud medfører blackout Kapacitetsunderskud ved målsætning på 5 min/år (afrundet) 1 min/år 2 min/år 3 min/år 6 min/år - 50 MW 50 MW Tabel 6: Vurdering af effektunderskud i Østdanmark omregnet til forskellige typer indikatorer for niveauet af forsyningssikkerhed for 2020 og Resultaterne i tabellen for LOLE/LOLP viser, at det i 2020 og 2025 forventeligt er få timer, der berøres af effektmangel. I 2020 optræder effektmangel i ca. 0,002 % af årets timer, og i 2025 forventes det at være omkring 0,004 % af årets timer, der påvirkes. Betragtes i stedet mængden af ikke-leveret energi og forbrugsvægtede afbrudsminutter, fremgår det, at det vægtede antal afbrudsminutter i modelberegningerne mere end fordobles, når blackoutrisikoen inkluderes. I ovenstående tabel 6 er der også omregnet til et behov for ekstra kapacitet eller reduceret forbrug (sidste linje). Denne tilføjede effekt udgør Energinet.dk's bedste bud på effektbehovet for at kunne leve op til målsætningen omkring 5 afbrudsminutter pr. år pga. effektmangel. Figur 1 herunder viser for Østdanmark sammenhængen mellem forventede afbrudsminutter pr. år pga. effektmangel, målsætningen på 5 afbrudsminutter pr. år og behovet for kapacitet for at opretholde målsætningsniveauet. Derved illustrerer figuren bl.a. resultaterne fra tabel 6. Beregningerne bygger for 2018 på Energinet.dk's analyseforudsætninger og tager hensyn til køb af 200 MW strategiske reserver i perioden Resultaterne er afrundet til nærmeste 50 MW. Ved etableringen af Kriegers Flak-udlandsforbindelsen i 2019 forsvinder dette behov. Det skal bemærkes, at leverancen af de ekstra MW kan leveres af både produktionsanlæg og forbrugsfleksibilitet. Klik her for at angive tekst. 11/29

12 Figur 1: Illustration af den forventede udvikling i effektbehovet i Østdanmark for at sikre målsætningen på 5 min/år med og uden indkøb af strategiske reserver fra Samlet set er der stor forskel i de to landsdele. I Vestdanmark er der rigelig kapacitet, mens der i Østdanmark ikke skal ændres meget på forudsætningerne, før der er risiko for et reduceret niveau af forsyningssikkerhed relateret til effektmangel. Det skal understreges, at modelberegninger af sjældne hændelser er forbundet med væsentlig usikkerhed. Resultaterne skal således tolkes på et afrundet niveau, og er kun så gode som de bagvedliggende antagelser. Hvis der fx sker flere kraftværkslukninger end antaget, vil resultaterne være for optimistiske, eller hvis udlandet er mere tilgængeligt end antaget, vil resultaterne være for pessimistiske. Ovenstående resultater er bedste bud på en fremtidig udvikling. Det skal understreges, at modelberegninger af sjældne hændelser er forbundet med væsentlig usikkerhed. Resultaterne skal således tolkes på et afrundet niveau, og er kun så gode som de bagvedliggende antagelser. Hvis der fx sker flere kraftværkslukninger end antaget, vil resultaterne være for optimistiske, eller hvis udlandet er mere tilgængeligt end antaget, vil resultaterne være for pessimistiske. 5.1 Sammenligning med andre prognoser for effekttilstrækkelighed I 2014 blev det fremtidige niveau af forsyningssikkerhed beregnet i Energistyrelsens rapport Analyse af elnettets funktionalitet. I den rapport fremlægges en række prognoser for elforsyningssikkerhedsniveauet i Danmark for årene 2020 og 2025 suppleret med forsyningssikkerhedsniveauet i scenarier for 2035 og Prognoserne fra rapporten viser, i lighed med tallene i denne redegørelse, at elforsyningssikkerheden i Danmark i 2020 forventes at være på samme niveau som i dag. Dog kan forsyningssikkerhedsniveauet i Østdanmark på sigt forværres, hvis ikke Kriegers Flak-udlandsforbindelsen idriftsættes i Siden disse analyser blev lavet i 2014, er der af Energistyrelsen igangsat et projekt med det formål at opdatere status for effekttilstrækkelighed i Danmark i dag, i 2020 og i Analyserne i den rapport er tillige i tråd med tidligere vurderinger og vurderinger i denne redegørelse. I afrapporteringen for projektet Elforsyningssikkerhed i Danmark konkluderes det blandt andet: Det danske elsystem gennemgår en udvikling, hvor der bliver flere udlandsforbindelser, mere vindkraft og solcelleproduktion og mindre cen- Klik her for at angive tekst. 12/29

13 tral og decentral kapacitet. Derfor bliver afhængigheden af udlandet større over tid. Dette er ikke i sig selv et problem for forsyningssikkerhedsniveauet, men det bliver mere afgørende at sikre tilgængeligheden af udlandsforbindelserne og den kapacitet, der findes på den anden side af forbindelserne. Danmark har mere kapacitet via udlandsforbindelser omkring 2020 end det maksimale danske elforbrug og er på dette punkt langt bedre stillet end nabolandene. Der forekommer i den nationale beregning 14 effektmangel i DK2 (Østdanmark) i hele perioden. Hyppigheden af effektmangel får dog først en bekymrende størrelse efter Der forekommer først effektmangel i DK1 (Vestdanmark) omkring 2025, dog af en meget begrænset størrelse. Effektmangel forekommer ikke kun under spidslastforbrug og vindstille vejr. Derfor er traditionelle effektbalancer ikke særligt gode til at sige noget om effekttilstrækkeligheden. Rapport Metode Øst- Elforsyningssikkerhed 0,15-1,5 min/år 15 min/år Vægtede danmark (minut- I Danmark Energistyrelsen min/år (< 1,1 min/år) (< 1,1 min/år) minutter inkl. blackout risiko ter/år) Forsyningssikkerhedsredegørelse min/år 3,4 min/år 6,1 min/år Vægtede minutter inkl. Energinet.dk blackout risiko Vest- Elforsyningssikkerhed < 0,1 - < 0,1 0,7 Vægtede danmark (minut- I Danmark Energistyrelsen min/år min/år min/år minutter inkl. blackout risiko ter/år) Forsyningssikkerhedsredegørelse < 0,1 min/år < 0,1 min/år < 0,1 min/år Vægtede minutter inkl. Energinet.dk blackout risiko Tabel 7: Sammenligning af resultater fra rapporten "Elforsyningssikkerhed i Danmark" (data er fra den nationale beregning, og i parentes er angivet den regionale beregning 15 ), Energistyrelsen 2015, og Forsyningssikkerhedsredegørelsen 2015, Energinet.dk. Tabel 7 sammenligner resultaterne for effekttilstrækkelighedsberegningerne i rapporten Elforsyningssikkerhed i Danmark og resultaterne i denne redegørelse. Resultaterne i de to analyser følger de samme linjer. Der ses en mindre afvigelse i vurderingerne for Østdanmark i 2020 og 2025, hvor vurderingerne i Forsyningssikkerhedsredegørelsen ligger mellem den nationale og regionale beregning i Forskellen mellem værdierne i den nationale beregning og Forsyningssikkerhedsredegørelsen skyldes blandt andet en forskel i modelleringen af, hvornår den ene blok på Kyndbyværket lukker, og hvor meget decentral kapacitet der forventes at være til stede. 14 I den nationale beregning indgår alle Danmarks naboområder eksogent i modellen. Metoden følger beskrivelsen i afsnit 3.5.2, men sandsynlighederne kan afvige. 15 I den regionale beregning indgår Danmarks naboområder endogent. 16 Metoden anvendt i denne redegørelse er primært en national beregning, hvor der er inkluderet nogle enkelte andre områder endogent (NO2 og SE4), og derved er denne metode en mellemting mellem den nationale og den regionale beregning fra "Elforsyningssikkerhed i Danmark". Klik her for at angive tekst. 13/29

14 5.2 Opsummering på effekttilstrækkelighed for Danmark På nuværende tidspunkt bliver effekttilstrækkelighed primært sikret af de fleksible produktionsenheder i Danmark og i Europa. Det betyder, at udviklingen i effekttilstrækkelighed er meget afhængig af forhold i markederne samt udviklingen i vores nabolande. I takt med at prisdannelsen i markederne ændrer sig, er der således behov for at se på alternative måder at sikre sig effekttilstrækkelighed på. På kort sigt har Energinet.dk ansøgt om indkøb af strategiske reserver på Sjælland for at sikre det ønskede niveau af effekttilstrækkelighed. På mellemlangt sigt har Energinet.dk iværksat et arbejde med aktørerne i branchen om at undersøge, på hvilken måde man kan sikre effekttilstrækkelighed. Dette er i Danmark en del af Markedsmodel 2.0-projektet. Konklusionerne i dette arbejde tyder på, at strategiske reserver måske stadig kan være et godt redskab til at sikre effekttilstrækkelighed i en længere overgangsperiode. På langt sigt forventes det, at effekttilstrækkelighed i langt højere grad bliver et markedsprodukt, hvor den enkelte forbruger selv bestemmer, hvad niveauet bør være. De første skridt til denne udvikling bliver taget i disse år igennem fjernaflæste målere og engrosmodellen. 6. Sammenligning med effekttilstrækkelighedsvurderinger i andre lande i Europa På europæisk niveau (ACER, EU-kommissionen, ENTSO-E, Energiunion ) er der større og større fokus på effekttilstrækkelighed. Metodikken går i retning af mere probabilistiske vurderinger med inkludering af værdi fra udlandsforbindelser (synergieffekter). Det betyder, at der er et øget ønske om at kunne stole på naboer og gøre brug af samarbejde på tværs af grænser i både planlægning og drift. Mange lande har en målsætning for forsyningssikkerhed dog med fokus på effekttilstrækkelighed. For langt de fleste lande er målsætningen baseret på et antalsmål (LOLE se definitioner i tabel 3), som ikke tager hensyn til, hvor stor effektproblematikken er i den enkelte time. Det gør det svært at sammenligne den danske målsætning med de øvrige lande, som har fastsat en målsætning. Det danske mål, som er baseret på en vurdering af størrelsen af effektproblematikken, kan lettere sammenlignes med afbrudshistorikken og derved være lettere at forstå for forbrugerne. De forskellige effekttilstrækkelighedsvurderinger i dette notat viser, at mange europæiske lande laver probabilistiske vurderinger af effekttilstrækkeligheden, og at der er stor fokus på at se på betydningen af udvekslingskapacitet til nabolandene. Der er dog stadig også store forskelle på, hvad der inddrages i vurderingen af antallet af timers effektmangel (LOLE). For Storbritannien er der i det opstillede mål ikke indregnet kapacitet fra udlandsforbindelser og brug af reserver, hvilket gør, at beregningen ikke er sammenlignelig med den, som foretages af Energinet.dk, som indregner disse og også inkluderer eventuelle følgeeffekter af en presset effektsituation. Klik her for at angive tekst. 14/29

15 For Frankrig og det pentalaterale studie er der en meget tydelig konklusion i, at det har stor værdi for de enkelte lande at være forbundet, og at der kun er meget få situationer, hvor samtidigheden i problemer udgør et reelt problem for effekttilstrækkeligheden (en meget kold vinter i det centrale Europa). 7. Målsætninger rundt om i Europa Dette afsnit er baseret på tilgængelige rapporter. Det skal bemærkes, at de rapporter, som er fundet ikke er helt konsistente for alle lande. Eksempelvis er det i nogle rapporter nævnt, at Tjekkiet har en målsætning, hvor det i andre specifikt er nævnt, at Tjekkiet ikke baserer sine vurderinger på nogen målsætninger. Det betyder, at nedenstående opsamlinger på målsætninger rundt om i Europa bør gennemgå en mere grundig opfølgning, før de kan siges at være helt korrekte. Målsætninger rundt om i Europa GB 3 timer/år Irland 8 timer/år Holland 4 timer/år Estland 10 % effektmargin Belgien 3 timer/år Frankrig 3 timer/år Rumænien 10 % effektmargin Portugal 8 timer/år Slovenien 8 timer/år Spanien 10 % effektmargin Cypern 10 % effektmargin Figur 2: Illustration af målsætninger i europæiske lande. Bemærk forskel til tidligere anvendte figurer Belgien er justeret til 3 timer og Tjekkiet er slettet. Nedenstående liste er en opsamling af de målsætninger, som fremkommer i den anvendte baggrundslitteratur. Det er dog ikke klart i alle tilfælde præcist, hvad målet omfatter. For de fleste lande er der tale om effekttilstrækkelighedsmål (planlægningsmæssigt). Det er derfor ikke direkte sammenligneligt fra land til land. De viste målsætninger kan heller ikke direkte sammenlignes med Energinet.dk s mål på 50 minutter, som også omfatter systemsikkerhed og afbrud i distributionsnettet. Tages de 5 minutter for effekttilstrækkelighed kan dette heller ikke direkte sammenlignes, da forbrugsvægtningen, som anvendes i Energinet.dk s mål tager hensyn til den mængde forbrug, som afbrydes, og desuden inkluderes risikoen fra blackout som følge af effektmangel. Klik her for at angive tekst. 15/29

16 Oversigt over målsætninger for forskellige europæiske lande: Land Målsætning Metode Kilde Citat fra kilde eller kommentar Storbritannien 3 timer/år LOLE Frankrig 3 timer/år LOLE Tyskland Belgien Ingen 3 timer/år(gns.) 20 timer/år (P95) ply-demand Effektmargin LOLE Irland 8 timer/år LOLE Holland 4 timer/år LOLE Cypern Estland Portugal 8 timer/år og LSI(p95) 1 20% effektmargin Effektmargin 10 % effektmargin Effektmargin LOLE og LSI Ofgem, Electricity Capacity Assessment Report 2014 Rte, Generation Adequacy Report on the electricity sup- balance in France, 2014 BMWI, Monitoring-Bericht des Bundesministeriums für Wirtschaft und Energie nach 51 EnWG Elia Sverige Ingen CEER SONI, EirGrid, All-Island Generation Capacity Statement TenneT, Rapport Monitoring Leveringszekerheid The Government has set the level of resource adequacy for the electricity system in Great Britain (GB), the Reliability Standard. The Reliability Standard is set at 3 hours loss of load expectation per year. In accordance with article 11 of the Decree of 20 September 2006 concerning Generation Adequacy Reports, the adequacy criterion used is the loss of load expectation (LOLE), which must not exceed three hours per year. Der er ikke nogen målsætning, men der udarbejdes en årlig indberetning, som er baseret på vurdering af effektmarginen. Energy Industry Act, section 12 para. 4 and 5. Der er flere forskellige tal i de ovennævnte kilder. Electricity coordination group har 3 og 16 timer. Ofgem har nævnt en belgisk målsætning på 18 timer. The generation adequacy standard for Ireland is 8 hours LOLE per year, while in the smaller system of Northern Ireland the standard is more stringent, set at 4.9 hours LOLE. When studying an all-island system, a standard of 8 hours is deemed appropriate. These standards have been agreed by the Regulatory Authority in each respective jurisdiction. In de figuur is het voldoen aan de gehanteerde 4-uursnorm met een groen vlak aangegeven. De lijn representeert de berekende LOLE-waarden. Se national lov nr. 122(I)/2003 Se national lov om Electricity market act. LSI= LoadSupplyIndex Dok 15/ /29

17 8. Vurdering af forsyningssikkerheden i udvalgte lande (metode og resultater) 8.1 Frankrig Frankrig laver årligt en stor afrapportering omkring effekttilstrækkelighed og tilsvarende en om systemsikkerhed. Det er den franske TSO RTE som laver afrapporteringen. Afrapporteringen om systemsikkerhed omhandler især hændelser i elsystemet i det forgangne år. Rapporten for effekttilstrækkelighed minder en del om Energinet.dk s Systemplan. Rapporten om systemsikkerhed (Reliability report) ligner ikke nogen tidligere danske afrapporteringer, da den primært forklarer, det forgangne års hændelser, og hvilke fremtidige initiativer dette giver anledning til. I Frankrig er rammen for disse to afrapporteringer bestemt lovgivningsmæssigt. Lovgivningen er fra 2006, men afrapporteringerne har været lavet siden I lovgivningen er der opsat en målsætning for effekttilstrækkelighed på 3 timer/år (LOLE-målsætning) Metode I den franske metode er der en omfattende gennemgang af forudsætninger. Der afrapporteres på analyser af forbrug, produktion, infrastruktur, scenarier, omverdensanalyse m.v. Selve effekttilstrækkelighedsberegningen laves ved at simulere et år ad gangen på timebasis med et probabilistisk setup i en markedsbaseret model. Den markedsbaserede model gør, at simuleringen sikrer en omkostningsbaseret dispatch, som tager hensyn til det fysiske elsystem. I simuleringerne inkluderes risikoelementerne ved at tildele forskellige parametre et bredere udfaldsrum. Dette gælder tilgængelighed på kraftværker (opdelt i planlagt og ikke-planlagt), vandtilstrømning, fleksibelt forbrug, tilgængelighed på udlandsforbindelser, temperaturer, vindkraftproduktion og solkraftproduktion. 19. juni 2015 JON/SGJ Resultater - effekttilstrækkelighed Beregningerne i rapporten fra 2014 viser, at der er en stor variation i forventet effekttilstrækkelighed i perioden Forventningen (LOLE) er 5 timer og 45 minutter på et år i 2016/17, mens den kun er 1 time i 2014/15. Udover LOLE opgøres også ikke-leveret energi (EEU) og kapacitetsmarginen. Tabel 8: Oversigt over resultater for effekttilstrækkelighed i Frankrig i perioden med bidrag fra udlandsforbindelserne. Kilde: Generation Adequacy Report on the electricity supply-demand balance in France, Dok. 15/ /29

18 Som følsomhed er der blandt andet set på, hvor stor betydning brugen af udlandsforbindelser har for resultatet. Konklusionen er, at det er vigtigt for Frankrig at have udlandsforbindelser til at afhjælpe effektmangelsituationer. Tabel 9: Oversigt over resultater for effekttilstrækkelighed i Frankrig i perioden uden bidrag fra udlandsforbindelserne. Kilde: Generation Adequacy Report on the electricity supply-demand balance in France, De 1 og knap 6 timer/år i casen med brug af udlandsforbindelser ændres til 17 og 105 timer/år uden udlandsforbindelser, altså en betydelig forskel. Da beregningerne laves med en lang række simuleringer opgøres der også en 95%-fraktil for beregningerne i 2014/15 og 2016/17. 95%-fraktilen for 2016/17 er på 30 timer pr. år sammenlignet med de knap 6 timer/år som gennemsnitsværdi. Figur 3: Oversigt over simuleringerne af effekttilstrækkelighed i Frankrig i perioden med bidrag fra udlandsforbindelserne. Resultaterne er opstillet som varighedskurve og med illustration af 95%-fraktilen langs den lodrette linje. Kilde: Generation Adequacy Report on the electricity supply-demand balance in France, Beregningerne er desuden lavet for forskellige scenarier. Disse scenarier viser, at der er stor variation i forventningen. Afrapporteringen af disse scenarier er lavet som kapacitetsmargin, hvor det for 2016/17 varierer fra 300 MW til MW (Baseline er MW som er fra beregningen med en LOLP på 6 timer/år). Dok. 15/ /29

19 Figur 4: Scenarier for analyser af effekttilstrækkelighed i Frankrig i perioden med bidrag fra udlandsforbindelserne. Baseline-scenariet er angivet med sort kurve. Kilde: Generation Adequacy Report on the electricity supply-demand balance in France, Udover afrapporteringen af den fremtidige forventning til effekttilstrækkelighed laver RTE også en rapport om hændelser i elsystemet (reliability report) i det forgangne år. Rapporten er en gennemgang af hændelser i elsystemet, og herunder også en klassificering af de enkelte hændelser, så det er muligt at se, hvor kritiske hændelserne er. Rapporten indeholder endvidere en evaluering på hændelserne og mulige fremadrettede tiltag for at adressere de identificerede risici. Som eksempel kan nævnes fokus på europæisk samarbejde med udvikling af netværkskoder, som i højere grad understøtter en god håndtering af kapacitet på grænserne (CACM) og udvikling af fælles balancemarkeder Erfaring afrapportering igennem mange år I Frankrig har den franske TSO RTE stor erfaring med afrapporteringer omhandlende forsyningssikkerhed. De har lavet analyser og rapporter indenfor dette område siden Afrapporteringen af den fremadrettede forsyningssikkerhed har stor fokus på de forventninger, der er til udviklingen i forbrug, produktionskapacitet, risikoelementer og mere generelle trends beskrevet i scenarier. En stor del af den franske rapport minder mere om Energinet.dk s Systemplan og analyseforudsætninger, da mange af vurderingerne går på forbrugs- og kapacitetsudvikling. Den franske rapport er anderledes ved, at dette kombineres i en og samme rapport med en risikovurdering af den fremadrettede elforsyningssikkerhed. Dok. 15/ /29

20 Frankrig er også et af de lande, som har været med i det første regionale studie af effekttilstrækkelighed, hvor de i den næste version af den nationale rapport inkluderer nogle af de regionale erfaringer. Se mere om det regionale studie i afsnit 8.4. Den franske TSO tager også en stort ansvar i at sikre erfaringsdeling i det europæiske samarbejde indenfor både effekttilstrækkelighed og afrapportering af hændelser. 8.2 Storbritannien Ofgem, den engelske regulator, udgiver årligt en rapport om vurdering af effekttilstrækkelighed af elkapacitet i Storbritannien (seneste udgivelse: Electricity Capacity Assessment Report Rapporten adresserer de risici, der er for tilstrækkelig elkapacitet til de kommende 5 vintre (2014/15 til 2018/19). Rapporten udarbejdes i samarbejde mellem regulator (Ofgem) og TSO (National Grid), hvor National Grid især leverer tal til Ofgems beregninger. Metodeudviklingen til vurdering af effekttilstrækkelighed er også udarbejdet i samarbejde mellem Ofgem og National Grid, med løbende dialog med både universitetsforskere og markedets aktører. Metoden er udviklet i løbet af Målsætningen for Storbritannien er af regeringen sat til 3 timer/år (Reliability standard) ud fra loss of load expectation (LOLE). Beregningerne i Electricity Capacity Assessment Report 2014 beregner IKKE, hvor meget kapacitet der skal til for at sikre målsætningen. Denne beslutning tages af Department of Energy & Climate Change (DECC) i samarbejde med National Grid. Målsætningen er lavet på baggrund af en cost-benefitanalyse, hvor værdien ved manglende levering (VOLL) er estimeret for 3 forskellige kundegrupper. Denne værdi er holdt op mod omkostningerne ved øget effekttilstrækkelighed. Dette er gjort for en kombination af muligheder og valget af de 3 timer/år et middelestimatet i metoden. Estimaterne varierer mellem ca. 0,9 og 6 timer/år. Den nærmere beregning kan ses i: Reliability Standard Methodology, Department og Energy & Climate Change, VoLL er i basisscenariet estimeret til 16,97 /MWh. Målsætningen er baseret på LOLE, og denne metode er valgt ud fra et argument om, at UK s nabolande alle anvender denne metode, og på den måde er det sammenligneligt med eksempelvis Irland, Frankrig og Holland Metode Om end målsætningen for Storbritannien er på LOLE, så beregnes der derudover også de-rated margins og likelihood of controlled disconnections. De tre nøgletal fra rapporten beregnes på følgende måde: Loss of load expectation (LOLE): Gennemsnitlig antal timer pr. år, hvor udbud forventes at blive lavere end efterspørgsel i en normaldriftssituation. Bemærk at dette mål IKKE tager hensyn til, hvor stort et effektunderskud der er i de enkelte timer. Målet inkluderer heller ikke muligheden for ekstra effekt over udlandsforbindelserne (2000 MW) Dok. 15/ /29

21 De-rated margins: Gennemsnitlig tilgængelig produktionskapacitet over spidslastforbrug i en gennemsnitlig vinter. Likelihood of controlled disconnections: Sandsynligheden for et større underskud, som kræver kontrolleret afbrud af forbrugere. Målet opgøres som en sandsynlighed på 1 ud af n år. Det skal dog bemærkes, at beregningerne af LOLE ikke indregner udlandssforbindelser med fuld kapacitet. Der regnes med eksport til Irland på ca. 750 MW og samme import fra Europa, dvs. en nettoudveksling på 0 MW. Dermed er muligheden for at anvende udlandsforbindelser i pressede effektsituationer medregnet under Likelihood of controlled disconnections i ikke i LOLE værdien, hvilket fremgår af figur 5 herunder. Det er desuden relevant at bemærke, at man ved det sidste nøgletal (sandsynlighed for kontrolleret afkobling af forbrugere) forsøger at vurdere effekten af, at et potentielt effektunderskud resulterer i afbrud af forbrugere. Dermed er denne værdi mere sammenlignelig med den værdi, som opgøres med Energinet.dk sminuttal. Opgørelsen af den sidste værdi kan illustreres ved nedenstående figur: Figur 5: Illustration af sammenhæng mellem LOLE og sandsynligheden for afbrud hos forbrugerne. Kilde: Electricity Capacity Assessment Report 2014, Ofgem Ofgem anvender en probabilistisk model, som beregner sandsynligheden for, at forbrug overstiger produktion på halv-times intervaller i vinterperioden. Der er nogle variable, der beregnes som stokastiske input ved hjælp af sandsynlighedsfordelinger (udetid, vindkraftproduktion og efterspørgsel), men andre (forbrug, vindkraftkapacitet, kraftværkskapacitet m.v.) laves som forskellige scenarier. Et af scenarierne er anvendelse af udlandsforbindelser. De forskellige risikoberegninger laves ved at finde en fordeling for hhv. forbrug og produktion uafhængigt af hinanden. Derefter laves der to fordelingskurver for hhv. forbrug og produktion i de estimerede timer. Overlappet mellem de to kurver repræsenterer det antal gange, hvor produktion ikke kan dække forbrug. Dok. 15/ /29

22 Figur 6: Illustration af Ofgems metode. Kilde: Electricity Capacity Assessment Report 2014, Ofgem Resultater - effekttilstrækkelighed Ofgem har en LOLE-vurdering på lidt under 1 time/år i 2014/15 og 5 timer/år i 2015/16. Inkluderes følsomhederne i vurderingen er intervallet fra ca. 0 til knap 9 timer/år. De 0 timer er i scenarierne med fuld importmulighed fra Europa. Figur 7: Forventede udvikling i LOLE inklusiv følsomheder. Kilde: Electricity Capacity Assessment Report 2014, Ofgem Vurderingerne af sandsynligheden for et kontrolleret afbrud hos forbrugerne vurderes i rapporten til at ligge mellem 1 gang hvert 8. år for de fleste år på nær 2015/16, hvor det er 1 gang hvert 4. år. Omregnes dette til minutter pr. år, hvor der optræder en effektmangel, så svarer det til gennemsnitligt 7 15 minutter med kontrolleret afbrud hvert år. Bemærk at dette ikke er forbrugsvægtet, og at 1 gang svarer til 1 time Erfaringer - høringsproces Ofgem har i samarbejde med National Grid kørt en meget omfattende proces for inddragelse af aktører i udvikling af metoden. Dette inkluderer afholdelse af aktør-workshops og høringer af metode, beskrivelser og afrapportering af beregningerne. På denne måde har Ofgem opnået en meget stor opbakning til den valgte metode. Dok. 15/ /29

23 8.3 Tyskland I Tyskland er der ikke nogen politisk bestemt målsætning for effekttilstrækkelighed. Der er regler for, at TSO erne hvert år skal vurdere effekttilstrækkelighedssituation ved hjælpe af effektbalancer (kapacitet i forhold til spidslastforbrug), som årligt skal indsendes til myndighederne (BMWi). Indberetningen fra 2014 er i rapporten Bericht der deutschen Übertragungsnetzbetreiber zur Leistungsbilanz Udover de nuværende årlige indberetninger er der en stor diskussion i Tyskland omkring den fremtidige udvikling i markedet, som tager udgangspunkt i kapacitetsmarkedsdiskussionerne. Disse har indtil videre resulteret i en grønbog for udvikling af det tyske elmarked, denne er omsat til en hvidbog, som er kommet i juli Generelt har grønbogen følgende hovedpointer: - Udbygning af transmissionsnet i henhold til TYNDP herunder stort fokus på at fastholde én priszone i Tyskland. - Fokus på lokale reserver (kapacitetsreserver og netreserver), herunder samspil med mulighederne for redispatch for reduktion af netreserver. - Øget europæisk samarbejde (Pentalaterale samarbejde, samarbejde om forsyningssikkerhed med nabolande herunder fælles tilstrækkelighedsvurderinger). På lang sigt er der fokus på udvikling af markedet med bedre løsninger for inkludering af fleksibilitet. Dette gælder for både konventionelle termiske kraftværker, forbrug, lagerenheder og udbygning af net for at anvende fleksibilitet på tværs af geografiske områder. Dette er i tråd med de diskussioner, som også er i gang med Markedsmodel 2.0. I grønbogen foreslås en række initiativer, hvor nogle af dem er gengivet nedenfor. Forslag til initiativer i grønbogen med fokus på markedet: - Øget fokus på markedskobling i spotmarkederne også i den nuværende udvikling af netværkskoder og herunder nye metoder til at håndtere flaskehalse i nettet. - Støtte udviklingen af europæiske balancemarkeder indenfor rammen af netværkskoderne. - Sætte fokus på et øget balanceansvar, så de balanceansvarlige i højere grad søger at komme i balance på markederne (intra-day). - Undersøge om ændring i strukturen på nettariffer kan hjælpe med at øge udbuddet af fleksibilitet. På kort sigt er der fokus på at finde en justering af det nuværende system, men på lang sigt kan der være tale om en helt ny model. Forslag til initiativer i grønbogen med fokus på nettet: - Implementering af udbygningen af nettet både internt i Tyskland og til andre lande i tråd med Energieleitungsausbaugesetz og Bundesbedarfsplangesetz. - TSO ere og myndighederne skal løbende undersøge behov for nye transmissionsforbindelser. Dok. 15/ /29

24 - Transmissionsforbindelser mellem regioner og lande skal udvikles i henhold til TYNDP 2014 og PCI. - Ændre den eksisterende lovgivning for reserver med større fokus på regionale kriterier, da kapacitetsreserver i de enkelte områder kun er et midlertidigt problem, indtil nettet er udbygget. - Undersøge anvendelse af back-up-enheder i redispatch for at reducere netværks-reserven. - Følge udviklingen i markedet for systemydelser, herunder også udviklingen af Ancillary Services Roadmap Ændre forordningen om systemsikkerhed, så systemrisici genereret af frekvensbeskyttelsessystemer på decentrale enheder reduceres. Forslag til initiativer i grønbogen med fokus på samarbejde: - Fokus på det pentalaterale samarbejde (PLEF) mellem DE, FR, AT, Bennelux og CH (se afsnit 8.4). - Tæt samarbejde med naboer omkring forsyningssikkerhed. Målet med initiativet er at få en fælles definition på forsyningssikkerhed, udarbejdelse af fælles effekttilstrækkelighedsrapporter og aftaler som understøtter at forsyningssikkerhed er et fælles anliggende. - Øget indsats i udarbejdelse af netværkskoder. - Tilpasse regional lovgivning, så det fælles europæiske marked kan implementeres for både intraday og balancemarkederne. - Udarbejde fælles regler for håndtering af høje elpriser. Der er desuden opstillet forslag, som har fokus på kapacitetsmarkeder og udvikling af markedsmodellen. Disse er ikke inkluderet i dette notat, udover hvad der står under punktet med markeder Metode De tyske TSO ere skal årligt indberette til myndighederne omkring kapacitetsbalancen i hvert netområde og samlet for Tyskland. Reglerne for denne beregning er givet i lovgivning fra 2011 (Energy Industry Act), som også kræver, at beregningerne indsendes til ministeriet (BMWi) (Section 12 para. 4 and 5). Figur 8: Illustration af metode til beregning af kapacitetsbalancerne. Kilde: Bericht der deutschen Übertragungsnetzbetreiber zur Leistungsbilanz Dok. 15/ /29

25 I metoden vurderes tilgængelig kraftværkskapacitet i forhold til spidslast elforbrug ud fra princippet illustreret i ovenstående figur. Denne vurdering inkluderer kun sikre kapacitetsmængder, dvs. der stadig er en sikkerhedsmargin til at håndtere vedligehold og fejl ovenpå den angivne mængde vist ved forskellen mellem første og anden kolonne. Desuden er der ikke inkluderet mulighed for brug af forbrugsfleksibilitet Resultater Rapporten fra september 2014 viser et overskud på 8,8 til 10,3 GW i årene for hele Tyskland, men der er regionale forskelle med eksempelvis TenneT s område, som har underskud. Figur 9: Oversigt over kapacitetsbalancen i de forskellige TSO-områder for Kilde: Bericht der deutschen Übertragungsnetzbetreiber zur Leistungsbilanz, Overskuddet betyder, at der ikke er særlig stor risiko for en effektunderskudsproblematik i de kommende år. Udover vurderingerne fra de tyske TSO er er der også lavet et fælles studie i det pentalaterale samarbejde blandt TSO er i Europa (se afsnit 8.4), som i stedet for kapacitetsbalancer anvender probabilistiske simuleringer. I dette studie viser beregninger for Tyskland samme tendens som beregningerne med kapacitetsbalancerne. Tabel 10:Resultater fra PLEF-studiet for 2015/16. Kilde: Generation Adequacy Assessment, Pentalateral Energy Forum, Support Group 2, Dok. 15/ /29

26 Tabel 11:Resultater fra PLEF-studiet for 2020/21. Kilde: Generation Adequacy Assessment, Pentalateral Energy Forum, Support Group 2, Som ovenstående figurer viser, er der ikke kapacitetsproblemer i det tyske system. Dette gælder for både 2015/16 og 2020/ Pentalateral Energy Forum, Generation Adequacy Assessment Den regionale rapport og analyse af effekttilstrækkelighed for regionen (Frankrig, Schweitz, Østrig, Belgien, Holland, Luxemburg og Tysland) er lavet af det Pentalaterale Energy Forum bestående af TSO ere fra den pentalaterale region. Rapporten er et vigtigt første trin for de europæiske TSO ere hen i mod en fælles evaluering af effekttilstrækkelighed idet synergier og samarbejde i regionerne tages med i betragtningen. Figur 10: Illustration af modelområdet for analysen. Kilde: Generation Adequacy Metode Assessment, Pentalateral Energy Forum, Support Group 2, Analysen af den regionale effekttilstrækkelighed er baseret på en probabilistisk metode med time-opløsning for årene 2015/2016 og 2020/2021. Analysen tager udgangspunkt i et fælles valgt scenario (ENTSO-E, scenario A). Der anvendes en probabilistisk metode, hvor det fremtidige udbud og efterspørgsel sammenlignes ved at simulere det europæiske elsystem time for time. Disse simuleringer tager hensyn til de mest centrale sammenhænge: temperatu- Dok. 15/ /29

27 rer og deraf følgende forbrugsprofiler, udfald på kraftværker, vandressourcer, produktion fra vind og produktion fra sol. For disse data findes en række af kombinationer (Monte Carlo simuleringer), som sikrer en tilstrækkelig statistisk repræsentation of mulige effektmangelsituationer. Figur 11: Illustration af metode. Kilde: Generation Adequacy Assessment, Pentalateral Energy Forum, Support Group 2, Metoden og samarbejdet omkring udarbejdelse af denne rapport har vist sig meget nyttige for de deltagende TSO ere idet metodeændringen fra en deterministisk til probabilistisk model har vist sig ekstremt nyttig for flere TSO ers videre arbejde. Modellen i studiet er fuldt ud i tråd med den metode, som der arbejdes på i ENTSO-E og dermed det roadmap, som er udlagt for det fælles TSO-projekt i ENTSO-E. Der afrapporteres i analysen med indikatorerne LOLE, LOLP, ENS og remaining capacity, hvilket er i tråd med afrapporteringen i eksempelvis Ofgems studier. En anden stor gevinst, ved dette samarbejde er arbejdet omkring et fælles og konsistent datasæt, både hvad angår input data og valg af scenarier og rammer for analyserne. Udover definitionen af scenarier er der ydermere lavet en del følsomhedsanalyser, som viser effekten af vigtige parametre i modellen. Eksempelvis blev vinteren 2012 brugt som sensitivitet for, hvor presset systemet bliver i en meget kold vinter. Derudover er der i sensitivitetsanalyserne set på forskellige kombinationer af reserver, og hvordan anvendelse af reserver påvirker forsyningssikkerheden på tværs af grænser Resultater Resultaterne i analysen er konsistente med de nationale studier, dvs. der er effektproblemer i Frankrig og Belgien i vinteren 2015/16 grundet lukning af mange termiske enheder, som ikke kan opfylde de nye emissionskrav fra januar 2016, eller som ikke er økonomisk bæredygtige. Effekttilstrækkeligheden for- Dok. 15/ /29

28 ventes at blive forbedret frem mod 2020/21 grundet planlagte tiltag i de berørte lande. Figur 12: Illustration af resultaterne for hhv. 2015/16 og 2020/21. I 2015/16 er den maksimale værdi for den gennemsnitlige LOLE 27 timer pr. år og i 2020/21 er den 10 timer/år. Kilde: Generation Adequacy Assessment, Pentalateral Energy Forum, Support Group 2, Modelleringen af effekttilstrækkelighed i regionen viser endvidere, at det er helt centralt for forsyningssikkerheden for langt de fleste lande i regionen at udnytte den værdi, der er i udvekslingsforbindelserne. Dog viser beregningerne også, at Belgien og Frankrig har tilstrækkelighedsproblemer samtidig i nogle af situationerne med kolde vintre. Både Elia (Belgien) og RTE (Frankrig) har begge valgt at inkludere viden fra disse regionale studier i deres egne nationale studier. Tabel 12: Illustration af modelleringen med (højre) og uden (venstre) udlandsforbindelser for 2015/16. Kilde: Generation Adequacy Assessment, Pentalateral Energy Forum, Support Group 2, Appendix - baggrundsmateriale Europæiske rapporter, som blandt andet prøver at lave status på området: Dok. 15/ /29

Forsyningssikkerhed- Energinet.dks modeller. Dato - Dok.nr. 1

Forsyningssikkerhed- Energinet.dks modeller. Dato - Dok.nr. 1 Forsyningssikkerhed- Energinet.dks modeller Dato - Dok.nr. 1 Agenda Energinet.dk s målsætninger for forsyningssikkerhed Modeller til beregning af forsyningssikkerhed Usikkerhed i forhold til forsyningssikkerhed

Læs mere

Beregninger til Energistyrelsen om intakt forsyningssikkerhed. i 2020, 2025, 2035 og Overordnet. Energistyrelsen. 27. november 2013 APJ/

Beregninger til Energistyrelsen om intakt forsyningssikkerhed. i 2020, 2025, 2035 og Overordnet. Energistyrelsen. 27. november 2013 APJ/ Til Energistyrelsen Beregninger til Energistyrelsen om intakt forsyningssikkerhed (effekttilstrækkelighed) ifølge FSImodellen i 2020, 2025, 2035 og 2050 27. november 2013 APJ/ Dette notat beskriver i korthed

Læs mere

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen Til Energitilsynets sekretariat Att: Iben Hvilsted-Olsen UDKAST Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen 2. august 211 SKL-HEP/SKL I forbindelse med Energitilsynets godkendelse

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark

Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark Til Energinet.dk Markedets aktører Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark 1. Indledning Dette notat beskriver kort den forventede udvikling i vindkapaciteten på land i Danmark samt de

Læs mere

Baggrundsnotat til Energinet.dk's redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015

Baggrundsnotat til Energinet.dk's redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015 Baggrundsnotat til Energinet.dk's redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015 Afbrudsstatistik og forsyningssikkerhed i historisk perspektiv 1. Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til Energinet.dk

Læs mere

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Temadag hos Dansk Fjernvarme den 31. august 2015 Henning Parbo, Energinet.dk Temadag: Kraftvarmeværkers deltagelse i elmarkederne 1 Indkøb

Læs mere

Dansk forsyningssikkerhed i fremtiden. Charlotte Søndergren Dansk Energi

Dansk forsyningssikkerhed i fremtiden. Charlotte Søndergren Dansk Energi Dansk forsyningssikkerhed i fremtiden Charlotte Søndergren Dansk Energi Væsentlige pointer Levering af el til forbrugerne til enhver tid i et energisystem under stor forandring. Kræver investeringer og

Læs mere

18-06-2015 J.nr. 2014/7849 Ref. SLP

18-06-2015 J.nr. 2014/7849 Ref. SLP B E REGNI NG AF E FFEKTTILSTRÆKKELIGHED P Å SISYF OS - MO DELLEN 18-06-2015 J.nr. 2014/7849 Ref. SLP Side 1 Indhold Resumé.... 3 SISYFOS modellen.... 7 Datagrundlag... 8 Geografisk opløsning.... 8 Produktionskapacitet....

Læs mere

PROGNOSER FOR SYSTEMYDELSER

PROGNOSER FOR SYSTEMYDELSER Prognoser for systemydelser 1/7 Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia NOTAT +45 70 10 22 44 info@energinet.dk Vat-no. 28 98 06 71 PROGNOSER FOR SYSTEMYDELSER Dato: 23/2 2017 INDHOLD Forfatter:

Læs mere

DONG Energy høringsvar på metodenotat om Skagerrak 4 reservation

DONG Energy høringsvar på metodenotat om Skagerrak 4 reservation Energinet.dk C/O Sisse Carlsen Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia DONG Energy Thermal Power A/S Kraftværksvej 53 7000 Fredericia Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 11 www.dongenergy.dk CVR-nr.

Læs mere

Håndtering af begrænsninger i handelskapaciteten på Skagerrak-forbindelsen og levering af systemydelser

Håndtering af begrænsninger i handelskapaciteten på Skagerrak-forbindelsen og levering af systemydelser Til Energitilsynets sekretariat. Håndtering af begrænsninger i handelskapaciteten på Skagerrak-forbindelsen og levering af systemydelser 30. april 2015 SKL/SKL Dette notat beskriver håndteringen af leveringen

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009, 2010 og 2013 - højere i 2011 og 2012.

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning

15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning 15. maj 2017 Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger 1. Indledning Dette notat beskriver forskellige støtteformer til vindenergi og notatet illustrerer

Læs mere

Markedsmodel 2.0. Bjarne Brendstrup Systemanalyse Energinet.dk

Markedsmodel 2.0. Bjarne Brendstrup Systemanalyse Energinet.dk Markedsmodel 2.0 Bjarne Brendstrup Systemanalyse Energinet.dk 19-08-2015 sommer skole 2015 1 Agenda 1 Baggrund for Markedsmodel 2.0 2 Fase 1: Udfordringer og mulige løsninger 3 Den europæiske ramme 4 Fase

Læs mere

ERGINET SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSER I DERES BUSINESS CASES?

ERGINET SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSER I DERES BUSINESS CASES? Hvordan foretager Energinet samfundsøkonomiske analyser i deres business cases? 1/7 Energinet Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia NOTAT HVORDAN FORETAGER ENERGINET ERGINET SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSER

Læs mere

Det danske behov for systemydelser. Jens Møller Birkebæk Chef for Systemdrift Energinet.dk

Det danske behov for systemydelser. Jens Møller Birkebæk Chef for Systemdrift Energinet.dk Det danske behov for systemydelser Jens Møller Birkebæk Chef for Systemdrift Energinet.dk Danmark et ben i hver elektrisk lejr Energinet.dk er ansvarlig for forsyningssikkerheden i hele Danmark Kendetegn

Læs mere

Markedsarbejdsgruppemøde

Markedsarbejdsgruppemøde Markedsarbejdsgruppemøde 24. September 2015 24. september 2015 Markedsarbejdsgruppe 1 1 Velkommen Markedsarbejdsgruppemøde den 24. september 2015 Udkast til dagsorden 2 Mandat Diskussion og færdiggørelse

Læs mere

Højere prisloft i elmarkedet

Højere prisloft i elmarkedet Til Markedsarbejdsgruppen Højere prisloft i elmarkedet Dette notat beskriver formålet med et højere prisloft, principper for at fastlægge prisloft og prisbund samt den videre proces. Energinet.dk vil arbejde

Læs mere

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Energistyrelsens fremskrivning af elpriser Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvordan beregnes elprisen i basisfremskrivningen?

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings

Læs mere

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Seminar for aktører på elmarkedet 11. oktober 212 Lasse Sundahl Lead Regulatory Advisor Overskrifter Politisk drevne ændringer af elsystemet i Europa DK og alle

Læs mere

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18 29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen

Læs mere

Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas"

Baggrundsnotat: Fleksibilitet med grøn gas Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas" I det danske naturgasnet er der lagre, som kan indeholde 11 mia. kwh svarende ca. 35 % af det årlige danske el forbrug eller gasforbrug. Gassystemet kan derfor

Læs mere

Input til strategi for systemydelser

Input til strategi for systemydelser Input til strategi for systemydelser FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 26. august 2015 Udarbejdet af: Anders Houmøller Kontrolleret af: Nina Detlefsen Beskrivelse: Notatet indeholder input til strategi for

Læs mere

MARKEDER OG BEHOV FOR LAGRING

MARKEDER OG BEHOV FOR LAGRING MARKEDER OG BEHOV FOR LAGRING Korttids- og langtidslagring Loui Algren Forretningsstøtte og -udvikling INDHOLD Behov for lagring i dag Behov for lagring i fremtiden DTI - Avanceret Energilagring 30-11-2017

Læs mere

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 26. februar 2009 CGS/CGS Status for 2008 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget

Læs mere

Elmarkedsstatistik 2016

Elmarkedsstatistik 2016 Elmarkedsstatistik 216 Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og beskæftigelse i fjernvarmebranchen. Grøn

Læs mere

FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN

FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN DE INTERNATIONALE ELMARKEDER Geografisk integration af elmarkeder Danmark er en del af ENTSO-E (Regional Group Northern Europe) ACER Agency for the Cooperation

Læs mere

ENTSO-E s Ten Year Network Development Plan scenarier og hvordan de anvendes i Energinet.dk

ENTSO-E s Ten Year Network Development Plan scenarier og hvordan de anvendes i Energinet.dk ENTSO-E s Ten Year Network Development Plan scenarier og hvordan de anvendes i Energinet.dk Workshop om analyseforudsætninger 1. april Niels Træholt Franck Dok.: Klassificering: 1 Formål Gøre opmærksom

Læs mere

31/82 32/82 33/82 34/82 35/82 36/82 37/82 38/82 39/82 40/82 41/82 42/82 43/82 44/82 45/82 46/82 47/82 48/82 49/82 50/82 51/82 Bilag 2 Svar på spørgsmål fra ENT Til Energitilsynet Besvarelse af Energitilsynets

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

LEVERING AF SYSTEMYDELSER. Henning Parbo

LEVERING AF SYSTEMYDELSER. Henning Parbo LEVERING AF SYSTEMYDELSER Henning Parbo DET DANSKE ELSYSTEM INSTALLERET KAPACITET, PRIMO 2017 20 centrale kraftværker 6.150 vindmøller 4.200 MW 670 decentrale kraftvarmeværker 5.250 MW 96.000 solcelleanlæg

Læs mere

Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser

Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser I samarbejde med Grøn Energi har Houmoller Consulting udarbejdet en rapport om systemydelser. Rapporten er Grøn Energis forslag til

Læs mere

1. At sikre backup for leverance af FRR-A via SK4 2. At forberede det danske marked for FRR-A til fremtidig, international handel

1. At sikre backup for leverance af FRR-A via SK4 2. At forberede det danske marked for FRR-A til fremtidig, international handel Til Energitilsynet Anmeldelse af metode for indkøb af leveringsevne for sekundær reserve (FRR-A) Med henvisning til Elforsyningslovens 73a anmoder Energinet.dk hermed Energitilsynet om godkendelse af metode

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

Introduktion til udtræk af markedsdata

Introduktion til udtræk af markedsdata Introduktion til udtræk af markedsdata Opdatering af markedsdata Hjemmesiden opdateres to gange ugentligt med seneste godkendte data. Der opdateres 3 måneder tilbage i tiden for at få eventuelle ændringer

Læs mere

Elbiler og elnettet. Perspektiver for elbiler i samspil med elsystemet Center for Grøn Transport

Elbiler og elnettet. Perspektiver for elbiler i samspil med elsystemet Center for Grøn Transport Elbiler og elnettet Perspektiver for elbiler i samspil med elsystemet Center for Grøn Transport 11.06.2010 Anders Bavnhøj Hansen, Senior konsulent, Civilingeniør Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Høring af Analyseforudsætninger 2016. 1. Indledning. Markedets aktører m.fl. 8. april 2016 KNY/KNY

Høring af Analyseforudsætninger 2016. 1. Indledning. Markedets aktører m.fl. 8. april 2016 KNY/KNY Til Markedets aktører m.fl. Høring af Analyseforudsætninger 2016 8. april 2016 KNY/KNY 1. Indledning Energinet.dk udarbejder årligt en opdatering til analyseforudsætningerne, det centrale sæt af antagelser

Læs mere

Elnettet. Analyse af elnettets funktionalitet

Elnettet. Analyse af elnettets funktionalitet Elnettet Analyse af elnettets funktionalitet Indhold 1. Sammenfatning 4 2. Indledning 1 3. Det nuværende elsystem frem mod 22 14 4. Forsyningssikkerhed i elsystemet 2 5. Energisystemet frem mod 235 og

Læs mere

Introduktion til systemydelser

Introduktion til systemydelser Introduktion til systemydelser 25. februar 2015 MSO/CPL 1. Indledning... 2 2. Systemydelser... 2 2.1 Reservetyper... 3 2.2 Manuelle reserver... 4 2.2.1 Indkøb af manuel reserve... 4 2.3 Regulerkraftmarkedet...

Læs mere

Evaluering af reservation på Skagerrak-forbindelsen. Workshop den 10. december 2015

Evaluering af reservation på Skagerrak-forbindelsen. Workshop den 10. december 2015 Evaluering af reservation på Skagerrak-forbindelsen Workshop den 10. december 2015 1 Dagsorden 1. Velkomst ved Peter Markussen 2. Resultater fra Energinet.dk evaluering 3. Eventuelt 4. Frokost 2 Velkomst

Læs mere

Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD)

Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD) Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD) Dato: 22-08-2017 Når investor står overfor at skulle opstille en business case for et kommende vindmølleprojekt (samme gælder for sol m.v.)

Læs mere

DANSKE ERFARINGER MED INTEGRATION AF VINDKRAFT

DANSKE ERFARINGER MED INTEGRATION AF VINDKRAFT DANSKE ERFARINGER MED INTEGRATION AF VINDKRAFT Energikonference, Torshavn, 7. April 2017 Peter Jørgensen, Vice President, Associated Activities Danske erfaringer med integration af vindkraft April 2017

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg 2014 var et møgår for decentrale naturgasfyrede kraftvarmeanlæg. Nye tal viser at fuldlasttimerne endnu engang er faldet på de naturgasfyrede decentrale

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

FASTSÆTTELSE AF PRIS PÅ KONKURS- PRODUKTET FOR 2018 (TILLÆG TIL SPOT- PRISEN)

FASTSÆTTELSE AF PRIS PÅ KONKURS- PRODUKTET FOR 2018 (TILLÆG TIL SPOT- PRISEN) FASTSÆTTELSE AF PRIS PÅ KONKURS- PRODUKTET FOR 2018 (TILLÆG TIL SPOT- PRISEN) 23. november 2017 Engros & Transmission 17/13546 Tobias Ladegaard Hensch AFGØRELSE 1. Sekretariatet for Energitilsynet har

Læs mere

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen

Læs mere

Efterprøvning af business case for Viking Link-projektpakken. Teknisk gennemgang 9. november 2017 Sigurd Lauge Pedersen

Efterprøvning af business case for Viking Link-projektpakken. Teknisk gennemgang 9. november 2017 Sigurd Lauge Pedersen Efterprøvning af business case for Viking Link-projektpakken Teknisk gennemgang 9. november 2017 Sigurd Lauge Pedersen Side 1 Forløb Ansøgning 22. december 2015 inkl. business case. Foreløbige alternative

Læs mere

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind?

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Mikael Togeby, Ea Energianalyse A/S Indpasning af vindkraft For Energistyrelsen og Skatteministeriet

Læs mere

Indhold. Hvorfor vi tager fejl. Vigtigste faktorer for elprisudviklingen. Hvad bestemmer elprisen? Prispres for vindkraft

Indhold. Hvorfor vi tager fejl. Vigtigste faktorer for elprisudviklingen. Hvad bestemmer elprisen? Prispres for vindkraft DISCLAIMER: Disse elprisscenarier er lavet vha. en matematisk model Balmorel som bygger på en lang række usikre antagelser om den fremtidige udvikling i produktion, forbrug og transmission. Dansk Energi

Læs mere

Introduktion til systemydelser

Introduktion til systemydelser Introduktion til systemydelser 28. februar 2013 MSO 1. Indledning... 2 2. Systemydelser... 2 2.1 Reservetyper... 3 2.2 Manuelle reserver... 4 2.2.1 Indkøb af manuel reserve... 4 2.3 Regulerkraftmarkedet...

Læs mere

Del 1 Samlet vurdering Del 2 Introduktion til elforsyningssikkerhed Del 3 Analyse og dokumentation

Del 1 Samlet vurdering Del 2 Introduktion til elforsyningssikkerhed Del 3 Analyse og dokumentation Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015 Indhold Del 1 Samlet vurdering Kort status på elforsyningssikkerheden i Danmark...3 1 Indledning... 4 1.1 Tiltagende fokus på elforsyningssikkerhed... 4 1.2 Kontekst

Læs mere

Metodenotat til evaluering af reservation på Skagerrak-4 forbindelsen

Metodenotat til evaluering af reservation på Skagerrak-4 forbindelsen Til Markedets aktører og Energitilsynets sekretariat Metodenotat til evaluering af reservation på Skagerrak-4 forbindelsen 28. september 2015 SCR-HKN-JPE-SKL/SCR Dette notat beskriver metodikkerne til

Læs mere

RESUMÉ AF REDEGØRELSE FOR ELFORSYNINGS- SIKKERHED

RESUMÉ AF REDEGØRELSE FOR ELFORSYNINGS- SIKKERHED RESUMÉ AF REDEGØRELSE FOR ELFORSYNINGS- SIKKERHED 2017 SAMMENFATNING Den danske elforsyningssikkerhed var også i 2016 høj. Danskerne havde i gennemsnit strøm i 99,996 pct. af tiden. Dermed var 2016 endnu

Læs mere

Fremtidens markedsdesign

Fremtidens markedsdesign Fremtidens markedsdesign Aktørmøde 11. oktober 2012 Thomas Elgaard 1 Fysik Marked Tanker bag projekt: Velkendt problemstilling > er undersøgt løbende Kender vi udfordringerne og potentielle løsninger på

Læs mere

Analyse af samspil til energisystemet

Analyse af samspil til energisystemet Analyse af samspil til energisystemet Konference for demoprojekter om varmepumper Dansk Fjernvarme, Kolding, 21. januar 2016 Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse 2 Vestdanmark 2015 Energiforbrug til opvarmning

Læs mere

Gas og el det perfekte mix

Gas og el det perfekte mix Professor og centerleder Jacob Østergaard Center for Elteknologi (CET) Naturgas en nødvendig del af løsningen... Hotel Nyborg Strand 26. november 2010 ? Bred politisk enighed om reduktion af CO2-udledning

Læs mere

Lavere spotpriser i det nordiske marked pga. yderligere forbedring af vandsituationen

Lavere spotpriser i det nordiske marked pga. yderligere forbedring af vandsituationen Markedsrapporten Nr. 14 November 26 Elmarkedet i november: Lavere spotpriser i det nordiske marked pga. yderligere forbedring af vandsituationen I november fortsatte tendensen fra oktober med øget nedbør

Læs mere

Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017

Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017 Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017 Kontor/afdeling Systemanalyse Dato -22. juni 2017 J nr. 2017-2206 Indhold Introduktion... 2 PSO-fremskrivningens metode... 2 Usikkerhed i elprisen

Læs mere

Fleksibilitet i elforbruget i et realistisk perspektiv. Mikael Togeby Ea Energianalyse A/S

Fleksibilitet i elforbruget i et realistisk perspektiv. Mikael Togeby Ea Energianalyse A/S Fleksibilitet i elforbruget i et realistisk perspektiv Mikael Togeby Ea Energianalyse A/S Relevant projects FlexPower design af elmarket med udgangspunkt i demand response Ready demand response fra varmepumper.

Læs mere

Fleksibilitet, lagring og integration som vigtige elementer i et fremtidigt energisystem med øget andel VE og høj forsyningssikkerhed

Fleksibilitet, lagring og integration som vigtige elementer i et fremtidigt energisystem med øget andel VE og høj forsyningssikkerhed Fleksibilitet, lagring og integration som vigtige elementer i et fremtidigt energisystem med øget andel VE og høj forsyningssikkerhed Summer School 2016 - Stine Grenaa Jensen, Cheføkonom, Ph.d., Energinet.dk

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Retningslinjer for miljødeklarationen for el

Retningslinjer for miljødeklarationen for el Til Retningslinjer for miljødeklarationen for el 25. februar 2016 CFN/CFN Dok. 15/14453-17 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/16 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Datagrundlag for miljødeklarationen

Læs mere

Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 29. februar 2008 VIH/CFN Status for 2007 I 2007 har en række begivenheder påvirket elmarkedet og muligheden for at handle el. Det påvirker

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Den Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft

Den Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft Temadag Elprisscenarier, Danmarks Vindmølleforening, 21. oktober 2015, Fredericia Den Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft Thomas

Læs mere

Udbud af systemydelser y på markedsvilkår

Udbud af systemydelser y på markedsvilkår Udbud af systemydelser y på markedsvilkår May 21. juni 2010 Flemming Birck Pedersen flebp@dongenergy.dk gy Afdelingsleder Markedsstrategi og systemydelser DONG Energy 1 GENERATION Meget mere grøn strøm

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Elbilers værdi i elsystemet

Elbilers værdi i elsystemet 19-06-2014 cb/hhl Elbilers værdi i elsystemet Resumé.... 1 Elsystemets systemtjenester... 2 Mængder og priser... 4 Systemtjenester fremadrettet... 5 Estimat af elbilers værdi for elsystemet... 6 I takt

Læs mere

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud. Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne

Læs mere

DK1-DE Modhandelsmodel

DK1-DE Modhandelsmodel Til Markedsarbejdsgruppen DK1-DE Modhandelsmodel 20. september 2016 LIN/KBP Eksportkapaciteten imellem Vestdanmark og Tyskland har over en længere periode været betydeligt begrænset som følge af det svage

Læs mere

Hvor mange nye vindmøller giver mening på land i Danmark?

Hvor mange nye vindmøller giver mening på land i Danmark? Hvor mange nye vindmøller giver mening på land i Danmark? Temadag: Nyt vindmølleprojekt, Fredericia 26. april 2016 Carsten Vittrup, Energianalyse, Energinet.dk Dok. 14-24552-13 26. april 2016 1 Energinet.dk

Læs mere

Opdatering af evaluering af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen. 1. Indledning. 2. Opsummering.

Opdatering af evaluering af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen. 1. Indledning. 2. Opsummering. Til Energitilsynet Opdatering af evaluering af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen 10. juli 2015 NFL/NFL 1. Indledning Energinet.dk sender hermed opdateringen af evalueringen af

Læs mere

Internt notat. Eltras køb af reserver og andre systemtjenester - Behov, hidtidige resultater, og udviklingsmuligheder

Internt notat. Eltras køb af reserver og andre systemtjenester - Behov, hidtidige resultater, og udviklingsmuligheder Internt notat Markedsdesign Dato: 9. Marts 2005 Sagsnr.: - Dok.nr.: 218874 v4 Reference: SDK/GIA/JCH Eltras køb af reserver og andre systemtjenester - Behov, hidtidige resultater, og udviklingsmuligheder

Læs mere

Scenarier for udvikling i produktion og forbrug

Scenarier for udvikling i produktion og forbrug Scenarier for udvikling i produktion og forbrug Net temadag Fremtidens elsystemer Bjarne Brendstrup, Energinet.dk Vejen mod 100 pct. vedvarende energi i 2050 Mål om 100 pct. vedvarende energi i 2050 kan

Læs mere

DEMAND RESPONSE I SMART GRID

DEMAND RESPONSE I SMART GRID RUNE HYLSBERG JACOBSEN INSTITUT FOR INGENIØRVIDENSKAB UNI VERSITET DANMARK PÅ FOSSILFRI KURS Grøn økonomi i vækst Omstilning til et energi- og transportsystem uafhængigt af fossile brændstoffer I 2020

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Hotel Koldingfjord 11 oktober 2013 Danmarks første fjernvarmeanlæg Kilde: Dansk Fjernvarme i 50 år 2 Kommunens lossepladser var ved at være

Læs mere

Markedsrapporten. Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser. Nr. 12 September Elmarkedet i september:

Markedsrapporten. Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser. Nr. 12 September Elmarkedet i september: Markedsrapporten Nr. 12 September 6 Elmarkedet i september: Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser Septembers nedbør i Norge og Sverige kombineret med faldende priser på olie og

Læs mere

Samtidighed af vindproduktion i Danmark, Tyskland, Frankrig og Storbritannien i 2011

Samtidighed af vindproduktion i Danmark, Tyskland, Frankrig og Storbritannien i 2011 Samtidighed af vindproduktion i Danmark, Tyskland, Frankrig og Storbritannien i 211 Det er almindelig anerkendt at vindkraften varierer, og samtidig almindelig antaget, at det altid blæser et eller andet

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

The Green Power Plant Seahorn Energy

The Green Power Plant Seahorn Energy The Green Power Plant Seahorn Energy Agenda Seahorn Energy Hvorfor lagring? The Green Power Plant (GPP) Økonomien i GPP Fremtidige aspekter 25/06/2013 SEAHORN ENERGY Aps 2 Seahorn Energy Lille dansk virksomhed

Læs mere

Elforsyningssikkerhed i Danmark. Rapport fra en arbejdsgruppe om metoder, begreber og beregninger omkring elforsyningssikkerheden i Danmark

Elforsyningssikkerhed i Danmark. Rapport fra en arbejdsgruppe om metoder, begreber og beregninger omkring elforsyningssikkerheden i Danmark Elforsyningssikkerhed i Danmark Rapport fra en arbejdsgruppe om metoder, begreber og beregninger omkring elforsyningssikkerheden i Danmark Juli 2015 Elforsyningssikkerhed i Danmark 2 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Workshop og temadag om solceller Teknologisk Institut d. 24. november 2014 Flemming V. Kristensen fvk@energimidt.dk

Workshop og temadag om solceller Teknologisk Institut d. 24. november 2014 Flemming V. Kristensen fvk@energimidt.dk Workshop og temadag om solceller Teknologisk Institut d. 24. november 2014 Flemming V. Kristensen fvk@energimidt.dk Dagsorden Orientering om solcellelovgivningen Et bud på indhold og tidsplan Perspektiverne

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Specialregulering i fjernvarmen

Specialregulering i fjernvarmen Specialregulering i fjernvarmen Elkedler omsætter massive mængder af overskuds-el fra Nordtyskland til varme Nina Detlefsen Side 1 Dato: 04.02.2016 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Foreløbig evaluering af reservation på Skagerrak 4- forbindelsen

Foreløbig evaluering af reservation på Skagerrak 4- forbindelsen Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Att.: Sisse Carlsen DONG Energy Thermal Power A/S Kraftværksvej 53 7000 Fredericia Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 11 www.dongenergy.dk CVR-nr.

Læs mere

Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi

Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Udfordringen består i prisen Hvor stor er

Læs mere

Fremtidens TSO-udfordringer

Fremtidens TSO-udfordringer Fremtidens TSO-udfordringer READY Workshop - 5. november 2012 Netbelastninger Smart Grid-projekter og løsninger Sektionschef, Kim Behnke, Energinet.dk 1 Udfordringer for eltransmissionssystemet Elsystem

Læs mere

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Solceller og det danske energisystem Professor Systemanalyseafdelingen Analyse af solcellers fremtid udført tilbage i 2005-06 MW MW % Solceller år 2005 Udvikling i den Globale solcelle-kapacitet 4000,00

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Markedsmodel 2.0 RAPPORT FOR FASE 1

Markedsmodel 2.0 RAPPORT FOR FASE 1 Markedsmodel 2.0 RAPPORT FOR FASE 1 1 FORORD Energinet.dk har i foråret 2014 igangsat Markedsmodel 2.0-projektet. Energinet.dk vil igennem projektet sammen med repræsentanter fra branchen analysere elmarkedets

Læs mere