Aftaler 3.2 EU-ret 9 Køb 53.1 Markedsret 3

Transkript

1 Overtrædelse af konkurrenceklausul i eneforhandlingsaftale. Delvis ugyldighed efter EF-traktatens art. 85, stk. 2. Erstatning. Modkrav som følge af ikke opfyldt ombytningspligt. Aftaler 3.2 EU-ret 9 Køb 53.1 Markedsret 3 En dansk producent P af møntdeponeringslåse til indkøbsvogne indgik i 1982 aftale med en fransk virksomhed F om dennes eneforhandling af låsene i Frankrig. Ifølge aftalens pkt. 9.4 måtte F ikke sælge andre låsesystemer baseret på deponeringskonceptet i aftalens løbetid og i 3 år efter dens ophør. I forbindelse med et forlig indgået mellem F og en anden producent af møntlåse R, som havde sagsøgt F for patentkrænkelse, indgik P og F i januar 1987 en tillægsaftale, hvorefter F kunne forhandle»især et nyt produkt«, som var fremstillet af R, og som var baseret på, at vognene, når de ikke var i brug, skulle fæstnes til en skinne. I marts 1988 hævede P aftalen og krævede erstatning med henvisning bl.a. til, at F havde påbegyndt forhandling af en ny møntlås fremstillet af R, der ligesom P's lås var baseret på, at vognene skulle kobles til hinanden med en kæde. F fremsatte modkrav bl.a. om, at P skulle betale ca. 1,5 mio. kr. som følge af, at P ikke som lovet havde ombyttet nøgler, som var leveret i 1986 til brug for to typer 10 franc-mønter, men som ikke fungerede pålideligt med de nye mindre mønter. Selv om disse var blevet inddraget efter få måneder, var ombytning fortsat af væsentlig betydning som følge af de udtalte muligheder for misbrug, som konstruktionen indebar. P's pligt til ombytning var derfor ikke bortfaldet, hvorfor modkravet på ca. 1,5 mio. kr. blev taget til følge. F's forhandling af R's nye møntlås måtte uanset tillægsaftalen anses for en klar overtrædelse af konkurrenceklausulen. Bestemmelsen om, at denne tillige skulle være gældende i 3 år efter aftalens ophør, var ikke omfattet af forordning 1983/83 om gruppefritagelse for eneforhandlingsaftaler og måtte anses for stridende mod EF-traktatens art. 85, stk. 1. Dette kunne imidlertid ikke være til hinder for, at den øvrige del af aftalens pkt. 9.4 tillagdes virkning, således at P tilkendtes erstatning for tab ved F's overtrædelse inden for aftalens normale opsigelsesperiode. [1] Efter det foreliggende fandtes erstatningen passende at kunne ansættes til et beløb, som med tillæg af en af F anerkendt skyld på ca. 0,4 mio. kr. for vareleverancer i 1987 modsvarede F's krav på ca. 1,5 mio. kr. H.D. 15. april 1997 i sag II 325/1991 Supermarket Systems SA (adv. N.E. Nielsen, Kbh.) mod Catena Systems ApS (adv. J.P. Galmond, Kbh.). Sø- og Handelsrettens dom 6. november 1991 (Frank Poulsen, Ole Bent Andersen og Ove Andersen). Denne sag, der er anlagt den 23. marts 1988, drejer sig i det væsentlige om det økonomiske opgør efter ophævelse af en eneforhandleraftale. Sagsøgeren, Catena Systems ApS, tidligere Catena Locks A/S, driver virksomhed med produktion og salg af et møntlåssystem, der anvendes i forbindelse med udlån og tilbagelevering af kundevogne særligt i supermarkeder og indkøbscentre. Sagsøgerens møntlåssystem fungerer som et deponeringssystem, således at en kunde ved anbringelse af en mønt i låsen, der er monteret på indkøbsvognen, frigør vognen fra den næste i rækken af indkøbsvogne. Når indkøbsvognen efter brug på ny anbringes i en række af kundevogne, sker der ved sammenkoblingen en frigivelse af en mønt af samme værdi. Låsesystemet er patenteret i en række lande, herunder i Danmark og Frankrig. Anvendelse af låsesystemet indebærer en række fordele, bl.a. at antallet af stjålne og bortkomne vogne reduceres, at udgifter til reparationer og udskiftning af kundevogne begrænses, og at lønudgifter til indsamling af kundevogne ligeledes mindskes. Sagsøgerens møntlåssystem har i årene fra vundet udbredelse i Danmark og en række andre lande. I begyndelsen af 1988 var systemet efter det oplyste installeret på mere end kundevogne, fordelt på ca forretninger m.m. i 11 lande. Sagsøgte, Supermarket Systems SA, er et selskab i den franske koncern SMS, som leverer udstyr til supermarkeder. Sagsøgeren indgik i oktober 1982 aftaler med sagsøgte vedrørende eneforhandling af sagsøgerens møntlåssystem i Luxembourg, Frankrig samt en række stater i Afrika. Aftalerne blev under hensyntagen til sagsøgtes koncernstruktur indgået således, at sagsøgeren først indgik»exclusive Distributor Agreement«med International Cart Systems S.a.r.l., Luxembourg, der er et søsterselskab til sagsøgte. Dette selskab indgik herefter en på alle hovedpunkter hertil svarende»exclusive Distributor Agreement«med sagsøgte, Supermarket Systems SA, Frankrig, der, for så vidt angår det franske markedsområde, blev antaget som søsterselskabets underforhandler. Ved aftalen med International Cart Systems S.a.r.l. påtog sagsøgte sig at hæfte for alle forpligtelser over for sagsøgeren. Af aftalerne fremgår bl.a.:» By this Agreement CATENA grants exclusive rights to the Distributor to sell product in the Market Area. 2.3 The Distributor will not willingly act against the interest of CATENA, with the qualifications outlined under article 9 of this Agreement and shall always be prepared to keep CATENA informed of his activities as well as of the market conditions within the Market Area. 2.4 The Distributor shall buy product only from CATENA. 3.4 The Distributor shall provide CATENA with timely reports on the market situation for product in the Market Area. 4.5 Any balance, which is not paid when due, shall be increased by interest charges, equal to official overdraft rates in Privatbanken A/S. 5.2 CATENA undertakes to remedy any defects resulting from faulty design, materials or workmanship. Defective products shall be replaced by CATENA without charge upon return by CATENA of such product by Distributor. The Distributor shall store defective products until CATENA either informs him to destruct or return these products. However, he shall store the products for no more than 90 days. The liability of CATENA is limited to defects, which appear during a period of one year from the date of delivery ex works. 5.3 CATENA guarantees the Distributor against any legal action from a third party concerning trade-mark, brand, patent and/or pattern or any similar infringements arising from the products. The Distributor must immediately inform CATENA, if he becomes aware of any risk for such infringements. Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 1

2 9.1 CATENA and the Distributor are both aware that products sold by the two Parties (CATENA-Locks and Chariotmatic) can under certain conditions compete in the Market Area, and that, normally, the Distributor stands to gain from such competition. CATE- NA accepts this fact and will not use it for discontinuing this Agreement. 9.4 The Distributor will refrain from manufacturing and/or selling any carts control systems based on a pure deposit concept under the duration of this agreement and three years after. A deposit concept is a concept, in which the customer introduces a given amount of money in the cart control equipment to obtain a cart and receives the same amount of money back upon returning the cart This Agreement may be cancelled by either Party upon one year's written notice given at any time and effective one year after the following January 1st or July 1st, whichever is first; however, not before January 1st, The Agreement may be immediately and unilaterally terminated by either Party failing remedy after 90 days notice giving in writing by registered letter, in case of a substantial breach of the terms of the Agreement by the other Party, such substantial including, but not limited to that Party's bankruptcy, becoming liquidated, suspending payments, or closing his business Upon a Party terminating the Agreement because of substantial breach by the other Party, the injured Party shall be entitled to damages reasonably occasioned by the breach of the breaching Party. «Som det fremgår af ovennævnte punkt 9.1, var sagsøgeren bekendt med, at sagsøgte i forvejen forhandlede et kundevognssystem, betegnet Chariotmatic. Efter det system, som Chariotmatic bygger på, frigøres kundevogne fra fast placerede terminaler uden foretagelse af møntindkast eller lignende. Ved anbringelse af kundevognen efter brug frigøres en billet eller en belønning fra en automat. Dette system betegnes i branchen som»belønningskonceptet«. Sagsøgte påbegyndte efter aftalernes indgåelse salg og markedsføring af sagsøgerens produkt i Frankrig, først under betegnelsen Catena, senere som følge af indsigelse imod dette navn under betegnelsen Chain Matic. Den 29. januar 1987 indgik parterne en aftale (»agreement«), hvorefter sagsøgte tillige var berettiget til at forhandle yderligere et låsesystem til indkøbsvogne. I aftalen hedder det bl.a.:» To avoid a possible condemnation, SUPERMARKET SYSTEMS has been obliged to enter into a distributor's agreement with the company RONIS, a subsidiary of the company NEIMAN, concerning in particular a new product realized by RONIS. The concept of this new product is to attach the carts to a terminal, instead of attaching them one to the other. «Det fastslås tillige i aftalen, at sagsøgeren skulle fortsætte med at levere sine produkter til sagsøgte på samme betingelser som tidligere, og at den oprindelige aftale fra 1982 mellem sagsøgeren og International Cart Systems S.a.r.l. snarest skulle afløses af en ny lignende forhandleraftale direkte mellem sagsøgeren og sagsøgte. Baggrunden for aftalen af 29. januar 1987 var, at der i var blevet rejst sag i Frankrig mod sagsøgte af firmaet Ronis for at have krænket Ronis' patentrettigheder som følge af sagsøgtes salg af sagsøgerens produkt. Patentet var anmeldt af det tyske selskab Robert Bosch, 858 som havde overdraget patentet til 2 ingeniører Kragl og Müller, og Ronis havde opnået licensret til udnyttelse af patentet. Ronis' påstand under sagen var bl.a., at sagsøgte skulle ophøre med salg af sagsøgerens produkt. I forbindelse med aftalens indgåelse forligte sagsøgte, så vidt det er oplyst, retssagen. Sagsøgeren konstaterede i 1987 et fald i ordretilgangen fra sagsøgte, ligesom sagsøgte til dels ophørte med at betale for sagsøgerens vareleverancer. Sagsøgeren blev endvidere bekendt med, at sagsøgte uden at have opnået sagsøgerens tilladelse hertil havde påbegyndt salg af et nyt produkt betegnet»chain-matic-eco«, der bygger på ganske samme koncept som sagsøgerens møntlåssystem. Sagsøgeren ophævede som følge af disse forhold ved skrivelser af 18. marts 1988 forhandleraftalen såvel over for International Cart Systems S.a.r.l. som over for sagsøgte. I skrivelserne fremhæves sagsøgtes betydelige restancer. Det anføres endvidere, at enhver salgsindsats for sagsøgerens produkt er ophørt, og at forhandleraftalen er brudt ved salget af»et konkurrerende produkt, hvis system nøjagtig kopierer Catena-produktets system.«sagsøgeren har nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte tilpligtes til sagsøgeren at betale ,71 kr. med rente 14 % årligt af kr. fra 31. december 1987, til betaling sker, og med procesrente af kr. fra sagens anlæg, til betaling sker. Påstandsbeløbet fremkommer således: Vareleverancer 9/2-30/ heraf betalt 30/3-88 efter sagens anlæg Saldo Kontraktsrenter fra sept.1984 til dec Kontraktsrenter til 30/ I alt Erstatningskrav: Omsætning ialt kr. gennemsnit pr. år Gennemsnitligt dækningsbidrag i alt 42,48 % Erstatningskrav svarende til 1 års dæknings- bidrag = kr., nedrundet til Påstand ,60 kr ,60 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,77 kr ,94 kr ,71 kr ,00 kr ,71 kr. Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 2

3 Sagsøgte har over for sagsøgerens påstand om betaling af kr. i erstatning for kontraktbrud påstået frifindelse. Over for sagsøgerens påstand om betaling af ,71 kr., omfattende varegæld og renter, har sagsøgte påstået delvis frifindelse, idet den del af rentepåstanden, der vedrører rente for årene 1984, 1985 og 1986, d.v.s ,77 kr., ikke kan anerkendes. Over for restbeløbet på ,94 kr. med procesrente fra sagens anlæg har sagsøgte taget bekræftende til genmæle. Sagsøgte har endvidere nedlagt påstand om, at sagsøgeren tilpligtes at betale ,47 kr. delvis til kompensation af sagsøgerens krav mod sagsøgte på ,94 kr., delvis til selvstændig dom med tillæg af renter fra kravets fremsættelse den 26. oktober Beløbet, ,47 kr., er opgjort således: Krav i anledning af returnerede varer: I alt SMS's regning af 6. april 1987 Krav på ombytning af nøgler à 63,75 kr. Transportfirmaet Moiroud's regning af 27. okt FF 3.208,40 1,15 SMS's regning af 1. juli 1987 Transportfirmaet Moiroud's regning af 19. aug FF 4.149,00 1,15 SMS's regning af 8. aug Transportfirmaet Moiroud's regning af 28. aug FF 1.333,00 1,15 Genimport af nøgler FF 2.612,00 1, ,00 kr ,66 kr ,70 kr ,35 kr ,00 kr ,96 kr ,80 kr ,00 kr ,47 kr ,47 kr. Over for sagsøgtes påstande har sagsøgeren nedlagt påstand om frifindelse. Af erklæring fra sagsøgerens revisor af 28. maj 1990 fremgår faktureringen til sagsøgte i årene således: 1984: 1985: 1986: 1987: kr kr kr ,398 kr. Af samme erklæring fremgår faktureringen til det firma, der efterfulgte sagsøgte som forhandler i Frankrig, FORS INTERNATIONAL: : 1990: kr kr kr. (til 30. april) Det gennemsnitlige dækningsbidrag, hvorpå sagsøgerens erstatningskrav bygger, fremgår af revisorerklæring af 30. august Der er under sagen fremlagt et omfattende bilagsmateriale vedrørende parternes brevveksling m.m. under samarbejdsperioden. Materialet gengives ikke, da det i det omfang, hvori parterne har gjort brug af det, må anses for dækket ved de i sagen afgivne forklaringer. Der er under domsforhandlingen afgivet forklaring af direktør Aage Lenander og markedschef André Godfroy. Aage Lenander har forklaret, at han er indehaver af sagsøgeren, som påbegyndte sin virksomhed i 1978, dengang under navnet Catena-Locks A/S. Virksomheden har udelukkende beskæftiget sig med produktion gennem underleverandører og salg fra 1980 af den i sagen omhandlede Catena-lås, som vidnet har opfundet. Han undersøgte gennem sit patentbureau, om der var lignende produkter i udlandet, og da dette ikke var tilfældet, indgav han i slutningen af 1980 patentansøgninger i 11 lande og fik senere patent på låsen. Salget fandt først sted i Danmark, men allerede i december 1980 påbegyndtes eksport, først til Sverige, senere til andre lande. I 1982 fik sagsøgeren kontakt med SMS, som er førende inden for sin branche i Frankrig, og dette førte senere til indgåelse af aftalerne fra oktober 1982 om salget særligt i Frankrig af Catena-låse. Salget begyndte så småt i 1983, og allerede i 1984 gik salget i Frankrig så godt, at omtrent halvdelen af sagsøgerens omsætning i de følgende år stammede herfra. Låsen blev i begyndelsen solgt under betegnelsen Catena, men da der kom indsigelse mod denne betegnelse fra en fransk isenkræmmerkæde, der hed Catena, opgav man betegnelsen, og låsen blev herefter kaldt Chain Matic. Dette navn registrerede sagsøgte som sit eget. Den lås, der solgtes i Frankrig, blev indrettet til de dagældende 10 Francs (10 FF-) mønter. I 1986 planlagdes det at sætte en ny langt mindre 10 FF-mønt i omløb, hvilket skete i oktober Vidnet arbejdede i 1986 på at gøre sin lås anvendelig på begge 10 FF-mønter, idet den gamle mønt fortsat skulle være i cirkulation. Der var da installeret ca låse i Frankrig, og det var meningen, at ændringen skulle ske vederlagsfrit, da det franske marked var så vigtigt for sagsøgeren. Det var vidnets tanke at udskifte til en magnetisk lås, således at man ikke kunne tabe den mønt, der skulle lægges i låsen, hvilket var relevant også i relation til den nye lille 10 FF-mønt. Det viste sig imidlertid at være vanskeligt at finde det rigtige materiale, og det tog længere tid end ventet. Der blev derfor lavet en midlertidig løsning, hvor man udskiftede nøglerne til dobbeltfræsede nøgler, og man kunne herefter anvende de nye mønter i låsene. Der blev udskiftet nøgler på denne måde. Allerede i december 1986 blev den nye 10 FFmønt imidlertid trukket ud af omløb igen. Vidnet gjorde sagsøgte opmærksom på den nye situation, og sagsøgte frafaldt på den baggrund yderligere udskiftning. I 1987 blev en yderligere ny 10 FF-mønt planlagt, der dog først blev sat i omløb i april Vidnet arbejdede på at tilpasse sagsøgerens lås til denne 10 FF, der ikke lod sig tiltrække magnetisk. Allerede i 1985 havde Ronis rejst retssag imod sagsøgte i anledning af salget i Frankrig af sagsøgerens lås. Sagsøgeren ydede, også økono- Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 3

4 misk, sagsøgte bistand under sagen, som sagsøgte efterfølgende forligte på egen hånd, uden at vidnet kender forligets indhold. I januar 1987 var vidnet til møde i Paris med sagsøgtes direktør Claude Moufflet angående afslutning af retssagen med Ronis. Direktør Moufflet forelagde da vidnet»skinnekonceptet«, der går ud på, at indkøbsvognene fæstnes til en skinne. Vidnet meddelte Moufflet, at dette system ikke var omfattet af parternes aftale. Moufflet fremlagde på mødet et tillæg til den oprindelige eneforhandleraftale. Ifølge dette fik sagsøgte lov til at sælge det ovenfor nævnte skinnekoncept fra Ronis. Vidnet underskrev tillægget, som selvfølgelig ikke tillod sagsøgte salg af produkter, der direkte konkurrerede med sagsøgerens Catena-lås, der fortsat skulle sælges af sagsøgte. På en messe i Paris i slutningen af marts 1987 så vidnet, at sagsøgte udstillede en lås, der var fremstillet af Ronis efter samme koncept som Catena-låsen. Han henvendte sig straks til Claude Moufflet herom. Moufflet svarede, at sagsøgte kun udstillede låsen af taktiske grunde, og at man ikke havde i sinde at sælge den. Dette stolede vidnet på. I den følgende tid begyndte salget af Catena-låse til sagsøgte at falde, og sagsøgte kom endvidere i restance med betaling, hvad der ikke tidligere havde været tilfældet i væsentligt omfang. Der havde i årenes løb været drøftelser om mangler eller fejl ved Catena-låse, herunder rust, og sagsøgte havde i vidt omfang foretaget afhjælpning; men nye ikke dokumenterede klager fremkom. Såvel i juli som i slutningen af oktober 1987 havde vidnet møder med Claude Moufflet om de foreliggende problemer, ligesom der var brevveksling derom. På mødet i oktober 1987 medbragte Moufflet en erklæring, som han ønskede, at vidnet skulle underskrive straks, hvilket vidnet afslog. Erklæringen gik bl.a. ud på, at sagsøgte var berettiget til at tilbagelevere et nærmere angivet antal nøgler, for hvilke sagsøgte skulle krediteres ved senere leveringer samt i øvrigt godskrives visse beløb mod at afstå fra at få udskiftet låse, som tidligere havde været på tale, men som var faldet bort som uaktuelle, efter at den nye 10 FF var blevet inddraget igen. Efter mødet faldt salget til sagsøgte drastisk, og der blev heller ikke betalt af på sagsøgtes gæld til sagsøgeren. 860 Disse forhold samt det forhold, at sagsøgeren havde fået vished for, at sagsøgte markedsførte Ronis' direkte konkurrerende produkt, førte til, at sagsøgeren hævede eneforhandleraftalerne den 18. marts Efter ophævelsen af aftalerne med sagsøgte fik sagsøgeren en ny forhandler i Frankrig virksomheden FORS, som var en mindre nystartet virksomhed. Denne virksomhed købte fortrinsvis nøgler til eksisterende installationer, og i dag må markedet i Frankrig anses for tabt for sagsøgeren. Vidnet har, for så vidt angår sagsøgtes modkrav, fastholdt, og han har gentagne gange meddelt dette skriftligt til sagsøgte i samarbejdsperioden, at der i hvert fald ikke efter inddragelsen af den nye 10 FFmønt forelå noget tilsagn om udskiftning af nøgler, og at det øvrige modkrav, der angår varer, der er returneret uden aftale derom, ligeledes savner enhver dokumentation. Sagsøgeren har ikke haft mulighed for begrænsning af sit tab. Selskabet havde kun 4 ansatte, idet al produktion fandt sted hos underleverandører. Ingen af de ansatte kunne afskediges som følge af ophøret af samarbejdet med sagsøgte. Sagsøgeren antog som forklaret også en ny forhandler til erstatning for sagsøgte, men markedet viste sig hurtigt at være ødelagt. André Godfroy har forklaret, at han har været ansat i det sagsøgte selskab siden dets start i Han er nu markedschef. Selskabets direktør er Claude Moufflet. Selskabet forhandler automatisk udstyr til forretninger i fødevarebranchen og har nu ca. 130 ansatte og en årlig omsætning på ca. 130 mio. FF. Tabet af indkøbsvogne i forretninger, især supermarkeder, var i 1970'erne betydeligt, ca. 20 % om året. For at mindske dette påbegyndte sagsøgte omkring 1980 salg af et system Chariotmatic som byggede på, at kunderne opnåede en belønning ved tilbagelevering af vogne. Systemet var ikke tilstrækkeligt godt for store forretninger. Da sagsøgte i 1982 fik kendskab til sagsøgerens»pantsystem«, indgik man derfor aftale med sagsøgeren om eneforhandling særligt i Frankrig af sagsøgerens Catena-lås. Man iværksatte en omfattende markedsføring og satte endvidere et stort antal vogne gratis ind på prøve i et»hypermarché«. Dette bevirkede, at der i årene 1984, 1985 og 1986 fandt et betydeligt salg sted af sagsøgerens lås. Markedsføringen skete til at begynde med under Catena-navnet; men en retssag, rejst af isenkræmmerkæden Catena mod sagsøgte, satte en stopper herfor, og i stedet blev efter aftale med sagsøgeren navnet Chainmatic valgt og registreret for sagsøgerens lås. Der blev også rejst sag mod sagsøgte af Bosch (Ronis) i slutningen af 1984, idet sagsøgerens lås hævdedes at krænke Bosch's rettigheder, der i Frankrig varetages af selskabet Ronis. Det var sagsøgtes rådgiveres vurdering, at der var betydelig risiko for, at sagsøgte ville tabe sagen med store omkostninger til følge. Derfor søgte man forlig i sagen, og sagsøgeren, der hele tiden havde været holdt fuldt orienteret om sagen, blev for så vidt inddraget i forliget ved aftalen af 29. januar Denne aftale, der indebar, at sagsøgte skulle forhandle et Ronis-produkt (»skinnesystemet«), var nødvendig for opnåelse af forliget; men salget af et yderligere nyt produkt Chainmatic Eco var også påkrævet for bevarelse af markedet. Der havde således i vist sig adskillige mangler ved sagsøgerens låse, hvoraf kun nogle var udbedret, og Catena's pris var højere end prisen for tilsvarende lige så gode eller bedre produkter. I 1986 var der særligt problemer med udvikling af et system, der var egnet til at tage såvel den hidtidige 10 FF-mønt som den nye lille 10 FF, der kom i efteråret Andre problemer var en følge af, at Catena-låsen i visse tilfælde tog imod småmønt særligt 10 og 20 centimesmønter og i andre tilfælde afviste den nye 10 FF. Da den nye 10 FFmønt blev inddraget i december 1986, faldt dette problem for så vidt bort, men der opstod hurtigt et nyt problem som følge af planer om en helt tredje 10 FF-mønt, som dog først kom på markedet i foråret Realiteten i 1987 var imidlertid, at Catena-låsen ikke var tidssvarende og hverken var konkurrencedygtig i kvalitet eller pris. Sagsøgte påbegyndte salget af Eco-låsen i efteråret 1987, og denne lås har nu et stort marked. Det havde været sagsøgtes tanke at markedsføre sagsøgerens lås og Eco-låsen sideløbende; men det hindredes af sagsøgerens vægring ved yderligere leverancer i slutningen af 1987 og ved sagsøgerens efterfølgende ophævelse af eneforhandleraftalen. Det er vidnets opfattelse, at sagsøgeren ikke har lidt noget tab som følge af sagsøgtes handlemåde, der er hjemlet i aftalen af 29. januar Sagsøgerens produkt var i 1987 reelt på vej ud af markedet. Dette fremgår også af, at det tilsyneladende ikke lykkedes for den nye forhandler FORS at opnå noget salg af betydning. Sagsøgerens advokat har anført, at kravene vedrørende ubetalte leverancer og kontraktsrenter til udgangen af 1987 er ubestridte. Med hensyn til disse krav må sagsøgerens påstand således tages til følge. Det samme gælder, for så vidt angår rentekravet vedrørende 1984, 1985 og 1986, da dette ikke som hævdet af sagsøgte kan anses for bortfaldet ved passivitet, selv om det først er opgjort i forbindelse med sagens anlæg. Erstatningskravet på 2 mio. kr. grunder sig på sagsøgtes misligholdelse af eneforhandleraftalen, dels ved undladelse af at betale leverancer til forfaldstid som foreskrevet i aftalen, dels ved salg af det direkte med sagsøgerens produkt konkurrerende produkt Chainmatic Eco, hvilke forhold berettigede sagsøgerens ophævelse af eneforhandleraftalen. Det fremgår klart af eneforhandleraftalens punkt 9.4, at sagsøgte ikke var berettiget til at markedsføre systemer, der byggede på samme koncept som sagsøgerens produkt. 861 Dette er fraveget ved tillægsaftalen fra 1987, der alene ud over hvad der fulgte af den oprindelige aftale tillader salg af vogne efter det Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 4

5 såkaldte»skinnekoncept«, der ikke er direkte konkurrerende med sagsøgerens produkt. At indlægge noget andet i tillægsaftalens ord»in particular«ville gøre den oprindelige aftale meningsløs og være helt i strid med tillægsaftalens øvrige bestemmelser, der viser, at der i øvrigt tilsigtedes en ratihabering af aftalen. Sagsøgerens direktør rejste da også straks indsigelse, da han så Ronis' direkte med sagsøgerens produkt konkurrerende system på messen i Paris i marts 1987, men han blev af sagsøgtes direktør forsikret om, at sagsøgte ikke havde i sinde at forhandle dette produkt. Da sagsøgte herefter ophørte med at opfylde sine betalingsforpligtelser, aftog stadigt færre af sagsøgerens produkter, og da det endelig i begyndelsen af 1988 var blevet klart for sagsøgeren, at sagsøgte faktisk var ophørt med at forhandle Catena-produktet til fordel for Ronis' konkurrerende system, som tilmed betegnedes på samme måde som sagsøgerens produkt blot med tilføjelsen Eco, hævede sagsøgeren med rette eneforhandleraftalen. Den patentsag, der af Ronis var rejst imod sagsøgte, kan ikke bevirke, at sagsøgte var berettiget til at handle som sket. Der består altid risiko for sådanne sagsanlæg, og sagsøgeren bistod bedst muligt sagsøgte under sagen. På baggrund af eneforhandleraftalens bestemmelse om et opsigelsesvarsel på ét år er sagsøgerens tab, som kræves erstattet, opgjort som ét års tabt dækningsbidrag, beregnet på grundlag af 3 års gennemsnitlig omsætning. Der er ikke grundlag for reduktion af dette krav. Dels opnåede den nye forhandler kun et meget begrænset salg, og det var forbundet med betydelige omkostninger at etablere det nye forhandlerforhold. Dels havde sagsøgeren ingen muligheder for reduktion af sine kapacitetsomkostninger. Dels endelig må det komme sagsøgte til skade, at man har afslået at give oplysning om sine aftaler med Ronis og om omsætningen af Chainmatic Eco. Der er intet grundlag for sagsøgtes modkrav. Kravet vedrørende ombytning af nøgler må således afvises, allerede fordi det ikke er godtgjort, at et løfte herom er afgivet; men i hvert fald er et løfte, der i givet fald alene skyldes kulance, bortfaldet hvilket sagsøgte har været gjort bekendt med såvel skriftligt som mundtligt og derfor var ganske klar over da ombytningen blev uaktuel efter inddragelsen af den nye 10 FF-mønt. Berettigelsen af det øvrige modkrav vedrørende returnerede varer er end ikke søgt blot tilnærmelsesvis dokumenteret. Også dette krav må derfor afvises. Sagsøgtes advokat har erkendt sagsøgtes forpligtelse til betaling af vareleverancer og kontraktsrenter til udgangen af 1987 som påstået af sagsøgeren. Derimod bestrides det, at sagsøgte nu er forpligtet til at betale kontraktsrenter vedrørende forsinkede betalinger i 1984, 1985 og 1986, da dette krav først er rejst i forbindelse med denne sags anlæg. Der er intet grundlag for det af sagsøgeren rejste erstatningskrav, eftersom sagsøgte ikke har misligholdt parternes eneforhandleraftale. Det fremgår således klart af parternes tillægsaftale af 29. januar 1987, der skyldtes nødvendigheden af at søge den af Ronis anlagte retssag mod sagsøgte med bestridelse af sagsøgerens patentrettigheder forligt, at det blev tilladt sagsøgte at forhandle Ronis' produkter, ikke blot det særligt nævnte»skinnekoncept«, men tillige andre endnu mere direkte konkurrerende systemer, jfr. ordene»in particular«, der i modsat fald ville være indholdsløse. Hvis denne forståelse af den nye aftale ikke oprindeligt havde stået klart for sagsøgte, måtte i hvert fald al tvivl bortfalde, da sagsøgeren så Ronis' konkurrerende produkt på messen i Paris i marts 1987 uden effektivt at foretage sig noget i den anledning. Sagsøgtes berettigelse til forhandling af andre direkte konkurrerende produkter følger tillige af, at der var rejst indsigelse mod sagsøgerens patentrettigheder, som sagsøgeren ikke selv drog omsorg for at bringe ud af verden, samt af det forhold, at sagsøgerens produkt efterhånden viste sig at være behæftet med mangler, bl.a. ved undertiden at tage imod småmønter eller at afvise den nye 10 FF-mønt, og således reelt ikke længere var konkurrencedygtigt. Hvis det skulle blive fastslået, at sagsøgeren har krav på erstatning, bestrides erstatningsopgørelsen. Der er intet grundlag for fastsættelse af erstatning med udgangspunkt i et gennemsnit af 3 år med god omsætning. Sagsøgerens produkt havde som anført efterhånden vist sig at være behæftet med mangler, det havde problemer med den nye 10 FF-mønt, og det var således i det hele ikke længere konkurrencedygtigt. Omsætningen ville derfor under alle omstændigheder være blevet reduceret væsentligt. Hertil kommer, at sagsøgeren selv ved leveringsnægtelse i slutningen af 1987 var skyld i omsætningstab, at det i øvrigt ville stride imod EF-traktatens art. 85 at lade eneforhandleraftalens konkurrenceklausul i punkt 9.4 virke og at tillægge erstatning ud over kontraktens ophævelsestidspunkt, samt at sagsøgeren i det hele har forsømt sin forpligtelse til tabsbegrænsning. Hvad angår sagsøgtes modkrav, bør det lægges til grund, at sagsøgte i efteråret 1986 lovede at ombytte nøgler, således at de blev egnede til at modtage nye 10 FF-mønter. Det er sagsøgerens bevisbyrde, at dette løfte senere er bortfaldet, og denne byrde er ikke løftet. Det bør endvidere lægges til grund, at de af sagsøgte returnerede varer var mangelfulde, og at de således i overensstemmelse med eneforhandleraftalens punkt 5.2 skal krediteres sagsøgte. Retten skal udtale: Da sagsøgte har taget bekræftende til genmæle over for 862 sagsøgerens krav om betaling for vareleverancer, ,- kr., og krav vedrørende kontraktsrenter til udgangen af 1987, ,94 kr., gives der sagsøgeren medhold for et beløb på ,94 kr. Da sagsøgerens krav om kontraktsrenter vedrørende for sent betalte leverancer i 1984, 1985 og 1986 først er rejst i forbindelse med denne retssag, anses kravet for bortfaldet ved passivitet, og sagsøgte frifindes derfor for dette krav, der udgør ,77 kr. Retten giver sagsøgeren medhold i, at sagsøgte har handlet i strid med eneforhandleraftalen fra 1982, dels ved undladelse af at betale for ret betydelige vareleverancer, dels ved forhandling af det med sagsøgerens Catena-system direkte konkurrerende Ronis-produkt, som sagsøgte har markedsført under betegnelsen Chainmatic Eco. Hvad sidstnævnte forhold angår, følger dette resultat af eneforhandleraftalens punkt 9.4, hvorefter sagsøgte er uberettiget til at sælge andre systemer, der er baseret på et»pure deposit concept«. Eneforhandleraftalen er vel i et vist omfang lempet ved tillægsaftalen af 29. januar 1987, der tillader sagsøgte salg af et såkaldt»skinnesystem«, men der er, således som sagen bevismæssigt er oplyst, og efter indholdet af tillægsaftalen i øvrigt, hvorefter sagsøgte fortsat skulle sælge sagsøgerens system, og eneforhandleraftalen for så vidt ratihaberedes, intet holdepunkt for at fastslå, at konkurrencebegrænsningen i henhold til eneforhandleraftalens punkt 9.4 ganske skulle være bortfaldet alene på grundlag af ordene i tillægsaftalen:»in particular a new product «Det fremgår af det anførte, at sagsøgeren har været beføjet til som sket at hæve eneforhandleraftalen, og at sagsøgeren har krav på erstatning for det tab, der er en følge af sagsøgtes misligholdelse. Retten finder ikke grundlag for at kritisere, at sagsøgeren, der efter eneforhandleraftalen havde krav på et opsigelsesvarsel på mindst 1 år, har beregnet sit tab med udgangspunkt i ét års gennemsnit af omsætningen og dækningsbidragene i årene 1985, 1986 og Det bemærkes herved, at det uanset det af sagsøgte herom anførte ikke kan lægges til grund, at omsætningen i 1988 ville have været væsentligt lavere end i de forudgående år, selv om sagsøgte ikke havde påbegyndt markedsføring af det konkurrerende Ronis-produkt. Da sagsøgeren imidlertid opnåede et vist salg i 1988 gennem den nyantagne forhandler FORS om end, lægges det til grund, med reduceret dækningsbidrag, og da en vis omkostningsbesparelse må antages at være opnået eller have været mulig ved bortfaldet af leverancerne til sagsøgte, fastsættes det tab, som sagsøgeren kan kræve erstattet, skønsmæssigt til 1,6 mio. kr., således at sagsøgerens erstatningspåstand tages til følge for dette beløbs vedkommende. Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 5

6 Således som sagen er oplyst, må det anses for godtgjort, at sagsøgeren, da den nye 10 FF-mønt var inddraget, såvel skriftligt som mundtligt meddelte sagsøgte, at han ikke vedstod det løfte, han måtte have givet sagsøgte, og som nu måtte anses for at være uden reel betydning, om ombytning af nøgler. Der er derfor intet grundlag for sagsøgtes modkrav på kr. Der er heller ikke forelagt retten oplysninger eller søgt foretaget bevisførelse, der giver holdepunkt for at fastslå, at sagsøgte har været beføjet til som følge af fejl og mangler at returnere de varer, der er omfattet af sagsøgtes andet modkrav på ,47 kr. Sagsøgeren frifindes derfor også for dette modkrav. Som følge af det anførte tilkommer der i alt sagsøgeren ,94 kr., hvoraf kr. forrentes med aftalt rente 14 % årligt fra 31. december 1987, medens ,94 kr. forrentes med procesrente fra sagens anlæg. I sagsomkostninger til sagsøgeren bør sagsøgte betale kr. Højesterets dom. Den indankede dom er afsagt af Sø- og Handelsretten. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Marie-Louise Andreasen, Poul Sørensen, Blok, Jørgen Nørgaard og Børge Dahl. Appellanten, Supermarket Systems SA (SMS), har dels påstået frifindelse, dels påstået indstævnte, Catena Systems ApS (Catena), tilpligtet at betale ,74 kr. med procesrente fra den 26. oktober Catena har påstået stadfæstelse og frifindelse for SMS' krav. SMS' krav er opgjort som i den indankede dom til ,47 kr. med fradrag af ,73 kr. det erkendt skyldige beløb ,00 kr. med tillæg af renter 14 % i perioden 31. december 1987 til 26. oktober 1988, ,73 kr. Til støtte for frifindelsespåstanden har SMS yderligere bl.a. gjort gældende, at konkurrenceklausulen i eneforhandleraftalens punkt 9.4 i det hele må anses for ugyldig i medfør af EF-traktatens art. 85, stk. 2, og derfor ikke kan påberåbes af Catena som grundlag for et erstatningskrav. Bestemmelsen om, at konkurrenceklausulen tillige skulle gælde i 3 år efter aftalens ophør, var i strid med art. 85, stk. 1, og var ikke omfattet af gruppefritagelsen efter Kommissionens forordning 1983/83, hvilket indebærer, at aftalen som helhed ikke var omfattet af gruppefritagelsen, jf. pkt. 17 i Kommissionens meddelelse om forordningen (EFT 1984 C 101/2). Adgangen til at påberåbe sig en eventuel misligholdelse er fortabt som følge af manglende reklamation og passivitet. Et eventuelt erstatningskrav skal i øvrigt nedsættes eller bortfalde, da Catena ikke fulgte opsigelsesbestemmelsen i aftalens punkt 11.4 og ikke gav SMS mulighed for at opfylde. Catena har heroverfor bestridt, at forhandleraftalens punkt 9.4 er i strid med EF-traktatens art. 85, og har i 863 øvrigt anført, at en eventuel ugyldighed kun kan vedrøre konkurrencebegrænsningen efter kontraktsperiodens ophør, og at SMS efter forhandleraftalens punkt 14 er afskåret fra at påberåbe sig EF-traktatens art. 85. Catena har ikke reklameret for sent eller udvist passivitet. Aftalens krav om varsel er ikke tilsidesat med heraf følgende tab for SMS. Der er ikke leveret mangelfulde produkter, for hvilke der ikke efterfølgende er foretaget kontraktsmæssig afhjælpning. Til brug for Højesteret er der tilvejebragt yderligere oplysninger og afgivet nye forklaringer. Forhandleraftalen fra oktober 1982 indeholdt yderligere bl.a. følgende vilkår (i dansk oversættelse): 1.3»Catena møntdeponeringslåse er designet til anvendelse på vogne, primært indkøbsvogne i supermarkeder og bagagevogne. Produktet fungerer ved, at man deponerer en mønt og således frigør vognen fra rækken af de resterende vogne. Når vognen sættes tilbage i vognkøen, frigøres en mønt af tilsvarende værdi. Produktet er beskyttet under et dansk patent (patent nr. 5090/80 og 5091/80) af 28. november 1980 og under flere internationale patenter Meddelelse til EF Kommissionen 14.1 På vegne begge parter kan Catena eller I.C.S. give EF Kommissionen meddelelse om denne Aftale Såfremt der er bestemmelser i nærværende Aftale, der ikke er forenelige med bestemmelserne i art. 85 i Romtraktaten, skal de pågældende bestemmelser genforhandles, således at de bliver i overensstemmelse med art. 85. Såfremt dette ikke kan lade sig gøre, skal den pågældende bestemmelse slettes af Aftalen, der fortsat skal være gældende uden økonomisk bod til nogen af parterne.«den fremlagte korrespondance mellem parterne angår bl.a. adskillige kvalitetsproblemer. Disse problemer omfattede møntudfald, fejlleverancer, kvalitetssvigt, rustdannelse, manglende systembeskyttelse mod snyderi (frigørelse af vogne ved hjælp af kapsler, clips og andre mønter end de foreskrevne) og omstillingsvanskeligheder ved møntændring. En telex af 15. maj 1984 fra SMS indeholdt bl.a. følgende:»2. Problem med møntstykket der falder ud Et Auchan supermarked (2.000 låse) har netop lige valgt Mors på grund af ovennævnte problem. Hvis vi ønsker at forblive på det franske marked, er det nødvendigt, at vi finder en løsning på dette problem.«i skrivelse af 21. august 1985 anførte SMS bl.a.:»vedr.: Snyd i forbindelse med brug af Chain-Matic. Det ser ud til, at problemet omkring brugen af forskellige objekter af pap, plastik, kapsler fra flasker, etc. i stedet for 10-franc mønter nu har taget nye og meget omfattende dimensioner, og at der må gøres noget, hvis vi ikke skal miste kontrollen over supermarkedsegmentet.«rustproblemer gav anledning til omfattende afhjælpninger og hermed forbunden korrespondance. I en telex af 15. maj 1985 til Catena hed det bl.a.:»vi er lige blevet informeret om, at hos følgende kunder er nogle kæder rustne: Auchan-Roncq Continent Reims Continent Caen Cora Villeneuve d'asq Det er vores opfattelse, at det er vigtigt for Dem at vide, at disse installationer stammer fra anden halvdel af april Måske er disse kæder blevet fremstillet på samme tid, og beskyttelsen har måske ikke været den mest perfekte. Under alle omstændigheder ønsker de ovennævnte kunder, at vi udskifter de rustne kæder.«catenas telexsvar af 22. maj 1985 indeholdt bl.a.:»catena beklager meget, at der er leveret en mangelfuld sending, hvor galvaniseringen ikke var fuldstændig tilfredsstillende. Jeg foreslår som følger: 3) a) At Catena leverer nye nøgler og kæder 5000 stykker eller så mange, som De finder nødvendigt i uge 26 ab fabrik. Vi fakturerer disse, men giver Dem 60 dages kredit, dvs. fakturaen forfalder til betaling den 6. september b) Alle fejlbehæftede nøgler, som returneres til Catena før 1. september 1985 vil krediteres Dem. c) Catena betaler udskiftningen af nøglerne.«i en telex af 6. august 1985 anførte SMS bl.a.:»hr. Guillet har informeret mig om, hvorledes det går med udskiftningen af de rustne kæder, og jeg kan kun sige, at jeg er bekymret for de forretningsmæssige konsekvenser, som vi allerede har følt hos nogen Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 6

7 af vores kunder, eksempelvis hos en stor kæde som Continent, der har besluttet at stoppe investeringer i Catena produktet. Det er en skam, at problemet med de rustne kæder, der blev opdaget for 2 måneder siden, ikke er løst endnu, og jeg regner med, at De vil forstå, at det er vigtigt meget hurtigt at tage aktion, så at man får situationen i orden. Dette problem med rustne kæder, der nu føjes til problemet med snyderi, vil bestemt ikke styrke Catena systemet.«en telex af 25. marts 1986 til Catena indeholdt bl.a.:»ca 50 % af de Catena-systemer, der blev installeret for et år siden, fungerer meget dårligt, fordi låsene er rustne indvendigt.«sms påpegede under henvisning til introduktionen af den ny 10 franc-mønt i skrivelse af 22. august 1985, at det var»absolut nødvendigt at udvikle en ny nøgle, som 864 accepterer begge mønter«. Den 7. marts 1986 blev der afholdt et møde i København mellem direktør Moufflet, SMS, og direktør Lenander, Catena. I en skrivelse af 12. marts 1986 fra Moufflet til Lenander opsummeredes forhandlingerne på mødet bl.a. således:»4. Magnetiske nøgler: Vi har overfor Dem forklaret, hvorfor vi efter vores opfattelse bør gå videre med en dobbeltrillet nøgle både til de gamle og de nye mønter. Vi har allerede modtaget sådanne nøgler. De andre forslag, De har udarbejdet, kan indtil videre ikke accepteres, og vi anbefaler derfor på det kraftigste, at De træffer alle nødvendige foranstaltninger med henblik på levering af magnetiske dobbeltrillede nøgler snarest muligt. Vi anførte, at vi sikkert ville levere nøgler, før den magnetiske nøgle er til rådighed. Vi er begge klar over, at problemet ikke vil blive akut, før den nye mønt anvendes i vid udstrækning, og vi vil gøre alt, hvad vi kan for at begrænse gratis udskiftning. På baggrund af ovennævnte er vi blevet enige om følgende: A. Alle ikke-magnetiske nøgler vil blive udskiftet gratis af Catena Systems. Supermarket Systems vil kun betale for de faktiske arbejdstimer i forbindelse med udskiftningen og godtgøre forsendelsesomkostningerne. B. Gamle nøgler vil igen blive udskiftet på en 1:1 basis og skal alle returneres til Danmark. Dette gælder nøglerne, kæderne og nøglepladerne. Vi er klar over, at den magnetiske nøgle måske ikke er den ultimative løsning, men vi er blevet enige om, at De lægger planer således, at levering kan finde sted straks. De er velkommen til at fortsætte med at undersøge, om der er andre bedre løsninger, men Deres forpligtelse til at udskifte de pågældende nøgler er uændret, indtil vi har en model, der er endelig godkendt af kunderne, og vi er kun forpligtet for så vidt angår de nøgler, der allerede er leveret og de nøgler, der skal leveres i løbet af de næste 10 til 12 uger.«den 7. april 1986 skrev Lenander bl.a. følgende til Moufflet:»Tak for Deres skrivelse af 12. marts. Jeg var meget glad for at kunne byde Dem velkommen her i København. 1. Rustne kæder. Udskiftningen vil finde sted i maj. 5. Vedrørende udskiftning af den dobbeltrillede nøgle (nr. 35) med en lignende nøgle, som er magnetiseret. Hvis den nøgle, der leveres i dag, ikke tilfredsstiller Deres kunders behov, vil Catena udskifte den leverede nøgle nr. 35 med en tilsvarende men magnetiseret nøgle. Catena vil udskifte det antal nøgler, der er returneret til Danmark. Catena betaler transportomkostningerne København Châteauroux. Andre gode tekniske løsninger, som f.eks. en nøgle til 2-franc eller 5-franc mønter eller til to nye 10-franc/en gammel 10-franc, er alle blevet afvist. Catena kan selvfølgelig ikke igen påtage sig en eventuel udskiftning af den magnetiserede nøgle ved en tredje løsning, og jeg vil derfor foreslå, at den magnetiserede nøgle afprøves hurtigst muligt. Dette er selvfølgelig kun muligt, når den første installation er blevet foretaget, og den nye 10-franc mønt bragt i cirkulation.«i en telex af 28. oktober 1986 fra SMS til Catena hed det bl.a.:»2. Udskiftning af nøgler A. De dobbeltrillede nøgler vil omkostningsfrit for Supermarket Systems og dets kunder blive erstattet af nye magnetiserede nøgler. Vi vil bestræbe os på at organisere udskiftningen således, at hverken De eller vi vil være nødsaget til at besøge den samme forretning to gange. Dette betyder, at vi vil udskyde udskiftningen af rustne nøgler hos alle kunder, herunder Auchan, så længe som muligt. De vil få tilsendt en ny udskiftningsplan efter vort møde med Auchan i denne uge. B. Nøgler kun til 10-franc mønter vil blive udskiftet mod vederlag i det omfang, det er muligt. Vi vil også her udskyde alle udskiftninger af rustne nøgler for at undgå at skulle foretage udskiftninger to gange. De har bekræftet, at denne udskiftning vil kunne blive foretaget til 35 % af prisen for en ny magnetiseret nøgle, og vi har taget højde herfor, da vi udregnede den til kunderne fakturerede pris. Vi vil returnere disse nøgler og kæder til Dem, medmindre De ikke ønsker dem retur? C. Der vil ikke blive fastgjort nye nøgler til rustne kæder. D. Reparationen af de rustne bokse vil finde sted samtidig med udskiftningen af nøglerne. 3. For at kunne overholde salgsbudgettet for 1987 må vi reservere ca nøgler om ugen til nye kunder. De må være klar over, at det første punkt på dagsordenen nu er at tilfredsstille kunderne. Dobbeltmøntprogrammet har indtil nu været en katastrofe og der skal meget hurtigt ske forbedringer, såfremt De ønsker, at Deres produkt skal forblive på markedet.«catena anførte som svar herpå i en telex af 28. oktober 1986 bl.a.:»2. UDSKIFTNING AF NØGLER Vi vil benytte lejligheden til at bekræfte, at vi er indforstået med, at alle nøgler, ikke-magnetiserede og dobbeltnøgler ref , vil blive udskiftet med Catenas nye magnetiserede nøgler nr uden omkostninger. SMS betaler for selve arbejdet og transporten fra 865 Chateauroux til Danmark, Catena udskifter nøglerne med nye nøgler og betaler for transporten fra Danmark til Chateauroux.«I en telex fra november 1986 anførte Catena bl.a.:»2. UDSKIFTNING AF NØGLER A. Dobbeltrillede nøgler Som allerede nævnt udskifter vi alle dobbeltrillede nøgler med magnetiserede nøgler, og krediterer de dobbeltrillede nøgler, så snart vi modtager dem. De vil selvfølgelig blive krediteret til samme pris, som de magnetiserede nøgler er blevet faktureret. Catena betaler transportomkostningerne fra København til Chateauroux, og Supermarket Systems betaler transportomkostningerne fra Chateauroux til København. B. Gamle ikke-dobbeltrillede nøgler Som tidligere nævnt er Catena villig til at tilbagekøbe alle gamle nøgler, uanset hvilken mønt de er beregnet til hvadenten de er rustne eller ej til en pris på 10 kr. pr. stk., transportomkostninger ikke iberegnet, på betingelse af, at De køber et tilsvarende antal nye magnetiserede nøgler. Dette løser også problemet omkring de rustne kæder.«i en telex af 9. december 1986 fra Catena til SMS hed det bl.a.:»udskiftning af ny/gammel nøgle Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 7

8 1. Catena kan levere nye magnetiserede nøgler med plastikkode til nye/gamle 10-franc stykker uden kæde og nøgleplade for DKK 44,00 pr. stk. 2. Catena har tidligere leveret nøgler til nye/gamle 10-franc mønter, som ikke var magnetiserede men dobbeltnøgler. Der vil derfor blive fratrukket DKK 10,00 pr. stk. fra prisen på de første leverede nye magnetiserede nøgler. 3. Catena vil også yde en særlig rabat på 12 % for de første nøgler på følgende betingelser: A. Aftalen skal være gældende indtil 1. november B. Der skal ikke fremsættes flere krav for så vidt angår udskiftning/rust for installationer, der er mere end 1 år gamle. C. Dette skal være den eneste gyldige aftale for de pågældende emner. D. Catena's sædvanlige mængderabat er ikke gældende for dette særlige tilbud. E. Dette tilbud annullerer alle tidligere tilbud. De gamle nøgler kan kasseres i Frankrig. Som De sikkert kan forstå, er ovennævnte aftale meget dyr for Catena, og dette er vort absolut bedste tilbud. Vi mener, at vi har gjort vort bedste for at hjælpe med at løse den svære situation i Frankrig, også rent økonomisk. Vi håber, at ovennævnte på lang sigt vil resultere i et stort Catena salg. De bedes venligst meddele os Deres accept af ovennævnte hurtigst muligt pr. telex.«sms svarede den 15. december 1986 ved telex bl.a.:»1. Deres telex dateret er helt uacceptabel. Det er ikke muligt, at De ændrer Deres holdning så radikalt uden først at konsultere os. Jeg foreslår, at vi holder et møde i begyndelsen af året for at analysere situationen og finde en tilfredsstillende løsning for begge parter.«i en telex af 4. maj 1987 anførte SMS bl.a.:»som De nok husker, har vi installeret omkring dobbeltrillede nøgler, som vi fra begyndelsen har haft problemer med omkring snyd. Der er i dag flere kunder, der har bedt os om at udskifte ovennævnte type nøgle, i alt (det er supermarkederne Cora Garges, Carrefour Chambery, Carrefour Besançon listen er ikke udtømmende). I henhold til vores aftale vedrørende gratis udskiftning af disse nøgler, anmoder vi Dem venligst om at sende os nøgler med 40 cm kæder til gamle 10-franc mønter, der eliminerer problemet med snyd med 0,20-franc, 0,50-franc eller 1,00-franc mønter, uden udgifter for os. Vi vil betale for arbejdstimerne i forbindelse med udskiftningen. De bedes venligst bekræfte, om De ønsker, at vi skal returnere de defekte nøgler til Danmark.«Catenas telexsvar af 6. maj 1987 indeholdt bl.a. følgende:»udskiftningen af nøgler som anført i Deres telex vedrørte kun nye 10 franc mønter, som heldigvis blev taget ud af cirkulation i december Vi har uden problemer leveret nøgler til den gamle 10-franc mønt siden begyndelsen af vort samarbejde, og Catena er således ikke forpligtet til at udskifte nogle af disse nøgler, som ikke blot omfatter de nøgler nævnt af Dem, men omkring og nøgler. Det går langt ud over Catena's økonomiske formåen og er selvfølgelig fuldstændigt urimeligt.«den 29. oktober 1987 skrev SMS i forlængelse af et møde samme dag mellem parterne bl.a.:»jeg skal herved bekræfte de af mig på møde dags dato fremsatte anmodninger: 1. Vi har nøgler ref samt nøgler ref plus 530 nøgler ref , som vi ønsker at returnere til Dem og krediteret i fremtidige leveringer. 2. Vi har haft udgifter på FRF for import påny af de nøgler ref og de 530 nøgler ref , som De sendte tilbage til os. Disse udgifter burde blive krediteret i andre varer. 3. Vi er indforstået med at fritage Dem for Deres forpligtelse til at udskifte nøgler, hvis De er indforstået med pkt. 1 og 2 ovenfor.«catena svarede i en telex af 9. november 1987 bl.a.: 866»1. Vores drøftelse vedrørende udskiftning af nøgler i Frankrig var affødt af den nye 10-franc mønt, som i mellemtiden er blevet trukket tilbage fra markedet. Der har derfor ikke foreligget en aftale fra Catena's side om at udskifte eller erstatte nøgler. 2. Forskellige varer blev sendt tilbage af SMS uden forudgående aftale og de udgifter, der blev påført Catena i denne forbindelse, er ikke rimelige. Det skal bemærkes, at Catena ikke påtager sig ansvaret for de returnerede varer uden forudgående skriftlig aftale.«om de returnerede varer skrev SMS den 12. november 1987 bl.a.:»alle de til Catena returnede varer er blevet returneret af flere årsager: tæring, rust, nøgler der er fejlagtigt udboret, så de ikke accepterer mønterne, nøgler der acceptere alle mønter, osv. Vi har minimeret antallet af returnede nøgler og følgerne af den utilstrækkelige kontrol af Deres fabrikation.«i en syns- og skønserklæring vedrørende de dobbeltrillede ikkemagnetiske nøgler afgivet af rådgivende maskiningeniør Helge Lohmann den 22. april 1996 hedder det bl.a.:»spørgsmål 2: Skønsmanden bedes oplyse, om de pågældende nøgler er udført håndværksmæssigt korrekt. de dobbeltrillede nøgler med den værkstedsteknologi, som var almindelig for 10 år siden, er udført håndværksmæssigt korrekt. Spørgsmål 3: Skønsmanden bedes oplyse, om låsene kan aktiveres af de to typer franske 10-francs stykker, som var i anvendelse i årene Nej! Som oplyst kan kun den gamle store 10-franc mønt aktivere alle låsene. Den nye lille 10-franc mønt kunne kun i 5 tilfælde ud af mere end 60 forsøg åbne låsene. Spørgsmål 4: Skønsmanden bedes oplyse, om låsene kan aktiveres af mønter med en anden diameter end de to ovennævnte. Ja! Nye låse kunne aktiveres af 50-centimer mønter i halvdelen af de udførte forsøg, hvorimod de ikke kunne aktivere den brugte lås. 10-centimer mønter fungerer derimod overbevisende godt i både nye og brugte låse. Spørgsmål 5: Skønsmanden bedes oplyse, om låsene kan aktiveres af andre genstande. Ja! Alle låsene aktiveres let og sikkert af et stykke tape viklet omkring enden af nøglerne. Endvidere kan en spændeskive»a«svarende til den gamle store 10- franc mønt aktivere alle låsene, både brugte og nye, hvorimod spændeskive»b«svarende til den nye lille 10-franc mønt ikke kunne åbne de brugte låse, men i næsten alle tilfælde åbner nye låse. Der er ikke gjort forsøg med andre genstande. Spørgsmål 6: Såfremt spørgsmål 4 og 5 besvares bekræftende, bedes skønsmanden oplyse, om låsene i de pågældende tilfælde kan aktiveres ved sædvanlig håndtering. Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 8

9 Som det kan aflæses på karaktererne i skemaet er der i de fleste tilfælde tale om et enten eller. Hvis nøglerne og låsene fungerer med tape, spændeskiver og 10-centimer mønter, sker det i de fleste tilfælde let og ubesværet ved sædvanlig håndtering. Spørgsmål 7: Såfremt spørgsmål 4 og 5 besvares bekræftende, bedes skønsmanden oplyse, om de pågældende muligheder for aktivering ligger uden for den tolerance, der må forventes for et sådant produkt. Ja! Systemet bør være så sikkert, at kun de to mønter, det er beregnet til, kan aktivere låsene. Det er alt for let, med andre genstande eller mønter af mindre værdi, at omgå systemet. Det paradoksale er, at netop den mønt, den nye 10-franc mønt 1986, systemet er konstrueret til, ved forsøgene ikke har kunnet aktivere låsene. Spørgsmål 8: Skønsmanden bedes i givet fald desuden oplyse årsagen til, at låsene ikke overholder de tolerancer, der kan accepteres for sådanne produkter. Årsagen til de konstaterede malfunktioner skal ikke søges i manglende overholdelse af tegningstolerancer, men skyldes udelukkende det konstruktionsprincip, systemet er baseret på. Det eneste krav, der stilles til systemet for at fungere, er at tre fingre i låsen forskydes samtidigt i en bestemt længde. Nøglen, der skydes ind i låsen, påvirker de to fingre og næsten alt andet, der kan anbringes i forkanten af møntrillen uden at glide ud, kan påvirke den tredje finger og aktivere låsen. Systemet bygger på, at netop den tredje finger i låsen skal påvirkes af en mønt med den rigtige diameter målt fra bagkanten af møntrillen, men forsøgene har vist, at låsen ukritisk accepterer mønter og spændeskiver med mindre diametre. Den væsentligste fejl er dog, at den mønt, som den dobbeltrillede nøgle er udviklet til at fungere med, slet ikke kan aktivere systemet. Ved et forudgående udviklings- og forsøgsarbejde kunne og burde en mere funktionssikker løsning have været fundet. 867 Spørgsmål 9: Skønsmanden bedes desuden oplyse om, hvorvidt et produkt, der tillader de under pkt. 4 og 5 anførte former for aktivering, opfylder de funktionskrav, der kan stilles til en sådan lås. Det må være et rimeligt krav, at et pantsystem baseret på kontante penge virkeligt kan fungere på de mønter, det er beregnet til, og ikke på andre mønter eller genstande, der giver mulighed for kriminel udnyttelse af systemets manglende sikkerhed mod snyderi.«om patentproblemet er bl.a. fremlagt en skrivelse af 22. maj 1985 fra patentbureauet Cabinet Beau de Loménie til Catena med den vurdering, at der var stor risiko for, at en fransk domstol ville bedømme Catenas produkt som værende inden for Bosch-patentet, men at der alligevel var en chance for at vinde retssagen bedømt til 40 %. I den foran nævnte skrivelse af 12. marts 1986 fra Moufflet til Lenander hed det bl.a. yderligere:»5. NEIMAN For at afslutte Neiman-patentsagen har jeg over for Dem oplyst, at jeg vil forhandle med Neiman om en forhandleraftale af et nyt produkt, som Neiman vil udvikle. Dette produkt er et deponeringskoncept, hvorved indkøbsvognene fastlåses til en glideskinne og ikke til hinanden. Neiman vil i så tilfælde afstå fra at føre sag mod os, og vi vil ikke være nødsaget til at påberåbe os bestemmelsen i forhandleraftalen vedrørende patentkrænkelsesgarantien. Neiman vil også være indforstået med, at vi kan fortsætte med at sælge Deres produkt. De har erklæret at være indforstået med ovennævnte samt med at fastholde vores eneforhandleraftale for Deres produkt i Frankrig, Spanien og Portugal. I begyndelsen af næste uge fremsender jeg et tillæg til den eksisterende aftale, hvor alle disse punkter er medtaget.«i en telex af 14. marts 1986 til Moufflet anførte Lenander bl.a.:»vedr. Deres besøg i København den 7. marts De bedes venligst skriftligt specificere Deres interessante forslag vedrørende kontakt til Neiman, således at jeg kan udarbejde et forslag vedr. ændring af forskellige aftaler. Det vil især være interessant at få en beskrivelse af det produkt, De ville skulle sælge for Neiman muligvis som konkurrent til Catena.«Med skrivelse af 26. marts 1986 om tillæg til eneforhandleraftalen fremsendte SMS»to kopier af aftalen, der bekræfter vort møde i København«med anmodning om returnering af den ene i underskrevet stand. I skrivelse af 7. april 1986 meddelte Catena, at»forslag vedrørende ændring af aftalen«var videregivet til Catenas rådgivere. I telex af 7. maj 1986 til SMS anmodede Catenas advokat om en række nærmere oplysninger, bl.a. således:»det er også vigtigt for mig at kende arten og indholdet af den foreslåede forhandleraftale mellem Supermarket Systems og Neimann. Har De en kopi af udkastet til aftalen?«sms' svartelex af 16. maj 1986 indeholdt bl.a.:»aftalen vedrører Ronis og Supermarket Systems SA, og Ronis er indforstået med: A. ikke at indlede retssag mod Supermarket Systems, B. at beskytte Supermarket Systems mod retssager indledt af Kragl og Müller. Eftersom Catena ikke krænker nogen rettigheder, og da Supermarket Systems er den eneste krænker, kan Ronis ikke anses for at have forpligtelser over for Catena og vil ikke pådrage sig nogle. Kragl og Müller er ikke kontraktsparter i aftalen mellem Ronis og Supermarket Systems. Jeg finder det svært at forstå Deres telex. Jeg var nemlig af den opfattelse, at de forskellige parters problemer, således som de er blevet forelagt os, var endeligt løst på den mest retfærdige måde. Jeg må minde Dem om, at en af Ronis-Neiman og Kragl og Müller indledt retssag vedrørende krænkelse af rettigheder vil have alvorlige økonomiske konsekvenser, og i henhold til forhandleraftalen mellem Catena og Supermarket Systems har Catena påtaget sig at kompensere Supermarket Systems fuldt ud for konsekvenserne af en sådan retssag. Hr. Lenander har dog gjort det klart, at han ikke har økonomiske midler til at opfylde denne forpligtelse. Derfor er det vigtigt, at hr. Lenander, således som jeg allerede har anmodet om, returnerer den aftale, jeg tilbød ham, i behørigt underskrevet stand så snart som muligt, eller afviser den pågældende aftale, i hvilket tilfælde vi naturligvis vil tage de nødvendige skridt.«den 29. januar 1987 underskrev Catena den fremsendte tillægsaftale, hvori det yderligere bl.a. hedder:»1. Som modstykke til den af Supermarket Systems underskrevne forhandleraftale er Ronis og Neiman indforstået med at få Kragl og Müller til at trække deres retssag mod Supermarket Systems tilbage. Supermarket Systems giver herved afkald på den af Catena Locks eller International Cart Systems afgivne garanti [punkt 5.3], der er indeholdt i eneforhandleraftalen. 2. Supermarket Systems skal fortsætte med at sælge Catena's produkter og sine egne Chariot-Matic Produkter.«I skrivelse af 22. april 1987 til SMS anførte Lenander bl.a.:»under mit besøg på forretningsudstyrsmessen, Equip-Mag, i Paris den 30. marts 1987 erfarede jeg til min overraskelse, at De udover Catena og det aftalte skinnedeponeringssystem også udstillede Trolley Matic låsen, der Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 9 868

10 er baseret på et rent deponeringskoncept og derfor er i strid med vores aftale af oktober 1982, som i 9, pkt. 4 nævner produktion eller/og salg af andre rene deponeringskoncepter. Ovennævnte bestemmelse forbyder selvfølgelig ikke Supermarket Systems at udstille andre låse Ovennævnte er, til trods for det rent taktiske der ligger bagved, en alvorlig sag for Catena, da Frankrig er et vigtigt marked for Catena, i hvilket der er og stadig bliver investeret mange penge.«i skrivelse af 20. maj 1987 fra Catena til SMS hed det bl.a.:»med hensyn til forhandling af Catena på det franske marked ville jeg være meget taknemlig, hvis De ville være oprigtig og meddele mig, hvis der skulle ske forandringer på markedet, som kunne have betydning for Catena Locks. De bedes venligst orientere mig, hvis De foretager ændringer i Deres sortiment af deponeringslåsesystemer eller hvis der skulle opstå situationer, som kræver, at vi tager stilling til og løser problemer.«den 21. maj 1987 skrev SMS bl.a. følgende til Catena:»Vi er parate til at forhandle vores ny CHAIN-MATIC, som blev introduceret på EUROSHOP 1987 i Düsseldorf. Såfremt De er interesseret i forhandling af dette produkt, bedes De venligst meddele os dette så snart som muligt, således at vi kan sende Dem et udkast til en forhandleraftale.«en telex af 8. juli 1987 fra SMS til Catena indeholdt bl.a.:»vedr.: Møde i København den 9. juli 1987 Med henblik på vores møde foreslår jeg følgende dagsorden: 1. Identificering af og beslutning omkring alle foreliggende tekniske problemer. 2. Identificering af, fastlæggelse af omfanget af og beslutning vedrørende foreliggende regnskaber. 3. Erhvervsmæssig udnyttelse af eksisterende og fremtidige produkter: a. Catena Lock b. Neiman Parc c. Chain-Matic d. Ketto-Matic (Nyt økonomisk produkt) 4. Markedspotentiale 5. Analyse af eksisterende og fremtidige forhandleraftaler.«en skrivelse af 27. oktober 1987 fra Ronis' patentagent Dawidowicz til Catena indeholdt bl.a.:»angående»consigneurs«til vogne Jeg skriver til Dem på vegne nogle indehavere af tysk patent (bekræftet af Patentbureauet den til trods for Deres protest) og fransk patent nr samt selskabet RONIS, som er enelicenshaver af disse patenter. De ved, at en sag mod selskabet SUPERMARKET SYSTEMS, Deres forhandler i Frankrig, er udmundet i et kompromis, hvorved salget af deres apparater i Frankrig tolereres. Da mine kunder har erfaret, at De påtænker at ophøre med Deres salg gennem SUPERMARKET SY- STEMS, vil de gerne gøre Dem opmærksom på, at en sådan ændring automatisk vil medføre afbrydelsen af aftalen mellem RONIS og SU- PERMARKET SYSTEMS, idet det skønnes, at Deres produkt igen vil blive udsat for en sag om ulovlig eftergørelse af patenter.«den 10. november 1987 telexede Catena følgende til SMS:»Den seneste udvikling i samarbejdet mellem vores to selskaber har været meget skuffende for Catena. Forhandlerkontrakten, som er underskrevet af begge selskaber den 12. oktober 1982, fastlægger entydigt betingelserne for vores forretningssamarbejde. Gennem tiden er det kommet til vores kendskab, at SMS har misligholdt mange væsentlige bestemmelser i vores kontrakt herunder, men ikke begrænset til, 2.3, 5.3, 6.2, 9.4. Ifølge sagkyndige vil den nuværende patentsag, som har påført Catena store udgifter og har anfægtet Catena's troværdighed, især på det franske marked, uden tvivl falde ud til fordel for Catena, hvorefter vi vil undersøge muligheden for at rejse erstatningskrav vedrørende økonomisk tab såvel som tab af troværdighed og prestige på markedet. Konkurrenceklausulen i 9.4 er ligeledes meget entydig. I marts 1987 er De blevet oplyst om og gjort opmærksom på, at SMS har misligholdt denne bestemmelse. Dette giver anledning til et separat krav af betydelig størrelse. Hvis De ønsker at fortsætte samarbejdet med vores selskab, beder jeg Dem skriftligt bekræfte, at De har til hensigt fremover at overholde bestemmelserne i vores kontrakt, især 9.4.«I en telex af 15. december 1987 fra Catena til SMS hed det bl.a.:»jeg foreslår, hr. Moufflet, at De besvarer min telex af 10. november 1987, især med hensyn til Deres samarbejde med Neiman og markedsføring af deres nye lås såvel som blokering af Catena's salg på det franske marked. Catena beklager den uheldige udvikling i vores samarbejde og forstår ikke Supermarket Systems måde at drive virksomhed på.«den 12. januar 1988 telexede Catena bl.a. til SMS:»Som Catena og Catena's patentbureau, Budde Schou & Co., har fastslået under hele patent-sagen, krænker Catena's patent ikke andre låsepatenter nogetsteds i verden. Selv om det tager lang tid at opnå endelige afgørelser af patentsager, er der ingen tvivl om Catena-patenternes originalitet. Deres krav om salg af den nye Neiman kædelås af patentretlige årsager er ubegrundet.«869 Den 10. februar 1988 skrev SMS i et anbefalet brev bl.a. følgende til Catena:»Vi gør Dem opmærksom på, at vi på grund af Dem har måttet ophøre med at sælge CATENA»consigneurs«i Frankrig ifølge en aftale, som vi er blevet tvunget til at indgå med RONIS, som har indstævnet os for eftergørelse. Deres patentrådgivere har nemlig meddelt Dem, at Deres»consigneurs«var efterligninger af RONIS', og vi har anmodet Dem om at sikre os mod enhver domfældelse af os, hvad De har afvist, da De ikke har de økonomiske midler hertil. Den aftale, som De således har bemyndiget os til at indgå med RO- NIS, afskærer os fra at opfylde ordrer ud over erstatningsordrer for eksisterende kunder, og ikke med nogen ny kunde. Det er under uacceptable betingelser, De anklager os for at blokere Deres produkter på det franske marked, og vi gør Dem opmærksom på, at tilbagetrækningen af RONIS sagen kun er gældende, så længe vi vedbliver at være Deres forhandler.«om betalingsproblemet anførte Catena i en telex af 22. oktober 1987 bl.a.:»vi er nået til et punkt, hvor vi må stoppe al levering af varer på kredit til Supermarket Systems. Pr har vi et tilgodehavende på DKK ,88. Vi forventer indbetaling til vores bank af dette beløb på den hurtigst mulige måde (helst via swift), såfremt vi skal sende flere varer til SMS. Vi beklager, at vi er nødsaget til at tage dette standpunkt, men jeg er overbevist om, at SMS ikke er overrasket herover. Indtil videre forhandlinger finder sted, vil alle fremtidige leveringer til SMS blive foretaget mod forudbetaling eller kontant ved levering.«et telexsvar af 22. oktober 1987 fra SMS indeholdt bl.a.:»i fortsættelse af Deres telex af d.d. vil hr. Moufflet fremsende en telex for at forklare sin holdning. Vi kan ikke forestille os, at der er noget udestående, eftersom vi altid har betalt Deres fakturaer inden for 60 dage. Vi kan således ikke forstå, at De nægter at levere de varer, vi har bestilt.«i skrivelse af 23. oktober 1987 anførte SMS bl.a.:» de forpligtelser, De ikke har opfyldt, langt overstiger det til Dem skyldige beløb «Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 10

11 Claude Moufflet har bl.a. forklaret, at han overtog SMS i 1979 og siden har været administrerende direktør. SMS var i Frankrig de første, som interesserede sig for problemerne med styring af indkøbsvogne. Efter at have foretaget markedsundersøgelser, som viste, at SMS' kundekreds var mere positiv over for et belønningssystem end et deponeringssystem, besluttede SMS at udvikle produktet Chariot Matic. Da SMS ikke var fuldstændig overbevist af kundernes svar og ikke selv havde midler til at udvikle et deponeringsprodukt, var SMS interesseret i Catena-produktet. I 1982 var der ikke nogen, som markedsførte produkter af den ene eller anden art i Frankrig. Samarbejdet med Catena startede i I begyndelsen blev der leveret og faktureret gennem International Cart Systems, men man gik hurtigt over til at få leveret direkte fra Catena. Derimod blev der helt frem til 1986 faktureret gennem ICS. SMS stod for hele den kommercielle side og afholdt samtlige udgifter til reklamer, vareprøver og kommercielle test i hele kontraktperioden. Catena havde i kontrakten krævet, at navnet Catena skulle bruges, men det viste sig, at det ikke var disponibelt, idet det tilhørte en fransk isenkramkæde. Denne kæde stillede over for SMS krav om ophør og godtgørelse. Sagen blev løst forligsmæssigt, således at SMS afstod fra at bruge varemærket Catena og betalte en godtgørelse på ca FF. SMS afholdt alle udgifter herved, herunder omkostninger svarende til udgivelsen af de ubrugelige brochurer. SMS registrerede herefter varemærket Chain Matic for at markedsføre produktet under et navn, som lignede SMS' øvrige varemærker, Chariot Matic og Openmatic. Der viste sig straks fra starten problemer med kvaliteten i form af dårligt materiale, manglende produktionskontrol, rustne kæder og bokse samt snyd ved brug af tape, kapsler, mønter af anden værdi eller jetoner. Catena erstattede fejlbehæftede produkter med nye fejlbehæftede produkter, og ved kontraktens ophør havde Catena ikke til fulde opfyldt sine udbedringspligter efter eneforhandlingsaftalens punkt 5.2. Catena foretog aldrig en effektiv og endelig udbedring af manglerne. Ombytnings- eller afhjælpningsproceduren udviklede sig efterhånden. Normalt skulle et fejlbehæftet produkt afmonteres og udskiftes af SMS og sendes til Catena. Før 1987 havde Catena aldrig afslået at modtage mangelfulde produkter. Låsene blev ikke videreudviklet mellem 1982 og Catena udviklede ikke som lovet sin organisation til at klare den kommercielle succes, som SMS gav Catena, således at der gennem udvikling, afprøvning og kvalitetskontrol blev taget højde for problemerne. Catena forsøgte kun at udbedre følgerne af sit dårlige arbejde og tilpasse nøglen til det nye behov for en dobbelt møntlås. Som tiden gik, og der stadig var mangler, og omkostningerne steg, forsøgte Catena systematisk at minimere reparationerne ved at fragå sine forpligtelser. Da Catenas låse var robuste metallåse, forventede kunderne en levetid på 6 til 8 år svarende til indkøbsvognenes levetid. Rust førte til omfattende klager og udskiftninger. I 1986 tilbød Catena, der oplyste at have fundet årsagen til problemerne, at udskifte de mangelfulde produkter enten gratis under garantien eller til en favørpris alt efter, om de mangelfulde produkter faldt ind under den etårige garanti eller ej, men dette udskiftningsprogram blev aldrig gennemført. Selv når udskiftningen blev foretaget gratis, skulle SMS 870 betale af- og genmontering, hvilket kostede mellem 20 og 30 FF pr. lås. Den nye 10 franc-mønt blev lanceret, før udskiftningen var tilendebragt. Catena anmodede SMS om at få kunderne til at acceptere at tage del i udskiftningsomkostningerne, da udskiftning ville ske til en dobbeltrillet nøgle med den ekstra funktion at kunne tage både gamle og nye 10 franc-mønter. Der blev leveret mellem og dobbeltrillede, ikke-magnetiske nøgler i perioden januar til november Denne nøgle viste sig at være uanvendelig, fordi den ikke kunne fastholde den nye mønt og samtidig gjorde det muligt at snyde med 10 centimes-mønter m.v., hvilket medførte en voldsom stigning i antallet af reklamationer fra kunderne. At det nye 10 franc-stykke blev trukket tilbage, løste derfor på ingen måde SMS' problemer, idet kunderne bad om hurtigst muligt at få en enkeltnøgle af hensyn til snyderiet. Efter at ikke-magnetiske, dobbeltrillede nøgler var blevet udskiftet med magnetiske, blev det nye 10 franc-stykke trukket tilbage. Catena ombyttede yderligere omkring med magnetiske enkeltrillede. Der manglede herefter udskiftning af De produkter, SMS returnerede i 1987, var mangelfulde, og returnering skete i nøje overensstemmelse med forhandleraftalen. I juni 1987 tilbageholdt en af SMS' kunder, Carrefour, FF, fordi nøglerne var fremstillet på en sådan måde, at 10 franc-stykket ikke passede ind i nøglen. Catena påtog sig at tage nøglerne tilbage, men gjorde det ikke. SMS' afvisning af fakturabetaling i 1987 vedrørte udelukkende fakturaer for mangelfulde produkter eller udskiftning af mangelfulde produkter. Efter at Catena i efteråret 1987 havde afvist at levere uden kontant betaling, nægtede Catena ikke desto mindre at levere mod kontant betaling efter SMS' opfattelse, fordi Catena uden at informere SMS allerede da havde besluttet at overgive forhandlingen til Fors og opsige aftalen med SMS. Denne beslutning hang sammen med udviklingen i patentsagen. Baggrunden for sagen var et Bosch-patent fra 1975, som Bosch havde overdraget til opfinderne Kragl og Müller, der havde givet Ronis licens til på verdensbasis at udnytte patentet. Ronis udviklede et produkt, som markedsførtes under navnet Neiman Parc i Frankrig og Trolley Matic i andre lande. Ligesom Catena-produktet forbandt det indkøbsvogne, dog ikke med en kæde, men med en lås monteret på siden af vognen. Produkterne tjente således samme formål og virkede på samme måde, men med forskellig teknik. Opfinderne og Ronis var af den opfattelse, at fastgørelsen af en indkøbsvogn til en anden, når de to vogne var sat ind i hinanden, var dækket af Bosch-patentet, hvorfor de stævnede fabrikanter og forhandlere af produkter, der låste to i hinanden indsatte vogne sammen, for patentkrænkelse både i Tyskland og Frankrig. I Frankrig blev der foruden mod SMS anlagt sag mod Mors, Systec og Silmex i Tyskland mod de sidstnævnte og Catenas tyske forhandler. SMS' patentrådgiver vurderede, at risikoen for at tabe sagen var stor, Catenas franske patentrådgiver, at Ronis havde 60 % chance for at vinde. SMS spurgte Catena, om Catena havde de nødvendige finansielle midler til i overensstemmelse med forhandleraftalen at garantere SMS betaling for ethvert eventuelt krav vurderet til 5 % af omsætningen af Catena-produkterne og forbud mod yderligere salg. Da Catena tydeligt tilkendegav ikke at have de nødvendige finansielle midler og ikke tog noget konkret initiativ bortset fra at deltage i nogle møder med patentrådgiverne, som udtalte sig pessimistisk om sagens mulige udfald, var SMS tvunget til forligsforhandlinger med Ronis. Sådanne forhandlinger blev indledt juni 1985, og der var mellem Catena og SMS enighed om, at parternes interesse var fortsat markedsføring af Catena-låsene hos de eksisterende kunder uden nogen form for skadeserstatning. Strategien gik i øvrigt ud på, at SMS samtidig med fortsat markedsføring af Catena-låsene påbegyndte markedsføring af Ronis/Chain Matic SP-låsene og fortsatte salg af de sidste Neiman Parclåse, som Ronis havde på lager, og der var fuldstændig enighed mellem Catena og SMS om denne strategi. Catena blev regelmæssigt orienteret om forhandlingerne, og på et møde mellem Catena og SMS i marts 1986 drøftedes en opfølgning af den påbegyndte strategi, der fastlagde markedsføringen af Chain Matic/Catena og af Chain Matic SP/Ronis og Neiman Parc. Catena vidste derfor i marts 1986, at SMS måske ville blive nødt til at sælge et Neiman/Ronis produkt, som ville være konkurrerende med Catenas. Aftalen med Ronis er ikke fremlagt under sagen, fordi Ronis var imod det. Den indeholdt egentlig ikke noget af relevans for bedømmelsen af forholdet mellem Catena og SMS, eftersom SMS efter aftalen skulle markedsføre Neiman Parc, der var dømt til at udgå, og Chain Matic SP/Ronis, der endnu ikke var udviklet, og samtidig have mulighed for at fortsætte markedsføringen af Chain Matic/Catena, hvilket gav Catena et forspring på flere måneder til at få styr på sine tekniske problemer. Catena havde udkastet til forlig liggende fra juni 1986 til accepten i januar 1987, fordi Catena afventede Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 11

12 udviklingen i patentsagerne. Da Ronis havde vundet i første instans i Tyskland, skrev Catena under for at foregribe et forventeligt tilsvarende udfald i Frankrig. Det i aftalen mellem Catena og SMS af januar 1987 omtalte»new product«var Chain Matic SP. Tilføjelsen»in particular«skyldtes, at det var nødvendigt dels at afslutte markedsføringen af Neiman Parc og dels at tage højde for de eventuelle konsekvenser af, at Catena ikke ville være i stand til at løse sine tekniske problemer. Før Catena skrev under i januar 1987, præciserede SMS over for Catena, at SMS ville være nødsaget til at sælge det nye Ronisprodukt, hvis Catena ikke løste problemerne, idet SMS til gengæld ville tilbyde Catena salget af dette produkt i Skandinavien. Chain Matic SP kom på markedet omkring årsskiftet 1986/87 og konkurrerede 871 ligesom det gamle Neiman Parc/Ronis-produkt med Catenas, idet der var tale om et deponeringssystem. Catena gav derfor helt klart tilladelse til salg af et»puredeposit system«. SMS præsenterede Chain Matic SP første gang på udstillingen Euroshop februar 1987, Chain Matic Eco på udstillingen Equip-Mag marts Chain Matic Eco var under det tyske navn Ronis/Ketto Matic udstillet på Euroshop. SMS skrev i maj 1987 til Catena, at SMS var»preparing to distribute our new Chain Matic, which was introduced at Euroshop 1987«, og Catena måtte være klar over, at det drejede sig om Chain Matic Eco, da Chain Matic SP allerede havde været markedsført i 5-6 måneder. På et møde den 9. juli 1987 i København drøftedes alle forhold mellem parterne, herunder aftalen med Ronis. Hverken på mødet i juli eller på et møde mellem parterne den 23. oktober 1987 var der fra Catenas side tale om opsigelse af aftalen. Mens Ronis havde vundet i første instans i Tyskland, og der var indgået aftale efter sagsanlæg i Frankrig, blev sagen mod Mors i Frankrig tabt af Ronis i oktober Efter SMS' opfattelse ændrede Catena herefter holdning som følge af, at Catena uden at informere SMS havde indgået aftale med Fors om fremtidig forhandling i Frankrig af Catenas produkter. Højesterets bemærkninger. Det må efter det oplyste lægges til grund, at anvendelsen af Catenas låsesystem i Frankrig afdækkede adskillige kvalitetsproblemer af betydning for produktets markedsmæssige position, og at positionen yderligere blev svækket som følge af konkurrerende produkters udvikling sammenholdt med, at det ikke i kontraktens løbetid lykkedes Catena at foretage en tilfredsstillende produktudvikling. Det må endvidere lægges til grund, at parterne var enige om, at patentsagen var risikabel for dem, og at den skulle søges afsluttet forligsmæssigt på en måde, som afskar erstatningskrav og muliggjorde fortsat afsætning af Catenaprodukter i Frankrig. Introduktionen af den nye 10 franc-mønt gjorde det nødvendigt at udvikle en nøgle, som kunne anvendes ved brug af såvel den gamle som den nye 10 franc-mønt. Den dobbeltrillede, ikke-magnetiserede nøgle var en midlertidig løsning, som i øvrigt viste sig klart uegnet. Den blev videresolgt og installeret med løfte om ombytning, og i forholdet mellem parterne afgav Catena uden forbehold løfte om ombytning. Inddragelsen af den nye 10 franc-mønt medførte, at interessen i ombytning af den grund, at nøglen ikke kunne anvendes ved brug af denne mønt, faldt bort. Ombytning var imidlertid fortsat af væsentlig betydning som følge af de udtalte muligheder for misbrug, som konstruktionen også ifølge skønserklæringen indebar. Inddragelsen af den nye mønt medførte derfor ikke, at Catenas pligt til ombytning faldt bort. Som sagen er forelagt, må der herefter gives SMS medhold i kravet om betaling af kr. vedrørende de nøgler. Det er heller ikke for Højesteret dokumenteret, at de returnerede varer var mangelfulde. Som sagen er forelagt, tiltrædes det derfor, at der ikke kan gives SMS medhold i kravet på ,47 kr. vedrørende de returnerede varer. Efter baggrunden for og formålet med tillægsaftalen af 29. januar 1987 må denne forstås således, at SMS herefter uanset den oprindelige aftales punkt 9.4 var berettiget til at forhandle visse konkurrerende Ronis-produkter baseret på deponeringskonceptet. Tillægsaftalen tillod udtrykkeligt salg af et nyt Ronis-produkt, hvor vognene skulle kobles til et skinnesystem (Chain Matic SP), og da tillægsaftalen knyttede sig til en forhandleraftale mellem SMS og Ronis, må den naturligt forstås således, at den også omfattede salg af det eksisterende Ronis-produkt Trolley Matic, hvor vognene blev forbundet ved hjælp af låsekasser anbragt på siden. Der er derimod ikke grundlag for at forstå aftalen således, at den tillige tillod SMS at forhandle Ronisprodukter baseret på deponeringskonceptet, såfremt vognene på samme måde som ved Catenas låsesystem skulle kobles til hinanden med en kæde. SMS' forhandling af Chain Matic Eco må derfor uanset tillægsaftalen anses for en klar overtrædelse af konkurrenceklausulen i den oprindelige aftales punkt 9.4. Efter bevisførelsen er der ikke grundlag for at statuere, at SMS orienterede Catena så tydeligt om forhandlingen af Chain Matic Eco, at Catena som følge af passivitet er afskåret fra at påberåbe sig denne væsentlige misligholdelse. Catena var herefter berettiget til at hæve aftalen og forlange erstatning. Bestemmelsen i eneforhandlingsaftalens punkt 9.4, stk. 1, in fine, hvorefter konkurrenceklausulen tillige skulle være gældende i 3 år efter aftalens ophør, er ikke omfattet af gruppefritagelsen efter Kommissionens forordning 1983/83 om anvendelse af EF-traktatens art. 85, stk. 3, på kategorier af eneforhandlingsaftaler og må anses for stridende mod traktatens art. 85, stk. 1. Dette kan imidlertid ikke være til hinder for, at den øvrige del af aftalens punkt 9.4 tillægges virkning, således at Catena tilkendes erstatning for det tab, selskabet har lidt ved SMS' overtrædelse af konkurrenceklausulen inden for aftalens normale opsigelsesperiode. SMS har erkendt for vareleverancer i 1987 at skylde beløbet på kr. samt i kontraktsrenter påløbet i 1987 beløbet på ,94 kr. Med tillæg af renter af det førstnævnte beløb fra den 31. december 1987 til den 26. oktober 1988 dagen for SMS' fremsættelse af sit modkrav udgør det således anerkendte beløb i alt ,67 kr. Under hensyntagen til det indledningsvis anførte om den svækkelse af Catenas markedsmæssige position i Frankrig, som havde fundet sted gennem aftaleperioden, og til det af Catena efterfølgende gennem Fors International opnåede salg finder Højesteret, at det beløb på kr., som Sø- og Handelsretten har udmålt i 872 erstatning for Catenas tab ved SMS' overtrædelse af konkurrenceklausulen, er ansat for højt. Efter det foreliggende finder Højesteret, at erstatningen passende kan ansættes til et beløb, som med tillæg af procesrenter til den 26. oktober 1988 og med tillæg af det nævnte beløb på ,67 kr. modsvarer det beløb på kr., som efter det anførte tilkommer SMS, således at ingen af parterne skal betale noget beløb til den anden part. Thi kendes for ret: Appellanten, Supermarket Systems SA, frifindes for det af indstævnte, Catena Systems ApS, rejste krav, og indstævnte frifindes for det af appellanten rejste krav. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part for Sø- og Handelsretten eller for Højesteret. 1. Iversen: Formidlingsaftaler og EF-konkurrenceretten (1996) s. 30, 96, Fejø: EF-konkurrenceret (1993) s. 56 f, 268, Blok i TfR 1974 s. 501 ff, Bellamy and Child: Common Market Law of Competition (4. udg. 1993) s. 653 ff samt Korah: EC Competition Law and Practice (5. udg. 1994) s. 65 f. Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 12