Bidrager Fingerplanen til grøn omstilling af transporten?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bidrager Fingerplanen til grøn omstilling af transporten?"

Transkript

1 Bidrager Fingerplanen til grøn omstilling af transporten? Adjungeret professor, lic. techn. Peter Hartoft-Nielsen, Aalborg Universitet Tiltrædelsesforelæsning den 16. april 2015, Aalborg Universitet i København

2 Forelæsning i to dele: 1. Bystruktur og lokalisering af byens funktioner (boliger, arbejdspladser, butikker mv.) påvirker vores samlede transportadfærd hvad ved vi? 2. Fingerplanen sætter rammen for de 34 hovedstadskommuners planlægning af byudvikling bidrager den til grøn omstilling af transporten? Spørgsmål og debat

3 Grøn omstilling - udfordring I Klima- og miljøbelastning fra transporten Transportens andel af DK s CO2 udledning stigende: 14 % i 1986, 35 % i 2012 Transportens CO2 udledning er steget år for år frem til finanskrisen Skiftende regeringer har siden 1990 haft uindfriede stabiliserings- og reduktionsmål for transport - afløst af pejlemærker og langsigtet mål: DK fossilfrit EU har 2020 mål, hvor biler, boliger og bønder også skal bidrage til reduktion af klimagasserne. Miljøbelastningen fra trafik i byerne udgør et væsentligt sundhedsproblem (luftforurening, støj) og svækker bymiljøets kvalitet.

4 Grøn omstilling - udfordring II Høj mobilitet og fremkommelighed i storbyområdet Moderne samfund og moderne storbyområder forudsætter høj mobilitet Mobilitet et væsentligt individuelt gode Trængsel indebærer individuelle og samfundsmæssige tab af velfærd Trafikal infrastruktur bane, vej, parkeringspladser mv. kræver store offentlige investeringer og arealer. Areal er en knap ressource i et storbyområde

5 Byplanlægning vs. trafik- og transportplanlægning A B Trafik- og transportplanlægning: Hvordan kommer vi fra A til B? Byregion-planlægning: Hvor lokaliserer vi A og B? Andre relevante fag- og politikområder: Energipolitik: Drivmidler / energikilder / brændstofeffektivitet Klima-, miljø-, energi- og skattepolitik: afgifter

6 Indretningen af vores byer (bystruktur og lokaliseringen af byens funktioner) er afgørende for vores samlede transportmuligheder og adfærd Vores transportmuligheder, -behov og -adfærd er stærkt individuelle, men bystruktur og lokalisering overlejrer de individuelle forskelle Byernes planlægning derfor afgørende for grøn omstilling af transporten

7 Klassisk problemstilling eks. Stockholm Byvækst: centrum, stationsnært ved kundepunkter eller spredt?

8 Bystruktur, lokalisering og transportadfærd Grøn omstilling 5 strategier med effekt Strategier som begrænser efterspørgslen efter transport og / eller fremmer brugen af klima- og miljøvenlige transportformer: Kompaktby- / funktionstætheds-strategi Storby- / bystørrelses-strategi Centrumsnærheds-strategi Bymidte-strategi Stationsnærheds-strategi Strategierne har forskellige effekter for forskellige byfunktioner

9 Kompaktby- / funktionstætheds-effekt - globalt studie af storbyer Benzinforbrug pr. indbygger Houston Phoenix Amerikanske byer New York Australske byer Europæiske byer Asiatiske byer Indbyggere pr. ha.

10 Storby- / bystørrelses- effekt: Danmark - samlet transport og modal split Hovedstadsområdet Resten af landet Kilde: TU data fra 1990 erne. DMU: Bilisme og miljø en svær balance, 1998

11 Kilde: Danmarks Statistik Storby- / bystørrelses-effekt Pendlingsafstande

12 Centrumnærheds-effekt Boliger Hovedstadsområdet km Samlet daglig transport pr. beboer Afstand til centrum - km km Samlet daglig kørsel i bil pr. beboer Afstand til centrum - km 33 boligbebyggelser opført i 90 erne interview Effekt desuden ved købstæderne

13 Tegning: Leon Krier

14 Bymidte-effekt: Cyklen - det mest benyttede transportmiddel i de tættere bydele Mellem 33% og 40% cykler i vintermånederne til og fra større kontorarbejdspladser i de tættere bydele i København og Frederiksberg. Mod 10% i omegnen.

15 Bymidte- og stationsnærhedseffekter kontorarbejdspladser i hovedstadsområdet Andel ansatte som benytter bil Km pr. dag kørt i bil som fører 52 kontorvirksomheder, interview Gnms. 20 km hver vej uanset beliggenhed

16 Bymidte- og stationsnærheds-effekter eksempler på virksomhedstyper (modal split) Forsikringsselskaber og pengeinstitutter Ingeniørvirksomheder

17 Stationsnærheds-effektens afstandsfølsomhed - forskellige virksomhedstyper (kontor), samme effekt Effekten ophører m fra station Dobbelt så mange benytter kollektiv transport 10 km mindre bilkørsel pr. ansat pr. dag Jo tættere på station, jo større effekt. Ingen effekter ved velbetjente busterminaler og lokalbanestationer

18 Case: 2 ingeniørfirmaer Carl Bro versus Cowi - ikke stationsnær versus stationsnær Begge ligger km fra centrum ved motorvej Carl Bro skaber dagligt km mere bilkørsel Afstand station Bilkørsel pr. ansat pr. dag Koll. transport andel ansatte Cowi, Lyngby m 22 km 25% CarlBro,Glostr. 2,4 km 33 km 12%

19 Aflivning af myten om at vi helst kører i bil: Case: Ferring International, Ørestad City Optimal adgang til både motorvej og kollektiv transport 300 ansatte bosat i Danmark Høj indkomst, adgang til bil => frit transportmiddelvalg Væsenligt flere benytter kollektiv transport end bil 57% mod 35% Næsten alle 100 svensk bosatte benytter tog

20 Stationsnærheds-effekten Frivillig overflytning Stationsnærhedseffekten opnås ved, at nogle bilejere fravælger bilen, fordi den kollektive transport opleves som den mest attraktive transportform. Derfor maks m gang. Sikrer tilgængelighed for alle Understøtter store offentlige investeringer i infrastruktur Win-win for alle trafikanter

21 Stationsnærheds-effekten er størst uden for de indre bydele, hvor der er bymidte-effekt og begrænset biltilgængelighed Før-efter-metro-analyse ansatte på større kontorarbejdspladser: Begrænset overflytning af pendlere fra bil til kollektiv transport. Overflytning primært, når arbejdspladsen ligger inden for 100 m fra metrostation. Større overflytning på Frederiksberg end i Indre København. De langsigtede effekter kan imidlertid være større end dem der iagttages inden for ½ til 1½ år. 23 virksomheder respondenter Metroen den mest benyttede kollektive transport ved pendling til virksomheder inden for 600 m til station (25% / 17%).

22 Stationsnærheds-effekt: boliger Afstandsfølsomhed / afstandseffekt væsentlig mindre end for kontorarbejdspladser - og mere usikker Centrumnærheds-effekt dominerende Men op til 25% mindre kørsel i bil blandt bosatte i byfingrene lidt hyppigere brug af kollektiv transport

23 Opsamling 1. Hvordan vi indretter vores byer, har betydning for vores daglige transportadfærd. 2. Klare og simple sammenhænge mellem lokalisering af byfunktioner og transportadfærd ( tommelfinger-regler ) Sig mig, hvor du arbejder, og jeg skal fortælle dig, hvordan I samlet kommer til og fra arbejde Sig mig, hvor du bor, og jeg skal fortælle dig, hvor langt I samlet dagligt transporter jer og med hvilke transportmidler

24 Opsamling De 5 strategiers effekter på transport til og fra kontorarbejdspladser og boliger Strategi Byfunktion Transportadfærd Kompakt by-/ tætheds-strategi Arb.pl. Bolig Samlet Bil Koll.tr. Cykel Bymidte-strategi Storby- / bystørrelses-strategi Centrumnærheds-strategi Stationsnærheds-strategi

25 Omstilling til mere grøn transport i storbyområde - virkemidler i nødvendigt samspil Livsstil Kørselsafgifter Parkeringspolitik Kollektiv transportsystem Cykel og gang Bystruktur og lokalisering af byfunktioner

26 Forskellige vilkår og virkemidler i forskellige dele af landet

27 EU og OECD anbefaler mere kompakte byer - økonomiske, sociale, miljømæssige hensyn

28 Konflikter mellem miljøhensyn Globale hensyn: Ressourcer, energi, CO2, biodiversitet Regionale hensyn: Arealforbrug, drikkevand, landskab, kyster Lokale hensyn: Luft, jord, støj, lugt Den kompakte by begrænser global og regional miljøbelastning, men øger presset på den lokale miljøbelastning

29 Byplanlægning og miljøpolitik - paradigmeskift i byplanlægningen Byspredning og funktionsadskillelse = forladt fortyndingsfilosofi Byfortætning = moderne rensning ved kilden, renere teknologi og produkter Begrænser nabogener, men øger samlet ressourceforbrug og miljøbelastning Begrænser ressourceforbrug og CO2-udslip, men kan øge presset på det lokale miljø. Lokal miljøbelastning kan reduceres lokalt

30 Den mere kompakte by kan have mange former kan f.eks. inkludere strategier for rette virksomhed på rette sted Matche virksomhedernes Mobilitetsprofiler og byintegrerbarhed Arealernes tilgængelighed med forskellige transportmidler Den kompakte by er ikke synonym med højhuse

31 Fingerplanen - effekter?

32 Fingerplanen et landsplandirektiv Bindende ramme for kommuneplanlægningen i hovedstadsområdet

33 Hovedstadsplanlægning 1947 d.d. - skiftende institutionelle rammer og varierende troskab over for Fingerbystruktur og kompakthed Div. frivillige og statslige org. Egnsplanrådet ( ) Hovedstadsrådet ( ) 5 regionale enheder (3 amter og 2 kommuner ) Fra Kageby (sporvogn) til Fingerby (S-bane) med let adgang til rekreative områder (grønne kiler) HUR (Hovedstadens Udviklingsråd ) Miljøministeren (2007 d.d.)

34 Fingerplanen genopfundet og nyfortolket i 1989 og 2007 Tilpasning til bilismen har domineret planlægningen i årtier

35 Sidespring i 1970 erne: Egnsplanrådets (ikke godkendte) Regionplan 1973

36 Regionplan 1989: Bedre by fremfor mere by Stationsnærhedsprincippet introduceret

37 Sidespring i 1990 erne og 00 erne - eksempler Frederiksborg Amt: Regionplan 1997 HUR: Akut udlæg til boliger HUR: Supplering af stationsnærhedsprincippet amøbeafgrænsninger

38 Fortidens synder byspredning: tykke byfingre og spredt byvækst uden for Fingerbyen Andel beboere inden for 600 m fra station Samlet 35% Andel arbejdspladser inden for 600 m fra station Samlet 40% (60% inden for m) bor uden for Fingerbyen (1/6) Befolkningsvækst : Fingerbyen: 5,7% Uden for Fingerbyen 13,8% Hovedstadsområdet i alt 6,9%

39 Fortidens synder byspredning: stort udbud af ubebyggede arealer planlagt til byformål Status 2009 Hovedstadsområdet Østjylland Udlæg til boliger ha ha. Udlæg til erhverv ha ha. Samlet boliger og erhverv ha ha. Samlede udlæg ha.? - heraf uden for Fingerbyen ha. Dog færre arealudlæg end i Østjylland med væsentlig færre indbyggere I 2009 udlagt ha alene i Trekantsområdet

40 Fingerplan 2007: opstramning af fingerbystruktur Fire geografiske delområder - med forskellige udviklingsmuligheder Konkretiseret på kort 2 km bælte (byfingre)

41 Fingerplan 2007: Opstramning af stationsnærhedsprincippet Regionale institutioner og større kontorarbejdspladser > etagemeter Stationer på det overordnede banenet Afstandskriterium < 600 m Undtagelsesvist < 1.000/1.200 m

42 Fingerplan 2007: Opstramning af styring af byareal: rækkefølgeplanlægning Rækkefølgeplanlægning skal sikre rimelig balance mellem udbud og efterspørgsel af arealer sikre rimelig regional balance fremme byomdannelse og stationsnær lokalisering sikre at byudvikling uden for Fingerbyen alene er lokal og sker i kommunecentrene Fastlægges ud fra overordnede hensyn i kommuneplanerne efter forhandling med Naturstyrelsen

43 Miljøvurdering af Fingerplan 2007: Forventede effekter på trafik og miljø ifht Regionplan 2005 På 30 års sigt: Flere stationsnære arbejdspladser: => 2 millioner km mindre bilkørsel pr. hverdag i myldretiden Mindre spredt bosætning: => km mindre bilkørsel pr. dag Samlet: => Mindre trængsel, støj, luftforurening og udslip af CO 2 ( t pr. år)

44 Strategikort Fingerplan 2013 Blandet by: Centralkommunerne Ring 3 korridoren Købstæderne omdannelse og ny by Rette virksomhed på rette sted: Stationsnært Motorvejsnært Lufthavnsnært Universitetsnært Bolig-fjernt

45 Virker Fingerplanen i praksis?.. så mangler vi bare investorer, kommuner, regioner og stat.

46 Kompaktby-effekt - aktuel fokus på byomdannelse lavt arealforbrug på bar mark Fokus på byomdannelse og genanvendelse af byareal 80% af nybyggeriet sker på allerede bebyggede arealer (byomdannelse og fortætning) Historisk lavt forbrug af bar mark : 100 ha. pr. år Begrænsede nyudlæg i kommuneplanerne 2009 og 2013, hhv. 60 ha og 600 ha. Svag reduktion af byggemuligheder uden for Fingerbyen Arealforbrug Samlet pr. år Nybyggeri i hovedstadsområdet Grøn = bar mark Samlet pr. ny bolig ha m ha m ha 267 m ha 200 m2 Hele landet pr.år: ha svarende til 600 m2 pr. ny bolig

47 Centrumnærheds- og bymidte-effekt: Svag forskydning af boligbyggeriet mod centrum - Men historisk lav byggeaktivitet Befolkningsvækst : Fingerbyen: 4,7% Uden for Fingerbyen 0,3% Hovedstadsområdet i alt 4,0%

48 Stationsnærheds-effekt begrænset: Fortsat meget ikke-stationsnært kontorbyggeri, men bymidte-effekt Centralkommunerne 32 øvrige kommuner Blot 1/3 stationsnært i de seneste år

49 Stationsnærhed i kommuneplanerne: Fortsat svag implementering Få kommuner har en målrettet planlægning for de stationsnære kerneområder. Planlægger for flest mulige stationsnære byggemuligheder. Tung arv med vide afgrænsninger fra tidligere regionplaner. Få kommuner redegør for behov, virkemidler og konsekvenser. Maksimum normer for antal parkeringspladser benyttes af flere kommuner men uklart hvordan de implementeres i praksis (matrikel versus rammer??). Lyngby-Taarbæk f.eks. Rambøll / Hirschsprung Køge Nord station

50 Stationsnærheds-effekt: markedet positivt Kilde: Institut for Natur- og Geovidenskab, Københavns Universitet

51 Styrket mobilitet på tværs med bane - letbane på Ring 3 med store byudviklingsmuligheder Andel der pendler på tværs fra bolig i byfingrene Samlet 30% Andel der pendler til København / Frederiksberg fra bolig i byfingrene Samlet 24%

52 Byspredning og ikke-stationsnær lokalisering af arealintensive byfunktioner: Ny Forskerpark ved DTU Risø etagemeter, heraf etagemeter kontor arbejdspladser Miljøvurdering: t CO2 ifht lokalisering ved velbetjent station

53 Ikke-stationsnær lokalisering af regionens hospitaler: Det ny Nordsjællands Hospital daglige ture til Reg H. Det ny Nordsjællands Hospital: sti til stationen

54 Centrum- og stationsnær: Nordhavn, men salami-planlægning, dyr trafikal infrastruktur, øget bilpres på centrale bydele, rykker regional balance, usikkert grundlag Indre Nordhavn Havnetunnel

55 Opsamling på strategier, plan og marked Strategi Fingerplan Kommuner Marked Kompakt- / funktionstæt by Storby- / bystørrelse Bymidte Centrumnærhed Stationsnærhed

56 Miljøministeriets svigt: Overordnet hovedstadsplanlægning sat på stand by Miljøministeriet har frasagt sig den proaktive rolle, f.eks.: Principaftaler mellem staten og Københavns Kommune (Nordhavnsudbygning) Samspil med Transportministeriet (strategiske analyser) Rækkefølgeplanlægning på tværs af kommunegrænser Nordsjællands Hospital Implementering af stationsnærhedspolitikken Facilitering af regional debat Data og analyser Kommunalreformen 2006: Politisk ønske om planlægningsorienteret model 12 årsværk + 5 mio. p.a. fra HUR til Miljøministeriet til proaktiv plan og analyse i dag bruges 1 2 årsværk (færre end før reform) Planlægningen overladt til Danmarks Statistik, Transportministeriet, kommunerne og markedet, dog med Fingerplanen som passiv ramme. Kommunal suboptimering fører næppe til regional optimering, hverken når det gælder omstilling til bæredygtighed eller vækst

57 Mulige effekter af strammere arealstyring og bedre implementering af Fingerplanens grundprincipper Direkte effekter frem til 2050* Forudsat årligt nybyggeri som (1/4 af boligmassen, 1/3 af erhvervsbygningsmassen) Centrumnært boligbyggeri (gnms. 16 km mod 21 km) Stationsnært boligbyggeri i byfingrene (50%) Stationsnært kontorbyggeri (+ 40 pct.point) Stationsnært erhvervsbyggeri (+30 pct.point) Daglig reduktion i kørte km i bil km Samlet km * Hertil kommer synergieffekter Andel af samlet kørsel i bil 2012 Årlig reduktion i CO2 4,3% t km 0,5% t km 2,2% t km 1,9% t 8,4% t

58 * DTU-beregninger på Landstrafikmodellen 2013 opregnet ** ifht hele landet Lokaliseringens betydning er større optimal lokalisering versus 80 er lokalisering Direkte effekter frem til yderpunkter Forudsat årligt nybyggeri som (1/4 af boligmassen, 1/3 af erhvervsbygningsmassen) Daglig reduktion i kørte km i bil Andel af samlet kørsel i bil 2012 Årlig reduktion i CO2 Alt nyt kontorbyggeri stationsnært versus ikke-stationsnært 50% af andet nyt erhvervsbyggeri statiosnært versus ikke-stationsnært Alt nyt boligbyggeri i centralkommunerne versus 25 km fra centrum km km km 5,6% t 2,9% t 15,6% t Samlet hovedstadsområdet km 24,1% t Storbyeffekt forskydning af befolkning mod de større byer (DST) km* 10,0%**

59 Omstilling til mere grøn transport i storbyområde - dynamiske effekter Livsstil Kørselsafgifter Parkeringspolitik Kollektiv transportsystem Cykel og gang Bystruktur og lokalisering af byfunktioner

60 Fingerplanens grønne struktur (grønne kiler, kystkiler, grønne bykiler og rekreative stinet)

61 Vidensbehov - bystruktur, lokalisering og transport - hovedstadsområdets planlægning

62 Eksempler på videns behov bystruktur, lokalisering og transport Opdaterede data - specielt effekter af stationsnærhed og butiksstruktur Før-efter-analyser af nye letbaner i hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg Før-efter-analyser af nye metrolinjer Synergi: langsigtede, dynamiske effekter af mere optimal lokalisering Synergi: samspil med andre virkemidler Synergi: Baner og byforbedring

63 Eksempler på vidensbehov: - hovedstadsområdets planlægning Videnscenter for hovedstadsområdets udvikling og planlægning: Data, analyse, konsekvensvurderinger Ejendomsmarkedet, kommunernes planlægning, befolkning, arbejdspladser, pendling, byggeri, kontorbyggeri, byggemuligheder mv. Temaer: stationsnærhed og bykvalitet, parkering, cyklisme, by og trafik Muligheder og barrierer for implementering af overordnede planstrategier Facilitering af regional debat

64 Nyd byen nyd foråret! Se potentialerne i grøn omstilling. Tak for opmærksomheden.

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Fingerplan 2007 og stationsnær lokalisering Jan Engell Arkitekt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet Region Skåne, Malmö, 29. februar 2008

Læs mere

Fingerplan 2007. Byerne og trafiksystemerne skal hænge sammen hvordan?

Fingerplan 2007. Byerne og trafiksystemerne skal hænge sammen hvordan? Fingerplan 2007 Byerne og trafiksystemerne skal hænge sammen hvordan? Peter Hartoft-Nielsen Civ.ing, lic. techn. Projektleder hovedstadsområdets planlægning By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet

Læs mere

MILJØMINISTERIET By- og Landskabsstyrelsen

MILJØMINISTERIET By- og Landskabsstyrelsen Hovedstadsområdet overordnet plankoordinering Hovedstadsområdet 1 storbyområde (Fingerbyen) med sammenhængende bolig- og arbejdsmarkeder 1,9 mio. mennesker 34 kommuner (tidl. 50) 2 regioner (28 + 6 kommuner)

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Fælles mål og udfordringer - Transportens CO 2 -udledning skal ned - Kollektiv

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Notat NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Furesø Kommune Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 FARUM ERHVERVSOMRÅDE Forslag til vision 27. maj

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan DEBATOPLÆG De stationsnære områder i Herlev Kommune Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Høringsperiode fra 19. januar til den 16. februar 2015 Indledning

Læs mere

Andet. Tog. Bus / S-tog. Bil passager. Bil fører. Cykel. Gang. Harevej. Hinneruplund. Andet. Tog. Bus / S-tog. Bil passager. Bil fører. Cykel.

Andet. Tog. Bus / S-tog. Bil passager. Bil fører. Cykel. Gang. Harevej. Hinneruplund. Andet. Tog. Bus / S-tog. Bil passager. Bil fører. Cykel. boligbebyggelser i Århusområdet. Interviewpersonernes gennemsnitlige daglige Mænd og kvinder Figur 1 5 Bus / Stog,5 1,5 2,1 4,6 5,4 13 14 15 15 Afstand til Århus domkirke boligbebyggelser i Århusområdet.

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

NYT nr i hovedstadsområdet. Marts Nybyggeri og arealforbrug til byformål i hovedstadsområdet frem til 1. januar 2016.

NYT nr i hovedstadsområdet. Marts Nybyggeri og arealforbrug til byformål i hovedstadsområdet frem til 1. januar 2016. - i hovedstadsområdet NYT nr. 2 Marts 2017 Nybyggeri og arealforbrug til byformål i hovedstadsområdet frem til 1. januar 2016. Samlet eller spredt byudvikling? omfang og beliggenhed af nybyggeri til boliger,

Læs mere

Fingerplan 2007. Forslag til. Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning. Høringsfrist til 13. april 2007

Fingerplan 2007. Forslag til. Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning. Høringsfrist til 13. april 2007 F O R S L A G T I L F I N G E R P L A N 2 0 0 7 1 Forslag til Fingerplan 2007 Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning Høringsfrist til 13. april 2007 2 F O R S L A G T I L F I N G E R P L

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen. Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011

Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen. Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011 Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011 Disposition De statslige udmeldinger Status Kommuneplanrevision 2009 Erhvervsarealer generelt Erhvervsudvikling

Læs mere

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Andelen af regionale togrejser i en mono og polycentrisk byregionsstruktur Baggrund, Effekter og perspektiver Thomas Hjorth

Læs mere

F I N G E R P L A N 2 0 0 7. Fingerplan 2007. Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning

F I N G E R P L A N 2 0 0 7. Fingerplan 2007. Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning F I N G E R P L A N 2 0 0 7 1 Fingerplan 2007 Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning 2 F I N G E R P L A N 2 0 0 7 Fingerplan 2007 Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning Udgivet

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 13-03-2007 Dato: 15-02-2007 Sag nr.: KB 34 (ØU 45, TMU 16) Sagsbehandler: Dan Gabriel Jensen Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Strukturbillede 2030

Strukturbillede 2030 Strukturbillede 2030 Byudvikling og infrastruktur i Region Sjælland (Sjællandsprojektet) Region Skånes release den 23. juni 2011 i Kristianstad af rapporten Flerkärnighet i Skåne Axel Thrige Laursen -

Læs mere

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Kontorbyggeri i hovedstadsområdet frem til og med omfang og beliggenhed

Kontorbyggeri i hovedstadsområdet frem til og med omfang og beliggenhed - i hovedstadsområdet NYT nr. 1 Februar 2017 Kontorbyggeri i hovedstadsområdet frem til og med 2015 - omfang og beliggenhed Baggrund, har med bistand fra de 34 hovedstadskommuner opdateret det daværende

Læs mere

ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT :00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER

ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT :00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER BESLUTNING ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT 18-06-2013 17:00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER 3. FORSLAG TIL FINGERPLAN 2013 I OFFENTLIG HØRING PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE Forretningsudvalget

Læs mere

Hvad betyder nye boligers og arbejdspladsers lokalisering i bystrukturen for persontransporten?

Hvad betyder nye boligers og arbejdspladsers lokalisering i bystrukturen for persontransporten? Hvad betyder nye boligers og arbejdspladsers lokalisering i bystrukturen for persontransporten? Af Lic.techn. Peter Hartoft-Nielsen, Forskningscentret for Skov & Landskab Baggrund og formål På Forskningscentret

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET Letbane versus BRT Høring i Transport- og Bygningsudvalget den 30. marts 2016 LETBANESAMARBEJDET - et bystrategisk samarbejde

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Forslag til Landsplanredegørelse Sven Koefoed-Hansen, Vicedirektør, Naturstyrelsen

Forslag til Landsplanredegørelse Sven Koefoed-Hansen, Vicedirektør, Naturstyrelsen Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Sven Koefoed-Hansen, Vicedirektør, Naturstyrelsen Debatmøde om forslag til Landsplanredegørelse 2013 den 9. september 2013 En globaliseret verden Udefrakommende forhold

Læs mere

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater

Læs mere

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009 Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik Aalborg trafikdage 25. august 2009 Transportaftalen, januar 2009 - Principper for en grøn transportpolitik Transportens CO2-udledning

Læs mere

Emne: Høringssvar til landsplandirektiv for hovedstadsområdet

Emne: Høringssvar til landsplandirektiv for hovedstadsområdet REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 24. april 2007 Sag nr. 4 Emne: Høringssvar til landsplandirektiv for hovedstadsområdet bilag 3 NOTAT REGION HOVEDSTADEN REGIONAL UDVIKLING Kongens Vænge 2 3400

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

Metroens effekter på ansattes transportadfærd delundersøgelser efter åbningen af den københavnske metros anden etape på Frederiksberg

Metroens effekter på ansattes transportadfærd delundersøgelser efter åbningen af den københavnske metros anden etape på Frederiksberg Metroens effekter på ansattes transportadfærd delundersøgelser efter åbningen af den københavnske metros anden etape på Frederiksberg Lic.techn. Peter Hartoft-Nielsen, Center for Skov, Landskab og Planlægning

Læs mere

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april.

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. 15.4.2013 Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. Nye formuleringer/ændringer i forslag til Kommuneplan 2013 efter PLU-mødet den 2. april 2013 Der indarbejdes mulighed for at

Læs mere

Fingerplan 2013. Hovedbudskaber

Fingerplan 2013. Hovedbudskaber Fingerplan 2013 Hovedbudskaber Fingerplan 2013 - Hovedbudskaber Udgivet af Miljøministeriet Redaktion: Naturstyrelsen Grafisk tilrettelæggelse: Jesper Bundgaard, Naturstyrelsen ISBN: 978-87-7279-679-6

Læs mere

Tetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: Movia Bestillerkonference 12. maj 2011

Tetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: Movia Bestillerkonference 12. maj 2011 Tetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: lm@tetraplan.dk Seks bilag findes på www.regioner.dk Det vil jeg snakke om - Mest om passagereffekter lidt mindre om økonomi Baggrund

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Photo: Stiig Hougesen Byudvikling i Roskilde Kommune Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Bygger på kommunens styrker og planstrategi Beliggenhed i smukt landskab Balanceret bystruktur Centralt

Læs mere

Mest biltransport i de små byer. Kilde: (DTU Transport, 2013)

Mest biltransport i de små byer. Kilde: (DTU Transport, 2013) ARBEJDSNOTAT 6. oktober 2014 ARH Baggrund Denne skrivelse er en opsamling på et indlæg vedr. trafikale tal og tendenser, som Via Trafik præsenterede på Byplanlaboratoriets arrangement, 2. netværksmøde

Læs mere

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013.

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Byplanlægning kan reducere transport men hvor stort er potentialet?

Byplanlægning kan reducere transport men hvor stort er potentialet? Byplanlægning kan reducere transport men hvor stort er potentialet? Af lic.techn. Peter Hartoft-Nielsen, Forskningscentret for Skov & Landskab Baggrund og formål Indlægget følger op på mit første indlæg

Læs mere

Stationsnærhedspolitikken i hovedstadsområdet baggrund og effekter

Stationsnærhedspolitikken i hovedstadsområdet baggrund og effekter Skov & Landskab By- og Landsplanserien Nr. 18 2002 Stationsnærhedspolitikken i hovedstadsområdet baggrund og effekter Peter Hartoft-Nielsen Miljøministeriet Forskningscentret for Skov & Landskab Stationsnærhedspolitikken

Læs mere

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08 Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen Regeringens pejlemærke Transportsektorens CO 2 udslip skal

Læs mere

Den moderne, bæredygtige by. Holger Bisgaard

Den moderne, bæredygtige by. Holger Bisgaard Den moderne, bæredygtige by Holger Bisgaard Miljøministeriet - oktober 2007 Ministeren Departement Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By- og Landskabsstyrelsen Skov- og Naturstyrelsen Kort- og

Læs mere

Arbejdspladslokalisering og transportadfærd

Arbejdspladslokalisering og transportadfærd Skov & Landskab By- og Landsplanserien Nr. 16 1 Arbejdspladslokalisering og transportadfærd Peter Hartoft-Nielsen Miljøministeriet Forskningscentret for Skov & Landskab Rapportens titel Arbejdspladslokalisering

Læs mere

Regionplanens trafikale og miljømæssige konsekvenser

Regionplanens trafikale og miljømæssige konsekvenser Regionplanens trafikale og miljømæssige konsekvenser v/civ.ing. Per Thost, Anders Nyvig A/S Indledning Gennem VVM-bestemmelserne (Vurdering af Virkningen på Miljøet) er der gennemført en praksis for at

Læs mere

Forslag til Fingerplan 2013. Punkt nr. 4 - Forslag til Fingerplan 2013 i offentlig høring Bilag 1 - Side 1 af 22. Hovedbudskaber

Forslag til Fingerplan 2013. Punkt nr. 4 - Forslag til Fingerplan 2013 i offentlig høring Bilag 1 - Side 1 af 22. Hovedbudskaber Bilag 1 - Side 1 af 22 F Forslag til Fingerplan 2013 Hovedbudskaber Bilag 1 - Side 2 af 22 Forslag til Fingerplan 2013 - Hovedbudskaber Udgivet af Miljøministeriet Redaktion: Naturstyrelsen Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

Stationsnærhedspolitikken i hovedstadsområdet baggrund, implementering

Stationsnærhedspolitikken i hovedstadsområdet baggrund, implementering Stationsnærhedspolitikken i hovedstadsområdet baggrund, implementering og effekter Lic. techn. Peter Hartoft-Nielsen, Center for Skov, Landskab og Planlægning (FSL) Indledning Stationsnærhedspolitikken

Læs mere

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Ingvar Sejr Hansen //Kontorchef //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Erhvervsudvikling i København 2. Udvikling af byens erhvervsområder 3.

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

130 TRANSPORT OG BÆREDYGTIG BYUDVIKLING

130 TRANSPORT OG BÆREDYGTIG BYUDVIKLING 130 TRANSPORT OG BÆREDYGTIG BYUDVIKLING Transport og bæredygtig byudvikling Af seniorforsker Thomas A. Sick Nielsen, adjunkt Maria Josefina Figueroa og seniorforsker Henrik Gudmundsson TRANSPORT OG BÆREDYGTIG

Læs mere

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011 Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Transportens dag 2011 Status for Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har en veludbygget infrastruktur sammenlignet med øvrige

Læs mere

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014

Læs mere

På vej mod et bedre bymiljø

På vej mod et bedre bymiljø NVF s danske udvalg for Miljø og Transport i byer arrangerer: På vej mod et bedre bymiljø Hvor: I Odense på Odense Slot Hvornår: 1.-3. oktober 2009 Program nederst Brug fagligheden og vær med til at skabe

Læs mere

By-og boligudvikling. Skitser til arealudlæg. Indhold. 1. Overordnede principper. Model 1 Kompaktbyen-med skovtema Fordele og ulemper

By-og boligudvikling. Skitser til arealudlæg. Indhold. 1. Overordnede principper. Model 1 Kompaktbyen-med skovtema Fordele og ulemper By-og boligudvikling Skitser til arealudlæg Indhold 1. Overordnede principper Model 1 Kompaktbyen-med skovtema Fordele og ulemper Model 2 Søbåndet - med bykant Fordele og ulemper Model 3 Nordbyen - med

Læs mere

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 De regionale udviklingsplaner Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 Planlovsystemet 2007 Regionale vækstfora Erhvervsudviklingsstrategi Landsplanlægning Regeringens

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København 28. august 2012 Udbygning af den kollektive trafik i København Peter Bønløkke // Økonomiforvaltningen // Center for Byudvikling // pb@okf.kk.dk edoc Disposition Baggrund Screeningsfasen (2011) Scenarier

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 FORSLAG i offentlig høring fra den 5. december 2016 til den

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

De nye spillere på banen - Samarbejde om plan-, miljø- og naturopgaver Vicedirektør Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen.

De nye spillere på banen - Samarbejde om plan-, miljø- og naturopgaver Vicedirektør Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen. De nye spillere på banen - Samarbejde om plan-, miljø- og naturopgaver Vicedirektør Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen Miljøministeriets struktur Ministeren Departementet Skov- og Naturstyrelsen

Læs mere

Stationer og byudvikling langs jernbanerne i Himmerland og Vendsyssel. Lektor Niels Melchior Jensen Aalborg Universitet

Stationer og byudvikling langs jernbanerne i Himmerland og Vendsyssel. Lektor Niels Melchior Jensen Aalborg Universitet Konference 15. december Stationer og byudvikling langs jernbanerne i Himmerland og Vendsyssel Lektor Niels Melchior Jensen Aalborg Universitet melchior@plan.aau.dk 1 16-12- Stationer og byudvikling langs

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Miljøvurderingsrapport

Miljøvurderingsrapport DECEMBER 2012 NATURSTYRELSEN, MILJØMINISTERIET Miljøvurderingsrapport Forslag til Fingerplan 2013 Landsplandirektiv for Hovedstadsområdets Planlægning ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby

Læs mere

Byudvikling og trafik 18. juni 2011. Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune

Byudvikling og trafik 18. juni 2011. Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Byudvikling og trafik 18. juni 2011 Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Side 2 Kommunens overordnede trafikpolitik: 3/3 Let at huske svær at udføre Minimum 1/3 cykel trafik Minimum 1/3 kollektiv

Læs mere

Bæredygtig bystruktur, arealanvendelse og transport - en konkret Århus case Baggrund Hovedresultater

Bæredygtig bystruktur, arealanvendelse og transport - en konkret Århus case Baggrund Hovedresultater Bæredygtig bystruktur, arealanvendelse og transport - en konkret Århus case af Peter Hartoft-Nielsen og John Nousiainen, Afdelingen for By- og Landsplanlægning, Forskningscentret for Skov & Landskab. Baggrund

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

Byrådscentret Bilag 3. Vurdering af kommunens udvikling

Byrådscentret Bilag 3. Vurdering af kommunens udvikling NOTAT Byrådscentret 30-07-2015 Bilag 3. Vurdering af kommunens udvikling Kommunens opgaver, udgifter og indtægter Kommunens opgaver er defineret i en række overordnede statslige og andre krav, samt i skrevne

Læs mere

Trafik er en central udfordring, når det gælder om at skabe bæredygtige forstæder.

Trafik er en central udfordring, når det gælder om at skabe bæredygtige forstæder. NOTAT Tværgående Planlægning J.nr. Ref. soo 10. januar 2012 Bæredygtige forstæder og trafik Trafik er en central udfordring, når det gælder om at skabe bæredygtige forstæder. Det er afstandene til arbejdspladser,

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Stationsnære områder og stationsnære kerneområder

Stationsnære områder og stationsnære kerneområder Forvaltningen for Plan og Byg Stationsnære områder og stationsnære kerneområder Forslag til: Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2005 for Værløse Kommune og Tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2001 for Farum Kommune

Læs mere

PARTNERE I LOOP CITY:

PARTNERE I LOOP CITY: PARTNERE I LOOP CITY: Region Hovedstaden Transportministeriet Erhvervsstyrelsen 10 kommuner Albertslund, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre og Vallensbæk kommune

Læs mere

Driftsbyen Baggrundsnotat til Byrådet. Overordnede trafikanlæg til Kommuneplanen

Driftsbyen Baggrundsnotat til Byrådet. Overordnede trafikanlæg til Kommuneplanen NOTAT Driftsbyen 11-03-2013 Baggrundsnotat til Byrådet. Overordnede trafikanlæg til Kommuneplanen Dette notat omhandler reservation til bane og transportkorridor. (se notat om veje her: 27039/13) Planlov

Læs mere

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Den danska planeringsprocessen Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Emner - Miljøministeriet - Plansystemet - Landsplanlægning - Fingerplan 07 - Regionale udviklingsplan - Kommuneplaner -

Læs mere

Aarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef

Aarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef Aarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef AARHUS FREIBURG ZÜRICH MÜNSTER KØBENHAVN ODENSE PCT. Generelle mobilitetsudfordringer Biltrafikken stiger! Danskerne

Læs mere

Den Nationale Cykelkonference 2016, Odense, 31. maj-1. juni. Nye analyser af sammenhængen mellem by, infrastruktur og cykling.

Den Nationale Cykelkonference 2016, Odense, 31. maj-1. juni. Nye analyser af sammenhængen mellem by, infrastruktur og cykling. Thomas Sick Nielsen, Vejdirektoratet (tasn@vd.dk) Hans Skov-Petersen, Inst. For Geovidenskab og Naturressourceforvaltning, KU Den Nationale Cykelkonference 2016, Odense, 31. maj-1. juni. Nye analyser af

Læs mere

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet,

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet, 2.2 Bos tning.qxd 19-12-2005 17:28 Side 1 Plumsgård i Assens Foto: Fyntour 2.2 Bosætning Amtsrådets mål at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-,

Læs mere

Planunderudvalget 9. maj 2006, Kl Møde nr. 4 Mødelokale 6 på Værløse Rådhus

Planunderudvalget 9. maj 2006, Kl Møde nr. 4 Mødelokale 6 på Værløse Rådhus FURESØ KOMMUNE Planunderudvalget 9. maj 2006, Kl. 17.00 Møde nr. 4 Mødelokale 6 på Værløse Rådhus Lars Carpens (V), formand Wagner Jensen (V), næstformand Michael Rexen (V) John I. Allentoft (C) Lone Christensen

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

Der er indkommet i alt 31 høringssvar heraf fra 21 kommuner, 4 ministerier, 4 virksomheder, 1 kommunesamarbejde og 1 forening i høringsperioden.

Der er indkommet i alt 31 høringssvar heraf fra 21 kommuner, 4 ministerier, 4 virksomheder, 1 kommunesamarbejde og 1 forening i høringsperioden. Byer J.nr. BLS-100-00082 Ref. JESHA-BLS Den 4. juni 2008 HØRINGSNOTAT Vedrørende høringssvar til Forslag til Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder m.v. til

Læs mere

STORT ER POTENTIALET?

STORT ER POTENTIALET? ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

GRØN. Der er god plads til at gøre København

GRØN. Der er god plads til at gøre København Der er god plads til at gøre København GRØN København har af siden 1990 er været i gang med en stor byudvikling, og den fortsætter de næste årtier. Det er en udvikling, der markant vil omforme København.

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Strategi for Byernes Erhverv

Strategi for Byernes Erhverv Strategi for Byernes Erhverv Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.naturstyrelsen.dk/ Nye rammebetingelser for virksomheder kort fortalt Indhold Forord 5 Indledning 6 Ny metode til planlægning

Læs mere

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Projektchef Kristian Bransager 6 MAY 2015 COWI POWERPOINT PRESENTATION

Projektchef Kristian Bransager 6 MAY 2015 COWI POWERPOINT PRESENTATION Projektchef Kristian Bransager 1 De danske byer må bindes tættere sammen ". the analysis confirms that city productivity tends to increase with city size; doubling city size is found to be associated with

Læs mere

Glostrup Kommune Parkeringsstrategi Parkeringsnormer

Glostrup Kommune Parkeringsstrategi Parkeringsnormer Parkeringsstrategi Parkeringsnormer NOTAT 12. marts 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Parkeringskrav... 4 2.1 Funktioner... 4 2.2 Erfaring... 5 2.3 Parkeringsnormer... 6 3 Stationsnærhed...

Læs mere

Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel for hovedstadsområdet

Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel for hovedstadsområdet 1 Forslag til Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel for hovedstadsområdet Høringsfrist til 25. april 2008 Forslag til landsplandirektiv

Læs mere