B I B L I OT E K S S T Y R E L S E N. Biblioteksårbog 2000

Transkript

1 B I B L I OT E K S S T Y R E L S E N Biblioteksårbog BS

2 B I B L I OT E K S S T Y R E L S E N Biblioteksårbog 2000 København 2001 Biblioteksårbog

3 Biblioteksårbog 2000 Redaktion: Lissa Shin,Jens Thorhauge og Ellen Warrer Bertelsen Udgivet i 2001 af Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon: Telefax: E-post: bs@bs.dk Hjemmeside: Publikationen er tilgængelig på Biblioteksstyrelsens hjemmeside Omslag: Stæhr Reklame & Marketing Typografi: Times New Roman PS Tryk: D&D Grafisk,Århus Foto: Tao Lytzen Oplag: Pris: 170,- kr. inkl.moms70,- kr. inkl.moms ISSN: ISBN: Elektronisk ISBN: Biblioteksårbog 1999

4 Indhold Forord 5 Lov om biblioteksvirksomhed 6 Nogle stikord til lovens baggrund og intentioner. Jens Thorhauge 9 Lovens indhold.anders K.Jensen 12 Lovimplementering 18 Kompetenceudvikling.Birgit Lind 21 Lederuddannelse.Helle Wiese 25 Nye tjenester i folkebibliotekerne.rolf Hapel 28 Nye ydelser erfaringer fra Konsulentafdelingen i-logistik. Vibeke Mygind 32 Fra bog- til mediesamling.ingrid Bay 37 bibliotek.dk 40 - set fra Biblioteksstyrelsen.Leif Andresen 43 - set fra DBC. Per Mogens Petersen 45 - set fra Ringsted Bibliotek. Tanja Hesselager 49 Folkebiblioteker 52 Centralbibliotekerne Centralbiblioteker forløbet i forhandlingerne om resultatkontrakter. Jonna Holmgaard Larsen 55 Centralbibliotekerne resultatkontrakter: overvejelser og vurderinger. Jens Ingemann Larsen 57 Børn 60 Fra interessefællesskab til partnerskab.bente Buchhave 61 Børnekulturkonsulenter i folkebibliotekerne? Dorte Skot-Hansen 64 IT 68 FINFO. Lotte Duwe Nielsen 69 BiblioteksVagten.Vera Daugaard 73 IT-fyrtårn i Nordjylland.Inger Heyerdahl-Jensen 76 Aktiviteter og fysiske rammer 80 Biblioteksbyggeri i et IT-samfund: fragmenter. Jens Lauridsen 83 Kulturstationen i Skørping.Mogens Yde 88 Biblioteket uden vægge? Marie Wildt 92 Forskningsbiblioteker 96 Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek. Anna Rasch 99 Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i forskningsbibliotekerne ud over DEF. Claus Vesterager Pedersen 102 Ophavsretsloven hvor er vi nu? 106 Ændring af ophavsretsloven.harald v. Hielmcrone 109 Biblioteksstatistik 114 Elektroniske spor i biblioteksstatistikken for 2000.Niels Ole Pors 117 Det grønlandske biblioteksvæsen 124 I Nordlysets skær. Elisa Jeremiassen og Marianne Olsen 126 Internationalt samarbejde 130 Den internationale biblioteksforening,ifla.børge Sørensen 132 Biblioteksstyrelsen og det internationale arbejde.jens Thorhauge 134 Henvisninger 139 Bidragydere til Biblioteksårbog Biblioteksårbog

5 4 Biblioteksårbog 1999

6 F o ro rd Formålet med biblioteksårbogen er at give et overblik over væsentlige begivenheder og udviklingstendenser i 2000 og gerne i en form der også giver interesserede uden for biblioteksverdenen mulighed for at læse bogen med udbytte. Det er Biblioteksstyrelsen der står for redaktion og udgivelse af årbogen, men det sker i tæt samarbejde med skribenter fra mange forskellige institutioner i biblioteksvæsenet som jeg gerne vil takke for deres bidrag har været et år med mange vigtige begivenheder. Strukturelt satte vedtagelsen af Lov om biblioteksvirksomhed nye rammer for virksomheden, og loven blev reelt et startskud for en række aktiviteter og programmer der var udtænkt i forbindelse med det lovforberedende arbejde. Det gælder først og fremmest de lovimplementerende programmer som Biblioteksstyrelsen iværksatte, men også den nye søge- og bestillingsfacilitet bibliotek.dk som vi karakteriserer som rygraden i det nye bibliotekskoncept. Det gælder også det skridt imod en ændring af centralbiblioteksstrukturen som resultatkontrakterne mellem Biblioteksstyrelsen og centralbibliotekerne er udtryk for. I behandlingen af disse emner har vi lagt vægt på at få flere synsvinkler på stoffet, eksempelvis omtales bibliotek.dk både af Biblioteksstyrelsen, Dansk BiblioteksCenter og af en repræsentant for bibliotekerne, og resultatkontraktforløbet med centralbibliotekerne beskrives af en repræsentant fra centralbibliotekerne og en fra Biblioteksstyrelsen. Vi har også fundet det væsentligt at afrapportere om andre nye tjenester og tiltag som BiblioteksVagten og FINFO, informationstjenesten for etniske minoriteter, der fortsat udvikles. Børneområdet er i en markant udvikling med børnekulturkonsulenter og nye partnerskaber der grundlæggende ændrer konceptet for børnebiblioteksarbejde Projektet Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek ændrer samarbejdsrelationerne, ydelserne og aktiviteterne i stadig flere forskningsbiblioteker. Derfor er det selvskrevet blandt de emner der er valgt til årbogen. Visse emner vil høre hjemme i hver årbog og dermed også i denne: fx bearbejdning af den årlige statistik og reflektioner over bibliotekets fysiske rammer. Denne udgave af biblioteksårbogen er i høj grad præget af bidragydernes meget personlige engagement og er et klart udtryk for at arbejdet med at sætte en ny standard for biblioteksvirksomhed er i fuld gang rundt om på bibliotekerne. God fornøjelse med læsningen. Jens Thorhauge Biblioteksårbog

7

8 L ov om b i b l i o t e k s v i rk s o m h e d Den 4. maj 2000 havde Folketinget 3.behandling af L 78, Forslag til Lov om biblioteksvirksomhed. Forslaget blev vedtaget med 99 stemmer for, 11 imod,1 hverken for eller imod og udtrykte dermed en meget bred politisk tilslutning til forslaget. Loven trådte i kraft 1.juli 2000.

9 8 Biblioteksårbog 1999

10 Jens Thorhauge L ov om biblioteksvirk s o m h e d Nogle stikord til lovens baggrund og intentioner Det lovforberedende arbejde kan føres tilbage til Info-samfundet år 2000, Rapport fra udvalget om informationssamfundet år 2000, der i oktober 1994 blev udgivet af Forskningsministeriet. Et af rapportens 17 kapitler hedder Bibliotekerne i IT-alderen, og heri fastslås det princip at bibliotekerne også i fremtiden må varetage en central formidlingsfunktion med at stille offentliggjort information til rådighed for alle borgere og hjælpe med at navigere gennem den stadig større informationsstrøm. Desuden foreslås det at der iværksættes et udredningsarbejde hvor bibliotekernes opgaver og vilkår tages op til revision i lyset af udviklingen inden for elektroniske publikationer og de nye vilkår for formidlingen. Kulturministeren nedsatte derfor i 1995 Udvalget om Bibliotekerne i Informationssamfundet (UBIS) der i 1997 afleverede Betænkning om Bibliotekerne i Informationssamfundet (Betænkning nr. 1347). Betænkningen analyserer bibliotekernes rolle som kultur- og informationsformidlere set i lyset af medieudviklingen, fremtidens bibliotek hvor især det elektroniske bibliotek med anvendelse af netbaserede materialer og distancebenyttelse er nybrydende. Særlig vægt lægges der desuden på ophavsretslige spørgsmål og spørgsmålet om finansiering af biblioteksvirksomheden. I 1998 påbegyndes det snævrere lovforberedende arbejde i Kulturministeriet og Biblioteksstyrelsen. En af de første problemstillinger der kommer til debat, drejer sig om finansieringen af det udvidede biblioteksbegreb. Det udvidede biblioteksbegreb bliver betegnelsen for et bibliotek der ikke blot giver adgang til bogligt materiale, men også til Internet og andre digitale materialer i fast form, i princippet alle materialer. Der er hermed et grundlæggende skifte i biblioteksforståelsen, fra samlingen som det centrale til adgangen til information uanset hvilken form den foreligger i. Med indførelsen af et udvidet biblioteksbegreb pålægges kommunerne en ny forpligtelse der må kompenseres gennem øgede bloktilskud eller på anden vis. Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen skitserede i 1998 på en konference arrangeret af Kommunernes Landsforening to veje. Den ene vej var brugerbetaling for lån af nye medier, således som et flertal i UBIS-betænkningen havde foreslået. Den anden vej var fastholdelse af det traditionelle gratisprincip for udlån og benyttelse af bibliotekets materialer, kombineret med øget egenindtjening på bibliotekerne for andre ydelser. Kulturministeren gjorde sig til talsmand for en fastholdelse af gratisprincippet, men gjorde det også klart at det kunne blive vanskeligt at få det gennemført, og at prisen ville være at bibliotekernes egenindtjening blev øget. Det lykkedes som bekendt at fastholde gratisprincippet i loven. Biblioteksårbog 2000 Loven 9

11 Senere beregnede et udvalg med deltagelse af såvel statslige som kommunale embedsmænd efter forskellige modeller prisen for adgang til de flydende medier, ligesom der var tilslutning til Biblioteksstyrelsens beregning af udgifterne til opbygning af samlinger af digitale fastformsmedier. Uenighed opstod der derimod i spørgsmålet om konsekvenserne af at lade videogrammer indgå i medieforpligtelsen. Her var de kommunale parter bekymrede ved udsigten til et lånerpres på spillefilmsområdet med ukendte økonomiske konsekvenser. Derfor blev videogrammer undtaget som obligatorisk medie. Beslutningen om at give kommunerne øget hjemmel til indtægtsdækket virksomhed var også bestemt af ønsket om at udvikle nye ydelser primært i tilknytning til undervisning og læring. Den dybere hensigt bag bestemmelserne om øget egenindtjening var imidlertid ønsket om at skabe rammer for en stadig, innovativ tilpasning af bibliotekets ydelser til brugernes behov som de ændrer sig under påvirkning af den løbende teknologiske udvikling. Det er lovens intention at de teknologiske muligheder for at tilpasse information meget specifikt til forskellige målgrupper skal have så fleksible rammer at blive realiseret i som muligt. Lovens bestemmelser om mellemkommunal betaling har også flere afsæt. For det første er der med øgede krav til bibliotekernes materialer og ydelser en risiko for endnu større forskel i det biblioteksniveau kommunerne etablerer med en øget risiko for stigning i mellemkommunale lån. Det er lovens intention at levere et redskab der kan modvirke at enkelte kommuner springer over hvor gærdet er lavest og satser på at borgerne i høj grad bruger nabokommunens bibliotek. Sagt positivt så er det lovens intention at give et generelt løft til bibliotekerne det er ikke intentionen at kommuner skal sende regninger til hinanden. Tværtimod er målet samarbejde mellem kommuner hvor der er et fornuftigt grundlag for det. Så samarbejde er det andet afsæt for tværkommunal betaling. Samarbejde vil være nødvendigt i stigende omfang både for at løfte den klassiske biblioteksopgave: adgang til materialerne, godt nok, og for at skabe elektroniske ydelser og indhold på nettet som kan realisere det elektroniske bibliotek. Det nye biblioteksbegreb er også kaldt det hybride bibliotek. I den betegnelse ligger forestillingen om at traditionelle og virtuelle ydelser smelter sammen til en ny helhed. Det er lovens intention at fremme samspillet mellem de to dele, og det væsentligste redskab hertil er bibliotek.dk. DanBib basen gøres internetbaseret. I sin første udgave præsenteres den som en katalog der har både søge- og bestillefaciliteter på tværs af bibliotekernes samlinger. bibliotek.dk blev i foråret 2001 reelt en portal fordi web-stedet blev adresse for e-tjenester som BiblioteksVagten, Folkebibliotekernes Netguide, 10 Biblioteksårbog 2000

12 Finfo (information for etniske minoriteter), dotbot. Perspektivet er at gøre denne portal til en facilitet der både kan anvendes til at finde, låne, købe bøger, musik, e-tekster m.v. Igen drejer det sig om at have fleksible rammer fordi vi ikke kan forudse udviklingen ret langt. Med de teknologiske landvindinger er der basis for rationaliseringsgevinster, men der kommer også nye opgaver til. I forhold til centralbiblioteksstrukturen ændres loven således at centralbibliotekernes virkeområde ikke længere absolut skal følge amtsgrænserne. Kulturministeren afgør efter forhandling med de kommunale parter hvilke folkebiblioteker der tillige skal virke som centralbiblioteker. Det er lovens intention at skabe en mere fleksibel struktur der kan tage højde for de nye opgaver der kommer til at indgå i overbygningsforpligtelsen. Biblioteksstyrelsens kontrakter med centralbibliotekerne der blev forhandlet i efteråret 2000, løber til og med Heri defineres nye opgaver som kompetenceudvikling, rådgivning og koordinering af biblioteksopgaverne. Det må imidlertid også forventes at en række centralbiblioteker fremover kommer til at spille en rolle som koordinatorer for netværkssamarbejde og dermed som primus motor for nye ydelser. Dermed er det også sagt at der er brug for at redefinere de opgaver der bevilges midler til på overbygningsområdet. Endelig er det vigtigt at Udviklingspuljen for folkebibliotekerne fastholdes. Puljen anvendes som en strategisk ressource på folke- og skolebiblioteksområdet. Det er intentionen at sikre fortsat udvikling, for eksempel af samarbejdsrelationer, men også støtte til kompetence- og teknologiudvikling, til digitaliseringsprojekter og til udvikling af nye ydelser. Teknologiudviklingen har accelereret siden det første startskud til Lov om biblioteksvirksomhed blev givet i 1994, og der er investeret megen energi i at sikre de rette teknologiske og organisatoriske rammer for bibliotekerne, men det er stadig indholdet det drejer sig om, og forhåbentlig er loven fleksibel nok til også at rumme en øget fokusering på brugere og indhold. Biblioteksårbog 2000 Loven 11

13 Anders K.Jensen L ovens indhold Lov om biblioteksvirksomhed trådte i kraft den 1. juli Loven afløste Lov nr af 22. december 1993 om folkebiblioteker m.v. Den 24. oktober 2000 fastsatte Kulturministeriet i medfør af loven Bekendtgørelse om biblioteksvirksomhed (BK nr. 968). Lov om biblioteksvirsomhed Den ny lov har som hovedformål at styrke folkebibliotekernes mulighed for bedre at kunne løse deres informations- og kulturpolitiske opgaver i informations- og vidensamfundet. Loven har endvidere til formål at præcisere grundlaget for det samarbejdende biblioteksvæsen hvor forskningsbiblioteker og specialbiblioteker understøtter folkebibliotekernes opgavevaretagelse. Den udvidede materialeforpligtelse Folkebibliotekernes materialeforpligtelse udvides til - ud over bøger og andet trykt materiale - også at omfatte de nye medier som Internet, elektroniske informationsdatabaser samt musikbærende materialer (for eksempel musik-cd) og digitale multimedier (for eksempel cd-rom). Lovens 1 er formuleret således at der tales om: andet egnet materiale. Det vil sige at loven skuer frem i tiden hvor andre medietyper kan komme til. Det egnede materiale skal derfor i princippet stilles til rådighed uafhængigt af hvilket medie informationerne er lagret på. Det fremgår også af 1 og bemærkningerne hertil at lån af materialer samt benyttelse af forskellige informations- og vejledningstilbud ved personligt fremmøde på biblioteket er gratis. Videoer Videoer er ikke omfattet af den udvidede materialeforpligtelse. Det skyldes hensynet til lovens samlede økonomiske ramme, og at det forventes at det analoge videomedie vil blive afløst af nye digitale medier inden for en overskuelig fremtid. Af bemærkningerne til L 1 fremgår det endvidere at det ikke er hensigten at bibliotekerne skal udlåne digitalt materiale der udelukkende består af et edb-program (for eksempel et tekstbehandlingsprogram). Internetforpligtelsen er en informationsforpligtelse. Den indebærer imidlertid ikke at bibliotekerne skal bistå brugerne med at anvende Internet til kommunikationsformål - for eksempel elektronisk post, samtaler i chat rooms, bankforretninger eller indkøb via nettet. Relevant faglig baggrund Der er i den ny lov intet krav om at lederen af et folkebibliotek skal være faguddannet bibliotekar. Hensigten er at andre faggrupper end bibliotekarerne skal kunne besætte 12 Biblioteksårbog 2000

14 lederstillingen i et folkebibliotek, navnlig fordi de større kommuner har behov for at foretage en samlet vurdering af en ansøgers faglige og ledelsesmæssige kvalifikationer. Ikke længere krav om bopæl i Danmark Af den tidligere lov fremgår det at folkebibliotekerne skal stå til rådighed for enhver der har bopæl i Danmark. Dette er i den ny lov ændret til at folkebibliotekerne står til rådighed for enhver for benyttelse på stedet og for udlån af materialer. Forpligtelsen til at stå til rådighed omfatter således alle der henvender sig for at benytte biblioteket på stedet eller ønsker at hjemlåne (L 5). I særlige tilfælde er der mulighed for at opkræve depositum for lån. Reglerne om dette er fastsat i bekendtgørelsens 2. Samarbejde mellem bibliotekerne Det er hensigten at loven skal medvirke til at lånevejene bliver mere fleksible, således at et bibliotek frit kan beslutte hvorfra det vil søge at fremskaffe det materiale som det ikke selv råder over og som en låner ønsker. Det præciseres i loven at statslige og statsstøttede biblioteker skal stå til rådighed for almenheden og bibliotekernes almindelige lånesamarbejde, såfremt dette indgår i bevillings- eller tilskudsgrundlaget for det pågældende bibliotek. Loven følger således anbefalingerne i UBIS-betænkningen. Centralbibliotekerne Der skal skabes en mere fleksibel udformning af centralbiblioteksstrukturen. Centralbibliotekernes virkeområde skal ikke længere absolut følge amtsgrænserne. Der tiltænkes også større fleksibilitet med hensyn til indholdet af de ydelser som centralbibliotekerne skal levere til folkebibliotekerne. Centralbibliotekernes opgaver skal fastlægges i resultatkontrakter som indgås mellem Biblioteksstyrelsen og den enkelte centralbibliotekskommune. Reglerne om centralbibliotekerne findes i lovens De statslige biblioteker En væsentlig nyskabelse er at loven nu også omfatter de statslige biblioteker. Ved udarbejdelsen af bestemmelserne ( 13-15) er der taget udgangspunkt i UBIS-udvalgets anbefalinger. De statslige biblioteker der er omfattet af loven, skal stå til rådighed for enhver for benyttelse på stedet og for udlån af materialer, og de deltager i bibliotekernes lånesamarbejde såfremt opgaven indgår i forudsætningen for bevillingen til biblioteket. Biblioteksårbog 2000 Loven 13

15 Bibliotekerne har dog først og fremmest til formål at betjene deres primære brugere som forskere og studerende der er tilknyttet biblioteket. Der kan derfor forekomme tilfælde hvor et statsligt bibliotek med rette kan undlade at udlåne materiale til almenheden under henvisning til at materialet skal være tilgængeligt for bibliotekets primære brugere. Det præciseres i bemærkningerne til lovens 13, stk. 4 at der kan forekomme tilfælde hvor det er hensigtsmæssigt at de statslige og statsstøttede biblioteker ikke stiller materialet til rådighed for udlån - hverken for brugere ved personlig henvendelse eller som led i lånesamarbejdet. Muligheden kan for eksempel vedrøre særligt kostbart materiale som kun forefindes i få eksemplarer. Der er ikke i loven fastsat særlige bestemmelser om de statslige bibliotekers indbyrdes lånesamarbejde. Dette er begrundet i at loven primært vedrører folkebibliotekernes forhold og samarbejdsmekanismerne mellem den statslige overbygning og folkebibliotekerne. Den nationale fælles bibliotekskatalog - bibliotek.dk Bibliotekernes fælles bibliotekskatalog - bibliotek.dk - vil som noget nyt blive stillet til rådighed for befolkningen via Internet. Internetadgangen vil betyde at borgerne via deres hjemmecomputer kan få adgang til at søge, lokalisere og på sigt bestille materialer til hjemlån hos samtlige biblioteker i Danmark (L 16). Af lovforslaget fremgik det at der skulle opkræves et brugergebyr for bestilling af materialer via den fælles bibliotekskatalog bibliotek.dk såfremt bestillingen ikke foretages på biblioteket. Dette er nu ændret til at gebyret vil blive indført hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til en adfærdsregulering af brugen af bibliotek.dk. Udvidet service mod betaling Folkebibliotekernes muligheder for at tilbyde særlige serviceydelser mod betaling udvides. Hermed kan bibliotekerne tilbyde en videregående service der kan medvirke til ny og øget benyttelse af bibliotekernes materialer og øvrige tilbud, men som brugeren altså skal betale for. Der er således i loven lagt op til at folkebiblioteket kan opkræve en omkostningsbestemt betaling for flere forskellige videregående serviceydelser. Der kan være biblioteksopgaver der kræver en videregående medvirken fra personalets side f.eks. ekspresservice. Der er også i loven indarbejdet mulighed for at sælge kursus- og konsulenttjenester til private og offentlige virksomheder. Det er en forudsætning at de tjenester der udbydes, er baseret på den kompetence der er oparbejdet som led i den almindelige biblioteksvirksomhed. Der skal endvidere være tale om salg på almindelige markedsvilkår (L 20). Nærmere regler findes i BK Biblioteksårbog 2000

16 For de statslige bibliotekers vedkommende gives der nu udtrykkelig lovhjemmel til at bibliotekerne kan opkræve betaling for særlige serviceydelser. Det er hensigten at der så vidt muligt skal være parallelitet mellem de to sektorer også på dette område. De statslige biblioteker vil dog fortsat være underlagt de almindelige regler om adgang til at drive indtægtsdækket virksomhed (L 27). Herudover kan folkebibliotekerne og de statslige og statsstøttede biblioteker opkræve brugerbetaling i særlige tilfælde. En aftale mellem et bibliotek og en leverandør om materialelevering til en afgrænset brugerkreds af for eksempel forskere og studerende kan således omfatte en bestemmelse om at brugere uden for den afgrænsede brugerkreds kan få adgang mod betaling (L 29). Betaling mellem kommuner En kommune vil på folkebiblioteksområdet som noget nyt kunne opkræve betaling hos en anden kommune for lån der formidles som led i lånesamarbejdet. Der kan ikke op - kræves betaling for lån der formidles som et led i centralbiblioteksfunktionen. Som udgangspunkt kan betalingen ikke pålægges slutbrugeren (L 22). Betalingen kan udgøre 25 kr. Derudover kan der opkræves forsendelseomkostninger (BK 8). Loven åbner mulighed for at en kommune kan opkræve betaling, såfremt en bruger fra en anden kommune låner fra biblioteket. Betalingen skal opkræves hos brugerens hjemstedskommune og kan som hovedregel ikke pålægges låneren. Det er hensigten med ordningen at understrege den enkelte kommunes ansvar for biblioteksbetjeningen af egne borgere. Ordningen skal ramme de tilfælde hvor udlån til borgere i andre kommuner har et væsentligt omfang (L 23). Der er fastsat nærmere regler i BK 9. Gebyr for for sen aflevering af materialer I lovudkastet blev der fremsat forslag om at gebyrtaksterne for for sen aflevering af materialer kunne beregnes pr. materialeenhed og ikke som i den tidligere lov pr. sam - let lån. Under Folketingets behandling af lovforslaget blev bestemmelsen i 21 imidlertid ændret således at der fortsat skal beregnes gebyr pr. samlet lån i folkebiblioteker. For de statslige og statsstøttede bibliotekers vedkommende beregnes gebyrerne pr. materialeenhed ( 28). Hjemlen har hidtil været Finansloven. Af hensyn til brugerne bør der være størst mulig klarhed og ensartethed for så vidt angår bibliotekernes gebyrer. Derfor er der givet hjemmel til at opkræve gebyrer også for de statslige og statsstøttede biblioteker. Da der er en anden lånerkultur på disse biblioteker end på folkebibliotekerne, fastslås det at maksimumgebyrerne beregnes pr. materialeenhed. Biblioteksårbog 2000 Loven 15

17 Udelukkelse af lånere En række biblioteker har udelukket lånere pga. restancer som fx ikke-betalte gebyrer for overskridelse af lånetiden. Indenrigsministeriet har for nylig i en sag vedrørende Københavns Kommunes udelukkelsespraksis udtalt at kommunen ikke havde hjemmel til at udelukke lånerne. Det er hensigtsmæssigt at bibliotekerne har mulighed for at udelukke lånere der i væsentligt omfang misbruger deres pligt til at aflevere det lånte materiale i ubeskadiget stand eller som skylder gebyr for for sent afleveret materiale. I det oprindelige forslag var der ikke mulighed for at udelukke på grund af gebyrrestancer. I den vedtagne lov er der mulighed for udpantning og lønindeholdelse i forbindelse med ubetalte gebyrer. Man har derfor fundet at det kan være hensigtsmæssigt at kunne etablere midlertidig udelukkelse før bibliotekerne skrider til inddrivelse ved udpantning, lønindeholdelse eller udlæg i brugerens overskydende skat. Det må formodes at både brugere og biblioteker vil opfatte midlertidig udelukkelse som mindre indgribende end udpantning, m.v. For nærmere regler se BK 14. Mulighed for lønindeholdelse for ubetalte gebyrer For at effektivisere bibliotekernes mulighed for at inddrive gebyrrestancer gives der mulighed for lønindeholdelse for ubetalte gebyrer for både folke- og forskningsbiblioteker. Der gives endvidere kommunerne indtrædelsesret i forbindelse med gebyrrestancer. På det statslige område er der mulighed for at foretage almindelig modregning. Bestemmelsen (L 33) skal ses i sammenhæng med udpantningsretten i 32. Dermed har man valget mellem flere inddrivelsesmidler, for så vidt angår ubetalte gebyrer for overskridelse af lånetiden. Der er fastsat uddybende regler i BK Der kan fastsættes straf i form af bøde for at overtræde reglerne i BK 20. Reglement Bibliotekerne skal fastsætte et reglement for brugernes benyttelse. Reglementet skal bl.a. omfatte bestemmelser om låneridentifikation, lånetiden, opkrævning af depositum mv. (L 36). 16 Biblioteksårbog 2000

18 Ikrafttrædelse Loven trådte i kraft 1. juli Retten til at låne musikbærende materialer og multimedier på andre folkebiblioteker end bopælskommunens bibliotek har imidlertid først virkning fra 1. januar De nye regler om gebyrer for overskridelse af lånetiden har virkning fra 1. januar De hidtidige centralbiblioteker opretholdes indtil nye er udpeget. Tilskudsordningen til København og Frederiksberg kommuner til hvad der svarer til centralbiblioteksvirksomheden, opretholdes. Biblioteksårbog 2000 Loven 17

19

20 L ov i m p l e m e n t e ri n g Med fremsættelsen af lovforslaget blev der sat fokus på nye opgaver og udfordringer i de danske biblioteker. En udvidelse af de obligatoriske medietyper til også at omfatte Internet,elektroniske infor mationsbaser samt musikbærende materialer og digitale multimedier stiller store krav til medarbejderne. Med et bredere medieudbud og internetadgang får folkebibliotekerne mulighed for at udvikle nye målrettede tilbud. Der er et voksende behov for at udvikle det elektroniske bibliotek hvor der er adgang via Internet til for eksempel bibliotekskataloger og tidsskrifter i fuldtekstdatabaser. Centralbibliotekerne har allerede en opgave med at styrke den faglige kompetence i bibliotekerne i centralbiblioteksområdet,og denne opgave kom til at veje tungere med den nye lov.

21 20 Biblioteksårbog 2000

22 Birgit Lind Ko m p e t e n c e u d v i k l i n g I 1999 blev kompetenceudvikling slået fast som et meget bredt dækkende begreb som adskillige biblioteker arbejdede med og var ved at få fod på. Det er af indlysende grunde ikke muligt at give et generelt dækkende billede af bibliotekernes fælles kompetencesituation i Som det fremgår af artiklen Kompetenceudvikling i Biblioteksårbog 1999, var der biblioteker der foregreb udviklingen og lovvedtagelsen af det udvidede biblioteksbegreb og allerede i 1999 var i fuld gang med at omstille sig til de nye kompetencekrav. Samtidig er der i skrivende stund biblioteker der befinder sig i omstillingens startfase. Denne artikels mål er derfor at give et overblik over de krav til medarbejderne i folkebibliotekerne der både explicit og implicit følger af den ny bibliotekslov samt de tiltag der i 2000 er sket for at tilpasse sig kravene. Behov for nye kompetencer Som nævnt var behovet for nye kompetencer ganske afhængigt af det enkelte biblioteks ståsted ved lovvedtagelsen - mange biblioteker havde allerede en bred vifte af materialer til udlån og havde dermed erhvervet sig viden om at vælge de nye materialer, mens det for andre biblioteker var et nyt område. Mange biblioteker havde givet adgang til Internettet i flere år. Først måtte brugerne stort set surfe selv, mens medarbej - derne lærte sig at bruge Internettet. Dette begynderstadium er mange biblioteker kommet over. Udfordringerne ligger nu i undervisning af mange forskellige brugere, og dette kræver pædagogisk indsigt. Der er brug for at kunne sortere og målrette formidling af information og for at udvikle nye målrettede tilbud. Der er behov for at udvikle nye netbaserede tjenester som for eksempel BiblioteksVagten, dotbot og Forfatternet. Hjemmesiderne skal vedligeholdes og gøres mere brugervenlige, og pc erne skal holdes i funktion hvilket kræver pc kendskab. Ovennævnte er eksempler på at der er brug for en blanding af nye faglige kompetencer og forandringskompetencer. Der skal hele tiden tænkes nyt og udvikles nye ydelser og tilbud. Dertil behøves ændringsagenter, medarbejdere der har et stort potentiale af forandringskompetence. Netværk og temaer Bibliotekarforbundet har støttet arbejdet med kompetenceudvikling, og i denne forbindelse opstod netværket for kompetencebiblioteker som mødes og udveksler erfaringer. I netværket deltager bl.a. Biblioteket for Blåbjerg, Blåvandshuk og Varde Kommuner, Lokalbibliotekerne i Århus, Ringsted Bibliotek, Silkeborg Bibliotek, Greve Bibliotek, Køgebibliotekerne og Nyborg Bibliotek. Biblioteksårbog 2000 Lovimplementering 21

23 Mange af temaerne er de samme for bibliotekerne: Kortlægning af kompetencer, herunder såkaldt bløde værdier og sociale kompetencer, kompetenceudvikling, interne instruktører/undervisere, konstant læring, fælles værdigrundlag, projekter og projektorganisation. Netop disse temaer blev der arbejdet med i projekt Kompetenceudvikling i netværk der blev afsluttet som projekt i 2000 med to landsdækkende konferencer. Projektet startede i 1998, og deltagerne var biblioteker i syv fynske kommuner samt Lokalbibliotekerne i Århus. Idéen var at strategisk kompetenceudvikling vil føre til en fremadrettet og fleksibel efteruddannelsesplanlægning hvor ressourcerne bliver brugt bedst muligt. I Lokalbibliotekerne i Århus indeholder en uddannelsesdatabase kompetence - profiler for alle medarbejdere, og kompetenceskemaerne opdateres i forhold til medarbejdernes kompetenceudvikling ved de årlige medarbejderudviklingssamtaler. Kompetenceskemaerne udvikles til stadighed i forhold til nye mål som for eksempel implementeringen af biblioteksloven og indføring af selvbetjeningsautomater til publikum ved udlån og aflevering sådan at der tages højde for fremtidige kompetencer. En anden måde at gribe sagen an på ses i de fynske biblioteker der startede projektet i 1998 med at udarbejde en basisanalyse som udgangspunkt for at afdække kompetencer og kompetencegab. Nyborg Bibliotek har i 2000 arbejdet med en ny basisanalyse for stadig at have fingeren på pulsen vedrørende nye indsatsområder. I 2000 blev desuden udviklet kompetenceskemaer for de bløde værdier og et særligt kompetenceskema for lederkompetencer i Lokalbibliotekerne i Århus. Fremtidssikring og styring af kompetencer Udgangspunktet for oplæring og kompetenceudvikling på Silkeborg Bibliotek er visionsplanen. Hermed sikres at der fokuseres på de fremtidige kompetencer. Den overordnede styring foregår gennem udarbejdelse af et fælles værdigrundlag og opfølgning herpå. I forbindelse med personalesamtalen aftales udviklingsplan for hver enkelt medarbejder. Flere andre biblioteker har arbejdet med vision og værdigrundlag, eksempelvis Århus Kommunes Biblioteker. Kortlægning af kompetencer og bløde værdier Kortlægning af de faglige kompetencer og afdækning af kompetencegab/uddannelsesbehov blev gennemført ved Biblioteket for Blåbjerg, Blåvandshuk og Varde kommuner i Der blev desuden afholdt et todages personalekursus om de bløde værdier. Også Ringsted Bibliotek har taget fat i de bløde værdier og de sociale kompetencer. Det er et følsomt område at arbejde med da det for de fleste mennesker går tæt på. Arbejdet med de faglige kompetencer er ikke så følsomt. Det er imidlertid meget vigtigt at arbejde med de bløde værdier da de menneskelige ressourcer og forandringskompetencerne afdækkes her. 22 Biblioteksårbog 2000

24 Interne instruktører I foråret 2000 blev en række medarbejdere uddannet til instruktører ved Biblioteket for Blåbjerg, Blåvandshuk og Varde kommuner. De har fra forsommeren og frem afholdt en række interne kurser for kollegerne. Det blev til i alt 23 kursusforløb som bl.a. fik disse ord med på vejen af en kollega: Der har været forfærdelig mange gode interne kurser relevante og skruet sammen lige til os. Også i projekt Kompetenceudvikling i netværk blev der uddannet interne instruktører. Og den største succés for Lokalbibliotekerne i Århus har faktisk været den interne undervisning hvor et hold interne instruktører blev uddannet i løbet af projektet. Interessen for og tilfredsheden med de tilbudte kurser har været meget stor. Videnspredning Instruktørerne på Biblioteket for Blåbjerg, Blåvandshuk og Varde kommuner har ikke holdt deres nyerhvervede færdigheder for sig selv. De har bredt kompetenceudviklingen til områdets biblioteker i form af et kursustilbud om praktiske brugerkurser for bibliotekspersonale hvor kurserne tager udgangspunkt i det daglige arbejde. Det er eksempelvis kurser i juridisk informationssøgning, Folkebibliotekernes NetGuide, Polinfo, litteratursøgning på Internettet og sikring af låner pc erne. Færdighedskompetencer og ændringsagenter Der er brug for at udvikle såvel færdighedskompetencer som ændringsagenter. I 2000 blev der på Ringsted Bibliotek især fokuseret på den pædagogiske uddannelse for de bibliotekarer der afholder introduktion til Internettet for borgerne. I Lokalbibliotekerne i Århus har efteruddannelsen i 2000 rettet sig mod pc-kendskab, ledelse, konstruktion og vedligeholdelse af hjemmesider samt pædagogik og formidling rettet både mod undervisning af kolleger og publikum. Ændringsagenterne er vigtige i forhold til at sprede lyst til nye opgaver og ændre eksisterende arbejdsgange så de bliver mere fleksible. I projektet Kompetenceudvikling i netværk blev der udviklet en kreativ projektlederuddannelse med henblik på at uddanne ændringsagenter. Målrettet kompetenceudvikling på landsplan Efter bibliotekslovens vedtagelse blev der etableret fire netværkssamarbejder dækkende hele landet med det formål at støtte op om at føre lovens intentioner ud i livet. Som et eksempel kan nævnes Netværksområde 4 - Det midt/nordjyske Netværkssamarbejde som består af Nordjylland, Ringkøbing, Viborg og Århus amter. Hovedopgaverne i projektet er dels etablering og uddannelse af et trainerteam, dels etablering af en projektlederuddannelse. Styregruppen har desuden vedtaget en overordnet kompetenceudviklingsplan for netværksområdet, herunder et generelt samar- Biblioteksårbog 2000 Lovimplementering 23

25 bejde om udbud af kurser, temadage, workshops, studierejser m.m. Selve planlægningen foregik i 2000 mens udførelsen sker i Der er planlagt lignende efteruddannelsesforløb for de øvrige tre netværk i Danmark. Trainerteam og projektlederuddannelse Som en del af ovennævnte er der dannet et trainerteam bestående af 12 erfarne bibliotekarer. De skal fungere som faglige sparringspartnere og konsulenter samt i et vist omfang som undervisere fremover. Efterfølgende skal trainerteamet planlægge og afvikle en kontaktrunde til bibliotekerne i deres respektive amter med henblik på afdækning af behovene for kompetenceudvikling, herunder selvfølgelig for færdigheder på musik-, medie-, internet- og formidlingsområdet. Projektlederuddannelsen skal ses på baggrund af den voksende betydning projektarbejdsformen har i hverdagen. Formålet med at etablere uddannelsen er at styrke biblioteksmedarbejdernes viden om udviklingsarbejde, projektarbejde og projektledelse. Fremtid Der er således lagt op til en storstilet udbredelse af kompetencer over hele landet i Hermed skulle implementeringen af det udvidede biblioteksbegreb have gode vilkår. Der er også nok at tage fat på. Det virtuelle eller digitale bibliotek er ved at blive virkelighed så udfordringen ligger i at udvikle medarbejdere der kan leve op til de nye krav. 24 Biblioteksårbog 2000

26 Helle Wiese L e d e ru d d a n n e l s e Biblioteksloven som ledelsesmæssig udfordring uddannelse må der til! Implementeringen af den nye bibliotekslov har sat øget fokus på ledelsen af bibliotekerne. Selvom der i samfundet som helhed er øget opmærksomhed på de store ændringer i lederrollen som finder sted i disse år, så har lovens vedtagelse forstærket behovet for lederudvikling og uddannelse i hele bibliotekssektoren. At det desuden kan være vanskeligt at rekruttere nye ledere gør det ønskeligt også at tilbyde et uddannelsesforløb til medarbejdere som overvejer at søge lederstillinger. En vellykket implementering af det udvidede biblioteksbegreb er meget afhængig af at lederen mestrer både det strategiske håndværk og kan inspirere og motivere medarbejderne i de nødvendige udviklingsprocesser. Bibliotekslederen står altså lige nu over for en række udfordringer som kræver en styrkelse af eksisterende kompetencer og udvikling af nye. Dette betyder at for mange biblioteksledere bliver den biblioteksfaglige forankring sekundær, og at fokus i stadig højere grad rettes mod de ledelsesfaglige opgaver. At Lov om biblioteksvirksomhed er en rammelov betyder at den enkelte kommune i vid udstrækning selv afgør hvordan rammen skal udfyldes. For den enkelte biblioteksleder betyder dette at rollen som rådgiver for overordnede embedsmænd og politikere og som initiativtager på det bibliotekspolitiske område, også i forhold til kommunens politiske niveau, stiller store krav til strategiske evner og kommunikationsfærdigheder. Det er helt afgørende at lederen kan beskrive og formidle både vision og mission så klart at kommunens politikere, embedsmænd og medarbejdere føler ejerskab af det biblioteksvæsen som de sammen har til opgave at udvikle. De enkelte elementer i den nye lov stiller forskellige krav til lederskab. Der skal skaffes økonomi til opbygning af nye mediesamlinger, der skal sikres kompetencer til udvikling af nye ydelser, og der skal lægges strategier for nye samarbejdsformer. I kommunerne ses også stadige ændringer i styreformerne. Kontraktstyring er på vej, outsourcing vinder indpas, benchmarking benyttes og i alle disse krydsfelter skal der praktiseres synlig og motiverende ledelse. Nye mediesamlinger Det udvidede biblioteksbegreb skal være etableret i kommunerne den 1. januar Lederen skal sikre, at dette sker, at medarbejderne kan formidle de nye medier, og at anskaffelse og formidling sker i overensstemmelse med gældende lovgivning. Også de etiske aspekter vedrørende brugen af de nye medier skal overvejes, diskuteres og håndteres i den enkelte kommune. Lederen skal have mulighed for at erhverve de fornødne kompetencer til at føre denne del af loven ud i livet. Biblioteksårbog 2000 Lovimplementering 25

27 Nye samarbejder Selvom vi er vant til at være resultat- og produktorienterede - vi måles stadig på besøgs- og udlånstal så er det stadig tydeligere at rollen som proceskonsulent er vigtig for lederen. Ikke mindst når det drejer sig om etablering af nye samarbejder mellem kommuner eller bibliotekstyper. Lederens rolle i de nye alliancer kan være initiativtagerens, deltagerens eller modstanderens, men en forudsætning for vellykkede samarbejdsformer er dialog. Der stilles krav til lederens samarbejds- og kommunikationsevner når samarbejdet skal etableres i gensidig respekt og tillid. Personaleudvikling De nye udfordringer i bibliotekerne skal i høj grad tages op af det nuværende personale. Det betyder at der skal afdækkes kompetencebehov, og at disse skal opfyldes på forskellige måder. Men samtidig skal lederen arbejde bevidst på at fremstille sit bibliotek som en attraktiv arbejdsplads for nye medarbejdere og skal kunne sikre samspillet mellem de erfarne og de nyuddannede på en sådan måde at der opstår en synergieffekt når kompetencerne spiller sammen. Brugerne Brugerne formulerer i stigende grad deres forventninger til de offentlige ydelser. Også bibliotekernes service og materialer er genstand for denne opmærksomhed. Forventningerne til biblioteket stiger i samme omfang som benyttelsen af bibliotek.dk. Lederen skal tage initiativ til at beskrive ydelsen, til at undersøge brugertilfredshed, opstille mål og formidle mål og resultater bredt. Professionel biblioteksledelse De øgede krav til lederen om at træde i karakter som leder, om at påtage sig lederskab har Bibliotekslederforeningen (BLF) fokuseret på gennem de senere år. Vedtagelsen af loven gjorde det klart at lederens betydning for en vellykket implementering er så afgørende at der må tilbydes en god, kompetencegivende lederuddannelse rundt omkring i landet. Det var derfor naturligt for BLF at søge en samarbejdspartner som tilbyder professionel lederuddannelse, med henblik på udvikling af et tilbud om en bibliotekslederuddannelse som skulle foregå decentralt og være økonomisk og tidsmæssigt overkommelig. Især i mindre kommuner kan det være vanskeligt at finde de nødvendige ressourcer til at gennemføre en lederuddannelse. BLF søgte den Særlige Udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker om midler til at etablere og gennemføre en lederuddannelse som dels var en meritgivende almen lederuddannelse og dels havde elementer som var specielt tilrettelagt for at understøtte bibliotekslederne i implementering af biblioteksloven. 26 Biblioteksårbog 2000

28 Uddannelsen Professionel Biblioteksledelse blev etableret i et samarbejde mellem Bibliotekslederforeningen, Danmarks Forvaltningshøjskole, Biblioteksstyrelsen og Bibliotekarforbundet. Uddannelsen afvikles fire steder i landet i tre moduler over tre semestre. Bibliotekslederuddannelsen sætter fokus på centrale udviklingstendenser i ledelse i dag og udbygger ledernes ledelsesfaglige kompetencer og inddrager samtidig væsentlige biblioteksfaglige udfordringer. Indhold De tre moduler er bygget op således at den ledelsesfaglige og den biblioteksfaglige del supplerer hinanden. Første modul har overskriften Kommunikation, kompetenceudvikling og samarbejde. Der arbejdes med en række ledelsesfaglige temaer, bl.a. strategisk reflekterende ledelse, dialog med forskellige interessenter, teambuilding, lederen som coach. Det biblioteksfaglige tema relaterer sig til den udfordring der ligger i at etablere nye samarbejdsformer og indgå nye alliancer. Andet modul har overskriften Biblioteket og omverdenen Ledelse i vidensorganisationer. De ledelsesfaglige temaer i dette modul er bl.a.: Værdibaseret ledelse og etiske regnskaber, forandringsledelse, netværkssamarbejde på markedsvilkår. De biblioteksfaglige temaer er Vidensformidling, - deling og - styring samt Medieudvikling og ophavsret. Det sidste modul har projektledelse som hovedtema og her uddybes de to første modulers ledelsesfaglige, biblioteksfaglige og teoretisk-metodiske perspektiver på en ledelsesmæssig problemstilling som bearbejdes i en afsluttende projektopgave. Søgningen til uddannelsen har været så stor at der i skrivende stund arbejdes på at finde midler til at gennemføre endnu et forløb. Det vil være ønskeligt at kunne tilbyde et lignende forløb til ledere af andre bibliotekstyper og til biblioteksmedarbejdere som inddrager ledelse i deres karriereplanlægning. Biblioteksårbog 1999 Lovimplementering 27

29 Rolf Hapel N ye tjenester i fo l ke b i b l i o t e ke rn e En af de væsentligste drivkræfter for bibliotekerne i de senere år er den produktudvikling af bibliotekernes ydelser som den digitale revolution giver anledning til. Over hele verden arbejder biblioteker energisk med udviklingen af nye tjenester, primært foranlediget af digitaliseringen af information, af udviklingen af infrastrukturen for informationsformidlingen (nettet) og af medietyperne. Der udvikles selvfølgelig også nye tjenester baseret på fysisk nærvær og kulturelle ytringer i det analoge rum, men udviklingstempoet er væsentligt mere beskedent, og jeg vil ikke komme ind på sådanne i denne artikel. Værdiberigelse af kendte ydelser Man kan overordnet tale om nogle hovedgrupper af nye ydelser. En hovedgruppe kan siges at dreje sig om rationalisering af og forbedret adgang til allerede kendte ydelser - en form for værdiberigelse af eksisterende tjenester. Nettet giver adgang til bibliografiske poster og visse sidetjenester, men i sidste instans skal brugeren selv hente et fastformsmedie på biblioteket, fx en bog eller en cd, eller brugeren skal gå på biblioteket for at deltage i et arrangement. Værdiberigelsen ligger i udvidelsen af det fysiske biblioteks muligheder. Sådanne tjenester kan fx være web-adgang til bibliotekets katalog, det kan være brugernes mulighed for selv at lægge reserveringer og bestillinger på materialer ind via web-katalogen, det kan være forbedret kommunikation med bibliotekerne via fx ved besked om hjemkomne reserveringer, det kan være forbedret generel information om bibliotekernes åbningstider og arrangementer via web, eller det kan være enklere indmeldelsesrutiner ved anvendelse af web-formularer. Også web-baserede brugerundersøgelser orienteret mod den del af brugerne der allerede anvender nettet, er en del af de ydelser som i deres væsen er kendte, men som i deres netbårne version forbedrer og letter kommunikationen mellem bibliotekerne og brugerne. En stor del af disse tjenester er baseret på data der ligger i bibliotekets traditionelle katalog enten i form af bibliografiske data eller i form af data om brugerne. Rene nettjenester En anden hovedgruppe er de rent netbaserede tjenester hvor bibliotekerne dels stiller netbårne medier til rådighed gennem licenstegning, dels selv værdiberiger eller ligefrem fremstiller netbårne medier og tjenester. Disse netbårne tjenester ligner på mange måder indholdsmæssigt de gamle fastformsmedier som bøger og andre trykte medier, men er væsensforskellige i såvel deres produktionsmåde som deres distributionsformer og tilgængelighed. Man kan sige at den slags tjenester distribuerer slutinformationen, den fulde tekst/billedet eller den hele kulturoplevelse via nettet - det fysiske bibliotek er for så vidt ligegyldigt i denne forbindelse. Traditionelt har bibliotekerne i en lang årrække givet brugerne adgang til databaser, især referencedatabaser. Efterhånden er andelen af fuldtekstdatabaser i bibliotekernes tilbud steget, og med Internettets 28 Biblioteksårbog 2000

30 udbredelse i bibliotekerne fra midten af 90 erne er der virkelig blevet åbnet op for nye netbårne medier som elektroniske tidsskrifter og i de sidste par år også e-bøger. Efter at Internettet er blevet almindelig udbredt både i hjem og på arbejdspladser (i foråret 2000 havde næsten hver anden familie i følge Danmarks Statistik adgang til Internettet fra hjemmet), er det kun licenspolitik der forhindrer bibliotekerne i at stille alle de netbårne ressourcer til rådighed for distancebrugere. Samtidig rejser denne udvikling spørgsmålet om bibliotekernes rolle i formidlingen af de rent netbaserede medier. Hvad kan bibliotekerne bidrage med - ud over at finansiere licenser? Tjenesterne og deres indhold Et af de første områder som flere biblioteker tog op var opbygningen af emneguider til Internettet. Det skete allerede i 1996/97 hvor såvel Århus Kommunes Biblioteker som Gentofte Bibliotekerne og Dansk BiblioteksCenter A/S havde udviklet egne guider, ligesom flere andre biblioteker var godt igang. Centralbibliotekslederne besluttede imidlertid at bakke op om en fælles emneguide, Folkebibliotekernes Netguide, som siden er blevet produceret i et samarbejde mellem centralbibliotekerne og enkelte andre folkebiblioteker. Andre netbaserede tjenester er udviklet i lignende samarbejder. Det er fx ForfatterNet.dk, en tjeneste der giver adgang til portrætter af nulevende danske forfattere med uddrag af deres værker, mulighed for kommunikation med visse af forfatterne, lydfiler af deres oplæsning og muligheder for at springe direkte til en søgning i brugerens lokale bibliotek på den pågældende forfatters værker. Et andet initiativ er Finfo.dk som er et web-baseret informationssystem for flygtninge og indvandrere i Danmark. Her kan brugeren finde relevant information om sociale forhold, uddannelse, sundhed etc. på sit eget sprog. Pt. er der elleve sprog repræsenteret i Finfo. Desuden er der adgang til Internetbaserede ressourcer fra en lang række lande, systematisk organiseret og gjort tilgængeligt i et samarbejde med brugerne. Biblioteks- Vagten.dk er en spørgsmål-og-svar tjeneste hvor brugerne kan få svar på alt mellem himmel og jord inden for 48 timer. Tjenesten kan nås via , telefon og fax. De deltagende biblioteker har delt vagten op imellem sig således at man dækker skemalagte tidsintervaller. Dotbot.dk er en portal for børn med en lang række indbyggede faciliteter og tjenester. Her er det centralbibliotekerne der har været aktive i udviklingen af indhold og design. BibHit.dk er en søgemaskine baseret på metadata og en høstmaskine, der afsøger nettet for relevante sider, som bibliotekarer forsyner med metadata efter Dublin Core - standarden. Kommunikationsstandarden Z39.50 gør det muligt at lave samtidige søgninger i eget bibliotekskatalog og BibHit. Teknologisk er Bibhit ganske avanceret og rummer et meget stort potentiale. Endelig er bibliotek.dk en tjeneste der indeholder flere elementer. Den er et bestillingssystem baseret på DanBib-basen som omfatter stort set alle danske folke- og forskningsbiblioteker. bibliotek.dk gør det muligt for brugerne at bestille bøger og andre Biblioteksårbog 1999 Lovimplementering 29

31 materialer fra et hvilket som helst bibliotek og få dem leveret til eget nærmeste folkebibliotek. Men bibliotek.dk er også en begyndelse til en portal der indeholder de ovenfor nævnte tjenester. Produktion i netværk Det karakteriske for disse tjenester er at de produceres i netværk, altså i større eller mindre konsortier af biblioteker og andre institutioner som leverer indhold og udvikling af tjenesterne. Finansiering af selve udviklingsdelen er oftest leveret af staten gennem udviklingsmidler mens den daglige drift leveres af de deltagende parter, oftest kommunale biblioteker. Det er en glimrende rollefordeling for så vidt der er tale om tjenester hvor netværksproduktionen indebærer en aflastning af det enkelte bibliotek. Til gengæld kan man konstatere at det ofte er de samme biblioteker der deltager i sådanne netværkssamarbejder mens en del biblioteker er inaktive på denne front. Der er ikke nødvendigvis nogen sammenhæng mellem de pågældende bibliotekers ressourcer og deres vilje og evne til at deltage. På sigt er det uholdbart at det er nogle relativt få kommunale biblioteker der finansierer driften af disse tjenester mens andre holder sig udenfor. En af de løsninger der kan tænkes er at en større del af det nuværende centralbibliotekstilskud (eller andre statslige midler til overbygningsformål) kanaliseres ind i sådanne netbårne driftsaktiviteter. Alternativt kunne sådanne tjenester forbeholdes de brugere der er registrede brugere af de biblioteker som deltager i tjenesterne. Den sidste model er naturligvis ikke særlig attraktiv, men kunne blive aktuel hvis ikke der findes en mere konstruktiv løsning. Lokale tjenester Der findes en række nettjenester som produceres af enkeltbiblioteker. En del af dem har lokal karakter, eksempelvis lokalhistoriske billedsamlinger eller netguider med lokalt indhold. Men visse tjenester rækker langt ud over kommunegrænserne og har i princippet interesse for alle danske borgere. Eksempelvis har Silkeborg Bibliotek lavet Mimers Brønd - en slags litteraturhistorie på nettet og Århus Kommunes Biblioteker har lavet Bogweb, et e-zine om bøger og litteratur, som har over 1600 abonnenter fra hele landet. En af de udviklingstendenser jeg selv tror på, er et stigende engagement fra bibliotekerne i lokale Internetbaserede tjenester. Portaler med udgangspunkt i byen eller lokalsamfundet har brug for noget indhold. Bibliotekerne kan levere noget af det indhold ved at lade nogle af deres egne netbårne tjenester blive splittet ad og pakket om på en måde så de helt eller delvis kan indgå i andre portaler. Det vil ikke være specielt ressourcekrævende for de biblioteker som i forvejen producerer til nettet, og det vil give endnu en mulighed for bibliotekerne til at indgå i andre end de rent biblioteksfaglige partnerskaber - noget som vil blive nødvendigt for fremtidig overlevelse. 30 Biblioteksårbog 2000