B I B L I OT E K S S T Y R E L S E N. Biblioteksårbog 2000

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "B I B L I OT E K S S T Y R E L S E N. Biblioteksårbog 2000"

Transkript

1 B I B L I OT E K S S T Y R E L S E N Biblioteksårbog BS

2 B I B L I OT E K S S T Y R E L S E N Biblioteksårbog 2000 København 2001 Biblioteksårbog

3 Biblioteksårbog 2000 Redaktion: Lissa Shin,Jens Thorhauge og Ellen Warrer Bertelsen Udgivet i 2001 af Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon: Telefax: E-post: Hjemmeside: Publikationen er tilgængelig på Biblioteksstyrelsens hjemmeside Omslag: Stæhr Reklame & Marketing Typografi: Times New Roman PS Tryk: D&D Grafisk,Århus Foto: Tao Lytzen Oplag: Pris: 170,- kr. inkl.moms70,- kr. inkl.moms ISSN: ISBN: Elektronisk ISBN: Biblioteksårbog 1999

4 Indhold Forord 5 Lov om biblioteksvirksomhed 6 Nogle stikord til lovens baggrund og intentioner. Jens Thorhauge 9 Lovens indhold.anders K.Jensen 12 Lovimplementering 18 Kompetenceudvikling.Birgit Lind 21 Lederuddannelse.Helle Wiese 25 Nye tjenester i folkebibliotekerne.rolf Hapel 28 Nye ydelser erfaringer fra Konsulentafdelingen i-logistik. Vibeke Mygind 32 Fra bog- til mediesamling.ingrid Bay 37 bibliotek.dk 40 - set fra Biblioteksstyrelsen.Leif Andresen 43 - set fra DBC. Per Mogens Petersen 45 - set fra Ringsted Bibliotek. Tanja Hesselager 49 Folkebiblioteker 52 Centralbibliotekerne Centralbiblioteker forløbet i forhandlingerne om resultatkontrakter. Jonna Holmgaard Larsen 55 Centralbibliotekerne resultatkontrakter: overvejelser og vurderinger. Jens Ingemann Larsen 57 Børn 60 Fra interessefællesskab til partnerskab.bente Buchhave 61 Børnekulturkonsulenter i folkebibliotekerne? Dorte Skot-Hansen 64 IT 68 FINFO. Lotte Duwe Nielsen 69 BiblioteksVagten.Vera Daugaard 73 IT-fyrtårn i Nordjylland.Inger Heyerdahl-Jensen 76 Aktiviteter og fysiske rammer 80 Biblioteksbyggeri i et IT-samfund: fragmenter. Jens Lauridsen 83 Kulturstationen i Skørping.Mogens Yde 88 Biblioteket uden vægge? Marie Wildt 92 Forskningsbiblioteker 96 Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek. Anna Rasch 99 Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i forskningsbibliotekerne ud over DEF. Claus Vesterager Pedersen 102 Ophavsretsloven hvor er vi nu? 106 Ændring af ophavsretsloven.harald v. Hielmcrone 109 Biblioteksstatistik 114 Elektroniske spor i biblioteksstatistikken for 2000.Niels Ole Pors 117 Det grønlandske biblioteksvæsen 124 I Nordlysets skær. Elisa Jeremiassen og Marianne Olsen 126 Internationalt samarbejde 130 Den internationale biblioteksforening,ifla.børge Sørensen 132 Biblioteksstyrelsen og det internationale arbejde.jens Thorhauge 134 Henvisninger 139 Bidragydere til Biblioteksårbog Biblioteksårbog

5 4 Biblioteksårbog 1999

6 F o ro rd Formålet med biblioteksårbogen er at give et overblik over væsentlige begivenheder og udviklingstendenser i 2000 og gerne i en form der også giver interesserede uden for biblioteksverdenen mulighed for at læse bogen med udbytte. Det er Biblioteksstyrelsen der står for redaktion og udgivelse af årbogen, men det sker i tæt samarbejde med skribenter fra mange forskellige institutioner i biblioteksvæsenet som jeg gerne vil takke for deres bidrag har været et år med mange vigtige begivenheder. Strukturelt satte vedtagelsen af Lov om biblioteksvirksomhed nye rammer for virksomheden, og loven blev reelt et startskud for en række aktiviteter og programmer der var udtænkt i forbindelse med det lovforberedende arbejde. Det gælder først og fremmest de lovimplementerende programmer som Biblioteksstyrelsen iværksatte, men også den nye søge- og bestillingsfacilitet bibliotek.dk som vi karakteriserer som rygraden i det nye bibliotekskoncept. Det gælder også det skridt imod en ændring af centralbiblioteksstrukturen som resultatkontrakterne mellem Biblioteksstyrelsen og centralbibliotekerne er udtryk for. I behandlingen af disse emner har vi lagt vægt på at få flere synsvinkler på stoffet, eksempelvis omtales bibliotek.dk både af Biblioteksstyrelsen, Dansk BiblioteksCenter og af en repræsentant for bibliotekerne, og resultatkontraktforløbet med centralbibliotekerne beskrives af en repræsentant fra centralbibliotekerne og en fra Biblioteksstyrelsen. Vi har også fundet det væsentligt at afrapportere om andre nye tjenester og tiltag som BiblioteksVagten og FINFO, informationstjenesten for etniske minoriteter, der fortsat udvikles. Børneområdet er i en markant udvikling med børnekulturkonsulenter og nye partnerskaber der grundlæggende ændrer konceptet for børnebiblioteksarbejde Projektet Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek ændrer samarbejdsrelationerne, ydelserne og aktiviteterne i stadig flere forskningsbiblioteker. Derfor er det selvskrevet blandt de emner der er valgt til årbogen. Visse emner vil høre hjemme i hver årbog og dermed også i denne: fx bearbejdning af den årlige statistik og reflektioner over bibliotekets fysiske rammer. Denne udgave af biblioteksårbogen er i høj grad præget af bidragydernes meget personlige engagement og er et klart udtryk for at arbejdet med at sætte en ny standard for biblioteksvirksomhed er i fuld gang rundt om på bibliotekerne. God fornøjelse med læsningen. Jens Thorhauge Biblioteksårbog

7

8 L ov om b i b l i o t e k s v i rk s o m h e d Den 4. maj 2000 havde Folketinget 3.behandling af L 78, Forslag til Lov om biblioteksvirksomhed. Forslaget blev vedtaget med 99 stemmer for, 11 imod,1 hverken for eller imod og udtrykte dermed en meget bred politisk tilslutning til forslaget. Loven trådte i kraft 1.juli 2000.

9 8 Biblioteksårbog 1999

10 Jens Thorhauge L ov om biblioteksvirk s o m h e d Nogle stikord til lovens baggrund og intentioner Det lovforberedende arbejde kan føres tilbage til Info-samfundet år 2000, Rapport fra udvalget om informationssamfundet år 2000, der i oktober 1994 blev udgivet af Forskningsministeriet. Et af rapportens 17 kapitler hedder Bibliotekerne i IT-alderen, og heri fastslås det princip at bibliotekerne også i fremtiden må varetage en central formidlingsfunktion med at stille offentliggjort information til rådighed for alle borgere og hjælpe med at navigere gennem den stadig større informationsstrøm. Desuden foreslås det at der iværksættes et udredningsarbejde hvor bibliotekernes opgaver og vilkår tages op til revision i lyset af udviklingen inden for elektroniske publikationer og de nye vilkår for formidlingen. Kulturministeren nedsatte derfor i 1995 Udvalget om Bibliotekerne i Informationssamfundet (UBIS) der i 1997 afleverede Betænkning om Bibliotekerne i Informationssamfundet (Betænkning nr. 1347). Betænkningen analyserer bibliotekernes rolle som kultur- og informationsformidlere set i lyset af medieudviklingen, fremtidens bibliotek hvor især det elektroniske bibliotek med anvendelse af netbaserede materialer og distancebenyttelse er nybrydende. Særlig vægt lægges der desuden på ophavsretslige spørgsmål og spørgsmålet om finansiering af biblioteksvirksomheden. I 1998 påbegyndes det snævrere lovforberedende arbejde i Kulturministeriet og Biblioteksstyrelsen. En af de første problemstillinger der kommer til debat, drejer sig om finansieringen af det udvidede biblioteksbegreb. Det udvidede biblioteksbegreb bliver betegnelsen for et bibliotek der ikke blot giver adgang til bogligt materiale, men også til Internet og andre digitale materialer i fast form, i princippet alle materialer. Der er hermed et grundlæggende skifte i biblioteksforståelsen, fra samlingen som det centrale til adgangen til information uanset hvilken form den foreligger i. Med indførelsen af et udvidet biblioteksbegreb pålægges kommunerne en ny forpligtelse der må kompenseres gennem øgede bloktilskud eller på anden vis. Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen skitserede i 1998 på en konference arrangeret af Kommunernes Landsforening to veje. Den ene vej var brugerbetaling for lån af nye medier, således som et flertal i UBIS-betænkningen havde foreslået. Den anden vej var fastholdelse af det traditionelle gratisprincip for udlån og benyttelse af bibliotekets materialer, kombineret med øget egenindtjening på bibliotekerne for andre ydelser. Kulturministeren gjorde sig til talsmand for en fastholdelse af gratisprincippet, men gjorde det også klart at det kunne blive vanskeligt at få det gennemført, og at prisen ville være at bibliotekernes egenindtjening blev øget. Det lykkedes som bekendt at fastholde gratisprincippet i loven. Biblioteksårbog 2000 Loven 9

11 Senere beregnede et udvalg med deltagelse af såvel statslige som kommunale embedsmænd efter forskellige modeller prisen for adgang til de flydende medier, ligesom der var tilslutning til Biblioteksstyrelsens beregning af udgifterne til opbygning af samlinger af digitale fastformsmedier. Uenighed opstod der derimod i spørgsmålet om konsekvenserne af at lade videogrammer indgå i medieforpligtelsen. Her var de kommunale parter bekymrede ved udsigten til et lånerpres på spillefilmsområdet med ukendte økonomiske konsekvenser. Derfor blev videogrammer undtaget som obligatorisk medie. Beslutningen om at give kommunerne øget hjemmel til indtægtsdækket virksomhed var også bestemt af ønsket om at udvikle nye ydelser primært i tilknytning til undervisning og læring. Den dybere hensigt bag bestemmelserne om øget egenindtjening var imidlertid ønsket om at skabe rammer for en stadig, innovativ tilpasning af bibliotekets ydelser til brugernes behov som de ændrer sig under påvirkning af den løbende teknologiske udvikling. Det er lovens intention at de teknologiske muligheder for at tilpasse information meget specifikt til forskellige målgrupper skal have så fleksible rammer at blive realiseret i som muligt. Lovens bestemmelser om mellemkommunal betaling har også flere afsæt. For det første er der med øgede krav til bibliotekernes materialer og ydelser en risiko for endnu større forskel i det biblioteksniveau kommunerne etablerer med en øget risiko for stigning i mellemkommunale lån. Det er lovens intention at levere et redskab der kan modvirke at enkelte kommuner springer over hvor gærdet er lavest og satser på at borgerne i høj grad bruger nabokommunens bibliotek. Sagt positivt så er det lovens intention at give et generelt løft til bibliotekerne det er ikke intentionen at kommuner skal sende regninger til hinanden. Tværtimod er målet samarbejde mellem kommuner hvor der er et fornuftigt grundlag for det. Så samarbejde er det andet afsæt for tværkommunal betaling. Samarbejde vil være nødvendigt i stigende omfang både for at løfte den klassiske biblioteksopgave: adgang til materialerne, godt nok, og for at skabe elektroniske ydelser og indhold på nettet som kan realisere det elektroniske bibliotek. Det nye biblioteksbegreb er også kaldt det hybride bibliotek. I den betegnelse ligger forestillingen om at traditionelle og virtuelle ydelser smelter sammen til en ny helhed. Det er lovens intention at fremme samspillet mellem de to dele, og det væsentligste redskab hertil er bibliotek.dk. DanBib basen gøres internetbaseret. I sin første udgave præsenteres den som en katalog der har både søge- og bestillefaciliteter på tværs af bibliotekernes samlinger. bibliotek.dk blev i foråret 2001 reelt en portal fordi web-stedet blev adresse for e-tjenester som BiblioteksVagten, Folkebibliotekernes Netguide, 10 Biblioteksårbog 2000

12 Finfo (information for etniske minoriteter), dotbot. Perspektivet er at gøre denne portal til en facilitet der både kan anvendes til at finde, låne, købe bøger, musik, e-tekster m.v. Igen drejer det sig om at have fleksible rammer fordi vi ikke kan forudse udviklingen ret langt. Med de teknologiske landvindinger er der basis for rationaliseringsgevinster, men der kommer også nye opgaver til. I forhold til centralbiblioteksstrukturen ændres loven således at centralbibliotekernes virkeområde ikke længere absolut skal følge amtsgrænserne. Kulturministeren afgør efter forhandling med de kommunale parter hvilke folkebiblioteker der tillige skal virke som centralbiblioteker. Det er lovens intention at skabe en mere fleksibel struktur der kan tage højde for de nye opgaver der kommer til at indgå i overbygningsforpligtelsen. Biblioteksstyrelsens kontrakter med centralbibliotekerne der blev forhandlet i efteråret 2000, løber til og med Heri defineres nye opgaver som kompetenceudvikling, rådgivning og koordinering af biblioteksopgaverne. Det må imidlertid også forventes at en række centralbiblioteker fremover kommer til at spille en rolle som koordinatorer for netværkssamarbejde og dermed som primus motor for nye ydelser. Dermed er det også sagt at der er brug for at redefinere de opgaver der bevilges midler til på overbygningsområdet. Endelig er det vigtigt at Udviklingspuljen for folkebibliotekerne fastholdes. Puljen anvendes som en strategisk ressource på folke- og skolebiblioteksområdet. Det er intentionen at sikre fortsat udvikling, for eksempel af samarbejdsrelationer, men også støtte til kompetence- og teknologiudvikling, til digitaliseringsprojekter og til udvikling af nye ydelser. Teknologiudviklingen har accelereret siden det første startskud til Lov om biblioteksvirksomhed blev givet i 1994, og der er investeret megen energi i at sikre de rette teknologiske og organisatoriske rammer for bibliotekerne, men det er stadig indholdet det drejer sig om, og forhåbentlig er loven fleksibel nok til også at rumme en øget fokusering på brugere og indhold. Biblioteksårbog 2000 Loven 11

13 Anders K.Jensen L ovens indhold Lov om biblioteksvirksomhed trådte i kraft den 1. juli Loven afløste Lov nr af 22. december 1993 om folkebiblioteker m.v. Den 24. oktober 2000 fastsatte Kulturministeriet i medfør af loven Bekendtgørelse om biblioteksvirksomhed (BK nr. 968). Lov om biblioteksvirsomhed Den ny lov har som hovedformål at styrke folkebibliotekernes mulighed for bedre at kunne løse deres informations- og kulturpolitiske opgaver i informations- og vidensamfundet. Loven har endvidere til formål at præcisere grundlaget for det samarbejdende biblioteksvæsen hvor forskningsbiblioteker og specialbiblioteker understøtter folkebibliotekernes opgavevaretagelse. Den udvidede materialeforpligtelse Folkebibliotekernes materialeforpligtelse udvides til - ud over bøger og andet trykt materiale - også at omfatte de nye medier som Internet, elektroniske informationsdatabaser samt musikbærende materialer (for eksempel musik-cd) og digitale multimedier (for eksempel cd-rom). Lovens 1 er formuleret således at der tales om: andet egnet materiale. Det vil sige at loven skuer frem i tiden hvor andre medietyper kan komme til. Det egnede materiale skal derfor i princippet stilles til rådighed uafhængigt af hvilket medie informationerne er lagret på. Det fremgår også af 1 og bemærkningerne hertil at lån af materialer samt benyttelse af forskellige informations- og vejledningstilbud ved personligt fremmøde på biblioteket er gratis. Videoer Videoer er ikke omfattet af den udvidede materialeforpligtelse. Det skyldes hensynet til lovens samlede økonomiske ramme, og at det forventes at det analoge videomedie vil blive afløst af nye digitale medier inden for en overskuelig fremtid. Af bemærkningerne til L 1 fremgår det endvidere at det ikke er hensigten at bibliotekerne skal udlåne digitalt materiale der udelukkende består af et edb-program (for eksempel et tekstbehandlingsprogram). Internetforpligtelsen er en informationsforpligtelse. Den indebærer imidlertid ikke at bibliotekerne skal bistå brugerne med at anvende Internet til kommunikationsformål - for eksempel elektronisk post, samtaler i chat rooms, bankforretninger eller indkøb via nettet. Relevant faglig baggrund Der er i den ny lov intet krav om at lederen af et folkebibliotek skal være faguddannet bibliotekar. Hensigten er at andre faggrupper end bibliotekarerne skal kunne besætte 12 Biblioteksårbog 2000

14 lederstillingen i et folkebibliotek, navnlig fordi de større kommuner har behov for at foretage en samlet vurdering af en ansøgers faglige og ledelsesmæssige kvalifikationer. Ikke længere krav om bopæl i Danmark Af den tidligere lov fremgår det at folkebibliotekerne skal stå til rådighed for enhver der har bopæl i Danmark. Dette er i den ny lov ændret til at folkebibliotekerne står til rådighed for enhver for benyttelse på stedet og for udlån af materialer. Forpligtelsen til at stå til rådighed omfatter således alle der henvender sig for at benytte biblioteket på stedet eller ønsker at hjemlåne (L 5). I særlige tilfælde er der mulighed for at opkræve depositum for lån. Reglerne om dette er fastsat i bekendtgørelsens 2. Samarbejde mellem bibliotekerne Det er hensigten at loven skal medvirke til at lånevejene bliver mere fleksible, således at et bibliotek frit kan beslutte hvorfra det vil søge at fremskaffe det materiale som det ikke selv råder over og som en låner ønsker. Det præciseres i loven at statslige og statsstøttede biblioteker skal stå til rådighed for almenheden og bibliotekernes almindelige lånesamarbejde, såfremt dette indgår i bevillings- eller tilskudsgrundlaget for det pågældende bibliotek. Loven følger således anbefalingerne i UBIS-betænkningen. Centralbibliotekerne Der skal skabes en mere fleksibel udformning af centralbiblioteksstrukturen. Centralbibliotekernes virkeområde skal ikke længere absolut følge amtsgrænserne. Der tiltænkes også større fleksibilitet med hensyn til indholdet af de ydelser som centralbibliotekerne skal levere til folkebibliotekerne. Centralbibliotekernes opgaver skal fastlægges i resultatkontrakter som indgås mellem Biblioteksstyrelsen og den enkelte centralbibliotekskommune. Reglerne om centralbibliotekerne findes i lovens De statslige biblioteker En væsentlig nyskabelse er at loven nu også omfatter de statslige biblioteker. Ved udarbejdelsen af bestemmelserne ( 13-15) er der taget udgangspunkt i UBIS-udvalgets anbefalinger. De statslige biblioteker der er omfattet af loven, skal stå til rådighed for enhver for benyttelse på stedet og for udlån af materialer, og de deltager i bibliotekernes lånesamarbejde såfremt opgaven indgår i forudsætningen for bevillingen til biblioteket. Biblioteksårbog 2000 Loven 13

15 Bibliotekerne har dog først og fremmest til formål at betjene deres primære brugere som forskere og studerende der er tilknyttet biblioteket. Der kan derfor forekomme tilfælde hvor et statsligt bibliotek med rette kan undlade at udlåne materiale til almenheden under henvisning til at materialet skal være tilgængeligt for bibliotekets primære brugere. Det præciseres i bemærkningerne til lovens 13, stk. 4 at der kan forekomme tilfælde hvor det er hensigtsmæssigt at de statslige og statsstøttede biblioteker ikke stiller materialet til rådighed for udlån - hverken for brugere ved personlig henvendelse eller som led i lånesamarbejdet. Muligheden kan for eksempel vedrøre særligt kostbart materiale som kun forefindes i få eksemplarer. Der er ikke i loven fastsat særlige bestemmelser om de statslige bibliotekers indbyrdes lånesamarbejde. Dette er begrundet i at loven primært vedrører folkebibliotekernes forhold og samarbejdsmekanismerne mellem den statslige overbygning og folkebibliotekerne. Den nationale fælles bibliotekskatalog - bibliotek.dk Bibliotekernes fælles bibliotekskatalog - bibliotek.dk - vil som noget nyt blive stillet til rådighed for befolkningen via Internet. Internetadgangen vil betyde at borgerne via deres hjemmecomputer kan få adgang til at søge, lokalisere og på sigt bestille materialer til hjemlån hos samtlige biblioteker i Danmark (L 16). Af lovforslaget fremgik det at der skulle opkræves et brugergebyr for bestilling af materialer via den fælles bibliotekskatalog bibliotek.dk såfremt bestillingen ikke foretages på biblioteket. Dette er nu ændret til at gebyret vil blive indført hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til en adfærdsregulering af brugen af bibliotek.dk. Udvidet service mod betaling Folkebibliotekernes muligheder for at tilbyde særlige serviceydelser mod betaling udvides. Hermed kan bibliotekerne tilbyde en videregående service der kan medvirke til ny og øget benyttelse af bibliotekernes materialer og øvrige tilbud, men som brugeren altså skal betale for. Der er således i loven lagt op til at folkebiblioteket kan opkræve en omkostningsbestemt betaling for flere forskellige videregående serviceydelser. Der kan være biblioteksopgaver der kræver en videregående medvirken fra personalets side f.eks. ekspresservice. Der er også i loven indarbejdet mulighed for at sælge kursus- og konsulenttjenester til private og offentlige virksomheder. Det er en forudsætning at de tjenester der udbydes, er baseret på den kompetence der er oparbejdet som led i den almindelige biblioteksvirksomhed. Der skal endvidere være tale om salg på almindelige markedsvilkår (L 20). Nærmere regler findes i BK Biblioteksårbog 2000

16 For de statslige bibliotekers vedkommende gives der nu udtrykkelig lovhjemmel til at bibliotekerne kan opkræve betaling for særlige serviceydelser. Det er hensigten at der så vidt muligt skal være parallelitet mellem de to sektorer også på dette område. De statslige biblioteker vil dog fortsat være underlagt de almindelige regler om adgang til at drive indtægtsdækket virksomhed (L 27). Herudover kan folkebibliotekerne og de statslige og statsstøttede biblioteker opkræve brugerbetaling i særlige tilfælde. En aftale mellem et bibliotek og en leverandør om materialelevering til en afgrænset brugerkreds af for eksempel forskere og studerende kan således omfatte en bestemmelse om at brugere uden for den afgrænsede brugerkreds kan få adgang mod betaling (L 29). Betaling mellem kommuner En kommune vil på folkebiblioteksområdet som noget nyt kunne opkræve betaling hos en anden kommune for lån der formidles som led i lånesamarbejdet. Der kan ikke op - kræves betaling for lån der formidles som et led i centralbiblioteksfunktionen. Som udgangspunkt kan betalingen ikke pålægges slutbrugeren (L 22). Betalingen kan udgøre 25 kr. Derudover kan der opkræves forsendelseomkostninger (BK 8). Loven åbner mulighed for at en kommune kan opkræve betaling, såfremt en bruger fra en anden kommune låner fra biblioteket. Betalingen skal opkræves hos brugerens hjemstedskommune og kan som hovedregel ikke pålægges låneren. Det er hensigten med ordningen at understrege den enkelte kommunes ansvar for biblioteksbetjeningen af egne borgere. Ordningen skal ramme de tilfælde hvor udlån til borgere i andre kommuner har et væsentligt omfang (L 23). Der er fastsat nærmere regler i BK 9. Gebyr for for sen aflevering af materialer I lovudkastet blev der fremsat forslag om at gebyrtaksterne for for sen aflevering af materialer kunne beregnes pr. materialeenhed og ikke som i den tidligere lov pr. sam - let lån. Under Folketingets behandling af lovforslaget blev bestemmelsen i 21 imidlertid ændret således at der fortsat skal beregnes gebyr pr. samlet lån i folkebiblioteker. For de statslige og statsstøttede bibliotekers vedkommende beregnes gebyrerne pr. materialeenhed ( 28). Hjemlen har hidtil været Finansloven. Af hensyn til brugerne bør der være størst mulig klarhed og ensartethed for så vidt angår bibliotekernes gebyrer. Derfor er der givet hjemmel til at opkræve gebyrer også for de statslige og statsstøttede biblioteker. Da der er en anden lånerkultur på disse biblioteker end på folkebibliotekerne, fastslås det at maksimumgebyrerne beregnes pr. materialeenhed. Biblioteksårbog 2000 Loven 15

17 Udelukkelse af lånere En række biblioteker har udelukket lånere pga. restancer som fx ikke-betalte gebyrer for overskridelse af lånetiden. Indenrigsministeriet har for nylig i en sag vedrørende Københavns Kommunes udelukkelsespraksis udtalt at kommunen ikke havde hjemmel til at udelukke lånerne. Det er hensigtsmæssigt at bibliotekerne har mulighed for at udelukke lånere der i væsentligt omfang misbruger deres pligt til at aflevere det lånte materiale i ubeskadiget stand eller som skylder gebyr for for sent afleveret materiale. I det oprindelige forslag var der ikke mulighed for at udelukke på grund af gebyrrestancer. I den vedtagne lov er der mulighed for udpantning og lønindeholdelse i forbindelse med ubetalte gebyrer. Man har derfor fundet at det kan være hensigtsmæssigt at kunne etablere midlertidig udelukkelse før bibliotekerne skrider til inddrivelse ved udpantning, lønindeholdelse eller udlæg i brugerens overskydende skat. Det må formodes at både brugere og biblioteker vil opfatte midlertidig udelukkelse som mindre indgribende end udpantning, m.v. For nærmere regler se BK 14. Mulighed for lønindeholdelse for ubetalte gebyrer For at effektivisere bibliotekernes mulighed for at inddrive gebyrrestancer gives der mulighed for lønindeholdelse for ubetalte gebyrer for både folke- og forskningsbiblioteker. Der gives endvidere kommunerne indtrædelsesret i forbindelse med gebyrrestancer. På det statslige område er der mulighed for at foretage almindelig modregning. Bestemmelsen (L 33) skal ses i sammenhæng med udpantningsretten i 32. Dermed har man valget mellem flere inddrivelsesmidler, for så vidt angår ubetalte gebyrer for overskridelse af lånetiden. Der er fastsat uddybende regler i BK Der kan fastsættes straf i form af bøde for at overtræde reglerne i BK 20. Reglement Bibliotekerne skal fastsætte et reglement for brugernes benyttelse. Reglementet skal bl.a. omfatte bestemmelser om låneridentifikation, lånetiden, opkrævning af depositum mv. (L 36). 16 Biblioteksårbog 2000

18 Ikrafttrædelse Loven trådte i kraft 1. juli Retten til at låne musikbærende materialer og multimedier på andre folkebiblioteker end bopælskommunens bibliotek har imidlertid først virkning fra 1. januar De nye regler om gebyrer for overskridelse af lånetiden har virkning fra 1. januar De hidtidige centralbiblioteker opretholdes indtil nye er udpeget. Tilskudsordningen til København og Frederiksberg kommuner til hvad der svarer til centralbiblioteksvirksomheden, opretholdes. Biblioteksårbog 2000 Loven 17

19

20 L ov i m p l e m e n t e ri n g Med fremsættelsen af lovforslaget blev der sat fokus på nye opgaver og udfordringer i de danske biblioteker. En udvidelse af de obligatoriske medietyper til også at omfatte Internet,elektroniske infor mationsbaser samt musikbærende materialer og digitale multimedier stiller store krav til medarbejderne. Med et bredere medieudbud og internetadgang får folkebibliotekerne mulighed for at udvikle nye målrettede tilbud. Der er et voksende behov for at udvikle det elektroniske bibliotek hvor der er adgang via Internet til for eksempel bibliotekskataloger og tidsskrifter i fuldtekstdatabaser. Centralbibliotekerne har allerede en opgave med at styrke den faglige kompetence i bibliotekerne i centralbiblioteksområdet,og denne opgave kom til at veje tungere med den nye lov.

21 20 Biblioteksårbog 2000

22 Birgit Lind Ko m p e t e n c e u d v i k l i n g I 1999 blev kompetenceudvikling slået fast som et meget bredt dækkende begreb som adskillige biblioteker arbejdede med og var ved at få fod på. Det er af indlysende grunde ikke muligt at give et generelt dækkende billede af bibliotekernes fælles kompetencesituation i Som det fremgår af artiklen Kompetenceudvikling i Biblioteksårbog 1999, var der biblioteker der foregreb udviklingen og lovvedtagelsen af det udvidede biblioteksbegreb og allerede i 1999 var i fuld gang med at omstille sig til de nye kompetencekrav. Samtidig er der i skrivende stund biblioteker der befinder sig i omstillingens startfase. Denne artikels mål er derfor at give et overblik over de krav til medarbejderne i folkebibliotekerne der både explicit og implicit følger af den ny bibliotekslov samt de tiltag der i 2000 er sket for at tilpasse sig kravene. Behov for nye kompetencer Som nævnt var behovet for nye kompetencer ganske afhængigt af det enkelte biblioteks ståsted ved lovvedtagelsen - mange biblioteker havde allerede en bred vifte af materialer til udlån og havde dermed erhvervet sig viden om at vælge de nye materialer, mens det for andre biblioteker var et nyt område. Mange biblioteker havde givet adgang til Internettet i flere år. Først måtte brugerne stort set surfe selv, mens medarbej - derne lærte sig at bruge Internettet. Dette begynderstadium er mange biblioteker kommet over. Udfordringerne ligger nu i undervisning af mange forskellige brugere, og dette kræver pædagogisk indsigt. Der er brug for at kunne sortere og målrette formidling af information og for at udvikle nye målrettede tilbud. Der er behov for at udvikle nye netbaserede tjenester som for eksempel BiblioteksVagten, dotbot og Forfatternet. Hjemmesiderne skal vedligeholdes og gøres mere brugervenlige, og pc erne skal holdes i funktion hvilket kræver pc kendskab. Ovennævnte er eksempler på at der er brug for en blanding af nye faglige kompetencer og forandringskompetencer. Der skal hele tiden tænkes nyt og udvikles nye ydelser og tilbud. Dertil behøves ændringsagenter, medarbejdere der har et stort potentiale af forandringskompetence. Netværk og temaer Bibliotekarforbundet har støttet arbejdet med kompetenceudvikling, og i denne forbindelse opstod netværket for kompetencebiblioteker som mødes og udveksler erfaringer. I netværket deltager bl.a. Biblioteket for Blåbjerg, Blåvandshuk og Varde Kommuner, Lokalbibliotekerne i Århus, Ringsted Bibliotek, Silkeborg Bibliotek, Greve Bibliotek, Køgebibliotekerne og Nyborg Bibliotek. Biblioteksårbog 2000 Lovimplementering 21

23 Mange af temaerne er de samme for bibliotekerne: Kortlægning af kompetencer, herunder såkaldt bløde værdier og sociale kompetencer, kompetenceudvikling, interne instruktører/undervisere, konstant læring, fælles værdigrundlag, projekter og projektorganisation. Netop disse temaer blev der arbejdet med i projekt Kompetenceudvikling i netværk der blev afsluttet som projekt i 2000 med to landsdækkende konferencer. Projektet startede i 1998, og deltagerne var biblioteker i syv fynske kommuner samt Lokalbibliotekerne i Århus. Idéen var at strategisk kompetenceudvikling vil føre til en fremadrettet og fleksibel efteruddannelsesplanlægning hvor ressourcerne bliver brugt bedst muligt. I Lokalbibliotekerne i Århus indeholder en uddannelsesdatabase kompetence - profiler for alle medarbejdere, og kompetenceskemaerne opdateres i forhold til medarbejdernes kompetenceudvikling ved de årlige medarbejderudviklingssamtaler. Kompetenceskemaerne udvikles til stadighed i forhold til nye mål som for eksempel implementeringen af biblioteksloven og indføring af selvbetjeningsautomater til publikum ved udlån og aflevering sådan at der tages højde for fremtidige kompetencer. En anden måde at gribe sagen an på ses i de fynske biblioteker der startede projektet i 1998 med at udarbejde en basisanalyse som udgangspunkt for at afdække kompetencer og kompetencegab. Nyborg Bibliotek har i 2000 arbejdet med en ny basisanalyse for stadig at have fingeren på pulsen vedrørende nye indsatsområder. I 2000 blev desuden udviklet kompetenceskemaer for de bløde værdier og et særligt kompetenceskema for lederkompetencer i Lokalbibliotekerne i Århus. Fremtidssikring og styring af kompetencer Udgangspunktet for oplæring og kompetenceudvikling på Silkeborg Bibliotek er visionsplanen. Hermed sikres at der fokuseres på de fremtidige kompetencer. Den overordnede styring foregår gennem udarbejdelse af et fælles værdigrundlag og opfølgning herpå. I forbindelse med personalesamtalen aftales udviklingsplan for hver enkelt medarbejder. Flere andre biblioteker har arbejdet med vision og værdigrundlag, eksempelvis Århus Kommunes Biblioteker. Kortlægning af kompetencer og bløde værdier Kortlægning af de faglige kompetencer og afdækning af kompetencegab/uddannelsesbehov blev gennemført ved Biblioteket for Blåbjerg, Blåvandshuk og Varde kommuner i Der blev desuden afholdt et todages personalekursus om de bløde værdier. Også Ringsted Bibliotek har taget fat i de bløde værdier og de sociale kompetencer. Det er et følsomt område at arbejde med da det for de fleste mennesker går tæt på. Arbejdet med de faglige kompetencer er ikke så følsomt. Det er imidlertid meget vigtigt at arbejde med de bløde værdier da de menneskelige ressourcer og forandringskompetencerne afdækkes her. 22 Biblioteksårbog 2000

24 Interne instruktører I foråret 2000 blev en række medarbejdere uddannet til instruktører ved Biblioteket for Blåbjerg, Blåvandshuk og Varde kommuner. De har fra forsommeren og frem afholdt en række interne kurser for kollegerne. Det blev til i alt 23 kursusforløb som bl.a. fik disse ord med på vejen af en kollega: Der har været forfærdelig mange gode interne kurser relevante og skruet sammen lige til os. Også i projekt Kompetenceudvikling i netværk blev der uddannet interne instruktører. Og den største succés for Lokalbibliotekerne i Århus har faktisk været den interne undervisning hvor et hold interne instruktører blev uddannet i løbet af projektet. Interessen for og tilfredsheden med de tilbudte kurser har været meget stor. Videnspredning Instruktørerne på Biblioteket for Blåbjerg, Blåvandshuk og Varde kommuner har ikke holdt deres nyerhvervede færdigheder for sig selv. De har bredt kompetenceudviklingen til områdets biblioteker i form af et kursustilbud om praktiske brugerkurser for bibliotekspersonale hvor kurserne tager udgangspunkt i det daglige arbejde. Det er eksempelvis kurser i juridisk informationssøgning, Folkebibliotekernes NetGuide, Polinfo, litteratursøgning på Internettet og sikring af låner pc erne. Færdighedskompetencer og ændringsagenter Der er brug for at udvikle såvel færdighedskompetencer som ændringsagenter. I 2000 blev der på Ringsted Bibliotek især fokuseret på den pædagogiske uddannelse for de bibliotekarer der afholder introduktion til Internettet for borgerne. I Lokalbibliotekerne i Århus har efteruddannelsen i 2000 rettet sig mod pc-kendskab, ledelse, konstruktion og vedligeholdelse af hjemmesider samt pædagogik og formidling rettet både mod undervisning af kolleger og publikum. Ændringsagenterne er vigtige i forhold til at sprede lyst til nye opgaver og ændre eksisterende arbejdsgange så de bliver mere fleksible. I projektet Kompetenceudvikling i netværk blev der udviklet en kreativ projektlederuddannelse med henblik på at uddanne ændringsagenter. Målrettet kompetenceudvikling på landsplan Efter bibliotekslovens vedtagelse blev der etableret fire netværkssamarbejder dækkende hele landet med det formål at støtte op om at føre lovens intentioner ud i livet. Som et eksempel kan nævnes Netværksområde 4 - Det midt/nordjyske Netværkssamarbejde som består af Nordjylland, Ringkøbing, Viborg og Århus amter. Hovedopgaverne i projektet er dels etablering og uddannelse af et trainerteam, dels etablering af en projektlederuddannelse. Styregruppen har desuden vedtaget en overordnet kompetenceudviklingsplan for netværksområdet, herunder et generelt samar- Biblioteksårbog 2000 Lovimplementering 23

25 bejde om udbud af kurser, temadage, workshops, studierejser m.m. Selve planlægningen foregik i 2000 mens udførelsen sker i Der er planlagt lignende efteruddannelsesforløb for de øvrige tre netværk i Danmark. Trainerteam og projektlederuddannelse Som en del af ovennævnte er der dannet et trainerteam bestående af 12 erfarne bibliotekarer. De skal fungere som faglige sparringspartnere og konsulenter samt i et vist omfang som undervisere fremover. Efterfølgende skal trainerteamet planlægge og afvikle en kontaktrunde til bibliotekerne i deres respektive amter med henblik på afdækning af behovene for kompetenceudvikling, herunder selvfølgelig for færdigheder på musik-, medie-, internet- og formidlingsområdet. Projektlederuddannelsen skal ses på baggrund af den voksende betydning projektarbejdsformen har i hverdagen. Formålet med at etablere uddannelsen er at styrke biblioteksmedarbejdernes viden om udviklingsarbejde, projektarbejde og projektledelse. Fremtid Der er således lagt op til en storstilet udbredelse af kompetencer over hele landet i Hermed skulle implementeringen af det udvidede biblioteksbegreb have gode vilkår. Der er også nok at tage fat på. Det virtuelle eller digitale bibliotek er ved at blive virkelighed så udfordringen ligger i at udvikle medarbejdere der kan leve op til de nye krav. 24 Biblioteksårbog 2000

26 Helle Wiese L e d e ru d d a n n e l s e Biblioteksloven som ledelsesmæssig udfordring uddannelse må der til! Implementeringen af den nye bibliotekslov har sat øget fokus på ledelsen af bibliotekerne. Selvom der i samfundet som helhed er øget opmærksomhed på de store ændringer i lederrollen som finder sted i disse år, så har lovens vedtagelse forstærket behovet for lederudvikling og uddannelse i hele bibliotekssektoren. At det desuden kan være vanskeligt at rekruttere nye ledere gør det ønskeligt også at tilbyde et uddannelsesforløb til medarbejdere som overvejer at søge lederstillinger. En vellykket implementering af det udvidede biblioteksbegreb er meget afhængig af at lederen mestrer både det strategiske håndværk og kan inspirere og motivere medarbejderne i de nødvendige udviklingsprocesser. Bibliotekslederen står altså lige nu over for en række udfordringer som kræver en styrkelse af eksisterende kompetencer og udvikling af nye. Dette betyder at for mange biblioteksledere bliver den biblioteksfaglige forankring sekundær, og at fokus i stadig højere grad rettes mod de ledelsesfaglige opgaver. At Lov om biblioteksvirksomhed er en rammelov betyder at den enkelte kommune i vid udstrækning selv afgør hvordan rammen skal udfyldes. For den enkelte biblioteksleder betyder dette at rollen som rådgiver for overordnede embedsmænd og politikere og som initiativtager på det bibliotekspolitiske område, også i forhold til kommunens politiske niveau, stiller store krav til strategiske evner og kommunikationsfærdigheder. Det er helt afgørende at lederen kan beskrive og formidle både vision og mission så klart at kommunens politikere, embedsmænd og medarbejdere føler ejerskab af det biblioteksvæsen som de sammen har til opgave at udvikle. De enkelte elementer i den nye lov stiller forskellige krav til lederskab. Der skal skaffes økonomi til opbygning af nye mediesamlinger, der skal sikres kompetencer til udvikling af nye ydelser, og der skal lægges strategier for nye samarbejdsformer. I kommunerne ses også stadige ændringer i styreformerne. Kontraktstyring er på vej, outsourcing vinder indpas, benchmarking benyttes og i alle disse krydsfelter skal der praktiseres synlig og motiverende ledelse. Nye mediesamlinger Det udvidede biblioteksbegreb skal være etableret i kommunerne den 1. januar Lederen skal sikre, at dette sker, at medarbejderne kan formidle de nye medier, og at anskaffelse og formidling sker i overensstemmelse med gældende lovgivning. Også de etiske aspekter vedrørende brugen af de nye medier skal overvejes, diskuteres og håndteres i den enkelte kommune. Lederen skal have mulighed for at erhverve de fornødne kompetencer til at føre denne del af loven ud i livet. Biblioteksårbog 2000 Lovimplementering 25

27 Nye samarbejder Selvom vi er vant til at være resultat- og produktorienterede - vi måles stadig på besøgs- og udlånstal så er det stadig tydeligere at rollen som proceskonsulent er vigtig for lederen. Ikke mindst når det drejer sig om etablering af nye samarbejder mellem kommuner eller bibliotekstyper. Lederens rolle i de nye alliancer kan være initiativtagerens, deltagerens eller modstanderens, men en forudsætning for vellykkede samarbejdsformer er dialog. Der stilles krav til lederens samarbejds- og kommunikationsevner når samarbejdet skal etableres i gensidig respekt og tillid. Personaleudvikling De nye udfordringer i bibliotekerne skal i høj grad tages op af det nuværende personale. Det betyder at der skal afdækkes kompetencebehov, og at disse skal opfyldes på forskellige måder. Men samtidig skal lederen arbejde bevidst på at fremstille sit bibliotek som en attraktiv arbejdsplads for nye medarbejdere og skal kunne sikre samspillet mellem de erfarne og de nyuddannede på en sådan måde at der opstår en synergieffekt når kompetencerne spiller sammen. Brugerne Brugerne formulerer i stigende grad deres forventninger til de offentlige ydelser. Også bibliotekernes service og materialer er genstand for denne opmærksomhed. Forventningerne til biblioteket stiger i samme omfang som benyttelsen af bibliotek.dk. Lederen skal tage initiativ til at beskrive ydelsen, til at undersøge brugertilfredshed, opstille mål og formidle mål og resultater bredt. Professionel biblioteksledelse De øgede krav til lederen om at træde i karakter som leder, om at påtage sig lederskab har Bibliotekslederforeningen (BLF) fokuseret på gennem de senere år. Vedtagelsen af loven gjorde det klart at lederens betydning for en vellykket implementering er så afgørende at der må tilbydes en god, kompetencegivende lederuddannelse rundt omkring i landet. Det var derfor naturligt for BLF at søge en samarbejdspartner som tilbyder professionel lederuddannelse, med henblik på udvikling af et tilbud om en bibliotekslederuddannelse som skulle foregå decentralt og være økonomisk og tidsmæssigt overkommelig. Især i mindre kommuner kan det være vanskeligt at finde de nødvendige ressourcer til at gennemføre en lederuddannelse. BLF søgte den Særlige Udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker om midler til at etablere og gennemføre en lederuddannelse som dels var en meritgivende almen lederuddannelse og dels havde elementer som var specielt tilrettelagt for at understøtte bibliotekslederne i implementering af biblioteksloven. 26 Biblioteksårbog 2000

28 Uddannelsen Professionel Biblioteksledelse blev etableret i et samarbejde mellem Bibliotekslederforeningen, Danmarks Forvaltningshøjskole, Biblioteksstyrelsen og Bibliotekarforbundet. Uddannelsen afvikles fire steder i landet i tre moduler over tre semestre. Bibliotekslederuddannelsen sætter fokus på centrale udviklingstendenser i ledelse i dag og udbygger ledernes ledelsesfaglige kompetencer og inddrager samtidig væsentlige biblioteksfaglige udfordringer. Indhold De tre moduler er bygget op således at den ledelsesfaglige og den biblioteksfaglige del supplerer hinanden. Første modul har overskriften Kommunikation, kompetenceudvikling og samarbejde. Der arbejdes med en række ledelsesfaglige temaer, bl.a. strategisk reflekterende ledelse, dialog med forskellige interessenter, teambuilding, lederen som coach. Det biblioteksfaglige tema relaterer sig til den udfordring der ligger i at etablere nye samarbejdsformer og indgå nye alliancer. Andet modul har overskriften Biblioteket og omverdenen Ledelse i vidensorganisationer. De ledelsesfaglige temaer i dette modul er bl.a.: Værdibaseret ledelse og etiske regnskaber, forandringsledelse, netværkssamarbejde på markedsvilkår. De biblioteksfaglige temaer er Vidensformidling, - deling og - styring samt Medieudvikling og ophavsret. Det sidste modul har projektledelse som hovedtema og her uddybes de to første modulers ledelsesfaglige, biblioteksfaglige og teoretisk-metodiske perspektiver på en ledelsesmæssig problemstilling som bearbejdes i en afsluttende projektopgave. Søgningen til uddannelsen har været så stor at der i skrivende stund arbejdes på at finde midler til at gennemføre endnu et forløb. Det vil være ønskeligt at kunne tilbyde et lignende forløb til ledere af andre bibliotekstyper og til biblioteksmedarbejdere som inddrager ledelse i deres karriereplanlægning. Biblioteksårbog 1999 Lovimplementering 27

29 Rolf Hapel N ye tjenester i fo l ke b i b l i o t e ke rn e En af de væsentligste drivkræfter for bibliotekerne i de senere år er den produktudvikling af bibliotekernes ydelser som den digitale revolution giver anledning til. Over hele verden arbejder biblioteker energisk med udviklingen af nye tjenester, primært foranlediget af digitaliseringen af information, af udviklingen af infrastrukturen for informationsformidlingen (nettet) og af medietyperne. Der udvikles selvfølgelig også nye tjenester baseret på fysisk nærvær og kulturelle ytringer i det analoge rum, men udviklingstempoet er væsentligt mere beskedent, og jeg vil ikke komme ind på sådanne i denne artikel. Værdiberigelse af kendte ydelser Man kan overordnet tale om nogle hovedgrupper af nye ydelser. En hovedgruppe kan siges at dreje sig om rationalisering af og forbedret adgang til allerede kendte ydelser - en form for værdiberigelse af eksisterende tjenester. Nettet giver adgang til bibliografiske poster og visse sidetjenester, men i sidste instans skal brugeren selv hente et fastformsmedie på biblioteket, fx en bog eller en cd, eller brugeren skal gå på biblioteket for at deltage i et arrangement. Værdiberigelsen ligger i udvidelsen af det fysiske biblioteks muligheder. Sådanne tjenester kan fx være web-adgang til bibliotekets katalog, det kan være brugernes mulighed for selv at lægge reserveringer og bestillinger på materialer ind via web-katalogen, det kan være forbedret kommunikation med bibliotekerne via fx ved besked om hjemkomne reserveringer, det kan være forbedret generel information om bibliotekernes åbningstider og arrangementer via web, eller det kan være enklere indmeldelsesrutiner ved anvendelse af web-formularer. Også web-baserede brugerundersøgelser orienteret mod den del af brugerne der allerede anvender nettet, er en del af de ydelser som i deres væsen er kendte, men som i deres netbårne version forbedrer og letter kommunikationen mellem bibliotekerne og brugerne. En stor del af disse tjenester er baseret på data der ligger i bibliotekets traditionelle katalog enten i form af bibliografiske data eller i form af data om brugerne. Rene nettjenester En anden hovedgruppe er de rent netbaserede tjenester hvor bibliotekerne dels stiller netbårne medier til rådighed gennem licenstegning, dels selv værdiberiger eller ligefrem fremstiller netbårne medier og tjenester. Disse netbårne tjenester ligner på mange måder indholdsmæssigt de gamle fastformsmedier som bøger og andre trykte medier, men er væsensforskellige i såvel deres produktionsmåde som deres distributionsformer og tilgængelighed. Man kan sige at den slags tjenester distribuerer slutinformationen, den fulde tekst/billedet eller den hele kulturoplevelse via nettet - det fysiske bibliotek er for så vidt ligegyldigt i denne forbindelse. Traditionelt har bibliotekerne i en lang årrække givet brugerne adgang til databaser, især referencedatabaser. Efterhånden er andelen af fuldtekstdatabaser i bibliotekernes tilbud steget, og med Internettets 28 Biblioteksårbog 2000

30 udbredelse i bibliotekerne fra midten af 90 erne er der virkelig blevet åbnet op for nye netbårne medier som elektroniske tidsskrifter og i de sidste par år også e-bøger. Efter at Internettet er blevet almindelig udbredt både i hjem og på arbejdspladser (i foråret 2000 havde næsten hver anden familie i følge Danmarks Statistik adgang til Internettet fra hjemmet), er det kun licenspolitik der forhindrer bibliotekerne i at stille alle de netbårne ressourcer til rådighed for distancebrugere. Samtidig rejser denne udvikling spørgsmålet om bibliotekernes rolle i formidlingen af de rent netbaserede medier. Hvad kan bibliotekerne bidrage med - ud over at finansiere licenser? Tjenesterne og deres indhold Et af de første områder som flere biblioteker tog op var opbygningen af emneguider til Internettet. Det skete allerede i 1996/97 hvor såvel Århus Kommunes Biblioteker som Gentofte Bibliotekerne og Dansk BiblioteksCenter A/S havde udviklet egne guider, ligesom flere andre biblioteker var godt igang. Centralbibliotekslederne besluttede imidlertid at bakke op om en fælles emneguide, Folkebibliotekernes Netguide, som siden er blevet produceret i et samarbejde mellem centralbibliotekerne og enkelte andre folkebiblioteker. Andre netbaserede tjenester er udviklet i lignende samarbejder. Det er fx ForfatterNet.dk, en tjeneste der giver adgang til portrætter af nulevende danske forfattere med uddrag af deres værker, mulighed for kommunikation med visse af forfatterne, lydfiler af deres oplæsning og muligheder for at springe direkte til en søgning i brugerens lokale bibliotek på den pågældende forfatters værker. Et andet initiativ er Finfo.dk som er et web-baseret informationssystem for flygtninge og indvandrere i Danmark. Her kan brugeren finde relevant information om sociale forhold, uddannelse, sundhed etc. på sit eget sprog. Pt. er der elleve sprog repræsenteret i Finfo. Desuden er der adgang til Internetbaserede ressourcer fra en lang række lande, systematisk organiseret og gjort tilgængeligt i et samarbejde med brugerne. Biblioteks- Vagten.dk er en spørgsmål-og-svar tjeneste hvor brugerne kan få svar på alt mellem himmel og jord inden for 48 timer. Tjenesten kan nås via , telefon og fax. De deltagende biblioteker har delt vagten op imellem sig således at man dækker skemalagte tidsintervaller. Dotbot.dk er en portal for børn med en lang række indbyggede faciliteter og tjenester. Her er det centralbibliotekerne der har været aktive i udviklingen af indhold og design. BibHit.dk er en søgemaskine baseret på metadata og en høstmaskine, der afsøger nettet for relevante sider, som bibliotekarer forsyner med metadata efter Dublin Core - standarden. Kommunikationsstandarden Z39.50 gør det muligt at lave samtidige søgninger i eget bibliotekskatalog og BibHit. Teknologisk er Bibhit ganske avanceret og rummer et meget stort potentiale. Endelig er bibliotek.dk en tjeneste der indeholder flere elementer. Den er et bestillingssystem baseret på DanBib-basen som omfatter stort set alle danske folke- og forskningsbiblioteker. bibliotek.dk gør det muligt for brugerne at bestille bøger og andre Biblioteksårbog 1999 Lovimplementering 29

31 materialer fra et hvilket som helst bibliotek og få dem leveret til eget nærmeste folkebibliotek. Men bibliotek.dk er også en begyndelse til en portal der indeholder de ovenfor nævnte tjenester. Produktion i netværk Det karakteriske for disse tjenester er at de produceres i netværk, altså i større eller mindre konsortier af biblioteker og andre institutioner som leverer indhold og udvikling af tjenesterne. Finansiering af selve udviklingsdelen er oftest leveret af staten gennem udviklingsmidler mens den daglige drift leveres af de deltagende parter, oftest kommunale biblioteker. Det er en glimrende rollefordeling for så vidt der er tale om tjenester hvor netværksproduktionen indebærer en aflastning af det enkelte bibliotek. Til gengæld kan man konstatere at det ofte er de samme biblioteker der deltager i sådanne netværkssamarbejder mens en del biblioteker er inaktive på denne front. Der er ikke nødvendigvis nogen sammenhæng mellem de pågældende bibliotekers ressourcer og deres vilje og evne til at deltage. På sigt er det uholdbart at det er nogle relativt få kommunale biblioteker der finansierer driften af disse tjenester mens andre holder sig udenfor. En af de løsninger der kan tænkes er at en større del af det nuværende centralbibliotekstilskud (eller andre statslige midler til overbygningsformål) kanaliseres ind i sådanne netbårne driftsaktiviteter. Alternativt kunne sådanne tjenester forbeholdes de brugere der er registrede brugere af de biblioteker som deltager i tjenesterne. Den sidste model er naturligvis ikke særlig attraktiv, men kunne blive aktuel hvis ikke der findes en mere konstruktiv løsning. Lokale tjenester Der findes en række nettjenester som produceres af enkeltbiblioteker. En del af dem har lokal karakter, eksempelvis lokalhistoriske billedsamlinger eller netguider med lokalt indhold. Men visse tjenester rækker langt ud over kommunegrænserne og har i princippet interesse for alle danske borgere. Eksempelvis har Silkeborg Bibliotek lavet Mimers Brønd - en slags litteraturhistorie på nettet og Århus Kommunes Biblioteker har lavet Bogweb, et e-zine om bøger og litteratur, som har over 1600 abonnenter fra hele landet. En af de udviklingstendenser jeg selv tror på, er et stigende engagement fra bibliotekerne i lokale Internetbaserede tjenester. Portaler med udgangspunkt i byen eller lokalsamfundet har brug for noget indhold. Bibliotekerne kan levere noget af det indhold ved at lade nogle af deres egne netbårne tjenester blive splittet ad og pakket om på en måde så de helt eller delvis kan indgå i andre portaler. Det vil ikke være specielt ressourcekrævende for de biblioteker som i forvejen producerer til nettet, og det vil give endnu en mulighed for bibliotekerne til at indgå i andre end de rent biblioteksfaglige partnerskaber - noget som vil blive nødvendigt for fremtidig overlevelse. 30 Biblioteksårbog 2000

BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Lov om biblioteksvirksomhed

BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Lov om biblioteksvirksomhed BIBLIOTEKSSTYRELSEN Lov om biblioteksvirksomhed BS BIBLIOTEKSSTYRELSEN Lov om biblioteksvirksomhed København 2000 Bibliotek, Børn og Kultur 1 Lov om biblioteksvirksomhed Redaktion: Ellen Warrer Bertelsen

Læs mere

BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Lov om biblioteksvirksomhed

BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Lov om biblioteksvirksomhed BIBLIOTEKSSTYRELSEN Lov om biblioteksvirksomhed BS BIBLIOTEKSSTYRELSEN Lov om biblioteksvirksomhed København 2000 Bibliotek, Børn og Kultur 1 Lov om biblioteksvirksomhed Redaktion: Ellen Warrer Bertelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om biblioteksvirksomhed

Bekendtgørelse om biblioteksvirksomhed Kulturudvalget KUU alm. del - Bilag 64 Offentlig Kulturministeriet Udkast af 812. decembernovember 2004 1 Bekendtgørelse om biblioteksvirksomhed I medfør af 4, 13, stk. 4, 20, stk. 6, 22, stk. 2, 23, stk.

Læs mere

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Beretning for Gentofte Centralbibliotek 2002. Gentofte Bibliotekernes målsætning og ambition er at udvikle centralbiblioteket som videns- og informationscenter,

Læs mere

Høring om Biblioteksstyrelsens oplæg til reform af folkebibliotekernes overbygning.

Høring om Biblioteksstyrelsens oplæg til reform af folkebibliotekernes overbygning. Høringsparter 26. marts 2007 J. nr. 406-1 jth Høring om Biblioteksstyrelsens oplæg til reform af folkebibliotekernes overbygning. Statens kontrakt med centralbibliotekskommunerne udløber med udgangen af

Læs mere

Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser

Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser Hvordan udvikler man bibliotekernes ydelser med den rette balance mellem de traditionelle og de nye biblioteksydelser? Hvordan får bibliotekerne

Læs mere

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Fredericia Bibliotek - et mellemstort provinsbibliotek Dagsorden O Lovgrundlag

Læs mere

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Bibliotekspolitik 2011-2014 for Hjørring Kommune Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Når 1,3 mio. danskere har svage læse- og regnefærdigheder, og når ca. 2 mio. ikke har

Læs mere

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere

Læs mere

Reglementer i bibliotekerne

Reglementer i bibliotekerne B I B L I OT E K S S T Y R E L S E N Reglementer i bibliotekerne BS VEJLEDNINGER FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 9 B I B L I OT E K S S T Y R E L S E N Reglementer i bibliotekerne Vejledninger fra Biblioteksstyrelsen

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Det samarbejdende biblioteksvæsen

Det samarbejdende biblioteksvæsen Det samarbejdende biblioteksvæsen HK ernes rolle Claus Vesterager Pedersen forfatter Hvad jeg vil tale om: Virkelighedsbilledet februar 2006 Trends Redskaber Følgevirkninger Teknologi Samarbejde / stordrift

Læs mere

Evaluering af Lov om biblioteksvirksomhed. Sammenfatning

Evaluering af Lov om biblioteksvirksomhed. Sammenfatning Evaluering af Lov om biblioteksvirksomhed Sammenfatning Marts 2004 Evaluering af Lov om biblioteksvirksomhed Sammenfatning Styregruppen for lovevalueringen Fra KL: Kontorchef Jonatan Schloss og Fuldmægtig

Læs mere

! " #$% &#% ' (% ' # )# *

!  #$% &#% ' (% ' # )# * ! " #$% &#% ' (% ' # )# *!+,% ) 31-05-2006 Kontaktmøde med folkebibliotekerne den 18. maj 2006 Dias 1 ) Statsbiblioteket vil være en markant aktør i vidensamfundet ved at skabe attraktive rum for forskning,

Læs mere

Høring om Biblioteksstyrelsens oplæg til reform af folkebibliotekernes overbygning fra 2009

Høring om Biblioteksstyrelsens oplæg til reform af folkebibliotekernes overbygning fra 2009 Kulturudvalget KUU alm. del - Bilag 175 Offentligt NOTAT 26. marts 2007 J.nr.: 406-1 JHL / ROL Høring om Biblioteksstyrelsens oplæg til reform af folkebibliotekernes overbygning fra 2009 Indledning Den

Læs mere

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Københavns Kommune ikke handlede i strid med biblioteksloven ved at nægte en borger adgang til at låne netlydbøger med den begrundelse, at borgeren ikke

Læs mere

Dialogforummet er nedsat fordi B&M ønsker en dialog med folkebibliotekerne om perspektiverne i projektideerne set fra kundernes

Dialogforummet er nedsat fordi B&M ønsker en dialog med folkebibliotekerne om perspektiverne i projektideerne set fra kundernes Referat 30. november 2009 Kamma Kirk Sørensen Konsulent ksk@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.: 33 73 33 39 Udviklingsopgaver af overbygningskarakter Referat af møde i B&M s dialogforum Tirsdag den 10.

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5 Strategi for det lokalhistoriske område Version 1, vedtaget af Jammerbugt Kommune d. 16. april 2015 Baggrund Via sine vedtægter er Lokalhistorisk Samråd for Jammerbugt Kommune forpligtet til at skabe samarbejde

Læs mere

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød biblioteker Handlingsplaner 2012-2013 Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød Biblioteker Handlingsplaner 2012 Tema: Åbne biblioteker s. 3 Handlingsplan for tema: Åbne biblioteker s. 4-7 Tema: Inspiration

Læs mere

OC-Området. SBCI temadag: Etniske minoriteter, læring og samarbejde på tværs hvad virker? 11-03-2008 Dias 1

OC-Området. SBCI temadag: Etniske minoriteter, læring og samarbejde på tværs hvad virker? 11-03-2008 Dias 1 SBCI temadag: Etniske minoriteter, læring og samarbejde på tværs hvad virker? 11-03-2008 Dias 1 SBCI Mission BiblioteksCenter for Integration vil på nationalt niveau understøtte bibliotekssektorens muligheder

Læs mere

VELKOMMEN PÅ - ET ÅBENT TILBUD S E R V I C E I N F O R M AT I O N

VELKOMMEN PÅ - ET ÅBENT TILBUD S E R V I C E I N F O R M AT I O N VELKOMMEN PÅ - ET ÅBENT TILBUD S E R V I C E I N F O R M AT I O N Biblioteksloven 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter,

Læs mere

Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019

Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019 Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019 Rammeaftalen mellem Kulturstyrelsen på den ene side og Roskilde Kommune på den anden side fastlægger mål for Roskilde Biblioteks centralbiblioteksvirksomhed

Læs mere

BIBZOOM WORLD STRATEGI

BIBZOOM WORLD STRATEGI BIBZOOM WORLD STRATEGI 2013 WORLD STRATEGI 2013 SIDE 2 BIBZOOM WORLD STRATEGI 2013 GODKENDT AF LEDELSEN DEN JANUAR 2013. INDHOLD Mission... 3 Vision... 3 Mål... 3 Rammer... 3 Finansiering... 3 Målgrupper...

Læs mere

Informationskompetence

Informationskompetence Informationskompetence Vi har igennem flere år arbejdet professionelt med begrebet informationskompetence. Både i relation til private virksomheder i Det Digitale Nordjylland, men også i offentlige organisationer

Læs mere

Kapitel 1 Formål og definitioner. Kapitel 2 De kommunale biblioteker

Kapitel 1 Formål og definitioner. Kapitel 2 De kommunale biblioteker Inatsisartutlov nr. 8 af 8. juni 2014 om biblioteksvæsenet Kapitel 1 Formål og definitioner 1. Biblioteksvæsenet skal fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved vederlagsfrit at stille bøger,

Læs mere

Indstilling. Indførelse af betaling for udlån af biblioteksmaterialer til andre kommuner. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Indstilling. Indførelse af betaling for udlån af biblioteksmaterialer til andre kommuner. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 15. oktober 2008 Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Kultur og Borgerservice Indførelse af betaling for udlån af biblioteksmaterialer

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning Islands Brygge København S

Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning Islands Brygge København S Regionshuset Viborg Regionalt Sundhedssamarbejde Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning Islands Brygge 67 2300 København S Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Indledning

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne

Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne Punkt 8. Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne 2015-058535 Skoleforvaltningen og Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget

Læs mere

Vejen Kommunes Biblioteker

Vejen Kommunes Biblioteker Vejen Kommunes Biblioteker Drifts- og Afdelingschef Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Borgmester Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler i Vejen Kommune Aftalestyring er en central

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Videreudvikling af fælles lederuddannelse i Aarhus Kommune

Videreudvikling af fælles lederuddannelse i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 19. oktober 2015 lederuddannelse i Aarhus Kommune 1. Resume Den fælles Lederuddannelse - DOL i Aarhus Kommune har siden efteråret

Læs mere

Budget ,9 0,8 0,8 0,8 0,8 0,7 0,8

Budget ,9 0,8 0,8 0,8 0,8 0,7 0,8 Udgiftsandel af de samlede nettodriftsudgifter i procent Budget 211,9,8,8,8,8,7,8 Herning,9 Holstebro,8 Horsens,8 Randers Silkeborg,8,8 Skive,7 Viborg,8,,1,2,3,4,5,6,7,8,9 1, Tabellen og figuren viser,

Læs mere

BIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket.

BIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Varde kommunes BIBLIOTEKSPOLITIK BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Rådhusstræde 2 6800 Varde Tlf. 7522 1088 www.vardebib.dk Forord

Læs mere

Kompetenceudvikling. Region Nordjylland. Aalborg Centralbibliotek. for bibliotekerne i Nordjylland

Kompetenceudvikling. Region Nordjylland. Aalborg Centralbibliotek. for bibliotekerne i Nordjylland Aalborg Centralbibliotek Kompetenceudvikling for bibliotekerne i Nordjylland Region Nordjylland AALBORG BIBLIOTEKERNE CENTRALBIBLIOTEK FOR NORDJYLLAND Side 2 Vi prioriterer den fælles kompetenceudvikling

Læs mere

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Nu med særligt fokus på akkreditering Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling

Læs mere

Bliv klogere på DDB temadag d. 29.10.2014

Bliv klogere på DDB temadag d. 29.10.2014 Bliv klogere på DDB temadag d. 29.10.2014 hvorfor DDB? hvad er DDB? økonomi organisation centralbibliotekernes rolle licenser, netbiblioteker og apps CMS hvorfor DDB? fælles udviklingskraft og udviklingsmiljø

Læs mere

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University

Læs mere

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313 Projektbeskrivelse: Afdække og arbejde med nye roller på biblioteksområdet. Udvikling af nye funktioner på folkebibliotekerne hvilke roller og kompetencebehov sætter det på dagsordenen Folkebibliotekerne

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Bibliotekspolitik 2014-2017

Bibliotekspolitik 2014-2017 Bibliotekspolitik 2014-2017 Forord Den 17. juni 2013 vedtog byrådet den nye bibliotekspolitik for årene 2014-2017. Politikken er som noget nyt blevet formuleret i samarbejde med borgerne i Esbjerg Kommune,

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Det faglige Netværk Gentofte Centralbibliotek 2004

Det faglige Netværk Gentofte Centralbibliotek 2004 Gentofte Centralbibliotek 2004 Indhold 1 Baggrund... 3 1.1 Arbejdsgruppen... 3 2 Det faglige Netværk... 4 2.1 Formål, mål og succeskriterier... 4 2.2 Model for det faglige netværk i Frederiksborg og Københavns

Læs mere

Udviklingen i folkebibliotekernes virksomhed og økonomi 1994-2002. med særligt henblik på evaluering af Lov om biblioteksvirksomhed (2000)

Udviklingen i folkebibliotekernes virksomhed og økonomi 1994-2002. med særligt henblik på evaluering af Lov om biblioteksvirksomhed (2000) Udviklingen i folkebibliotekernes virksomhed og økonomi 1994-2002 med særligt henblik på evaluering af Lov om biblioteksvirksomhed (2000) Marts 2004 Udviklingen i folkebibliotekernes virksomhed og økonomi

Læs mere

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Program 09.00-09.15 Mogenbrød, kaffe og te 09.15-12.00 Hvad er et biblioteks opgaver og kerneopgaver? - Historisk blik på hvad der har skabt de danske

Læs mere

VIRKER LOVEN EFTER HENSIGTEN?

VIRKER LOVEN EFTER HENSIGTEN? STATSLIGE BIBLIOTEKER Rapport VIRKER LOVEN EFTER HENSIGTEN? Evaluering af implementeringen af Lov om Biblioteksvirksomhed 19. februar 2004 Deres notater VIRKER LOVEN EFTER HENSIGTEN? Rapport, Statslige

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen

Læs mere

Rammeaftale om brug af billeder på VUCer

Rammeaftale om brug af billeder på VUCer Lederforeningen for VUC (i det følgende betegnet LFVUC) og Copydan BilledKunst Østerfælled Torv 10 2100 København Ø (i det følgende betegnet BilledKunst) har dags dato indgået følgende Rammeaftale om brug

Læs mere

Dialogmøde mellem Kultur- og Lokalsamfundsudvalget og Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne

Dialogmøde mellem Kultur- og Lokalsamfundsudvalget og Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne Dialogmøde mellem Kultur- og Lokalsamfundsudvalget og Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne 21.6.2017 1 Fakta om FMB: 1.1 Biblioteksloven Kommunal opgave ingen statsfinanciering Formål: Oplysning, uddannelse og

Læs mere

Kultur & Fritid. Holbæk Bibliotek Udviklingsplan 2016 Særlige opgaver og forslag til konkrete mål KULTUR & FRITID

Kultur & Fritid. Holbæk Bibliotek Udviklingsplan 2016 Særlige opgaver og forslag til konkrete mål KULTUR & FRITID Kultur & Fritid Holbæk Bibliotek Udviklingsplan 2016 Særlige opgaver og forslag til konkrete mål KULTUR & FRITID Udviklingsplan 2016 Indledning Slots- og kulturstyrelsen har bl.a. på baggrund af tre konferencer

Læs mere

Strategi- og virksomhedsplan

Strategi- og virksomhedsplan Strategi- og virksomhedsplan 2014 2016 Indledning I Socialt Lederforum ønsker vi, at Socialt Lederforum er en attraktiv interesseorganisation for tilbud til mennesker med funktionsnedsættelse og særlige

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Samordning og rådgivning

Samordning og rådgivning Side 1 af 5 Gentofte Centralbibliotek - Handlingsplan 2015 Vision Centralbibliotekernes vision er at styrke de muligheder, folkebibliotekerne har for at fungere og udvikle sig fagligt og ressourcemæssigt

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Fra klasserum til projektrum med IKT /maj 02/1 Hvad vi vil præsentere

Fra klasserum til projektrum med IKT /maj 02/1 Hvad vi vil præsentere Fra klasserum til projektrum med IKT /maj 02/1 Hvad vi vil præsentere Lidt om baggrunden Vores udgangspunkt og model Rapporten om det virtuelle gymnasium Vores bud på handling En lille demonstration Problemer

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

DDB s mission og vision

DDB s mission og vision STATUS MARTS 2015 DDB s mission og vision Vi styrker, effektiviserer og synliggør det samlede offentlige bibliotekstilbud og sikrer alle borgerenem adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Greve Bibliotek byder skolereformen velkommen

Greve Bibliotek byder skolereformen velkommen Greve Bibliotek byder skolereformen velkommen Hvordan opstod ideen? Skolen har altid været en samarbejdspartner Biblioteksloven 7. Kommunens folkebiblioteker samarbejder med kommunens skolebiblioteker.

Læs mere

Kvalitet på arbejdspladsen

Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

Danske biblioteker i WorldCat

Danske biblioteker i WorldCat Danske biblioteker i WorldCat BIBSYS brugermøde, Fredrikstad Marts 2009 Helle Brink Statsbiblioteket, Århus, Danmark Oversigt Hvad er danske biblioteker? Hvad er WorldCat? Hvorfor er WorldCat interessant

Læs mere

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi

Læs mere

Tips- og lottomidler til puljen Særlige biblioteker og biblioteksformål

Tips- og lottomidler til puljen Særlige biblioteker og biblioteksformål BIBLIOTEKSSTYRELSEN Tips- og lottomidler til puljen Særlige biblioteker og biblioteksformål Kriterier og vejledning VEJLEDNINGER FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 17 BS Tips- og lottomidler til puljen Særlige biblioteker

Læs mere

Biblioteksområdet i Slotsog Kulturstyrelsen. Tine Vind, enhedschef for biblioteker, November 2016

Biblioteksområdet i Slotsog Kulturstyrelsen. Tine Vind, enhedschef for biblioteker, November 2016 Biblioteksområdet i Slotsog Kulturstyrelsen Tine Vind, enhedschef for biblioteker, November 2016 Foto: Ferie Camp med Cirkus Panik, 2016 (Anne Roesen) Slots- og Kulturstyrelsen fusioneret 2016 af Kulturstyrelsen

Læs mere

Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker

Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker Vejledning Ansøgningstermin November 2013 Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker Vejledning. Ansøgningstermin november 2013 Udarbejdet af: Jonna

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Centerstrategi Center for Børn med Handicap

Centerstrategi Center for Børn med Handicap CBH kompetenceudviklingsstrategi Med udgangspunkt i CBH vision og strategi 2013-2014, har centeret følgende kompetenceudviklingsstrategi for perioden. Hensigten er at fokusere kompetenceudviklingen i centret,

Læs mere

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering ODENSE BIBLIOTEKERNE DELSTRATEGI Digitalisering 2016-2020 Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Fritid og Biblioteker Odense Bibliotekerne Østre Stationsvej 15 5000 Odense C Telefon + 45 66 13 13 72

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen. Furesø Kommune Kompetenceudviklingspolitik Vedtaget den 14. maj 2007 af Hoved-MED Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Formål med kompetenceudvikling i Furesø Kommune 3. Kompetenceudviklingsbegrebet 4.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

1. Godkendelse af referat og dagsorden Dagsordenens oprindelige punkt 3 rykkes op som nyt punkt 2

1. Godkendelse af referat og dagsorden Dagsordenens oprindelige punkt 3 rykkes op som nyt punkt 2 DB s Digitaliseringsudvalg Mandag den 6. december 2010 kl. 10.30 12.30 Hovedbiblioteket, Århus, Møllegade 1, 8000 Århus C lokale B på 2. sal Mødet startede ca. en time senere end planlagt pga. forsinket

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere

Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale

Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale Side 1 af 6 Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale Rammer for indskanning og upload på Absalon Arbejdsgang for upload på Absalon Rammer for samling i digitalt kompendium Arbejdsgang for samling

Læs mere

Rammeaftale om brug af billeder i grundskolen

Rammeaftale om brug af billeder i grundskolen Kommunernes Landsforening Weidekampsgade 10 2300 København S (i det følgende betegnet KL) og Copydan BilledKunst Østerfælled Torv 10 2100 København Ø (i det følgende betegnet BilledKunst) har dags dato

Læs mere

Kompetencepolitik. Det Kongelige Bibliotek Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek

Kompetencepolitik. Det Kongelige Bibliotek Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek Kompetencepolitik Det Kongelige Bibliotek Nationalbibliotek og Indhold Side Forord...3 1. Kompetencepolitik...4 2. Kompetencestrategi...4 Grundlæggende kompetencer...5 Strategiske indsatsområder...6 3.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde statens overførsler til kommuner og regioner i 2012 Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Oversigt trin 2 alle hovedområder

Oversigt trin 2 alle hovedområder Oversigt trin 2 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...5 Kommunikation...6 Computere og netværk...7 1 It- og mediestøttede læreprocesser

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Det tværfaglige kulturprojekt i praksis

Det tværfaglige kulturprojekt i praksis Det tværfaglige kulturprojekt i praksis 02 Det tværfaglige kulturprojekt i praksis Målgruppe: Faglige medarbejdere i kulturforvaltninger og -institutioner Kultur inviteres i en kommunal sammenhæng stadig

Læs mere

MØDEREFERAT. Første møde 23. februar 2010 i kontaktudvalget for den digitale borger.

MØDEREFERAT. Første møde 23. februar 2010 i kontaktudvalget for den digitale borger. MØDEREFERAT 12. marts 2010 Sagsnr: 2007-003410 Bibliotekskonsulent esa@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.: 3373 3359 Første møde 23. februar 2010 i kontaktudvalget for den digitale borger. Til stede: Christer

Læs mere

ProjektSpace Status 2013

ProjektSpace Status 2013 ProjektSpace Status 2013 KMØ Projektspace er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen løber fra

Læs mere

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune 2010-13 Bibliotekspolitik for Randers Kommune BIBLIOTEKSPOLITIK FOR RANDERS KOMMUNE BIBLIOTEKET ER EN MENNESKERET v. formand for kultur- og fritidsudvalget Ellen Petersen De danske folkebiblioteker spiller

Læs mere

Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011

Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011 Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011 Ansøgning om netværksdeltagelse i 2011 & tilmelding til HELE dagen Som et led i kompetenceudviklingsindsatsen udbyder Herning Bibliotekerne endnu engang en række netværk.

Læs mere

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Indledning: Arbejdsgiveren (menighedsråd, provster og biskopper) og medarbejderen (kirkefunktionærer m.fl. og præster)

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere