Det grænseløse Norden En redegørelse fra samarbejdsministrenes særlige repræsentant Poul Schlüter 2004

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det grænseløse Norden En redegørelse fra samarbejdsministrenes særlige repræsentant Poul Schlüter 2004"

Transkript

1 Det grænseløse Norden En redegørelse fra samarbejdsministrenes særlige repræsentant Poul Schlüter 2004

2 Indhold Forord 3 Styrket information og koordination 4 Arbejdsmarkedsområdet 5 Næringsområdet 7 Uddannelsesområdet 10 Social- og sundhedsområdet 12 Skatteområdet 16 Regionalområdet 18 Justitsområdet 19 Forbrugerområdet 19 Tværgående temaer i arbejdet med fjernelse af grænsehindringer 20 Særlige grænseregionale hindringer 21 ANP 2004:776 Fjernelse af grænsehindringer 2004 Nordisk Ministerråd, København Design: Due Design AS Oplag: 1000 Tryk: Buchs Grafiske A/S, Randers Printed in Denmark ISBN

3 Forord Nordisk Ministerråds arbejde med fjernelse af grænsehindringer fik i 2003 fornyet styrke under det daværende svenske formandskab, der satte integration mellem de nordiske lande højt på den politiske dagsorden. Jeg blev ved den lejlighed udnævnt til særlig repræsentant for formandskabet i arbejdet med fjernelse af grænsehindringer mellem de nordiske lande. Dette er vigtigt for såvel nordiske borgere som det nordiske erhvervsliv, og jeg var derfor ikke i tvivl om, at det var en opgave jeg gerne påtog mig. Jeg var heller ikke i tvivl, da det islandske formandskab i 2004, og det tiltrædende danske formandskab spurgte, om jeg ville fortsætte opgaven frem til og med Dette års arbejde har i høj grad været præget af en videreførelse af alle de målrettede aktiviteter vi satte i gang i Mange embedsmænd har arbejdet konkret med en række af de, jeg stillede sidste år. De fleste er blevet drøftet af de nordiske ministre. Nogle af disse drøftelser har båret frugt og konkrete er har fundet deres løsning, mens andre er desværre fortsat består. En vigtig del af denne proces er dog, at arbejdet med fjernelse af grænsehindringer er blevet et uomgængeligt tema på de nordiske ministres dagsorden. Dermed er der skabt basis for, at vi kan nå endnu flere og mærkbare resultater i vores bestræbelser for et grænseløst Norden. Mit fokus i både 2003 og 2004 har været grænsehindringer for borgere, der bevæger sig på tværs af de nordiske grænser. Samtidig tog de nordiske ministre for erhvervsforhold/ næringsliv fat i 2003 på en vigtig opgave. De ville undersøge, hvilke grænsehindringer der er for det nordiske næringsliv. De besluttede i første omgang at få udarbejdet et katalog over disse barrierer. Kataloget blev udført af den nordiske institution Nordisk InnovationsCenter. Kataloget vil nu danne et nyt og vigtigt grundlag for det videre arbejde med fjernelse af grænsehindringer i Norden. Det er vigtigt, at vi helt konkret tager fat i de barrierer, der er for et åbent og mobilt nordisk arbejdsmarked. Vores fælles mål må være en stadig stærkere integration i Norden. De nordiske virksomheder opfatter allerede Norden som et hjemmemarked. Med en stadig stigende global konkurrence er det også vigtigt, at vi her i Norden kan profilere os som en åben og grænseløs region. Dette mål forstærkes kun af EU s udvikling og ikke mindst EU sudvidelse, som betyder, at Europa ikke længere er delt. Her kan og skal det nordiske samarbejde ikke konkurrere med det europæiske samarbejde, men agere i forhold dertil. Vi skal også helst nå et stykke længere, når det drejer sig om borgernes mobilitet på tværs af de nordiske grænser og virksomhedernes handel og investeringer over grænserne. Norden bør være en foregangsregion for det indre markeds succes. Den opgave, vi er startet på, må resultere i konkrete forbedringer. Ifølge mit mandat skal jeg ved Nordisk Råds session i Stockholm i november 2004 redegøre for, hvad vi i årets løb har nået. Med denne skriftlige redegørelse vil jeg give en status over, hvad vi har nået, hvad vi fortsat arbejder med og endelig, hvad de nordiske landes regeringer endnu ikke har kunnet blive enige om. Ansvaret for denne skriftlige redegørelse er alene mit. Den har ikke været behandlet af de nordiske ministre. København 14. oktober 2004 Poul Schlüter Samarbejdsministrenes særlige repræsentant fjernelse af grænsehindringer 3

4 Styrket information og koordination Arbejdet med fjernelse af grænsehindringer er i dag præget af mange aktører. Disse løfter hver især opgaven med fjernelse af konkrete barrierer for at skabe et åbent og mobilt arbejdsmarked for både borgere og virksomheder i Norden. De nordiske bilaterale informationstjenester, den nordiske informationstjeneste Hallo Norden, og de nordiske grænseregionale komitéer løfter hver især en stor opgave i dette arbejde. Med henblik på at styrke og koordinere indsatsen i grænsehindringsarbejdet er et grænsepolitisk sekretariat oprettet inden for Nordisk Ministerråds sekretariat. Det grænsepolitiske sekretariat koordinerer arbejdet med fjernelse af grænsehindringerne såvel i de respektive fagministerråd indenfor rammerne af Nordisk Ministerråd som i forhold til de nordiske informationstjenester og de nordiske grænsekomitéer. For så vidt angår grænsekomitéerne har Nordisk Ministerråds sekretariat taget initiativ til at etablere det såkaldte grænsepolitiske forum. Hensigten med det grænsepolitiske forum er at etablere et ekspertnetværk, der mødes for at udveksle erfaringer og information om grænsehindringsarbejde, for at identificere områder, der kræver politisk håndtering og for at styrke informationsindsatserne på mere koordineret vis mellem de enkelte nordiske informationstjenester. Konkret vil der blive etableret en e-mødesplads, hvor deltagende aktører kan have kontakt og udveksle informationer. Der har allerede været afholdt ét seminar i maj 2004 om etableringen af dette netværk. Et opfølgende seminar afholdes i oktober Styrket information til borgerne Korrekt og lettilgængelig information til borgerne er afgørende for, at de nordiske borgere kan motiveres til at arbejde, bosætte sig eller studere på tværs af de nordiske grænser. For at sikre en sådan information opbyggede Nordisk Ministerråd i 1998 informationstjenesten Hallo Norden, der har til opgave at hjælpe borgere med råd og vejledning, når de ønsker at bo, arbejde eller studere i et andet nordisk land. Hallo Norden startede som en telefontjeneste men er nu udviklet til at være en internetbaseret informationstjeneste med en hjemmeside og er det organ, der når ud til de fleste brugere. Hjemmesiden fungerer som et nordisk bibliotek med information og links til rette instanser og myndigheder, og har de nordiske aftaler og overenskomster samlet på et sted. Med henblik på at styrke informationstjenesten Hallo Norden vedtog de nordiske samarbejdsministre desuden en opgradering af personaleressourcer for den nordiske informationstjeneste Hallo Norden i begyndelsen af fjernelse af grænsehindringer

5 Arbejdsmarkedsområdet På arbejdsmarkedsområdet har jeg rejst en række, der vil skulle medvirke til at skabe et mobilt og åbent arbejdsmarked i Norden. Det nordiske arbejdsmarked har mange lighedspunkter, men der er fortsat en række forskelle fra land til land. Netop derfor er det helt afgørende, at vi på pragmatisk vis sikrer, at rammerne for et åbent og mobilt arbejdsmarked udbygges. jeg har rejst følgende a At inkludere ikke-nordiske statsborgere med permanent arbejds- og opholdstilladelse i den fælles nordiske arbejdsmarkedsaftale. b Lette ind- og udtrædelseskrav for nordiske borgere i arbejdsløshedsforsikringssystemerne i et nordisk land c At etablere et internordisk jobformidlingssystem i de nordisk grænseregioner på internettet. d Erstatte krav om statsborgerskab med kundskabskrav ved besættelse af ledige stillinger. I det følgende omtales hvert af disse nærmere. a Inkludering af ikke-nordiske statsborgere med permanent arbejds- og opholdstilladelse i den fælles nordiske aftale. Den fælles nordiske arbejdsmarkedsaftale sikrer, at nordiske borgere frit kan arbejde i et andet nordisk land. Ikke-nordiske statsborgere (3. landsborgere) med permanent arbejds- og opholdstilladelse er imidlertid ikke omfattet af denne aftale. På den baggrund foreslog jeg de nordiske arbejdsministre at overveje at inkludere ikke-nordiske statsborgere i den fælles nordiske arbejdsmarkedsaftale. De nordiske arbejdsministre har besluttet ikke at imødekomme dette. Begrundelsen fra ministrene var, at man ikke finder grundlag for at udvide personkredsen i aftalen med omtalte persongruppe, eftersom det vil indebære en mere liberal behandling af denne gruppe end af medborgere i de nye EU-medlemslande, så længe disse omfattes af overgangsordninger i fire af de nordiske lande. I stedet er nedsat en nordiske arbejdsgruppe, der skal foretage en revision af den nordiske overenskomst om det fælles nordiske arbejdsmarked. Revisionen ventes afsluttet i 2005 under det tiltrædende danske formandskab for det nordiske samarbejde. b Et fleksibelt system for at nordiske medborgere kan få arbejdsløshedsforsikring i et andet nordisk land. Kravene for at opnå arbejdsløshedsforsikring i de nordiske lande er forskellige. For at skabe bedre harmoni i reglerne for arbejdsløshedsforsikring har jeg foreslået, at de nordiske arbejdsministre ser nærmere på vilkårene for at opnå medlemskab i de nordiske arbejdsløshedsforsikringskasser. Et var at lette indtrædelses- og udtrædelseskravene i arbejdsløshedsforsikringssystemerne for borgerne i Norden. De nordiske arbejdsministre har vurderet mulighederne for at gøre de nordiske arbejdsløshedsforsikringssystemer mere ensartede inden for rammerne af EU-reguleringen. De nordiske lande er nået frem til den konklusion, at det er meget kompliceret at foretage harmoniseringer på dette område. Der er dog enighed om, at det største behov er at sikre en tilstrækkelig information om reglerne. Reglerne for ind- og udtrædelse af de fjernelse af grænsehindringer 5

6 nordiske arbejdsløshedsforsikringskasser skal fremstilles overskueligt på den nordiske informationstjeneste Hallo Nordens hjemmeside. c Internordisk jobformidling på internettet i de nordiske grænseregioner Det skal være lettere at søge job på tværs af de nordiske grænser. Information om ledige stillinger og kvalificeret arbejdskraft må derfor være let tilgængeligt i de nordiske grænseregioner. Jeg har på den baggrund stillet til de nordiske arbejdsministre om at udbygge adgangen til de nordiske landes jobformidling på internettet, således at eksempelvis arbejdssøgende på let vis kan få information om ledige stillinger i en tilgrænsende grænseregion. En nordisk arbejdsgruppe har vurderet de tekniske muligheder herfor. De nordiske arbejdsministre har på den nordiske arbejdsgruppes opfordring vedtaget at øge tilgængeligheden for nordboere til ledige stillinger og at skabe bedre forhold for arbejdssøgende og arbejdsgivere i de nordiske lande. Konkret vil der blive igangsat et pilotprojekt i Øresundsregionen, hvor nordboerne elektronisk kan få oplysninger om ledige stillinger i regionen via internettet. d Erstatte krav om statsborgerskab med kundskabskrav ved besættelse af ledige stillinger Der stilles krav om statsborgerskab i forbindelse med besættelse af visse stillinger i Norden. Et konkret eksempel, der blev rejst af den fhv. finske samarbejdsminister Ole Norrback i rapporten Nordboernes rettigheder var, at en svensk medborger bosat i Finland ikke fik stillingen som økonom i den finske kirke (forsamlingsekonom), idet man krævede finsk statsborgerskab. Krav om statsborgerskab ved besættelse af særlige stillinger er i visse tilfælde nødvendigt, mens der også er eksempler på, at dette ikke er nødvendigt og snarere er udtryk for forældet lovgivning. Jeg stillede derfor til de nordiske arbejdsministre om at undersøge, hvilke stillinger der omfattes af statsborgerskabskrav. En liste over hvilke stillinger, der omfattes af statsborgerskabskrav er udarbejdet. Jeg venter på at modtage denne. Herefter vil jeg fremsætte mine til ministrene. 6 fjernelse af grænsehindringer

7 Næringsområdet Arbejdet med fjernelse af grænsehindringer for de nordiske borgere bliver i dette efterår 2004 suppleret med fjernelse af næringslivets grænsehindringer i Norden. Arbejdet er allerede påbegyndt. De nordiske næringsministre har fået udarbejdet et katalog over konkrete grænsehindringer for det nordiske næringsliv. Dette blev drøftet af ministrene på deres møde i begyndelse af september De nordiske næringsministre har allerede sat sig for at tage fat på de barrierer, der hører under deres ansvarsområde, jf. nedenfor. Men der findes også grænsehindringer, som skal løses af andre fagministre end de nordiske næringsministre. Min opgave bliver nu at rejse de konkrete sager overfor de nordiske regeringer. De rejste sager på næringsområdet er f.eks. a Et effektivt nordisk venturekapitalmarked b En informationsportal for næringslivet c Gensidig anerkendelse af certifikater og autorisationer på bygge- og boligområdet d Implementering af EU s selskabsretlige direktiver e Nordisk harmonisering af kontrol af måleinstrumenter I følgende omtales disse nærmere. a Nordisk venturemarked Et velfungerende venturemarked er en væsentlig forudsætning for innovation baseret på ny teknologi. Den store udfordring er at øge mulighederne for at få venturekapital på tværs af landegrænserne og i den forbindelse afvikle de hindringer, der er for en fri markedsdannelse. De mest kritiske grænseoverskridende aktiviteter i venturemarkedet er at modtage afkast fra en investering i et andet nordisk land, at flytte et investeringsobjekt til et andet nordisk lande og endelig at etablere venturefonde med investorer fra flere lande. De nordiske næringsministre har på deres møde ultimo september 2004 besluttet at lade spørgsmålet om et nordisk venturekapital marked være en del af grænsehindringsarbejdet. Nu undersøges nærmere, hvorledes hindringerne på området kan minimeres. Ambitionen bør være, at etablere et velfungerende venturemarked i Norden og løfte de nordiske økonomiers kapacitet, således at der sikres bedre basis for at skabe teknologibaserede innovationer. b En informationsportal for næringslivet Særligt små- og mellemstore virksomheder med begrænsede ressourcer til at gennemføre aktiviteter i nabolandene er afhængig af let tilgængelig og korrekt information om muligheder, krav, skat,myndigheder, samfund og potentielle kunder og samarbejdsrelationer. Manglende eller vanskelig tilgængelig information er en grænsebarriere i sig selv. Der er allerede en meget stor mængde oplysninger tilgængelige i de forskellige lande. Det vil være en god idé at samle dem i en informationsportal. Indsatsen for arbejdet med at lave en nordisk portal for næringslivet bør derfor først og fremmest gå i retning af at skabe et overblik over eksisterende oplysninger. De nordiske erhvervsministre har rejst spørgsmålet om at etablere en informationsportal for næringslivet. Ambitionen er at gøre det lettere at finde den korrekte information på den enkleste måde. Oprettelsen af en informationsportal for erhvervsslivet vil kunne samle allerede eksisterende oplysninger på et sted på internettet. Denne vil med fordel kunne fjernelse af grænsehindringer 7

8 kobles på den nordiske informationstjeneste Hallo Norden. Forslaget er endnu ikke substansbehandlet. kompetencebeviser for maskinførere, sprængningseksperter samt fælles nordiske autorisationer ved el-montage. c Gensidig anerkendelse af certifikater og autorisationer på bygge- og boligområdet Indenfor bygge- og anlægsbranchen er der mange nationale og internationale regler, som indvirker på, hvor velfungerende markedet er, eller hvorledes det begrænser innovationer. Udfordringen ved at reducere grænsehindringerne i denne branche består ofte i at fokusere på harmonisering af regler og normer mellem landene. Reglerne har hyppigt baggrund i nationale traditioner, miljøkrav og sikkerhed. Det nordiske byggemarked bør kunne udvikles til et samlet hjemmemarked, hvor både udøvere (håndværkere og entreprenører) og byggematerialer er tilgængelige på hele det nordiske marked på lige vilkår. De nordiske næringsministre har har taget kontakt til de nordiske bygge- og boligministre med henblik på at indlede et samarbejde om at samordne planerne for et mere åbent byggemarked. De nordiske ministre med ansvar for byggespørgsmål har allerede igangsat et arbejde omkring øget handel med byggevarer mellem de nordiske lande. I dette arbejde er endvidere Estland, Letland, Litauen og Polen blevet aktivt inddraget. Der er udarbejdet et udkast til handlingsplan for øget handel på byggeområdet mellem de omtalte lande. Denne handlingsplan ventes vedtaget af lande bygge- og boligministrene fra de 9 lande på et møde den 1. november I første omgang er målet at fastlægge en køreplan for harmonisering af forskellige autorisationsregler indenfor byggebranchen og anlægsbranchen i samarbejde med repræsentanter fra byggeorganisationer og sikkerhedsmyndigheder. Herudover er målsætningen blandt andet at gennemføre fælles nordiske d Nordisk implementering af EU s selskabsretlige direktiver Den manglende mulighed for at kunne etablere et nordisk selskab, dvs. muligheden for etablering af en nordisk koncern uden at dette forudsætter komplette juridiske enheder i hvert enkelt land, begrænser de nordiske virksomheders konkurrenceevne. Det er vigtigt, at der sker en fælles nordisk koordinering ved implementeringen af EU-direktivet om det europæiske selskab det såkaldte SE-selskab. De nordiske næringsministre har taget dette til sig og besluttede allerede i 2003 at nedsætte en nordisk arbejdsgruppe, der mødes for at samordne national implementering af selskabsretlige direktiver. Herved er der mulighed for at opnå størst mulig ensartethed ved implementeringen af EF-retsakter i national ret. e Nordisk harmonisering af kontrol af måleinstrumenter De nordiske lande har en stor produktion af måleudstyr, såsom vægte, varmeenergimålere, gasmålere, vandmålere. Dog er der inden for Norden særlige nationale krav til eksempelvis godkendelse af justeringer og prøvemetoder. Her mener jeg, at der er behov for harmonisering. EU er i gang men kan først ventes færdig om mange år. Der er dog intet til hinder for, at Norden går foran. Derfor foreslog jeg de nordiske nærings- 8 fjernelse af grænsehindringer

9 ministre, at vi i Norden aftaler fælles krav til kontrolsystemerne og derved hindrer ressourcespild i Norden. De nordiske næringsministre har nedsat en nordisk arbejdsgruppe om måleteknik, der skal styrke det nordiske samarbejde inden for rammerne af EU s måleinstrumentdirektiv. fjernelse af grænsehindringer 9

10 Uddannelsesområdet Et velfungerende uddannelsessamarbejde i Norden er et grundlæggende element for at skabe et åbent og mobilt arbejdsmarked i Norden. Det nordiske uddannelsessamarbejde er et område, som de nordiske regeringer har prioriteret højt inden for rammerne af det nordiske samarbejde. i arbejdet med fjernelse af grænsehindringer i Norden har vi særligt fokuseret på følgende emner a Gensidig anerkendelse af højere uddannelser i Norden b Forbedre studiestøtten til studerende i Norden c Gensidig anerkendelse af erhvervsuddannelser i Norden d Forbedre den nordiske gymnasieaftale. a Gensidig anerkendelse af højere uddannelser i Norden De nordiske borgere oplever, at det kan være vanskeligt at få godkendt kompetencer, kvalifikationer og eksamener for højere uddannelser i andre lande i Norden. Det skal gøres lettere at få godkendt kompetencer, kvalifikationer og eksamener for højere uddannelser i Norden. Arbejdet med netop disse sager bliver i stadig højere grad fastlagt på EUniveau. Det er derfor vigtigt at der er en klar sammenhæng mellem arbejdet på nordisk plan og i EU. De nordiske undervisnings- og forskningsministre besluttede på deres møde i juni 2004 at godkende og underskrive en nordisk deklaration om anerkendelse af beviser vedrørende videregående uddannelser Reykjavik-deklarationen. Denne vil erstatte den såkaldte Sigtuna-aftale. Opfølgningen af deklarationen vil blive genstand for regelmæssig rapportering første gang i Det indebærer, at konkrete er ved gensidig anerkendelse af højere uddannelser vil blive fremlagt for de nordiske undervisnings- og forskningsministre med jævne mellemrum. b Forbedre studiestøtten til studerende i Norden Indretningen af studiestøtte til de studerende i Norden er baseret på meget forskellige systemer. Det indebærer, at studerende kan havne i situationer, hvor man ikke opnår studiestøtte, tilskud til offentlige transport m.v. Jeg har opfordret de nordiske undervisnings- og forskningsministre til på pragmatisk vis at sikre, at ingen studerende falder mellem studiestøtte systemerne. Hensigten er, at forskellene i studiestøttesystemerne ikke skal være til hinder for de studerende, og at informationen om muligheder og vilkår forbedres. De nordiske undervisnings- og forskningsministre har nedsat en studiestøttegruppe, som har mandat til at arbejde videre med at mindske grænsehindringer. En første rapport fra gruppen blev fremlagt på de nordiske undervisningsministres møde i juni 2003 og efterfulgt af en anden i juni Gruppen arbejder fortsat videre med spørgsmålet. c Gensidig anerkendelse af erhvervsuddannelser i Norden Det nordiske uddannelsessamarbejde har hidtil koncentreret sig om gensidig anerkendelse af uddannelser på gymnasieniveau og højere uddannelsesniveau. Der findes dog også vanskeligheder inden for andre dele af uddannelsessystemet. 10 fjernelse af grænsehindringer

11 På den baggrund har jeg de foreslået de nordiske undervisnings- og forskningsministre at se nærmere på de øvrige erhvervsuddannelser, der omfatter ganske mange borgere i Norden. Et pilotprojekt er færdiggjort med henblik på at kortlægge, hvorledes anerkendelse af erhvervsuddannelser fungerer i Norden. En rapport Erkännande av yrkeskompetens i Norden, med 5 konkrete anbefalinger om at støtte erfaringsudveksling i Norden og det øvrige Europa blev fremlagt og godkendt af de nordiske undervisningsministre i juni Anbefalingerne skrives ind i Nordisk Ministerråds strategiplan for uddannelsesområdet. Gensidig anerkendelse af erhvervsuddannelser skal sikres i højst mulig grad. Arbejdet koordineres i forhold til EU samarbejdet om samme emne, den såkaldte Københavner-proces. kortlægning af antallet af studerende, der benytter sig af den nordiske gymnasieaftale er færdigstillet. På baggrund af dette resultat udarbejdes en informationsstrategi om gymnasieaftalen. I den forbindelse satses på nationale informationsstrategier, herunder anerkendelse af delvist gennemførte uddannelser. Arbejdet med at finde løsninger på anerkendelse af delvist gennemførte uddannelser skrives ind i Nordisk Ministerråds strategiplan for uddannelsesområdet. d Forbedre den nordiske gymnasieaftale Den nordiske gymnasieaftale bliver i meget begrænset omfang anvendt af de nordiske studerende. Samtidig har det hidtil været således, at gymnasieaftalen ikke indeholdte anerkendelse af erhvervsrelaterede uddannelser på gymnasieniveau. Jeg har opfordret de nordiske undervisnings- og forskningsministre til at arbejde på at opdatere den nordiske gymnasieaftale samt at overveje tiltag der kunne gøre det mere attraktivt for unge at gennemføre en gymnasieuddannelse i et andet nordisk land. De nordiske undervisnings- og forskningsministre godkendte på deres møde i juni 2004 en ny nordisk gymnasieaftale. Den nye gymnasieaftale er nu ajourført og indeholder nu blandt andet anerkendelse af erhvervsuddannelser. Et arbejde om fjernelse af grænsehindringer 11

12 Social- og sundhedsområdet På social- og sundhedsområdet oplever borgerne, at det ofte kan være vanskeligt at få overblik over, hvilke rettigheder der gælder, når man enten studerer, arbejder eller bosætter sig på tværs af de nordiske grænser. De nordiske social- og sundhedsministre har derfor også sat fokus på at fjerne grænsehindringer på netop deres ansvarsområde. Nedenfor følger de sager, der har være på de nordiske social- og sundshedsministres dagsorden i 2004 under temaet grænsehindringer. Forarbejdet til disse sager er sket i arbejdsgrupperne vedrørende de nordiske socialkonventioner, dvs. socialforsikringsgruppen og bistandskonventionsgruppen. Grupperne består af eksperter fra hvert af de nordiske lande. a Opkvalificering af myndighederne b Opdatering af konventionen om social bistand og sociale tjenester c Revision af barselsordningerne d Fælles nordisk pillepas e Grænsehindringer for funktionshæmmede f Ny nordisk konvention om social tryghed Udover disse sager har spørgsmålene om henholdsvis optjening af pensionspoint og nordisk receptgyldighed i alle nordiske lande været behandlet. Disse sager afsluttedes allerede i Til orientering redegøres nedenfor kort om behandlingen af disse sager. a Opkvalificering af myndighederne Nordboerne oplever ofte at det er vanskeligt at finde korrekt information om rettigheder og muligheder. Udover at styrke informationen om gældende nordiske rettigheder vil en opgradering af kendskab hos myndighederne og information til borgerne afhjælpe dette. Den nordiske socialforsikringsgruppe og arbejdsgruppen om social bistand og sociale tjenester har udarbejdet om udstrakt brug af internettet som værktøj for borgerne og tjenestemænd, samt iværksat tjenestemandsudveksling, uddannelse, samt opdatering af eksisterende uddannelsestilbud til sagsbehandlere. Helt konkret har de nordiske social- og sundhedsministre bevilget midler til indførelse af et elektronisk analyseværktøj for relevante sagsbehandlere i Norden i løbet af foråret E-form Analysing Tool (EAT) er et informationsværktøj som indeholder de seneste opdateringer, domsafgørelser o.l. vedr. socialforsikringsområdet i EU. Samtidig udarbejdes også en informationsbrochure for at sprede kendskab om værktøjet. b Opdatering af konventionen om social bistand og sociale tjenester Det er vigtigt, at borgerne ikke havner mellem to systemer, og derved risikerer ikke at opnå social bistand eller mister ret til sociale tjenester. Den nordiske konvention om social bistand og sociale tjenester indeholder blandt andet retningslinier for udbetaling af social bistand eller sociale tjenester, hjemsendelser, rejse og flytning af plejekrævende i forbindelse med ophold i eller flytning til et andet nordisk land. Derfor er det vigtigt, at den nordiske konvention om social bistand og sociale tjenester er opdateret og velfungerende. Den nordiske bistandsgruppe arbejder med dels at opdatere, dels med at forbedre den nordiske konvention om social bistand og sociale ydelser. De nordiske social- og sundhedsministre besluttede i august 2004 principielt at støtte et om, at konventionen skal indeholde bestemmelse om, at der ved flytning indføres en samarbejdspligt for kommuner om funktionshæmmede personers 12 fjernelse af grænsehindringer

13 behov for social bistand og social tjenester, der afventes et samlet til ændringer i konventionen. Deri skal der desuden indgå, at man overvejer samarbejdspligt for transporttjenester. De nordiske social- og sundhedsministre har understreget, at arbejdet må håndteres så hurtigt som muligt. c Revision af barselsordningerne De nordiske lande har meget forskellige regler for barselsorlov for forældre. Derfor oplever mange, at det kan være vanskeligt at få klart overblik over, hvilke regler der er gældende, hvis man eksempelvis bor i et nordisk land og arbejder i et andet. I det lys foreslog jeg de nordiske social- og sundhedsministre at se nærmere på de konkrete tilfælde, hvor borgerne kommer i klemme mellem forskellige regelsæt, når de skal have barsel. Det er vigtigt at finde pragmatiske løsninger på disse. Den nordiske socialforsikringsgruppe arbejder med konkrete er vedrørende barsel. Dette skal munde ud i en rapport om mulighederne for revision af barselsordningerne. På social- og sundhedsministermødet i august 2004 blev der lagt stor vægt på, at der fremkommer praktiske og konkrete til forbedring af situation på dette område. Arbejdet fortsætter i socialforsikringsgruppen med sigte på rapportering til social- og sundhedsministre i juni d Fælles nordisk pillepas Der er forskellige krav mellem de nordiske lande om, hvilke medicintyper indeholdende narkotika og psykotropa, der må bringes over grænserne i Norden. Dette er særligt vanskeligt for hyppigt rejsende for eksempel til og fra Bornholm via Sverige/Ystad. På den baggrund er foreslået, at de nordiske lande opnår enighed om en fælles nordisk liste euforiserende stoffer, som det er relevant at kræve dokumentation for rejsendes retmæssige besiddelse af, når de indføres som en bestanddel af et lægemiddel. En arbejdsgruppe har udarbejdet et til en tydeliggørelse af hvilke euforiserende stoffer, der må bringes over grænserne i Norden. De nordiske ministre med ansvar for narkotikaspørgsmål blev på deres møde i august 2004 enige om at: Acceptere den af arbejdsgruppen foreslåede liste som en fælles holdning Tillempe listen nationalt, så længe dette ikke strider mod det enkelte lands internationale forpligtelser, herunder internationale konventioner. Anmode embedsmandskomitéen om at klarlægge, hvorvidt der foreligger nogle komplikationer i forhold til internationale konventioner og hvis dette er tilfældet arbejde for at sikre ændringer i disse konventioner i overensstemmelse med den fælles holdning. e Grænsehindringer for funktionshæmmede Flytter en funktionshæmmet borger til et andet nordisk land, vil det være vigtigt at kunne få personlig assistance. Det samme gælder tolkeservice i overgangsperioder ved flytning mellem de nordiske lande. På den baggrund har jeg foreslået, at nordiske social- og sundhedsministre prioriterer dette arbejde og i den forbindelse tydeliggør, hvilke rettigheder, der særligt gælder for funktionshæmmede i Norden. fjernelse af grænsehindringer 13

14 Allerede i 2002 besluttede de nordiske social- og sundhedsministre at give spørgsmålet om grænsehindringer for funktionshæmmede vægt i deres arbejde med fjernelse af grænsehindringer. De fremlagde derfor ved Nordisk Råds jubilæumssession i 2002 et særligt ministerråds til opfølgning af rapporten Fri rörlighet för alla Gränshinder för funktionshindrades rörlighet i Norden. Opfølgningen er særligt sket i den såkaldte arbejdsgruppe for den nordiske konventionen om social bistand og sociale tjenester. Social- og sundhedsministrene godkendte på deres møde i august 2004 en nærmere gennemgang og vedr. transporttjeneste i Norden. Der skulle samtidig ske en styrkelse af informationsindsatsen og mulighederne for personlig assistance ved flytning, tolkeservice og gensidig anerkendelse af erstatning pga. handicap. Opfølgning af rapporten fortsætter. f Ny nordisk konvention om social tryghed Der sker med jævne mellemrum forandringer i EU s regelværk på socialområdet i den såkaldte forordning 1408/71. Dette kan naturligt lede til uklarhed om, hvilke regler, der er gældende også i Norden. Det er derfor vigtigt at skabe klarhed og at tydeliggøre hvilke regler der er gældende for nordiske statsborgere. De nordiske social- og sundhedsministre underskrev i august 2003 den nye nordiske konvention om social tryghed, der opdaterer den nordiske konvention særligt i forhold til de nye ændringer i EU s regelværk på socialområdet (forordning 1408/71). Konventionen trådte i kraft 1. september 2004, dog gælder den foreløbigt ikke for Færøerne og Grønland. Der kræves egne beslutninger om tiltrædelse i de selvstyrende områders bestemmende organer. Vedrørende optjening af pensionspoint De nordiske social- og sundhedsministre besluttede i 2002 at undersøge og vurdere mulighederne for at ændre reglerne for optjening af pensionspoint for tjenestemænd i Norden. Dette var et, der blev identificeret i rapporten Nordboernas Rettigheter. Spørgsmålet har været til behandling i den såkaldte nordiske socialforsikringsgruppe og efterfølgende været behandlet af de nordiske social- og sundhedsministre. Konklusionen på dette, var følgende: Det foreslås, at det ikke gjøres særlige tiltak i saken på bakgrunn av a) Reglenes formål. De omhandler grunnpensjon til personer som ikke har vært yrkesaktive i noe land, og skal underlette administrasjon av svært små beløp. Målgruppen er liten, og blir i tillegg mindre med årene. b) Den kommende utvidelse av personkretsen som omfattes av EU forordning 1408/71 til også å gjelde ikke yrkesaktive. Danmark har i diskusjonene rundt denne utvidelse varslet krav om unntak som i denne sammenheng innebærer at man fremdeles vil hevde en tre-års regel i samsvar med den som nå gjelder i den nordiske konvensjon. Dette medfører at det ikke er enighet i Norden om frafall av tre-årsreglen innen den reviderte EU-forordningen trer i kraft. Det vurderes at det ikke er aktuelt å gå videre i dette spørsmål. Sagt med andre ord er der her tale om en grænsehindring, der ikke kan siges at have en væsentlig betydning for den nordiske befolkning, da der er tale om en ganske begrænset gruppe borgere. Spørgsmålet reguleres nu inden for rammerne EUreguleringen. 14 fjernelse af grænsehindringer

15 Vedrørende nordiske recepter skal have gyldighed i alle nordiske lande De nordiske social- og sundhedsministre har lagt op til evaluering af den nordiske overenskomst om receptgyldighed. På det svenske formandskabs foranledning mødtes repræsentanter fra alle nordiske landes lægemiddelmyndigheder i september 2003 for at gennemgå erfaringer med den nordiske overenskomst om receptgyldighed, og for at drøfte aktuelle lægemiddelspørgsmål på nordisk plan. Konklusionerne fra mødet var, at muligheden for at bruge recepter udskrevet i et nordisk land på apoteker i et af de øvrige lande, kun udnyttes i ganske lille grad. Der er rapporteret om få er og generelt opfattes håndteringen af overenskomsten som tilfredsstillende. I alle lande, undtaget Danmark, er reglerne udvidet til også at gælde EU/EØS-borgere. Det vurderes, at denne udvidelse kan gøre de nationale apoteker mere vante til at håndtere recepter udskrevet i et andet land. Man vil fortsætte med jævnligt at have nordiske møder på lægemiddelområdet. På baggrund af disse drøftelser og konklusioner fandt man det dog ikke nødvendigt på nuværende tidspunkt at fortsætte yderligere evaluering af den nordiske overenskomst om receptgyldighed. fjernelse af grænsehindringer 15

16 Skatteområdet Skatteområdet er af helt central betydning. Det har en afgørende betydning for den enkelte i sit valg om flytning eller arbejde i et andet nordisk land, hvis der er usikkerhed i forhold til indkomstbeskatning eller pensionsbeskatning. Skatteområdet har derfor været et vigtigt element i arbejdet med fjernelse af grænsehindringer i Norden. de nordiske finans- og skatteministre har i deres arbejde med fjernelse af grænsehindringer følgende på dagsordenen a Konkrete grænsehindringer på skatteområdet b Oprettelsen af en nordisk skatteportal og etableringen af et virtuelt nordisk skattekontor c Pengetransaktioner på tværs af landene i Norden a Konkrete grænsehindringer på skatteområdet Den nordiske informationstjeneste Hallo Norden, de øvrige informationstjenester og Nordiske Ministerrådssekretariat modtager jævnligt henvendelser med konkrete eksempler på grænsehindringer på skatteområdet. Dette gælder eksempelvis beskatning af pensioner, beskatning af medarbejdere, der udfører midlertidig arbejde på tværs af grænserne, beskatning af særlige erhvervsgrupper, fx sømænd m.v. Jeg har foreslået de nordiske finans- og skatteministre at håndtere de konkrete hindringer med henblik på at justere den nordiske skatteaftale. De nordiske finansministre, vedtog allerede i 2003 at nedsætte en nordiske skattegruppe, der skulle indsamle og beskrive de konkrete sager. Gruppen har nu afleveret deres rapport. Heri fremgår en række konkrete tilfælde af grænsehindringer på skatteområdet. En komplet liste over disse sager er på nuværende tidspunkt under udarbejdelse og vil blive forelagt de nordiske finansministre på deres møde i november b Elektronisk skatteberegningsmodel/ Nordisk Skatteportal/Virtuelt skattekontor For den enkelte borger kan det være vanskeligt at gennemskue, hvilke konsekvenser arbejde eller bosætning i et andet nordisk land kan have. Konsekvensen kan naturligt være medvirkende til, at det både virker besværligt og usikkert at virke på tværs af de nordiske grænser. Jeg foreslog i foråret 2003 de nordiske finansog skatteministre at overveje muligheden for at etablere en elektronisk skatteberegningsmodel, således at den enkelte borger forud for flytning kan få et overordnet indblik i, hvilke konsekvenser flytning eller arbejde på tværs af de nordiske grænser ville få rent beskatningsmæssigt. De nordiske finans- og skatteministre gav den nordiske skattegruppe i opdrag at undersøge mulighederne for at indrette en elektronisk skatteberegningsmodel. Gruppen fandt imidlertid, at det ikke ville være teknisk muligt at etablere en elektronisk skatteberegningsmodel, der ville give de nordiske borgere et tilstrækkeligt nøjagtigt billede af niveauet for indkomstbeskatning i tilfælde af arbejde eller bosætning på tværs af de nordiske grænser. Den nordiske skattegruppe foreslog i stedet at oprette en nordisk skatteportal og et virtuelt nordisk skattekontor. Den nordiske skatteportal på internettet oprettes som led i at skabe bedre information til såvel borgere som myndigheder om beskatning i Norden for borgere, der enten arbejder eller bosætter sig på tværs af de nordiske grænser. Formålet er 16 fjernelse af grænsehindringer

17 således at hjælpe borgere og virksomheder med at finde relevant information og være behjælpelige med håndtering af skattesager. De nordisk skattemyndigheder vil opbygge en særlig projektgruppe for at udrede en fælles e-tjeneste. Tjenesten skal være til rådighed for de nordiske medborgere, som har behov for kontakt med mere en et lands skattemyndighed. Med det nordiske virtuelle skattekontor menes en nordisk samarbejdsorganisation, som er ansvarlig for kontakter i internordiske skattespørgsmål og information til nordiske borgere om nordiske skatteforhold. Organisatorisk består det nordiske virtuelle skattekontor af en repræsentant fra hvert land. Formålet med det nordiske skattekontor er at skabe en organisation for internordiske kontakter, hvor konkrete skattesager kan forelægges. Sagsbehandlingen og myndighedsudøvelsen sker inden for rammerne af myndighedernes ordinære virksomhed. De nordiske finansministre har ved flere lejligheder drøftet spørgsmålet om pengetransaktioner i Norden. Det har ikke været muligt at opnå enighed om at stille krav til de nordiske banker om at kræve samme gebyr for nordiske overførelser som for indenlandske transaktioner. De nordiske finansministre har derimod vedtaget en erklæring i maj 2004 om, at betalingsoverførelser i Norden maksimalt bør tage 3 bankdage at gennemføre. c Pengetransaktioner på tværs af landene Når der skal gennemføres pengetransaktioner mellem de nordiske lande kan det ofte være ganske bekosteligt og tage mange dage, før modtageren kan registrere pengene på sin konto. På den baggrund stillede jeg til de nordiske finansministre om at vurdere mulighederne for at regulere dels størrelsen af gebyrer for transaktioner mellem de nordiske lande, dels transaktionstiden mellem de nordiske lande. Foreningen Norden har ved flere lejligheder undersøgt forholdene omkring transaktioner mellem de nordiske lande. Konklusionen herfra var, at bankerne havde forbedret informationen om disse forhold, hvilket har gjort transaktioner mellem de nordiske lande noget smidigere. fjernelse af grænsehindringer 17

18 Regionalområdet Regionalområdet har et særligt engagement i arbejdet med fjernelse af grænsehindringer via de nordiske grænsekomitéer. De regionale grænsekomitéer arbejder på lokalt og regionalt niveau med at fjerne uhensigtsmæssige barriere for den frie mobilitet over grænserne i Norden. De nordiske grænsekomitéer indgår i et konkret samarbejde med Nordisk Ministerråds sekretariat gennem det grænsepolitiske sekretariat. De nordiske regionalministre har følgende på dagsordenen: a Projekt om grænseregionale optimale løsninger i Norden GOLIN-projektet b Statistik over grænseregional pendling i Norden c Projekter om uddannelse og kompetenceudvikling samt arbejdsmarked a Projekt om grænseregionale optimale løsninger i Norden GOLIN-projektet De 4 grænseregioner (Øresund, Östfold-Bohuslän/Dalsland, Haparanda/Torneå og ARKO) vil i samarbejde kortlægge Grænseregionale Optimale Løsninger i Norden, GOLIN. Målsætningen med GOLIN-projektet er at identificere fælles barriereer på arbejdsmarkedsområdet og klarlægge, hvorledes disse bliver håndteret i de respektive regioner. Centralt i projektet er en række workshops, hvor relevante aktører præsenterer lokale initiativer, og hvor det diskuteres, hvorledes andre grænseregioner kan drage nytte af disse erfaringer. Deltagerne ved hver workshop er personer, der til daglig arbejder med mennesker og virksomheder på tværs af grænsen. Dette giver basis for en udveksling af meget konkrete erfaringer og best practices. Den første GOLIN-workshop i Grebbestad i august 2003 var primært rettet mod myndigheder (skatte, socialforsikring, AF etc.). På den anden workshop i Tornio-Haparanda i februar 2004 var temaet Gemensam Arbetsmarknad i teori och praktik og kredsen var udvidet til også at omfatte virksomheder, arbejdsgiverorganisationer, arbejdstagerorganisationer og udvalgte projekter om arbejdsmarkedet på tværs af grænsen. I september 2004 blev den tredje workshop afviklet i Helsingør under temaet Utbildning och kompetensförsörjning i Norden. Dette emne var valgt ud fra en overordnet målsætning om at virksomheder i Norden skal sikres arbejdskraft med rette kompetencer, og at arbejdstagere skal sikres muligheden for at anvende deres kvalifikationer i hele Norden. På seminariet deltog repræsentanter fra myndigheder, uddannelseskyndige, arbejdsmarkeds parter, organisationer samt repræsentanter fra lokale projekter i de fire grænseregioner. b Statistik over grænseregional pendling i Norden At have et fyldestgørende statistisk materiale om pendlingen i Norden er en vigtig forudsætning, når man arbejder med stillinger omkring grænsehindringer. Ministerrådet for regionalspørgsmål har i den forbindelse sat et arbejde i gang med det formål, at få et samlet billede af pendlingen over grænserne i Norden. En delrapport om pendling langs den svensk/ norske grænse er fremlagt i april Projektet forventes afsluttet inden udgangen af Projekter om uddannelse og kompetenceudvikling samt arbejdsmarked I september 2004 bevilligede embedsmandskomitéen for regionalspørgsmål midler fra deres særlige grænsehindringspulje til to projekter initieret af Öresundskomiteen. Det ene projekt tager udgangspunkt i arbejdsmarkedet og de barrierer der udspringer heraf på grund af forskellige lovgivningsmæssige og traditionsbestemte forskelle. Det andet projekt ser på uddannelse og kompetenceudvikling på tværs af landegrænsen og vilkårene for at videreudvikle dette samarbejde. Begge projekter vil blive afsluttet ultimo fjernelse af grænsehindringer

19 Justitsområdet Forbrugerområdet I Norden er der forskellige principper for bodeling ved skilsmisser og arveret mellem ægtefæller. De nordiske justitsministre satte et omfattende arbejde med kortlægning af lovgivning inden for ægteskabs- og familielovgivningen i Norden i gang og siden 2003 er 4 rapporter blevet fremlagt. De nordiske justitsministre behandlede senest i juni 2004 spørgsmålet, hvor man vedtog følgende: At give den nordiske ekspertgruppe for familieret mandat til kontinuerligt at overvåge og undersøge de praktiske muligheder for harmonisering inden for området. At når en national udredning i familieretslige spørgsmål tilsættes skal ambitionen være at give udrederne direktiv om lægge vægt på spørgsmålet om nordisk retssikkerhed. At give embedsmandskomitéen for lovgivningsspørgsmål i opdrag at arrangere en nordisk konference om reform af den nordiske arvelovgivning med sigte på fortsat kontakt og samarbejde. Projekt om basale betalingstjenester, herunder krav om personnummer for åbning af bankkonto Der kræves oftest CPR-nummer for åbning af bankkonto. I andre tilfælde er det imidlertid muligt for den enkelte nordboer at åbne en bankkonto uden et sådant. Det tyder på, at der er ganske uklare retningslinier på området. En udredning herom er igangsat, som blandt andet redegør for, hvilke krav, herunder krav til personnummer, der stilles for at åbne en bankkonto. Udredningen er fremlagt i foråret 2004, men har endnu ikke været genstand for drøftelser i kredsen af forbrugerministre. fjernelse af grænsehindringer 19

20 Tværgående temaer i arbejdet med fjernelse af grænsehindringer Tildeling af personnummer Når personer flytter mellem de nordiske lande, skal de medbringe internordiske flyttepapirer. I nogle tilfælde sker dette ikke, og tildelingen af personnummer kan som følge heraf blive forsinket. Manglende personnummer kan være et i flere forskellige relationer, blandt andet kan det være vanskeligt at åbne en bankkonto, få sit skattekort til brug for lønudbetaling, indgå lejemål m.v. De nordiske samarbejdsministre påtog sig i 2003 opgaven at forbedre det nordiske system for tildeling af personnumre. Eksperter fra de nordiske folkeregistreringsmyndigheder har siden arbejdet ambitiøst med at skabe et bedre system for den enkelte borger, der flytter på tværs af de nordiske grænser. Arbejdet med at forbedre systemet har haft som resultat, at en revideret overenskomst er fremlagt. Nordisk sprogkonvention En juridisk udredning om nordboernes rettigheder til at anvende eget sprog i kontakten med myndigheder i et andet nordisk land, samt en informationsstrategi om den nordiske sprogkonvention, er udarbejdet. Udredningen er forelagt de nordiske samarbejdsministre, som afventer udtalelser fra eksperter forud for endelig stillingtagen. Den juridiske udredning indeholder en sammenstilling af den nordiske sprogkonvention i forhold til modsvarende internationale aftaler, samt en udredning af om den nationale opfølgning giver grundlag for en ændring af sprogkonventionen. Det mærkbare resultat for den enkelte borger af revisionen af overenskomsten om folkeregistrering, er afskaffelsen af de internordiske flyttepapirer, hvorefter personer, som flytter til et andet nordisk land, og som opfylder dette lands betingelser for at blive registreret som tilflyttet, kan folkeregistreres og tildeles personnummer uden unødig forsinkelse. De centrale nordiske folkeregistreringsmyndigheder, som har aftalt det, kan desuden elektronisk videregive oplysninger, der før fremgik af de internordiske flyttepapirer. Den nye og reviderede overenskomst ventes undertegnet i november fjernelse af grænsehindringer

21 Særlige grænseregionale hindringer De nordiske grænseregioner har hver især specifikke geografisk betingede grænsehindringer. Langs den svensk/norske grænse er der særlige hindringer vedrørende erhvervstrafikken. Under det svenske formandskab for det nordiske samarbejde blev der i 2003 sat et målrettet arbejde med fjernelse af grænsehindringer for den erhvervsrelaterede trafik i Norden i gang. For Bornholm er der også særlige grænseregionale barrierer. Et af erne er, at der er forskellige krav mellem de nordiske lande om, hvilke medicintyper indeholdende narkotika og psykotropa, der må bringes over grænserne i Norden. Dette er særlig vanskeligt for hyppigt rejsende for eksempel til og fra Bornholm via Sverige/Ystad, jf. afsnit om social- og sundhedsområdet tidligere i redegørelsen. Dernæst oplever islændinge vanskeligheder på grund af den særlige islandske navnetradition. i følgende omtales eksempler på det arbejde, der er iværksat for at fjerne disse særlige grænseregionale barrierer a Erhvervsrelaterede regionale grænsehindringer b Grænseer for rejsende til og fra Bornholm via Ystad c Den islandske navnetradition a Erhvervsrelaterede regionale grænsehindringer Langs de nordiske grænser er der en række er med toldhåndtering og gebyrer ved toldstationerne. Endvidere mangler fælles regler i Norden for krav til køretøjers længde, bredde og vægt. Det daværende svenske formandskab for Nordisk Ministerråd afholdt i 2003 en resultatorienteret konference i Karlstad, hvor man havde indbudt eksperter og embedsmænd i Norden til at finde en løsning på disse er. Denne konference blev senere på året i 2003 fulgt op af en konference i Östersund med politisk deltagelse. Ved at samle de rette eksperter og embedsmænd formåede det daværende svenske formandskab at få skabt en række mærkbare og konkrete resultater. Status for dette arbejde er: Toldhåndtering og gebyrer langs den svensk/norske grænse forbedres, hvilket gennemføres i Afgifter ved midlertidig import af maskiner mindskes. Er i praksis løst. Lastbiltransport med blandet last skal have lettere vilkår ved grænseovergange pilotprojekt igangsattes i januar 2004 Krav til køretøjers længde, bredde og vægt bør gøres smidigere forsøgsordning er foreslået i Norge og i Danmark. Norge ser imidlertid ikke mulighed for ændring af de nuværende krav. Gensidig anerkendelse af maskinførers autorisationer nordisk regulering forsøges etableret i b Grænseer for rejsende til og fra Bornholm via Ystad Der stilles særlige indrejsekrav til rejsende med kæledyr der via Sverige/Ystad kommer til og fra Bornholm. Disse indrejseregler betyder, at ejerne af kæledyr skal rekvirere en erklæring fra det svenske Jordbruksverket, og at ejeren skal underskrive denne erklæring om, at transit kun sker på strækningen mellem Limhamn, Helsingborg, Lernacken og Ystad, at dyret ikke har været uden for Danmark, Sverige og Norge de seneste 6 måneder, at dyret ikke forlader bilen under rejsen i Sverige, at opholdet i Sverige ikke overstiger 4 timer, fjernelse af grænsehindringer 21

22 at dyret er identifikationsmærket med tatovering eller mikrochip og at dyret har fået en ormekur. Forslag: Jeg har med jævne mellemrum gjort såvel den danske fødevareminister som den svenske jordbruksminister opmærksom på et med henblik på at få etableret en løsning der både er nem og brugervenlig at håndtere. Den nuværende transitordning omfatter imidlertid ikke rejsende til og fra Bornholm der benytter tog/bus gennem Sverige. Behandling/resultat: Med indførelsen af nye skrappe EU-regler på området, var der i foråret udsigt til at dette ville blive endnu større. Heldigvis fandt Danmark og Sverige sammen om, i første fase, at bede Europa-kommissionen om at godkende den eksisterende transitordning, som indeholder de ovennævnte krav. Det er fortsat en sag jeg vil arbejde videre med. også har svensk medborgerskab, kan beholde eller få et navn, som han/hun har eller ønsker i henhold til den islandske navnetradition. Dette bliver nu også omkostningsfrit. Ændringen trådte i kraft 1. maj Lignende findes desuden for islændinge i Danmark. På den baggrund har jeg rejst atikken over for den danske statsminister. Jeg har som svar fået oplyst, at spørgsmålet behandles som led i det danske navnelovsudvalgsarbejde. De har afgivet en betænkning, som blandt andet indeholder dette spørgsmål. Jeg afventer dog fortsat den videre behandling. c Den islandske navnetradition Den islandske navnetradition baserer sig på, at børn opkaldes efter deres fædre, således at fædrenes navn suppleres med -dottir eller -son. Der er konkrete eksempler på, at myndigheder i de andre nordiske lande afslog forældrenes anmodning om at registrere de islandske navne. Jeg har rejst atikken overfor den danske statsminister. Dette skete efter inspiration fra den løsning, man i Sverige havde fundet på dette. Hidtil har det været således, at islændinge havde er med at anvende deres navnetradition i Sverige. Konkret var der tale om, at de svenske skattemyndigheder afslog forældrenes anmodning om at registrere de islandske navne. Dette er nu løst. Den svenske regering har besluttet en ændring i deres navneforordning. Ændringen indebærer, at islandske borgere som 22 fjernelse af grænsehindringer

De nordiske lande én arbejdsplads, ét hjemmemarked

De nordiske lande én arbejdsplads, ét hjemmemarked De nordiske lande én arbejdsplads, ét hjemmemarked En redegørelse om fjernelse af grænsehindringer fra samarbejdsministrenes særlige repræsentant Poul Schlüter 2005 Indhold Forord 3 Styrket information

Læs mere

HALLO NORDEN NORDISKE GRÆNSEHINDRINGER

HALLO NORDEN NORDISKE GRÆNSEHINDRINGER Hallo Norden HALLO NORDEN NORDISKE GRÆNSEHINDRINGER Præsentation af Hallo Norden på seminaret Færøerne og Norden - muligheder, rettigheder, hindringer Torsdag 18. november 2010. HALLO NORDEN Hallo Norden

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler Öresundskomiteen - et led mellem regler og virkelighed En integreret Øresundsregion giver øget vækst

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Det talte ord gælder Forespørgsel til ministeren for nordisk samarbejde, justitsministeren og social- og integrationsministeren. Af Bertel Haarder (V), Karin Gaardsted (S), Marie Krarup (DF), Jeppe Mikkelsen

Læs mere

(FISCUS) (KOM(2011)706).

(FISCUS) (KOM(2011)706). Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0706 Bilag 1 Offentligt Notat 9. januar 2012 J.nr. 2011-221-0039 Grund- og nærhedsnotat om Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af et handlings-program

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. /Ivar Nordland

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. /Ivar Nordland Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 54 Offentligt J.nr. 2005-418-0272 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. (Alm. del). Kristian Jensen

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Forslag til RÅDETS DIREKTIV

Forslag til RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.12.2015 COM(2015) 646 final 2015/0296 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår varigheden

Læs mere

BILAG 1. Aftale om fjernelse af grænsehindringer i Norden

BILAG 1. Aftale om fjernelse af grænsehindringer i Norden Aftale om fjernelse af grænsehindringer i Norden Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre) har indgået en aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance,

Læs mere

Skatteudvalget (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt

Skatteudvalget (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt 24. september 2015 Samlet kommenteret dagsorden vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 6. oktober 2015 1) Automatisk udveksling af information

Læs mere

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske

Læs mere

Resumé Indledning Bornholm

Resumé Indledning Bornholm Resumé Danmark havde formandskabet for Nordisk Ministerråd i 2005. Det har været centralt for det danske formandskab at fremskynde arbejdet med fjernelse af grænsehindringer, herunder har bekæmpelsen af

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

Nordisk samarbejdsprogram for justitssektoren

Nordisk samarbejdsprogram for justitssektoren Nordisk samarbejdsprogram for justitssektoren 2015 2018 Nordisk samarbejdsprogram for justitssektoren 2015 2018 ISBN 978-92-893-4047-2 (PRINT) ISBN 978-92-893-4054-0 (PDF) http://dx.doi.org/10.6027/anp2015-741

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. april 2011 Single Euro Payments Area (SEPA) Forslag til forordning om tekniske krav til kreditoverførsler

Læs mere

Talepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016

Talepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016 Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt Talepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016 5. februar 2016 F5 Jeg vil først orientere udvalget om de centrale skattesager

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0170 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0170 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0170 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.3.2013 COM(2013) 170 final 2013/0090 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, som Unionen skal indtage i

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget Christiansborg Svar på Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalgets

Læs mere

14166/16 lma/lao/hm 1 DG G 2B

14166/16 lma/lao/hm 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. november 2016 (OR. en) 14166/16 FISC 187 ECOFIN 1014 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 8. november 2016 til: delegationerne

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot udsigt til Danmark!

Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot udsigt til Danmark! Embargo: Det talte ord gælder TALE AF NORDISK MINISTER MANU SAREEN TIL ØRESUNDSSEMINAR DEN 29. NOVEMBER 2012 Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-131 Center for Europa og Nordamerika Den 7. juni 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 24.

Læs mere

MEDDELELSER FRA CPR-KONTORET Danmark, ekskl. Grønland

MEDDELELSER FRA CPR-KONTORET Danmark, ekskl. Grønland INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 1. december 2006 Kontor: CPR-kontoret J. nr.: 2005-5130-10 Internordiske flytninger - Danmark MEDDELELSER FRA CPR-KONTORET Danmark, ekskl. Grønland Retningslinjer

Læs mere

Europaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2873 - RIA Bilag 3 Offentligt Dagsordenspunkt 2: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedselementer og

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt Europaudvalget og Beskæftigelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 2. februar 2017 Kontaktperson: Lotte Rickers Olesen Lokal

Læs mere

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg i koncernen Scandic Hotels Holding AB Mellem Scandic Hotels Holding AB og det europæiske udvalg for ansatte i hotel-, catering- samt nærings- og nydelsesmiddelindustrien

Læs mere

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Bilag 3 Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Mål og formål med handlingsplanen Formålet med handlingsplanen er at konkretisere de indsatser, der skal være fokus på og som skal omsættes, for at nå Komiteens

Læs mere

MEDDELELSER FRA CPR-KONTORET Grønland

MEDDELELSER FRA CPR-KONTORET Grønland INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 1. december 2006 Kontor: CPR-kontoret J. nr.: 2005-5130-10 Internordiske flytninger - Grønland MEDDELELSER FRA CPR-KONTORET Grønland Retningslinjer for registrering

Læs mere

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår 2014 Danske investorer skal have endnu bedre vilkår Tre initiativer fra Investeringsfondsbranchen Danske investeringsforeninger er blandt de bedste i Europa til at skabe værdi til investorerne. Men branchen

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0452 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat 2. september 2016 J.nr. 16-0830820 Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Proces og Administration ABL Forslag

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Jernbanetilsynet. April 2008

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Jernbanetilsynet. April 2008 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Jernbanetilsynet April 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Jernbanetilsynet (beretning nr. 4/03) 31. marts 2008 RN

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 97 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 97 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 97 Offentligt Notat 1. februar 2016 J.nr. 16-0025905 Grund- og nærhedsnotat om rapport fra Kommissionen til Rådet om Refit-evaluering af direktiv 2011/64/EU og

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. oktober 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. oktober 2016 (OR. en) for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. oktober 2016 (OR. en) 12764/16 FISC 145 ECOFIN 861 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for De Faste Repræsentanters Komité (2. afdeling)/ Udkast

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 22.2.2014 Den Europæiske Unions Tidende C 51/3 III (Forberedende retsakter) DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 19. november 2013 om et forslag til Europa-Parlamentets og

Læs mere

9271/17 taa/kb/bh 1 DGG 3 A

9271/17 taa/kb/bh 1 DGG 3 A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. maj 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0014 (COD) 9271/17 ENT 128 MI 425 CODEC 830 NOTE fra: til: formandskabet Rådet Tidl. dok. nr.: 8646/17 ENT

Læs mere

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan 1. Arbejdsmiljørådets mission og vision Arbejdsmiljørådet vil frem mod 2020 både styrke og synliggøre partsindsatsen som et helt centralt element i den samlede

Læs mere

Program og principper for det nordiske justitssamarbejde.

Program og principper for det nordiske justitssamarbejde. Nordisk Ministerråd Store Strandstræde 18 DK-1255 København K Tlf. +45 3396 0200 Fax +45 3396 0201 www.norden.org Program og principper for det nordiske justitssamarbejde. MR-lag, 2005-1, dok. 9, bil.1.

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 20. december 2016 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 2. februar 2012 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen for

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

10/01/2012 ESMA/2011/188

10/01/2012 ESMA/2011/188 Retningslinjer og henstillinger Samarbejde, herunder delegation, mellem ESMA, de kompetente myndigheder og de kompetente sektormyndigheder i henhold til forordning (EU) nr. 513/2011 om kreditvurderingsbureauer

Læs mere

Aftale. Artikel 1. Overenskomstens navn og præambel skal have følgende ændrede ordlyd:

Aftale. Artikel 1. Overenskomstens navn og præambel skal have følgende ændrede ordlyd: Aftale mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om ændring af overenskomsten af 14. juni 1993, med senere ændringer fra 11. november 1998, om fælles nordisk arbejdsmarked for visse personalegrupper

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. november 2012 (12.11) (OR. en) 15814/12 SPORT 66 SAN 270 NOTE fra: formandskabet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en) 6170/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne COHOM 16 CONUN 54 SOC 81 FREMP 11 Tidl. dok.

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium 18. juni 2015 BILAG 1 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. december 2007 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. december 2007 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget Info-note - I 69 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. december 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Gennemgang af Kommissionens

Læs mere

Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 5. maj 2009

Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 5. maj 2009 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 296 Offentligt 28. april 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 5. maj 2009 1. Økonomisk og finansiel situation - Udveksling af synspunkter 2. Kvalitet

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Tale til Øresundskonferencen Børsen 21. januar 2003. Mine damer og herrer,

Tale til Øresundskonferencen Børsen 21. januar 2003. Mine damer og herrer, Tale til Øresundskonferencen Børsen 21. januar 2003 CHECK AGAINST DELIVERY Mine damer og herrer, Det er en fornøjelse at være her i dag på denne udsøgte konference for at præsentere Kommissionens synspunkter

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale

Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale 1 Skitse til samarbejdsaftale mellem: Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Østjylland og Centerrådet for VEU center MidtØst Centerrådet for VEU center Østjylland

Læs mere

NORDISK MINISTERRÅD November Godkendt referat fra EK-M møde den 1. November Godkendelse af dagsorden

NORDISK MINISTERRÅD November Godkendt referat fra EK-M møde den 1. November Godkendelse af dagsorden NORDISK MINISTERRÅD November 2004 Godkendt referat fra EK-M møde den 1. November 2004. Hugi Ólafsson var formand for mødet. 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt med en ændring af dagsordenspunkternes

Læs mere

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.12.2014 COM(2014) 727 final ANNEX 1 BILAG til Forslag til Rådets afgørelse om den holdning, Unionen skal indtage i Underudvalget vedrørende Sundhed og Plantesundhed,

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Skjal 1: Tilráðingar 2008 Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 27. februar 2006 /DAL Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rederes erstatningsansvar

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt Dato: Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Sanne Renée Stengaard Jensen Sagsnr.: 2014-3051/01-0020 Dok.: 1080691 Supplerende samlenotat

Læs mere

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet

Læs mere

Vidensdelingsmodellen for. Sundhed & Omsorg

Vidensdelingsmodellen for. Sundhed & Omsorg Vidensdelingsmodellen for Sundhed & Omsorg 2011 1 Indhold Forord... 3 Teoretisk udgangspunkt... 4 Kvalitetscirklen... 4 Formål... 5 Organisering af vidensdelingen i Sundhed & Omsorg... 6 Kvalitetssikring

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3018 - RIA Bilag 3 Offentligt SAMLENOTAT om Udkast til Rådets konklusioner om psykosocial støtte i tilfælde af nødsituationer og katastrofer af 17. maj 2010 (9736/10) og om

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 12. august 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne

Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne En borger havde fået afslag på at blive familiesammenført med sin registrerede partner.

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I GLOBALE VÆRDIKÆDER

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I GLOBALE VÆRDIKÆDER Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I GLOBALE VÆRDIKÆDER Anbefalinger om samfundsansvar i globale værdikæder Introduktion Danske virksomheder møder et stigende forventningspres på området for samfundsansvar i

Læs mere

Bilag 4A: Opfølgning på ErhvervsForums temadrøftelse om kvalificeret Arbejdskraft

Bilag 4A: Opfølgning på ErhvervsForums temadrøftelse om kvalificeret Arbejdskraft Bilag 4A: Opfølgning på ErhvervsForums temadrøftelse om kvalificeret Arbejdskraft Baggrund for Temadrøftelsen To afholdte møder: Fællesmøde mellem BRN s bestyrelsen med ErhvervsForum den 10. juni 2016

Læs mere

Notat. Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 100 Offentligt. 1. Resumé. 2. Baggrund. Til Folketingets Europaudvalg

Notat. Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 100 Offentligt. 1. Resumé. 2. Baggrund. Til Folketingets Europaudvalg Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 100 Offentligt Notat Til Folketingets Europaudvalg 2. februar 2016 J.nr. 15-2917515 Moms, Afgifter og Told HMH Notat Hermed fremsendes notat vedrørende EU-Kommissionens

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 8 Offentligt 1. oktober 2007 Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Foreløbig oversigt over Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 1. Implementering

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi august 2013

Skjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi august 2013 Skjal 1: Tilráðingar 2013 Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi 17. 22. august 2013 Rekommandation nr. 1/2013 Vestnordisk Råd har, den 20. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation,

Læs mere

Effektive løsninger. på dine problemer. i Europa. ec.europa.eu/solvit

Effektive løsninger. på dine problemer. i Europa. ec.europa.eu/solvit Effektive løsninger på dine problemer i Europa ec.europa.eu/solvit KEND DIN RET At bo, arbejde og studere i det EU-land, du vil, er en af dine grundlæggende rettigheder i EU. Virksomheder har desuden ret

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

BILAG. til FORSLAG TIL RÅDETS AFGØRELSE

BILAG. til FORSLAG TIL RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2016 COM(2016) 280 final ANNEX 1 BILAG til FORSLAG TIL RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på vegne af Den Europæiske Union i det stabiliserings-

Læs mere

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL)

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) KAPITEL X Europæisk Samarbejdsudvalg eller informations- og høringsprocedure i fællesskabsvirksomheder. 1. Afsnit : Anvendelsesområde? L 439-6 Med det formål at sikre de ansattes

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv.

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT 25-02-2016 Sagsnr. 2016-0049816 Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. Indledning Om Borgerrådgiverens Beretning er fastlagt følgende i vedtægt for Borgerrådgiveren

Læs mere

Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3245 - udenrigsanl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3245 - udenrigsanl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3245 - udenrigsanl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 31. maj 2013 Rådsmøde (udenrigsanliggender - handel)

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3405 - RIA Bilag 1 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændingeafdelingen Dato: 15. juli 2015 Kontor: Kontoret for Internationalt udlændingesamarbejde

Læs mere

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan 1. Arbejdsmiljørådets mission og vision Arbejdsmiljørådet vil frem mod 2020 både styrke og synliggøre partsindsatsen som et helt centralt element i den samlede

Læs mere