Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT"

Transkript

1 Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Sted: Mødelokale 4, rådhuset Dialogmøde med Handicaprådet kl i Rådssalen. Dialogmøde med Integrationsrådet kl i Rådssalen. Arbejdsmarkedsudvalgsmøde kl i mødelokale 3 Dato: Tirsdag den 27. maj 2014 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 18:15 Medlemmer: John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann (Ø) Lars Pedersen (A) Harald Grønlund (I) Lars Sørensen (V) Fraværende: Norddjurs Kommune

2 Arbejdsmarkedsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Dialogmøde mellem arbejdsmarkedsudvalget og Handicaprådet Dialogmøde mellem arbejdsmarkedsudvalget og Integrationsrådet Drøftelse af unge- og voksenuddannelsesmålsætninger Budgetopfølgning for arbejdsmarkedsudvalget pr. ultimo april Indsatsområder på arbejdsmarkedsområdet Statens styring af arbejdsmarkedsområdet Godkendelse af Norddjurs Kommunes Resultatrevision Forslag til særlige indsatsområder i Beskæftigelsesplan Orientering om forsørgelsesgrupper opdelt i geografiske områder Orientering om nytteindsats Orientering om spørgsmål/beregninger - udvidelses- og/eller reduktionsforslag - budget 2015 på arbejdsmarkedsudvalgets område Kommissorium - Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune - til høring Nyt fra LBR Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan Gensidig orientering Orientering om afgørelser i Ankenævnet...33 Bilagsoversigt...34 Norddjurs Kommune

3 Arbejdsmarkedsudvalget Dialogmøde mellem arbejdsmarkedsudvalget og Handicaprådet G01 14/8663 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Arbejdsmarkedsudvalget afholder det årlige dialogmøde med handicaprådet. Mødet afholdes kl i byrådssalen på Rådhuset i Grenaa. Der er følgende dagsorden til dialogmødet: Status på ministermål 2013 Norddjurs Kommunes beskæftigelsesplan 2015 Forslag fra Handicaprådet til Beskæftigelsesplan 2015 Det kommende arbejde med arbejdsmarkedspolitikken Handicap- / inklusionspolitik Fastholdelse på arbejdsmarkedet Eventuelt De enkelte emner drøftes på mødet med henblik på det fremtidige samarbejde. 1

4 Arbejdsmarkedsudvalget Status på ministermål for 2013 fremgår af nedenstående tabel. Beskæftigelsesmål Status Mål for 2013 Resultat 2013 Flere unge skal have en uddannelse (Uddannelsesgrad) 20,4 % (dec. 2011) 24,9 % Ingen måling Færre personer på førtidspension personer personer (Kvote for bevilling af førtidspension) (apr. 2012) 42 personer 34 personer Begrænse antallet af langtidsledige (Antal langtidsledige) 304 personer (jan 2012) 234 personer 239 personer Virksomhedskontakten skal styrkes (Samarbejdsgrad) 11 % (maj 2012) 22 % 40,3 % Resultatrevision 2013 er vedlagt som bilag til punkt vedr. godkendelse af Resultatrevision Brev vedr. ministermål for 2015 er vedlagt som bilag til punkt vedr. drøftelse af forslag til særlige indsatsområder, der skal indarbejdes i Norddjurs Kommunes Beskæftigelsesplan Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at punkterne drøftes. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Mødet blev udsat. 2

5 Arbejdsmarkedsudvalget Dialogmøde mellem arbejdsmarkedsudvalget og Integrationsrådet G01 14/6626 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Arbejdsmarkedsudvalget afholder det årlige dialogmøde med Integrationsrådet. Mødet tager udgangspunkt i samarbejdet mellem arbejdsmarkedsområdet og integrationsområdet omkring de flygtninge og indvandrere, som er bosiddende i Norddjurs Kommune. Vedlagt er rapporter fra KORA vedr. benchmarking af kommunernes integrationsindsats på beskæftigelsesområdet og uddannelsesområdet. Mødet afholdes kl i byrådssalen på Rådhuset i Grenaa. Der er følgende dagsorden til dialogmødet: Status på ministermål 2013 Norddjurs Kommunes Beskæftigelsesplan 2015 Forslag fra Integrationsrådet til Beskæftigelsesplan 2015 Eventuelt 3

6 Arbejdsmarkedsudvalget Status på ministermål for 2014 fremgår af nedenstående tabel: Beskæftigelsesmål Status Mål for 2013 Resultat 2013 Flere unge skal have en uddannelse (Uddannelsesgrad) 20,4 % (dec. 2011) 24,9 % Ingen måling Færre personer på førtidspension personer personer (Kvote for bevilling af førtidspension) (apr. 2012) 42 personer 34 personer Begrænse antallet af langtidsledige (Antal langtidsledige) 304 personer (jan 2012) 234 personer 239 personer Virksomhedskontakten skal styrkes (Samarbejdsgrad) 11 % (maj 2012) 22 % 40,3 % Resultatrevision 2013 er vedlagt som bilag til punkt vedr. godkendelse af Resultatrevision Brev vedr. ministermål for 2015 er vedlagt som bilag til punkt vedr. drøftelse af forslag til særlige indsatsområder, der skal indarbejdes i Norddjurs Kommunes Beskæftigelsesplan Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at punkterne drøftes. Bilag: 1 Åben KORA - Benchmarking-af-kommunernes-integrationsindsats-paauddannelsesomraadet.pdf 2 Åben KORA - Benchmarking-af-kommunernes-integrationsindsats-paabeskaeftigelsesomraadet.pdf 50373/ /14 4

7 Arbejdsmarkedsudvalget Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Punkterne blev drøftet. Fra Integrationsrådet deltog Ingrid Remy og Mogens Buhl Christensen 5

8 Arbejdsmarkedsudvalget Drøftelse af unge- og voksenuddannelsesmålsætninger G01 14/8853 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Fra regeringens side er der en nogle overordnede målsætninger omkring gennemførelse af ungdomsuddannelser: Mindst 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015 Mindst 25 % af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020 stigende til mindst 30 % i 2025 Mindst 60 % skal i 2020 fuldføre en påbegyndt erhvervsuddannelse stigende til 67 % i 2025 Arbejdsmarkedsudvalget og børne- og ungdomsudvalget har på dialogmøde den 21. august 2013 drøftet mulighederne for at få flere unge i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Udvalgene fremsatte ønske om, at forvaltningen skulle udarbejde et forslag til, hvordan Norddjurs Kommune vil understøtte, at 95 % af unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse. På den baggrund har forvaltningen i samarbejde med UU-Djursland udarbejdet vedlagt forslag til unge- og voksenuddannelsesmålsætninger med konkrete mål og ekstempler på indsatser, som UU-Djursland i samarbejde med folkeskolen, uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet og kommunens øvrige forvaltninger vil iværksætte til at støtte op om målene. Status for de unge i Norddjurs Kommune Jf. Beskæftigelsesregion Midtjyllands Kommunebeskrivelse Norddjurs Kommune 2014 var der i alt 94,6 % af de unge i Norddjurs Kommune, der afsluttede grundskolen (9. og 10. klasse), som tilmeldte sig en ungdomsuddannelse. Heraf tilmeldte 72,1 % sig en gymnasial uddannelse, mens 22,5 % tilmeldte sig en erhvervsfaglig uddannelse. 6

9 Arbejdsmarkedsudvalget I forhold til gennemførelsesfrekvensen på uddannelsesinstitutionerne i Norddjurs Kommune er der langt højere gennemførelsesprocent på de gymnasiale uddannelser end på erhvervsuddannelserne. For Grenaa Gymnasium er gennemførselsprocenten 86 %, mens den for Viden Djurs er 59 %. (Tal fra Region Midtjylland) Med hensyn til det faglige niveau har de unge, som forlader grundskolen i Norddjurs Kommune, i lidt højere grad end regionen som helhed, utilstrækkelige dansk og matematikkundskaber. Prøvekarakterer fra 9. klasse årgang 2011/2012 i Norddjurs Kommune viser, at 4,9 % har utilstrækkelige danskkundskaber og 7,9 % har utilstrækkelige matematikkundskaber. Det betyder en stor udfordring fremover i forbindelse med adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Dette er en af de problematikker, som adresseres i Norddjurs Kommunes overbygningspolitik, men som UU-Djursland også løbende skal arbejde med i deres vejledning. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at forslag til unge- og voksenuddannelsesmålsætninger drøftes. Bilag: 1 Åben Forslag til unge- og voksenuddannelsesmålsætninger.pdf 69676/14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget ønsker, at drøfte med børne- og ungdomsudvalget og UU-Djursland, hvorledes det kan sikres, at flere unge har de nødvendige dansk- og matematikkundskaber, når de forlader folkeskolen. Arbejdsmarkedsudvalget ønsker en dialog med ungdomsuddannelserne om, hvorledes det kan sikres, at de unges frafald på ungdomsuddannelserne mindskes. 7

10 Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget godkender Unge- og voksenuddannelsesmålsætningerne, og ønsker at målsætningerne evalueres hvert år i august. 8

11 Arbejdsmarkedsudvalget Budgetopfølgning for arbejdsmarkedsudvalget pr. ultimo april S00 14/3692 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Overordnet konklusion: Drift Det forventede resultat på driften viser et mindreforbrug på 3,0 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Årets driftsbudget pr. ultimo april viser, at der forventes et mindreforbrug på 3,0 mio. kr. ekskl. overførte midler. På baggrund af kommunalbestyrelsens godkendelse af overførselssagen er budgettet blevet forhøjet med 0,9 mio. kr. Overførslen er placeret under hhv. Jobcenter Norddjurs med 0,2 mio. kr. og UU-Djursland med 0,7 mio. kr. Det forventes, at det overførte beløb forbruges i Årsager: Drift Det forventede mindreforbrug på driften skyldes: Integration: forventet øget tilgang og dermed merudgift til forsørgelse og drift på 2,5 mio. kr. Førtidspension: mindreforbrug på 8,0 mio. kr. da forsørgelsesudgiften pr. person forventes at være lavere end budgetteret. Den lavere forsørgelsesudgift hænger sammen med at kun få førtidspensionister i efteråret 2013 valgte at skifte fra gammel til ny førtidspensionsordning. Antallet af personer på førtidspension i 2014 forventes fortsat at udgøre helårspersoner. Kontant- og uddannelseshjælp: med baggrund i et stigende antal personer på ydelsen forventes merudgifter på 6,0 mio. kr. 9

12 Arbejdsmarkedsudvalget Uddannelsesordning og midlertidig arbejdsmarkedsydelse: Ordningerne indebærer, at ledige, der har opbrugt dagpengeretten, har ret til en ekstraordinær forsørgelsesydelse samt beskæftigelsesrettede tilbud. Der er i budget 2014 ikke budgetteret med udgifter til uddannelses- og arbejdsmarkedsordningerne, hvorfor der i opfølgningen forventes merudgifter på 6,1 mio. kr. til ydelse og drift. Ledighedsydelse: der forventes færre personer på ledighedsydelse end budgetteret, hvilket skyldes den nye fleksjobordning, som gør det muligt for ledighedsydelsesmodtagere at komme i såkaldte minifleksjobs. Dette skønnes at give mindreudgifter for 3,3 mio. kr. Revalidering: forventet mindreforbrug på 1,0 mio. kr. til forsørgelse grundet færre personer på ydelsen end forventet. Samtidig forventes på indsatsen en mindreudgift på 3,0 mio. kr., da indtægter fra statsrefusion efter budgetflytning mellem udvalg nu bogføres under arbejdsmarkedsudvalget. Sociale formål: der forventes færre udgifter til hjælp i særlige tilfælde på 1,2 mio. kr. i UU-Djursland: videreførelse af Ungepakke II opgaver i UU-centrene i Kommunerne er på nuværende tidspunkt ikke blevet kompenseret for opgavevaretagelsen, hvorfor der i det oprindelige budget 2014 ikke er budgetteret med opgaven. Der forventes en udgift på 0,145 mio. kr. til opgaven. Seniorjob: efter en stigning i 2013 forventes antallet af personer i seniorjobordningen i Norddjurs Kommune at have stabiliseret sig på 47 helårspersoner. Dette er 9 færre end forudsat i budget 2014, hvilket medfører mindreudgifter for 1,3 mio. kr. Budgetflytninger mellem udvalg: I henhold til kommunalbestyrelsesbeslutning af 3. februar 2009 skal der ved servicejobpersoners fratrædelse ske nedjustering af såvel lønudgiftsbudgettet som tilskudsbudgettet. På baggrund af afgangen af en servicejobperson ultimo 2013 skal der i 2014 og overslagsårene ske reducering af lønbudgettet med 0,1 mio. kr. under voksen- og 10

13 Arbejdsmarkedsudvalget plejeudvalget. Samtidig skal der ske en modsvarende regulering af indtægtsbudgettet til statstilskuddet på 0,1 mio. kr. under arbejdsmarkedsudvalget. Arbejdsmarkedsudvalget godkendte d. 24. april 2014 indstillingen om budgetflytning mellem udvalgene. Sagen er sendt videre til godkendelse i økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen. Opmærksomhedspunkter: Afhængigt af konjunkturudviklingen, forskydning mellem målgrupper m.v. kan skønnet og dermed det forventede regnskab for 2014 ændres i de kommende opfølgninger. Økonomiske konsekvenser Korrigeret Forventet Afvigelse* (Mio. kr.) budget regnskab Drift ekskl. overførte midler 523,2 520,2-3,0 Overførte driftsmidler 0,9 0,9 0,0 Drift i alt 524,1 521,1-3,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at budgetopfølgningen pr. ultimo april 2014 tages til efterretning. Bilag: 1 Åben AU budgetopfølgning pr ultimo april /14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 11

14 Arbejdsmarkedsudvalget Indsatsområder på arbejdsmarkedsområdet G01 14/114 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling På arbejdsmarkedsudvalgets område foretages opfølgning på indsatsområder i Indsatsområderne har følgende baggrund: Politiske indsatsområder (Beskæftigelsesplan 2014 hhv. ministermål og Norddjurs Kommunes egne mål) Politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget 2014 Øvrige indsatsområder Nedenfor følger en status på de enkelte indsatsområder: Indsatsområde 1- Flere unge skal have uddannelse Opfølgning sker på baggrund af tal fra jobindsats.dk fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Der er fortsat ingen måling for 2014 på jobindsats.dk. Indsatsområde 2 - Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Tallene fra jobindsats.dk viser, at tilgangen til førtidspension i Norddjurs Kommune i perioden april 2013 til april 2014 har været 33 personer. Antallet er dermed lavere end målsætningen for 2014 på 57. Indsatsområde 3 - Langtidsledigheden skal bekæmpes De seneste tal fra jobindsats er fra december 2013, som viser 239 langtidsledige personer. Måltallet for 2014 er 271 langtidsledige personer. Da målsætningen har taget udgangspunkt i tallene fra 2012, og da der har været en gunstig udvikling siden, så er vi allerede på nuværende tidspunkt under målsætningen. 12

15 Arbejdsmarkedsudvalget Indsatsområde 4 - En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Der foreligger ingen tal for 2014 i jobindsats.dk. Seneste tal fra jobindsats dækker perioden januar til december 2013 og viser, at Norddjurs Kommune med en samarbejdsgrad på 44,5 i 2013 ligger en del over målsætningen om en samarbejdsgrad på 25,0 for Indsatsområde 5 - Nedbringe antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger Tallene for april og maj 2014 viser, at antallet af sygedagpengemodtagere over 52 uger ligger mellem afhængigt af opgørelsesmetode. Dette er lidt over målsætningen for 2014 på sygedagpengemodtagere. Indsatsområde 6 - Udvidet indsats rettet mod flere jobrotationsforløb Opgørelse pr. maj 2014 viser, at der er bevilget eller planlagt rotationsforløb svarende til 44,0 fuldtidsvikarstillinger i Antallet ligger dermed over målsætningen for 2014 på 40,5 fuldtidsstillinger. Indsatsområde 7 - Helhedsorienteret kontrol (HOK) Der er ansat yderligere en medarbejder i 2014 til at varetage kontrolindsatsen, hvilket forventes at medføre en kommunal besparelse på 0,950 mio. kr. på udbetalte ydelser. Opgørelse fra den helhedsorienterede kontrol viser, at der i 1. kvartal 2014 i alt har været 40 sager, hvoraf 16 er afsluttet. Heraf har 7 sager medført en tilbagebetaling og/eller stop af ydelse svarende til en kommunal besparelse på 0,447 mio. kr. Indsatsområde 8 - EGU elever Med baggrund i den ændrede lovgivning for erhvervsskolerne har UU-Djursland iværksat en analyse af området for at vurdere behovet for yderligere EGU-elever. Indsatsområde 9 - En indgang til kommunen for unge Forvaltningen har nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for myndighedsområdet, UU-Djursland og arbejdsmarkedsområdet, som er i gang med at 13

16 Arbejdsmarkedsudvalget udarbejde et forslag til én indgang for unge. Forslaget tager udgangspunkt i bl.a. erfaringerne fra Roskilde Kommune. Økonomiske konsekvenser I budget 2014 er indregnet besparelser som følge af de politiske omprioriteringer. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at opfølgningen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Opfølgning pr maj 2014 på indsatsområder på arbejdsmarkedsområdet /14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 14

17 Arbejdsmarkedsudvalget Statens styring af arbejdsmarkedsområdet Ø00 14/4329 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Arbejdsmarkedsområdet er underlagt mange former for styring fra statens side. Helt overordnet kan styringen opdeles i følgende hovedområder: Lovgivning Mål og resultatopfølgning Økonomi (finansiering, tilskud, refusioner) Faglig rådgivning og kontrol Lovgivning Der findes en række af love, som bestemmer kommunens beskæftigelsesindsats på et meget detaljeret niveau, for eksempel rettidigheden for opfølgningen på enkeltsager. Indenfor de seneste år er der kommet nye reformer på en lang række områder blandt andet førtidspension og fleksjob, kontanthjælp samt sygedagpenge. Ud over den specifikke lovgivning indenfor arbejdsmarkedsområdet er der også anden lovgivning, som har indflydelse på området. Dette gælder for eksempel love som offentlighedsloven, forvaltningsloven, retssikkerhedsloven og persondataloven. Mål og resultatopfølgning Fra beskæftigelsesministeriets side bliver der opstillet mål for kommunernes indsatser. Dette gælder både, hvad angår sagsbehandlingstider, aktiveringsindsatser og tilgang til forskellige forsørgelsesgrupper. Kommunerne skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, hvori de ministerielle mål samt kommunens egne udvalgte beskæftigelsesmål for det kommende år fremgår, desuden skal det beskrives, hvorledes kommunen vil arbejde på at nå de opstillede mål. Når året er gået, bliver 15

18 Arbejdsmarkedsudvalget kommunen målt på, hvor godt det er lykkedes at opfylde målene. Kommunen skal på den baggrund udarbejde en resultatrevision. Økonomi Også via økonomien styrer staten kommunerne, i det staten finansierer en del af udgifterne til beskæftigelsesområdet. Finansieringen sker blandt andet i form af: En del af bloktilskuddet, som kaldes budgetgarantien, skal være med til at finansiere de kommunale udgifter til bl.a. kontanthjælp, revalidering, ressourceforløb og førtidspension. Budgetgarantiens størrelse fastsættes fra år til år i forbindelse med årets aftale om kommunernes økonomi mellem KL og regeringen. Budgetgarantien beregnes på baggrund af forventningerne til de samlede kommunale udgifter til de områder, der omfattes af budgetgarantien. Efterfølgende fordeles bloktilskuddet til de enkelte kommuner efter de fastsatte regler. Dette betyder, at der ikke nødvendigvis er en 1:1 dækning af den enkelte kommunes udgifter. Vedrørende de forsikrede ledige sker den statslige finansiering af kommunernes udgifter via beskæftigelsestilskuddet. Beskæftigelsestilskuddet fastsættes af staten på baggrund af forventningerne til det kommende års udgifter for alle kommuner til de forsikrede ledige. Beskæftigelsestilskuddet fordeles herefter på landsdele efter de forventede udgifter i landsdelen. Dernæst fordeles beskæftigelsestilskuddet på baggrund af de forventede udgifter i den enkelte kommune. Tilskuddet vil således ikke nødvendigvis dække den enkelte kommunes udgifter 1:1. Den endelige opgørelse af årets beskæftigelsestilskud kan laves i medio næste budgetår (for 2013 medio 2014). Inden for de forskellige beskæftigelsesordninger findes endvidere en række forskellige refusionssatser, hvor kommunerne kan få en del af udgifterne refunderet fra staten. Staten har i en årrække ændret de forskellige refusionssatser, så de afspejler statens ønske om fokus på de forskellige beskæftigelsesordninger. Refusionssatserne varierer meget fra forsørgelsesgruppe til forsørgelsesgruppe og fra aktivitet til aktivitet. Statens finansiering af arbejdsmarkedsområdet er nærmere beskrevet i vedlagte bilag. 16

19 Arbejdsmarkedsudvalget Ud over ovennævnte økonomiske finansieringsmuligheder udmønter staten projektmidler til bestemte indsatser / formål, som de ønsker fremmet i kommunerne. Faglig rådgivning og kontrol Herudover har staten (beskæftigelsesministeriet) en lang række instanser, som har til opgave at vejlede og kontrollere kommunernes varetagelse på beskæftigelsesområdet. Således har borgerne mulighed for at få testet de kommunale afgørelser i Ankestyrelsen, og ankestyrelsens afgørelser bruges i vidt omfang som rettesnor for de efterfølgende kommunale afgørelser. De principelle afgørelser fra Ankestyrelsen formidles til alle kommuner og skal inddrages i kommunernes sagsbehandling. Ankestyrelsen laver endvidere praksisundersøgelser på udvalgte områder og med baggrund heri kommer der anbefalinger til kommunerne om ændringer af praksis. Ligeledes har Beskæftigelsesregionen (som er en statsinstitution) til opgave at overvåge og analysere udviklingen på det regionale arbejdsmarked og sikre, at der skabes gode resultater i beskæftigelsesindsatsen. Staten har endvidere den lokale kommunale revision til at udtage stikprøver i sager på en lang række områder, dette sker for at kontrollere, at sagsbehandlingen følger de love, regler og vejledninger, som findes på de enkelte områder. Revisionen har ligeledes til opgave at vurdere, om eventuelle fejl i sagsbehandlingen er så graverende, at det skal have betydning for den kommunale refusion på arbejdsmarkedsområdet. Hvert år udvælger ministeriet endvidere et eller flere områder inden for arbejdsmarkedsområdet, hvor der gennemføres forvaltningsrevision i alle kommuner, og dermed gennemføres uddybende analyse af de udvalgte områder. Endelig har rigsrevisionen mulighed for at gennemføre analyser at arbejdsmarkedsområdet med henblik på at vurdere om tingene foregår på betryggende vis eller om der bør indføres yderligere kontrolmekanismer eller præciseringer af love, regler og vejledninger. 17

20 Arbejdsmarkedsudvalget Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Statens finansiering på arbejdsmarkedsområdet.pdf 70011/14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 18

21 Arbejdsmarkedsudvalget Godkendelse af Norddjurs Kommunes Resultatrevision G01 14/128 Åben sag Sagsgang: AU, KB Sagsfremstilling Resultatrevision 2013 har været til høring hos Beskæftigelsesregion Midtjylland og LBR. Der er kommet høringssvar fra Beskæftigelsesregion Midtjylland og fra LO/FTF i LBR. Bemærkninger fra Beskæftigelsesregion Midtjylland har givet anledning til at præcisere, at målingen af samarbejdsgraden med virksomhederne er ændret, siden målet blev fastlagt, og at mål og resultat derfor ikke kan sammenlignes direkte. Der er ingen bemærkninger til konklusionerne i resultatrevisionen. På baggrund af høringssvaret fra Beskæftigelsesregion Midtjylland peges på følgende udviklingsområder: Kommunal koordineret og tværgående indsats for borgere med komplekse problemstillinger Flere unge skal have en uddannelse Samarbejde med virksomhederne skal fortsat styrkes På baggrund af høringssvaret fra LO/FTF peges på følgende udfordringer fremadrettet: Fokus på antallet af unge i offentlig forsørgelse med henblik på at opfylde regeringsmålene med at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015 Fokus på at borgere ikke fastholdes på kontanthjælp, men kommer i fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension Fokus på opkvalificering af de ledige som en del af aktiveringsstrategien og effekten heraf 19

22 Arbejdsmarkedsudvalget Fokus på at den virksomhedsrettede indsats har en beskæftigelsesfremmende effekt Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i resultatrevisionen. Økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser af beskæftigelsessituationen er medtaget i Norddjurs Kommunes regnskab for 2013, og evt. efterregulering af 2013 vil finde sted via midtvejsreguleringen, som indgår i budgetopfølgningen i Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at Resultatrevisionen 2013 godkendes og videresendes til kommunalbestyrelsen til endelig godkendelse. Bilag: 1 Åben Resultatrevision 2013.pdf 70264/14 2 Åben Høringssvar fra Beskæftigelsesregionen - Resultatrevision /14 3 Åben Høringssvar fra LO/FTF - Resultatrevision 2013.pdf 70262/14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Resultatrevisionen 2013 godkendes og videresendes til kommunalbestyrelsen til endelig godkendelse. 20

23 Arbejdsmarkedsudvalget Forslag til særlige indsatsområder i Beskæftigelsesplan G01 14/129 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune skal udarbejde en beskæftigelsesplan for 2015, der beskriver, hvordan kommunen vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Beskæftigelsesplanen skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen. Et af kravene til indholdet i Beskæftigelsesplan 2015 er beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen samt strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats. Beskæftigelsesministeren har meldt følgende fire beskæftigelsespolitiske mål ud for 2015: 1. Flere unge skal have en uddannelse 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes 4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Beskæftigelsesregion Midtjylland vurderer, at der i alle kommuner fortsat er behov for at udvikle indsatsen på de områder, som indgår i beskæftigelsesministerens mål. Fra LO og DA er der kommet en fællesudmelding for den lokale beskæftigelsesindsats 2015 med fokus på nytteindsats, virksomhedskontakt og uddannelse i beskæftigelsesindsatsen. 21

24 Arbejdsmarkedsudvalget På baggrund af oplæg fra Palle Christiansen, Beskæftigelsesregion Midtjylland på dialogmøde med LBR den 24. april 2014 samt efterfølgende debat, har der været drøftet forskellige udfordringer, som evt. kan danne grundlag for lokale indsatser i 2015: Fastholde de unge i ungdomsdannelserne Fremme den rigtigt uddannede arbejdskraft til de lokale virksomheder - jobformidling Fremme forståelse og kendskab til de erhvervsfaglige uddannelser i skolerne Flere sager vurderet om de kan gøres klar til rehabiliteringsteamet hurtigere evt. flere sagsbehandlere på de voksne kontanthjælpsmodtagere Bekæmpelse af langtidsarbejdsløshed Flere flygtninge og indvandrere integreret til på arbejdsmarkedet Særlig indsats overfor unge kvinder i forhold til langtidsledighed Arbejdsmarkedsudvalget skal drøfte lokale indsatsområder til Beskæftigelsesplan Som inspiration er vedlagt kommunebeskrivelse for Norddjurs Kommune 2014, hvori der blandt andet fremgår status på de fire områder, der indgår i ministermålene. Beskæftigelsesplan 2015 skal behandles på arbejdsmarkedsudvalgets møde i juni måned, hvorefter den sendes i høring til LBR senest den 1. juli Godkendelse af beskæftigelsesplanen sker i oktober måned i sammenhæng med budgetvedtagelsen. Økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser vil blive indarbejdet i budget Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at forslag til særlige indsatsområder drøftes med henblik på indarbejdelse i Beskæftigelsesplan

25 Arbejdsmarkedsudvalget Bilag: 1 Åben Brev fra beskæftigelsesministeren om udmelding af de 54392/14 beskæftigelsespolitiske mål for 2015.pdf 2 Åben Ministermål løbesedler fra beskæftigelsesregionen 67829/14 3 Åben Høringssvar fra Beskæftigelsesregionen - Resultatrevision /14 4 Åben LO og DA's fællesudmelding.pdf 67610/14 5 Åben Kommunebeskrivelse for Norddjurs 2014.pdf 63025/14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget ønsker, at der i beskæftigelsesplanen for 2015 arbejdes videre med følgende indsatsområder: 1. Flere unge i uddannelse med fokus på Psykiske sårbare unge Unge med faglige udfordringer God vejledning i forbindelse med uddannelsesvalget 2. Bekæmpelse af langtidsledighed med fokus på Unge kvinder 3. Flere flygtninge og indvandrer integreret på arbejdsmarkedet med fokus på At øge fokus på vejledningen til arbejdsmarkedet 4. Den rigtigt uddannede arbejdskraft til de lokale virksomheder med fokus på Jobformidling At øge kendskabet til de erhvervsfaglige uddannelser 23

26 Arbejdsmarkedsudvalget Orientering om forsørgelsesgrupper opdelt i geografiske områder G01 14/9203 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling På arbejdsmarkedsområdet findes en række forskellige forsørgelsesgrupper, hvor der til hver gruppe findes forskellige lovbestemte retningslinjer for indsatser, opfølgninger, sagsbehandlingstider mv. Udover forsørgelsesgruppen har også alderen en betydning for, hvilket retningslinjer kommunen skal følge. Blandt andet er stor fokus på unge under 30 år, hvor der skal iværksættes særlige indsatser for, at de unge ikke ender på langvarig forsørgelse. På den baggrund har forvaltningen undersøgt, hvordan fordelingen for udvalgte forsørgelsesgrupper opdelt på skoledistrikter i kommunen. De udvalgte forsørgelsesgrupper består af: aktiverede kontanthjælp- og uddannelseshjælpsmodtagere, forsikrede ledige, andre kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og udlændinge på kontanthjælp. Fordelingen er vedlagt som bilag. Samlet set for kommunen er der følgende antal personer på de udvalgte forsørgelsesgrupper fordelt på over og under 30 år: Forsørgelsesgruppe Under Over 30 Samlet 30 år år antal Aktiverede kontanthjælp- og uddannelseshjælpsmodtagere Andre kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere Udlændinge på kontanthjælp Forsikrede ledige Sygedagpengemodtagere I alt I forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 blev der lavet en politisk hensigtserklæring om udarbejdelse af et forslag til én ungdomsorienteret indgang til Norddjurs Kommune. Såfremt denne ungeindgang bliver etableret, forventes det, at alle unge under 30 år fremover skal henvende sig ét sted i kommunen. Målgruppen for denne indsats vil udgøre ca. 1/3 del af de nuværende personer på de udvalgte forsørgelsesgrupper. 24

27 Arbejdsmarkedsudvalget Den resterende 2/3 del af personer på de udvalgte forsørgelsesgrupper (det vil sige alle over 30 år), vil fortsat skulle betjenes i Jobcentret. Jf. lovgivningen skal de forskellige forsørgelsesgrupper have følgende regelmæssige samtaler i Jobcentret. Kontanthjælpsmodtagere: Den første jobsamtale afholdes senest en uge efter første henvendelse. Derefter afholdes der en samtale pr. måned indenfor de første 3 måneder, og herefter mindst 4 jobsamtaler indenfor 12 kalendermåneder. Forsikrede ledige: Jobsamtale og samtale vedrørende aktiveringstilbud foregår i én samtale. Forsikrede ledige har i løbet af et år 3 4 personlige samtaler pr. år i jobcentret. Ud over de lovpligtige samtaler, imødekommer jobcentret altid anmodninger om personlige samtaler. Derudover er der mange telefoniske samtaler med forsikrede ledige. Sygedagpengemodtager: Der afventes anvisninger til afholdelse af opfølgningssamtaler jf. den nye sygedagpengereform. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Forsørgelsesgrupper i Norddjurs Kommune - april 2014.pdf 70268/14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget ønsker, at når der arbejdes med forslaget til jobcenter i den vestlige del af kommunen, skal der være fokus på betjeningen af de svageste borgere. 25

28 Arbejdsmarkedsudvalget Orientering om nytteindsats G01 13/18888 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Nytteindsats er en virksomhedspraktik, der gives med det formål, at personen skal arbejde for sin ydelse. Nytteindsats er defineret som et tilbud, der består af udførelse af samfundsnyttige opgaver på en offentlig virksomhed. De enkelte tilbud om nytteindsats kan have en varighed på op til 13 uger, og må ikke have et konkurrenceforvridende indhold. Forud for en virksomhedspraktik i form af nytteindsats skal der være en drøftelse af rimelighedskravet (forholdet mellem lønnet og ulønnet personale) mellem virksomhed og medarbejdere. Det lokale beskæftigelsesudvalg kan dispenserer fra rimelighedskravet efter ansøgning fra kommunen. Det fremgår af aftalen om kontanthjælpsreformen, at de åbenlyste uddannelsesparate skal i nytteindsats, indtil de overgår til ordinær uddannelse. Det forventes, at der løbende vil være behov for nyttejobs i kommunen. Det betyder, at der skal laves aftaler med kommunens forskellige afdelinger for at efterkomme dette behov. Forvaltningen forventer, at der kan aftales nyttejob med bl.a. Entreprenørgården, Ældreplejen og børneinstitutioner. Med baggrund i ændringerne af beskæftigelsesindsatsen skal forvaltningen udarbejde et tilbudskatalog over aktiveringstilbuddene for Den ydelse den ledige modtager i nytteindsatsen vil være den samme som for almindelig virksomhedspraktik, herunder også muligheden for hjælpemidler og muligheden for befordringsgodtgørelse. For ledige, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, skal indsatsen have en varighed af mindst 13 sammenhængende uger, og det gennemsnitlige ugentlige timetal skal være på mindst 20 timer. Nytteindsatsen fastsættes for denne målgruppe til minimum 20 timer om ugen for at sikre en timeaflønning, der typisk vil modsvare en overenskomstmæssig timeløn. 26

29 Arbejdsmarkedsudvalget Ledige på kontanthjælp, åbenlyst uddannelsesparate og jobparate kontanthjælpsmodtagere, skal arbejde for kontanthjælpen enten i nytteindsats, virksomhedspraktik eller løntilskud. Der er lovgivningsmæssigt ikke faslagt et fast timetal, men et minimum på 20 timer pr. uge. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget ønsker, at der vedrørende nytteindsatsen sker en aftrapning af timeindsatsen, således at timeindsatsen fastsættes individuelt - dog minimum 20 timer pr. uge. Dette for at sikre en timeaflønning, der nogenlunde modsvarer en mindste løn pr. time på et sammenligneligt job. Altså en ordning der svarer til, hvad der kendes fra løntilskudsordningen. 27

30 Arbejdsmarkedsudvalget Orientering om spørgsmål/beregninger - udvidelses- og/eller reduktionsforslag - budget 2015 på arbejdsmarkedsudvalgets område S00 14/30 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsesmedlemmerne og fagudvalgene har i perioden fra den april 2014 haft mulighed for at stille spørgsmål med henblik på at få lavet beregninger af forslag/spørgsmål og udvidelses- og/eller reduktionsforslag. Jf. budgetprocedure skal udvalgene orienteres om status på beregningerne henover foråret Økonomidirektøren vil derfor på mødet orientere om status på de forslag, som vedrører arbejdsmarkedsudvalgets område. Arbejdsmarkedsudvalget vil på mødet i juni få endnu en status på beregningerne vedrørende udvalgets eget område. Ligeledes vil kommunalbestyrelsen på temamøderne den 24. juni 2014 og den 14. august 2014 få en status på beregninger. På mødet medio august (uge 34) skal arbejdsmarkedsudvalget behandle de politiske ideer og driftsforslag inden for udvalgets område. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser på nuværende tidspunkt. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 28

31 Arbejdsmarkedsudvalget Kommissorium - Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune - til høring P22 14/5478 Åben sag Sagsgang: AU, høring, AU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal udarbejdes en arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune. Forvaltningen har lavet udkast til kommissorium for det kommende arbejde med at udforme en arbejdsmarkedspolitik. Arbejdet med at formulere arbejdsmarkedspolitikken foreslås påbegyndt med en konference for politikere, samarbejdspartnere og andre aktører på arbejdsmarkedsområdet. Processen med at udarbejde arbejdsmarkedspolitikken forventes afsluttet inden udgangen af Udkast til kommissorium har været sendt til høring i fagudvalg, LBR, Handicaprådet, Integrationsrådet, det lokale MED udvalg og andre interessenter. Høringsfristen i forhold til kommissoriet for arbejdsmarkedspolitikken var den 9. maj Efter høringsfristen er der modtaget svar fra Handicaprådet, erhvervsudvalget, LBR, kultur- og udviklingsudvalget, miljø- og teknikudvalget, børne- og ungdomsudvalget samt voksen- og plejeudvalget. På baggrund af høringssvarene er der indarbejdet en tilføjelse til afsnittet om proces og tidsplan i kommissoriet, således at det nu er blevet specificeret, at Handicaprådet og LBR er deltagere i konferencen. Arbejdet med at formulere en arbejdsmarkedspolitik påbegyndes med en konference for politikere, samarbejdspartnere, Handicaprådet, Det lokale Beskæftigelsesråd (LBR) og andre aktører på arbejdsmarkedsområdet. På konferencen skal hovedlinjerne i arbejdsmarkeds- 29

32 Arbejdsmarkedsudvalget politikken drøftes og konferencen skal danne afsæt for formuleringen af arbejdsmarkedspolitikken. Arbejdet med at formulere arbejdsmarkedspolitikken kommer til at ske i samspil med kommunens øvrige politikker. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at høringssvarene drøftes, og at kommissoriet godkendes med den foreslåede tilføjelse. Bilag: 1 Åben Udkast til kommissorium - Arbejdsmarkedspolitik Norddjurs Kommune.pdf 2 Åben Høringssvar til kommissorium - Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune.pdf 67925/ /14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget flyttede opstartskonferencen til september 2014, og godkendte herefter kommissoriet. 30

33 Arbejdsmarkedsudvalget Nyt fra LBR G01 14/115 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Der gives en orientering fra det Lokale Beskæftigelses Råd (LBR). Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 31

34 Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan G01 14/113 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling En ajourført udgave af arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2014 gennemgås og arbejdsplanen drøftes. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at gennemgangen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan maj møde.pdf 70269/14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 32

35 Arbejdsmarkedsudvalget Gensidig orientering G01 14/117 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling På arbejdsmarkedsudvalgets møde vil der blive orienteret om følgende: Beskæftigelseskonference 15. maj 2014 Presse Orientering om retssag Temarevision 2015 Ekstern orientering om sygedagpengereform Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Brev vedr. temarevision 2015.pdf 67763/14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 33

36 Arbejdsmarkedsudvalget Orientering om afgørelser i Ankenævnet G01 14/119 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Der er i perioden fra den 19. april til 19. maj 2014 kommet i alt 11 sager tilbage fra behandling i Ankestyrelsen. Resultatet af behandlingen er følgende: 9 sager er stadfæstet 1 sag er ændret borgeren har ret til lån af computer ved Norddjurs Kommune i forbindelse med revalidering, selvom uddannelsesstedet kan udlåne computerudstyr. 1 sag er genoptaget oprindelig har Ankestyrelsen vurderet, at klagen var indsendt for sent, men klageren har kunnet dokumentere, at sagen er påklaget rettidig, og derfor genoptager Ankestyrelsen sagen. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 34

37 Arbejdsmarkedsudvalget Bilagsoversigt 2. Dialogmøde mellem arbejdsmarkedsudvalget og Integrationsrådet 1. KORA - Benchmarking-af-kommunernes-integrationsindsats-paauddannelsesomraadet.pdf (50373/14) 2. KORA - Benchmarking-af-kommunernes-integrationsindsats-paabeskaeftigelsesomraadet.pdf (50371/14) 3. Drøftelse af unge- og voksenuddannelsesmålsætninger 1. Forslag til unge- og voksenuddannelsesmålsætninger.pdf (69676/14) 4. Budgetopfølgning for arbejdsmarkedsudvalget pr. ultimo april AU budgetopfølgning pr ultimo april 2014 (69890/14) 5. Indsatsområder på arbejdsmarkedsområdet Opfølgning pr maj 2014 på indsatsområder på arbejdsmarkedsområdet 2014 (69169/14) 6. Statens styring af arbejdsmarkedsområdet 1. Statens finansiering på arbejdsmarkedsområdet.pdf (70011/14) 7. Godkendelse af Norddjurs Kommunes Resultatrevision Resultatrevision 2013.pdf (70264/14) 2. Høringssvar fra Beskæftigelsesregionen - Resultatrevision 2013 (58055/14) 3. Høringssvar fra LO/FTF - Resultatrevision 2013.pdf (70262/14) 8. Forslag til særlige indsatsområder i Beskæftigelsesplan Brev fra beskæftigelsesministeren om udmelding af de beskæftigelsespolitiske mål for 2015.pdf (54392/14) 2. Ministermål løbesedler fra beskæftigelsesregionen (67829/14) 3. Høringssvar fra Beskæftigelsesregionen - Resultatrevision 2013 (67946/14) 4. LO og DA's fællesudmelding.pdf (67610/14) 5. Kommunebeskrivelse for Norddjurs 2014.pdf (63025/14) 9. Orientering om forsørgelsesgrupper opdelt i geografiske områder 1. Forsørgelsesgrupper i Norddjurs Kommune - april 2014.pdf (70268/14) 12. Kommissorium - Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune - til høring 1. Udkast til kommissorium - Arbejdsmarkedspolitik Norddjurs Kommune.pdf (67925/14) 2. Høringssvar til kommissorium - Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune.pdf (70263/14) 14. Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan maj møde.pdf (70269/14) 15. Gensidig orientering 1. Brev vedr. temarevision 2015.pdf (67763/14) 35

38 Arbejdsmarkedsudvalget Underskriftsside John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann (Ø) Lars Pedersen (A) Harald Grønlund (I) Lars Sørensen (V) 36

39 Bilag: 2.1. KORA - Benchmarking-af-kommunernes-integrationsindsats-paa -uddannelsesomraadet.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 50373/14

40 Jacob Nielsen Arendt, Søren Teglgaard Jakobsen, Astrid Kiil og Hans Skov Kloppenborg Benchmarking af kommunernes integrationsindsats på uddannelsesområdet

41 Benchmarking af kommunernes integrationsindsats på uddannelsesområdet kan hentes fra hjemmesiden KORA og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: Projekt Februar 2014 KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

42 Forord Denne rapport beskriver resultaterne fra et projekt, der har til formål at benchmarke kommunernes integrationsindsats i forhold til beskæftigelse og uddannelse for forskellige grupper af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Projektet er gennemført af KORA hen over sommeren 2013 på opdrag af Ankestyrelsen. Nærværende rapport præsenterer den del af resultaterne, der vedrører uddannelse. Benchmarkinganalysens definition på integrationssucces er henholdsvis opnåelse af karakteren 2 eller højere ved folkeskolens afgangsprøve og færdiggørelse af en ungdomsuddannelse. Resultaterne for beskæftigelsesområdet præsenteres i en anden rapport. De to rapporter er skrevet, så de kan læses hver for sig. De præsenterede resultater tilvejebringer viden om kommunale forskelle i integrationssucces for unge indvandrere og efterkommere, når der korrigeres for forskelle i kommunernes rammevilkår. De beregnede benchmarkingindikatorer kan bruges som udgangspunkt for opfølgende analyser af sammenhængen mellem integrationssucces målt ved benchmarkingindikatoren og forskellige aspekter af kommunernes indsats. Således kan analyserne danne grundlag for, at succesfulde strategier kan udbredes til flere kommuner. Rapporten er udarbejdet af forskningsleder, cand.scient.oecon., ph.d. Jacob Nielsen Arendt, projektleder, cand.scient.pol. Søren Teglgaard Jakobsen, forsker, cand.oecon., ph.d. Astrid Kiil, og konsulent, cand.scient.pol. Hans Skov Kloppenborg. Jacob Nielsen Arendt har været projektansvarlig. Til projektet har været knyttet en følgegruppe med repræsentanter fra KL, Beskæftigelsesministeriet, Undervisningsministeriet, Integrationspolitisk Kontor (Social-, Børne- og Integrationsministeriet) samt Data og Analyse (Ankestyrelsen). Rapportens forfattere ønsker at takke medlemmerne af følgegruppen for mange gode indspark undervejs. Rapporten har været gennemlæst og kommenteret af to eksterne læsere, og de takkes for kommentarer. Forfatterne Februar 2014

43 Indhold Resumé Formål og baggrund Data og metode Analysepopulationer og succesmål for benchmarkingen Statistisk model og rammevilkår Tidsvarierende faktorer Beregning af kommunale benchmarkingindikatorer Analyse A: Resultater for beståelse af folkeskolens afgangsprøve Betydning af rammevilkår Variabler vedrørende den unge Variabler vedrørende den unges forældre Variabler vedrørende den unges familie Variabler vedrørende den unges bopælskommune Benchmarkingindikatorer og rangordning af kommuner Følsomhedsanalyse Analyse B: Resultater for færdiggørelse af ungdomsuddannelse Betydning af rammevilkår Variabler vedrørende den unge Variabler vedrørende den unges forældre Variabler vedrørende den unges familie Variabler vedrørende den unges bopælskommune Benchmarkingindikatorer og rangordning af kommuner Følsomhedsanalyse Konklusion og perspektivering...34 Litteratur...36 Bilag 1: Definition af variabler anvendt til kontrol for rammevilkår...37 Bilag 2: Antal elever opdelt på kommuner...40 Bilag 3: Beskrivende statistik for succesmål og rammevilkår...43 Bilag 4: Resultater for logit-modellerne...48

44 Resumé Formål Formålet med denne rapport er at afdække kommunale forskelle i integrationssucces på skole- og ungdomsuddannelsesområdet. Der ses på kommunal integrationssucces i forhold til, hvad der kan forventes, givet kommunernes rammevilkår. Rapporten indeholder to særskilte benchmarkinganalyser med hver sin analysepopulation og hver sit succesmål: A. Indvandrere ankommet som 0-12-årige og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der opnår karakteren 2 eller højere ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve B årige indvandrere ankommet som 0-12-årige og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der har færdiggjort en ungdomsuddannelse. Resultaterne fra benchmarkinganalyserne kan bruges som indikatorer for, hvilke kommuner der har en effektiv integrationsindsats, og som i kraft heraf kan give inspiration til, hvordan andre kommuner med fordel kan justere deres indsats på området. Det vil derfor være oplagt at anvende benchmarkinganalyserne som udgangspunkt for opfølgende analyser af sammenhængen mellem integrationssucces på uddannelsesområdet og forskellige aspekter af kommunernes indsats. Dermed kan benchmarkinganalyserne være med til at danne grundlag for, at succesfulde strategier udbredes til flere kommuner. Hvordan måler vi integrationssucces? Konkret bliver integrationssucces målt ved at se på, hvor mange af kommunens indvandrere og efterkommere 1 i de to analysegrupper, der opnår de opstillede succesmål (afslutter folkeskolens 9. klasses afgangsprøve med karaktereren 2 eller derover henholdsvis færdiggør en ungdomsuddannelse), og sætte det i forhold til, hvad man kan forvente ud fra kommunens rammevilkår. Rammevilkårene er de forudsætninger, som indvandrerne og efterkommerne har for at kunne gennemføre en uddannelse. Det kan fx være deres forældres uddannelsesbaggrund, deres helbred, familiebaggrund eller sociale forhold. Nogle kommuner har mange ressourcestærke indvandrere og efterkommere, som har forholdsvis let ved at gennemføre en uddannelse, mens andre kommuner har mange indvandrere og efterkommere med en svagere baggrund. Disse forskelle tages der højde for i analyserne. Hvis en større andel af indvandrerne og efterkommerne opfylder succesmålene, end man skulle forvente ud fra rammevilkårene, så er det et tegn på succesfuld integration, der kan indikere en god kommunal indsats. Omvendt er færre indvandrere og efterkommere, der opfylder succesmålene end forventet, et tegn på en mindre god integration, der kan indikere en ringere kommunal indsats. I forhold til fortolkningen af kommunernes integrationssucces bør man dog være opmærksom på, at der kan være mange forhold, der bestemmer uddannelsesmæssig succes. Specifikt på ungdomsuddannelsesområdet kan nævnes, at om- 1 Vi refererer i det følgende kortfattet til målgruppen for analysen som indvandrere og efterkommere samt for det første succesmål som at bestå folkeskolens afgangsprøve, selvom afgangsprøven ikke kan bestås eller dumpes. 5

45 fanget af succes (eller mangel på samme) også skyldes forhold på fx ungdomsuddannelsesinstitutionerne institutioner som ligger uden for kommunernes ansvarsområde. Kommunerne har imidlertid ansvar for bl.a. Ungdommens Uddannelsesvejledning og store dele af integrationsindsatsen i Danmark. Derfor er det interessant at undersøge den kommunale variation i indsatsen i forhold til at hjælpe indvandrere og efterkommere til at færdiggøre en ungdomsuddannelse. Resultater Resultaterne viser, at variationen mellem kommunerne med hensyn til, hvor stor en andel af kommunernes indvandrere og efterkommere der består folkeskolens afgangsprøve henholdsvis færdiggør en ungdomsuddannelse, reduceres med henholdsvis 77 procent og 76 procent, når der tages højde for forskelle i rammevilkår. Begge rapportens benchmarkinganalyser viser ikke desto mindre, at der, selv når der er taget højde for forskelle i rammevilkår, er et vist spænd mellem de kommuner, som har henholdsvis højest og lavest integrationssucces. Analyserne indikerer dermed, at der er potentiale for at forbedre integrationsindsatsen over for unge ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i en række kommuner og at potentialet ikke kun findes blandt kommuner med lavest integrationssucces, men også blandt kommuner med gennemsnitlig integrationssucces. I de følgende tabeller vises hovedresultaterne for hver af rapportens to benchmarkinganalyser. Kommunerne er rangordnet i fem lige store grupper afhængig af, hvilken femtedel af kommunerne der har størst succes med integrationsindsatsen, hvilken femtedel der har mindst succes osv. For at mindske usikkerheden omkring benchmarkinganalysens resultater er det kun kommuner med flere end 50 indvandrere og efterkommere i de relevante grupper, der indgår i rapportens rangordning af kommuner. I den femtedel af kommunerne, som har højest integrationssucces med hensyn til beståelse af folkeskolens afgangsprøve, er der i gennemsnit 4,6 procentpoint flere indvandrere og efterkommere, der består folkeskolens afgangsprøve, end hvad man skulle forvente på baggrund af kommunernes rammevilkår. Omvendt er der i den femtedel af kommunerne, som har lavest integrationssucces, i gennemsnit 3,8 procentpoint færre indvandrere og efterkommere, der består folkeskolens afgangsprøve i forhold til, hvad man skulle forvente ud fra kommunens rammevilkår. Dette niveau skal ses i forhold til, at 61,4 procent af indvandrerne bestod folkeskolens afgangsprøve i de anvendte år. For en kommune med 100 indvandrere og efterkommere, der afslutter 9. klasse over en årrække, betyder det, at antallet af elever, der består afgangsprøven, skal øges med 5, fra i gennemsnit 61 til 66, for at kommunen flytter fra den midterste femtedel til den bedste femtedel. 6

46 Tabel 1: Rangordning af kommuner på baggrund af benchmarkingindikatoren for opnåelse af karakteren 2 eller højere ved folkeskolens afgangsprøve Gruppe 1 (Mest succesfulde) Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Gruppe 5 (Mindst succesfulde) Billund Assens Ballerup Bornholm Albertslund Brøndby Gladsaxe Esbjerg Egedal Allerød Glostrup Greve Fredericia Favrskov Brønderslev Guldborgsund Haderslev Faaborg-Midtfyn Faxe Frederikshavn Hedensted Herlev Herning Fredensborg Frederikssund Holstebro Hjørring Hillerød Frederiksberg Furesø Jammerbugt Holbæk Hvidovre Gentofte Halsnæs Kerteminde Horsens Hørsholm Gribskov Helsingør Kolding Lejre Ikast-Brande Kalundborg Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Nyborg Ishøj Odense Køge Næstved Odder København Ringkøbing-Skjern Lolland Odsherred Randers Norddjurs Sorø Mariagerfjord Skive Rødovre Ringsted Struer Middelfart Slagelse Silkeborg Rudersdal Sønderborg Rebild Solrød Skanderborg Svendborg Vejen Roskilde Syddjurs Tårnby Thisted Vejle Tønder Varde Vordingborg Aabenraa Aalborg Vallensbæk Viborg Aarhus Vesthimmerland Gennemsnitlig benchmarkingindikator (procentpoint flere der opnår karakteren 2 eller højere ved folkeskolens afgangsprøve end forventet) 4,6 2,3 0,3-1,0-3,8 Note: Kommuner med mindst 50 indvandrere og efterkommere i den relevante population. Kommunerne er listet alfabetisk inden for grupperne. Kommuner markeret med fed er de ti kommuner, som er henholdsvis mest og mindst succesfulde ifølge benchmarkingindikatoren. Med hensyn til færdiggørelse af ungdomsuddannelse viser rapportens analyse, at der i den femtedel af kommunerne, som har højest integrationssucces, i gennemsnit er 8,9 procentpoint flere indvandrere og efterkommere, der færdiggør en ungdomsuddannelse end forventeligt. Omvendt er der i den femtedel af kommunerne med lavest integrationssucces i gennemsnit 4,0 procentpoint færre, der har færdiggjort en ungdomsuddannelse i forhold til, hvad man skulle forvente på baggrund af disse kommuners rammevilkår. Der er i gennemsnit 58 procent, som færdiggør en ungdomsuddannelse. 7

47 Tabel 2: Rangordning af kommuner på baggrund af benchmarkingindikatoren for færdiggørelse af ungdomsuddannelse Gruppe 1 (Mest succesfulde) Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Gruppe 5 (Mindst succesfulde) Allerød Albertslund Brøndby Assens Favrskov Egedal Billund Esbjerg Ballerup Fredericia Faxe Brønderslev Frederiksberg Fredensborg Frederikssund Guldborgsund Haderslev Frederikshavn Gentofte Furesø Holbæk Hedensted Faaborg-Midtfyn Glostrup Gribskov Ikast-Brande Herlev Gladsaxe Hjørring Halsnæs Nyborg Hillerød Greve Høje-Taastrup Helsingør Næstved Horsens Holstebro Hørsholm Herning Ringsted Kalundborg Hvidovre Ishøj København Skanderborg Lolland Kolding Køge Mariagerfjord Skive Lyngby-Taarbæk Odsherred Norddjurs Middelfart Slagelse Odder Randers Roskilde Rødovre Sorø Odense Syddjurs Rudersdal Struer Vallensbæk Ringkøbing-Skjern Thisted Solrød Svendborg Viborg Silkeborg Varde Sønderborg Tønder Vordingborg Vejen Vesthimmerland Tårnby Aalborg Vejle Aabenraa Aarhus Gennemsnitlig benchmarkingindikator (procentpoint flere der færdiggør en ungdomsuddannelse end forventet) 8,9 3,2 1,5-0,8-4,0 Note: Kommuner med mindst 50 indvandrere og efterkommere i den relevante population. Kommunerne er listet alfabetisk inden for grupperne. Kommuner markeret med fed er de ti kommuner, som er henholdsvis mest og mindst succesfulde ifølge benchmarkingindikatoren. Hvordan konstrueres benchmarkingindikatorerne? Benchmarkingindikatorerne, der beregnes i denne rapport, angiver for hver kommune forskellen mellem den faktiske og den forventede andel indvandrere og efterkommere, som opfylder de to succesmål. De beregnede benchmarkingindikatorer viser dermed, hvilke kommuner som har henholdsvis større og mindre integrationssucces, end man skulle forvente på baggrund af kommunernes rammevilkår. Kommunerne inddeles i fem lige store grupper efter deres værdier på de beregnede benchmarkingindikatorer. Gruppe 1 indeholder den femtedel af kommunerne, som har højest integrationssucces, mens gruppe 5 indeholder de kommuner, som har lavest integrationssucces. Når den enkelte kommunes præcise placering i rangordenen ikke vises, er det, fordi der er en vis usikkerhed ved denne type beregninger. Det er derfor mere hensigtsmæssigt at fokusere på, omtrent hvor en kommune ligger i fordelingen end dens præcise placering. Datagrundlag Beregningen af benchmarkingindikatorerne baseres på en statistisk analyse af, hvilke rammevilkår der påvirker sandsynligheden for, at indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande opnår succesmålene. 8

48 De statistiske analyser er baseret på individdata fra en række registre indhentet fra Danmarks Statistik og Statens Serum Institut. Der anvendes oplysninger om alle indvandrere og efterkommere i de angivne populationer samt deres forældre. Desuden anvendes data på kommuneniveau fra Statistikbanken samt Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Rammevilkår Med disse data er det muligt at tage højde for en række relevante forskelle i kommunernes rammevilkår. Rammevilkår i forhold til sandsynligheden for at klare sig godt i folkeskolen eller færdiggøre en ungdomsuddannelse måles primært, som hvilke ressourcer indvandrerne og efterkommerne har. Der kontrolleres for nedenstående rammevilkår. På individniveau: Køn, oprindelsesland, fødselsårgang, siden indrejse til Danmark (år), antal besøg ved praktiserende læge og speciallæge, køb af visse lægemidler, indlæggelse på sygehus. På forældreniveau: Tid siden indrejse til Danmark (år), højest fuldførte uddannelsesniveau, arbejdsmarkedsstatus, antal besøg ved praktiserende læge og speciallæge, indikator for visse sygdomme, indlæggelse på sygehus. På familieniveau: Husholdningens ækvivalerede indkomst, indikator for om den unge bor sammen med begge biologiske forældre, indikator for om begge forældre er udearbejdende, indikator for ingen forældre i Danmark på indvandringstidspunktet. På kommuneniveau: Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i forhold til indbyggertallet, befolkningsandel i bymæssig bebyggelse. I den grad, at disse rammevilkår varierer mellem kommunerne, vil indsatsen for at hjælpe indvandrere og efterkommere gennem uddannelsessystemet således have vanskeligere betingelser i nogle kommuner end i andre. For at få et retvisende billede af kommunernes integrationsindsats på uddannelsesområdet er det derfor afgørende, at der som minimum korrigeres for forskellene i rammevilkår. 9

49 1 Formål og baggrund Integrationspolitikken i Danmark har gennem længere tid haft fokus på at højne uddannelsesniveauet blandt indvandrere og efterkommere af ikke-vestlig oprindelse. Baggrunden er, at det allerede i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne ses, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har et uddannelsesmæssigt efterslæb i forhold til deres jævnaldrende med dansk oprindelse. For eksempel viser tal fra regeringens integrationsbarometer (Social-, Børne- og Integrationsministeriet 2013): At kun 83 procent af indvandrere (ankommet som 0-12-årige) og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse opnåede karakteren 2 eller derover ved 9. klasses afgangsprøve i skriftlig dansk og matematisk problemløsning i Det tilsvarende tal for elever med dansk oprindelse var 93 procent. At kun 53 procent af de årige indvandrere (ankommet som 0-12-årige) og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse havde færdiggjort mindst en ungdomsuddannelse i Blandt de unge i samme aldersgruppe med dansk oprindelse gjaldt dette for 68 procent. En række undersøgelser dokumenterer desuden, at indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande klarer sig dårligere i grundskolen og i lavere grad opnår ungdomsuddannelse (og videregående uddannelse for den sags skyld) end personer med dansk oprindelse (Tranæs et al. 2008, Egelund, Nielsen & Rangvid 2011, Social- og Integrationsministeriet 2012). Resultaterne fra disse undersøgelser vidner om, at det fortsat er en udfordring at sikre, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande opnår et højere uddannelsesniveau. Det er ikke givet, at alle kommunerne løser denne opgave lige effektivt, men der findes, så vidt vi er orienteret, ingen undersøgelser af, hvorvidt nogle kommuner er dygtigere end andre til at hjælpe indvandrere og efterkommere gennem grundskole og ungdomsuddannelse. Formålet med nærværende benchmarkinganalyse er derfor at tilvejebringe ny viden om kommunale forskelle i forhold til at hjælpe indvandrere og efterkommere af ikke-vestlig oprindelse til at gennemføre folkeskolens afgangsprøve og ungdomsuddannelse vel at mærke når der er taget højde for, at kommunerne har forskellige vilkår herfor. Kommunerne benchmarkes i denne rapport på to indikatorer for integrationssucces: 1. Andelen af kommunens indvandrere ankommet som 0-12-årige og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der opnår karakteren 2 eller højere ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve. 2. Andelen af kommunens årige indvandrere ankommet som 0-12-årige og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der har færdiggjort en ungdomsuddannelse. Jo højere andel, der opnår karakteren 2 eller højere ved folkeskolens afgangsprøve henholdsvis færdiggør en ungdomsuddannelse, jo større integrationssucces har kommunen på uddannelsesområdet. 10

50 Ved fortolkning af rapportens resultater bør man dog være opmærksom på, at integrationssucces på uddannelsesområdet er et komplekst begreb, som også kunne måles via andre parametre end dem, der anvendes i denne rapport. Man kunne eksempelvis argumentere for, at folkeskolen har en socialiserende funktion, som er vigtig for integrationen, men ikke måles via ovennævnte succesmål. Gennemførelse af folkeskole og ungdomsuddannelse er dog i høj grad en forudsætning for at komme i beskæftigelse og blive selvforsørgende. De valgte succeskriterier må derfor anses som i al fald væsentlige parametre for at vurdere en kommunes integrationssucces. Rapportens analyser baseres på individdata for alle indvandrere ankommet som 0-12-årige og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt deres forældre. Disse individdata er suppleret med data på kommuneniveau fra Statistikbanken og Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Med disse data er det muligt at tage højde for en række relevante forskelle i kommunernes rammevilkår, både karakteristika relateret til de enkelte indvandrere/efterkommere og deres forældre samt forhold på kommuneniveau. Rapporten er opbygget som følger: I kapitel 2 beskrives de data og den metode, som er anvendt i analyserne. Kapitlet præsenterer vigtige opmærksomhedspunkter vedrørende operationalisering af analysens variabler samt fremgangsmåden for beregning af de benchmarkingindikatorer, som kommunerne rangordnes efter. I kapitel 3 præsenteres resultater for analysen vedrørende indvandreres og efterkommeres gennemførelse af folkeskolens afgangsprøve, mens resultaterne vedrørende indvandreres og efterkommeres færdiggørelse af ungdomsuddannelse præsenteres i kapitel 4. Endelig gives der en samlet konklusion i kapitel 5. 11

51 2 Data og metode Benchmarkinganalyserne i denne rapport er baseret på individdata fra en række administrative registre indhentet fra Danmarks Statistik og Statens Serum Institut. Der anvendes oplysninger om alle indvandrere og efterkommere i de angivne populationer samt deres forældre. Desuden anvendes data på kommuneniveau indhentet via Statistikbanken samt Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Med disse detaljerede data er det i vid udstrækning muligt at tage højde for, at kommunerne har forskellige rammevilkår for at opnå succesfuld integration på uddannelsesområdet. I de følgende afsnit beskrives analysepopulationer, succesmål, den statistiske model og de kommunale benchmarkingindikatorer, ligesom overvejelserne bag de metodiske valg præsenteres. 2.1 Analysepopulationer og succesmål for benchmarkingen Rapporten indeholder to særskilte benchmarkinganalyser med hver sin analysepopulation og hver sit succesmål. Mere specifikt fokuserer de to analyser på: A. Andelen af indvandrere ankommet som 0-12-årige og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der opnår karakteren 2 eller højere ved folkeskolens afgangsprøve B. Andelen af årige indvandrere ankommet som 0-12-årige og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der har færdiggjort en ungdomsuddannelse. Afgrænsningen af indvandrere og efterkommere følger Danmarks Statistiks definitioner 2 : Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. I populationen til analyse A indgår alle indvandrere fra ikke-vestlige lande 3 i fødselsårgangene , som ankom til Danmark, da de var i alderen 0-12-år. Derudover indgår alle efterkommere fra ikke-vestlige lande i fødselsårgangene Denne afgrænsning af fødselsårgange følger af, at de afgangsprøver, som analysens succesmål fokuserer på, blev bundne fra 2007 (jf. afsnittet om succesmål umiddelbart nedenfor). Personer fra årgang 1991 var dermed de første, som gik op til de bundne prøver som afslutning på 9. klasse. Populationen til analyse A omfatter i alt personer Vestlige lande inkluderer alle EU-lande, Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Ikke-vestlige lande er alle øvrige lande. 12

52 Succesmålet for analyse A beregnes som et simpelt gennemsnit af hver elevs karakterer i de otte bundne prøver ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve i årene Der anvendes prøvekarakterer frem for årskarakterer, fordi førstnævnte bedømmes af eksterne censorer og derfor må forventes at være mere objektive bedømmelser af elevernes præstationer. Analysen afgrænses desuden til rent faglige bedømmelser, hvorfor ordenskarakterer ikke indgår i gennemsnittet. Opnåelse af et karaktergennemsnit på mindst 2 anvendes som succesmål, fordi denne karakter angiver en skillelinje mellem en acceptabel (karakteren 2 eller derover) og en uacceptabel (karakterer under 2) grad af målopfyldelse i folkeskolens fag 5. I det øvrige uddannelsessystem angiver karakteren 2 grænsen mellem en bestået og en ikke-bestået prøve, men man kan principielt hverken bestå eller dumpe folkeskolens afgangsprøve. Alligevel anvender vi igennem rapporten begrebet bestået afgangsprøve om opnåelse af et karaktergennemsnit på mindst 2. Dette er valgt af rent formidlingsmæssige årsager bestået afgangsprøve er væsentligt mere letlæseligt end gennemført afgangsprøve med en gennemsnitskarakter på mindst 2. Det skal dog understreges, at der menes det samme med de to formuleringer. Succesmålene har været givet i opdraget fra Ankestyrelsen. Et oplagt alternativ til andelen, der opnår karakteren 2 eller derover, er at anvende indvandrernes og efterkommernes karaktergennemsnit som succesmål. Andelen, der består, er dog både nemt at kommunikere og fokuserer på forskelle i bunden af fordelingen, hvor der kan argumenteres for, at der er særlige hensyn at tage. Man bør dog være bevidst om, at succesmålet dermed ikke siger noget om, hvilke kommuner der gør en effektiv indsats for fx at løfte karaktergennemsnittet, når det er nået over 2. Det samme kritikpunkt kan anvendes i forhold til færdiggørelse af en ungdomsuddannelse, hvor der ikke tages højde for kvalitetsforskelle i færdiggørelsen. Succesmålet for analyse A baseres alene på elevernes karakterer ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve. Prøvekarakterer fra 10. klasse indgår således ikke. Afgangsprøver, som ikke er blevet aflagt fx på grund af udeblivelse, sygdom, fritagelse eller lignende, indregnes i gennemsnittet med karakteren -03 (den laveste karakter der kan gives). For at undersøge hvor meget denne kategorisering af ikke-aflagte prøver betyder for resultaterne, gentages analysen, hvor ikke-aflagte prøver ikke indgår i de beregnede karaktergennemsnit. Populationen til rapportens analyse B består af alle indvandrere ankommet som 0-12 årige og efterkommere fra ikke-vestlige lande, som i 2011 var mellem 20 og 29 år gamle. Population B omfatter i alt personer. Succesmålet for analyse B vedrører færdiggørelse af en ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelser omfatter de almengymnasiale, de erhvervsgymnasiale og de erhvervsfaglige uddannelser (Social- og Integrationsministeriet 2012). Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) indgår på linje med alle andre kompetencegivende uddannelser. Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) er derimod ikke kompetencegivende og indgår derfor ikke 6. Beregningen af succesmålet baseres på Danmarks Statistiks oplysninger om personers højest fuldførte uddannelse i Der fokuseres på tal for 2011, da dette er de nyest tilgængeli De inkluderede prøver er: Dansk (læsning, retskrivning, skriftlig og mundtlig), matematik (problemløsning og færdigheder), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Det bemærkes dog, at STU indgår på lige fod med andre ungdomsuddannelser i regeringens uddannelsespolitiske målsætning om, at 95 pct. af en årgang skal have mindst en ungdomsuddannelse. 13

53 ge oplysninger vedrørende personers uddannelsesniveau. Personer med uddannelse på et højere niveau end ungdomsuddannelse kategoriseres som at have færdiggjort en ungdomsuddannelse på et tidligere tidspunkt i deres uddannelseskarriere. Det politiske ansvar for indsatsen i folkeskolen ligger ganske klart hos kommunerne, men det samme er ikke tilfældet for ungdomsuddannelserne. Det er således Undervisningsministeriet og de enkelte institutioner, der har det overordnede ansvar for ungdomsuddannelserne 7. Ikke desto mindre må kommunernes skoleindsatser samt forskellige sociale indsatser og integrationsindsatser i det enkelte barns livsforløb samt indsats i forbindelse med Ungdommens Uddannelsesvejledning formodes at have stor betydning for, hvor mange af kommunens indvandrere og efterkommere der gennemfører en ungdomsuddannelse. Derfor benchmarkes kommunerne i denne rapport i forhold til andelen af indvandrere og efterkommere, der fuldfører en ungdomsuddannelse. Man bør dog være opmærksom på, at en del af kommunernes estimerede integrationssucces på ungdomsuddannelsesområdet (eller mangel på samme) også i et vist omfang skyldes indsatsen på ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Det har været givet i opdraget fra Ankestyrelsen, at opgørelsestidspunktet for, hvilken kommune den enkelte indvandrer/efterkommer er bosat i, skal ligge så tæt som muligt på tidspunktet for personens færdiggørelse af en uddannelse dette for at sikre, at den unges færdiggørelse af en uddannelse tilskrives den kommune, hvor vedkommende var bosat på færdiggørelsestidspunktet. Indvandrere/efterkommere, der har taget afgangsprøver i flere forskellige kommuner, henregnes til den kommune, hvor de har taget flest prøver. De unge, som ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse eller deltaget i 9. klasses afgangsprøve, henregnes til deres bopælskommune på det tidspunkt, hvor man normalt ville forvente, at en ung ville afslutte den pågældende uddannelse. Ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve vil dette typisk være året, hvor den unge fylder 16 år, mens færdiggørelse af ungdomsuddannelse typisk vil ske i det år, hvor den unge fylder 19 år 8. Et alternativ kunne have været at tilknytte den unge til den kommune, som den unge har boet længst tid i, enten fra skolestart, eller fra afslutning af folkeskolen. Denne tilgang er grundet opdragets fastlæggelse ikke afprøvet. 2.2 Statistisk model og rammevilkår Benchmarkinglitteraturen trækker på metoder udviklet inden for forskning om bl.a. afdelingseffekter, risikojustering og inefficiens (Gravelle 2003, Tran 1991, Schokkaert, Van de Voorde 2004). Grundideen er at opstille et forventet niveau for succesmålet givet nogle baggrundsforhold. Benchmarkingen foretages derefter på baggrund af forskellen mellem observerede og forventede udfald, hvorved der korrigeres for forskelle i baggrundsforhold. I denne rapports analyser benchmarkes kommunerne på baggrund af forskellen mellem den forventede og faktiske andel af kommunernes indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande, der består folkeskolens afgangsprøve henholdsvis færdiggør en ungdomsuddannelse. 7 8 Se fx gymnasiale-uddannelser?smarturl404=true Fastsættelsen af disse aldersgrænser tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets definition af rettidig skolestart, hvor 1. klasse påbegyndes i august det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år. Se evt. 14

54 For at beregne den forventede andel indvandrere og efterkommere i hver enkelt kommune, der består folkeskolens 9. klasses afgangsprøve henholdsvis færdiggør en ungdomsuddannelse, er det nødvendigt at vide, hvilke rammevilkår der højner eller sænker sandsynligheden herfor. Til dette bruger vi den statistiske metode logistisk regression, som kan anvendes til at estimere, hvordan og hvor meget forskellige variabler påvirker disse sandsynligheder. Med logistisk regression kan vi fx undersøge, om sandsynligheden for at bestå folkeskolens afgangsprøve er mindre for indvandrere og efterkommere, som har forældre med lav uddannelse. Efterfølgende kan estimaterne for hver af de variabler, som indgår i den statistiske model, anvendes til at beregne den forventede andel indvandrere/efterkommere i hver kommune, der består 9. klasses afgangsprøve henholdsvis færdiggør en ungdomsuddannelse. Logistisk regression er oplagt til analyserne i denne rapport, fordi metoden er konstrueret til at håndtere afhængige variabler, som kun antager to værdier. Dette er netop kendetegnende for succesmålene i nærværende analyser: Enten består man 9. klasses afgangsprøve, eller også gør man ikke. Enten færdiggør man en ungdomsuddannelse, eller også gør man ikke. Den primære anvendelse i en benchmarkinganalyse er de forventede værdier, og til forskel fra fx almindelig lineær OLS-regression vil metoden altid producere forventede værdier mellem 0 og 1. I analyserne anvendes i øvrigt klyngerobuste standardfejl på kommuneniveau. Herved tages der højde for, at fejlleddene for personer i samme kommune kan være korrelerede. I de logistiske regressionsmodeller inkluderes en række forklarende variabler, der forventes at påvirke den enkelte indvandrers/efterkommers sandsynlighed for at bestå folkeskolens afgangsprøve henholdsvis gennemføre en ungdomsuddannelse. Det drejer sig om variabler vedrørende demografiske og socioøkonomiske karakteristika for den enkelte indvandrer/efterkommer samt relevante oplysninger om vedkommendes forældre og bopælskommune. Ved udvælgelsen af variabler tages der udgangspunkt i, hvilke faktorer der i tidligere analyser har vist sig at påvirke karakterer ved 9. klasses afgangsprøve, PISA testscore og sandsynligheden for at fuldføre en ungdomsuddannelse (Egelund, Nielsen & Rangvid 2011, Nielsen, Rangvid 2012, Larsen, Rangvid & Jensen 2010). En vigtig pointe i forhold til kontrol for kommunale rammevilkår, som er fulgt i dette studie, er, at de valgte rammevilkår så vidt muligt ikke inkluderer forhold, der kan påvirkes af den enkelte kommune på kort sigt. Dette ville give et skævt billede af integrationsindsatsen, fordi benchmarkingindikatoren ville korrigere for en del af kommunens indsats og også ville skabe utilsigtede incitamenter i forbindelse med benchmarkingen, fordi kommunerne ville kunne påvirke deres placering ved at ændre på risikofaktoren. Derfor indgår der ikke variabler om fx kommunernes indsats på området. I boks 2.1 nedenfor vises en oversigt over de forklarende variabler, som indgår i analyserne. 15

55 Boks 2.1: Oversigt over forklarende variabler i de logistiske regressionsanalyser På individniveau: Køn, oprindelsesland, fødselsårgang, tid siden indrejse til Danmark (år), antal besøg ved praktiserende læge og speciallæge, køb af visse lægemidler, indlæggelse på sygehus. På forældreniveau: Tid siden indrejse til Danmark (år), højest fuldførte uddannelsesniveau, arbejdsmarkedsstatus, antal besøg ved praktiserende læge og speciallæge, indikator for visse sygdomme, indlæggelse på sygehus. På familieniveau: Husholdningens ækvivalerede indkomst, indikator for om den unge bor sammen med begge biologiske forældre, indikator for om begge forældre er udearbejdende, indikator for ingen forældre i Danmark på indvandringstidspunktet. På kommuneniveau: Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i forhold til indbyggertallet, befolkningsandel i bymæssig bebyggelse. En beskrivelse af de anvendte variabler og datakilder kan findes i bilag 1. Enkelte variabler fortjener dog en uddybende kommentar her. Husholdningens ækvivalerede indkomst er beregnet ved at skalere husholdningens samlede bruttoindkomst (dvs. indkomst før skat, hvor indkomst dækker over alle indkomstkilder, fx indkomst fra egen virksomhed, aktier, lønindkomst, pension og offentlige overførsler) med et mål for husholdningens størrelse, som tager hensyn til, at børn koster, men er billigere end voksne, samt at der er stordriftsfordele ved at bo flere personer i husholdningen. Herved opnås et mere sammenligneligt mål for forbrugsmulighederne på tværs af husholdninger af forskellig størrelse. I denne rapport benyttes Det Økonomiske Råds ækvivalensskala (Jørgensen 2001), der skalerer husstandens samlede bruttoindkomst med (antal voksne + 0,6 * antal børn) opløftet i 0,8. Det betyder fx, at en familie med to voksne og to børn, hvor begge forældre har en årlig bruttoindkomst på kr., kan sammenlignes med en enlig voksen med en årlig bruttoindkomst på kr. Forældres arbejdsmarkedsstatus indgår i begge rapportens analyser, men med en lille operationaliseringsforskel. Årsagen er, at registreringen af personers arbejdsmarkedsstatus er forskellig for de tidsperioder, som er relevante for hver af de to analyser. For analyse A vedrørende indvandreres og efterkommeres beståelse af folkeskolens afgangsprøve kan forældre på kontanthjælp entydigt identificeres. I analyse B vedrørende indvandreres og efterkommeres færdiggørelse af ungdomsuddannelse følger vi imidlertid forældre længere 16

56 tilbage i tid, hvorfor vi ikke har oplysninger om, hvorvidt forældrene er kontanthjælpsmodtagere 9. I analyse A indgår forældre på kontanthjælp således i kategorien kontanthjælpsmodtager/førtidspensionist/arbejdsløs, mens de i analyse B indgår i den mere upræcise kategori øvrige. Variablen ingen forældre i Danmark angiver, om der hverken er registreret en mor eller en far til den unge i det år, hvor den unge indvandrede til Danmark. Da indvandrergruppen i begge analysepopulationer er afgrænset til indvandrere ankommet som 0-12-årige, indikerer variablen, om den unge har haft en forældreløs barndom. Dette forventes at sænke indvandreres sandsynlighed for at bestå folkeskolens afgangsprøve og færdiggøre en ungdomsuddannelse betragteligt. Tidligere analyser har vist, at variabler vedrørende ikke-vestlige indvandreres helbredsforhold kan være med til at forklare variation i disse indvandreres arbejdsmarkedstilknytning (Andersen 2012). I forlængelse heraf virker det sandsynligt, at helbredsforhold har en betydning for ikke-vestlige indvandreres og efterkommeres sandsynlighed for at klare sig godt i uddannelsessystemet. Derfor inkluderes en række helbredsvariabler i analyserne. For de unge drejer det sig om fem variabler, som angiver, hvorvidt den unge har købt antiepileptiske, antipsykotiske, angstdæmpende, antidepressive eller beroligende midler i det år, hvor vedkommende fylder 15 år. For forældrene drejer det sig om tre variabler, som angiver, om den unges mor og far lider af henholdsvis psykiske sygdomme, hjerte-karsygdomme samt skelet-, knogle- og muskelsygdomme. Disse variabler operationaliseres på baggrund af en kombination af oplysninger om forældres medicinkøb, diagnoser og lægebesøg efter samme fremgangsmåde som i Andersen (2012:26). På kommuneniveau inkluderes en variabel for, hvor stor andel af kommunens befolkning der udgøres af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Der er flere bevæggrunde for dette. Dels en formodning om, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i gennemsnit øger presset på de kommunale kasser mere end personer med dansk oprindelse og indvandrere og efterkommere fra vestlige lande. En indikation på dette er fx, at ikkevestlige indvandreres og efterkommeres beskæftigelsesfrekvens i 2012 lå 27 procentpoint under frekvensen for personer med dansk oprindelse (Social-, Børne- og Integrationsministeriet 2013). Derudover vil en større andel ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i kommunen, øge udgifterne til bl.a. integrationsindsatser. Derfor forventes det, at desto større andel ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, desto dårligere er kommunens ressourcer til indsatser på området, hvorfor den enkelte indvandrers/efterkommers sandsynlighed for bestået afgangsprøve henholdsvis færdiggjort ungdomsuddannelse forventes at være mindre, jo større andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er i kommunen. Andelen af kommunens borgere, der bor i bymæssig bebyggelse, indgår i analysen på baggrund af en forventning om, at man som følge af et større befolkningsgrundlag har bedre muligheder for at tilbyde specialiserede indsatser i store end i små byer. Man kan fx forestille sig, at der generelt udbydes en bredere pallette af integrationsindsatser i de store byer. Forventningen er derfor, at jo større andel af kommunens befolkning der bor i by- 9 Kategoriseringen af forældres arbejdsmarkedsstatus baseres frem til og med år 2001 på oplysninger fra variablen SOCIO. Denne afløses i 2002 af variablen SOCIO02. Sidstnævnte indeholder bl.a. en kategori for kontanthjælpsmodtager, som i SOCIO var placeret i kategorien øvrige. 17

57 mæssig bebyggelse, jo større er den enkelte indvandrers/efterkommers sandsynlighed for bestået afgangsprøve henholdsvis færdiggjort ungdomsuddannelse. I denne sammenhæng bør det bemærkes, at man kan forestille sig en tendens til, at andelen af kommunernes befolkning, der bor i bymæssig bebyggelse, kan påvirke unge borgeres flyttemønster. Man kan fx forestille sig, at unge (herunder unge med ikke-vestlig baggrund), som ikke tager en ungdomsuddannelse, i højere grad flytter til de store byer for at finde arbejde. En sådan tendens vil dog formentlig ikke påvirke analyserne meget, da disse unges manglende færdiggørelse af en ungdomsuddannelse vil blive tilskrevet den kommune, som den unge boede i, da vedkommende var 19 år gammel, jf. afsnit 2.1. Man kan ligeledes forestille sig en tendens til, at nogle unge flytter til de større byer for at få en ungdomsuddannelse. Størstedelen af ungdomsuddannelserne kan dog tages, uanset hvilken kommune man bor i. Dette problem forventes derfor at være forholdsvist lille i nærværende sammenhæng, men ville formentlig være større, hvis undersøgelsen omhandlede færdiggørelse af videregående uddannelse, i det en stor del af disse kun tilbydes enkelte steder i landet Tidsvarierende faktorer De variabler, som kan variere over tid, er opgjort i det år, hvor den unge fylder 15 år, dvs. året før den unges forventede rettidige aflæggelse af 9. klasses afgangsprøve. Fordelen herved er, at relevante baggrundsforhold måles på det samme tidspunkt for alle unge, der indgår i analysen. Ulempen er til gengæld en potentiel fare for, at de uafhængige variabler til dels kan være bestemt af kommunens indsatser på området i tidligere år. I så fald overkorrigeres, og kommunen kan se dårligere eller bedre ud, end den er, afhængig af om en tidligere indsats var effektiv eller ej. En alternativ fremgangsmåde, som til dels kunne afhjælpe dette problem, kunne være at måle baggrundsvariablerne i året, hvor indvandreren/efterkommeren flytter til kommunen. Denne tilgang har imidlertid den ulempe, at baggrundsvariablerne i så fald måles på meget forskellige tidspunkter i de unges liv. Dette er problematisk, fordi mange af baggrundsvariablerne må forventes at have forskellig effekt på sandsynligheden for at bestå folkeskolens afgangsprøve henholdsvis færdiggøre en ungdomsuddannelse afhængig af den unge indvandrers/efterkommers alder. Fx påvirkes sandsynligheden for at bestå folkeskolens afgangsprøve formentlig mere af at have været indlagt på sygehus som 15-årig end som 3- årig. Vi har derfor valgt at måle tidsvarierende variabler i året, hvor den unge fylder 15 år, til trods for de potentielle problemer herved. 2.3 Beregning af kommunale benchmarkingindikatorer De benchmarkingindikatorer, som beregnes i denne rapport, angiver forskellen mellem den enkelte kommunes forventede og faktiske andel indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande, der består folkeskolens afgangsprøve henholdsvis færdiggør en ungdomsuddannelse. Benchmarkingindikatoren indikerer dermed, om kommunen klarer sig bedre eller dårligere, end hvad der kan forventes på baggrund af de socioøkonomiske karakteristika og kommunale rammevilkår, som er beskrevet i afsnit 2.2. Konkret beregnes benchmarkingindikatorerne i fire trin: 18

58 1. Den gennemsnitlige andel, som i populationen A og B henholdsvis består 9. klasses afgangsprøve og færdiggør en ungdomsuddannelse, beregnes for hver kommune. 2. På baggrund af de estimerede koefficienter fra en logistisk regressionsmodel (jf. afsnit 2.2) beregnes den forudsagte sandsynlighed for, at hver enkelt person i populationen A og B henholdsvis består 9. klasses afgangsprøve og færdiggør en ungdomsuddannelse, givet personens sociale og demografiske baggrundsforhold samt karakteristika for vedkommendes bopælskommune. Eksempelvis vil indvandrere og efterkommere, som har taget antipsykotisk medicin, alt andet lige have mindre forudsagt sandsynlighed for at fuldføre en uddannelse end indvandrere/efterkommere, som ikke har modtaget sådan medicin (jf. afsnit og nedenfor). 3. Derefter tages et gennemsnit af de forudsagte sandsynligheder, som blev beregnet under punkt 2, for alle indvandrere og efterkommere i hver kommune. Herved opnås et mål for, hvor stor en andel af kommunens indvandrere og efterkommere der forventes at bestå folkeskolens afgangsprøve henholdsvis gennemføre en ungdomsuddannelse. 4. Endelig beregnes en benchmarkingindikator for hver kommune, som angiver forskellen mellem kommunens faktiske og forventede andel indvandrere og efterkommere, der består 9. klasses afgangsprøve henholdsvis færdiggør en ungdomsuddannelse. For at mindske usikkerheden omkring resultaterne udelukkes kommuner med meget få indvandrere og efterkommere fra analyserne. Analyserne fokuseres derfor omkring de kommuner, der har mindst 50 indvandrere og efterkommere i de forskellige analysepopulationer. I gennemsnitskommunen 10 bor der 418 personer fra population A og 370 fra population B. Der bor altså et godt stykke over 50 indvandrere og efterkommere fra de specificerede populationer i en gennemsnitlig dansk kommune. For henholdsvis analyse A og B er der dog 10 og 15 kommuner, hvor der bor færre end 50 indvandrere og efterkommere fra de relevante populationer. Disse kommuner indgår ikke i rapportens analyser 11. I rapportens resultatafsnit vises den enkelte kommunes præcise placering i benchmarkinganalysen ikke. I stedet vises, hvilken femtedel i kommunefordelingen den enkelte kommune tilhører. Det vil sige, at det vises, hvilken femtedel af kommunerne, der ifølge benchmarkingindikatoren har størst succes med integrationsindsatsen, hvilken femtedel der har mindst succes osv. Når benchmarkingindikatoren for hver kommune og kommunens præcise placering i rangordenen ikke vises, er det, fordi der er en vis usikkerhed om denne type beregninger. Det er derfor mere hensigtsmæssigt at fokusere på, omtrent hvor en kommune ligger i fordelingen, end dens præcise placering. Vi viser dog, hvilke kommuner der ligger henholdsvis top 10 og bund 10, da der er større forskelle mellem de enkelte kommuners indikatorer i toppen og bunden af fordelingen. Usikkerheden er altså mindre for rangordenens yderpositioner. Der beregnes desuden standardfejl for de kommunale benchmarkingindikatorer. Standardfejlene er et udtryk for indikatorernes statistiske usikkerhed og anvendes til at gennemføre test af, hvorvidt den enkelte kommunes indikator adskiller sig signifikant fra landsgennemsnittet Begrebet gennemsnitskommunen anvendes her om et uvægtet gennemsnit for de 98 kommuner. Følgende 10 kommuner er ekskluderet fra analyse A: Dragør, Fanø, Langeland, Lemvig, Læsø, Morsø, Nordfyn, Samsø, Stevns, og Ærø. Følgende 15 kommuner er ekskluderet fra analyse B: Bornholm, Dragør, Fanø, Jammerbugt, Kerteminde, Langeland, Lejre, Lemvig, Læsø, Morsø, Nordfyn, Rebild, Samsø, Stevns og Ærø. 19

59 Til trods for at der i beregningen af de kommunale benchmarkingindikatorer tages højde for en lang række forskelle i kommunernes rammevilkår, skal det understreges, at de opstillede indikatorer udgør et relativt groft mål for kommunernes integrationssucces på uddannelsesområdet. Det skyldes, at indikatorerne, foruden kommunernes relative indsats, også påvirkes af kommunale forskelle i indvandrergruppens sammensætning og generelle vilkår, som det ikke har været muligt at tage højde for i den statistiske model. For eksempel har vi ikke data for forældres opbakning til lektielæsning og karrieremæssige ambitioner på børnenes vegne. Ligeledes har vi kun ufuldstændige mål for indvandrernes helbredsstatus. Der indgår således ikke variabler, som mere præcist afspejler fx krigstraumer eller misbrugsproblemer. Ikke desto mindre vurderes benchmarkingindikatorerne at give en nuanceret fremstilling af kommunernes integrationssucces på uddannelsesområdet, hvor der er kontrolleret for en lang række væsentlige forskelle i rammevilkår. 20

60 3 Analyse A: Resultater for beståelse af folkeskolens afgangsprøve I dette kapitel præsenteres resultaterne for rapportens analyse A, hvor kommunerne benchmarkes i forhold til andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande, der gennemfører folkeskolens 9. klasses afgangsprøve med en gennemsnitskarakter på minimum 2 i perioden Afsnit 3.1 beskriver resultaterne fra den logistiske regressionsmodel for, hvilke variabler der højner henholdsvis sænker indvandreres og efterkommeres sandsynlighed for at bestå afgangsprøven. På baggrund af resultaterne fra den logistiske regressionsanalyse beregnes en benchmarkingindikator for hver kommune, som angiver forskellen mellem kommunens observerede og faktiske andel indvandrere og efterkommere, der består afgangsprøven. Dernæst rangordnes kommunerne i forhold til disse benchmarkingindikatorer i afsnit 3.2. Kapitlet afrundes med en følsomhedsanalyse, hvor det undersøges, hvor meget kommunernes placering i rangordningen påvirkes, hvis karaktergennemsnittet for afgangsprøverne operationaliseres på en alternativ måde. Denne følsomhedsanalyse præsenteres i afsnit Betydning af rammevilkår I dette afsnit gives en kort beskrivelse af rammevilkårenes betydning for sandsynligheden for, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere opnår en gennemsnitskarakter på minimum 2 ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve. De rammevilkår, som er inddraget i den logistiske regressionsanalyse, fordeler sig på fire niveauer, nemlig oplysninger om den unge, oplysninger om forældrene, oplysninger om familien og oplysninger om den unges bopælskommune. Analysens resultater for hvert af disse niveauer præsenteres i de følgende afsnit. I bilag 4 findes en detaljeret tabel over resultaterne fra den logistiske regressionsanalyse. Samlet set reduceres variationen mellem kommuner med hensyn til de gennemsnitlige andele blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der består folkeskolens afgangsprøve i kommunerne, med 77 procent, når der tages højde for forskelle i rammevilkår. Det betyder ikke, at 77 procent af de kommunale forskelle kan forklares med forskelle i de inkluderede rammevilkår. Der kan godt være en stærk sammenhæng mellem rammevilkår og integrationssucces på individniveau, samtidig med fordelingen af stærke henholdsvis svage og stærke indvandrere på kommuneniveau medfører, at rammevilkårene ikke ændrer meget på de kommunale gennemsnit. Det er ikke muligt for disse modeller at beregne, hvor stor forklaringsgrad rammevilkårene samlet set har Variabler vedrørende den unge Analysen viser, at mandlige indvandrere og efterkommere har en mindre sandsynlighed for at bestå 9. klasses afgangsprøve end kvindelige. En sådan kønsforskel er et velkendt mønster fra andre analyser af både danske og nydanske unges præstationer i folkeskolen 12 og er derfor ikke overraskende (Egelund, Nielsen & Rangvid 2011, KREVI 2011). 12 Særligt i faget dansk klarer piger sig generelt bedre end drenge. Omvendt klarer drenge sig generelt en smule bedre end piger i matematik. 21

61 Sandsynligheden for at bestå afgangsprøven er desuden større, jo længere tid den unge indvandrer/efterkommer har opholdt sig i Danmark. Dette hænger givetvis sammen med, at personer med lang opholdstid i Danmark også har haft længere tid til at integrere sig i det danske uddannelsessystem. Den statistiske model indeholder en række variabler for de unges fødselsårgang. Koefficienterne for disse variabler viser en tendens til, at de yngre årgange 1996 og særligt 1997 har en væsentligt mindre sandsynlighed for at have bestået afgangsprøven i Dette er ikke overraskende, da personer fra årgang 1997 først fylder 15 år i løbet af Det er således helt naturligt, at kun få personer fra årgang 1997 har nået at gennemføre folkeskolen på dette tidspunkt. Der ses dog ikke en entydig tendens til, at sandsynligheden for bestået afgangsprøve stiger, jo ældre årgangene er. Indvandrere og efterkommere fra årgang 1995 (dvs. 17-årige i 2012) har fx en signifikant større sandsynlighed end indvandrere og efterkommere fra årgang 1991 (som er 21 år i 2012). Det indikerer, at der er nogle årgangsspecifikke faktorer, som uafhængigt af alder og modellens øvrige variabler spiller ind på de unges sandsynlighed for at bestå folkeskolens afgangsprøve. En mulig forklaring (blandt mange) kan være, at der i de senere år har været et øget fokus på at sikre, at indvandrere og efterkommere får et større udbytte af folkeskolens undervisning, og at dette kommer til udtryk ved, at en højere andel indvandrere og efterkommere fra yngre fødselsårgange består afgangsprøven. Analysens resultater viser desuden, at indvandreres og efterkommeres sandsynlighed for at bestå afgangsprøven afhænger af deres oprindelsesland. Personer med oprindelse fra Tyrkiet har således signifikant mindre sandsynlighed for at bestå afgangsprøven end personer fra en lang række andre lande. Omvendt har personer fra bl.a. Vietnam, Kina og Sri Lanka en relativ stor sandsynlighed for at bestå afgangsprøven. Modellen indeholder også en række variabler vedrørende den enkelte indvandrers/efterkommers brug af sundhedsydelser og medicin. Jo flere besøg den unge har haft hos praktiserende læge, jo mindre er sandsynligheden for bestået afgangsprøve. Ligeledes er sandsynligheden mindre, hvis den unge har været indlagt på sygehus eller har fået visse typer medicin, herunder især antipsykotiske, antiepileptiske samt beroligende midler. Endelig viser analysen, at indvandreres og efterkommeres sandsynlighed for at bestå afgangsprøven stiger, jo flere gange vedkommende har været ved speciallæge. Samme tendens ses for forældrenes antal besøg ved speciallæge. Denne tendens kan virke kontraintuitiv, i det man umiddelbart skulle forvente, at sandsynligheden for at bestå folkeskolens afgangsprøve påvirkes negativt af et stort forbrug af speciallægeydelser. Tendensen er imidlertid et velkendt fænomen inden for registerforskning og hænger formentlig sammen med, at de mest ressourcesvage grupper i samfundet i lavere grad går til speciallæge (Arendt 2012). Når der ses en positiv betydning af antal besøg ved speciallæge, hænger det altså sandsynligvis sammen med, at de personer i analysepopulationen, som går meget til speciallæge, samtidig er personer, der er relativt ressourcestærke på parametre, som det ikke har været muligt at kontrollere for i modellen Variabler vedrørende den unges forældre Ligesom for de unge gælder det, at jo længere tid mødre og fædre har haft opholdstilladelse i Danmark, jo større er sandsynligheden for, at den unge gennemfører 9. klasses af- 22

62 gangsprøve med en gennemsnitskarakter på minimum 2. Derudover har faderens alder en betydning. Jo ældre faderen var på det tidspunkt, hvor den unge indvandrer/efterkommer blev født, jo større er sandsynligheden for bestået afgangsprøve. Moderens alder på fødselstidspunktet har ikke en statistisk signifikant betydning. Sandsynligheden for at bestå folkeskolens afgangsprøve er større for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, hvis forældre har et uddannelsesniveau, som ligger højere end grundskole. Derudover viser analysen, at indvandrere og efterkommere med forældre, som modtager kontanthjælp, førtidspension eller er arbejdsløse, ikke overraskende har en mindre sandsynlighed for at bestå afgangsprøven sammenlignet med indvandrere/efterkommere, hvis forældre er i arbejde. Modellen indeholder desuden en række variabler vedrørende forældrenes lægebesøg og helbred. Der er en tendens til, at jo oftere indvandreres og efterkommeres fædre går til almen praktiserende læge, jo mindre er sandsynligheden for at bestå afgangsprøven. Samme tendens findes dog ikke for mødrenes lægebesøg. Hvis den unges mor har været indlagt på sygehus, er den unges sandsynlighed for bestået afgangsprøve mindre, men denne tendens genfindes ikke for den unges far. Der er desuden en tendens til, at sandsynligheden for bestået afgangsprøve er mindre, hvis forældrene har været psykisk syge. Variablerne for hjerte-kar-sygdom samt skelet-, knogle- og muskelsygdom er ikke signifikante for hverken mor eller far. Overordnet stemmer resultaterne vedrørende forældrenes helbred godt overens med det forventelige, nemlig at unge, som har forældre med helbredsproblemer, har mindre sandsynlighed for at bestå folkeskolens afgangsprøve. Ligesom det er tilfældet for den unge selv, viser resultaterne dog, at jo oftere forældrene har været ved speciallæge, jo større er sandsynligheden for, at den unge består afgangsprøven. Som omtalt hænger dette formentlig sammen med, at forældre, der går meget til speciallæge, også er mere ressourcestærke end andre forældre Variabler vedrørende den unges familie Den statistiske model indeholder fire variabler vedrørende forhold på familieniveau. Den første er husholdningens ækvivalerede indkomst, som udgør et sammenligneligt mål for forbrugsmulighederne på tværs af husholdninger af forskellig størrelse (jf. afsnit 2.2). Analysens resultater viser, at sandsynligheden for at bestå afgangsprøven er signifikant større for indvandrere og efterkommere fra husholdninger med en ækvivaleret indkomst på mellem og kr. end indvandrere og efterkommere fra husholdninger med en indkomst under kr. Det samme er tilfældet for unge i husholdninger med en ækvivaleret indkomst over kr., men de øvrige indkomstgrupper er ikke signifikant forskellige fra referencegruppen. Der tegner sig altså ikke noget entydigt billede af, hvordan indkomst påvirker sandsynligheden for bestået afgangsprøve. Indvandrere og efterkommere, der bor sammen med begge deres biologiske forældre, har en signifikant større sandsynlighed for at bestå folkeskolens 9. klasses afgangsprøve. Derudover viser analysen, at indvandrere, som ikke havde nogen forældre i Danmark på indvandringstidspunktet, har en mindre sandsynlighed for at bestå folkeskolens afgangsprøve. Resultaterne viser en negativ koefficient for variablen begge forældrene er udearbejdende. Dette skal ses i sammenhæng med den positive betydning af henholdsvis fars og mors 23

63 arbejdsmarkedstilknytning for sandsynligheden for at bestå folkeskolens afgangsprøve. Tolkningen af den negative koefficient for udearbejdende forældre er derfor, at de to selvstændige positive effekter af at have mor eller far på arbejdsmarkedet er lidt mindre, når begge forældrene er på arbejdsmarkedet. Sagt på en anden måde har den ene forældres arbejdsmarkedstilknytning større selvstændig positiv betydning, hvis den anden forælder står udenfor arbejdsmarkedet. Hvis analysen gennemføres uden forældrevariablerne for arbejdsmarkedstilknytning, er koefficienten for variablen begge forældre er udearbejdende positiv på et statistisk højt niveau. Indvandrere og efterkommere med to udearbejdende forældre har altså alt andet lige en større sandsynlighed for at bestå afgangsprøven end indvandrere og efterkommere, hvor kun den ene af forældrene har et arbejde Variabler vedrørende den unges bopælskommune Den statistiske model indeholder to variabler på kommuneniveau, som forventes at påvirke den enkelte indvandrers eller efterkommers sandsynlighed for at gennemføre 9. klasses afgangsprøve med en gennemsnitskarakter på mindst 2. Det drejer sig for det første om andelen af kommunens indbyggere, der er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande. Analysen viser ikke en statistisk signifikant effekt af denne variabel. Alt andet lige har indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande altså ikke en mindre sandsynlighed for at bestå folkeskolens afgangsprøve, hvis de bor i en kommune med en høj fremfor en lav koncentration af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Andelen af kommunens befolkning, der bor i bymæssig bebyggelse, har til gengæld en signifikant positiv sammenhæng med indvandreres og efterkommeres sandsynlighed for at bestå afgangsprøven. Indvandrere og efterkommere fra kommuner med høj bykoncentration klarer sig altså alt andet lige bedre ved folkeskolens afgangsprøve end indvandrere og efterkommere fra kommuner med lavere bykoncentration, hvilket passer godt med det forventede. 3.2 Benchmarkingindikatorer og rangordning af kommuner I dette afsnit præsenteres en rangordning af kommunerne i forhold til de beregnede benchmarkingindikatorer. Benchmarkingindikatorerne er beregnet på baggrund af resultaterne af den logistiske regressionsanalyse ud fra den fremgangsmåde, som er beskrevet i afsnit 2.3. De beregnede benchmarkingindikatorer angiver for hver kommune forskellen mellem den observerede (faktiske) og den forventede andel indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande, der har bestået 9. klasses afgangsprøve i For at undgå et uhensigtsmæssigt fokus på enkeltkommuner præsenteres benchmarkingresultaterne for fem lige store grupper af kommuner (jf. afsnit 2.3). Benchmarkingresultaterne for de fem grupper er vist i tabel 3.1 nedenfor. Kommunerne i gruppe 1 er de kommuner, der har størst integrationssucces med hensyn til at hjælpe unge indvandrere og efterkommere til at bestå folkeskolens afgangsprøve. Omvendt er kommunerne i gruppe 5 de, som har den laveste grad af integrationssucces. Tabellen viser, at der i de kommuner, som har højest integrationssucces (gruppe 1), i gennemsnit er 4,6 procentpoint flere indvandrere og efterkommere, der består afgangsprøven, 24

64 i forhold til hvad man skulle forvente på baggrund af disse kommuners rammevilkår. Omvendt ses det, at der i den femtedel af kommunerne, som har lavest integrationssucces, i gennemsnit er 3,8 procentpoint færre indvandrere og efterkommere, der består folkeskolens afgangsprøve, end hvad man skulle forvente. Som forventet er det primært kommuner i gruppe 1 og 5, der adskiller sig signifikant fra landsgennemsnittet. Forskellene skal dog ses i det perspektiv, at der kan være tale om få ekstra elever i en given kommune, der skal bestå afgangsprøven, for at kommunen fx flytter fra midterfeltet til toppen. Antallet af elever i hver kommune kan ses i bilag 2. Analysen indikerer dermed, at der er et vist potentiale for forbedring af integrationsindsatsen i mange kommuner i særlig grad for de, som er placeret i gruppe 5. Det ses endvidere af tabellens værdier for den forventede andel indvandrere og efterkommere, der består folkeskolens afgangsprøve, at der er ganske stor spredning inden for alle grupperne. Dette indikerer, at der ikke er en sammenhæng mellem, hvor belastede rammevilkår kommunerne har, og hvor effektiv indsats de leverer med hensyn til at hjælpe ikke-vestlige indvandrere og efterkommere til at bestå folkeskolens afgangsprøve. I den følgende tabel 3.2 vises de enkelte kommuners placering i de fem grupper. De kommuner, der er markeret med fed skrift, er de 10 kommuner, som har henholdsvis størst (gruppe 1) og mindst (gruppe 5) integrationssucces med hensyn til at hjælpe indvandrere og efterkommere til at bestå folkeskolens afgangsprøve. Tabel 3.1: Karakteristika for de fem grupper: Benchmarkingindikatorer samt observerede og forventede andele (gruppe 1 = størst integrationssucces) Benchmarking indikator Observeret gennemsnit Forventet gennemsnit Antal kommuner sigifikant forskellig fra landsgennemsnit Gruppe Min. Gns. Max. Min. Gns. Max. Min. Gns. Max. 1 % 5 % 10 % 20 % Antal 1 3,2 4,6 7,6 58,4 66,5 76,7 55,0 61,9 69, ,4 2,3 3,1 61,1 65,0 69,5 58,0 62,6 66, ,3 0,3 1,1 59,4 62,1 64,9 59,5 61,8 64, ,2-1,0-0,3 54,8 60,7 65,0 55,8 61,7 66, ,3-3,8-2,6 50,0 57,4 62,1 54,2 61,2 65, Note: Kommuner med mindst 50 indvandrere og efterkommere. 25

65 Tabel 3.2: Rangordning af kommuner ud fra hvilken femtedel i fordelingen de tilhører, jf. benchmarkingindikatoren for beståelse af folkeskolens afgangsprøve Gruppe 1 (Mest succesfulde) Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Gruppe 5 (Mindst succesfulde) Billund Assens Ballerup Bornholm Albertslund Brøndby Gladsaxe Esbjerg Egedal Allerød Glostrup Greve Fredericia Favrskov Brønderslev Guldborgsund Haderslev Faaborg-Midtfyn Faxe Frederikshavn Hedensted Herlev Herning Fredensborg Frederikssund Holstebro Hjørring Hillerød Frederiksberg Furesø Jammerbugt Holbæk Hvidovre Gentofte Halsnæs Kerteminde Horsens Hørsholm Gribskov Helsingør Kolding Lejre Ikast-Brande Kalundborg Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Nyborg Ishøj Odense Køge Næstved Odder København Ringkøbing-Skjern Lolland Odsherred Randers Norddjurs Sorø Mariagerfjord Skive Rødovre Ringsted Struer Middelfart Slagelse Silkeborg Rudersdal Sønderborg Rebild Solrød Skanderborg Svendborg Vejen Roskilde Syddjurs Tårnby Thisted Vejle Tønder Varde Vordingborg Aabenraa Aalborg Vallensbæk Viborg Aarhus Vesthimmerlands Note: Kommuner med mindst 50 indvandrere og efterkommere i den relevante population. Kommunerne er listet alfabetisk inden for grupperne. Kommuner markeret med fed er de ti kommuner, som er henholdsvis mest og mindst succesfulde ifølge benchmarkingindikatoren. 3.3 Følsomhedsanalyse For at få et indtryk af, hvor robuste benchmarkingindikatorerne er overfor ændringer i operationaliseringen af analysens succesmål, er der udført en følsomhedsanalyse. Resultaterne fra denne følsomhedsanalyse opsummeres kort nedenfor 13. Succesmålet for analyse A er opnåelse af et karaktergennemsnit på mindst 2 ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve. Som beskrevet i afsnit 2.1 er udeblivelse eller ikke-gennemførte prøver indregnet i gennemsnitskarakteren med værdien -3, som er den laveste karakter, der kan gives efter 7-skalaen. For at undersøge hvor meget denne kategorisering af ikke-aflagte prøver betyder for beregningen af kommunernes benchmarkingindikatorer, er analysen blevet gentaget med en alternativ operationalisering af den afhængige variabel. I følsomhedsanalysen er den afhængige variabel således beregnet som et simpelt gennemsnit af karakterer fra de prøver, som eleverne er fremmødt til og faktisk har fået en karakter i. Udeblivelse eller ikkegennemførte prøver indgår således ikke i karaktergennemsnittet, ligesom de indvandrere 13 Detaljerede resultater fra følsomhedsanalysen kan rekvireres ved henvendelse til rapportens forfattere. 26

66 og efterkommere som slet ikke tager nogen afgangsprøver ekskluderes fra følsomhedsanalysen. Den alternative operationalisering af indvandrernes/efterkommernes gennemsnitskarakter viser sig at have nogen betydning for rangordningen af kommunerne. Dette er illustreret i tabel 3.3 nedenfor, som viser kommunernes placering i de fem grupper for henholdsvis hovedanalysen og følsomhedsanalysen. Af de kommuner, der er fremhævet som henholdsvis de 10 mest succesfulde og de 10 mindst succesfulde i tabel 3.2, er det dog kun én kommune, som flytter sig fra henholdsvis gruppe 1 og gruppe 5, når kommunernes benchmarkingindikatorer genberegnes med den ændrede operationalisering af den afhængige variabel. Langt størstedelen af kommunerne forbliver desuden i samme gruppe, som de havde i hovedanalysen. Det viser, at resultaterne overordnet set er robuste i forhold til, om andelen, der ikke aflægger prøve, varierer på tværs af kommuner. Tabel 3.3: Transitionsmatrix over kommunernes placering i femtedele på baggrund af benchmarkingindikatoren for beståelse af folkeskolens afgangsprøve for henholdsvis hovedanalysen og følsomhedsanalysen (gruppe 1 = størst integrationssucces) Antal kommuner Gruppe fra hovedanalyse Total Gruppe fra følsomhedsanalyse Total Note: Kommuner med mindst 50 indvandrere og efterkommere. 27

67 4 Analyse B: Resultater for færdiggørelse af ungdomsuddannelse I dette kapitel præsenteres resultaterne for rapportens analyse B, hvor kommunerne benchmarkes i forhold til andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i alderen år, der i 2011 har færdiggjort en ungdomsuddannelse. Kapitlet indledes med afsnit 4.1, hvor resultaterne fra den logistiske regressionsmodel for, hvilke faktorer der højner henholdsvis sænker indvandreres og efterkommeres sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse, beskrives. På baggrund af resultaterne fra den logistiske regressionsanalyse beregnes en benchmarkingindikator for hver kommune, som angiver forskellen mellem kommunens observerede og faktiske andel indvandrere og efterkommere, der færdiggør en ungdomsuddannelse. Dernæst rangordnes kommunerne i forhold til disse benchmarkingindikatorer i afsnit 4.2. Kapitlet afrundes med en følsomhedsanalyse, hvor det undersøges, hvor meget analysens resultater påvirkes af, at analysepopulationen udvides til at omfatte alle ikke-vestlige indvandrere (ankommet som 0-12-årige) og efterkommere, som var i alderen år i perioden Denne følsomhedsanalyse præsenteres i afsnit Betydning af rammevilkår I dette afsnit gives en kort beskrivelse af rammevilkårenes betydning for sandsynligheden for, at indvandrere og efterkommere færdiggør en ungdomsuddannelse. Helt overordnet viser analyse B, at rammevilkårene påvirker de unge indvandreres og efterkommeres sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse i samme retninger, som det var tilfældet i analyse A. Der er dog enkelte undtagelser hertil, særligt vedrørende betydningen af forældrenes helbredsforhold. I det følgende præsenteres resultaterne fra den logistiske regressionsanalyse opdelt på variabler vedrørende henholdsvis den unge, den unges forældre, den unges familie og den unges bopælskommune. I bilag 4 findes en detaljeret tabel over resultaterne fra den logistiske regressionsanalyse. Samlet set reduceres variationen mellem kommuner med hensyn til de gennemsnitlige andele blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der færdiggør en ungdomsuddannelse i kommunerne, med 76 procent, når der tages højde for forskelle i rammevilkår Variabler vedrørende den unge Den statistiske analyse viser, at mandlige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har en ringere sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse end kvindelige. Sandsynligheden for færdiggjort ungdomsuddannelse er desuden større, jo længere den unge indvandrer/efterkommer har opholdt sig i Danmark. Modellen indeholder en række variabler for de unges fødselsårgang, som viser en tendens til, at de ældre fødselsårgange har en større sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse end de yngre årgange. Det skyldes formentlig, at jo længere tid unge indvandrere og efterkommere har til at færdiggøre en ungdomsuddannelse, jo større er deres sandsynlighed herfor. 28

68 De unge indvandreres og efterkommeres oprindelsesland har betydning for deres sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Indvandrere og efterkommere med oprindelse i Tyrkiet har således signifikant mindre sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse end indvandrere og efterkommere fra en lang række andre lande. Det samme var tilfældet i analysen af indvandrere og efterkommeres sandsynlighed for at bestå folkeskolens afgangsprøve. Disse resultater er særligt interessante, fordi netop Tyrkiet er det land, som flest indvandrere og efterkommere i analysepopulationerne har som deres oprindelsesland. Omvendt viser resultaterne, at indvandrere og efterkommere fra fx Sri Lanka, Kina og Vietnam har en relativ stor sandsynlighed for at fuldføre en ungdomsuddannelse. Den statistiske model indeholder desuden en række variabler vedrørende den unges helbred, som har betydning for sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Analysen viser således, at brug af antiepileptika, antipsykotiske midler, angstdæmpende midler og antidepressive midler sænker sandsynligheden for, at den unge indvandrer/efterkommer færdiggør en ungdomsuddannelse. Ligeledes falder sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse, hvis den unge har været indlagt på sygehus. Antallet af besøg ved praktiserende læge har ingen statistisk signifikant betydning for sandsynligheden for færdiggjort ungdomsuddannelse. Til gengæld viser analysen, at jo oftere indvandrere og efterkommere har været ved speciallæge, jo større er sandsynligheden for, at de færdiggør en ungdomsuddannelse. Som beskrevet i afsnit er forklaringen på denne sammenhæng formentlig, at indvandrere og efterkommere, som er ressourcestærke på parametre, der ikke kan indfanges i den statistiske model, både tager oftere til speciallæge og klarer sig godt i uddannelsessystemet Variabler vedrørende den unges forældre Der er en tendens til, at jo flere år forældrene har boet i Danmark, jo større er den unge indvandrers/efterkommers sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Tendensen er dog ikke statistisk signifikant for moderens vedkommende. Derudover viser analysen, at sandsynligheden for færdiggjort ungdomsuddannelse er større, jo ældre forældrene var på det tidspunkt, hvor den unge blev født. Indvandrere og efterkommere har en større sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse, hvis deres forældre har en uddannelse udover grundskoleniveau. Ligeledes viser analysen, at indvandrere og efterkommere med forældre i arbejde har en signifikant større sandsynlighed for at færdiggøre en ungdomsuddannelse end indvandrere og efterkommere, hvis forældre modtager førtidspension eller er arbejdsløse. Forældres helbredsforhold har kun mindre betydning for de unge indvandreres og efterkommeres sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Variablerne for psykiske sygdomme og hjerte-kar-sygdomme er hverken signifikante for mor eller far. Der er en svag tendens til, at indvandrere og efterkommere, hvis forældre har haft en skelet-, knogle- eller muskelsygdom, har en mindre sandsynlighed for at færdiggøre en ungdomsuddannelse. Tendensen er dog kun statistisk signifikant for mødrene. Jo oftere mødre har været ved almen praktiserende læge, jo mindre er den unge indvandrers/efterkommers sandsynlighed for færdiggjort ungdomsuddannelse. Samme tendens for fædre er ikke signifikant. Indvandrere og efterkommere, hvis mor eller far har været 29

69 indlagt på sygehus i det år, den unge fyldte 15 år, har mindre sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Endelig viser resultaterne en signifikant positiv koefficient for forældres besøg ved speciallæge. Igen skyldes dette formentlig, at forældre, som er ressourcestærke på parametre, der ikke kan indfanges i den statistiske model, oftere går til speciallæge Variabler vedrørende den unges familie Indvandrere og efterkommere fra husholdninger med en ækvivaleret indkomst på kr. eller derover har en signifikant større sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse end indvandrere og efterkommere fra husholdninger, hvor indkomsten ligger under kr. Indvandrere og efterkommere, der bor sammen med begge deres biologiske forældre, har en større sandsynlighed for at færdiggøre en ungdomsuddannelse. I tråd hermed har indvandrere en ringere sandsynlighed for færdiggjort ungdomsuddannelse, hvis de ikke havde nogen forældre i Danmark på indvandringstidspunktet. Begge resultater viser således, at forældres tilstedeværelse er en vigtig faktor til at højne indvandreres og efterkommeres sandsynlighed for at færdiggøre en ungdomsuddannelse. Endelig viser analysens resultater en negativ koefficient for variablen begge forældre er udearbejdende. Som det var tilfældet i rapportens analyse A, skal dette dog ses i sammenhæng med de positive effekter af henholdsvis mors og fars beskæftigelse (jf. afsnit 3.1.3) Variabler vedrørende den unges bopælskommune Andelen af bopælskommunens borgere, som er indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande, har ikke nogen betydning for den enkelte indvandrers/efterkommers sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Indvandrere og efterkommere fra kommuner med en høj andel indvandrere og efterkommere i befolkningen har altså alt andet lige ikke sværere ved at opnå en ungdomsuddannelse end indvandrere og efterkommere i kommuner med en lav andel. Til gengæld påvirkes den enkelte indvandrers/efterkommers sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse af, hvor stor andel af bopælskommunens borgere der bor i bymæssig bebyggelse. Jo større andel i bymæssig bebyggelse, jo større er sandsynligheden, hvilket stemmer godt med det forventede. 4.2 Benchmarkingindikatorer og rangordning af kommuner I dette afsnit præsenteres en rangordning af kommunerne i forhold til de beregnede benchmarkingindikatorer. Benchmarkingindikatorerne er beregnet på baggrund af resultaterne af den logistiske regressionsanalyse efter fremgangsmåde, som er beskrevet i afsnit2.3. De beregnede benchmarkingindikatorer angiver for hver kommune forskellen mellem den observerede (faktiske) og den forventede andel indvandrere og efterkommere i alderen år fra ikke-vestlige lande, der færdiggør en ungdomsuddannelse i For at undgå et 30

70 uhensigtsmæssigt fokus på enkeltkommuner præsenteres benchmarkingresultaterne for fem lige store grupper af kommuner (jf. afsnit 2.3). Benchmarkingresultaterne for de fem grupper er vist i tabel 4.1 nedenfor. Kommunerne i gruppe 1 er de kommuner, der har størst integrationssucces med hensyn til at hjælpe unge indvandrere og efterkommere til at færdiggøre en ungdomsuddannelse. Omvendt er kommunerne i gruppe 5 dem, som har den laveste grad af integrationssucces. Tabellen viser, at der i de kommuner, som har højest integrationssucces (gruppe 1), i gennemsnit er 8,9 procentpoint flere indvandrere og efterkommere der færdiggør en ungdomsuddannelse, i forhold til hvad man skulle forvente på baggrund af disse kommuners rammevilkår. Omvendt ses det, at der i den femtedel af kommunerne, som har lavest integrationssucces, i gennemsnit er 4,0 procentpoint færre indvandrere og efterkommere der færdiggør en ungdomsuddannelse, end hvad man skulle forvente. Det er især kommuner i gruppe 1 og 5, der adskiller sig signifikant fra landsgennemsnittet. Analysen indikerer, at der er et forholdsvist stort potentiale for forbedring af integrationsindsatsen i mange kommuner i særlig grad for de, der er placeret i femte gruppe. Samtidig skal det dog bemærkes, at resultaterne ikke alene kan tilskrives kommunernes indsats, men også i et vist omfang må forventes at være en følge af indsatsen på ungdomsuddannelsesinstitutionerne institutioner som ikke er kommunernes ansvarsområde. Uanset er det dog interessant, at der er forholdsvis store kommunale forskelle på, i hvor høj grad indvandrere og efterkommere færdiggør en ungdomsuddannelse, når der er taget højde for en række relevante rammevilkår. I den følgende tabel 4.2 vises de enkelte kommuners placering i de fem grupper. De kommuner, der er markeret med fed skrift, er de 10 kommuner, som har henholdsvis størst (gruppe 1) og mindst (gruppe 5) integrationssucces med hensyn til at hjælpe indvandrere og efterkommere til at færdiggøre en ungdomsuddannelse. Tabel 4.1: Karakteristika for de fem grupper: Benchmarkingindikatorer samt observerede og forventede andele (gruppe 1 = størst integrationssucces) Benchmarking indikator Observeret gennemsnit Forventet gennemsnit Antal kommuner signifikant forskellig fra landsgennemsnit Gruppe Min. Gns. Max. Min. Gns. Max. Min. Gns. Max. 1 % 5 % 10 % 20 % Antal 1 4,9 8,9 18,2 53,9 62,9 71,9 47,9 54,0 59, ,3 3,2 4,6 45,7 58,1 70,3 42,1 54,9 67, ,7 1,5 2,1 49,2 57,7 64,5 47,9 56,2 63, ,5-0,8 0,4 48,1 54,7 60,6 50,0 55,5 60, ,2-4,0-2,5 47,1 53,5 63,4 50,6 57,5 67, Note: Kommuner med mindst 50 indvandrere og efterkommere. 31

71 Tabel 4.2: Rangordning af kommuner ud fra hvilken femtedel i fordelingen de tilhører, jf. benchmarkingindikatoren for færdiggørelse af ungdomsuddannelse Gruppe 1 (Mest succesfulde) Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Gruppe 5 (Mindst succesfulde) Allerød Albertslund Brøndby Assens Favrskov Egedal Billund Esbjerg Ballerup Fredericia Faxe Brønderslev Frederiksberg Fredensborg Frederikssund Guldborgsund Haderslev Frederikshavn Gentofte Furesø Holbæk Hedensted Faaborg-Midtfyn Glostrup Gribskov Ikast-Brande Herlev Gladsaxe Hjørring Halsnæs Nyborg Hillerød Greve Høje-Taastrup Helsingør Næstved Horsens Holstebro Hørsholm Herning Ringsted Kalundborg Hvidovre Ishøj København Skanderborg Lolland Kolding Køge Mariagerfjord Skive Lyngby-Taarbæk Odsherred Norddjurs Middelfart Slagelse Odder Randers Roskilde Rødovre Sorø Odense Syddjurs Rudersdal Struer Vallensbæk Ringkøbing-Skjern Thisted Solrød Svendborg Viborg Silkeborg Varde Sønderborg Tønder Vordingborg Vejen Vesthimmerlands Tårnby Aalborg Vejle Aabenraa Aarhus Note: Kommuner med mindst 50 indvandrere og efterkommere i den relevante population. Kommunerne er listet alfabetisk inden for grupperne. Kommuner markeret med fed er de ti kommuner som er hhv. mest og mindst succesfulde ifølge benchmarkingindikatoren. 4.3 Følsomhedsanalyse Ved en følsomhedsanalyse er det undersøgt, hvor meget benchmarkinganalysens resultater ændres, hvis analysepopulationen udvides. I hovedanalysen, som er præsenteret ovenfor, udgøres analysepopulationen af alle indvandrere (ankommet som 0-12-årige) og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der var i alderen år i I følsomhedsanalysen udvides populationen til at omfatte indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som var i alderen år i perioden Herved udvides populationen fra til personer. En gentagelse af analysen på den udvidede population har dog kun mindre betydning for rangordningen af kommunerne 14 særligt for kommunerne i ydergrupperne 1 og 5. Dette er illustreret i tabel 4.3 nedenfor, som viser kommunernes placering i femtedele for henholdsvis hovedanalysen og følsomhedsanalysen. 14 Detaljerede resultater fra følsomhedsanalysen kan rekvireres ved henvendelse til rapportens forfattere. 32

72 Tabel 4.3: Transitionsmatrix over kommunernes placering i grupper på baggrund af benchmarkingindikatoren for færdiggørelse af ungdomsuddannelse for henholdsvis hovedanalysen og følsomhedsanalysen (Gruppe 1 = størst integrationssucces) Antal kommuner Gruppe fra hovedanalyse Total Gruppe fra følsomhedsanalyse Total Note: Kommuner med mindst 50 indvandrere og efterkommere. 33

73 5 Konklusion og perspektivering I denne rapport har KORA beregnet en række benchmarkingindikatorer, som for hver kommune angiver forskellen mellem den faktiske og forventede andel indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der består folkeskolens afgangsprøve henholdsvis færdiggør en ungdomsuddannelse. De beregnede benchmarkingindikatorer er baseret på analyser af detaljerede individdata fra Danmarks Statistik og Statens Serum Institut. Herved er det muligt at korrigere for en lang række forskelle i kommunernes rammevilkår, som påvirker deres mulighed for at opnå succesfuld integration på uddannelsesområdet. De beregnede benchmarkingindikatorer er således korrigeret for forskelle i bl.a. indvandreres og efterkommeres køn, oprindelsesland, helbredsforhold samt forældres uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning og indkomst. Selvom en stor del af variationen mellem kommunerne med hensyn til, hvor stor en andel, der består folkeskolens afgangsprøve henholdsvis færdiggør en ungdomsuddannelse, reduceres, når der tages højde for forskelle i rammevilkår, er der stadig visse forskelle i indikatorerne for kommunernes integrationssucces, efter der er taget højde for disse rammevilkår. En rangordning af kommunerne på baggrund af benchmarkingindikatorerne tilvejebringer dermed viden om de kommunale forskelle med hensyn til andelen af indvandrere og efterkommere, som består folkeskolens afgangsprøve henholdsvis gennemfører en ungdomsuddannelse givet kommunernes forskellige rammevilkår. Det kan give en indikation af, hvilke kommuner der gør en god henholdsvis mindre god integrationsindsats på uddannelsesområdet. Resultaterne fra rapportens analyse A viser, at der i den femtedel af kommunerne, som har størst integrationssucces, i gennemsnit er 4,6 procentpoint flere indvandrere og efterkommere der består folkeskolens afgangsprøve, end hvad man skulle forvente på baggrund af disse kommuners rammevilkår. Omvendt er der i den femtedel af kommunerne, som har mindst integrationssucces, i gennemsnit 3,8 procentpoint færre indvandrere og efterkommere der består folkeskolens afgangsprøve i forhold til, hvad man skulle forvente af kommunernes rammevilkår. Rapportens analyse B viser, at der i den femtedel af kommunerne, som har størst integrationssucces, i gennemsnit er 8,9 procentpoint flere indvandrere og efterkommere der færdiggør en ungdomsuddannelse end forventeligt. Omvendt er der i den femtedel af kommunerne med mindst integrationssucces i gennemsnit 4,0 procentpoint færre, der har færdiggjort en ungdomsuddannelse, i forhold til hvad man skulle forvente på baggrund af disse kommuners rammevilkår. Med andre ord viser begge analyser, at der er et vist spænd mellem de kommuner, som har henholdsvis størst og mindst integrationssucces. Analyserne indikerer dermed, at der er potentiale for at forbedre integrationsindsatsen over for unge ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i en række kommuner og at potentialet ikke kun findes blandt kommuner med mindst integrationssucces, men også blandt kommuner med gennemsnitlig integrationssucces. Forskellene skal dog ses i det perspektiv, at særligt for kommuner med få indvandrere og efterkommere drejer det sig om ganske få flere elever, der skal opnå succes 34

74 efter de givne kriterier, for at kommunen rykker fx fra midtergruppen til topgruppen i benchmarkinganalysen. Det skal bemærkes, at resultaterne for analyse B vedrørende indvandreres og efterkommeres færdiggørelse af ungdomsuddannelse ikke alene kan tilskrives kommunernes indsats på området. Disse resultater må således i et vist omfang forventes også at være en følge af ungdomsuddannelsesinstitutionernes indsats institutioner som ikke er kommunernes ansvarsområde. Uanset er det dog interessant, at der er forholdsvis store kommunale forskelle på, i hvor høj grad ikke-vestlige indvandrere og efterkommere færdiggør en ungdomsuddannelse, når der er taget højde for en række relevante rammevilkår. Ved fortolkning af analysernes resultater bør man være opmærksom på, at integrationssucces på uddannelsesområdet er et komplekst begreb, som også kan indeholde andre dimensioner end de, der opfanges i de succesmål, som anvendes i denne rapport. Man kunne eksempelvis argumentere for, at uddannelsesinstitutioner har en socialiserende effekt, som er et vigtigt aspekt af vellykket integration et aspekt som ikke måles via denne rapports definition af integrationssucces. Ikke desto mindre er gennemførelse af folkeskolens afgangsprøve og ungdomsuddannelse en vigtig forudsætning for at få et arbejde og blive selvforsørgende og må derfor ses som en helt afgørende indikator for succesfuld integration på uddannelsesområdet. Man bør også være bevidst om, at succesmålet ikke siger noget om, hvilke kommuner der gør en effektiv indsats for fx at løfte karaktergennemsnittet, når det er nået over 2, eller at løfte kvaliteten i færdiggørelsen af ungdomsuddannelse. Det skal understreges, at de opstillede benchmarkingindikatorer på trods af den foretagne korrektion for forskelle i rammevilkår er forholdsvis grove. Foruden forskelle i kommunernes indsats på uddannelsesområdet vil indikatorerne således også afspejle kommunale forskelle med hensyn til rammevilkår, som det ikke har været muligt at tage højde for via den statistiske model. For eksempel har vi ikke data for forældres opbakning til lektielæsning og karrieremæssige ambitioner på børnenes vegne. Vi har desuden kun ufuldstændige mål for indvandrernes helbredstilstand. Der er således ikke variabler, som mere præcist afspejler fx krigstraumer eller misbrugsproblemer. Resultaterne af den aktuelle benchmarkinganalyse kan bruges som udgangspunkt for opfølgende analyser af sammenhængen mellem integrationssucces på uddannelsesområdet (målt ved benchmarkingindikatoren) og forskellige aspekter af kommunernes indsats. Sådanne opfølgende analyser vil mere præcist kunne belyse, hvilke mekanismer der giver indsatsen over for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande større effekt i nogle kommuner end i andre. Derigennem kan benchmarkinganalysen danne grundlag for, at succesfulde strategier kan udbredes til flere kommuner. 35

75 Litteratur Andersen, H.L. 2012, Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkedstilknytning (Rapport), KORA, København. Arendt, J.N. 2012, "The demand for health care by the poor under universal health care coverage", Journal of Human Capital, vol. 6, no. 4, pp Egelund, N., Nielsen, C.P. & Rangvid, B.S. 2011, PISA Etnisk Etniske og danske unges resultater ved PISA 2009 (Rapport), AKF, København. Gravelle, H. 2003, "Measuring income related inequality in health: standardization and the partial concentration index", Health Economics, vol. 12, pp Jørgensen, S. 2001, Analyser af indkomstfordeling, Det økonomiske råds sekretariat, København. KREVI 2011, Folkeskolernes faglige kvalitet. Analyse af skolernes undervisningseffekter, KREVI, Århus. Larsen, B., Rangvid, B.S. & Jensen, T.P. 2010, Institutionernes resultater - En registerbaseret analyse af ungdomsuddannelsesinstitutionerne og betydningen af institutionstype, skolestørrelse og geografisk placering, AKF, København. Nielsen, H.S. & Rangvid, B.S. 2012, "The impact of parents' years since migration on children's academic achievement", IZA Journal of Migration, vol. 1, no. 6, pp Schokkaert, E. & Van de Voorde, C. 2004, "Risk selection and the specification of the conventional risk adjustment formula", Journal of Health Economics, vol. 23, no. 6, pp Social- og Integrationsministeriet 2012, Fakta om Integration. Status og udvikling, Socialog Integrationsministeriet, København. Social-, Børne- og Integrationsministeriet 2013, Det Nationale Integrationsbarometer, set på: [12. nov. 2013]. Tran, T.V. 1991, "Sponsorship and employment status among Indo-Chinese refugees in the United States", International Migration Review, vol. 25, pp Tranæs, T., Andersen, J.G., Hvidtfeldt, C., Jensen, B., Schultz-Nielsen, M.L. & Slot, L.V. 2008, Indvandrerne og det danske uddannelsessystem, Tranæs, T. (ed.), Gyldendal, Gylling. 36

76 Bilag 1: Definition af variabler anvendt til kontrol for rammevilkår Tabel B1.1: Oversigt over datakilder og definitioner af variabler anvendt til kontrol for rammevilkår Variabel Kategorier Kilde Bemærkning Variabler vedrørende den unge Køn Dummy for mand DST Fødselsårgang Året hvor den unge er født DST Oprindelsesland De 20 ikke-vestlige lande, som flest indvandrere og efterkommere har som deres oprindelsesland DST Tid siden indrejse Opholdstid målt i år siden personen ankom til Danmark DST Målt i det år den unge fylder 15 år Helbredsoplysninger Almen praktiserende læge Antal kontakter SSSY Målt i det år den unge fylder 15 år Speciallæge Antal kontakter til speciallæge inden for Psykiatri, Hud- og kønssygdomme, Øjenlæge, Ørelæge, Gynækologi, Reumatologi, Intern medicin og Kirurgi SSSY Målt i det år den unge fylder 15 år Medicinkøb Antiepileptika (N03A) Dummy for køb MED Målt i det år den unge fylder 15 år Antipsykotiske midler (N05A) Dummy for køb MED Målt i det år den unge fylder 15 år Angstdæmpende midler (N05B) Dummy for køb MED Målt i det år den unge fylder 15 år Sovemidler og beroligende midler (N05C) Dummy for køb MED Målt i det år den unge fylder 15 år Antidepressive midler (N06A) Dummy for køb MED Målt i det år den unge fylder 15 år Hospitalsophold Indlæggelse på sygehus Dummy for indlæggelse på sygehus LPR Målt i det år den unge fylder 15 år Variabler vedrørende den unges forældre Oplysninger om moderen Alder ved den unges fødsel Moderens alder på den unge indvandrers/efterkommers fødselstidspunkt DST Tid siden mors indrejse Opholdstid målt i år siden moderen ankom til Danmark DST Målt i det år den unge fylder 15 år Højeste fuldførte uddannelsesniveau Manglende, Grundskole, Gymnasial uddannelse, Erhvervsfaglig uddannelse, Kort videregående uddannelse, Mellemlang videregående uddannelse, Lang videregående uddannelse DST Målt i det år den unge fylder 15 år 37

77 Variabel Kategorier Kilde Bemærkning Arbejdsmarkedsstatus Selvstændig/medarbejdende, Topleder, Lønmodtager med højt/ mellem grundlæggende færdighedsniveau, Anden lønmodtager, Kontanthjælpsmodtager/førtidspensionist/arbejdsløs, Folkepensionist/efterlønsmodtager, Øvrige DST Målt i det år den unge fylder 15 år Helbreds- og medicinoplysninger for mor Almen praktiserende læge Antal kontakter SSSY Målt i det år den unge fylder 15 år Speciallæge Antal kontakter til speciallæge inden for: Psykiatri, Hud- og kønssygdomme, Øjenlæge, Ørelæge, Gynækologi, Reumatologi, Intern medicin og Kirurgi SSSY Målt i det år den unge fylder 15 år Psykisk sygdom Dummy for psykisk sygdom MED og SSSY Målt i det år den unge fylder 15 år Skelet-, knogle- eller muskelsygdomme Dummy for skelet-, knogle- eller muskelsygdom MED og SSSY Målt i det år den unge fylder 15 år Hjerte-kar-sygdom Dummy for hjerte-kar-sygdom MED og SSSY Målt i det år den unge fylder 15 år Indlagt på sygehus Dummy for om moderen har været indlagt på sygehus LPR Målt i det år den unge fylder 15 år Oplysninger om faderen Alder ved den unges fødsel Faderens alder på den unge indvandrers/efterkommers fødselstidspunkt DST Tid siden fars indrejse Opholdstid målt i år siden faderen ankom til Danmark DST Målt i det år den unge fylder 15 år Højeste fuldførte uddannelsesniveau Manglende, Grundskole, Gymnasial uddannelse, Erhvervsfaglig uddannelse, Kort videregående uddannelse, Mellemlang videregående uddannelse, Lang videregående uddannelse DST Målt i det år den unge fylder 15 år Arbejdsmarkedsstatus Selvstændig/medarbejdende, Topleder, Lønmodtager med højt/ mellem grundlæggende færdighedsniveau, Anden lønmodtager, Kontanthjælpsmodtager/førtidspensionist/arbejdsløs, Folkepensionist/efterlønsmodtager, Øvrige DST Målt i det år den unge fylder 15 år Helbreds- og medicinoplysninger for far Almen praktiserende læge Antal kontakter SSSY Målt i det år den unge fylder 15 år Speciallæge Antal kontakter til speciallæge inden for: Psykiatri, Hud- og kønssygdomme, Øjenlæge, Ørelæge, Gynækologi, Reumatologi, Intern medicin og Kirurgi SSSY Målt i det år den unge fylder 15 år Psykisk sygdom Dummy for psykisk sygdom MED og SSSY Målt i det år den unge fylder 15 år Skelet-, knogle- eller muskelsygdomme Dummy for skelet-, knogle- eller muskelsygdom MED og SSSY Målt i det år den unge fylder 15 år 38

78 Variabel Kategorier Kilde Bemærkning Hjerte-kar-sygdom Dummy for hjerte-kar-sygdom MED og SSSY Målt i det år den unge fylder 15 år Indlagt på sygehus Dummy for om faderen har været indlagt på sygehus LPR Målt i det år den unge fylder 15 år Variabler vedrørende den unges familie Husholdningens ækvivalerede indkomst kr., kr., kr., kr., kr. DST Målt i det år den unge fylder 15 år Bor sammen med begge forældre Dummy for om den unge indvandrer/efterkommer bor sammen med begge biologiske forældre DST Målt i det år den unge fylder 15 år Begge forældre er udearbejdende Dummy for om begge forældre er i arbejde DST Målt i det år den unge fylder 15 år Ingen forældre i Danmark Dummy for om der er registret en mor eller en far til den unge i det år, hvor den unge er indvandret DST Aggregerede variabler (kontrolvariabler) Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Andel indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i kommunen i forhold til indbyggertal Statistikbanken Målt i det år den unge fylder 15 år Befolkningsandel i bymæssig bebyggelse Noegletal.dk Målt i det år den unge fylder 15 år 39

79 Bilag 2: Antal elever opdelt på kommuner Tabel B2.1: De to analysepopulationer fordelt på kommuner Kommune Analyse A Analyse B København Frederiksberg Ballerup Brøndby Dragør Gentofte Gladsaxe Glostrup Herlev Albertslund Hvidovre Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Rødovre Ishøj Tårnby Vallensbæk Furesø Allerød Fredensborg Helsingør Hillerød Hørsholm Rudersdal Egedal Frederikssund Greve Køge Halsnæs Roskilde Solrød Gribskov Odsherred Holbæk Faxe Kalundborg Ringsted Slagelse Stevns Sorø Lejre Lolland Næstved Guldborgsund

80 Kommune Analyse A Analyse B Vordingborg Bornholm Middelfart Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Nyborg Odense Svendborg Nordfyns Langeland Ærø mindre end 5 7 Haderslev Billund Sønderborg Tønder Esbjerg Fanø 11 9 Varde Vejen Aabenraa Fredericia Horsens Kolding Vejle Herning Holstebro Lemvig Struer Syddjurs Norddjurs Favrskov Odder Randers Silkeborg Samsø 5 mindre end 5 Skanderborg Aarhus Ikast-Brande Ringkøbing-Skjern Hedensted Morsø Skive Thisted Viborg Brønderslev Frederikshavn Vesthimmerlands

81 Kommune Analyse A Analyse B Læsø mindre end 5 mindre end 5 Rebild Mariagerfjord Jammerbugt Aalborg Hjørring

82 Bilag 3: Beskrivende statistik for succesmål og rammevilkår Tabel B3.1: Beskrivende statistik for rammevilkår som indgår i analysen af indvandreres og efterkommeres sandsynlighed for at bestå folkeskolens afgangsprøve Gennemsnit Min. Max. Gennemsnitskarakter på 2 eller derover ved FSA 0, Variabler vedrørende den unge Køn (mand) 0, Tid siden indrejse, antal år 14, Årgang , , , , , , , Oprindelsesland Tyrkiet 0, Jugoslavien 0, Marokko 0, Somalia 0, Afghanistan 0, Sri Lanka 0, Indien 0, Irak 0, Iran 0, Kina 0, Libanon 0, Pakistan 0, Filippinerne 0, Syrien 0, Vietnam 0, Thailand 0, Rusland 0, Ukraine 0, Bosnien-Hercegovina 0, Øvrige Europa 0, Øvrige lande 0, Øvrige Afrika 0, Syd- og Mellemamerika 0, Øvrige Asien 0, Uoplyst inkl. statsløs 0, Indikatorer for den unges helbred Antal besøg ved almen praktiserende læge 2, Antal besøg ved speciallæge 0,

83 Gennemsnit Min. Max. Medicinforbrug Antiepileptika (N03A) 0, Antipsykotiske midler (N05A) 0, Angstdæmpende midler (N05B) 0, Sovemidler og beroligende midler (N05C) 0, Antidepressive midler (N06A) 0, Indlagt på sygehus 0, Oplysninger om moderen Alder ved den unges fødsel 26, Tid siden mors indrejse (år) 15, Moderens uddannelsesniveau Grundskole 0, Manglende uddannelsesoplysninger 0, Gymnasial uddannelse 0, Erhvervsfaglig uddannelse 0, Kort videregående uddannelse 0, Mellemlang videregående uddannelse 0, Lang videregående uddannelse 0, Moderens arbejdsmarkedsstatus Kontanthjælpsmodtager/førtidspensionist/arbejdsløs 0, Selvstændig/medarbejdende 0, Topleder 0, Lønmodtager med høj/mellem/grundlæggende færdighedsniveau 0, Anden lønmodtager 0, Folkepensionist/efterlønsmodtager 0, Øvrige 0, Indikatorer for moderens helbred Antal besøg ved almen praktiserende læge 9, Antal besøg ved speciallæge 0,6 0 7 Psykisk sygdom 0, Skelet-, knogle- eller muskelsygdom 0, Hjerte-kar-sygdom 0, Indlagt på sygehus 0, Oplysninger om faderen Alder ved den unges fødsel 31, Tid siden fars indrejse (år) 16, Faderens uddannelsesniveau Grundskole 0, Manglende uddannelsesoplysninger 0, Gymnasial uddannelse 0, Erhvervsfaglig uddannelse 0, Kort videregående uddannelse 0, Mellemlang videregående uddannelse 0, Lang videregående uddannelse 0, Faderens arbejdsmarkedsstatus Kontanthjælpsmodtager/førtidspensionist/arbejdsløs 0, Selvstændig/medarbejdende 0, Topleder 0,

84 Gennemsnit Min. Max. Lønmodtager med høj/mellem/grundlæggende færdighedsniveau 0, Anden lønmodtager 0, Folkepensionist/efterlønsmodtager 0, Øvrige 0, Indikatorer for faderens helbred Antal besøg ved almen praktiserende læge 5, Antal besøg ved speciallæge 0,3 0 6 Psykisk sygdom 0, Skelet-, knogle- eller muskelsygdom 0, Hjertekar sygdom 0, Indlagt på sygehus 0, Variabler vedrørende den unges familie Husholdningens ækvivalerede indkomst kr. 0, kr. 0, kr. 0, kr. 0, kr. 0, Bor sammen med begge biologiske forældre 0, Begge forældre er udearbejdende 0, Ingen forældre i Danmark 0, Variabler vedrørende den unges bopælskommune Andel ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 0,10 0,01 0,30 Befolkningsandel i bymæssig bebyggelse 92,8 34,2 100 Tabel B3.2: Beskrivende statistik for rammevilkår som indgår i analysen af indvandreres og efterkommeres sandsynlighed for at færdiggøre en ungdomsuddannelse Gennemsnit Min. Max. Færdiggjort ungdomsuddannelse Variabler vedrørende den unge Køn (mand) 0, Tid siden indrejse, antal år 15, Fødselsårgang 0, , , , , , , , , , , Oprindelsesland Tyrkiet 0, Jugoslavien 0, Marokko 0, Somalia 0, Afghanistan 0,

85 Gennemsnit Min. Max. Sri Lanka 0, Indien 0, Irak 0, Iran 0, Kina 0, Libanon 0, Pakistan 0, Filippinerne 0, Syrien 0, Vietnam 0, Thailand 0, Rusland 0, Ukraine 0, Bosnien-Hercegovina 0, Øvrige Europa 0, Øvrige lande 0, Øvrige Afrika 0, Syd- og Mellemamerika 0, Øvrige Asien 0, Uoplyst inkl. statsløs 0, Indikatorer for den unges helbred Antal besøg ved almen praktiserende læge 2, Antal besøg ved speciallæge 0, Medicinkøb Antiepileptika (N03A) 0, Antipsykotiske midler (N05A) 0, Angstdæmpende midler (N05B) 0, Sovemidler og beroligende midler (N05C) 0, Antidepressive midler (N06A) 0, Indlagt på sygehus 0, Oplysninger om moderen Alder ved den unges fødsel 25, Tid siden mors indrejse (år) 13, Moderens uddannelsesniveau Grundskole 0, Manglende uddannelsesoplysninger 0, Gymnasial uddannelse 0, Erhvervsfaglig uddannelse 0, Kort videregående uddannelse 0, Mellemlang videregående uddannelse 0, Lang videregående uddannelse 0, Moderens arbejdsmarkedsstatus Førtidspensionist/arbejdsløs 0, Selvstændig/medarbejdende 0, Topleder 0, Lønmodtager med høj/mellem/grundlæggende færdighedsniveau 0, Anden lønmodtager 0, Folkepensionist/efterlønsmodtager 0, Øvrige 0, Indikatorer for moderens helbred Antal besøg ved almen praktiserende læge 9, Antal besøg ved speciallæge 0,6 0 6 Psykisk sygdom 0, Skelet-, knogle- eller muskelsygdom 0,

86 Gennemsnit Min. Max. Hjerte-kar-sygdom 0, Indlagt på sygehus 0, Oplysninger om faderen Alder ved den unges fødsel 29, Tid siden fars indrejse (år) 15, Faderens uddannelsesniveau Grundskole 0, Manglende uddannelsesoplysninger 0, Gymnasial uddannelse 0, Erhvervsfaglig uddannelse 0, Kort videregående uddannelse 0, Mellemlang videregående uddannelse 0, Lang videregående uddannelse 0, Faderens arbejdsmarkedsstatus Førtidspensionist/arbejdsløs 0, Selvstændig/medarbejdende 0, Topleder 0, Lønmodtager med høj/mellem/grundlæggende færdighedsniveau 0, Anden lønmodtager 0, Folkepensionist/efterlønsmodtager 0, Øvrige 0, Indikatorer for faderens helbred Antal besøg ved almen praktiserende læge 5, Antal besøg ved speciallæge 0,4 0 6 Psykisk sygdom 0, Skelet-, knogle- eller muskelsygdom 0, Hjerte-kar-sygdom 0, Indlagt på sygehus 0, Variabler vedrørende den unges familie Husholdningens ækvivalerede indkomst kr. 0, kr. 0, kr. 0, kr. 0, kr. 0, Bor sammen med begge biologiske forældre 0, Begge forældre er udearbejdende 0, Ingen forældre i Danmark 0, Variabler vedrørende den unges bopælskommune Andel ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 0,107 0,017 0,294 Befolkningsandel i bymæssig bebyggelse 94,

87 Bilag 4: Resultater for logit-modellerne Tabel B4.1: Koefficienter og signifikansniveauer for logistisk regression af sandsynligheden for, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere gennemfører 9. klasses afgangsprøve med et karaktergennemsnit på minimum 2. Klyngerobuste standardfejl på kommuneniveau Variabler vedrørende den unge Koeff. Sig. Std.afv. Køn (mand) -0,514 *** 0,026 Tid siden indrejse, antal år 0,015 *** 0,004 Fødselsårgang 1991 reference ,217 *** 0, ,326 *** 0, ,541 *** 0, ,615 *** 0, ,430 *** 0, ,789 *** 0,305 Oprindelsesland Tyrkiet reference - - Jugoslavien 0,332 ** 0,114 Marokko 0,387 *** 0,073 Somalia 0,230 ** 0,080 Afghanistan 0,721 *** 0,073 Sri Lanka 1,026 *** 0,099 Indien 0,549 *** 0,160 Irak 0,398 *** 0,075 Iran 0,558 *** 0,086 Kina 0,914 *** 0,109 Libanon 0,106 0,060 Pakistan 0,435 *** 0,073 Filippinerne 0,659 *** 0,132 Syrien 0,064 0,128 Vietnam 1,115 *** 0,094 Thailand 0,191 0,101 Rusland 0,995 *** 0,168 Ukraine 1,359 *** 0,236 Bosnien-Hercegovina 0,962 *** 0,076 Øvrige Europa 0,262 ** 0,085 Øvrige lande 0,939 *** 0,205 Øvrige Afrika 0,280 *** 0,071 Syd- og Mellemamerika 0,157 0,143 Øvrige Asien -0,034 0,109 Uoplyst inkl. statsløs 0,212 0,139 Indikatorer for den unges helbred Antal besøg ved almen praktiserende læge -0,007 0,004 Antal besøg ved speciallæge 0,150 *** 0,029 48

88 Koeff. Sig. Std.afv. Medicinkøb Antiepileptika (N03A) -1,116 *** 0,144 Antipsykotiske midler (N05A) -2,101 *** 0,242 Angstdæmpende midler (N05B) -0,202 * 0,086 Sovemidler og beroligende midler (N05C) -0,902 ** 0,298 Antidepressive midler (N06A) -0,128 0,174 Indlagt på sygehus -0,465 *** 0,077 Oplysninger om moderen Alder ved den unges fødsel 0,005 0,004 Tid siden mors indrejse (år) 0,007 0,004 Moderens uddannelsesniveau Grundskole reference - - Manglende uddannelsesoplysninger -0,098 0,059 Gymnasial uddannelse 0,138 *** 0,033 Erhvervsfaglig uddannelse 0,184 *** 0,036 Kort videregående uddannelse 0,279 *** 0,077 Mellemlang videregående uddannelse 0,361 *** 0,055 Lang videregående uddannelse 0,263 *** 0,074 Moderens arbejdsmarkedsstatus Kontanthjælpsmodtager/førtidspensionist/arbejdsløs reference - - Selvstændig/medarbejdende 0,531 *** 0,077 Topleder 1,166 0,597 Lønmodtager med høj/mellem/grundlæggende færdighedsniveau 0,660 *** 0,060 Anden lønmodtager 0,248 *** 0,053 Folkepensionist/efterlønsmodtager -1,251 0,758 Øvrige -0,214 *** 0,053 Indikatorer for moderens helbred Antal besøg ved almen praktiserende læge 0,002 0,002 Antal besøg ved speciallæge 0,062 *** 0,017 Psykisk sygdom -0,101 ** 0,039 Skelet-, knogle- eller muskelsygdom 0,007 0,043 Hjerte-kar-sygdom -0,019 0,050 Indlagt på sygehus -0,154 *** 0,034 Oplysninger om faderen Alder ved den unges fødsel 0,013 *** 0,003 Tid siden fars indrejse (år) 0,010 ** 0,004 Faderens uddannelsesniveau Grundskole reference - - Manglende uddannelsesoplysninger 0,209 *** 0,045 Gymnasial uddannelse 0,185 * 0,073 Erhvervsfaglig uddannelse 0,171 *** 0,033 Kort videregående uddannelse 0,216 *** 0,050 Mellemlang videregående uddannelse 0,370 *** 0,052 Lang videregående uddannelse 0,295 *** 0,069 Faderens arbejdsmarkedsstatus Kontanthjælpsmodtager/førtidspensionist/arbejdsløs reference - - Selvstændig/medarbejdende 0,476 *** 0,059 Topleder 0,924 *** 0,244 49

89 Koeff. Sig. Std.afv. Lønmodtager med høj/mellem/grundlæggende færdighedsniveau 0,521 *** 0,057 Anden lønmodtager 0,297 *** 0,050 Folkepensionist/efterlønsmodtager -0,009 0,168 Øvrige -0,029 0,053 Indikatorer for faderens helbred Antal besøg ved almen praktiserende læge -0,004 * 0,002 Antal besøg ved speciallæge 0,065 ** 0,020 Psykisk sygdom -0,157 ** 0,051 Skelet-, knogle- eller muskelsygdom 0,044 0,070 Hjerte-kar-sygdom 0,018 0,036 Indlagt på sygehus 0,035 0,051 Variabler vedrørende den unges familie Husholdningens ækvivalerede indkomst kr. reference kr. 0,083 * 0, kr. 0,000 0, kr. 0,099 0, kr. 0,173 * 0,076 Bor sammen med begge biologiske forældre 0,383 *** 0,037 Begge forældre er udearbejdende -0,175 ** 0,061 Ingen forældre i Danmark -0,594 *** 0,178 Variabler vedrørende den unges bopælskommune Andel ikke-vestlige indvandrere og efterkommere -0,120 0,408 Befolkningsandel i bymæssig bebyggelse 0,006 * 0,003 Konstant -1,756 *** 0,242 Pseudo R-squared 0,298 Observationer Tabel B4.2: Koefficienter og signifikansniveauer for logistisk regression af sandsynligheden for, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere færdiggør en ungdomsuddannelse. Klyngerobuste standardfejl på kommuneniveau Variabler vedrørende den unge Koeff. Sig. Std.afv. Køn (mand) -0,687 *** 0,039 Tid siden indrejse, antal år 0,009 ** 0,003 Fødselsårgang 1991 reference ,357 *** 0, ,574 *** 0, ,670 *** 0, ,728 *** 0, ,788 *** 0, ,946 *** 0, ,859 *** 0, ,980 *** 0, ,966 *** 0,067 50

90 Koeff. Sig. Std.afv. Oprindelsesland Tyrkiet reference - - Jugoslavien 0,020 0,103 Marokko 0,054 0,088 Somalia 0,178 0,112 Afghanistan 0,811 *** 0,118 Sri Lanka 1,309 *** 0,096 Indien 0,781 *** 0,141 Irak 0,219 ** 0,075 Iran 0,709 *** 0,080 Kina 1,284 *** 0,146 Libanon 0,165 ** 0,063 Pakistan 0,341 *** 0,057 Filippinerne -0,008 0,102 Syrien 0,063 0,117 Vietnam 0,944 *** 0,085 Thailand -0,071 0,137 Rusland 1,018 *** 0,157 Ukraine 0,616 ** 0,216 Bosnien-Hercegovina 1,131 *** 0,088 Øvrige Europa 0,295 *** 0,076 Øvrige lande 0,732 *** 0,208 Øvrige Afrika 0,464 *** 0,096 Syd- og Mellemamerika 0,153 0,157 Øvrige Asien 0,017 0,112 Uoplyst inkl. statsløs 0,213 0,118 Indikatorer for den unges helbred Antal besøg ved almen praktiserende læge -0,001 0,003 Antal besøg ved speciallæge 0,139 *** 0,026 Medicinkøb Antiepileptika (N03A) -1,122 *** 0,175 Antipsykotiske midler (N05A) -1,993 *** 0,318 Angstdæmpende midler (N05B) -0,594 * 0,252 Sovemidler og beroligende midler (N05C) -0,738 0,482 Antidepressive midler (N06A) -0,677 * 0,263 Indlagt på sygehus -0,398 *** 0,074 Oplysninger om moderen Alder ved den unges fødsel 0,007 * 0,003 Tid siden mors indrejse (år) 0,006 0,003 Moderens uddannelsesniveau Grundskole reference - - Manglende uddannelsesoplysninger -0,106 *** 0,030 Gymnasial uddannelse 0,108 ** 0,041 Erhvervsfaglig uddannelse 0,203 *** 0,034 Kort videregående uddannelse 0,281 ** 0,096 Mellemlang videregående uddannelse 0,377 *** 0,067 Lang videregående uddannelse 0,345 *** 0,079 51

91 Koeff. Sig. Std.afv. Moderens arbejdsmarkedsstatus Førtidspensionist/arbejdsløs reference - - Selvstændig/medarbejdende 0,292 ** 0,090 Topleder 1,448 0,997 Lønmodtager med høj/mellem/grundlæggende færdighedsniveau 0,577 *** 0,057 Anden lønmodtager 0,194 *** 0,049 Folkepensionist/efterlønsmodtager 0,149 0,207 Øvrige -0,125 * 0,054 Indikatorer for moderens helbred Antal besøg ved almen praktiserende læge -0,003 * 0,001 Antal besøg ved speciallæge 0,069 *** 0,016 Psykisk sygdom 0,078 0,068 Skelet-, knogle- eller muskelsygdom -0,060 * 0,030 Hjerte-kar-sygdom -0,078 0,050 Indlagt på sygehus -0,131 *** 0,035 Oplysninger om faderen Alder ved den unges fødsel 0,010 *** 0,003 Tid siden fars indrejse (år) 0,012 *** 0,003 Faderens uddannelsesniveau Grundskole reference - - Manglende uddannelsesoplysninger 0,053 0,029 Gymnasial uddannelse 0,184 *** 0,044 Erhvervsfaglig uddannelse 0,160 *** 0,030 Kort videregående uddannelse 0,216 *** 0,056 Mellemlang videregående uddannelse 0,442 *** 0,044 Lang videregående uddannelse 0,448 *** 0,066 Faderens arbejdsmarkedsstatus Førtidspensionist/arbejdsløs reference - - Selvstændig/medarbejdende 0,263 *** 0,039 Topleder 0,298 0,408 Lønmodtager med høj/mellem/grundlæggende færdighedsniveau 0,437 *** 0,049 Anden lønmodtager 0,175 *** 0,041 Folkepensionist/efterlønsmodtager -0,237 0,153 Øvrige -0,096 *** 0,027 Indikatorer for faderens helbred Antal besøg ved almen praktiserende læge -0,004 0,003 Antal besøg ved speciallæge 0,081 *** 0,021 Psykisk sygdom -0,033 0,064 Skelet-, knogle- eller muskelsygdom -0,040 0,044 Hjerte-kar-sygdom -0,037 0,047 Indlagt på sygehus -0,105 * 0,044 Variabler vedrørende den unges familie Husholdningens ækvivalerede indkomst kr. reference kr. 0,038 0, kr. 0,075 0, kr. 0,185 ** 0, kr. 0,228 * 0,093 52

92 Koeff. Sig. Std.afv. Bor sammen med begge biologiske forældre 0,427 *** 0,030 Begge forældre er udearbejdende -0,199 *** 0,053 Ingen forældre i Danmark -0,901 *** 0,182 Variabler vedrørende den unges bopælskommune Andel ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 0,192 0,442 Befolkningsandel i bymæssig bebyggelse 0,016 *** 0,003 Konstant -3,378 *** 0,341 Pseudo R-squared 0,117 Observationer

93

94 Bilag: 2.2. KORA - Benchmarking-af-kommunernes-integrationsindsats-paa -beskaeftigelsesomraadet.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 50371/14

95 Jacob Nielsen Arendt, Søren Teglgaard Jakobsen, Astrid Kiil og Hans Skov Kloppenborg Benchmarking af kommunernes integrationsindsats på beskæftigelsesområdet

96 Benchmarking af kommunernes integrationsindsats på beskæftigelsesområdet kan hentes fra hjemmesiden KORA og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: Projekt April 2014 KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

97 Forord Denne rapport præsenterer første del af resultaterne fra et projekt, der har til formål at benchmarke kommunernes integrationsindsats i forhold til beskæftigelse og uddannelse for forskellige grupper af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Projektet er gennemført af KORA på opdrag fra Ankestyrelsen. Rapporten her præsenterer den del af resultaterne, der vedrører beskæftigelse og ordinær uddannelse. Benchmarkinganalysens definition på integrationssucces er, at indvandrere kommer hurtigt i beskæftigelse eller påbegynder en ordinær uddannelse. En anden rapport præsenterer resultater for, hvordan indvandrere og efterkommeres klarer sig i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. De to rapporter er skrevet, så de kan læses hver for sig. De præsenterede resultater giver viden om, hvilke kommuner der har ydet en effektiv integrationsindsats med hensyn til at få de betragtede grupper i beskæftigelse eller uddannelse, når der korrigeres for forskelle i kommunernes rammevilkår. De beregnede benchmarkingindikatorer kan bruges som udgangspunkt for opfølgende analyser af sammenhængen mellem integrationssucces målt ved benchmarkingindikatoren og forskellige aspekter af kommunernes indsats. Således kan analyserne danne grundlag for, at succesfulde strategier kan udbredes til flere kommuner. Rapporten er udarbejdet af forskningsleder, cand.scient.oecon., ph.d. Jacob Nielsen Arendt, projektleder, cand.scient.pol. Søren Teglgaard Jakobsen, forsker, cand.oecon., ph.d. Astrid Kiil, og konsulent, cand.scient.pol. Hans Skov Kloppenborg. Jacob Nielsen Arendt har været projektansvarlig. Til projektet har været knyttet en styregruppe med repræsentanter fra KL, Beskæftigelsesministeriet, Undervisningsministeriet, Integrationspolitisk Kontor (Social-, Børneog Integrationsministeriets departement) samt Data og Analyse (Ankestyrelsen). Rapportens forfattere ønsker at takke projektleder ved Ankestyrelsen, Henrik Torp Andersen, og medlemmerne af styregruppen for mange gode indspark undervejs. Rapporten har været gennemlæst og kommenteret af to eksterne læsere, og de takkes for kommentarer. Forfatterne April 2014

98 Indhold Resumé Formål og baggrund Data og metode Analysepopulationer Succesmål for benchmarkingen Statistisk model og rammevilkår Beregning af kommunale benchmarkingindikatorer Resultater for årige indvandrere af ikke-vestlig oprindelse Betydning af rammevilkår Indvandringsår, opholdstid og alder Medbragte ressourcer og landespecifikke forhold Familieforhold Helbred Lokale arbejdsmarkedsforhold Benchmarkingindikatorer Opholdstid i Danmark ti år eller mindre Opholdstid i Danmark over ti år Følsomhedsanalyser Resultater for årige flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsloven Betydning af rammevilkår År for opholdstilladelse og alder Medbragte ressourcer og landespecifikke forhold Familieforhold Helbred Lokale arbejdsmarkedsforhold Benchmarkingindikatorer Følsomhedsanalyser Udviklingen i integrationssucces for landet som helhed Konklusion og perspektivering...42 Litteratur...44 Bilag 1: Tidligere analyser...46 Bilag 2: Flygtninge og familiesammenførte under integrationsloven...48 Bilag 3: Definition af variabler anvendt til kontrol for rammevilkår...50 Bilag 4: Definition af beskæftigelse og uddannelse...52 Bilag 5: Statistisk model og succesmål...53 Bilag 6: Beskrivende statistik for succesmål...55 Bilag 7: Resultater for varighedsmodellerne...63 Bilag 8: Benchmarkingresultater for andel i arbejde eller uddannelse inden for et år...77

99 Resumé Formål Formålet med denne rapport er at afdække i hvilke kommuner, indvandrere integreres mest succesfuldt, når der tages højde for, at kommunerne har forskellige rammevilkår. Rapporten fokuserer på integrationssucces på beskæftigelsesområdet. Integrationssucces defineres ved, at kommunens indvandrere kommer hurtigt i regulær beskæftigelse eller ordinær uddannelse. Rapporten indeholder benchmarkinganalyser for tre grupper: årige indvandrere af ikke-vestlig oprindelse med - opholdstid i Danmark højst ti år - opholdstid i Danmark over ti år årige flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsloven, som har fået opholdstilladelse i Danmark siden Hvad kan resultaterne bruges til? Resultaterne af denne benchmarkinganalyse kan danne baggrund for erfaringsudveksling mellem kommuner. Men resultaterne skal bruges med en vis forsigtighed, da der kan være rammevilkår, som det ikke er lykkes at kontrollere tilstrækkeligt for. En benchmarkinganalyse rangordner kommuner ud fra en estimeret benchmarkingindikator og siger dermed noget om, hvordan de klarer sig men ikke hvorfor de klarer sig, som de gør. Benchmarkinganalysen kan bruges som udgangspunkt for opfølgende analyser af sammenhængen mellem integrationssucces på beskæftigelsesområdet og forskellige aspekter af kommunernes indsats og derigennem danne grundlag for, at succesfulde strategier kan udbredes til flere kommuner. Hvordan måler vi integrationssucces? Konkret bliver integrationssuccesen målt ved at se på, hvor mange af kommunens indvandrere der kommer i beskæftigelse eller ordinær uddannelse inden for en given tidsperiode og sætte det i forhold til, hvad man kan forvente ud fra kommunens rammevilkår. Det er derfor bevægelsen fra ingen beskæftigelse eller uddannelse til beskæftigelse eller uddannelse, der defineres som succes. Rammevilkårene er de forudsætninger, som indvandrerne har for at kunne komme hurtigt i arbejde. Det kan fx være deres uddannelse, helbred, familiebaggrund eller sociale forhold. Nogle kommuner har mange ressourcestærke indvandrere, som har forholdsvis let ved at komme i beskæftigelse, mens andre kommuner har mange indvandrere med en svagere baggrund. Disse forskelle tages der højde for i analyserne. Hvis en større andel af indvandrerne er kommet i beskæftigelse eller ordinær uddannelse, end man skulle forvente ud fra rammevilkårene, så er det en indikation på, at kommunen yder en effektiv integrationsindsats. Omvendt er færre indvandrere i beskæftigelse end forventet en indikation på en mindre god integrationsindsats. I forhold til fortolkningen af kommunernes integrationssucces bør man dog være opmærksom på, at der kan være 5

100 mange forhold, der bestemmer integrationssucces, og at det kun er et udvalg af disse, der kan måles og er tilgængelige i de anvendte data. Resultater: Rangordning af kommunerne på baggrund af benchmarkingindikatoren, beskæftigelse eller uddannelse inden for tre år Resultaterne viser, at når der tages højde for de medtagne rammevilkår, reduceres variationen i andelen, der kommer i beskæftigelse eller ordinær uddannelse i kommunerne, med 50 procent for populationen af indvandrere, der har været i Danmark i højst ti år, og 39 procent for populationen af flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsloven. Derimod reduceres variationen mellem kommuner kun 4 procent for populationen af indvandrere, der har været i Danmark i mere end ti år. I de følgende tabeller vises hovedresultaterne for hver af rapportens tre benchmarkinganalyser, ligesom udviklingen i integrationssucces over tid for flygtninge og familiesammenførte diskuteres. Kommunerne er rangordnet i fem lige store grupper, som viser, hvilken femtedel af kommunerne der ifølge den estimerede indikator har størst succes med integrationsindsatsen, hvilken femtedel der har mindst succes osv. For at mindske usikkerheden omkring benchmarkinganalysens resultater indgår kommuner med meget få indvandrere fra de relevante grupper ikke i rangordningen. Når man ser på gruppen af ikke-vestlige indvandrere, der har opholdt sig i Danmark ti år eller mindre, er der i den femtedel af kommunerne, som har højst integrationssucces i gennemsnit 6,1 procentpoint flere indvandrere, der kommer i arbejde eller uddannelse, end hvad man skulle forvente på baggrund af kommunernes rammevilkår. Omvendt er der i den femtedel af kommunerne, som har lavest integrationssucces, i gennemsnit 5,3 procentpoint færre indvandrere, der kommer i arbejde eller uddannelse inden for tre år i forhold til, hvad man skulle forvente ud fra kommunens rammevilkår. Disse forskelle skal ses i lyset af, at omtrent 50 procent kommer i beskæftigelse eller ordinær uddannelse inden for tre år. Særligt for mindre kommuner er det værd at holde sig for øje, at når de angivne procentpoint omregnes til antal indvandrere, der skal i arbejde eller uddannelse, for at man klarer sig som forventet eller bedre, drejer det sig i nogle tilfælde om meget få personer. 6

101 Tabel 1: Ikke-vestlige indvandrere med opholdstid højst ti år, Gruppe 1 (Mest succesfulde) Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Gruppe 5 (Mindst succesfulde) Ballerup Faxe Brøndby Allerød Albertslund Billund Greve Dragør Assens Favrskov Bornholm Hedensted Faaborg-Midtfyn Fredericia Frederikssund Brønderslev Hillerød Fredensborg Frederiksberg Gentofte Egedal Hjørring Frederiksværk-Hundested Frederikshavn Glostrup Esbjerg Horsens Gladsaxe Furesø Guldborgsund Herlev Hvidovre Haderslev Gribskov Langeland Holstebro Høje-Taastrup Helsingør Ikast-Brande Lejre Hørsholm Ishøj Herning Kalundborg Lolland Jammerbugt Køge Holbæk Kerteminde Odsherred Lemvig Nyborg Kolding København Randers Mariagerfjord Næstved Lyngby-Taarbæk Morsø Ringsted Middelfart Odder Nordfyns Norddjurs Skanderborg Odense Rebild Ringkøbing-Skjern Rudersdal Solrød Rødovre Roskilde Skive Silkeborg Sorø Slagelse Struer Vesthimmerland Syddjurs Stevns Sønderborg Thisted Vordingborg Tårnby Svendborg Vallensbæk Varde Aabenraa Tønder Aarhus Vejle Vejen Aalborg Viborg Gennemsnitlig benchmarkingindikator (procentpoint flere i beskæftigelse og uddannelse end forventet efter tre år) 6,1 2,2-0,2-1,7-5,3 Note: Kommuner med mindst 80 indvandrere i den relevante population. Kommunerne er listet alfabetisk inden for grupperne. Kommuner markeret med fed er de ti kommuner, som er henholdsvis mest og mindst succesfulde ifølge benchmarkingindikatoren. For de ikke-vestlige indvandrere, der har opholdt sig i Danmark over ti år, viser rapportens analyse, at der i den femtedel af kommunerne, som har højst integrationssucces, i gennemsnit er 4,0 procentpoint flere indvandrere, der kommer i arbejde eller uddannelse end forventeligt. Omvendt er der i den femtedel af kommunerne med lavest integrationssucces i gennemsnit 2,6 procentpoint færre, der kommer i arbejde eller uddannelse i forhold til, hvad man skulle forvente på baggrund af disse kommuners rammevilkår. Her er forskellene mellem kommuner, efter at der er taget højde for rammevilkår, altså umiddelbart mindre end for de, der har været i kortere tid i Danmark. 7

102 Tabel 2: Ikke-vestlige indvandrere med opholdstid over ti år, Gruppe 1 (Mest succesfulde) Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Gruppe 5 (Mindst succesfulde) Allerød Ballerup Brøndby Albertslund Assens Billund Faxe Esbjerg Furesø Dragør Bornholm Fredericia Frederikssund Gentofte Faaborg-Midtfyn Brønderslev Frederiksberg Gladsaxe Hedensted Ikast-Brande Egedal Frederikshavn Haderslev Herning Lolland Favrskov Greve Helsingør Horsens Mariagerfjord Fredensborg Guldborgsund Holstebro Hørsholm Middelfart Frederiksværk-Hundested Herlev Hvidovre Kerteminde Morsø Glostrup Hillerød Høje-Taastrup København Nordfyns Gribskov Hjørring Ishøj Køge Odsherred Jammerbugt Holbæk Norddjurs Næstved Ringkøbing-Skjern Langeland Kalundborg Odense Randers Struer Lejre Kolding Rødovre Rebild Syddjurs Lemvig Nyborg Silkeborg Rudersdal Sønderborg Lyngby-Taarbæk Odder Slagelse Sorø Varde Ringsted Roskilde Tårnby Svendborg Vejle Skanderborg Solrød Tønder Vejen Viborg Skive Thisted Vordingborg Vesthimmerland Aabenraa Stevns Vallensbæk Aalborg Aarhus Gennemsnitlig benchmarkingindikator (procentpoint flere i beskæftigelse eller uddannelse end forventet efter tre år) 4,0 1,8 0,6-1,0-2,6 Note: Kommuner med mindst 80 indvandrere i den relevante population. Kommunerne er listet alfabetisk inden for grupperne. Kommuner markeret med fed er de ti kommuner, som er henholdsvis mest og mindst succesfulde ifølge benchmarkingindikatoren. Når man ser på gruppen af flygtninge og familiesammenførte, som er omfattet af integrationsloven og har fået opholdstilladelse siden 2007, er der i den mest succesfulde femtedel af kommunerne i gennemsnit 12,2 procentpoint flere, der kommer i arbejde eller uddannelse inden for tre år, end forventeligt. Omvendt er der i den femtedel af kommunerne med lavest integrationssucces i gennemsnit 10,2 procentpoint færre, der kommer i arbejde eller uddannelse inden for tre år i forhold til, hvad man skulle forvente ud fra kommunens rammevilkår. Dette er dermed den gruppe, hvor de kommunale forskelle er størst, efter der er taget højde for de kommunale rammevilkår. 8

103 Tabel 3: Flygtninge og familiesammenførte under integrationsloven, Gruppe 1 (Mest succesfulde) Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Gruppe 5 (Mindst succesfulde) Ballerup Assens Frederiksberg Albertslund Bornholm Billund Brønderslev Frederikssund Egedal Brøndby Faxe Fredericia Gentofte Esbjerg Frederiksværk-Hundested Frederikshavn Furesø Guldborgsund Faaborg-Midtfyn Glostrup Herlev Gribskov Hedensted Favrskov Helsingør Hjørring Herning Horsens Fredensborg Holstebro Ishøj Hillerød Hvidovre Gladsaxe Ikast-Brande Jammerbugt Holbæk Køge Greve Kerteminde Kalundborg Kolding Norddjurs Haderslev Lejre Lemvig Mariagerfjord Nordfyns Høje-Taastrup Middelfart Lyngby-Taarbæk Odense Ringkøbing-Skjern Hørsholm Odder Morsø Rebild Ringsted København Odsherred Nyborg Roskilde Rødovre Lolland Skanderborg Næstved Rudersdal Skive Randers Struer Slagelse Stevns Sorø Silkeborg Svendborg Sønderborg Thisted Vejen Solrød Tårnby Vordingborg Tønder Vejle Syddjurs Varde Aabenraa Viborg Aalborg Vesthimmerlands Aarhus Gennemsnitlig benchmarkingindikator (procentpoint flere i beskæftigelse og uddannelse end forventet efter tre år) 12,2 3,8 0,1-3,1-10,2 Note: Kommuner med mindst 30 flygtninge og familiesammenførte i den relevante population. Kommunerne er listet alfabetisk inden for grupperne. Kommuner markeret med fed er de ti kommuner, som er henholdsvis mest og mindst succesfulde ifølge benchmarkingindikatoren. For gruppen af flygtninge og familiesammenførte under integrationsloven betragtes desuden udviklingen i integrationssucces for hele landet fra 1999, hvor integrationsloven trådte i kraft, og frem til det senest tilgængelige år, som er Denne analyse viser, at der er betydelige forskelle i, hvor hurtigt man kommer i arbejde eller uddannelse afhængig af, hvilket år man fik opholdstilladelse. Konkret stiger sandsynligheden for at komme i arbejde eller uddannelse omkring 2003/2004, hvorefter den falder igen for de årgange, der kom i En del af denne udvikling men langt fra den hele kan forklares med forskelle i indvandrerenes forudsætninger og generelle arbejdsmarkedsforhold på ankomsttidspunktet. Den aktuelle analyse kan dog ikke sige noget om, i hvilket omfang stigningen i integrationssucces i 2003/2004 og den efterfølgende nedgang i 2007/2008 skyldes den generelle konjunkturudvikling eller ændringer i integrationspolitikken. Hvordan konstrueres benchmarkingindikatorerne? Benchmarkingindikatorerne, der beregnes i denne rapport, angiver for hver kommune forskellen mellem den faktiske og den forventede andel indvandrere, der på et givet tidspunkt står uden for beskæftigelse eller uddannelse, og som opnår beskæftigelse eller påbegynder en ordinær uddannelse inden for et fastsat tidsrum. Benchmarkingindikatoren indikerer dermed, om kommunen klarer sig bedre eller dårligere, end hvad der forventes på baggrund af kommunens rammevilkår. Frem for at vise den enkelte kommunes præcise placering i benchmarkinganalysen vises i stedet, hvilken femtedel i fordelingen hver kommune tilhører. Det vises også, hvilke kommuner der ligger henholdsvis top 10 og bund 10. Når benchmarkingindikatoren for hver 9

104 kommune og dens præcise placering i rangordenen ikke vises, er det fordi, der er en vis usikkerhed på denne type beregninger. Datagrundlag Analyserne er baseret på individdata fra en række registre indhentet fra Danmarks Statistik, Statens Serum Institut og Udlændingestyrelsen. Der anvendes oplysninger om alle indvandrere i de angivne populationer samt eventuelle ægtefæller eller samlevere. Desuden anvendes data på lokale arbejdsmarkedsforhold fra Statistikbanken. Rammevilkår Med disse data er det muligt at tage højde for en række relevante forskelle i kommunernes rammevilkår, både hvad angår de enkelte indvandrere og de lokale arbejdsmarkedsforhold. Der kontrolleres for følgende rammevilkår: Den enkelte indvandrers medbragte ressourcer, landespecifikke forhold og familieforhold: Køn, alder, oprindelsesland, om personen bor sammen med en partner (og om det i givet fald er en etnisk dansker), børn, indvandringsår/år for opholdstilladelse, opholdstid, forudsætninger for at lære dansk, medbragt uddannelse, opholdsgrundlag. Den enkelte indvandrers helbred: Antal besøg hos praktiserende læge, brug af speciallæge, indlagt på sygehus, indikatorer for psykiske sygdomme, knogle-, muskel- og skeletsygdomme samt hjerte-karsygdomme. Lokale arbejdsmarkedsforhold: Ledighedsprocent i pendlingsområdet, antal arbejdspladser i forhold til personer i den erhvervsaktive alder i pendlingsområdet. De enkelte kommuners indvandrere varierer med hensyn til disse rammevilkår. Beskæftigelsesindsatsen har således vanskeligere betingelser i nogle kommuner end i andre. For at få et retvisende billede af kommunernes relative integrationssucces på beskæftigelsesområdet er det derfor afgørende, at benchmarkingindikatorerne korrigeres for forskelle i rammevilkår. 10

105 1 Formål og baggrund Integrationspolitikken har de seneste mange år under skiftende regeringer haft fokus på at få flere indvandrere og efterkommere i arbejde. Der er dog fortsat en væsentlig svagere tilknytning til arbejdsmarkedet blandt indvandrere og efterkommere set i forhold til personer af dansk oprindelse. Konkret viser den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik (2014), at under halvdelen (47 procent) af de ikke-vestlige indvandrere i den erhvervsaktive alder, og lidt over halvdelen (51 procent) af efterkommerne var i arbejde i Blandt de vestlige indvandrere var 59 procent i arbejde i På samme tidspunkt var beskæftigelsesfrekvensen 73 procent for personer af dansk oprindelse. Siden integrationsloven trådte i kraft i 1999 har kommunerne haft ansvaret for at støtte nyankomne udlændinge i at tilegne sig de nødvendige forudsætninger for at begå sig i Danmark generelt og på arbejdsmarkedet i særdeleshed (Beskæftigelsesministeriet 2013). Det er imidlertid ikke givet, at alle kommuner løser denne opgave lige effektivt. Formålet med nærværende benchmarkinganalyse er at tilvejebringe ny viden om, i hvilke kommuner indvandrere integreres mere succesfuldt, når der tages højde for, at kommunerne har forskellige rammevilkår. En benchmarkinganalyse rangordner kommuner ud fra en estimeret benchmarkingindikator og siger dermed noget om, hvordan de klarer sig, jf. benchmarkingindikatoren men ikke hvorfor de klarer sig, som de gør. For at forstå hvorfor de forskellige kommuner klarer sig, som de gør, så er man nødt til at undersøge forskellige aspekter af de enkelte kommuners indsats, hvilket ligger uden for formålet med den aktuelle analyse. Benchmarkinganalysen kan sige noget om, hvilke kommuner man med fordel kan kigge på og derigennem danne grundlag for, at succesfulde strategier kan udbredes til flere kommuner. Men resultaterne skal bruges med en vis forsigtighed, da der kan være rammevilkår, som det ikke er lykkes at kontrollere tilstrækkeligt for. Analyserne i den aktuelle rapport lægger sig i forlængelse af en række tidligere benchmarkinganalyser udarbejdet i AKF-regi, som kort er opsummeret i bilag 1. Det bemærkes dog, at analyserne i forhold til de tidligere analyser indeholder ny viden om indvandrere i flere år efter ankomst til Danmark end de tidligere analyser, fordi analyserne ikke afgrænses til første overgang til beskæftigelse eller uddannelse efter ankomst. Analysens definition på integrationssucces er, at kommunens indvandrere kommer hurtigt i beskæftigelse eller påbegynder en ordinær uddannelse. Hvis en større andel af kommunens indvandrere, end man skulle forvente givet kommunens rammevilkår, kommer i beskæftigelse eller uddannelse inden for et fastsat tidsrum, kan det indikere, at kommunen yder en effektiv integrationsindsats. Omvendt kan en lavere overgang til beskæftigelse eller uddannelse end forventet indikere en mindre god integrationsindsats. Indvandrere defineres jf. Danmarks Statistik som personer, der er født i udlandet, og hvor ingen af forældrene er danske statsborgere, født i Danmark. Rapportens analyser baseres på individdata fra en række administrative registre suppleret med aggregeret data fra Statistikbanken. Med disse data er det muligt at tage højde for en række relevante forskelle i kommunernes rammevilkår, både karakteristika relateret til de enkelte indvandrere og lokale arbejdsmarkedsforhold. Analyserne foretages for ikke-vestlige indvandrere i den erhvervsdygtige alder, der har opholdt sig i Danmark henholdsvis 11

106 højst ti år og over ti år. De to grupper betragtes særskilt for at kunne belyse kommunernes succes med integration af de indvandrere, der er kommet i de senere år. Desuden betragtes en mere snævert defineret population af flygtninge og familiesammenførte, som er omfattet af integrationsloven og har fået opholdstilladelse siden Denne population svarer til integrationslovens såkaldt gamle målgruppe, som siden loven trådte i kraft i 1999 har modtaget en kommunal integrationsindsats i form af et introduktions- eller integrationsprogram. For denne gruppe belyses også udviklingen i integrationssucces over tid for hele landet fra 1999 og fremefter. Analyserne af ikke-vestlige indvandrere inkluderer både indvandrere, der netop er ankommet til Danmark, og indvandrere der har været i Danmark i en årrække og tidligere været i arbejde eller under uddannelse. Sidstnævnte har ofte været i Danmark flere år efter, at eventuelle introduktions- eller integrationsprogrammer er afsluttet. For alle analyserne, men i særdeleshed for disse, er det derfor værd at bemærke, at kommunernes ansvar går ud over at tilbyde et integrationsprogram og også omfatter beskæftigelses- og socialområdet. Benchmarkinganalysen for gruppen af ikke-vestlige indvandrere med opholdstid højst ti år udføres for perioden fra 2002 til 2011, mens de øvrige analyser går tilbage til henholdsvis 2007 og Da beskæftigelsesindsatsen indtil 2009 var delt mellem stat og kommuner, kan det ikke udelukkes, at nogle kommuners placering også i en vis grad kan tilskrives forskelle i de nu nedlagte arbejdsformidlinger snarere end kommunale indsatser. Rapporten en opbygget som følger: Kapitel 2 beskriver data og metode. Resultaterne af de forskellige benchmarkinganalyser præsenteres og diskuteres i de følgende kapitler. Kapitel 3 præsenterer resultater for den samlede population af ikke-vestlige indvandrere opdelt på personer der har opholdt sig i Danmark henholdsvis højst ti år og over ti år. Kapitel 4 præsenterer tilsvarende resultater for en mere snævert defineret population af flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsloven, samt beskriver udviklingen i integrationssucces for denne gruppe i landet som helhed fra 1999 og fremefter med og uden korrektion for rammevilkår. Kapitel 5 konkluderer og perspektiverer. Uddybende beskrivelser af tidligere analyser, populationsafgrænsninger, data og metode samt forskellige delresultater og følsomhedsanalyser findes i bilag

107 2 Data og metode Benchmarkinganalyserne i denne rapport er baseret på individdata fra en række administrative registre indhentet fra Danmarks Statistik, Statens Serum Institut og Udlændingestyrelsen. En række indledende tjek af data tyder på, at kvaliteten af data på opholdsgrundlag leveret af Udlændingestyrelsen er behæftet med usikkerhed 1. Opholdsgrundlag forventes imidlertid at have stor betydning for indvandrernes arbejdsmarkedstilknytning, og de leverede data er p.t. de eneste, der indeholder denne oplysning. Derfor anvendes de aktuelle data på opholdsgrundlag trods forbehold for datakvaliteten. Der anvendes oplysninger om alle indvandrere i de angivne populationer samt eventuelle ægtefæller eller samlevere. Desuden anvendes data på kommuneniveau indhentet via Statistikbanken. Med disse detaljerede data er det i vid udstrækning muligt at tage højde for, at kommunerne har forskellige rammevilkår for at opnå succesfuld integration. I de følgende afsnit beskrives analysepopulationer, succesmål, statistiske model og rammevilkår samt den fremgangsmåde, der er anvendt til beregning af kommunale benchmarkingindikatorer. 2.1 Analysepopulationer Rapporten indeholder benchmarkinganalyser for følgende analysepopulationer: A årige indvandrere af ikke-vestlig oprindelse med i. opholdstid i Danmark højst ti år ii. opholdstid i Danmark over ti år B årige flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsloven, som har fået opholdstilladelse i Danmark siden Populationerne afgrænses til personer, der i en periode er uden beskæftigelse, og som ikke er under uddannelse, og der anvendes forløbsdata for disse personer. Det inkluderer både ledige og personer uden for arbejdsstyrken. Dog ekskluderes perioder på efterløn, førtidspension, overgangsydelser eller andre former for pension eller barselsdagpenge. Forløbene beskrives kortfattet som ledighedsforløb, selvom de også dækker over andre tilstande end ledighed. Indvandrere defineres jf. Danmarks Statistik som personer, der er født uden for Danmark af ikke-danske forældre, dvs. forældre, der er født uden for Danmark og ikke har dansk statsborgerskab. Hvis der ikke findes oplysninger om forældrene, betragtes en person som indvandrer, hvis vedkommende er født i udlandet. 1 For eksempel optræder en del af personerne i data fra Udlændingestyrelsen ikke i de øvrige registre. Omvendt optræder en del af de personer, der står i de øvrige registre som indvandret i årene , tilsyneladende ikke i data fra Udlændingestyrelsen. Dertil kommer, at det seneste datasæt fra Udlændingestyrelsen adskiller sig en del fra tidligere datasæt, som i princippet burde indeholde de samme personer (i de år der indgår i begge datasæt). Trods en formodning om, at datakvaliteten er forbedret over tid, er den manglende konsistens dog stadig problematisk, da det ikke vides præcist, hvad forskellen mellem de to datasæt skyldes. 13

108 Population A afgrænses desuden ved hjælp af oplysninger om alder, oprindelsesland 2 og indvandringsdato. Aldersmæssigt inkluderes indvandrere, som er år ved starten på et nyt ledighedsforløb, og de udgår af analysen i det år, de fylder 64. Opholdstid i Danmark opgøres ud fra indvandringsdato, som er det tidspunkt, man blev registreret i folkeregistret (dvs. da man fik et cpr-nummer). Information om indvandringsdato haves tilbage til Da vi ikke har noget mål for samlet tid i Danmark, foretages opdelingen på indvandrere med opholdstid henholdsvis højst ti år og over ti år på baggrund af sammenhængende opholdstid i Danmark 3. Indvandrere med opholdstid højst ti år afgrænses til personer, som er indvandret i årene Denne population følges fra deres ankomst til Danmark, hvilket betyder, at benchmarkinganalysen udføres fra 2002 til De beregnede benchmarkingindikatorer afspejler således kommunernes gennemsnitlige integrationssucces over disse ti år. Populationen med opholdstid over ti år afgrænses til personer, som er indvandret før For denne population udføres benchmarkinganalysen for årene 2008 til 2011, for ikke at blande kommunernes indsatser i forskellige konjunkturperioder sammen. Population B afgrænses ligeledes ved hjælp af oplysninger om alder og oprindelsesland, samt information om opholdsgrundlag (jf. hvilken paragraf i Udlændingeloven opholdstilladelsen er givet) og dato for opholdstilladelse, som er udleveret af Udlændingestyrelsen. Aldersmæssigt inkluderes indvandrere, som var mellem 18 og 64 år, da opholdstilladelsen blev givet, og de udgår af analysen i det år, de fylder 64. Populationen af flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsloven svarer til integrationslovens såkaldt gamle målgruppe, som siden loven trådte i kraft i 1999 har modtaget en kommunal integrationsindsats i form af et introduktions- eller integrationsprogram. Den præcise afgrænsning, som er foretaget i samarbejde med Ankestyrelsen, Udlændingestyrelsen, KL og Social-, Børne- og Integrationsministeriets departement, er beskrevet i bilag 2. Benchmarkinganalysen af kommunernes integrationsindsats udføres for flygtninge og familiesammenførte, som har fået opholdstilladelse og er indvandret i perioden 1. januar december Desuden beskrives udviklingen i integrationssucces i landet som helhed for en tilsvarende population af flygtninge og familiesammenførte, som har fået opholdstilladelse og er indvandret i perioden 1. januar december Succesmål for benchmarkingen Benchmarkingen i indeværende rapport skal give et sammenligneligt grundlag for, om det lykkes indvandrergrupperne bosat i kommunen at komme i regulær beskæftigelse eller ordinær uddannelse. Det er derfor bevægelsen fra ingen beskæftigelse eller uddannelse til 2 3 Vestlige lande defineres i overensstemmelse med Danmark Statistik som de 27 lande, der var medlemmer af EU pr. 1. januar 2007, resten af Norden samt USA, Canada, Australien, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten. Alle øvrige lande klassificeres som ikke-vestlige. Enkelte personer i population A (<0,1 procent) er indvandret flere gange. Et eksempel på dette kunne være en person, som er indvandret i 2006, udvandret i 2007, og efterfølgende indvandret igen fx i Disse personer medtages flere gange i analysen én gang for hver indvandring. Det betyder, at den samme person godt kan optræde med flere forskellige indvandringsdatoer. 14

109 beskæftigelse eller uddannelse, der defineres som succes. Derfor er analyseenheden forløb for personer uden beskæftigelse eller uddannelse. For population A er starttidspunktet for et forløb i analyserne den første uge i en af følgende tilstande: i. Selvforsørget og ikke i regulær beskæftigelse eller ordinær uddannelse ii. På offentlig forsørgelse ekskl. efterløn, førtidspension, overgangsydelser, anden form for pension eller barselsdagpenge. Første gruppe er medtaget, da de kommunale integrationstilbud i udgangspunktet vedrører alle nyankomne indvandrere. I analyserne for population B er starttidspunktet for et forløb defineret som datoen for opholdstilladelse eller, hvis personen har fået opholdstilladelse før ankomst til Danmark, første uge efter ankomst til Danmark. Der fokuseres i analyserne på afslutning til beskæftigelse eller uddannelse af minimum seks måneders varighed, og for beskæftigelse, minimum 20 timers beskæftigelse ugentligt. Dette er gjort for at undgå, at kortvarige overgange til beskæftigelse eller uddannelse (hvor indvandrerne fx er at finde i ledighed kort efter) skal tælle som en succes, og for også at imødegå, at kommunale indsatser kan influere på varigheden af beskæftigelse eller uddannelsestilbuddet. Forløb, der afsluttes ved død, udvandring fra Danmark, ved flytning mellem kommuner, til efterløn, førtidspension, overgangsydelser, andre former for pension eller barselsdagpenge, inkluderes i analyserne, men betragtes som ikke-succesfulde. Bilag 6 viser antallet af ledighedsforløb, forløbenes gennemsnitlige varighed målt i uger, samt andelen af forløb der afsluttes til beskæftigelse eller uddannelse opdelt på kommuner for samtlige analysepopulationer. Det fremgår af bilag 6, at der er betydelig variation i forløbenes varighed både på tværs af kommuner og mellem de tre analysepopulationer. Det bør dog bemærkes, at populationerne er fulgt over forskellige perioder. For gruppen af ikke-vestlige indvandrere, der har opholdt sig i Danmark ti år eller mindre, varer ledighedsforløbene i gennemsnit fra 84 uger og op til 150 uger, afhængig af hvilken kommune man kigger på. I de fleste kommuner varer det gennemsnitlige ledighedsforløb over 100 uger. For populationen med opholdstid over ti år varer et gennemsnitligt ledighedsforløb typisk omkring 80 uger. For gruppen af flygtninge og familiesammenførte under integrationsloven varer det gennemsnitlige ledighedsforløb typisk et godt stykke over 100 uger. Andelen af forløb, der afsluttes til beskæftigelse eller uddannelse, varierer ligeledes betydeligt. Mere præcist afsluttes 41 procent af forløbene til beskæftigelse eller uddannelse, når man ser på gruppen af flygtninge og familiesammenførte. For de ikke-vestlige indvandrere med opholdstid højst ti år afsluttes 49 procent af forløbene til beskæftigelse eller uddannelse, mens det tilsvarende tal kun er 45 procent for gruppen med opholdstid over ti år. Succesmålet for benchmarkinganalysen er valgt som andelen af borgere i populationsgruppe A og B, der inden for tre år efter ankomst til Danmark eller påbegyndt ledighedsforløb er kommet i beskæftigelse eller uddannelse. Dette mål er valgt som et kompromis ud fra flere hensyn. På den ene side udnytter målet ikke al information i data, men på den anden side er andelen, der kommer i beskæftigelse eller uddannelse, formidlingsmæssigt nemt at forholde sig til. De tre år er valgt som en relativ lang tidsperiode, som er mulig at anvende i alle analyser, selvom de evalueres over forskellige tidshorisonter og svarer samtidig til in- 15

110 tegrationsprogrammets tidsramme. For at belyse forskelle mellem kommuner med hensyn til, hvor mange der hurtigere finder beskæftigelse eller uddannelse, laves også følsomhedsanalyser for en grænse på et år. 2.3 Statistisk model og rammevilkår Der anvendes en statistisk model til at korrigere for, at kommunerne har forskellige rammevilkår, herunder at indvandrerne i de forskellige kommuner har forskellige karakteristika, og at de lokale arbejdsmarkedsforhold kan variere. Der estimeres en varighedsmodel, der analyserer, hvor lang tid der går, fra en indvandrer påbegynder et ledighedsforløb, til vedkommende overgår til beskæftigelse eller uddannelse. Den statistiske model er af samme type, som modeller anvendt i fx Arendt et al. (2004), Husted & Heinesen (2004) og Husted et al. (2009). Standardfejlene beregnes på en måde, der tager højde for, at fejlleddene for personerne i samme kommune kan være korrelerede (såkaldt clustering). Modellen og forskellen til tidligere anvendelser er beskrevet i bilag 5. De forklarende variabler i modellen beskriver forhold, der kan tænkes at påvirke, hvor hurtigt efter ankomst eller start på et nyt ledighedsforløb en indvandrer kommer i arbejde eller uddannelse. Det er dog vigtigt at understrege, at man ikke kan tolke meget håndfast på betydningen af de forklarende variabler, da modellen ikke er konstrueret med henblik på at forklare arbejdsmarkedstilknytning, men derimod for at korrigere for forskelle i kommunernes rammevilkår i forbindelse med en benchmarkinganalyse. Benchmarkinglitteraturen trækker på en voksende international litteratur, der diskuterer problemstillinger omkring risikojustering og kontrol for rammevilkår i en mere generel kontekst, se fx Gravelle (2003), Schokkaert & Van de Voorde (2004) og Tran (1991). En vigtig pointe, som er fulgt i dette studie, er, at de valgte rammevilkår så vidt muligt ikke inkluderer forhold, der kan påvirkes af den enkelte kommune på kort sigt, eller som i overvejende grad er påvirket af succesmålet. Det betyder, at der ikke skal kontrolleres for specifikke kommunale indsatser eller forhold, der er påvirket heraf. På baggrund af disse overvejelser og tidligere benchmarkinganalyser inkluderes følgende kontrolvariabler (eller rammevilkår) på individniveau til beskrivelse af medbragte ressourcer, landespecifikke forhold og familieforhold: Køn, alder, oprindelsesland, om personen bor sammen med en partner (og om det i givet fald er en etnisk dansker), børn, indvandringsår/år for opholdstilladelse, forudsætninger for at lære dansk, medbragt uddannelse samt opholdsgrundlag. Generelt er tilknytningen til arbejdsmarkedet forskellig for mænd og kvinder. Dette forventes i høj grad også at være tilfældet for de aktuelle analysepopulationer. Køn inkluderes derfor ved, at modellerne estimeres særskilt for mænd og kvinder, hvorved betydningen af de øvrige variabler tillades at variere mellem de to grupper. Alder inkluderes ud fra en forventning om, at yngre indvandrere har relativt lettere ved at omstille sig til forholdene på det danske arbejdsmarked end ældre indvandrere. Dertil kommer, at yngre indvandrere har et større incitament til at foretage den investering, som det er at tage en uddannelse, da de må forventes efterfølgende at have flere år på arbejdsmarkedet, hvor de kan høste afkastet af uddannelsen. Oprindelsesland inkluderes, da en række tidligere studier har vist, at arbejdsmarkedstilknytning i høj grad kan forklares med landespecifikke forhold. Familie- 16

111 forhold inkluderes ud fra en forventning om, at personligt netværk og familiemæssige forpligtelser ligeledes må forventes at påvirke mulighederne og motivationen for at få et arbejde eller starte på en ny uddannelse. År for opholdstilladelse inkluderes, da tidligere benchmarkingstudier entydigt har vist, at dette påvirker sandsynligheden for at komme i arbejde eller uddannelse. Sammenhængen mellem indvandringsår og sandsynligheden for hurtigt at komme i arbejde eller uddannelse kan skyldes flere ting, som diskuteres i afsnit Indvandrernes forudsætninger for at lære dansk måles ved, hvilken danskuddannelse de blev placeret på ved ankomsten til Danmark (foretages af sprogcentrene). En placering på Danskuddannelse 1 betyder normalt, at personen er analfabet, en placering på Danskuddannelse 2 svarer normalt til, at personen har en kort uddannelse fra hjemlandet, mens Danskuddannelse 3 normalt svarer til en lang skoleuddannelse. Variablerne afspejler således også personens uddannelsesniveau. Der inkluderes desuden følgende variabler på individniveau til beskrivelse af helbred: Kontakter til almen praksis, brug af speciallæge, indlagt på sygehus, indikatorer for psykiske sygdomme, knogle-, muskel- og skeletsygdomme samt hjerte-kar-sygdomme. I analysen af population B (18-64-årige flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsloven) indgår dog kun kontakter til alment praktiserende læger og speciallæger, da de øvrige helbredsvariabler ikke kunne indhentes for denne population inden for projektets tidsramme. De valgte sygdomsgrupper er blandt hovedårsagerne til, at nogle borgere forlader arbejdsmarkedet før pensionsalderen, og de er tidligere anvendt i Andersen (2012). Psykisk sygdom er defineret ved, at man enten besøger en psykolog eller en psykiater, får en psykiatrisk diagnose eller indløser tre eller flere recepter på medicin for psykiske sygdomme (depression, angst mv.) inden for et givet år 4. De to øvrige sygdomsgrupper er defineret ved hjælp af samme metode som psykiske sygdomme. Knogle-, muskel- og skeletsygdomme defineres ved tre eller flere køb af receptpligtig antireumatika eller en diagnose for en knoglesygdom. Hjerte-kar-sygdom er defineret ved fire eller flere køb af medicin, der virker på det kardiovaskulære system eller en diagnose i det tilsvarende spektrum. Konstruktionen af indikatorer for de tre store sygdomsgrupper skal ses som et forsøg på at give et relativt enkelt billede af personernes helbredstilstand. Vi anerkender dog, at indikatorerne er relativt grove og potentielt kan omfatte personer med et meget varieret sygdomsbillede. Endelige kan oplysningerne om opholdsgrundlag mere specifikt hvorvidt personen har fået humanitær opholdstilladelse eller er kvoteflygtning også tolkes som helbredsindikatorer. Udover de individuelle faktorer kan der også være lokale forhold i kommuner eller pendlingsområder, der påvirker den enkelte indvandrers muligheder. Derfor inkluderes følgende aggregerede rammevilkår: Ledighedsprocent i pendlingsområdet, andelen af arbejdspladser i forhold til befolkningen i pendlingsområdet. 4 Antallet af receptindløsninger varierer over de forskellige sygdomsgrupper, fordi den underliggende fordeling af receptindløsninger er meget forskellig. Med de anvendte grænser forsøger vi at fange personer, som har et konstant forbrug, og altså ikke personer, som indløser en enkelt recept eller to. 17

112 Disse lokale arbejdsmarkedsforhold er tidligere anvendt i Graversen, Larsen & Arendt (2013) til (sammen med en række andre variabler) at opdele kommunerne i klynger, der har omtrent samme vilkår, når man ser på deres muligheder for at påvirke, i hvilken grad borgere i den erhvervsaktive alder forsørges af det offentlige. Variablerne opgøres ikke på kommuneniveau, men derimod i forhold til pendlingsområdet for kommunen. Årsagen til det er, at arbejdsmarkedsforholdene i de omkringliggende kommuner også betyder noget for, hvor nemt det er for kommunens borgere, herunder indvandrere, at finde beskæftigelse 5. For et givet ledighedsforløb opgøres kontrolvariablerne som udgangspunkt i det år, hvor forløbet starter 6. Det gælder både for variabler på individ- og aggregeret niveau. Det vil fx sige, at et forløb med værdien 1 for variablen enlig er karakteriseret ved, at personen var enlig i slutningen af året for ledighedsforløbets start, men ikke nødvendigvis ved forløbets afslutning. Definitioner på de inkluderede variabler (eller rammevilkår) findes i tabelform i bilag Beregning af kommunale benchmarkingindikatorer Benchmarkingindikatorerne, der beregnes i denne rapport, angiver for hver kommune forskellen mellem den faktiske og forventede andel indvandrere i den relevante population, der på et givet tidspunkt står uden for beskæftigelse eller uddannelse, og som opnår beskæftigelse eller påbegynder en uddannelse inden for et fastsat tidsrum. Benchmarkingindikatorerne indikerer dermed, om kommunen klarer sig bedre eller dårligere, end hvad der forventes på baggrund af rammevilkårene beskrevet i afsnit 2.3. Konkret beregnes benchmarkingindikatorerne i fire trin: 1. Den gennemsnitlige andel, der kommer i beskæftigelse eller uddannelse inden for henholdsvis et og tre år efter starten på et ledighedsforløb, beregnes for hver kommune. 2. På baggrund af de estimerede koefficienter fra varighedsmodellen beregnes for hver enkelt person den forudsagte sandsynlighed for, at personen er kommet i arbejde eller uddannelse inden for henholdsvis et og tre år efter starten på et ledighedsforløb, givet vedkommendes demografiske og socioøkonomiske karakteristika samt de lokale arbejdsmarkedsforhold. 3. Derefter tages et gennemsnit af de forudsagte sandsynligheder beregnet i punkt 2 for alle indvandrere i hver kommune. Herved opnås et mål for, hvor stor en andel blandt kommunens indvandrere i ledighed eller som står uden for arbejdsstyrken der forventes at opnå beskæftigelse eller påbegynde en uddannelse indenfor den valgte tidsramme. 4. Endelig beregnes en benchmarkingindikator for hver kommune som forskellen mellem kommunens forventede og faktiske andel af indvandrere, der er ledige eller uden for arbejdsstyrken, der opnår beskæftigelse eller påbegynder en uddannelse inden for den valgte tidsramme. 5 6 Der anvendes pendlingsområder opgjort som i Graversen, Larsen & Arendt (2013). Alternativt kunne man have valgt at opgøre kontrolvariablerne i det år, man tilflytter kommunen (enten fra udlandet eller fra en anden dansk kommune). Dette har dog den ulempe, at variablerne i nogle tilfælde vil blive opgjort flere år før starten på det aktuelle ledighedsforløb. 18

113 I forhold til punkt 3 kan det være et problem, hvis folk systematisk flytter til bestemte kommuner i forbindelse med, at de starter job eller uddannelse. Dette imødekommes ved at knytte indvandrere, som flytter kommune efter at være startet i arbejde eller uddannelse, til bopælskommunen på det tidspunkt, hvor de stod uden beskæftigelse eller uddannelse (dvs. ved ankomsten til Danmark eller ved starten på et nyt ledighedsforløb). For at mindske usikkerheden omkring resultaterne udelukkes kommuner med meget få indvandrere uden for beskæftigelse eller uddannelse fra analyserne. Den præcise grænse for, hvor mange indvandrere, der er ledige eller uden for arbejdsstyrken, der mindst skal være i en kommune, for at den indgår i benchmarkinganalysen, fastsættes for de forskellige analysepopulationer under hensyn til, hvor mange år analysen strækker sig over. En oversigt over antallet af indvandrere, der er ledige eller uden for arbejdsstyrken, i de enkelte kommuner kan findes i bilag 6. I rapportens resultatafsnit vises den enkelte kommunes præcise placering i benchmarkinganalysen ikke. I stedet vises, hvilken femtedel i fordelingen hver kommune tilhører. Det vil sige, at det vises, hvilken femtedel af kommunerne der ifølge benchmarkingindikatoren har størst succes med integrationsindsatsen, hvilken femtedel der har mindst succes osv. Når benchmarkingindikatoren for hver kommune og dens præcise placering i rangordenen ikke vises, er det fordi, der er en vis usikkerhed på denne type beregninger. Det er således mere hensigtsmæssigt at fokusere på, omtrent hvor en kommune ligger i fordelingen, end dens præcise placering 7. Vi viser dog, hvilke kommuner der ligger henholdsvis top 10 og bund 10, da der er større forskelle mellem kommunernes indikatorer i toppen og bunden af fordelingen. Usikkerheden er altså mindre for rangordenens yderpositioner. Der beregnes desuden standardfejl for de kommunale benchmarkingindikatorer. Standardfejlene er et udtryk for indikatorernes statistiske usikkerhed og anvendes til at teste, hvorvidt den enkelte kommunes indikator adskiller sig signifikant fra landsgennemsnittet. 7 Det er dog klart, at usikkerheden også gælder i forhold til kommunernes placering i grupper. Indikatorværdierne for de kommuner, der ligger nederst i en gruppe, vil være tæt på værdierne for de kommuner, der ligger øverst i den næste gruppe og vice versa. 19

114 3 Resultater for årige indvandrere af ikke-vestlig oprindelse I dette kapitel præsenteres resultaterne af benchmarkinganalyserne for de to populationer af ikke-vestlige indvandrere, der har opholdt sig i Danmark henholdsvis højst ti år og over ti år. De to grupper betragtes særskilt for at kunne belyse kommunernes succes med integrationen af de indvandrere, der er kommet i de senere år, i forhold til tidligere årgange. Som nævnt i afsnit 2.1 udføres benchmarkinganalysen for indvandrere, som har opholdt sig i Danmark højst ti år, for samtlige ledighedsforløb med start i årene For de indvandrere, som har opholdt sig i Danmark over ti år, udføres benchmarkinganalysen for ledighedsforløb med start i årene 2008 til Betydning af rammevilkår I dette afsnit beskrives rammevilkårenes betydning for, hvor lang tid der går (varigheden), fra en indvandrer starter på et nyt ledighedsforløb, til vedkommende kommer i arbejde eller påbegynder en uddannelse. Betydningen af rammevilkår for indvandrere, der har opholdt sig i Danmark henholdsvis højst ti år og over ti år, kommenteres samlet, da fortegnene typisk er de samme uanset opholdstid. Som nævnt i afsnit 2.3 er det dog vigtig at holde sig for øje, at analysen er designet med henblik på at korrigere for forskelle i kommunernes rammevilkår i forbindelse med en benchmarkinganalyse. Det er derfor vigtigt at understrege, at man ikke kan tolke meget håndfast på rammevilkårenes betydning for den enkelte indvandrers arbejdsmarkedstilknytning. Formålet med gennemgangen af rammevilkårenes betydning er at skabe en forståelse af, hvad der påvirker forventningen til de enkelte kommuner, og hvorfor barren for succesfuld integration sættes højere for nogle kommuner end for andre. Som beskrevet i afsnit 2.2 inkluderes både ledighedsforløb, der starter ved ankomsten til Danmark og ledighedsforløb for indvandrere, der har været i Danmark i en årrække og tidligere været i arbejde eller under uddannelse. Analysen af indvandrere, der har opholdt sig i Danmark ti år eller mindre, indeholder primært ledighedsforløb, der starter ved ankomsten til Danmark. Analysen af indvandrere, der har opholdt sig i Danmark over ti år, består i sagens natur udelukkende af ledighedsforløb for indvandrere, der tidligere været i arbejde eller under uddannelse. I bilag 7 findes detaljerede tabeller med resultaterne fra varighedsanalysen Indvandringsår, opholdstid og alder For indvandrere, der har opholdt sig i Danmark højst ti år og dermed er indvandret siden 2002, stiger sandsynligheden for hurtigt at komme i beskæftigelse eller uddannelse med indvandringsåret indtil 2006 for mænd og 2007 for kvinder. Derefter falder sandsynligheden markant, desto senere man er indvandret. Dette mønster kan skyldes flere ting. For det første har finanskrisen betydet, at indvandrere, der er kommet til landet i de senere år, har skullet finde fodfæste på et arbejdsmarked, der er betydelig mere presset, end det var 20

115 tilfældet for en del af de tidligere årgange af indvandrere. For det andet har de seneste årgange af indvandrere haft relativt kortere tid til at etablere et netværk i Danmark og søge efter arbejde. For gruppen af indvandrere, der har opholdt sig i Danmark over ti år, er sandsynligheden for at komme hurtigt i arbejde eller uddannelse højere, desto tidligere man er ankommet. Der er ikke umiddelbart nogen oplagt forklaring på, hvorfor det forholder sig sådan, og det kan derfor ikke udelukkes, at det skyldes forskelle i karakteristika for de betragtede indvandringsårgange, som det ikke er lykkedes at kontrollere tilstrækkeligt for. Analyserne inkluderer desuden variabler for opholdstid i den aktuelle kommune og opholdstid før ankomst til kommunen. Der er en tendens til, at indvandrere, der er ankommet til den aktuelle kommune såvel som til Danmark inden for det seneste år, er markant mere tilbøjelige til hurtigt at komme i arbejde eller uddannelse 8. For indvandrere, som har opholdt sig i Danmark mere end et år, når de bliver ledige, stiger varigheden til beskæftigelse eller uddannelse generelt med opholdstiden (gælder dog ikke opholdstid før ankomst til den aktuelle kommune for indvandrere, der har opholdt sig i Danmark højst ti år). En mulig forklaring på dette kan være, at de indvandrere, der bliver ledige efter at have opholdt sig i Danmark i flere år, er en svagere gruppe end dem, der er ledige umiddelbart efter ankomst. Det bemærkes, at gruppen af ledige indvandrere også omfatter personer uden for arbejdsstyrken, herunder bl.a. selvsørgede uden beskæftigelse 9. Alder har ligeledes en stor betydning. Jo ældre indvandrerne er, desto mindre er chancen for, at de hurtigt kommer i beskæftigelse eller uddannelse Medbragte ressourcer og landespecifikke forhold Betydningen af hvilken danskuddannelse en indvandrer blev placeret på ved ankomst til Danmark sammenlignet med personer, som vi ikke har denne information for, er ikke helt entydig. For gruppen af indvandrere med opholdstid højst ti år er chancen for hurtigt at komme i beskæftigelse eller uddannelse generelt større, jo bedre forudsætninger for at lære dansk. Konkret er personer placeret på Danskuddannelse 1 (analfabeter) mindre tilbøjelige til hurtigt at finde beskæftigelse eller uddannelse end personer, som vi ikke har denne information for, mens det omvendte gælder for personer placeret på Danskuddannelse 3 (lang skoleuddannelse). Blandt indvandrere med opholdstid over ti år er sandsynligheden for hurtigt at komme i arbejde eller uddannelse lavere for dem med kendt danskuddannelse (uanset hvilken) sammenlignet med personer, som vi ikke har denne information for. I den forbindelse er det dog værd at bemærke, at vi har information om placering på Danskuddannelse for omkring 80 procent af de indvandrere, der er kommet til landet de seneste ti år, mens denne information kun findes for omkring 20 procent af dem, der har opholdt sig i Danmark over ti år. Dertil kommer, at for indvandrere med opholdstid over ti år er den relativt lille gruppe med kendt danskuddannelse desuden en stærkt selekteret gruppe, idet fx velintegrerede indvandrere, der har fået fast beskæftigelse og for længst har lært dansk, typisk ikke vil have denne oplysning. Dette kan forklare den noget kontraintuitive sammenhæng. 8 Den samlede betydning af netop at være ankommet til Danmark findes ved at lægge koefficienterne for opholdstid før ankomst til aktuel kommune = 0 og opholdstid i aktuel kommune = 0 sammen. 9 Perioder på efterløn, førtidspension, overgangsydelser eller andre former for pension eller barselsdagpenge ekskluderes dog fra analyserne jf. afsnit

116 Med en enkelt undtagelse betyder medbragt uddannelse, at man er mere tilbøjelig til hurtigt at komme i arbejde eller uddannelse. For kvinder med opholdstid over ti år er sammenhængen dog negativ, således at medbragt uddannelse tilsyneladende medfører en lavere sandsynlighed for hurtigt at komme i arbejde eller uddannelse. En mulig forklaring på dette kan være, at medbragt uddannelse overskrives af Danmarks Statistik, hvis personen tager en uddannelse i Danmark. Det vil sige, at vi kun har information om medbragt uddannelse for indvandrere, som ikke efterfølgende har taget en dansk uddannelse. Det kan derfor ikke udelukkes, at indvandrere med medbragt uddannelse reelt sammenlignes med en gruppe, som typisk har taget en uddannelse efter deres ankomst til Danmark og derfor klarer sig bedre på det danske arbejdsmarked. Data vedrørende medbragt uddannelse er desuden behæftet med usikkerhed, da de bygger på personens egne oplysninger om medbragt uddannelse, og er præget af en relativ lav svarprocent. Opholdsgrundlag har ligeledes betydning for, hvor hurtigt man kommer i arbejde eller uddannelse, for gruppen af indvandrere med opholdstid højst ti år. Personer, som har fået humanitær opholdstilladelse, er mindre tilbøjelige til hurtigt at komme i arbejde eller uddannelse end de øvrige flygtninge, mens det omvendte gælder for familiesammenførte, arbejdskraftindvandrere, studerende, personer med EU/EØS opholdstilladelse og indvandrere med ukendt opholdsgrundlag. Et lignende mønster findes for indvandrere, der har opholdt sig i Danmark over ti år. Dog er betydningen af opholdsgrundlag noget mindre for denne gruppe, hvor de øvrige opholdsgrundlag kun i begrænset omfang adskiller sig signifikant fra flygtninge. For begge populationer gælder desuden, at betydningen af opholdsgrundlag skal tolkes med forbehold for, at kvaliteten af data på opholdsgrundlag er behæftet med usikkerhed, som nævnt i kapitel 2. Endelig er mange af koefficienterne for oprindelsesland statistisk signifikante. Fx har indvandrere fra Syrien og Libanon typisk en markant lavere sandsynlighed for hurtigt at komme i beskæftigelse eller uddannelse end Tyrkiske indvandrere, mens det modsatte gælder for indvandrere Vietnam og Bosnien- Hercegovina Familieforhold At have en dansk samlever eller ægtefælle øger sandsynligheden for hurtigt at komme i beskæftigelse eller uddannelse for både mænd og kvinder uanset opholdstid. Enlige mandlige indvandrere er betydeligt mindre tilbøjelige til hurtigt at finde arbejde eller påbegynde en uddannelse sammenlignet med mænd, der bor med en anden indvandrer, mens det at være enlig ikke har nogen betydning for kvinder. Der er en tydelig sammenhæng mellem børn i husstanden, og hvor hurtigt man kommer i beskæftigelse eller uddannelse. Jo flere børn (særligt de helt små) i husstanden, desto mindre er sandsynligheden for hurtigt at komme i beskæftigelse eller uddannelse. Betydningen af børn er relativt større for kvinder, mens den kun i yderst begrænset omfang påvirkes af, hvorvidt man er enlig Helbred Overordnet er der en tydelig tendens til, at jo dårligere helbred, desto mindre er sandsynligheden for hurtigt at komme i beskæftigelse eller uddannelse. 22

117 Mere specifikt, så er sandsynligheden for hurtigt at komme i beskæftigelse eller uddannelse signifikant lavere for indvandrere med mange kontakter til almen praksis. Indikatorer for psykiske sygdomme, knogle-, muskel- og skeletsygdomme samt hjerte-kar-sygdomme betyder, at der går længere tid, før man kommer i beskæftigelse eller uddannelse. Omvendt kommer indvandrere, som har været ved speciallæge, relativt hurtigere i beskæftigelse eller uddannelse. Denne tendens kan virke kontraintuitiv. Tendensen er imidlertid et velkendt fænomen inden for den sundhedsøkonomiske litteratur, og hænger formentlig sammen med, at de mest ressourcesvage grupper i samfundet relativt sjældent går til speciallæge (Arendt 2012). Når der ses en positiv betydning af brug af speciallæge, hænger det altså sandsynligvis sammen med, at de personer i analysepopulationen, som går meget til speciallæge, samtidig er personer, der er relativt ressourcestærke på parametre, som det ikke har været muligt at kontrollere for i modellen. Dette understreger vigtigheden af at tolke resultaterne af benchmarkinganalysen med en vis forsigtighed. Endelig finder vi for personer med opholdstid over ti år en positiv sammenhæng mellem sygehusindlæggelse og det at komme hurtigt i arbejde eller uddannelse. Der er ingen oplagt forklaring på denne sammenhæng, som dog skal ses i lyset af, at personer med meget dårligt helbred ikke indgår i analysen (da perioder på førtidspension ekskluderes, jf. afsnit 2.2) Lokale arbejdsmarkedsforhold Den lokale ledighedsprocent har betydning for, hvor lang tid der går, før man kommer i arbejde eller uddannelse. For indvandrere med opholdstid højst ti år gælder, at jo større ledighedsprocent i pendlingsområdet, desto mindre er sandsynligheden for hurtigt at komme i arbejde eller påbegynde en uddannelse. Når lokal ledighed inkluderes i analysen af indvandrere, der har opholdt sig i Danmark over ti år, findes den omvendte og noget kontraintuitive sammenhæng. I forhold til benchmarkinganalysen betyder det, at barren sættes højere for kommuner i områder med høj ledighed, hvilket forekommer uhensigtsmæssigt og i strid med almindelig sund fornuft. Variabler aggregeret på pendlingsområder kan have særlig stor betydning for den estimerede rangorden, fordi de påvirker alle observationerne i en kommune. Det blev derfor besluttet ikke at inkludere den lokale ledighedsprocent i analysen af de indvandrere, der har opholdt sig i Danmark over ti år, for at undgå at straffe kommuner i områder med høj ledighed. En mulig forklaring kan være, at den generelle ledighed for alle borgere i pendlingsområdet ikke er den relevante for indvandrergruppen, men at den er korreleret med andre forhold, der har betydning for beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder. Antallet af arbejdspladser i pendlingsområdet i forhold til antallet af indbyggere i den erhvervsaktive alder er uden betydning både for mænd og kvinder uanset opholdstid. 3.2 Benchmarkingindikatorer I dette afsnit rangordnes kommunerne jf. de beregnede benchmarkingindikatorer for de to populationer af ikke-vestlige indvandrere, der har opholdt sig i Danmark henholdsvis højst ti år og over ti år. 23

118 Analysen af indvandrere med opholdstid højst ti år udføres for årene 2002 til 2011 og afspejler således kommunernes gennemsnitlige integrationssucces over disse ti år 10. For indvandrere med opholdstid over ti år udføres analysen for ledighedsforløb, som starter i årene 2008 til Der benchmarkes på andelen af indvandrere, der er ledige eller uden for arbejdsstyrken, som kommer i arbejde eller uddannelse inden for tre år. Resultaterne af en følsomhedsanalyse, som benchmarker på andel i arbejde eller uddannelse inden for et enkelt år, diskuteres i afsnit Opholdstid i Danmark ti år eller mindre Tabel 3.1 viser karakteristika for kommunerne i de fem grupper med hensyn til benchmarkingindikatoren samt observerede og forventede andele, der kommer i arbejde eller uddannelse inden for tre år efter starten på et nyt ledighedsforløb (påbegyndt i årene 2002 til 2011). De enkelte kommuners placering i de fem lige store grupper jf. benchmarkingindikatoren vises i tabel 3.2. Kommunerne i 1. gruppe er de kommuner, der ifølge den estimerede indikator har ydet den mest effektive indsats med hensyn til at få indvandrere, der er ledige eller uden for arbejdsstyrken, i den relevante population i arbejde eller uddannelse inden for tre år, givet deres rammevilkår. Omvendt er kommunerne i 5. gruppe dem med den laveste grad af succes på dette punkt. Kommunerne markeret med fed skrift er de ti kommuner, som har henholdsvis størst (1. gruppe) og mindst (5. gruppe) succes med at hjælpe indvandrere, der er ledige eller uden for arbejdsstyrken, til at komme i beskæftigelse eller påbegynde en uddannelse inden for tre år. Kommuner med mindre end 80 indvandrere i den relevante periode indgår ikke i analysen. Det fremgår af tabel 3.1, at der i de kommuner med højest integrationssucces (1. gruppe) i gennemsnit er 6,1 procentpoint flere indvandrere, der er ledige eller uden for arbejdsstyrken, der starter i arbejde eller uddannelse inden for et år i forhold til, hvad man skulle forvente på baggrund af disse kommuners rammevilkår. Omvendt ses det, at 5,3 procentpoint færre indvandrere end forventet overgår til beskæftigelse eller uddannelse inden for et år for kommunerne med lavest integrationssucces (5. gruppe). Desuden viser tabel 3.1, at kommunerne i de yderste grupper (dvs. dem med henholdsvis størst og mindst integrationssucces, jf. benchmarkingindikatoren) er mere tilbøjelige til at afvige signifikant fra landsgennemsnittet end kommunerne i midtergrupperne. Variationen mellem kommunerne med hensyn til, hvor stor en andel, der kommer i arbejde eller uddannelse inden for tre år, reduceres med 50 procent, når der tages højde for, at kommunerne har forskellige rammevilkår. 10 Benchmarkinganalysen er foretaget for kommunerne, som de så ud efter kommunalreformen i For de kommuner, der består af flere gamle kommuner, er benchmarkingindikatoren før 2007 i realiteten et gennemsnit af indikatorerne for de gamle kommuner vægtet i forhold til antallet af årige indvandrere af ikke-vestlig oprindelse. 24

119 Tabel 3.1: Karakteristika for benchmarkingindikatoren opdelt på benchmarkinggrupper: Arbejde eller uddannelse inden for tre år (gruppe 1 = størst integrationssucces) Benchmarkingindikator Observeret andel Forventet andel Antal kommuner der er signifikant forskellige fra landsgennemsnittet Gruppe Gns. Gns. Gns. 1 % 5 % 10 % 20 % Antal 1 0,061 0,560 0, ,022 0,534 0, ,002 0,512 0, ,017 0,526 0, ,053 0,476 0, Tabel 3.2: Rangordning af kommunerne: Arbejde eller uddannelse inden for tre år Gruppe 1 (Mest succesfulde) Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Gruppe 5 (Mindst succesfulde) Ballerup Faxe Brøndby Allerød Albertslund Billund Greve Dragør Assens Favrskov Bornholm Hedensted Faaborg-Midtfyn Fredericia Frederikssund Brønderslev Hillerød Fredensborg Frederiksberg Gentofte Egedal Hjørring Frederiksværk-Hundested Frederikshavn Glostrup Esbjerg Horsens Gladsaxe Furesø Guldborgsund Herlev Hvidovre Haderslev Gribskov Langeland Holstebro Høje-Taastrup Helsingør Ikast-Brande Lejre Hørsholm Ishøj Herning Kalundborg Lolland Jammerbugt Køge Holbæk Kerteminde Odsherred Lemvig Nyborg Kolding København Randers Mariagerfjord Næstved Lyngby-Taarbæk Morsø Ringsted Middelfart Odder Nordfyns Norddjurs Skanderborg Odense Rebild Ringkøbing-Skjern Rudersdal Solrød Rødovre Roskilde Skive Silkeborg Sorø Slagelse Struer Vesthimmerland Syddjurs Stevns Sønderborg Thisted Vordingborg Tårnby Svendborg Vallensbæk Varde Aabenraa Tønder Aarhus Vejle Vejen Aalborg Viborg Note: Kommuner med mindst 80 indvandrere i den relevante population. Kommunerne er listet alfabetisk inden for grupperne. Kommuner markeret med fed er de ti kommuner, som er henholdsvis mest og mindst succesfulde ifølge benchmarkingindikatoren Opholdstid i Danmark over ti år Tabel 3.3 viser for hver af de fem grupper de kommunale gennemsnit af benchmarkingindikatoren samt observerede og forventede andele, der kommer i beskæftigelse eller uddannelse inden for tre år efter starten på et nyt ledighedsforløb (påbegyndt i årene 2008 til 2011). De enkelte kommuners placering i de fem grupper vises i tabel 3.4. Samlet set reduceres variationen mellem kommunerne med hensyn til andel i arbejde eller uddannelse inden for tre år med 4 procent, når der tages højde for, at kommunerne har forskellige rammevilkår. Det betyder ikke, at kun 4 procent af de kommunale forskelle kan forklares med forskelle i de inkluderede rammevilkår. Der kan godt være en stærk sammenhæng mellem rammevilkår og integrationssucces på individniveau, samtidig med fordelingen af stærke henholdsvis svage og stærke indvandrere på kommuneniveau medfører, at ramme- 25

120 vilkårene ikke ændrer meget på de kommunale gennemsnit. Det er ikke muligt for disse modeller at beregne, hvor stor betydning rammevilkårene samlet har, dvs. en forklaringsgrad. Kommuner med mindre end 80 indvandrere, der er ledige eller uden for arbejdsstyrken, i den relevante periode indgår ikke i analysen. Der er ikke noget klart mønster i forhold til, hvorvidt de kommuner, der klarede sig godt i analysen af indvandrere med opholdstid højst ti år, ligeledes klarer sig godt i den aktuelle analyse. Nogle kommuner går igen enten i toppen (fx Billund og Lemvig) eller bunden (fx Odsherred og Svendborg) i begge analyser, mens andre kommuner rangeres i hver sin ende af skalaen, afhængig af hvilken indvandrergruppe og årrække der ses på. 26

121 Tabel 3.3: Karakteristika for benchmarkingindikatoren opdelt på benchmarkinggrupper: Arbejde eller uddannelse inden for tre år (gruppe 1 = størst integrationssucces) Benchmarkingindikator Observeret andel Forventet andel Antal kommuner der er signifikant forskellige fra landsgennemsnittet Gruppe Gns. Gns. Gns. 1 % 5 % 10 % 20 % Antal 1 0,040 0,534 0, ,018 0,500 0, ,006 0,501 0, ,010 0,482 0, ,026 0,475 0, Tabel 3.4: Rangordning af kommunerne: Arbejde eller uddannelse inden for tre år Gruppe 1 (Mest succesfulde) Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Gruppe 5 (Mindst succesfulde) Allerød Ballerup Brøndby Albertslund Assens Billund Faxe Esbjerg Furesø Dragør Bornholm Fredericia Frederikssund Gentofte Faaborg-Midtfyn Brønderslev Frederiksberg Gladsaxe Hedensted Ikast-Brande Egedal Frederikshavn Haderslev Herning Lolland Favrskov Greve Helsingør Horsens Mariagerfjord Fredensborg Guldborgsund Holstebro Hørsholm Middelfart Frederiksværk-Hundested Herlev Hvidovre Kerteminde Morsø Glostrup Hillerød Høje-Taastrup København Nordfyns Gribskov Hjørring Ishøj Køge Odsherred Jammerbugt Holbæk Norddjurs Næstved Ringkøbing-Skjern Langeland Kalundborg Odense Randers Struer Lejre Kolding Rødovre Rebild Syddjurs Lemvig Nyborg Silkeborg Rudersdal Sønderborg Lyngby-Taarbæk Odder Slagelse Sorø Varde Ringsted Roskilde Tårnby Svendborg Vejle Skanderborg Solrød Tønder Vejen Viborg Skive Thisted Vordingborg Vesthimmerland Aabenraa Stevns Vallensbæk Aalborg Aarhus Note: Kommuner med mindst 80 indvandrere i den relevante population. Kommunerne er listet alfabetisk inden for grupperne. Kommuner markeret med fed er de ti kommuner, som er henholdsvis mest og mindst succesfulde ifølge benchmarkingindikatoren. 3.3 Følsomhedsanalyser Der er udført en række følsomhedsanalyser for at få et indtryk af, hvor robuste benchmarkingresultaterne præsenteret i afsnit 3.2 er over for ændringer i definitionen af succes, hvilke rammevilkår der kontrolleres for og forskellige afgrænsninger af de to analysepopulationer. Konkret er analyserne af, hvor stor en andel af kommunens indvandrere, der kommer i arbejde eller uddannelse inden for tre år, blevet gentaget med følgende ændringer: F1) Succesmålet ændres fra beskæftigelse eller uddannelse af mindst seks måneders varighed til beskæftigelse eller uddannelse af mindst to måneders varighed. 27

122 F2) Succesmålet ændres fra beskæftigelse eller uddannelse til kun at inkludere overgang til beskæftigelse. Dette gøres for at dels at få et billede af, hvordan den rene beskæftigelsesovergang ser ud og dels i forhold til at imødegå yderligere usikkerhed om indvandrere, der er kommet til landet med henblik på at studere, og som ikke fanges i data. F3) Rammevilkårene udvides til også at omfatte befolkningstæthed i kommunen og antal arbejdspladser, der kræver kvalifikationer på højt niveau, pr årig i pendlingsområdet. F4) Rammevilkårene udvides til også at omfatte eventuelle ægtefællers arbejdsmarkedsstatus, uddannelsesniveau og bruttoindkomst. Dette gøres for at imødegå, at selvforsørgelse i nogle tilfælde kan være selvvalgt. F5) Studerende, som har opholdt sig i Danmark mindre end to år, droppes fra analysepopulationen. Dette gøres for at imødegå, at gruppen af studerende, der opholder sig i Danmark i en kortere periode, kun i begrænset omfang er mål for kommunens beskæftigelsesindsats. F6) Studerende og arbejdskraftsindvandrere, som afslutter et ledighedsforløb med at udvandre, droppes fra analysepopulationen. Dette gøres for at imødekomme, at det kan tænkes, at denne gruppe i nogle tilfælde kun i begrænset omfang er mål for kommunens beskæftigelsesindsats. F7) Ledighedsforløb af under to måneders varighed, som påbegyndes inden for de første seks måneder i Danmark, droppes fra analysepopulationen. Dette gøres for at imødegå, at en del indvandrere kommer i arbejde eller uddannelse inden for fire uger efter ankomst, hvilket kunne tyde på, at de er indvandret med et specifikt job eller en specifik uddannelse i sigte. F8) Ledighedsforløb af under to måneders varighed droppes fra analysepopulationen. Disse forløb kan tænkes at indgå som en naturlig del af et selvvalgt jobskifte. For hver af de ovenstående analyser er der lavet tabeller, som viser, hvor mange kommuner der skifter gruppe som følge af hver af ændringerne. Tabel 3.5 viser antallet af kommuner i hver gruppe for henholdsvis hovedanalysen, der har beskæftigelses- eller uddannelsesforløb af mindst seks måneders varighed som succesmål, og følsomhedsanalysen med beskæftigelses- eller uddannelsesforløb af mindst to måneders varighed som succesmål. 28

123 Tabel 3.5: Antal kommuner i hver gruppe for beskæftigelses- og uddannelsesforløb af henholdsvis mindst seks og to måneders varighed (gruppe 1 = størst integrationssucces) Succesmål: Forløb af mindst to måneders varighed Succesmål: Forløb af mindst seks måneders varighed Opholdstid højst ti år Opholdstid over ti år Gruppe I alt I alt Note: Der benchmarkes på, hvor stor en andel af kommunens indvandrere, der kommer i arbejde eller uddannelse inden for tre år. Gruppe 1 har størst andel, mens gruppe 5 har lavest i forhold til det forventede. Det ses af tabel 3.5, at mens de fleste kommuner placeres i samme gruppe i de to analyser, så skifter nogle kommuner gruppe som følge af ændringen definitionen af succesmålet. Fx kan man se i første række i højre side af tabellen, at 14 ud af de 19 kommuner, der ligger i første gruppe i hovedanalysen af populationen med opholdstid over ti år, ligeledes ligger i første gruppe i følsomhedsanalysen, mens fem kommuner placeres i 2. gruppe i følsomhedsanalysen. I den følsomhedsanalyse, som vises i tabel 3.5, er der en generel tendens til, at relativt flere kommuner skifter gruppe, når vi ser på gruppen af indvandrere med opholdstid over ti år. Det modsatte gælder i den følsomhedsanalyse, hvor succesmålet ændres fra beskæftigelse eller uddannelse til kun at inkludere overgang til beskæftigelse (F2). Denne ændring påvirker i højere grad rangordningen af kommunerne for analysen af indvandrere med opholdstid på ti år eller mindre. De øvrige ændringer i, hvilke rammevilkår der kontrolleres for (F3-F4), og hvordan analysepopulationen afgrænses (F5-F8), giver højst anledning til, at mellem en og tre kommuner i hver gruppe flytter en enkelt gruppe op eller ned for populationen med opholdstid højst ti år. For populationen med opholdstid over ti år giver ændringerne i nogle tilfælde anledning til lidt voldsommere bevægelser. En udvidelse af rammevilkårene med befolkningstæthed og arbejdspladser, der kræver kvalifikationer på højeste niveau (F3) og udeladelse af ledighedsforløb af under to måneders varighed (F8), fører således til, at en enkelt kommune flytter fra 4. til 1. gruppe. Den altovervejende del af kommunerne placeres dog i samme gruppe i følsomhedsanalyserne, som de blev placeret i afsnit 3.2. F4 og F6 medfører desuden kun, at enkeltstående kommuner flytter en enkelt gruppe op eller ned. F5 og F7 udføres ikke for gruppen med opholdstid over ti år. Det kan overraske, at inddragelse af flere variabler på aggregeret niveau (F3) for begge analysepopulationer stort set ikke påvirker den estimerede rangorden, da disse variabler jo påvirker alle observationerne i en kommune på samme måde. Analyserne viser dog, at disse variabler enten har en meget lille effekt eller ikke er signifikante, hvilket formentlig 29

124 forklarer, at resultaterne ikke påvirkes 11. Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, at kontrol for eventuelle ægtefællers arbejdsmarkedsstatus, uddannelsesniveau og bruttoindkomst (F4) stort set ikke betyder noget for, hvordan kommunerne rangordnes. Det tyder på, at samvariationen mellem ægtefællers arbejdsmarkedstilknytning ikke varierer meget mellem kommuner, fx fordi samvariationen generelt er stor, således at den højtlønnede indvandrer med hjemmegående ægtefælle er undtagelsen snarere end reglen. Disse variabler er ikke inkluderet i hovedanalysen, fordi de, hvis ægtefællen er indvandrer, kan tænkes at være påvirket af kommunens integrationspolitik. Man kunne således forvente, at barren ville blive hævet yderligere for effektive kommuner, når disse variabler blev inddraget, og at det potentielt kunne rykke ved rangordenen men det ser altså ikke ud til at ske i betydeligt omfang i de aktuelle analyser. En mulig forklaring på dette kan være, at der i begge analysepopulationer er relativt få indvandrere (mindre end 2 procent), der er gift med en anden indvandrer, som har en lang videregående uddannelse eller et job, der forudsætter færdigheder på højeste niveau og for hvem selvforsørgelse dermed kunne tænkes at være selvvalgt. For at belyse forskelle mellem kommuner med hensyn til, hvor mange der hurtigere finder beskæftigelse eller uddannelse, er benchmarkingindikatoren ligeledes beregnet for andele, der opnår beskæftigelse eller påbegynder en uddannelse inden for et år efter starten på et nyt ledighedsforløb. Tabel 3.6 viser fordelingen af kommuner i de fem grupper for benchmarkinganalyserne af andele, der starter i arbejde eller uddannelse inden for henholdsvis tre år og et år efter starten på et nyt ledighedsforløb. Tabel 3.6: Antal kommuner i hver gruppe for beskæftigelses- og uddannelsesforløb inden for henholdsvis tre år og et år efter starten på et nyt ledighedsforløb (gruppe 1 = størst integrationssucces) Succesmål: Beskæftigelse eller uddannelse inden for et år Succesmål: Beskæftigelse eller uddannelse inden for tre år Opholdstid højst ti år Opholdstid over ti år Gruppe I alt I alt Note: Gruppe 1 har størst andel, mens gruppe 5 har lavest i forhold til det forventede. 11 Der er andre årsager til, at kommunevariabler ikke behøver have stor betydning. Det kan tænkes, at kommunevariablernes samlede forklaringsgrad er lille, eller at de er så tæt korrelerede med individvariablerne og disses effekter også ændres, når kommunevariablerne inddrages, at det i praksis ikke betyder noget, om kommunevariablerne inddrages. 30

125 Tabel 3.6 viser, at kommunernes rangorden påvirkes betydeligt af, hvilken tidsramme man kigger på. Omkring en tredjedel af kommunerne i henholdsvis 1. og 5. gruppe i tabel 3.6 går igen, uanset om man kigger på beskæftigelse eller uddannelse inden for tre år eller et år, mens de øvrige kommuner ændrer placering som følge af den ændrede tidsramme for succesmålet. De fulde benchmarkingresultater for analysen af andele, der opnår beskæftigelse eller påbegynder en uddannelse inden for et år efter starten på et nyt ledighedsforløb, findes i bilag 8. Som forventet er andelen i arbejde eller uddannelse mindre efter et år end efter tre år. 31

126 4 Resultater for årige flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsloven I dette kapitel præsenteres resultaterne af benchmarkinganalysen for populationen af flygtninge og familiesammenførte, som har fået opholdstilladelse i Danmark i perioden 2007 til 2011 og er omfattet af integrationsloven. Desuden vises udviklingen i andelen, der opnår beskæftigelse eller uddannelse for hele landet, fordelt på år for opholdstilladelse og opholdstid fra 1999 og fremefter med og uden korrektion for de nyankomnes forskellige forudsætninger, i afsnit 4.4. Som nævnt i afsnit 2.1 svarer den aktuelle population til integrationslovens såkaldt gamle målgruppe. Populationen er afgrænset ved hjælp af information om opholdsgrundlag som beskrevet i bilag 2. I den forbindelse er det værd at bemærke, at en række indledende tjek af data tyder på, at kvaliteten af data på opholdsgrundlag er behæftet med usikkerhed. Afgrænsningen af den aktuelle population af flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsloven er altså foretaget med dette forbehold. 4.1 Betydning af rammevilkår I dette afsnit beskrives rammevilkårenes betydning for, hvor lang tid der går (varigheden), fra en flygtning eller familiesammenført får opholdstilladelse, til vedkommende kommer i arbejde eller påbegynder en uddannelse. Som beskrevet i afsnit 2.2 fokuserer analysen på ledighedsforløb, der starter umiddelbart efter, man har fået opholdstilladelse. Helt overordnet viser analysen, at rammevilkårene påvirker flygtninge og familiesammenførtes sandsynlighed for hurtigt at komme i arbejde eller uddannelse i sammen retning, som det var tilfældet i analyserne af ikke-vestlige indvandrere. Der er dog enkelte undtagelser hertil. Som nævnt i afsnit 2.3 er det også for denne analyse vigtigt at understrege, at man ikke kan tolke meget håndfast på rammevilkårenes betydning for den enkelte indvandrers arbejdsmarkedstilknytning, da analysen er designet med henblik på benchmarking og ikke forklaring af arbejdsmarkedstilknytning. Formålet med nedenstående gennemgang er således at skabe en forståelse af, hvad der påvirker forventningen til de enkelte kommuner, og hvorfor barren for succesfuld integration sættes højere for nogle kommuner end for andre. I bilag 7 findes detaljerede tabeller med resultaterne fra varighedsanalysen År for opholdstilladelse og alder Sandsynligheden for hurtigt at komme i beskæftigelse eller uddannelse falder markant, desto senere man er ankommet. Dette kan skyldes flere ting. For det første, så har de tidlige årgange af indvandrere haft længere tid til at lære sproget, uddanne sig, etablere et netværk i Danmark og søge efter arbejde end dem, der netop er ankommet. Derudover kan det tænkes, at finanskrisens eftervirkninger har gjort det vanskeligere for nyankomne flygtninge og familiesammenførte at finde arbejde. 32

127 Alder har ligeledes en stor betydning. Jo ældre indvandrerne er på tidspunktet for opholdstilladelse, desto mindre er chancen for, at de hurtigt kommer i beskæftigelse eller uddannelse Medbragte ressourcer og landespecifikke forhold Der er en klar tendens til, at jo bedre forudsætninger for at lære dansk (målt ved danskuddannelse), desto større sandsynlighed for hurtigt at komme i arbejde eller uddannelse. Mandlige flygtninge og familiesammenførte, som placeres på Danskuddannelse 1 (analfabeter) i danskundervisningen, er signifikant mindre tilbøjelige til hurtigt at komme i arbejde eller uddannelse sammenlignet med personer, som vi ikke har denne information for. Det modsatte gælder for kvinder, som placeres på Danskuddannelse 3 (videregående uddannelse). Med hensyn til betydningen af medbragt uddannelse er der en tendens til, at personer med erhvervsfaglig eller videregående uddannelse er mere tilbøjelige til hurtigt at komme i arbejde eller uddannelse, mens det modsatte gælder for personer, der medbringer grundskole eller gymnasial uddannelse. Disse sammenhænge skal dog tages med et vist forbehold, da vi kun har information om medbragt uddannelse for meget få personer i populationen af flygtninge og familiesammenførte. Data vedrørende medbragt uddannelse er desuden behæftet med usikkerhed, da de bygger på personens egne oplysninger om medbragt uddannelse, og er præget af en lav svarprocent. Grundlaget for opholdstilladelsen har ligeledes betydning for, hvor hurtigt man kommer i arbejde eller uddannelse. Familiesammenførte (både til flygtninge og andre) er mere tilbøjelige end flygtninge til at komme i arbejde eller uddannelse hurtigt efter, at de har fået opholdstilladelse. Som i de øvrige analyser skal betydningen af opholdsgrundlag dog ses i lyset af, at kvaliteten af data på opholdsgrundlag er behæftet med usikkerhed. Oprindelsesland har ligeledes en vis betydning. For eksempel har flygtninge og familiesammenførte fra Libanon og Syrien en signifikant lavere sandsynlighed for hurtigt at komme i arbejde eller uddannelse sammenlignet med personer fra Tyrkiet, mens det modsatte gælder for thailændere og personer fra andre afrikanske lande end Somalia Familieforhold At have en dansk samlever eller ægtefælle øger sandsynligheden for hurtigt at komme i beskæftigelse eller uddannelse for kvindelige indvandrere, mens der ikke findes en tilsvarende sammenhæng for mænd. Enlige er signifikant mere tilbøjelige til hurtigt at finde arbejde eller påbegynde en uddannelse sammenlignet med personer, der bor sammen med en anden indvandrer. Denne sammenhæng gælder for både mænd og kvinder. Kvinder med 0-2-årige børn i husstanden er relativt mindre tilbøjelig til hurtigt at komme i arbejde eller uddannelse, mens det omvendte gælder for mænd. For mændene er det antallet af 0-17-årige børn i husstanden, der sænker sandsynligheden for hurtigt at komme i arbejde eller uddannelse. Kombinationen af at være enlig og have børn reducerer desuden sandsynligheden for at komme hurtigt i arbejde eller uddannelse markant for begge køn. 33

128 4.1.4 Helbred Sandsynligheden for hurtigt at komme i beskæftigelse eller uddannelse er signifikant lavere for mandlige flygtninge og familiesammenførte, som har mange kontakter til almen praksis. For kvinder findes ikke en tilsvarende sammenhæng, ligesom brug af speciallæge er uden betydning for begge køn. Vi finder således kun en svag sammenhæng mellem de inkluderede mål for helbred og sandsynligheden for hurtigt at komme i arbejde eller uddannelse for populationen af flygtninge og familiesammenførte Lokale arbejdsmarkedsforhold Der er en tendens til, at sandsynligheden for hurtigt at komme i arbejde eller uddannelse er højere i områder med høj lokal ledighed, hvilket er kontraintuitivt. Sammenhængen er statistisk signifikant på 10 procent niveau for kvinder. I forhold til benchmarkinganalysen betyder det, at barren som nævnt i afsnit sættes højere for kommuner i områder med høj ledighed. Dertil kommer, at variabler aggregeret på pendlingsområder kan have særlig stor betydning for den estimerede rangorden, fordi de påvirker alle observationerne i en kommune. Det blev derfor besluttet ikke at inkludere den lokale ledighedsprocent i den aktuelle analyse for at undgå at straffe kommuner i områder med høj ledighed. Som i de øvrige analyser er antallet af arbejdspladser i pendlingsområdet i forhold til antallet af indbyggere i den erhvervsaktive alder uden betydning. 4.2 Benchmarkingindikatorer I dette afsnit rangordnes kommunerne jf. den beregnede benchmarkingindikator for populationen af flygtninge og familiesammenførte, som er omfattet af integrationsloven og har fået opholdstilladelse i årene 2007 til Der benchmarkes på andelen af nyankomne, som kommer i arbejde eller uddannelse inden for tre år efter, at de har fået opholdstilladelse. Kommuner med mindre end 30 flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsloven i den relevante periode indgår ikke i analysen. Som nævnt benchmarkes der på andelen, som kommer i arbejde eller uddannelse inden for tre år. Resultaterne af en følsomhedsanalyse, som benchmarker på andel i arbejde eller uddannelse inden for et enkelt år, diskuteres i afsnit 4.3. Tabel 4.1 viser karakteristika for kommunerne i de fem grupper med hensyn til benchmarkingindikatoren samt observerede og forventede andele, der er kommet i arbejde eller uddannelse inden for tre år, efter de har fået opholdstilladelse og er indvandret. Det fremgår af tabel 4.1, at der i de kommuner med højest integrationssucces (gruppe 1) i gennemsnit er 12,2 procentpoint flere flygtninge og familiesammenførte, der starter i arbejde eller uddannelse inden for det første år efter deres opholdstilladelse i forhold til, hvad man skulle forvente på baggrund af disse kommuners rammevilkår. Omvendt ses det, at 10,2 procentpoint færre flygtninge og familiesammenførte end forventet overgår til beskæftigelse eller uddannelse inden for det første år for kommunerne med lavest integrationssucces (gruppe 5). I forhold til de øvrige analyser er der lidt flere kommuner i de midterste grupper, som ikke adskiller sig signifikant fra landsgennemsnittet. Dette skyldes formentlig, at populationen af flygtninge og familiesammenførte under integrationsloven er mindre end de øvrige populationer. 34

129 De enkelte kommuners placering i de fem grupper vises i tabel 4.2. Som i tidligere analyser har kommunerne i 1. gruppe ifølge den estimerede indikator ydet den mest effektive indsats givet deres rammevilkår, mens kommunerne i 5. gruppe har haft den laveste grad af succes på dette punkt. Kommunerne markeret med fed skrift er de ti kommuner, som har haft henholdsvis størst (1. gruppe) og mindst (5. gruppe) succes med at hjælpe flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsloven til at komme i arbejde eller uddannelse inden for et år. Samlet set reduceres 39 procent af variationen mellem kommunerne med hensyn til, hvor stor en andel af kommunens flygtninge og familiesammenførte der kommer i arbejde eller uddannelse inden for tre år, når der kontrolleres for, at kommunerne har forskellige rammevilkår. Opsamlende bemærkes det, at andelen i beskæftigelse eller uddannelse efter tre år er mindre for flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsloven end integrationen af ikke-vestlige indvandrere generelt, og de kommunale forskelle er større efter korrektion for rammevilkår. Det understreges i den sammenhæng, at analyserne er vanskelige at sammenligne direkte, dels da der kan være forskel på gruppernes sammensatte problemer og dermed forskel i, hvor godt rammevilkårene fanger disse, og dels at analysen af ikkevestlige indvandrere blev udført for årene 2002 til 2011, mens den aktuelle analyse kun omfatter 2007 til Tabel 4.1: Karakteristika for benchmarkingindikatoren opdelt på benchmarkinggrupper: Arbejde eller uddannelse inden for tre år (gruppe 1= størst integrationssucces) Benchmarkingindikator Observeret andel Forventet andel Antal kommuner der er signifikant forskellige fra landsgennemsnittet Gruppe Gns. Gns. Gns. 1 % 5 % 10 % 20 % Antal 1 0,122 0,519 0, ,038 0,436 0, ,001 0,427 0, ,031 0,427 0, ,102 0,323 0,

130 Tabel 4.2: Rangordning af kommunerne: Arbejde eller uddannelse inden for tre år Gruppe 1 (Mest succesfulde) Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Gruppe 5 (Mindst succesfulde) Ballerup Billund Faxe Frederikshavn Herlev Hjørring Ishøj Jammerbugt Kalundborg Lemvig Lyngby-Taarbæk Morsø Nyborg Næstved Slagelse Sønderborg Vordingborg Aabenraa Assens Brønderslev Fredericia Furesø Gribskov Herning Hillerød Holbæk Kolding Mariagerfjord Odense Rebild Roskilde Rudersdal Stevns Thisted Tønder Viborg Frederiksberg Frederikssund Gentofte Guldborgsund Hedensted Horsens Hvidovre Køge Norddjurs Nordfyns Ringkøbing-Skjern Ringsted Rødovre Skive Sorø Vejen Vejle Aalborg Albertslund Egedal Esbjerg Faaborg-Midtfyn Favrskov Fredensborg Gladsaxe Greve Haderslev Høje-Taastrup Hørsholm København Lolland Randers Silkeborg Solrød Syddjurs Vesthimmerland Bornholm Brøndby Frederiksværk-Hundested Glostrup Helsingør Holstebro Ikast-Brande Kerteminde Lejre Middelfart Odder Odsherred Skanderborg Struer Svendborg Tårnby Varde Aarhus Note: Kommuner med mindst 30 indvandrere i den relevante population. Kommunerne er listet alfabetisk inden for grupperne. Kommuner markeret med fed er de ti kommuner, som er henholdsvis mest og mindst succesfulde ifølge benchmarkingindikatoren. 4.3 Følsomhedsanalyser Der er udført en række følsomhedsanalyser for at få et indtryk af, hvor robuste benchmarkingresultaterne præsenteret i afsnit 4.2 er over for ændringer i definitionen af succes, hvilke rammevilkår der kontrolleres for og forskellige afgrænsninger af de to analysepopulationer. Konkret er analyserne af, hvor stor en andel af kommunens indvandrere der kommer i arbejde eller uddannelse inden for tre år, blevet gentaget med følgende ændringer: F1) Succesmålet ændres fra beskæftigelse eller uddannelse af mindst seks måneders varighed til beskæftigelse eller uddannelse af mindst to måneders varighed. F2) Rammevilkårene udvides til også at omfatte befolkningstæthed i kommunen og antal arbejdspladser, der kræver kvalifikationer på højt niveau, pr årig i pendlingsområdet. F3) Rammevilkårene udvides til også at omfatte eventuelle ægtefællers arbejdsmarkedsstatus, uddannelsesniveau og bruttoindkomst. Dette gøres for at imødegå, at selvforsørgelse i nogle tilfælde kan være selvvalgt. F4) Ledighedsforløb af under to måneders varighed droppes fra analysepopulationen. F5) Analysepopulationen udvides til også at inkludere familiesammenførte med opholdstilladelse efter Udlændingelovens 9 c, stk. 1 og flygtninge med opholdstilladelse efter Udlændingelovens 9, stk. 2, nr. 4 og 5 (mellem analysepopulation). Der henvises til bilag 2 for en detaljeret beskrivelse af, hvordan analysepopulationen er afgrænset i hovedanalysen. 36

131 F6) Analysepopulationen udvides til at inkludere samtlige personer klassificeret som flygtninge og familiesammenførte i data fra Udlændingestyrelsen (bred analysepopulation). Der henvises til bilag 2 for en detaljeret beskrivelse af, hvordan analysepopulationen er afgrænset i hovedanalysen. For hver af de ovenstående analyser er der lavet tabeller, som viser, hvor mange kommuner der skifter gruppe som følge af hver af ændringerne. Tabel 4.3 viser antallet af kommuner i hver gruppe for hovedanalysen, hvor populationen af flygtninge og familiesammenførte er afgrænset, jf. bilag 2, og følsomhedsanalyser for henholdsvis mellem- og bredt afgrænsede analysepopulationer (F5 og F6) som beskrevet ovenfor. Tabel 4.3: Antal kommuner i hver gruppe for forskellige afgrænsninger af analysepopulationen (gruppe 1 = størst integrationssucces) Afgrænsning af flygtninge og familiesammenførte under integrationsloven Analysepopulation afgrænset, jf. bilag 2 Mellem analysepopulation Bred analysepopulation Gruppe I alt I alt Note: Der benchmarkes på, hvor stor en andel af kommunens indvandrere der kommer i arbejde eller uddannelse inden for tre år. Det ses af tabel 4.3, at mens langt de fleste kommuner placeres i samme gruppe i de tre analyser, så skifter nogle kommuner gruppe som følge af ændringen i afgrænsningen af populationen. For eksempel kan man se i sidste række i venstre side af tabellen, at 15 ud af de 18 kommuner, der ligger i femte gruppe i hovedanalysen, ligeledes ligger i femte gruppe i analysen med den let udvidede populationsafgrænsning (mellem analysepopulation), mens tre kommuner flytter til 4. gruppe som følge af ændringen. Ændringen i succesmålet fra beskæftigelse eller uddannelse af mindst seks måneder varighed til beskæftigelse eller uddannelse af mindst to måneders varighed (F1) giver anledning til lidt flere bevægelser. Dog flytter ingen kommuner mere end to grupper (i ordnet rækkefølge efter benchmarkingindikatoren) som følge af ændringen, og flertallet forbliver i samme gruppe. En udvidelse af de rammevilkår, der tages højde for, som beskrevet i F2 og F3, giver kun anledning til, at mellem en og to kommuner i nogle grupper flytter en enkelt gruppe op eller ned. Som nævnt i afsnit 3.3 er det overraskende, at inddragelse af flere variabler på aggregeret niveau (F2) stort set ikke påvirker den estimerede rangorden, ligesom det er bemærkelsesværdigt, at kontrol for eventuelle ægtefællers arbejdsmarkedsstatus, uddannelsesniveau og bruttoindkomst (F3) stort set ikke påvirker kommunernes rangorden. Endelig medfører en udeladelse af ledighedsforløb af under to måneders varighed (F4), at mellem en og tre kommuner i hver gruppe flytter en enkelt gruppe op eller ned, mens en enkelt kommune flytter to grupper (fra 5. til 3. gruppe). Den altovervejende del af kommu- 37

132 nerne placeres dog i samme gruppe i følsomhedsanalyserne, som de blev placeret i afsnit 4.2. For at belyse forskelle mellem kommuner med hensyn til, hvor mange der hurtigere finder beskæftigelse eller uddannelse, er benchmarkingindikatoren ligeledes beregnet for andele, der opnår beskæftigelse eller påbegynder en uddannelse inden for et år efter starten på et nyt ledighedsforløb. Tabel 4.4 viser fordelingen af kommuner i de fem grupper for benchmarkinganalyserne af andele, der starter i arbejde eller uddannelse inden for henholdsvis tre år og et år efter starten på et nyt ledighedsforløb. Tabel 4.4: Antal kommuner i hver gruppe for beskæftigelses- og uddannelsesforløb inden for henholdsvis tre år og et år efter starten på et nyt ledighedsforløb (gruppe 1 = størst integrationssucces) Succesmål: Beskæftigelse eller uddannelse inden for et år Succesmål: Beskæftigelse eller uddannelse inden for tre år Mellem analysepopulation Gruppe I alt I alt Note: Gruppe 1 har størst andel, mens gruppe 5 har lavest i forhold til det forventede. Som i de forrige analyser påvirkes kommunernes rangorden betydeligt af, hvilken tidsramme man kigger på. Omkring en tredjedel af kommunerne i henholdsvis 1. og 5. gruppe i tabel 4.4 går igen, uanset om man kigger på beskæftigelse eller uddannelse inden for tre år eller et år, mens de øvrige kommuner ændrer placering som følge af den ændrede tidsramme for succesmålet. De fulde benchmarkingresultater for analysen af andele, der opnår beskæftigelse eller påbegynder en uddannelse inden for et år efter starten på et nyt ledighedsforløb, findes i bilag Udviklingen i integrationssucces for landet som helhed Udviklingen i integrationssucces over tid for landet som helhed belyses i dette afsnit ved at vise udviklingen i overgang til arbejde eller uddannelse opdelt på år for opholdstilladelse og opholdstid. Udviklingen vises for årige flygtninge og familiesammenførte under integrationsloven, som har fået opholdstilladelse og er indrejst fra 1999, hvor integrationsloven trådte i kraft, og frem til det senest tilgængelige år, som er Som i benchmarkinganalyserne på kommuneniveau defineres beskæftigelse og uddannelse som beskæftigelseseller uddannelsesforløb af mindst seks måneders varighed. For at belyse, i hvilket omfang forskelle i den arbejdsmarkedsmæssige integrationssucces over tid kan forklares med forskelle i de nyankomnes forskellige forudsætninger og generelle arbejdsmarkedsforhold, vises andelen, som kommer i arbejde eller uddannelse henholdsvis uden og med korrektion for rammevilkår. Der korrigeres for rammevilkår med en 38

133 model, som svarer til den, der er beskrevet i afsnit Der er altså tale om en varighedsmodel, som tager højde for, at indvandringsårgange kan være forskellige mht. de enkelte indvandreres karakteristika, ligesom forholdene på det danske arbejdsmarked kan variere. Modellen estimeres for populationen af flygtninge og familiesammenførte, som er omfattet af integrationsloven og har fået opholdstilladelse i perioden 1999 til 2011 (afgrænset jf. bilag 2). Modsat den model, der blev estimeret med henblik på at benchmarke kommunerne i årene , inkluderes lokal ledighed i den aktuelle model, da variablen har det forventede fortegn 13. Desuden indgår år for opholdstilladelse ikke i modellen, da vi jo netop vil undersøge, om der er forskelle i de forudsagte andele i beskæftigelse mellem forskellige årgange af indvandrere, når der tages højde for forskelle i indvandrernes karakteristika og de lokale arbejdsmarkedsforhold. De detaljerede resultater fra denne analyse findes ligeledes i bilag 7. Tabel 4.5 viser for hver indvandringsårgang de faktiske og forventede andele, der starter i arbejde eller uddannelse, som funktion af opholdstid. De faktiske andele er beregnet ud fra Kaplan-Meier-overlevelseskurver for hver indvandringsårgang uden korrektion for, at de nyankomne kan have forskellige forudsætninger. De forventede andele kan opfattes som et udtryk for de rammevilkår, der gælder for den arbejdsmarkedsmæssige integration af de enkelte årgange af indvandrere. Det fremgår af tabel 4.5, at for den årgang af flygtninge og familiesammenførte, som fik opholdstilladelse i 1999, var sandsynligheden for at starte beskæftigelse eller uddannelse inden for det første år 13 procent, inden for det andet år 24 procent, inden for det tredje år 33 procent osv. For alle indvandringsårgange stiger sandsynligheden for at starte i arbejde eller uddannelse, desto længere man har opholdt sig i Danmark. Der er desuden betydelige forskelle i, hvor hurtigt man kommer i arbejde eller uddannelse afhængig af, hvilket år man fik opholdstilladelse. For de årgange, der fik opholdstilladelse i årene 1999 til 2003, svinger sandsynligheden for at være kommet i beskæftigelse eller uddannelse inden for det første år mellem 10 og 14 procent. For dem, der fik opholdstilladelse i årene 2004 til 2006, ligger den tilsvarende sandsynlighed på et højere niveau, nemlig mellem 18 og 29 procent, hvorefter niveauet falder igen. Ser man på sandsynligheden for at have påbegyndt beskæftigelse inden for to år fra datoen for opholdstilladelse, ser det ud til, at stigningen indtræder et år tidligere, nemlig i 2003, hvor sandsynligheden stiger fra 25 til 31 procent. På samme måde sker skiftet i sandsynligheden for at have fået beskæftigelse inden for tre år fra opholdstilladelsen for 2002-årgangen. Disse tal tyder på, at den arbejdsmarkedsmæssige integration blev forbedret fra omkring 2004 og frem, og at det også ramte de indvandrere, der var ankommet i de foregående år. Denne tendens genfindes ikke for den efterfølgende nedgang i sandsynligheden for at komme i arbejde eller uddannelse, der rammer den årgang, som kom i 2007, med et yderligere fald for årgangen. Disse årgange har tilsyneladende svært ved at få foden inden for på det danske arbejdsmarked, og den lavere sandsynlighed for at komme i arbejde eller uddannelse hænger ved i flere år efter deres ankomst til landet Dog med den forskel, at fordi fokus er på integrationssucces for landet som helhed, tages der ikke højde for, om indvandrerne flytter kommune. Derfor medtages kun et forløb pr. indvandrer (modsat analyserne med fokus på forskelle i kommunernes integrationssucces, hvor der blev tilføjet et forløb, hvis indvandreren flyttede kommune). Årsagerne til, at den lokale ledighedsprocent ikke indgår i benchmarkinganalysen for dem, der har fået opholdstilladelse fra 2007 og fremefter, er diskuteret i afsnit

134 Ovenstående udvikling kan skyldes flere ting, herunder ændringer i integrationspolitikken. Overordnet peger resultaterne dog i retning af, at højkonjunkturen, der varede frem til omkring 2008, også har spillet en betydelig rolle. Når der korrigeres for, at de forskellige årgange af indvandrere har forskellige karakteristika, og at arbejdsmarkedsforholdene er skiftet i perioden, genfindes et lignende mønster. Både stigningen i integrationssucces i 2004 og i særdeleshed det efterfølgende fald i 2007 er dog mindre markante, når der korrigeres for de nyankomnes forskellige forudsætninger og arbejdsmarkedsforhold på ankomsttidspunktet. Dette tyder på, at forskelle i rammevilkårene mellem de forskellige indvandringsårgange kan forklare en del af udviklingen, men langtfra det hele. Ved at sammenligne overgangen til arbejde eller uddannelse henholdsvis uden og med kontrol for rammevilkår, kan man sige noget om, hvor godt det går med integrationen på forskellige tidspunkter i forhold til, hvad man skulle forvente ud fra de ankomne indvandreres karakteristika og arbejdsmarkedsforholdene på ankomsttidspunktet. Tabel 4.5 viser, at en større andel af de flygtninge og familiesammenførte, som har fået opholdstilladelse og er indvandret i årene 2003 til 2007, er kommet i arbejde eller uddannelse i forhold til, hvad man skulle forvente ud fra rammevilkårene for disse årgange. Omvendt er den arbejdsmarkedsmæssige integration dårligere end forventet for de årgange, som er indvandret henholdsvis før 2003 og efter Forskellen er særlig stor for årgangen, hvor den faktiske andel, som kommer i arbejde eller uddannelse inden for det første år, er betydelig lavere end forventet. Dette afspejler dog formentlig, at der er problemer med at følge personer indvandret sidst i 2011 et helt år frem i data på nuværende tidspunkt, snarere end en katastrofal udvikling i integrationen. Som nævnt kan der være flere mulige årsager til stigningen i integrationssucces omkring år 2003/2004 og den efterfølgende nedgang i 2007/2008. Stigningen omkring år 2003/2004 kan bl.a. forklares med en mere effektiv kommunal integrationsindsats og indførelsen af resultattilskud til kommunerne for indvandrere, der kommer i beskæftigelse. Desuden peger resultaterne i retning af, at højkonjunkturen, der varede frem til omkring 2008, gav indvandrere bedre muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet. I den forbindelse er det værd at nævne, at analysen tager højde for arbejdsløsheden og det relative antal arbejdspladser i året for opholdstilladelse, men ikke for udviklingen de efterfølgende år. Det betyder, at der ikke korrigeres fuldstændigt for udviklingen på arbejdsmarkedet. Der er desuden brug for andre typer af statistiske analyser, før der kan drages præcise konklusioner om, i hvilket omfang stigningen i integrationssucces i 2003/2004 og den efterfølgende nedgang i 2007/2008 skyldes den generelle konjunkturudvikling eller ændringer i integrationspolitikken, og om effekterne af de forskellige elementer i integrationspolitikken. Endelig er der det generelle forbehold, at indvandrergruppens sammensætning kan have ændret sig over tid på en måde, som modellen ikke fuldt ud tager højde for. For eksempel kan karakteristika for gruppen af kvoteflygtninge have ændret sig over tid (bl.a. som følge af lovændringer, som betyder, at der fra 2005 skal lægges vægt på såkaldt integrationspotentiale ved udvælgelse af kvoteflygtninge). Hvis den reelle effekt af disse ændringer ikke fanges af de generelle effekter, der er beregnet for de øvrige variabler i modellen (fx alder, oprindelsesland, helbred, forudsætninger for at lære dansk osv.), kan korrektionerne for rammevilkår være ufuldstændige. 40

135 Tabel 4.5: Sandsynlighed (i procent) for at have påbegyndt beskæftigelse eller uddannelse som funktion af tid siden opholdstilladelse. Opdelt efter år for opholdstilladelse Tid siden opholdstilladelse Uden korrektion for rammevilkår Med korrektion for rammevilkår (faktiske andele) (forventede andele) År for opholdstilladelse (År) ,8 10,5 10,8 13,2 13,9 18,2 23,3 29,4 23,5 16,3 13,9 12,6 2,4 2 24,0 21,1 20,6 25,4 30,8 38,3 48,1 51,1 40,8 32,8 31,3 18,5 3 33,3 31,0 30,4 37,7 44,6 59,3 64,5 64,4 57,0 49,6 41,7 4 41,0 37,9 39,0 48,6 59,0 69,5 73,1 72,9 69,4 56,3 5 46,0 43,5 46,5 57,1 67,1 74,4 76,9 78,7 73,0 6 50,1 49,2 55,4 63,6 70,2 77,2 81,0 80,0 7 54,5 55,8 60,8 67,4 72,2 79,2 82,1 8 59,4 61,3 63,7 69,5 73,8 79,8 9 64,8 63,9 65,6 70,6 74, ,3 65,5 66,7 71, ,1 66,7 67, ,2 67, ,7 1 13,8 12,6 12,7 13,8 13,6 15,5 16,8 18,0 17,1 17,0 15,8 15,1 12,3 2 26,9 24,7 24,7 26,8 26,5 30,5 32,8 34,7 33,2 33,0 31,0 29,4 3 39,1 36,2 36,1 38,8 38,7 44,5 47,6 49,8 48,0 47,7 45,2 4 48,5 45,2 44,9 48,0 47,9 54,7 58,3 60,6 58,8 58,3 5 54,9 51,4 51,0 54,2 54,2 61,4 65,3 67,6 65,8 6 60,2 56,7 56,2 59,4 59,5 66,8 70,9 73,1 7 64,2 60,7 60,2 63,4 63,5 70,7 75,0 8 67,1 63,6 63,0 66,2 66,4 73,6 9 69,1 65,7 65,0 68,2 68, ,3 66,8 66,1 69, ,0 67,6 66, ,4 68, ,7 41

136 5 Konklusion og perspektivering De beregnede benchmarkingindikatorer angiver for hver kommune forskellen mellem den faktiske og den forventede andel indvandrere i den relevante population, der er kommet i beskæftigelse eller ordinær uddannelse inden for en given tidsramme. Analyserne giver således en indikation af, hvilke kommuner der har ydet en effektiv integrationsindsats med hensyn til at hjælpe de betragtede grupper af indvandrere i beskæftigelse eller uddannelse, givet kommunernes rammevilkår. Korrektionen for rammevilkår betyder, at benchmarkingindikatoren er et bedre udtryk for kommunernes relative succes end de rå nøgletal for beskæftigelse, der anvendes i eksempelvis det nationale integrationsbarometer lanceret af Social-, Børne- og Integrationsministeriet (2013). For populationen af flygtninge og familiesammenførte, der er omfattet af integrationsloven, reduceres variationen mellem kommunerne med hensyn til, hvor stor en andel der kommer i arbejde eller uddannelse inden for tre år, med 39 procent, når der tages højde for, at kommunerne har forskellige rammevilkår. For ikke-vestlige indvandrere, som har opholdt sig i Danmark højst ti år, er det tilsvarende tal 50 procent, mens variationen mellem kommuner kun reduceres med 4 procent i gruppen af ikke-vestlige indvandrere med opholdstid over ti år. Selv om variationen mellem kommunerne med hensyn til, hvor stor en andel der kommer i arbejde eller uddannelse inden for tre år, reduceres, når der tages højde for forskelle i rammevilkår, er der stadig store forskelle i kommunernes integrationssucces, efter der er taget højde for rammevilkår. Analyserne indikerer dermed, at der er potentiale for at forbedre beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen over for indvandrere, der er ledige eller uden for arbejdsstyrken, i de betragtede populationer i en række kommuner i særlig grad for de, som er placeret i femte gruppe (dvs. dem som er mindst succesfulde jf. benchmarkingindikatoren) 14. Kommunernes integrationssucces jf. benchmarkingindikatoren er igennem hele rapporten præsenteret i form af, hvor mange procentpoint flere eller færre indvandrere der kommer i arbejde eller uddannelse inden for tre år i forhold til, hvad man skulle forvente ud fra kommunens rammevilkår. Særligt for mindre kommuner er det værd at holde sig for øje, at når de angivne procentpoint omregnes til antal indvandrere, der skal i arbejde eller uddannelse, for at man klarer sig som forventet eller bedre, drejer det sig i nogle tilfælde om meget få personer. Man bør dog være opmærksom på, at integration på beskæftigelsesområdet er et komplekst begreb, som også indeholder andre dimensioner end dem, der opfanges af det anvendte succesmål. Man kunne eksempelvis argumentere for, at kvalitet af jobmatch (forstået som sammenhængen mellem indvandrerens kompetencer og det der kræves for at kunne varetage et givet job) også er relevant i forhold til integrationen af indvandrere på det danske arbejdsmarked. I den sammenhæng er det dog værd at bemærke, at det at have et job er en forudsætning for overhovedet at kunne tale om kvalitet af jobmatch. Det 14 Personer uden for arbejdsstyrken omfatter ikke personer på efterløn, førtidspension, overgangsydelser eller andre former for pension eller barselsdagpenge jf. afsnit 2.1. Rapportens konklusioner vedrører således ikke kommunernes indsats overfor disse grupper. 42

137 valgte succesmål må således anses som den væsentlige parameter i forhold til at vurdere kommunernes integrationsindsats på beskæftigelsesområdet. Det skal desuden understreges, at den opstillede indikator trods alt er meget grov, og at den foruden kommunernes relative indsats også vil afspejle kommunale forskelle med hensyn til rammevilkår, som det ikke har været muligt at tage højde for via den statistiske model. For eksempel har vi ikke data for indvandrernes erhvervserfaring fra oprindelseslandet, deres motivation for at finde et arbejde eller gå i gang med en uddannelse, samt erfaringer med og holdninger til at ansætte indvandrere blandt virksomhederne i lokalområdet. Og vi har kun ufuldstændige mål for indvandrernes helbredstilstand. Der er således ikke variabler, som mere præcist afspejler fx krigstraumer, misbrugsproblemer eller særligt alvorlige psykiske eller fysiske helbredsproblemer. Endelig skal det nævnes, at de valg, der er truffet i forhold til de præcise afgrænsninger af populationer, modelspecifikationer og beregning af benchmarkingindikatorer, også kan have en vis betydning for resultaterne. Ikke desto mindre giver benchmarkingindikatorerne en nuanceret fremstilling af kommunernes integrationssucces på beskæftigelsesområdet, hvor der er kontrolleret for en lang række væsentlige forskelle i rammevilkår. Resultaterne af den aktuelle benchmarkinganalyse kan således bruges som et udgangspunkt for opfølgende analyser af sammenhængen mellem integrationssucces på beskæftigelsesområdet (målt ved benchmarkingindikatoren) og forskellige aspekter af kommunernes indsats. Derigennem kan benchmarkinganalysen danne grundlag for, at succesfulde strategier kan udbredes til flere kommuner. 43

138 Litteratur Andersen, H.L. 2012, Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkedstilknytning (Rapport), KORA, København. Andersen, S.H., Heinesen, E. & Husted, L. 2005a, Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse (Rapport), AKF, København. Andersen, S.H., Heinesen, E. & Husted, L. 2005b, Benhcmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse (Rapport), AKF, København. Arendt, J.N. 2012, "The demand for health care by the poor under universal health care coverage", Journal of Human Capital, vol. 6, no. 4, pp Arendt, J.N., Heinesen, E., Husted, L., Colding, B. & Andersen, S.H. 2004, Kontanthjælpsforløbs varighed og afslutning: Forskelle mellem kommuner (Rapport), AKF, København. Beskæftigelsesministeriet 2013, Tilbud til nyankomne udlændinge. Online: %20nyankomne%20udlaendinge.aspx [24. september 2013]. Danmarks Statistik 2014, Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet Online: [31. januar 2014]. Gørtz, M., Heinesen, E., Husted, L. & Andersen, S.H. 2006, Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse , AKF, København. Gravelle, H. 2003, "Measuring income related inequality in health: standardisation and the partial concentration index", Health Economics, vol. 12, no. 10, pp Graversen, B.K., Larsen, M. & Arendt, J.N. 2013, Kommunernes rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen (Rapport), SFI, København. Husted, L. & Heinesen, E. 2009a, Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse (Rapport), AKF, København. Husted, L. & Heinesen, E. 2009b, Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse En detaljeret dokumentation (Working paper), AKF, København. Husted, L. & Heinesen, E. 2007, Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse , AKF, København. Husted, L. & Heinesen, E. 2006, Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse , AKF, København. Husted, L. & Heinesen, E. 2004, Benchmarkinganalyse af kommunernes integrationsindsats i forhold til udlændinge omfattet af integrationsloven (Rapport), AKF, København. 44

139 Husted, L., Heinesen, E. & Andersen, S.H. 2009, "Labour market integration of immigrants: Estimating local authority effects", Journal of Population Economics, vol. 22, no. 4, pp Husted, L., Nielsen, C.P. & Heinesen, E. 2007, Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse (Rapport), AKF, København. Schokkaert, E. & Van de Voorde, C. 2004, "Risk selection and the specification of the conventional risk adjustment formula", Journal of Health Economics, vol. 23, no. 6, pp Social-, Børne- og Integrationsministeriet 2013, Det Nationale Integrationsbarometer. Online: september 2013]. Tran, T.V. 1991, "Sponsorship and employment status among Indo-Chinese refugees in the United States", International Migration Review, vol. 25, no. 3, pp

140 Bilag 1: Tidligere analyser Analyserne i den aktuelle rapport lægger sig i forlængelse af en række tidligere benchmarkinganalyser udarbejdet i AKF-regi. Tabel B1.1 giver en oversigt over disse analyser. Tabel B1.1: Oversigt over tidligere benchmarkingrapporter Reference Succesmål Analyseperiode Analysepopulation Husted & Heinesen (2004) Andersen, Heinesen & Husted (2005b) Beskæftigelse Beskæftigelse A) Samtlige flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsloven Husted & Heinesen (2006) Beskæftigelse Husted & Heinesen (2007) Beskæftigelse Andersen, Heinesen & Husted (2005a) Gørtz, Heinesen, Husted & Andersen (2006) Selvforsørgelse Selvforsørgelse B) Modtagere af introduktionsydelse på tidspunkt for opholdstilladelse Husted, Nielsen & Heinesen (2007) Selvforsørgelse Husted & Heinesen (2009a) Husted & Heinesen (2009b) Beskæftigelse A + B Den væsentligste forskel på den aktuelle rapport og tidligere analyser er analysepopulationen. Som det fremgår af tabel B1.1, var tidligere analyser enten afgrænset til flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsloven eller personer inden for denne gruppe, som modtog introduktionsydelse på tidspunktet for opholdstilladelse. Den seneste rapport indeholdt analyser for begge disse populationer. Den aktuelle rapport ser ligeledes på flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsloven, men indeholder derudover også analyser af alle ikke-vestlige indvandrere i den erhvervspligtige alder, som har opholdt sig i Danmark henholdsvis højst ti år og over ti år. Dertil kommer, at man i den aktuelle rapport i sagens natur har adgang til nyere data, og dermed kan udvide analyseperioden i forhold til tidligere rapporter. Denne forskel i analyseperiode er væsentlig, idet der i 2007 blev gennemført en større reform af integrationslovens finansieringssystem. Desuden slutter analyseperioden i de tidligere rapporter, før finanskrisen og dens eftervirkninger ramte det danske arbejdsmarked. Overordnet adskiller den aktuelle rapport sig metodisk ikke fra de tidligere benchmarkinganalyser, der ligeledes estimerede varighedsmodeller for, hvor lang tid der går, fra en indvandrer ankommer til Danmark, til vedkommende henholdsvis påbegynder et beskæftigelses eller uddannelsesforløb eller bliver selvforsørgende. Dog er den specifikke varighedsmodel, der anvendes i tidligere rapporter, ikke den samme som den, der anvendes i den aktuelle rapport som beskrevet i bilag 5. De rammevilkår, der tages højde for i analyserne, er langt overvejende de samme i de tidligere rapporter og den aktuelle rapport, dog med enkelte undtagelser. Hvor tidligere analyser tog højde for antal sygesikringsydelser, tegnes der i den aktuelle rapport et mere nuanceret billede af indvandrernes sundhedsstatus, som beskrevet i afsnit 2.3. Derudover tager analyserne af ikke-vestlige indvandrere (population A) i den aktuelle rapport højde for flere forskellige typer af opholdsgrundlag (fx studie og erhverv) end tidligere analyser. Dette er en naturlig følge af, at analysepopulationerne er forskelligt afgrænset i de respek- 46

141 tive studier. Som det fremgår af tabel B1.1, var alle tidligere analyser som minimum afgrænset til flygtninge og familiesammenførte og inkluderede således slet ikke personer, der var indvandret med henblik på studie eller erhverv. 47

142 Bilag 2: Flygtninge og familiesammenførte under integrationsloven Afgrænsningen af populationen af årige flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsloven er foretaget i samarbejde med Ankestyrelsen, Udlændingestyrelsen, KL og Social-, Børne- og Integrationsministeriets departement. I praksis afgrænses analysepopulationen til udlændinge med opholdstilladelse som flygtninge eller familiesammenførte, dvs. integrationslovens såkaldt gamle målgruppe, som siden loven trådte i kraft i 1999 har modtaget en kommunal integrationsindsats i form af et introduktions- eller integrationsprogram. Opholdsgrundlag bestemmes med udgangspunkt i den første opholdstilladelse registreret i et datasæt udleveret af Udlændingestyrelsen 15. Tidsmæssigt afgrænses populationerne til personer, der har fået opholdstilladelse henholdsvis efter den 1. januar 1999 og den 1. januar 2007 og er indvandret før den 31. december Gruppen af flygtninge består i denne analyse af personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens 7 og 8. Personer, som har fået opholdstilladelse af humanitære hensyn (udlændingelovens 9 b), indgår ikke i analysepopulationen, da humanitær opholdstilladelse ofte gives til personer med fysisk eller psykisk sygdom af meget alvorlig karakter, som derfor ikke er sammenlignelige med øvrige flygtninge. En mindre gruppe personer, som er meddelt opholdstilladelse efter tidligere gældende bestemmelser i udlændingelovens 9, stk. 2, nr. 4 og 5 (som ikke er familiesammenført eller indvandrer), indgår ikke i analysepopulationen, da det er uklart, hvilke af de personer, som ifølge datasættet har fået opholdstilladelse efter disse bestemmelser, der er omfattet af integrationsloven. Gruppen af familiesammenførte består i denne analyse af personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1 (ægteskab eller fast samlivsforhold). En mindre gruppe af personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1 indgår ikke i analysepopulationen, da det er uklart, hvilke af de personer, der ifølge datasættet har fået opholdstilladelse efter denne bestemmelse, som er omfattet af integrationsloven. Mindreårige og familiesammenførte forældre over 60 år indgår ligeledes ikke i analysepopulationen grundet analysens fokus på kommunernes integrationsindsats efter integrationsloven. Endelig bemærkes, at følgende grupper ikke indgår i analysepopulationen: Udlændinge der er statsborgere i andre nordiske lande, EU/EØS-lande eller Schweiz 15 Datasættet indeholder opholdstilladelser givet i perioden 1997 til

143 Udlændinge med registreringsbevis/opholdskort efter EU-opholdsbekendtgørelsen Udlændinge med opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, uddannelse, praktik, au pair-ophold eller religiøs forkyndelse (samt medfølgende familiemedlemmer). 49

144 Bilag 3: Definition af variabler anvendt til kontrol for rammevilkår Tabel B3.1: Oversigt over datakilder og definitioner af variabler anvendt til kontrol for rammevilkår Variabel Kategorier Kilde Bemærkning Køn Mand DST KOEN-variablen er anvendt Kvinde Indvandringsår, opholdstid og alder Opholdstid før ankomst Opholdstid før ankomst til den aktuelle kommune (år) DST INDDTO-variablen og KOMvariablen er anvendt Opholdstid før ankomst=0 Opholdstid før ankomst til den aktuelle kommune = 0 år Opholdstid efter ankomst Opholdstid efter ankomst til den aktuelle kommune (år) Opholdstid efter ankomst=0 Opholdstid efter ankomst til den aktuelle kommune = 0 år Indvandringsår Indikatorer for årene fra 1986 eller tidligere til 2011 År for opholdstilladelse Indikatorer for årene fra 1999 til 2011 UST TILLADELSESDATO-variablen er anvendt Alder <19 år DST ALDER-variablen er anvendt år år år år år år år Medbragte ressourcer og landespecifikke forhold Danskuddannelse (placering ved ankomst) Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 UNI-C UUddNr-variablen er anvendt Danskuddannelse 3 Ukendt Medbragt uddannelse Grundskole Gymnasial DST HF_KILDE-variablen og HFUDDvariablen er anvendt Erhvervsfaglig Videregående Ukendt (evt. overskrevet af dansk uddannelse) Opholdsgrundlag Humanitær opholdstilladelse Kvoteflygtning UST GRUPPE-variablen og GRUNDLAGvariablen er anvendt Flygtning, øvrige Familiesammenført til flygtning Familiesammenført til andre Erhverv Indikatoren for familiesammenført til flygtning konstrueres ud fra information om opholdsgrundlag for eventuelle ægtefæller EU/EØS Studie Ukendt 50

145 Variabel Kategorier Kilde Bemærkning Oprindelsesland Indikatorer for de 20 lande der er flest indvandrere fra, øvrige lande grupperes på kontinenter DST IELAND-variablen er anvendt Familieforhold Enlig Personen bor alene DST FAMILIE_TYPE-variablen er anvendt Dansk partner Personen er gift eller samlevende med en etnisk dansker FAMILIE_TYPE-variablen og OPR_LAND-variablen (for ægtefælle eller samlever) er anvendt 0-2-årige børn 0-2-årige børn i husstanden Variablerne antbe00-antbe02 er anvendt 3-6-årige børn 3-6-årige børn i husstanden Variablerne antbe03-antbe06 er anvendt Antal børn Antal børn i alderen 0-17 år i husstanden Variablerne antbe00-antbe17 er anvendt Helbred Praktiserende læge 0 kontakter 1-4 kontakter 5-8 kontakter 9-12 kontakter SSSY KONTAKT-variablen og SPECIALEvariablen er anvendt (opjusteres så antal kontakter svarer til 12 måneder for nyankomne) 13+ kontakter Speciallæge Personen har gjort brug af speciallæge SPEC2-variablen (= 04, 06, 07, 08, 09, 19, 21, 24) er anvendt Indlagt på sygehus Personen har været indlagt på sygehus LPR PATTYPE-variablen er anvendt Psykisk sygdom Indikator for om personen vurderes at have psykisk sygdom SSSY; LPR; LMDB SPEC2-variablen (= 24, 63), ADI- AG1-variablen (= F) og ATC3- variablen (= N05, N06) er anvendt Skelet-, knogle- eller muskelsygdomme Indikator for om personen vurderes at have skelet-, knogle- eller muskelsygdomme LPR; LMDB ADIAG1-variablen (= M) og ATC3- variablen (= M01) er anvendt Hjerte-kar-sygdom Indikator for om personen vurderes at have hjerte-kar-sygdom ADIAG1 (= I) og ATC3-variablen (= C01, C03, C07, C08, C09, C10) er anvendt Lokale arbejdsmarkedsforhold Ledighedsprocent i pendlingsområde Andel arbejdspladser i forhold til årige i pendlingsområde Statistikbanken Følgende tabeller er anvendt: RAS33 ( ) RAS3307 ( ), RAS140 ( ), AAR ( ), AUL01 ( ) Følgende tabeller er anvendt: RASA ( ), RASA1 ( ), RASA11 ( ) Anm.: DST = Danmarks Statistiks registre; UST = Udlændingestyrelsen; SSSY = Sygesikringsregisteret; LPR = Landspatientregisteret; LMDB = Lægemiddeldatabasen. Kontrolvariabler, der varierer over tid, opgøres i året hvor ledighedsforløbet starter. Helbredsvariablerne vedrører kontakter/forbrug inden for det relevante år. 51

146 Bilag 4: Definition af beskæftigelse og uddannelse Beskæftigelse defineres på baggrund af oplysninger i DREAM databasen om uger uden offentlig overførsel koblet med oplysninger om tilstrækkelige ATP-indbetalinger. Tilstrækkelig ATP-indbetaling defineres som indbetalinger, der svarer til, at der i de observerede uger uden selvforsørgelse i gennemsnit har været minimum 20 timers ugentlig beskæftigelse. Uddannelse inkluderer SU-berettiget uddannelse, både med og uden udbetaling af SUydelse, samt den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse i gruppen af ordinære uddannelser. SU-uddannelse observeres i DREAM data (med og uden ydelse), mens STU observeres ved hjælp af startdatoer for igangværende uddannelse. Praktikperioder, der indgår som en del af SU-berettiget uddannelse, og hvor der udbetales enten SU eller elevløn, defineres som henholdsvis uddannelse eller beskæftigelse. Det har været overvejet at anvende andre definitioner for beskæftigelse. Der er fra 2008 mulighed for at observere beskæftigelse også uden ATP-indbetalinger via E-indkomst, men det er fravalgt for at få en ensartet operationalisering over tid. Det har endvidere været forsøgt at anvende oplysninger om beskæftigelsesperioder fra den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS), men en del af disse er kun opgjort per november i året og Danmarks Statistik anfører, at en for stor del har registreret helårsbeskæftiget, således at datoer for forløbet ikke kan bestemmes. 52

147 Bilag 5: Statistisk model og succesmål Benchmarkingindikatoren er forskellen i den observerede og den forventede andel der på et givent tidsrum efter påbegyndelse af forløb i selvforsørgelse eller på offentlig forsørgelse har fundet beskæftigelse eller uddannelse. Andelen, der er overgået til beskæftigelse eller uddannelse på et givent tidspunkt, er givet som en minus overlevelsesfunktionen, S(t). Den observerede andel estimeres ved hjælp af Kaplan-Meier estimatoren, S KM. Den forventede andel estimeres ved hjælp af en statistisk model, der modellerer betydningen af rammevilkår og indvandreres karakteristika. Der anvendes en varighedsmodel. Modellen tager højde for såkaldt varighedsafhængighed: at betydningen af forskellige rammevilkår for chancerne for at finde beskæftigelse eller uddannelse kan være forskellig på forskellige tidspunkter i forløbet. Modellen tager også højde for, at overgangen til beskæftigelse eller uddannelse ikke observeres for alle personer, men at nogle flytter ud af Danmark, andre dør og andre igen overgår til tilstande, der ikke skal med i analyserne (pension, efterløn mv.). Alle disse overgange er med i analyserne og vil påvirke den beregnede andel, der på et givent tidspunkt har fundet beskæftigelse eller uddannelse. Mere specifikt anvendes en Cox proportional hazard (PH) model, se fx Lancaster (1990). Dette er en forskel til tidligere analyser, hvor der blev anvendt en stykkevis konstant baseline hazard. Cox modellen udmærker sig ved, at varighedsafhængigheden ikke skal specificeres, og giver grundlag for at opnå en metodemæssig større overensstemmelse med metoden, der anvendes til at bestemme observerede overlevelsesfunktioner, se nedenfor. I alle PH modeller antages, at alle rammevilkår påvirker overgangsraten til beskæftigelse eller uddannelse proportionalt på forskellige tidspunkter. Det er en almindelig antagelse, og blev også anvendt i Husted og Heinesen (2009). Cox PH model er derfor specificeret ved, at hazardraten (dvs. den betingede sandsynlighed for at overgå til beskæftigelse eller uddannelse til tidspunkt t, givet man stadig er i overførsel eller selvforsørgelse til tid t) fra overførsel eller selvforsørgelse til beskæftigelse eller uddannelse er givet ved: h ( t) = h0 ( t) exp( x' β ) Hvor h 0 er baseline hazardraten, der beskriver afgangsratens afhængighed af varigheden (men overlades uspecificeret), og x er de observerede rammevilkår. For at beregne den forventede andel, der inden for en fastsat periode har fundet beskæftigelse eller uddannelse anvendes, at overlevelsesfunktionen i en PH model er givet ved: S ( t) = S exp( x' β ) 0 ( t) Hvor S 0 er baseline overlevelsesfunktionen. Modellerne estimeres i Stata med kommandoen stcox. Den estimerede baselineoverlevelsesfunktion estimeres på baggrund af en Cox PH model, ved først at fjerne betydningen af de forklarende variabler. Uden forklarende variabler er den identisk med Kaplan-Meier estimatoren, hvorved der opnås en metodemæssig lighed mellem beregningerne bag de observerede og forventede andele. De rapporterede benchmarkingindikatorer er således: 53

148 I t = ( 1 S ( t)) (1 S ( t)) = S ( t) S ( t) KM Cox Cox KM Det bemærkes, at disse andele strengt taget kun er estimater for andelen i beskæftigelse eller uddannelse, såfremt vi kunne følge alle forløb til deres ende. Samme begrænsning ligger i beregning af forventede varigheder, anvendt i tidligere rapporter, hvor det, der reelt beregnes, er forventede varigheder inden for en afgrænset periode. Standardafvigelsen for disse indikatorer beregnes ved boostrapping, da simulationsmetoden anvendt i Husted & Heinesen (2009) ikke kan anvendes på en semi-parametrisk model som Cox-modellen. Der anvendes 200 boostrap-samples til at beregnes standardafvigelsen på de dannede indikatorer. 54

149 Bilag 6: Beskrivende statistik for succesmål Population A: Ikke-vestlige indvandrere med opholdstid i Danmark ti år eller mindre Tabel B6.1: Antallet af forløb fordelt efter afslutning Kvinder Mænd I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ikke afsluttet , , ,2 Flyttet kommune , , ,4 Beskæftigelse eller uddannelse , , ,0 Udgår , , , , , ,0 Tabel B6.2: Observeret gennemsnitlig varighed, antal forløb og andelen af forløb, der afsluttes til beskæftigelse eller uddannelse Kommune Observeret gennemsnitlig varighed (antal uger) Antal forløb Antal i beskæftigelse eller uddannelse Procent i beskæftigelse eller uddannelse Albertslund ,75 Allerød ,00 Assens ,29 Ballerup ,27 Billund ,01 Bornholm ,82 Brøndby ,19 Brønderslev ,41 Dragør ,90 Egedal ,86 Esbjerg ,58 Faaborg-Midtfyn ,25 Fanø ,38 Favrskov ,53 Faxe ,22 Fredensborg ,20 Fredericia ,12 Frederiksberg ,71 Frederikshavn ,38 Frederikssund ,22 Frederiksværk-Hundested ,79 Furesø ,19 Gentofte ,51 Gladsaxe ,92 Glostrup ,40 Greve ,46 Gribskov ,04 Guldborgsund ,80 55

150 Kommune Observeret gennemsnitlig varighed (antal uger) Antal forløb Antal i beskæftigelse eller uddannelse Procent i beskæftigelse eller uddannelse Haderslev ,90 Hedensted ,70 Helsingør ,39 Herlev ,59 Herning ,84 Hillerød ,51 Hjørring ,70 Holbæk ,51 Holstebro ,00 Horsens ,30 Hvidovre ,17 Høje-Taastrup ,31 Hørsholm ,60 Ikast-Brande ,02 Ishøj ,44 Jammerbugt ,58 Kalundborg ,90 Kerteminde ,08 Kolding ,06 København ,31 Køge ,59 Langeland ,54 Lejre ,21 Lemvig ,41 Lolland ,37 Lyngby-Taarbæk ,77 Læsø ,00 Mariagerfjord ,54 Middelfart ,97 Morsø ,70 Norddjurs ,22 Nordfyns ,98 Nyborg ,22 Næstved ,04 Odder ,57 Odense ,17 Odsherred ,07 Randers ,78 Rebild ,34 Ringkøbing-Skjern ,18 Ringsted ,81 Roskilde ,19 Rudersdal ,70 Rødovre ,99 Samsø ,86 Silkeborg ,08 56

151 Kommune Observeret gennemsnitlig varighed (antal uger) Antal forløb Antal i beskæftigelse eller uddannelse Procent i beskæftigelse eller uddannelse Skanderborg ,16 Skive ,18 Slagelse ,93 Solrød ,15 Sorø ,38 Stevns ,63 Struer ,22 Svendborg ,38 Syddjurs ,56 Sønderborg ,59 Thisted ,89 Tårnby ,60 Tønder ,73 Vallensbæk ,00 Varde ,27 Vejen ,27 Vejle ,18 Vesthimmerland ,05 Viborg ,56 Vordingborg ,45 Ærø ,42 Aabenraa ,93 Aalborg ,81 Aarhus ,10 Total ,03 Population B: Ikke-vestlige indvandrere med opholdstid i Danmark over ti år Tabel B6.3: Antallet af forløb fordelt efter afslutning Kvinder Mænd I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ikke afsluttet , , ,2 Flyttet kommune , , ,2 Beskæftigelse eller uddannelse , , ,9 Udgår , , , , , ,0 57

152 Tabel B6.4: Observeret gennemsnitlig varighed, antal forløb og andelen af forløb, der afsluttes til beskæftigelse eller uddannelse Kommune Observeret gennemsnitlig varighed (antal uger) Antal forløb Antal i beskæftigelse eller uddannelse Procent i beskæftigelse eller uddannelse Albertslund ,36 Allerød ,23 Assens ,15 Ballerup ,26 Billund ,58 Bornholm ,85 Brøndby ,33 Brønderslev ,00 Dragør ,00 Egedal ,34 Esbjerg ,31 Faaborg-Midtfyn ,25 Fanø ,64 Favrskov ,17 Faxe ,38 Fredensborg ,37 Fredericia ,21 Frederiksberg ,39 Frederikshavn ,52 Frederikssund ,47 Frederiksværk-Hundested ,49 Furesø ,56 Gentofte ,30 Gladsaxe ,95 Glostrup ,48 Greve ,81 Gribskov ,05 Guldborgsund ,15 Haderslev ,88 Hedensted ,68 Helsingør ,34 Herlev ,49 Herning ,07 Hillerød ,39 Hjørring ,88 Holbæk ,61 Holstebro ,97 Horsens ,52 Hvidovre ,01 Høje-Taastrup ,03 Hørsholm ,24 Ikast-Brande ,77 Ishøj ,13 Jammerbugt ,78 58

153 Kommune Observeret gennemsnitlig varighed (antal uger) Antal forløb Antal i beskæftigelse eller uddannelse Procent i beskæftigelse eller uddannelse Kalundborg ,48 Kerteminde ,22 Kolding ,14 København ,98 Køge ,52 Langeland ,94 Lejre ,00 Lemvig ,89 Lolland ,38 Lyngby-Taarbæk ,74 Læsø ,00 Mariagerfjord ,53 Middelfart ,32 Morsø ,38 Norddjurs ,95 Nordfyns ,59 Nyborg ,19 Næstved ,39 Odder ,59 Odense ,59 Odsherred ,40 Randers ,08 Rebild ,00 Ringkøbing-Skjern ,64 Ringsted ,06 Roskilde ,71 Rudersdal ,32 Rødovre ,47 Samsø ,00 Silkeborg ,93 Skanderborg ,84 Skive ,07 Slagelse ,38 Solrød ,09 Sorø ,75 Stevns ,44 Struer ,62 Svendborg ,47 Syddjurs ,30 Sønderborg ,60 Thisted ,28 Tårnby ,48 Tønder ,71 Vallensbæk ,90 Varde ,46 Vejen ,84 59

154 Kommune Observeret gennemsnitlig varighed (antal uger) Antal forløb Antal i beskæftigelse eller uddannelse Procent i beskæftigelse eller uddannelse Vejle ,77 Vesthimmerland ,53 Viborg ,07 Vordingborg ,44 Ærø ,33 Aabenraa ,28 Aalborg ,63 Aarhus ,89 Total ,94 Population C: Flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsloven Tabel B6.5: Antallet af forløb fordelt efter afslutning Kvinder Mænd I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ikke afsluttet , , ,6 Flyttet kommune 530 8, , ,8 Beskæftigelse eller uddannelse , , ,6 Udgår 117 1,9 87 2, ,1 Total , , ,0 Tabel B6.6: Observeret gennemsnitlig varighed, antal forløb og andelen af forløb, der afsluttes til beskæftigelse eller uddannelse Kommune Observeret gennemsnitlig varighed (antal uger) Antal forløb Antal i beskæftigelse eller uddannelse Procent i beskæftigelse eller uddannelse Albertslund ,07 Allerød ,93 Assens ,67 Ballerup ,20 Billund ,24 Bornholm ,00 Brøndby ,53 Brønderslev ,33 Dragør ,18 Egedal ,81 Esbjerg ,81 Faaborg-Midtfyn ,00 Fanø ,18 Favrskov ,67 Faxe ,48 Fredensborg ,45 Fredericia ,98 60

155 Kommune Observeret gennemsnitlig varighed (antal uger) Antal forløb Antal i beskæftigelse eller uddannelse Procent i beskæftigelse eller uddannelse Frederiksberg ,10 Frederikshavn ,18 Frederikssund ,14 Frederiksværk-Hundested ,53 Furesø ,38 Gentofte ,12 Gladsaxe ,59 Glostrup ,18 Greve ,92 Gribskov ,90 Guldborgsund ,06 Haderslev ,00 Hedensted ,99 Helsingør ,24 Herlev ,05 Herning ,92 Hillerød ,48 Hjørring ,58 Holbæk ,76 Holstebro ,47 Horsens ,81 Hvidovre ,35 Høje-Taastrup ,09 Hørsholm ,84 Ikast-Brande ,63 Ishøj ,90 Jammerbugt ,06 Kalundborg ,59 Kerteminde ,67 Kolding ,96 København ,57 Køge ,87 Langeland ,04 Lejre ,07 Lemvig ,90 Lolland ,10 Lyngby-Taarbæk ,59 Læsø ,00 Mariagerfjord ,00 Middelfart ,58 Morsø ,29 Norddjurs ,88 Nordfyns ,78 Nyborg ,08 Næstved ,40 Odder ,49 61

156 Kommune Observeret gennemsnitlig varighed (antal uger) Antal forløb Antal i beskæftigelse eller uddannelse Procent i beskæftigelse eller uddannelse Odense ,73 Odsherred ,99 Randers ,68 Rebild ,19 Ringkøbing-Skjern ,87 Ringsted ,00 Roskilde ,16 Rudersdal ,00 Rødovre ,57 Samsø ,00 Silkeborg ,73 Skanderborg ,51 Skive ,43 Slagelse ,64 Solrød ,81 Sorø ,33 Stevns ,84 Struer ,81 Svendborg ,04 Syddjurs ,00 Sønderborg ,04 Thisted ,10 Tårnby ,09 Tønder ,48 Vallensbæk ,48 Varde ,17 Vejen ,14 Vejle ,54 Vesthimmerland ,21 Viborg ,62 Vordingborg ,58 Ærø ,57 Aabenraa ,46 Aalborg ,60 Aarhus ,12 Total ,57 62

157 Bilag 7: Resultater for varighedsmodellerne Population A.1: Ikke-vestlige indvandrere med opholdstid i Danmark ti år eller mindre Tabel B7.1: Gennemsnit, minimum og maksimum samt beregnede koefficienter for mænd Opholdstid Gns. Min. Max. Koeff. Std.fejl Før tilflytning = 0 0, ,246 *** (0,043) Før tilflytning 0, ,026 *** (0,010) I kommune = 0 0, ,245 *** (0,078) I kommune 1, ,019 ** (0,009) Enlig 0, ,079 *** (0,025) Dansk partner 0, ,203 *** (0,036) Indvandringsår (reference = 2002) , ,083 *** (0,029) , ,103 *** (0,037) , ,115 ** (0,048) , ,045 (0,051) , ,086 * (0,046) , ,446 *** (0,051) , ,411 *** (0,039) , ,519 *** (0,059) , ,012 *** (0,188) Danskuddannelse (reference: ukendt) Danskuddannelse 1 0, ,373 *** (0,082) Danskuddannelse 2 0, ,125 *** (0,037) Danskuddannelse 3 0, ,240 *** (0,028) Medbragt uddannelse (reference: ukendt) Grundskole 0, ,006 (0,040) Gymnasial 0, ,093 ** (0,040) Erhvervsfaglig 0, ,009 (0,051) Videregående 0, ,039 (0,060) Opholdsgrundlag (reference: flygtning) Kvoteflygtning 0, ,039 (0,060) Humanitær 0, ,480 *** (0,094) Familie til flygtning 0, ,241 *** (0,063) Familie til andre 0, ,355 *** (0,038) Arbejdskraftindvandrer 0, ,461 *** (0,059) EU/EØS opholdstilladelse 0, ,276 *** (0,052) Studerende 0, ,189 *** (0,046) Ukendt 0, ,305 *** (0,041) Oprindelsesland (reference: Tyrkiet) Jugoslavien 0, ,017 (0,089) Marokko 0, ,117 * (0,069) Somalia 0, ,198 *** (0,062) Afghanistan 0, ,171 *** (0,047) Sri Lanka 0, ,114 (0,079) Indien 0, ,078 (0,086) 63

158 Gns. Min. Max. Koeff. Std.fejl Irak 0, ,098 ** (0,041) Iran 0, ,158 *** (0,050) Kina 0, ,021 (0,059) Libanon 0, ,509 *** (0,120) Pakistan 0, ,194 *** (0,036) Filippinerne 0, ,205 ** (0,095) Syrien 0, ,415 *** (0,098) Vietnam 0, ,112 (0,079) Thailand 0, ,158 (0,144) Rusland 0, ,192 ** (0,075) Ukraine 0, ,606 *** (0,060) Bosnien-Hercegovina 0, ,185 ** (0,080) Makedonien 0, ,359 *** (0,069) Øvrige Europa 0, ,049 (0,058) Øvrige Afrika 0, ,133 *** (0,036) Syd- og Mellemamerika 0, ,063 (0,053) Øvrige Asien 0, ,099 (0,067) Øvrige lande 0, ,006 (0,135) Uoplyst inkl. statsløs 0, ,137 ** (0,063) Alder (reference: år) år 0, ,011 (0,034) år 0, ,181 *** (0,041) år 0, ,349 *** (0,039) år 0, ,449 *** (0,041) år 0, ,529 *** (0,052) år 0, ,828 *** (0,078) år 0, ,000 *** (0,076) 0-2-årige børn 0, ,040 (0,030) 3-6-årige børn 0, ,098 *** (0,030) Antal 0-17-årige børn 0, ,031 *** (0,010) Enlig*0-2-årige børn 0, ,319 * (0,191) Enlig*3-6-årige børn 0, ,029 (0,182) Enlig*0-17-årige børn 0, ,029 (0,029) Kontakter med alment praktiserende læge (reference: 0) 1-4 0, ,085 *** (0,019) 5-8 0, ,036 (0,026) , ,119 *** (0,042) 13+ 0, ,290 *** (0,028) Speciallæge 0, ,039 (0,026) Indlagt på sygehus 0, ,051 (0,043) Psykiske sygdomme 0, ,420 *** (0,087) Knogle-, muskel- og skeletsygdomme 0, ,091 (0,061) Hjerte-kar-sygdomme 0, ,090 (0,081) Ledighedsprocent, pendlingsopland 4,863 1,26 15,88-0,069 *** (0,016) Arbejdspladser pr årig, pendlingsopland 0,789 0,54 0,97-0,333 (0,313) Observationer Note: *** betyder koefficienten er statistisk signifikant på 1 procent-niveau, ** betyder koefficienten er statistisk signifikant på 5 procent-niveau, mens * betyder koefficienten er statistisk signifikant på 10 procent-niveau. 64

159 Tabel B7.2: Gennemsnit, minimum og maksimum samt beregnede koefficienter for kvinder Gns. Min. Max. Koeff. Std.fejl Opholdstid Før tilflytning = 0 0, ,127 ** (0,053) Før tilflytning 0, ,063 *** (0,010) I kommune = 0 0, ,146 *** (0,056) I kommune 1, ,008 (0,009) Enlig 0, ,026 (0,027) Dansk partner 0, ,361 *** (0,032) Indvandringsår (reference: 2002) , ,190 *** (0,026) , ,196 *** (0,034) , ,232 *** (0,042) , ,165 *** (0,044) , ,028 (0,035) , ,179 *** (0,043) , ,201 *** (0,038) , ,238 *** (0,051) , ,407 *** (0,145) Danskuddannelse (reference: ukendt) Danskuddannelse 1 0, ,568 *** (0,054) Danskuddannelse 2 0, ,111 *** (0,032) Danskuddannelse 3 0, ,090 *** (0,032) Medbragt uddannelse (reference: ukendt) Grundskole 0, ,087 ** (0,037) Gymnasial 0, ,079 ** (0,034) Erhvervsfaglig 0, ,004 (0,039) Videregående 0, ,043 (0,033) Opholdsgrundlag (reference: flygtning) Kvoteflygtning 0, ,013 (0,076) Humanitær 0, ,871 *** (0,140) Familie til flygtning 0, ,027 (0,050) Familie til andre 0, ,338 *** (0,047) Arbejdskraftindvandrer 0, ,283 *** (0,059) EU/EØS opholdstilladelse 0, ,255 *** (0,064) Studerende 0, ,101 (0,061) Ukendt 0, ,394 *** (0,058) Oprindelsesland (reference: Tyrkiet) Jugoslavien 0, ,118 (0,182) Marokko 0, ,238 *** (0,076) Somalia 0, ,350 *** (0,076) Afghanistan 0, ,039 (0,067) Sri Lanka 0, ,040 (0,080) Indien 0, ,234 ** (0,095) Irak 0, ,178 *** (0,069) Iran 0, ,117 * (0,064) Kina 0, ,194 *** (0,066) Libanon 0, ,692 *** (0,102) Pakistan 0, ,243 *** (0,070) 65

160 Gns. Min. Max. Koeff. Std.fejl Filippinerne 0, ,112 (0,090) Syrien 0, ,581 *** (0,152) Vietnam 0, ,126 * (0,072) Thailand 0, ,191 *** (0,052) Rusland 0, ,065 (0,061) Ukraine 0, ,022 (0,075) Bosnien-Hercegovina 0, ,283 *** (0,071) Makedonien 0, ,008 (0,086) Øvrige Europa 0, ,122 * (0,066) Øvrige Afrika 0, ,201 *** (0,060) Syd- og Mellemamerika 0, ,051 (0,057) Øvrige Asien 0, ,008 (0,081) Øvrige lande 0, ,025 (0,071) Uoplyst inkl. statsløs 0, ,232 *** (0,059) Alder (reference: år) år 0, ,235 *** (0,050) år 0, ,397 *** (0,043) år 0, ,434 *** (0,047) år 0, ,518 *** (0,040) år 0, ,541 *** (0,048) år 0, ,692 *** (0,064) år 0, ,081 *** (0,063) 0-2-årige børn 0, ,136 *** (0,020) 3-6-årige børn 0, ,093 *** (0,032) Antal 0-17-årige børn 0, ,044 *** (0,011) Enlig*0-2 årige børn 0, ,096 (0,075) Enlig*3-6 årige børn 0, ,223 ** (0,090) Enlig*antal 0-17-årige børn 0, ,015 (0,029) Kontakter med alment praktiserende læge (reference: 0) 1-4 0, ,011 (0,023) 5-8 0, ,025 (0,022) , ,113 *** (0,029) 13+ 0, ,279 *** (0,018) Speciallæge 0, ,057 ** (0,026) Indlagt på sygehus 0, ,029 (0,024) Psykiske sygdomme 0, ,142 (0,115) Knogle-, muskel- og skeletsygdomme 0, ,168 ** (0,078) Hjerte-kar-sygdomme 0, ,260 ** (0,111) Ledighedsprocent, pendlingsopland 4,858 1,26 15,88-0,063 *** (0,013) Arbejdspladser pr årig, pendlingsopland 0,791 0,54 0,97 0,014 (0,271) Observationer Note: *** betyder koefficienten er statistisk signifikant på 1 procent-niveau, ** betyder koefficienten er statistisk signifikant på 5 procent-niveau, mens * betyder koefficienten er statistisk signifikant på 10 procent-niveau. 66

161 Population A.2: Ikke-vestlige indvandrere med opholdstid i Danmark over ti år Tabel B7.3: Gennemsnit, minimum og maksimum samt beregnede koefficienter for mænd Gns. Min. Max. Koeff. Std.fejl Opholdstid Før tilflytning = 0 0, ,005 (0,037) Før tilflytning 7, ,232 *** (0,009) I kommune = 0 0, ,121 ** (0,049) I kommune 8, ,226 *** (0,010) Enlig 0, ,125 *** (0,023) Dansk partner 0, ,187 *** (0,028) Indvandringsår (reference: 2001) , ,587 *** (0,160) , ,261 *** (0,162) , ,044 *** (0,139) , ,840 *** (0,132) , ,578 *** (0,132) , ,260 *** (0,141) , ,008 *** (0,113) , ,831 *** (0,115) , ,571 *** (0,116) , ,364 *** (0,089) , ,061 *** (0,093) , ,965 *** (0,076) , ,640 *** (0,070) , ,495 *** (0,049) , ,224 *** (0,040) Danskuddannelse (reference: ukendt) Danskuddannelse 1 0, *** (0,076) Danskuddannelse 2 0, *** (0,025) Danskuddannelse 3 0, (0,038) Medbragt uddannelse (reference: ukendt) Grundskole 0, ,085 *** (0,029) Gymnasial 0, ,157 *** (0,034) Erhvervsfaglig 0, ,097 *** (0,036) Videregående 0, ,025 (0,047) Opholdsgrundlag (reference: flygtning) Kvoteflygtning 0, ,112 (0,123) Humanitær 0, ,114 (0,339) Familie til flygtning 0, ,287 *** (0,099) Familie til andre 0, ,114 ** (0,048) Arbejdskraftindvandrer 0, ,238 * (0,143) EU/EØS opholdstilladelse 0, ,174 * (0,089) Studerende 0, ,017 (0,107) Ukendt 0, ,163 *** (0,041) Oprindelsesland (reference: Tyrkiet) Jugoslavien 0, ,108 ** (0,042) Marokko 0, ,160 *** (0,055) Somalia 0, ,009 (0,047) Afghanistan 0, ,241 *** (0,042) Sri Lanka 0, ,350 *** (0,042) Indien 0, ,260 *** (0,091) Irak 0, ,046 (0,041) Iran 0, ,120 *** (0,037) 67

162 Gns. Min. Max. Koeff. Std.fejl Kina 0, ,215 *** (0,071) Libanon 0, ,193 *** (0,056) Pakistan 0, ,140 ** (0,056) Filippinerne 0, ,187 ** (0,076) Syrien 0, ,015 (0,098) Vietnam 0, ,263 *** (0,040) Thailand 0, ,253 *** (0,055) Rusland 0, ,368 *** (0,075) Ukraine 0, ,508 *** (0,100) Bosnien-Hercegovina 0, ,232 *** (0,047) Makedonien 0, ,291 *** (0,057) Øvrige Europa 0, ,272 *** (0,064) Øvrige Afrika 0, ,211 *** (0,033) Syd- og Mellemamerika 0, ,251 *** (0,067) Øvrige Asien 0, ,093 (0,058) Øvrige lande 0, ,200 (0,136) Uoplyst inkl. statsløs 0, ,156 * (0,083) Alder (reference: år) år 0, ,227 *** (0,032) år 0, ,558 *** (0,047) år 0, ,681 *** (0,062) år 0, ,757 *** (0,051) år 0, ,785 *** (0,050) år 0, ,845 *** (0,052) år 0, ,979 *** (0,053) 0-2-årige børn 0, ,116 *** (0,027) 3-6-årige børn 0, ,006 (0,031) # 0-17-årige børn 0, ,022 ** (0,010) Enlig*0-2-årige børn 0, ,004 (0,165) Enlig*3-6-årige børn 0, ,078 (0,145) Enlig*# 0-17-årige~n 0, ,047 (0,042) Kontakter med alment praktiserende læge (reference: 0) 1-4 0, ,061 ** (0,027) 5-8 0, ,033 (0,028) , ,014 (0,045) 13+ 0, ,233 *** (0,059) Speciallæge 0, ,065 *** (0,021) Indlagt på sygehus 0, ,169 *** (0,032) Psykiske sygdomme 0, ,475 *** (0,056) Knogle-, muskel- og skeletsygdomme 0, ,131 *** (0,029) Hjerte-kar-sygdomme 0, ,017 (0,047) Arbejdspladser pr årig, pendlingsopland 0,787 0,55 0,96-0,162 (0,141) Observationer Note: *** betyder koefficienten er statistisk signifikant på 1 procent-niveau, ** betyder koefficienten er statistisk signifikant på 5 procent-niveau, mens * betyder koefficienten er statistisk signifikant på 10 procent-niveau. 68

163 Tabel B7.4: Gennemsnit, minimum og maksimum samt beregnede koefficienter for kvinder Gns. Min. Max. Koeff. Std.fejl Opholdstid Før tilflytning = 0 0, ,027 (0,026) Før tilflytning 7, ,323 *** (0,011) I kommune = 0 0, ,071 ** (0,031) I kommune 8, ,322 *** (0,011) Enlig 0, ,022 (0,025) Dansk partner 0, ,160 *** (0,035) Indvandringsår (reference: 2001) , ,875 *** (0,160) , ,500 *** (0,157) , ,125 *** (0,145) , ,856 *** (0,141) , ,483 *** (0,115) , ,202 *** (0,110) , ,861 *** (0,094) , ,489 *** (0,089) , ,217 *** (0,082) , ,860 *** (0,085) , ,510 *** (0,064) , ,207 *** (0,053) , ,888 *** (0,057) , ,618 *** (0,047) , ,306 *** (0,042) Danskuddannelse (reference: ukendt) Danskuddannelse 1 0, ,597 *** (0,040) Danskuddannelse 2 0, ,325 *** (0,027) Danskuddannelse 3 0, ,133 *** (0,030) Medbragt uddannelse (reference: ukendt) Grundskole 0, ,065 ** (0,030) Gymnasial 0, ,010 (0,039) Erhvervsfaglig 0, ,081 ** (0,040) Videregående 0, ,058 * (0,033) Opholdsgrundlag (reference: flygtning) Kvoteflygtning 0, ,029 (0,183) Humanitær 0, ,017 (0,362) Familie til flygtning 0, ,016 (0,074) Familie til andre 0, ,125 ** (0,055) Arbejdskraftindvandrer 0, ,037 (0,184) EU/EØS opholdstilladelse 0, ,109 (0,120) Studerende 0, ,195 *** (0,075) Ukendt 0, ,088 (0,055) Oprindelsesland (reference: Tyrkiet) Jugoslavien 0, ,101 ** (0,042) Marokko 0, ,111 ** (0,051) Somalia 0, ,049 (0,044) Afghanistan 0, ,287 *** (0,077) Sri Lanka 0, ,326 *** (0,063) Indien 0, ,314 *** (0,106) Irak 0, ,164 *** (0,059) Iran 0, ,300 *** (0,051) Kina 0, ,040 (0,072) Libanon 0, ,158 ** (0,065) 69

164 Gns. Min. Max. Koeff. Std.fejl Pakistan 0, ,008 (0,038) Filippinerne 0, ,441 *** (0,046) Syrien 0, ,079 (0,075) Vietnam 0, ,186 *** (0,050) Thailand 0, ,262 *** (0,051) Rusland 0, ,098 * (0,056) Ukraine 0, ,219 ** (0,096) Bosnien-Hercegovina 0, ,220 *** (0,075) Makedonien 0, ,123 * (0,071) Øvrige Europa 0, ,053 (0,065) Øvrige Afrika 0, ,310 *** (0,052) Syd- og Mellemamerika 0, ,295 *** (0,054) Øvrige Asien 0, ,098 (0,062) Øvrige lande 0, ,224 ** (0,112) Uoplyst inkl. statsløs 0, ,232 *** (0,075) Alder (reference: år) år 0, ,237 *** (0,039) år 0, ,621 *** (0,055) år 0, ,664 *** (0,031) år 0, ,649 *** (0,052) år 0, ,698 *** (0,045) år 0, ,757 *** (0,041) år 0, ,803 *** (0,044) 0-2-årige børn 0, ,396 *** (0,029) 3-6-årige børn 0, ,009 (0,024) # 0-17-årige børn 1, ,003 (0,010) Enlig*0-2-årige børn 0, ,020 (0,039) Enlig*3-6-årige børn 0, ,032 (0,045) Enlig*# 0-17-årige~n 0, ,002 (0,019) Kontakter med alment praktiserende læge (reference: 0) 1-4 0, ,175 *** (0,051) 5-8 0, ,147 *** (0,057) , ,088 (0,063) 13+ 0, ,134 * (0,077) Speciallæge 0, ,023 (0,018) Indlagt på sygehus 0, ,099 *** (0,023) Psykiske sygdomme 0, ,279 *** (0,050) Knogle-, muskel- og skeletsygdomme 0, ,130 *** (0,029) Hjerte-kar-sygdomme 0, ,034 (0,041) Arbejdspladser pr årig, pendlingsopland 0,788 0,55 0,96 0,020 (0,296) Observationer Note: *** betyder koefficienten er statistisk signifikant på 1 procent-niveau, ** betyder koefficienten er statistisk signifikant på 5 procent-niveau, mens * betyder koefficienten er statistisk signifikant på 10 procent-niveau. 70

165 Population B: Flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsloven, Tabel B7.5: Gennemsnit, minimum og maksimum samt beregnede koefficienter for mænd Gns. Min. Max. Koeff. Std.fejl Enlig 0, ,219 ** (0,088) Dansk partner 0, ,057 (0,094) År for opholdstilladelse (reference: 2007) , ,528 *** (0,073) , ,747 *** (0,069) , ,284 *** (0,074) , ,322 *** (0,222) Danskuddannelse (reference: ukendt) Danskuddannelse 1 0, ,793 ** (0,344) Danskuddannelse 2 0, ,099 (0,312) Danskuddannelse 3 0, ,197 (0,310) Medbragt uddannelse (reference: ukendt) Grundskole 0, ,847 (.) Gymnasial 0, ,334 (.) Erhvervsfaglig 0, ,089 (0,826) Videregående 0, ,002 *** (0,382) Opholdsgrundlag (reference: flygtning) Kvoteflygtning 0, ,121 (0,144) Familie til flygtning 0, ,748 ** (0,297) Familie til andre 0, ,815 *** (0,146) Oprindelsesland (reference: Tyrkiet) Irak 0, ,278 * (0,146) Afghanistan 0, ,106 (0,167) Thailand 0, ,491 *** (0,176) Somalia 0, ,166 (0,285) Iran 0, ,151 (0,143) Rusland 0, ,869 *** (0,257) Libanon 0, ,704 *** (0,240) Pakistan 0, ,171 (0,189) Bosnien-Hercegovina 0, ,060 (0,233) Jugoslavien 0, ,412 (0,484) Kina 0, ,138 (0,311) Vietnam 0, ,042 (0,232) Filippinerne 0, ,233 (0,300) USA 0, ,026 (0,190) Sri Lanka 0, ,241 (0,222) Marokko 0, ,352 ** (0,163) Polen 0, ,776 (.) Myanmar 0, ,148 (0,231) Syrien 0, ,430 ** (0,202) Øvrige lande 0, ,018 (0,393) Øvrige Europa 0, ,138 (0,184) Øvrige Afrika 0, ,214 (0,134) Syd- og Mellemamerika 0, ,152 (0,164) 71

166 Gns. Min. Max. Koeff. Std.fejl Øvrige Asien 0, ,083 (0,184) Uoplyst inkl. statsløs 0, ,231 (0,477) Alder (reference: år) år 0, ,394 *** (0,140) år 0, ,623 *** (0,126) år 0, ,765 *** (0,135) år 0, ,990 *** (0,159) år 0, ,065 *** (0,177) år 0, ,356 *** (0,300) år 0, ,460 *** (0,375) 0-2-årige børn 0, ,218 ** (0,109) 3-6-årige børn 0, ,065 (0,103) # 0-17-årige børn 0, ,141 *** (0,046) Enlig*0-2 årige børn 0, ,872 (.) Enlig*3-6 årige børn 0, ,032 (.) Enlig*# 0-17-årige~n 0, ,022 (0,146) Kontakter med alment praktiserende læge (reference: 0) 1-4 0, (0,079) 5-8 0, (0,115) , (0,110) 13+ 0, ** (0,085) Speciallæge 0, (0,113) Arbejdspladser pr årig, pendlingsopland 0,794 0,55 0,97-1,870 (1,210) Observationer Note: *** betyder koefficienten er statistisk signifikant på 1 procent-niveau, ** betyder koefficienten er statistisk signifikant på 5 procent-niveau, mens * betyder koefficienten er statistisk signifikant på 10 procent-niveau. Tabel B7.6: Gennemsnit, minimum og maksimum samt beregnede koefficienter for kvinder Gns. Min. Max Koeff. Std.fejl Enlig 0, ,437 *** (0,101) Dansk partner 0, ,366 *** (0,062) År for opholdstilladelse (reference: 2007) , ,219 *** (0,057) , ,413 *** (0,054) , ,665 *** (0,057) , ,590 *** (0,152) Danskuddannelse (reference: ukendt) Danskuddannelse 1 0, ,166 (0,262) Danskuddannelse 2 0, ,398 (0,289) Danskuddannelse 3 0, ,643 ** (0,286) Medbragt uddannelse (reference: ukendt) Grundskole 0, ,864 (0,618) Gymnasial 0, ,981 (.) Erhvervsfaglig 0, ,473 ** (0,590) Videregående 0, ,517 * (0,273) Opholdsgrundlag (reference: flygtning) Kvoteflygtning 0, ,009 (0,179) Familie til flygtning 0, ,435 *** (0,134) Familie til andre 0, ,712 *** (0,125) 72

167 Oprindelsesland (reference: Tyrkiet) Gns. Min. Max Koeff. Std.fejl Irak 0, ,092 (0,165) Afghanistan 0, ,241 (0,174) Thailand 0, ,236 * (0,131) Somalia 0, ,254 (0,324) Iran 0, ,341 * (0,176) Rusland 0, ,198 (0,154) Libanon 0, ,439 *** (0,154) Pakistan 0, ,284 (0,191) Bosnien-Hercegovina 0, ,704 *** (0,172) Jugoslavien 0, ,090 (0,397) Kina 0, ,314 * (0,161) Vietnam 0, ,269 * (0,154) Filippinerne 0, ,446 *** (0,142) USA 0, ,169 (0,175) Sri Lanka 0, ,508 *** (0,172) Marokko 0, ,233 (0,173) Polen 0, ,291 (0,224) Myanmar 0, ,085 (0,207) Syrien 0, ,550 * (0,317) Øvrige lande 0, ,004 (0,330) Øvrige Europa 0, ,375 *** (0,124) Øvrige Afrika 0, ,353 ** (0,152) Syd- og Mellemamerika 0, ,296 * (0,154) Øvrige Asien 0, ,038 (0,176) Uoplyst inkl. statsløs 0, ,636 (1,006) Alder (reference: år) år 0, ,722 *** (0,201) år 0, ,727 *** (0,201) år 0, ,918 *** (0,205) år 0, ,962 *** (0,200) år 0, ,052 *** (0,207) år 0, ,055 *** (0,247) år 0, ,625 *** (0,245) 0-2-årige børn 0, ,188 *** (0,052) 3-6-årige børn 0, ,028 (0,077) # 0-17-årige børn 0, ,000 (0,032) Enlig*0-2-årige børn 0, ,094 (0,324) Enlig*3-6-årige børn 0, ,467 (0,294) Enlig*# 0-17-årige~n 0, ,316 *** (0,114) Kontakter med alment praktiserende læge (reference: 0) 1-4 0, ,069 (0,053) 5-8 0, ,057 (0,071) , ,048 (0,066) 13+ 0, ,045 (0,051) Speciallæge 0, ,010 (0,053) Arbejdspladser pr årig, pendlingsopland 0,797 0,55 0,97-0,033 (0,347) Observationer Note: *** betyder koefficienten er statistisk signifikant på 1 procent-niveau, ** betyder koefficienten er statistisk signifikant på 5 procent-niveau, mens * betyder koefficienten er statistisk signifikant på 10 procent-niveau. 73

168 Population B: Flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsloven, Tabel B7.7: Gennemsnit, minimum og maksimum samt beregnede koefficienter for mænd Gns. Min. Max. Koeff. Std.fejl Enlig 0, ,009 (0,041) Dansk partner 0, ,223 *** (0,046) Danskuddannelse (reference: ukendt) Danskuddannelse 1 0, ,042 (0,062) Danskuddannelse 2 0, ,343 *** (0,034) Danskuddannelse 3 0, ,526 *** (0,040) Medbragt uddannelse (reference: ukendt) Grundskole 0, ,057 (0,037) Gymnasial 0, ,041 (0,035) Erhvervsfaglig 0, ,072 * (0,042) Videregående 0, ,107 *** (0,037) Opholdsgrundlag (reference: flygtning) Kvoteflygtning 0, ,024 (0,050) Familie til flygtning 0, ,184 ** (0,075) Familie til andre 0, ,436 *** (0,057) Oprindelsesland (reference: Tyrkiet) Irak 0, ,606 *** (0,065) Afghanistan 0, ,323 *** (0,075) Thailand 0, ,137 (0,154) Somalia 0, ,890 *** (0,100) Iran 0, ,461 *** (0,076) Rusland 0, ,362 *** (0,100) Libanon 0, ,160 *** (0,105) Pakistan 0, ,134 (0,102) Bosnien-Hercegovina 0, ,089 (0,105) Jugoslavien 0, ,295 *** (0,102) Kina 0, ,137 (0,108) Vietnam 0, ,016 (0,100) Filippinerne 0, ,242 * (0,144) USA 0, ,029 (0,109) Sri Lanka 0, ,129 (0,090) Marokko 0, ,287 *** (0,063) Polen 0, ,193 (0,201) Myanmar 0, ,108 (0,121) Syrien 0, ,834 *** (0,130) Øvrige lande 0, ,165 (0,101) Øvrige Europa 0, ,150 ** (0,072) Øvrige Afrika 0, ,014 (0,064) Syd- og Mellemamerika 0, ,173 * (0,090) Øvrige Asien 0, ,220 *** (0,076) Uoplyst inkl. statsløs 0, ,526 *** (0,150) Alder (reference: år) år 0, ,085 (0,056) år 0, ,192 ** (0,079) 74

169 Gns. Min. Max. Koeff. Std.fejl år 0, ,381 *** (0,088) år 0, ,565 *** (0,105) år 0, ,764 *** (0,123) år 0, ,050 *** (0,157) år 0, ,693 *** (0,125) 0-2-årige børn 0, ,108 *** (0,032) 3-6-årige børn 0, ,034 (0,042) # 0-17-årige børn 0, ,038 (0,024) Enlig*0-2 årige børn 0, ,406 (0,360) Enlig*3-6 årige børn 0, ,245 (0,382) Enlig*# 0-17-årige~n 0, ,126 (0,119) Kontakter med alment praktiserende læge (reference: 0) 1-4 0, ,049 * (0,027) 5-8 0, ,196 *** (0,041) , ,167 *** (0,045) 13+ 0, ,339 *** (0,034) Speciallæge 0, ,068 * (0,039) Ledighedsprocent, pendlingsopland 5,07 1,26 15,88-0,003 (0,023) Arbejdspladser pr årig, pendlingsopland 0,80 0,54 0,97 0,241 (0,777) Observationer Note: *** betyder koefficienten er statistisk signifikant på 1 procent-niveau, ** betyder koefficienten er statistisk signifikant på 5 procent-niveau, mens * betyder koefficienten er statistisk signifikant på 10 procent-niveau. Tabel B7.8: Gennemsnit, minimum og maksimum samt beregnede koefficienter for kvinder Gns. Min. Max Koeff. Std.fejl Enlig 0, ,201 *** (0,046) Dansk partner 0, ,440 *** (0,041) Danskuddannelse (reference: ukendt) Danskuddannelse 1 0, ,480 *** (0,051) Danskuddannelse 2 0, ,013 (0,034) Danskuddannelse 3 0, ,238 *** (0,034) Medbragt uddannelse (reference: ukendt) Grundskole 0, ,112 *** (0,041) Gymnasial 0, ,073 ** (0,037) Erhvervsfaglig 0, ,014 (0,040) Videregående 0, ,051 (0,034) Opholdsgrundlag (reference: flygtning) Kvoteflygtning 0, ,006 (0,075) Familie til flygtning 0, ,020 (0,047) Familie til andre 0, ,314 *** (0,044) Oprindelsesland (reference: Tyrkiet) Irak 0, ,721 *** (0,085) Afghanistan 0, ,322 *** (0,085) Thailand 0, ,214 *** (0,063) Somalia 0, ,212 *** (0,095) Iran 0, ,178 ** (0,081) Rusland 0, ,207 *** (0,067) Libanon 0, ,983 *** (0,101) Pakistan 0, ,552 *** (0,079) Bosnien-Hercegovina 0, ,151 * (0,082) 75

170 Gns. Min. Max Koeff. Std.fejl Jugoslavien 0, ,608 *** (0,091) Kina 0, ,247 *** (0,081) Vietnam 0, ,130 * (0,074) Filippinerne 0, ,305 *** (0,069) USA 0, ,033 (0,092) Sri Lanka 0, ,068 (0,093) Marokko 0, ,354 *** (0,090) Polen 0, ,094 (0,086) Myanmar 0, ,185 * (0,098) Syrien 0, ,888 *** (0,110) Øvrige lande 0, ,167 (0,132) Øvrige Europa 0, ,248 *** (0,062) Øvrige Afrika 0, ,164 *** (0,053) Syd- og Mellemamerika 0, ,137 ** (0,065) Øvrige Asien 0, ,077 (0,067) Uoplyst inkl. statsløs 0, ,426 *** (0,162) Alder (reference: år) år 0, ,006 (0,053) år 0, ,054 (0,062) år 0, ,155 ** (0,071) år 0, ,210 *** (0,073) år 0, ,335 *** (0,072) år 0, ,534 *** (0,113) år 0, ,206 *** (0,105) 0-2-årige børn 0, ,120 *** (0,026) 3-6-årige børn 0, ,011 (0,031) # 0-17-årige børn 0, ,049 *** (0,013) Enlig*0-2-årige børn 0, ,062 (0,103) Enlig*3-6-årige børn 0, ,028 (0,134) Enlig*# 0-17-årige~n 0, ,126 *** (0,041) Kontakter med alment praktiserende læge (reference: 0) 1-4 0, ,000 (0,030) 5-8 0, ,030 (0,040) , ,109 *** (0,037) 13+ 0, ,152 *** (0,028) Speciallæge 0, ,010 (0,030) Ledighedsprocent, pendlingsopland 4,98 1,26 15,88-0,011 (0,014) Arbejdspladser pr årig, pendlingsopland 0,79 0,54 0,97 0,553 (0,482) Observationer Note: *** betyder koefficienten er statistisk signifikant på 1 procent-niveau, ** betyder koefficienten er statistisk signifikant på 5 procent-niveau, mens * betyder koefficienten er statistisk signifikant på 10 procent-niveau. 76

171 Bilag 8: Benchmarkingresultater for andel i arbejde eller uddannelse inden for et år Population A.1: Ikke-vestlige indvandrere med opholdstid i Danmark ti år eller mindre Tabel B8.1: Karakteristika for benchmarkingindikatoren opdelt på benchmarkinggrupper: Arbejde eller uddannelse inden for et år (gruppe 1 = størst integrationssucces) Benchmarkingindikator Observeret andel Forventet andel Antal kommuner der er signifikant forskellige fra landsgennemsnittet Gruppe Gns. Gns. Gns. 1 % 5 % 10 % 20 % Antal 1 0,039 0,331 0, ,013 0,285 0, ,010 0,247 0, ,046 0,199 0, ,073 0,164 0, Tabel B8.2: Rangordning af kommunerne: Arbejde eller uddannelse inden for et år Gruppe 1 (Mest succesfulde) Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Gruppe 5 (Mindst succesfulde) Albertslund Fredericia Brønderslev Assens Allerød Ballerup Frederikssund Egedal Bornholm Dragør Billund Furesø Esbjerg Faxe Faaborg-Midtfyn Brøndby Furesø Frederiksberg Fredensborg Favrskov Frederiksværk-Hundested Glostrup Gribskov Frederikshavn Guldborgsund Gladsaxe Greve Hedensted Gentofte Haderslev Herlev Helsingør Herning Hjørring Ikast-Brande Hillerød Horsens Holbæk Hørsholm Jammerbugt Holstebro Køge Høje-Taastrup Kerteminde Langeland Hvidovre Lemvig Kalundborg Lejre Morsø Ishøj Mariagerfjord Kolding Randers Nordfyns København Næstved Lolland Skanderborg Odsherred Lyngby-Taarbæk Odder Middelfart Skive Rebild Odense Ringsted Norddjurs Svendborg Sorø Roskilde Silkeborg Nyborg Syddjurs Tønder Rødovre Slagelse Ringkøbing-Skjern Thisted Varde Struer Sønderborg Rudersdal Vejen Vordingborg Tårnby Vejle Solrød Vesthimmerland Aabenraa Vallensbæk Aalborg Stevns Viborg Aarhus Note: Kommuner med mindst 80 indvandrere i den relevante population. Kommunerne er listet alfabetisk inden for grupperne. Kommuner markeret med fed er de ti kommuner, som er henholdsvis mest og mindst succesfulde ifølge benchmarkingindikatoren. 77

172 Population A.2: Ikke-vestlige indvandrere med opholdstid i Danmark over ti år Tabel B8.3: Karakteristika for benchmarkingindikatoren opdelt på benchmarkinggrupper: Arbejde eller uddannelse inden for et år (gruppe 1 = størst integrationssucces) Benchmarkingindikator Observeret andel Forventet andel Antal kommuner der er signifikant forskellige fra landsgennemsnittet Gruppe Gns. Gns. Gns. 1 % 5 % 10 % 20 % Antal 1 0,056 0,425 0, ,026 0,385 0, ,005 0,376 0, ,012 0,355 0, ,035 0,341 0, Tabel B8.4: Rangordning af kommunerne: Arbejde eller uddannelse inden for et år Gruppe 1 (Mest succesfulde) Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Gruppe 5 (Mindst succesfulde) Allerød Bornholm Esbjerg Assens Albertslund Ballerup Brøndby Gentofte Haderslev Frederikshavn Billund Brønderslev Guldborgsund København Furesø Egedal Dragør Hillerød Køge Hedensted Faaborg-Midtfyn Faxe Hjørring Lolland Herning Favrskov Fredensborg Holstebro Nyborg Horsens Frederikssund Fredericia Hvidovre Næstved Hørsholm Glostrup Frederiksberg Ishøj Odsherred Ikast-Brande Gribskov Frederiksværk-Hundested Kalundborg Randers Lejre Jammerbugt Gladsaxe Kolding Rebild Mariagerfjord Kerteminde Greve Odense Rudersdal Middelfart Langeland Helsingør Ringkøbing-Skjern Silkeborg Morsø Lemvig Herlev Ringsted Slagelse Norddjurs Lyngby-Taarbæk Holbæk Rødovre Struer Syddjurs Odder Høje-Taastrup Svendborg Tønder Sønderborg Skive Nordfyns Thisted Vejen Varde Solrød Roskilde Vallensbæk Vesthimmerland Vejle Sorø Skanderborg Viborg Aalborg Aabenraa Stevns Tårnby Vordingborg Aarhus Note: Kommuner med mindst 80 indvandrere i den relevante population. Kommunerne er listet alfabetisk inden for grupperne. Kommuner markeret med fed er de ti kommuner, som er henholdsvis mest og mindst succesfulde ifølge benchmarkingindikatoren. 78

173 Population B: Flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsloven Tabel B8.5: Karakteristika for benchmarkingindikatoren opdelt på benchmarkinggrupper: Arbejde eller uddannelse inden for et år (gruppe 1 = størst integrationssucces) Benchmarkingindikator Observeret andel Forventet andel Antal kommuner der er signifikant forskellige fra landsgennemsnittet Gruppe Gns. Gns. Gns. 1 % 5 % 10 % 20 % Antal 1 0,078 0,229 0, ,028 0,185 0, ,012 0,132 0, ,036 0,095 0, ,066 0,049 0, Tabel B8.6: Rangordning af kommunerne: Arbejde eller uddannelse inden for et år Gruppe 1 (Mest succesfulde) Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Gruppe 5 (Mindst succesfulde) Albertslund Esbjerg Brøndby Assens Faaborg-Midtfyn Ballerup Faxe Favrskov Bornholm Guldborgsund Billund Fredericia Fredensborg Brønderslev Haderslev Egedal Frederiksberg Frederikshavn Helsingør Ikast-Brande Furesø Frederiksværk-Hundested Frederikssund Holstebro Jammerbugt Glostrup Gentofte Gladsaxe Lolland Lejre Herlev Greve Hedensted Morsø Middelfart Hillerød Gribskov Herning Nyborg Norddjurs Hvidovre Hjørring Holbæk Odense Nordfyns Høje-Taastrup Horsens Kalundborg Randers Odder Ishøj Hørsholm Kerteminde Ringkøbing-Skjern Odsherred Mariagerfjord Kolding Lemvig Skanderborg Rebild Næstved København Lyngby-Taarbæk Skive Svendborg Ringsted Køge Rudersdal Solrød Thisted Roskilde Silkeborg Syddjurs Sorø Varde Rødovre Sønderborg Tårnby Stevns Vesthimmerland Slagelse Vejen Aalborg Tønder Viborg Struer Vejle Aarhus Vordingborg Aabenraa Note: Kommuner med mindst 30 indvandrere i den relevante population. Kommunerne er listet alfabetisk inden for grupperne. Kommuner markeret med fed er de ti kommuner, som er henholdsvis mest og mindst succesfulde ifølge benchmarkingindikatoren. 79

174

175 Bilag: 3.1. Forslag til unge- og voksenuddannelsesmålsætninger.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 69676/14

176 Unge i Norddjurs UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER Foto fra Colourbox Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:

177 Ungdoms- og voksenuddannelsesmålsætninger 1. Indledning I de kommende år vil der foregå en stor tilbagetrækning af medarbejdere i arbejdsstyrken i Norddjurs Kommune. De medarbejdere, der forlader arbejdsmarkedet har både erfaring og kvalifikationer. Unge skal have kvalifikationer, som gør dem i stand til at erstatte de mange uddannede, der forsvinder fra arbejdsmarkedet i de kommende år. Det betyder, at der vil være et øget kompetencekrav til unge i sammenhæng med en faldende arbejdsstyrke. I Norddjurs Kommune vil det derfor blive en udfordring at få flere unge til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Dette er dog en nødvendighed, såfremt der skal fastholdes arbejdspladser i Norddjurs Kommune inden for alle brancheområder. Antallet af ufaglærte arbejdspladser forsvinder inden for produktion og håndværksvirksomheder, og kravet til blandt andet erhvervsuddannelser er derfor stigende, i det der nu stilles krav om en minimumskarakter for at blive optaget på en erhvervsuddannelse. Der er fra regeringens side sat fokus på, at de unge bliver rustet til fremtidens udfordringer på arbejdsmarkedet, og derfor er der også lavet en målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i Endvidere ønsker regeringen også, at en større andel af unge skal gennemfører en erhvervsuddannelse. For at opnå målsætningen er der fra regeringens side sat forskellige initiativer i gang inden for både folkeskolen, vejledningen og erhvervsuddannelserne. Regeringens initiativer er implementeret i Norddjurs Kommunes ungdoms- og voksenuddannelsesmålsætninger, der skal danne rammen for UU-Djurslands indsatser for at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. 2. Sammenhængende indsats Der skal være sammenhæng i den vejledning og indsats, som de unge modtager. Overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelser skal opleves som en naturlig del af et eksisterende forløb. Norddjurs Kommune vil sikre den sammenhængende indsats ved at: Samarbejde på tværs af folkeskolerne, UU-Djursland, ungdomsuddannelser i lokal og regional området og kommunens forvaltninger Øge og fastholde kontakten til de unge og til ungdomsuddannelsesinstitutionerne i overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelser 1

178 Ungdoms- og voksenuddannelsesmålsætninger Udvide brobygningsforløb mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne Understøtte uddannelsesforløb for den unge med en tværfaglig kommunal indsats 3. Målsætninger og initiativer Norddjurs Kommune skal opfylde regeringens målsætninger omkring gennemførelse af ungdomsuddannelser. 3.1 Regeringens overordnede målsætninger Mindst 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015 Mindst 25 % af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020 stigende til mindst 30 % i 2025 Mindst 60 % skal i 2020 fuldføre en påbegyndt erhvervsuddannelse stigende til 67 % i Lokale målsætninger For at medvirke til at de overordnede målsætninger opfyldes, har Norddjurs Kommune besluttet en række lokale målsætninger, som skal understøtte, at en større andel af en ungdomsårgang påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. For at opfylde målsætningerne er det en forudsætning, at der ydes en markant større indsats for at fastholde flere unge i uddannelsen. Under hver af målsætningerne er nævnt eksempler på initiativer, hvor UU-Djursland kan øge indsatsen i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, folkeskolerne, erhvervslivet og kommunens øvrige områder. Mål 1. Mindst 50 % af de unge, som forlader 9. klasse på hver af kommunens folkeskoler i 2016, skal starte direkte på en ungdomsuddannelse. Stigende til 65 % i Eksempler på initiativer: vejledning, fokus på overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelser, afprøvning af uddannelsesønsker i virksomheder Mål 2. Mindst 90 % af de unge, som forlader 10. klasse på hver af kommunens folkeskoler i 2016, skal starte direkte på en ungdomsuddannelse. Stigende til 95 % i Eksempler på initiativer: vejledning, fokus på overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelser, afprøvning af uddannelsesønsker i virksomheder Mål 3. Mindst 30 % af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2016 stigende til mindst 35 % i

179 Ungdoms- og voksenuddannelsesmålsætninger Eksempler på initiativer: samarbejde med erhvervslivet, udvidet partnerskabsaftaler med virksomheder, brobygning mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne, vejledning Mål 4. Mindst 60 % skal i 2020 fuldføre en påbegyndt erhvervsuddannelse stigende til 75 % i 2025 Eksempler på initiativer: flere praktikpladser, mentorordninger, samarbejde med erhvervslivet, udvidet partnerskabsaftaler med virksomheder, vejledning Mål 5. Mindst 50 % af en ungdomsårgang skal vælge en gymnasial uddannelse (alle gymnasiale uddannelser) direkte efter 9. eller 10. klasse i 2016 stigende til 60 % i 2025 Eksempler på initiativer: vejledning, samarbejde med erhvervslivet, brobygning mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne Mål 6. Mindst 85 % skal i 2020 fuldføre en påbegyndt gymnasial uddannelse stigende til 95 % i 2025 Eksempler på initiativer: mentorordninger, vejledning, samarbejde med erhvervslivet Mål 7. Mindst 50 % af de unge, som ikke starter på en ungdomsuddannelse direkte efter folkeskolen, skal inden for 1 år være i gang med en ungdomsuddannelse, produktionsskoleforløb, EGUforløb eller STU-forløb Eksempler på initiativer: vejledning, faglige og sociale kompetenceløft, samarbejde med erhvervslivet, mentorordninger, erhvervsafprøvning i virksomheder 4. Samarbejde 4.1 Samarbejde med uddannelsesinstitutioner Samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, folkeskolen og UU-Djursland skal udbygges yderligere ved at gennemføre inspirations- og motivationsforløb for unge, undervisning i uddannelse og job og yderligere uddannelsesafklaret f.eks. brobygningsforløb. Derudover skal samarbejdet understøttes med indsatser fra forskellige fagområder i Norddjurs Kommune. 4.1 Samarbejde med erhvervslivet Partnerskaber, der medvirker til, at der kan etableres praktikpladser i flere virksomheder og inden for flere brancheområder skal udvides. Samarbejdet med erhvervslivet er en forudsætning for, at flere unge kan gennemføre deres praktikforløb som led i en erhvervsuddannelse. 3

180 Ungdoms- og voksenuddannelsesmålsætninger Indtil nu er der en partnerskabsaftale med Dansk Byggeri, som medvirker til at sikre praktikplader til unge inden for bygge- og anlægssektoren. Derudover skal samarbejdet med virksomhederne bidrage til at der ske en yderligere information om indholdet af uddannelserne. 4

181 Bilag: 4.1. AU budgetopfølgning pr ultimo april 2014 Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 69890/14

182 Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo april 2014 for arbejdsmarkedsudvalget Samlet oversigt Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 523,2 520,2-3,0 Overførte driftsmidler 0,9 0,9 0,0 Drift i alt 524,1 521,1-3,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Budget 2014 (Mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbevilling Korrigeret budget Drift ekskl. overførte midler 523,2 0,0 523,2 Udvikling i overførte beløb fra Overført fra Forbrug af Rest af overførte tidligere år (Mio. kr.) tidligere år overførte beløb beløb Drift 0,9 0,9 0,0 Drift Størstedelen af udgifterne på arbejdsmarkedsområdet omfatter overførselsudgifter til førtidspension, sygedagpenge, ledighedsydelse, revalidering og kontanthjælp samt medfinansiering af a-dagpenge for forsikrede ledige. Endvidere indgår løntilskud til personer i fleksjob samt løntilskud til ledige. Derudover afholdes udgifter til den beskæftigelsesrettede indsats samt øvrige arbejdsmarkedsforanstaltninger. Kendetegnende for overførselsudgifterne er, at de påvirkes af den overordnede konjunkturudvikling. De fleste af overførselsudgifterne er dækket af delvis statsrefusion. Endvidere kompenseres kommunerne for udgiftsudviklingen via budgetgarantien og beskæftigelsestilskuddet (forsikrede ledige). 1

183 (Mio. kr.) Korrigeret vedtagne budget eksklusiv overførsler 2014 Forbrug ultimo april 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelser Jobcenter Norddjurs 505,2 139,8 503,4-1,8 Montagen 1,3 0,5 1,3 0,0 Hjælpemiddeldepot 2,2 0,6 2,2 0,0 Seniorjob 8,6 3,6 7,3-1,3 UU-Djursland 5,0 1,0 5,1 0,1 Erhvervsgrunduddannelse 0,9-0,3 0,9 0,0 I alt 523,2 145,0 520,2-3,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Udvikling i overførte beløb fra tidligere år (Mio. kr.) Jobcenter Norddjurs UU-Djursland I alt Overført fra tidligere år Forbrug af overførte beløb Rest af overførte beløb 0,2 0,2 0,0 0,7 0,7 0,0 0,9 0,9 0,0 På baggrund af kommunalbestyrelsens godkendelse af overførselssagen er budgettet blevet forhøjet med 0,9 mio. kr. Overførslen er placeret under hhv. Jobcenter Norddjurs med 0,2 mio. kr. og UU- Djursland med 0,7 mio. kr. Det forventes, at det overførte beløb forbruges i På driften viser forbruget ultimo april en indtægt på erhvervsgrunduddannelse, hvilket skyldes kvartalsvis betaling fra Syddjurs Kommune. 2

184 Udvikling i alle målgrupper Borgere i forsørgelse omfatter forsikrede ledige, modtagere af kontant- og uddannelseshjælp, udlændinge omfattet af integrationsprogrammet, revalidenter og forrevalidenter, ledighedsydelsesmodtagere, personer i ressourceforløb, fleksjobpersoner, førtidspensionister og sygedagpengemodtagere. Borgere i forsørgelse er opgjort som antal fuldtidspersoner Borgere i forsørgelse fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns Efter et fald i det samlede antal borgere i forsørgelse i 2. halvår af 2013 har antallet ligget stabilt på omkring fuldtidspersoner i første kvartal af Tallene for 2014 ligger dog fortsat under det forventede gennemsnit for Efter et fald i det samlede antal borgere i forsørgelse i 2. halvår af 2013 har Antallet af borgere i forsørgelse har ligget stabilt på omkring fuldtidspersoner i første kvartal af 2014, men er i april faldet til fuldtidspersoner. Efterregistrering af sygedagpengemodtagere kan dog betyde, at de seneste tal kan stige lidt. Tallene for 2014 ligger dog fortsat under det forventede gennemsnit for

185 Jobcenter området Jobcentrets område omfatter dels forsørgelsesydelser dels udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats herunder driftsudgifter til bl.a. arbejdsmarkedsforanstaltninger, som servicejobordningen, løntilskud til forsikrede ledige i kommunen mv. Jobcenter Norddjurs administrative udgifter henhører under økonomiudvalget. Der forventes i denne opfølgning et mindreforbrug på 1,8 mio. kr. på jobcenter området. Afvigelser* (Mio. kr.) Uddannelsesordning og arbejdsmarkedsydelse 6,1 Kontant- og uddannelseshjælp - forsørgelse 6,0 Integration - forsørgelse 3,1 Førtidspension -8,0 Revalidering og forrevalidering - forsørgelse -1,0 Ledighedsydelse - forsørgelse -3,3 Sociale formål -1,2 Øvrig drift og indsats -3, Effekt på 2015 og overslagsår Statstilskud til ansættelse af personer i servicejob 0,1 0,1 Jobcenter området i alt -1,8 0,1 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Bemærkning forventes udlignet ved omplacering med VPU I det følgende beskrives afvigelserne på jobcenter området. Først gives en status på forsørgelsesydelser herefter på indsats- og driftsudgifterne. 4

186 Forsørgelsesydelser Forsikrede ledige Forsikrede ledige fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns Anm.: forsikrede ledige er opgjort som antal fuldtidspersoner i kontaktforløb og omfatter således også de første 4 ledighedsuger (karensperioden), hvor kommunen ikke medfinansierer arbejdsløshedsdagpengene. Forsikrede ledige Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 92,4 92,4 0 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Antallet af forsikrede ledige ligger i perioden januar til april 2014 lidt højere end ved udgangen af Sammenlignet med samme periode sidste år er tallet dog lavere. Antallet ligger fortsat meget tæt på det forventede gennemsnit for Uddannelsesordning og midlertidig arbejdsmarkedsydelse for forsikrede ledige Regeringen og Enhedslisten indgik i maj 2013 en aftale om en ny indfasning af dagpengereformen indeholdende to elementer. For det første en forlængelse af den særlige uddannelsesordning således, at der vil være afløbsudgifter i Ordningen indebærer at ledige, der har opbrugt dagpengeretten, har ret til uddannelse og en tilhørende særlig uddannelsesydelse på 60 pct. af dagpengene for 5

187 ikke-forsørgere og 80 pct. for forsørgere. For det andet en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse gældende fra 1. januar 2014 som gradvist udfases frem mod sommeren De økonomiske konsekvenser af aftalen har ikke været forhandlet med KL, og der er i 2014 ikke budgettet med udgifter til hhv. uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse. I 2013 var nettoudgifterne til forsørgelse og drift til uddannelsesordningen i Norddjurs Kommune 4,9 mio. kr. Tal fra jobindsats viser at der i 2013 var i alt 52 fuldtidspersoner på uddannelsesydelse. For januar og februar er antallet henholdsvis 72 og 56 fuldtidspersoner. Det skønnes, at der i 2014 vil være omkring 60 helårspersoner fordelt på uddannelsesordningen og den midlertidige arbejdsmarkedsydelse svarende til en udgift til forsørgelse og drift på ca. 6,1 mio. kr. Forbruget pr. ultimo april viser, at der afholdt udgifter for brutto 2,9 mio. kr. svarende til ca. 1,8 mio. kr. netto (efter statsrefusion). Da der ikke er budgetteret med udgifter på området kan der forventes en merudgift på 6,1 mio. kr. Uddannelsesordning og midlertidig arbejdsmarkedsydelse for forsikrede ledige Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Udgifter til forsørgelse og drift 0,0 6,1 6,1 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt De kommunale udgifter til uddannelsesordningen er omfattet af den kommunale budgetgaranti, mens forsørgelsesudgifter til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse er dækket af beskæftigelsestilskuddet. Kommunerne forventes dermed, at blive kompenseret for merudgiften til arbejdsmarkedsydelse ved en midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet. 6

188 Kontant- og uddannelseshjælp Kontant- og uddannelseshjælp fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns Kontant- og uddannelseshjælp Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 80,6 86,6 6,0 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere har i de fire første måneder af 2014 ligget stabilt på mellem og fuldtidspersoner. Antallet ligger fortsat over det forventede gennemsnit for 2014 på 985 fuldtidspersoner. Det forventes, at antal personer på kontant- og uddannelseshjælp vil stige svagt resten af På baggrund af budgetopfølgningen skønnes et antal på helårspersoner i 2014, hvilket er 105 flere end oprindeligt forudsat svarende til en merudgift på 6,0 mio. kr. Kontanthjælpsreformen trådte i kraft 1. januar 2014 og betyder bl.a. en opdeling af den tidligere gruppe af kontanthjælpsmodtagere i henholdsvis uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Uddannelseshjælpsmodtagere er unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det overordnede formål med indsatsen for denne gruppe er at hjælpe dem til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. 7

189 Kontanthjælpsmodtagere er voksne samt unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det overordnede formål med indsatsen er at bringe borgerne i beskæftigelse. Kontanthjælpsreformen medfører en omlægning af beskæftigelsesindsatsen for de grupper, der er omfattet af kontanthjælpssystemet. Endvidere indebærer reformen, at der er indført et nyt visitationssystem til erstatning for den tidligere matchkategorisering af kontanthjælpsmodtagere. I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) er gruppen på kontanthjælp således blevet udvidet fra 2 til 4 LAB-målgrupper. I perioden januar til april 2014 er der registreret i alt fuldtidspersoner på kontant- og uddannelseshjælp i Norddjurs Kommune. Figuren nedenfor viser den månedlige fordelingen på de 4 nye LAB-målgrupper. 600 Modtagere af kontant- og uddannelseshjælp 500 fuldtidspersoner jan feb mar apr - Jobparat (LAB 2.2) Aktivitetsparat (LAB 2.3) Åbentlyst uddannelsesparat (LAB 2.12) Øvrig uddannelsesparat (LAB 2.13) Kontanthjælpsreformen medfører en række ændringer i ydelser og satser både for unge under 30 år uden uddannelse og for voksne samt unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse. I lovforslaget forventes reformen at medføre mindreudgifter til forsørgelse på 720,4 mio. kr. i 2014, stigende i overslagsårene. Ifølge tal fra jobindsats så var der for hele landet en stigning i helårspersoner på kontanthjælp på 6,9 pct. fra 2012 til Stigningen var i Norddjurs Kommune på 11,5 pct. På baggrund af opfølgningen forventes en fortsat stigning i personer på kontant- og uddannelseshjælp i Norddjurs Kommune i Det vurderes på nuværende tidspunkt, at stigningen vil overstige den besparelse på forsørgelse, som er forudsat i reformen. 8

190 Integration 100 Integration 80 fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns Integration Nettodrift (mio.kr.) korr, budget forv. regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 3,1 6,2 3,1 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Antallet af udlændinge omfattet af integrationsprogrammet, som modtager kontanthjælp, ligger i de første måneder af 2014 en del over det forventede gennemsnit for hele året på 44 helårspersoner. Udviklingen vil til dels afhænge af den kommunale kvote på området. I 2014 er der udmeldt en kvote for Norddjurs Kommune på 46 personer, hvilket er en stigning på 12 personer i forhold til kvoten for Endvidere følger af integrationsloven, at nyankomne flygtninge og familiesammeførte skal have tilbudt et integrationsprogram. Udlændinge, der tilbydes et integrationsprogram, er berettigede til at modtage kontanthjælp med mindre de er i stand til at klare sig selv, eventuelt ved hjælp til forsørgelse af ægtefælle. På baggrund af antal fuldtidspersoner i årets første måneder samt stigningen i den kommunale kvote skønnes at 85 helårspersoner omfattet af integrationsprogrammet vil modtage kontanthjælp i

191 Revalidering og forrevalidering 120 Revalidering og forrevalidering 110 fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns Revalidering og forrevalidering Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 6,6 5,6-1,0 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Antallet af personer på revalidering og forrevalidering i for januar til april 2014 ligger lidt under niveauet for 2013 og under det forventede gennemsnit for På den baggrund skønnes i denne opfølgning at antallet af helårspersoner vil udgøre 80 mod 95 forudsat ved budgetlægningen. 10

192 Førtidspension Førtidspension fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns Førtidspension Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 155,3 147,3-8,0 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Antallet af borgere på førtidspension har de seneste år været jævnt faldende. Tallene for januar til april 2014 ligger på linje med det periodiserede budget for Faldet skal ses i sammenhæng med førtidspensionsreformen, der trådte i kraft 2013, og som blandt andet indebærer, at personer under 40 år ikke længere kan få tilkendt førtidspension, medmindre det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres. I stedet skal arbejdsevnen søges udviklet ved en individuel og helhedsorienteret indsats i et ressourceforløb. Personer over 40 år skal tilsvarende tilbydes ressourceforløb, og der kan ikke tilkendes førtidspension, hvis det vurderes, at arbejdsevnen kan forbedres gennem aktivering, behandling, revalidering, ressourceforløb eller på andre måder. 11

193 Det forventes i denne opfølgning, at antallet af personer på førtidspension i 2014 vil være uforandret helårspersoner, men at forsørgelsesudgiften vil være lavere end oprindeligt forudsat. Dette skyldes, at langt færre personer end forudsat valgte at skifte fra gammel til ny førtidspensionsordning i 2013, hvilket ville medføre øgede kommunale udgifter til forsørgelse. Ressourceforløb 100 Ressourceforløb 80 fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 gns Ressourceforløb Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 6,6 6,6 0 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt I april 2014 har der været 4 fuldtidspersoner i ressourceforløb, hvilket fortsat er lavt i forhold til det forventede antal for hele året. Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft 1. januar 2013 og betyder, at færre tilkendes førtidspension, mens flere visiteres til fleksjob og ressourceforløb. Sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension skal behandles af et særligt tværfagligt rehabiliteringsteam, hvilket medfører, at flere personer i en overgangsperiode f.eks. vil modtage kontanthjælp og sygedagpenge før rehabiliteringsteamet behandler og afklarer sagen. 12

194 Det forventes at antal personer i ressourceforløb vil stige i løbet af 2014, men omfanget er usikkert. Det vurderes dog, at der i 2014 vil være færre personer i ressourceforløb end det forudsatte gennemsnit på 82 fuldtidspersoner. Aktiviteten er opgjort som antal fuldtidspersoner pr. måned. Fuldtidsperson opgøres ved at dele samlet varighed på ydelsen i måneden med månedens samlede varighed. Modtager en person f.eks. ydelse i halvdelen af måneden vil personen tælle som en halv fuldtidsperson. En fuldtidsperson kan dermed dække flere forløb/unikke personer i samme periode. Sager behandlet af rehabiliteringsteam Rehabiliteringsteamet behandler sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Teamet er tværfagligt og sammensat på tværs af forvaltninger. Formålet er, at alle relevante kompetencer står sammen om at anlægge et helhedsorienteret perspektiv på borgere, der er i risiko for at komme på førtidspension. Teamet drøfter og indstiller, men træffer ikke afgørelser. Sagen overgår fra teamet til kommunen, der så træffer afgørelse i sagen. Tabellen nedenfor viser antal sager behandler i rehabiliteringsteamet jan-maj Indstillet til førtidspension Førtidspensionsager søgt på foreliggende grundlag videresendt til Pensionsnævnet Indstillet til ressourceforløb 5 2 Indstillet til fleksjob 16 8 Sager tilbagesendt til sagsbehandler 8 1 Sager udskudt p.g.a. udeblivelse af borger 5 1 Sager i alt

195 Fleksjob 540 Fleksjob 520 fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns Fleksjob Nettodrift (mio.kr.) Korr. budget forv. regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 26,6 26,6 0 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Fra september 2013 til april 2014 har det samlede antal personer i fleksjob ligget stabilt på ca. 470 fuldtidspersoner. Antallet ligger på linje med det forventede gennemsnit for Den nye fleksjobordning trådte i kraft i Den nye ordning betyder, at fleksjob påbegyndt den 1. januar 2013 eller senere baseres på en ny tilskudsmodel. Personer ansat i fleksjob efter de gamle regler vil fortsat være på den gamle ordning, men der vil ikke være en yderligere tilgang. Den nye model har betydet en tilgang til fleksjob i 2013, idet flere personer, som tidligere var på ledighedsydelse, har fået mulighed for fleksjob i få timer pr. uge i såkaldte minifleksjobs. Samtidig er flekslønstilskuddet i den nye model lavere end fleksjobtilskuddet i den gamle ordning. Ifølge tal fra jobindsats var der i januar 2013 i Norddjurs Kommune 427 personer på den gamle fleksjobordning. I december 2013 var der 119 personer på den nye ordning, mens 352 personer fortsat var på den gamle ordning. 14

196 Ledighedsydelse 300 Ledighedsydelse 250 fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns Ledighedsydelse Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 31,9 28,6-3,3 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt I 2013 var der et fald i antallet af borgere på ledighedsydelse. Faldet hang sammen med indførsel af en ny fleksjobordning 2013, som flyttede personer fra ledighedsydelse til fleksjob. Antallet af personer på ledighedsydelse har i perioden oktober 2013 til april 2014 ligget stabilt på omkring 130 fuldtidspersoner. Antallet for de fire første måneder af 2014 ligger fortsat lavere end det forventede gennemsnit for På baggrund af udviklingen skønnes, at der vil være 160 helårspersoner på ledighedsydelse, hvilket er 35 færre end budgetteret. Det nye skøn svarer til en mindreudgift på 3,3 mio. kr. 15

197 Sygedagpenge 700 Sygedagpenge over 4 uger 650 fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns Anm.: sygedagpengedata er genstand for efterregistrering. Det gælder f.eks. i de tilfælde, hvor arbejdsgiver indberetter refusion for en periode tilbage i tid. På grund af forsinkelser i indberetningen vil antallet af sygedagpenge modtagere for de seneste måneder stige i de efterfølgende måneder. Dette er særligt udtalt for sager mellem 5-26 uger. Sygedagpenge Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 67,7 67,7 0 Aktivitet (helårspers.) Sygedagpengemodtagere 5-26 uger Sygedagpengemodtagere uger Sygedagpengemodtagere over 52 uger Helårspersoner i alt (sygedagpengemodt. over 4 uger) Det samlede antal sygedagpengemodtagere ligger i januar og marts 2014 tæt på det forventede gennemsnit for hele 2014 på 550 fuldtidspersoner. Tallet for april er lidt lavere, men skal tages med forhold, da der kan ske opjustering som følge af fremtidige sygedagpengeindberetninger, som pt. ikke er registreret. 16

198 Indsats- og driftsudgifter Indsats- og driftsudgifter Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Beskæftigelsesindsats 20,8 20,8 0 Personlige tillæg 5,4 5,4 0 Sociale formål 1,7 0,5-1,2 Øvrig indsats og drift 3,7 0,1-3,6 I alt 31,6 26,8-4,8 Indsats- og driftsudgifterne omfatter hovedsageligt udgifter til den beskæftigelsesrettede indsats i jobcentret. Udgifterne vil til dels være afledt af antallet af personer i forsørgelse. Derudover indgår udgifter til personlige tillæg og helbredstillæg til førtidspensionister samt sociale formål. Der forventes i denne opfølgning et mindreforbrug til sociale formål på 1,2 mio. kr. Området er i 2014 blevet overført fra voksen- og plejeudvalget, og budgettet er ikke efterfølgende blevet justeret. Det vurderes, at den kommunale udgift i 2014 vil være på niveau med udgiften i 2013, som udgjorde 0,4 mio. kr. Under øvrig indsats og drift forventes en mindreudgift på 0,6 mio. kr. vedrørende integrationsprogrammet. På baggrund af udgiften fra tidligere år forventes det, at en større del af de kommunale udgifter til tilbud efter integrationsloven dækkes af et grundtilskud samt resultattilskud, hvorved den kommunale nettoudgift bliver mindre. Endvidere forventes et mindreforbrug på indsats og drift til revalidender på 3,0 mio. kr. Området er tidligere budgetomplaceret fra voksen- og plejeudvalget og mindreforbruget skyldes, at indtægt fra statsrefusion efter budgetflytningen nu bogføres under arbejdsmarkedsudvalget. 17

199 Servicejob 6 Servicejob 5 fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 gns Servicejob Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Statstilskud til ansættelse af personer i servicejob -0,3-0,2 0,1 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Under arbejdsmarkedsudvalget budgetteres og registreres statstilskud til personer i servicejob, mens udgiften til løn afholdes der, hvor pågældende er ansat. På baggrund af afgang af en servicejobperson ultimo 2013 kan der forventes en reduktion i det statslige tilskud på 0,1 mio. kr. Afgangen indebærer samtidig en reducering af lønbudgettet på 0,1 mio. kr. under voksen- og plejeudvalget. På den baggrund skal der foretages en budgetflytning mellem arbejdsmarkedsudvalget og voksen- og plejeudvalget. Arbejdsmarkedsudvalget godkendte d. 24. april 2014 indstillingen om budgetflytning mellem udvalgene. Sagen er sendt videre til godkendelse i økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen. Servicejobordningen er ophørt og der forventes ikke yderligere tilgang til ordningen. 18

200 Forsikrede ledige i løntilskud i Norddjurs Kommune 160 Forsikrede ledige i løntilskud i Norddjurs Kommune fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns Kommunalt løntilskud Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Kommunale nettolønudgifter 3,3 3,3 0 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Antallet af forsikrede ledige i løntilskud i Norddjurs Kommune har været stigende i første kvartal 2014 og ligger i april på 139 fuldtidspersoner. Gennemsnitlig har i januar til april været 136 fuldtidspersoner, hvilket er 15 flere end det forventede gennemsnit for hele Antal personer i løntilskud kan variere henover året, og det er endnu for tidliget at vurdere, hvorvidt tallet for de første måneder af 2014 vil give anledning til merudgifter. 19

201 Seniorjob 80 Seniorjob fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns Seniorjob Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Kommunale nettolønudgifter 8,6 7,3-1,3 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Antallet af personer i seniorjob har i de fire første måneder af 2014 ligget stabilt på 47 fuldtidspersoner, hvilket er på niveau med efteråret Tilgangen til ordningen forventes at aftage i 2014 i forhold til 2013, men mange vil fortsat være i seniorjob. Derudover vil der være en afgang fra ordningen af personer, som når efterlønsalderen. Det vurderes i denne opfølgning, at der i 2014 vil være 47 helårspersoner i seniorjob, hvilket er 9 færre end oprindeligt forudsat. På den baggrund forventes et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. 20

202 Montagen og hjælpemiddeldepotet Montagen og hjælpemiddeldepotet under velfærdsdirektørens område forv. regnskab Nettodrift (mio.kr.) korr budget afvigelse Montagen 1,3 1,3 0 Hjælpemiddeldepotet 2,2 2,2 0 I alt 3,6 3,6 0 Montagen og hjælpemiddeldepotet er beskæftigelsesprojekter under velfærdsområdet. UU-Djursland og EGU Afvigelser* (Mio. kr.) 2014 Effekt på 2015 og overslagsår UU-Djursland 0,1 0,0 UU-Djursland området i alt 0,1 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Bemærkning UU-Djursland og EGU Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse UU Djursland vejledning og adm. 5,7 5,8 0,1 Erhvervsgrunduddannelser (EGU) 0,9 0,9 0,0 UU Djursland i alt 6,6 6,7 0,1 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner på EGU i alt UU Djurslands korrigerede budget er i denne opfølgning forøget med overførsel fra 2013 på 0,7 mio. kr. UU-centrene har i 2012 og 2013 løftet en række lovgivningsbestemte opgaver på baggrund af Ungepakke II. På forslaget til finanslov for 2014 og i finanslovsaftalen er der ikke sikret finansiering til en videreførelse af disse opgaver. Det betyder, at der fra og med 1. januar 2014 ikke længere er finansiering til indsatserne på trods af, at de lovgivningsmæssige krav til kommunerne er uændrede. Der har i 2014 ikke været budgetteret med en videreførelse af ungepakke II. På den baggrund forventes merudgifter på ca kr. til at løfte opgaven. 21

203 Undervisningsministeren over for KL tilkendegivet, at der skal være sammenhæng mellem lovgivning og finansiering, og at der i forbindelse med lovforslaget om reformen af erhvervsuddannelserne i løbet af 2014 vil blive taget højde for den manglende finansiering i 2014 af UU-centrenes opgaver. Opmærksomhedspunkter Til grund for budgetopfølgning er lagt dels forbruget januar til april dels skøn for udviklingen i målgrupperne for resten af Afhængigt af konjunkturudviklingen, forskydning mellem målgrupper m.v. kan skønnet og dermed det forventede regnskab for 2014 ændres i de kommende opfølgninger. 22

204 Bilag: 5.1. Opfølgning pr maj 2014 på indsatsområder på arbejdsmarkedsområdet 2014 Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 69169/14

205 Indsatsområder på arbejdsmarkedsområdet i 2014 Status pr. maj 2014 På arbejdsmarkedsudvalgets område er der i 2014 sat fokus på en række indsatsområde. Indsatsområderne har følgende baggrund: Politiske indsatsområder (Beskæftigelsesplan 2014 hhv. ministermål og Norddjurs Kommunes egne mål) Politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget 2014 Øvrige indsatsområder Nedenfor følger en beskrivelse af samt status på de enkelte indsatsområder. Politiske indsatsområder i beskæftigelsesplan 2014 Indsatsområde 1- Flere unge skal have uddannelse Baggrund: Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse (Beskæftigelsesplan ministermål 1) Målsætning: At begrænse antallet af unge på offentlig forsørgelse gennem en bred vifte af uddannelsestiltag og en understøttende virksomhedsrettet indsats. Mål: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2014 være på 25,3 procent, svarende til en stigning på 7,1 procentpoint fra december 2012 til december Uddannelsesgraden måler om unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse, som på et tidspunkt har været i et a-dagpenge eller kontanthjælpsforløb, kommer i uddannelse og om de fastholdes i uddannelse. Indsats: Jobcenteret ønsker sammen med vores samarbejdspartnere at opprioritere og videreudvikle Uddannelseshjulet, således at flere unge kan gennemføre en uddannelse. Derudover indgår Jobcenter Norddjurs, UU-Djursland samt erhvervsskolerne i Grenaa og Randers i et fælles brobygningsprojekt Brobygning Kronjylland. Endelig har kommunen indgået partnerskabsaftale med Dansk Byggeri om at få etableret flere praktikpladser. Status: Opfølgning på ministerens mål sker på baggrund af tal fra Jobindsats, som viser uddannelsesgraden for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse i Norddjurs Kommune. Der er ingen måling for 2014 på Jobindsats endnu. 1

206 Indsatsområde 2 - Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Baggrund: Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres (Beskæftigelsesplan ministermål 2) Målsætning: at begrænse tilgangen af personer til førtidspension fra sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og kontanthjælp mest muligt. Med baggrund i de opnåede resultater i 2012 og den nye fleksjob- og førtidspensionsreform udvides indsatsen. Mål: Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til den kommunale kvote på 57 personer ved udgangen af december 2014 (rullende år). Dette betyder, at der vil være et fald på 41 procent fra december 2012 til december 2014, svarende til et fald fra 96 førtidspensionister i 2012 til 57 i Indsats: Den nye reform på fleksjob- og førtidspensionsområdet vil i sig selv medvirke til at begrænse antallet af personer særligt unge, der overgår til førtidspension. Med baggrund i reformen vil Jobcenter Norddjurs derudover have fokus på, at der på tværs af forvaltninger, herunder også den regionale sundhedssektor, arbejdes med løsningsmuligheder for, at borgeren bliver en del af det ordinære arbejdsmarked inden overgang til førtidspension. Status: Tal fra jobindsats viser tilgangen til førtidspension i Norddjurs Kommune for det seneste rullende år. mål status april 2014 Tilgang til førtidspension det seneste rullende år Anm.: Målingen opgør antal årige, der inden for de sidste 12 måneder for første gang får bevilliget førtidspension. Tilgang til førtidspension i den valgte måned viser således tilgangen til førtidspension i den valgte måned samt de 11 forudgående måneder, dvs. for et helt år. Personen kan kun indgå i målingen én gang. Kommuneskift betragtes således ikke som nytilgang i den tilflyttede kommune. Kilde: jobindsats Seneste tal fra jobindsats viser, at der i perioden april 2013 til april 2014 er blevet tilkendt 33 førtidspensioner. I 2013 blev der tilkendt 34 nye førtidspensioner på baggrund af førtidspensionsreformen. 2

207 Indsatsområde 3 - Langtidsledigheden skal bekæmpes Baggrund: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt (Beskæftigelsesplan ministermål 3) Målsætning: at antallet af langtidsledige reduceres med en virksomhedsrettet indsats understøttet af en målrettet kompetenceudvikling. Mål: Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i minimum 80 procent af tiden inden for de seneste 52 uger skal begrænses til 271 (antal personer) i december 2014, svarende til et fald på 19 % fra december 2012 til december Indsats: Fortsættelse og nytænkning af den tidlige indsats over for målgruppen af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. På den baggrund tilstræbes, at ledige indkaldes til samtale tidligere end de lovbundne krav og inden for de første 14 dages ledighed, således at der hurtigt kan tilrettelægges en indsats sammen med borgeren. Suppleret med en model for at screene de ledige, som kan være i risiko for at blive langtidsledige. Status: Opfølgning på ministerens mål sker på baggrund af tal fra Jobindsats, som viser antal langtidsledige personer i Norddjurs Kommune. status mål dec Antal langtidsledige personer (ministermål) Andel langtidsledige personer ift. bruttoledige personer 23,4 Anm.: Antal langtidsledige personer opgøres som antal bruttoledige personer (dvs. personer i ledighed såvel som i aktive tilbud) på a-dagpenge eller kontanthjælp, der har været ledige/i aktive tilbud i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger fra og med sidste uge i perioden. Perioder, hvor den ledige ikke har været jobklar eller ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet, trækkes fra beregning af langtidsledighed. Kilde: jobindsats Jobindsats er ikke opdateret siden sidst. Seneste tal fra jobindsats er fra december 2013, som viser færre langtidsledige end måltallet for Da målsætningen har udgangspunkt i tallene fra 2012, og da der har været en gunstig udvikling siden, så er vi allerede på nuværende tidspunkt under målsætningen. 3

208 Indsatsområde 4 - En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Baggrund: Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen (Beskæftigelsesplan ministermål 4) Målsætning: Jobcenter Norddjurs vil tilstræbe, at der sker en udvidelse af den virksomhedsrettede indsats, herunder en udvidelse af markedsandelen og samarbejdsprocenten med virksomhederne. Mål: Samarbejdsgraden (andelen af virksomhedskontakter i kommunen) skal i december 2014 (år til dato) være på 25 procent, svarende til en stigning på 3 procentpoint fra december 2012 til december Indsats: Betingelsen for en god virksomhedsrettet aktivering er, at jobcentret har et godt kendskab og en tæt kontakt til de lokale virksomheder. Der skal udarbejdes en virksomhedsstrategi, som skal understøtte dialogen med virksomhederne. Endvidere skal samarbejdet med virksomhederne udbygges med udgangspunkt i virksomhedscentrene og de faste aftaler med den enkelte virksomhed. LBR og Norddjurs Kommune vil i samarbejde med Djurslands Erhvervsråd arbejde for, at virksomhedsindsatsen udvides, så flere unge får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Status: Opfølgning på ministerens mål sker på baggrund af tal fra Jobindsats, som viser samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder. mål Status jan-dec 2013 Antal virksomheder 1) Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder i Norddjurs Kommune 2) 25,0 44,5 Anm.: Ad 1) Antal virksomheder omfatter virksomheder i Norddjurs Kommune, der i gennemsnit har mindst én lønudbetaling for hver måned, der indgår i den valgte periode. Ad 2) Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder viser andel af virksomheder i Norddjurs Kommune, som har et samarbejde med Jobcenter Norddjurs og/eller andre jobcentre i og uden for kommunen. Kilde: jobindsats Jobindsats er ikke opdateret siden sidst. Seneste tal fra jobindsats dækker perioden januar til december 2013 og viser, at Norddjurs Kommune med en samarbejdsgrad på 44,5 i 2013 ligger en del over målsætningen om en samarbejdsgrad på 25,0 for Der foreligger endnu ingen tal for

209 Indsatsområde 5 - Nedbringe antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger Baggrund: Jobcentret skal udvide indsatsen for at få sygemeldte over 52 uger raskmeldt, delvis raskmeldt, afklaret til fleksjob eller førtidspension (Beskæftigelsesplan Norddjurs Kommunes lokale beskæftigelsesmål mål 5) Optimering af resultater hos Jobcenter Norddjurs ved en investering (Budget 2014) Målsætning: En udvidet indsats for at få sygemeldte over 52 uger raskmeldt, delvis raskmeldt, afklaret til fleksjob eller førtidspension Mål: Antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger skal ved udgangen af december 2014 være på 85 sager, svarende til et fald på 20 sygedagpengeforløb. Ved udgangen af december 2012 var antallet af sager på 105. (beskæftigelsesplan 2014) I budget 2014 er vedtaget en besparelse på 3,1 mio. kr. på arbejdsmarkedsudvalget svarende til en reduktion på 20 helårspersoner. I budgettet er således forudsat 90 helårspersoner over 52 uger mod oprindeligt 110 helårspersoner. Indsatsen forventes at kunne løftes ved investering af ét årsværk i sygedagpengeafdelingen svarende til merudgifter for 0,5 mio. kr. under økonomiudvalget. Den samlede kommunale nettobesparelse udgør dermed 2,6 mio. kr. Indsatsen: Det overordnede mål for indsatsen er at integrere og fastholde så mange sygemeldte borgere som muligt på arbejdsmarkedet. I forbindelse hermed er der afsat ressourcer til en fastholdelseskonsulent, som skal medvirke til at sygemeldte kan være på arbejdsmarkedet f.eks. med en delvis raskmelding. Til det kommende arbejdsmarkedsudvalgsmøde vil der blive udarbejdet et mere detaljeret forslag til indsats for at nedbringe antallet af lange sygedagpengeforløb. Status: Der foretages opfølgning dels på målet i beskæftigelsesplan 2014 dels i forhold til de forudsætninger, som er indlagt i budget 2014 om en besparelse. Statistik over løbende sager vedrørende sygdom (DP143) viser det aktuelle antal sygedagpengesager over 52 uger. Antal sygedagpengesager over 52 uger mål Status maj Anm.: opgørelsen viser det aktuelle antal sygedagpengesager over 52 uger på opgørelsestidspunktet. Kilde: DP143 5

210 Seneste tal viser, at antallet af sygedagpengemodtagere over 52 uger på opgørelsestidspunktet ligger lidt over målsætningen om 85 sager i december Derudover er der i budget 2014 budgetteret med udgifter til sygedagpengeforløb over 52 uger svarende til 90 helårspersoner. Fuldtidspersoner over 52 uger år-til-dato opgøres på bagrund af KMD nøgletal. Budgetmål Status jan-apr 2014 Antal sygedagpengemodtagere med varighed over 52 uger (fuldtidspersoner) Besparelse på forsørgelse (opnås fuldt hvis antallet nedbringes fra 110 til 90 helårspers. i 2014) (mio. kr.) 3,1 0,8 Anm.: Der er i budget 2014 indlagt en besparelse på 3,1 mio. kr. svarende til, at antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger nedbringes fra oprindeligt forudsat 110 helårspersoner til 90 helårspersoner i Besparelsen svarer til 0,154 mio. kr. pr. helårsperson. Opfølgning på besparelsen viser den beregnede besparelse år-til-dato. Eksempelvis har der i perioden jan-feb været 92 fuldtidspersoner over 52 uger. Dette er 18 fuldtidspersoner færre end oprindeligt forventet, men 2 fuldtidspersoner flere end målsætningen. Besparelsen for perioden jan-feb kan beregnes som (110-92)*0,154*2/12. Kilde: KMD nøgletal fra sygedagpengesystemet Seneste opgørelse viser, at antal sygedagpengemodtagere ligger lidt over målsætningen for 2014, og at der i perioden er opnået en besparelse på 0,8 mio. kr. af den indlagte besparelse på 3,1 mio. kr. for hele året. 6

211 Politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget 2014 Indsatsområde 6 - Udvidet indsats rettet mod flere jobrotationsforløb Baggrund: Jobcentret skal medvirke til, at der etablere flere jobrotationsforløb på det private arbejdsmarked med henblik på at nedbringe langtidsledigheden (Beskæftigelsesplan Norddjurs Kommunes lokale beskæftigelsesmål mål 6) Flere jobrotationsprojekter i kommunen (Budget 2013) Jobrotation på det private arbejdsmarked (Budget 2014) Målsætning: Styrkelse af den virksomhedsrettede indsats gennem etablering af flere jobrotationsforløb (med henblik på at nedbringe langtidsledigheden). Mål: Antallet af jobrotationsforløb i private virksomheder skal øges til 12 forløb ved udgangen af 2014, svarende til en stigning på 7 forløb fra december I budget 2014 er der forudsat, at Norddjurs Kommune etablerer i alt 40,5 helårspersoner i jobrotation. De 8,5 helårspersoner er forudsat i finansloven, mens de resterende 32 helårspersoner er besluttet i forbindelse med budget 2013 og budget 2014 i Norddjurs Kommune. I tabellen nedenfor vises det forudsatte antal jobrotationsforløb samt den i budget 2014 indlagte besparelse. Helårspers. Besparelse (mio.kr.) Forudsat i finanslov 2014 (Norddjurs andel) 8,5 Ingen Flere af jobrotationsprojekter i kommunen ifm. budget 20,0 2, Jobrotation på det private arbejdsmarked ifm. budget 12,0 1, I alt 40,5 4,480 Besparelsen svarer til 0,140 mio. kr. pr. helårsperson, som overgår til jobrotation. Satsningen forudsætter en ekstraordinær indsats i jobcentret, som vil medføre øgede administrative udgifter på 0,5 mio. kr. under økonomiudvalget. Den kommunale nettobesparelse udgør herefter 4,0 mio. kr. Indsats: Iværksættelsen af jobrotationsforløb fordrer et tæt samarbejde med arbejdsgiverne i både de offentlige og private virksomheder. Alle både offentlige og private virksomheder i Norddjurs Kommune har mulighed for at hente bistand til 7

212 planlægning og iværksættelse af jobrotation fra Jobrotationskontoret i Randers. Det Lokale Beskæftigelsesråd ønsker fortsat at støtte jobrotation i Norddjurs Kommune. Der er ikke bevilliget et endeligt beløb for Derudover styrkes indsatsen i Jobcentret med flere ressourcer til en medarbejder i den virksomhedsrettede indsats. Status: Tabellen nedenfor viser en opgørelse pr. maj 2014 af antal fuldtidsvikarstillinger, som enten er iværksat eller planlagt i Norddjurs Kommune. (antal fuldtidsvikarstillinger) Bevilget Planlagt I alt mål Status pr. maj ,0 10,0 40,5 44,0 Såfremt de planlagte rotationsforløb gennemføres, så opfyldes målsætningen for 2014 og dermed også den indlagte besparelse. Indsatsområde 7 - Helhedsorienteret kontrol (HOK) Baggrund: Helhedsorienteret sagsbehandling (Budget 2014) Målsætning: Styrkelse af den helhedsorienterede kontrol for at opnå en besparelse på udbetalte ydelser. Mål: Der er forudsat en kommunal besparelse på udbetalte ydelser på 1,0 mio. kr. årligt mod en forøgelse af de administrative udgifter på 0,5 mio. kr. Samlet en kommunal nettobesparelse på 0,5 mio. kr. årligt. Indsats: Styrkelses af den helhedsorienterede kontrol vedrørende sager om fiktiv adresse, dobbeltforsørgelse samt i forhold til at anonyme henvendelser. Der skal udarbejdes oplysningsmateriale, så borgerne har synligt kendskab til de regler, som gælder. Status: På baggrund af opgørelse fra den helhedsorienterede kontrol foretages kvartalsvis opfølgning på dels HOK-sager i 2014 dels den kommunale besparelse af afsluttede sager i

213 HOK-sager opgjort pr : Igangværende sager primo Tilgang af nye sager år til dato 30 = i alt sager år til dato 40 Afsluttet sager med tilbagebetaling 7 Afsluttet sager uden tilbagebetaling 9 = i alt afsluttede sager år til dato 16 Igangværende sager år til dato 24 Status på HOK-sager er, at der i 1. kvartal 2014 i alt har været 40 sager, hvoraf 16 er afsluttet. Af de afsluttede sager har 7 sager giver anledning til krav om tilbagebetaling af ydelse og/eller stop for udbetaling af ydelse. Tabellen nedenfor viser besparelse på udbetalte ydelser pr 1. kvartal 2014 som følge af helhedsorienteret kontrol. (mio. kr.) Mål Status 1. kvt Kommunens andel af besparelsen 0,950 0,447 Statens andel af besparelsen 0,243 = Samlet offentlig besparelse 0,690 Anm.: Den offentlige besparelse opgøres som den udgift det offentlige ville have haft for hele året såfremt sagen ikke var behandlet. Statens andel af besparelsen udgøres af den statslige refusion på ydelsen. Den kommunale besparelse på udbetalte ydelser var i 2013 på 0,710 mio. kr. En styrket kontrolindsats forventes at give en yderligere kommunal besparelse i 2014 på 0,950 mio. kr. ekskl. merudgifter til administration. Af tabellen fremgår at den kommunale besparelse af afsluttede sager med besparelse i 1. kvartal udgør 0,4 mio. kr. Indsatsområde 8 - EGU elever Baggrund: EGU elever (Budget 2014) Målsætning: I forbindelse med budgetaftalen for 2014 blev det aftalt, at undersøge om antallet af EGU-elever kan øges. Præmissen var, at en forøgelse af EGU-elever samtidig ville nedbringe antallet af unge på kontanthjælp. Mål: Der er fastlagt en politisk målsætning for antallet af EGU-elever på 25 EGUhelårselever, som er forudsat i budgettet for

214 Gennemsnitligt vil der hverken være flere eller færre udgifter forbundet med EGU-forløb i forhold til kontanthjælp. Det forudsættes derfor at en glidning fra kontanthjælp til EGU er udgiftsneutral. Indsats: Forvaltningen udarbejder en sag til behandling i arbejdsmarkedsudvalget. Status: Der er aftalt ny lovgivning for erhvervsskolerne, heri er indbefattet en fleksuddannelse for næsten samme målgruppe. UU-Djursland har iværksat en analyse af området for at vurdere behovet for EGU-elever på baggrund af ny lovgivning. Der fastsættes kriterier for visitation til EGU / fleksuddannelsen. Indsatsområde 9 - En indgang til kommunen for unge Baggrund: En indgang til kommunen for unge (Budget 2014) Målsætning: Én ungdomsorienteret indgang til kommunen Indsats: Fremlæggelse af forslag i 2014 om nødvendige økonomiske og fysiske ændringer, der kan opfylde målsætningen. Det er ikke hensigten, at der sker ændringer i den myndigheds- og ledelsesmæssige del af opgaveorganiseringen, men alene at unge oplever en helhedsorienteret indsats og har én indgang til de kommunale tilbud. Status: Forvaltningen har nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for myndighedsområdet, UU-Djursland og arbejdsmarkedsområdet, som er i gang med at udarbejde et forslag til én indgang for unge. Forslaget tager udgangspunkt i bl.a. erfaringerne fra Roskilde Kommune. 10

215 Bilag: 6.1. Statens finansiering på arbejdsmarkedsområdet.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 70011/14

216 Økonomidirektøren Maj 2014 Budgetgaranti og beskæftigelsestilskud på arbejdsmarkedsområdet Staten finansierer en del af den aktive beskæftigelsesindsats, som det fremgår af notat Staten finansiering af udgifter på arbejdsmarkedsområder fra maj Budgetgaranti (traditionelle kommunale overførselsudgifter) Kommunerne kompenseres via budgetgarantien ved, at bloktilskuddet årligt reguleres i forhold til ændringerne på landsplan. Budgetgarantien efterreguleres, når de faktiske kommunale udgifter i tilskudsåret er opgjort. Beskæftigelsestilskud (forsikrede ledige) Beskæftigelsestilskuddet reguleres over tre omgange. 1. Først beregnes et grundbeløb på baggrund af kommunens faktiske beskæftigelsestilskud 2 år forud for tilskudsåret. Dette tillægges et merudgiftsbehov ud fra skøn for udviklingen frem til og med tilskudsåret 2. I tilskudsåret sker en midtvejsregulering ud fra et nyt skøn for udviklingen 3. Endelig sker der en efterregulering i året efter tilskudsåret på baggrund af den faktiske udvikling. År Gevinst / tab (endelig opgørelse af beskæftigelsestilskuddet) ,1 mio. kr ,0 mio. kr ,2 mio. kr. Økonomiske konsekvenser Da de sidste reguleringer først sker i året efter tilskudsåret, betyder det, at kommunerne ikke kender den endelige finansiering fra staten før midt i året efter tilskudsåret. Erfaringen fra de seneste år viser dog, at skønt der kan være tale om store beløb i reguleringer, ender den endelige regulering ikke langt fra de faktiske udgifter.

217 ! "# $ " % # & # '"( # " ) * * +!" '+, & -'. / -!0# "#) '-")3 # # ) " ' " ) 4 # "# ++4#5 + 5 # 4 # 1

218 +#6 5 5 # + 7+) 8 ;<8 <8 <8 <8!+ /-9 :"#+ : = = '"99 4+ "0 1, /-9 "> "!+0?-<1 = B+ =CC %+ 4+>>;, /-9>+ 8 "> "!+0?-<1 = +!+< = +A " "- 01 / 2

219 '#+ ) "7 D<)>;<)<)><) B " " < ) ) " ;#? 7-! ' ' " # # # ' +# < ) # # )# = 7, '?D # " " '? +# + + ' +# "" E!!!!" & D 8 D< 8 ;A 8! -<A -;8 -; -<8 -?? -?8 # $%$ &$' $( &%' $)$ *!' 3

220 7?) ' D ) 7 < )? ) 4 "#F '6+#" # "' "#? -! - # " +,-.! " #$ ','# " " ' #) E# # //0, -. 01!!!!" & <A D; AA &"??? &)01?;?<?; 1 - $$& $) $*) 6 4

221 "01 - "01 '" &" = B 0BGF1 ' &" = !+ 4! %" &01 &+01 & " : " G # " " +" ' & # ' ' - # ) 5

222 ' +"# &" &" E#$! " + 4 " &" #, 4 # " 4 # # # "# 4 " "- -!%! " # $! " %& %!' % + 6

223 ' " # # # < ) #"6$ % " !!!!" 4" #;?# #D H>- -?# #? -D#. # # <# H>-B -<# -A#? 9.B"?A# # H>-4.B")?D#? #; 7# &,,! " 6# " "# ' + "# " 2+!"/ + "#2+ '" &)!# )&) = 7 " ) "# 7

224 2"3 34 # $ # )*+,-(./(*-%01! " #%!"# $ $ %&' '%& %& ( $(& $(& %&#& %&## $) %&#% %&#' %&#( ()# )' *") ")% #%&) "#)# "") &)&! " #$ % "#& # '"&! % " # % % "# # ( 8

225 Bilag: 7.1. Resultatrevision 2013.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 70264/14

226 Resultatrevision 2013

227 Resultatrevision 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfatning Resultatoversigten Besparelsespotentiale Resultatoversigten Ministermålene Indsatsen Besparelsespotentialet Jobcentrets fokusområder Virksomhedsrettet indsats... 15

228 Resultatrevision Indledning Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Resultatrevisionen er tænkt som et styringsredskab, der skal medvirke til at give jobcentret et overblik over den samlede beskæftigelsesindsats. Resultatrevisionen viser udviklingen i en række nøgletal i 2013, og er udarbejdet med udgangspunkt i et fast statistikgrundlag fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der skal anvendes af alle landets jobcentre. Resultatrevisionen viser, om Jobcenter Norddjurs har gennemført de nødvendige indsatser, og derved har opnået de ønskede resultater i forhold til beskæftigelsesmål for Udover at give et overblik over jobcentrets beskæftigelsesindsats, giver resultatrevisionen også jobcentret mulighed for at sammenligne sig med en klynge af kommuner 1, der grundlæggende har samme rammevilkår som Norddjurs Kommune. De aktuelle målinger, som danner grundlag for resultatrevisionen, er forelagt Det Lokale Beskæftigelsesråd og arbejdsmarkedsudvalget i april måned Resultatrevisionen for 2013 indeholder to hovedafsnit: Resultatoversigt der viser indsatser og resultater i jobcentret samt udviklingen i disse den seneste måned og det seneste år. Desuden sammenlignes med udviklingen i de andre jobcentre i klyngen. Besparelsespotentiale som baseres på andelen af befolkningen i jobcentret på offentlige forsørgelsesydelser i forhold til andre jobcentre i klyngen. Tabellerne er trukket på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings Jobindsats.dk. I gennemgangen af resultaterne er tabellerne opsplittet i relevante mindre tabeller for at gøre dem mere overskuelige. 1 Jobcenter Norddjurs er indplaceret i en klynge, der består af følgende andre kommuner: Bornholm, Frederikshavn-Læsø, Guldborgsund, Haderslev, Kalundborg, Langeland, Lolland, Nyborg, Randers, Samsø, Slagelse og Vordingborg. 1

229 Resultatrevision Sammenfatning Som omtalt i indledningen bygger Resultatrevision 2013 på følgende 2 skemaer/tabeller: Resultatoversigten Besparelsespotentiale Sammenligningen med klyngen tager udgangspunkt i de opnåede resultater i Norddjurs Kommune sat overfor de gennemsnitlige resultater i klyngen. Oversigt over udvikling i målgrupperne Udvikling i målgrupper fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Anm.: forsikrede ledige er opgjort som antal helårspersoner i kontaktforløb og omfatter således også de første 4 uger (karensperioden), hvor kommunen ikke medfinansierer arbejdsløshedsdagpengene. Omvendt så omfatter sygedagpenge udelukkende forløb over 4 uger, hvor kommunen afholder udgift efter statsrefusion til sygedagpenge. Kilde: KMD nøgletal Forsikrede ledige Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension Sygedagpengemodtagere Kontanthjælp og revalidering Ovenstående oversigt giver et billede af udviklingen i de forskellige forsørgelsesgrupper i 2012 og 2013 baseret på kontaktforløb. Overordnet kan iagttages, at der er en nedgang i antallet af forsikrede ledige, borgerne på førtidspension og borgere på ledighedsydelse. Antallet af borgere på sygedagpenge har i sommeren 2013 haft et mindre fald og er steget igen efteråret Samlet set har der i året været et fald på sygedagpengeområdet. På kontanthjælpsområdet har der i løbet af 2

230 Resultatrevision været en stigning i antallet af sager. Dette skyldes bl.a. implementeringen af fleksjob- og førtidspensionsreformen, hvor rehabiliteringsteamet i Norddjurs Kommune først kom i gang i september Udviklingen på arbejdsmarkedet har i Norddjurs Kommune i 2013 været mere positiv, end det var forudsat ved udarbejdelsen af Beskæftigelsesplan I januar 2013 var ledighedsprocenten i Norddjurs Kommune på 7,0 %, og ledighedsprocenten lå over regionsgennemsnittet på 5,7 % i Beskæftigelsesregion Midtjylland og landsgennemsnittet på 6,4 %. I december 2013 var ledighedsprocenten faldet til 5,4 %, og i beskæftigelsesregionen var den faldet til 4,8 %. Ledighedsprocenten i Norddjurs Kommune var lavest i august 2013 med 4,4 %. Norddjurs Kommune havde dermed ved udgangen af 2013 et fald i ledighedsprocenten på 1,6 procentpoint svarende til 164 ledige fuldtidspersoner. Norddjurs Kommune har over en årrække mistet en række store arbejdspladser, men på trods af dette er det lykkedes at have en forholdsvis positiv udvikling på arbejdsmarkedet. Dette skyldes bl.a. etableringen af Anholt Vindmøllepark og det spin-off, som dette har medført med virksomheder som Apro Wind Power. Derudover har der været en positiv beskæftigelse inden for jern- og metal området samt inden for bygge og anlæg, hvor mange håndværkere fra Djursland løser opgaver i forbindelse med de store byggerier i Aarhus området. I forbindelse hermed har Jobcenter Norddjurs medvirket til at uddanne medarbejdere målrettet til vindmølleindustrien og til bygge- og anlægsområdet, hvor ledige efterfølgende har fået arbejde har i efteråret og vinterperioden endvidere været begunstiget af rimeligt vejr, som har medført, at der ikke har været et så stort antal vinterfyrede som i det foregående år. I 2013 har Jobcenter Norddjurs haft et tæt samarbejde med A-kasserne om bl.a. at løse udfordringerne omkring langtidsledigheden, som især berører målgruppen over 50 år. 2.1 Resultatoversigten I resultatoversigten vises resultater og indsatser i Jobcenter Norddjurs samt udviklingen den seneste måned og det seneste år fordelt på ministermål og forsørgelsesgrupper, som er fordelt på jobklare, indsatsklare og midlertidige passive ledige. Desuden sammenlignes udviklingen med udviklingen i de andre jobcentre i klyngen. 3

231 Resultatrevision 2013 I forhold til de fire ministermål har Norddjurs Kommune på alle målene haft en positiv udvikling. Under de enkelte mål gennemgås de opnåede resultater. 2.2 Besparelsespotentiale Besparelsespotentialet for Norddjurs Kommune er udregnet som det beløb, der kunne spares, hvis kommunens udgifter til de forskellige ydelsesområder lå på gennemsnittet for klyngen. Ifølge denne udregning kunne Norddjurs Kommune have indhentet en besparelse på kontanthjælpsområdet på 2,4 mio. kr. sammenlignet med de øvrige kommuner i klyngen. 3. Resultatoversigten 3.1 Ministermålene Ministerens mål Periode Niveau Udvikling Sammenligning Ift. samme Bedste Gnsn. Grad i Ift. perioden udvikling i udvikling i periode året pct./antal 2 før, pct. 2 klyngen ift. klyngen ift. før, pct. 2 perioden perioden året året før, pct. 2 før, pct. 2 Uddannelsesgrad 1 Jan-apr A-dagpenge Jan-apr Kontanthjælp Jan-apr Tilgang til førtidspension 3 Dec Antal langtidsledige personer Dec A-dagpenge Dec Kontanthjælp (jobklar) Dec Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Antallet af fuldtidspersoner for den viste periode vil generelt være undervurderet som følge af efterregistreringer. Det vil især være tilfældet for sygedagpenge- og a-dagpengemålingerne, hvor antallet af fuldtidspersoner ved den efterfølgende opdatering typisk vil stige med omkring 5-6 procent. 1: Uddannelsesgrad er en år-til-dato måling, som opgøres for alle måneder samlet set i den angivne periode. 2: Niveau i uddannelsesgrad er opgjort i procent, og udviklingen for jobcenteret og i forhold til sammenligningsgrundlaget er opgjort i procentpoints. For Tilgang til førtidspension og Antal langtidsledige personer vises hhv. antal hhv. procentvis udvikling i antallene. 3: Tilgang til førtidspension viser tilgangen de seneste 12 måneder dvs. den angivne måned samt de 11 forudgående måneder. Jobcentrets kommentarer til målopfyldelsen Mål 1) Flere unge skal have en uddannelse Mål: Målet for uddannelsesgraden for unge ved udgangen af 2013 er 4,5 procentpoint højere end ved udgangen af Det vil sige en stigning fra 20,4 % i 2011 til 24,9 % i

232 dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 apr-12 maj-12 jun-12 jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 nov-13 dec-13 Antal Resultatrevision 2013 Resultat: Der foreligger ikke en måling af uddannelsesgraden på jobindsats, hvorfor der ikke kan følges op på det konkrete mål. Nedenfor beskrives udviklingen i målgruppen og indsatser for de unge. Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse var i april 2012 på 728 personer, hvoraf unge på kontanthjælp eller dagpenge udgjorde 504 personer. Ved udgangen af 2013 var der 710 unge under 30 år på offentlig forsørgelse, hvilket svarer til en nedgang på 5,3 %. Af de 710 unge er 168 dagpengemodtagere, og 335 er kontanthjælpsmodtagere. I forhold til dagpengemodtagere har der været et fald på 8,2 %, mens der på kontanthjælpsområdet er fastholdt en udvikling. Samlet set er udviklingen i målgruppen næsten stationær. Nedenfor ses udviklingen i unge på offentlig forsørgelse. Unge på offentlig forsørgelse Norddjurs Jobcenter Norddjurs har haft det fokus, at flere unge skulle påbegynde og fastholdes i uddannelse, og at stigningen i ledigheden blandt unge i Norddjurs Kommune ikke skulle øges 2. Derfor har der i 2013 været en række indsatser over for unge i Norddjurs Kommune i samarbejde med uddannelsesinstitutioner, virksomheder, UU-Djursland og øvrige forvaltninger i kommunen. 2 Jobcenter Norddjurs Beskæftigelsesplan

233 dec-12 jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 nov-13 dec-13 Indeks Resultatrevision 2013 Norddjurs Kommune deltager i samarbejde med Syddjurs, Favrskov og Randers kommuner i projekt Brobygning Kronjylland i perioden 2013 til Hensigten med projektet er at få motiveret flere unge til en uddannelse på erhvervsskolerne. Norddjurs Kommune bidrager i projektet med 150 unge. Derudover har Norddjurs Kommune et samarbejde med VUC Djursland vedrørende 9. klasses forløb, FVU og ordblindeforløb. Samlet set er det forventningen, at dette skulle medvirke til at øge uddannelsesgraden for målgruppen af unge. I talmateriale fra UU-Djursland fremgår, at der i perioden fra januar 2013 til december 2013 var 38 % unge i gang med erhvervsuddannelser i årgangene fra 18 til 24 år. Sammenlignet med klyngen har Norddjurs Kommune ikke haft lige så stort et fald i antallet af unge på forsørgelse. Klyngen som helhed har fra udgangen af 2012 til udgangen af 2013 oplevet et fald på 7 % mod et fald i Norddjurs Kommune på 5,3 % altså 1,7 procentpoint større fald end i Norddjurs Kommune. Neden for ses udviklingen i ungegruppen sammenlignet med klyngen. Udvikling i ungegruppen - indekseret Norddjurs Klyngen 6

234 Resultatrevision 2013 Mål 2) Færre personer skal på førtidspension Mål: Jobcentrene skal forebygge, at der sker en tilgang til førtidspension. Et af målene med den nye fleksjob- og førtidspensionsreform har været at forebygge en tilgang til førtidspensioner. På den baggrund havde Beskæftigelsesministeriet udmeldt en kvote på bevilling af førtidspensioner til kommunerne i For Norddjurs Kommune var kvoten på i alt 42 tilkendte førtidspensioner fordelt på 3 til unge under 40 år og 39 til borgere over 40 år. Resultat: Tilgangen til førtidspension i Norddjurs Kommune har i 2013 været på i alt 34 personer, hvoraf 8 personer er under 40 år. Det betyder, at Norddjurs Kommune samlet set ligger 8 tilkendelser under den udmeldte kvote på 42 førtidspensioner, men ligger 5 tilkendelser over, hvad angår kategorien unge under 40 år. Baggrunden for, at der i 2013 er bevilliget færre førtidspensioner end der er lagt op til i ministeriets kvote, skyldes dels, at der i 2012 er blevet lavet en særlig indsats i længerevarende sager på kontanthjælp i forbindelse med projektet Svage grupper på kanten af arbejdsmarkedet og i projektet Brug for alle samt på sygedagpenge for at vurdere, om disse målgrupper eventuelt kunne bevilliges en førtidspension. Dette betød, at der i 2012 blev bevilliget væsentlig flere førtidspensioner end i de foregående år. En yderligere forklaring er, at rehabiliteringsteamet først havde fuld deltagelse af Regionen fra september Tilkendelse af førtidspension til flere unge end forudsat skyldes, at flere unge med forskellige handicaps fra specialskoler som Djurslandsskolen og Firkløverskolen har færdiggjort deres skoledel og derfor skulle afklares til arbejdsmarkedet. Hovedparten af disse unge tilhører en målgruppe, som ikke forventes, at kunne komme ud på arbejdsmarkedet uanset skånehensyn, og derfor er berettiget til en førtidspension. Det forventes i 2014, at der er flere sager som er færdiggjort til behandling i rehabiliteringsteamet, og dermed flere der kan bevilliges førtidspension, fleksjob og ressourceforløb. 7

235 dec-11 feb-12 apr-12 jun-12 aug-12 okt-12 dec-12 feb-13 apr-13 jun-13 aug-13 okt-13 dec-13 Antal Resultatrevision 2013 Udviklingen i tilgang til førtidspension ses i nedenstående graf. Udvikling i tilgang til førtidspension Norddjurs Måltal for 2013 ( 42 ) I april 2012 var der personer på førtidspension i Norddjurs Kommune. I december 2013 var antallet af førtidspensionister faldet til personer. Det vil sige et fald på 4,2 %, hvilket er lidt større end i klyngen. Dette skyldes blandt andet, at der er store årgange, som går fra førtidspension til folkepension. Udviklingen i antallet af personer på førtidspension i Norddjurs Kommune er i overensstemmelse med Beskæftigelsesministerens målsætning. Mål 3) Langtidsledigheden Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Ministermålet for 2013 har været, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Med henblik på at leve op til ministerens mål var det Jobcenter Norddjurs mål, at antallet af langtidsledige skulle reduceres med 42, således at antallet af personer på langtidsledighed ved udgangen af 2013 var reduceret til 234 personer. Resultat: Det faktiske antal langtidsledige ved udgangen af 2013 var på 239 personer, hvilket betyder, at der mangler 5 fuldtidspersoner for at opfylde det lokalt opstillede mål. Antallet af langtidsledige dagpengemodtagere har været faldende gennem hele året, mens antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere har været stigende. 8

236 dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 apr-12 maj-12 jun-12 jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 nov-13 dec-13 Antal Resultatrevision 2013 Udvikling i langtidsledigheden i Norddjurs Kommune. 350 Udvikling i langtidsledigheden Dagpengemodtager Kontanthjælp I alt Mål 2013 ( 234 ) I Norddjurs Kommune er der truffet en politisk beslutning om en tidlig indsats på arbejdsmarkedsområdet. Dette betyder, at Jobcenter Norddjurs arbejder målrettet og tidligt i forløbet med den korteste vej til job og uddannelse. Et særligt fokusområde har været opkvalificering af ledige herunder specielt unge og ufaglærte samt personer med forældede uddannelser. Derudover har Jobcenter Norddjurs optimeret den virksomhedsrettede indsats især overfor målgruppen over 50 år, således at de kunne gives muligheder for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Dette har især haft god effekt overfor de forsikrede ledige. Vedrørende kontanthjælpsmodtagere er det ofte ikke alene ledigheden, men også en række andre problemstillinger, som gør sig gældende, hvorfor der er behov for også fremadrettet at styrke det tværfaglige samarbejde i kommunen. Sammenlignes med klyngen har der i Norddjurs Kommune været et fald på 28,0 % i antallet af langtidsledige, mens der i klyngen som helhed har været et fald på 21,4 %. Med baggrund heri vurderes, at indsatsen overfor langtidsledige har haft en god effekt, hvorfor indsatsen fortsættes i

237 dec-12 jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 nov-13 dec-13 Indeks Resultatrevision 2013 Udviklingen i langtidsledigheden sammenlignet med klyngen. Udvikling i langtidsledigheden - indekseret Norddjurs Klyngen Alt i alt må udviklingen i antallet af langtidsledige i Norddjurs Kommune betragtes som positiv. Norddjurs Kommune forventer, at såfremt bedringen i konjunkturen fortsætter i 2014, vil der ske en yderligere reduktion i langtidsledigheden. Der vil dog være særlig fokus på målgruppen af langtidsledige over 50 år, idet de udgør en stor gruppe. Her vil den virksomhedsrettede indsats kombineret med nødvendig efteruddannelse fortsat udgøre hovedaktiviteten. Mål 4) Virksomhedskontakten Mål: Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Fra beskæftigelsesministerens side er der stor fokus på at skabe et tættere samarbejde mellem kommuner og virksomheder. Der er evidens for, at virksomhedsrettede indsatser har god effekt, hvorfor det er ministerens mål, at jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Norddjurs havde sat det mål for 2013, at samarbejdsgraden med virksomhederne i kommunen skulle fordobles fra 11 % til 22 %. Resultat: Målingen af samarbejdsgraden med virksomhederne er ændret, siden målet blev fastlagt og målet og resultatet kan derfor ikke sammenlignes direkte. 10

238 Resultatrevision 2013 Jobcenter Norddjurs havde en samarbejdsgrad med virksomheder i kommunen på 40,3 %, hvilket viser, at der har været en god udvikling i virksomhedskontakten. Også i sammenligning med landsgennemsnittet, som er på 29,7 %, har Norddjurs klaret sig godt. Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder Det lokale jobcenters Andre jobcentres Samarbejdsgrad i alt - samarbejdsgrad med samarbejdsgrad med Andel af virksomheds- Antal virksomheder i virksomheder i kontakter i kommunen, virksomheder kommunen, pct. kommunen, pct. pct. (Ministermålet) Norddjurs Jan-dec ,3 13,8 44,5 Hele landet Jan-dec ,7 15,9 37,1 Ministermålet om virksomhedskontakt må derfor betragtes som opfyldt med et meget tilfredsstillende resultat. Jobcenter Norddjurs vil fortsætte den gode kontakt med virksomhederne fremadrettet. Samarbejdet mellem jobcentret og virksomhederne har blandt andet betydet, at andelen af aktiverede i virksomhedsrettet aktivering er steget fra 60,5 % i januar 2013 til 66,8 % i december Indsatsen Aktiveringsgrad Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Procent Ift. måneden før, pct. point Ift. samme måned året før, pct. point Høj./laveste niveau i klyngen i samme måned, pct. Gnsn. niveau i klyngen i samme måned, pct. Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Dec Kontanthjælp, jobklar Dec Kontanthjælp, indsatsklar Dec Kilde: Jobindsats.dk Jobcentrets kommentarer til aktiveringsgrad Den samlede aktiveringsgrad har været på 38 % for Norddjurs Kommune. I klyngen af den gennemsnitlige aktiveringsgrad været mindre nemlig på 23 %. Norddjurs Kommune har på trods af konjunkturer på arbejdsmarkedet forsøgt at opretholde en aktiv arbejdsmarkedspolitik gennem en 11

239 Resultatrevision 2013 tidlig og virksomhedsrettet indsats for alle målgrupper. Indsatsen er blevet understøttet med målrettet kompetenceudviklingsforløb med henblik på job. Rettidighed Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Opfyldelse af minimumskrav Procent Ift. måneden før, pct. point Ift. samme måned året før, pct. point Høj./laveste niveau i klyngen i samme måned, pct. Gnsn. niveau i klyngen i samme måned, pct. Manglende jobsamtaler - a-dagpenge Dec Manglende jobsamtaler - kontanthjælp Dec Manglende aktive tilbud - a-dagpenge Dec Manglende aktive tilbud - kontanthjælp Dec Kilde: Jobindsats.dk Jobcentrets kommentarer til rettidighed Jobcenter Norddjurs har tilrettelagt indsatsen således, at rettidigheden som udgangspunkt for jobsamtaler skal ligge på 95 % og for aktive tilbud på 90 % for alle målgrupper. I 2013 har der for alle målgrupper været en manglende rettighed på jobsamtaler på 3-4 %, hvilket vurderes til at være tilfredsstillende, idet det ligger højere end målet. Manglende rettidighed på aktive tilbud ligger for a-dagpenge december 2013 på 1 % og for kontanthjælpsmodtagere i december 2013 på 12 %. Norddjurs Kommune ønsker at forbedre rettidigheden på aktive tilbud for kontanthjælpsmodtagere i Til sammenligning ligger den manglende rettidighed på jobsamtaler i klyngen på henholdsvis 4 % og 6 % og for manglende aktive tilbud på 3 % og 10 %. Norddjurs kommune ligger således højere end gennemsnittet i klyngen på rettidigheden af samtaler og næsten på niveau med klyngen på aktive tilbud, hvilket er tilfredsstillende. 4. Besparelsespotentialet Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2013 Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen Forudsagte fuldtidspersoner i pct. af befolkningen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 3,25 3, ,9 Kontanthjælp (1) 4,23 4, ,4 Sygedagpenge 2,54 2, ,6 Permanente ydelser (2) 9,87 11, ,3 I alt 19,89 21, ,4 Kilde: Jobindsats.dk (1) Inkl. revalidering, forrevalidering, ressourceforløb og uddannelseshjælp (2) Ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension 12

240 Resultatrevision 2013 Anm.:Tabellen giver en oversigt over jobcentrets muligheder for at reducere nettoudgifterne til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion)ved at nedbringe antal fuldtidspersoner på forsørgelsesydelserne til det niveau, som jobcentrets rammevilkår tilsiger. Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner på et givet ydelsesområde med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på den pågældende forsørgelsesydelse i jobcentret. For at beregne jobcentrets eventuelle potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner, trækkes den forudsagte andel fuldtidspersoner af befolkningen på ydelsen (jf. jobcentrets rammevilkår) fra jobcentrets faktiske andel fuldtidspersoner af befolkningen på ydelsen. Den potentielle reduktion af fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Hvis andelen af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse af befolkningen i jobcentret er lavere end det niveau, som jobcentrets rammevilkår tilsiger, er der tale om et negativt besparelsespotentiale - jobcentret bruger færre penge end rammevilkårene tilsiger. Negative besparelsespotentialer regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. Et positivt besparelsespotentiale betyder modsat, at jobcentret har en større andel af fuldtidspersoner af befolkningen på forsørgelsesydelsen end jobcentrets rammevilkår tilsiger, og at jobcentret dermed har et potentiale for at spare penge på den givne ydelse. Jobcentrets kommentarer til besparelsespotentialet Med baggrund i indsatserne i for Beskæftigelsesplan 2013 og udviklingen på arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune, herunder stigningen af ledige på kontanthjælp, er det lykkedes Jobcenter Norddjurs at dæmpe udviklingen i antallet af borgere på offentlig forsørgelse. Selvom der i 2013 ikke har været vækst inden for en række brancher, har virksomhederne i Norddjurs Kommune stillet sig til rådighed for at få ledige i praktik, løntilskud, fleksjob og ud som voksenlærling. Dette har været meget positivt og har betydet, at flere har kunnet være i ordinært job i perioder. Jobcenter Norddjurs vurderer derfor løbende, om indsatsen kan forstærkes på de områder, hvor der er mulighed for at nedbringe antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, og dermed sikre, at ledige kommer i job, samt at forsørgelsesudgifterne nedbringes i kommunen. Jf. skemaet er der et besparelsespotentiale på kontanthjælpsområdet på 2,4 mio. kr. Jobcenter Norddjurs har i 2013 haft en stigning især af unge mellem år. Med baggrund heri er Jobcenter Norddjurs gået sammen med nabokommunerne i projekt Brobygning Kronjylland, som har til formål at motivere flere unge til uddannelse og dermed forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet. Der vil fortsat være fokus på at udvikle og målrette aktiviteter for gruppen af kontanthjælpsmodtagere både med baggrund i de virksomhedsrettede aktiviteter bl.a. via virksomhedscentre og i forhold til at anvende muligheder for uddannelse. Jobcenter Norddjurs har stor opmærksomhed på sammenhængen mellem de forskellige offentlige ydelser. Det skal endvidere bemærkes, at der i henhold til ministermålet er sket en reduktion i udgifterne til førtidspension, sygedagpenge og a-dagpenge. 13

241 Resultatrevision 2013 Norddjurs Kommune prioriterer fortsat at medvirke til, at borgere på offentlig forsørgelse kommer i job eller uddannelse, herunder at borgere kommer i udviklingsforløb som f.eks. et ressourceforløb, eller kommer i et minifleksjob, og dermed fastholdes på arbejdsmarkedet. På den baggrund kan forventes, at der i 2014 vil være flere personer i aktivering på kontanthjælp, i ressourceforløb, idet alle muligheder for selvforsørgelse skal afprøves. 5. Jobcentrets fokusområder I det første kvartal af 2013 har der ikke kunnet spores en positiv udvikling på det lokale arbejdsmarked. Ledigheden har været stigende op til 7,0 % og først fra juni 2013 har der været et fald i ledigheden. Dette giver Jobcenter Norddjurs en række udfordringer med at gennemføre en aktiv arbejdsmarkedspolitik, bl.a. med henblik på at få flere ledige i virksomhedspraktik og løntilskud, samt iværksættelse af f.eks. rotationsforløb i private virksomheder. Ny lovgivning, reformer og ministermål sætter dagsorden for den aktive beskæftigelsesindsats i Norddjurs Kommune. Derudover har kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune besluttet 2 lokale beskæftigelsesmål for 2014: Nedbringe antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger Udvide jobrotationsforløb i private virksomheder Jobcenter Norddjurs vil i 2014 fortsætte den tidlige indsats, den virksomhedsrettede indsats og den målrettede kompetenceudvikling. Nedenstående fokusområde prioriteres derfor også i 2014: Målrettede uddannelsesforløb for unge gennem projekt Brobygning Kronjylland Udvikling og styrkelse af den virksomhedsrettede indsats for alle målgrupper Nedbringe antallet af borgere på offentlig forsørgelse via jobrotationsprojekter Medvirke til at skabe vækst i private virksomheder i et samspil mellem uddannelse, erhverv og beskæftigelse I forbindelse med gennemførelsen af aktiveringsindsatsen for målgrupperne indarbejdes fokusområderne. 14

242 Resultatrevision Virksomhedsrettet indsats Som led i aftalen Stærkere ud af krisen bekæmpelse af langtidsledigheden er der for perioden afsat en pulje, hvor staten yder tilskud til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter i jobcentrene. Jobcenter Norddjurs har modtaget bevilling til ansættelse af én jobkonsulent i perioden. Det overordnede mål for den virksomhedsrettede indsats i Norddjurs Kommune er at fastholde og udbygge antallet af aktiveringspladser i private og offentlige virksomheder især for langtidsledige. I forbindelse hermed har Jobcenter Norddjurs for 2013 haft følgende mål for indsatsen: Etablering af flere virksomhedspraktikpladser, således at der samlet set er etableret 45 flere virksomhedspraktikpladser ved udgangen af 2013 end ved udgangen af Der etableres flere virksomhedscenterpladser samt flere individuelle aktiveringspladser. Antallet af virksomhedspraktikpladser for forsikrede ledige udvides fra gennemsnitlig 45 virksomhedspraktikpladser til 55 virksomhedspraktikpladser, i alt 10 pladser. For ikkeforsikrede ledige udvides antallet af virksomhedspraktikpladser fra gennemsnitlig 125 til 145 pladser, i alt 20 pladser. Jobcentrets bemærkninger til den virksomhedsrettede indsats Jobcentret skal i forbindelse med udarbejdelsen af resultatrevisionen redegøre for anvendelsen af virksomhedskonsulenter med henblik på at hjælpe langtidsledige i job. Jobcenter Norddjurs har i den virksomhedsrettede indsats prioriteret indsatsen over for langtidsledige på a-dagpenge og på kontanthjælp. Opgørelserne på de virksomhedsrettede mål er hentet fra Jobcentrets månedlige nøgletalsopgørelser til arbejdsmarkedsudvalget og LBR og jobindsats.dk. Som tidligere anført er andelen af aktiverede i virksomhedsrettet aktivering i 2013 steget fra 60,5 % i januar 2013 til 66,8 % i december 2013 for langtidsledige i Norddjurs Kommune. 15

243 Resultatrevision 2013 Resultat på indsatsen For forsikrede ledige er antallet af virksomhedspraktikpladser udvidet i 2013, dels ved at der er etableret virksomhedspraktikker i forbindelse med rotationsprojekter og dels i forhold til nye virksomheder, således at der i alt har været følgende helårspladser: 177 virksomhedspraktikpladser, 51 løntilskudspladser i private virksomheder og 153 løntilskud i offentlige virksomheder. På den baggrund vurderes målet opfyldt, idet der har været en stigning på virksomhedspraktikpladser på 15 helårspladser i forhold til For kontanthjælpsmodtagere er der etableret nye virksomhedscentre med plads til i alt 10 virksomhedspraktikker, samt en række nye praktiksteder, idet brancheområderne er blevet udvidet med 15 nye praktikpladser, i alt 25 pladser, således at målet er opfyldt. Dette har medført, at der i perioden har været etableret 93 virksomhedspladser og 11 løntilskud i private virksomheder i 2013 for kontanthjælpsmodtagere. Norddjurs Kommune vil fortsat være opmærksom på udviklingen i målgrupperne, således at der kan iværksættes indsatser, som kan medvirke til at nedbringe langtidsledigheden. I den forbindelse vil anvendelse af virksomhedspraktik og løntilskud fortsat anvendes, således at ledige kan få en tilknytning til arbejdsmarkedet. 16

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Sted: Mødelokale 4, rådhuset Dialogmøde med Handicaprådet kl. 14-15 i Rådssalen. Dialogmøde med Integrationsrådet kl. 15-16 i Rådssalen. Arbejdsmarkedsudvalgsmøde kl. 16-18

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2014 Jobcenter Norddjurs Andre udvalg 77% Arbejdsmarkedsudvalget 23% Øvrige områder Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Sted: Kystvejens Konferencecenter i Grenaa Dato: Torsdag den 26. marts 2015 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 17:45 Medlemmer: Fraværende: John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2013

Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2013 Norddjurs Kommune Den 12. juni 2013 KS Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2013 Onsdag den 23. januar 2013, kl. 14.00-17.00 AOF`s sprogskole, Korsgade 22, 1., Grenaa Dialogmøde med integrationsrådet

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget - arbejdsplan for 2014

Arbejdsmarkedsudvalget - arbejdsplan for 2014 30. januar 2014 Rådssalen Kl. 13.00-15.00 Introduktion til AU for alle politikere Mødelokale 2 1 Konstituering af arbejdsmarkedsudvalget 2 Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsform og indholdet af arbejdsplanen

Læs mere

Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo januar 2014 for arbejdsmarkedsudvalget

Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo januar 2014 for arbejdsmarkedsudvalget Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo januar 2014 for arbejdsmarkedsudvalget Samlet oversigt Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* (Mio. kr.) Drift 523,2 523,3 0,1 * - =mindreforbrug/merindtægt,

Læs mere

Åben/lukket. DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 1. Mødedato Tirsdag den 13.

Åben/lukket. DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 1. Mødedato Tirsdag den 13. Dagsorden med vedtagelser Åben/lukket Mødested Administrationscentret Mødelokale 1 Mødedato Tirsdag den 13. maj 2014 Mødetidspunkt Kl. 15.00 Medlemmer Fra forvaltningen Deltagere Per Vangekjær (DA) Næstformand,

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2013

Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2013 Norddjurs Kommune Den 16. januar 2013 KS Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2013 Onsdag den 23. januar 2013, AOF`s sprogskole, Korsgade 22, 1., Grenaa Dialogmøde med integrationsrådet kl. 14.00 15.00

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL. Dialogmøde med Handicaprådet kl i Rådssalen.

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL. Dialogmøde med Handicaprådet kl i Rådssalen. Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Dialogmøde med Handicaprådet kl. 14-15 i Rådssalen. Derefter arbejdsmarkedsudvalgsmøde kl. 15-17.30 i mødelokale 3 Dato: Torsdag den 21. maj 2015 Start

Læs mere

Resultatrevision 2015

Resultatrevision 2015 Forfatter: [Navn] Resultatrevision 2015 Kommune Jobcenter Nordfyn Revideret den [Dato] Dokument nr. [xx] Sags nr. [xx] Indhold Indledning... 2 Ministerens mål... 3 Forsørgelsesgrupper... 4 Indsatsen...

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Sted: Mødelokale 3, rådhuset Dato: Torsdag den 25. september 2014 Start kl.: 15:00 Slut kl.: 18:30 Medlemmer: John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann (Løsgænger) Lars Pedersen

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL. Mødelokale 2, rådhuset Dialogmøde med Syddjurs kl. 14-16 i Gæstekantinen på Rådhuset i Grenaa.

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL. Mødelokale 2, rådhuset Dialogmøde med Syddjurs kl. 14-16 i Gæstekantinen på Rådhuset i Grenaa. Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 2, rådhuset Dialogmøde med Syddjurs kl. 14-16 i Gæstekantinen på Rådhuset i Grenaa. Dato: Torsdag den 30. oktober 2014 Start kl.: 14:00 Slut

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 3, rådhuset Dato: Onsdag den 23. november 2016 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 18:05 Medlemmer: Fraværende: John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann

Læs mere

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014 Aarhus Kommune Jobcenter Aarhus Værkmestergade 5 8000 Aarhus C Beskæftigelsesregion Midtjylland Søren Frichs vej 38K st. 8230 Åbyhøj Tlf.: 72 22 3700 E-mail: brmidt@ams.dk Att.: Christian Schacht-Magnussen

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd BESLUTNINGSPROTOKOL

Det Lokale Beskæftigelsesråd BESLUTNINGSPROTOKOL BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 3, rådhuset Dato: Tirsdag den 4. marts 2014 Start kl.: 12:00 Slut kl.: 15:30 Medlemmer: John Saaby Jensen, formand Torben Nielsen, DA Harald Grønlund DA Torben Jakobsen,

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter

Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter Arbejdsmarkedsudvalget Referat Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter Afbud/fraværende: Irene Kristensen indkaldes kl. 13.05 til punkt 42 Susanne Strunk indkaldes kl. 13.20 til punkt 43 Pkt. Tekst

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 for arbejdsmarkedsudvalget

Halvårsregnskab 2014 for arbejdsmarkedsudvalget Halvårsregnskab 2014 for arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget samlet oversigt Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 523,3 496,8-26,5 Overførte

Læs mere

2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2013

2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2013 Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2013 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2013 Kommunen skal i 2012 udarbejde en beskæftigelsesplan for 2013 1. Beskæftigelsesplanen er kommunens

Læs mere

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 19. maj 2014 Resultatrevision 20 for Jobcenter Aarhus Resultaterne af jobcentrets indsats i 20. 1. Resume Landets

Læs mere

Resultatrevision for Helsingør 2011

Resultatrevision for Helsingør 2011 Resultatrevision for Helsingør 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resultatoversigt... 4 Beskæftigelsesministerens mål...4 Arbejdskraftreserven...4 Permanente forsørgelsesordninger...5 Unge under

Læs mere

Resultatrevision 2014. Indledning

Resultatrevision 2014. Indledning Resultatrevision 2014 Resultatrevision 2014 Indledning Formålet med Resultatrevision 2014 er, at give et samlet overblik over de beskæftigelsespolitiske resultater i jobcenteret i Syddjurs Kommune. Resultatrevisionen

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2012 1 Indhold 1.0 Indledning...3 1.1 Resumé...3 2.0 Scorecard...4 3.0 Resultatoversigt...5 3.1 Ministerens mål...5 3.1.1 Arbejdskraftreserven...5 3.1.2 Permanente forsørgelsesordninger...6

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd BESLUTNINGSPROTOKOL

Det Lokale Beskæftigelsesråd BESLUTNINGSPROTOKOL BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 4, rådhuset Dato: Tirsdag den 20. august 2013 Start kl.: 12:00 Slut kl.: 15:00 Medlemmer: John Saaby Jensen, formand Torben Nielsen, DA Vakant, DA Torben Jakobsen,

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2010 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3 Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 2.1. Beskæftigelsesministerens

Læs mere

Dagsorden Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 20. januar 2014. Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø

Dagsorden Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 20. januar 2014. Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Dagsorden mandag den 20. januar 2014 Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Valg af formand...2 3. JA - valg af næstformand...3 4. JA - Orientering

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Virksomhedsbesøg på Kystvejens Konferencecenter Mødet fortsættes på Østerbrogade 67E Dato: Mandag den 20. juni 2016 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 17:35 Medlemmer:

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 31. august 2014 Arbejdsmarkedsudvalget

Budgetopfølgning pr. 31. august 2014 Arbejdsmarkedsudvalget Budgetopfølgning pr. 31. august 2014 Arbejdsmarkedsudvalget Tabel 3. Arbejdsmarkedsudvalget Oprindeligt Korrigeret Forbrug Forventet Driftsområder (1.000 kr.) budget 2014 budget 2014 pr. 31.08.2014 regnskab

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Dagsorden åben / lukket Mødedato 28. januar 2015 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Udvalgsværelse D Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Resultatrevision for Varde

Resultatrevision for Varde Resultatrevision for Varde 2012 Område: Sammenligningsgrundlag: Varde Jobcentre med samme rammevilkår: Faxe, Køge, Lemvig, Thisted, Vejen Periode: 2012 Indhold Resultatrevision 2012 Jobcenter Varde har

Læs mere

Resultatrevision Beskæftigelsesplan 2015

Resultatrevision Beskæftigelsesplan 2015 Resultatrevision 1 Om resultatrevisionen Som forberedelse til udarbejdelse af Beskæftigelsesplan 2017 har Skive Kommune lavet en resultatrevision på målene i resume af fremgår nedenfor. Resultatrevisionen

Læs mere

Beskæftigelsesudvalg

Beskæftigelsesudvalg REFERAT Beskæftigelsesudvalg Møde nr.: 6 Mødedato: Mødevarighed: 16.30-18.00 Fraværende: Mødested: Mødelokale 2 Indholdsfortegnelse: Åben dagsorden 1 BE Virksomhedskontakten 2 BE Udkast til Beskæftigelsesplan

Læs mere

Møde 17. september 2012 kl. 13:00 i Jobcenter

Møde 17. september 2012 kl. 13:00 i Jobcenter Arbejdsmarkedsudvalget Referat Møde 17. september 2012 kl. 13:00 i Jobcenter Afbud/fraværende: Mødet afsluttet kl. 14.45 Lars Jensen deltager i behandling af punkterne 4-8 Pkt. Tekst Side 1 Orientering

Læs mere

Resultatrevision 2013. Svendborg Kommune

Resultatrevision 2013. Svendborg Kommune Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Resultatoversigten... 4 2.1. Ministermål... 4 2.1.1. Flere unge skal have en uddannelse.... 4 2.1.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Beskæftigelsesudvalget

Mødesagsfremstilling. Beskæftigelsesudvalget Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Beskæftigelsesudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-09-2009 Dato: 18-08-2009 Sag nr.: ØU 218 Sagsbehandler: Jakob Duvå Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget

Læs mere

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende Resultatrevision 2013 Indhold 1. Beskæftigelsesministerens mål... 3 1.1. Flere unge skal have en uddannelse... 3 1.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 4

Læs mere

Det lokale beskæftigelsesråd

Det lokale beskæftigelsesråd Dagsorden Dato: Torsdag den 22. august 2013 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Særlige forhold: Mødelokale: Medlemmer: Bemærk at mødet er flyttet fra den 20. august til den 22. august 2013 og begynder allerede kl.

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Den 15. september Århus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Den 15. september Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 15. september 2008 Beskæftigelsesplan 2009 for Jobcenter Århus Århus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1. Resume

Læs mere

Indsatsområder på arbejdsmarkedsområdet i 2014

Indsatsområder på arbejdsmarkedsområdet i 2014 Indsatsområder på arbejdsmarkedsområdet i 2014 Status pr. september 2014 På arbejdsmarkedsudvalgets område er der i 2014 sat fokus på en række indsatsområde. Indsatsområderne har følgende baggrund: Politiske

Læs mere

Referat af. møde i. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Møde nr. 41. Tirsdag 26.08.2014 kl. 16.30 18.00. Gladsaxe Rådhus, mødelokale 2608

Referat af. møde i. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Møde nr. 41. Tirsdag 26.08.2014 kl. 16.30 18.00. Gladsaxe Rådhus, mødelokale 2608 Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Arbejdsmarkedsafdelingen Det Lokale Beskæftigelsesråd Referat af møde i Det Lokale Beskæftigelsesråd Møde nr. 41 Tirsdag 26.08.2014 kl. 16.30 18.00 på

Læs mere

Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 20.02

Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 20.02 Bevillingsområde 20.02 Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger 1. Beskrivelse af opgaver Beskæftigelsesområdet har til opgave at motivere og kvalificere ledige til hurtigst muligt at kunne få job eller

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2012

Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2012 Norddjurs Kommune Den 27. november 2012 KS Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2012 Onsdag den 25. januar 2012, kl. 14.00-16.30 Mødet afholdes på Dong Energy, Grenaa havn Besøg hos Dong Energy med orientering

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 3, rådhuset Dato: Torsdag den 26. maj 2016 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 16:00 Medlemmer: John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann (A) Lars Pedersen

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.

Læs mere

REFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

REFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET REFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET den 18.12.2012 i Borgmesterens mødelokale SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden... 3 2 Måltal i Beskæftigelsesplan 2013... 4 3 Orientering om 6-by-barometret november 2012...

Læs mere

Tønder Kommune Lokalt Beskæftigelsesråd. Referat. Mødedato: 18. december 2013

Tønder Kommune Lokalt Beskæftigelsesråd. Referat. Mødedato: 18. december 2013 Mødedato: 18. december 2013 Mødelokale: Byrådssalen, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde: 15:00 Sluttidspunkt for møde: 16:15 Tilstede: Conni Andersen, Grethe Grønfeldt, Hans L. Hansen, Jens Egon Jørgensen,

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg September 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland Beskæftigelsestilskuddet beregnes på baggrund af udviklingen i Aalborgs

Læs mere

Budgetopfølgning 3 Økonomiudvalget /overførselsområdet

Budgetopfølgning 3 Økonomiudvalget /overførselsområdet Budgetopfølgning 3 Økonomiudvalget /overførselsområdet Pr. 30. september 2015 Overblik Økonomiudvalget - overførselsudgifter I 1.000 kr. Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab

Læs mere

Resultatrevision for 2014

Resultatrevision for 2014 1 of 15 1. Indledning Formålet med Resultatrevision 2014 er, at give et samlet overblik over de beskæftigelsespolitiske resultater i jobcenteret i Syddjurs Kommune. Resultatrevisionen giver en status over

Læs mere

Integrationsrådet BESLUTNINGSREFERAT

Integrationsrådet BESLUTNINGSREFERAT Integrationsrådet BESLUTNINGSREFERAT Sted: Lokale 135a på rådhuset i Grenaa Dato: Torsdag den 11. december 2014 Start kl.: 16:30 Slut kl.: 17:00 Medlemmer: Fraværende: Hazel Laura Möller Ingrid Remy Mogens

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2013

Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2013 Norddjurs Kommune Den 10. oktober 2013 KS Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2013 Onsdag den 23. januar 2013, kl. 14.00-17.00 AOF`s sprogskole, Korsgade 22, 1., Grenaa Dialogmøde med integrationsrådet

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indledning Beskæftigelsesplanen er Kommunens plan for, hvordan Kommunen vil imødekomme nogle af de beskæftigelsespolitiske udfordringer i det kommende år. Beskæftigelsesplanen for

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget DAGSORDEN

Arbejdsmarkedsudvalget DAGSORDEN Arbejdsmarkedsudvalget DAGSORDEN Sted: Ebeltoft Rådhus Dato: Onsdag den 13. marts 2013 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 17:30 Medlemmer: John Saaby Jensen (A) Pia Bjerregaard (A) Lars Sørensen (V) Lars Østergaard

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp

Unge på uddannelseshjælp Kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen i 2015 Fastsættelse af kvantitative mål og tværgående indsatser Beskæftigelsesplan 2015 har hovedsageligt koncentreret sig om udfordringerne i beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Status på økonomi pr Korr. budget

Status på økonomi pr Korr. budget Resultat på drift Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalg Status på økonomi pr. 30. 06 2013 Note Opr. Budget Korr. budget Faktisk regnskab mer- /mindre s- % (tal i 1.000 kr.) Samlet resultat: 697.455 697.578

Læs mere

Resultatrevision 2012

Resultatrevision 2012 NOTAT JC - Fællesadministrationen 22-03-2013 Resultatrevision 2012 Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 77006/13 13/329 1. Resultatrevisionens formål og indhold Følgende indeholder resultatrevisionen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Korr. Budget. Opr. Budget. Øvrig udvalgsramme 26.540 26.976 22.877 24.932-2.044 92% Ungdommens uddannelsesvejledning 5.306 5.306 4.508 5.

Korr. Budget. Opr. Budget. Øvrig udvalgsramme 26.540 26.976 22.877 24.932-2.044 92% Ungdommens uddannelsesvejledning 5.306 5.306 4.508 5. Resultat på drift Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalg Note Opr. Budget Korr. Budget Faktisk regnskab mer- /mindre s- % (tal i 1.000 kr.) Samlet resultat: 697.455 699.684 508.999 693.645-6.039 99% Budgetramme

Læs mere

1. Budgetbemærkninger på Arbejdsmarkedsudvalgets område

1. Budgetbemærkninger på Arbejdsmarkedsudvalgets område BUDGET 2014-2017 1. Budgetbemærkninger på Arbejdsmarkedsudvalgets område Udvalgets ansvarsområde og opgaver Arbejdsmarkedsudvalget har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen overfor borgere, der står uden

Læs mere

NOTAT. 3. Økonomisk Redegørelse Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget

NOTAT. 3. Økonomisk Redegørelse Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget NOTAT Dato Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Økonomi og Analyse 26. juni -026793-8 3. Økonomisk Redegørelse. Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Nedenstående

Læs mere

Oprindeligt budget. Ny vurdering

Oprindeligt budget. Ny vurdering NOTAT Dato Forvaltningen for Arbejdsmarked Borgerservice Økonomi og Analyse 1. Økonomisk Redegørelse 215. Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Nedenstående tabel 1 viser forvaltningens

Læs mere

Ny kontanthjælpsreform 2014

Ny kontanthjælpsreform 2014 Økonomidirektøren December 2013 Ny kontanthjælpsreform 2014 Folketinget vedtog den 28. juni 2013 en kontanthjælpsreform, som træder i kraft 1. januar 2014. Reformen indebærer, at alle mødes med klare krav

Læs mere

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25 Budgetopfølgning pr. 30. juni 2013 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Generelt: Forbrugsprocenten er på 44,53 %, lidt mindre end forventet på 50 % pr. 30.06.13. Note Område Beløb i 1.000 kr. Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget DAGSORDEN

Arbejdsmarkedsudvalget DAGSORDEN Arbejdsmarkedsudvalget DAGSORDEN Sted: Mødelokale 3, rådhuset Dato: Torsdag den 17. august 2017 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 17:30 Medlemmer: John Saaby Jensen (A) Lars Pedersen (A) Harald Grønlund (UP)

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Maj 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

R E F E R A T fra Arbejdsmarkedsudvalgets møde onsdag den 30. maj 2007 kl , lokale 207, 2. sal på Rådhuset i Holstebro

R E F E R A T fra Arbejdsmarkedsudvalgets møde onsdag den 30. maj 2007 kl , lokale 207, 2. sal på Rådhuset i Holstebro R E F E R A T fra Arbejdsmarkedsudvalgets møde onsdag den kl. 13.00, lokale 207, 2. sal på Rådhuset i Holstebro ÅBEN DEL: 1. Vision samt overordnede værdier og mål for beskæftigelsesindsatsen 2. Beskæftigelsesplan

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 7. marts 2011

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 7. marts 2011 Referat mandag den 7. marts 2011 Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Connie B. Jensen (A) Thomas Stokholm (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Orienteringssager...2 3. JA -

Læs mere

NOTAT. Økonomi og Analyse. 4. Økonomiske Redegørelse 2014 Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget

NOTAT. Økonomi og Analyse. 4. Økonomiske Redegørelse 2014 Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget NOTAT Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer 09-10-2014 2014-16891 2014-133798 4. Økonomiske Redegørelse 2014 Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget Nedenstående tabel

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Januar 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

Referat fra LBR mødet den 19. maj 2014,

Referat fra LBR mødet den 19. maj 2014, Referat fra LBR mødet den 19. maj 2014, - kl. 13.30 i Jobcenter Struer Afbud: Flemming Voldum, Bo Ravn og Lisbeth D. Madsen (John Overgaard deltager som suppleant) 1. Orientering a. Opfølgning på ministerens

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune 1. Indledning Beskæftigelsesplanen er Ballerup Kommunes plan for, hvordan kommunen vil arbejde med indsatsen for de ledige, og for virksomhederne. Bag Beskæftigelsesplanen

Læs mere

Udvalg: Beskæftigelsesudvalget

Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Bevillingsområderne på arbejdsmarkedsområdet/socialudvalget er blevet ændret i henhold til konstitueringsaftalen. Det betyder dels, at en del af de tidligere arbejdsmarkedsudvalgs

Læs mere

Resultatrevision Svendborg og Langeland kommune. Resultatrevisionen viser indsatsen og resultater for Jobcenter Svendborgs område i 2012.

Resultatrevision Svendborg og Langeland kommune. Resultatrevisionen viser indsatsen og resultater for Jobcenter Svendborgs område i 2012. Svendborg og Langeland kommune Resultatrevisionen viser indsatsen og resultater for Jobcenter Svendborgs område i 2012. ejcacj 01-04-2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Ministermål Scorecard...

Læs mere

Bruttoudgifter - Statsrefusion = Nettoudgift Arbejdsmarkedsudvalget - Statstilskud (budgetgaranti, beskæftigelsestilskud,

Bruttoudgifter - Statsrefusion = Nettoudgift Arbejdsmarkedsudvalget - Statstilskud (budgetgaranti, beskæftigelsestilskud, Økonomi- og indkøb Marts 2013 Statens finansiering af udgifter på arbejdsmarkedsområdet Den aktive beskæftigelsesindsats finansieres delvist af staten og delvist af kommunerne. Statens finansiering sker

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Hvorfor sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk?

Hvorfor sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk? Nr. 19, 6. januar 2014 Hvorfor sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk?, side 1 Nye sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk, side 3 Nyt besparelsespotentiale sætter tal på jobcentrets indsats, side 5 Nyt

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Arbejdsmarkedsudvalg. Mødedato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 13:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Arbejdsmarkedsudvalg. Mødedato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 13:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. REFERAT Mødedato:. Mødetidspunkt: 13:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Møde slut: 14:00 Afbud: Fraværende: Indholdsfortegnelse Side 1. Økonomiopfølgning ultimo maj 2008 63 2. Beskæftigelsesplan

Læs mere

Høringssvar fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland vedrørende Halsnæs Kommunes Beskæftigelsesplan for 2011

Høringssvar fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland vedrørende Halsnæs Kommunes Beskæftigelsesplan for 2011 Halsnæs Kommune Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2 4000 Roskilde Tlf.: 72 22 34 00 E-mail: brhs@ams.dk CVR: 29626162 EAN: 5798000400535 Den

Læs mere

Indstilling. Resultatrevision 2009 for Jobcenter Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 19.

Indstilling. Resultatrevision 2009 for Jobcenter Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 19. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 19. maj 2010 Århus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume Resultatrevision 2009

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Tirsdag den 27. maj 2014 Mødetidspunkt: 9:00 Mødelokale: Medlemmer: 211, Mødelokale Bjarne Thyregod, Anders Krantz,

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet

Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet Pr. 28. februar 2015 Overblik Økonomiudvalget - overførselsudgifter I 1.000 kr. Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Oktober 2015, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

Mål og Midler Beskæftigelsestilbud

Mål og Midler Beskæftigelsestilbud Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 6.1

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 6.1 Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn Bilag til pkt. 6.1 Juni 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen

Læs mere

Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder

Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder 15. maj 2016 Sagsbeh.: thol J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen 1. Ændringsforslag på budgetgaranterede og konjunkturregulerede områder Budgettet

Læs mere

1 of 7. Indholdsfortegnelse

1 of 7. Indholdsfortegnelse 1 of 7 Indholdsfortegnelse Arbejdsmarkedsudvalget regnskabsbemærkninger...2 16.546 Tilbud til udlændinge - drift...2 16.557 Kontante ydelser - drift...2 16.558 Revalidering - drift...4 16.568 Arbejdsmarkedsforanstaltninger

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Mer-/ mindrefor brug Budgetområdet i alt- drift 461.393 294 5.757 467.444 455.118 12.326. Overførsel fra 2013*

Mer-/ mindrefor brug Budgetområdet i alt- drift 461.393 294 5.757 467.444 455.118 12.326. Overførsel fra 2013* Regnskab Beskæftigelsesudvalget har ansvaret for alle tilbud og ydelser inden for det beskæftigelsesrettede område. Formålet er at give borgere uden uddannelse, arbejde og borgere med nedsat arbejdsevne

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere