Play and Learn innovation TEORETISK GRUNDLAG

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Play and Learn innovation TEORETISK GRUNDLAG"

Transkript

1 TEORETISK GRUNDLAG Play and Learn innovation Udarbejdet af: Karoline Søgaard, dec med bidrag fra Maria Neumann Larsen og Sten Vestergaard Udgivet: januar

2 Play and Learn Innovation - Teoretisk grundlag Indholdsfortegnelse s.3 Indledning s.4 Engelsk i samfundet s.5 Læring i dagtilbud legende læring s.6 Digitalisering og børns brug af digitale medier s.8 Læringssyn zonen for nærmeste udvikling, stilladsering og rutiner s.10 Sprogtilegnelse s.11 Input output interaktion sprog i kontekst Fysisk kontekst - Lingvistisk kontekst Ordforråd s.14 Sprogindlæringens faser s.15 Tidlig start med fremmedsprog Erfaringer fra Europa Erfaringer fra Danmark Erfaringer fra norske børnehaver Ringsaker s.19 Aktionslæring som metode i Play and Learn s.21 Ordliste Play and Learn s.23 Bibliografi 2

3 Indledning I det følgende vil vi redegøre for den teoretiske ramme, som ligger til grund for de overvejelser vi har gjort os i forbindelse med tilrettelæggelsen af Praksisuddannelsen og Innovationsprojektet Play and Learn. Det teoretiske grundlag fra projektet trækker på viden fra en række områder, som i det nedenstående vil blive gennemgået tematisk. Temaerne er: Engelsk i samfundet, Læring i dagtilbud, herunder legende læring, digitalisering og læringssyn, Fremmedsprogstilegnelse og sproglig udvikling og Erfaringer fra praksis. Vi vil afslutningsvis nævne nogle af projektets arbejdsformer, herunder aktionslæring. I udarbejdelsen af den teoretiske ramme, har vi valgt at tage udgangspunkt i de ledetråde Gentofte kommune har formuleret for projektet, som er: Engelsk for de 3 til 9-årige skal ske i et legende læringsmiljø Engelsk kan med fordel kobles til hverdagssproget samt de aktiviteter, der allerede sker i hverdagen, herunder motorik, digitalisering m.v. Engelsk skal forankres lokalt og understøtte partnerskaber mellem dagtilbud, skoler, pædagoger og lærere For at lette læsningen har vi lavet en ordliste, som indeholder definitioner af nogle af de mest centrale begreber. Når ordene optræder i teksten er de fremhævet med blåt. Vi indleder med vores bud på den rolle, som engelsk spiller i det danske samfund lige nu. 3

4 Engelsk i samfundet Det kan diskuteres, hvilken status engelsk har fået i det danske samfund. Definitionen af et fremmedsprog er, at det er et sprog, man primært møder i undervisningssituationer, men det er ikke helt det, som er tilfældet med engelsk. Engelsk omgiver os i hverdagen og vi møder engelsk mange steder på nettet, i fjernsynet og når vi ser film. Den store mængde af engelsk skyldes bl.a. at vi ikke i Danmark har tradition for at synkronisere film og serier i fjernsynet. En anden grund kan være, at Danmark er et lille sprogområde og at vi er bevidste om, at vi skal tale andre sprog, hvis vi skal kunne kommunikere med verden omkring os. Børn møder også masser af engelsk når de omgås digitale medier mange onlinespil er f.eks. ikke oversat til dansk, ligesom mange legetøjsuniverser gør brug af engelsk, tænk f.eks. på Angry Birds, Hello Kitty, Beyblades, Skylander, Dora the Explorer og Lego Friends. Videoer fra You Tube spredes viralt og børn i alle aldre er med på det seneste nye hit. På den måde er engelsk en del af de fleste børns hverdagskultur også uden for skole og institution. På mange videregående uddannelsesinstitutioner har engelsk status af parallelsprog og Københavns Universitet har et Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP), ligesom mange firmaer, danske såvel som udenlandske, har engelsk som koncernsprog. Med den nye skolereform, som implementeres ved skolestart 2014, rykker engelsk ned som første fremmedsprog fra 3. til 1. klasse. I Gentofte kommune har man besluttet, at alle børn mellem 3 og 9 år også skal beskæftige sig med engelsk i et legende læringsmiljø i ca. 1 time om ugen. Også enkelte andre steder i landet arbejdes der med engelsk i daginstitutionen. Når man opsummerer, bliver det tydeligt, at engelsk spiller en fremtrædende rolle i vores liv, børns såvel som voksnes. Engelsk er en del af børnenes hverdag og de har en høj grad af motivation for at lære engelsk. Måske er vejen frem ikke at tænke på engelsk som et fremmedsprog, men som et sprog, som er til stede i børnenes liv. Børn besidder sproglig nysgerrighed og den voksnes rolle bliver at hjælpe barnet til at forfølge denne nysgerrighed. 4

5 Eksempel: En dreng på fem år går i børnehave. Drengene går rundt og synger What does the fox say. De spørger de voksne, hvad det betyder. De voksne oversætter og fortæller, at fox betyder ræv. Derhjemme ved middagsbordet synger drengen sangen og fortæller stolt, at han godt ved, hvad fox betyder. Læring i dagtilbud - legende læring En meget vigtig del af projekt Play and Learn er at undersøge, hvordan der kan arbejdes med engelsk leg og læring i børnehave og GFO. I dette afsnit vil vi definere, hvordan vi opfatter børns leg og læring, ud fra en forståelse af, at leg og læring ikke er modsatrettede aktiviteter. Børn leger for at lære og børn adskiller ikke leg og læring, før de lærer det af voksne. Barnets hjerne er ikke opdelt i en lege-del og en læredel. Når børn leger 'far, mor og børn' øver de sig på forskellige roller og vedligeholder sociale relationer; når de tegner, lærer de farverne, træner deres finmotorik og bearbejder forskellige oplevelser. Børn er selv aktive i denne proces man behøver ikke bede dem om at lege, men den voksne kan støtte børnene i legen og hermed i deres læring. Helt håndgribeligt ved fx at sørge for, at der er de materialer, barnet skal bruge. Men også på andre måder, f.eks. ved at hjælpe med at løse konflikter, når ingen gider være babyen. Nogle forskere har arbejdet med koblingen mellem leg og læring og defineret begrebet legende læring. Stig Brostrøm definerer legende læring som det der sker når et defineret læringsindhold tilegnes via virksomhedsformer, der har legens karakter eller direkte er leg ( ): frivillighed, fordybelse, selvforglemmelse, engagement, sociale relationer, fantasi og aktiv eksperimenteren. Lektor ved Nationalt Videnscenter for læsning Ruth Mulvad fortæller om en vuggestue i Jordan, hvor pædagogerne arbejder med læring gennem leg og f.eks. både læser bøger om skildpadder, tager ud og ser levende skildpadder, maler skildpadder og som afslutning bager en skildpaddekage de kan tage med hjem. Hermed bliver børnenes oplevelser koblet sammen med sprog, sprog bliver gentaget og børnene får noget, de kan tage med hjem og fortælle deres forældre om. 5

6 Vi vil gerne videreføre den tanke, at engelsk på samme måde kan gøres til læringsindhold i leg, som netop er kendetegnet ved det ovenstående. Eksempel: Der skal males i børnehaven. Den voksne har besluttet, at læringsindholdet er farvernes navne på engelsk. Børnene vælger selv, hvad de har lyst til at male og hvilke farver de vil bruge. Der spørges ind til barnets yndlingsfarve. Børnene fordyber sig og er optaget af, at lave flotte billeder. Hvis du vil læse mere: Brostrøm, Stig (2013): Leg og læring i Håndbog til pædagoguddannelsen Ti perspektiver på pædagogik. Letland: Hans Reitzels Forlag Mulvad, Ruth (2013): 'Literacy er da noget, man gør i vuggestuen!' Digitalisering og børns brug af digitale medier Ganske som engelsk efterhånden er en selvfølgelighed i børns hverdagskultur, så er også de nye digitale medier blevet en væsentlig del af børns hverdagskultur. Til en vis grad har de nye digitale medier været med til at præge børns sprog med engelske gloser. Som det fremgår af forskningsprojektet EU Kids Online, så er danske børn blandt de børn i Europa, som har mest adgang til de nye medier. De seneste år har de nye medier også fundet vej til danske daginstitutioner og bliver i stigende grad brugt som læringsredskab. Som Steen Søndergaard påpeger i sine undersøgelser, så går børn, når de først har fået adgang til teknologierne, straks i gang med at undersøge deres muligheder. Børn udvikler hurtigt digitale færdigheder, internaliserer smartphone-motorik og afkoder mediernes visuelle sprog, så de kan navigere rundt i den virtuelle verden i fællesskab omkring mediet med andre børn. 6

7 En vigtig motivationsfaktor i den digitale læring til forskel fra andre former er den interaktive og intuitive kommunikationsform. Medierne kalder på handlinger. For de helt små er det i første omgang spændingen ved touch-funktionens aktion-reaktion, mens de større børn via de mange apps kaster sig ud i større produktioner som fortællinger, film og spil. Som læringsteoretikeren Etienne Wenger påpeger i et interview, så skaber teknologien nye rum og roller i forbindelse med læring. Pædagogens rolle er, med Wengers betegnelse, at være technology steward. Det vil sige at vise rundt i den virtuelle verdens muligheder og begrænsninger. Pædagoger kan med Agneta Ljung Djärfs betegnelse skabe et vejledende læringsmiljø, hvor børn bliver tilskyndet til at benytte sig af de digitale medier af pædagogen, som medleger. Medier kan derfor med fordel bruges som et led i en legende tilgang til tilegnelse af engelsk. I forbindelse med Play and Learn arbejder vi med at udvikle et analyseredskab, som skal bruges til at undersøge hvorvidt apps er brugbare for arbejdet med engelsk i børnehave og GFO. Det er vigtigt, at de omstændigheder, som er vigtige for sprogtilegnelsen (se nedenstående afsnit) er til stede eller kan skabes. Eksempel: GFO børnene har fundet app en book creator. Her er der mulighed for at tage billeder, skrive tekst og indtale lyd. De sætter sig for at lave en bog om en dag i GFO en til nogle børn, som skal starte efter sommerferien. De producerer ouput (skriver og taler) og får input fra den voksne, som de interagerer med for at finde ud af, hvad ting hedder på engelsk. De får også input fra den digitale ordbog, når de slår ord op for at høre, hvordan de udtales. Sproget understøttes af konteksten, mens de skriver og optager lyd. Et billede af caféen følges f.eks. af teksten this is where we Hvis du vil læse mere: Etienne Wenger: Steen Søndergaard: Medier, kreativitet og digital kultur, i Håndbog til pædagoguddannelsen, Hans Reitzels Forlag 2013 UCC magasin 9, maj 2013 Digitale medier : 7

8 Læringssyn - Zonen for nærmeste udvikling, stilladsering og rutiner Den russiske psykolog Lev Vygotsky har introduceret begrebet zonen for nærmeste udvikling (herefter ZNU): Zonen for den nærmeste udvikling er afstanden mellem det faktiske udviklingsniveau, bestemt ved selvstændig problemløsning, og det potentielle udviklingsniveau, bestemt ved problemløsning under voksen vejledning eller i samarbejde med mere kompetente jævnaldrende (Vygotsky (1978) i Strandberg Vygotsky i praksis ). Et barn kan f.eks. ikke lægge et puslespil selv, men kan godt, hvis den voksne hjælper ( prøv at vende brikken den anden vej ) og lærer derigennem strategier til selv at kunne få bakset en besværlig brik på plads næste gang. Zonen for nærmeste udvikling ligger i den lilla cirkel. Her kan barnet klare noget, det ikke kan klare selv, hvis det får hjælp af én, som er mere kompetent. Stilladsering og rutiner Den proces, som den voksne udfører, når han eller hun f.eks. hjælper med puslespillet kaldes stilladsering. Dette begreb blev defineret af Jerome Bruner i 70 erne (Wood, Bruner, Ross (1976). Der sættes et usynligt stillads op, som støtter barnet, så længe barnet har brug for det. Stilladsering kan både være sproglig og understøtte sproglig udvikling, men kan også understøtte fysiske handlinger, som i eksemplet med puslespillet. Nogle af trækkene ved brugbar stilladsering er f.eks. at bryde opgaven ned i mindre dele, at modellere (demonstrere), at hjælpe barnet til at fokusere og at minde barnet om målet (Wood (1998) i Cameron (2001)). Når barnet har lært at mestre en opgave selv, kan stilladset fjernes igen. Barnet har lært noget nyt og zonen for den nærmeste udvikling har flyttet sig. 8

9 Ovenfor ses et eksempel på sproglig stilladsering, hvor en 14 måneder gammel dreng får hjælp til at nå fra udsagnet try eat lid (det som han kunne uden hjælp til udsagnet goat try eat lid, man said no, goat shouldn't eat lid (ryster på hovedet) good for it (det som han kunne, når en voksen stilladserede). Bruner nævner rutiner som et godt udgangspunkt for stilladsering. En rutine er en aktivitet, som grundlæggende udføres på den samme måde gentagne gange ofte hver dag. Man kan f.eks. tænke på den proces det er, at lære et barn at tage tøj på selv. Det tager tid og man bygger en lille smule på hele tiden. Man forventer ikke, at den tre-årige pludselig selv kan komme i overtøjet, fordi hun er startet i børnehave, men opfordrer f.eks. barnet til selv at tage den på og vejleder hele tiden med sprog ('hov, flyverdragten skal på før støvlerne, prøv med benene først, du skal vende huen om, så går det nemmere' etc.). En voksen, som kender barnet godt, og i øvrigt har viden om børns udvikling, vil ofte stilladsere barnet på en intuitiv måde under udførelsen af rutiner, således at barnet hele tiden befinder sig i sin ZNU dér, hvor udviklingen sker. 9

10 Eksempel: en pædagog har besluttet, at børnene i hendes gruppe skal lære at svare på spørgsmålet How old are you? ved at sige I m x years old. Hun modellerer sætningen for dem. Da det første barn skal prøve, svarer hun five. Pædagogen modellerer sætningen igen og prøver med det næste barn, som svarer på samme måde. Pædagogen tænker, at børnene ikke er klar at sige sætningen I m x years old ligger uden for deres ZNU. Hun beslutter, at acceptere svaret five og at bygge I m og years old på senere. Det er vigtig at bemærke, at pædagogen ikke opgiver sit mål. Hun finder derimod en måde at stilladsere på, som kan lede børnene frem til målet. Hun sikrer også, at børnene får en succesoplevelse og bevarer deres motivation hvis hun havde insisteret på hele sætningen, havde hun risikeret, at børnene var blevet frustrerede og havde givet op. Sprogtilegnelse I det følgende tages der udgangspunkt i litteratur om og forskning i både modersmålstilegnelse, andetsprogstilegnelse og fremmedsprogstilegnelse. Dette skyldes en antagelse om, at sprogtilegnelse basalt set er den samme proces hvad enten det er første sprog eller efterfølgende sprog der tilegnes, og at det primært er omstændighederne, som er til stede, når sproget læres, som er forskellige. Især mængden af sprog, man udsættes for, når man skal lære sit modersmål og lære et fremmedsprog er meget forskellig. Mennesket er unikt i sin evne til at lære sprog. Det har været diskuteret heftigt, hvordan denne læring finder sted. Det sprogtilegnelsessyn, som ligger til grund for Play and Learn er, at alle børn fødes med evnen til at lære sprog og at sprog læres i interaktion med omgivelserne. Dette sprogtilegnelsessyn skal især tilskrives Vygotsky, som mente, at barnet lærer og udvikler sig i interaktion med andre mennesker. De voksne, som barnet er omgivet af, bruger sproget til at drive barnets udvikling frem, f.eks. ved at udpege vigtige ting for barnet, stille spørgsmål, fortælle historier og sætte sprog på barnets oplevelser. 10

11 Input-output-interaktion-sprog i kontekst Fire faktorer skal være til stede for at succesfuld sprogtilegnelse kan finde sted: input output interaktion sprog i kontekst. Input er alt det sprog vi hører, både det, der bliver talt direkte til os, men også det sprog vi hører, når andre taler sammen eller når vi hører en sang i radioen. Input er nødvendigt for sprogtilegnelsen, men vi skal kunne forstå dét, som bliver sagt. Interaktion er dét, som foregår mellem mennesker. Set i sprogtilegnelsens perspektiv er interaktion dét, som sker, når vi modtager input og, som respons, producerer output. Interaktion virker bl.a. ved at sikre, at det input vi får er forståeligt for os. Hvis den voksne f.eks. oplever, at barnet ikke forstår, hvad der bliver sagt, vil han eller hun modificere sit input og gøre det forståeligt. Input kan bl.a. gøres forståeligt ved at kontekstualisere det (se nedenfor) eller den voksne kan forsøge at modificere eller forenkle sit sprog. Interaktionen er ikke kun vigtig, fordi den sikrer forståeligt input. Interaktionen er også af afgørende betydning for sprogtilegnelsen, fordi den, får os til at producere output. Når vi gerne vil kommunikere med andre bliver vi tvunget til at trække på de ressourcer vi har. Vi bliver også opmærksomme på, at der er noget vi ikke kan sige. Hvis ressourcerne til at opfylde vores kommunikative mål mangler, drives vi til at udvikle os. Et barn som opdager, at man nemmere opnår det man gerne vil, ved at bruge ordet please, f.eks., vil være hurtig til at integrere dette ord som en del af sit aktive ordforråd. Dét, som barnet gør, når det prøver sit sprog af (f.eks. undersøger, om det er rigtigt, at man nemmere får ting, når man siger please ) kaldes hypoteseafprøvning. Dette er en anden vigtig funktion, som produktionen af output har for sprogtilegnelsen. Når vi tilegner os et sprog finder vi ud af, om det, vi tror, er rigtigt, faktisk er det ved at prøve os frem. Man kan både teste hypoteser om sprogets betydning og om sprogets form. Can I have an apple, please? (får man så æblet?) eller I rided my bike to school today (er det rigtigt, at man sætter -ed bagpå, når man skal sige noget I datid?). Den fjerde faktor, som er afgørende for at sprogtilegnelsen kan finde sted er sprog i kontekst. Kontekst kan forstås som dels den fysiske kontekst og dels den lingvistiske kontekst, hvilket vil blive beskrevet nedenfor: 11

12 Fysisk kontekst Det er vigtigt at bruge sproget i en fysisk kontekst der understøtter betydningen. For at kunne forstå betydningen af ord man ikke kender, er det nødvendigt, at dét, som ordet betegner, findes i den fysiske kontekst ellers ved vi jo ikke, hvad det refererer til. En fysisk kontekst kan også være en situation som barnet kender rigtig godt, fx kan et barn sandsynligvis godt afkode, hvad spørgsmålet: Would you like some milk? betyder, (når det bliver stillet i en situation, som barnet kender og derfor nemt kan afkode), når den voksne rækker mælkekartonen frem mod koppen ved frokostbordet. Kontekst kan skabes bl.a. ved at bruge sprog i kendte situationer, ved at bruge billeder og konkrete genstande, ved at synge sange, som er kendt på et sprog på et andet f.eks. The wheels on the bus go round and round. Lingvistisk kontekst For at barnet kan danne hypoteser der leder hen imod udviklingen af et velfungerende sprog, er det vigtigt at det møder en rig lingvistisk (sproglig) kontekst, med en bred variation af hele sætninger. Barnet skal fx både møde spørgsmål ( Are you hungry? ), almindelige, fremsættende sætninger ( The sun is shining ) og bydeform ( Put your jacket on ). Hvis barnet kun hører enkeltord, får det ikke mulighed for at danne sig hypoteser om, hvordan man laver sætninger på engelsk, eller om hvordan man med sin intonation viser at man laver et spørgsmål. Det er derfor vigtigt at pædagogen ikke kun viser barnet enkeltord, men taler til barnet i hele engelske sætninger, understøttet af den fysiske kontekst. Ord er jo egentlig bare tilfældige navne på noget, som findes i virkeligheden. Det kan bl.a. ses ved, at mange ord, f.eks. æble, apple, pomme og apfel refererer til den samme ting nemlig: Ordforråd Ord lagres i vores hjerne i betydningsmæssige sammenhænge - også kaldet semantiske netværk. Det er mest hensigtsmæssigt for sprogtilegnelsen at arbejde inden for samme semantiske netværk, når man arbejder med at udvide børnenes ordforråd. Før man går i gang med et tema, bør man 12

13 overveje hvilke fokusord man vil arbejde med, fx kroppen ('arms - legs - shoulders - knees') etc, eller naturen ('tree, bush, flower' etc). Denne viden understøtter i høj grad den måde mange institutioner arbejder på, med temaer hen over året. Med udgangspunkt i de fire forudsætninger for at lære fremmedsprog har vi på Play and Learn Praksisuddannelsen udviklet et skema, som kan bruges til planlægning og analyse af engelsksprogede aktiviteter i børnehave og GFO. Skemaet ses ovenfor. 13

14 Sprogindlæringens faser Der findes nogle bestemte sekvenser, eller udviklingstrin, som er karakteristiske for tilegnelsen af et fremmedsprog. Det er vigtigt, at disse udviklingstrin respekteres, så børnene ikke føler sig pressede og mister motivationen. På samme måde skal det respekteres, at børnene er forskellige og har forskellige ZNU er. At skulle kommunikere på et fremmed sprog kan være sårbart, især for børn som er generte eller mindre villige til at løbe en risiko for at lave fejl. Nogen er af natur altid klar til at kaste sig ud i noget nyt, andre skal bruge længere tid. Nogen er måske vant til at høre engelsk hjemme og har prøvet at bruge det på rejser. Andre har endnu ikke udviklet en bevidsthed om, at der findes flere sprog. Sekvenserne ser således ud: I starten taler barnet kun sit modersmål også selv om de godt kan forstå, hvad der bliver sagt. Nogen vil gerne deltage og viser det ved at imitere, deltage non-verbalt og søge øjenkontakt. Andre børn nøjes med at observere, og gennemgår en såkaldt silent period, hvor de ikke producerer output af nogen art. Det er vigtigt at støtte de børn, som ikke er natural risk-takers, da det jo er afgørende for sprogtilegnelsen at man interagerer med andre og selv producerer output. Senere går barnet i gang med at bruge enkelte ord og korte vendinger. Mange af de vendinger barnet bruger er uanalyserede chunks som f.eks. It s a eller Can I have the. Det blander ofte sprog og siger f.eks. where s my madkasse?'. Sådanne sprogblandinger er helt normale, og et udtryk for at barnets sprog er på vej. Den voksne kan støtte barnet ved at acceptere forsøget på kommunikation, men tilbyde den korrekte sproglige form, f.eks. ved at sige Here s your lunchbox. Madkasse is called lunch box in English. Måske kan man sammenligne det med et barn, som lærer at cykle med støttehjul, hvor engelsk er cyklen og støttehjulene er dansk. Til sidst begynder barnet at bruge sproget mere. Det forstår ikke kun, men kan også selv producere sprog. Det gentager heller ikke kun sprog, det har hørt før, men konstruerer selv nye sætninger. Anne Holmen gav på sit oplæg til kick-off dagen d. 10. september 2013 følgende råd til den voksne, som skal arbejde med børns tilegnelse af engelsk: 14

15 En legende, socialt orienteret pædagogik som støtter børns sproglige nysgerrighed og mod, og inddrager alle i fælles aktiviteter Som tillader tavse perioder Anerkender at børnene er på vej er lærende Tillader sprogblandinger og 'fejl' Som prioriteter kontakt over kommunikation og kommunikation over brug af det enkelte sprog Hvis du vil læse mere: Bjerre, Malene og U. Ladegaard (2007): Veje til et nyt sprog teorier om sprogtilegnelse Danmark: Dansklærerforeningens forlag Forskningsstyrelsen: Forskningskortlægning sprogpakken.dk. Teorier om sprogtilegnelse. Senest hentet : Tidlig start med fremmedsprog danske og internationale erfaringer og resultater Mange af de erfaringer, som er gjort med tidlig engelsk både herhjemme og i udlandet - er gjort i skoleregi. Mange af de resultater vi har at trække på, er ligeledes indhentet i skoleregi. Dette gælder bl.a. for resultaterne i den store rapport Early Language Learning in Europe, ELLiE, som samler erfaringer fra 6-8 skoler i otte meget forskellige europæiske lande. I Danmark har man erfaringer med tidlig engelsk (fra 1. klasse) på flere skoler. Selv om Play and Learn jo netop handler om engelsk udenfor skolens regi, mener vi alligevel, at der kan trækkes interessante og vigtige pointer ud af disse undersøgelser, fordi de omhandler erfaringer med børn i de samme aldersgrupper. I Norge har man arbejdet med engelsk i børnehaven i en årrække og herfra kan også hentes interessante pointer. Erfaringer fra Europa I evalueringsrapporten fra ELLiE, peges på en række faktorer, som har indflydelse på, om den tidlige sprogstart bliver en succes eller ej. Endvidere gives en række handleforslag, som kan styrke effekten af den 15

16 tidlige start. Nogle af disse, som virker særligt relevante for Play and Learn, nævnes her. I og med at undersøgelsen er foretaget i skoleregi, bruges der selvfølgelig ord som lærere og undervisning, men det antages, at der også kunne stå pædagoger og læringssituationer. Det skal dog understreges, at der er resultater, som fremkommer i rapporten, bl.a. vedrørende lærerens niveau i fremmedsproget, som vi mener, er mindre relevante, idet der er grundlæggende forskel på at arbejde med sproglig opmærksomhed på et fremmedsprog og at undervise i det efter nøje fastsatte mål. Eksempel: en GFO finder en venskabs-fritidsinstitution i et andet land. Børnene bliver enige om, at lave en film, hvor de skiftes til at indspille scener. De bruger digitale medier og bliver vildt optagede af at lave de bedste scener. Fordi filmene skal sendes til børn i et andet land, gør de sig umage med deres engelsk de andre skal jo kunne forstå det. De spørger pædagogen om hjælp til at oversætte ord og finde den rigtige udtale. De venter spændt på at høre, hvordan deres film er blevet modtaget og glæder sig til at se Nogle af de pointer som iflg. rapporten er vigtige for at en tidlig start lykkes er: at politikere er villige til at investere i grund- og efteruddannelse; at børnene er motiverede til at lære sproget og at de har en positiv indstilling overfor sproget; at der på skolen/ i institutionen er en velvilje overfor fremmedsprog, som bl.a. gør, at det prioriteres højt ikke at aflyse timer og at sende lærerne på efteruddannelse; at der skal være mulighed for at bruge fremmedsproget uden for skole og institution f.eks. ved at kommunikere med børn i andre lande; at hjemmet inddrages, for at sikre, at barnet også møder fremmedsproget uden for skolen; at den voksne kan lide at undervise i fremmedsproget og at han/hun tror på, at det er godt at starte tidligt; at den voksne kan skabe en positiv, tryg atmosfære og sikre, at barnet har succesoplevelser med fremmedsproget. 16

17 Erfaringer fra Danmark En evaluering af engelsk i 2. klasse fra Helsingør kommune fra 2013, som er baseret på observationer og interviews med lærerne på dette klassetrin beskriver også, hvad der er vigtigt, når man beskæftiger sig med tidlig engelsk. Et af de punkter, som fremhæves er struktur og god klasseledelse. Dette kan bl.a. skabes ved at indlede timen med en tydelig plan på tavlen, arbejde med det ordforråd, som skal bruges i en aktivitet, bruge CL-strukturer, som eleverne kan genkende fra andre fag, have faste rutiner og et tilpasset classroom language og ved at have en positiv relation til eleverne. Hvis dette skal overføres til Play and Learn regi, kan man måske fremhæve ordene struktur og 'ledelse'. Det skal være klart for børnene, hvad de skal ellers bliver de forvirrede. Med ledelse menes ikke, at man skal bestemme over børnene, men at man leder dem igennem den aktivitet eller forløb, man som pædagog har planlagt. Idéen om at arbejde med de ord, som skal bruges til en særlig aktivitet, er også god. Cooperative learning strukturer, eller andre faste måder at gøre tingene på, hvad end det er dagligdagsrutiner eller aktiviteter, giver mulighed for at fokusere på indhold frem for form. Der er fokus på mundtlige færdigheder, at lytte og at tale, og det er hensigtsmæssigt at give eleverne god støtte i form af billeder, lyd og bevægelse. Også aktiviteter, som fjerner fokus fra den enkelte elev er hensigtsmæssige. Her kan der tages hensyn til det faktum, at eleverne udvikler sig i forskellige tempi og nogen kan måske synge med på en sang og forstå ordene, mens andre kun kan udtale ordene, men ikke har en fuld forståelse af dem. En vigtig pointe fra evalueringen er, at den voksne ikke i høj nok grad bruger engelsk som kommunikationssprog. Børnene har en høj grad af motivation for at lære sproget og møder engelsk i deres dagligdag, bl.a. gennem deres mediebrug, og har glæde af at kunne benytte det på rejser. At inddrage hjemmet i arbejdet med engelsk er en fordel. Som eksempler på aktiviteter, som kan laves med yngre børn nævnes rim og remser, action songs, højtlæsning, arbejde med Flash Cards og at tegne et billede efter instruktion. Engelsklærerne i Helsingør kommune brugte mange forskellige materialer og ressourcer som f.eks. engelske 17

18 børnebøger, konkrete materialer (plastikfrugter, legepenge, forskellige genstande), sokkedukker og spil. Eksempel: en pædagog beslutter sig for, at hun vil bruge engelsk som kommunikationssprog med børnene. Hun ved, at input er afgørende for, at børnene får nogle sproglige byggeklodser. Til samling bruger hun kun engelsk, også til små beskeder og når hun skal irettesætte børnene, please sit down, one more time, please be quiet. Da samlingen er slut og børnene skal beslutte sig for, om de vil være inde eller ude, fortsætter hun på engelsk Now, do you want to play outside or do you want to stay inside. Hun gentager mange gange og et for et forstår børnene intentionen med det hun siger støttet af konteksten og pædagogens gentagelser og gestik og vælger at være inde eller ude. Erfaringer fra norske børnehaver erfaringer fra Ringsaker I Norge findes en del erfaring med at arbejde med engelsk i børnehaven. En projektrapport fra Ringsaker kommune fortæller om pædagogernes erfaringer med at arbejde med engelsk og små børn. Målet med projektet var at skabe et sprogstimulerende miljø for børnene, hvor de kunne lege med ord og udtryk på både norsk og engelsk (Tømmerli barnehage, 2011). Udover at inddrage engelsk i samlingen var det også et mål, at engelsk skulle blive en del af hverdagen f.eks. på ture, under måltiderne eller i påklædningssituationer. De voksne ville bl.a. gerne at det skulle være sjovt for børnene, vække børnenes nysgerrighed, give dem lyst til at finde ud af, hvad ting hedder på engelsk og øge kendskabet til engelsk kultur. Det var vigtigt for de voksne, at der var progression og at alle børn blev udfordret og hermed lærte noget nyt. Børne var aldersopdelt i grupper med 3-4 og 5-årige. Der blev arbejdet med forskellige emner (semantiske netværk), bl.a. tøj, dyr, kropsdele, mad, drikke og farver. Der blev sunget mange sange, spillet spil og billedlotteri. 18

19 Som konklusion på det første år med engelsk i børnehaven fortæller de voksne, at de til at starte med var spændte og lidt skeptiske, bl.a. pga. børnehavens minoritetssprogede børn. Overordnet har de oplevet, at børnene har været meget optagede af projektet og har spurgt ind til, hvad ting hedder på engelsk. Børnehaven har haft en bamse, en såkaldt travelling Teddy, som kun forstod engelsk, fordi han kom fra England. Denne bamse tog børnene til sig og de opnåede en bevidsthed om, at han kom fra et andet land. Det opleves som vigtigere at kunne fordybe sig i temaer og give god tid til repetition og variation. Engelsk skal bruges i de temaer, som der alligevel arbejdes med. Forældrenes respons viser, at børnene er glade for og stolte over at lære engelsk. Alt i alt er erfaringerne med tidlig engelsk positive og der er et ønske om at fortsætte projektet. Eksempel: Børnene i børnehaven har en bamse, som kun kan forstå engelsk. Bamsen er tit med til morgensamling. En dag kommer bamsen også med på tur til zoologisk have. Børnene skiftes til at gå rundt med bamsen og fortælle den, hvad dyrene hedder. De spørger tit de voksne om forskellige ord, så de kan sige det rigtigt til Teddy. Aktionslæring som metode i Play and Learn Én af de metoder, vi har valgt at arbejde med i Play and Learn er aktionslæring. Aktionslæring er en metode, hvor praktikere arbejder med at iværksætte aktioner i egen praksis, som skal virke som afsæt for at reflektere over eller ændre praksis. Aktionslæring består af fem faser: 1) formulering af problemstilling, 2) iværksættelse af aktioner 3) observation af aktioner 4) den didaktiske samtale og 5) bearbejdning af erfaringer. Aktionslæring tager udgangspunkt i praksis og målet er at udvikle praksis. Når problemstillingen skal formuleres er det derfor vigtigt, at den omhandler et problem (eller et spørgsmål), som findes i praksis og som kan undersøges ved at iværksætte handlinger, aktioner, som udføres i en given praktikers praksis. Et eksempel kan være, at man oplever det som et problem, at der er meget uro til morgensamling. Man opstiller en hypotese, som går ud på, at hvis man gør noget bestemt, f.eks. korter morgensamlingen ned og laver flere skift, vil man opleve 19

20 mindre uro. De tegn man vil kigge efter, når man observerer er, at børnene er mindre urolige. Man udfører aktionen, dvs., at man laver en samling, som er lidt kortere end den plejer og hvor man laver lidt flere forskellige aktiviteter end man plejer. Under samlingen er der nogen, som observerer, og kigger efter de tegn, som man har aftalt. Ved den efterfølgende samtale taler man om, hvad der skete under samlingen og diskuterer, om den hypotese man havde opstillet var korrekt var tegnene på, at hypotesen var rigtig tilstede? I det nævnte eksempel, kan der ske to ting, enten at børnene faktisk var mindre urolige eller at de ikke var. Herefter kan man enten vælge at fortsætte med at holde morgensamling på den nye måde eller man kan prøve at gøre noget andet fremadrettet, planlægge en ny aktion. I Play and Learn er aktionslæring blevet valgt som metode, fordi det felt, som projektet omhandler, er forholdvist nyt land. Derfor giver det god mening, at der arbejdes meget konkret med pædagogernes læring i og af deres egen praksis og at der løbende reflekteres over og arbejdes med udvikling af den måde, som engelsk implementeres på både i børnehaver og GFOer. Forventningen er, at der i aktionslæringsforløbene vil blive opsamlet værdifuld viden om arbejdet med engelsk i dagtilbud. 20

21 Ordliste Play and Learn Modersmål: Det sprog der bliver talt i hjemmet. Man kan godt have mere end et modersmål, f.eks. hvis ens forældre taler to forskellige sprog. Fremmedsprog: Et sprog som ikke tales i samfundet og som primært læres i undervisningssituationer. I Danmark er tysk, fransk og engelsk fremmedsprog for de fleste. Andetsprog: det sprog, som tales i det omgivende samfund, når det er et andet sprog end det, der tales i hjemmet. For et barn som opvokser i Danmark og har forældre, som taler spansk i hjemmet er dansk andetsprog. Parallelsprog: Parallelsproglighed er når to sprog opleves som ligeværdige inden for en bestemt sproglig praksis (fx et studie på en videregående uddannelse, eller når en familie bruger to sprog i deres hverdag). Valg af sprog er bestemt af, hvad der er mest hensigtsmæssigt i en given situation. (Definition fra CIP, Center for Internationalisering og parallelsproglighed, København Universitet) Chunks: Uanalyserede helheder, fx [haua*yu] altså how are you. Når man er i gang med at lære et sprog, lærer man i starten ofte fraser der kan bruges i en bestemt sammenhæng uden at man måske ved hvad de præcis betyder, eller hvor ordgrænserne er. Andre eksempler: [mainaimiz] [aiuandø] Hypotesedannelse: grundlæggende måde hvorpå mennesker udvikler sprog: hjernen opfatter strukturer i input, som den danner hypoteser ud fra. Gælder på alle sproglige niveauer (udtale, ordstilling, bøjninger, betydning mv). Fx når børnene tror at -s markerer flertal af alle engelske ord: cars, childs*, girls, moneys* Hypoteseafprøvning: når man afprøver hypoteser om sprog via output. Når barnet siger jeg løbede ude på gangen tester det således en hypotese om, hvordan man danner datid. Via feedback får barnet af- eller bekræftet, at hypotesen er rigtig en voksen kan f.eks. sige nå, løb du ude på gangen Semantisk netværk: betydningsnetværk. Ord lagres i hukommelsen i netværk der afspejler betydningsrelationer (fx children, girl, boy, woman, man) Input: Det sprog man hører (eller læser) Output: Det sprog man selv producerer, mundtligt eller skriftligt (i Play and Learn arbejder vi med et udvidet output-begreb, nemlig at det også kan være barnets nonverbale output, fx handlinger eller gestik, som respons på den voksnes ytringer) Receptivt ordforråd: det sprog man kan forstå, men ikke nødvendigvis selv kan producere Produktivt ordforråd: det sprog man kan bruge Man vil altid have et større receptivt ordforråd end produktivt; vi forstår mere end vi selv kan producere. Tænk bare på at du som voksen sikkert kan se og forstå det meste af en engelsk film, der handler om 2. verdenskrig, men måske ikke føler dig så sikker når du selv skal fomulere dig på engelsk om det samme emne. Der er en generel bevægelse fra det receptive til det produktive ordforråd; altså man forstår ordene før man kan bruge dem selv. Sprog i kontekst: den fysiske kontekst (vi taler om de ting vi kan se i rummet) den lingvistiske kontekst (vi taler i hele sætninger) Afkode: (i mundtligt sprog) forstå 21

22 Pushed output: når man sætter børnene i situationer hvor de presses til at bruge sproget, og gerne strække det lidt ift. det de allerede kan (nærmeste udviklingszone) CL/Cooperative Learning: samtalestrukturer som fremmer interaktionen mellem børn /sprogindlærere Sproglig opmærksomhed: at man sammen med børnene sætter fokus på træk ved sproget, det kunne være betydning (horse betyder hest), sætningsdannelse (fx hvordan man laver et spørgsmål på engelsk), strukturelle forhold (ental /flertal), sammenligne sprog ( milk og mælk betyder det samme, og lyder næsten ens ; want er et ord på engelsk, på dansk bruger vi to ord: vil have ), mv Kontekstualisere: vise hvad man taler om med konkreter eller handlinger 22

23 Bibliografi: Bjerre, Malene og U. Ladegaard (2007): Veje til et nyt sprog teorier om sprogtilegnelse Danmark: Dansklærerforeningens forlag Brostrøm, Stig (2013): Leg og læring i Håndbog til pædagoguddannelsen Ti perspektiver på pædagogik. Letland: Hans Reitzels Forlag Cameron, Lynne (2001) Teaching Languages to Young Learners. Cambridge, Cambridge Clarke, Priscilla (2011) Supporting Children Learning English as a Second Language in the Early Years Victoria State Government, Department of Education and Early language development. Senest hentet: Clarke, Priscilla (2011) Supporting Children Learning English as a Second Language in the Early Years Victoria State Government, Department of Education and Early language development. Senest hentet: ELLiE (2011). ELLiEEarly Language Learning in Europe, edited by Janet Enever, British Council y-language-learning-in-europe-2011.pdf Forskningsstyrelsen: Forskningskortlægning sprogpakken.dk. Teorier om sprogtilegnelse. Senest hentet : Gibbons, Pauline (2002): Scaffolding Language, Scaffolding Learning Heinemann. Hirsh-Pasek, K and R.M. Golinkoff (2011): The great balancing act: Optimizing core curricula through playful learning. I: E. Zigler, S. Barnett and W. Gilliam (eds.): The Preschool Education Debates. Baltimore: Paul H Brookes Publishing Co. Mulvad, Ruth (2013): Literacy er da noget, man gør i vuggestuen! Nationalt videncenter for læsning Plauborg, Helle (2007): Aktionslæring. Læring af og i praksis København: Hans Reitzel Schæffer, Annemarie (2013) Evaluering engelsk 2. Klasse. Uddannelseshuset, Helsingør Kommune Strandberg, Leif (2009) Vygotskij i praksis- blandt læseheste og snydesedler. København: Lindhardt og Ringhoff Tømmerli barnehage (2011) Prosjektrapport: Engelsk i barnehagen. Senest hentet : ektrapport+2011,+engelsk.pdf UCC (2009): Aktionslæring i dagtilbud. Senest hentet : f 23

24 UVM, Tosprogstaskforce Hentet : tosprogsomraadet.aspx 24

Play and Learn, praksisuddannelse

Play and Learn, praksisuddannelse Play and Learn, praksisuddannelse Pædagoger og lærere, Gentofte Kommune Torsdag d.3.10. kl.9-15. Karoline Søgaard, kars@ucc.dk Maria Neumann Larsen, mnl@ucc.dk Dagens program 9.00 Velkommen og intro til

Læs mere

RAPPORT Play and Learn innovation. Erfaringer og anbefalinger. Skrevet af: Karoline Søgaard og Maria Neumann Larsen Udgivet: januar 2015 WWW.UCC.

RAPPORT Play and Learn innovation. Erfaringer og anbefalinger. Skrevet af: Karoline Søgaard og Maria Neumann Larsen Udgivet: januar 2015 WWW.UCC. RAPPORT Play and Learn innovation Erfaringer og anbefalinger Skrevet af: Karoline Søgaard og Maria Neumann Larsen Udgivet: januar 2015 WWW.UCC.DK Play and Learn innovation Erfaringer og anbefalinger Skrevet

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Evaluering af indsatsområder2015/16

Evaluering af indsatsområder2015/16 Evaluering af indsatsområder2015/16 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Fokusområder 2015-2016... 4 Udmeldt indsatsområde: Digital læring 2015-2016... 5 Eget fokusområde: Sprog... 7 Eget fokusområde:

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Sikker Start i Dagtilbud

Sikker Start i Dagtilbud Sikker Start i Dagtilbud Med fokus på sproget side 1 af 28 Præsentation Vores fælles grundlag Sprog - hvad er det? הפש Sprogtilegnelse Tosprogethed Sprogstimulering Forældresamarbejdet side 2 af 28 VORES

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Sammenhæng. Inklusion

Sammenhæng. Inklusion SMITTE-beskrivelse af fokus: Engelsk i dagtilbud Sammenhæng Baggrund & forudsætninger Evaluering Registrering & vurdering Mål Hvad vil vi opnå? Inklusion Tiltag Handling Tegn Hvordan kan vi se at vi er

Læs mere

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog - hvad er det? Genrepædagogik - The Teaching Learning Cycle Stilladsering og læring CL- strukturer

Læs mere

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Workshop 7 Flersproglighed som resurse Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Faglige og sproglige mål udvikling af fag og sprog følges ad * Deltagerne får ideer til at inddrage

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Forældresamarbejde - 2. arbejdet med børns sprog. Understøttende sprogstrategier. Understøttende sprogstrategier

Forældresamarbejde - 2. arbejdet med børns sprog. Understøttende sprogstrategier. Understøttende sprogstrategier Forældresamarbejde - 2 Inddragelse af forældre i arbejdet med børns sprog Understøttende sprogstrategier Er det relevant at involvere forældre i sprogarbejdet? Forskning viser, at børn primært lærer sprog

Læs mere

Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring

Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring Foreningen for tosprogede småbørns vilkår Konference i Kolding Fredag d. 21. marts 2014 Mette Ginman mmg@ucc.dk Program Flersproget pædagogik Introduktion

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

Årsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017

Årsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017 Årsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017 Udgangspunktet for undervisningen er De forenklede fællesmål for faget engelsk. Arbejdsformer: Eleverne skal både arbejde enkeltvis, i par og i grupper.

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ SPROGLIG DIVERSITET OG UDFOLDELSE I BØRNEHAVEN ET PRAKSIS FORLØB Inspireret af Cooperative Learning Konference, Kolding 20. marts 14 Isabella Mørch, sprogvejleder, BUF, område

Læs mere

Årsplan 2015/2016 Engelsk 3. Klasse

Årsplan 2015/2016 Engelsk 3. Klasse Årsplan 2015/2016 Engelsk 3. Klasse Hovedvægten i engelsk undervisningen lægges på det mundtlige arbejde. Gennem leg og aktivitet opbygges elevernes sproglige selvtillid. Emneområderne vil være konkrete,

Læs mere

Læsning med flere sprog

Læsning med flere sprog Læsning med flere sprog - erfaringer fra Tegn på sprog Temadag April 2015 Tina Nickelsen - Søndervangskolen Viby J tinanickelsen@live.dk Min baggrund Lærer siden 1999 Uddannet læsevejleder PD i læsning

Læs mere

ET SKRIDT AD GANGEN Erfaringer fra arbejdet med digitale redskaber i kommunale dagtilbud

ET SKRIDT AD GANGEN Erfaringer fra arbejdet med digitale redskaber i kommunale dagtilbud Et skridt ad gangen 1 ET SKRIDT AD GANGEN Erfaringer fra arbejdet med digitale redskaber i kommunale dagtilbud Hver dag arbejder de danske kommuner for at udvikle dagtilbud af høj kvalitet. Det er her

Læs mere

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

De understøttende sprogstrategier i Sprogpakken er:

De understøttende sprogstrategier i Sprogpakken er: Samtaler i hverdagen De daglige samtaler er et centralt udgangspunkt for at arbejde med børns sproglige udvikling. Det er vigtigt, at samtalerne altid tager udgangspunkt i det enkelte barns aktuelle kompetencer,

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig engelskundervisning i

Læs mere

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have

Læs mere

Aktuelle materialer til læsevejlederen

Aktuelle materialer til læsevejlederen Aktuelle materialer til læsevejlederen Forskerklummer et nyt tiltag Læsesyn og kompleksitet En læseunderviser skal kunne se og kombinere læsning og literacy fra flere perspektiver. Et læsesyn er ikke nok.

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

for Dagtilbuddet Skovvangen

for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Denne sprogpjece er udarbejdet af Dagtilbuddet Skovvangens sprogudvalg. Udvalget består af pædagoger og sprogvejledere fra

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

stimulering i Valhalla

stimulering i Valhalla Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Tosprogede børn i dagtilbud

Tosprogede børn i dagtilbud Tosprogede børn i dagtilbud Teksten har fokus på tosprogede børns særlige udfordringer og ressourcer. Først beskrives børnenes udfordringer i forhold til deres andetsprogstilegnelse med vægt på sprogforståelse,

Læs mere

Handleplan for læse- og sprogstrategier.

Handleplan for læse- og sprogstrategier. Handleplan for læse- og sprogstrategier. Daginstitution Midtbyen. Daginstitutionen "Midtbyen" er en gruppe af vuggestuer og børnehaver, som ligger i Midtbyen og på Silkeborg Bad, 2 km fra centrum. Vi er

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

Årsplan Engelsk 6.a og b 2014-2015

Årsplan Engelsk 6.a og b 2014-2015 Årsplan Engelsk 6.a og b 2014-2015 Vi bygger videre på det I lærte sidste skoleår. I år vil der blive mere skriftlighed, og flere små mundtlige fremlæggelser. Vi arbejder med et bogsystem der hedder A

Læs mere

Evaluering af tidlig engelskundervisning

Evaluering af tidlig engelskundervisning Evaluering af tidlig engelskundervisning i Danmark Tidlig engelskundervisning er et varmt politisk emne, og i debatten om folkeskolereformen har dette emne haft en fremtrædende rolle. I 2011 anbefalede

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Dansk natur-teknikundervisning. på engelsk

Dansk natur-teknikundervisning. på engelsk VIA University College 45 Dansk natur-teknikundervisning på engelsk Tekst og fotos: Lise Knattrup og Rikke Vestergaard, lærere Det er på mange måder en helt almindelig onsdag. Rikke, 2.b s natur- og tekniklærer,

Læs mere

Markledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang

Markledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er nødvendigt at anerkende, at det er et

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen En barndom vises ved, at vi er i stad til at blive det vi ikke er. (Lois Hozman). Med disse filosofiske ord har vi i Daginstitutionen Sydbyen udarbejdet

Læs mere

Sprogstimulering i hjemmet

Sprogstimulering i hjemmet Sprogstimulering i hjemmet Inspiration til sprogstimulerende aktiviteter med børn 0-6 år BILLEDE!! Dagtilbud Nordvest 1 Indhold Forord... 3 Preface... 3 Sprog i hverdagen... 4 Den gode samtale... 6 Sprogstimulerende

Læs mere

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Beskrivelse af forløb: I engelskundervisningens første år lægges vægten på det mundtlige arbejde. Eleverne skal gennem en legende, kreativ og fantasifuld tilgang opbygge ordforråd, kommunikative færdigheder

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik. Sprogpakken Nye teorier om børns sprogtilegnelse 1 Charles Darwin (1809-1882) Hvad er sprog? On the Origin of Species (1859) Natural selection naturlig udvælgelse Tilpasning af en arts individer til omgivelserne

Læs mere

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde? Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område

Læs mere

Tidlig fransk og tysk. ved Annette Søndergaard Gregersen, Lektor, ph.d. UCC, læreruddannelsen Zahle ASGR@ucc.dk

Tidlig fransk og tysk. ved Annette Søndergaard Gregersen, Lektor, ph.d. UCC, læreruddannelsen Zahle ASGR@ucc.dk Tidlig fransk og tysk ved Annette Søndergaard Gregersen, Lektor, ph.d. UCC, læreruddannelsen Zahle ASGR@ucc.dk Agenda 1. Hvorfor tidlig sprogundervisning i tysk og fransk? Hvad medfører NFFM for fagene?

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Familien går en spændende og forandringsrig tid i møde, når barnet starter i børnehave.

Familien går en spændende og forandringsrig tid i møde, når barnet starter i børnehave. På vej i Børnehave Målet er, at vi sammen med jer arbejder for, at skabe en rød tråd i dit barns liv, hvor helhed og sammenhæng skal sikre trivsel ved overgangen fra dagpleje eller vuggestue til børnehave.

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Workshop 5 Arbejde med læse- og skriveudvikling i indskolingen ideer til praksis v. Dorte Reuther og Sigrid Madsbjerg Bornholm Hvordan udvikles literacykompetencer i dagtilbud uden

Læs mere

Tidlig literacy. Tidlig literacy tidlig numeracy. Frederiksberg kommune, 28/ Sara Hannibal, UCC og NVL

Tidlig literacy. Tidlig literacy tidlig numeracy. Frederiksberg kommune, 28/ Sara Hannibal, UCC og NVL Tidlig literacy Tidlig literacy tidlig numeracy Frederiksberg kommune, 28/6-2016 Sara Hannibal, UCC og NVL I oplægget vil jeg komme omkring Literacy hvad er det og hvad kan det? Eksempler på literacy i

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

3b engelsk Lad mig starte med at fortælle, hvad målet med engelskundervisning er. Engelskundervisningen har fire formål.

3b engelsk Lad mig starte med at fortælle, hvad målet med engelskundervisning er. Engelskundervisningen har fire formål. 3b engelsk 2010-11 Lad mig starte med at fortælle, hvad målet med engelskundervisning er. Engelskundervisningen har fire formål. Eleverne skal: 1. lære at forstå, tale, læse og skrive engelsk 2. lære udtale,

Læs mere

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder

Læs mere

Samarbejdende læring i fremmedsprog. Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København

Samarbejdende læring i fremmedsprog. Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København Samarbejdende læring i fremmedsprog Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København Program for eftermiddagen Workshop, del 1 (12:15-14.00) Teamdannelse Hvordan lærer

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kinesisk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kinesisk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Kinesisk - sprog og kultur November 2014 Fælles mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i kinesisk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Læsning med flere sprog

Læsning med flere sprog Læsning med flere sprog - erfaringer fra Tegn på sprog Temadag - styrk sproget Februar 2015 Tina Nickelsen - Søndervangskolen Viby J tinanickelsen@live.dk Min baggrund Lærer siden 1999 Uddannet læsevejleder

Læs mere

Kursusdag om Læseleg mini med dagplejebørn.

Kursusdag om Læseleg mini med dagplejebørn. Kursusdag om Læseleg mini med dagplejebørn. DAGPLEJEN 21. SEPTEMBER 2015 OPLÆG OM FORÆLDRESAMARBEJDE V/ SPROGVEJLEDER AASE MORELL Sprogklog med ble på Projektet viser at det der virker er: Forældre skal

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

SMITTE-beskrivelse af fokus: Sammenhænge mellem dagtilbud og skole

SMITTE-beskrivelse af fokus: Sammenhænge mellem dagtilbud og skole SMITTE-beskrivelse af fokus: Sammenhænge mellem dagtilbud og skole SAMMENHÆNG Baggrund og forudsætninger EVALUERING Registrering og vurdering MÅL Hvad vil vi opnå? TEGN Hvordan kan vi se at vi er på vej

Læs mere

Engelsk i 1.2.klasse klasse. Engelsk kompetenceområder.1.-4.klasse.

Engelsk i 1.2.klasse klasse. Engelsk kompetenceområder.1.-4.klasse. Engelsk i 1.2.klasse 2016-17. 1. - 4. klasse. Engelsk kompetenceområder.1.-4.klasse. Mundtlig kommunikation Eleven kan deltage i korte og enkle samtaler om konkrete hverdagsemner på engelsk Skriftlig kommunikation

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

Årsplan 2015/2016 Engelsk 1. Klasse

Årsplan 2015/2016 Engelsk 1. Klasse Årsplan 2015/2016 Engelsk 1. Klasse Hovedvægten i engelsk undervisningen lægges på det mundtlige arbejde. Gennem leg og aktivitet opbygges elevernes sproglige selvtillid. Emneområderne vil være konkrete,

Læs mere

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er:

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er: LÆSEPOLITIK Samuelsgaardens læsepolitik er den lokale implementering af Københavns kommunes læsepolitik, og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Af Københavns kommunes læsepolitik fremgår det overordnet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af Firkløverens læreplaner af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet

Læs mere

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog CFU Hjørring Indhold og intention Fokus på ordforrådstilegnelsens vigtighed Hvorfor? Hvordan? Kort gennemgang af hvorfor Ideer til praksis. Hvorfor? Kommer det ikke

Læs mere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Hvordan bliver en læringshistorie til? Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som

Læs mere