BEREGNEDE FUGTFORHOLD I KONSTRUKTIONER. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BEREGNEDE FUGTFORHOLD I KONSTRUKTIONER. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer"

Transkript

1 BEREGNEDE FUGTFORHOLD I KONSTRUKTIONER Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer, okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep SAGSRAPPORT SR-0006 CARSTEN RODE NIELS T. RASMUSSEN 1999 ISSN x INSTITUT FOR BYGNINGER OG ENERGI DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET IBE

2 BEREGNEDE FUGTFORHOLD I KONSTRUKTIONER Forord Den foreliggende rapport er en del af rapporteringen for projektet Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer finansieret af Energistyrelsen (j.nr / ). Projektet er gennemført i samarbejde mellem Institut for Bygninger og Energi (IBE) og Institut for Bærende Konstruktioner og Materialer (BKM), DTU. De øvrige rapporter omhandler: Hovedrapport (BKM & IBE) Produktionsprocesser og hygrotermiske egenskaber for isoleringsmaterialer - leverandør/producentoplysninger (BKM) Sorptionsisotermer (BKM) Vanddamppermeabilitet (BKM) Kapillarsugning (BKM) Fugtbuffervirkning (BKM) Varmeledningsevne ved forskellige fugtforhold (IBE) Egenkonvektion i fåreuld og papirisolering (IBE) Den foreliggende rapport omhandler beregnede fugtforhold i konstruktioner med alternative isoleringsmaterialer. Lyngby, december 1999 Carsten Rode

3 2

4 Sammenfatning Den fugtmæssige ydeevne af forskellige konstruktioner er blevet analyseret med den éndimensionale beregningsmodel MATCH for beregning af koblet fugt og varmetransport. Analysen vedrører både traditionelle væg- og tagudforminger med de alternative isoleringsmaterialer, og nogle alternative udformninger, der er anvist af leverandører af alternative isoleringsmaterialer. Analysen omfatter brug af de alternative isoleringsprodukter: (hør), Miljøisolering (papirisolering) og. Til sammenligning er tillige gennemført beregninger af de samme konstruktioner isoleret med og. Beregningerne er gennemført for konstruktioner, der adskiller et typisk indeklima for en bolig fra det danske udeklima. Der er undersøgt i alt fire forskellige varianter af ydervægge: To vægge af tegl/porebeton (med og uden ventilationsspalte mellem isolering og formur), og to træskeletvægge (med dampspærre, Z = 375 GPa m 2 s/kg, eller dampbremse, Z = 9,7 GPa m 2 s/kg). Endvidere er der regnet på i alt seks forskellige varianter af tagkonstruktioner: Et uventileret fladt tag, et hældningstag med diffusionsåbent undertag, og et ventileret loftsrum med fladt loft og skrå tagbeklædning - alle tagkonstruktioner har enten været med dampspærre eller med den mere diffusionsåbne dampbremse. Endelig er der for træskeletvæggen undersøgt nogle varianter, hvor indeklimaets fugttilskud er større end normalt for en bolig, eller hvor der er en udadgående luftstrøm gennem konstruktionen. De udførte beregninger synes at vise, at fugtforholdene i konstruktioner med alternative isoleringsmaterialer er på stort set samme niveau, som hvis mineraluld anvendes. Dog bliver perioden med kritiske fugttilstande i et uventileret fladt tag væsentligt længere, når der anvendes organiske isoleringsmaterialer, end hvis isoleringsmaterialet er uorganisk. I mange konstruktioner optræder der, uanset valget af isoleringsmateriale, perioder med høje fugtigheder (>85 ) yderst i isoleringen, og materialerne må kunne modstå dette. Især med de organiske varianter af de alternative isoleringsmaterialer indbygges altid noget fugt, og det kan derfor være hensigtsmæssigt, at disse konstruktioner er åbne for fugttransport udadtil, fx ved at der udvendigt findes en ventileret luftspalte. Det uorganiske alternative isoleringsprodukt, perlite, synes at have samme hygrotermiske ydeevne som mineraluld. Beregningerne viser som regel, at fugtniveauet er mindre kritisk i konstruktioner, hvor der er anvendt en dampspærre af fx plastfolie, end hvor der er anvendt en mindre diffusionstæt dampbremse det gælder dog ikke ubetinget for det uventilerede flade tag. 3

5 4

6 Indholdsfortegnelse Side Forord... 1 Sammenfatning... 3 Indholdsfortegnelse Formål Fremgangsmåde Generelle betingelser for beregningerne Undersøgte konstruktioner Teglmur uden ventilation traditionel Træskeletvæg traditionel Teglmur alternativ udformning med ventileret luftspalte Træskeletvæg alternativ udformning med dampbremse Uventileret fladt tag Uventileret fladt tag alternativ udformning med dampbremse Hældningstag Hældningstag alternativ udformning med dampbremse Loftsrum Loftsrum alternativ udformning med dampbremse Træskeletvæg med dampspærre og forhøjet indendørs fugttilskud Træskeletvæg med dampbremse og forhøjet indendørs fugttilskud Træskeletvæg med dampbremse og eksfiltration Resultater Diskussion Konklusion Litteratur Appendiks A. Relative fugtigheder i de undersøgte konstruktioner Appendiks B. Udskrift af materialebiblioteket for MATCH

7 6

8 1. Formål Mange af de såkaldt alternative isoleringsmaterialer er organiske og derfor ganske hygroskopiske. Det er et åbent spørgsmål, hvilken indvirkning disse materialers store fugtoptag har på den fugtmæssige ydeevne af konstruktioner, hvori de indbygges hvad enten der er tale om, at materialerne indbygges i traditionelle konstruktioner som substitut for konventionelle isoleringsmaterialer, eller der er tale om indbygning i nye konstruktionsudformninger. I rapporten præsenteres en beregningsmæssig analyse af den hygrotermiske ydeevne af konstruktioner med forskellige isoleringsmaterialer. 2. Fremgangsmåde Den fugtmæssige ydeevne er blevet analyseret med den én-dimensionale beregningsmodel MATCH (ver. 1.5) for beregning af koblet fugt og varmetransport (Pedersen, 19). Analysen vedrører både traditionelle væg- og tagudforminger med de alternative isoleringsmaterialer, og nogle alternative udformninger, der er anvist af leverandører af alternative isoleringsmaterialer. Valget af konstruktionsudformninger hidrører således både fra SBI-anvisning 184 (SBI, 1995) og fra firmaet Ekofibers anbefalinger (Ekofiber, 1999). Analysen omfatter brug af de alternative materialer: Hør ( SF 0), papirisolering (Miljøisolering), og perlite ( SC), hvoraf de første to er meget hygroskopiske, medens perlite stort set ikke er hygroskopisk. Til sammenligning er tillige gennemført beregninger af de samme konstruktioner isoleret med glas- og stenuld ( 39 og A-batts). 2.1 Generelle betingelser for beregningerne Alle beregninger er gennemført med klimabetingelser, der for indeklimaets vedkommende er normale for en bolig. Det vil sige med en indendørs temperatur på 21 C og et dampindhold, der følger det udendørs med en tilvækst på 3,0 g/m 3 dog lidt varmere og med et mindre fugttilskud om sommeren (23 C / 2,0 g/m 3 i månederne juni august, og 22 C / 2,5 g/m 3 i maj og september). Udeklimaet er beskrevet ved timeværdierne i det danske referenceår, og alle ikke-vandrette konstruktioner er regnet med en hældning mod nord. Hygrotermiske egenskaber for isoleringsmaterialerne, der indgår i denne analyse, er så vidt muligt taget fra undersøgelser i dette projekt (Hansen og Hansen, 1999a og 1999b). Således er der anvendt sorptionsdata (data opnået ved tørring med magnesiumperchlorat) og data for damppermeabilitet ( korrigerede værdier ) fra de i projektet indgående forsøg. Varmeledningsevne og varmekapacitet er for hør, papirisolering og perlite fra producentoplysninger, medens disse for de øvrige materialer er fra MATCH s materialebibliotek. Hygrotermiske egenskaber for andre byggematerialer end isolering er taget fra MATCH s materialebibliotek. Ved beregningerne er anvendt MATCHprogrammets model for sorptionshysterese. Appendiks B indeholder en udskrift af materialebiblioteket fra MATCH-programmet for de her i projektet anvendte materialer. Alle materialer er startet med et fugtindhold, der svarer til hygroskopisk ligevægt med luft ved ca. relativ fugtighed (). Der er beregnet en tre-års periode fra en 1. oktober. Resultaterne gives for det sidste af de tre år. 7

9 Beregningerne er udført uden hensyntagen til fugttransport på væskeform. De nødvendige materialedata for at regne på væsketransport er ikke tilvejebragt for isoleringsmaterialerne. Endvidere er der ikke taget hensyn til slagregn, der i praksis vil holde fx en formur våd i lange perioder. Det er derfor ikke muligt ud fra beregningerne at udsige noget om, hvorvidt isoleringsmaterialerne bliver opfugtet på grund af den udendørs påvirkning ved regn og kapillarsugning gennem de udvendige bygningsdele. Endelig skal det nævnes, at der fra forskellig side er udtrykt usikkerhed omkring muligheden for overhovedet med de beregningsmetoder, der er til rådighed i dag, at tage alle relevante transportprocesser i regning, når der regnes på fugtforhold i konstruktioner med organisk isolering. Der er oplyst om feltmålinger der kunne indikere, at konstruktioner med organiske isoleringsmaterialer har en bedre fugtmæssig tilstand end, hvad der kan eftervises ved beregninger. Der kan muligvis forekomme en såkaldt ikke-fick sk diffusionstransport, der kan forekomme andre fugttransporter, fx på væskeform, eller sorptionsligevægten kan være forsinket. Disse forhold vil blive undersøgt i efterfølgende projekter, bl.a. ved laboratorieforsøg og ved sammenligning med feltmålinger. MATCH programmets evne til at beregne fugtforhold i bygningskonstruktioner er i øvrigt tidligere blevet kontrolleret for vægkonstruktioner i Rode & Burch, 1995, og for tagkonstruktioner i Pedersen, 19, samt ved medvirken i såkaldte common exercises i IEA ECBCS Annex 24 (HAMTIE), Undersøgte konstruktioner Der er undersøgt i alt fire forskellige varianter af ydervægge: To vægge af tegl/porebeton (med og uden ventilationsspalte mellem isolering og formur), og to træskeletvægge (med dampspærre, Z = 375 GPa m 2 s/kg, eller dampbremse, Z = 9,7 GPa m 2 s/kg). Endvidere er der regnet på i alt seks forskellige varianter af tagkonstruktioner: Et uventileret fladt tag, et hældningstag med diffusionsåbent undertag, og et ventileret loftsrum med fladt loft og skrå tagbeklædning - alle tagkonstruktioner har enten været med dampspærre eller med den mere diffusionsåbne dampbremse. Endelig er der for træskeletvæggen undersøgt nogle varianter, hvor indeklimaets fugttilskud er større end normalt for en bolig, eller hvor der er en udadgående luftstrøm gennem konstruktionen. Efterfølgende bringes en summarisk introduktion til de undersøgte konstruktionstyper. Senere i rapporten og i resultatoversigterne er gengivet konstruktionsnumre (1-13), der refererer til nummereringen i de følgende delafsnit ( ). 3.1 Teglmur uden ventilation traditionel Denne ydermur består fra ydersiden af 108 mm tegl, 125 mm isolering, mm porebeton, og en indvendig plastmaling (med diffusionsmodstand, Z = 3,0 GPa m 2 s/kg). Muren har ingen dampspærre i øvrigt, og regnes uden ventileret luftspalte. 8

10 3.2 Træskeletvæg traditionel Denne væg består af en udvendig beklædning 19 mm træ, 20 mm ventileret luftspalte, en vindspærre af 9+13 mm gips, mm isolering med en dampspærre af polyethylenfolie (PE-folie, Z = 375 GPa m 2 s/kg) mellem de to inderste lag, og 2x13 mm gipsplade som indvendig beklædning. Den udvendige ventilerede beklædning er beregnet ved at antage en ækvivalent diffusionsmodstand på 0,5 GPa m 2 s/kg. En sådan værdi er tidligere foreslået af TenWolde (1994) for beregning af vægge med udvendig, ventileret træbeklædning. 3.3 Teglmur alternativ udformning med ventileret luftspalte Den alternative udformning for en teglmur har en 20 mm ventileret luftspalte bag formuren og en 9 mm gipsplade som vindspærre foran isoleringen. I dette tilfælde beregnes formuren og ventilationen bag den ved at antage, at formuren har en tilsyneladende diffusionsmodstand på 0,5 GPa m 2 s/kg. En lignende værdi er bestemt af Straube m. fl. (1998) for en tilsvarende ydermur. 3.4 Træskeletvæg alternativ udformning med dampbremse Denne væg er den samme som beskrevet i afsnit 3.2, idet dog dampspærren af PE-folie er erstattet med en noget mere diffusionsåben dampbremse (Z = 9,7 GPa m 2 s/kg). 3.5 Uventileret fladt tag Taget består af tagpap på 12,5 mm krydsfinér, 200 mm isolering, en dampspærre (PE-folie, Z = 375 GPa m 2 s/kg) og 15 mm gipsplade som indvendig beklædning. 3.6 Uventileret fladt tag alternativ udformning med dampbremse Dette tag er det samme som beskrevet i afsnit 3.5, idet dog dampspærren af PE-folie er erstattet med en noget mere diffusionsåben dampbremse (Z = 9,7 GPa m 2 s/kg). 3.7 Hældningstag Dette tag er opbygget som et paralleltag med en hældning på 45, og har udvendigt en tagbeklædning af tagsten (tegl) på lægter. Taget har gips på ydersiden af isoleringen som diffusionsåbent undertag. Isoleringstykkelsen er 200 mm. Der regnes med en dampspærre af PE-folie (Z = 375 GPa m 2 s/kg) mellem isoleringen og den indvendige 15 mm gipsbeklædning. 3.8 Hældningstag alternativ udformning med dampbremse Dette tag er det samme som beskrevet i afsnit 3.7, idet dog dampspærren af PE-folie er erstattet med en noget mere diffusionsåben dampbremse (Z = 9,7 GPa m 2 s/kg). 9

11 3.9 Loftsrum Der er regnet på et loftsrum med et konstant luftskifte på 3 gange i timen. Loftsrummet består udefra af fibercementplader på trælægter, selve loftsrummet med træspær og planker, 2 mm vandret isolering, dampspærre af PE-folie (Z = 375 GPa m 2 s/kg), og 15 mm gipsplade som indvendig loftsbeklædning. Der er anvendt en særlig fremgangsmåde for at få det én-dimensionale beregningsprogram til at simulere loftsrummet, luftskiftet med udendørs luft, og fugtkapaciteten af træ i loftsrummet. Fremgangsmåden er tidligere blevet benyttet med nogen succes ved beregning af fugtforhold i loftsrum rapporteret af Samuelsson (1995) Loftsrum alternativ udformning med dampbremse Loftsrummet beskrevet i forrige afsnit er ligeledes beregnet med en dampbremse (Z = 9,7 GPa m 2 s/kg) i stedet for dampspærren af PE-folie. Der er tillige gennemført følgende tre varianter af beregningerne af træskeletvæggene: 3.11 Træskeletvæg med dampspærre og forhøjet indendørs fugttilskud Disse beregninger svarer til beregningerne for træskeletvægge med dampspærre beskrevet i afsnit 3.2, idet dog fugttilskuddet indendørs er sat op til 5,0 g/m 3 (3,3 g/m 3 i månederne juni august, og 4,2 g/m 3 i maj og september) Træskeletvæg med dampbremse og forhøjet indendørs fugttilskud Disse beregninger svarer til beregningerne for træskeletvægge med dampbremse beskrevet i afsnit 3.4, idet dog fugttilskuddet er sat op med (som beskrevet i forrige afsnit) Træskeletvæg med dampbremse og eksfiltration Der regnes nu igen med et normalt indeklima for en bolig (fugttilvækst 3 g/m 3 om vinteren), og med en dampbremse med Z-værdi på 9,7 GPa m 2 s/kg (dvs. som beskrevet i afsnit 3.4), men nu gennemføres beregningerne med en jævnt fordelt udadgående luftstrøm (eksfiltration) på 0,1 l/(s m 2 ). Dette ville for et 2,5 m højt rum med et gulvareal på 16 m² svare til et luftskifte på 0,18 h -1, hvis der var 20 m 2 ydervægge. Det bemærkes, at en luftstrøm, der er jævnt fordelt over vægarealet, næppe forekommer i praksis, hvor luften snarere vil finde sin vej gennem arealmæssigt mere koncentrerede huller og sprækker mv. Den jævnt fordelte luftstrøm er imidlertid idealet for såkaldte dynamiske vægge, og beregningerne her kan vise hvordan det går, hvis en sådan luftstrøm er udadrettet. Muligheden for at bruge MATCH-programmet til at regne på vægge med gennemsivende luftstrøm er dokumenteret i Pedersen (1992). 10

12 4. Resultater Materialernes relative fugtighed er bestemt ud fra de beregnede fugtindhold og materialernes sorptionskurver, idet der antages at herske lokal ligevægt. For det sidste beregningsår er antallet af dage bestemt, hvor den relative fugtighed er større end 85, og den daglige gennemsnitstemperatur samtidig har været mindst 5 C, så der har været risiko for svampevækst. Antallet af sådanne kritiske dage er opgjort for de yderste 0-10 mm, 10- mm og - mm af isoleringen. En resultatoversigt vises i tabelform i figur 1 (vægge), i figur 2 (tage) og i figur 3 (supplerende undersøgelser af træskeletvæggen med forhøjet indendørs fugtighed eller eksfiltration). En optegning af fordelingen af de relative fugtigheder beregnet for det sidste af tre år i hver af de undersøgte konstruktioner vises i Appendiks A. Traditionelle vægge Alternative vægge Ventileret luftspalte ingen 20 mm 20 mm 20 mm Dampspærre ingen Z = 375 ingen Z = 9, mm mm mm Miljøisolering 0-10 mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm Figur 1. Antal dage med kritiske fugtforhold ( > 85 og temperatur > 5 C) i de yderste 0-10, 10- og - mm af isoleringen i de viste ydervægge (benævnt hhv. 10 mm, 20 mm og 20 mm ). 11

13 Flade tage Hældningstage Loftsum Dampspærre Z = 375 Z = 9.7 Z = 375 Z = 9.7 Z = 375 Z = 9.7 x-finér mm Miljøisolering Figur mm mm x-finér mm mm mm x-finér 102 * mm mm mm x-finér 107 * mm mm mm x-finér * mm mm mm Antal dage med kritiske fugtforhold ( > 85 og temperatur > 5 C) i de yderste 0-10, 10- og - mm af isoleringen i de viste tagkonstruktioner. For de flade tage vises tillige antallet af dage med kritiske fugtforhold for tagets krydsfinérdæk ( x-finér ). * Den relative fugtighed i krydsfinér over uorganisk isolering er i alle tilfælde ganske konstant med en værdi ganske tæt på 85 (se appendiks A). Det er derfor ret tilfældigt hvor mange dage, værdien efter ovenstående kriterium kan betragtes at være kritisk, og den tilsyneladende forskel de tre materialer imellem må ikke tillægges nogen signifikans. 12

14 Øget fugttilskud Eksfiltration Ventileret luftspalte 20 mm 20 mm 20 mm Dampspærre Z = 375 Z = 9,7 Z = 9, mm mm mm Miljøisolering 0-10 mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm Figur 3. Antal dage med kritiske fugtforhold ( > 85 og temperatur > 5 C) i de yderste 0-10, 10- og - mm af isoleringen i træskeletvæggene, når der enten er et forøget fugttilskud i indeklimaet, eller der regnes med en udadgående luftstrøm på 0,1 l/(m 2 s) 5. Diskussion 5.1 Den traditionelle hulmur (konstruktion 1) Fugtigheden er i lange perioder ganske høj i den traditionelle teglmur uden ventileret hulrum. Dette vil formentlig forårsage kondensation i grænsefladen mellem isolering og tegl noget der erfaringsmæssigt ikke er kritisk når der anvendes isolering, der er vandafvisende og kan modstå påvirkningen med vand, og der anvendes frostsikre teglsten. 5.2 Den traditionelle træskeletvæg (konstruktion 2) Den traditionelle lette ydervæg af træ med dampspærre af PE-folie har ingen perioder med kritiske fugttilstande, uanset hvilket isoleringsmateriale der anvendes. Dette resultat forudsætter dog, at konstruktionen er lufttæt, idet der i denne beregning ikke er taget hensyn til evt. fugtkonvektion. 13

15 5.3 Den alternative hulmur eller træskeletvæg (konstruktionerne 3 & 4) Den alternative hulmur (med ventileret luftspalte) og den alternative lette trævæg (med dampbremse) har perioder med fugtniveauer og temperaturer, der kan forårsage svampeangreb. Situationen er måske ikke kritisk, da de høje fugtniveauer kun findes helt yderst i isoleringen, og da de kritiske perioder ikke er så lange (sammenlagt ca. 1½ måned pr. år). Der ses ikke nogen afhængighed af hvilket isoleringsmateriale, der er brugt. Den samlede varighed af kritiske perioder, er dog så stor, at det må betragtes at være betænkeligt om påvirkningen indefra eller udefra skulle ændres bare lidt i ugunstig retning. Der kan derfor i disse konstruktioner let være fare for svampeangreb i træbaserede materialer eller korrosion på ikke-rustfri ståldele, hvis fx den indendørs fugtighed viser sig at være højere end forventet (se beregningsvariant 12), hvis den ventilerede luftspalte ikke fungerer som forventet, eller hvis der skulle forekomme en udstrømning af fugtig rumluft gennem konstruktionen (beregningsvariant 13). 5.4 De flade tagkonstruktioner (konstruktionerne 5 & 6) Der vil altid være noget hygroskopisk fugt til stede i disse lukkede konstruktioner. Hvis der anvendes PE-folie som dampspærre, tilføres konstruktionen ikke fugt, men der kan heller ikke slippe fugt ud. Beregningerne viser således, hvordan den indbyggede fugt fordeles internt i konstruktionen gennem året. Når der anvendes ikke-organisk isolering, mineraluld eller perlite, er der næsten kun den hygroskopiske fugt tilstede, som fra starten kommer fra krydsfineren. Krydsfinerens fugtindhold ligger derfor ganske tæt på 85 det meste af året, medens isoleringen har et fugtniveau under 85 det meste af tiden (se appendiks A). Om sommeren tørrer noget af krydsfinerens fugt ud og giver meget let anledning til høje relative fugtigheder i de underliggende isoleringslag. Derfor ses forholdsvis lange perioder, hvor den relative fugtighed i isoleringen er høj. Som appendiks A viser, er fugtigheden måske kritisk i isoleringen i disse perioder eller mere specifikt, for nedbrydelige dele, der ligger i samme højde som isoleringen, fx ribber af træ. Problemet er kendt som sommerkondens, og må imødegås ved at minimere byggefugten i krydsfinérdæk og ribber. Der er mere hygroskopisk materiale i tagene, når der anvendes organisk isolering, og dermed mere indbygget fugt. I vinterhalvåret vil denne fugt akkumuleres i konstruktionens koldeste lag ved isoleringens yderside, og i krydsfineren. Derfor har tagene, der er isoleret med hør eller papirisolering, meget lange perioder med kritiske fugttilstande. Dette tørrer noget ud om sommeren, men så fordeles fugten til gengæld i det meste af isoleringstykkelsen. Alt i alt har store dele af isoleringslagene og krydsfinérdækket overordentligt lange perioder med kritiske fugttilstande. Dampbremsen giver mulighed for nogen fugtudveksling med indeklimaet. De flade tage, især dem med organisk isolering, klarer sig relativt bedre, når den noget permeable dampbremse bruges i stedet for PE-folie, da den kan lukke noget den hygroskopiske byggefugt ud om sommeren. Tilstanden er dog stadig kritisk i alt for lange perioder for disse konstruktioner. Det skal bemærkes, at med den noget permeable dampbremse, bliver tagets fugttilstand ganske afhængig af den af indeklimaet bestemte balance mellem, hvor meget fugt der opfugtes om vinteren, og hvor meget der udtørres om sommeren. Muligheden for solindfald på taget spiller også en rolle for denne balance. 14

16 5.5 De hældende tagkonstruktioner (konstruktionerne 7-10) For hældningstaget og for tagrumskonstruktionen knytter sig de samme kommentarer som for de alternative vægudformninger. På grund af den åbne opbygning af disse konstruktioner mod det udendørs klima, og på grund af, at der er regnet med et moderat indeklima for boliger, bestemmes fugtniveauerne i de yderste isoleringslag nok lige så meget af de udendørs klimamæssige forhold som af indeklimaets. Der ses ingen eller kun en lille forskel i betydningen af hvilket isoleringsmaterale, der vælges. For loftsrummet kan den lille forskel være til gunst for de organiske materialer. Hyppigheden af kritiske fugtforhold er ganske lidt mindre, når der anvendes en diffusionstæt dampspærre i forhold til den mere permeable dampbremse. 5.7 Træskeletvægge ved forhøjet indendørs fugtighed (konstruktionerne 11 & 12) Her er det indendørs fugttilskud sat op med i forhold til det normale indeklima. Træskeletvæggene med PE-folie som dampspærre er upåvirkede af den forhøjede indendørs fugtighed. Der optræder slet ikke perioder med kritiske fugtniveauer i isoleringen. Derimod forekommer der ligesom ved det normale indeklima, perioder med kritiske forhold i det yderste isoleringslag når træskeletvæggene har dampbremse (Z = 9,7 GPa m 2 s/kg) i stedet for dampspærre. Men hyppigheden af disse perioder er nu næsten fordoblet, hvorfor det nok kan synes betænkeligt ikke at have tilstrækkelig dampspærring i lette træskeletvægge mod nord. Der er kun en lille afhængighed af valget af isoleringsmateriale, og denne afhængighed overensstemmer med situationen ved det normale indeklima. 5.8 Træskeletvægge med udstrømning af rumluft (konstruktion 13) I denne situation bliver der alt for lange perioder med kritiske fugtniveauer i de kolde dele af isoleringen. De yderste mm af isoleringen har disse høje fugtniveauer over halvdelen af året, og som det ses af appendiks A, er den relative fugtighed et godt stykke over i disse perioder. Konstruktionen kan altså ikke modstå udstrømning af fugtholdig rumluft 6. Konklusion De udførte beregninger synes at vise, at de såkaldt alternative isoleringsmaterialer kan anvendes i stedet for mineraluld i et udvalg af traditionelle og modificerede danske bygningskonstruktioner, uden at der opstår kritiske fugttilstande. Man bør imidlertid være opmærksom på følgevirkningerne af, at der altid indbygges noget fugt sammen med de organiske varianter af de alternative isoleringsmaterialer. Det synes i særlig grad at være fordelagtigt, at konstruktionerne er åbne for fugttransport udadtil, når der anvendes isoleringsmaterialer der er organiske, og som derfor kan ophobe eller indbygges med et vist naturligt (hygroskopisk) fugtindhold. Det uorganiske, alternative isoleringsmateriale, perlite, synes at have samme hygrotermiske ydeevne som mineraluld. Beregningerne, der er udført for konstruktioner, der afgrænser et fugtmæssigt moderat/normalt indeklima, synes ikke at indikere nogen synderlig fordel ved at anvende dampbremser, der ikke er så diffusionstætte som dampspærrer af plastfolie. 15

17 7. Litteratur Ekofiber, Produktinformation, Hansen, E. J. de Place og K. K. Hansen. 1999a. Sorptionsisotermer. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser for alternative isoleringsmaterialer. Serie R, no. 58. Institut for Bærende Konstruktioner og Materialer (BKM), DTU. Hansen, E. J. de Place og K. K. Hansen. 1999b. Vanddamppermeabilitet (kopforsøg). Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser for alternative isoleringsmaterialer. Serie R, no. 59. Institut for Bærende Konstruktioner og Materialer (BKM), DTU. IEA Task 1: Modelling. Addendum: Common Exercises, Summary Reports. Final Report. International Energy Agency, Energy Conservation in Buildings and Community Systems Programme (ECBCS), Annex 24, Heat, Air and Moisture Transfer in New and Retro-fitted Insulated Envelope Parts (HAMTIE). Pedersen, C. R. 19. Combined Heat and Moisture Transfer in Building Constructions. PhD thesis. Report 214, Thermal Insulation Laboratory, Technical University of Denmark. Pedersen, C. R Dimensional Air Flow Through a Wall Structure, Second Common Exercise. Report T1-DK-92/03. IEA Annex 24, Heat, Air and Moisture Transfer in New and Retro-fitted Insulated Envelope Parts (HAMTIE). Rode, C. og D. M. Burch Empirical Validation of a Transient Computer Model fpr Combined Heat and Moisture Transfer. Proc. Thermal Performance of the Exterior Envelope of Buildings VI Conference. December 4-8, Clearwater Beach, FL, USA. Samuelson, I Fuktbalans i kalla vindsutrymmen - betydelsen av ventilation och valet av isoleringsmaterial. SP Rapport 1995:68. Swedish National Testing and Research Institute. SBI Bygningers energibehov. SBI-anvisning 184. Statens Byggeforskningsinstitut. Straube, J.F. & E.F.P. Burnett Drainage, Ventilation Drying, and Enclosure Performance. Proc. Thermal Performance of the Exterior Envelopes of Buildings VII Conference. December 6-10, Clearwater Beach, FL, USA. TenWolde, A Design Tools. In: Moisture Control in Buildings (Ed.: H. R. Trechsel). American Society of Testing and Materials. 16

18 Appendiks A. Relative fugtigheder i de undersøgte konstruktioner Appendikset viser optegninger for det sidste af de tre beregningsår (1.oktober. september) af den relative fugtighed i alle de lag, der indgår i konstruktionerne. Isoleringen er opdelt i de yderste 10 mm, laget fra 10- mm s dybde fra ydersiden, laget fra - mm s dybde, og resten af isoleringen er medtaget som enten ét eller to separate lag. Der vises resultater for de nedenstående konstruktioner, der alle er beregnet med hver af de fem undersøgte isoleringstyper. 1. Muret ydervæg traditionel 2. Træskeletvæg traditionel 3. Muret ydervæg alternative udformning med ventileret luftspalte 4. Træskeletvæg med dampbremse 5. Uventileret fladt tag med dampspærre 6. Uventileret fladt tag med dampbremse 7. Parallelt tag med dampspærre 8. Parallelt tag med dampbremse 9. Ventileret loftskonstruktion med dampspærre 10. Ventileret loftskonstruktion med dampbremse 11. Træskeletvæg med dampspærre, beregnet med forøget fugttilskud indendørs 12. Træskeletvæg med dampbremse, beregnet med forøget fugttilskud indendørs 13. Træskeletvæg med dampbremse, beregnet med eksfiltration 0,1 l/m 2 s På hver resultatside er for hver af de beregnede konstruktioner vist optegnede forløb af de relative fugtigheder gennem det sidste beregningsår. Der er således 5 grafer på hver side, der hver repræsenterer beregningerne for konstruktionen med én variant af isoleringsmaterialet. Graferne er fordelt således: Isolering: (hør) Isolering: Miljøisolering (papirisolering) Isolering: Isolering: Isolering: Anvendte liniefarver for materialer Linie Produkt/materiale (mørke gul) Miljøisolering (lys orange) (violet) (gul) (rød) Formur af tegl (orange) Bagmur af porebeton (blå-grå) (turkis) (brun) Tagpap (sort) Krydsfinér (brun) Tagsten (mørkerød) Tagbeklædning (blå) Undertag af træplade (brun) Loftsrum (isblå) 17

19 1. Muret ydervæg traditionel Konstruktion : Hulmur Dampspærre/bremse : Ingen Luftspalte : Ingen Opbygning : 110 mm tegl, 125 mm isolering, mm porebeton, plastmaling Andet : Formur af tegl 1 99 dage 138 dage 131 dage 75mm Bagmur af porebeton mm Formur af tegl dage Formur af tegl dage 136 dage 135 dage 144 dage 152 dage 1 dage 75mm Bagmur af porebeton mm 75mm Bagmur af porebeton mm Formur af tegl dage 134 dage Formur af tegl dage 135 dage 156 dage 1 dage 16 1 dage 75mm Bagmur af porebeton mm 75mm Bagmur af porebeton mm

20 2. Træskeletvæg traditionel Konstruktion : Let væg Dampspærre/bremse : Dampspærre Z = 375 GPa m 2 s/kg Luftspalte : 20 mm luft Opbygning : 19 mm træ, 20 mm luft, 9+13 mm gips, 1 mm isol., dampspærre, 45 mm isol., mm gips Andet : Z-værdien er for træbeklædning = 0,5 GPa m 2 s/kg 1 47 dage 25 dage 5 dage mm 1 47 dage 25 dage 4 dage mm dage 4 dage mm 1 51 dage 22 dage 11 dage mm 1 51 dage 22 dage 11 dage mm 19

21 3. Muret ydervæg - alternativ udformning med ventileret luftspalte Konstruktion : Hulmur med ventileret luftspalte Dampspærre/bremse : Ingen Luftspalte : 20 mm Opbygning : 110 mm tegl, 20 mm spalte, 9 mm gips, 125 mm isol., porebeton, maling Andet : Teglstenens Z-værdi er sat til 0,5 GPa m 2 s/kg Formur af tegl 1 61 dage 66 dage 51 dage 75mm Bagmur af porebeton mm Formur af tegl 1 59 dage Formur af tegl 1 62 dage 65 dage 57 dage 49 dage 47 dage 75mm 75mm Bagmur af porebeton mm Bagmur af porebeton mm Formur af tegl 1 63 dage Formur af tegl dage 63 dage 55 dage 48 dage 75mm 75mm Bagmur af porebeton mm Bagmur af porebeton mm 20

22 4. Træskeletvæg med dampbremse Konstruktion : Let væg Dampspærre/bremse: Dampbremse Z = 9,7 GPa m 2 s/kg Luftspalte : 20 mm luft Opbygning : 19 mm træ, 20 mm luft, 9+13 mm gips, 1 mm isol., dampbremse, 45 mm isol., mm gips Andet : Z-værdien er for træbeklædning = 0,5 GPa m 2 s/kg dage 47 dage 6 47 dage mm 1 51 dage 46 dage 57 dage 46 dage mm 1 56 dage 43 dage 52 dage 44 dage mm 1 56 dage 1 57 dage 47 dage 47 dage 56 dage 56 dage 5 51 dage mm mm 21

23 5. Fladt tag med dampspærre Konstruktion : Fladt tag Dampspærre/bremse: Dampspærre Z = 375 GPa m 2 s/kg Luftspalte : Ingen Opbygning : Tagpap, 12,5 mm krydsfiner, 200 mm isol., dampspærre, 15 mm gips Andet : Tagpap 1 Krydsfinér 149 dage 173 dage 8 13 dage 75mm 47 dage mm Tagpap 1 Tagpap 1 Krydsfinér 161 dage Krydsfinér 102 dage 199 dage 108 dage 193 dage 57 dage 75mm 51 dage 68 dage 66 dage 75mm 71 dage mm mm Tagpap 1 Tagpap 1 Krydsfinér 109 dage Krydsfinér dage 81 dage 64 dage 62 dage 75mm 71 dage 63 dage 62 dage 75mm 65 dage mm mm 22

24 6. Fladt tag med dampbremse Konstruktion : Fladt tag Dampspærre/bremse: Dampbremse Z = 9,7 GPa m 2 s/kg Luftspalte : Ingen Opbygning : Tagpap, 12,5 mm krydsfiner, 200 mm isol., dampbremse, 15 mm gips Andet : Tagpap 1 Krydsfinér 102 dage 114 dage 6 75mm mm Tagpap 1 Tagpap 1 Krydsfinér 107 dage Krydsfinér 82 dage 126 dage 94 dage 77 dage 75mm 7 dage 71 dage 3 75mm 28 dage mm mm Tagpap 1 Tagpap 1 Krydsfinér 82 dage Krydsfinér 85 dage 96 dage 99 dage 7 24 dage 75mm 28 dage mm 3 mm mm 23

25 7. Parallelt tag med dampspærre Konstruktion : Parallelt tag 45 Dampspærre/bremse: Dampspærre Z = 375 GPa m 2 s/kg Luftspalte : Bag tegl Opbygning : Tegl, luft, 9 mm gips, 200 mm isol., dampspærre, 15 mm gips Andet : Tagsten 5mm 55 dage Undertag af gips 57 dage 43 dage 1mm 15mm Tagsten 5mm 55 dage Undertag af gips 55 dage 44 dage 1mm 15mm Tagsten 5mm 55 dage Undertag af gips 57 dage 44 dage 1mm 15mm Tagsten 5mm 55 dage Tagsten 5mm 55 dage Undertag af gips 57 dage Undertag af gips 56 dage 45 dage 45 dage 1 dage 1mm 1mm 15mm 15mm 24

26 8. Parallelt tag med dampbremse Konstruktion : Parallelt tag Dampspærre/bremse: Dampbremse Z = 9,7 GPa m 2 s/kg Luftspalte : Bag tegl Opbygning : Tegl, luft, 9 mm gips, 200 mm isol., dampbremse, 15 mm gips Andet : Tagsten 5mm 59 dage Undertag af gips 67 dage 65 dage 1mm 15mm Tagsten 5mm 58 dage Tagsten 5mm 58 dage Undertag af gips 64 dage Undertag af gips 62 dage 62 dage 67 dage 1 1mm 1mm 15mm 15mm Tagsten 5mm 59 dage Undertag af gips 62 dage 66 dage 8 dage 1mm 15mm Tagsten 5mm 59 dage Undertag af gips 61 dage 65 dage 11 dage 1mm 15mm 25

27 9. Ventileret loftskonstruktion med dampspærre Konstruktion : Loft, tag 26 Dampspærre/bremse: Dampspærre Z = 375 Pa m 2 s/kg Lofstrum : Ventileret med et luftskifte på 3 gange i timen. Opbygning : Fibercementplader på lægter, loftsrum, 2 mm isol., dampspærre, 15 mm gips Andet : Korrigeret for fugtkapaciteten af spær/gangbro. Tagbeklædning 5mm 59 dage Undertag af træplade 6mm 6 Loftsrum 2mm 59 dage HERAFLAX 44 dage HERAFLAX HERAFLAX HERAFLAX 200 mm 15mm Tagbeklædning 5mm 59 dage Undertag af træplade 6mm 6 Loftsrum 2mm 6 41 dage 1 dage 200 mm 15mm Tagbeklædning 5mm 58 dage Undertag af træplade 6mm 59 dage Loftsrum 2mm 57 dage 51 dage 3 dage 200 mm 15mm Tagbeklædning 5mm 58 dage Tagbeklædning 5mm 58 dage Undertag af træplade 6mm 58 dage Undertag af træplade 6mm 57 dage Loftsrum 2mm 58 dage Loftsrum 2mm 6 56 dage 4 dage 56 dage 7 dage 200 mm 200 mm 15mm 15mm 26

28 10. Ventileret loftskonstruktion med dampbremse Konstruktion : Loft, tag 26 Dampspærre/bremse: Dampbremse Z = 9.7 Pa m 2 s/kg Loftsrum : Ventileret med et luftskifte på 3 gange i timen. Opbygning : Fibercementplader på lægter, loftsrum, 2 mm isol., dampbremse, 15 mm gips Andet : Korrigeret for fugtkapaciteten af spær/gangbro Tagbeklædning 5mm 59 dage Undertag af træplade 6mm 6 Loftsrum 2mm 6 52 dage 3 dage 200 mm 15mm Tagbeklædning 5mm 59 dage Undertag af træplade 6mm 6 Loftsrum 2mm 61 dage 51 dage 4 dage 200 mm 15mm Tagbeklædning 5mm 59 dage Undertag af træplade 6mm 59 dage Loftsrum 2mm 61 dage 57 dage 11 dage 200 mm 15mm Tagbeklædning 5mm 59 dage Undertag af træplade 6mm 6 Loftsrum 2mm 63 dage 61 dage 7 dage 200 mm 15mm Tagbeklædning 5mm 58 dage Undertag af træplade 6mm 6 Loftsrum 2mm 64 dage 61 dage 14 dage 200 mm 15mm 27

29 11. Træskeletvæg med dampspærre, beregnet med øget fugttilskud indendørs Konstruktion : Let væg Dampspærre/bremse: Dampspærre Z = 375 GPa m 2 s/kg Luftspalte : 20 mm luft Opbygning : 19 mm træ, 20 mm luft, 9+13 mm gips, 1 mm isol., dampspærre, 45 mm isol., mm gips Andet : Fugttilskuddet i indeklimaet er forhøjet (3,3-5,0 g/m 3 ). Z-værdien er for træbeklædning = 0,5 GPa m 2 s/kg dage 25 dage 7 dage mm 1 47 dage 25 dage 5 dage mm 1 51 dage 22 dage 7 dage mm 3 dage 1 51 dage 22 dage 14 dage mm 3 dage 1 51 dage 22 dage 15 dage mm 3 dage 28

30 12. Træskeletvæg med dampbremse, beregnet med øget fugttilskud indendørs Konstruktion : Let væg Luftspalte : 20 mm luft Opbygning Dampspærre/bremse: Dampbremse Z = 9,7 GPa m 2 s/kg : 19 mm træ, 20 mm luft, 9+13 mm gips, 1 mm isol., dampbremse, 45 mm isol., mm gips Andet : Fugttilskuddet i indeklimaet er forhøjet (3,3 5,0 g/m 3 ) Z-værdien er for træbeklædningen = 0,5 GPa m 2 s/kg dage 59 dage 8 87 dage mm 1 53 dage 56 dage 76 dage 82 dage mm 1 59 dage 62 dage 83 dage 87 dage 5 dage mm dage 85 dage 94 dage 9 dage mm dage 85 dage 93 dage 11 dage mm 1 dage 29

31 13. Træskeletvæg med dampbremse, beregnet med eksfiltration 0,1 l/m 2 s. Konstruktion : Let væg Luftspalte : 20 mm luft, Opbygning Dampspærre/bremse: Dampbremse Z = 9,7 GPa m 2 s/kg : 19 mm træ, 20 mm luft, 9+13 mm gips, 1 mm isol., dambremse, 45 mm isol., mm gips Andet : Konstruktionen er beregnet med eksfiltration på 0,1 l/m 2 s Z-værdien er for træbeklædning = 0,5 GPa m 2 s/kg 1 79 dage 151 dage 177 dage 189 dage 21 mm 1 79 dage 151 dage 173 dage 184 dage 208 dage mm 1 79 dage 154 dage 179 dage 193 dage 215 dage 46 dage mm 1 79 dage 152 dage 181 dage 193 dage 213 dage 26 dage mm dage 183 dage 194 dage 213 dage 28 dage mm

32 Appendiks B. Udskrift af materialebiblioteket for MATCH MATLIB.DAT for MATCH ver. 1.5 MATERIALS WITH WELL DEFINED THICKNESS AND HYGROTHERMAL CAPACITY Mat.name 1 default solar longwave thickness absorpt. emissivity '*' and delx Absorp Emiss 8 chars. digit 1 [m] [-] [-] { Thermal properties } dry thermal freez.pnt thermal water dep ice dep. temp. dep. density capacity depress. cond. lambda lambda lambda ro cp dtfreez lambda10 lambdauw lambdaui tclambda [kg/m3] [J/(kg K)][K] [W/(m K)] [W/(m K)] [W/(m K)] [W/(m K²)] { Vapour transport and storage properties } DELTAL_X RH-entries in delta-rh curve (for the hygroscopic region) [-]. List of one to n numbers terminated with an asterisk * DELTAL_Y Vapour perm. entries ("delta") in delta-rh curve [kg/(m s Pa)]. List with same number of elements as DELTAL_X (no terminator) DELTAH_X u-entries in delta-u curve (for the over-hygroscopic region) [kg/kg]. List of one to n numbers terminated with an asterisk * DELTAH_Y Vapour perm. entries ("delta") in delta-u curve [kg/(m s Pa)]. List with same number of elements as DELTAH_X (no terminator) ABSORP_X RH-entries in sorption curve (u-rh) (for absorption) [-]. List of one to n numbers terminated with an asterisk * ABSORP_Y Moisture content entries ("u") in absorption curve [kg/kg]. List with same number of elements as ABSORP_X (no terminator) DESORP_X RH-entries in sorption curve (u-rh) (for desorption) [-]. List of one to n numbers terminated with an asterisk * DESORP_Y Moisture content entries ("u") in desorption curve [kg/kg]. List with same number of elements as DESORP_X (no terminator) { Liquid transport and storage properties } critical capillary vacuum moist.cnt moist.cnt moist.cnt ucr ucap uvac [kg/kg] [kg/kg] [kg/kg] HYDCND_X u-entries in hydraulic conductivy's depend. on MC (Kliq-u) [kg/kg]. List of one to n numbers terminated with an asterisk * HYDCND_Y Hydr.cond. entries ("Kliq") in Kliq-u curve [kg/(m s Pa)]. List with same number of elements as HYDCND_X (no terminator) SUCABS_X ln(psuc)-entries in suction curve for moisture absorption ln[pa]. List of one to n numbers terminated with an asterisk * SUCABS_Y Moisture content entries in u-ln(psuc) absorption curve [kg/kg]. List with same number of elements as SUCABS_X (no terminator) SUCDRY_X ln(psuc)-entries in suction curve for drying ln[pa]. List of one to n numbers terminated with an asterisk * SUCDRY_Y Moisture content entries in u-ln(psuc) absorption curve [kg/kg]. List with same number of elements as SUCDRY_X (no terminator) { Comments } Comment lines. At least one (which is indented one whitespace) is mandatory

33 MATERIALS WITHOUT CAPACITIES (SINGLE RESISTANCES) Mat.name 0 thermal vapour resistnce resistance '*' and R Z 8 chars. digit 0 [m²k/w] [Pam²s/kg] { Comments } Comment lines. At least one (which is indented one whitespace) is mandatory $WOOD BASED PRODUCTS *PINE DELTAL_X 0. * DELTAL_Y 3.8E-11 DELTAH_X * DELTAH_Y 1.5E-11 ABSORP_X * ABSORP_Y DESORP_X * DESORP_Y HYDCND_X 0.31 * HYDCND_Y 1.0E- SUCABS_X * SUCABS_Y SUCDRY_X * SUCDRY_Y Pine, 510 kg/m3, λ=0.12 W/mK, δ=1.5e-12 / 1.5E-11 kg/mspa,z is 0,5 for 1 Vap.Perm: Sorption: KKH->LA (Pine). HydrCond: Dummy values (liquid flow not active) Suction : Dummy values CAR 99 *PLYWOOD DELTAL_X * DELTAL_Y 2.5E E E-11 DELTAH_X * DELTAH_Y 1.0E-11 ABSORP_X * ABSORP_Y DESORP_X * DESORP_Y HYDCND_X * HYDCND_Y 1.0E- 1.0E- 2.19E E E-14 SUCABS_X * SUCABS_Y SUCDRY_X * SUCDRY_Y Plywood, 525 kg/m3, λ=0.13 W/mK, δ=2.5e-12 / 1.0E-11 kg/mspa Vap.Perm: Sorption: KKH->LA (Plywood). HydrCond: Suction : CAR

34 *PLYW_ DELTAL_X * DELTAL_Y 2.7E E E-11 DELTAH_X * DELTAH_Y 1.0E-11 ABSORP_X * ABSORP_Y DESORP_X * DESORP_Y HYDCND_X * HYDCND_Y 1.0E- 1.0E- 2.19E E E-14 SUCABS_X * SUCABS_Y SUCDRY_X * SUCDRY_Y Plywood, 525 kg/m3, adjusted for pitched roof 26 deegrees Vap.Perm: Sorption: KKH->LA (Plywood). HydrCond: Suction : CAR 9724 $ $ALTERNATIVE INSULATION *HERAFLAX DELTAL_X 0.72 * DELTAL_Y 1.E-10 DELTAH_X * DELTAH_Y 1.67E-10 ABSORP_X * ABSORP_Y DESORP_X * DESORP_Y HYDCND_X * HYDCND_Y 1.0E- SUCABS_X * SUCABS_Y SUCDRY_X * SUCDRY_Y insulation, Kg/m3 Sorption: KKH, (average of DESORP and ABSORP is used) Vap.Perm: KKH, cp = 1382 [J/kg K], from cellulose, NIST lambda = (pratical), T_freeze; ucr; absorptance; emissivity; from cellulose1 HydrCond: Dummy values (liquid flow not active) Suction : Dummy values N.T. Rasmussen

35 *MILJØISO DELTAL_X 0.72* DELTAL_Y 2.0E-10 DELTAH_X * DELTAH_Y 1.67E-10 ABSORP_X * ABSORP_Y DESORP_X * DESORP_Y HYDCND_X * HYDCND_Y 1.0E- SUCABS_X * SUCABS_Y SUCDRY_X * SUCDRY_Y Cellulose insulation, Miljøisolering med salte, kg/m3 Sorption: KKH, Vap.Perm: KKH, cp = 18 [J/kg K], (EKOFIBER) lambda10 = 0.0 T_freeze; ucr; absorptance; emissivity; from cellulose1 HydrCond: Dummy values (liquid flow not active) Suction : Dummy values N.T. Rasmussen 9420 *PERLITE DELTAL_X * DELTAL_Y 0.95E E-10 DELTAH_X 0.94 * DELTAH_Y 0.89E-10 ABSORP_X * ABSORP_Y DESORP_X * DESORP_Y HYDCND_X * HYDCND_Y 1.0E- SUCABS_X * SUCABS_Y SUCDRY_X * SUCDRY_Y PERLITE insulation(treatet with silicone), 85 Kg/m3 Sorption: KKH, BKM Vap.Perm: KKH, BKM Thermal cond.: Nordisk Cp, 837 [J/kg K], Nordisk T_freeze; ucr; absorptance; emissivity; from cellulose1 HydrCond: Dummy values (liquid flow not active) Suction : Dummy values N.T. Rasmussen

36 *GW39(N) E-04 DELTAL_X 0.72 * DELTAL_Y 1.55E-10 DELTAH_X * DELTAH_Y 1.57E-10 ABSORP_X * ABSORP_Y DESORP_X * DESORP_Y HYDCND_X.0 * HYDCND_Y 1.0E- SUCABS_X * SUCABS_Y SUCDRY_X * SUCDRY_Y Glass Wool, Class 39, 16 kg/m3, λ=0.036 W/mK, δ=1.57e-10 kg/mspa, (N)= new Vap.Perm: Sorption: KKH HydrCond: Dummy values (liquid flow not active) Suction : Dummy values N.T. Rasmussen 9420 *RWABB(N) E-04 DELTAL_X * DELTAL_Y 1.57E E-10 DELTAH_X * DELTAH_Y 1.35E-10 ABSORP_X * ABSORP_Y DESORP_X * DESORP_Y HYDCND_X 9.0 * HYDCND_Y 1.0E- SUCABS_X * SUCABS_Y SUCDRY_X * SUCDRY_Y , A-Base Board, 32 kg/m3, λ=0.036 W/mK, δ=1.35e-10 kg/mspa, (N)= new Vap.Perm: Sorption: KKH HydrCond& Suction : Dummy values (liquid flow not active) N.T. Rasmussen 9420 $ 35

37 $OTHER BUILDING MATERIALS *ASBCEM E-04 DELTAL_X * DELTAL_Y 1.E-11 1.E E-11 DELTAH_X * DELTAH_Y 3.00E-11 ABSORP_X * ABSORP_Y DESORP_X * DESORP_Y HYDCND_X 0.12 * HYDCND_Y 1.0E- SUCABS_X * SUCABS_Y SUCDRY_X * SUCDRY_Y Asbestos Cem. Board, 18 kg/m3, λ=0. W/mK, δ=1.5e-11 / 3.0E-11 kg/mspa Vap.Perm: Sorption: KKH->LA (Asbestos Cement) HydrCond& Suction : Dummy values (liquid flow not active) CAR 99 *BRICKOUT DELTAL_X 0.6 * DELTAL_Y 2.2E-10 DELTAH_X * DELTAH_Y 2.3E-11 ABSORP_X * ABSORP_Y DESORP_X * DESORP_Y HYDCND_X * HYDCND_Y 1.12E E E-9 SUCABS_X * SUCABS_Y SUCDRY_X * SUCDRY_Y Brick, outdoors, 10 kg/m3, λ=0.63 W/mK, δ=2.3e-11 kg/mspa, Z is 0,5 for 1 Vap.Perm: Sorption: KKH->LA (Brick 16 kg/m3) HydrCond& Suction : CAR 99, rev

38 *CELCON E-04 DELTAL_X * DELTAL_Y 3.00E E E-11 DELTAH_X * DELTAH_Y 6.00E-11 ABSORP_X * ABSORP_Y DESORP_X * DESORP_Y HYDCND_X * HYDCND_Y 1.21E E E-10 SUCABS_X * SUCABS_Y SUCDRY_X * SUCDRY_Y Cellular Concrete, 625 kg/m3, λ=0.17 W/mK, δ=3.0e-11 / 6.0E-11 kg/mspa Vap.Perm: Sorption: KKH->LA (Cellular Concrete, 0 kg/m3) HydrCond& Suction : CAR 9810 *GYPSUM DELTAL_X * DELTAL_Y 2.36E E E-11 DELTAH_X * DELTAH_Y 2.66E-11 ABSORP_X * ABSORP_Y DESORP_X * DESORP_Y HYDCND_X 0.10 * HYDCND_Y 1.0E- SUCABS_X * SUCABS_Y SUCDRY_X * SUCDRY_Y Gypsum, 0 kg/m3, λ=0.20 W/mK, δ=2.36e-11 / 2.66E-11 kg/mspa Properties inspired by data from M.K.Kumaran, "Hygrothermal Properties of Gypsum Board: A Compilation of Data from IEA Annex 24 Participants", IEA Annex 24 Report T3-CA-94/02; sorption data from ref[7] (NIST) of that report. Dummy values for the liquid moisture transport properties. CAR 9517 &

Ventilation af tagkonstruktioner

Ventilation af tagkonstruktioner Ventilation af tagkonstruktioner Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA / DUKO København 14. maj 2014 Ventilation af tagkonstruktioner med lille og stor taghældning 2 Erfaringsblade : (27) 130605 (27) 131105

Læs mere

Uventilerede undertage Erfaringer fra langtids eksponering

Uventilerede undertage Erfaringer fra langtids eksponering Uventilerede undertage Erfaringer fra langtids eksponering Erik Brandt, Igennem mange år var det praksis at udføre undertage som ventilerede konstruktioner I begyndelsen af 1990 erne kom der nye produkter

Læs mere

Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten

Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten Bygge- og Miljøteknik A/S Dokumentationsrapport for fugttekniske målinger i demonstrationsprojektet: Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten Projektet er gennemført

Læs mere

VARMELEDNINGSEVNE VED FORSKELLIGE FUGTFORHOLD. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer

VARMELEDNINGSEVNE VED FORSKELLIGE FUGTFORHOLD. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer VARMELEDNINGSEVNE VED FORSKELLIGE FUGTFORHOLD Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer SAGSRAPPORT SR-0004 FINN KRISTIANSEN CARSTEN RODE 1999 ISSN 1396-402x INSTITUT

Læs mere

Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel

Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 6 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa

Læs mere

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens Steffen Vissing Andersen VIA University College Campus Horsens 2009 Indholdsfortegnelse 1. Fugt i luft... 3 1.1. Vanddampdiagram... 3 1.2. Damptryksdiagram... 5 1.3. Dugpunktstemperatur... 5 2. Temperatur

Læs mere

Konstruktion 15. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418. Side 1/17 Kilde: Eget katalog - Ydervægge Konstruktion: Træskeletvæg 240, 10 % træ U=0,19

Konstruktion 15. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418. Side 1/17 Kilde: Eget katalog - Ydervægge Konstruktion: Træskeletvæg 240, 10 % træ U=0,19 Konstruktion. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/17 UDE INDE Dette er en skitse Det antages at de bærende elementer krydser hinanden i rette vinkler. Størrelsen af områderne er beregnet som

Læs mere

Alternativa isoleringsmaterial 2015 11 26 RUUT PEUHKURI, SENIORFORSKARE

Alternativa isoleringsmaterial 2015 11 26 RUUT PEUHKURI, SENIORFORSKARE HYGROSKOPISKA EGENSKAPER HOS ALTERNATIVA ISOLERINGSMATERIAL FUKTCENTRUMS INFORMATIONSDAG 26.11.2015 RUUT PEUHKURI, SENIORFORSKARE Agenda Hvad er alternative isoleringsmaterialer? Hygroskopiske egenskaber

Læs mere

Department of Civil Engineering. Fugt og bygningers sundhed Rockwool Prisen 2006 Carsten Rode, BYG DTU

Department of Civil Engineering. Fugt og bygningers sundhed Rockwool Prisen 2006 Carsten Rode, BYG DTU Fugt og bygningers sundhed Rockwool Prisen 2006 Carsten Rode, BYG DTU Fugt og sunde bygninger Sunde bygninger: Indeklima Klimaskærm Forudsigelse af bygningers hygrotermiske funktion Visioner og udfordringer

Læs mere

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand Tagkonstruktioner Forandringers betydning for fugt og funktion November 2014 Seniorkonsulent Cand. Scient., tømrer Teknologisk Institut, Byggeri & Anlæg Program - Den centrale problematik ved forandring

Læs mere

INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER INSTITUT FOR BYGNINGER OG ENERGI

INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER INSTITUT FOR BYGNINGER OG ENERGI INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER INSTITUT FOR BYGNINGER OG ENERGI Hovedrapport Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET DECEMBER

Læs mere

Dampspærrer og fugtspærrer. Erik Brandt

Dampspærrer og fugtspærrer. Erik Brandt Dampspærrer og fugtspærrer Erik Brandt Byggeskader skyldes ofte fugttransport Diffusion: Transport sker gennem materialerne. Diffusion skyldes damptryksforskelle - der vil ske en udjævning mod samme niveau.

Læs mere

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 11 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

BYG-ERFA ventilation og dampspærre. Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO

BYG-ERFA ventilation og dampspærre. Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO BYG-ERFA ventilation og dampspærre Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO IDA Syn og Skøn 7. december 2016 Temperatur i tagrum RF i tagrum Ventileret tagrum og dampspærre 100% 98% 96% 94% 92% 90% 88% 86%

Læs mere

Ruut Peuhkuri 2016 03 16 RUUT PEUHKURI, SENIORFORSKARE

Ruut Peuhkuri 2016 03 16 RUUT PEUHKURI, SENIORFORSKARE HYGROSKOPISKA EGENSKAPER HOS ALTERNATIVA ISOLERINGSMATERIAL FUKTCENTRUMS INFORMATIONSDAG 16.03.2016 RUUT PEUHKURI, SENIORFORSKARE Agenda Hvad er alternative isoleringsmaterialer? Hygroskopiske egenskaber

Læs mere

Varmeledningsevne ved forskellige fugtforhold

Varmeledningsevne ved forskellige fugtforhold Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 27, 2015 Varmeledningsevne ved forskellige fugtforhold Kristiansen, Finn Harken; Rode, Carsten Publication date: 2000 Document Version Forlagets endelige version (ofte

Læs mere

Teknik / Fugt. 4.5 Fugt 4.5. Gyproc Håndbog 9

Teknik / Fugt. 4.5 Fugt 4.5. Gyproc Håndbog 9 Teknik / Fugt 4.5 Fugt 4.5 Gyproc Håndbog 9 461 Teknik / Fugt 4.5 Fugt Indhold 4.5.0 Indledning... 463 4.5.1 Fugttransportmekanismer... 464 4.5.2 Fugt i luft... 465 4.5.3 Rumklimaklasser... 468 4.5.4 Fugttransport

Læs mere

Fugt i træskeletvægge

Fugt i træskeletvægge Fugt i træskeletvægge - Korttidsmålinger og tilstanden efter 20 år SBI-MEDDELELSE 131 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000 Fugt i træskeletvægge - Korttidsmålinger og tilstanden efter 20 år Tove Andersen

Læs mere

Facadeelement 3 "Ventileret" hulrum bag lodret panel

Facadeelement 3 Ventileret hulrum bag lodret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 3 "Ventileret" hulrum bag lodret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 3 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa

Læs mere

Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade

Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade Tabel 1. Beskrivelse af element 8 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

BSim simulering af hygrotermiske forhold i tre huse

BSim simulering af hygrotermiske forhold i tre huse Carsten Rode BSim simulering af hygrotermiske forhold i tre huse DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport DTU Byg Byg SR-- ISSN 11-5 BSim simulering af hygrotermiske forhold i tre huse Carsten Rode DTU Byg

Læs mere

Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 1 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Facadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning

Facadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 5 udefra og ind. Facadebeklædning Type En-på-to (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

U-værdiberegning i henhold til DS 418 Konstruktion: Terrændæk kælder Konstruktionstype: Gulv mod jord ( > 0.5m under terræn)

U-værdiberegning i henhold til DS 418 Konstruktion: Terrændæk kælder Konstruktionstype: Gulv mod jord ( > 0.5m under terræn) Konstruktion: Terrændæk kælder Konstruktionstype: Gulv mod jord ( > 0.5m under terræn) UDE si 0,17 1 Generisk materiale Beton, medium densitet 1800 kg/m3 0,100 1,200 A 0,08 2 Generisk materiale Polystyren,

Læs mere

Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner

Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner Tabel 1. Beskrivelse af element 7 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Næsten alle renoveringer medfører krav om isolering op til dagens standard efter BR10 SBi anvisning 224 DS/EN ISO13788 26/11/2010

Læs mere

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 12 udefra og ind. Facadebeklædning Type En-på-to (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,

Læs mere

Konstruktion 15. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418

Konstruktion 15. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418 Konstruktion 1. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/17 INDE Dette er en skitse Det antages at de bærende elementer krydser hinanden i rette vinkler. Størrelsen af områderne er beregnet som

Læs mere

Materialevalg i en energimæssig strategi

Materialevalg i en energimæssig strategi Materialevalg i en energimæssig strategi Mette Glavind, Teknologisk Institut Varmeakkumulering i byggematerialer Eksempler på betydningen af varmeakkumulering for energibehovet Livscyklusbetragtninger

Læs mere

Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel

Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 13 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa s

Læs mere

Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade

Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade Tabel 1. Beskrivelse af element 9 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Facadeelement 15 Ventileret element med bagvæg af letklinkerbeton

Facadeelement 15 Ventileret element med bagvæg af letklinkerbeton Notat Fugt i træfacader II Facadeelement Ventileret element med bagvæg af letklinkerbeton Tabel 1. Beskrivelse af element udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Specialrådgiver indenfor bygningsfysik Har ændret alle design regler Bygge- og Miljøteknik A/S 26-11-2010 1 De sidste 15 års udvikling inden for fugtteknik

Læs mere

By og Byg Dokumentation 009 Papirisolering Varmeisoleringsevne målt med varmestrømsmåler

By og Byg Dokumentation 009 Papirisolering Varmeisoleringsevne målt med varmestrømsmåler By og Byg Dokumentation 9 Papirisolering Varmeisoleringsevne målt med varmestrømsmåler Papirisolering Varmeisoleringsevne målt med varmestrømsmåler Asta Nicolajsen By og Byg Dokumentation 9 Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld

Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld Agenda - Hvorfor papiruld og træfiber som isolering? - Min interesse! - Hvordan breder vi det glade budskab! Og hvad slår fejl i dag! - Hvorfor fokus

Læs mere

Snittegning og foto Side 2 af 7

Snittegning og foto Side 2 af 7 Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 14 Kompakt element med asfaltimprægneret træfiberplade som vindspærre Tabel 1. Beskrivelse af element 14 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm

Læs mere

Ventilation af tagkonstruktioner. Gitterspær-, parallel-, skrå- og hanebåndstage med ud... udnyttet tagetage. SfB (27)

Ventilation af tagkonstruktioner. Gitterspær-, parallel-, skrå- og hanebåndstage med ud... udnyttet tagetage. SfB (27) Side 1 af 7 Ventilation af tagkonstruktioner. Gitterspær-, parallel-, skråog hanebåndstage med udnyttet tagetage Erfaringsblad 99 09 20 SfB (27) Indledningsbilledet viser et kraftigt angreb af skimmelsvamp

Læs mere

Konstruktion 22. august 2008 U-værdi i henhold til DS 418. Side 1/17 Kilde: Eget katalog - Ydervægge Konstruktion: Tegl1

Konstruktion 22. august 2008 U-værdi i henhold til DS 418. Side 1/17 Kilde: Eget katalog - Ydervægge Konstruktion: Tegl1 Konstruktion 22. august 2008 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/17 UDE INDE Anvendelse: Ydervæg Producent Navn Tykkelse [m], antal Lambda [W/(mK)] Q R [m²k/w] Rse 0,04 1 A/S Randers Tegl RT 441 (udv.)

Læs mere

Fugt Studieenhedskursus 2011. Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus

Fugt Studieenhedskursus 2011. Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus Fugt Studieenhedskursus 211 Dag 1: Introduktion (BR1, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Dag 2: Opgaver og beregning Dag 3: Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 Efterår 211 Kursets mål og evaluering

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

LITTERATURSTUDIE, MATERIALEDATA OG VURDERING AF EGNETHED FOR TEMPERATUR- OG FUGTFORHOLDSMODEL

LITTERATURSTUDIE, MATERIALEDATA OG VURDERING AF EGNETHED FOR TEMPERATUR- OG FUGTFORHOLDSMODEL LITTERATURSTUDIE, MATERIALEDATA OG VURDERING AF EGNETHED FOR TEMPERATUR- OG FUGTFORHOLDSMODEL Fugtteknisk grundlag for fastsættelse af designværdier for varmeledningsevnen ud fra deklarerede værdier for

Læs mere

ANVISNING OM ANVENDELSE AF ALTERNATIV ISOLERING

ANVISNING OM ANVENDELSE AF ALTERNATIV ISOLERING ANVISNING OM ANVENDELSE AF ALTERNATIV ISOLERING ERNST JAN DE PLACE HANSEN STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT By og Byg Anvisning 207 Anvendelse af alternative isoleringsmaterialer Udgivet 2003 af Statens

Læs mere

Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage

Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage 20-6-2012 Søren Peter Bjarløv Lektor Minisymposium 20. juni 2012 kl. 13-16 lokale 151 Ventilationsforhold

Læs mere

MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP

MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP Formål For at beskytte konstruktionen mod fugtskader skal der indbygges en dampspærre. Med DASATOP kan dette lade sig gøre udefra i forbindelse med tagudskiftning. DASATOP

Læs mere

Fugt Studieenhedskursus. Opgaver. Steffen Vissing Andersen

Fugt Studieenhedskursus. Opgaver. Steffen Vissing Andersen Fugt Studieenhedskursus Opgaver Side 1 Afleveringsopgave Mål Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende fugtteori, fugttransportmekanismer og forståelse for vanddampdiagrammet. Foretage kvalificeret fugtanalyse

Læs mere

ISOVER Vario Duplex klimamembran mod skimmel, råd og svamp

ISOVER Vario Duplex klimamembran mod skimmel, råd og svamp ISOVER Vario Duplex klimamembran mod skimmel, råd og svamp Det er lettere at isolere med ISOVER ISOVER Vario Duplex den intelligente klimamembran ISOVER Vario Duplex er den intelligente klimamembran, der

Læs mere

Fugtkursus 2015. Opgaver. Steffen Vissing Andersen

Fugtkursus 2015. Opgaver. Steffen Vissing Andersen Fugtkursus 2015 Opgaver Side 1 2015 Afleveringsopgave Mål Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende fugtteori, fugttransportmekanismer og forståelse for vanddampdiagrammet. Foretage kvalificeret fugtanalyse

Læs mere

EFTERISOLERING HVORNÅR OPSTÅR DER TYPISK FUGTSKADER VED EFTERISOLERING?.

EFTERISOLERING HVORNÅR OPSTÅR DER TYPISK FUGTSKADER VED EFTERISOLERING?. EFTERISOLERING HVORNÅR OPSTÅR DER TYPISK FUGTSKADER VED EFTERISOLERING?. V. EVA MØLLER, STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT EFTERISOLERING HVORNÅR OPSTÅR DER TYPISK FUGTSKADER VED EFTERISOLERING AF LOFTER?

Læs mere

Alternative isoleringsmaterialer anvendt i praksis

Alternative isoleringsmaterialer anvendt i praksis Alternative isoleringsmaterialer anvendt i praksis Praktiske erfaringer hentet fra Borup Seniorby incl. Indbygning af isolering, måling af indeklima/udeklima, måling af fugtniveau på varm/kold side af

Læs mere

Galgebakken Beregning og vurdering af facader Sag nr.: KON145-R001 2015-07-01

Galgebakken Beregning og vurdering af facader Sag nr.: KON145-R001 2015-07-01 Staktoften 22D CVR nr. 34 92 62 47 DK-2950 Vedbæk Danske Bank 4490-0011241972 Telefon (+45) 52 39 79 52 E-mail tbn@bunchbyg.dk Web www.bunchbyg.dk Galgebakken Beregning og vurdering af facader Sag nr.:

Læs mere

ROCKWOOL Tætningssortiment. - overblik og monteringsanvisninger

ROCKWOOL Tætningssortiment. - overblik og monteringsanvisninger ROCKWOOL TÆTNINGSSORTIMENT Rockwool DANMARK 0/0 ROCKWOOL - overblik og monteringsanvisninger En tæt bygning er en vigtig faktor... Et lavt energiforbrug til opvarmning af bygninger afhænger ikke bare af

Læs mere

Bunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader

Bunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader Galgebakken Renovering af facader 2620 Albertslund Notat Sag nr.: KON145-N003A Vedr.: Vurdering af sokkelisolering 1. Baggrund Efter aftale med Frank Borch Sørensen fra Nova5 arkitekter er Bunch Bygningsfysik

Læs mere

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader.

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET BYG DTU Sundolitt as Industrivej 8 355 Slangerup Att.: Claus Jørgensen Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. I det følgende gennemgås

Læs mere

Lejerbo København - afd. 204-0 LEJERBO AFD. 204-0 BODENHOFS PLADS Undersøgelse af fugt i tagkonstruktion i blok P

Lejerbo København - afd. 204-0 LEJERBO AFD. 204-0 BODENHOFS PLADS Undersøgelse af fugt i tagkonstruktion i blok P Notat Lejerbo København - afd. 204-0 LEJERBO AFD. 204-0 BODENHOFS PLADS Undersøgelse af fugt i tagkonstruktion i blok P 30. januar 2015 Projekt nr. 318384 Udarbejdet af LA Kontrolleret af BEH Godkendt

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Indvendig efterisolering: Sådan dimensioneres løsninger, som giver holdbare konstruktioner

Indvendig efterisolering: Sådan dimensioneres løsninger, som giver holdbare konstruktioner Gregersensvej 2 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Indvendig efterisolering: Sådan dimensioneres løsninger, som giver holdbare konstruktioner Forfattere:

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere

FUGT OG KONDENSATION

FUGT OG KONDENSATION St3 FUG'f 3 UDK 697.147 697.137.5 699.82 FUGT OG KONDENSATION STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT København 1973 I kommission hos Teknisk Forlag Fugt forårsaget af kondensation Ved kondensation forstås i denne

Læs mere

Byg lufttæt med celluloseisolering for et sundere hus. cbidanmark.dk

Byg lufttæt med celluloseisolering for et sundere hus. cbidanmark.dk Byg lufttæt med celluloseisolering for et sundere hus :: ISOCELL Byggesystem Tæthed og celluloseisolering Med IsoCell byggesystem kan du bygge det sunde hus eller huset som kan ånde, ved at gøre konstruktionen

Læs mere

Projektnavn: Rosenholm - Ny studestald Dato: 10-3-2015, side 1 af 8 Generelle projektinformationer Projektdata Projektnavn Rosenholm - Ny studestald Projektnummer 1352 Projekttype Tilbygning Vej By Bygherre

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

Oversigt. Undertage og tagkonstruktioner. Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO

Oversigt. Undertage og tagkonstruktioner. Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO Undertage og tagkonstruktioner Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO Infomøder for bygningssagkyndige Oversigt Undertage og tagkonstruktioner - undertagstyper (banevarer, pladevarer, faste undertage,

Læs mere

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement.

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement. Prøvningsrapport Sag nr. 7-115 Afprøvning af element til randfundament opbygget af EPS og fibercement egnet til lette ydervægge For: Jackon AS, Sørkilen 3, Gressvik, Postboks 11, N-1 Fredrikstad, Norge

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af Rettelsesblad til DBI vejledning 36 Undertage Sikring mod brandspredning Udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf.: 36 34 90 00, Fax: 36 34 90 01 E-mail: dbi@dbi-net.dk

Læs mere

Facadeelement 17 Kompakt element med puds og med trækassette som bagvæg

Facadeelement 17 Kompakt element med puds og med trækassette som bagvæg Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 17 Kompakt element med puds og med trækassette som bagvæg Tabel 1. Beskrivelse af element 17 udefra og ind. Facadebeklædning Type Puds 5 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

FUGTPROBLEMER I HØJISOLEREDE KONSTRUKTIONER

FUGTPROBLEMER I HØJISOLEREDE KONSTRUKTIONER FUGTPROBLEMER I HØJISOLEREDE KONSTRUKTIONER LITTERATURSTUDIER, MÅLINGER OG BEREGNINGER SBI 2017:20 Fugtproblemer i højisolerede konstruktioner Litteraturstudier, målinger og beregninger Martin Morelli

Læs mere

Fugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning

Fugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Fugtkursus 2015 Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 2015 Kursets mål og evaluering Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende

Læs mere

Byg lufttæt og åndbart med Cellulosebaseret Isolering for et sundere hus. cbidanmark.dk

Byg lufttæt og åndbart med Cellulosebaseret Isolering for et sundere hus. cbidanmark.dk Byg lufttæt og åndbart med Cellulosebaseret Isolering for et sundere hus :: ISOCELL Byggesystem Tæthed og celluloseisolering Med IsoCell byggesystem kan du bygge det sunde hus eller huset som kan ånde,

Læs mere

Kapillarsugning INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer

Kapillarsugning INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER Kapillarsugning Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer KURT KIELSGAARD HANSEN ERNST JAN DE PLACE HANSEN DEPARTMENT

Læs mere

Kan dit byggeri ånde..?

Kan dit byggeri ånde..? Kan dit byggeri ånde..? 0.2 10.0 s d m DAFA intelligent dampspærresystem folier og tilbehør til fugtadaptive løsninger Nr. 8 til byggeri med særlige krav til fugtadoptiv dampspærre 0.2 10.0 s d m DAFA

Læs mere

EGENKONVEKTION I FÅREULD OG PAPIRISOLERING. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer

EGENKONVEKTION I FÅREULD OG PAPIRISOLERING. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer EGENKONVEKTION I FÅREULD OG PAPIRISOLERING Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer SAGSRAPPORT SR-0005 FINN KRISTIANSEN CARSTEN RODE 1999 ISSN 1396-402x INSTITUT

Læs mere

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Passivhus Norden konference, 7. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk

Læs mere

Lærevejledning Tagfod og energioptimering

Lærevejledning Tagfod og energioptimering Lærevejledning Tagfod og energioptimering På vores skole har vi en model i naturlig størrelse som vi kan bruge til flere efteruddannelseskurser. Denne model kan udmærket også anvendes i grunduddannelsen.

Læs mere

HVORFOR BRUGER EU S HORIZON 2020PROGRAM 37 MIO KRONER PÅ FORSKNING OM INDVENDIG EFTERISOLERING? ERNST JAN DE PLACE HANSEN SENIORFORSKER, SBI

HVORFOR BRUGER EU S HORIZON 2020PROGRAM 37 MIO KRONER PÅ FORSKNING OM INDVENDIG EFTERISOLERING? ERNST JAN DE PLACE HANSEN SENIORFORSKER, SBI HVORFOR BRUGER EU S HORIZON 2020PROGRAM 37 MIO KRONER PÅ FORSKNING OM INDVENDIG EFTERISOLERING? ERNST JAN DE PLACE HANSEN SENIORFORSKER, SBI Baggrund 40 % af energiforbruget i Europa sker i bygninger (opvarmning,

Læs mere

Finansieret af Skov- og Naturstyrelsen gennem Produktudviklingsordningen for Skovbruget og Træindustrien.

Finansieret af Skov- og Naturstyrelsen gennem Produktudviklingsordningen for Skovbruget og Træindustrien. Fugt i træfacader II Slutrapport Ernst Jan de Place Hansen Finansieret af Skov- og Naturstyrelsen gennem Produktudviklingsordningen for Skovbruget og Træindustrien. Afsluttende rapportering af hovedprojekt

Læs mere

ARBEJDSANVISNING. Installation af PAROC Løsuld i lukkede konstruktioner

ARBEJDSANVISNING. Installation af PAROC Løsuld i lukkede konstruktioner ARBEJDSANVISNING Installation af PAROC Løsuld i lukkede konstruktioner August 2011 ARBEJDSANVISNING Installation af PAROC Løsuld i lukkede konstruktioner Disse instruktioner angår primært nyproduktion

Læs mere

TILTRÆDELSESFORELÆSNING

TILTRÆDELSESFORELÆSNING TILTRÆDELSESFORELÆSNING STORE ISOLERINGSTYKKELSERS BETYDNING FOR KLIMASKÆRMENS BYGNINSFYSISKE FUNKTION TOMMY BUNCH-NIELSEN 12. DECEMBER 2013 Statik mit oprindelige fag Og stadig vigtigt for forståelsen

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Anvendeligheden og Robustheden af Indvendig Isolering

Anvendeligheden og Robustheden af Indvendig Isolering Anvendeligheden og Robustheden af Indvendig Isolering 11-6-2015 Søren Peter Bjarløv DTU s samarbejdspartnere om indvendig isolering GI Realdania EUDP RiBuild, DTU DTU Rigas Tekniske Universitet TI Dresden

Læs mere

Notat vedr. Indlejret energi

Notat vedr. Indlejret energi Notat vedr. Indlejret energi......... 17.059 - Dansk Beton den 25. oktober 2017 Indledende bemærkninger er blevet bestilt af Dansk Beton til at lave en sammenligning af CO2 udledningen for råhuset til

Læs mere

Lærervejledning tagfod

Lærervejledning tagfod Lærervejledning tagfod På vores skole har vi en model i naturlig størrelse som vi kan bruge til flere efteruddannelseskurser. Denne model kan udmærket også anvendes i grunduddannelsen. Modellen er udført

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

4. Bygningsfysik. 4.1 Fugtlære Af civilingeniør Ph.D. Carsten Rode.

4. Bygningsfysik. 4.1 Fugtlære Af civilingeniør Ph.D. Carsten Rode. Bygningsfysik 4. Bygningsfysik Af civilingeniør Ph.D. Carsten Rode. Der vil altid være en vis mængde fugt til stede i materialerne i en byg nings konstruktion og i den omgivende luft. Hvis fugtniveauet

Læs mere

Fugt og skimmelsvampe. Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut

Fugt og skimmelsvampe. Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut Fugt og skimmelsvampe Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut Fugt og skimmelsvampe Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut (fra 1. januar 2007) Danish Center of Excellence

Læs mere

Master speciale Master i Bygningsfysik Poul Børison Hansen Forår 2016 Studienummer:

Master speciale Master i Bygningsfysik Poul Børison Hansen Forår 2016 Studienummer: Master speciale Master i Bygningsfysik Poul Børison Hansen Forår 2016 Studienummer: 20073549 BILAG Bilag 1: HEAT2 beregning af 350 mm teglvæg Bilag 2: Elementets samlede vægt Bilag 3: HEAT2 beregning af

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vægge, gulve og lofter 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vægge, gulve og lofter 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vægge, gulve og lofter 0 1 BYGNINGSDELE VÆGGE, GULVE OG LOFTER Registrering af vægge, gulve og lofter Registreringen omfatter følgende data for alle bygninger: beskrivelse

Læs mere

Facadeelement 10 "Uventileret" hulrum bag vandret panel

Facadeelement 10 Uventileret hulrum bag vandret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement "Uventileret" hulrum bag vandret panel Tabel 1. Beskrivelse af element udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa s

Læs mere

BR 08. Kritisk fugttilstand. Materialer i ligevægt med omgivende luft. Maj måned omkring 75% RF. Orienterende fugtkriterier -Betongulv

BR 08. Kritisk fugttilstand. Materialer i ligevægt med omgivende luft. Maj måned omkring 75% RF. Orienterende fugtkriterier -Betongulv BR 08 Kritisk fugttilstand -i bygninger I byggetilladelsen kan stilles krav om: 4.1 stk 6 Bygningskonstruktioner og materialer må ikke have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst

Læs mere

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E tema dampspærren Efterisolering af den eksisterende boligmasse er ét blandt flere

Læs mere

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere