Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr.

Transkript

1 Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i konfliktmægling Masteruddannelsen i konfliktmægling (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne, herunder 4. Rådet har på rådsmødet den 4. februar 2011 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 1 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 2 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 9. februar 2011 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 4. marts 2011 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Akkrediteringsrådet 8. marts 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/2 1 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 2 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Master i konfliktmægling Master of Mediation and Conflict Resolution Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 60 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Masteruddannelsen indplaceres på deltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 8853 AUDD 8853 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. masterbekendtgørelsens 10. Styrelsen har noteret sig, at universitetet har fastsat en maksimumramme for tilgangen på 26 studerende. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for masteruddannelsen i konfliktmægling. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. 3 i lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med den 1. april 2017, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode. Adgangskrav Følgende bacheloruddannelser er adgangsgivende til uddannelsen: En bacheloruddannelse i økonomi En bacheloruddannelse i statskundskab En bacheloruddannelse i sociologi En bacheloruddannelse i psykologi En bacheloruddannelse i antropologi En bacheloruddannelse i jura En bacheloruddannelse i teologi En bacheloruddannelse i medicin En HA eller BSc i erhvervsøkonomi, evt. med en af følgende kombinationer: jura, informationsteknologi, filosofi, virksomhedskommunikation eller psykologi

3 En professionsbacheloruddannelse til lærer En professionsbacheloruddannelse til sygeplejerske En professionsbacheloruddannelse til journalist En professionsbacheloruddannelse til diplomingeniør Desuden stilles krav om minimum to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende eksamen. Udvælgelseskriterier Der er fastsat følgende udvælgelseskriterier, jf. 9, stk. 2 i bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om deltidsuddannelse ved universiteterne: En samlet faglig vurdering af: Karaktergennemsnittet for den adgangsgivende eksamen Erhvervserfaring med en professionel konflikt Ansøgerens mulighed for at bringe uddannelsen i anvendelse i sit aktuelle erhvervsarbejde Skriftlig formuleringsevne og engelskkundskaber Ansøgerens mulige egnethed som upartisk tredjepart i en konflikt Udbudssted Uddannelsen udbydes i København. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om visse masteruddannelser ved universiteterne. Uddannelsen er dansksproget, og udbydes ikke på andre universiteter. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: andj@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

4 Masteruddannelse i konfliktmægling Københavns Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 6 Resumé af kriterievurderingerne... 6 Grundoplysninger... 7 Uddannelsens kompetenceprofil... 8 Uddannelsens struktur... 9 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Den normerede studietid Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Legalitet Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Hovedområde Censorkorps Sprog Adgang Adgangsbegrænsning for masteruddannelsen Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for konfliktmægling Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for konfliktmægling Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for masteruddannelsen i konfliktmægling består af: Kernefaglig ekspert Postdoktor Sverre Blandhol, Institut for privatrett, Universitetet i Oslo Aftagerrepræsentant Advokat Line Marie Pedersen, Lett Advokatfirma Studerende Læge Christine Dichmannn, master i evaluering, Syddansk Universitet Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2010 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 8. december 2010 indhentet supplerende dokumentation vedrørende forskningsmiljøet kvalitetssikringen af uddannelsen titel 9. december 2010 modtaget supplerende dokumentation vedrørende ovenstående Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 17. november 2010 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 16. december 2010 Høringssvar modtaget 6. januar 2011 Sagsbehandling afsluttet 21. januar 2011 Bemærkninger Ingen. 5

9 Indstilling ACE Denmark indstiller masteruddannelsen i konfliktmægling til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Masteruddannelsen i konfliktmægling på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), idet uddannelsen ikke har en systematisk kontakt med aftagerpanel og aftagere, og at det er uklart, i hvilken grad dialogen med disse aftagere anvendes i sikringen og udviklingen af uddannelsens relevans og kvalitet. - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3), idet akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil kun i nogen grad lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen, da uddannelsens kompetenceprofil ikke afspejler de teoretiske og metodiske kundskaber, der fremgår af studieordningens opstilling af læringsmålene for uddannelsens enkelte fagelementer. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi institutionens kvalitetssikringssystem kun delvist lever op til ESG erne, og fordi uddannelsen ikke er integreret i kvalitetssikringssystemet. Resumé af kriterievurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

10 Grundoplysninger Udbudssted København Sprog Uddannelsen udbydes på dansk Hovedområde Det samfundsvidenskabelige hovedområde Masteruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Optagne Indskrevne Fuldførte Universitetets kommentarer til opgørelsen (fra afsnittet Grundoplysninger, s. 1): Opgørelsen baserer sig på årgangene 3, 4 og 5. Masteruddannelsen er en deltidsuddannelse, der udbydes på deltid og med optag i udgangspunktet hvert andet år Master i konfliktmægling årgang 3, september juni studerende optaget Master i konfliktmægling årgang 4, februar januar studerende optaget Master i konfliktmægling, årgang 5, september juni studerende optaget 7

11 Uddannelsens kompetenceprofil Studieordning 2010 Den studerende skal kunne: 1) analysere, beskrive og forstå konflikter med to eller flere parter på individniveau og integrere denne viden i deres praksis som konfliktmæglere, 2) virke som konfliktmæglere i forskellige typer konflikter, herunder have kendskab til de mest anerkendte former for konfliktmægling i forskellige institutionelle sammenhænge, 3) forstå og adskille konfliktmægling fra forhandling og konfliktforståelse i bred forstand 4) rådgive klienter, kolleger, brugere, organisationer mv. i konfliktmægling, 5) forholde sig kritisk til mæglerrollen og bagvedliggende værdigrundlag og rationalitet, 6) omsætte og anvende konfliktmægling som ledelsesredskab; 7) agere ud fra en stadig øget personlig kompetence og indsigt. (Studieordning 2010, s. 3) 8

12 Uddannelsens struktur Fagelementer Fagelementet Konfliktmægling (30 ECTS) (1., 2. og 3. semester) Fagelementet Konfliktforståelse (11 ECTS) (1. og 2. semester) Fagelementet Forhandling (4 ECTS) (2. semester) Fagelementet Videnskabs- og samfundsteori (3 ECTS) (3. semester) Masterprojekt (12 ECTS) (4. semester) Fagelementernes placering 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Konfliktmægling (30 ECTS) Konfliktforståelse (11 ECTS) Forhandling (4 ECTS) Videnskabs- og Samfundsteori (3 ECTS) Masterafhandling (12 ECTS) (Dokumentationsrapport, s. 3-5) 9

13 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Universitetet skriver om dialogen med aftagerpanel og aftagere: Da uddannelsen i sin tid blev udviklet skete det i nært samarbejde med et aftagerpanel, hvis deltagere bl.a. bestod af fremtrædende repræsentanter for undervisningssektoren, domstolssektoren, den private sektor samt arbejdstager-/arbejdsgiversektoren. Der blev afholdt adskillige møder, ligesom der i de forløbne år er afholdt enkelte møder med aftagerpanelet /det rådgivende panel. De sidste år har den direkte kontakt med det rådgivende panel alene bestået i skriftlig kommunikation. (Dokumentationsrapport, s. 1) Universitetet tilføjer desuden, at hovedparten af de studerende får deres uddannelse finansieret gennem deres arbejdsgiver, hvorfor vi må forvente, at denne anerkender uddannelsen som værdifuld, da de studerendes masterafhandling som alt overvejende hovedregel foregår i direkte forbindelse med og med direkte relevans for deres arbejdsplads, og da vi har været meget påpasselige med løbende at indhente evalueringer fra de studerende samt inddrager problemfelter fra deres arbejdsplads i undervisningen, har vi tolket dette som en løbende kvalitetssikring og udvikling ift. aftagerrelevans. (Dokumentationsrapport, s. 1) Imidlertid vurderer akkrediteringspanelet, at denne form for kontakt med aftagerne ikke er systematisk, og at det er uklart i hvilken grad eventuel dialog er blevet anvendt. Det er således ud fra dokumentationsrapporten uklart, præcist hvordan dialogen med aftagere foregår, og hvordan dialogen anvendes. På besøget blev det bekræftet, at dialogen med aftagerpanel og aftagere består i en begrænset mailkontakt, og at man ikke har anvendt dialogen i særlig grad. Således vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsen kun i nogen grad er i kontakt med aftagerpanel og aftagere, og at det er uklart i hvilken grad dialogen med disse aftagere anvendes i sikringen og udviklingen af uddannelsens relevans og kvalitet. Dialog med dimittender Uddannelsens dialog med dimittender foregår primært gennem evalueringssamlinger udført to måneder efter forsvaret af masterprojektet (Bilag 1). Desuden er der gennemført et pilotinterview med 3 dimittender (Bilag 2), hvilket på sigt skal udvikles til en fuld dimittendundersøgelse med deltagelse af alle dimittender. Desuden foregår en dialog gennem dimittendforeningen Nordiske Mediatorer. Universitetet skriver om evalueringssamlingerne to måneder efter forsvaret af masterprojektet: Dimittenderne fra en given årgang inviteres til at diskutere uddannelsen ud fra en række af fagledelsen formulerede spørgsmål. Evalueringsformen har udviklet sig over årene; fra et spørgeskema med skalainddelte svarkategorier, til i dag at afvikles som en temacentreret gruppediskussion, med én eller flere grupper afhængigt af deltagerantallet ved mødet. For at sikre den fri dialog og meningsudveksling mellem deltagerne, deltager tilstedeværende medlemmer fra faggruppen bag masteruddannelsen ikke i gruppediskussionerne, men fungerer derimod som observatører, der noterer pointer og forskelligt rettede synspunkter fra diskussionerne. Først under anden del af evalueringen får fagledelsens repræsentanter taletid og kommenterer på gruppens (gruppernes) synspunkter og pointer. Siden samles udsagn, forslag og pointer fra evalueringsmødet i et opsamlende notat, som derefter indgår i det vidensgrundlag som fagledelsen tager udgangspunkt i næste gang et masteruddannelsesforløb planlægges. (Dokumentationsrapport, s. 1) Bilag 1 i dokumentationsrapporten består af opsamlende notater fra årgang 1, 4 og 5, og af disse notater fremgår det, at uddannelsens fagledelse får 10

14 oplysninger om de studerendes vurderinger af uddannelsens indhold, eksamener, litteratur, sociale aktiviteter og anvendelighed (Bilag 1). Om anvendelsen af dialogen med dimittenderne uddyber universitetet: Dialogen med dimittenderne er af stor værdi for fagledelsen, der bruger input fra dimittendevalueringerne i det løbende arbejde med at forbedre uddannelsen. Eksempler herpå er indførelsen af en prøveeksamen ved afslutningen af 2. semester, for at træne de akademiske skrivefærdigheder, introduktionen af videnskabsteori- og metode i begyndelsen af 3. semester og senest ønsket fra de studerende om at fakultetet stiller træningsfaciliteter til rådighed for uddannelsens studerende undervejs i forløbet (jf. Bilag 1 Dimittendevaluering. Ønsket om lokaler kan nu endeligt indfries efter at Det Juridiske Fakultet i 2009 gennemførte en større sammenflytning og derfor nu kan tilbyde egnede lokaler til træning af konfliktmægling i Bispetorv Annekset, Bispetorvet, Kbh. K., forbeholdt netop efter- og videreuddannelsesaktiviteter. Dialogen med dimittender er forankret i faggruppen bag masteruddannelsen, hvor også uddannelsens koordinator, ansat i fakultetsadministrationen, deltager som fast medlem. Dermed er dialogen med dimittender også forankret i fakultetsadministrationen. (Dokumentationsrapport, s. 1f) Pilotinterviewene med 3 dimittender er udført i maj 2009, og interviewene skal fungere som grundlag for en fuldstændig undersøgelse af alle dimittendårgange, og havde til formål at afdække betydningen af at have taget masteruddannelsen for deltagernes professionelle virke. (Dokumentationsrapport, s. 2) Om de foreløbige resultater skriver universitetet: Allerede nu har pilotundersøgelsen skærpet forståelsen af relevansbegrebet; af dimittenderne italesat som muligheden for at omsætte erhvervede kompetencer fra uddannelsen i ens professionelle virke undervejs, nu og i fremtiden. Dernæst har pilotinterviewene kvalificeret diskussionerne af, hvad kvalitet i uddannelsen kan og skal være. Dermed er arbejdet med at indsamle og analysere data fra pilotinterviewene et konkret forsøg på at operationalisere to centrale kvalitetssikringsparametre. (Dokumentationsrapport, s. 2) Udviklingen af den fuldstændige undersøgelse er endnu ikke videreført. Om dialogen med dimittenderne gennem dimittendforeningen Nordiske Mediatorer anfører universitetet, at flere af personerne bag uddannelsen, inklusive uddannelseslederen, er medlemmer og kommer med faglige indlæg på foreningens møder. (Dokumentationsrapport, s. 2). Universitetet tilføjer: På den måde sikres en løbende udveksling med foreningen, også mellem de forskellige arrangementer som foreningen forestår, herunder det årlige seminar i Tisvilde, hvor medlemmer af faggruppen bag masteruddannelsen, samt nuværende studerende også har mulighed for at deltage. (Dokumentationsrapport, s. 2) Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsen er i løbende dialog med dimittenderne gennem især evalueringssamlingerne to måneder efter forsvaret af masterprojektet, og panelet vurderer desuden, at dialogen anvendes i sikringen og udviklingen af uddannelsens relevans og kvalitet. Akkrediteringspanelet bemærker desuden positivt, at uddannelsen arbejder med en formaliseret, fuldstændig undersøgelse af alle dimittendårgangene. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet uddannelsen ikke har en systematisk kontakt med aftagerpanel og aftagere, og at det er uklart, i hvilken grad dialogen med disse aftagere anvendes i sikringen og udviklingen af uddannelsens relevans og kvalitet. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at uddannelsen er i løbende dialog med dimittenderne gennem især evalueringssamlingerne to måneder efter forsvaret af masterprojektet, og panelet vurderer desuden, at dialogen anvendes i sikringen og udviklingen af uddannelsens relevans og kvalitet. Akkrediteringspanelet bemærker desuden positivt, at uddannelsen arbejder med en formaliseret, fuldstændig undersøgelse af alle dimittendårgangene. 11

15 Dokumentation Ansøgning, s. 1-2 Bilag 1: Dimittendevalueringer af årgangene MKM1, MKM4, MKM5 Bilag 2: Pilotinterview 12

16 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmiljøet bag uddannelsen består dels af fastansatte forskere på Det Juridiske Fakultet, dels af forskere, der er ansat på andre institutter på Københavns Universitet. Dertil kommer forskere, der er ansat på andre universiteter i Danmark (Aalborg Universitet, Copenhagen Business School, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (Aarhus Universitet), Syddansk Universitet) eller udlandet (Leuven, Temple og Agder Universiteter). Alle de ovenstående, fastansatte forskere definerer universitetet som VIP (Dokumentationsrapport, s. 5). De eksterne undervisere (DVIP) indgår i vurderingen af det forskningsmiljø, der ligger bag uddannelsen. Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Universitetet redegør for sammenhængen mellem forskningsområderne knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer gennem en opstilling af de forskere, der er involveret i det enkelte fagelement. Desuden angives det, hvilke undervisere der har praktisk erfaring: Konfliktmægling: Ph.d.stip. Lin Adrian (KU) + praksis Ph.d.stip. Jannie Dyring (KU) Prof. Vibeke Vindeløv, (KU) (fagansvarlig) + praksis Prof. Ole Wæver, (KU) Prof. Jens Kristiansen, (KU) Lektor Kristian Larsen, (DPU) + praksis Prof. Joe Folger (Temple University) + praksis Prof. Paul Leer Salvesen (Agder Universitet, Norge) + praksis Dr. Larry Fong + praksis Forhandling: Prof. Henrik Lando (CBS) Forhandlingsrådgiver Søren Viemose + praksis Konfliktforståelse: Prof. Ditlev Tamm (KU) Prof. Vibeke Vindeløv (KU) (fagansvarlig) + praksis Ekstern lektor Jørgen Bloch-Poulsen (KU) + praksis Lektor. Ph.d. Marianne Kristiansen (AUC) + praksis Prof. Frederik Harhoff (Syddansk Univ.) + dommer i Haag Prof. Ole Steen Kristensen, (Århus Universitet) Prof. Martin Euwema, (Leuven Uni.) + praksis Lic. Psych. Hanne Hostrup + praksis Videnskabs- og Samfundsteori: Prof. Mikael Rask Madsen (KU) Ekstern lektor Jørgen Bloch-Poulsen (KU) (Dokumentationsrapport, s. 4) Disse forskeres publikationer fremgår af Bilag 3 og Bilag 5. Universitetet skriver desuden om forskningsdækningen af fagelementerne: Som det fremgår af kompetenceprofilen er de bærende fagelementer på uddannelsen: Konfliktmægling, Konfliktforståelse og Forhandling samt Videnskabs- og samfundsteori. De valgte undervisere på uddannelsen har alle det til fælles, at de har publiceret forskellige skriftlige arbejder vedrørende deres fagområde. De undervisere, der er ansat ved et universitet underviser indenfor afgrænsede dele af de enkelte fagelementer og præcist i det, de hver især forsker og har publiceret i De undervisere, som ikke er ansat ved universitet, har alle en akademisk uddannelse, evt. en ph.d. og udmærker sig ved udover deres omfattende praktiske erfaring at have flere publikationer vedrørende deres fag- og undervisningsområde bag sig. (Dokumentationsrapport, s. 3) 13

17 På baggrund af denne redegørelse og på baggrund af ovenstående forskeres publikationslister (Bilag 3 og Bilag 5), vurderer akkrediteringspanelet, at de forskere, der er tilknyttet de enkelte fagelementer forsker i emner, der er relevante for fagelementet. Således vurderer akkrediteringspanelet, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Uddannelsens tilrettelæggere Det formelle ansvar for godkendelse af uddannelsens studieordning ligger hos Deltidsstudienævnet på Det Juridiske Fakultet (Supplerende dokumentation modtaget den 9. december 2010) Universitetet skriver dertil om den løbende tilrettelæggelse af uddannelsen: Det formelle og reelle ansvar for løbende at tilrettelægge uddannelsen ligger hos den fagansvarlige leder af uddannelsen, professor dr. jur. Vibeke Vindeløv. Uddannelseslederen tilrettelægger uddannelsen og planlægger i samarbejde med faggruppen omkring Master i konfliktmægling den løbende undervisning, herunder vejledningsaktiviteter, eksamen etc., samt tager stilling til koordineringsopgaver og andre administrative forhold i tæt samarbejde med de øvrige medlemmer af faggruppen, bestående af ph.d. stipendiat Lin Adrian og ph.d. stipendiat Jannie Dyring samt AC-fuldmægtig og uddannelseskoordinator Mette Møhl jf.bilag 22, CV er for faggruppen. Hvoraf cv er for Vip der tilrettelægger uddannelsen fremgår. Derudover indgår uddannelseslederen/faglederen i løbende dialog med de forskellige undervisere, der varetager dele af undervisningen indenfor de bærende fagelementer; konfliktmægling, konfliktforståelse og forhandling, samt videnskabs- og samfundsteori. (Dokumentationsrapport, s. 3) PÅ baggrund af disse cv er og publikationslister vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio Universitetet redegør for VIP/DVIP-ratioen i Bilag 8, der består af en time- og årsværkopgørelse over uddannelsens undervisere. Universitetet definerer som nævnt de fastansatte forskere (uanset ansættelsessted) som VIP. Universitetets opgørelse gengives nedenfor og suppleres af en opgørelse udført af ACE Denmark, hvor fastansatte forskere, der ikke er ansat på Københavns Universitet, indregnes som DVIP: VIP-årsværk DVIP-årsværk VIP/DVIP-ratio KU s opgørelse 1,788 0,522 3,42 ACE Denmarks opgørelse 1,605 0,705 2,28 Gennemsnit på det samfundsvidenskabelige hovedområde på landsplan 1,51 (Bilag 8; ACE Denmarks beregninger på baggrund af Bilag 8) Af tabellen fremgår det at begge beregningsmetoder giver en VIP/DVIP-ratio, der ligger over gennemsnittet på hovedområdet på landsplan. Akkrediteringspanelet vurderer således, at de studerende i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Universitetet opgør antallet af studenterårsværk i en tabel i Bilag 9. Af tabellen fremgår det, at mellem 6,5 og 19,5 studenterårsværk har bestået eksamener i årene 2004 og Dette kan sammenholdes med VIPårsværket for årgang , der som nævnt ovenfor er 1,788, hvilket giver en studenterårsværk/vipårsværk-ratio på mellem 3,6 og 10,9. Af dokumentationsmaterialet fremgår det, at der pr. 1. oktober 2009 var 28 indskrevne studerende på uddannelsen, heraf tre på orlov fra foregående årgang. (Dokumentationsrapport, s. 6) Uddannelsen har et maksimalt nyoptag på 26 studerende pr. årgang (se Legalitet ). Antallet af VIP involveret i uddannelsen opgør universitetet til 9, hvilket giver en studerende/vip-ratio på mellem 2,9 og 3,1. (Dokumentationsrapport, s. 6) Universitetet uddyber: Den gode adgang til faste videnskabelige medarbejdere sikres i praksis ved at der under al undervisning på masteruddannelsen (på samlingerne), udover forelæseren/ træneren altid ved undervisning er en repræsentant fra faggruppen bag uddannelsen tilstede, der fungerer som koordinator på samlingerne og garanterer niveauet og sammenhængen mellem de forskellige dele af undervisningen i samarbejde 14

18 med de forskellige undervisere, VIP som DVIP, der forestår de enkelte undervisningsdele. Tilstedeværelsen af en repræsentant fra faggruppen betyder at de studerende altid har mulighed for at få kvalificeret svar på spørgsmål af indholdsmæssig og/ eller praktisk karakter. Derudover er det selvfølgelig altid muligt, enten pr. mail eller telefon, at kontakte uddannelseskoordinatoren. (Dokumentationsrapport, s. 6) Dette blev bekræftet på mødet mellem akkrediteringspanelet og de studerende. På baggrund af forholdet mellem antal studerende og antal VIP, forholdet mellem studenterårsværk og VIPårsværk og universitetets redegørelse vurderer akkrediteringspanelet, at de studerende har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskermiljø Undervisningen foregår som månedlige samlinger fra torsdag klokken 19 til lørdag klokken 16, 70 % af tiden som internater i Tisvilde og 30 % af tiden i lokalerne på Københavns Universitet. (Dokumentationsrapport, s. 4) Der er altid én fra den tilrettelæggende faggruppe til stede i weekendsamlingerne. (Dokumentationsrapport, s. 6) Således vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsen udbydes i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Forskningsmiljøets kvalitet Forskningsmiljøet bag uddannelsen består som beskrevet ovenfor af forskere fra Det Juridiske Fakultet suppleret af forskere fra danske og udenlandske universiteter, der forsker inden for de felter, de underviser i på uddannelsen. Forskernes publikationer fremgår af Bilag 3 og Bilag 5. I Bilag 3 anslås antallet af peer-reviewartikler i perioden for de 18 forskere, universitetet angiver som VIP, til at være 22. Dette tal dækker over en variation i publikationsgraden blandt de involverede forskere, og forskningsmiljøet er karakteriseret ved at bestå af nogle forskningsmæssige profiler med et højt antal peer-reviewede publikationer og andre forskere med et lavere antal eller ingen peer-reviewede publikationer de seneste tre år. Publikationen inden for forskningsmiljøet bag uddannelsen er desuden kendetegnet ved en række artikler, bøger, bidrag til antologier, bidrag til videnskabelige rapporter og andre forskningsmæssige udgivelser, der ikke er peer-reviewede. På besøget fremgik det, at man havde to igangværende ph.d.-studerende inden for fagområdet, hvilket akkrediteringspanelet vurderer som et forskningsmiljø, der er under etablering på Det Juridiske Fakultet. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set på baggrund af universitetets samlede redegørelse og på baggrund af forskernes cv er og publikationslister, at forskningsmiljøet er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s. 3-6 Bilag 3: Publikationsliste for VIP Bilag 5: Publikationsliste for DVIP Bilag 8: Årsværk for VIP og DVIP Bilag 9: Årsværk for beståede studerende Bilag 22: CV er for faggruppe Supplerende dokumentation modtaget 9. december

19 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Uddannelsen er reguleret af bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen). Uddannelsens titel er master i konfliktmægling. Den engelske titel er Master of Mediation and Conflict Resolution. Universitetet skriver om den engelske titel: At der i den engelske titel skelnes mellem mediation og konfliktløsning skyldes, at der på engelsk ikke findes en term svarende til konfliktmægling. Det mest dækkende for den danske term, er at anvende begge ord på engelsk for at indfange betydningen af det danske konfliktmægling som aktivitet og teoriområde. (Dokumentationsrapport, s. 8) Som det fremgår af kompetenceprofilen gengivet på s. 8 i akkrediteringsrapporten og uddannelsens studieordning, er konfliktmægling det gennemgående fokus i uddannelsen. Fagelementet Konfliktmægling er eksempelvis uddannelsens centrale fagelement og det fagelement, der fylder mest, hvad angår ECTS-point (30). På denne baggrund og på baggrund af studieordningen og kompetenceprofilen vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Uddannelsens kompetenceprofil er gengivet på side 8 i denne rapport. Universitetet redegør for kompetenceprofilen og den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen på følgende vis: I studieordningen og kompetenceprofilen uddybes indfrielsen af uddannelsens formål og mål i målbeskrivelserne for de enkelte fagelementer. Studerende på Master i konfliktmægling får et indgående kendskab til konfliktforståelse, forhandling og konfliktmægling, herunder en solid forståelse for de forskellige fagelementers teori og metode, og bliver i stand til at arbejde selvstændigt med en problemstilling indenfor fagelementerne på en metodisk stringent og videnskabsteoretisk forsvarlig måde. Sigtet med uddannelsen er, at dimittender selvstændigt skal kunne forestå konfliktmægling og anvende mæglingskompetencer, er der i alle uddannelsens elementer indlejret et krav om selvrefleksion og bevidste etiske overvejelser i forhold til egne motiver for at medvirke som mægler, og ikke mindst en etik for, hvorledes mægling bør foregå. Viden i forståelsen af faglige akademiske kompetencer, kunnen i forståelsen af metodiske kompetencer og færdigheder, samt personlige kompetencer, herunder refleksivitet og etik, modsvarer opdelingen i kompetenceformer i typebeskrivelsen for masteruddannelser i kvalifikationsrammen under videreuddannelsessystemet for voksne i Danmark. (Dokumentationsrapport, s. 8) Akkrediteringspanelet vurderer dog, at det alene på baggrund af kompetenceprofilens 7 kompetencemål ikke fremstår klart, at den studerende opnår kvalifikationsrammens mål om, at den studerende skal: - kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger. - kunne anvende fagområdernes videnskabelige metoder og redskaber - på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller. Dette skyldes, at uddannelsens kompetenceprofil ikke afspejler de teoretiske og metodiske kundskaber, der fremgår af studieordningens opstilling af læringsmålene for uddannelsens enkelte fagelementer. På denne 16

20 baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens kompetenceprofil kun i nogen grad lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Denne vurdering foretages, idet akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil kun i nogen grad lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen, da uddannelsens kompetenceprofil ikke afspejler de teoretiske og metodiske kundskaber, der fremgår af studieordningens opstilling af læringsmålene for uddannelsens enkelte fagelementer. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Dokumentation Ansøgning, s. 7-8 Bilag 11: Kompetenceprofilen Bilag 12: Studieordningen

21 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Uddannelsens adgangskrav er ifølge studieordningen fra 2007: en relevant akademisk bacheloruddannelse, en relevant professionsbacheloruddannelse, en relevant mellemlang videregående uddannelse eller en relevant diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb minimum 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Relevant erhvervserfaring forstås bredt, og ansøgerens erhvervserfaring er relevant, når der i den indgår erfaring med konflikter og konflikthåndtering. (Studieordning 2007, s. 2) I studieordningen er disse adgangskrav suppleret med eksempler på bachelor- og professionsbacheloruddannelser (eksempelvis jura, økonomi, sociologi, teologi, medicin, lærer, sygeplejerske, diplomingeniør) og erhvervserfaring (eksempelvis aktører i retssystemet såsom advokater og dommere, ledere og HRmedarbejdere, medarbejdere i sundhedssektoren, selvstændige eller ansatte konsulenter, andre med mæglingsopgaver såsom politifolk, præster, arkitekter). (Studieordning 2010, s. 1f) Universitetet redegør for uddannelsens niveau relateret til adgangsgrundlaget således: For så vidt angår overbygning på de adgangsvidende uddannelsers faglige niveau, har kun meget få om nogen etablerede uddannelser i dag fagelementer, der omhandler konflikt, ligesom disse, såfremt de måtte være der, er af meget ny dato (og derfor ikke har været en del af de masterstuderendes adgangsgivende uddannelse). Dette skal ses i sammenhæng med, at emnet konflikt af natur er tværfagligt, idet det f.eks. kan angribes fra en juridisk, en økonomisk, en psykologisk og en sociologisk synsvinkel. Som sådan er uddannelsen en videreudvikling af de studerendes oprindelige uddannelser, idet den konfliktfaglige viden sættes i relation til de studerendes oprindelige viden. (Dokumentationsrapport, s. 9) På baggrund af, at alle studerende på uddannelsen skal have haft erfaring med konflikthåndtering, og de studerende således har et fælles grundlag ved påbegyndelsen af uddannelsen, vurderer akkrediteringspanelet, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Uddannelsens tilrettelæggelse og kompetenceprofil Uddannelsens kompetenceprofil og struktur kan ses på hhv. s. 8 og 9 i denne rapport. Af denne fremgår det, at fagelementet Konfliktmægling er det gennemgående og største fag målt på ECTS-point, og at de øvrige fag understøtter dette fagelement. Universitetet skriver om uddannelsens progression: Da ingen profession kan have monopol på hverken konfliktteori eller praksis, forudsætter arbejde med konfliktmægling viden, færdigheder og kompetence indenfor flere fagområder. Af den grund er masteruddannelsen bygget op på et tværfagligt grundlag med henblik på tilegnelsen af den nødvendige viden, kunnen og personlige kompetence, der skal til for at indfri kompetencemålene for uddannelsen. Undervisningen henter på den baggrund sin teori og metode fra en række klassiske samfundsvidenskabelige fagdiscipliner, såsom jura, psykologi, politologi, antropologi, sociologi, økonomi m.v., men også filosofi og etik udgør bidrag. Elementerne integreres så de udgør en helhedsforståelse af konflikter, deres udvikling og mulige løsning via konfliktmægling. Som en konsekvens af ovenstående er Master i konfliktmægling bygget op omkring fem kompetencebærende fagelementer: Konfliktforståelse, 18

22 Forhandling, Konfliktmægling, Videnskabs- og samfundsteori samt et Masterprojekt, der afslutter uddannelsen. Fagelementerne integreres i hinanden i naturlig progression, der understøtter udviklingen af en samlet kompetence som konfliktmægler. (Dokumentationsrapport, s. 10) Kompetenceprofilen kan ses på s. 8 i dokumentationsrapporten. Universitetet redegør for sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil på dokumentationsrapportens s Fra denne redegørelse kan en sammenfatning for det centrale fagelement konfliktmægling tjene som eksempel på denne redegørelse: Konfliktmægling 30 ECTS (1., 2., og 3. semester) Læringsmål Understøtter kompetenceprofilens punkt 1, 2, 4, 5, 6, 7 Forklare og anvende uddannelsens refleksive mæglingsmodel, herunder kunne håndtere separate møder, bisiddere og mægling. Diskutere mægling i forhold til konkrete problemstillinger. Forklare, sammenligne og diskutere forskellige mæglingsmodeller og mæglingsformer. Analysere egne styrker og svagheder som mægler og reflektere over betydningen heraf Reflektere over egen mæglingspraksis Kombinere teori og praksis med egne erfaringer og arbejdssituation Diskutere mæglerens rolle Beskrive og anvende centrale begreber i mægling som magt, sandhed, empati, neutralitet, upartiskhed, retssikkerhed og skyld Diskutere og sætte centrale begreber som tilgivelse, forsoning, dialog og kontakt i perspektiv. Rådgive i brugen af mægling. Diskutere retsmægling, mægling i statsforvaltningerne, konfliktråd, samt mægling i forhold til arbejdsretten. (Opstilling foretaget af ACE Denmark på baggrund af Dokumentationsrapport, s. 11f; Bilag 11: Kompetenceprofilen, s. 5) Om fagelementet Konfliktmægling skriver universitetet: Formålet er på videnskabeligt grundlag at give deltagerne en grundig teoretisk og praktisk indføring i konfliktmægling. Konfliktmægling er både et teori- og praksisfag, og deltagerne indføres parallelt i begge dele. Progressionen i undervisningen forløber således, at deltagerne i de første to semestre får grundlæggende teori og træning i den refleksive mæglingsmodel, og i tredje semester perspektiveres denne ved introduktion til andre mæglingsmodeller, herunder den aftalefokuserede, den transformative og den kognitive (systemiske) model, jf. kompetencemål nr. 2, om at virke som konfliktmægler i forskellige typer af konflikter, herunder have kendskab til de mest anerkendte former for konfliktmægling i forskellige institutionelle sammenhænge. (Dokumentationsrapport, s. 11) Og videre: I den teoretiske del af undervisningen behandles forskellige emner, der tilsammen udgør mæglingens teoretiske fundament. Med afsæt i mæglingens historie sættes der fokus på mæglerens rolle, kontakt, kommunikation, upartiskhed, forskellige konfliktløsningsparadigmer, filosofi og etik, hvilket bidrager til indfrielse af uddannelsens kompetencemål nr. 5. Derudover behandles væsentlige emner som fortrolighed og private møder, forholdet til regler og begreber som magt, sandhed, skyld, forsoning, neutralitet, upartiskhed, retfærdighed og retssikkerhed behandles, hvilket også er nødvendigt for at opnå kompetencer til at kunne rådgive klienter, kolleger, brugere, organisationer mv. i konfliktmægling på et sagligt grundlagt, jf. kompetencemål nr. 4 for masteruddannelsen. (Dokumentationsrapport, s. 11) Slutteligt skriver universitetet om fagelementet: I den praksisorienterede del trænes deltagerne i at være konfliktmæglere. Først i mindre konflikter mellem to parter. Dernæst øges kompleksiteten ved i træningen at 19

23 inddrage situationer med bisiddere, konflikter inden for forskellige arbejdsområder og institutionelle rammer. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem øvelser, rollespil, feed back og refleksion individuelt og i grupper. Træningen af praksis understøtter direkte kompetencemål nr.7 om at kunne virke som konfliktmægler i forskellige typer af konflikter, og understøtter tillige realiseringen af kompetencemål 1 og 6 for masteren. (Dokumentationsrapport, s. 11) Der er på lignende vis redegjort for de andre fagelementers understøttelse af kompetenceprofilen. Det blev bekræftet på besøget, at uddannelsen har fokus på uddannelsens fagområders teorier og metode, både i udvalget af undervisere (i nogle tilfælde er det undervisernes egne teorier og metoder, de underviser i) og i den praktiske udførelse af undervisningen på uddannelsen. På baggrund af den samlede redegørelse for uddannelsens adgangskrav, progression, fagelementer, læringsmål og kompetenceprofil vurderer akkrediteringspanelet, at der er progression fra første til sidste semester, og at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelses kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at de enkelte fagelementers læringsmål sikrer, at de studerende på uddannelsen når kvalifikationsrammens niveau for masteruddannelser, herunder niveauet for videnskabsteori, teori og metode. Akkrediteringspanelet vurderer således samlet set, at det er sandsynliggjort, at alle studerende vil kunne nå målene i kompetenceprofilen og kvalifikationsrammens niveau for masteruddannelser. Prøveformer På Master i konfliktmægling benyttes følgende eksamensformer: Skriftlig hjemmeopgave i Konfliktforståelse og Forhandling over 3 døgn ved afslutningen af Modul 1 på 2. semester Skriftlig teorieksamen i Konfliktmægling med besvarelse af mellem 2 og 4 eksamensspørgsmål i løbet af 5 timer, ved afslutningen af Modul 2 på 3. semester Mundtlig praksis-eksamen i Konfliktmægling (rollespil) med efterfølgende teoretisk diskussion/ refleksion over egen præstation, ved afslutningen af Modul 2 på 3. semester. Mundtligt forsvar af masterprojekt inkl. Videnskabs- og samfundsteori, på baggrund af den indleverede masterafhandling ved afslutningen af Modul 3 på 4. semester. (Dokumentationsrapport, s. 13) Universitetet redegør for valget af uddannelsens prøveformer på s i dokumentationsrapporten. Som eksempel kan én af de to eksamener i det ovenfor nævnte, centrale fagelement Konfliktmægling fremdrages: Den mundtlige teori- og praksiseksamen i konfliktmægling, foregår ved at den studerende med udgangspunkt i en caseopgave gennemfører dele af en mægling som et rollespil, med bistand fra op til to professionelle skuespillere, der agerer som parter. De særlige fordringer til praksispræstationen i Konfliktmægling, præciseret i studieordningen fra 2010, 11, Fagelementet Konfliktmægling, udprøves derved. Efter afsluttet mæglingsforløb konfronteres den studerende med teoretiske spørgsmål fra pensum til fagelementet Konfliktmægling, idet den studerende herved dels får lejlighed til at demonstrere sin teoretiske viden, dels kan videregive sine refleksioner over, hvorledes denne viden er afspejlet i den udførte mægling. I den forstand integrerer og understøtter denne eksamensform udviklingen af alle 3 kompetenceformer; viden, kunnen og refleksivitet, omtalt i bilag 11, Kompetenceprofilen afsnit 2, Kompetencemål for deltagerne. (Dokumentationsrapport, s. 13f) Der er på lignende vis redegjort for de andre fagelementers prøveformer. På baggrund af den samlede redegørelse vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens prøveformer understøtter centrale elementer i dens kompetenceprofil. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen Universitetet beskriver sikringen af den kvalificerede og pædagogiske afvikling af undervisningen i dokumentationsrapporten og ved Bilag 7, der beskriver retningslinjerne for og forventningerne til de undervisere, 20

24 der skal undervise på masteruddannelsen. Disse retningslinjer indeholder blandt andet regler om opgavefordeling, undervisningsform, vejledning og eksamen samt undervisningstider (Bilag 7). Desuden sammensættes uddannelsens undervisergruppe efter følgende principper: Undervisere på Master i konfliktmægling har erfaring med at undervise på akademisk niveau. Undervisere på Master i konfliktmægling har erfaring med udarbejdelse af undervisningsmateriale og andet materiale. Undervisere på Master i konfliktmægling benytter varierede pædagogiske virkemidler og undervisningsformer for at fremme læringsudbyttet hos de studerende Undervisere på Master i konfliktmægling er forpligtet til at bidrage til planlægning af undervisning, samt at bidrage med oplysninger og materiale til undervisningsadministrationen. Underviserne på Master i konfliktmægling bidrager til den løbende kvalitetssikring af uddannelsen, herunder evalueringsarbejdet. Undervisere på Master i konfliktmægling har formel pædagogisk uddannelse, og hvis ikke; solide og veldokumenterede pædagogiske realkompetencer Er villige til at deltage i evalueringer af deres undervisning, samt inddrage erfaringer herfra i et fortsat kvalitetssikringsarbejde med eget undervisningsforløb (Dokumentationsrapport, s. 14) Det fremgår desuden af Bilag 7, at Absalon, KU s elektroniske undervisningsplatform, anvendes til kommunikation mellem studerende og undervisere samt upload af undervisningsmateriale. Det blev bekræftet på mødet mellem akkrediteringspanelet og de studerende, at denne elektroniske platform aktivt anvendes mellem de månedlige samlinger. I Bilag 11, der beskriver kompetenceprofilen, redegøres yderligere for de pædagogiske principper, der anvendes på uddannelsen: Pædagogisk benyttes en række forskellige metoder, som alle er velafprøvede og anvendt med succes af fagledelsen for Master i konfliktmægling. Den fagansvarlige giver pædagogisk, didaktisk og faglig sparring til de forskellige undervisere på uddannelsen inden deres undervisningsbidrag for at sikre den faglige sammenhæng og progression. Derudover er en repræsentant fra fagledelsen til stede under al undervisning, dvs. på alle samlinger, som koordinator og sparringspartner for at sikre kvaliteten af undervisningen. (Bilag 11, s. 9) Om evalueringen af undervisningen skriver universitetet: Den bagudrettede evaluering af undervisernes indsats i form af løbende undervisningsevalueringer og feed back-procedurer udarbejdet af den til enhver tid tilstedeværende repræsentant for faggruppen bag masteruddannelsen, tjener også til at sikre den kvalificerede og pædagogisk forsvarlige varetagelse af undervisningen på Master i konfliktmægling. Udover evaluering fra repræsentanten for faggruppen, er de studerendes evaluering af den enkelte underviser integreret i den samlede undervisningsevaluering for hver enkelt samling. Ansvaret for opfølgning er i sidste ende uddannelse slederens i samråd med Deltidsstudienævnet. (Dokumentationsrapport, s. 15) Eksempler på undervisningsevaluering findes i Bilag 16, hvoraf det fremgår, at der blandt andet spørges til hver enkelt undervisers faglige niveau og pædagogiske formidling, undervisningsgangens litteratur, undervisningens forbindelse mellem teori og praksis og undervisningens relevans. Om opfølgningen på evalueringerne skriver universitetet: Undervisningsevalueringer fra deltagerne indgår i vurderingen af, hvorvidt en underviser også fremover skal varetage en bestemt undervisningsopgave på masteruddannelsen. De studerendes vurderinger er dog ikke det eneste vurderingskriterie, men sammenholdes med fagledelsens faglige og pædagogiske vurdering af undervisningen. Omvendt har deltagernes evalueringer i mange tilfælde understreget behovet for at bestemte undervisere eksempelvis justerer på deres undervisningsform, ændrer på deres valg af pensum, justerer på brugen af øvelser og cases osv. Det er i sidste ende uddannelseslederens ansvar at undervisere gøres opmærksom på, hvor der med fordel kan foretages justeringer på form eller indhold af den pågældendes undervisning, eller om en underviser helt skal udskiftes. Dette er på Master i kon- 21