LÆRING FOR LIVET. Aftenskolerne har gode muligheder for samarbejde med folkeskolerne

Transkript

1 ... ET NETVÆRK AF AFTENSKOLER OG FOLKEOPLYSENDE FORENINGER NYTº02JUNI 2014 ÅRGANG 12 LÆRING FOR LIVET På teaterskolen Move 'n Act i Århus undervises der i mere end skuespil Aftenskolerne har gode muligheder for samarbejde med folkeskolerne Henriette Corvinius Andersen, om den nye skolereform TEMA: JUBILÆUMSLANDSMØDE - NETOP 10 ÅR NETOPS IDENTITET SØG NETOPS PULJER FLEKSIBLE TILRETTELÆGGELSESFORMER

2 Vi vil have alle perspektiver med, så vi sikrer, at I alle kan genkende en lille smule af jer selv og jeres forening i NETOPs nye identitet. Marlene Borst Hansen, Formand for Netværk for oplysning Helikoptertur for alle Det 10. landsmøde i Netværk for oplysning NETOPs historie løb af stablen med landsmødets beslutning om at samle forbundet om en ny formulering af vores fælles identitet som omdrejningspunkt. JEG SYNES, det er uhyre vigtige spørgsmål, der her er på spil: Hvem er vi? Hvad binder os sammen? Og hvad kan vi nå i fællesskab? Tag en tur i foreningshelikopteren, se ud over horisonten og tænk over det! VI STARTEDE på besvarelsen af spørgsmålene på landsmødet, og udformede billeder og plancher, som var opmuntrende at lade blikket vandre hen over. Samlet set gav alle de flotte plakater udtryk for ildsjælenes hjerteblod: Der var opmuntringer og formaninger, anbefalinger og krav fra de 130, der deltog på landsmødet. Og tak for dem! NU SKAL DE kommende måneder bruges til at bearbejde de informationer, vi har indsamlet og undersøge endnu dybere, hvad I tænker om og føler for folkeoplysningen og for NETOP det netværk I alle er en del af. DER ER tilrettelagt en proces, som giver rige muligheder for, at I alle kan fremsætte holdninger, værdier og opfattelser skriftligt eller mundtligt. Og det må betragtes som noget nær en borgerpligt en medlemspligt at I alle føler jer forpligtet til at give jeres stemme til kende. Og det uanset om det er foreningens værdier eller den enkeltes personlige opfattelser, der får luft under vingerne. Vi vil have alle perspektiver med, så vi sikrer, at I alle kan genkende en lille smule af jer selv og jeres forening i NETOPs nye identitet (læs artikler s. 4 og s. 6). Alle input bliver drøftet grundigt igennem. Den nærmeste tid hen mod sommeren er propfyldt med møder i større og mindre grupper. Det sidste punktum sætter styrelsen, før det endelige bud lægges frem for den samlede medlemsskare. DET ER NU, vi lægger grunden til fremtiden sammen i dette forbund. Det er nu, vi sætter ord og billeder på. Det er magtpåliggende for mig, at alle er med i den proces. Der er plads til alle i helikopteren KOM MED! Marlene Borst Hansen, Formand for Netværk for oplysning (NETOP) Gammel Kongevej 39G, København V Telefon info@netoplys.dk Redaktion Bernhard Trier Frederiksen, ansvarshavende Louise Albers, redaktør Redaktionsudvalg Kaj Andersen, FO Nordfyn, formand Pernille Roth, FO-Aarhus Anna Kolind, Radikale Venstre Jan Johansen, Odense Aftenskole Layout Louise Albers Tryk one2one, Odense Oplag eksemplarer 4 gange om året. Alle kan indsende relevante indlæg. Redaktionen forbeholder sig ret til eventuelt at forkorte uopforderede indlæg. De synspunkter, der udtrykkes i bladet, er ikke nødvendigvis NETOPs synspunkter. Eftertryk er tilladt med tydelig kildeangivelse. Næste deadline 1. september 2014 Forsiden: Hannelora Eder Ferdinand og Mikkel Ferdinand, ledere af Teaterskolen Move 'n Act ISSN

3 NYTº02 JUNI 2014 ÅRGANG 12 TEMA LANDSMØDE Gik du glip af landsmødet? Nye personer i styrelsen En tydeligere profil På dette års landsmøde præsenterede formand for kommunikationsudvalget, Kaj Andersen, arbejdet med NETOPs identitet. 06 Vi arbejder med vores identitet Hvad er det, der skal ske i arbejdet med NETOPs kernefortælling. 08 Læring for livet På teaterskolen Move n Act er der læring for livet. 12 Udvikling og høj kvalitet NETOPs puljer kan dække udgifter, der udbygger foreningens undervisningsaktiviteter. 14 Skolereform åbner skolen for samfundet Ny nordisk skole er et projekt om den nye folkeskole Få penge til noget, I gør i forvejen Få større økonomisk spillerum med fleksible tilrettelæggelsesformer. 18 Inspiration og opkvalificering Fagkursus er efteruddannelse med kvalitet. 18 Aftenskolernes Pris Det er nu, der skal indstilles kandidater. 19 Stort&Småt Klumme Lokal branding er værdifuld. 3

4 TEMA LANDSMØDE 2014 Gik du glip af landsmødet? Der blev budt på fængslende fortællinger, kreativiteten blev udfoldet, vi fik viden om branding og forandringsprocesser, og så kom der nye ansigter i styrelsen. Af Louise Albers, Kommunikationskonsulent i NETOP På dette års landsmøde foregik lørdagens aktiviteter i det tidligere Horsens Statsfængsel, som i dag går under navnet FÆNGSLET. Omdrejningspunktet for landsmødeaktiviteterne var synliggørelse og branding, og input til dette leverede tidligere kulturchef i Horsens Kommune, Henning Nørbæk, som fortalte den spændende historie om, hvad det krævede at ændre et gammelt fængsel til en levende ny kulturinstitution. Derefter hørte vi administrerende direktør i kommunikationsbureauet LEAD Agency, Kresten Schultz Jørgensen, fortælle om branding og synliggørelse. Efterfølgende trak de 130 fremmødte medlemmer i arbejdstøjet, for der skulle arbejdes i grupper, diskuteres, klippes og klistres. I grupperne skulle de bl.a. svare på, hvad de ser som NETOPs styrker, hvad NETOP er for dem mm. og besvarelserne endte som 23 flotte plancher, der for hver gruppe var en præsentation af "deres" landsforbund. Dermed lød også startskuddet til det arbejde med NETOPs identitet, som du kan læse mere om i dette NETOPNyt. I år kunne vi fejre, at NETOP er blevet 10 år, så det gjorde vi med stil med champagnesabling, festmiddag og lanciers. Om søndagen blev det formelle landsmøde afholdt. Bente Dahl fra NETOP Hvidovre og Elinor Harder fra FO Svendborg trådte ud af styrelsen, mens den 21-årige Hjalde Holm fra FORA 1748 blev valgt ind sammen med Tove Jørvang fra ÆOF. Næstformand Hans Grisuhauge fra NETOP København og NETOP Hvidovre, Chris McKay fra Nykøbing Falster Aftenskoler, og ET ØNSKE OM EN TYDELIGERE PROFIL Der skal arbejdes med NETOPs profil med hjælp fra medlemmerne. Af Kaj Andersen, formand for kommunikationsudvalget og medlem af NETOPs styrelse F or alle, som er en del af NETOP, er der meget, der virker indlysende, fordi vi kender vores eget landsforbund ind og ud. Vi ved nok, hvad vi mener, når vi taler om forpligtende fællesskaber. Vi ved, hvad vi mener, når vi siger navnet Netværk for oplysning NETOP. Vi ved, hvad vi hver især finder vigtigt i forhold til at være folkeoplysende. I 2004 gik Dansk Husflidsselskabs oplysningsforbund og Frit Oplysningsforbund sammen og dannede Netværk for oplysning - NETOP. Det er nu 10 år siden, og der er sket meget på 10 år, og det er derfor fornuftigt og vigtigt, at vi som et oplysningsforbund med fokus på udvikling, sørger for at udvikling finder sted, når der er behov for det. I styrelsen mener vi, at det er det rette tidspunkt at kigge vores vision og værdier efter i sømmene at arbejde på at få en klarere profil og en stærk kernefortælling. Derfor har vi bedt sekretariatet om at sætte en proces i gang, som skal se på landsforbundets kernefortælling og identitet. En proces som kan munde ud i, at landsforbundet NETOP får et nyt navn. Medlemmerne stemte for På vores seneste landsmøde i starten af maj 2014, fremsatte styrelsen derfor et punkt på dagsordenen, hvor vi bad NETOPs medlemmer 4

5 Den nye styrelse Foto: Louise Albers Peter Øhlenschlæger fra FO Kolding blev genvalgt. Derudover valgte NETOPs medlemmer at stemme for det videre arbejde med NETOPs identitet. På sekretariatet vil vi bestræbe os på at orientere jer om identitetsarbejdets fremdrift. Det vil ske både her i NETOPNyt, på NETOPs hjemmeside og gennem infomails. Referat fra landsmødet sendes ud pr. . Desuden modtager alle landsmødedeltagere via mail en landsmødeavis, som af alle vil kunne fås ved henvendelse til sekretariatet. DEN NYE STYRELSE Marlene Borst Hansen Tove Jørvang Hans Grishauge Henriette Corvinius Andersen Hjalde Holm Lone Varn Johannsen Peter Holm Øhlenschlæger Lissi Kjær Christensen Bent Kroghly Finn Glibstrup Kaj Andersen Chris McKay Bernhard Trier Frederiksen Rikke Matthiesen Ikke på billedet: Anna Kolind Pernille Roth, Sanne Bjørn tage stilling til, hvorvidt vi skulle gå videre med arbejdet omkring en ny og klarere identitet for NETOP. Et næsten enstemmigt landsmøde sagde ja til identitetsprocessen, så nu og hen over sommeren skal vi i arbejdstøjet. Arbejdet skal naturligvis munde ud i, at vi, der er medlem af NETOP, får nemmere ved at beskrive, hvad vores landsforbund står for. Den viden, vi skal bruge for at kunne gennemføre arbejdet, kommer fra NETOPs medlemmer, fordi arbejdet primært baserer sig på medlemsinddragelse, og alle NETOPs foreninger vil løbende blive informeret om arbejdets udvikling. Styrelsen har bedt kommunikationsudvalget om at være tæt på processen og beslutningerne undervejs, og det har vi takket ja tak til. Ekstraordinært landsmøde Den 27. september vil den nye identitet blive præsenteret. Det vil ske på et ekstraordinært landsmøde, hvor NETOPs medlemmer vil blive bedt om at stemme endeligt om, hvorvidt de ønsker det eventuelt nye navn, som styrelsen og kommunikationsudvalget præsenterer. Uanset hvad udfaldet bliver, er arbejdet med identiteten ikke spildt. Det er en del af den udvikling, vi skal gennemgå for nemmere at kunne profilere os internt og eksternt. 5

6 TEMA LANDSMØDE 2014 VI ARBEJDER MED VORES IDENTITET Det første jubilæum er rundet, og det er en god anledning til at kigge lidt nærmere på, om vi er, hvor vi gerne vil være, om vi føler fællesskab med hinanden, og om vi er enige om, hvor vi skal hen fremover. Af Martlene Berth Nielsen, souschef og udviklingskonsulent i NETOP og Louise Albers, Kommunikationskonsulent i NETOP Landsmøde 2014 blev startskuddet til arbejdet med NETOPs identitet. Resultatet er, at der lige nu arbejdes både nær og fjern med NETOPs identitet med at skabe en klarere profil for NETOP. Det vil hen over sommeren stå klarere, om en ny og klar identitet også kræver et nyt og bedre navn for forbundet. Det er endnu usikkert, og egentlig også sekundært. Det vigtige er, at vi får skabt en klar profil for NETOP - en tydelig og engagerende grundfortælling - og derved får skabt større sammenhæng internt i vores organisation og forhåbentlig også opnår større grad af kendskab eksternt. Foreningerne i centrum Det strategiske arbejde med at finde frem til og få formuleret NETOPs grundfortælling, står Elin Glahn for. Elin er stifter af firmaet Unite! og hun er valgt til opgaven på baggrund af sine mange års erfaring med udarbejdelse af marketing- og brandingstrategier (læs klummen i dette nummer af NETOPNyt, som er skrevet af Elin). Elin har påbegyndt et større researcharbejde i samarbejde med NETOPs kommunikationskonsulent, Louise Albers, som er tovholder på arbejdet. Arbejdet med at finde frem til NETOPs identitet, grundfortælling, vores vision og kerneværdier er udgjort af flere trin i en større proces. Omdrejningspunktet for det hele er kendskab til alle de forskellige foreninger, som NETOP består af, samt høj grad af medlemsinddragelse. NETOP udgøres af omkring 150 folkeoplysende foreninger, og den nye grundfortælling skal være en fortælling om jer, en fortælling I foreninger kan genkende jer i, en fortælling I har lyst til at være en del af. Kendskab til NETOP Elin er blevet forsynet med en masse skriftligt materiale, der i årenes løb er blevet produceret om og af NETOP, om og af alle jer foreninger alt det materiale, der kan hjælpe Elin til at forstå vores organisation. Hun har Det vigtige er, at vi får skabt en klar profil... pløjet sig gennem adskillige NETOPNyt, hun har læst portrætter af jer foreninger fra vores mange FUS-besøg, hun har gransket folkeoplysningens historie, har set nærmere på vores hidtidige beskrivelse af os selv i forskellige sammenhænge, hun har sat sig ind i vores struktur og har set nærmere på vores konkurrenter og samarbejdspartnere for at lære os at kende. Din stemme på landsmødet Det har hele tiden været meningen, at jer medlemsforeninger skulle inddrages i arbejdet med identiteten. De første stemmer til processen blev givet på landsmødet. Her deltog alle fremmødte om lørdagen i en workshop, hvor deltagerne blev inddelt i grupper, som hver især skulle udarbejde en planche der i ord og billeder besvarede spørgsmål om, hvad der er NETOPs styrker, hvad det er, der gør vores netværk til noget særligt, hvordan vi er anderledes end de andre oplysningsforbund, og endelig hvad medlemmerne sætter mest pris på ved NETOP? Ud af det kom der en masse flotte plancher fyldt med brugbare informationer til det videre arbejde. Interviewkaravanen gennem landet Medinddragelsen sker også via dybdeinterviews, som vi nu har foretaget med et bredt udvalg af skoleledere og bestyrelsesmedlemmer fra både små og store foreninger, med gamle og nyere medlemmer og med ældre og unge fra medlemsskaren. Herudover har vi udsendt et spørgeskema til alle bestyrelsesmedlemmer og skoleledere i NETOPs foreninger. Her er der spurgt ind til, hvordan I ser NETOP, hvad folkeoplysning er for jer mm. Elin arbejder i skrivende stund på højtryk for at samle og analysere den viden, der er kommet frem gennem de tre forskellige former for medlemsinddragelse. Foreningernes repræsentant Næste skridt i processen er afholdelse af en workshop i juni måned med styrelsen, en lille arbejdsgruppe udgjort af medarbejdere 6

7 fra sekretariatet og kommunikationsudvalgets medlemmer. På denne workshop skal der arbejdes med mission, vision og kerneværdier, som primært fremover er styrelsens værktøjer. På baggrund af workshoppen, viden fra medlemsinddragelsen og viden fra øvrigt materiale fremlægger Elin et bud på en ny grundfortælling for NETOP for styrelsen, som i sidste ende skal godkende fortællingen. Beskrivelse af NETOPs identitet og grundfortælling afsluttes primo juli. Herefter vil Elin på baggrund af dette omfattende research- og analysearbejde konkludere, om NETOP - Netværk for oplysning er et helt indlysende navn at beholde, eller om hendes fagprofessionelle mening er, at vi bør ændre det til et andet og mere beskrivende navn. Ender processen med et forslag til nyt navn, som styrelsen godkender, skal vi på ekstraordinært landsmøde den 27. september sætte navnet til afstemning. Det bliver således NETOPs medlemmer, der naturligvis får det endelige ord. Ny visuel identitet En klar profil kommer ikke alene af ord. Den skal understøttes af en visuel identitet, der så at sige fortæller historien i billeder. Derfor følges processen omkring grundfortællingen med Elin op af et arbejde med NETOPs visuelle identitet. Hvilke farver bruger vi? Er det nuværende grafiske udtryk tidssvarende mm. Til den opgave har vi lavet aftale med bureauet Advice Digital, som er mestre i at skabe sammenhæng mellem hvad vi siger, hvad vi gør, og hvordan vi ser ud. Hvordan vi kommunikerer visuelt har også betydning for den måde, folk opfatter os på. Det skal være et bevidst valg baseret på vores grundfortælling, om vi bruger jordfarver eller spraglede farver, om vi altid bruger kasser, eller om vi bruger bløde former, når vi kommunikerer. I arbejdet med den grafiske identitet kommer kommunikationsudvalget til at spille en stor rolle. Udvalget er af styrelsen blevet bedt om at være besluttende arbejdsgruppe i forbindelse med udarbejdelsen af det grafiske udtryk. De skal derfor deltage i workshop omkring vores fremtidige visuelle udtryk. En workshop ledet af den erfarne grafiker Claus Lillerup fra Advice Digital. Vi ser frem til løbende at holde jer orienteret om arbejdet med NETOPs identitet. SÆRLIGT VED NETOP? Hvad synes du, gør NETOP til noget særligt? - Send gerne dit bud til louise@netoplys. dk. Vi vil meget gerne høre fra jer, hvis I har ideer eller input til det beskrevne arbejde. Tv.: I FÆNGSLET blev der i cellerne i arresten arbejdet på højtryk i grupperne, da medlemmerne blev bedt om at komme med deres syn på og mening om NETOP. Th. En af plancherne fra workshop en på landsmødet. Foto: Louise Albers 7

8 LÆRING FOR LIVET Oppe på toppen af bakken i Grønnegade i Århus, hænger et stort, fint skilt, der tydeligt kan ses på lang afstand. Skiltet viser vej til teaterskolen Move 'n Act. Af Louise Albers, Kommunikationskonsulent i NETOP De er placeret centralt i Danmarks andenstørste by og har siden 1996 haft unge mennesker igennem deres uddannelsesforløb i skuespil og dans. Der er noget råt over stedet og samtidig emmer det af hjemlig hygge. Det er her Hannelora Eder Ferdinand, kunstnerisk leder og medstifter og Mikkel Ferdinand, administrativ leder og medstifter holder til, både når de underviser, og når de sidder på kontoret. Sød musik opstår Oprindeligt holdt Mikkel til i lokalerne, fordi han var involveret i foreningen Sceneforum - en forening af skuespillere, som også lavede workshops og kurser. Mikkel fik Hannelora, som boede i Stockholm, anbefalet som gæstelærer og inviterede hende til at komme og undervise. Det gik som det gik. Vi lærte hinanden at kende. Vi blev forelskede, fortæller Hannelora Eder Ferdinand. Hannelora flyttede til Århus, og parret besluttede sig for at udleve en drøm om at få deres egen skole, for tilsammen havde de alt, hvad der skulle til for at starte en skole med både dans og teater. Det var her, vi mødtes, så vi har virkelig en historie med stedet her. Vi har hele bagerste del af huset. Det passer fint i størrelsen med de små 400 m2. Det var også, hvad vi turde kaste os ud i økonomisk, forklarer Mikkel Ferdinand. Når der ikke er undervisning i skoleregi, lejes lokalerne ud. Da NETOPNyt besøger Move n Act, er der eksempelvis børnedans og senere salsa for voksne. Der er som regel undervisning på skolen indtil omkring klokken om aftenen. Det er vigtigt for skolens ledere, at de aktiviteter, der er om aftenen, hænger sammen med husets øvrige aktiviteter. De skal afspejle den professionelle attitude, der er i huset i dagtimerne. En skarpere profil I starten øjnede vi en chance for at starte vores eget i regi af den gamle ungdomsuddannelse Den fri ungdomsuddannelse. Vi var med i et mere lukket system på den måde, og kunne i realiteten nøjes med at sende materiale ud til de vejledere, der skulle sende unge videre til vores skole. Da uddannelsen så lukkede, var vi lidt 8

9 Unge talenter udvikles på teaterskolen Move 'n Act. Foto: Louise Albers på herrens mark, indtil vi fik målrettet vores tilbud til et andet segment. Dengang havde vi nogle ret hårde år, som tvang os til at lave om på vores profil, så det blev mere entydigt, at vi var en teaterskole. Vi var simpelthen nødt til at have en skarpere profil og brande os på det, der var vores kernekompetence. Vi var helt nede på at Det betyder noget, at man selv betaler for den undervisning, man får, for der er en anden satsning i det. have en sæson, hvor vi kun havde fire elever, men vi blev ved, for vi ville det rigtig meget, fortæller Mikkel Ferdinand og smiler. Hannelora og Mikkel er i dag glade for, at de kæmpede for deres skole, for det højnede i sidste ende kvaliteten og gav dem mere motiverede elever. De elever, der går på skolen nu, betaler selv, og det gør en forskel. Det betyder noget, at man selv betaler for den undervisning, man får, for der er en anden satsning i det. Man skal sige til sig selv: Det her det mener jeg virkelig. Mange af vores elever har også arbejde ved siden af, så de bliver nødt til virkelig at knokle, fortæller Hannelora Eder Ferdinand. Bestyrelsens rolle Bestyrelsen har spillet en stor rolle i forhold til skolens udvikling og har været til stor hjælp i forhold til at skærpe skolens profil. Vores bestyrelse har hjulpet os med at sætte mål både i forhold til indhold og fagligt niveau. Bestyrelsen har været god til at formulere en vision, der kunne beskrive, hvor vi skulle hen og har hjulpet med at klæde os på i forhold til at nå de fastsatte mål, forklarer skoleleder Mikkel Ferdinand. Bestyrelsens engagement har ifølge skolelederne været afgørende, at de fandt det rette faglige niveau og fik skabt det brand, de har i dag. Der er respekt omkring det, der foregår på Move n Act og respekt omkring skolens navn. Folk ved, at de 9

10 der går der, får stort fagligt udbytte, fortæller Mikkel og Hannelora Eder Ferdinand. Ejerskab gennem aktiv deltagelse Når man går på Move n Act møder man hver dag klokken 9 og har undervisning til klokken 15. Der er tilbud om at gå på en 1-årig uddannelse eller på en halvårlig uddannelse, og så er der er mulighed for kortere forløb i form af workshops. Her tirsdag eftermiddag er undervisningen ved at være forbi, og en af eleverne er i gang med at tømme skraldespanden og sætte service i opvaskemaskinen. Det er en del af det at være elev på teaterskolen Move n Act. Eleverne skal skiftes til at gøre rent om morgenen og om eftermiddagen. Det er for at holde priserne nede, forklarer skolelederne af Move n Act. De, der for eksempel har morgenrengøringen, er her 45 minutter før de andre. Der skal være pænt her, så salene og opholdsrummet kan tages i brug, når de andre møder. Eleverne forstår fuldt ud, at det er sådan, det er at gå her. Det er en del af den opdragelse, de får her, og så er det med til at give dem følelsen af ejerskab, og det er også vigtigt, understreger Mikkel Ferdinand. Selvstændige unge med synspunkter For de to ledere er det vigtigt, at de unge forlader skolen med en lære om, at mennesker har forskellige kvaliteter, Vi er med til at give de unge mennesker indblik i fællesskabets værdi. at de får udviklet deres kreativitet, bliver selvstændige unge med synspunkter og meninger om tingene. De lærer også at nogle er gode til noget. Andre til noget andet, men at ingen er gode til det hele. Vi ønsker at de unge forlader vores skole med en tro på dem selv. At de tør at forfølge deres drømme. Den ballast de får med herfra, kan de bruge i alle sammenhænge. De lærer at samarbejde. De lærer noget om gensidig respekt, og de lærer at kunne rumme andre mennesker. Vi oplever også, at vi siger farvel til andre personer, end dem, vi hilste velkommen. Både mentalt og fysisk er der sket noget med dem i den tid, de har gået her, fortæller Hannelora Eder Ferdinand. Efteruddannelse i støbeskeen Der har i løbet af årene været efterspørgsel efter yderligere kurser og uddannelse i skolens regi udover den 1-årige uddannelse. De arbejder derfor i øjeblikket på at søsætte en mulighed for videreuddannelse, der er bygget op af forskellige moduler. Noget af undervisningen tilbydes i weekenden, så det er muligt for eleverne at have arbejde ved siden af. Det er vigtigt, at det også er muligt for eleverne at finansiere uddannelsen. Det faglige indhold vil blive leveret af gæstelærere, som kan give dem noget andet, end det de allerede har fået, hvis eleven har gået et år på Move n Act. Planen er at starte det nye initiativ op i oktober. Skolen har af samme grund lige ansøgt NETOPs puljeudvalg om midler til udvikling af denne efteruddannelse, der trods ordet uddannelse ikke er formelt kompetencegivende og derfor kan køre under folkeoplysningsloven. Vi har længe tænkt over, hvad vi kan tilbyde dem, der gerne vil arbejde videre med skuespillet, men som fx ikke kommer ind på en af Statens Teaterskoler. Vi har jo en interesse i, at de unge bliver i Århus og fort- 10

11 sat er med til at udvikle og styrke et aktivt og kreativt teatermiljø og det kulturelle og kunstneriske miljø i byen her, forklarer Mikkel Ferdinand. Efteruddannelsen skal blandt andet også indeholde undervisning i, hvordan man fundraiser, hvordan man På efteruddannelsen vil man lære, hvordan man kan klare sig selv. organiserer sig, hvordan man etablerer en forening og i det hele taget skaffer midler til det, man gerne vil. Man har så meget brug for den slags hjælp, hvis man selv vil bestemme sin fremtid i det her miljø. Hvis man beslutter sig for jeg vil arbejde med teater, uanset om Statens Teaterskole vil have mig eller ej, så skal der mere til. Der er jo mange andre muligheder for skuespillere end den etablerede vej. På efteruddannelsen vil man lære, hvordan man kan klare sig selv, forklarer Hannelora Eder Ferdinand. Folkeoplysning er også realkompetencer For Hannelora og Mikkel er folkeoplysning et bredt begreb, og hos dem er de folkeoplysende elementer både faglige realkompetencer og de menneskelige værdier. Folkeoplysning er, for nogle af de unge der går på teaterskolen, noget, deres mormor var engageret i, og derfor bliver de ofte overraskede og begejstrede, når de hører, at Move n Act faktisk også laver folkeoplysning. Det, at skabe kendskab til folkeoplysningen, er vigtigt for Hannelora og Mikkel. Der er en læren for livet, i det vi gør. Der er en masse dannelse i det. Man bliver oplært i nogle humanistiske værdier, og her på skolen får de unge også en del af kulturhistorien fortalt. Vi har meget fokus på menneskekundskab, og for os er det også folkeoplysning. Vi er med til at give de unge mennesker indblik i fællesskabets værdi. Det er vigtigt, at give de unge en platform for kendskab til folkeoplysningen en adgang til kulturlivet og det synes vi, vi gør, slutter Mikkel Ferdinand. FIND DEM PÅ FACEBOOK Du kan også finde Move 'n Act på facebook. SKOLENS ANSATTE Skolen har udover Mikkel og Hannelora to ansatte: Koordinator Louise Juhl Dalsgaard og koordinator Bente Lundgaard Riber, der sørger for markedsføring, kontakt til elever, eksterne undervisere mm. KENDSKAB TIL MOVE 'N ACT Adwords, hjemmeside og mund-til-mund Teaterskolen benytter sig af markedsføring gennem Adwords, deres hjemmeside og lever i høj grad af mund-til-mund. De producerer brochurer, men er gået helt værk fra annoncer i aviser. Brochurer sendes ud til efterskoler og højskoler. Læs mere på FAKTA For at blive optaget på skolen, skal man igennem en vejledende optagelsesprøve, hvor de kommende elever bl.a. skal fremsige en monolog. Derudover skal de løse en opgave i fællesskab med andre og skal kunne beskrive deres motivation for at ville gå på skolen. Den vejledende optagelsesprøven har blandt andet gjort, at de elever, der bliver optaget er motiverede og afklarede omkring deres valg om at ville gå på skolen. Selvom der er optagelsesprøve på skolen og skolens kurser beskrives som uddannelse, er det ikke uddannelse i traditionel forstand, hvorfor teaterskolen kan køre sine kurser under folkeoplysningsloven. Der kommer cirka unge til den vejledende optagelsesprøve i år. Gennemsnitsalderen for de studerende er omkring 20 år. Der er en stigning i antal kvalificerede ansøgere til Move 'n Act. 11

12 UDVIKLING OG HØJ KVALITET NETOPs puljer støtter op om at dække udgifter, der udvider foreningens undervisningsaktiviteter, udvikler lærere, ledere eller bestyrelsesmedlemmer. Af Henriette Corvinius Andersen, foreningskonsulent og sekretær for puljeudvalget i NETOP Vi har et ønske om, at forholdene for foreningerne er optimale i den administrative drift, at underviserne er klædt godt på i deres fag, at materiel, der anvendes på kurserne, virker, og at der er maskiner nok til kursisterne. Mange af jer medlemsforeninger har et godt kendskab til uddannelsespuljen og puljen for undervisningsmateriel og it. Det er de to puljer, der anvendes mest og fra de to puljer, der udbetales flest penge. Det er godt, men samlet set kan puljemidlerne udnyttes til meget andet, blandt andet via udviklingspuljen. Nye tiltag Nye fagområder kan afsøges, nye samarbejdsformer kan opdyrkes, en helt ny type kursus for en forening kan søsættes, en udstillingsdag eller event kan afvikles. Alt sammen kan muliggøres med støtte fra NETOPs udviklingspulje. På NETOPs hjemmeside ligger afrapporteringer fra de seneste års projekter, som kan bruges som inspiration til at se, hvilke temaer og områder der er søgt penge til, og hvordan foreningens erfaringer har været.udviklingspuljen kan også søges af en forening, som ønsker helt ny undervisningsaktivitet. Et eksempel kan være en forening, der udelukkende har vævekurser, og som gerne vil kunne udbyde kurser i trædrejning, men som ikke har fået tilskud fra kommunen til dette. Her kan udviklingspuljen støtte igangsættelsen af kurset. Et andet eksempel på støtte kan være en aktivitetsforening, som ønsker at få undervisning i gang med støtte fra kommunen. Sådan et tiltag støttes som ikke-finansieret vækst, indtil kurset kan gå i drift med kommunalt tilskud efter et år eller to. Gennem årene er udviklingspuljen også blevet søgt til markedsføring og synliggørelse af en forening på markeder og messer, hvor der gives støtte til udvikling og udarbejdelse af markedsføringsmateriale. Fleksibel tilrettelæggelse og E-læring For nogle år siden satte puljeudvalget fokus på støtte til de fleksible tilrettelæggelsesformer og E-læring. Det gør udvalget stadig, fordi den fleksibelt tilrettelagte undervisning fortsat er på forsøgsstadiet i mange foreninger - og kommuner ikke mindst. Der gives støtte til workshops, åbne studiecirkler, åbne værksteder, spørg specialisten, fjernundervisning og meget mere. Der gives støtte til workshops, åbne studiecirkler, åbne værksteder... Kun fantasien sætter grænser næsten! Nogle af disse aktivitetsformer kan være en nem måde at få gang i undervisning med tilskud for en aktivitetsforening. 12

13 Måske har I allerede aktiviteter i foreningen, som kan udvikles til undervisning. Arkivfoto 2011: Allesø-Broby Husflidssskole E-læringen har taget en drejning fra at være lange undervisningsforløb i almene fag til i dag blandt andet også at være undervisning i bevægelsesfag og til kortere webinarer - altså internetbaserede seminarer/workshops - som enten debat eller undervisning. Alt kan følges fra egen stue. Uddannelse og opkvalificering I NETOP ønsker vi, at underviserne i foreningernes kursusaktiviteter er de bedste i landet, og fra uddannelsespuljen kan søges midler til at sende undervisere på kurser eller efteruddannelse både i og uden for landets grænser. Ud over opkvalificering af underviserne kan midlerne fra denne pulje også bruges på kurser, seminarer eller workshops for en forenings personale fx skolelederen eller administrativt personale, hvis man har det eller for medlemmer af bestyrelsen. Emnerne kan være mange. Det vigtigste er, at undervisningen er relevant for deltagernes virke i foreningen. Søg søg søg På sekretariatet vil vi stærkt opfordre jer til at bruge puljerne. Den bedste udvikling kommer ved at få pengene fra puljerne ud at arbejde i foreningerne. Der er altid hjælp at hente enten via NETOPs hjemmeside, hvor projekterne ligger til inspiration og input, eller hos sekretariatet i foreningskonsulatet. Vi er her til sparring på en idé og er gerne med til at få den til at spire og gro. Tøv ikke rigtig meget kan faktisk lade sig gøre! KRITERIERNE FOR PULJESTØTTE I udviklingspuljen tilstræbes en egenfinansiering på 50% af det ansøgte beløb. Egenfinansieringen kan så komme af midler fra andre fonde, puljer, en lokal samarbejdspartner osv. Uddannelsespuljen støttes 50 % af udgiften, dog maks kr. Undervisningsmateriel og it støttes 50% af udgiften, dog maks kr. pr. år. E-LÆRING/DIGITAL LÆRING E-læring i folkeoplysningen er kun i sin vorden, men bliver brugt mere og mere i andre undervisningssammenhænge. Dansk Folkeoplysnings Samråd har etableret et nyt forum for digital læring, hvor udviklingskonsulent Marlene Berth Nielsen sidder med. I tilknytning til det nye forum opsamler DFS erfaringerne fra vores område og opbygger en vidensbank på nettet. Du kan følge arbejdet på temaer/digital-laering 13

14 SKOLEREFORM ÅBNER SKOLEN FOR SAMFUNDET Til august træder en ny folkeskolereform i kraft, som blandt andet betyder, at eleverne skal have et fagligt løft i en længere og mere varieret skoledag. I det arbejde kan skolerne inddrage det omkringliggende samfund, virksomheder og foreningsliv som eksterne aktører. Her har aftenskolerne mulighed for at bidrage med undervisning inden for blandt andet kunst, kulturfag og motion. Af Henriette Corvinius Andersen, foreningskonsulent i NETOP Grundlaget for skolernes samarbejde med virksomheder og det lokale foreningsliv er ved at komme på plads rundt omkring i kommunalbestyrelser og på folkeskolerne. Det er meget forskelligt fra sted til sted, hvad aftalerne og beslutninger ender ud i: nogle kommuner vil beslutte, at alt skal foregå decentralt på skolerne, mens andre vil centralisere og holde skolerne i kort snor. De landsdækkende oplysningsforbund: AOF, DOF, FOF, LOF og NETOP er gået sammen i et projekt om den nye folkeskole. Vi har kaldt det Ny Nordisk Skole(NNS). Meningen med projektet er at synliggøre, hvad folkeoplysningen kan i folkeskolen. Vi mener, at aftenskolerne repræsenterer nogle faglige og dannelsesmæssige værdier, som kan bidrage til den nye, åbne folkeskole. Med projektet ønsker vi dels at markedsføre aftenskolerne som mulige samarbejdspartnere over for både kommuner og folkeskoler, dels vil vi styrke aftenskolernes mulighed for at etablere nye samarbejder og partnerskaber med lokale folkeskoler. Samarbejdet kan desuden bidrage til, at eleverne får kendskab til foreningslivet i folkeoplysningens verden. I projektet har vi udarbejdet et notat til vores egne foreninger med råd og vejledning til, hvordan man kommer på banen som medspiller, med forslag til modeller for samarbejde mellem aftenskoler og folkeskoler samt konkrete eksempler og forslag til aktiviteter. Notatet vil blive sendt ud til alle medlemsforeninger i de fem landsforbund. Desuden sender vi notatet til alle dem, vi gerne vil gøre os synlige overfor: alle folkeskoleledere, kulturminister Marianne Jelved, undervisningsminister Christine Antorini, de politiske partiers folkeskoleordførere, Børne- og Kulturchefforeningen og Skolelederforeningen. Notat med en plan for parterne Notatet er ud over markedsføring af vores område tænkt som et konkret papir, man kan tage med i hånden, hvis eller når man kontakter en lokal skole eller sin kommune. Det kan bruges som udgangspunkt for dialog om samarbejdsmodeller og aktiviteter. Man kan vælge at bruge notatet som det er, men I er også velkomne til at redigere i det, så de foreslåede aktiviteter er tilpasset jeres forenings profil, kompetencer og ressourcer. Vi ser flere områder, hvor aftenskolerne har gode muligheder for et samarbejde med folkeskolerne for eksempel i den understøttende undervisning, hvor aftenskolerne får mulighed for at blive inddraget som undervisere, instruktører, naturvejledere eller lignende til at støtte og supplere læreren. Det kan eksempelvis være et længerevarende undervisningsforløb en inspirationsdag eller blot et oplæg. Eleverne skal fremover have mere motion ind i deres skoledag, og her er aftenskoler med fokus på bevægelse oplagte samarbejdspartnere. Håndarbejde og design Der indføres et nyt fag i folkeskolen - Håndarbejde og design, hvor NETOPs mange husflidsforeninger har kompetencer, der kan udnyttes enten som undervisning for eleverne eller som faglig efteruddannelse af folkeskolelærere inden for håndværksfagene. Andre samarbejdsområder kan være i relation til børn- og forældre eller bedsteforældreaktiviteter, foredrag og debatarrangementer på skolen. Undervisning i lektiehjælp for forældrene kan også være en mulighed. Samarbejdsaftaler Det skal helst være en win-win for alle parter, der indgår samarbejde med folkeskolen. Derfor er det meget vigtigt at lave 14

15 AOF, DOF, FOF, LOF og NETOP er gået sammen i projekt om den nye folkeskolereform. Foto: William Wilhelms en samarbejdsaftale om de fælles mål, der arbejdes hen imod i forhold til elevernes læring, om opgave- og ansvarsfordeling og ikke mindst aftaler om ansættelsesforhold og økonomi. Det skal for eksempel også stå klart, hvem der har ansvar for at indhente børneattester samt de forsikringsmæssige forhold hvis noget går galt: er det skolen eller foreningens forsikring, der dækker? Spørgsmålene flyver rundt i luften lige nu, da der endnu ingen erfaringer er at trække på i kommunerne, eller blandt skoleledere og lærere. Der er hjælp at hente i sekretariatet og hos KL, hvor man arbejder på højtryk for at kunne have svar på rede hånd, inden reformen sætter ind til august. FAKTA OM NY NORDISK SKOLE Det er et tværgående forandringsprojekt for hele dagtilbuds- og uddannelsessystemet i DK med afsæt i danske og nordiske værdier, der udfordrer den pædagogiske og læringsmæssig praksis. Du kan læse mere om Ny Nordisk Skole på www. nynordiskskole.dk. Lokaleproblemer? At skoledagene bliver længere for eleverne kan komme til at skabe problemer med timingen for foreninger, som afholder undervisning i lokaler på landets folkeskoler. Hvis der opstår problemer, så find ud af, om I er flere foreninger/ aftenskoler i samme situation og gå sammen til kommunen. Tag kontakt til sekretariatet, hvis I kommer i knibe, så vi kan støtte jer med et bud på en løsning ud af den. FEM GODE RÅD Søg indflydelse og kend den politiske proces Det er en god ide at bringe emnet op i et politisk forum såsom dit lokale folkeoplysningsudvalg eller i aftenskolesamrådet for at fremme indflydelsen i det politiske arbejde. Find ud af, hvad der er afsat af midler til den åbne skole (i kommunen, på skolen) eller om der er særskilte kommunale puljer, for eksempel til nye partnerskaber. Lav beskrivelse af din aftenskole Lav en kort præsentation af din aftenskole, som gør det let og overskueligt for skolelederen at forstå, hvad I kan, og hvad prisen er. Tag kontakt til din lokale folkeskoleleder Bliv synlig på skolens radar og henvend dig til skolelederen. Skab dialog om blandt andet nye valgfag til eleverne og FVU undervisning til forældrene. Gå eventuelt sammen med de øvrige aftenskoler i lokalområdet og afsøg, hvad I samlet set kan byde ind med i undervisningen og gå til skolederen med det. Hav realistiske mål Sæt ikke ambitionsniveauet for højt. Tag udgangspunkt i de aktiviteter aftenskolen har specialiseret sig i og i jeres underviseres faglige kompetencer. Lad dig ikke slå ud, hvis du får et afslag Mange folkeskoler har for travlt med at omstille sig til nye krav og regler til også at indgå i noget nyt med foreningslivet. Hvis det er tilfældet, så vent og prøv igen senere. 15

16 FÅ PENGE TIL DET, I ALLEREDE GØR Få større økonomisk spillerum og flere muligheder for afprøve nye idéer gennem brug af fleksible tilrettelæggelsesformer! Af Bente Macholm, tidligere konsulent i NETOP og Marlene Berth Nielsen, udviklingskonsulent i NETOP Mange foreninger tilbyder efterhånden medlemsaktiviteter som for eksempel strikkecaféer, patchwork-workshop eller café, åbent træværksted, åben vævestue og så videre. En del af disse aktiviteter er faktisk allerede nu fleksibelt tilrettelagt undervisning foreningerne bruger blot ikke muligheden og afskærer dermed sig selv for kommunal støtte til aktiviteten. På NETOPs sekretariat har vi gennem det sidste halve år fulgt flere foreninger, der har arbejdet lidt utraditionelt med nogle af deres aktiviteter og ændret dem til fleksibel tilrettelagt undervisning med tilskud fra folkeoplysningsloven. Det giver dem blandt andet mulighed for at investere flere penge i aktiviteterne og tilføre de almindelige aktiviteter noget ekstra, for eksempel at invitere en dygtig fagekspert til at undervise en enkelt gang. Når aktiviteten er fleksibelt tilrettelagt kan man nemlig regne 1/3 i tilskud til aktivitetens samlede udgifter, og ikke kun som ved almindelig undervisning udgifter til lærer-lederløn. Så længe formålet er læring Og det er i al sin enkelthed, hvad fleksible tilrettelæggelsesformer drejer sig om; få penge til de aktiviteter med et læringsindhold, som I allerede laver i foreningerne, brug tilskud på at tilføre jeres åbne værksteder, jeres caféer og workshops noget ekstra godt eller brug en del af jeres tilskud på at realisere jeres gode idé om et nyt tiltag for kursister eller medlemmer. Eneste krav er sådan set, at der er et læringsindhold i aktiviteten. Hvis formålet med strikkecaféen eller træværkstedet fortrinsvist er socialt og først i anden række handler om at lære noget fagligt, så er det ikke fleksibelt tilrettelagt. Men hvis det faglige sættes først og i centrum uanset om der er en underviser eller ej Eneste krav er sådan set, at der er læringsindhold i aktiviteten. (man kan jo lære af hinanden) så kan det højst sandsynligt defineres som fleksible tilrettelæggelsesformer. Åbent træværksted når det passer dig Kværndrup Husflidsforening har gennem flere år haft åbent træværksted hver tirsdag og torsdag fra kl. 19 til 22. Halvdelen af timerne om tirsdagen er der en underviser, og resten af tiden er det deltagerne, der indbyrdes hjælper og inspirerer hinanden. Man kommer de dage, der passer én. Det er altså meget åbent og fleksibelt og giver gode muligheder for folk, der for eksempel arbejder i skiftehold, eller for folk der har delebørn. Man kan komme på værkstedet ved at købe et klippekort, der gælder 10 gange og koster kr Nye kursister kan starte med at betale kr. 50/pr. gang med det håb, at de bliver så glade for at deltage, at de køber klippekortet. Ønsker man mere end 10 gange, så betaler man bare kr. 50 for de gange, der ligger ud over de 10. Ved denne meget fleksible mulighed for at deltage, er der væsentlig større mulighed for at få udnyttet de antal gange, man har betalt for, end de traditionelt tilrettelagte undervisningsforløb med 10 faste torsdage i en sæson. Hvorfor nu det? Tidligere har foreningen kun indberettet den del af timerne, hvor der var en underviser, til kommunen, og her fået 1/3 i tilskud til lærerlønnen ganske ordinært. Nu ville Kværndrup Husflidsforening ændre deres åbne træværksted til fleksibel tilrettelagt undervisning og således opnå at kunne få 1/3 i tilskud til værkstedets samlede udgifter altså også tælle de timer, hvor der ikke er en underviser tilstede, men hvor deltagerne underviser hinanden. Og hvorfor nu det? kunne man spørge. Fordi der også er udgifter på de timer, hvor der ikke er en 16

17 Fleksibelt tilrettelagt madlavningskursus hos FO Gladsaxe. Arkivfoto 2013: Henriette Corvinius Andersen. underviser, fx lokaleleje. Ved fleksible tilrettelæggelsesformer kan man, som nævnt, bruge tilskud på andet end lærer-lederløn. Kværndrup husflidsforening kontaktede kommunen for at høre, hvordan de skulle gøre dette. Efter en snak kom de frem til, at de fortsat indberetter de timer, hvor der undervises som almindelig undervisning med 1/3 i tilskud til lærerlønnen. Men resten af deres tilskudsberettigede udgifter omkring træværkstedet kan de indberette som fleksibel tilrettelæggelsesformer. Vurderingen af, hvordan der skal indberettes kan dog være forskellig fra kommunen til kommune. Vi anbefaler derfor altid foreningerne at forhøre sig lokalt i deres kommune. KVÆRNDRUP HUSFLIDSFORENING Deltagerbetaling kr Leje lokaler kr Leje maskiner kr i alt kr Lederhonorar 20% kr. 925 Udgifter i alt kr Heraf 1/3 kr Indtil nu har foreningen betalt alle udgifter selv. Fremover vil de kunne få 1/3 af udgifterne dækket BEREGN JERES MULIGE TILSKUD Forening.s saml. komm. tilsk. kr % puljen til debatsk. akt. kr Rest kr % til fleks. tilrettelæggelsesf. kr I KAN FÅ 1/3 I TILSKUD IFM. DISSE UDGIFTER UNDER FLEKSIBEL TILRETTELAGT UNDERVISNING Løn til lærer, instruktør eller anden leder af en aktivitet. Lederløn, der højst kan udgøre 20% af foreningens samlede udgifter til fleksible tilrettelæggelsesformer Annoncering Lokaleudgifter (det skal understreges, at den normale lov om kommunal tildeling af lokaler også gælder ved fleksible tilrettelæggelsesformer) Udgifter til etablering af Internetadgang til lærere på E-læringsforløb Den enkelte forening skal kunne dokumentere alle de udgifter, der er afholdt under fleksible tilrettelæggelsesformer. Husk at fleksibelt tilrettelagt undervisning skal adskille sig fra almindelig undervisning. FÅ HJÆLP AF SEKRETARIATET Hvis I i jeres forening laver aktiviteter, der kan være fleksible, eller hvis I i jeres forening gerne vil prøve kræfter med fleksible tilrettelæggelsesformer, så kontakt Marlene Berth Nielsen eller Henriette Corvinius Andersen på sekretariatet. Husk: Midlerne til fleksible tilrettelæggelsesformer er en mulighed ikke et krav! 17

18 INSPIRATION OG OPKVALIFICERING NETOP har sit helt eget efteruddannelsestilbud, Fagkursus - kreative håndværk. Undervisere eller andre foreningsfolk tilmelder sig kurserne for at blive opkvalificeret, lære nye teknikker eller for at arbejde med nye materialer. Af Lotte Helle, Kursuskonsulent i NETOP Siden 2005 har Fagkursus kreative håndværk været et tilbud primært til undervisere inden for Netværk for Oplysning (NETOP), men det er åbent for alle, der ønsker at dygtiggøre sig og hente inspiration til undervisningen på deres aftenskole. Der er endda tilskud at hente, hvis man er tilknyttet NETOP. På NETOPs hjemmeside kan man finde ansøgningsskema, som blot skal udfyldes, underskrives og indsendes af skolelederen/ formanden i foreningen. Er man underviser i en NETOP forening er man sikret tilskud uanset til hvad og hvor mange kurser. Der er kun to ting der skal overholdes: det er foreningen, der skal søge og det skal være et kursus hos Fagkursus. Ikke kun kurser Fagkursus har siden marts 2014 haft sin egen facebookside, hvor det for alvor er blevet synligt, at Fagkursus rummer mere end kun at fortælle om kurser. Vi formidler også inspiration til kreative sjæle. Fagkursus fik i løbet af ganske få uger over 800 følgere, som flere gange om ugen kan få gode gratis ideer til nye projekter, hente fif og naturligvis blive opdateret på vores kursusudbud. Fagkursus inspirerer og holder stoltheden omkring traditionelle kreative håndværk oppe ved at være med til at indtænke disse håndværk i en ny sammenhæng og være med til at udbrede kendskab til nye tendenser inden for alt fra knipling og strik over smedning til trædrejning. FAGKURSUS PÅ FACEBOOK Tilmeld dig på facebook på: HVEM FÅR AFTENSKOLERNES PRIS? Ny pris skal styrke udviklingen af den folkeoplysende voksenundervisning. Aftenskolen har været, og er stadig, det vigtigste undervisningstilbud udenfor det formelle uddannelsessystem. Aftenskolerne drives typisk af en ulønnet bestyrelse og en ansat leder samt en række undervisere, der har det til fælles, at de alle ønsker at give et kvalificeret kursustilbud til alle grupper af den danske befolkning. Med mere end deltagere pr. år er denne form for ikke-formel læring en vigtig institution i det danske samfund. En institution, der primært drives frem og fornys af mange ildsjæle, og det er disse ildsjæle, som Aftenskolernes Pris retter sig imod. Ikke kun én pris Aftenskolernes Pris er ikke én pris, men en række forskellige priser, som er opdelt i ni forskellige kategorier: 1. Handicapprisen 2. Den debatskabende pris 3. Partnerskabsprisen 4. Den internationale pris 5. Den innovative pris 6. Integrationsprisen 7. Aftenskolens ildsjæl 8. Årets aftenskole 9. Årets aftenskolekommune Hvem kan indstille? Alle med interesse for området kan indstille aftenskoler til priserne. Indstil den kandidat, du mener, fortjener en pris inden mandag 16. juni 2014 via Du kan også læse mere på under nyheder. Hvem står bag prisen? Prisen er udviklet som et samarbejde mellem FO-Aarhus, AOF, DOF, FOF, LOF, Netværk for Oplysning (NETOP) og Landsforeningen Fritid & Samfund. Prisoverrækkelse Prisoverrækkelsen vil blive foretaget med deltagelse af kulturminister Marianne Jelved. Overrækkelsen sker fredag den 15. august 2014 kl på Restaurant Hermans i Tivoli Friheden, Aarhus. Vinderne får ud over æren en lille erkendtlighed på kr. til at forkæle deres personale med som tak for den ekstra indsats. 18

19 & Folkeoplysningens videncenter Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) er etableret af Kulturministeriet. Vifo er en del af Idrættens Analyseinstitut, der er et uafhængigt institut med formidling, dataindsamling og forskning som arbejdsområder. Vifo dækker primært den folkeoplysende voksenundervisning med fokus på aftenskoler, daghøjskoler og folkeuniversitetet samt det frivillige børne- og ungdomsarbejde med fokus på spejdere, politiske ungdomsorganisationer og religiøse ungdomsorganisationer. Vifo hører gerne fra alle, som kunne have synspunkter eller ideer til konkrete analyser eller problemstillinger på folkeoplysningsområdet. Læs mere om vifo på: Sekretariatet sommerlukket Sekretariatet holder sommerferielukket i ugerne 28 31, dog er DOFO supporten åben. Ny formand i Viborg På Skolen for kreativ fritid i Viborg er der kommet ny formand i bestyrelsen. Juliane Norfast (Janne) blev valgt som deltagerrepræsentant i oktober 2009, og har siden været i bestyrelsen. Hun har været deltager på skolen i ca. 20 år og er en meget aktiv hjælper hun yder bl.a. en stor indsats mht. kantinedriften og er uundværlig til skolens store arrangementer. Afgående formand er Vagn Poulsen. Vagn blev valgt ind i bestyrelsen ved generalforsamlingen i På bestyrelsesmødet i oktober 2006 blev han formand. Vagn har været stærkt involveret i skolens to flytninger. Tidligere har Vagn både været frivillig hjælper og elev på skolen. Alt i alt en rigtig stor indsats. Vagn er stadig medlem af bestyrelsen og pedel på skolen. Kreativ familieuge på Kerteminde Efterskole Forældre og bedsteforældre opfordres til at tage børn og børnebørn med til en kreativ familieuge med husflid og håndværk på Kerteminde Efterskole i Drigstrup ved Kerteminde fra den 30. juni til 4. juli Det bliver 5 dage med 10 spændende værksteder at vælge imellem. Der kræves ingen forudsætninger. Børn under 12 år kan kun deltage i følge med en voksen, mens børn over 12 år gerne må komme alene. For nærmere oplysninger kontakt skoleleder Ib Solvang på kerteminde@husflid.dk. Læs mere på Kerteminde Husflids hjemmeside: Viborgmessen i to haller Stadionhallen og Tinghallen i Viborg BLANDT LANDETS STØRSTE FRITIDSMESSER ÅRETS UDSTILLING KREATIVT HÅNDVÆRK KUNSTHÅNDVÆRK HVERDAGSKUNST HUSFLID HOBBY WORKSHOPS AKTIVITETER Find os på facebook Udstillingslisten kan ses på fra den På gensyn til KREATIV FRITID VIBORG Op til 150 spændende aktive, og mange arbejdende stande. Et godt, inspirerende og kreativt udflugtsmål få tilbud med grupperabat Arr.: Midtjysk Husflid i samarbejde med Tinghallen Viborg Fredag den 5. sept kl Lørdag den 6. sept kl Søndag den 7. sept kl Entré: 80 kr. børn gratis 2014 Yderligere oplysninger: Hans Feddern, Ådalsvej 5, 8832 Skals husflid.viborg@ .dk Tinghallen Kongres- & Musikhus Bodil Holm Tingvej 2, 8800 Viborg Tlf kreativfritid@tinghallen.dk

20 Returneres ved vedvarende adresseændring NETOP Gammel Kongevej 39G 1. sal KBH V B Hvad er jeres særkende? Af Elin Merete Egede Glahn, Brandingekspert og indehaver af bureauet Unite!. Arbejder for tiden med NETOPs identitet. D anskernes mangel på tid i hverdagen er et hyppigt diskussionsemne både i medierne og danskerne imellem, og hvad, vi vælger at bruge vores tid på, er ikke tilfældigt. Det skal give værdi. Samtidig er der rigtig mange tilbud, der bejler til danskernes tid. Derfor er der vigtigt, at I spørger jer selv, hvorfor skal man vælge et kursus i min forening frem for et andet tilbud? og så få fortalt den historie igen og igen. Den øvelse hedder branding. BRANDING HANDLER OM at blive kendt og genkendt for noget, der er relevant for den ønskede målgruppe. At skille sig ud fra mængden, så man er nem at finde og nem at vælge. For at brande sig, er det derfor vigtigt at finde sit særkende. For jer som skoler/foreninger handler det ikke kun om de enkelte fag, eller om at have fag og kurser, igen andre har. Virkeligheden er, at der ofte vil være flere udbydere af de samme fag. Derfor betyder udbyderen også noget, når kursisterne vælger. Når man f.eks. vælger at gå til yoga hos en af NETOPs foreninger frem for hos en privat udbyder, så handler det ofte ikke kun om pris, men om at stedet taler til kursistens egne værdier og selvbillede. Både det at gå til yoga og hvor man gøre det, siger noget om, hvem man er. DE POTENTIELLE KURSISTERS kendskab til og ikke mindst opfattelse af foreningen kan derfor blive afgørende for, hvor de vælger at tage faget. Det kan være, de har læst en artikel om foreningen, eller fået den anbefalet af bekendte. Det kan være, de har mødt nogen, der arbejder for foreningen i andre sammenhænge i lokalsamfundet, en festuge, en torvedag eller på det lokale bibliotek. Og den historie, de hører, tiltaler dem. Derfor er det vigtigt, at historien er klar og tydelig. At jeres brand har en klar profil. Når man har fundet ud af, hvad man vil være kendt for, så handler det dernæst om at fortælle den samme historie igen og igen. Konsekvent og konsistent. Så vil den potentielle kursist få et klart og entydigt billede af, hvad han/hun får hos jer. Det handler om at skabe et stærkt lokalt brand, der for- mår at flytte fokus fra ren pris ved at sætte fokus på indhold og værdi. Det handler om at vække følelser i den potentielle kursist, som tiltrækker og fastholder. Og det kræver naturligvis, at historien kommer ud. At I fortæller den og at jeres kursister fortæller. Ved at gøre jer synlige og gældende i lokalmiljøet, opbygger I kendskab til jer og jeres brand. Det kan I gøre gennem artikler og debat i den lokale presse, ved at indgå i lokale partnerskaber og være en naturlig deltager, når der sker Er I dem, der holder liv i byen? ting lokalt. I kan også gøre brug af sociale medier, så både I selv og kursisterne nemt kan dele muligheder og oplevelser. Og I kan optimere jeres hjemmesider, så det altid er nemt at finde og få information om jer og jeres tilbud. SÅ TÆNK OVER hvilke historier, I gerne vil have, man fortæller om jer. Er I dem, der holder liv i byen? Hvor børnefamilier har fundet ud af, at de kan komme og lave sjove ting med deres børn og bedsteforældre? Hvor ensomme og enlige kan få nye bekendtskaber og samtidig dygtiggøre sig? Hvor tilflyttere naturligt kommer som en del af integrationen i lokalsamfundet? Stedet, hvor der er faglighed og fællesskab? Hvad er jeres særkende? NETOP Gammel Kongevej 39G 1. sal 1610 København V Telefon: Mail: info@netoplys.dk