Folkeoplysningens Laboratorium Forsøg med fleksible tilrettelæggelsesformer.

Transkript

1 1 Folkeoplysningens Laboratorium Forsøg med fleksible tilrettelæggelsesformer. Projektrapport udarbejdet af Bente Skov Machholm, NETOP netværk for oplysning august 2012 Projektet er støttet af Undervisningsministeriets puljemidler til udvikling og omstilling af den lokale folkeoplysning, administreret af Dansk Folkeoplysnings Samråd.

2 2 Denne projektrapport er udgivet af: NETOP netværk for oplysning Gammel Kongevej 39G København V Telefon: Mail: info@netoplysning.dk Web: København august 2012

3 3 Indledning: Denne rapport beskriver forløbet, beslutningerne, konklusionerne og resultaterne i forbindelse med projektet Folkeoplysningens Laboratorium Projektledelsen er forestået af Bente Skov Machholm, NETOP netværk for oplysning i tæt samarbejde med Jan René Westh, LOF. Desuden har der været en baggrundsgruppe, som har bistået med informationer, kontakt til foreninger til test og feedback mm. Gruppen har bestået af: Hafida Bouylud, AOF Finn Nevel, DOF Signe Buch, FOF Henrik Bro IT-konsulent Børge Jensen, DOF Lillebælt Laila Neumann, Egense Husflid Chris McKay, Nykøbing F Aftenskoler Henrik Bo Hansen, IOF, DOF Adam Bindslev, Underviser IOF, DOF Lone, AOF Nord Ulla Aaen, Underviser AOF Nord Jytte Lindhardsen, Odense N aftenskole Kurt Søegaard, Ullerslev Husflid Ove Madsen, Ullerslev Husflid Henning Vestergaard, Ullerslev Husflid Projektet er gennemført af NETOP Netværk for oplysning, LOF, FOF, DOF samt AOF med støtte fra Dansk Folkeoplysnings Samråds udviklingspulje Denne rapport skal ses i sammenhæng med hjemmesiden Projektrapporten dækker kun fase 1. Fase 2 gennemføres i efteråret 2012/foråret Fase 2 følger alle forløbene til ende, incl. endelig afregning til kommunen.

4 4 Baggrund: Den seneste revision af folkeoplysningsloven udvider rammerne for gennemførelse af fleksible tilrettelæggelsesformer. De hidtidige erfaringer med fleksible tilrettelæggelsesformer er ret sparsomme. Mange foreninger og kommuner finder fleksible tilrettelæggelsesformer udfordrende at give sig i kast med. Oplysningsforbundene har lavet forskellige tiltag for at udbrede brugen af fleksible tilrettelæggelsesformer, men det er kun ganske få aftenskoler, der reelt har prøvet kræfter med denne type aktiviteter. Derfor skønnes det, at en mere direkte indsats er påkrævet. Foreningerne skal i højere grad ikke blot inspireres, men også støttes hele vejen igennem udvikling og gennemførelse af fleksible tilrettelæggelsesformer.

5 5 Formål og mål Formål Formålet med projektet har været at fremskaffe erfaringer omkring fleksible tilrettelæggelsesformer så der fremover er gode redskaber for vores foreninger i forbindelse med brug af denne del af loven. Mål Overordnet har målene været: 1. Opsamling af hidtidige erfaringer med fleksible tilrettelæggelsesformer 2. Udvikling af 10 nye forløb med fleksible tilrettelæggelsesformer 3. Opsamling af projektets erfaringer i manual. De 10 forløb tænkes gjort klar til annoncering og afvikling i efteråret 2012, hvorfor der allerede inden start var planlagt en fase 2 af projektet, der skal følge forløbene til ende, incl. endelig afretning til kommunen. Det betyder tillige at de endelige resultater herfra først vises på hjemmesiden efter endt forløb af fase 2. De forskellige dele af projektet er løbende evalueret og erfaringer af fase 1 er indsamlet. Erfaringerne tænkes videreformidlet via hjemmesiden hvor foreninger/skoler fremover kan hente erfaringer. Deltagerne i projektet fungerer som ambassadører for fleksibel tilrettelæggelse i forhold til Oplysningsforbundenes skoler/foreninger. Hjemmesiden vil blive stillet til rådighed for alle DFS s medlemsorganisationerne og evt. andre.

6 6 Faser i projektet Projektet har overordnet være igennem følgende faser: 1. Samle de oplysningsforbund der kunne have interesse i at deltage i projektet 2. Indsamling af erfaringsmateriale - hvor vi dels samlede materiale fra de enkelte oplysningsforbund og dels fra foreninger der på nuværende har gennemført fleksible tilrettelæggelsesformer. 3. Gennemgang af materiale og ud fra det danne et overblik over mangler. 4. Finde forsøgsforeninger og igangsætte forløb 5. Formidling af materiale og erfaringer 6. Evaluering 1: Deltagende organisationer. Følgende organisationer har fået henvendelse omkring deltagelse i projektet: AOF Danmark, DOF, DEO, FOF, LOF og SFOF DEO og SFOF havde ikke personaleressourcer til at deltage. Begge organisationer mener heller ikke at de har fleksible tilrettelæggelsesformer, eller umiddelbart får dem. Deres arrangementer er oftest uden kommunale tilskud. FOF har ikke deltaget i møder, og har ikke foreninger der deltager. Konsulenten fra FOF har fulgt hele projektet via mail. LOF blev, pga. sygdom, forhindret i at finde deltagende foreninger, men har i øvrigt deltaget i projektet som en tæt samarbejdspartner. 2: Indsamling af erfaringsmateriale. Vi indledte hele projektet med et møde med repræsentanter fra de deltagende organisationer. Bente Skov Machholm lavede et kort oplæg om projektet. Herefter udvekslede deltagerne erfaringer omkring fleksible tilrettelæggelse og drøftede hvad man så som vigtige ting at fremskaffe til projektet. Nedenstående punkter blev fremhævet: 1. Vi mangler synliggørelse af hvad der ligger i de enkelte begreber fx åben studiekreds osv. 2. Vi mangler synliggørelse af mulighederne omkring aflønning og hvordan afholdelse af fleksible tilrettelæggelsesformer har indflydelse på beregninger for de efterfølgende år. 3. Vi mangler redskaber til at få foreningerne til at se at der er mulighed for at ændre katederundervisning. 4. Erfaringsmateriale fra foreningerne.

7 7 1: Synliggørelse af hvad der ligger i de enkelte begreber LOF og NETOP netværk for oplysning havde begge en del materiale der på et tidligere tidspunkt har været udarbejdet til organisationernes foreninger. Dette materiale er samlet, og der er tilføjet eksempler på de forskellige muligheder der kan være i fleksible tilrettelæggelsesformer. Dog med den vigtige bemærkning at et forløb godt kan være fleksibel tilrettelagt uden at passe ind under de begreber vi har remset op. Materialet herfra ses på Eksempler på fleksibel tilrettelagt undervisning Materialet på hjemmesiden gør det muligt for foreningerne at søge dels definitionen på fx studiekreds men også mange gode eksempler der kan bruges som inspiration. 2: Synliggørelse af mulighederne omkring aflønning og hvordan afholdelse af fleksible tilrettelæggelsesformer har indflydelse på beregningerne for de efterfølgende år. Begge dele er afsnit i loven der kan bestemmes i de enkelte kommuner. Men har de enkelte kommuner taget stilling til hvordan man vil håndtere disse. I afsnittet Afregning og næste års tilskud er reglerne gennemgået. Vi valgte i projektet at undersøge i diverse kommuner hvordan man taklede lønninger og afregninger mm. Fulgte man Kommunernes Landsforenings og Oplysningsforbundenes Fællesråds anbefalinger eller? Vi har været inde på hjemmesiderne for samtlige jyske kommuner og søgt oplysninger. Det overordnede billede efter denne gennemgang var at kommunerne for de flestes vedkommende følger anbefalingerne. Vi anbefaler dog stærkt at man kontakter sin kommune omkring reglerne, da det også bærer præg af at kommunerne ikke har de store erfaringer, hvilket jo er logisk når oplysningsforbundenes foreninger/skoler ikke har iværksat fleksible tilrettelæggelsesformer i ret stort omfang. Et af de resultater vi forventer når projektforløbene er afviklet i slutningen af 2012 er også hvordan reglerne i de enkelte kommuner har været, og dermed hvilke lønninger man har haft mulighed for at arbejde med og hvilke regler man anvender for beregninger for de efterfølgende år. 3: Vi mangler redskaber til at få foreningerne til at se at der er mulighed for at ændre katederundervisning Vi håber meget at materialet på hjemmesiden vil blive læst, især afsnittet Eksempler på fleksibel tilrettelagt undervisning Her er rigtig mange eksempler på hvordan man kan ændre katederundervisningen. Samtidig mener vi at de forløb der afvikles under projektet også vil være til inspiration for foreningerne/skolerne. (Eksempler på fleksible tilrettelæggelsesformer)

8 8 4: Erfaringsmateriale fra foreningerne/skoler. Vi var allerede inden start klar over at erfaringsmateriale fra foreninger/ skoler var meget begrænset. LOF havde i 2010 indberetning fra 3 skoler med i alt 237 undervisningstimer og 155 deltagere. Der foreligger ikke evaluering fra disse forløb. NETOP netværk for oplysning har flere foreninger der er påbegyndt arbejdet med fleksible tilrettelæggelsesformer. FO Aarhus har afviklet adskillige forløb og starter til stadighed flere. FO Aarhus var de første i Aarhus der afviklede fleksible tilrettelæggelsesformer og som skoleleder Torben Dreier udtaler, så medførte det også at de indirekte var med til at formulere lokalreglerne i kommunen. Torben Dreier skriver endvidere Aarhus kommune følger den anbefalede model (KL og OF) Frit Oplysningsforbund Nordfyn har også startet forløb omkring fleksible tilrettelæggelsesformer, men Nordfyns kommune har tilsyneladende valgt at følge dele af den anbefale den anbefalede model og dels egne regler. Forløbene er endnu ikke færdigafviklede, og derfor er de endelige regler ikke tydelige. Endelig har Focus Aalborg afviklet flere forløb. Der foreligger ikke evalueringsmateriale herfra. De øvrige oplysningsforbund har ikke umiddelbart foreninger med erfaringer fra forløb med fleksibel tilrettelæggelse. 3: Gennemgang af materiale og ud fra det danne et overblik over mangler. Efter en konstatering af at kommunerne måske har retningslinjer, men mangler eksempler og erfaringer, samt at ganske få foreninger har gennemført undervisning under fleksible tilrettelæggelsesformer, konstaterede vi at der i den grad er brug for forsøgsforløb på området. Vi konstaterede også at dette projekt ikke kunne belyse tingene tilstrækkeligt (fase 1). Fase 2, nemlig afslutning, godkendelse, afregning og beregning af næste års tilskud er den mest væsentlige, og her usikkerheden er størst. De deltagende foreninger/skoler var i starten meget fokuseret på afregning og beregning af næste års tilskud, og mente ikke at de kunne igangsætte noget uden denne viden. Det har fmt. også været med til at stoppe at foreninger/skoler har igangsat fleksible tilrettelæggelsesformer tidligere. Konsulenterne i gruppen var dog meget enige om at man ikke i første omgang skulle tænke i tilskud, men benytte muligheden for at tænke i nye aktiviteter, og så bagefter tænke i om det kan betale sig. Bruge fleksible tilrettelæggelsesformer til at være kreative og sprænge nogle rammer. En snak om det, gav foreningerne/skolerne blod på tanden, og det har jo også vist sig at det ikke har været noget problem at få forløb sat op.

9 9 4: Finde forsøgsforeninger og igangsætte forløb AOF, DOF samt NETOP netværk for oplysning havde foreninger der gerne ville afprøve forløb under fleksible tilrettelæggelsesformer. Vi indkaldte de deltagende foreninger til et møde sammen med konsulenterne fra de deltagende oplysningsforbund. Det blev en fantastisk dag, hvor ideer fløj gennem luften, blev fanget af andre, drøftet og var klar til videre arbejde. Nedenstående forløb blev aftalt: Keramisk Sommerskole. Klippekortsmodel At fotografere med spejlreflekskamera Blended learning kombination af fysisk møde eg elektronisk læringsportal IT-kurser for begyndere Kombination af konfrontationsundervisning og aktivitet uden underviser Træ Workshop Inspiration Træ Nuværende kursister i foreningen mødes på tværs af deres hold til gensidig og relevant inspiration Inspiration Trædrejning Åbent værksted Strikke- og hæklecafé Åbent værksted Glasdesign Undervisning og gensidig inspiration på privat værksted Cykelslangetaske Kombination af konfrontationsundervisning og aktivitet uden underviser Lær IT - for seniorer Små hold og kombination af plenum og hjemmeundervisning Kreativt værksted Workshop med broderi på knapper Og dermed har vi en rigtig god bredde på forløbene, og får afprøvet Fleksible tilrettelæggelse i kommunerne Svendborg, Odense, Nyborg, Middelfart, Fredericia og Aalborg.

10 10 Der er indsendt skema 1 fra alle deltagende forløb. Resultaterne ses på hjemmesiden 5: Formidling af materiale og erfaringer I projektbeskrivelsen er der ikke taget stilling til hvilken form for Manual projektet skulle munde ud i. På vores første møde drøftede vi det, og konsulenterne var meget enige i at en papirmanual er for stationær og lander ofte i papirkurven. Vi var enige om at en hjemmeside var løsningen. Ikke mindst fordi projektet ikke er endeligt ved afrapporteringen, forstået at der mangler gennemførelse og evalueringen herefter. Med redskabet hjemmeside har vi mulighed for løbende at føje oplysninger på. Vi besluttede endvidere at det ikke bare skulle være en ny hjemmeside, men at vi ville placerer projektets hjemmeside på Lærerportalen.dk. Lærerportalen.dk er i forvejen et forum som undervisere og skoleledere besøger, og det er jo især her vores målgruppe er. Projekt Medborgerskab, der blev ligeledes blev gennemført for midler fra DFS i 2011 har også deres hjemmeside placeret på lærerportalen.dk og vi håber at det med tiden vil blive siden hvor projekter der er relevante for undervisere og skoleledere vil blive afsluttet her, så siden lærerportalen.dk er stedet hvor man går hen når man skal inspireres og indhente erfaringer. 6: Evaluering Baggrunden for forløbet tog udgangspunkt i at kun ganske få aftenskoler havde prøvet kræfter med fleksible tilrettelæggelsesformer og der var et billede af at kommunerne ikke havde brugt mange kræfter på området. Billedet var at begge brugergrupper fandt området udfordrende. Det er stadig vores holdning efter at have gennemarbejdet ovenstående, og vores møde konsulenter/aftenskoler bekræftede det meget. Vi kan også konstatere at små skub og støtte fra konsulenterne også hurtigt gav aftenskolerne mod på at afprøve fleksible tilrettelæggelsesformer og vi har fået annonceret forløb med en rigtig god spredning på området. Men den del der ikke er med i projektet her, nemlig afregning, godkendelse i kommunen og næste års tilskud er den vigtigste del. Det er her vi skal konstatere hvordan kommunerne vil håndtere området og først derefter kan vi lave de endelige anbefalinger omkring Fleksible tilrettelæggelsesformer. På nuværende vil vi stadig sige: Man skal ikke i første omgang tænke i tilskud, men benytte muligheden for at tænke i nye aktiviteter, og så bagefter tænke i om det kan betale sig. Bruge fleksible tilrettelæggelsesformer til at være kreative og sprænge nogle rammer. Men vi er også overbevidste om at i foråret 2013, når forløbene er afregnet med kommunerne, vil det være muligt for os at give et brugbart billede. Og vi er overbevidste om at det især er i denne del af processen der vil være brug for konsulentstøtte til de medvirkende foreninger flere er meget usikre på hvordan de

11 11 får afrapporteret deres forløb rigtig til kommunerne, og da vi jo har konstateret at usikkerheden i forvaltningerne omkring fleksible tilrettelæggelsesformer er til stede mange steder. Fase 2 Der er i projektbeskrivelsen for fase 1 gjort opmærksom på, i afsnittet Formål og resultater at gennemførelse af forløb og afregning ikke kunne nå at komme med i fase 1, og at der allerede på det tidspunkt var tænkt i en fase 2, der følger forløbene til ende. Bente Skov Machholm, NETOP for yderligere oplysninger. (tlf , bente@netoplysning.dk)

12 12